Mundtlige stemmeforklaringer

Kalender for Europa-Parlamentets mødeperioder - 2009

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en kort bemærkning til Parlamentets kalender for næste år. Selv om valget til Europa-Parlamentet skal afholdes mellem den 4. og 7. juni, så min valgperiode på fem år afkortes med en uge, er jeg glad for, at valget ikke afholdes fra den 11. til 14. juni. I Estland er der tradition for at afholde valg om søndagen, men hvis valget til Europa-Parlamentet skulle afholdes den 14. juni - den nationale sørgedag til minde om de sovjetiske myndigheders massedeportation i 1941 - ville flagene være gået på halv i hele Estland. Det ville dermed ikke være en glædelig dag at afholde valg til Europa-Parlamentet.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Dette var den sidste kalenderafstemning i denne valgperiode, og fem gange har vi afværget forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved Strasbourg som mødested og Strasbourg som eneste hjemsted gennem ufornuftige ændringsforslag.

Alligevel vil jeg gerne sige, at vi bør gennemføre en grundig reform, for det handler jo angiveligt om penge og CO2-udledning. Jeg vil gerne sige helt klart, at hvis vi koncentrerede os om de 12 plenaruger om året og atter udnyttede alle fem dage i disse uger fuldt ud og strøg de overflødige og dyre miniplenarmøder i Bruxelles og erstattede dem med valgkredsuger, så ville vi være tættere på borgerne og have mere tid til det egentlige arbejde. Det ville være væsentligt billigere, vi ville have væsentligt mindre CO2-udledning, og det kunne vi selv beslutte, uden at det ville kræve nogen ændring af traktaten. Så længe der ikke foreligger en ændring af traktaten, bør vi udnytte den gældende traktat så fornuftigt og effektivt som muligt. Derfor tror jeg, at vi bør gå den vej, som jeg har foreslået.

Betænkning af Dimitrios Papadimoulis (A6-0102/2008)

  Fiona Hall (ALDE). - (EN) Hr. formand! Da denne forordning blev forelagt for Europa-Parlamentet til førstebehandling, var jeg imod forsøget på at tillade oplagring af kviksølvholdige produkter, ikke kun i saltminer, men også i oplagringsfaciliteter i undergrunden med henblik på affaldsdeponering. Det stod klart, at anhydritminer var omfattet af udvidelsesdefinitionen, hvilket vakte bekymring blandt befolkningen i min valgkreds, Billingham, som er imod planer om at anvende tidligere anhydritminer under deres huse til affaldsdeponering. Andenbehandlingen af teksten, som vi i dag har stemt om, har desværre genindført muligheden for at oplagre kviksølvholdige produkter andre steder end i saltminer, navnlig i dybe klippeformationer i undergrunden. Eftersom anhydritminer i Billingham kan være omfattet af denne nye definition af godkendte områder, mente jeg, det var nødvendigt at undlade at deltage i afstemningen om kompromispakken, da der ikke afholdes en endelig afstemning efter andenbehandlingen. Jeg undlader at stemme, selv om jeg er enig i mange af forbudene vedrørende eksport af kviksølvholdige produkter fra Europa.

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Jeg glædede mig over denne betænkning, da den indeholder alle nødvendige elementer for en hurtig løsning af dette spørgsmål. Det glæder mig, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet har fundet en kompromisløsning, da vi på denne måde har bidraget til dynamikken. En anden mulighed kunne resultere i en lang forsinkelse af en løsning.

Betænkning af Hartmut Nassauer (A6-0154/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) I dag tolerer vi ikke længere, at alvorlige miljømæssige overtrædelser eller overtrædelser i forbindelse med den offentlige sundhed blot bliver betragtet som en forbrydelse, sådan som det hidtil har været tilfældet i nogle lande, f.eks. i Italien eller Cypern. Jeg kunne derfor støtte direktivet, der forpligter alle lande til inden for to år at indføre relevante strafferetlige sanktioner i lovgivningen, hvilket sker på trods af modstand fra euroskeptikerne. På den anden side er Tjekkiet ligesom mange andre lande nødt til at indføre det strafferetlige ansvar under strafferetten for juridiske personer, som for postsocialistiske lande er et historisk ukendt koncept. Vi skal beslutte, om vi vil følge den tyske model, hvor juridiske personers overtrædelse af loven afgøres af de administrative myndigheder, eller om vi skal vælge modellen med den retslige myndighed, som anvendes i Frankrig, Det Forenede Kongerige og nu også Slovenien. Vi skal ligeledes beslutte, hvorvidt det udelukkende skal være en juridisk person eller forvaltning, der skal drages til ansvar. Jeg frygter, at de to år vi har til den fuldstændige gennemførelse ikke er tilstrækkelig.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne foranstaltning. Det lader til, at advarsler vedrørende klima og miljø hurtigt overtager kendetegnene for religion. De er baseret på tro og ikke på fakta. Muligheden for at kompensere for CO2-emmissioner er med rette blevet sammenlignet med det middelalderlige køb af paveaflad. Nu har vi hr. Nassauer, som vil indføre, hvad der kan kaldes en form for blasfemilovgivning.

Jeg har under alle omstændigheder visse forbehold vedrørende de miljømæssige emner, der behandles via strafferetten og ikke civilretten. Det reelle problem er imidlertid udvidelsen af den europæiske lovgivning. De personer, jeg repræsenterer, ønsker handel og samarbejde inden for Europa, men ønsker ikke en politisk union og ej heller et europæisk retssystem. Vi bør afholde os fra en yderligere skabelse af europæisk ansvar og europæiske beføjelser på disse områder.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mens denne betænkning tilsyneladende fjerner henvisninger til specifikke sanktioner, henviser den ikke til, hvilke handlinger der kan betragtes som en strafbar aktivitet inden for medlemsstaterne. Lad os forestille os et scenarium, hvor en person fra min valgkreds - London, den vigtigste by i verden og hovedstaden i det vigtigste land i verden - begår en handling, som ikke betragtes som værende strafbar i henhold til britisk lovgivning (en lovgivning, som er opstået på grundlag af fælles lovgivningstradition og fornuft), men som, eftersom vi har besluttet at give europæisk lovgivning forrang, tilsidesætter fornuften i forhold til mine vælgere, så handlingen anses for at være en strafbar handling i henhold til EU-lovgivningen.

Hvad vil dette føre til? Hvordan vil mine vælgere reagere? Jeg kan fortælle Dem, hvordan de vil reagere. De vil sige: Hvad er det for noget vrøvl? Hvorfor kan det, der i henhold til britisk lovgivning ikke betragtes som en strafbar handling, anses som værende strafbar i henhold til europæisk lovgivning? Det er på tide at forlade EU! Vi skal derfor være forsigtige med ikke at drive Det Forenede Kongerige væk fra EU.

  Giuseppe Gargani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg anmodede formanden om kort at få ordet efter afstemningen om hr. Nasssauers betænkning om forslag til Europa-Parlamentets direktiv om strafferetlig beskyttelse.

Jeg ønsker især at lykønske ordføreren, da denne betænkning er af stor betydning. Der har været en omfattende debat i udvalget, og vi nåede sammen med Monica Frassoni frem til et fornuftigt kompromis af høj kvalitet. Jeg føler derfor behov for at fremhæve dette særlige område af udvalgets arbejde og navnlig lykønske ordføreren hr. Nassauer.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Om hr. Nassauers betænkning. Jeg har stemt for betænkningen. Selv om ensartede bestemmelser er indført i alle Fællesskabets medlemsstater, håndhæves de forskelligt. Det virker fremmende for uærlige erhvervsdrivende, der udøver økonomisk aktivitet i de stater, der har de mildeste strafferetlige sanktioner for overtrædelserne. Det vedrører især EU's nye medlemsstater. Det skal fremhæves, at strafbare handlinger begået inden for rammerne af kriminelle organisationer spiller en stadig større rolle, samt at miljøkriminalitet oftere og oftere er af grænseoverskridende karakter.

Jeg er enig i ordførerens holdning om, at de retlige rammer i de fastsatte direktivforslag udgør et vigtigt skridt mod at indføre en effektiv miljøbeskyttelse, og de kan garantere, at lovgivningen om miljøbeskyttelse håndhæves ensartet og ærligt i Fællesskabet. De relevante tjenester skal modtage tilstrækkelig uddannelse for at sikre en effektiv håndhævelse af lovgivningen og en reel begrænsning af miljøkriminaliteten. Forslaget om at præcisere medlemsstaternes forpligtelser på dette område er derfor velbegrundet.

Lige en kommentar til min britiske kollega: Der er vist sket en fejl. Vi skaber ikke en ny fællesskabslovgivning, der pålægger sanktioner, da det har vist sig at være umuligt. Vi tvinger medlemslandene til, at hvert land indfører regler i dets lovgivning, så man sikrer en ensartet strafudmåling for sammenlignelige strafbare handlinger i Europa.

Betænkning af Fiona Hall (A6-0077/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) I dag den 21. maj slås endnu et søm i euroskeptikernes kiste, da vi sammen med Rådet har stemt om en fælles afgørelse, som vil bidrage til delvist at overføre de 27 medlemsstaters frekvensrettigheder vedrørende telekommunikation til EU. Dette viser EU's betydning. Hvis en medlemsstat ikke selv kan forvalte et område på vellykket vis, overdrager den området til EU i EU-borgernes interesse. Det handler i dag om at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for den fremtidige udvikling af mobile satellittjenester for alarmkommunikation, som kan redde liv og sikre sundheden for en halv milliarder borgere. Skibe og fly anvender allerede dette system, som takket være den moderne teknologi, kan udføre flere funktioner som tovejsmultimedier, satellit-tv-spredning og bredbåndsbaseret internet. Denne afgørelse skal imidlertid ikke være standard på området for telekommunikation. De eksklusive rettigheder til andre dele af frekvensforvaltningen skal fortsat henhøre under den nationale lovgivning. Jeg håber, at medierne i euroskeptiske lande som Tjekkiet og Det Forenede Kongerige vil have tilstrækkelig fokus på dette emne, som er en god nyhed for EU-borgerne.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det glæder mig at kunne støtte denne betænkning, eftersom den ikke er udtryk for tvang, men derimod samarbejde. Jeg har tidligere arbejdet med dette område. Jeg rådgav virksomheder om mobile satellittjenester.

En af de ting, som virksomhederne måtte indse, var, at de havde misforstået markedet. Omkring fem operatører indførte globale satellittjenester i slutningen af 1990'erne. På trods af deres bedste skøn, havde de fuldstændig misforstået markedet, da de mente, at markedet var den internationale forretningsrejsende, men teknologien på dette marked var blevet overhalet af udviklingen inden for celleteknologi.

Det glæder mig, at vi kan give disse virksomheder mulighed for igen at skabe et globalt marked for satellittjenester, som jeg tror vil få stor betydning, navnlig for personer i udviklingslandene, hvor jordbaserede net ikke kan nå. Jeg glæder mig derfor over denne betænkning, som jeg stemte for.

Betænkning af Karl-Heinz Florenz (A6-0136/2008)

  Miroslav Ouzký (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte, som jeg gjorde i forbindelse med Karl-Heinz Florenz' betænkning. Ved den endelige afstemning stemte jeg imod betænkningen, og som formand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne understrege, at grunden til denne holdning ikke er min manglende forståelse for dette emnes alvor eller en hensigt om på nogen måde at afvise eller anfægte ordførerens arbejde. Jeg var ikke enig i en række udtalelser og sætninger, som jeg ikke kun mente var politisk ukorrekte, men også i nogle tilfælde usande. Jeg mener også, at den beslutning, som er truffet af Tabling Office, om at afvise forslaget uden at give grunde dertil, er uacceptabel, skandaløs og forkert.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte heller ikke for hr. Florenz' betænkning. Alt der udgives og fremlægges som videnskabelige kendsgerninger, skal svare til videnskabelige udtalelser fra begge videnskabelige grupper, både de, der er enige, og de, der ikke er. Udtalelserne i betænkningen fremlægges som om, der er bred videnskabelig konsensus. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Den modsatte gruppes holdninger er også vigtige. Forsigtighedsprincippet blev ofte fremhævet under debatten. Kan vi ikke også anvende princippet i forbindelse med de unødigt strikse og ensidede konklusioner vedrørende politikken for klimaændringer? Som geolog kan jeg forsikre, at jorden mange gange tidligere har været opvarmet meget mere end de dæmoniserede 2 °C, og der er ikke sket tragiske begivenheder. Menneskeheden har trods alt altid levet i en tid med klimaændringer.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg stemte for interimsbetænkningen fremlagt af ordfører Karl-Heinz Florenz, hvor den videnskabelige viden om klimaændringer spiller en stor rolle. Samtidig finder jeg det beklageligt, at nogle ændringsforslag fremlagt af min kollega hr. Březina og 40 andre medlemmer, navnlig ændringsforslag 15, ikke blev vedtaget i forbindelse med betænkningen. Disse ændringsforslag ville have styrket teksten. Videnskabsfolk reviderer konstant deres teser, hvilket vil sige, at vi også skal være åbne over for nye idéer.

Nogle af de globale klimaændringer er i stor udstrækning skabt af menneskers egne aktiviteter såsom afvanding i visse regioner. Bevaring af regnvand og dræning af naturvandet er derfor en forudsætning for at sikre miljøsikkerhed og global stabilitet og sidst, men ikke mindst for at bevare økonomisk vækst. Jeg tror på, at det nye vandparadigme vil blive en nyttig idé de næste årtier, og at det vil være menneskehedens manifest for den fremtidige civilisation.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har i dag vedtaget en utrolig vigtig betænkning om tiltag mod klimaændringer, der er nært forbundet med energiproblemerne. Vi observerer stadig oftere tørker, oversvømmelser, ørkendannelse, smeltning af isbjergene - der er vist ikke længere nogen, der tvivler på, at vores klima er under forandring. Som følge af temperaturstigningen opstår sociale, økonomiske og miljørelaterede problemer.

For at beskytte vores planet, vores jord, skal vi alle, alle stater og samfund i hele verden, begrænse eller stoppe den videre vækst i CO2-niveauet og niveauet for andre drivhusgasser. Vi skal fremme proøkologiske investeringer, fremme ren energi, energibesparende installationer, men vi skal først og fremmest overbevise folk om, at de skal spare på energien: Vi skal højne deres viden og bevidsthed. På denne måde kan man skabe de hurtigste effekter.

Når vi begrænser emissionen af drivhusgasser i EU, skal vi finde kompromisløsninger. EU's nye medlemsstater skal behandles lidt anderledes end de mere udviklede stater, så de nye medlemmer har mulighed for at udjævne de betydelige forskelle i den økonomiske udvikling.

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Først har jeg en bemærkning til Florenz-betænkningen, der efter min mening giver en vældig god sammenfatning af, hvad der i øjeblikket er videnskabelig konsensus om. Alligevel har jeg stemt imod betænkningen, og det har jeg gjort, fordi klimaet på den ene side er et vigtigt spørgsmål. Her må vi gøre noget, det er jeg enig i. På den anden side er den videnskabelige konsensus kun en momentan konsensus. Al videnskabelig konsensus i de sidste par hundrede år har været af forbigående art. Vi har udviklet os.

Her åbner den foreliggende betænkning ikke for nok muligheder. For det andet er de konkrete tiltag, der påtænkes, ensidige. Vi skal passe på, at Europa ikke mister økonomisk præstationsevne, for vi i Europa kan ikke redde verden alene. Det er meget nødvendigt at inddrage de andre lande i dette globale problem. Kun hvis det sker, kan den videnskabelige konsensus gennemføres. Vi kan ikke bære byrden alene.

På denne baggrund savner jeg de tiltag, som er nødvendige for at mindske klimaændringen. Vi kan sandsynligvis ikke standse den. På denne baggrund mener jeg, at man ikke på grundlag af foreløbig videnskabelig konsensus kan træffe foranstaltninger, som varigt kan ændre vores industrielle basis.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod Florenz-betænkningen. En af de største myter vedrørende advarsler om klimaændringer er, at der er videnskabelig konsensus, og at alle videnskabsfolk er enige. Som medlem af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer ved jeg, hvorfor hr. Florenz' betænkning udviklede sig, som den gjorde. Der blev kun lyttet til den ene side af debatten, og derfor konkludere de, at der var konsensus.

I forhandlingen tidligere i dag mindede hr. Booth om Oregonerklæringen, der er undertegnet af 30.000 videnskabsfolk, og som udfordrer hele baggrunden for klimaadvarsler. Der er ingen konsensus. Der findes en omfattende og voksende mængde videnskabelige udtalelser, der er af en anden holdning. I mellemtiden kan vi forårsage stor økonomisk skade på de folk, vi repræsenterer, i et formålsløst og mislykket forsøg på at påvirke spekulative problemer, som efter manges mening ikke findes.

Det er den økonomiske skade, der vil korsfæste os, og den vil navnlig korsfæste Europa, eftersom udviklingslande som Kina og Indien viser langt større fornuft på dette område.

Betænkning af Ria Oomen-Ruijten (A6-0168/2008)

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! Atakapartiets delegation stemte imod den såkaldte betænkning om Tyrkiets fremskridt, eftersom vi ikke kan se, hvad disse fremskridt indebærer.

Hvad der imidlertid står klart er, at Tyrkiet er et land, der ledes af et islamisk parti, og statschefen er islamist. Et land, som ikke engang kommer i nærheden af at respektere menneskerettighederne, et land, som undertrykker en hel nation, og som i dette øjeblik fører krig mod en hel nation med det formål at udslette den. Denne nation er det kurdiske folk. Vi ser et land, som er stærkt militariseret, og hvor der er en skjult militærjunta samt et tyrkisk politi, der følger den retning, som generalerne udpeger. Et land, som fortsat besætter et EU-område.

Et land, som ikke er berettiget til forhandlinger, indtil disse alvorlige problemer rent faktisk er fjernet.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Oomen-Ruijten-betænkningen er efter min mening endnu en af de mange chancer, vi er gået glip af, for at komme til sagen, når det gælder Tyrkiets potentielle tiltrædelse af EU. Man koncentrerer sig i denne betænkning om en række i mine øjne småting, selv om det væsentlige i hele sagen selvfølgelig stadig er, at Tyrkiet på ingen måde er et europæisk land, på ingen måde nogensinde vil blive et europæisk land, og at der derfor simpelthen ikke kan være tale om et ikkeeuropæisk lands tiltrædelse af EU. Og dermed basta!

Jeg vil imidlertid også lige bemærke, at det overraskede mig, at jeg under forhandlingen hørte bl.a. hr. Swoboda fra Socialdemokraterne sige, at det er absolut uacceptabelt, at partier forbydes i Tyrkiet. Jeg minder om, at det største parti i mit land, Belgien, Den Flamske Blok, der opnåede 24 % af stemmerne, i 2004 simpelthen blev forbudt og måtte opløses. Jeg husker ikke, at Socialdemokraterne dengang protesterede. Tværtimod, deres solidaritet er begrænset til de islamiske fundamentalister. Det er noteret.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg har i mange år sagt, at et privilegeret partnerskab mellem EU og Tyrkiet ville have været meget mere gavnligt end det kompromis, der er indgået om Tyrkiets optagelse i EU. Statusrapporten bekræfter desværre, at selv om tiltrædelsesforhandlingerne er indledt, overholdes Københavnskriterierne fortsat ikke. Dette er ikke kun tilfældet på et enkelt område. Det er derimod tilfældet i forbindelse med religionsfrihed, rettigheder for minoriteter, lige muligheder (navnlig for kvinder), korruption, det kurdiske og cypriotiske spørgsmål samt naturligvis hærens beføjelser i forbindelse med regeringspolitikkerne. Ligesom ordføreren glæder jeg mig over regeringens bestræbelser på at sikre fremskridt, men disse fremskridt er ikke synlige. Tværtimod. Tyrkiet forbyder et politisk parti, indfører en ny artikel 301 til at forfølge forfattere og intellektuelle for at krænke den tyrkiske identitet, og politisk og religiøst motiveret fjendtlighed og vold er også stigende. Mordet på Hrant Dink er endnu ikke opklaret, hvilket heller ikke er tilfældet for andre mord. Trods dette vedkender jeg, at betænkningen er afbalanceret og ærlig.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har vedtaget en vigtig betænkning. Man skal værdsætte og støtte alle de ændringer, der er fundet sted i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne. Som følge af landets særlige geografiske placering er Tyrkiet en strategisk partner for EU i relationerne med staterne fra Sortehavsbassinet, Centralasien og Mellemøsten. Landet har endvidere en nøglebetydning for Europas energisikkerhed, eftersom energiråstoffer transporteres over dets territorium fra regionen ved Det Kaspiske Hav og Sortehavsregionen. Tyrkiet besidder også et enormt økonomisk potentiale. En dynamisk økonomi, et enormt indre marked, et samfund i produktionsalderen - alt dette vil helt sikkert bidrage til, at den europæiske økonomi bliver udviklet i fremtiden.

Man skal gøre opmærksom på endnu et vigtigt aspekt ved Tyrkiets tiltrædelse: Som en muslimsk stat, der samtidig er medlem af EU, kan det spille en betydelig rolle med henblik på at udvikle Vestens forhold til den islamiske verden.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for Oomen-Ruijten-betænkningen, selv om den indeholder mange kompromisformuleringer, for den begynder med en afgørende sætning, nemlig at forhandlingsprocessen er en lang proces, hvis resultat står åbent. Det er den eneste grund til, at jeg kunne stemme for, for jeg vil sige helt klart, at mit parti, CSU, altid har været protyrkisk og fortsat er protyrkisk. Vi har kæmpet og arbejdet for toldunionen, som blev vedtaget i Parlamentet med en stemmes flertal. Man kan også sige, at det var min stemme i sin tid. Vi har støttet Tyrkiet i NATO og på mange punkter.

Men jeg vil sige helt klart, at Tyrkiet er ikke noget europæisk land, og ligesom fru Roithová mener jeg, at et privilegeret partnerskab, en skræddersyet specialstatus, vil være den rigtige løsning. Det vil også ende med at blive løsningen. Vi bør holde op med at følge dette blinde spor med en angivelig tiltrædelse. Denne tiltrædelse kommer ikke til at finde sted, og derfor er det mere ærligt og bedre for begge parter, hvis man snarest muligt sætter sig sammen og bliver enige om at gå en anden vej, mod et partnerskab, hvor begge parter er ligeberettigede, uden fælles institutioner, men med fælles interesser og et konkret aftalt samarbejde.

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Selv om Ria Oomen-Ruijtens betænkning indeholder mange kritiske punkter over for Tyrkiet, har jeg stemt imod, fordi jeg mener, at målet med tiltrædelsesforhandlingerne ikke kan være fuldt medlemskab for Tyrkiet. Hr. Posselt var inde på det. Jeg mener, at vi hurtigst muligt bør begynde at tilbyde Tyrkiet dette privilegerede partnerskab. Tyrkiet hører ikke til Europa, og det fungerer heller ikke som en bro til de islamiske stater.

I Sudan har man nu i mange år forfulgt de kristne i Darfur. Tyrkiet kunne for længst have medvirket til at standse disse forbrydelser mod kristne i Sudan. Jeg har endnu ikke set noget til, at Tyrkiet skulle have foretaget sig noget som helst i denne retning. Derfor har jeg stemt imod, fordi Tyrkiet ikke hører med til EU som fuldt medlem.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen om Tyrkiets fremskridt, selv om der fortsat er visse risici forbundet med landets vej til EU.

Jeg blev motiveret af det faktum, at betænkningen inddrager tekster, der vedrører beskyttelse af menneskerettighederne og beskyttelse af kvinders rettigheder på to vigtige områder: reproduktiv sundhed og lige muligheder, navnlig hvad angår adgang til uddannelse.

Et andet punkt, som jeg gerne vil nævne, omhandler de sikkerhedsforanstaltninger, som betænkningen nævner i forbindelse med naboskabspolitikken. Områder, der stadig ikke er behandlet i forbindelse med nabolandene, skal løses, og et punkt vedrører bulgarske flygtninge fra Thrakien. Dette område vedrører ligeledes de grundlæggende menneskerettigheder. Deres omfang går videre end ejendomsmæssige og økonomiske aspekter. De moralske aspekter er især vigtige. Uden at hænge for meget i fortiden ønsker vi at se klare handlinger i fremtiden samt en aftale undertegnet mellem vores to lande; dette er grunden til, at jeg kunne støtte betænkningen.

Skriftlige stemmeforklaringer

Kalender for Europa-Parlamentets mødeperioder - 2009

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede alle ændringsforslag til kalenderen, som reducerede vores tid i Strasbourg og øgede vores tid i Bruxelles. Det er besynderligt, hvordan vi på nuværende tidspunkt rejser frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg, selv om det koster dyrt i både tid og penge. Vores møder bør afholdes et enkelt sted.

Jeg afviser dog hr. Stevensons klage over de igangværende transportstrejker. Vi anerkender og støtter retten til at strejke. Vores indvendinger mod Strasbourg er ikke baseret på nogen form for modstand mod udøvelse af arbejdstagernes rettigheder i Frankrig, men på det spild, som vores nuværende institutionelle forhold medfører.

Jeg stemte imod forslaget om at gøre en undtagelse for 2. påskedag, når vi ikke har nogen bestemmelser om ikke at mødes den 14. juli. Verdslige højtider fortjener samme vilkår som religiøse højtider.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi ønsker faktisk, at alle Europa-Parlamentets møder afholdes i Bruxelles, og at rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg hører op så hurtigt som muligt.

Vi har derfor stemt for forslaget om, at mandagsmøderne og møderne tirsdag eftermiddag under mødeperioderne i Strasbourg skal ophøre i håb om, at møderne i Strasbourg helt kan udfases.

Europa-Parlamentet bør have ét hjemsted og ét arbejdssted. Det er beklageligt, at der er medlemsstater, hvis politiske ledere betragter sig selv som store tilhængere af den europæiske idé, men hvor man ikke vil give sig en millimeter, når nationale interesser er på spil.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg går generelt ind for forslagene om mødekalenderen for 2009. Jeg mener dog ikke, at ændringsforslag om at udvide mødeperioderne i Strasbourg ville bidrage til en effektiv styring af Parlamentet. Det mest effektive og logiske er, at Parlamentet har et enkelt hjemsted i Bruxelles. Min stemme afspejler mit syn på dette spørgsmål.

Betænkning af Dimitrios Papadimoulis (A6-0102/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er positivt, at det anerkendes, at lukningen af EU's kviksølvminer skaber miljø- og samfundsmæssige problemer, og at man mener, at der fortsat skal gives støtte til projekter og andre initiativer med baggrund i de disponible finansieringsinstrumenter, så de berørte områder kan finde gennemførlige løsninger for miljøet, beskæftigelsen og de lokale økonomiske aktiviteter.

Det er også blevet aftalt, at personer, der ansøger om godkendelse, skal træffe de nødvendige foranstaltninger ved hjælp af en økonomisk garanti eller lignende for at sikre, at de forpligtelser, der opstår som følge af godkendelsen (herunder vedligeholdelsesaktiviteter efter lukningen) bliver opfyldt, og at nedlukningsaktiviteterne bliver gennemført.

Det er også blevet vedtaget, at de industrisektorer, der opnår kviksølv ved rensning af naturgas eller som biprodukt ved udvinding og smeltning af ikke jernholdige metaller skal fremsende de nødvendige oplysninger til Kommissionen og de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder. Kommissionen skal stille disse oplysninger til offentlighedens rådighed.

Vi synes også, at det er rigtigt at opfordre til, at der ydes teknisk service til udviklingslande og til lande med overgangsøkonomier, i særdeleshed bistand, som fremmer overgangen til alternative teknologier uden kviksølv, og en gradvis udfasning af anvendelsen af og udslippet af kviksølv og af kviksølvforbindelser.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning om at rykke forbuddet mod eksport af kviksølv frem til den 15. marts 2011, dvs. tre måneder før den af Rådet foreslåede dato. Kviksølvet kan stamme fra genvinding af affald (f.eks. lysstofrør og batterier), rensning af naturgas eller industribearbejdning af nonferrometaller.

Det glæder mig, at forbuddet ud over metallisk kviksølv også gælder kviksølvholdige produkter, som ikke må sælges eller markedsføres i EU, cinnobermalm og kviksølvforbindelser.

Det er ligeledes meget vigtigt, at kviksølvforbindelser, som anvendes i forskning og udvikling, inden for lægevidenskab eller til analyseformål ikke rammes af forbuddet, hvilket understreges i betænkningen.

Endelig er det nødvendigt med en sikker opbevaring som anført både i betænkningen og af Rådet. Inden endelig behandling skal kviksølvaffald opbevares midlertidigt i mere end et år i dybe underjordiske saltminer i klippeformationer eller i anlæg over jorden på en måde, der udelukker enhver risiko for menneskers sundhed og miljøet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Overordnet set støtter jeg Dimitrios Papadimoulis' betænkning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv. Ved at fremrykke datoen for eksportforbuddet til 2010 sikres en bedre sammenhæng med EU's overordnede kviksølvstrategi. Jeg støtter også udvidelsen af, hvilke typer kviksølv forbuddet omfatter. Jeg mener endvidere, at der - inden forbuddet træder i kraft - er behov for yderligere forskning inden for metoder til sikker bortskaffelse af kviksølv. Jeg stemte for betænkningen.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Der er ingen grænser for hykleriet. Kommissionen foreslår, helt korrekt, at forbyde brug af kviksølv og indføre hensigtsmæssige infrastrukturer til lagring heraf på grund af dets høje giftighed og farer for folkesundheden. Samtidig insisterer den imidlertid på at fremme energibesparende fluorescerende pærer vel vidende, at de hver indeholder mindst fem mg kviksølv, hvilket er en meget farlig mængde, hvis man tænker på, hvor mange pærer der findes i hver bolig og arbejdsplads.

Fortjeneste frem for alt. Monopolernes investeringer og fortjeneste skal beskyttes, selv om det er påvist, at det går ud over folkesundheden. EU forbyder brug af kviksølv, men tillader virksomheder at tilbyde gratis pærer, der indeholder kviksølv, for at fremme deres salg.

Ansvaret for folkesundheden lægges over på virksomhederne, som bliver bedt om at administrere indsamling af affald, selv om det er velkendt, at det havner på lossepladsen og i affaldsbeholdere, så hele samfundet og ikke kun dem, der anvender pærerne, udsættes for stor fare for forurening. Dette er i øvrigt årsagen til, at det er tilladt at sende dem på lossepladsen. For at undgå reaktioner, som vil påvirke salget, træffes end ikke de mest grundlæggende foranstaltninger til information af borgerne om risikoen for, at indholdet af disse pærer slipper ud i miljøet.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Kviksølv hører blandt de stærkeste miljøgifte. Det er et metal, der under normale betingelser er en væske med et højt damptryk. Det er ikke bionedbrydeligt og findes derfor længe i miljøet i trofiske forbindelser, der kan finde vej til den menneskelige organisme i betragtelige koncentrationer.

Industriens udvikling har medført, at kviksølv anvendes som et metal med særlige egenskaber, og det er billigt at udvinde det. Det synes at være svært at fjerne kviksølv fra produktionen af energibesparende belysning. Der skal derfor udarbejdes effektive systemer til at indsamle denne affaldstype, og der skal anvendes sikre teknologier til at genvinde affaldet med henblik på at forebygge en yderligere nedbrydning af det naturlige miljø.

En af de mest alvorlige forgiftninger med kviksølv fandt sted i Japan i 1953-1960. Indbyggerne ved Minamatabugten blev i stort omfang syge og udviste symptomer på ødelagte nerver, hvilket ofte resulterede i, at indbyggerne døde.

EU skal gøre alt for sikre, at kviksølv oplagres sikkert. Eksport af metallisk kviksølv skal forbydes.

Betænkning af Hartmut Nassauer (A6-0154/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min fortræffelige tyske kollega Hartmut Nassauers betænkning ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Jeg går ind for at tilbageføre instrumentet til det strengt fællesskabsretlige område ved at begrænse direktivets virkninger til udelukkende at gælde ved overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning og dermed overlade til medlemsstaterne at bestemme, hvilke sanktioner de vil anvende i tilfælde af overtrædelse af nævte lovgivning. Det er EF-Domstolens kloge holdning, idet den fandt, at EU kun havde beføjelser til at træffe strafferetlige foranstaltninger, hvis der foreligger et begrundet behov, dvs. i de fælles transport- og miljøpolitikker. Det bør påpeges, at i dette direktiv forpligtes medlemsstaterne til at medtage strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser af Fællesskabets miljøbeskyttelseslovgivning i deres nationale lovgivning, uden at de pålægges pligt til at gennemføre sådanne sanktioner, som kan gøres gældende i enkeltsager.

  Hanne Dahl (IND/DEM), skriftlig. - (EN) I betragtning af miljøkriminalitetens grænseoverskridende karakter mener vi, at et etableret sæt af minimumsstandarder og sanktioner vedrørende miljøkriminalitet ville være et nyttigt instrument til at opretholde en omfattende og effektiv miljøbeskyttelsesstrategi. Vi mener imidlertid ikke, at EU har eller bør have kompetence til at etablere strafferetlige foranstaltninger i søjle 1-anliggender. Derfor stemte jeg imod betænkningen i dag.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er vigtigt, at ordføreren har erkendt, at straffelovgivningen og reglerne om straffeprocessen i henhold til Domstolens afgørelse af 23. oktober 2007 (C-440/05) ikke hører ind under Fællesskabets kompetencer, som derfor hverken kan fastsætte typen eller niveauet af de strafferetlige sanktioner, der skal anvendes. Der er derfor stillet ændringsforslag til det forslag til direktiv, som Kommissionen har forelagt, og som ikke er acceptabelt.

Det er også vigtigt, at Kommissionen og Rådet har accepteret disse ændringsforslag. De insisterer ikke desto mindre på muligheden for, at fællesskabslovgiveren skal kunne pålægge medlemsstaterne en forpligtelse til at fastsætte sanktioner for at sikre den fulde effekt af de regler, der vedtages på miljøbeskyttelsesområdet.

Da medlemsstaternes rolle i hele processen ikke er blevet tilstrækkeligt afklaret, vil vi afholde os fra at stemme ved den afsluttende afstemning.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den muliggør strafferetlige sanktioner for alvorlige miljøskadelige aktiviteter. Medlemsstaterne må tage et klart standpunkt til miljøbeskyttelse og sikre en streng håndhævelse af direktivet.

Jeg stemmer især for, at der indbefattes et bilag i direktivet, som skal præcisere, hvilken lovgivning de strafferetlige sanktioner finder anvendelse på. Bilaget er afgørende for at kaste større juridisk klarhed over, hvilke dele af fællesskabslovgivningen der berøres. Det bør dække både eksisterende lovgivning, hvor dette direktiv vil give kompetence til at pålægge strafferetlige sanktioner, samt give mulighed for, at fremtidig lovgivning kan indbefattes.

Et bilag vil endvidere sikre, at direktivet begrænses udelukkende til håndhævelse af fællesskabslovgivningen og til gennemførelse af national lovgivning og ikke har nogen indvirkning på rent national lovgivning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Vi marcherer mod en fælles strafferet i EU, hvorved medlemsstaterne fratages deres suveræne eneret til selvstændigt at bestemme, hvilken adfærd de betragter som en strafbar handling, men også muligheden for at fastsætte de strafferetlige sanktioners type og omfang.

Med sin dom af 13. september 2005 i den såkaldte miljøsag tiltog De Europæiske Fællesskabers Domstol sig med magt retten til at blande sig i medlemsstaternes strafferet i tilfælde af overtrædelse af miljølovgivningen.

Nu tager vi et nyt skridt, hvor det gælder om at opstille en harmoniseret række lovovertrædelser, som skal dømmes med strafferetlige sanktioner i alle medlemsstaterne, og harmonisere disse strafferetlige sanktioner for miljøovertrædelser.

EF-Domstolen har taget magten og givet den til Kommissionen i foragt for befolkning, nationale forfatninger, parlamenter og forsvarlig anvendelse af retsreglerne.

Som tilhængere af staternes suverænitet og forsvarere af nationernes frihed og ret til selv at bestemme forkaster vi disse metoder.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Nassauer-betænkningen om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Mens materiel strafferet er og bør forblive et anliggende, som henhører under medlemsstaterne, er det også tydeligt, at miljøbeskyttelse er noget, der bedst kan koordineres på EU-plan. Det glæder mig, at kompromispakken vil gøre det muligt for EU at tage føringen inden for miljøbeskyttelse, samtidig med at de nationale retssystemers integritet respekteres.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Direktivforslaget baner vejen for at påtvinge medlemsstaterne en fælles EU-strafferet. Det anvender miljøbeskyttelse og arbejdstagernes bekymring over miljøproblemerne til at fremme indførelsen af en fælles EU-strafferet. Det ophæver endog det princip om enstemmighed blandt medlemsstaterne, som indtil nu har været gældende i strafferetlige anliggender. Dette er med til at skabe "acquis communautaire", som giver EU ret og beføjelser til at fastsætte og gennemføre strafferetlige sanktioner, når som helst det skønnes nødvendigt. I virkeligheden genindføres relevante bestemmelser i "den europæiske forfatning", og fra nu af anvendes den nye udgave under det nye navn "Lissabontraktaten", endnu før den er ratificeret og trådt i kraft. Der er tale om en farlig udvikling, der rammer befolkningerne.

Når EU får kompetence til at indføre en fælles strafferet, oven i købet uden enstemmighed blandt medlemsstaterne, ophæves en af staternes grundlæggende suveræne rettigheder, nemlig at afgøre, hvilke former for adfærd der er strafbare handlinger, og fastsætte straffens art og omfang. Ifølge forslaget kommer EF-retten således til at gælde over national ret, selv de nationale forfatningsbestemmelser, således at Europas befolkninger direkte underlægges den europæiske monopolkapital ophøjet til lov, samtidig med at der sker en drastisk indskrænkning af individets rettigheder og befolkningernes demokratiske frihedsrettigheder.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Det er vores fælles pligt at passe på miljøet. Verden opfylder dog ikke denne pligt for godt, den bagatelliserer den og skubber den ud i fremtiden.

Det Europæiske Råd besluttede i 1998 at indføre en strafferetlig beskyttelse af miljøet. Takket være det nye direktiv er der defineret et sæt overtrædelser, der skal straffes med strafferetlige sanktioner af alle medlemsstater. Jeg synes desuden, at man skal fremhæve producenternes, eksportørernes, importørernes og transportørernes ansvar for produkterne og tjenesteydelserne, så man kan undgå manipulation og fralæggelse af ansvaret.

For at kunne håndhæve de nye regler og reducere miljøkriminaliteten har vi dog behov for midler til sikring af de nødvendige ressourcer, personaleuddannelse osv. Jeg synes, at midlerne skal findes i EU-budgettet, i det mindste for de nye medlemsstater, der på kort tid skal realisere mange opgaver.

De fastlagte målsætninger kan kun opfyldes, hvis alle medlemsstater udviser solidaritet. Ellers vil de regionale forskelle blive større.

  Bogusław Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051), eftersom man kan sikre en mere effektiv anvendelse af fællesskabslovgivningen ved at indføre nye retsregler og ved at definere en minimumsliste over miljøkriminalitet, der er fælles for hele Fællesskabet.

Selv om ensartede bestemmelser er indført i alle Fællesskabets medlemsstater, håndhæves de forskelligt. Det virker fremmende for uærlige erhvervsdrivende, der udøver økonomisk aktivitet i de stater, der har de mildeste strafferetlige sanktioner for overtrædelserne. Det vedrører især EU's nye medlemsstater. Det skal fremhæves, at strafbare handlinger begået inden for rammerne af kriminelle organisationer spiller en stadig større rolle, samt at miljøkriminalitet oftere og oftere er af grænseoverskridende karakter.

Jeg er enig i ordførerens holdning om, at de retlige rammer i de fastsatte direktivforslag udgør et vigtigt skridt mod at indføre en effektiv miljøbeskyttelse, og de kan garantere, at lovgivningen om miljøbeskyttelse håndhæves ensartet og ærligt i Fællesskabet. De relevante tjenester skal modtage tilstrækkelig uddannelse for at sikre en effektiv håndhævelse af lovgivningen og en reel begrænsning af miljøkriminaliteten. Forslaget om at præcisere medlemsstaternes forpligtelser på dette område er derfor velbegrundet. Vedtagelsen af et sæt miljøovertrædelser og strafferetlige sanktioner forbundet hermed vil udgøre et meget vigtigt instrument til at sikre en ensartet håndhævelse af miljøbeskyttelsen i EU.

Betænkning af Gábor Harangozó (A6-0061/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min ungarske kollega Gábor Harangozós betænkning ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure vedrørende ændring af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget. Jeg går ind for at give dispensation til medlemsstater, som ønsker at gennemføre undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur i 2009 i stedet for 2010 på grund af den tiårige populationstælling i 2011. Jeg bifalder også alle de planlagte forenklinger.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forslaget til forordning skyldes Kommissionens nye politiske tilgang, der betyder en forenkling af lovgivningen og en bedre regulering.

Jeg er enig i Kommissionens forslag, der har til formål at forenkle procedurerne ved at formindske antallet af interne tilsyn, mens der samtidig fastholdes den nødvendige stringens fra de tidligere lovgivninger vedrørende gennemførelsen af strukturelle undersøgelser af plante- og dyreproduktionen, landbrugsarbejdet og det anvendte udstyr.

Derudover, og med henblik på forenkling, introducerer forslaget kun én ny type tilsyn, og det tvinger på ingen måde medlemsstaterne til at ændre deres administrative systemer.

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (PT) Da landbrugsstøtten stammer fra offentlige midler, er det nødvendigt at sikre, at den fordeles retfærdigt på basis af objektive kriterier. Vi er derfor enige i, at der er behov for at foretage undersøgelser, der fastlægger situationen for landbrugsbedrifterne. Gennemførelsen af disse principper må dog ikke blive endnu en bureaukratisk byrde for landmændene, især for de små og mellemstore landmænd, hvis midler er begrænsede eller ikke eksisterende. Dette må heller ikke være et middel til på grund af tekniske mangler eller andre fejl at hindre landmænd i at opnå den støtte, de har ret til, som det nogle gange er sket i Portugal med satellitgenkendelse- og identifikation.

Vi synes derfor, at det er positivt, at ordføreren anerkender de betydelige metodologiske og tekniske vanskeligheder i mange medlemsstater, og at han insisterer på behovet for, at Kommissionen yder dem den nødvendige tekniske bistand og rådgivning om satellitgenkendelse af landbrugsbedrifterne. I denne forbindelse vil vi også gerne henlede opmærksomheden på behovet for, at medlemsstaternes myndigheder garanterer adgangen til de data, der indsamles med satellit, og sikrer, at de kun anvendes til de planlagte formål.

Betænkning af Sylvia-Adriana Ticău (A6-0087/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min rumænske kollega Silvia-Adriana Ţicăus betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.

Det tidligere direktiv 96/26/EF om adgang til vejtransporterhvervet og de tilhørende fire forordninger om adgang til transportmarkedet har efter ophævelse af prisreguleringen på det internationale vejtransportmarked nogle år tidligere formet det indre marked for vejtransport, dog med minimal transportkvalitet, mens den med forordningerne iværksatte åbning af markedet har fremmet konkurrencen.

Erfaringen viser, at disse foranstaltninger bliver håndhævet uhensigtsmæssigt eller uensartet, fordi de er uklare, mangelfulde eller ikke er tilpasset udviklingen i sektoren. Niveauet for overvågning og kontrol af virksomhederne er ikke ensartet i de forskellige medlemsstater, og det faglige kvalifikationsniveau og kravet til finansiel stabilitet varierer stærkt. Det var derfor yderst påkrævet at lovgive herom og stille betingelser om hæderlig vandel, økonomisk grundlag og faglig kompetance og indføre gensidig anerkendelse af visse nødvendige dokumenter for at opnå tilladelse til at udøve erhvervet.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Uanset kritikken af visse aspekter i dette forslag til forordning bør man ikke analysere indholdet uden at tage hensyn til dens "rolle" i forbindelse med den stigende liberalisering af den internationale vejtransport af gods og passagerer, som er fremmet af Kommissionen og af EU-institutioner med medbestemmelsesret, nærmere bestemt Europa-Parlamentet og Rådet.

Denne centrale tanke understreges faktisk i selve Kommissionens præsentation af forslaget, hvor der står, at "det indre marked for vejtransport er formet af direktiv 96/26/EF, der handler om adgang til vejtransporterhvervet, og de fire forordninger, der handler om adgang til transportmarkedet, samt endelig af den deregulering af priserne i international vejtransport, der blev gennemført nogle år før." Med andre ord fastsattes der fælles krav for adgang til erhvervet, mens konkurrencen er blevet fremmet af den markedsåbning, forordningerne har tilrettelagt.

Som vi understregede det i forbindelse med den forordning, der fastsætter fælles regler om adgang til markedet for international godstransport ad landevej, har nærværende forslag til formål at øge den internationale vejtransport ved at forsøge at fremme en større konkurrence mellem de forskellige operatører inden for en sektor, der allerede er bebyrdet med mange og store omkostninger for dens arbejdstagere.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Det er vigtigt at harmonisere de relevante eksisterende bestemmelser for at optimere trafikken i EU. Desuden er en forordning mere målrettet i denne kontekst end et direktiv.

Bestemmelserne om vejtransporterhvervet skal opfylde nøje fastlagte kriterier for at opnå størst mulig sikkerhed på vejene. Disse bestemmelser skal omfatte såvel betingelserne som sanktionerne.

Det er centralt at overvåge og kontrollere data, idet der dog skal være sikret beskyttelse af personrelaterede data. Det er overordentligt vigtigt at sammenkæde de enkelte staters elektroniske registre, som indeholder oplysningerne, for at sikre, at forordningen kan komme til at nytte ved hjælp af sammenlignelige data.

Jeg afviser på det bestemteste ændringsforslag 7 og 102, som indeholder en forringelse af seksdagesreglen. Betænkningen kan således ikke indeholde en genindførelse af den allerede afviste 12-dagesregel.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fru Ţicăus betænkning er en del af den pakke af foranstaltninger, der sammen med de to andre betænkninger har til formål at regulere vejtransporten.

Denne aktivitet er særdeles vigtig for det europæiske økonomiske samarbejdsområde, da den muliggør det åbne og konkurrencedygtige marked, vi er så stolte over i dag.

Med dette nye forslag skal virksomhederne ansætte en transportleder med en certificeret uddannelse, som skal være ansvarlig for ledelsen af virksomhedens transportaktiviteter. De allerede fastsatte betingelser for adgang til erhvervet - egnethed, økonomisk grundlag og faglige kvalifikationer - skal fastholdes.

Denne omformulering har til formål at gøre den gældende lovgivning mere forståelig og krævende med hensyn til sikkerheden og effektiviteten i forbindelse med udøvelsen af dette erhverv.

Jeg glæder mig også over ordførerens indsats for at øge ansvaret i form af sikkerhed og garantier og forpligtelser i forbindelse med denne økonomiske aktivitet samt foranstaltningerne om faglige kvalifikationer, der omfatter en krævende uddannelse og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og godkendelser.

Betænkning af Mathieu Grosch (A6-0038/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min fortræffelige kollega Mathieu Groschs betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel med henblik på at slå de eksisterende tekster sammen. Adgangen til markedet for international godskørsel og cabotagekørsel reguleres for øjeblikket af gamle forordninger og direktiver. I det indre marked er den internationale transport mellem medlemsstaterne fuldstændig liberaliseret, men der gælder fortsat visse begrænsninger for cabotagekørsel. Jeg glæder mig over, at reglerne bliver præciseret og forenklet, og over, at sanktionerne for overtrædelser begået i andre medlemsstater end etableringsmedlemsstaten strammes.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er endnu et skridt og endnu et instrument, der har til formål at øge liberaliseringen af den international godstransport ad landevej ved at fremme en større konkurrence mellem de forskellige operatører inden for en sektor, der allerede er bebyrdet med mange og store omkostninger for dens arbejdstagere.

Et af formålene er at finde en måde at få inddraget cabotagekørsel ad landevej - med andre ord gennemførelse af op til tre på hinanden følgende transportaktiviteter på en international rejse, såfremt de gennemføres i en periode på syv dage - på et marked, der allerede er så liberaliseret, at det vil få alvorlige følger for de nationale operatørers finansielle situation og overlevelse.

Beslutningen vil også få negative følger for arbejdstagerne inden for godstransporten. Dette fremgår f.eks. af forslaget fra et flertal af Europa-Parlamentet om at fjerne ordet "arbejdstid" og blot henvise til ordene "køretid" og "hvilepauser". Der tillades med andre ord en længere arbejdstid, hvilket har betydning for arbejdstagernes arbejdsforhold og sikkerhed. Hvis vi tager hensyn til Domstolens nylige afgørelser, vil ikke engang en henvisning til direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere beskytte arbejdstagerrettighederne inden for dette erhverv.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (KOM(2007)0265 - C6-0146/2007 - 2007/0099(COD)).

Jeg er enig med ordføreren i, at Kommissionens forslag tager sigte på at forenkle og præcisere reglerne for vejgodstransport.

Jeg støtter Mathieu Groschs betænkning, der har til formål at sikre, at medlemsstater, der grænser op til hinanden, har mulighed for at indgå aftaler om yderligere åbning af deres markeder for cabotagekørsel.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for Mathieu Groschs betænkning om adgang til markedet for godskørsel. Gennem en sammenlægning af de eksisterende forordninger og direktiv 2006/94/EF forenkles og forbedres adgangen til markedet for godskørsel.

Jeg er enig med ordføreren i, at begrænsningerne for cabotagetransporter skal lettes og tilpasses den grænseoverskridende godstransport i det indre marked. Det kræver en klar definition af cabotage for at sikre en fælles fremgangsmåde.

Ganske vist bør tomkørsler undgås af hensyn til miljøet og effektiviteten, og cabotage bør med de i betænkningen nævnte begrænsninger også støttes på hjemvejen, men man må ikke glemme, at det samtidig betyder en svækkelse af jernbanen.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi stemmer imod betænkningen om adgang til vejtransport, fordi den liberaliserer markedet for vejtransport i Fællesskabet og giver internationale transportvirksomheder adgang til national transport. Den internationale og nationale vejtransport af gods og passagerer overgives således til monopolvirksomhederne, med katastrofale følger for de små og mellemstore transportvirksomheder og især for arbejdstagerne og chaufførerne, som bliver ofre for endnu større udnyttelse fra monopolkoncernernes side.

Europa-Parlamentets forslag bevæger sig i en endnu mere reaktionær retning end Kommissionens, da det fjerner selv de minimale restriktioner, der er foreslået, og kræver fuld liberalisering af markedet for international og national transport.

Muligheden for ubegrænset lastning og omlastning i medlemsstaterne og ubegrænset ophold for køretøjer og personale i andre medlemslande, efter udførelse af rent national transport, har til formål at mindske arbejdsomkostningerne, omgå arbejdstagernes lønmæssige, arbejdsmæssige og forsikringsmæssige rettigheder inden for international transport og fremme koncentrationen af aktiviteter på store multinationale virksomheder, som uhindret vil plyndre sektoren og underminere tjenesteydelsernes kvalitet.

Derfor bør det mødes med stærke protester fra arbejderbevægelsen, som vil nægte at adlyde og underkaste sig EU's arbejder- og befolkningsfjendtlige politik.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forslaget indgår i en pakke af foranstaltninger på vejtransportområdet. I dette tilfælde har forslaget til formål at forbedre sammenhængen i fællesskabslovgivningen med hensyn til den internationale godstransport ad landevej ved at sammenskrive de to nuværende forordninger for at opnå en større effektivitet ved anvendelse af reglerne og for at præcisere og fremme anvendelsen af cabotagebegrebet. Det fastsætter ligeledes foranstaltninger til at forenkle og standardisere EU-godkendelsen og førerattesten for på denne måde at reducere de administrative omkostninger og forsinkelser, især i tilfælde af landevejskontroller.

Medlemsstaterne får også mulighed for at styrke deres kommunikationssystemer, hvilket vil fremme kendskabet til de overtrædelser, som er blevet begået af et transportfirma i den medlemsstat, hvor det er etableret. Jeg synes, at denne tekst er særdeles vigtig for videreudviklingen af denne aktivitet på det europæiske marked, og jeg tror, at den vil give den den nødvendige effektivitet, regulering og struktur til at kunne operere på et åbent, reguleret og fair marked.

Betænkning af Fiona Hall (A6-0077/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen af min britiske kollega Fiona Hall, som har gjort et godt stykke arbejde og til førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure ændret forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (MSS). Som ordfører for min politiske gruppe, PPE-DE, har jeg kæmpet for, at tjenesterne dækker EU's geografiske område optimalt. Jeg er glad for at have fremmet kravet om, at ansøgerne forpligter sig til, at det foreslåede system dækker mindst 60 % af medlemsstaternes samlede landområde fra datoen for tjenestens start. Desuden skal det foreslåede system leveres til alle medlemsstaterne og til mindst 50 % af befolkningen og mindst 60 % af hver enkelt medlemsstats samlede landområde på det tidspunkt, der er angivet af ansøgeren, men ikke senere end syv år fra datoen for tekstens offentliggørelse. Endelig skal ansøgerne forpligte sig til at give tilladelse til, at de foreslåede mobile satellittjenester stilles til rådighed til civilbeskyttelse og katastrofehjælp.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er positive aspekter i denne betænkning, som vi hilser velkommen, især forslagene om betydningen af, at de mobile satellittjenester dækker områder uden for de største byområder i medlemsstaterne, og at de yder den bedst mulige service for at mindske den digitale kløft, samt argumentet om, at de foreslåede mobile satellittjenesters dækningsområde fra starten af skal fastsættes på et tilstrækkeligt højt niveau, så disse systemers dækningskapacitet forøges.

Vi kan dog ikke se bort fra den kontekst, som disse forslag er blevet fremsat i, dvs. liberaliseringen af og fremskridtene på det indre marked for telekommunikation. Derfor kan vi ikke stemme for denne betænking.

Vi er heller ikke enige i, at medlemsstaterne skal opgive deres nationale ret til at tildele radiofrekvenser, da de mobile satellittjenester har et omfattende "foootprint"-område, hvilket gør det vanskeligt at hindre interferens på tværs af de nationale grænser. Kommissionens beslutning fra februar 2007 anerkendte faktisk, at medlemsstaterne skal beholde retten til at godkende driften af supplerende jordbaserede komponenter placeret på deres egne territorier.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Betænkningen om udvælgelse og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester, handler om, hvordan vi leverer et fælles europæisk satellittjenestesystem, hvilket er et vigtigt element med hensyn til at styrke EU's fortsatte konkurrenceevne inden for avanceret teknologisk forskning og industri. Det er en god betænkning, hvori der fokuseres på, hvordan dette arbejde kan forbedres. Der er imidlertid ét afgørende spørgsmål vedrørende tjenestens dækning, som udgør et problem set ud fra et svensk synspunkt, eftersom kompromiset endte på 60 % af EU's landområde. Det betyder, at der er dele af Sverige, som ikke bliver dækket, hvilket er negativt i forhold til udviklingen af teknologi og forskning. Jeg har derfor undladt at stemme.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Vedtagelsen af denne beslutning er et afgørende skridt mod et forstærket indre marked for elektronisk kommunikation.

Målsætningen er ligetil, nemlig at give alle højhastighedsadgang til internet og levere mobile multimedietjenester og civilbeskyttelsestjenester i tilfælde af naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe.

De iværksatte midler er på højde med vores medborgeres forventninger bl.a. til internetadgang, eftersom 50 % dækning af befolkningen og mindst 60 % af hver enkelt medlemsstat jo er en garanti for at kunne mindske den digitale kløft effektivt også til fordel for landdistrikterne.

Beslutningen kommer så meget mere belejligt, som den bidrager til en mere harmoniseret radiofrekvensforvaltning på europæisk plan, da frekvensressourcerne som bekendt er mere og mere sparsomme.

Den udtrykker desuden alle medlemsstaternes ønske om at give telekommunikationsindustrien mulighed for at opbygge et europæisk marked for tjenester, som hidtil har været splittet for meget op.

Til syvende og sidst må MSS blive en succes både for industrien og for en styrket kulturel mangfoldighed og mediepluralisme.

Betænkning af Klaus-Heiner Lehne (A6-0101/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Klaus-Heiner Lehnes intiativbetænkning om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision som svar på Kommissionens meddelelse om samme emne.

Som mine kolleger glæder jeg mig over Kommissionens overordnede formål, som går ud på at mindske de administrative byrder for virksomhederne i Europa. Men det må ikke ske på bekostning af retssikkerheden eller den regnskabsmæssige sikkerhed nu, hvor små og mellemstore virksomheder begynder at slå igennem i det indre marked. Jeg bifalder, at Parlamentet ikke godkendte forslaget om at forhøje de i meddelelsen nævnte tærskler for mikroselskabernes fritagelse for de fællesskabsretlige krav til regnskabsførelse, revision af årsregnskaber og offentliggørelse. Endelig er jeg glad for, at Parlamentet vedtog et ændringsforslag, som jeg stillede i udvalget, men som ikke blev godkendt, om at afholde en høring om nødvendigheden og muligheden af at oprette et reguleringsorgan vedrørende regnskabsføring og revision.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemte for Klaus-Heiner Lehne-betænkningen om enklere erhvervsbetingelser for selskaber, fordi jeg var overbevist om, at der var behov for "nye" reformer inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision. Selskabsretten er nu under stærk og, efter min mening, positiv indflydelse af EU-lovgivningen. Vi må forhindre, at dette medfører unødvendige og overdrevent bureaukratiske krav, og undgå, at EU-lovgivningen overlapper den allerede gældende nationale lovgivning.

Disse reformer skal have til formål at gøre de gældende regler lettere tilgængelige og at reducere de bureaukratiske og administrative byrder, især inden for revision. En forenkling vil være til stor fordel for virksomhederne, især SMV'erne, der som regel ikke har store juridiske afdelinger og regnskabsafdelinger. Jeg er overbevist om, at forståelige regler, som er lette at anvende, først og fremmest vil medføre, at loven overholdes. Således vil man samtidig, gennem klare regler, som er lette at identificere, fremme et positivt og aktivt økonomisk miljø.

Jeg mener, at det stykke arbejde, som både det deltagende udvalg og ordføreren, hr. Lehne, har udført, har resulteret i et rimeligt kompromis mellem kravet om at overholde subsidiaritetsprincippet og etableringen af en harmoniseret løsning for medlemsstater, som deltager i en fælles indsats for at forenkle selskabsretten på EU-plan.

Vi må undgå at skabe bureaukratiske forhindringer, som hæmmer dynamikken og iværksættelsen, så de er ved at kvæles.

  Sharon Bowles (ALDE), skriftlig. - (EN) Ændringsforslag 11d opfordrer til, at punkt 26 skal udgå. Der er to mulige måder at fortolke punkt 26 på. Nogle er bekymrede for, at det kunne forstås som en opfordring til "én aktie, én stemme", og har af den grund stemt for, at punktet skal udgå. Sådan fortolker jeg det ikke. Punktet henviser specifikt til "særlige individuelle hindringer for kapitalens frie bevægelighed" og henviser til en bestemt afgørelse vedrørende Volkswagen. Min fortolkning af dette er, at punktet lægger op til, at Kommissionen kan afhjælpe særlige, og ekstreme, protektionistiske foranstaltninger. Derfor stemte jeg imod dette ændringsforslag og dermed for bevarelsen af dette punkt som modstand mod protektionisme.

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Jeg er tilhænger af at forenkle rapporteringsprocedurerne og kommunikationsformerne mellem den offentlige forvaltning og de erhvervsdrivende. De bureaukratiske krav til de erhvervsdrivende er for tiden absurd komplekse. Betænkningens formål er at gøre kommunikationen enklere, og den anbefaler desuden at indføre XBRL-formatet, der er et åbent format. Det er altså tilgængeligt for selv de mindste firmaer.

Jeg har derfor besluttet at støtte betænkningen.

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine britiske konservative kolleger ønsker at gøre det klart, at vi er stærke modstandere af denne betænknings punkt 23, som støtter etableringen af et "fælles konsolideret selskabsskattegrundlag" i EU.

Vi har imidlertid mange gange gjort vores politik inden for dette område klar, og balancen i resten af betænkningen med hensyn til at fremme en forenkling af forretningsreglerne giver vi vores støtte til, hvilket er grunden til denne præcisering.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Overordnet har betænkningen til formål at forenkle og reducere fællesskabslovgivningen med det argument, at det især kommer de små og mellemstore virksomheder til gode. Det er rigtigt, at der kan være visse positive aspekter ved denne forenkling. Og normalt støtter vi forenklingen af foranstaltninger inden for selskabsretten, såfremt det formindsker bureaukratiet. Vi kan dog ikke stemme for en betænkning, der på den ene side opfordrer til forenkling, men som på den anden side opfordrer til fastsættelse af nye EU-lovrammer.

De følgende forslag i betænkningen foranledigede os til at undlade at stemme på grund af deres tvivlsomme og negative indhold: At lovgive om en eventuel koordinering mellem medlemsstaternes skattemyndigheder for at harmonisere de informationer, som virksomhederne anmodes om, revisionen af statutten for det europæiske selskab for at bringe den mere i tråd med resten af EU-lovgivningen, fastsættelsen af en ny lovramme for virksomhederne og tilvejebringelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag med den begrundelse, at det ville gøre statutten for det europæiske selskab mere nyttig og effektiv.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. - (PL) Kommissionens meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision foreslår midler til reducering af de administrative byrder og sikring af, at de europæiske firmaer har mulighed for effektivt at konkurrere på verdensplan. Ikke nok med at medlemsstaterne ikke udnytter de valgfrie afbureaukratiseringsforanstaltninger, hvormed de ikke lader fællesskabsrettens forenklingsmuligheder komme virksomhederne til gode, men de erstatter ofte eksisterende fællesskabsbestemmelser med strengere nationale bestemmelser.

Kommissionen skal derfor koncentrere sig om at tilskynde medlemsstaterne til at harmonisere klassifikationen af rapporteringskravene for finansielle oplysninger og udnytte de nye teknologier med henblik på at begrænse udgifterne. Løsningen forbundet med et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil desuden gøre statutten for det europæiske selskab mere nyttig og effektiv. Jeg er endvidere tilfreds med, at direktivet ikke skal anvendes over for mikroselskaber i forbindelse med regnskabsførelse, hvormed de fritages for de fællesskabsretlige krav til regnskabsførelse, revision af årsregnskaber og offentliggørelse.

De foreslåede løsninger er gode, men det er fortsat nødvendigt at forenkle EU's selskabslovgivning og gennemføre den effektivt i medlemsstaterne, så de europæiske virksomheder med succes kan konkurrere på det stadig mere krævende globale marked.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede hr. Lehnes betænkning om enklere erhvervsbetingelser for selskaber. EU har en altafgørende rolle at spille med hensyn til at sikre, at virksomheder opererer i et konkurrencepræget klima, men ofte ser virksomheder og medlemsstater sig forhindret af overdrevent komplicerede regler. Tiltag til at forenkle erhvervsbetingelserne er derfor velkomne.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for denne betænkning, men jeg skønner, at vi bør gennemføre mere omfattende foranstaltninger til at sikre enklere europæiske erhvervsbetingelser.

Jeg henviser især til de problemer, man møder, når man etablerer en virksomhed. Eurostat viser, at den tid, det tager at imødekomme alle de administrative formaliteter for etablering af en virksomhed i de forskellige medlemsstater, varierer mellem én dag og flere måneder. Nogle medlemsstater lå endvidere langt under OECD's gennemsnit på ranglisten over muligheden for at drive forretning i forskellige lande i verden. Sidst, men ikke mindst, forhindrer de forskellige selskabsretlige regler i de 27 medlemsstater kapitalens tværnationale bevægelighed og iværksættelse af nye virksomheder i andre medlemsstater end oprindelseslandet.

Jeg mener, at disse to elementer er centrale i forbindelse med at nå Lissabonstrategiens mål om økonomisk vækst, og disse bør derfor fremmes yderligere via den europæiske selskabsretlige lovgivning.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! EU opfattes ikke som et sted med regler, der gør det nemt at drive forretning. Det generelle indtryk er vist snarere, at EU sammenlignet med globale standarder er et sted med for mange regler, hvilket især skaber problemer for de små virksomheder. Hvert skridt mod at forenkle lovgivningen skal derfor bydes velkommen, og dette varsles i Kommissionens meddelelse af 10. juli 2007. Forenklingens vigtigste og mest eftertragtede effekt skal være at tilskynde små firmer til at være aktive på det fælles europæiske marked, som hidtil kun i begrænset grad har været tilgængelig for nye virksomheder fra Central- og Østeuropa.

Med henblik på at opfylde dette mål er det ikke tilstrækkeligt at ophæve de unødvendige bestemmelser, hvilket Kommissionen foreslår i to varianter, for det er også nødvendigt at harmonisere de nationale lovgivninger. Det betyder dog ikke, at skatterne skal harmoniseres, hvilket foreslås i en "blød" form i stk. 23 i hr. Lehns betænkning i forbindelse med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Ordføreren støtter den anden af de valgmuligheder, som Kommissionen foreslår, og den er den mest beskedne. Når man tager EU's hidtidige lovgivningstilbøjeligheder i betragtning udgør det alligevel en ændring af den negative tendens, der helt sikkert har medført, at de europæiske firmaers muligheder er blevet reduceret på det globale marked.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) I Kommissionens meddelelse tages fundamentale spørgsmål op, som vil være afgørende for den europæiske politik vedrørende selskabsret og regler om regnskabsførelse. Lehne-betænkningen indeholder gode svar, som også jeg godkender. Der er imidlertid ét problematisk punkt, hvor Kommissionen foreslår indførelsen af kategorien mikroselskaber. Det drejer sig om mindre virksomheder under en vis tærskel, som skulle fritages for de europæiske forpligtelser, hvad angår regnskabsførelse og revision af årsregnskaber. Lehne-betænkningen støtter denne fremgangsmåde og foreslår endda, at tærsklerne forhøjes. I Belgien ville 75 % af virksomhederne hermed blive fritaget for de eksisterende gennemskuelighedskrav. Afskaffelsen af regnskabsførelsessystemet for små virksomheder ligner ved første øjekast en stærk forenkling, men vil i betragtning af betydningen af de finansielle oplysninger for alle involverede (f.eks. långivere) åbne døren for større administrativt bureaukrati og højere omkostninger. Eftersom der ikke vil være en almindeligt accepteret regnskabsførelse, vil virksomheder blive anmodet om på forskellige måder at stille oplysninger à la carte til rådighed. Desuden fratager de sig selv et nyttigt instrument til intern kontrol med virksomheder, hvilket i hvert fald er vigtigt for en SMV. Jeg stemte derfor hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

Betænkning af Britta Thomsen (A6-0165/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Til trods for voksende adgang til højere uddannelse og flere kvindelige kandidater fra højere læreanstalter observerer vi stadig en lav repræsentation af kvinder i de højeste akademiske stillinger. Selv om kvinder udgør flertallet blandt universitetslærerne (over 50 %), har de generelt lave stillinger.

Jeg støtter, at man tager hensyn til familiens behov ved at gøre det muligt at indføre fleksible arbejdstimer, bedre børnepasning og adgang til social sikring i udlandet samt sikring af en forældreorlov, der skaber valgfrihed for mænd og kvinder. De pauser, som kvinder laver i deres videnskabelige karriere som følge af fødsler, må ikke påvirke deres videre erhvervsmuligheder negativt, for ellers har mændene en fordel, når de ønsker at gøre karriere inden for videnskab.

Jeg har støttet Britt Thomsens betænkning, da jeg synes, at man skal berøre forhold forbundet med kønsstereotyper, der fortsat findes i mange EU-stater.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Britta Thomsens betænkning om kvinder og videnskab, da jeg synes, at det er nødvendigt at fremme begge køns lige adgang til videnskabelige karrierer. Faktorer så som stereotyper, der associeres med bestemte videnskaber, eller de hindringer, der opstår som følge af, at det er vanskeligt at forene familielivet og arbejdslivet, medfører en lang række ulemper og vanskeligheder for de kvindelige videnskabsmænd og forskere og udelukker mange kvinder fra den videnskabelige forskning.

Forskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til deres tilstedeværelse på de ledende poster inden for den akademiske og videnskabelige verden, de respektive lønninger eller ønsket om et familieliv gør det nødvendigt at træffe foranstaltninger, der modvirker disse kønsbetingede stereotyper inden for videnskaben for at kunne tiltrække kvinderne til en videnskabelig karriere og fjerne de nuværende uligheder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi ved, at der er flere kvinder end mænd på de højere uddannelser, men når det drejer sig om at vælge en forskerkarrierer, overgås antallet af kvinder af antallet af mænd. Det stigende antal kvinder på de højere uddannelser fører ikke til en tilsvarende stigning i forholdet mellem kvinder og mænd inden for visse akademiske områder eller erhverv, og det fjerner heller ikke lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Som fremhævet af ordføreren er kvindelige forskere stadig en minoritet inden for den offentlige sektor og på uddannelsesområdet, og i EU udgør kvinderne inden for de to sektorer et gennemsnit på 35 %. I alle landene har disse to sektorer en meget højere andel af kvindelige forskere end den private sektor, hvor EU-gennemsnittet ikke overstiger 18 % kvinder. Der er dog store forskelle landene imellem. De lande, der har færrest kvindelige forskere inden for det private erhvervsliv, er Tyskland (11,8 %), Østrig (10,4 %) og Nederlandene (8,7 %), hvilket står i kontrast til lande som Litauen, Bulgarien og Rumænien, hvor andelen af kvinder er over 40 %. Fordelingen af mandlige og kvindelige forskere på de store forskningsområder udviser meget store forskelle. Blandt de mandlige forskere på de højere uddannelser arbejder 54 % inden for det naturvidenskabelige og ingeniørmæssige område mod kun 37 % af de kvindelige forskere.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Bedre adgang for kvinder til aktiviteter inden for forskningsområdet er, som ordføreren anfører, af afgørende betydning. Hvordan vi når frem til dette resultat i hvert enkelt land, er på den anden side noget, der varierer afhængig af landets kultur og andre særlige forhold. Problemet kommer til udtryk på forskellig vis i EU's 27 medlemsstater, og derfor har vi også brug for forskellige løsninger. Det er ikke muligt at generalisere kvinders situation i alle 27 medlemsstater. Junilistan er overbevist om, at vejen til ligestilling i praksis skal fastlægges på nationalt plan.

Vi har derfor valgt at stemme imod betænkningen.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som kvindelig professor, der i årevis har arbejdet på et polsk universitet, kender jeg spørgsmålets vigtighed og støtter derfor Britt Thomsens betænkning. Betænkningen gør et interessant opgør med den kønsbetingede forskelsbehandling inden for forskningsverden, den identificerer sociale, kulturelle og økonomiske hindringer, der medfører, at kvinder fortsat er underrepræsenteret inden for videnskaben.

Der findes ikke ret mange af os i den statslige sektor og på højere læreanstalter (35 %) og kun 18 % i den private sektor. Hvordan skal vi opbygge et videnbaseret samfund, udvikle den europæiske forskning og økonomi, møde Lissabonstrategiens udfordringer og opfylde europæernes forventninger her i starten af det 21. århundrede uden kvinder inden for videnskaben? Man skal skabe betingelser, der i højere grad gør det muligt for kvinder at blive del af det videnskabelige liv, betingelser, der ikke blot åbner dørene til de akademiske laboratorier, men også til de højeste akademiske stillinger. Det er forkasteligt, at kvinder har tre gange mindre chance for at blive udnævnt til professor end mænd i videnskabsverden, hvor forfremmelse afgøres af faglige præstationer. Og dette kan ikke blot forklares med deres større engagement i familielivet.

Det er svært at indføre en ligestillingspolitik på de europæiske universiteter, når kvinderne så sjældent deltager i deres beslutningsorganer. Man kan nøjes med at henvise til det skammelige eksempel med Det Europæiske Forskningsråd, hvor kun fem af 22 medlemmer er kvinder!

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet stiger systematisk i hele EU. Polen er ikke en undtagelse her, men kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i Polen er forsat under EU-gennemsnittet. Jeg vil dog gerne understrege, at polske kvinder meget oftere indtager lederstillinger end kvinderne i Vesten.

Kvinders erhvervsaktivitet er meget vigtigt for mig. Kvindelige videnskabsfolks situation skal også ses i denne forbindelse, da den er sammenlignelig med situationen delt af alle kvinder, der skal forene erhvervsrelaterede forpligtelser med familielivet.

Jeg synes dog ikke, at paritetsfastsættelse er vejen frem til at øge antallet af kvinder på arbejdsmarkedet. Ansættelse skal først og fremmest afhænge af de kvalifikationer og kompetencer, som kvinder besidder takket være passende uddannelse. Forslagene om at skabe større gennemskuelighed i ansættelsesprocedurer, konkurrencer forbundet med lederstillinger eller tildeling af stipendier til forskning synes dog at være berettigede. Disse ændringer skal dog ledsages af reformer på arbejdsmarkedet.

Videnskaben skal støttes i EU. Som følge af videnskabens store betydning for den økonomiske udvikling, skal vi gøre reklame for videnskabelige og teknologiske universitetsuddannelser som attraktive studieretninger for begge køn. Vi skal derfor fokusere på at tilskynde unge til at påbegynde denne slags studier.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for Britta Thomsens betænkning om kvinder og videnskab, da kvinder fortsat er underrepræsenteret inden for videnskaben. Betænkningen indeholder vigtige modeller for et afbalanceret forhold mellem kvinder og mænd på det akademiske område.

Her skal fremme af kvinders akademiske karriere spille en central rolle. I denne forbindelse er det vigtigt at overvinde kønsstereotyperne. Den aktuelle tilskrivning af kvindelige og mandlige attributter til de enkelte videnskabelige discipliner forhindrer et afbalanceret forhold mellem kønnene.

Ved hjælp af nye programmer og ansættelsesprocedurer kan man opnå, at det er ansøgerens kompetencer, der er i fokus, ikke hans eller hendes køn. Tilsvarende skal gælde for mulighederne for at avancere og for aflønningen. Et ikkebindende mål på mindst 40 % kvinder og 40 % mænd er en måde at mindske ulighederne mellem kvinder og mænd på det videnskabelige område på, idet ansøgerens kompetencer altid skal være det centrale.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om kvinders situation inden for forskning, som jeg mener er afgørende for at nå Lissabonstrategiens mål om vækst og beskæftigelse.

I de nye EU-medlemsstater udgør antallet af kvindelige forskere ca. 40 %, sammenlignet med de vestlige lande, hvor antallet er ca. 11 %, men beklageligvis er en meget stor procentdel af disse beskæftiget inden for områder, hvor udgifterne til forskning og udvikling er blandt de laveste.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på betydningen af artiklen om at integrere familieaspektet i form af mulighed for fleksible arbejdstider og bedre børnepasningsmuligheder for at forene familie- og arbejdsliv.

Jeg mener, at en hurtig gennemførelse af bestemmelserne i denne betænkning udgør en vigtig støtte til målet om, at 25 % af kvinderne inden for forskning skal have ledende stillinger inden udgangen af 2010.

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Da jeg af helbredsårsager ikke har mulighed for at deltage i forhandlingen, vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg har stemt for denne betænkning. Det har jeg gjort, fordi det er en fremragende og meget komplet betænkning, der omhandler alle de vigtige spørgsmål for at opnå en afbalanceret tilstedeværelse af mænd og kvinder inden for det videnskabelige og teknologiske område.

Den kommer også på et godt tidspunkt, for når EU har brug for 700.000 nye forskere for at nå sine målsætninger for 2010, er tiden inden til, at Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter de specifikke foranstaltninger, der er omhandlet i betænkningen, for at rette op på dette misforhold.

Der er en ligelig fordeling af uddannelse og meritter blandt mænd og kvinder. I dag går der desuden flere kvinder end mænd på vores universiteter, og kvinderne opnår endda bedre resultater. Det foreligger der objektive data for.

Ydermere burde ikke mindst regeringerne være interesserede i en større deltagelse af kvinder inden for videnskab og teknologi, eftersom det hverken er klogt eller effektivt kun at bruge halvdelen af hjernerne.

Jeg glæder mig over, at Parlamentet endelig har taget ordentligt fat på dette spørgsmål.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Falske sandheder, fejlagtige påstande, kønsdiskriminerende udtalelser, som primitivt fordømmer mænd, det er kort og groft fortalt substansen i den forelagte betænkning.

Ligestilling mellem mænd og kvinder og en bedre integration af kvinder i erhvervslivet kan ikke tvinges autoritært igennem. Der kan kun komme negative og kontraproduktive resultater ud af det.

Ganske vist er der utallige eksempler på forsinket integration, lønforskelle og manglende karriereprofil blandt kvinder, navnlig inden for den videnskabelige sektor og forskning.

Men endnu en gang er det gennem samordning, indførelse af tvangfrie foranstaltninger, som tilskynder unge piger til at vælge videregående og videnskabelige uddannelser, og aktiv opbakning af kvinder i hele deres karriereforløb, kvindernes stilling i samfundet endelig vil blive forbedret.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Der gøres i Britta Thomsens betænkning opmærksom på, at kvindelige forskere er i mindretal i EU. De har mindre finansiel og karrieremæssig sikkerhed, og de straffes i stigende omfang for deres familiemæssige ansvar. Dette er en alvorlig sag, både principielt og hvad angår praktiske konsekvenser. Moderne økonomier - og demokratier - har ikke råd til at give fremtrædende akademikere negativ særbehandling. Jeg stemte derfor for betænkningen.

Ikke desto mindre vil jeg gerne påpege, at nogle dele af betænkningen ikke blev sat til afstemning, og jeg har svært ved at se, hvordan dette kan være rimeligt. I punkt 7 anmodes der om, at der tages hensyn til alder som kriterium for ekspertise sammenholdt med den pågældende forskers familiemæssige situation, herunder antal pårørende. Jeg tror, dette ville være vanskeligt at gøre gældende i praksis, og det ville måske end ikke virke efter hensigten. Der er altid en risiko forbundet med at forenkle kønsrollerne og tale om "kvaliteter, som synes at være mere fremherskende hos kvindelige forskere" eller at skabe absolutte standarder til at evaluere forskeres præstation.

På den anden side giver jeg min fulde støtte til opfordringen til at indføre ikkebindende mål om, at begge køn repræsenteres med mindst 40 % hver i forskellige typer af videnskabelige udvalg. Jeg er også enig i kritikken om, at EU sommetider sigter for lavt, når det kommer til ligestilling. Politikken om tilstedeværelse skal ikke undervurderes - men det må ikke blive til en religion.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) Kvinder har en stor andel i udviklingen af videnskab. Et fremragende eksempel herpå er den polske nobelprismodtager i fysik og kemi Maria Skłodowska-Curie. Et universitet, sygehuse og gader bærer denne forskers navn.

Når kvinder vælger den videnskabelige karriere, møder de større udfordringer, end mændene. Det skyldes bl.a. fødsler og opdragelse af børn. Man skal derfor støtte kvindelige forskere ved at udarbejde særlig gode betingelser for barselsorlov, særlige stipendier til kvinder, der opdrager børn og forsker samtidig.

Man bør dog ikke, hvilket foreslås i dagens beslutningsforslag, kræve en procentuel repræsentation af kvinder blandt videnskabelige ansatte eller forskellige former for udvalg med henblik på at sikre ligestilling. Køn skal ikke være afgørende for den videnskabelige karriere eller det videnskabelige arbejde. Valg, evner og den pågældende persons evner skal i stedet være afgørende.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg vil gerne takke fru Thomsen for hendes betænkning, hvori der sættes fokus på en særlig type forskelsbehandling af kvinder inden for videnskab og forskning. Selv om kvinder udgør over 50 % af de studerende i EU, indtager de kun 15 % af de højere akademiske stillinger inden for videnskab og forskning.

Universitetsstudier efterfølges sjældent af et resultat, som svarer til den tid og de penge, der er investeret i det. Efter mange års studier skal kvinder ofte ofre deres privat- eller arbejdsliv eller forene dem. Det bør være i samfundets interesse at samarbejde med og støtte borgere, som har et stort intellektuelt potentiale, og at dette afspejles i et lands kulturelle, åndelige, historiske og videnskabelige arv. Moderskabet i særdeleshed har betydning for kvinders karrieremuligheder, idet kvinder, paradoksalt nok, straffes med hensyn til deres muligheder for at indtage en høj stilling, realisere sig selv og modtage passende belønning, og de tilbydes ikke tilstrækkelig kompensation for den sociale investering, der er forbundet med at føde og opdrage de børn, som får ansvaret for fremtiden.

Jeg mener, at dette kunne løses med en reform inden for unge kvinders studievilkår, fjernstudier og fjernarbejde og livslang læring, såvel som ved at opmuntre fædrene til at støtte de mødre, som ønsker at blive forskere. Staten har også et ansvar for at støtte kvinder, som deltager i forskning, for at støtte dem under deres uddannelse, hjælpe dem med at forene deres privat- og arbejdsliv og bidrage til at de modtager passende belønning for deres arbejde ved at sikre dem direkte sociale ydelser og hjælpe dem, på en så naturlig måde som muligt, med børnepasning.

Betænkning af Johannes Blokland (A6-0156/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ophugning af skibe har fortsat en stor samfunds- og miljømæssig indvirkning, både på grund af den måde, den finder sted, hvilket kan være skadeligt for miljøet, og fordi antallet af skibe, der er ved at blive bygget, er vokset med tiden. Der er derfor brug for fortsat innovation og udvikling inden for medlemsstaternes skibsværftsindustri med det formål at forbedre skibenes konstruktion, så de øver så lidt skade på miljøet som muligt.

Siden 2005 har IMO (Den Internationale Søfartsorganisation) arbejdet sammen med ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) og UNEP (FN's Miljøprogram) om udarbejdelsen af bindende internationale regler om miljøvenlig ophugning af skibe. Der forhandles for øjeblikket om et udkast til en konvention, der skal vedtages i 2009, men den vil så først træde i kraft efter et par år.

I henhold til det nuværende udkast skal konventionen ikke finde anvendelse på krigsskibe eller andre statsejede skibe. Der er endnu ikke opnået en aftale om regler, der falder uden for IMO's område, standarder for skibsgenanvendelsesfaciliteter, krav til indberetning (især mellem staterne) og mekanismer om tilsyn med konventionens gennemførelse.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Blokland-betænkningen om grønbog om forbedret ophugning af skibe velkommen. Skibsophugning er et farligt erhverv, som har store omkostninger, både i menneskeliv og for miljøet. Det er uacceptabelt, at EU ser igennem fingre med, at skibe eksporteres til udviklingslande for at blive hugget op. Disse skibe er farligt affald, og det er af afgørende betydning, at EU træffer foranstaltninger for at forhindre denne eksport. Jeg hilser Parlamentets støtte til min egen gruppes ændringsforslag, som understreger, hvor vigtigt det er, at der straks træffes foranstaltninger inden for dette område, velkommen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Johannes Bloklands betænkning om grønbog om forbedret ophugning af skibe har til formål at opnå miljømæssig og socialt bæredygtig ophugning. Betænkningen tager sigte på at sætte fokus på de problemer, man for nylig har mødt i denne sektor, navnlig vigtige sundheds- og sikkerhedsspørgsmål for værftsarbejderne i Bangladesh og Indien. Jeg har derfor stemt for betænkningens henstillinger.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De europæiske bekymringer for miljøet og arbejdsvilkårene i tredjelande fortjener i princippet, at vi bliver enige. Eksporten af elendige forhold, uanset om det drejer sig om miljøet, arbejdsbetingelser eller andet, kan aldrig være en del af vores vision for verdensomspændende handel og samhandel. Det er dog vigtigt, at vi ikke forsvarer et så absolut og moderne syn på vores holdning til visse værdier, at vores fokus på et enkelt element forplumrer det store billede.

Vedtagelsen af drastiske foranstaltninger for at stoppe en praksis, der reelt set kan betegnes som social eller miljømæssig dumping, men som også kunne føre til ødelæggelse af en økonomisk sektor i et tredjeland og skabe endnu større elendighed for en særdeles sårbar del af befolkningen, er ikke i overensstemmelse med det, vi kæmper for. Gradvise reformer og indførelse af skræddersyede standarder, der fremmer udviklingen, er en mere effektiv og ønskværdig løsning. Vi kan ikke få bugt med elendigheden og den menneskelige nedværdigelse, hvis det eneste alternativ, vi kan tilbyde, er elendighed og menneskelig nedværdigelse.

Betænkning af Karl-Heinz Florenz (A6-0136/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min tyske kollega Karl-Heinz Florenz' interimsbetænkning om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne udarbejdet inden for rammerne af Parlamentets midlertidige udvalg.

Der hersker enighed blandt videnskabsfolk om oprindelsen og årsagerne til klimaændringerne, og denne enighed er veletableret og anerkendt verden over. Videnskabelige målinger fra alle kontinenter og de fleste oceaner viser, at mange natursystemer allerede påvirkes af regionale klimaændringer som følge af historiske kuldioxidemissioner fra de industrialiserede lande. Desuden er det videnskabeligt bevist, at de underliggende årsager til den globale opvarmning hovedsagelig er menneskeskabte.

Det glæder mig, at ordføreren i betænkningen understreger behovet for yderligere analyse af og forskning i følgerne af klimaændringer som f.eks. virkningerne på konkurrenceevnen, energiomkostningerne og den sociale udvikling i Europa, arealanvendelsens, skovenes og afskovningens rolle, havmiljøets rolle og beregning af industrisektorens og ikke mindst transportsektorens eksterne klimaomkostninger, herunder kvantificering af virkningerne af forurening fra fly.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Den seneste mellemstatslige konference om klimaændringer og de forskellige konferencer under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) har vist, at de menneskeligt producerede drivhusgasser er årsagen til klimaændringerne, og at den globale temperaturstigning skal begrænses til højst 2 °C over det præindustrielle niveau.

Jeg er derfor enig med Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer og ordføreren i, at der er et akut behov for større undersøgelser af klimaændringernes virkninger ved at overvåge fænomener, såsom ørkendannelse, smeltning af iskapperne, ændringer i havmiljøet, katastrofale atmosfæriske begivenheder osv. De seneste rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur henviser til behovet for at yde en langt større indsats for at overholde Kyotomålene og andre målsætninger for reduktion fastsat af Det Europæiske Råd i marts 2007.

Set i lyset af energi- og klimapakken i meddelelsen "Begrænsning af den globale opvarmning til 2° C" er jeg ikke desto mindre overbevist om, at der kan træffes yderligere foranstaltninger for en bedre "energieffektivitet", hvilket ville medføre store besparelser på drivhusgasemissioner. Dette ville omfatte en ordning for drivhusgasmærkning med erklæring om drivhusgasfodaftryk. Jeg er af den holdning, at individer, Europas befolkning og befolkningerne i tredjelande bør involveres mere direkte i at fremme bevidstheden om og den aktive deltagelse i kampen mod klimaændringerne ved at tage små skridt til at spare energi.

  Daniel Caspary (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Klimaændringen er et alvorligt spørgsmål og en stor udfordring for menneskeheden. Der er imidlertid slet ikke klarhed over, hvor stor en andel af klimaændringen, menneskene står for. De aktuelle forskningsresultater - som bestemt ikke kan anses for sikre, og som stadig svinger meget - er ikke den endegyldige sandhed. Desuden nævnes der også nogle angivelige fakta i betænkningen, som faktisk er forkerte.

Man kan imidlertid ikke udvikle seriøse, effektive, betalelige og socialt ansvarlige foranstaltninger på grundlag af formodninger og falske påstande. Derfor har jeg stemt imod betænkningen.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt om interimsbetænkningen om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne. Det kræver stærk støtte og stor beslutsomhed at opnå de bedst mulige resultater af de politiske udfordringer i forbindelse med klimaændringerne. I den forbindelse ønsker vi at understrege, hvor vigtigt det er, at forskningen er fri, og at kritik og spørgsmål er en vigtig forudsætning for al forsknings fremskridt og udvikling. At begrænse denne mulighed udgør ikke blot en trussel mod forskning som sådan, men også en indskrænkning af ethvert individs ret til at give udtryk for sine synspunkter.

Fattigdom er den største forurener, og ambitionen om at afbøde klimaændringerne er ikke i strid med vækst og modernisering. En afgørende forudsætning for de fattige landes vej til velstand, og således også for udviklingen af ressourcer og mulighederne for at investere i mere moderne og renere teknologi, er, at de skal have mulighed for at handle frit med deres varer. På denne baggrund er enhver CO2-afgift eller lignende på import en upassende løsning, som risikerer at modvirke hensigten.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringers interimsbetænkning om de videnskabelige fakta om klimaændringerne (konklusioner og anbefalinger med henblik på beslutningstagning), da jeg er overbevist om, at den store enighed blandt videnskabsmændene om de menneskeskabte årsager til klimaændringerne kræver en øjeblikkelig politisk indsats med særlig vægt på at reducere udledningen af drivhusgasser og en fremtidig international klimaaftale.

En voksende og stadig større videnskabelig forståelse for baggrunden for klimaændringerne vil gøre folk mere opmærksomme på behovet for at ændre deres livsstil og træffe mere ansvarlige, oplyste og effektive beslutninger. Det bør prioriteres at tilskynde til forskning i klimaændringernes økonomiske og sociale konsekvenser.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er endnu en betænkning, der, selv om den indledes med nogle korrekte konstateringer om den aktuelle situation, gør få eller slet ingen fremskridt med hensyn til de beslutninger, der er brug for. Den er uklar med hensyn til de anbefalede foranstaltninger og begrænser sig til at opremse nogle vage forslag og berettigelser. Den ser mere ud til at fremme muligheden for at lancere nye virksomheder, der ser frem til at kunne opnå endnu større fortjenester i forbindelse med nye aktiviteter inden for miljø- og energiområdet, på bekostning af klimaændringerne.

Jeg vil derfor gerne sige, at det ville være en god idé at udvise den samme indsats og stædighed, og den samme bekymring med hensyn til andre globale problemer, som blot bliver ignoreret eller sat på listen over kroniske bekymringer: Udryddelse af sygdomme, der kan helbredes, beskyttelse af jorden og levestederne, udryddelse af opbrugelige ressourcer, især olie, osv.

Ordføreren mener kort sagt, at det videnskabelige grundlag for klimaændringerne ligger fast og anbefaler Europa-Parlamentets Midlertidige Udvalg at fortsætte sit arbejde og, når dets mandat udløber, at forelægge en betænkning for Parlamentet, hvor det evt. kommer med forslag til anbefalinger om de handlinger eller initiativer, der skal træffes om EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringerne. Vi vil afvente den kommende betænkning.

  Duarte Freitas (PPE-DE). - (PT) De videnskabelige fakta, der nævnes i denne betænkning, blev drøftet indgående med eksperter fra hele verden på Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringers møder, og der kan derfor ikke sættes spørgsmålstegn ved dem.

Ligesom Florenz-betænkningen glæder jeg mig over den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af klimaændringerne, og jeg er enig i, at det er absolut nødvendigt at undgå en global temperaturstigning på over 2ºC for at undgå de værste katastrofer, og den foreslår, at EU's ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasserne bør fastholdes.

Da det er det mest troværdige kompendium af oplysninger, vi i dag råder over, og som en gang for alle afviser de tilbagevendende udtalelser om, at det drejer sig om isolerede fænomener, der vil blive ved med at opstå, selv om de menneskelige aktiviteter er den største årsag til den globale opvarmning, sender Florenz-betænkningen et klart signal om, at Europa-Parlamentet vil fastholde dets stringente og ambitiøse holdning til bekæmpelsen af klimaændringerne, og derfor får den min opbakning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) I 1960'erne vedtog det franske parlament, som var overbevist om planlægningens velsignelser, hvert år en økonomisk vækstrate og troede, det var herre over den, fordi tilfældet ville, at væksten flere år i træk faktisk blev, sådan som det var vedtaget. Når jeg læser hr. Florenz' betænkning, får jeg det samme indtryk, nemlig at Parlamentet agter at vedtage verdenstemperaturen!

Forstå mig ret. Det, jeg kritiserer, er ikke kravet til mennesket om at passe bedre på miljøet og bevare naturens umådelige mangfoldighed eller til erhvervslivet om at finde bedre måder at anvende naturressourcerne på for at spare på dem. Nej, det er den rituelle ofring til den nye klimareligion og dens guruer, disse tendentiøse videnskabsfolk, som udslynger bandstrålen mod alle, hvis arbejde går imod deres uanfægtelige konklusioner.

Det er den systematiske fordømmelse af mennesket, som anses for at være slet, og ikke mindst det vestlige og europæiske menneske. Det er den institutionaliserede bodfærdighed. Det er det industrielle og økonomiske selvmord på Europa ene og alene på de såkaldte klimaændringers alter uden gevinst for det globale miljø, men med de værst tænkelige menneskelige og sociale konsekvenser for Europas befolkning. Derfor har jeg stemt imod denne betænkning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Florenz-betænkningen om klimaændringer, og jeg mener, at det er med rette, at Parlamentet tager spørgsmålet så alvorligt. Bekæmpelse af klimaændringerne kræver en indsats på alle niveauer, og EU-institutionerne såvel som Europas nationer må alle samarbejde om at opnå en kulstoffattig økonomi.

Afstemningen om betænkningen ligger på samme dag som en stor energikonference, der afholdes i Aberdeen. Den skotske regering har givet udtryk for sin hensigt om, at Skotland skal være Europas hovedstad for grøn energi. Regeringen giver sin fulde støtte til EU's mål om vedvarende energi og er dedikeret til et ikkenukleart Skotland, hvor 50 % af elektricitetsbehovet i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder. Jeg håber, at Skotland kan sætte et godt eksempel for andre lande i Europa i kampen mod klimaændringerne.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Videnskabelige resultater viser, at den nuværende globale opvarmning skyldes menneskelige aktiviteter, og hr. Florenz' betænkning gentager disse resultater. Der er et presserende behov for, at der handles på EU-niveau for at bekæmpe klimaændringerne og begrænse den globale temperaturstigning til højst 2 °C over det præindustrielle niveau. I modsætning til nogle af medlemmerne af Det Konservative Parti, accepterer jeg disse kendsgerninger til fulde og stemte for hr. Florenz' betænkning "de videnskabelige fakta bag klimaændringerne: resultater og anbefalinger i forbindelse med beslutningstagningen".

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Når vi her i Europa - hvilket er dyrt - investerer i den nyeste miljøvenlige teknologi og vedvarende energi, mens man samtidig i Kina slutter et nyt kulkraftværk til nettet hver uge, så er alt det, vi gør her, kun en dråbe i havet.

Vi har den komiske situation, at de nationer, som fremskynder klimaændringen gennem grænseløs industrialisering og rovdrift på naturen, og ikke er villige til at ændre på det, samtidig forventer hjælp fra Vesten, især fra Europa, når de rammes af katastrofer. Vi skal skåne miljøet, ofte til skade for vores industri og vores importerhverv, hvorefter vi skal bistå miljøsynderne med humanitær hjælp, når katastrofen sker.

Hvis vi på globalt plan ikke ønsker, at alle forbedringerne kun skal være et fromt ønske, så må vi øge presset væsentligt på de seks lande, som har ansvaret for næsten 50 % af verdens produktion af drivhusgasser.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Interimsbetænkningen fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer indeholder ingen nye idéer, tanker eller anbefalinger vedrørende miljøbeskyttelse, der kommer befolkningerne til gavn. Den fastholder EU's velkendte befolkningsfjendtlige politik med at tilvejebringe en "grøn" undskyldning for overakkumuleringen af kapital og nøjes med at gentage konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer.

En maksimal opvarmning på 2 ˚C anses for at være EU's "strategiske mål", samtidig med at det indrømmes, at "denne grad af opvarmning allerede vil få omfattende følger for vores samfund og den enkeltes levevis". Der nævnes intet om kapitalens ansvar for overudnyttelsen af naturressourcerne, og i stedet for at kræve foranstaltninger, som i det mindste kan stille monopolerne til ansvar, overtager man fuldstændig den multinationale propaganda om, at vi alle kan bebrejdes for de forværrede klimaforhold, og at "der er behov for individuelle ændringer af livsstil".

De aftaler, der er indgået i Kyoto, Bali og andre steder, har vist sig at være ineffektive, fordi deres hovedmål ikke er miljøbeskyttelse, men beskyttelse af kapitalen og dens fortjeneste, kommercialisering af miljøet og udvikling af en ny profitabel økonomisk sektor, den grønne økonomi. Løsningen på miljøproblemerne vil ikke komme fra de multinationale og monopolerne, der er ansvarlige for den aktuelle situation, men fra befolkningerne, som skal leve med konsekvenserne.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Historien har vist, at teorier, der engang blev opfattet som rigtige, ikke nødvendigvis er korrekte, hvilket skydes nye videnskabelige opdagelser. Efter min opfattelse er den videnskabsgren, der beskæftiger sig med klimaændringer, og som har konstateret en opvarmning af klimaet, endnu ikke tilpas etableret. I hvert fald slet ikke i en sådan grad, at man med ren samvittighed kan skabe lovgivning, der udgør grundlaget for EU's medlemsstater.

Det er rigtigt, at jordklodens gennemsnitlige atmosfæretemperatur er steget, men det er endnu ikke opklaret, i hvor høj grad dette skyldes menneskeaktivitet.

Videnskabsmiljøet er opdelt. Nogle lærde mener, at de store klimaskift er et naturligt fænomen, som jorden cyklisk har oplevet gennem flere tusinde år, samt at appellerne fra videnskabsfolk, der støtter teser om menneskets indflydelse på klimaet, har til hensigt at skabe frygt blandt folk, så de kan modtage penge til deres forskning.

Andre påstår, at menneskets muligheder for at modvirke de langsigtede klimaændringer er ringe og beskylder Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer for at arbejde politisk frem for videnskabeligt. Påstanden om den formodede overvægt af videnskabsfolk, der støtter teorien om, at klimaændringerne er forårsaget af menneskeaktiviteter, er også tvivlsom.

De nævnte modargumenter er lettilgængelige. De er heller ikke uigendrivelige, de efterlader tvivl, men stiller også spørgsmålet: "Kan man på noget som helst område bygge en samhørig politik på grundlag af usikre videnskabelige argumenter, der er lanceret af lobbygrupper"?

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. (FR) Hr. Florenz' betænkning på vegne af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer har min støtte, fordi den analyserer virkningerne og følgerne af klimaændringer baseret på videnskabelige beviser.

Den kendsgerning, at udgifterne til klimaændringerne vil andrage mellem 5 % og 20 % af BNP i 2050, hvis der ikke træffes ambitiøse foranstaltninger; bør ikke lade os uberørt.

Selv om medlemsstaterne har gjort kendelige fremskridt hidtil, må vi vise os mere ambitiøse med hensyn til nedbringelser af emissioner.

Desuden må vi være på vagt over for de skæbnesvangre følger, fremme af biobrændstoffer kan få for verdens fødevareudbud og for afskovningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Videnskabelige diskussioner kan ikke gøres til genstand for diskussioner om overbevisning. Og tvivlen om, hvorvidt flertallets holdning er korrekt, kan ikke fortolkes som en negativ holdning eller et politisk valg. På den ene side har nylige begivenheder som f.eks. forhandlingen om uønskede eller uventede følger af initiativet om at øge produktionen af biobrændsel afsløret, hvordan tvivlen er den eneste videnskabelige konstant, som vi er nødt til at forholdes os tøvende over for.

På den anden side har vi at gøre med politiske valg, når vi diskuterer mulighederne på baggrund af de videnskabelige fakta. Selv om jeg ikke føler mig videnskabelig kompetent til at udtale mig om det første spørgsmål, mener jeg, at jeg har pligt til at gøre det om det andet. Jeg har argumenteret for, og det vil jeg gerne understrege, at vi i lyset af den forudsigelige stigning i forbruget (især energiforbruget) hos vores enorme befolkning på grund af globaliseringens positive virkninger, er nødt til at finde videnskabelige svar og teknologiske løsninger. Visse adfærdsændringer, såvel personlige som kollektive, vil også være velkomne. Men det er imidlertid inden for videnskaben, at vi skal finde de væsentlige løsninger, vi har brug for.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt imod denne betænkning i den endelige afstemning, fordi jeg tager klimabeskyttelsen alvorligt og ikke kan stå bag apodiktiske og apokalyptiske formuleringer, som gør borgerne i Europa bange. Her bliver forskningsresultater med en sandsynlighed på 60-70 % fremstillet som sandheder.

I Johannes' åbenbaring vil jeg hellere sidde på den hvide hest end den gustengule. Klimabeskyttelse er et følsomt emne, som ikke kan klares med slagord.

Betænkning af Ria Oomen-Ruijten (A6-0168/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har undladt at stemme om min nederlandske kollega Ria Oomen-Ruijtens initiativbetænkning om statusrapport 2007 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, selv om jeg som vores Udenrigsudvalg glæder mig over tilsagnet fra ministerpræsident Erdogan om, at 2008 bliver året for reformer, og over Tyrkiets omdannelse til et moderne og velstående demokrati baseret på en sekulær stat og et pluralistisk samfund.

Men det er på sin plads at minde om Tyrkiets engagement i gode naboforbindelser med Grækenland og Bulgarien og behovet for at nå frem til en bred løsning på Cypernproblemet på grundlag af de principper, som EU hviler på.

For øvrigt imødekommer Tyrkiet ikke opfordringen til at standse den økonomiske blokade af Armenien og indlede en forsoningsproces med dette land for åbent og ærligt at drøfte fortidens begivenheder. Disse forhandlinger er vigtige for EU og for Tyrkiet, som derved antager EU-ret. Men disse forhandlinger må under ingen omstændigheder foregribe den endelige politiske beslutning om Tyrkiets tiltrædelse af Unionen.

  Colm Burke, Jim Higgins, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Fine Gael-delegationen i PPE-DE-Gruppen stemte for den overordnede Oomen-Ruijten-betænkning om statusrapport 2007 for Tyrkiet. Vi støtter de reformer, som Tyrkiet foretager med henblik på demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet. Disse er positive skridt for både Tyrkiet og EU, og vi støtter Tyrkiets reformindsats.

Vi, de undertegnede, stemte imidlertid imod ændringsforslag 14 vedrørende betænkningens punkt 16, som indeholdt ordene "seksuelle og reproduktive rettigheder". Vi stemte imod dette afsnit af ændringsforslaget på grund af de i vores fælles erklæring til Parlamentet på plenarmødet den 13. marts 2008 angivne årsager.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Oomen-Ruijten-betænkningen om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse af EU i 2007. Jeg tror på, at Tyrkiet vil være i stand til at tiltræde Unionen. Der er for indeværende vanskeligheder med spørgsmål om fagforeninger, menneskerettigheder og rettigheder for mindretal, såsom kurdere og kristne. Der sker imidlertid fremskridt, omend det går langsomt, og det bør anerkendes.

Jeg støttede ændringsforslagene vedrørende folkemordet på armenierne. Jeg ved godt, det er længe siden, men et land må erkende sin historie, og indtil videre har Tyrkiet ikke erkendt denne blodplettede del af sin historie. Det er måske ikke en afgørende hindring for tyrkisk medlemskab af EU, men vi kan ikke med god mine bare feje det ind under et alt for belejligt tyrkisk gulvtæppe.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Oomen-Ruijtens bemærkninger i hendes betænkning om statusrapport for Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse viser, hvis der stadig er behov for det, at Tyrkiet med sin kultur, mentalitet og sine traditioner - som for øvrigt er aldeles respektable - ikke er et europæisk land. Og der er ingen grund til at søge forklaringen på de enorme vanskeligheder under tiltrædelsesforhandlingerne andre steder.

Det franske EU-formandskab, som begynder den 1. juli, kunne have været anledning til at fjerne denne grundlæggende misforståelse, dvs. indbildningen om, at Tyrkiets kald er at blive europæisk, sådan som det står i 1963-traktaten. Hr. Sarkozy svigter sine valgløfter og siger nu, at han vil fortsætte forhandlingerne og tilmed påbegynde nye forhandlinger om alle de kapitler, der "ikke er direkte knyttet til tiltrædelsen", ifølge hans lige så demagogiske som hykleriske vending, der ikke løser nogen problemer. Hvem kan man få til at tro, at drøftelserne kun drejer sig om en "næstentiltrædelse"?

Man kan frygte, at fastholdelsen af den franske forfatnings krav om folkeafstemning om nye landes optagelse i EU kun har til formål at lade borgerne bære hele ansvaret for resultatet af 45 års politisk og diplomatisk fejlhed, som ikke kan tillægges Tyrkiet selv, men udelukkende deres egne regeringer.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Til trods for visse selvmodsigelser er det en kendsgerning, at Tyrkiet har strategisk betydning for EU's ambitioner, især på grund af forværringen af det kapitalistiske systems krise.

Selv om der stadig er tvivl om dets endelige status - fuldt medlem af EU eller af en kommende Middelhavsunion - ser det ud til, at EU forsøger at finde løsninger, der bedst tjener de største økonomiske og finansielle gruppers interesser i de vigtigste lande, især Tyskland.

Tyrkiet udgør et kæmpe marked, som vækker appetitten hos flere. Det er et meget stort land med et stort udbud af billig arbejdskraft og forbrugere, som imidlertid ikke har ret til at demonstrere den 1. maj, som det for nylig blev klart i forbindelse med de tyrkiske sikkerhedsstyrkers brutale undertrykkelse af fagforeninger og demonstranter. Landet dækker et meget stort område, der har en vigtig geostrategisk position mellem Europa, Asien og Mellemøsten, og som spiller en central rolle i striden om herredømmet over og adgangen til energiressourcerne i Centralasien (hvilket Nabuccoprojektet er et eksempel på), og som spiller en nøglerolle i USA/NATO/EU-partnerskabet.

Tyrkiet, et land, hvis myndigheder militært og ulovligt besætter en del af et EU-medlemslands territorium, Cypern.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Selv om forslaget til Europa-Parlamentets beslutning citerer en række dokumenter, så mangler de grundlæggende oplysninger. Dette land har været kandidatland siden 1963. Betingelserne for at indlede forhandlinger er blevet diskuteret uafbrudt. De såkaldte Københavnskriterier, som blev fastsat i 1993, er ikke at finde i tekstens præambel.

Når vi sætter tænderne i Kommissionens statusrapport 2007 for Tyrkiet, opdager vi, at den lovgivning, der er vedtaget om nationale mindretal - selv om der er sket fremskridt - endnu ikke er blevet gennemført på tilstrækkelig vis. Den kendsgerning, at ca. 10 % af den arbejdsdygtige tyrkiske befolkning er beskæftiget i EU-lande er en indikator på, hvor tæt det langvarige forhold mellem Tyrkiet og EU er. En ting, der vil overraske os, er gennemførelsesstatussen for bestemmelser inden for det økonomiske område, som indtil videre er temmelig diskutable. Selv om disse bestemmelser formelt set er fastlagt i tyrkisk lovgivning, ser vi ofte en meget "ueuropæisk" tilgang til individuelle sager.

Man kan sige, at selv om Tyrkiet har opnået betydelig succes, er forskellene mellem Tyrkiet og de fleste lande i EU (herunder Balkanlandene) på mange områder indtil videre ikke blevet mærkbart mindre. Hærens indflydelse på landets politiske system og sunni-islams magtfulde status er de mest indlysende faktorer i det tyrkiske samfund, som adskiller det fra EU-landene. Rapporten giver et ret præcist billede af samfundets situation på nuværende tidspunkt. Selv om beslutningens punkt 12 ikke er afbalanceret, stemmer GUE/NGL-Gruppen ikke imod det.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Fru Oomen-Ruijtens betænkning illustrerer den autistiske adfærd blandt lederne i Bruxelles' Europa, når de benægter fakta, nemlig at Tyrkiet er et asiatisk land.

Denne forblindelse får dem til at benægte de forudsigelige konsekvenser af et sådant medlemskab. Tyrkiet vil med sine over 100 millioner indbyggere i 2020 være det mest folkerige land i EU og dermed det mest indflydelsesrige i de europæiske institutioner. Parlamentet risikerer således at blive domineret - ikke længere af PPE eller socialdemokrater - men af AKP-islamister. Tyrkiet vil også være det land, der modtager mest støtte, for dets regioner vil lægge beslag på størstedelen af strukturfondene, og dets 10 millioner landmænd vil give den fælles landbrugspolitik nådestødet.

Ved at afvise virkeligheden lader vores regeringer også hånt om de europæiske folks ønsker. Efter at have påtvunget franskmændene den europæiske forfatningstraktat, som de forkastede i 2005, belaver Sarkozy sig på at ophæve den franske forfatnings artikel 88.5, som foreskriver folkeafstemning om nye landes optagelse i EU.

Hvis det skulle lykkes Bruxelles at gennemtrumfe Tyrkiets medlemskab, må vi foreslå vores nationer at forlade et sådant selskab, som kun er europæisk af navn, og bygge et andet Europa, et europæisk Europa: fædrelandenes Europa.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for betænkningen om fremskridtsberetningen om Tyrkiet 2007.

Jeg må imidlertid give udtryk for min forfærdelse over, hvad jeg har læst i den tyske avis Die Welt, nemlig at Tyrkiet, som gerne bliver beskrevet som et moderat islamisk land, har vedtaget en lov, som forbyder køb og åben udskænkning af vin i glas.

Vin er et europæisk kulturgode, som fremstilles legalt i et flertal af medlemsstaterne, og som kan sælges og konsumeres i alle EU's medlemsstater.

En sådan lov er uforenelig med fuldt medlemskab af EU. Alle lovligt producerede produkter, og til dem hører vinen, er varer, hvis frie bevægelighed i det indre marked skal sikres. Et sådant forbud er også en overtrædelse af EU's antidiskriminationsregler. Et land, som begrænser den frie bevægelighed for en lovligt fremstillet vare fra andre medlemsstater, kan ikke blive fuldt medlem af EU.

Ministerpræsident Erdogan har lovet, at 2008 vil blive reformernes år for at gøre Tyrkiet til et moderne demokrati, som bygger på en sekulær stat og et pluralistisk samfund.

I lyset af tyrkernes forbud mod at købe og konsumere vin i glas, må jeg spørge: "Words, idle words?"

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Ria Oomen-Ruijtens betænkning om statusrapport 2007 for Tyrkiet er en omfattende og opmuntrende analyse af landets fremskridt hen imod tiltrædelse. Tyrkiet synes at have gjort fremskridt inden for områder som ytringsfrihed og reform af retsvæsenet. Regeringens forslag om en ændring af artikel 301, som er en hindring for fuldstændig demokratisk frihed i landet, skal også hilses velkommen. Der er naturligvis behov for en større indsats på områder inden for mindretalsgruppers rettigheder i Tyrkiet, og den verserende sag for forfatningsdomstolen er også bekymrende. Jeg støtter betænkningens henstillinger og stemte for.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg hilser min kollega fru Oomen-Ruijtens statusrapport 2007 for Tyrkiet, hvori den tyrkiske regering opfordres til at opfylde sine løfter om reformer og om at modernisere landet, velkommen. Jeg vil også gerne give udtryk for det synspunkt, jeg længe har haft, og som størstedelen af europæerne deler, at Tyrkiet ikke bør stilles fuldt medlemskab af EU i sigte. Tyrkiet står både geografisk, kulturelt og åndeligt uden for den europæiske identitet. Desuden kan Unionens budget ikke, og vil ikke kunne, bære den byrde, som et fuldt medlemskab for Tyrkiet ville medføre. Når det er sagt, støtter jeg visionen om tæt samarbejde, det såkaldte "strategiske partnerskab", mellem EU og Tyrkiet. Jeg kan også se rapportens betydning i dette lys.

Jeg hilser den kendsgerning, at Tyrkiet i 2007 har gjort fremskridt inden for adskillige områder, velkommen. Men til trods for det står det stadig sørgeligt til med menneskerettighedssituationen. I forbindelse med denne betænkning bør vi insistere mere på at forbedre situationen for de nationale mindretal (især det kurdiske mindretal) og på at indføre fuldstændig ytrings- og religionsfrihed. Jeg støtter også opfordringen til at afskaffe straffelovens artikel 301 og en øjeblikkelig genåbning af det græsk-ortodokse Halki-præsteseminarium. Vi må også stille krav om, at Tyrkiet ser tilbage på sin fortid og erkender folkemordet på armenierne, og at dets militære indgriben på Cypern er ulovlig.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Igen og igen beviser Tyrkiet, at det ikke er modent til EU, med overtrædelser af menneskerettighederne, i undertrykkelsen af landets mindretal, med luftangreb mod et naboland eller senest ved at afvise lederen af de østrigske udgravninger i Efesos, tilsyneladende på grund af kritiske udtalelser om Tyrkiet fra hendes familiekreds. De kosmetiske korrektioner af den paragraf i den tyrkiske straffelov, som forbyder nedsættende udtalelser om Tyrkiet og det tyrkiske, slører opmærksomheden i Bruxelles for den rå vold mod demonstranter og militære aggressioner mod det nordlige Irak.

Da Tyrkiet ikke er modent til EU, er den eneste mulige vej en øjeblikkelig afbrydelse af tiltrædelsesforhandlingerne, som alternativ kan der føres drøftelser om et privilegeret partnerskab.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Alle betænkninger om Tyrkiet er udtryk for EU's imperialistiske konkurrenceplaner for dette land. Med netop denne betænkning har man valgt at støtte den tyrkiske regering ved at forsøge at lægge overdrevet vægt på Tyrkiets fremgang på forskellige områder, hvilket er i strid med virkeligheden. Betænkningen priser typisk de demokratiske rettigheder, selv om den tyrkiske regerings egenrådige, repressive politik er velkendt. Det seneste eksempel var den voldsomme undertrykkelse af 1. maj-demonstrationerne. Tyrkiets politik over for kurderne tolereres i betænkningen.

Man støtter heri indirekte de tyrkiske angreb på irakisk område, idet man på den ene side fordømmer "den vold, som PKK og andre terrorgrupper i Tyrkiet har begået", mens man på den anden side blot henstiller til den tyrkiske hær om at undlade at anvende "uforholdsmæssig" vold.

Den går let og elegant hen over Tyrkiets fortsatte besættelse af Cypern og undgår at fremsætte kategoriske og betingelsesløse krav om tilbagetrækning af den tyrkiske besættelseshær.

Den glæder sig over Tyrkiets aktive deltagelse i EU's og NATO's imperialistiske missioner. På baggrund af Tyrkiets position i det imperialistiske system og konkurrencen i hele området forsøger EU at udnytte optagelsesproceduren til sin fordel til at skaffe sig kontrollen over energien og de geostrategiske ressourcer i hele området.

Af disse årsager stemmer vi imod betænkningen.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Fru Oomen-Ruijtens betænkning er velafbalanceret. På den ene side bifaldes de tyrkiske myndigheders lovgivningstiltag som led i den løbende reformproces, på den anden side tilskyndes Tyrkiet til at sætte reformtempoet op for at sikre, at retsstatsprincipperne bliver overholdt.

Således skal det kurdiske spørgsmål, herunder det kulturelle og økonomiske aspekt, løses.

Ligeledes skal spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder forankres i forslaget til den nye tyrkiske forfatning.

Desuden opfordres den tyrkiske regering til at respektere pluralisme og religiøs diversitet i et sekulært og demokratisk Tyrkiet.

Tiltrædelsesforhandlingerne kan kun føres videre ved fuld tilslutning til EU's principper og værdier.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den fremgang, der er konstateret inden for forskellige sociale, økonomiske og politiske områder i de seneste år, giver os god grund til at notere, hvordan ønsket om at tilslutte sig EU med succes fører til betydningsfulde reformer i de lande, hvor denne mulighed findes. Da dette er tilfældet med Tyrkiet, og da disse forhandlinger altid har stået åbent, er der ikke længere brug for at understrege betydningen af at drage fuld nytte af denne mulighed for, uanset hvad der kommer ud af forhandlingerne, at fremme de mest omfattende og nødvendige reformer i Tyrkiet.

Samtidig med anerkendelsen i betænkningen - og med udtalelserrne fra højtstående embedsmænd i EU, især formanden for Kommissionen - kan vi ikke undgå at blive bekymret over den retssag, der er rejst mod AKP. Selv om det faktum, at der ikke har været nogen militær intervention, er at foretrække, kan vi ikke undlade at beklage dette forsøg på, ad rettens vej, at hindre partiet adgang til valget. På den anden side er tvivlen om AKP's reelle hensigter også bekymrende. Forsvaret af religionsfriheden, sådan som vi forstår den i EU, fortjener også vores opbakning. Det ville være uacceptabelt at påtvinge hele samfundet det samme religiøse synspunkt.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Da jeg har støttet betænkningen, vil jeg minde Dem om, at min første tale i Parlamentet den 13. december 2004 omhandlede Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, hvor jeg insisterede på, at Tyrkiet først skal anerkende den legitime græsk-cypriotiske regering, anerkende folkemordet på armenierne i 1915 og forbedre situationen for verdens største statsløse nation, kurderne, før et tyrkisk medlemskab end blev overvejet.

I løbet af fire år er der ikke kommet en løsning på nogen af disse problemstillinger. Der er ikke sket nævneværdige fremskridt i Tyrkiets forhold til Cypern, og der er ingen tegn på en villighed til at tilstå tidligere forbrydelser. I stedet udfører den tyrkiske hær folkemord på kurderne med godkendelse af det tyrkiske parlament. EU må tage et fastere standpunkt i forhold til Tyrkiet og standse forhandlingerne, indtil de førnævnte problemstillinger er løst.

  Jacques Toubon (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den franske UMP-delegation har stemt mod Udenrigsudvalgets betænkning om statusrapport for Tyrkiet for at tilkendegive, at det er forkert af Kommissionen, regeringerne og Europa-Parlamentet at blive ved med at give næring til illusionen om Tyrkiets tiltrædelse.

UMP går ikke imod Ria Oomen-Ruijtens betænkning, som er en godt stykke arbejde, men imod, at man nægter at tage hensyn til den tyrkiske virkelighed og politik, som strider mod det europæiske integrationsprojekt.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod denne betænkning og beslutningsforslaget for klart at markere endnu en gang, at jeg er principiel modstander af Tyrkiets tiltrædelse af EU. Det er forkert af Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Europa-Parlamentet at blive ved med at give næring til denne illusion, som vildleder både de tyrkiske og de europæiske borgere. Jeg nægter at tilslutte mig en politisk linje, hvor der ikke tages hensyn til den tyrkiske virkelighed og politik, som strider mod det europæiske projekt.

Hvis Europa er et rum med fælles værdier, kan vi ikke lukke øjnene for de tyrkiske myndigheders foruroligende vildfarelser, det være sig på områder som retsstatens grundlag, ytrings- og tankefrihed og respekt for mindretallenes rettigheder. At vise overbærenhed med de tyrkiske myndigheder over for deres ansvar er en strategisk fejl, som afholder dem fra at gøre fremskridt, ikke med henblik på at blive optaget i EU, men for at det tyrkiske folk kan opnå respekt for dets grundlæggende rettigheder og økonomisk og social udvikling i landet.

Et privilegeret partnerskab med Tyrkiet vil bidrage til at nå disse mål, samtidig med at begge parters integritet respekteres.