Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Paolo Costa (A6-0049/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg forstod Dem ikke i første omgang. Jeg har stemt for denne betænkning, fordi denne nye forordning skaber en god balance mellem fornuftige antiterrorforanstaltninger på den ene side og passagerernes rettigheder på den anden side.

Jeg vil imidlertid gerne fokusere på et punkt, som endnu ikke er løst tilfredsstillende, nemlig reglerne om at tage væsker med om bord. Vi ved, at kontrollerne skal forebygge terror, men de meget forskellige fortolkninger i de enkelte lufthavne skaber stor ærgrelse for passagererne. Det er stadig ubesvaret, om det er et effektivt instrument eller ej. Jeg betvivler det, for terroristerne har for længst udviklet andre strategier og fundet nye metoder.

Jeg foreslår, at man enten harmoniserer og forbedrer kontrolmetoderne, eller indstiller disse foranstaltninger, så man ikke generer passagererne med foranstaltninger, som alligevel ikke har nogen effekt.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for hr. Costas betænkning. Der er gået næsten seks år siden vedtagelsen af forordning (EF) 2320/2002. Fra forordningens ikrafttrædelse er der gået to et halvt år. Omsorgen for passagerernes sikkerhed i lufthavne og fly er fortsat et meget aktuelt spørgsmål. Beskyttelsen af den civile luftfart har medført en drastisk stigning i omkostningerne og en forringet rejsekomfort. Yderligere et spørgsmål omhandler sikkerhedsomkostningerne, som skal være så gennemskuelige som muligt. Forbrugeren skal vide, hvad de penge, som vedkommende har betalt for en flybillet, bliver brugt til, samt på hvilken måde de bliver brugt. Gebyrerne opkrævet for beskyttelse skal ene og alene anvendes til at dække sikkerhedsomkostningerne. De penge, som modtages til dette formål, må ikke anvendes til andre formål.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om forslaget om en forordning om fælles regler, fordi jeg mener, det indeholder nogle svage punkter. Det mest alvorlige er metoden til bedømmelse af flybesætningers pålidelighed, som ikke er reguleret i selve forordningen, men vil blive reguleret særskilt efterfølgende. Det er en følge af den godkendte ordlyd, at når først den er i kraft, bliver gennemførelsesforordningen et EU-klassificeret dokument, og oplysningerne heri vil ikke være offentligt tilgængelige. Det kunne derfor forekomme, at selv de folk, hvis opgaver er dækket af dokumentet, ikke ville være i stand til at få adgang til det. Dette ville være en krænkelse af retssikkerhedsprincippet. Det samme gælder for den rådgivende gruppes aktivitet, som vil blive oprettet af Kommissionen sideløbende med udvalget. Den rådgivende gruppe vil blive sammensat af europæiske organisationer, der er direkte involveret i luftfartsbeskyttelse. Det er upassende for udvalget blot at underrette de implicerede parter uden at tillade dem adgang til de klassificerede oplysninger. Jeg kræver derfor en løsning, der ville respektere principperne for åbenhed og gennemskuelighed.

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0041/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det nye institut, der skal oprettes, forekommer mig absolut berettiget og hensigtsmæssigt, hvad målsætningen angår, og derfor støtter jeg betænkningen og denne institution.

EU - dvs. vi - må anstrenge os voldsomt for at kunne begå os i den teknologiske konkurrence med de andre økonomiske områder, men - og det er det afgørende - jeg vil gerne endnu en gang opfordre Kommissionen til at kontrollere de 32 agenturer, dette er endnu et, for at se, om de er hensigtsmæssige og effektive, så at sige gennemføre et sundhedstjek for agenturerne, og lukke agenturer, som ikke længere er hensigtsmæssige og ikke arbejder effektivt, til glæde for skatteyderne.

Jeg håber - og det er en bøn til Kommissionen, som mødes i eftermiddag og har dette emne på dagsorden - at Kommissionen i dag endelig når frem til at lade dette sundhedstjek for agenturerne gennemføre.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg hilser den kendsgerning velkommen, at vi efter tre år lancerer Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Jeg er glad for, at instituttet ikke bliver et "superuniversitet", men vil skabe kreative innovationsnetværk med henblik på en større anvendelse af forskningen i industrien og sundhedsvæsenet. Sådanne forbindelser skulle også øge investeringerne i videnskab fra erhvervslivet betydeligt. Vi ved, at det er lykkedes for os, så snart antallet af europæiske patenter begynder at vokse, og vi begynder at hamle op med USA og Japan. Instituttet bør placeres i en ny medlemsstat. Den Tjekkiske Republik er den kandidat, der er bedst forberedt. Den har allerede et efterlyst konferencecenter for videnskabsfolk og forretningsfolk. Charles-universitetet er desuden et symbol for de fælles uddannelsesmæssige rødder i det gamle og det nye Europa.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte for oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Jeg tror fuldt og fast på, at det vil hjælpe med til at forbedre medlemsstaternes konkurrencemæssige grundlag ved at involvere interesserede organisationer i integrerede aktiviteter inden for innovation, udvikling og forskning på det højeste internationale niveau. Jeg forventer, at EIT bliver et referencepunkt for innovationsledelse, da det vil fremme nye former for samarbejde blandt interesserede organisationer, der er involveret i videntrekanten med forskning, universiteter og den private sektor. Jeg forestiller mig, at EIT kommer til at opbygge et verdensomspændende omdømme og tilbyde et attraktivt miljø for de mest talentfulde mennesker fra hele verden.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. fomand! For det første vil jeg gerne takke ordføreren hr. Paasilinna, som har udført et fremragende stykke arbejde.

Jeg stemte for dette forslag. Ligesom da dette forslag blev genstand for debat, og jeg havde nogle muligheder for at drøfte det med formanden for Kommissionen, mener jeg stadig, at det er vigtigt, at hovedprioriteten er at styrke de nuværende universiteters position og deres muligheder for at netværke. Institutter bør ikke oprettes for deres egen skyld. Det er grundlæggende vigtigt at sikre, at instituttet er et samarbejdende organ, og at bevillingerne til forskning ikke føres væk fra de nuværende universiteter og forskningsinstitutter, som har udført et fremragende arbejde.

Det nye institut kunne koordinere europæisk innovation og teknologi og derved frembringe merværdi. Der er behov for instituttet, men som jeg sagde, er det dets indhold, der skal være kernespørgsmålet, og ikke hvordan det bliver organiseret. Jeg tror, at der er egnede lokaler til rådighed i Polen og andre steder, men vi må ikke glemme indholdet.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg repræsenterer London, den dejligste by i verden, hovedstaden i verdens dejligste land. I min by har vi en række innovative universiteter, så De tror måske, at jeg stemte for denne betænkning, men jeg stemte faktisk imod den. Jeg vil bare gerne forklare jer hvorfor.

Sangskriveren Thomas Dolby sang engang: "Hun fuppede mig med en masse lærde ord". Bandet 2 Unlimited sagde engang: "Digital revolution, teknisk løsning, for nogle betyder det blot mere og mere forvirring". Hvad end der ligger bag sangene, tror jeg, at det gælder for tankegangen med hensyn til EIT. Kommissionen har ret i, at Europa har en vellykket forskning, men mangler innovation. Hvordan får vi innovation?

Man kommer ikke frem til innovation gennem flere strukturer, flere mursten. Man kommer ikke frem til innovation ved at kopiere det, der allerede er opnået. Det, vi ser her, er et EIT, der søger at overgå succesen med Massachusetts Institute of Technology i USA uden at kende den vellykkede forretningsmodel bag MIT. Derfor stemte jeg imod.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg blot gerne sætte EIT ind i en historisk sammenhæng. Første gang jeg hørte om EIT, talte vi om, hvad vi kunne gøre med dette særlige hus, da Parlamentet har to sæder, og hvis vi skulle forlade dette sted, hvad skulle denne bygning i Strasbourg bruges til? Idéen var at skænke Strasbourg et verdensklasseuniversitet.

Desværre har Strasbourg allerede et ganske godt universitet, og de syntes ikke om den særlige idé. Strasbourg brød sig ikke om at miste denne institution. Vi har haft mange forhandlinger om dette her, selv om Parlamentet i realiteten burde træffe beslutning om sit eget sæde.

Men idéen blev født, og vi er gået ind i dette enorme budget af hundreder af millioner euro, som vi nu skal bruge på at kopiere arbejde, der allerede foregår. Man undrer sig over, hvad meningen er. Griber Europa efter noget, det ikke mangler, fordi det har det allerede? Har denne ekspertise brug for et europæisk varemærke? Skal vi blot bruge masser af penge på mursten et sted, hvor vi kunne udføre noget mere koordineret ved hjælp af de fantastiske eksempler fra Oxford, Cambridge og de andre goder universiteter over hele det europæiske kontinent?

Betænkning af Reimer Böge (A6-0065/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Tak, hr. formand! Selv om jeg ikke repræsenterer Det Forenede Kongerige, støttede jeg udløsningen af hjælp til et beløb af 162 millioner euro efter oversvømmelsen i Det Forenede Kongerige, hvor skaderne beløb sig til 4,6 milliarder euro.

