Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Elisabeth Jeggle (A6-0046/2008)

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Vilkårene har ikke gjort det nemmere at tale.

Jeg vil gerne forholde mig til afstemningen om forøgelse af mælkekvoterne med 2 % fra allerede næste måned. Jeg synes, at denne parlamentsbeslutning vil bidrage til at udvikle landbruget, især i de lande, hvor kvoterne hidtil desværre har været for lave, hvilket også gælder for mit land.

Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at informere om, at jeg i går i forbindelse med afstemningen om Det Europæiske Teknologiske Institut ønskede at stemme for vedtagelsen af betænkningen, og ikke som jeg kom til at gøre ved en fejl.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Ændringsforslagene i forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), hvad angår de nationale mælkekvoter, synes at være helt berettigede. Initiativet med forøgelsen af de hidtidige mælkekvoter med 2 % skal især roses.

Polen, som jeg her repræsenterer, er den fjerdestørste mælkeproducent i EU og fremstiller årligt 12 milliarder liter. I denne sammenhæng er det nævnte ændringsforslag særlig vigtigt for landmænd og mælkeforarbejdende virksomheder i mit land.

Jeg vil også gerne slå fast, at jeg er enig med synspunktet udtrykt i ændringsforslag 13 om, at mælkeproduktion især er vigtig for regioner med en svagt udviklet landbrugsinfrastruktur, hvorved det ikke er muligt at dyrke planter eller avle dyr i et større omfang.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Vi har i den senere tid konstateret en stadig stigende markedsefterspørgsel efter mælk. En sådan situation begrænser konkurrenceevnen og fører til prisstigninger.

I Litauen er indkøbsprisen på mælk steget med 40 % i 2007. De nationale mælkekvoter bør forhøjes, for at der kan opnås lavere mælkepriser på det indre marked og for at give mulighed for at eksportere mere mælk til tredjelande. I 2006-2007 udnyttede ni medlemsstater deres tildelte nationale mælkekvoter. Disse lande og de øvrige medlemsstater bør have tilladelse til at producere mere mælk for at øge EU's mælkeforsyning.

I Litauen er de nationale mælkekvoter for 2006/07 næsten udnyttet. Mælkeproduktionen stiger stadig. Jeg bifalder Kommissionens beslutning om at forhøje de nationale mælkekvoter med 2 % fra den 1. april 2008. Men med henblik på fremtiden vil jeg opfordre Kommissionen til at undersøge mulighederne for at forhøje de nationale mælkekvoter med 5 % og gradvist nedsætte bøderne for overproduktion.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Ligesom De Grønne stemte jeg imod betænkningen om nationale mælkekvoter. Jeg afviser kvoteforhøjelsen på 2 %, da sådanne foranstaltninger medfører, at mælkepriserne bliver udhulet og truer landbrugerne på deres levebrød.

Jeg går ind for en mængdestyring af mælkeproduktionen efter 2015, da kvægavl i bjergområder og dårligt stillede regioner, hvor malkekvæghold bidrager til landskabsplejen, ellers vil blive bragt i fare. En liberalisering ville medføre, at mælkeproduktionen bliver koncentreret omkring få regioner og intensive bedrifter. Taberne er de små producenter, som ikke længere kan dække deres produktionsomkostninger på grund af de lave priser.

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring til Jeggle-betænkningen. Jeg har stemt imod betænkningen, fordi jeg ligesom mine bayerske CSU-kolleger er imod, at mælkekvoten sættes op. Vi har allerede nu en situation, hvor mælkepriserne falder drastisk.

For visse produkters vedkommende har prisfaldet til dels været på over 30 %. Vores mælkeproducenter har i årevis haft for ringe indtjening, og nu har de i et halvt år haft nogenlunde anstændige mælkepriser. Hvis kvoten sættes op, betyder det, at mælkepriserne kommer under pres, og at vores mælkeproducenter igen må regne med at blive underbetalt for deres arbejde.

I Bayern har vi 48.000 bedrifter, hvor 90.000 mennesker arbejder med malkekvæg, og yderligere 50.000 arbejdspladser i underleverandør- og bearbejdningssektoren, hvilket tilsammen giver 140.000 arbejdspladser. Jeg har ingen forståelse for, at kvoten forhøjes i denne vigtige sektor, fordi det er til stor ulempe for de berørte landmænd. Jeg ville have været indforstået, hvis det var sket i tiltrædelseslandene, fordi mængden her faktisk er for lille.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Da jeg trådte ind i salen i dag, hørte jeg kommissionsformanden tale om nødvendigheden af at forbedre EU's konkurrenceevne. Men her taler vi om mælkekvoter, et ord, der får EU til at lyde som "EUSSR".

Det er blevet sagt, at kvoter holder priserne oppe, så landbrugerne kan overleve. Men hvad er prisen? Kvoterne har samtidig ført til, at EU's andel i verdens mejerimarked falder. Hvorfor? Fordi kvoter faktisk forhindrer effektive landbrugere i at udvide, mens kvoterne andre steder ikke udnyttes.

Kvoter garanterer ganske vist produktion, men til for store omkostninger for forbrugerne, for store omkostninger for effektive landbrugere og for store omkostninger for EU's økonomier. Det er på tide at afskaffe kvoterne og stole på det frie marked.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg er for denne betænkning, hvori der foreslås en kvotestigning på kun 2 % for 2008-2009, eftersom det var nødvendigt for at kunne indgå et kompromis. Jeg har foreslået 4 %, da jeg synes, at vi med denne stigning kan undersøge, hvordan markedet kan bevares, og på denne måde vil vi kunne drage nogle konklusioner, som kan anvendes til at beslutte, om vi eventuelt skal gå bort fra eller holde fast ved kvotesystemet på det nuværende niveau eller et ændret niveau. Jeg taler her om at ændre kvoterne efter 31. marts 2015.

En større kvotestigning er især vigtig i mit land, i Polen, hvor produktionskvoterne pr. indbygger er meget lavere end i de gamle medlemslande. I Polen har vi også et meget lavt forbrug af mælkeprodukter. Vi bør kunne dække et større forbrug med vores egen produktion, for vi har gode betingelser for denne produktion, men landmændene har modtaget lave produktionsgrænser. Disse oplysninger taler for, at det er nødvendigt at hæve mælkekvoterne i fremtiden.

Betænkning af Lutz Goepel (A6-0047/2008)

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for Goepel-betænkningen af fuld overbevisning. Ordførerens arbejde har været omfattende og meget positivt. Vi har naturligvis ikke kunnet integrere alt det, vi ønskede, men især i bjergområderne er der blevet skabt forudsætninger for, at de pågældende undtagelsesbestemmelser kan inkorporeres. Denne situation kan ikke sammenlignes med andre og kræver derfor også en særlig beskyttelse, en særlig hensyntagen og en særlig støtte.

I den forbindelse vil jeg kort henvise til Albertini-betænkningen i går. Af afstemningslisten fremgår det, at jeg har stemt imod ændringsforslag 5. Egentlig var det min intention at stemme for forslaget, fordi jeg igennem flere valgperioder har prioriteret konventionen til beskyttelse af Alperne og Kommissionens vedtagelse af trafikprotokollen højt.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg støttede hr. Goepels betænkning om den fælles landbrugspolitik, fordi jeg mener, at den er et langt bedre dokument end Kommissionens aktuelle forslag.

Jeg værdsætter den langt mere realistiske og retfærdige metode til fastsættelse af raten for degression af direkte betalinger, selv om jeg i princippet er imod at opfinde kunstige kriterier for virksomhedernes størrelse i processen med nedsættelse af de direkte betalinger, fordi sådan en politik især vil bringe store landbrug i de nye medlemsstater i en ufordelagtig situation.

Det er ikke retfærdigt at nedsætte de direkte betalinger til store landbrug mere end til andre landbrug. Forestillingen om, at disse store landbrug er i hænderne på en ejer, som modtager store støttebeløb, er forkert. Tværtimod er deres ejerskabsstruktur ofte spredt. I de fleste tilfælde er der tale om kooperativer, som består af et stort antal medlemmer, der er husmænd. Det er netop dem, der er slutmodtagerne af direkte betalinger, og de vil blive hårdest ramt.

Jeg vil også advare imod den meget omdiskuterede graduering, dvs. overførsel af midler fra søjlen for direkte betalinger til søjlen for udvikling af landdistrikter. Den vil holde midlerne i det nationale budget, men resultatet vil være, at landbrugene bliver forskelsbehandlet direkte af medlemsstaten.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! EU's rolle er at skabe lovgivning og forme løsninger, der for det første kan sikre landbrugenes stabilitet og udvikling og for det andet sikre et passende indtægtsniveau for landmændene, som er sammenlignelig med indtægtsniveauet i andre erhverv. De skal for det tredje garantere samfundets fødevaresikkerhed samt for det fjerde sikre, at lavtlønnede personer generelt har adgang til fødevarerne.

Efter min opfattelse går hr. Goepels betænkning netop i denne retning. Vi skal dog tage hensyn til, at landmænd beskæftiger sig med en særlig aktivitet - produktion under åben himmel, en produktion, der afhænger af de klimatiske forhold - og det er ikke muligt at øge produktionen fra den ene dag til den anden ved f.eks. at indføre skifteholdsarbejde. Landbrugsprodukter er en vigtig del af handelen, og derfor indvirker betingelserne, reglerne for handel på det globale marked markant på det europæiske landbrug (jeg tænker her på WTO-forhandlingerne).

Landbrug er ikke blot en produktion, men også bevarelse af landskabet, en indvirkning på miljøet. Alt dette viser kompleksiteten af spørgsmålene og behovet for at indføre passende støtteinstrumenter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive stemmeforklaring, fordi jeg altid konsekvent har været imod den fælles landbrugspolitik. Den første politiske tale, jeg nogensinde holdt, drejede sig om det. Men selv jeg må indrømme, at der i løbet af denne sidste periode for den fælles landbrugspolitik er sket nogle mindre forbedringer.

