Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0124/2008

Forhandlinger :

PV 13/03/2008 - 9.2
CRE 13/03/2008 - 9.2

Afstemninger :

PV 13/03/2008 - 11.2
CRE 13/03/2008 - 11.2

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 13. marts 2008 - Strasbourg EUT-udgave

9.2. Rusland
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om arrestation af demonstranter efter præsidentvalget i Rusland (1).

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt, forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Da vi indledte udarbejdelsen af denne beslutning, blev nogle af os beskyldt for at være fjender og modstandere af Rusland. Vi er lige det modsatte! Vi er venner af Rusland, vi er optaget af demokrati og retsstatsprincippet i dette vigtige, europæiske land. Vi protester på det kraftigste mod fængslingen af oppositionsaktivister, som ikke har gjort andet end at gøre opmærksom på en kendsgerning, der er bemærket af alle internationale institutioner, nemlig at præsidentvalget i Rusland var ekstremt uhæderligt.

Vi kræver øjeblikkelig løsladelse af oppositionsaktivisterne og andre, som længe har været tilbageholdt i fængsler og arbejdslejre, som f.eks. de såkaldte Yukos-fanger Khodorkovsky and Lebedev, og jeg støtter kansler Merkels krav om, at de to mænd definitivt bliver løsladt.

Vi må imidlertid slå én ting helt fast. Den nyvalgte præsident i Rusland har en enestående mulighed for at igangsætte noget nyt, for at bevæge sig hen imod demokrati og retsstatsprincippet og mod en mindre nationalistisk og aggressiv udenrigspolitik. Det betyder dog, at han er nødt til at vikle sig ud af Gazproms bånd og gøre sig fri af Putins system; det er der desværre ikke det mindste tegn på.

Det er derfor, vi har pligt til at give udtryk for ærlig kritik. Det er ikke dem, som, i lighed med den tidligere tyske kansler Schröder, er fulde af lovord om Putins system og lader sig inddrage i propagandaen og systemets økonomiske og nationalistiske interesser, der er Ruslands venner. Nej, Ruslands venner støtter det russiske folks menneske- og borgerrettigheder, et folk, der har en chance for at opleve en demokratisk udvikling.

Hvis vi forbliver tavse, vil de små frø af demokrati og retsstatsprincippet, som præsident Yeltsin såede, og som præsident Putin har bragt i fare, til sidst blive kvalt, og det kan ikke være i Europas interesse eller i det russiske folks interesse.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg taler på egne vegne i denne sag.

I de seneste år er der sket betydelige ændringer i Rusland, fra stalinistisk kommunisme til en begyndende liberal kapitalisme, fra den kolde krigs atomtrussel til iværksættelse af venlige drøftelser med Vesten om nedrustning og militært samarbejde. Samtidig er der igangsat flere demokratiske reformer i landet, og det russiske folks levestandard har været støt stigende.

Vi bifalder disse ændringer og må og skal støtte dem. Vi skal ikke nødvendigvis altid kritisere de dårlige ting, sommetider må vi se igennem fingre med dem og støtte de gode ting. På denne måde vil vi ikke kun være objektive, men vi vil tilskynde til, at der sker ændringer til det bedre i et hurtigere tempo og i et større omfang.

Med disse tanker i baghovedet og med et kig på det nylige præsidentvalg i Rusland må vi sige, at det blev afholdt på en mere demokratisk måde end tidligere, selv om der stadig var problemer med ulige adgang for kandidaterne til medierne. Men ærligt talt, er det ikke problemer, vi selv har i EU-medlemsstaterne? Det har vi, desværre.

Efter valget var der protester i gaderne. Det forlød, at nogle af disse protester blev mødt med overdreven magtanvendelse af det russiske politi. Kan vi ærligt sige, at vores egne politistyrker i EU-medlemsstaterne eller kandidatlandene er engle og ikke sommetider - oftere, end vi bryder os om - udøver overdreven magtanvendelse?

