Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Burma.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) EU følger tæt situationen i Burma, eller Myanmar. Vi støtter aktivt bestræbelserne, primært fra FN, på at fremskynde overgangen til demokrati, forsoning og udviklingen af landet. Vi konsulterer også vores asiatiske partnere omkring disse anliggender. Den særlige udsending, hr. Fassino, informerede Europa-Parlamentet om situationen i Burma/Myanmar. Han informerede også Parlamentet om de grupperinger, der finder sted blandt Burmas naboer og andre ASEAN-medlemmer.

Som vi ved, besøgte FN's særlige udsending, hr. Gambari, landet i begyndelsen af marts. Jeg må udtrykke vores skuffelse med, at hans besøg ikke resulterede i åbenlyse resultater. Mest af alt havde vi indtrykket af, at de burmesiske myndigheder ikke var parate til at samarbejde med det internationale samfund. EU ser gerne myndighederne godkende hr. Gambaris forslag til den videre politiske proces. Hele det internationale samfund er enig i disse forslag, som ikke er for vidtrækkende.

EU og hr. Gambari peger på lignende problemer. Derudover sender EU regelmæssigt centrale politiske budskaber til Burma/Myanmar. Et af disse centrale budskaber er Europa-Parlamentets seneste beslutning om situationen i landet. Vores fælles besked er i hovedtræk, at national forsoning, stabilitet og velstand kun vil være muligt gennem en troværdig og omfattende demokratisk proces. Derfor er EU opsatte på at følge oppositionens svar til den kommende folkeafstemning om forfatningen.

Vi opfordrer myndighederne til at tillade en fri og åben debat om forfatningen før folkeafstemningen, stoppe forfølgelsen af politiske aktivister og ophæve lovgivning, som begrænser ytringsfriheden. Uanset den nuværende situation, så har EU ikke opgivet håbet om, at de burmesiske myndigheder vil garantere en fri og retfærdig folkeafstemning og tillade tilstedeværelsen af internationale observatører. Den er indstillet på at støtte observatører fra ASEAN-landene.

Udover at tillade en korrekt afvikling af folkeafstemningen, opfordrer vi Burma til at løslade politiske fanger og ophøre med arrestationerne. Rådet står sammen med Europa-Parlamentet om at appellere til Burma om ikke at forlænge Aung San Suu Kyis husarrest. Vi håber, at Kina og ASEAN-landene også vil fortsætte med at støtte hr. Gambaris mission og FN's Sikkerhedsråds standpunkt i fremtiden. Vi sendte denne besked gennem diplomatiske kanaler og vores særlige udsending.

På mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), som afholdes i næste uge, har EU intentioner om at forlænge gyldigheden af den fælles holdning til Burma. På denne måde vil humanitære aktiviteter, omend begrænset, endnu være mulige, mens sanktionerne stadig er i kraft. Vi opfordrer internationale partnere til at sikre mere bistand, hvilket Burmas borgere indtrængende har brug for. EU vil fortsætte med at give denne bistand.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Fru Ferrero-Waldner har ikke mulighed for at deltage på dette møde. På hendes og Kommissionens vegne vil jeg gerne sige et par ord om Burma.

Om et par uger, den 10. maj, vil det burmesiske folk blive bedt om at godkende eller forkaste en forfatning. EU og dets partnere mener, at der ved forberedelsen af forfatningsudkastet var manglende involvering af de forskellige politiske kræfter og etniske grupper, som eksisterer i landet. Den regerende junta har gjort præcis, som den har villet i denne proces.

Som konsekvens fastlægger forfatningen, at 25 % af parlamentsmedlemmerne udpeges af militæret, mens de resterende 75 % vælges. Det er muligt, at Aung San Suu Kyi vil få lov til at stemme til det planlagte valg i 2010, og måske endda opstille som kandidat, men regimet ønsker tilsyneladende at forhindre hende i at blive præsident i Unionen Myanmar en dag. Kina, Indien og ASEAN har en del indflydelse. Deres største bekymring er landets stabilitet, handelsrelationer og investering.

Med hjælp fra forsigtigt kinesisk diplomati var hr. Gambari, FN's særlige udsending, ikke i stand til at åbne yderligere op for den politiske proces, og han udtalte, at han ville fokusere på økonomiske, sociale og humanitære anliggender.