Jeg er bekymret over mange dele af denne betænkning - afvisningen af nedskæringen af det samlede budget for første søjle for perioden frem til 2013 - og på et møde for nylig med landbrugere i landsbyen Pitsford i min valgkreds forstod selv de mindste landbrugere de globale problemer, som den fælles landbrugspolitik, vi har i Europa, skaber for fattigere landbrugere i udviklingslande, hvis varer ikke kan konkurrere med vores støttede varer. Så jeg stemte, omend modvilligt, for.

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Af den årsag, som jeg netop har nævnt i forbindelse med Jeggle-betænkningen, har CSU-kollegerne og jeg stemt imod Goepel-betænkningen. Både Elisabeth Jeggle og Lutz Goepel har afleveret fremragende betænkninger, og når det gælder Goepel-betænkningen, ville vi med sikkerhed kunne være enige på 98 % af punkterne.

Men det afgørende spørgsmål er også her: I betænkningen står der, at mælkekvoten på frivillig basis skal forhøjes med 2 %. Det kan jeg ikke stemme for. Og jeg må på det kraftigste bestride, at mælkeprodukterne er for dyre, som det er blevet anført. Jeg har her en statistik, ifølge hvilken en tysk industriarbejder i 1970 måtte arbejde 22 minutter for at kunne købe 250 g smør. I dag behøver han kun at arbejde fire minutter. For en liter mælk måtte han dengang arbejde ni minutter, i dag kun tre. Fødevarer er billige, og en kvoteforhøjelse indebærer en risiko for, at mælkepriserne igen falder.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som en opfølgning på den sidste stemmeforklaring nævnte taleren, hvor meget mindre arbejdstagerne skal arbejde for at have råd til ting som smør, mælk og andre landbrugsprodukter. Jeg ved, at mange af mine vælgere bifalder det, navnlig folk med lave indkomster, for det hjælper dem, hvis de bruger færre penge på fødevarer.

Men kommissionsformanden talte om nødvendigheden af et konkurrencedygtigt Europa, da jeg trådte ind i salen i dag. Hvordan kan vi egentlig opnå det, så længe vi har en fælles landbrugspolitik? Hvordan skal vi blive en konkurrencedygtig økonomi, hvis vi vedbliver med at bruge over 40 % af EU's budget på landbrug - en sektor, der tegner sig for mindre end 5 % af indkomsten?

Hvordan kan vi vedblive med at give statsstøtte til udviklingslande med den ene hånd, mens vi med den anden hånd lægger hindringer i vejen for landbrugere i udviklingslande gennem vores subsidier og importafgifter?

Hvordan kan vi vedblive med at føre forhandlinger i WTO, når vi ikke vil give os tilstrækkeligt på grund af den fælles landbrugspolitik?

Det er på tide at afskaffe subsidier, det er på tide at afskaffe afgifter, det er på tide at afskaffe den fælles landbrugspolitik.

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for Goepel-betænkningen, ikke fordi jeg støtter den fælles landbrugspolitik, men fordi jeg støtter reformen af den, navnlig vægten på bjerglandbrug. Jeg nedstammer fra mange generationer af fåreavlere og repræsenterer nu Yorkshire and the Humber i Parlamentet, og jeg har sat fokus på vores bjerglandbrugeres problemer i de senere måneder.

For blot nogle få dage siden, den 28. februar, kunne man i Yorkshire Post læse overskriften "Bjerglandbrugere er tvunget til at opfinde overlevelsesstrategier". Endvidere stod der: "Mange små bjerg- og hedelandbrugere giver efter for presset som følge af tilskudsændringer, bureaukratiske omkostninger og lave priser forårsaget af konkurrence fra andre lande. De transportrestriktioner, der blev indført som reaktion på mund- og klovsygeforskrækkelsen i efteråret og forekomsten af sygdommen bluetongue, skaber yderligere pres."

I går holdt jeg møde med kommissær Fischer Boel. Jeg forklarede hende, at det var nødvendigt at opfordre den britiske regering, for så vidt der ydes støtte til bjerglandbrugere i England, til at forhøje støtten, fordi den er næstlavest i EU. Det er en skandale.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik vil jeg sige, at jeg er imod bestemmelsen om betalinger, der tages fra landbrugerne med henblik på at forhøje ordninger inden for udvikling af landdistrikter og miljøudvikling fra 5 % til 13 %. Det er efter min opfattelse forkert. Jeg mener, at den beslutning bør træffes af de enkelte medlemsstater.

Vi diskuterer fødevareproduktion. Vi diskuterer fødevaresikkerhed i Europa. Det er grunden til, at den fælles landbrugspolitik er så vigtig for os. Der hersker ingen tvivl om, at Europas befolkning ikke forstår, hvor vigtig den er. Jeg er meget utilfreds med verdenshandelsforhandlingerne, som truer den europæiske fødevarepolitik, og det sagde jeg også til kommissær Mandelson på et møde i går.

Betænkning af Csaba Sándor Tabajdi (A6-0034/2008)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil tale om hr. Tabajdis betænkning om bæredygtigt landbrug og biogas. Selv om jeg ikke støttede betænkningen, vil jeg fremhæve den positive del af den, som omhandler affaldssortering, navnlig i byområder, og anvendelse af biokomponenter i biogasproduktion. Men dette system indebærer store økonomiske omkostninger, større end simpel affaldsdeponering i deponerings- eller forbrændingsanlæg, og det er grunden til, at vi bør være opmærksomme på det.

Jeg mener derfor, at det er meget vigtigt at tilskynde især lokale myndigheder til at intensivere kollektiv indsamling af fast affald, sortere, fremme anvendelsen af biokomponenter og skabe særlige finansielle instrumenter eller evt. forenkle anvendelsen af EU's strukturfonde.

Betænkning af Christa Klaβ (A6-0031/2008)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om kvindernes rolle i EU's landdistrikter, eftersom emnet er utrolig spændende og meget vigtigt. Ved at tage fat på denne problematik viser EU en ny side af sig selv. Emnet ligger mig særligt på sinde som følge af min afstamning, mine erhvervsmæssige interesser samt min parlamentsaktivitet.

Til trods for positive forandringer udfører kvinderne fortsat flere pligter end mændene, især i hjemmet og i familien. Og i landdistrikterne er kvindernes byrder endnu større.

Efter Polens tiltrædelse af EU har vi observeret forbedrede levevilkår og højere indtægter. Det er med til at forbedre kvindernes dagligdag på landet. Ændringerne er ganske vist lige begyndt, men heldigvis sker der noget.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Kvindernes situation i landdistrikterne fortjener vores udelte opmærksomhed. Det gælder om at forbedre deres situation og dermed at udnytte det fulde udviklingspotentiale i landdistrikterne. Der skal skabes nye kommunikationsteknologier og dermed nye arbejdspladser. Det er nødvendigt at skabe tilsvarende infrastrukturer, dvs. at integrere landdistrikterne ved hjælp af veje, men der kræves også særligt gode uddannelsesmuligheder. Alt dette og mere til dæmmer op for affolkningen af landdistrikterne.

I dag bor over halvdelen af EU's befolkning i landdistrikter. 45 % af den europæiske bruttoværdiskabelse opnås i landdistrikterne, og 53 % af de eksisterende arbejdspladser findes her. Netop i landdistrikterne har kvinderne et større ansvar end hidtil antaget, især også hvad angår det sociale engagement, som de viser.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er altid en fornøjelse at tale om en holdning indtaget af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling her i Parlamentet.

Jeg har i snart lang tid spekuleret på, hvorfor Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling stadig eksisterer i Parlamentet. Vi har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, og kvinder er tydeligvis mindre betydningsfulde end alle andre, og derfor må vi mærkeligt nok have et særligt udvalg i Parlamentet.

Hvis man ser på nogle af henstillingerne i betænkningen - og jeg ved, at ordføreren fra mit parti har gjort en stor indsats for at forstå dem - opfordrer vi medlemsstaterne til "at yde (...) økonomisk støtte til ulønnet (...) arbejde". Vi anmoder om "en obligatorisk registrering af medhjælpende ægtefæller". Ønsker vi at øremærke mennesker som mig, der lever i et landdistrikt og er gift med en kvinde i et landdistrikt?

Der er nogle virkelig gode henstillinger i denne betænkning, som faktisk fortjener grundig undersøgelse og mere offentlig opmærksomhed, men det, at de kommer fra dette udvalg på dette sted, betyder faktisk, at de bliver glemt langt hurtigere.

Jeg forstår hammeren, hr. formand, men jeg håber, at De forstår, hvorfor så mange af os ikke tager henstillingerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling alvorligt.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Mit navn er ikke Martin Schulz, men bare Frank Vanhecke, og da jeg åbenbart heller ikke er et førsteklasses parlamentsmedlem, har jeg ikke ret til på en hvilken som helst dag, under en hvilken som helst forhandling, på et hvilket som helst tidspunkt og uanset hvor længe at sige min mening, og derfor må jeg af og til benytte stemmeforklaringerne som en almindelig dødelig og ikke som selvfølgelig den allerhelligste af de allerhelligste, hr. Schulz.

Når det er sagt, vil jeg nu sige noget om fru Klaß' betænkning. Jeg benægter ikke, at kvinder i landdistrikter og også andre steder uden tvivl af og til har det vanskeligt, og jeg går selvfølgelig som ethvert fornuftigt menneske ind for foranstaltninger til forbedring af befolkningens stilling i tilbagestående områder, bl.a. gennem undervisning. Det siger sig selv, det er indlysende. Det eneste spørgsmål, jeg stiller, er, om dette er en europæisk beføjelse. Er det en opgave på europæisk plan at blande sig i det, eller er denne betænkning endnu et af de mange eksempler på europæisk indblanding i sygeforsikring, social sikring osv.? Jeg synes, at sidstnævnte er tilfældet. Jeg synes, at subsidiariteten endnu en gang krænkes groft i denne betænkning. Jeg synes, som vi alle kan se, at Europa er ved at blive en slags "big brother", hvilket ærlig talt skræmmer mig.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil først ønske fru Klaβ tillykke med betænkningen om kvindernes rolle i landdistrikterne, og da jeg selv var ophavsmand til en betænkning, som blev vedtaget i 1990'erne, om medhjælpende ægtefællers status navnlig i landbruget, beklager jeg som fru Klaβ, at Kommissionen ikke har fulgt denne betænkning op. Der blev for øvrigt også henvist til den i en beslutning fra 2003, hvor vi opfordrede til at revidere direktivet fra 1986 om ligebehandling af mænd og kvinder med selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder landbrugsvirksomhed.