Jo, vi fordømmer de russiske statsdrevne mediers uretfærdige behandling af kandidaterne, og jo, vi fordømmer det russiske politis utilbørlige magtanvendelse over for de protesterende, men vi gør det på nøjagtig samme måde og i samme ånd, som hvis vi havde med lignende hændelser at gøre i ethvert andet land eller enhver anden union af lande, herunder vores egen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi. - (EN) Hr. formand! Jeg må desværre skuffe Dem. Jeg er ikke forslagsstiller til denne beslutning, og min gruppe var ikke medunderskriver på beslutningen. Grunden til, at min gruppe ikke var dét, er ikke for at undgå en diskussion her i dag. Det er ikke, fordi vi mener, at vi ikke behøver at diskutere disse forhold, og ikke, fordi vi mener, at der ikke er problemer i Rusland. Det er heller ikke, fordi vi mener, at vi ikke er nødt til at tackle konsekvenserne af det russiske præsidentvalg, det er snarere, fordi vi afgjort mener, at når vi har med Rusland at gøre - en global aktør, der er medlem af FN's Sikkerhedsråd og én af EU's største partnere - har vi brug for, at der foregår en omfattende og velforberedt plenarforhandling.

Rusland er ikke kun vores nære nabo, det er også en strategisk partner. Vi ønsker en generel forhandling om vores relationer, hvor alle væsentlige spørgsmål vil blive behandlet, fra handel til investeringer - der oplever en højkonjunktur - og energi, demokrati og også menneskerettigheder.

Der er mange forskellige opfattelser af Rusland, men jeg tror, alle er enige om, at Rusland er en nøglepartner for os, når det gælder tackling af regionale konflikter og globale udfordringer, og at der stadig er meget, der skal gøres for at udvikle vores relationer fuldt ud. Vi er nødt til at kunne have en omfattende udveksling af synspunkter her i Parlamentet, men også med Kommissionen og Rådet, om hvordan vi skal formulere en pragmatisk holdning, hvor vi samarbejder om det, vi kan, og hvor vi er uenige om forhold, hvor vi ikke kan samarbejde.

Det er mere end indlysende, at det ikke er muligt eller passende at behandle dette væsentlige og vigtige spørgsmål inden for et tidsrum på 20 minutter en torsdag eftermiddag, og det er grunden til, at min gruppe ikke kan støtte udkastet til beslutning, og grunden til, at min gruppe senere vil undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Der er endnu en gang blevet afholdt valg i Rusland, og endnu en gang blev de vigtigste kandidater fjernet før valget. Endnu en gang blev oppositionen spredt efter valget, da de protesterede mod valgets resultat. Og endnu en gang er Vesten overrasket, og den er overrasket af tre grunde: for det første over, at borgerrettighederne ikke overholdes i Rusland. For det andet over, at oppositionen chikaneres, at modstanderne chikaneres, for de er jo alligevel svage. Og for det tredje over, hvorfor det gøres, når samfundet grundlæggende accepterer enhver regeringsbeslutning.

Vi skal i denne forbindelse gøres os klart, at vi ikke kan forstå Rusland, hvis vi behandler Rusland og russerne som en normal befolkning og en normal stat tilhørende den vestlige civilisation. Den russiske mentalitet er helt anderledes, hvilket dem, der har været nabo til Rusland, og dem, der altid har været nabo til Rusland, kan bevidne, hvilket gælder for mange nationer i Central- og Østeuropa, og vi ved så ganske udmærket, at regeringen altid nyder opbakning i Rusland, at befolkningen altid støtter regeringen og myndighederne, uanset om der er valg eller ej. Sådan har det altid været i Rusland, sådan er det nu, og sådan vil det blive ved med at være.

Og jeg er naturligvis helt enig med hr. Posselt i, at Ruslands rigtige venner skal gøre alt for at ændre denne tilstand. Men der er efter min opfattelse ikke nogen grund til at være forbavset.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Hybášková, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den Russiske Føderation er et land, som vi desperat ønsker at indgå strategiske partnerskaber med. Hvis ikke demokrati er et nøglepunkt her, så er retsstatsprincippet det.

27. februar: En aktivist fra koalitionen Det Andet Rusland blev frigivet fra et psykiatrisk hospital i den russiske by Tver. Roman Nikolaychik var et offer for straffende psykiatri. Han blev udsat for øget politisk pres, efter at han blev valgt som lokal kandidat på partilisten i koalitionen Det Andet Rusland. Larisa Arap blev tilbageholdt i 46 dage, efter at hun offentliggjorde en kritisk artikel i Murmansk Oblast. Artem Basyrov var indlagt på hospital i mere end en måned i republikken Mari-El for at have støttet Det Andet Rusland.