På grund af manglen på håndgribelige projekter vil Rådet (almindelige anliggender) den 29. april diskutere alle mulige foranstaltninger, som EU kan iværksætte for at påvirke situationen i Burma. Jeg vil gerne understrege, at EU's mål er at støtte en velbalanceret fremgangsmetode til det burmesiske anliggende. Frem for alt ønsker vi objektive resultater. Den 19. november 2007 vedtog Rådet en version af den fælles holdning, som introducerede nye sanktioner. EF-forordningen trådte i kraft den 10. marts, og dens årlige redegørelse skal finde sted i slutningen af denne måned.

EU's sanktioner afspejler utilfredsheden med den langsomme proces hen imod demokrati, den fortsatte tilbageholdelse af utallige politiske fanger og overtrædelsen af grundlæggende friheder. Ikke desto mindre skal effekten af sanktionerne løbende undersøges for at sikre, at de har direkte indvirkning på medlemmerne af regimet og deres ressourcer. Kommissionen har etableret bistandsprogrammer under den generelle samarbejdspolitik, og disse fokuserer på sundhed og uddannelse. Jeg er glad for at kunne notere mig, at Europa-Parlamentet har udtrykt sin støtte til disse foranstaltninger med ret til indsigt.

Dette er foruden ECHO's humanitære bistand for at hjælpe nabolandene og de burmesiske flygtninge i regionen. Vi fortsætter med at støtte hr. Gambaris mission. EU er del af "Gruppen af Venner", som samler de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, formanden for ASEAN, Indien, Japan og Norge, som alle er involveret i at overvåge situationen i Burma. EU's særlige udsending i Burma, hr. Fassino, spiller en nøglerolle i at støtte hr. Gambaris mission. Dette er den information, jeg gerne vil videregive til Dem på vegne af fru Ferrero-Waldner.

  Geoffrey Van Orden, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi diskuterer Burma i dag, fordi EU's målrettede sanktioner skal fornyes om en fem dages tid, og de burmesiske myndigheder presser på med en folkeafstemning om deres fingerede forfatning, som finder sted om lidt over to uger.

Vi ønsker at appellere dybt til det burmesiske regime om at tage et skridt, som i høj grad er i dets egen interesse såvel som det burmesiske folks interesse: at tage den nødvendige handling for at slutte sig til det internationale samfund. Isolationspolitikken har været prøvet i hele Burmas levetid som uafhængig stat, og den har slået fejl. Det har skadet Burma, og det har skadet det burmesiske folk.

I 1948 var Burma verdens største eksportør af ris, producent af 75 % af verdens teaktræ og det rigeste land i Sydøstasien. Man troede, at det var land i hurtig udvikling. I dag er BNP pr. indbygger lavere end i Rwanda og Bangladesh.

Den burmesiske økonomi har indtrængende behov for hjælp fra internationale finansielle organisationer, men lige siden Burma har vendt sig indad og væk fra demokrati, har både Den Asiatiske Udviklingsbank, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond ganske korrekt nægtet at give yderligere finansiel hjælp. Det burmesiske regimes nægtelse af at deltage i eksterne relationer har fået lande fra hele verden til at pålægge økonomiske sanktioner.

Burma behøver venner til at hjælpe med at beskytte landets nationale interesser på den globale scene, men selv ASEAN har nu erklæret, igen ganske korrekt, at den ikke længere forsvarer de burmesiske myndigheder i internationalt forum.

Vi siger til den burmesiske regering: Verden er ikke imod jer, hvis bare I vil stoppe med at vende ryggen til verden. I behøver ikke frygte det internationale samfund mere, end I behøver at frygte jeres eget folk. I behøver ikke verdens niende største hær og 15. største militærbudget. I behøver ikke leve i en bunker. Anerkend den demokratiske higen fra jeres folk, ophør med den politiske undertrykkelse, og tillad oppositionen fuldt og frit at deltage i en ny forfatningsproces.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne sende en opfordring til det burmesiske regime: at løslade politiske modstandere og de mere end 1.800 politiske fanger, deriblandt Aung San Suu Kyi, lederen af Generation 88 Studenterne og lederne af shan-nationaliteternes liga for demokrati arresteret i 2005, at stå til regnskab for alle de døde og savnede personer fra nedkæmpelsen af buddhistmunkenes og demokratiske aktivisters protester sidste september, herunder lokaliseringen af de savnede munke og nonner, at sikre tilgang til Burma for FN's særlige rapportør om situationen om menneskerettigheder i Burma og at tillade politiske oppositionspartier at mødes med den særlige udsending.