Jeg har imidlertid to forbehold. For det første tager vi denne beslutning efter blot ni måneder. For det andet er der i henhold til relevante regler andre europæiske lande, der rækker ud efter hjælp, som f.eks. Grækenland. Jeg mener, at der bør oprettes to fonde: én til EU's behov og én til andre lande for at undgå en situation, hvor der ikke er midler tilovers til hjælp til fattige lande. For det andet begunstiger reglerne om at trække på fondene store katastrofer. Vi burde imidlertid også være i stand til at hjælpe de små regioner. Solidaritet skelner ikke, når det drejer sig om størrelse. Jeg ville gerne have, at reglerne blev revideret.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for, at Parlamentet vil bevilge 162 millioner euro fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til hjælp efter oversvømmelseskatastroferne sidste sommer i min egen region og andre steder.

Det er klart, som vi ved, at disse penge er til infrastrukturprojekter, til reparation af veje, broer, jernbaner, hospitaler og andre institutioner, men samtidig vil det sætte regeringen i Det Forenede Kongerige i stand til at frigive penge, den skulle have brugt på dette, til andre formål. Der er stadig tusinder af mennesker, der bor i midlertidige boliger, og mange butikker og fabrikker er lukket.

Jeg er derfor glad for, at der er bevilget penge fra Den Europæiske Solidaritetsfond, og jeg håber, at folk i Gloucestershire og andre steder får gavn af dem.

  Formanden. - Jeg agter at afgive en skriftlig stemmeforklaring på vegne af folk i Yorkshire og Humber i samme retning, som hr. Ford lige har sagt.

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0058/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg støttede oprettelsen af en budgetpost til Galileoprogrammet - udgifter til administrativ forvaltning, som er indeholdt i Kommissionens reviderede forslag. Jeg støttede også ændringen, som i sammenhæng med Galileobudgettet omplacerer et beløb på 2 millioner euro fra en aktionspost til en administrativ.

Dette er for at finansiere aktioner, såsom definitionen og opfølgningen af risikostyringsplanen, definitionen af politikken vedrørende intellektuel ejendomsret, men også innovative navigationsmarkeder. Jeg støtter dette på det kraftigste. Det bekymrer mig imidlertid, at Udvalget for Industri, Forskning og Energi den 29. januar med stort flertal vedtog otte ændringer, der fortrænger Galileos tilsynsmyndighed fra retsgrundlaget for det ændrede forslag om Galileo- og EGNOS-programmerne. Jeg vil gerne have en seriøs forhandling om dette emne i Parlamentet.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Meget kort om denne betænkning. Jeg har stemt for, eftersom enhver stat uanset størrelse er magtesløs over for force majeure. Ved at finansiere ekstraordinære udgifter i forbindelse med ekstraordinære situationer er det lettere for stater at genopbygge efter ødelæggelser, der skyldes atmosfæriske forhold eller naturkatastrofer. Det er helt åbenlyst.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I denne betænkning henviser vi til mobiliseringen af EU's Solidaritetsfond, som vi kom lidt ind på tidligere. Og en del af min region fik gavn eller vil få gavn af de penge, især i North Lincolnshire, hvor vi oplevede kæmpe oversvømmelser.

Men jeg spekulerer på, om folk i Lincolnshire ville se dette som en god måde at bruge penge på. Vi betaler nu så mange penge til EU, og så skal vi tigge om at få pengene igen, når vi selv har brug for dem. For hver to engelske pund, som vi får tilbage, har vi lagt fem engelske pund i puljen i første omgang. Jeg tænker på, om vi kunne bruge de penge bedre.

Jeg har også nogle alvorlige bekymringer, som jeg har bemærket tidligere i stemmeforklaringerne, om, hvordan vi udfærdiger disse forslag til ændringsbudgetter. Kæmpestore pengesummer overføres mellem forskellige budgetposter, og meget, meget få mennesker fører tilsyn med dette.

I dag overfører vi netop et par millioner euro her til Galileo og et par millioner euro der, men førhen har det været flere hundrede millioner euro. Jeg spekulerer på, om det er den korrekte parlamentariske proces at lade os føre opsyn med europæiske skatteyderes penge.

Betænkninger af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0053/2008) og Daniel Varela Suanzes-Carpegna (A6-0054/2008)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemmer altid imod fiskeriaftaler indgået af Parlamentet og Kommissionen af, tror jeg, god grund. Jeg citerer lidt fra betænkningerne.

Kommissionens vurdering for Guinea Bissau fandt, at det hjalp på overlevelsesevnen for trawler- og tunfiskeindustrien i Atlanterhavet, og tilbød fællesskabsfartøjer og industrier, der er afhængige af dem, en stabil retlig ramme og middel sigtbarhed, men havde faktisk blot, siges det, "en stor indflydelse" på Guinea-Bissaus budgetmæssige og politiske stabilitet. Det er lige meget, hvor vi udfører disse fiskeriaftaler, vi stjæler i bund og grund fisk fra dem, der kunne fange dem lokalt, sælge dem lokalt, tjene penge lokalt og derfor komme ud af fattigdommen. Vi skaber en løsning, hvor vi faktisk betaler for, at europæiske fiskere automatisk fisker i disse farvande, stjæler tonsvis af fisk og ruinerer derfor fiskeriindtægterne i disse kystlande.

I dokumentet om Côte d'Ivoire tales der om det pengebeløb, som vi bruger herpå. Vi taler om næsten 600.000 euro, som vi giver til EU-fartøjer til fangst af over 7.000 t tunfisk. Hvis man taler med den gennemsnitlige spanier og spørger ham, hvor mange mennesker, der kommer ind i deres land fra Côte d'Ivoire - fordi de fiskerbåde, der plejede at fange fisk i Spanien, faktisk nu transporterer hundreder, hvis ikke tusinder, af illegale indvandrede til De Kanariske Øer og andre steder - kan De se, at vi faktisk skaber et større problem for os selv og ikke en markedsbaseret løsning, som vi kunne gøre, hvis vi tillod, at de lande, som har fiskerirettigheder, selv at fiske og sætte skub i deres egne økonomier.

Betænkning af Gabriele Albertini (A6-0014/2008)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der er ikke noget, der ville glæde mig mere end at tale om bæredygtig europæisk transport.

Grunden til at jeg undlod at stemme om denne betænkning er, at selv om den indeholder en hel del fornuftig europæisk politik, tænker jeg på, om det ikke er bedst at overlade det til markedsløsninger i de enkelte medlemsstater med hensyn til, hvordan vi kan ordne trafikproblemerne i London. Jeg finder det vanskeligt at tro, at fælleseuropæisk samarbejde og en strategikoordinering vil løse problemerne med parkering i Nottingham eller Leicester. Jo, at udskifte bedste praksis kunne, men vi taler om at spytte en masse penge i en bøsse, hvor vi nu skal have udvalg, der mødes på kommissions- og rådsniveau for at forsøge at udtænke en politik.

Jeg mener, at alle disse politikker fastsættes bedst lokalt. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme om hele betænkningen.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen, fordi jeg mener, at den for det første er god og for det andet peger i den rigtige retning. Trafiksektoren skal påtage sig sit fulde ansvar, især når det gælder miljømålsætningerne, men også når det gælder om at nå Lissabonmålene.

Det glæder mig især, at ændringsforslag 5 gik igennem, som kræver, at Alpekonventionen langt om længe bliver ratificeret af EU og ikke kun underskrevet. Det er også glædeligt, at ændringsforslag 1 blev afvist, og den originale tekst blev bibeholdt, dvs. at vi bør begynde med at internalisere de eksterne omkostninger i vejtrafikken. Det er imidlertid ærgerligt, at ændringsforslag 7 blev forkastet. Det handlede om at integrere det syvende forskningsrammeprogram bedre og orientere det mod trafik.

Endelig vil jeg gerne give de britiske medlemmer, som beklager sig sådan over EU, det råd, at de skal læse teksterne lidt grundigere, for meget er formuleret i konjunktiv. Der er tale om kan-bestemmelser, og det er op til en national vurdering, om et stort land som Storbritannien vil indføre disse foranstaltninger eller ej.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Forhandlingen i går aftes forsikrede mig ikke om, at Kommissionen og medlemsstaterne i nærmeste fremtid er rede til at bevilge midler til forbedring af kvaliteten af transportinfrastrukturen i de nye medlemsstater.

Det var rigtigt af kommissæren at henvise til dette behov for modale ændringer i slutningen af forhandlingen i går. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at fremlægge realistiske planer for udviklingen af motorvejs- og jernbaneinfrastrukturen i de nye medlemsstater. Uden det kan vi ikke realistisk drøfte en bæredygtig transportstrategi, i det mindste ikke ud fra et miljøvenligt perspektiv. Jeg støttede også "eurovignet"-ændringen. Revideringen heraf må ikke forringe den bæredygtige transportstrategi.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Reimer Böge (A6-0062/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen under høringsproceduren fra min tyske kollega hr. Böge, som støtter forslaget til Rådets beslutning om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling siden 2002, og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiviteter. Det var rigtigt at tage højde for markedsudviklingen og de finansielle produkter ved opdateringen af mulighederne for at forvalte denne kapital og samtidig bevare en høj grad af sikkerhed og stabilitet på lang sigt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det kan bestemt være fornuftigt på fællesskabsniveau eller med økonomisk støtte at lede efter nye teknologier, som kan mindske CO2-emissionerne ved stålfremstilling. På grund af det voksende behov i de nyindustrialiserede lande og nogle naturkatastrofer, som har gjort reduktionen umulig, opstår der hele tiden flaskehalse for dette råstof, hvilket giver sig udslag i rekordhøje priser for kul og stål. Her er det på høje tid at finde alternativer til kul, som bliver stadig knappere som ressource.

Det er desuden yderst tvivlsomt, at tidligere sammenslutninger som EKSF og Euratom, som jo for længst er blevet opslugt af EU, stadig kan råde over egen formue, programmer osv. Dette skal ses i sammenhæng med, at medlemsstater, som afviser atomkraft, alligevel skal være med til at finansiere forskningen i den. Det er på høje tid, at man overvejer dette.

Betænkning af Paolo Costa (A6-0043/2008)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter forslaget om, at fællesskabsaftaler skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

Ordfører Paolo Costa indfører korrekt en klausul vedrørende billetpriser og rater inden for luftfart, der fastsætter, at luftfartsselskaber fra tredjelande ikke må være prisførende på flyruter, når transporten udelukkende finder sted inden for Fællesskabet.

Betænkning af Neil Parish (A6-0044/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen fra min britiske kollega hr. Parish om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, som var blevet vedtaget med udgangspunkt i situationen pr. 31. december 2006. Efter at have samlet de 21 forordninger vedrørende de fælles markedsordninger for de pågældende specifikke sektorer i én samlet forordning med henblik på at rationalisere og forenkle de retlige rammer for markedspolitikkerne såsom intervention, privat lagring, importtoldkontingenter, eksportrefusion, bevaringsforanstaltninger, statsstøtte, konkurrenceregler og kommunikation og notifikation af oplysninger, var det blevet nødvendigt at ajourføre denne tekst med henblik på at tage højde for de beslutninger, der er blevet truffet siden 2006 inden for sektorerne sukker, frugt og grønt, forarbejdet frugt og grønt, frø, oksekød og mælk og mælkeprodukter.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er imod den nuværende fælles landbrugspolitik og anfægter ændringer af ringe grundlæggende betydning for det nuværende system. Vi kræver en omfattende gennemgang og revurdering af hele den fælles landbrugspolitik.

Disse to betænkninger opretholder den fælles landbrugspolitiks nuværende strukturer. Derfor kan vi ikke støtte dem. Hele den fælles landbrugspolitik er et absurd påfund og skal afskaffes.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Parishs betænkning om oprettelse af en fælles ordning for markederne for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter velkommen. Forslagene om at tilvejebringe et sæt harmoniserede regler i forskellige områder af industrien, såsom privat oplagring, importtoldkontingenter og sikkerhedsforanstaltninger er et positivt tiltag for at klarlægge europæisk landbrugspolitik. Der er meget behov for en øget gennemskuelighed og forenkling af reguleringen inden for denne sektor, som direkte vil gavne skotske landmænd. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

Betænkning af Neil Parish (A6-0045/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen fra min britiske kollega hr. Parish om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for hør- og hampsektoren. Kommissionen, som skal forelægge en rapport, der er under udarbejdelse, om at videreføre støtten til produktion af korte hørfibre og hampfibre, som skulle indstilles fra og med markedsføringsåret 2008/2009, foreslår at videreføre denne støtte i afventning af den politiske revision, der skal foretages i 2008 i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Jeg støtter dette forslag, som er meget fornuftigt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Forslaget om at forlænge støtten til hør og hamp er en proceduremæssig nødvendighed for at give mulighed for tilstrækkelig eftertanke og en mulig reform i henhold til CAP-reformen om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik. Derfor støtter jeg anbefalingerne i betænkningen og stemte derefter.

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0055/2008)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.

Jeg læste med særlig interesse min kollegas betænkning. Jeg stemmer for betænkningens vedtagelse, da jeg mener, at fællesskabsretten skal være mere tydelig og forståelig samt hermed mere gennemskuelig og tilgængelig for enhver borger.

Formålet med forslaget er at kodificere Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.

I min rolle som jurist vil jeg i denne stemmeforklaring gerne fremhæve betydningen af kodifikation, der er en meget vigtig proces, hvor man på én gang samler en stor mængde retsforskrifter i én ensartet, systematiseret samling, på hvis grundlag man kan fortolke de grundlæggede retsregler. Jeg lægger stor vægt på en forenkling og ordning af fællesskabsretten.

Betænkning af Paolo Costa (A6-0049/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen fra min kollega hr. Costa om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002, som blev vedtaget dagen efter angrebene i USA den 11. september 2001, og som skulle revideres i lyset af dens gennemførelse. Det er glædeligt, at der er blevet fundet et kompromis om finansiering af sikkerhedsforanstaltninger, som deles mellem medlemsstaterne og lufthavnsmyndighederne, luftfartsselskaberne og brugerne.

Det glæder mig, at det lykkedes Europa-Parlamentet at overbevise Rådet og Kommissionen om at anvende forskriftsproceduren med kontrol for en række foranstaltninger i forbindelse med fastlæggelsen af de fælles grundlæggende standarder for luftfartssikkerhed, f.eks. screening af passagerer og genstande, der muligvis er forbudt, såsom væsker.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne forordning sørger for "en større grad af harmonisering" af de fælles regler inden for sikkerheden med civil luftfart på EU-niveau - såsom f.eks. kontrol af passagerer og håndbagage, adgangskontrol og sikkerhedstjek af fly - som ophæver 2002-forordningen, der blev vedtaget som følge af begivenhederne den 11. september 2001 i USA.

Blandt de aspekter, vi kritiserede, var, at der ikke var nogen garanti - lige det modsatte - for, at omkostningerne ved at sørge for sikkerhedsforanstaltninger ikke ville blive pålagt brugerne af disse tjenester, som er klare offentlige tjenesteydelser. Der er heller ikke engang nogen garanti for, at brugerne ikke vil blive stillet over for et tillægsgebyr til dækning af disse foranstaltninger. Desuden er der ingen afklaring af fjernelsen af et helt sæt sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er blevet meget kritiseret, især med hensyn til, hvorvidt de faktisk er effektive.

Det er også slående, at med hensyn til arbejdstagere er begrænset adgang til "manøvreområde" af sikkerhedsmæssige årsager blevet brugt til at begrænse arbejdstagernes frihed til at danne en fagforening. Den eksisterende tekst giver ingen garanti for, at dette misbrug ville blive forebygget eller disse rettigheder beskyttet. Til sidst åbner forordningen klart døren op for tilstedeværelsen af bevæbnet personale på fly, en foranstaltning, som vi finder ukorrekt, selv af sikkerhedsmæssige årsager.

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har trods alt stemt for betænkningens vedtagelse. Og et par ord til forklaring. Det siges i et ordsprog, at midlertidighed er det mest permanente, der findes. I mere end et år har vi kunnet lade os overbevise om ordsprogets rigtighed. Da forbuddet mod at tage drikkevarer og andre flydende artikler med om bord på fly blev indført, fik vi at vide, at det skulle gælde midlertidigt. Der skulle hurtigt finde en revision af procedurerne sted, ja der skulle sågar installeres særlige detektorer, der ville være i stand til at afsløre farlige substanser.

Der er slet ikke sket noget. Og passagererne? Passagererne har vænnet sig til disse ubekvemmelige forhold ... De behandler forbuddene, som om de altid har eksisteret, samt som om de er nødvendige. Netop på denne måde begrænses vores friheder og rettigheder nota bene gradvist og nærmest ubemærket - det sker også på andre områder, ikke blot i forbindelse med den civile luftfart.

Parlamentet skal dog roses, især Parlamentets repræsentanter i Forligsudvalget, der skånselsløst forsvarer disse principper. Der er ganske vist ikke tale om en fuldstændig succes, men det er dog værd at fremhæve det opnåede.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for den nye luftsikkerhedsforordning, som fører til øget sikkerhed i flytrafikken.

Jeg går stærkt ind for, at man afstemmer standarder og ordninger på europæisk niveau, for kun en effektiv og hurtig tilpasning af de nye retningslinjer kan beskytte passagerernes sikkerhed og rettigheder. Især på baggrund af den aktuelle trussel fra den internationale terrorisme, hilser jeg muligheden for at indsætte sikkerhedsfolk, såkaldte sky marshals, på potentielt udsatte flystrækninger velkommen. Jeg støtter også de sikkerhedsbestemmelser, som siger, at våben kun må medføres i lastrummet og kun i undtagelsestilfælde med en statslig tilladelse i det enkelte tilfælde.

Hvad angår det omdiskuterede spørgsmål om finansieringen, støtter jeg det kompromis, der er fundet, om at hver enkelt medlemsstat selv afgør, i hvilket omfang udgifterne til sikkerhedsforanstaltningerne skal dækkes af lufthavnene, flyselskaberne og brugerne selv. Det er imidlertid præciseret, at udgifterne direkte vedrører sikkerhedsydelsen, og at kun de faktiske udgifter må dækkes. Desuden skal Kommissionen inden årets udgang fremlægge en rapport om finansieringen af udgifterne og evt. også stille et lovforslag om det.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som repræsentant for et land, der for nylig har været offer for terrorisme, glæder jeg mig over hr. Costas betænkning om fælles regler på dette område - sikkerhed for den civile luftfart. Sikkerhed på dette område er noget, der berører alle medlemsstater og derfor kræver fælles grundlæggende normer i hele EU. Med hensyn til finansieringen af forbedringerne af sikkerhedsforanstaltningerne føler jeg, at man har nået et tilstrækkeligt kompromis, der giver tilstrækkelig plads til, at medlemsstaterne og brugerne kan dele omkostningerne. Fleksible finansieringsregler vil ikke blot tage hensyn til behovet for at gennemføre grundlæggende foranstaltninger i hele Europa, men også tillade de lufthavne, der vurderes at være udsat for den største risiko for terrorangreb, at træffe yderligere foranstaltninger for at imødegå denne trussel. Jeg glæder mig også over forslaget om at reducere hyppigheden af fornyet screening af passager, der ankommer fra tredjelande med sikkerhedsnormer, som svarer til EU's. Jeg har stemt for denne betænkning.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har afvist at stemme for det endelige kompromis mellem Europa-Parlamentet og Rådet, da jeg er imod bevæbnede vagter om bord på fly på grund af de mange ekstra kontrolforanstaltninger, som passagererne skal igennem før ombordstigningen. Jeg synes, denne foranstaltning er overdrevet. Den ofrer passagerernes rettigheder til fordel for flysikkerheden og tjener ikke proportionalitetsprincippet, ligesom den også i sidste ende vil betyde økonomiske byrder for borgerne, dvs. passagererne. Vi opfordrer medlemsstaternes regeringer, og især den græske regering, til at undlade at gennemføre den og udnytte det råderum, de allerede har.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den civile luftfartssikkerhed har stået over for reelle, dødelige og hidtil usete udfordringer i de senere år. Man har gjort alt, hvad der er muligt for at stille en passende reaktion på benene over for truslerne mod passagerers og flybesætningers liv, og alligevel finder vi, at de regler, der er fastsat, stadig ikke kan holde trit med forbrydernes kreativitet. Vi kan derfor ikke udsætte sagen yderligere eller bruge mere tid på debatter, der hviler på en falsk sikkerhedsfølelse.

Den lovgivning, vi stemmer om i dag, er kun en del af et lovgivningsinitiativ, som Unionen har taget for at sikre, at dens borgere får større og mere tydelig sikkerhed. Når det gælder luftfartssikkerhed, er det derfor afgørende, at vi forsyner os med fleksible instrumenter, der gør det muligt at skabe en atmosfære med maksimal beskyttelse for borgerne, og som kan evalueres let og tilstrækkeligt. Jeg vil derfor stemme for den aftale, som Parlamentet har nået i forligsproceduren, og som vil garantere beskyttelse for borgerne, sikkerhed for den civile luftfart og konstant overvågning af dem, der truer vores sikkerhed, vores demokratiske institutioner samt lov og orden.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Costa-betænkningen om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart, der ophæver forordning (EF) nr. 2320/2002.

Faktisk mener jeg, at det er af den største betydning at skabe en enklere og mere fleksibel ramme, der forøger friheden og beføjelserne til beslutningstagning i gennemførelsesfasen for loven, i sammenligning med tidligere foranstaltninger, der var for detaljerede.

Men jeg tror, det er rigtigt at foretage nogle præcise skel, i særdeleshed når det gælder at sætte lufthavnsafgifterne i forhold til omkostningerne ved de tjenesteydelser, der tilbydes. I denne forbindelse vil jeg gerne anmode Kommissionen om snarest muligt at tage initiativ omkring finansieringen af sikkerhedsforanstaltninger i europæiske lufthavne samt at fremme gennemskuelighed for sikkerhedsomkostninger for at kunne tage fat på mulig konkurrenceforvridning på dette område.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for den kompromisaftale, som man nåede frem til i forligsproceduren, til trods for at jeg har forbehold mod ikke bare finansieringen af denne lovgivning, men også Ministerrådets holdning under hele proceduren.

For det første må det fremhæves, at regeringerne tror, at de kan indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger for den civile luftfart og forvente, at branchen og senere passagerne skal betale for den. Min holdning, og det var faktisk også Parlamentets holdning, er, at hvis medlemsstaterne insisterer på forøgede sikkerhedsforanstaltninger, bør de i det mindste bidrage til omkostningerne.

For det andet forstår jeg et forlig sådan, at to parter går på kompromis med deres synspunkter for at nå en aftale. I denne sag har Rådet ikke blot undladt bare så meget som at overveje et kompromis eller endda forlig, men har arrogant anklaget Parlamentet for at sætte passagerernes sikkerhed i fare. Det er ærlig talt helt uacceptabelt og giver os alle bitre minder med til kommende forligsforhandlinger. I sidste instans føler jeg, at Rådet har presset mig til at stemme for denne aftale, så vi i det mindste kan få forøgede sikkerhedsforanstaltninger på plads for at beskytte offentligheden. Men min stemme kommer tøvende og vredt.

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0041/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen under andenbehandlingen på basis af betænkningen fra min finske kollega hr. Paasilinna om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, hvortil idéen blev fremsat af Kommissionens formand, hr. Barroso, i februar 2005, og som har vakt en del skepsis med hensyn til den merværdi, en sådan struktur kan give.

Selv om jeg er enig i synspunkterne og bekymringerne i forbindelse med finansieringsvanskelighederne for et sådant projekt, mener jeg, det er afgørende at udvikle et sådant værktøj for at sætte viden i centrum for det europæiske ideal, for det er gennem udvikling af viden og ikke dyrkelse af ignorans, at vores humanistiske europæiske civilisation skal gøre fremskridt. Jeg skal i farten nævne, at vores budgetstruktur i EU bliver mere og mere uegnet, navnlig til at finansiere store projekter som dette (eller Galileo, f.eks.). Endelig forstår jeg ikke, hvorfor Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har stillet et ændringsforslag, som min politiske gruppe og jeg selv har stemt imod, om at forkaste og dermed forsinke gennemførelsen af den fælles holdning.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over og støtter betænkningen fra min kollega hr. Paasilinna, der har til formål at bidrage til EU's økonomiske vækst og konkurrenceevne ved at udvikle nye former for innovation gennem oprettelse af et Europæisk Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Målet for EIT er at støtte det afgørende element for konkurrenceevne: "viden". Viden kan pr. definition ikke være et statisk begreb, så det kan kun eksistere gennem en dynamisk og struktureret proces med forskning og nye opdagelser. Virkelige fremskridt sker kun via innovation.

På et globalt marked med "gamle" og "nye" vidensøkonomier er konkurrenter som USA, Indien og Japan i dag i gang; lande, der altid har gjort innovation til hjørnestenen i deres økonomiske udvikling, og som følgelig har haft store konkurrencemæssige fordele i forhold til EU.

EIT skal tjene til at styrke udvekslingen af viden, at sammenbringe, udveksle og sprede idéer og til at samle forskning fra hele Europa på makroområder, der er essentielle for udviklingen af EU's konkurrenceevne i fremtiden.

De mulige fordele for konkurrencesystemet ved vores marked er næsten ubegrænsede. Det vil være op til os at sikre, at de 2,4 milliarder euro, som er afsat, bliver brugt ordentligt, og at EU på en mere energisk måde kan tage fat på kommende udfordringer, der opstår som følge af det globale marked.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det allerede blev nævnt ved førstebehandling, er vi meget kritiske over for oprettelsen af Det Europæiske Institut for Teknologi, i særdeleshed på grund af de synspunkter, forskellige forskningsorganisationer har.

På linje med den holdning, som indtages af de videnskabelige organisationer, der kritiserer dette forslag om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, stemte vi for det forslag, som forkaster Rådets fælles holdning, men desværre blev dette forslag også forkastet. For det første er der ikke midler nok. En af mulighederne for finansiering er Fællesskabets budget, herunder bevillinger, der er afsat til forskning, og som kan ende med blot at have været en anden måde at støtte de mere udviklede lande på, sådan at ulighederne forværres.

Som følge af pres fra forskellige lande, der ønskede at være vært for Instituttet, blev dette virtuelt, en slags portal gennem hvilken det videnskabelige samfund kan rådspørges på forskellige områder. Parlamentet har vedtaget ændringsforslag til Kommissionens forslag, men efter vores mening er disse ikke tilstrækkelige til at rette det ud, der er født skævt.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldstændig hr. Paasilinnas betænkning. Jeg er overbevist om, at denne institution er meget nødvendig for EU og dets medlemsstater. Kredse af europæiske forskere og videnskabelige miljøer udtrykker stor interesse for institutionen, og det samme gælder for brugerne - især de forretningsdrivende. Jeg synes, at instituttet skal opfylde en mobiliserende rolle i hele EU, og derfor skal de enkelte dele anvendes i enhver EU-stat.

Instituttet har en særlig rolle i de nye EU-medlemsstater med henblik på at udligne mulighederne og forene EU-landenes økonomier. Alene ved at forene forskningspotentialet og de lærdes kræfter i det "gamle" og "nye" EU vil vi være i stand til at udligne de eksisterende forskelle og bevæge os fremad, hvorved Lissabonstrategien realiseres. Med dette in mente vil jeg på det kraftigste appellere til, at instituttets hovedsæde (bestyrelse) anbringes i mit land, i Polen, i Wrocław.

Det er en by, hvor det gamle og nye Europas kulturer mødes i nærheden af tre andre EU-stater: Tyskland, Østrig og Tjekkiet. Byen har et fremragende videnskabeligt og forskningsmæssigt bagland, talrige højere læreanstalter samt et enormt studiefællesskab, der tæller næsten 200.000 studerende. Jeg er ikke i tvivl om, at Wrocław er det bedste sted, hvor man kan placere Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Paasilinnas betænkning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er et vigtigt bidrag til bestræbelserne på at nå de mål, som er fremsat i Lissabonstrategien. Idéen med at samle ekspertise fra den private sektor, forskningsorganisationer og højere uddannelsesinstitutioner er god, og det er et interessant pilotprojekt. Vi må også sikre, at bestyrelsen i EIT vælges på en gennemsigtig måde for at sikre dets integritet. Parlamentet og Rådet bør spille en rolle i at sikre, at gennemsigtigheden bevares, samt at EIT er ansvarlig, og at de involverede videns- og innovationssamfunds selvstændighed respekteres. Jeg støtter denne betænkning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Set i lyset af den enighed, der er nået mellem Rådet og Parlamentet, og som Kommissionen ikke rejste indvendinger imod, mener jeg, at vedtagelsen i dag af indstillingen ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi markerer en vigtig begivenhed, idet den i praksis symboliserer dette vigtige projekts fødsel.

Det er nogle år siden, at EU udpegede innovation og viden som centrale aspekter i bestræbelserne på at klare de udfordringer, som globalisering og nye store økonomiske aktører frembyder. I den henseende er konkret støtte til forskning og udvikling som et økonomisk våben et initiativ, som fortjener størst mulig støtte - og dette er projektets kerne.

Om en reel campus ville have været bedre end den af Fællesskabet vedtagne løsning, vil kun tiden kunne vise. Under alle omstændigheder er det vigtigt - altafgørende, endda - at have fleksibilitet og en permanent mulighed for at kunne tilpasse modellen til den bedste løsning. Ellers vil innovationens mentor ikke være i stand til at skabe innovation, hvilket ville være en utilgivelig fejl, når hensigten er at skabe forbilleder for effektivitet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg ville oprindeligt støtte forslaget om et Europæisk Institut for Teknologi, fordi det udfylder det nuværende tomrum mellem højere undervisning, forskning og innovation, hvilket er vigtigt for økonomien og det indre marked. EIT synes derfor at være et glimrende projekt, hvis det ikke forholdt sig sådan, at finansieringen er mangelfuld.

Jeg støtter derfor ikke det nuværende forslag og Rådets fælles holdning, hovedsageligt fordi budgettet er utilstrækkeligt. Kommissionen foreslog et rimeligt beløb, som kunne opfylde VIF's, viden- og innovationsfællesskabets, behov i seks år. Rådet reducerer budgettet i en sådan grad, at dette ikke længere er muligt. En EIT konsekvensanalyse viste trods alt, at en ordentlig basisfinansiering er en væsentlig faktor for at opnå succes.

I den nuværende form tvinges VIF'er til at søge ekstern finansiering i andre EU-programmer, som for øvrigt ikke er beregnet til dette. Medlemsstaterne skal altså selv have ansvaret for finansieringen, som om man uden videre kan regne med privat sponsorering. Med dette forslag er projektet dømt til at mislykkes.

Endelig betyder den kendsgerning, at klimaændringer som det første VIF's fokus udtrykkeligt er fjernet fra forslaget, at jeg ikke længere ønsker at støtte betænkningen.

Betænkning af Reimer Böge (A6-0065/2008)

  Derek Roland Clark, Nigel Farage og John Whittaker (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Vi går naturligvis ind for, at Storbritannien skal have penge fra EU som bidrag til omkostningerne ved oversvømmelserne sidste år. Vi støtter derfor dette beslutningsforslag.

Men vi vil gerne benytte denne lejlighed til at få noteret, at vi ikke går ind for dette arrangement, i henhold til hvilket Storbritannien skal anmode EU om hjælp.

Det Forenede Kongerige er en stor nettobidragyder til EU's budget. I stedet for at skulle ansøge om at få et lille beløb tilbage ville vi foretrække at beholde vores egne midler og selv afgøre, hvordan de skal anvendes.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Det glæder mig meget, at Parlamentet har godkendt bevillingen af 170 millioner euro i oversvømmelsesbistand fra EU's Solidaritetsfond til hjælp med oprydningsoperationerne efter oversvømmelserne i mit land, og i særdeleshed i min region, sidste sommer. Oversvømmelserne berørte hundreder af hjem og virksomheder og forårsagede ulykke for tusinder af ramte. Det at dette er den næststørste udbetaling nogensinde fra EU's Solidaritetsfond, viser, hvor store økonomiske og personlige omkostninger ofrene har måttet betale. Disse penge vil forhåbentlig i nogen grad dække disse omkostninger.

Som medlem af Parlamentet for et af de hårdest ramte områder kan jeg sige, at ethvert bidrag er velkomment. Denne solidaritetsgestus fra resten af Europa vil være yderst velkommen i min valgkreds.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den tekst, der er vedtaget i dag, godkender mobiliseringen af Solidaritetsfonden til hjælp for Det Forenede Kongerige efter oversvømmelserne dér i sommeren 2007.

Eftersom de skader, der blev anmeldt, lå over tærsklen for at aktivere denne mekanisme med hensyn til Det Forenede Kongerige, ca. 4,612 milliarder euro, blev konsekvenserne af oversvømmelserne klassificeret som en "større katastrofe", og Kommissionen foreslog at bruge Solidaritetsfonden med et beløb på 162.387.985 euro.

Udtalelsen fra Parlamentets Regionaludviklingsudvalg presser Rådet til at enes om Kommissionens foreslåede revision af den forordning, der ligger bag denne fond, hvilket de ikke har gjort, siden Parlamentet vedtog sin holdning ved førstebehandling den 18. maj 2006 med en afgørende stemme fra os oven i købet.

Efter vores mening sikrer Parlamentets holdning bl.a. ikke, at regionale katastrofer kan få adgang til hjælp, ej heller anerkender den den særlige art af naturkatastrofer i Middelhavsområdet eller tilpasningen af denne fond - med hensyn til tidsfrister og aktioner, der kan få støtte - til naturkatastrofers særlige art, f.eks. tørke og brande. Det er aspekter, der bør sikres.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Solidaritetsfonden er kvintessensen af solidaritetsprincippet - et af Fællesskabets fundamenter. I løbet af den mangeårige praksis er kriterierne for fondens anvendelse blevet præciseret, hvormed man udgår den skønsmæssige tilgang, som fandtes i forbindelse med de første forsøg på at anvende Globaliseringsfonden, der er en ny budgetinstitution i EU oprettet inden for rammerne af det finansielle overslag for 2007-2013. Den lange tid, som vi har måttet vente på anvendelsen, er en alvorlig mangel, der kraftigt understreges af Solidaritetsfondens eksempel. Dette har de ansøgningslande, der har været udsat for naturkatastrofer, gjort opmærksom på. EU reagerer paradoksalt nok hurtigere i tilfælde af hjælp til tredjelande end til EU's egne medlemsstater.

Forslaget om at anvende fonden til gavn for Storbritannien og Nordirland, som blev ramt af oversvømmelser i juni og juli 2007, opfylder alle de formelle kriterier. Jeg hilser Regionaludviklingsudvalgets reaktion velkommen, da udvalget fremskyndte den parlamentariske procedure. Det er til gengæld svært at retfærdiggøre Kommissionens forhaling. Dens forslag dateret 18. januar 2008 kom et halvt år efter naturkatastrofen og den hurtige ansøgning fra Det Forenede Kongerige. På denne måde fortsættes den dårlige tradition med en langsom anvendelse af Solidaritetsfonden, og vi har skal derfor forbedre gennemførelsesbestemmelserne, hvilket Europa-Parlamentet har postuleret siden 18. maj 2006.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Efter de ødelæggende oversvømmelser i Storbritannien sidste år vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af hr. Böges arbejde på betænkningen om anvendelsen af EU's Solidaritetsfond. De penge, der er stillet forslag om, vil være til gavn for alle de ramte, herunder virksomheder. Jeg glæder mig derfor over anbefalingerne i betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Efter naturkatastrofer og lignende handler det om hurtig midlertidig indkvartering, provisorisk reparation af uundværlig infrastruktur som elledninger, veje og broer og om, at sygehuse kan genoptage arbejdet, og her kan Solidaritetsfonden være en stor hjælp. Beredskabsstyrkernes mange tusinde timers ubetalt arbejde og de berørtes lidelser er ubetalelige.

I forbindelse med Solidaritetsfonden skal der holdes en følsom balance mellem hurtig og ubureaukratisk udbetaling af midlerne og kontrollen af, at de ikke bliver anvendt til andre formål end det tiltænkte. Det er især vigtigt med forebyggelse og et bedre mellemstatsligt samarbejde for at være rustet til kommende naturkatastrofer. Disse hændelser må under ingen omstændigheder bruges som begrundelse for at oprette et EU-beredskabsagentur eller en EU-katastrofeindsatsstyrke, da disse ikke ville være i stand til at yde effektiv beskyttelse mod naturkatastrofer, men kun ville føre til øget bureaukrati og yderligere omkostninger.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer imod denne betænkning, eftersom den indebærer en forøgelse af EU's budget. Udbetalinger til Storbritannien for oversvømmelserne i 2007 bør finansieres inden for det eksisterende budget, eftersom der er plads til omprioritering, f.eks. ved ikke at øge støtten til Galileo.

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0058/2008)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Tidligere erfaringer viser, at EU ikke formår at forvalte katastrofehjælp. Junilisten mener, at udbetalinger fra fonden ofte kan svække medlemsstaternes tilskyndelse til selv at råde bod på problemer, der ligger bag behovet for bistand.

Hvad angår indførelsen af en budgetpost til udgifter ved særlige omstændigheder, mener Junilistan, at dette papirpåhit styrker indtrykket af, at EU forsøger at blive en ny supermagt med indflydelse på alt, hvad der sker i verden. Dette er Junilistan modstander af.

Frontex går et skridt for langt, hvad angår koordinering af medlemsstaternes grænsekontrol og indvandringspolitik. Junilistan er imod enhver forøgelse af dens aktiviteter.

Da jeg af ovenstående grunde ikke kan støtte udkastet til ændringsbudget, har jeg besluttet at stemme imod betænkningen som helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det første ændringsforslag til Fællesskabets budget for 2008 indbefatter mobilisering af EU's Solidaritetsfond med et beløb på ca. 162,4 millioner euro til fordel for Det Forenede Kongerige - på grund af oversvømmelserne der i 2007 - såvel som indførelse af nye budgetposter og overførsler mellem budgetkonti, der ikke påvirker det samlede beløb for hele budgettet.

Etableringsplanen for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) forøges med 25 poster fra 69 til 94 under hensyntagen til den forøgelse af budgettet, der allerede er sket for dette agenturs vedkommende - ca. 30 millioner euro - der blev godkendt under debatten om Fællesskabets budget for 2008. Agenturets aktiviteter bliver gradvis konsolideret, og det får kompetencer, som er centrale for statslig suverænitet. Det er et agentur, der bl.a. støtter "Fort Europa" og en indvandringspolitik med understregning af sikkerhed, som EU fremmer.

Oprettelsen af en ny post til "ekstraordinære kriseudgifter" må også understreges, selv om det ikke er klart, hvad man skal forstå med "krise".

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Det første ændringsbudget i forbindelse med gennemførelsen af budgetplanen for 2008 indeholder poster, der grupperes under den fælles overskrift: korrektioner gennemført "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder".

Til denne kategori hører punkt 1 helt sikkert, dvs. anvendelse af Solidaritetsfonden til gavn for Storbritannien, som var udsat for storme og oversvømmelser sidste sommer. Man kan blot konstatere, at det er ved at blive en ubehagelig tradition, at man forhaler anvendelsen af midlerne, hvilket skyldes Kommissionens langsomme forslag. Punkt 5 er af en lignende karakter med forslag om oprettelse af artikel 27 01 11 (ekstraordinære kriseudgifter, som skal anvendes til finansiering af ekstraordinære udgifter i forbindelse med anerkendte kriser). De resterende tre poster, som er kastet ind i ændringsbudgets fællespose, er af en anden karakter.

Jeg deler ordførerens skepsis over for finansieringen af Forvaltningsorganet for Forskning og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd samt det ikke særlig sammenhængende forslag om oprettelse af budgetpost 06 01 04 12 vedrørende Galileoprogrammet. Den modificerede stillingsfortegnelse i Frontex bør accepteres.

Det er svært at analysere hele forslaget samt korrekt at henvise til det som følge af den vekslende karakter af budgetposterne i ændringsbudget nr. 1/2008.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Tidligere erfaringer viser, at EU ikke formår at forvalte katastrofehjælp. Junilistan mener, at udbetalinger fra fonden ofte kan svække medlemsstaternes tilskyndelse til selv at råde bod på problemer, der ligger bag behovet for bistand.

Hvad angår indførelsen af en budgetpost til udgifter under særlige omstændigheder mener Junilistan, at dette papirpåhit styrker indtrykket af, at EU forsøger at blive en ny supermagt med indflydelse på alt, hvad der sker i verden. Dette er Junilistan modstander af.

Frontex går et skridt for langt, hvad angår koordinering af medlemsstaternes grænsekontrol og indvandringspolitik. Junilistan er imod enhver forøgelse af dens aktiviteter.

Men der står også i betænkningen, at midler ikke i øjeblikket bør flyttes fra driften til administrationen af Galileobevillingen. Hertil kommer, at betænkningen støtter oprettelsen af en budgetstruktur for Forvaltningsorganet for Forskning (REA) og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd.

Jeg mener, at disse spørgsmål er af stor betydning, og har derfor stemt for betænkningen i dens helhed til trods for principielle indvendinger mod betænkningens øvrige ændringsforslag.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Kyösti Virrankoskis betænkning "Ændringsbudget nr. 1/2008" angående Solidaritetsfonden kan vi se, at EU er parat til at tilføre nye penge til mobiliseringen af Solidaritetsfonden i Det Forenede Kongerige. Jeg håber, at det er noget, vi vil sørge for at gøre for andre medlemsstater, der er ofre for naturkatastrofer, såsom Grækenland. Jeg har stemt for denne betænkning.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som medlem fra Rumænien glæder jeg mig over godkendelsen af Parlamentets udkast til beslutningsforslag om EU's forslag til ændringsbudget nr. 1/2008. Denne budgetændring er relevant med hensyn til ændringerne af stillingsfortegnelsen i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex). Rumænien udgør den østligste forpost for EU, og det er den stat, der står i spidsen for forvaltningen af en af de længste grænser mod tredjelande i EU.

I denne egenskab må Rumænien altid støtte en styrkelse af samarbejdet om bedre forvaltning af grænserne og udstyringen af Frontex med tilstrækkelige midler til at udføre sine aktiviteter under de bedste betingelser, hvad enten det er finansielt eller med hensyn til personale eller udstyr. Der er også stor glæde over artiklen "ekstraordinære kriseudgifter"; vi kan næppe være for godt forberedte på sådanne uønskede begivenheder.

Betænkning af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0053/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for aftalen, fordi landet desværre nu er så økonomisk afhængigt af EU's fiskeriaftale. Hvis EU-partnerskabsaftalen blev ophævet øjeblikkeligt, ville det få alvorlige konsekvenser for landets økonomi. Vi tager de videnskabelige rapporter, der viser, at havet er ved at blive fisket tomt, meget alvorligt. Derfor ser vi heller ikke EU's fiskeriaftaler som et bæredygtigt middel til at bekæmpe fattigdom og støtte udvikling på lang sigt.

Vi ønsker at ændre EU's fiskeripolitik, så den fører til en genopbyggelse af fiskebestanden. Vi ønsker også at støtte en bæredygtig udvikling i de lande, for hvem fiskeriaftalerne med EU er en væsentlig indtægtskilde, gennem ændringer i EU's handels- og bistandspolitik, samt gennem forskellige former for partnerskab.

Skibsrederne bør tage ansvar for omkostningerne ved de aftaler, som de selv udnytter, og vi ønsker at se en fortsat ændring i den retning. Derfor har vi stemt for ændringsforslag 8, selv om denne ændring bør finde sted i en videre ramme.

Guinea-Bissau er et af Afrikas fattigste lande. Vi ønsker at understrege vigtigheden af, at EU finder andre, mere langsigtede og bæredygtige måder at støtte Guinea-Bissau på, eftersom fiskeriaftalen med EU i øjeblikket står for 30 % af landets bruttonationalprodukt.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for hr. Capoulas Santos' betænkning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og republikken Guinea-Bissau, da jeg mener, at det er en afbalanceret aftale, der sikrer bæredygtigt fiskeri og beskyttelse af begge parters interesser, både EU's og Guinea-Bissaus.

Jeg betragter de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, som et vigtigt bidrag til styrkelsen af EU's fiskeripolitik, for så vidt som de sætter fokus på betydningen af at forøge Parlamentets rolle og de oplysninger, der stilles til rådighed for det.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og republikken Guinea-Bissau for perioden juni 2007 til juni 2011 åbner mulighed for, at der kan udstedes 37 fiskerilicenser, heraf fire til Portugal.

I alt 35 % af EU's finansielle bidrag bliver givet til støtte for initiativer, der tages inden for rammerne af den sektorfiskeripolitik, som Guinea-Bissau har udformet. Der lægges vægt på at forbedre sundheds- og hygiejneforholdene for fiskeriprodukter og overvågning og kontrol af fiskeriaktiviteterne. Det er et særligt vigtigt område at sætte ind på i betragtning af, at fiskeressourcerne ifølge internationale organer i dette land er blevet væsentligt påvirket, bl.a. på grund af ulovligt, ureguleret fiskeri.

Aftalen giver også mulighed for tvungen beskæftigelse af lokale søfolk, dvs. fra Guinea-Bissau, i overensstemmelse med fartøjets bruttotonnage. Som i andre aftaler vil ILO-erklæringen gælde for disse søfolk.

Artikel 10 i aftalen åbner også mulighed for etablering af joint ventures mellem aktører fra Fællesskabet og Guinea-Bissau med henblik på fælles udnyttelse af ressourcerne. Denne mulighed er til fordel for Fællesskabets fartøjer, for så vidt som de vil kunne undtages fra at betale licensafgifter.

Betænkning af Daniel Varela Suanzes-Carpegna (A6-0054/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvis EU's partnerskabsaftale blev ophævet øjeblikkeligt, ville dette få alvorlige følger for adskillige udviklingslande og for mange berørte. Derfor kan vi ikke bare sige nej til de aftaler, som EU har med andre lande om fiskeri. Men vi tager de videnskabelige rapporter, der viser, at havene er ved at blive fisket tomme, meget alvorligt. Derfor vil vi ændre EU's fiskeripolitik, så den fører til en genopbyggelse af fiskebestandene. Det må ske i en større revision.

Vi ser ikke EU's fiskeriaftaler som et bæredygtigt middel til at bekæmpe fattigdom og støtte udvikling på lang sigt.

Derfor vil vi støtte en bæredygtig udvikling i de lande, for hvem fiskeriaftalerne med EU er en væsentlig indtægtskilde, gennem ændringer i EU's handels- og bistandspolitik, samt gennem forskellige former for partnerskab.

Skibsrederne bør tage ansvar for omkostningerne ved de aftaler, som de selv udnytter, og vi ønsker at se en fortsat ændring i den retning. Derfor har vi stemt for ændringsforslag 8, selv om denne ændring bør finde sted i en videre ramme.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det væsentligste mål for den nye partnerskabsaftale mellem EF og Côte d'Ivoire er at styrke samarbejdet mellem de to parter, så man kan skabe en ramme om partnerskabet, inden for hvilken man kan udvikle en bæredygtig fiskeripolitik og fornuftig udnyttelse af de levende havressourcer ved Côte d'Ivoire, idet der gives særlig opmærksomhed til at støtte denne stats fiskeripolitik.

De to parter vil enes om det, man beslutter at prioritere højest i forbindelse med en sådan støtte, og vil udpege målene, de årlige og flerårlige programmer og kriterierne for at vurdere de opnåede resultater med henblik på at sikre bæredygtig og ansvarlig forvaltning af sektoren. Aftalen respekterer de grundlæggende principper i den fælles fiskeripolitik og garanterer Portugal en fiskerilicens til fem langlinefartøjer med flydeline.

Medlemmerne af det portugisiske socialdemokrati har derfor stemt for denne betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne aftale åbner mulighed for i alt 40 fiskerilicenser, der skal fordeles til fartøjer fra EU's medlemsstater - heraf fem fra Portugal - for en periode på seks år fra juli 2007. I sammenligning med den tidligere aftale udgør den en betydelig reduktion af fiskemulighederne, men aftalen åbner mulighed for at forøge fangsten. Parterne enedes om, at EU's finansielle bidrag skal gå fuldt ud til støtte for de initiativer, der tages i forbindelse med sektorfiskeripolitikken, som udformes af Côte d'Ivoire.

De bådejere, der får fordel af aftalen, skal ansætte mindst 20% AVS-statsborgere blandt de påmønstrede søfolk. Aftalen åbner mulighed for, at disse søfolk kan dækkes af ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet. Denne erklæring garanterer organisationsfrihed og effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger og fjerner diskrimination med hensyn til beskæftigelse. Søfolkenes løn vil blive fastsat ved gensidig overenskomst mellem fartøjsejerne og søfolkene eller disses repræsentanter, men kan ikke ligge under de normer, der gælder i oprindelseslandene, hvilket kunne føre til et brud på princippet om "lige løn for lige arbejde".

Betænkning af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0053/2008) og Daniel Varela Suanzes-Carpegna (A6-0054/2008)

  Lena Ek, Olle Schmidt og Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod de to partnerskabsaftaler om fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau og Côte d'Ivoire. Årsagen er, at erfaringen med denne type aftaler er yderst tvivlsom. Lavindkomstlande får tilbudt en engangssum mod til gengæld at åbne deres farvande for kommercielt fiskeri fra EU's medlemsstater, i særdeleshed lande i Sydeuropa. De ressourcer, der bliver overført, er latterligt små i forhold til de fangster, der gøres; derudover er der en klar risiko for, at fiskeriet ikke sker på bæredygtig vis. Et yderligere argument er, at det lokale kystfiskeri som regel påvirkes negativt. Vi håber, at det inden for rammerne af EU's strategi om bæredygtig udvikling (SDS) vil være muligt omgående at vurdere disse fiskeriaftaler og at erstatte dem med systemer, der er bæredygtige.

Betænkning af Gabriele Albertini (A6-0014/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener, at forslaget om fælles hastighedsbegrænsning på EU's motorveje kan have en positiv indvirkning, for så vidt hastigheden kan reduceres i de medlemsstater, der ikke har tvungne hastighedsbegrænsninger på deres motorveje. Det er dog vigtigt, at ingen medlemsstat bliver tvunget til at tilsidesætte subsidiariteten ved at hæve hastighedsbegrænsningen på sine veje. Det bør altid være muligt for medlemsstater at fastsætte lavere hastighedsgrænser end den europæiske norm.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for initiativbetænkningen fra min fremragende italienske kollega hr. Albertini, som kommer med en række anbefalinger til sektorens aktører med henblik på at forbedre en situation, der bliver dårligere og dårligere som følge af den stigende efterspørgsel efter olie og de færre og færre oliereserver, mere og mere overfyldte byer og en negativ indvirkning på menneskets sundhed og klimaændringerne.

Jeg støtter de tre områder, der er blevet valgt til at kombinere de offentlige politikker: opmuntring til teknologisk udvikling (biler med højst 125 g CO2/km), udvikling af de markedsbaserede instrumenter (CO2-emissionshandelsordningen, skatteincitamenter, takster/afgifter baseret på miljøpåvirkning osv.) og anvendelse af ledsageforanstaltninger, der kan sikre, at de forskellige former for transport og infrastruktur anvendes så effektivt som muligt.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Transporten har utvivlsomt en indvirkning på samfundets socioøkonomiske betingelser, og samtidig har den direkte følger for miljøet. Transport i byerne producerer faktisk 40 % af CO2-emissionerne og holder Europa afhængig af og gidsel for markedet for fossilt brændsel såsom olie, der tegner sig for ca. 70 % af den samlede efterspørgsel.

Disse alarmerende tal er nok til at forklare, hvor påtrængende nødvendigt det er at få etableret en ny omfattende strategi for transporten i Europa, der faktisk kan udvikles på basis af denne betænkning.

Forurening forårsaget af transport bør meget hurtigt reduceres væsentligt ved, at man indfører restriktioner for emission af forurenende stoffer, ændrer sammensætningen af brændselsblandingerne og fortsætter med at tilskynde til køb og anvendelse af miljøvenlige, ikkeforurenende former for transport.

EU vil derfor have ansvaret for at gennemføre en integreret plan til at nå dette vigtige mål ved at forpligte sig til at give tilskyndelser til jernbanetransport, der, hvis der foretages de nødvendige forbedringer, kan garantere et højt niveau af effektivitet med lav indvirkning på miljøet. De transeuropæiske netværk bør færdiggøres så hurtigt som muligt og kræver større finansiel støtte fra EU. På den anden side må medlemsstaterne garantere og overvåge gennemførelsen af konstruktionsarbejdet, undtagen hvor der er bevist skade på miljøet eller sundheden.

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Ændringsforslag 1 til afstemningen om betænkning A6-0014/2008 om EU's politik for bæredygtig transport, som PPE-DE-Gruppen har indgivet, har skabt begrundet bekymring både fra min og hele transportmiljøets side. Formålet med ændringsforslaget er at sinke revisionen af Eurovignetdirektivet. Hvis ændringsforslaget vedtages, sender Kommissionen et negativt signal, og det er i modstrid med betænkningen fra Udvalget om Miljø af 28. januar 2008. Jeg har derfor stemt imod ændringsforslaget samt hele betænkningens indhold.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning om EU's politik for bæredygtig transport. Den tager hensyn til EU's energi- og miljøpolitikker. Transportsektoren tegner sig for 70 % af olieefterspørgslen i EU.

Der skal sættes en stopper for vores næsten totale afhængighed af fossile brændstoffer ved at kombinere de forskellige politikker, der omfatter alle transportformer. Denne fremgangsmåde skal skabe de vilkår, der er afgørende for realismen, såsom den teknologiske innovation for at mindske bilernes emissioner af CO2 og udviklingen af biobrændstoffer, reformen af beskatningssystemet for at tage hensyn til miljøkonsekvenserne, ledsageforanstaltningerne for at optimere anvendelsen af infrastrukturer og for at incitere borgerne til at ændre deres vaner.

Hver enkelt borger kan bidrage til at fremme den bæredygtige transport ved at bruge kollektive transportformer i stedet for personbiler, når dette er muligt.

For at gøre det lettere at transportere passagerer og gods med lavemissionstransportformer såsom jernbane-, flod- og søtransport samt offentlige transportmidler er der på en gang behov for en række nye tjenesteydelser, en mere konkurrencepræget organisation af sektoren og en anderledes anvendelse af visse infrastrukturer.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Eftersom det er umuligt at kommentere denne stemmeforklaring vedrørende alle de vigtige spørgsmål, som rejses i Parlamentets initiativbetænkning, i betragtning af dens kompleksitet og bredde, er det bemærkelsesværdigt, at dokumentet ikke eller kun ukorrekt tager fat på aspekter, som forskere betragter som væsentlige for håndteringen af transport- og energispørgsmål og deres indvirkning på miljøet. F.eks.:

- der nævnes ikke noget om de høje oliepriser og følgerne heraf;

- der nævnes ikke noget om brugen af metan til landevejstransport (i form af CNG, LNG eller biometan);

- der er uklarhed omkring anvendelsen af brint som alternativt brændsel til landevejstransport;

- den ukritiske forkærlighed for anvendelsen af biobrændsel med de hermed følgende alvorlige konsekvenser, som allerede vidt og bredt er påvist;

- der nævnes ikke noget om dokumenter såsom "Target 2020"-programmet, der går ind for en erstatning af ca. 20 % af den benzin og diesel, der bruges i EU's transportsektor, i 2020.

Endelig må jeg påpege, at vi i tilgift til opremsningen af problemer, der allerede klart er blevet udpeget, har behov for politikker, der effektivt kan reagere på disse problemer, såsom udfordring af den nuværende kapitalistiske globalisering og den rolle, transporten har inden for denne ramme, i særdeleshed den stigende geografiske afstand mellem produktionssted og forbrugssted og den deraf følgende stigning i transportbehovet. Der er meget mere at sige om alt dette...

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger i PPE-DE-Gruppen fra Fine Gael vil gerne bekræfte, at vi afholdt os fra at stemme om ændringsforslag 3 og 11 og faktisk om hele betænkningen på grund af bekymring over spørgsmålet om beskatning og vejafgifter. Vi mener fortsat, at begge spørgsmål bør høre ind under medlemsstaternes beslutningskompetence, og at de derfor ikke bør medtages i en betænkning fra Parlamentet.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative britiske parlamentsmedlemmer har stemt for hr. Albertinis initiativbetænkning om bæredygtig transport i EU på basis af, at den giver en klar politisk ramme, som vil forøge effektiviteten og gøre noget ved transportens voksende indvirkning på klimaændringerne. Men De Konservative er fortsat bekymrede over, at betænkningens efterlysning af yderlige forslag fra Kommissionen om internaliseringen af de eksterne omkostninger ikke bør begynde, før vurderingen af virkningen er helt afsluttet, og Parlamentet har drøftet spørgsmålet ordentligt. Vi er også ivrige efter at sørge for, at denne politiske mulighed, hvis den benyttes, bliver forvaltet ens på tværs af alle transportformer, så der ikke sker nogen forvridning af markedet.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for en harmonisering af trafik-, miljø- og energipolitikken i EU, for kun hvis vi ensretter bestræbelserne i disse tre sektorer, kan vi opnå en varig forbedring af hver enkelt af dem.

Jeg ønsker med min stemme især at støtte udviklingen af en alment gyldig, gennemsigtig og logisk model til at vurdere alle trafikmidlers eksterne omkostninger. Derfor stemmer jeg mod ændringsforslag 1, som efter min mening sigter mod at trække internaliseringen af de interne udgifter for vejtrafikken i langdrag. Hvis forslaget vedtages, vil ved hindre EU's bestræbelser for at nå en bæredygtig trafikpolitik og sørge for, at der fortsat er ulige konkurrencevilkår trafikmidlerne imellem.

Den stadig voksende trafik og den deraf følgende økologiske belastning betyder, at det er nødvendigt at fremskynde et intensivt europæisk samarbejde om nye teknologier og alternative brændstoffer for at begrænse drivhusgasserne og øge livskvaliteten i områder med stor trafikbelastning. Derfor kræver jeg også en reduktion af den gennemsnitlige emission for nye køretøjer til 125 g CO2/km, som skal opnås gennem teknologiske forbedringer i trafiksektoren samt anvendelse af biobrændstoffer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over anbefalingerne i Gabriele Albertinis betænkning om EU's politik for bæredygtig transport. Sikre samfærdselsmidler til overkommelige priser bør være en ret, der er til rådighed for alle EU-borgere. Faktisk er bæredygtigheden af en sådan transport også et meget presserende spørgsmål. Når vi tilskynder til teknisk innovation og markedsbaserede instrumenter såsom emissionshandelsordningen eller skatteincitamenter, er der mulighed for at sikre, at transportmidler og infrastruktur bliver brugt på en effektiv måde. Jeg støtter opfordringen til øgede investeringer i infrastrukturen og intelligente transportsystemer til håndtering af problemer såsom trafikal overbelastning. Jeg har stemt for betænkningens anbefalinger.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) For at aflede opmærksomheden fra, at man trods utallige handlingsplaner ikke er kommet ud af stedet, skal bilisterne nu ved hjælp af bompenge, personbilsafgifter og andre tiltag jages over på cyklen, være så venlige at gå til fods eller bruge offentlige transportmidler.

Man skal imidlertid også være klar over, at dette er et resultat af dårligt afpassede offentlige transportmidler, som er blevet sparet til døde, af opførelsen af indkøbscentre i byernes udkanter på bekostning af butikkerne i nærområderne, faldende boligkvalitet i bycentrene, stigende kriminalitet og ghettoiseringen i indvandrerkvarterer og ikke mindst de længere afstande til arbejdet på grund af udflytning samt mere fleksibel arbejdstid og arbejdsforhold, som gør, at det er nødvendigt at have bil for at være jobaktiv.

På denne baggrund og i betragtning af, at personbiler kun står for godt 10 % af partikelemissionerne, må man antage, at EU endnu en gang er ude på at rage flere kompetencer til sig og oprette meningsløse overvågningsorganer. EU skulle hellere bekæmpe årsagerne i stedet for symptomerne, f.eks. revidere støttepolitikken, så man ikke bliver ved at støtte den eksploderende lastvognstrafik, som står for en meget større del af emissionerne. Rullende landeveje skal gøres økonomisk interessante, og privatiseringsiveren må ikke degradere den offentlige trafik til et ikke særlig attraktivt kludetæppe.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I de sidste årtier har transportsektoren med succes foretaget væsentlige investeringer for at forøge energieffektiviteten og har indført intelligent teknologi på markederne med miljø- og sikkerhedsmæssige fordele. Ikke desto mindre synes disse anstrengelser ikke at være tilstrækkelige, eftersom den parallelle konstante stigning i efterspørgslen i denne sektor næsten ophæver dem.

Vi må derfor se på denne vanskelige ligning med friske øjne, så vi kan reagere på udfordringen. Transportsektoren er en dynamisk økonomisk sektor; den er teknologisk avanceret og stadig mere konkurrencepræget. Industrien har foretaget omfattende investeringer i forskning og udvikling i tæt samråd med institutionelle og private partnere. Men det er nødvendigt med større koordinering, for at vi kan få al merværdien ud af vores bestræbelser. Det er afgørende nødvendigt med konkret handling i form af oplysning af borgerne og større opmærksomhed om problemet, herunder for så vidt det påvirker deres adfærd. Desuden bør vi søge samarbejde og koordinering omkring fremskridt inden for energieffektivitet, regulering af investeringer, stimulering af et dynamisk marked for sikrere og mindre forurenende køretøjer og støtte til teknologisk innovation.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne glimrende betænkning af min kollega, hr. Albertini, om en bæredygtig europæisk transportpolitik under hensyntagen til europæisk energi- og miljøpolitik. Jeg mener, det er af afgørende betydning for EU at koordinere sine politikker for at udvikle offentlig transport i byområderne og alternative transportsystemer, samtidig med at man beskytter miljøet og reducerer emissionen af drivhusgasser.

Hvad angår infrastrukturen, noterer jeg mig, at der fortsat lægges vægt på vejtransportprojekter på bekostning af jernbaneprojekter. Gennemførelse af de transeuropæiske netværk synes stadig at ligge langt ude i fremtiden, og EU's bidrag er meget lille sammenlignet med den byrde, som medlemsstaterne individuelt tager på sig. For at reducere emissionen af drivhusgasser og forbedre effektiviteten for gods- og passagertransport vil jeg også understrege behovet for, at EU giver finansiel støtte til gennemførelsen af højt prioriterede projekter inden for rammerne af de transeuropæiske netværk.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Albertini-betænkningen fastholder, at en bedre internalisering af eksterne omkostninger kan bidrage til at undgå forvridninger af markedet og stigende emissioner.

Jeg har derfor stemt imod ændringsforslag 1, fordi det sigter mod at trække internaliseringen af eksterne omkostninger for vejtrafikken i langdrag. Det er et forkert signal, eftersom vejtrafikken er den hovedansvarlige for emissionerne fra trafikområdet. Jeg håber, at den revision af direktivet om vejudgifter, som Kommissionen har stillet i udsigt, vil bringe hurtige fremskridt på dette område.