1. marts: Et åbent brev til Ruslands Føderale Sikkerhedsbureau: "Vi, der er journalister og kolleger til Natalya Morar, korrespondent ved magasinet The New Times, kræver, at ledelsen af FSB ophører med sin forfatningsstridige tilbageholdelse af hende på toldområdet i lufthavnen i Domodedovo og åbner den russiske grænse for hende."

4. marts: Tusinder marcherede i Moskva og i gaderne i Sankt Petersborg. I Moskva, hvor myndighederne nægtede at udstede en forsamlingstilladelse, blev snesevis arresteret, da politiet bestormede mængden med stave. Lederen af Union of Right Forces Party, Nikita Belykh, blev båret væk af kamuflerede tropper fra specialenheden OMON. Lev Ponomarev, formanden for bevægelsen For Human Rights, og Denis Bulinov, den daglige leder af United Civil Front, var også blandt dem, der blev arresteret.

7. marts: Journalister gjort tavse under afstemningen i Rusland. I det sydlige Sakhalin angreb en løjtnant fra hæren en reporter fra Tvoya Gazeta, der er baseret i Yuzhno Sakhalin. I Novosibirsk blev fotografen Yevgeny Ivanov anklaget for at "modsætte sig myndighederne" og "undlade at lade sig registrere". I Sankt Petersborg blev en reporter fra Grazhdansky Golos tilbageholdt af militsen for at "være på et afstemningssted uden tilladelse". Hendes avis drives af Golos, en uafhængig valgobservationsgruppe. En reporter fra Vpered (Forward), et lokalt dagblad fra Khimki i Moskva Oblast, blev angrebet af officerer fra militsen, da han prøvede på at afgive sin stemme.

Skulle dette være retsstatsprincippet?

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! De aftaler, som er indgået mellem EU og Rusland, omhandler ikke blot et styrket samarbejde om økonomi, sikkerhed og energi, men også overholdelse af retsprincipperne, de demokratiske principper samt menneskerettighederne.

I tiden op til valget blev reglerne om forsamlingsfriheden og retten til at afholde fredelige demonstrationer ikke desto mindre markant skærpet for oppositionsgrupper og ikkestatslige organisationer. De største dagblade, radio- og tv-stationer kom desuden under regeringens strenge kontrol. Moskvas myndigheder gav først ikke tilladelse til den march, som oppositionspartierne organiserede den 3. marts, og siden blev deltagerne anholdt, herunder oppositionslederne. Vi kan kun beklage, at det seneste valg ikke viste, at demokratiet er stærkt, eller at retsstaten respekteres i Rusland. Det ser vi af politiets overdrevne magtanvendelse i forbindelse med manifestationen samt den fjendtlige behandling af de udsendte OSCE-observatører.

Det internationale samfund bør ikke blot forlange, at Ruslands nye præsident giver løfter om fortsat opbygning af demokratiet i verdens største land, men også, at præsidenten igangsætter konkrete initiativer, f.eks. ved at revidere situationen af de politiske aktivister, der har været fængslet i årevis.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Såvel valgkampagnen som selve præsidentvalget i Rusland blev ikke gennemført med respekt for de demokratiske principper. I forbindelse med registreringen af kandidaterne forsøgte man end ikke at holde facaden. Et fast pres på medierne, så der ikke fandtes kritiske oplysninger om den kandidat, som den siddende præsident støttede. Oppositionens adgang til medierne blev blokeret. Observation af valgets forløb blev ligeledes besværliggjort.

Det er svært at acceptere, især når man tager Ruslands deltagelse i Europarådet i betragtning samt myndighedernes tidligere erklæringer om overholdelse af menneskerettighederne. Jeg må indrømme, at denne tro kun kan skyldes manglende kendskab til Rusland. Krænkelsen af de demokratiske principper i forbindelse med valget førte senere til protester og demonstrationer, der blev brutalt nedkæmpet, og som en konsekvens heraf blev der foretaget anholdelser. Rusland har klart distanceret sig fra de demokratiske standarder. Vi appellerer til, at alle samvittighedsfanger hurtigt løslades.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er glad for at se, at spørgsmålet om udviklingen i Rusland har fundet vej frem til plenarforhandlingerne.

Der er ikke tvivl om, at gode fælles relationer med Den Russiske Føderation er en forudsætning for et stærkt EU i fremtiden. Jeg beklager meget, at valget i Rusland ikke fandt sted uden myndighedernes indblanding. På den anden side er det, vi mangler, som så ofte før, blot at vise en grundlæggende respekt fra vores side for det arbejde, der er gjort, og for kulturen i den nation og det land, vi drøfter i dag.