Der er reel bekymring om den såkaldte folkeafstemning. Der er fare for, at folkeafstemningen under de nuværende undertrykkende omstændigheder kun vil cementere fortsat militært styre. Efter bekendtgørelsen af folkeafstemningen har regeringen udstedt lov nr. 1/2008, som nægter medlemmer af religiøse ordener at stemme, heriblandt munke og nonner. Den pålægger også en treårig fængselsstraf til enhver, som er blevet taget i at "forelæse, distribuere dokumenter, opsætte plakater eller på anden måde forstyrre afstemningen i afstemningsboksene eller på et offentligt eller privat sted at ødelægge afstemningen."

Vi efterspørger garantier fra regeringen om at indkalde uafhængige valgkommissioner, udarbejde en korrekt vælgerliste, ophæve mangeårige restriktioner på medierne, tillade forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed i Burma og ophæve nye bestemmelser, som kriminaliserer en legitim debat om folkeafstemningen.

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Kommissær Barrot! De refererede til en velbalanceret fremgangsmåde. Jeg må sige, at jeg frygter, at fremgangsmåden er for forsigtig først og fremmest, fordi der er information, som Parlamentet behøver at vide, nemlig at EU er i besiddelse af instrumenter til at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Disse er nye instrumenter, og som i dag ikke engang behøver godkendelse fra et lands diktatur for at kunne fordele midlerne. Derfor diskuterer vi enten, hvad der sker som tilskuer, eller alternativt diskuterer vi det som folk, som tænker over, hvad der kan gøres. Hvis dette er tilfældet, så behøver vi at vide - i dag - hvordan vi fordeler disse midler, hvem vi skal hjælpe, og hvordan vi håndterer at få information ind og ud af landet. F.eks. har vi brug for at overveje, hvordan pengene bliver brugt i den såkaldte narkotikakrig, penge som i Burma går direkte i det burmesiske regimes pengekiste, så de bedre er i stand til at kunne undertrykke deres eget folk, takket være FN's Kontor. Vi i EU burde også tackle dette problem. Hvad angår folkeafstemningen, er det ikke så meget, at regimet ikke har gjort nok for at involvere alle parter, som De sagde: Folkeafstemningen er et dække så regimet bedre kan fortsætte sin hensynsløse hån mod menneske- og borgerrettighederne i Burma.

Jeg ønsker at sige til repræsentanten for Rådet, hr. Lenarčič, at eftersom munkene var stærkt involveret i den ikkevoldelige kamp og endda betalte med deres med deres liv i den kamp, tror jeg, at Deres bekendtgørelse af, at De ikke har i sinde at invitere Dalai Lama til Bruxelles til en meget tiltrængt politisk dialog med EU-landene, symbolsk vil have - og allerede har haft - en negativ indflydelse på det burmesiske folks ikkevoldelige kamp, især munkenes.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand! I oktober sidste år var verden vidne til, at tusinder af buddhistmunke og medlemmer af offentligheden gik march gennem gaderne i Rangoon og krævede frihed og reform fra Burmas uretfærdighed og voldelige militærregime. Dette var den største antiregeringsdemonstration siden den blodige undertrykkelse af den første demokratiske bevægelse i 1988.

(EN) Hvis nogen tror, at situationen ikke kunne have været værre end sidste år, så behøver vi bare at kigge på beviserne: fattigdom, mangel på fødevarer, fortsat undertrykkelse, bortskaffelsen af politiske modstandere, den fortsatte fængsling af en Sakharov- og Nobels fredsprisvinder, den fortsatte undertrykkelse af ethvert alternativt synspunkt, som bringes frem.

Det påhviler os i EU at fortsætte det stærke budskab om støtte, som vi i september 2007 gav til de mennesker, som kæmper i Burma. Nu står vi over for en situation, hvor en ny forfatning sættes til folkeafstemning, og denne forfatning betegnes af nogle som det næste skridt mod genindførelsen af demokrati, men den tildeler en fjerdedel af sæderne i parlamentet til militæret, den forbyder Aung San Suu Kyi at opstille som kandidat til valget, da hun er gift med en udlænding, og den påtvinger total underkastelse af juntaens diktatur.