Disse millioner af usynlige arbejdstagere, de medhjælpende ægtefæller i familie-, håndværks-, handels- og landbrugsvirksomheder, er hovedsagelig kvinder. Vi anbefalede allerede for 10 år siden en europæisk rammeordning, som bl.a. sikrede medhjælpende ægtefæller i landbrugsbedrifterne sociale rettigheder og krav på selvstændig pension. Kommissionens træghed på dette område trods adskillige henstillinger fra Parlamentet er forkastelig. Derfor håber jeg, at den omsider vil tage vores henstilling alvorligt og foreslå en ændring af direktivet inden årets udgang.

Jeg vil også gerne udtale mig om et personligt anliggende og understrege, at jeg ikke er enig med min engelske kollega. Jeg ville ønske, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling var overflødigt. Hvis visse mænd - og de er i flertal - havde lidt mere forståelse for kvindernes stilling, lige muligheder og ligebehandling, så ville vi ikke længere have behov for et sådant udvalg.

Betænkning af Csaba Sándor Tabajdi (A6-0034/2008)

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Oprindelig ville jeg have stemt imod betænkningen. Men efter at hr. Tabajdi har givet en mundtlig forklaring til punkt 41, har jeg til slut stemt for. Jeg har stemt imod punkt 18, hvor det står anført, at biogassen har medført konkurrence ved foderstoffer. Det kan jeg ikke skrive under på. 4.000 biogasanlæg i Europa bidrager med sikkerhed ikke til en konkurrenceforvridning. I øvrigt har vi med biogas mulighed for at udnytte de overskydende landbrugsområder i Europa på en fornuftig måde. Når det er blevet sagt, at hele den fælles landbrugspolitik bør afskaffes, så er biogas en mulighed for, at vi netop også imødekommer udviklingslandene. I øvrigt aftager Europa 80 % af landbrugseksporten fra Afrika og 45 % af landbrugseksporten fra Mellem- og Sydamerika. Det er altså ikke os, der forhindrer disse lande i at eksportere, det er helt andre stater.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Claude Turmes (A6-0487/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I sin energipakke fra januar 2007 stillede Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om energistatistikker. Europa-Parlamentet fandt, at der var mange huller i forslaget, som det forsøgte at lukke med en række ændringsforslag.

Selv om vi til en vis grad er kritiske over for nogle ændringsforslag, er vi enige i, at de statistikker, der udarbejdes af store internationale organisationer som f.eks. Eurostat, i dag er struktureret ved hjælp af registreringsinstrumenter, som blev udformet på et tidspunkt, der var fuldstændig domineret af fossile brændstoffer, med henblik på udelukkede ud fra udbydernes synspunkt at afbilde, hvordan energisektoren fungerede.

Udviklingen i løbet af de sidste 30 år har gradvist ført til større uoverensstemmelse mellem det oprindelige formål med disse instrumenter og deres evne til at afbilde vilkårene på energiområdet.

Som følge heraf øges risikoen med årene for, at forvridningen af kendskabet og vurderingen af vilkårene i energisektoren fører til grundløse beslutninger. Det bemærkes, at Kommissionens forslag er et resultat af arbejde udført i 2003, 2004 og begyndelsen af 2005 og i vidt omfang ignorerer nøgledokumenter om energispørgsmål, der er blevet offentliggjort af Kommissionen selv i marts 2006 (energigrønbogen) og i januar 2007 (energipakken).

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne tekst, som forpligter medlemsstaterne til at deltage i indsamlingen af nødvendige data til udarbejdelse af effektive energistatistikker. Det er en forudsætning for, at EU kan opfylde de tilkendegivne ambitioner om at opbygge en sammenhængende europæisk energipolitik og tale med én stemme på den internationale scene.

Kommissionen skal sørge for, at disse statistikker er sammenlignelige, gennemsigtige, detaljerede og fleksible.

EU har forpligtet sig til at formindske drivhusgasudledningerne med 20 % inden 2020 og til at dække 20 % af EU's samlede energiforbrug med vedvarende energikilder inden 2020 og en målsætning for biobrændsel på 10 %.

Energistatistiksystemet må kunne tilpasses disse forpligtelser og tage hensyn til energieffektivitetens og den vedvarende energis stigende betydning, drivhuseffekten, udviklingen af kernekraft og biobrændslernes opdukken.

Der bør også lægges større vægt på forsyningssikkerheden for de vigtigste brændsler. Der er behov for flere rettidige og nøjagtige data på EU-plan for at kunne forudse og koordinere EU-løsninger på eventuelle forsyningskriser.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Indsamling af uafhængig og korrekt statistik hjælper både forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor med at træffe forskellige beslutninger.

Jeg støtter Rådets forordning om energistatistikker, men forkaster fuldstændig den begrundelse, som Udvalget om Industri, Forskning og Energi har udarbejdet. Jeg mener ikke, at den store fordel ved indsamling af nødvendige data er, at EU's institutioner kan opbygge en sammenhængende europæisk energipolitik, ej heller, at EU skal tale med én stemme på den internationale scene.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Målet med hr. Turmes' betænkning om energistatistikker er at skabe en fælles europæisk ramme, der letter tilgængeligheden af fuldstændige, nøjagtige og ajourførte oplysninger om energi. Med borgere og politiske beslutningstagere, der bliver mere klar over betydningen og kompleksiteten af energisituationen, er den slags foranstaltninger nødvendige. Jeg stemte for denne betænkning.

Betænkning af Bart Staes (A6-0004/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min belgiske kollega Bart Staes' betænkning om relevante statistikker over pesticider.

Jeg hilser Kommissionens forslag velkommen, efter den allerede ved indførelsen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram i 2002 erkendte, at anvendelsen af pesticider havde en væsentlig indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet. Derfor bør deres anvendelse indgå i en politik om bæredygtig udvikling og være omfattet af harmoniserede og sammenlignelige EU-statistikker over produktion, import, eksport og markedsføring af hensyn til udarbejdelsen og håndhævelsen af fællesskabslovgivningen på området. Det er vigtigt at mærke sig, at ikke kun landbrugsvirksomheder anvender pesticider, men også parkvæsener, vejvæsener og jernbaner.

Desuden går jeg ind for at erstatte termen "plantebeskyttelsesmidler" med "pesticider" i forordningen og gøre det klart, hvad det betyder.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter Kommissionens forslag, for det er vigtigt at have detaljerede, harmoniserede og ajourførte statistikker over afsætning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på fællesskabsplan for at kunne overvåge de risici, der er forbundet med anvendelsen af disse produkter, korrekt.

Forslaget om at skabe en retlig ramme med ensartede regler for indsamling og formidling af data om markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er afgørende, eftersom udarbejdelsen af risikoindikatorer kræver egnede data, men ifølge eksperterne mangler de eksisterende data om plantebeskyttelsesmidler tilgængelighed, gennemsigtighed og pålidelighed.

Selv om jeg ikke er enig i nogle af betænkningens enkeltheder, f.eks. inddragelsen af biocider, svækker de ikke Kommissionens grundlæggende idéer. Der er faktisk nogle meget positive forslag i betænkningen, f.eks. inddragelse af ikkelandbrugsmæssige områder i fremtidig lovgivning og korrekt beskyttelse af kommercielle data. Som følge heraf stemte jeg for Staes-betænkningen.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning. Vi begynder kun lige netop at ane de foruroligende langsigtede konsekvenser af disse allestedsnærværende pesticidrester: kræft, kirtelforstyrrelser, nedsat frugtbarhed hos mænd, svækket immunforsvar, adfærdsforstyrrelser. Hvis et barn udsættes for pesticider, har det større risiko for at udvikle astma.

Imødegåelse af risiciene i forbindelse med anvendelse af pesticider kræver altså egnede indikatorer. Disse indikatorer skal levere disponible data, som er overskuelige, relevante og pålidelige, med henblik på at mindske risici og gener for miljøet og menneskers sundhed som følge af anvendelsen af disse produkter.

Aktivstofferne i biocider anvendes også som plantebeskyttelsesmiddel og har næsten samme virkning på sundhed og miljø. Derfor bør denne kategori defineres klart og være omfattet af statistikkerne.

For at få så realistiske tal som muligt skal statistikkerne ikke alene dække landbrugsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, men også ikkelandbrugsmæssige brugere såsom parkvæsener, vejvæsener og jernbaner. På sigt bør der indføres en egentlig kvantitativ formindskelse af disse produkters anvendelse.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Nødvendigheden af obligatorisk indsamling af data om afsætning, anvendelse og distribution af plantebeskyttelsesmidler er et tiltag, som jeg støtter. Det giver mulighed for tilfredsstillende evaluering af den risiko for menneskers sundhed og miljøet, som disse midler kan indebære. Biocider bør indgå i den foreslåede forordning for at sikre sammenhæng mellem definitionerne i pesticidlovgivningen. Desuden bør forordningen omfatte ikkelandbrugsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Jeg er tilfreds med, at betænkningen indeholder ændringsforslag, der opfylder disse krav, og jeg stemte i overensstemmelse hermed.

Betænkning af Elisabeth Jeggle (A6-0046/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Elisabeth Jeggles vejledende betænkning om forhøjelse af mælkekvoterne pr. 1. april 2008. Den tager sigte på at tilfredsstille den stigende efterspørgsel på mælk inden for selve EU og ligeledes på verdensmarkederne.

Jeg bifalder kompromisforslaget, som går ud på at tillade medlemsstaterne at forhøje deres produktionskvoter med 2 % pr. 1. april 2008 med mulighed for udligning mellem lande, der overskrider kvoterne, og dem, der ikke bruger deres tildelte kvoter fuldt ud, for at begrænse overskudsafgifterne i tilfælde af overskud på EU-plan.