Uden skygge af tvivl er Rusland stadig langt fra at nå det niveau for social retfærdighed og livskvalitet, som vi gerne ville se i hele verden. Landet har svært ved at klare sin demografiske krise. På den anden side er det første gang i Ruslands historie, at landets højeste repræsentant forlader Kreml frivilligt, og hans efterfølger er valgt af folket. Der er ikke tvivl om, at politiske teknologier, værktøjer og ledelsesmetoder, herunder afstemningsprocedurer, er blevet afstemt til perfektion i Rusland. Disse teknologier er imidlertid importeret fra Vesten.

Jeg vil gerne spørge dem, der i dag råber op over demokratiets tilstand i Rusland, om de også er rystede over Parlamentets noget kujonagtige nej til at spørge om, hvordan hr. Solana håndterer international ret?

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Emnet for dagens forhandling er krænkelse af menneskerettighederne i Rusland. Det vedrører personer, der har protesteret over det manglende demokrati, især i forbindelse med det seneste præsidentvalg. Demonstranter er blevet udsat for magtanvendelse, og anholdelser er blevet foretaget. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa måtte ligeledes aflyse sin mission på grund af de overdrevne restriktioner pålagt af den russiske regering. De russiske myndigheder har lagt pres på oppositionsgrupper, har tolereret valgsvindel, har underlagt sig medierne. Ikkestatslige organisationer har ikke mulighed for at handle, og der er indført restriktioner på organisering af forsamlinger.

Vi kan naturligvis ikke acceptere manglende overholdelse af menneskerettighederne, demokratiet, manglende ytringsfrihed eller forskelsbehandling af nationale mindretal samt begrænsning af organisationers uafhængighed. Det skal dog bemærkes, at Rusland ikke har demokratiske traditioner, og den korte periode, hvor livet i denne stormagt blev demokratiseret, startede i 1864 og endte i 1917, da Sovjetunionen blev dannet. Sovjetunionen var en typisk totalitær stat, nemlig en negation af demokratiet, der først blev ledet af Lenin, Stalin og siden dennes tro efterfølgere.

Situationen i Rusland er også en advarsel for andre imperier og totalitære stater, der frygter de demokratiske procedurer, selv når oppositionen er mindretal og blot ønsker at offentliggøre den sandhed, som staterne for enhver pris ønsker at skjule.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har to bemærkninger. Jeg har ingen problemer med at støtte dette beslutningsforslag, men naturligvis ved vi alle sammen, at Rusland er en for vigtig energileverandør, og at de europæiske stats- og regeringsledere vil ignorere dette stykke papir.

Vi ved jo i mellemtiden, at så snart der står økonomiske interesser på spil, hvad enten det er i Kina, Rusland eller Saudi-Arabien, lader alle de, som har fundet på chartrene for grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne vige for realpolitik. Lad os derfor ikke gøre os nogen illusioner.

For det andet, hvis vi i dette beslutningsforslag erstatter Rusland med Belgien, er teksten stadig lige relevant, for også i Belgien blev fredelige demonstranter for ikke så længe siden slået ned af ophidset politi efter ordre fra borgmesteren i Bruxelles. Også i Belgien nægtes et oppositionsparti i vid udstrækning adgang til medierne. Også i Belgien har politisk udnævnte dommere forbudt et oppositionsparti på anmodning af regeringen og ligeledes på anmodning af den tilstedeværende kommissærs parti. Dommerne blev belønnet med en forfremmelse. Lad Europa først feje for sin egen dør, skindemokrater!

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (EN) Hr. formand! Rusland er et stort land, en global aktør, medlem af FN's Sikkerhedsråd og EU's strategiske partner.

For det første vil jeg gerne appellere til, at vi forhandler seriøst, roligt og objektivt i Parlamentet om det russiske demokratis tilstand og om menneskerettighederne i landet.

Kendsgerningen er, at man i Rusland gjorde det vanskeligt for internationale aktører at overvåge det seneste parlamentsvalg. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har til dags dato afsagt kendelse mod Rusland i 15 sager vedrørende Tjetjenien. Tortur og regeringsstyrkers ulovlige tilbageholdelse under ledelse af den tjetjenske præsident Ramzan Kadyrov er stadig udbredt og systematisk. I perioden op til valget strammede de russiske myndigheder deres greb om forsamlingsfriheden og brugte overdreven magt til at splitte fredelige demonstrationer. De russiske love vedrørende ngo'er er særligt restriktive.