Kina skal nu involveres i at lægge pres på juntaen i Burma for at sikre, at en passende repræsentation bliver givet til folket, men Bangladesh og Thailand skal også støttes i at opfordre de burmesiske myndigheder til ændring. Vi skal fordoble vores indsats med hensyn til sanktioner og tage stærk politisk handling, ikke kun på europæisk niveau, men over hele verden og især FN. Alle medlemsstater i EU bør tale med én stemme ved FN for at lægge pres på myndighederne til at tage handling på dette niveau.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Som der netop er blevet gjort opmærksom på, så forværres den humanitære situation og menneskerettighedssituationen i Burma, og det er op til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at vedkende dette klart og tydeligt og redefinere de handlinger, som er implementeret under europæisk politik.

Hvad der i starten syntes at være et positivt tegn, den berømte forfatningsreform, blev i bund og grund hurtigt et machiavelliansk projekt. Tilstedeværelsen af militært personel i regeringen vil derfor formelt blive inkluderet i forfatningen, i strid med alle internationale standarder og uden observatører, mens alle som er imod det nuværende regime er ekskluderet fra valgrepræsentationen. Dette er en komplet farce, og det vil kaste Burma yderligere under juntaens jerngreb.

Det skal siges, at dette er tegn på en fejl i den omfattende strategi, inden for Burma selv og på regionalt niveau, som er implementeret af EU og FN. Vores udsending har ikke engang formået at sætte fod i Burma. I dag skal vores tostrengede strategi - sanktioner/incitamenter - derfor blive mere effektiv og mere fokuseret. Med andre ord så behøver vi en bedre, mere indsigtsfuld og overensstemmende implementering af de kriterier, som allerede er lagt i henhold til nævnte målsætninger.

Vores finansielle tiltag skal fuldstændig isolere virksomhederne, som har forbindelse til juntaen eller som på den ene eller anden måde hjælper med at finansiere den såvel som de folk, som sidder ved magten, og som kan rejse til andre lande for at shoppe og sende deres børn på skoler i udlandet. Det samme gælder de banksanktioner, som er pålagt dem, som på nuværende tidspunkt ikke forbyder overførsler via europæiske banker.

Hvad angår ASEAN, skal forhandlingerne om frihandelsaftalen ses som en mulighed for at sikre, at de omkringliggende stater afholder sig fra at implementere en strategi, som opvejer sanktionerne mod Burma.

Det andet aspekt drejer sig om incitamenter. Vi må på samme tid støtte landets hjerteblod: på humanitært niveau, som naturligvis siger sig selv, men også på politisk niveau. Dette betyder offentligt at fordømme de burmesiske myndigheder, fordømme indholdet af folkeafstemningen og de anvendte procedurer og på overbevisende måde at støtte retsstatsprincippet og fundamentale friheder gennem EIDHR-projekter. Det betyder også at støtte og beskytte menneskerettighedsaktiviteter, bekæmpe tvangshvervning af børn til væbnede partier og beskytte børn mod vold.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand! Vær venlig ikke at se mig som sinofobisk, da jeg ofte kritiserer Kinas standpunkt i mine taler. Jeg tror dog ikke, at der kan være nogen tvivl, når det kommer til situationen i Burma og det velkendte ansvar hos den kinesiske regering, som støtter det burmesiske statsråd. Dette er endvidere det samme ansvar, som Kina har i Darfur, Tibet og mange andre dele af verden, hvor overtrædelser af menneskerettigheder bliver begået, ikke mindst i Kina selv.

Derpå kan jeg helt klart tilslutte mig og støtte udtrykkelsen af harme, afsky og fordømmelse generelt indeholdt i vores beslutninger, men jeg forbliver skeptisk over for, hvor effektivt det kan være. Jeg støtter den absolutte fordømmelse og beklager dybt det faktum, at det burmesiske regime ikke har vist nogen fremgang i respekten for menneskerettigheder og samvittighedsfrihed i 45 år.

Hvordan kunne jeg undlade at fordømme den politiske og etniske undertrykkelse af det burmesiske folk? Jeg vil bestemt gribe denne mulighed for at minde om især eksemplet med Karenfolket, som stolt har holdt ud i årtier for at forsvare deres identitet, og jeg vil lige så bestemt fordømme folkeafstemningsmekanismen bevaret i den forfatning, som regimet forsøger at påtvinge Burma. På det sentimentale niveau er jeg selvfølgelig enig i alt, som er fremstillet i beslutningen, men forudsat at - som sædvanlig - det hele, som udspringer fra EU-love forbliver på det sentimentale niveau, mener jeg, at det er aldeles ubrugeligt. Som beslutningen viser, så har de fornyede målrettede sanktioner ikke engang haft den ønskede effekt.

Som følge heraf er det bestemt værd at kræve, at sanktionerne bliver strammet, men lignende pres skal frem for alt bruges imod stater som Kina, Rusland og Indien i kraft af deres økonomiske og politiske indflydelse på det burmesiske regime til, at de samarbejder med EU på dette område og stopper med at forsyne våben og strategiske ressourcer. Jeg er også grundlæggende enig i synspunkterne fremlagt meget overbevisende af fru Flautre.

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Om få dages tid vil Rådet træffe beslutning om, hvorvidt det skal fastholde en fælles holdning over for Burma og fastholde sanktionerne. I Burma har der ikke været væsentlige ændringer med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet eller respekt for menneskerettigheder. Næsten 2.000 politiske fanger tilbageholdes der. Oppositionsleder Aung San Suu Kyi er blevet holdt i husarrest i årevis. Kort sagt er der ikke den mindste grund til at lempe sanktionerne.

Man må medgive, at en folkeafstemning om forfatningen er blevet bekendtgjort og et forfatningsudkast offentliggjort, men dette mangler demokratisk legitimitet. Offentligheden er ikke blevet hørt, og det samme gælder den demokratiske opposition. Forfatningsudkastet er fyldt med demokratiske mangler. Det er absurd, at en fjerdedel af sæderne i parlamentet går til militæret. Det er absurd at udelukke kandidater, som er gift med en udlænding eller har børn, som er udenlandske statsborgere. Alt dette vidner om mangel på demokratisk proces.

Hvad skal der gøres? Jeg støtter opfordringerne fremsat af de tidligere talere, især de velovervejede kommentarer fra min kollega Geoffrey van Orden. Vi kan dog ikke tage fat på problemet i Burma alene. Uden støtte fra kineserne vil juntaen ikke overleve. Derfor har kineserne også et ansvar for det, som foregår der. Kina er gået ind og har udfyldt det økonomiske vakuum, som vestens sanktioner har skabt, og høster fordelene. Det er derfor, at en fremgangsmåde skal rettes mod Kina, hvis vi ønsker at se ændringer på situationen i Burma.

Jeg vil også gerne appellere til mine venner i ASEAN. Jeg ved, at mine venner i ASEAN anser enhver kommentar om Myanmar som indblanding i deres indenlandske anliggender, men jeg er også klar over, at situationen i Myanmar gør dem forlegen. Mit budskab til dem er, at Myanmar ødelægger ASEAN's image over for verden, så ASEAN skal også lægge pres på.

  Richard Howitt (PSE). - Hr. formand! Jeg hilser udtalelserne fra Rådet og Kommissionen denne eftermiddag velkommen, men med 700 politiske fanger tilbageholdt efter sidste års demonstrationer og General Than Shwes nægtelse af at møde med FN's særlige udsending hr. Gambari, er fornyelse af vores fælles holdning om seks måneder nødvendig - men det er ikke nok. Hvorfor ikke udvide sanktionerne til olie og gas, hvor regimet har sin primære indtjening? Hvis USA pålægger sanktioner på den finansielle sektor og banksektoren ved at nægte regimet udenlandsk valuta, hvorfor gør EU så ikke tilsvarende? Hvilke skridt kan der tages for at give humanitær adgang til det østlige Burma, hvor 3.000 landsbyer er blevet rapporteret jævnet med jorden, og hvor europæiske hjælpeorganisationer står klar til hjælp? Buddhistmunke har skrevet "nej" på deres klostervægge for at sende deres budskab til de burmesiske civile om folkeafstemningen om forfatningen i maj. Europas budskab til Burma må også være et rungende "nej" til diktatur og "ja" til demokrati.

  Pierre Schapira (PSE). - (FR) Hr. formand! Det er nu seks måneder siden, at demonstrationerne i Rangoon afslørede de alvorlige menneskerettighedsbrud over for verden, som regelmæssigt finder sted i Burma.

Det lader desværre til, at den internationale offentlighed allerede har glemt om dette land i krise. Realiteten er, at vi må give vores uforbeholdne støtte til folket i Burma og vedtage en sammenhængende langsigtet strategi for at garantere endelig respekt for demokrati, presse-, religions-, ytrings- og foreningsfrihed.

Trods det diplomatiske pres, trods Aung San Suu Kyis eksemplariske handlinger, som, jeg må minde om, blev tildelt Sakharovprisen i 1990, og trods indsatser fra det internationale civile samfund, er situationen ikke forbedret. Eftersom de ikke har ret til at stemme, vil 400.000 buddhistmunke ikke være i stand til at deltage i folkeafstemningen.

Denne uacceptable situation er bevis på, at presset indtil dato har været utilstrækkelig. Sanktionerne mod det burmesiske regime skal udvides og skal rettes mod den politiske elite frem for befolkningen.

Frem for alt håber jeg, at EU's sanktioner vil blive styrket. For at vække opmærksomheden blandt offentligheden, beder jeg om, at vi opfordrer til, at Aung San Suu Kyi - som personificerer denne kamp - kræves fri i alle europæiske hovedstæder, således at vi demonstrerer vores beslutsomhed til at menneskerettigheder og frihed effektivt fremmes i Burma.

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Hr. formand! Når jeg træder ind i parlamentsbygningen om morgenen, ser Aung San Suu Kyi ned på mig med nedtrykte øjne fra en stor plakat, og jeg må indrømme, at jeg hver morgen føler mig pinligt magtesløs.

Beslutningerne, som vi enstemmigt har vedtaget, har ikke haft nogen effekt overhovedet. I dag når jeg hører repræsentanter fra både Kommissionen og Rådet tale her, har jeg lagt mærke til retorikken: "Vi håber, vi ønsker, vi overvejer, vi er bekymrede". Er dette ikke en for tilbagelænet holdning at have til et regime som dette? Vi skal tale tydeligt med én stemme og gøre det meget mere overbevisende.

Hvordan kommer vi fremad? Vi kommer altid tilbage til økonomiske sanktioner. Men efter min mening er dette tydeligt den eneste måde til at påvirke dette regime: Vi skal selvfølgelig meget omhyggeligt overvåge, hvor vores udviklingsbistand går hen. Vores penge skal være betinget af meget specifikke reformer i dette samfund.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har været i Burma og set elendigheden og undertrykkelsen, som det burmesiske folk lever under. Skammeligt har Europa ikke gjort nok for at hjælpe burmeserne - deres tapre munke, deres politiske fanger, deres tapre leder Aung San Suu Kyi - med at få frihed og komme af med junta-undertrykkerne.

Europa har ikke gjort nok for at mobilisere indflydelsesrige naboer som f.eks. Thailand, Malaysia, Singapore og især Indonesien for at støtte dem, som kæmper for menneskerettigheder og demokrati i Burma.

Europa har ikke gjort nok for at lægge pres på Kina og Indien for at stoppe, at de på den ene eller anden måde støtter de burmesiske undertrykkere. Europa har ikke gjort nok for at forhindre og straffe europæiske virksomheder som f.eks. franske Total, som laver forretninger i Burma, og på denne måde hjælper med at betale narkotikamafiaen og undertrykkerne, som udgør den burmesiske junta. Europa skal handle nu og nægte at acceptere denne farce af en folkeafstemning.

Hr. Barroso og hans kommissærer, som tager til Beijing i dag, skal tale klart og utvetydigt om Burma og Beijings ansvar og den sørgelige tilstand. Det nuværende og kommende formandskab for Rådet skal handle med beslutsomhed for at gøre en forskel for Burmas folk, især ved nøje at implementere de besluttede sanktioner, og ved at presse FN's Sikkerhedsråd til at handle mod de burmesiske undertrykkere.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Parlamentet er ved at blive vant til at godkende beslutninger, som i meget høj grad er fuldstændigt ineffektive. Vi er også vant til at bruge sanktioner, som også er fuldstændigt ineffektive, da de ikke er rettet mod dem, som virkelig er ansvarlige for at ændre ting, men som i dette tilfælde er rettet mod den generelle befolkning i Burma, hvis liv vi gør endnu mere elendigt.

Det har allerede været nævnt, at den virkelige forbryder i dette tilfælde er Kina. Retter vi nogen sanktioner mod Kina? Nej! EU-markedet flyder med mangelfulde varer, som vi køber fra Kina. Hvorfor anvender vi ikke sanktioner mod Kina for at se, hvordan det påvirker situationen i Burma?

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er enig med mine kolleger i dette punkt. Det er ikke kun, at der ikke har været nogen ændring inden for de sidste måneder, men at der ikke har været nogen ændring i 50 år.

Der er dagligt brud på menneskerettighederne. Religiøse samfund kommer ikke på gaderne, medmindre de mener, at der radikalt er noget galt med et land. Vi så for nogle måneder siden, at munkene kom på gaderne, da de følte, at de kunne få deres budskab ud. Reaktionen fra juntaen var anderledes: Den sørgede for, at deres protester på gaderne blev stoppet og slået ned øjeblikkeligt, og mordene, som fandt sted umiddelbart efter, er skandaløse. Og regeringen er fortsat med at sidde ved magten.

De største forbrydere her er virksomhederne og de lande, som handler med Burma: De, som forsyner det med våben og køber dets produkter. Jeg er enig med mine kolleger i, at vi burde være mere proaktive i at presse Kina til at sætte en anderledes kurs over for Burma. Det er den eneste måde, vi kan skabe ændring på. Vi har også brug for at handle mod og tale med de europæiske virksomheder, som hjælper juntaen. Medmindre vi selv tager handling, vil det være meget svært for os at tvinge ændringer igennem i andre lande. Jeg støtter dette beslutningsforslag.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Burma er et af de anliggender, som ret passende samler betydelig input i parlamentsmedlemmernes indbakker.

Jeg ser paralleller mellem Burma og Zimbabwe. Begge var engang blomstrende økonomier. Begge gik herefter fra demokrati til undertrykkelse, og alt som følger derpå: fratagelsen af grundlæggende friheder, ekstrem fattigdom og undertrykkende militarisme.

Men jeg ser også en parallel i EU's svar til både Burma og Zimbabwe. Begge er ærlig talt for svage i denne forbindelse. Vi hørte fra Kommissionen og Rådet i dag, men hvad havde de i realiteten at sige til os? Meget, meget lidt.

Jeg siger, vi skal stå stærkere. Vi må fremskynde de økonomiske og andre sanktioner, og vi skal gennemføre en behørig og fuldstændig våbenembargo. Vi skal lægge pres på, der hvor det måske vil have den bedste effekt: På de regimer, de sympatisører som Kina, som støtter denne junta. Kun når vi især handler mod dem, som har en ambivalent holdning til den militære junta, kan det ændres.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg har allerede nævnt, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på næste møde vil debattere spørgsmålet om Burma, og det vil sandsynligvis nå til nogle konklusioner. Jeg vil tage fat på dette emne senere, men først vil jeg gerne kommentere nogle af udtalelserne.

Først hr. Cappato. Jeg vil gerne understrege, at Rådet ikke på noget tidspunkt har debatteret muligheden for at invitere Dalai Lama til møde med Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Jeg tror heller ikke, at et sådant møde nogensinde vil kunne finde sted. Hvis det gjorde, ville det dreje sig om Tibet og ikke Burma, som i øjeblikket er denne debats emne. Jeg vil dog gerne sige dette: Hvad der behøves for at forbedre situationen i Tibet, er ikke så meget en dialog mellem EU og Dalai Lama, men mere en dialog mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lama. Det slovenske formandskab har allerede opfordret til dette flere gange.

Nu vedrørende næste møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Vi forventer, at Rådet når frem til konklusioner og beslutter, at det vil gentage dets dybe bekymring over situationen i Burma og opfordre de burmesiske myndigheder til at handle omgående og overgå til retmæssig civilt styre og national forsoning. Vi forventer også, at Rådet opfordrer til en åben debat om folkeafstemningen, som skal afvikles frit og retfærdigt. Desuden som fru Flautre nævnte, så forventer vi, at de burmesiske myndigheder inviterer internationale observatører for at overvåge folkeafstemningen.

Jeg er ikke i tvivl om, at Rådet vil kræve omgående løsladelse af alle politiske tilbageholdte, som kommenteret af hr. Howitt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det på samme tid vil appellere til løsladelsen af Aung San Suu Kyi. Vi forventer også, at de sanktioner, som hr. Van Orden korrekt noterede snart udløber, vil blive forlænget yderligere 12 måneder med muligheden for at modificere dem, dvs. stramme eller lempe dem på hvilket som helst tidspunkt afhængig af situationen.