  Colm Burke, Avril Doyle, Jim Higgins, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi støtter Jeggle-betænkningen om nationale mælkekvoter, hvor der foreslås en forhøjelse af mælkekvoten på 2 %. I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stillede vi ændringsforslag om en større forhøjelse af mælkekvoten på 3 %. Det blev ikke vedtaget i udvalget og heller ikke i plenarforsamlingen i dag. Vores gruppe støttede kompromisforslaget om at tillade en frivillig forhøjelse af mælkekvoten på 2 %, og vi opfordrer indtrængende Rådet til at følge Parlamentet og give grønt lys for, at mælkeproducenter kan øge produktionen med 2 % fra april. Vi støtter idéen om en mælkekvoteudligningsmekanisme, som giver medlemsstater med overproduktion mulighed for at opbruge underudnyttede kvoter i andre medlemsstater. Det er uretfærdigt at straffe producenter, der kan og vil øge produktionen i nogle medlemsstater, på et tidspunkt hvor EU overordnet set ikke udnytter kvoterne fuldt ud. Når det er sagt, er afstemningen i dag et signal til producenterne om, at kvoteordningen gradvist bliver lempet i perioden frem til udfasningen af kvoter i 2015.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om betænkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter adskiller sig fra Kommissionens forslag ved, at der argumenteres for en frivillig forhøjelse af mælkekvoterne på 2 % for medlemsstaterne, og kvoteordningens ophør ignoreres, gøres der ikke indsigelse mod ophævelsen af den nuværende kvoteordning eller mod liberaliseringen af sektoren efter 2015, som kommissæren har planlagt, men som vi afviser. Derfor undlod vi at stemme.

Vi frygter, at denne, omend frivillige, forhøjelse af kvoterne på 2 % for medlemsstaterne giver de store lande og deres store producenter mulighed for at øge deres produktion, hvilket vil føre til et prisfald for producenterne og dermed en dumpingsituation, som kan være et påskud til lettere retfærdiggørelse af den efterfølgende ophævelse.

Enhver kvoteforhøjelse bør være kædet sammen med en fællesskabsundersøgelse. Med udgangspunkt i det aktuelle forbrugsniveau i de enkelte lande bør de ønskværdige minimumsmål for forbrug fastlægges i undersøgelsen og ledsages af nationale og europæiske politikker til støtte for øget produktion i underskudslande. På denne måde kan "regionaliserede" forhøjelser af mælkekvoter fremmes, navnlig i de mest fjerntliggende og bjergrige regioner, og suppleres med indførelsen af en "præmie" til støtte for organiseret indsamling af mælk fra producenter i disse regioner, hvorved de garanteres en anstændig indkomst.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I mælkesektoren er langvarig stabilitet og forudsigelighed afgørende for producenterne, og ethvert problem med ordningen, som bør fortsætte til 2015, skal tages alvorligt.

De ændringer, hvad angår forhøjelse af kvoter, der nu er foreslået, markerer sammen med den nedsættelse af bøderne, der er foreslået i Goepel-betænkningen, begyndelsen på afviklingen af ordningen længe før 2015.

Til trods for de seneste ændringer på mælkemarkedet producerer både Portugal og EU mindre end deres kvoter, og det er grunden til, at man i stedet for at forhøje kvoterne bør afbalancere tilpasningerne mellem landene, eftersom 18 ud af 27 lande ikke producerer for fuld kapacitet.

Denne forhøjelse på 2 % er derfor, uanset om den er frivillig eller ej, et første signal til markedet om, at områder med større konkurrencekapacitet vil opnå fordele på bekostning af de mindst begunstigede områder.

Selv om Jeggle-betænkningen forbedrer Kommissionens forslag, undlod jeg at stemme for at give udtryk for min uenighed i det, der i praksis er begyndelsen på afviklingen af mælkekvoteordningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det kompromis, der blev indgået i Landbrugsudvalget om Elisabeth Jeggles betænkning om mælkekvoter, er tilfredsstillende. Der er behov for en forhøjelse af mælkekvoterne på 2 %, for at Europa kan tilfredsstille den øgede efterspørgsel på markedet. Selv om jeg mener, at dette bør gennemføres over hele EU, er det et bedre kompromis at gøre det frivilligt for medlemsstaterne at anvende kvoten end andre alternativer. Jeg støtter ikke ændringsforslag om det modsatte og har stemt i overensstemmelse med disse synspunkter.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Det forlød, at der var bække af mælk, bjerge af smør og kølerum propfulde af kød. Altså opfandt Bruxelles malthusianske instrumenter for at sælge ud af produktionen. Der var maksimale garantimængder, braklægning, slagtepræmier og kvoter ... for mælk. Tusinder af malkekvægavlere forsvandt. New Zealand herskede på mælkemarkedet.

Derefter ændrede situationen sig. Der var knaphed på mælk. Priserne skød i vejret. Og Bruxelles fik øjnene op for det tåbelige i sin politik, der kvalte produktionen. Derfor besluttede man at hæve kvoterne med 2 % - i øvrigt under henvisning til en blød landing, eftersom kvoterne skulle afvikles i 2015 og markedet overlades til uindskrænket liberalisme, som er risikabel for vores kvægavlere i bjergegne.

Således ødelagde vi malkekvægavlerne i 1980'erne og forhindrede unge i at etablere sig, fordi det ikke var muligt at købe "etableringstilladelsen", dvs. kvoten. Og nu styrer vi mod yderligere affolkning af landbrugsområderne i bjergene, hvis kvoterne afskaffes og ikke længere danner et sikkerhedsnet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Tørkeperioder og fodermangel, f.eks. i Australien, har fået mælkepriserne til at stige. Allerede nu udnytter visse medlemsstater ikke den nuværende mælkekvote, mens andre går til grænsen eller overstiger den. Derfor træder der i øjeblikket alligevel en forhøjelse af mælkekvoten på 0,5 % i kraft i visse lande. Hvis der nu samtidig skal ske en forhøjelse af kvoten med 2 %, ville dette påvirke den følsomme balance mellem udbud og efterspørgsel massivt og medføre et fald i mælkepriserne.

Det ville især gå ud over alle de mindre landmænd i landdistrikterne, der fungerer som kulturbærere, og som er afhængige af mælkeproduktionen og ikke har mulighed for at drive den en gros. Landmændene føler sig ikke med urette udbyttet. Forbrugerne skal betale for de stigende mælke- og fødevarepriser, men når der intet frem til de små producenter af denne stigning. Det er det på høje tid at gøre noget ved.

Den planlagte ordning med dens langsigtede virkninger må ikke være resultatet af en forbigående markedssituation. Derfor har jeg stemt imod Jeggle-betænkningen om en yderligere forhøjelse af mælkekvoterne.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Markedsordningen for mælk er underlagt sektorens monopolforetagender, der kontrollerer størstedelen af markedet og nu går ind for fuld liberalisering af dette marked, så de kan maksimere deres profit.

Kommissionens forslag til en "blød landingspolitik" og en forhøjelse af kvoterne med 2 % om året indtil 2014, hvor den nuværende forordning udløber, vil øge skævhederne i fordelingen af kvoterne mellem medlemslandene og føre til langsom udryddelse af de små og mellemstore husdyrbrug, som kæmper for deres overlevelse, især efter de betydelige forhøjelser af priserne på foder.

Vi er stærke modstandere af liberaliseringen af markedet for mejeriprodukter og mener, det er påkrævet med en ikkelineær forhøjelse af de nationale kvoter, så de medlemsstater, hvor produktionskvoterne traditionelt er for små, kan få ekstra forhøjelser. Det gælder f.eks. Grækenland, hvor produktionen kun dækker 50 % af det lokale forbrug.

Vi støtter husdyravlernes kamp for øjeblikkelige foranstaltninger til støtte af små og mellemstore virksomheder, først og fremmest i bjerg- og øområder og andre områder med særlige vanskeligheder og især i de tilfælde, hvor den nuværende situation betyder, at landmændene må opgive deres virksomhed.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE ), skriftlig. − De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod betænkningen om et sundhedstjek for den fælles landbrugspolitik, idet betænkningen går imod at forbedre systemet med krydsoverensstemmelse og modsætter sig at overføre penge fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, som Kommissionen havde foreslået.

Det er delegationens opfattelse, at det bl.a. af miljømæssige årsager er nødvendigt at indføre en tvungen modulation på 20 % og styrke krydsoverensstemmelsessystemet.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer imod denne betænkning, fordi jeg mener, at en kvoteforhøjelse burde have været tildelt til producenter af økologisk mælk. Den forhøjelse, der foreslås nu, vil hovedsagelig være til fordel for de store producenter på bekostning af de små.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af de britiske medlemmer af Labour-Partiet vil jeg forklare, hvorfor vi stemte, som vi gjorde, om denne betænkning.

Vi går stærkt ind for Kommissionens forslag om at forhøje mælkekvoterne med 2 % for 2008/09, hvilket giver de europæiske landbrugere mulighed for at tilfredsstille den øgede markedsefterspørgsel. Vi har landbrugere i EU, som let kan tilfredsstille den øgede globale efterspørgsel efter mælk, og det ville være uacceptabelt at nægte dem muligheden for at drage fordel af den gunstige markedssituation.

Vi er imidlertid utilfredse med, at Parlamentet støtter en frivillig og ikke en obligatorisk forhøjelse af mælkekvoterne på 2 %. For mig er forhøjelsen på 2 % også et skridt til at give mælkeproducenterne mulighed for at producere mere og dermed lette overgangen til højere grad af markedsorientering. Det er i overensstemmelse med den kommende bløde landing for mælkekvoteordningen i 2015, der indgår i sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Samtidig med at jeg forstår, at mange lande, herunder Det Forenede Kongerige, ikke udnytter deres aktuelle kvoter, er jeg overbevist om, at landbrugerne som følge af afskaffelsen af mælkekvoterne i 2015 skal vænnes til tanken om at få mulighed for at producere mere.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede holdningen i et eksisterende forslag om, at EU's mælkemarked skulle åbnes hurtigere end planlagt, og stemte for en forhøjelse af mælkekvoten, selv om en forhøjelse på 5 %, som Polen krævede, ikke blev forelagt på plenarmødet. Der var ikke flertal for dette forslag i Europa-Parlamentet.

Polens restriktive mælkekvote truer med at omdanne landet fra en nettoeksportør af mejeriprodukter til en nettoimportør i løbet af 5-7 år.

EU tildelte Polen langt den højeste kvote af dem, der blev tildelt til de 10 tiltrædende lande, hvilket afspejlede Polens position som EU-25's fjerdestørste mælkeproducent, da det tiltrådte EU i maj 2004. Polens kvote må dog betragtes som lille i forhold til dem, der er tildelt til Europas tre største mælkeproducenter, dvs. Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Kvoterne er arven efter en svunden tid, hvor Europas mejerier producerede enorme mælkesøer, og EU måtte sørge for, at priserne ikke styrtdykkede.

Forhøjelsen af mælkekvoten kan ses som begyndelsen på udfasningen af kvoterne, eftersom EU's mælkekvoteordning ophører i 2015.

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for ændringsforslagene 18-20, dvs. blok 1. Det har jeg gjort på grund af manglen på mælk til at dække de europæiske landes forbrug og eksport, hvilket fører til underernæring af børn i fattige familier, og det mindsker vores landes eksportmuligheder. Til trods for at disse ændringsforslag er blevet forkastet, har jeg stemt for beslutningen i sin helhed, da mælkekvoternes forhøjelse med 2 % er et skridt i den rigtige retning, selv om det ikke er tilstrækkeligt. En forhøjelse på 3 % og en fremtidig afskaffelse af kvoterne, hvilket vores Parlament allerede har anmodet om i forhandlingerne, er den mest gavnlige løsning. Det er dog bedre at forhøje med 2 % end slet intet at ændre.

Betænkning af Lutz Goepel (A6-0047/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for hr. Goepels betænkning om et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik på grund af det arbejde, som den socialdemokratiske delegation har udført i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Delegationen opnåede nogle acceptable resultater på områder, der altid har været meget vigtige for landbrugets udvikling i EU.

Resultaterne er stadig ikke de bedst tænkelige, men vi forventer, at det - takket være indsatsen fra og kompromisviljen hos hr. Capoulas og de andre medlemmer af AGRI-udvalget, som i visse tilfælde så bort fra deres egne nationale interesser - i den næste etape med den lovgivningspakke, der bliver fremlagt i maj og udarbejdet under det franske formandskab, bliver muligt at opnå nogle mere ambitiøse resultater, navnlig med hensyn til en mere retfærdig omfordeling af støtten, større gennemsigtighed, bedre politikker for udvikling af landdistrikterne, et effektivt sikkerhedsnet, hvad angår risikostyringen i forbindelse med naturkatastrofer, landbrugets rolle og dets bidrag til kampen mod klimaændringerne samt i forbindelse med biobrændstof.

Resultatet i dag giver Europa-Parlamentet lov til at føre en udvidet forhandling om fremtiden for den fælles landbrugspolitik, der skal tilpasse sig til de økonomiske og sociale ændringer, men fortsat være en af de søjler, som Europa bygger på.

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Det var vigtigt for Parlamentet at udtrykke sin holdning til hovedlinjerne i det kommende sundhedstjek.

PSE-Gruppen har vundet en række betydningsfulde sejre, f.eks. kritikken af afkoblingen af støttebetalingerne (husdyravl og mindre afgrøder), den fælles landbrugspolitiks mål om fødevaresikkerhed, bevarelse af økosystemerne, optimal udnyttelse af jordområderne, de omfordelingsmæssige konsekvenser af et degressivt loft, gradueringen, sikkerhedsnettet, anerkendelsen af brancheorganisationernes rolle og landbrugets bidrag til klimaændringerne.

Imidlertid vil jeg i modsætning til PSE-Gruppen støtte flere punkter:

- delvis afkobling af direkte støtte bør bibeholdes for besætningspræmier, men det skal påses, at det ikke kun gælder for intensivt husdyrbrug eller husdyrhold i stor målestok (stk. 26, stk. 32)

- visse landmænds indsats for at holde høje miljøstandarder belønnes ikke med de historiske referenceværdier (stk. 16)

- bibeholdelse af det progressive loft for direkte støtte, fordi det vil betyde en mere retfærdig fordeling af den fælles landbrugspolitiks midler (stk. 67)

- kritik af undersøgelserne om gmo'er, henvisning til, at det er umuligt at sikre sameksistensen, tilslutning til forsigtighedsprincippet (ændringsforslag 30)

- imod afvikling af mælkekvoterne i 2015 (stk. 76).

  Colm Burke, Avril Doyle, Jim Higgins, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi støtter det generelle sigte med betænkningen om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik. Det er dog vigtigt at påpege, at den særlige situation for Irland, som helt har afkoblet alle direkte betalinger fra produktionen, skal tages i betragtning. Det gælder navnlig tilsagnene over for alle landbrugere i Agenda 2000-reformerne om, at bureaukratiet ville blive mindsket. Indtil videre har erfaringerne ikke udelukkende været positive.

Hvad angår spørgsmålet om at bibeholde betalingerne til producenter, kan vi ikke acceptere et skridt i retning af en ordning med en ensartet sats pr. hektar. Landbrugerne har budgetteret med, at den nuværende ordning gælder indtil 2013. Desuden går vi ikke ind for skridt til at øge gradueringen og fratage producenterne flere af de direkte betalinger. Vi ville have bifaldet en stor forhøjelse af mælkekvoterne, men i overensstemmelse med vores holdning til Jeggle-betænkningen har vi accepteret kompromisforslaget om en forhøjelse på 2 % for det kommende produktionsår.

På lang sigt er det imidlertid den trussel, som en ufordelagtig aftale i WTO udgør, der kaster en skygge over EU's landbrug. Sådan en aftale skal forhindres.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Goepel-betænkningen om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, fordi der kræves væsentlige foranstaltninger til støtte for udviklingen af landbruget, som er en af de største sektorer i EU.

I den forbindelse vil jeg fremhæve henstillingen i betænkningen til, at der stilles midler til rådighed til at bevare mælkeproduktionen i områder som Azorerne. Jeg vil også fremhæve hr. Capoulas Santos' store engagement og hans vigtige bidrag i form af ændringsforslag.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kritikken af Kommissionens forslag er mangelfuld i denne beslutning, selv om den indeholder to af de mange forslag, som vi selv stillede. Den generelle tilgang er imidlertid negativ, især fordi der insisteres på afkobling af produktionsstøtte ved, at Kommissionen opfordres til at fremskynde afkoblingspolitikken endnu mere. Erfaringerne har imidlertid vist, at afkobling af direkte støtte fra landbrugsproduktion har skadelige virkninger. Derfor stemte vi imod beslutningsforslaget.

Vi mener dog, at betænkningens afvisning af enhver renationalisering af den fælles landbrugspolitik er positiv, og det samme gælder kravet om foranstaltninger til omstrukturering og styrkelse af nøgleområder inden for landbruget (f.eks. komælk, oksekød og får). Vi er også tilfredse med, at vores forslag om, at det er nødvendigt, at Kommissionen inden for rammerne af de igangværende WTO-forhandlinger tager hensyn til de særlige karakteristika ved landbrugets produktion i dets egenskab af fødevareproducerende sektor, element med strukturskabende betydning for balancen i landdistrikterne, beskytter af miljøet og garant for et passende fødevaresikkerhedsniveau, blev vedtaget.

Vi bifalder også vedtagelsen af vores appel til Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre spekulation, kontrol med fødevaremarkedet og karteldannelse i fødevareindustrien.

  Christofer Fjellner (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Det igangværende sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik gav Kommissionen og Europa-Parlamentet mulighed for at tage ambitiøse og beslutsomme skridt til at få kontrol over den fortsatte udvikling af den fælles landbrugspolitik. Det er afgørende, at reformen af den fælles landbrugspolitik fortsætter i en markedsorienteret retning, som betyder, at forbrugernes valg er centralt for landbrugernes beslutninger om produktion, samtidig med at vi mindsker de samlede omkostninger forbundet med landbrugspolitikken. Med den aktuelle stærke vækst i den globale efterspørgsel efter landbrugsprodukter er der gode forudsætninger for at fremskynde dereguleringen af landbrugspolitikken.

Delegationen fra Det Moderate Samlingsparti beklager, at hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet har udnyttet muligheden for at gøre dette. Derfor stemte vi imod betænkningen.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning. Selv om den indeholder mange gode elementer, går den ikke langt nok. Enhver reform af den fælles landbrugspolitik skal for det første nedsætte støtten og styrke markedets rolle i landbruget, for det andet skal den fremme økonomien i landdistrikterne i videre forstand i stedet for kun at fokusere på landbrug, og for det tredje skal den fremme "gode" fødevarer i stedet for at sætte kvantitet højere end kvalitet. Kun på det grundlag kan vi skabe en fælles landbrugspolitik, der lever op til behovene og kravene i det nye årtusinde.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Bortset fra spørgsmålet om mælkekvoter er Kommissionens forslag efter min opfattelse yderst tilfredsstillende. Goepel-betænkningen forbedrer det på mange måder, selv om den indeholder nogle ændringsforslag, som jeg ikke er enig i.

På den ene side støtter jeg tanken om at skære ned i støtten, hvilket Kommissionen foreslår, for i betragtning af offentlighedens stadig stigende interesse for landbrugsstøtte og efter gennemførelsen af jordbundsbeskyttelsesrevisionen, som har gjort systemet klarere og mere gennemsigtigt, er visse skævheder blevet tydelige. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan støtten til store landbrug kan begrænses på en retfærdig måde.

På den anden side mener jeg ikke, at det vil bidrage til at mindske de store regionale forskelle, der er inden for europæisk landbrug, at beholde midlerne fra graduering i de respektive regioner.

Endelig er jeg imod forhøjelsen af mælkekvoterne på 2 % i 2008, og det samme gælder nedsættelsen af bøder, fordi jeg mener, at disse foranstaltninger vil føre til, at mælkekvoteordningen afvikles inden 2015 med skadelige følger for de mest sårbare områder, der er afhængige af mælkeproduktion, og for alle deres landbrugere, som har investeret i denne sektor og derfor kommer til at sidde tilbage med skuffede forventninger.

Af alle disse grunde undlod jeg at stemme.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det af Kommissionen foranstaltede sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik er ikke noget sundhedstjek. Det er en ny utilstået reform og et skridt mere mod den nye økonomiske verdensorden, som Bruxelles' Europa har arbejdet på i årevis i Washingtons kølvand. I de sydlige lande og USA gælder det landbruget. I nord gælder det servicefag og industri i barsk konkurrence med de nye vækstlande.

Det europæiske landbrug ofres slet og ret og vil snart være prisgivet markedskræfterne alene. Markedet er for øvrigt også fordrejet, eftersom det står forsvarsløst over for import og samtidig nægtes adgang til tredjelandsmarkeder.

Nu er landbrug altså ikke bare en sektor som en hvilken som helst anden. Det brødføder mennesker og bidrager derfor til national uafhængighed og suverænitet. Fødevarernes kvalitet er en betingelse for folkesundheden. Jordens dyrkning er afgørende for arealplanlægning, miljøbeskyttelse, biodiversitet, forvaltning af vandressourcer, aktiviteter og bosætning i landdistrikterne ... men stadig en produktiv handling.

At give afkald på at føre nogen form for proaktiv landbrugspolitik er værre end en forbrydelse, det er en utilgivelig fejl. Det er en skam, at ordføreren trods nogle gode ting ikke har sat spørgsmålstegn ved denne logik.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I Sverige har både den foregående og den nuværende regering talt positivt om det kommende sundhedstjek af EU's langsigtede budget og den fælles landbrugspolitik i de kommende år i forventning om, at det vil føre til meget store ændringer og reformer.

Nu ser vi, at Europa-Parlamentets føderalistiske flertal mener, at stats- og regeringscheferne i 2002 indgik en aftale om at fastholde landbrugsmidlerne under første søjle på samme niveau frem til 2013, og at den aftale skal respekteres.

Hvordan kan man fortolke aftalen fra 2002 så forskelligt? Europa-Parlamentets kristelig-demokratiske/konservative og socialdemokratiske flertal mener, at der først kan gennemføres reformer efter 2013. Socialdemokraterne og den borgerlige alliance i Sverige har sagt til de svenske vælgere, at reformerne vil blive indført direkte i det langsigtede budget på grundlag af sundhedstjekket i 2008-2009.

Hvem fortolker aftalen fra 2002 korrekt?

Junilisten er overbevist om, at reformerne af den fælles landbrugspolitik og mindskelsen af omkostningerne forbundet med den i EU's budget skal finde sted umiddelbart efter sundhedstjekkets afslutning. Alle andre løsninger ville være et forræderi mod vælgerne i de seks medlemsstater, der i 2005 ikke ville forhøje EU's langsigtede budget.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning, som bl.a. anbefaler at tage hensyn til de særlige forhold i dårligt stillede regioner og i sårbare sektorer som husdyravl og forenkle reglerne for landmændene yderligere.

Målet er at forbedre den fælles landbrugspolitik ud fra den høstede erfaring siden 2003 og tilpasse den de nye udfordringer og muligheder, som viser sig i 2008 i et EU med 27 medlemsstater.

I betænkningen anses de direkte betalinger stadig for at være nødvendige efter 2013 ikke kun i tilfælde af problemer på markederne, men også for at godtgøre de tjenester, landmændene yder samfundet, og de meget høje miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsstandarder.

Med hensyn til risikostyring må Kommissionen i denne betænkning kunne høre Parlamentets budskab om den kommende reform af den fælles landbrugspolitik.

Privatøkonomiske eller kombinerede sikringssystemer bør snarest udvikles med offentlig deltagelse i finansieringen, samtidig med at princippet om ligebehandling (level-playing-field) mellem medlemsstaterne overholdes. Kommissionen bør overveje i fremtiden at indføre en fællesskabsordning for genforsikring til imødegåelse af problemer, der kan opstå som følge af klima- og miljøkatastrofer, og foranstaltningerne vedrørende risikoforebyggelse bør kunne finansieres inden for rammerne af første søjle (støtte til landbrugsmarkeder).

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter stærkt holdningen om, at vi skal sikre passende finansiering af udvikling af landdistrikterne. Mange mennesker, som bor i landdistrikter, er ikke direkte involverede i landbruget eller er deltidsbeskæftigede i det. For at sikre en afbalanceret udvikling på regionalt plan må vi sørge for, at udviklingen fordeles ligeligt mellem landdistrikter og byområder. Det må imidlertid ikke ske på bekostning af første søjle. Udviklingen af landdistrikterne er et værdigt mål i sig selv og må ikke begrænses af, at den afhænger af graduerede midler.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 29, hvor Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til at forhindre kontrol med fødevaremarkedet og karteldannelse i fødevareindustrien, og jeg håber, at der vil blive truffet foranstaltninger til at forhindre supermarkeder i at tvinge fødevareproducenter til at acceptere økonomisk uholdbare priser for deres produkter. Jeg støttede også ændringsforslag 30, som vedrørte flere begrænsninger på gmo-afgrøder med henvisning til, at sameksistens mellem gmo-afgrøder og konventionelle og/eller økologiske afgrøder ikke er mulig, og en opfordring til, at de arter af gmo'er, som visse medlemsstater allerede har taget i brug, trækkes tilbage. Sådan en aktion har klar støtte i befolkningen, hvilket fremgår af de hidtil foretagne opinionsundersøgelser.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) For at forhindre, at fødevarer af høj kvalitet bliver knappe og meget dyre i Europa, må mange i dag lære at forstå, at vi i EU skal bevare et konkurrencedygtigt, bæredygtigt, multifunktionelt landbrug, der også kan klare sig i den internationale konkurrence.

Vi har stadig brug for den fælles landbrugspolitik, der skal sikre landbruget pålidelighed, planlægningssikkerhed og stabilitet i fremtiden.

Det kompromis, vi i dag stemmer om, er et anerkendelsesværdigt stykke arbejde udført af vores ordfører, Lutz Goepel. Det kan imidlertid heller ikke stille mig helt tilfreds, især fordi den foreslåede modulation på over 10.000 euro, der selv om det blot drejer sig om 1 %, er vanskelig at klare for landmændene i mit land. At disse midler skal vende tilbage til den region, hvorfra de kommer, er en ringe trøst for den enkelte landmand. Forestil Dem engang, hvis vi forlangte, at arbejdstagere i f.eks. det offentlige skulle gå ned i løn.

Forslagene om et basissikkerhedsnet og krisesikringssystem er positive.

Men det må også være klart, at artikel 69 ikke er noget universalmiddel, selv om det er fornuftigt i højere grad at udnytte disse muligheder til finansiering af tiltag, f.eks. nyetablerede landmænd, skovrejsning, tidlig høst.

Selv om vi stadig ikke har nogen medindflydelse på landbrugspolitikken, vil jeg dog allerede i dag advare Kommissionen mod for meget stivsind.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik vil være toneangivende for fremtidige reformer på dette område, og jeg har vanskeligt ved at støtte Lutz Goepels betænkning om sundhedstjekket fuldt ud. Sundhedstjekket bør tage sigte på at skabe en markedsdrevet sektor, der kan sikre bæredygtige landdistrikter og et bæredygtigt miljø. Vi må væk fra den protektionistiske kultur og markedsforvridende støtte, som den nuværende fælles landbrugspolitik fremmer. Politikken bør også tilskynde tredjelande, navnlig udviklingslande, til at handle med os. Jeg har stemt i overensstemmelse med disse overvejelser.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Hvis reformen af den fælles landbrugspolitik skal lykkes, kræves forskellige prioriteter og naturligvis flere midler. Når landbrugsjorden opgives, og produktionen daler, dør landdistrikterne hen, og den primære sektors rolle i det sociale og økonomiske netværk forringes. Vi kræver en radikal omstrukturering af den fælles landbrugspolitik med foranstaltninger, der hjælper de små og mellemstore landmænd til at fortsætte produktionen. Herved bevarer man landbefolkningen og biodiversiteten og beskytter miljøet og folkesundheden. Vi efterlyser en fælles landbrugspolitik med sikkerhed mod alle farerne, ikke kun forbundet med vejret, men også med fødevarerne og markedets ustabilitet. Vi er modstandere af den prioritering, hvor landbrugspolitikkerne harmoniseres med WTO's mål og forhandlinger. Vi søger en landbrugspolitik, der giver gode og billige fødevarer til alle, og derfor stemmer jeg imod betænkningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Alle politikker skal helt klart være resultatet af et behov, og de skal dække det behov effektivt. Som følge af den aktuelle situation, hvad angår landbrugsmarkeder, forbrugermønstre, miljøkrav og fremtidige tendenser, skal antagelser, begreber og regler i forbindelse med den fælles landbrugspolitik genovervejes og reformeres. Kernen i denne reform skal være visse nøgleidéer såsom betydningen af landdistrikternes overlevelse, nødvendigheden af at forhindre, at det europæiske landbrug forsvinder, landbrugernes indkomster, nødvendigheden af, at unge iværksættere og kreative produktions- og ledelsesmodeller får plads på dette marked, og ligeledes forbrugernes interesser, der i de fleste tilfælde ikke er stærkt repræsenterede, selv om vi alle sammen er forbrugere.

Til trods for de umiddelbare ulemper, som et generelt fald i priserne på landbrugsprodukter kan føre til for visse samfundssektorer i både udviklede økonomier og økonomier under udvikling, vil denne reform have en række fortrin (der vil omgående være større forbrug blandt mennesker i lande med fremskyndet udvikling) og potentielle fordele, som skal tages i betragtning. Det er denne tilgang, som både EU's institutioner og de nationale regeringer forhåbentlig vælger.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Der er to ting, som en tilhænger af EU må forklare (hvis ikke ligefrem forsvare), når vedkommende kommer hjem og taler om sit arbejde i EU. Den ene er Europa-Parlamentets flyttecirkus til Strasbourg. Den anden er landbrugsstøtten. I begge tilfælde er den nuværende ordning lige vanskelig at forsvare - og forklare. Der er ingen gode grunde til, at vi rejser til Strasbourg. Der er heller ingen grund til, at EU's skatteydere støtter det britiske kongehus, som i dag er en af dem, der drager størst fordel af systemet, samtidig med at afrikanske producenter udelukkes.

Goepel-betænkningen var galt afmarcheret, og derfor stemte jeg imod den. Det gjorde jeg primært, fordi jeg mener, at hensigten er forkert: mere direkte støtte, færre reformer, mindre markedsorientering. Kommissionen er godt i gang med at gå over til et mere moderne system for landbrugsstøtten. Det er beklageligt, at Parlamentet efter alt at dømme ønsker at skrue tiden tilbage.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil på vegne af medlemmerne af det britiske Labour-parti forklare, hvorfor vi stemte, som vi gjorde, om denne vigtige betænkning.

Først og fremmest mener vi, at der er behov for et grundigt eftersyn af den fælles landbrugspolitik, så vi kan komme væk fra et system med direkte betalinger til landbrugerne og hen imod et system, der fremmer bæredygtige landdistrikter. I den forbindelse havde vi gerne set en fuld afkobling af de direkte betalinger, men vi forstår, at mange medlemsstater har problemer med det.

Det er vigtigt for mig, at reformen af den fælles landbrugspolitik ikke opfattes som et spørgsmål om store landbrug kontra små landbrug. Det bør være et spørgsmål om effektivitet kontra ineffektivitet.

Derfor vil delegationen fra det britiske Labour-parti og jeg stemme for ændringsforslag, der støtter øget finansiering af udvikling af landdistrikter og åbning af handel med udviklingslande, og imod ændringsforslag, der fremmer protektionistiske foranstaltninger for EU's landbrugere. Vi ser gerne, at Kommissionen foreslår afskaffelse af degressive nedskæringer og tager mere radikalt fat på spørgsmålet om direkte betalinger.

Vi vil ikke stemme imod betænkningen, men undlader at stemme i håb om, at Parlamentet, når lovgivningsforslagene bliver stillet, erkender nødvendigheden af gennemgribende reformer.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Nødvendigheden af at reformere den fælles landbrugspolitik skal være vedvarende. Desværre er Parlamentets betænkning ikke ambitiøs nok.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) I forbindelse med betænkningen af Lutz Goepel om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik mener jeg, at det er min pligt som et af Tjekkiets repræsentanter i Europa-Parlamentet at gøre opmærksom på følgende: Kommissionens forslag til revision af den fælles landbrugspolitik bør munde ud i lovtekster, som Rådet og Europa-Parlamentet forelægger senest i maj 2008. Tjekkiet støtter fuldt ud et europæisk landbrug, der er dynamisk og fokuseret på bæredygtig udvikling af landbrug og fødevareindustrier, hvor det prioriteres at garantere både fødevaresikkerhed og energisikkerhed. For Tjekkiet er graduering og degression af direkte betalinger de vigtigste af de foranstaltninger, der skal drøftes i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik.

Foranstaltninger som degression - hvor de direkte betalinger nedsættes alt efter landbrugenes størrelse - ville kun få en selektiv indvirkning på nogle medlemsstater og en negativ indvirkning på landbrugssektorens konkurrenceevne i lande som Tjekkiet. Samtidig ville disse foranstaltninger helt klart føre til organisatorisk opdeling af landbrug. Af netop disse grunde er det vanskeligt for Tjekkiet at acceptere det aktuelle forslag om graduering og degression, og det er Tjekkiet nok ikke alene om.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) I Lissabontraktaten er de fem målsætninger for den fælles landbrugspolitik uændret i forhold til den nuværende traktat. Traktaten fastsætter bl.a., at der skal sikres rimelige priser. Denne målsætning er mere aktuel end nogensinde for forbrugerne.

Et andet problem er den nuværende europæiske landbrugspolitiks effektivitet. Vi må jo ikke være blinde for de negative sider af den nuværende fælles landbrugspolitik. Landmænd skal kunne tjene en indkomst, men også kunne arbejde effektivt, således at unge fortsat vælger en karriere inden for landbrugssektoren.

Jeg har ofte gentaget landbrugskommissær Fischer Boels ord om, at man ikke behøver være syg for at få et sundhedstjek. Vi må have mod til at spørge, om den nuværende landbrugspolitik er tilpasset udviklingerne på (verdens)markedet og EU-27's behov. Debatten omkring sundhedstjekket giver desuden mulighed for, at vi fortsat kan stå til ansvar for landbrugspolitikken over for offentligheden.

De europæiske borgere forventer fødevareforsyningssikkerhed, fødevaresikkerhed og nogen fødevaresuverænitet. Med dette initiativforslag har Parlamentet indflydelse, og det giver Kommissionen en solid tekst.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forslagene om et "sundhedstjek" af den fælles landbrugspolitik er endnu et angreb på de små og mellemstore landmænd.

Det er de små og mellemstore landbrug, der lider under resultaterne af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Arbejdsløsheden er steget, fordi tusindvis af små og mellemstore landmænd har måttet lukke bedriften.

I Grækenland er tobaksproduktionen reduceret med 70 %, to ud af fem sukkerfabrikker har måttet dreje nøglen om, landbrugsindtægten er skrumpet ind, og vinmarker står og visner.

Med Kommissionens nye forslag fjernes tilknytningen mellem støtte og produktion, der overføres midler fra den direkte støtte til landmændene til den anden søjle, hvor hovedsagelig forretningsfolk drager fordel. Interventioner afskaffes helt, og landbrugsbudgettet reduceres fra 2009, hvorved de små og mellemstore landbrugs endeligt fremskyndes.

Formålet med disse foranstaltninger er at opnå større støtte fra de store bedrifter og de multinationale levnedsmiddelvirksomheder, så man hurtigere kan koncentrere jorden, produktionen og handelen med landbrugsvarer på nogle få hænder, hvorved de grundlæggende skævheder og uretfærdigheder i den fælles landbrugspolitik (80 % af støtten går til 20 % af bedrifterne) skærpes. Al snak om landbrug, der bidrager til beskyttelse af miljøet, er hyklerisk, da udryddelsen af tusindvis af små og mellemstore landmænd øger affolkningen af områderne, og anvendelsen af afgrøder til biobrændsel vil være med til at sætte fødevarepriserne op.

Vi stemmer imod EU's forslag om et "sundhedstjek" af den fælles landbrugspolitik.

Betænkning af Christa Klaß (A6-0031/2008)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for betænkningen af fru Klaß om kvindernes rolle i EU's landdistrikter, fordi jeg mener, at der skal tages hensyn til kønsaspektet i politikker for udvikling af landdistrikterne. På den måde kan de bidrage til at nå Lissabonstrategiens mål, hvad angår vækst, uddannelse, beskæftigelse og social samhørighed.

Jeg mener, at kvinder spiller en vigtig rolle for fremme af lokal og social vækst. Det er grunden til, at forslagene om at forbedre levevilkårene for kvinder i landdistrikterne ved f.eks. at skabe infrastruktur på alle niveauer af den almene og faglige uddannelse, fremme lige adgang til arbejdsmarkedet, skabe incitamenter til fremme af kvindelige iværksættere og udvikle sociale tjenester og sundhedstjenester af høj kvalitet er afgørende for bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at der er vedtaget flere ændringsforslag, som forbedrer den endelige betænkning, deriblandt et af vores forslag, hvor det understreges, at det er nødvendigt at lægge størst mulig værdi i arbejde udført af kvinder, herunder kvindelige indvandrere, som ikke tilhører familier, der ejer landbrug, men udfører markarbejde og er særligt ramt af forskelsbehandlingen i landbrugsverdenen. Derfor stemte vi for betænkningen.

Vi beklager imidlertid, at vores andre forslag om kvindernes rolle i landdistrikter ikke blev vedtaget. Denne situation er stærk påvirket af den generelle situation i landbruget, og kvinder lider under følgerne af uretfærdige foranstaltninger inden for den fælles landbrugspolitik, som har ført til, at stadig flere små og mellemstore bedrifter og familiebrug nedlægges.

Derfor understreger vi fortsat nødvendigheden af en dybtgående revision af den fælles landbrugspolitik, hvor der lægges vægt på beskyttelse af familiebrug og små og mellemstore bedrifter for at støtte produktionen og garantere indkomsterne.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Uden at mindske betydningen af byerne og de store byområder skal man huske på, at størstedelen af det sociale og økonomiske liv i Europa findes i landdistrikterne. Jeg er derfor glad for Christa Klass' betænkning om kvindernes rolle i landdistrikterne. Vores diskussion om dette passer godt ind i den generelle debat om fejringen af kvindernes internationale kampdag.

Jeg støtter kongstanken i denne betænkning om, at udviklingen af landdistrikterne ikke udelukkende kan foregå på basis af landbruget. EU's landbrugspolitik sigter mod at skabe en reel bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvilket giver befolkningen, der bor her, herunder kvinderne, en ekstra mulighed for bedre at kunne udnytte deres eget potentiale. Det indebærer, at kvinderne indtager en vigtigere rolle i lokalsamfundene, at de engagerer sig i oprettelsen af nye virksomheder, at de deltager i servicesektoren, der er under udvikling.

Det skal kraftigt understreges, at kvinders og mænds lige muligheder er det vigtigste princip, der skal være dominerende, når man definerer landdistrikternes funktion. Dette princip skal f.eks. anvendes i vurderingen af kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Kvindernes beskæftigelsesprocent er desværre lavere i landdistrikterne, da kvinder, der arbejder på landbrugsbedrifter, ikke altid tælles med til arbejdsstyrken, og de har ligeledes mindre muligheder for at besidde lønnet arbejde sammenlignet med byområderne.

Denne ufordelagtige situation kan kun forandres ved at ændre indbyggernes mentalitet og indføre nye finansielle impulser, som EU netop skal rette mod landdistrikterne.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede Klaß-betænkningen, der omhandler mange vigtige problemer, som kvinder i landdistrikter står over for. Lav løn, mangel på tilgængelige tjenester i form af f.eks. børnepasning og social udstødelse er problemer, der er alt for velkendte i landdistrikter. Medlemsstaterne skal arbejde på at sikre, at disse problemer bliver løst, og at levevilkårene i landdistrikter er retfærdige for alle borgere.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for at støtte kvinder i landdistrikter, da netop denne persongruppe er ramt hårdt af arbejdsløshed og som følge deraf også af fattigdom og mulig social udstødelse.

Som fru Klaß allerede har nævnt i sin betænkning, udgør regionalpolitikken og udviklingen af disse ofte forfordelte regioner samt disses indbyggere en grundsten i EU's politik. Netop kvinder, hvis ret til lige muligheder i forvejen undergraves i økonomisk velstående områder, bør især støttes i landlige, fattigere regioner, ligesom mulighederne for deres deltagelse i arbejdslivet.

Jeg vil især henlede opmærksomheden på den dårlige forsikringsdækning, der i øjeblikket er for medhjælpende ægtefæller, hvoraf kvinderne udgør langt størstedelen. På dette område kræves der en hurtig og effektiv ændring af lovgivningen. Også de utilfredsstillende bestemmelser for barsels- og sygeorlov, især for kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og de medhjælpende ægtefæller, bør forbedres.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter betænkningen af Christa Klaß om kvindernes rolle i EU's landdistrikter. Målet med at forsøge at begrænse kvinders udflytning fra landdistrikter har min fulde støtte. Ved at indføre foranstaltninger til anerkendelse, beskyttelse og fremme af kvinders rolle i landdistrikterne vil vi ikke blot skabe øget ligestilling mellem mænd og kvinder i disse områder, men også sætte skub i den økonomiske vækst og tilskynde til bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Jeg stemte for betænkningen.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ligestilling mellem kønnene i landdistrikterne bør have mere opmærksomhed fra EU's side. Situationen for kvinders rettigheder og deres plads i landbosamfundet kræver faktisk, at medlemsstaterne og Kommissionen udviser større beslutsomhed.

For det første har kvinderne en særlig ugunstig retlig status, når de arbejder i landbrugssektoren som medhjælpende ægtefælle. Kommissionen bør bryde med denne juridiske ulighed, som fratager en del af de europæiske kvinder adgang til social sikring, barsels- og sygeorlov og pension i tilfælde af skilsmisse.

For det andet bakkes kvinders økonomiske initiativer og iværksætterånd ikke tilstrækkeligt op. Medlemsstaterne bør f.eks. give virksomhederne økonomiske fordele, hvis de tilbyder kvinder diversificeret arbejde, og støtte udbygningen af infrastrukturer og nye teknologier i landdistrikterne i det hele taget. Endelig bør Kommissionen i højere grad analysere programmerne for udvikling af landdistrikterne fra kvindens synspunkt.

Landdistrikterne tæller 56 % af EU's befolkning, og her kan kvinder bidrage med dynamik og kreativitet. Derfor vil jeg bidrage med min fulde støtte til forslagene i fru Klaβ' betænkning..

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Spørgsmålet om kvindens vilkår i landdistrikterne har været taget op utallige gange på adskillige verdenskonferencer om kvinder (1975, 1980, 1985 et 1995), om landbrugsreform og udvikling af landdistrikter (1979) og om befolkning (1994), men også af Kommissionen og Parlamentet. Men selv om teksterne hober sig op, må man stadig konstatere, at landbobefolkningen bliver mere og mere maskulin, og at der ikke er sket nogen forbedring af den medhjælpende ægtefælles status på en landbrugsbedrift.

Det er på høje tid at udarbejde strategier, som kan bremse kvindernes afvandring fra landet, især de veluddannede. Og at tage hensyn til udviklingen i de store linjer på verdensplan og navnlig liberaliseringen af samhandel og finanser samt privatiseringen af landbruget mod en reguleret og kvotastyret sektor.

Tiderne skifter, men det gør mentaliteten og skik og brug ikke, for ifølge dem består kvindens rolle i landbrugssektoren alt for ofte blot i at være medlandbruger eller ulønnet landarbejder på bedrifter, der tit er rene familieforetagender.

Denne betænkning foreslår at ændre denne status, og derfor vil vi stemme for.

Betænkning af Csaba Sándor Tabajdi (A6-0034/2008)

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil takke Csaba Tabajdi for den fortrinlige betænkning og alt det undersøgelses- og sammenfattende arbejde, han så glimrende har forestået og ført til ende.

Imidlertid vil jeg gøre opmærksom på, at jeg har stemt imod punkt 27:

27. understreger i denne forbindelse betydningen af grøn genteknik og kræver øgede bestræbelser fra medlemsstaternes og Kommissionens side på at udvikle mere moderne frø- og plantebeskyttelsesteknikker, således at produktionen af biogas ikke bliver en konkurrent til produktionen af kvalitetsfødevarer, og andelen af biomasse pr. arealenhed kan øges betydeligt.

Jeg er af den opfattelse, at biogas først og fremmest bør frembringes af affald fra landbrugsproduktionen. Der kan ikke være tale om at udvikle brugen af gmo-frø og pesticider for at fremme et endnu mere intensivt landbrug. Det ville være til skade for miljøet og ophæve alle fordelene ved biobrændsel. Som det fremgår af betænkningens titel, skal vi frem for alt fremme et bæredygtigt landbrug.

Jeg vil personligt være ansvarlig for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter angående udkastet til direktivet om at fremme vedvarende energikilder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning omfatter flere vigtige emner og indeholder nogle konklusioner, som vi støtter. Vi er navnlig enige i, at vi, før vi begynder at anvende "dedikeret" biomasse, bør anvende de forskellige affaldskilder, som har en energimæssig og økonomisk værdi, hvorved vi mindsker eller løser alvorlige miljøproblemer. Det er også positivt, at det i betænkningen bekræftes, at biogas har mere energipotentiale end flydende biobrændstoffer, hvilket Kommissionen har ignoreret.

Vi mener dog, at visse problemer burde have været behandlet mere indgående, navnlig forskellen mellem biogas og det overordentligt vigtige biomethan, som er en opgradering af biogas. Der skal skelnes klart mellem biogas og biomethan. Biomethan kan og skal fremstilles fra spildevandsrensningsanlæg, kontrollerede deponeringsanlæg og industriaffald samt naturligvis gylle og ajle. Schweiz og Sverige fremstiller allerede biomethan og anvender naturgasnet til dets distribution. I Göteborgområdet i Sydsverige er der allerede ca. 4.500 køretøjer, som udelukkende kører på biomethan. I USA er der talrige biomethanproducenter, og biomethan distribueres i flydende form.

Derfor understreger vi nødvendigheden af, at Kommissionen er fuldt ud opmærksom på og prioriterer finansiering af biomethanprojekter over hele Europa.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I Tabajdi-betænkningen understreges landbrugsbaseret biogas' potentiale, og det foreslås, at der vedtages et direktiv om biogasproduktion.

Jeg stemte for Tabajdi-betænkningen, fordi jeg mener, at der er to fordele ved at anvende biogas: For det første kan det bidrage til EU's energiforsyningssikkerhed og -bæredygtighed, og for det andet giver det landbrugerne mulighed for at udvikle nye indkomstkilder.

Biogassens bidrag til opfyldelsen af de mål, som Kommissionen for nylig fastsatte, for vedvarende energikilders bidrag inden 2020, kan være særlig vigtigt.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelse af betænkningen om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen (2007/2107(INI)).

Ordføreren, Csaba Sándor Tabajdi, har korrekt konstateret, at vi skal begynde at udnytte energipotentialet af biogas, der minder om og kan erstatte naturgas.

Jeg tilslutter mig holdningen om, at man skal fremme investering i biogasproduktion med forskellige midler, herunder ved hjælp af EU-midlerne øremærket til regional udvikling og udvikling af landdistrikterne.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som det fremhæves i hr. Tabajdis betænkning om bæredygtigt landbrug og biogas, har biogas et stort potentiale, som EU endnu ikke har udnyttet. Jeg støtter opfordringen til, at Kommissionen udarbejder en sammenhængende politik for biogas. Det er nødvendigt, at der tilskyndes til udformning af en politik for biogas over hele EU, hvis vi ønsker, at Europa diversificerer sin energiproduktion tilstrækkeligt. Med biogas har vi mulighed for både at øge produktionen af vedvarende energi og bidrage til bæredygtig udvikling af økonomien, landbruget og landdistrikterne. Jeg støtter henstillingerne i betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Biogasanlæg er fornuftige hos mindre landmænd, da der her opstår et økologisk kredsløb ved at udnytte gyllen og andre reststoffer med henblik på at udvinde biogas og efterfølgende at kompostere til gødning af høj kvalitet eller ved at koble dem med foderstoftørring.

En øget støtte til biogasanlæg bør dog afvises for at udelukke, at der spildes foderstoffer af høj kvalitet på at frembringe brændstof og energi. Det må under ingen omstændigheder komme så vidt, at store virksomheder med henblik på at fremstille den såkaldte bioenergi og biobrændstof forpagter marker af landmændene, og at disse så går tabt for fødevareproduktionen, hvorefter vi oversvømmes af monokulturer, pesticider og anvendelse af genteknologi, og vores fødevaretekniske evne til selvforsyning forsvinder.

Men en optimering af eksisterende anlæg og metoder til en mere effektiv udnyttelse af biogasanlæggene er ønskelig, andre punkter er af de nævnte årsager problematiske, hvorfor jeg har stemt imod betænkningen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Csaba Sándor Tabajdis betænkning om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen.

Jeg synes, at man skal støtte forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om bæredygtigt landbrug og biogas af vigtige økonomiske og miljømæssige hensyn, især eftersom det indebærer, at det er nødvendigt at se nærmere på EU's lovgivning på dette område.

Det vil være et syvmileskridt mod indfrielse af målet fastsat i Kommissionens hvidbog, nemlig en stigning i andelen af vedvarende energikilder fra 6 % i 1995 til 12 % i 2010.

Potentialet af biogas, der er fremstillet af naturlige materialer såsom animalsk gødning, er stadig ikke fuldt udnyttet. Hvis produktionen intensiveres, vil det imidlertid ikke blot bidrage til en reducering af kuldioxidemissionerne, men ligeledes en øget konkurrencedygtighed, eftersom landmændene får adgang til nye indtægtsperspektiver.

Man skal huske på, at biogas er en af de billigste varmeenergikilder, hvilket i vid udstrækning kan hjælpe EU-landene med at blive uafhængige af naturgasforsyningerne.

Jeg støtter PSE-Gruppens holdning, hvori Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at inkludere den nye strategi for biogasproduktion i Kyotomekanismen.