Det er ikke muligt at føre en ordentlig forhandling om alle disse spørgsmål her i eftermiddag. Jeg appellerer endnu en gang til, at der føres en seriøs plenarforhandling om demokratiets og menneskerettighedernes tilstand i Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har måttet sande, at de demokratiske ændringer i Rusland desværre ikke går hånd i hånd med en forbedring af de grundlæggende menneskerettigheder, især ikke for oppositionen. Det forholder sig således, at folk har lært at være stolte tænkere, men at leve i fattigdom og fangenskab. Myndighederne lytter ikke rigtig til os, uanset hvad vi siger. Jeg synes, at vi skal gøre folk opmærksomme på vores holdning i Europa. Det er måske en langsommelig proces. Vores indsats indgår i en langsommelig og langstrakt proces med at skabe bevidsthed om, at det faktisk også i Rusland er muligt at leve anderledes, mere normalt, så folk samtidig er mere lykkelige, for der findes et potentiale. Vi skal støtte denne bevidsthedsskabende proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg er enig med de foregående talere i, at gode naboskabsrelationer mellem EU og Rusland er afgørende for stabiliteten, sikkerheden og velstanden i Europa som helhed.

På den ene side skal EU bestræbe sig på at intensivere samarbejdet med Rusland, især inden for politik, sikkerhed, økonomi og, frem for alt, energi. På den anden side skal vi ikke forholde os tavse om bruddene på demokratiet og den politiske frihed i Rusland. Vi er nødt til at udtrykke vores utilfredshed i tilfælde, hvor vi på forhånd får underretning om et brud på demokratiet, som det skete i tilfældet med diskvalificeringen af præsidentkandidaten Mikhail Kasyanov.

Jeg har tillid til, at den nyvalgte russiske præsident, Dmitry Medvedev, vil respektere retsstatsprincippet og demokratiet og skabe betingelser for, at man hurtigt kan komme i gang med forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE). - (PL) Hr. formand! Ud over de forskellige former for valgovertrædelser, der betyder, at der faktisk ikke var tale om et valg, da der ikke rigtig var nogen at vælge imellem, vil jeg her gerne tilføje endnu et element. Nogle andre kandidater tog nemlig ikke kampen op ved valget, hvilket bl.a. skyldes de finansielle vanskeligheder, som partierne møder.

Hvad handler det om? I forbindelse med det foregående valg til Dumaen skulle partierne nemlig betale for de politiske erklæringer, som ellers blev udsendt som gratis antennetid, hvis de ikke overskred en bestemt stemmetærskel. Det har medført, at nogle partier i øjeblikket er forgældede, hvorfor de ikke har råd til at føre nogen som helst politisk aktivitet, og de er endog i fare for at blive gjort ulovlige, da de kan gå konkurs. Det er helt bizart, og jeg synes også, at man skal have dette in mente.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil begynde med en kort personlig bemærkning. Jeg hørte indlægget fra hr. Dillen, som repræsenterer et belgisk parti på den yderste højrefløj, og som kom med en uanstændig sammenligning mellem forholdene i Belgien og i Rusland. Jeg er selvfølgelig nødt til at imødegå hans påstande. Jeg genkender i dem, de sædvanlige metoder, hans parti normalt anvender, og som ikke har andet formål end at fornærme. Lad mig gøre klart, at sådanne metoder ikke taler til ære for dem, der anvender dem.

Kommissionen følger udviklingen efter demonstrationerne i Moskva og Skt. Petersborg den 3. marts nøje. Det sker både via vores delegation i Moskva og gennem direkte kontakter med medlemsstaterne. Endvidere har vi løbende kontakt med russiske og internationale ngo'er, som arbejder med menneskerettigheder. Kommissionen deler Deres bekymring over den tydelige forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland og over antallet af indberettede krænkelser af menneskerettighederne. Vi blev meget skuffede, da OSCE's kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder var nødt til at konstatere, at det ikke kunne lade sig gøre at udsende en valgobservationsmission. EU understreger løbende i sine bilaterale kontakter med Rusland, særlig på det højeste niveau, betydningen af at overholde menneskerettighederne.