Hvad angår våben, og som svar til hr. Romagnoli, har EU ulovliggjort eksport af enhver form for våben eller tilsvarende til Burma. Dette er den del af EU's sanktioner, og vi forventer, at de forlænges sammen med sanktionssystemet eller sanktionsmekanismen. Vi prøver at få andre medlemsstater med i dette.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at man kan sige, som fru Flautre sagde, at FN's strategi i Burma har slået fejl. Man vil dog også kunne sige, at den endnu ikke har båret frugt. Jeg hælder til det sidste.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg har omhyggeligt lyttet til alle kommentarerne i dag, som afspejler, at Burma stadig har lang vej, før det finder vejen til demokrati, og vi er også alle opmærksomme på dette. Vi må fortsætte med at styrke vores politik, og i denne henseende vil jeg gerne understrege, at vi for nylig har optrappet sanktionerne især rettet mod regimet og lederne. Rådet undersøger lige nu mulighederne for bredere finansielle sanktioner.

Jeg vil gerne tilføje, hvad angår de politiske fanger, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29. april endnu en gang vil få muligheden for at sende et budskab til regimet og forlange stop af fremsættelsen af trusler og fængslingerne. Vi er utrolig opsatte på at fastholde solidaritet med Aung San Suu Kyi. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke kan kontakte hende direkte, men vi er i kontakt med medlemmer af hendes parti.

Udover sanktionerne nævnte nogle samarbejde med nabolandene, som skal hjælpe os til at påvirke det burmesiske regime, og fru Ferrero-Waldner vil tage det burmesiske anliggende op i Kina i denne uge. Kommissionen har også henvendt sig til den thailandske regering, mens Indonesien synes at forberede et nyt initiativ. Men De har fuldstændig ret i at understrege vigtigheden af handling fra de andre lande i regionen.

Jeg kommer nu til problemet med at støtte befolkningen. Det burmesiske folk må ikke betale prisen for den politiske stilstand, som lederne har skabt i landet. Hvad angår Europa, så er fordømmelse og den simple isolation af Myanmar ikke nok. Jeg ønsker at understrege, at når vi kommer med hjælp, så bestræber vi os på at gribe enhver mulighed for at understrege, at det kun er gennem bedre ledelse af regimet, at denne hjælp vil være så effektiv, som vi håber.

Især hr. Cappato udtrykte bekymring over den måde, hvorpå den internationale hjælp er overvåget. Jeg vil understrege, at den internationale hjælp kommer fra FN-organisationerne og ikkestatslige organisationer, og jeg kan sige Dem, at vi overvåger den meget nøje. De var dog i Deres ret til at rejse dette spørgsmål.

Derfor mener jeg, at det, vi ønsker, er at lægge så meget pres på som muligt for at sikre, at Burma bevæger sig hurtigere mod demokrati. Samtidig skal vi sørge for, at befolkningen i Burma ikke lider endnu mere, som et resultat af total isolation, da dette sikkert ikke vil være det rigtige svar.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 24. april 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder varmt denne beslutning, som viser Parlamentets fortsatte bekymring for situationen i Burma. Vi har et ansvar for at sikre, at tiltagene i dette land ikke "falder uden for radaren".

Det er et velkendt faktum, at trods rigelige ressourcer og frugtbart land, så forbliver Burma et af verdens fattigste lande. Det er også bredt accepteret, at den militære junta er ansvarlig for en række krænkelser af menneskerettighederne, deriblandt den brutale behandling af buddhistmunke, som protesterede imod regimet.

Set i lyset af de seneste udviklinger, især den militære juntas hensigt med at gennemtvinge en fuldstændig udemokratisk og illegitim forfatning, er det på høje tid, at EU udøver hele dens indflydelse på at forsøge at forbedre situationen.

Tiden til kun at debattere situationen i Burma på den internationale arena er forbi. Forhandlinger mellem FN og de burmesiske myndigheder har vist sig at være ganske ineffektive. Målrettede sanktioner mod juntaen og virksomheder knyttet til den er nu indtrængende påkrævet.

Jeg støtter fuldt ud denne beslutning, som opfordrer Rådet til at påtvinge bredere og hårdere sanktioner mod det burmesiske regime. I denne henseende håber jeg oprigtig, at vores ord bliver fulgt op af handlinger.