Om en måned afholder vi et af de to årlige samråd med Rusland om menneskerettigheder. Samrådet giver os mulighed for at udforske den generelle udvikling i menneskerettighederne nærmere og at høre den russiske holdning til enkeltsager. Under det kommende samråd vil vi formidle vores bekymringer, særlig over retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, problemerne i forbindelse med den stigende racisme og fremmedhad og samarbejde med Rusland i internationale organisationer såsom OSCE og Europarådet. Samrådet gør det også muligt at tage individuelle sager op. Før og efter samrådet møder vi en gruppe, som repræsenterer russiske og internationale ngo'er, der arbejder for menneskerettigheder. Sådanne møder bringer EU i berøring med menneskerettighedsforkæmperes bekymringer og gør det muligt at udveksle synspunkter direkte.

Hvis vi kigger lidt længere frem, bør vi snart være i stand til at indlede forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Den Russiske Føderation. Det bliver en bred aftale, som kommer til at omfatte det stigende antal politikområder, på hvilke vi samarbejder. Som det blev påpeget i EU's erklæring efter det russiske præsidentvalg, har vi en fælles interesse i at udvide vores bånd, og vi håber, at vores partnerskab bliver konsolideret og udviklet konstruktivt under præsident Dmitri Medvedev. Vi vil under forhandlingen om den nye aftale sørge for, at den afspejler de værdier, begge sider har forpligtet sig til: Et blomstrende civilt samfund og uafhængige medier er de naturlige og nødvendige forudsætninger for vækst og stabilitet i Rusland. Dette ved vi fra vores egen erfaring i EU, og det er et budskab, vi som naboer og partnere vedholdende skal formidle til vores russiske venner både til daglig og i drøftelser om, hvilken form vores fremtidige forbindelser skal have. Jeg ved allerede, at Parlamentet vil give os sin uforbeholdne støtte til denne indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder efter forhandlingen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg er altid forundret over, at personer, der stiller høje krav til det amerikanske demokrati, samtidig ofte giver udtryk for meget lave forventninger til Rusland. Det er jo nedværdigende for Rusland og russerne. Man kan kræve mere, ikke mindre, af de stærke og de store. Dem, der fordømmer praksissen anvendt i Guantánamo, kampen mod terrorismen, dem, der leder efter spor fra CIA og sammensværgelser i Europa, bør vist tage Rusland lidt nærmere i åsyn. Og disse personer samt de politikere, der deler denne filosofi, vil oftest ikke høre tale om menneske- og borgerrettighederne i Rusland. De søger ligefrem forskellige påskud og undskyldninger for ikke at diskutere det russiske demokratis problemer.

Vi kan ikke stille os tilfredse med Ruslands påståede bedrifter, såsom at præsident Putin ikke overtrådte den russiske forfatning, samt at han frivilligt afgav magten. Det er jo ikke bedrifter, det er udtryk for minimumskrav. Det minder mig om en anekdote om Stalins påståede godhed: Et blødende, men smilende barn kommer ud fra Stalins kontor. Nogen spørger barnet, hvorfor det smiler, og barnet svarer, at det er rørt over Stalins godhed. "Hvad mener du med godhed? Stalin har jo slået dig?" - spørger den anden. Hertil svarer barnet: "Ja, han har slået mig, men han kunne jo have slået mig ihjel".

 
  
MPphoto
 
 

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) Jeg vil blot gerne sige, at jeg desværre ikke støtter min gruppes holdning om at undlade at stemme om beslutningen vedrørende Rusland.

Vi vil netop have behov for en beslutning, når den tiltrædende præsident, hr. Medvedev, er tiltrådt. Det henstår i det uvisse, hvad hans første skridt vil være, og hvilken rolle Vladimir Putin vil give sig selv under den nye præsident.

Jeg er også af den opfattelse, at det i lyset af den nuværende situation, hvor demokratisk sindede kandidater ikke fik lov at deltage i valget eller udveksle synspunkter om situationen på gaden med folk efter valget, er vigtigt, at jeg udtrykker mit eget synspunkt. Ellers ender vi i samme situation som Europarådet, der igen har udskudt sin egen rapport om Rusland til et mere passende tidspunkt.

Selv om jeg stemmer og vil stemme ja til beslutningen, er teksten måske ikke helt, som jeg kunne tænke mig den. Jeg mener, at vi som demokratisk institution har pligt til at indtage et principielt og modigt standpunkt ved at udtrykke vores holdninger i et vigtigt spørgsmål som dette vedrørende frie valg.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik