Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2183(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0137/2008

Forhandlinger :

PV 16/06/2008 - 27
CRE 16/06/2008 - 27

Afstemninger :

PV 17/06/2008 - 7.27
CRE 17/06/2008 - 7.27
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0289

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 17. juni 2008 - Strasbourg EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Caroline Jackson (A6-0162/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det nye affaldsdirektiv skal danne grundlag for at skabe et samfund i Europa, som generelt er engageret i genbrug. Der er udstukket nogle meget ambitiøse mål for medlemsstaterne. Men er de mål, vi gerne vil sætte for os selv, ikke for ambitiøse, og kan medlemsstaterne, især de nye medlemsstater, leve op til de strenge krav? Det skal påpeges, at de gamle medlemsstater har haft meget længere tid til at tilpasse deres affaldsbehandlingssystemer til de strenge krav, mens de nye bliver tvunget til at indføre lovgivningsmæssige mekanismer og bygge den nødvendige infrastruktur langt hurtigere.

Forslaget om et nyt affaldsdirektiv skaber store kontroverser i mange europæiske lande. Derfor synes jeg ikke, det er så overraskende, at det var så vanskeligt at nå frem til et kompromis med Rådet. Under forhandlingen i går sagde mange medlemmer, at de ikke var glade for kompromiset om direktivet. Jeg er imidlertid bange for, at stadig strengere krav kunne skabe problemer med gennemførelsen af denne lov. Det nye affaldsdirektiv vil tvinge lande, som har forsømt den kommunale affaldsbehandling, til virkelig at gøre noget. Disse lande vil være tvunget til at indføre lovgivningsmæssige og økonomiske mekanismer, hvis det skal stimulere økonomien og ikke bebyrde den. Det nye direktiv bør være en faktor, som stimulerer udviklingen af nye måder at skabe job på. Derfor har jeg stemt for betænkningen.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
  

Betænkning af Caroline Jackson (A6-0162/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Tak, hr. formand. Det affaldsdirektiv, vi nu har vedtaget, indeholder kompromiser, og det er derfor sandsynligt, at det vil blive angrebet fra mange sider. Jeg forstår godt bekymringen hos alle de miljøbevidste borgere, som også har henvendt sig til mig med opfordringer til ikke at støtte direktivet. Samtidig vil jeg imidlertid påpege, at mange af mine ændringsforslag, som er formuleret i en progressiv ånd i samarbejde med miljøorganisationerne, er kommet med i teksten. Det bedste ved direktivet er vedtagelsen af affaldshierarkiet. Undgåelse af affald prioriteres højst, fulgt af de forskellige former for genbrug og genanvendelse og til sidst deponering, som så vidt muligt skal undgås og i hvert fald mindskes. Jeg har stemt for direktivet grundlæggende på grund af vedtagelsen af hierarkiet, og jeg håber, at vi kan forbedre det i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Forbrugersamfundet producerer enorme mængder af affald, som forpester folks liv, navnlig i store europæiske byer. Selv om genbrug og brug af sekundære produkter er steget i de seneste år, er der stadig for meget affald på EU's lossepladser.

Selv om den godkendte kompromispakke ikke er perfekt, mener jeg, at direktivets tekst er et politisk ambitiøst instrument inden for affaldsbehandling for kommende generationer af europæere, og jeg har derfor støttet Jackson-betænkningen.

Medlemsstaterne skal forbedre deres affaldsbehandling i overensstemmelse med dette direktiv. Det glæder mig, at direktivet også omfatter emner som bortskaffelse af farligt affald og olie. Jeg tror, at medlemsstaterne vil leve op til de ambitiøse mål i overensstemmelse med den vedtagne tekst, navnlig målsætningen om, at de senest i 2015 skal have etableret separate affaldsindsamlingsordninger for papir, metal, plastic, glas, tekstiler, andet biologisk nedbrydeligt affald, olie og farligt affald.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg har i dag støttet revisionen af rammedirektivet om affald. En af grundene til, at jeg gjorde det, var, at Den Tjekkiske Republik efter vedtagelsen af direktivet vil kunne forbyde import af affald, selv om det vil være i strid med den nationale plan. Takket være Parlamentets indgriben indeholder den reviderede tekst også nye mål på genbrugsområdet. De sydlige europæiske lande mener, de er for ambitiøse, mens skandinaverne ligesom tjekkerne mener, at de ikke er vidtgående nok. Jeg hilser det opnåede kompromis velkommen. Forskellige lande har forskellige udgangspunkter, og dette direktiv er en fælles begyndelse. Affaldsproduktionen ligger i dag på 3,5 t pr. person, og i de sydlige europæiske lande køres op til 90 % af affaldet på lossepladsen. Affaldshierarkiet med fem trin indarbejdes nu for første gang i den europæiske lovgivning. Første trin er forebyggelse, derefter kommer genbrug, genanvendelse og først derefter forbrænding som et middel til energiproduktion. Lossepladser er sidste løsning for restaffaldet. Jeg sætter stor pris på fru Jacksons arbejde. Takket være hende har vi opnået dette gavnlige kompromis for Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg hilser også vedtagelsen af dette direktiv velkommen. Der er næppe mange, som er tilfredse med målsætningen om at genanvende mindst 50 % af husholdningsaffaldet og 70 % af det industrielle affald. Nogle mener, det ikke er ambitiøst nok, og andre mener, at det er urealistisk. Den Tjekkiske Republik ser det nok som et tilbageskridt, men det vigtige er, at direktivet ikke forhindrer landene i at vedtage strengere og mere bindende national lovgivning, hvilket efter min mening er meget ønskeligt i dette tilfælde. Når man ser på sagen fra Den Tjekkiske Republiks side, mener jeg, at bestemmelsen om, at kommunale affaldsforbrændingsanlæg kan omklassificeres til affaldsforbrugende anlæg, er meget utilfredsstillende. Det kan komme til at betyde massiv import af affald fra nabolande, eftersom det er tilladt at importere affald for at bruge det i EU. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan effektive kontrolmekanismer skulle kunne afgøre, om det importerede affald virkelig bliver brugt eller forbrændt. Derfor bør de lande, som ikke ønsker at blive forbrændingsanlæg for hele Europa, gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre, at denne bestemmelse bliver fjernet fra direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet for at forklare min stemmeafgivelse vedrørende Jackson-betænkningen, men før jeg gør det, vil jeg gerne rose det konservative medlem Caroline Jackson og hendes arbejde med denne fremragende betænkning.

Reglerne om bortskaffelse af affald er af afgørende betydning i alle europæiske lande, ikke mindst mit eget, og jeg mener, dette er et lykkeligt kompromis. Det er et af de sjældne tilfælde, hvor Europa kan handle i fællesskab på denne måde. Dem er der ikke så mange af, og det var måske det, irerne forsøgte at sige noget om med resultatet af deres nylige folkeafstemning.

Men det er en god betænkning. Jeg håber, den vil inspirere den britiske regering til at gå i spidsen på dette område. Det vil helt sikker være tilfældet, hvis vi forhåbentlig får en konservativ regering i Storbritannien om to år. Hr. Cameron, vores leder, har gjort det helt klart, at grønne emner vil blive prioriteret højt, og derfor vil afstemningen i dag sætte et godt eksempel, ligesom de konservative medlemmers stemmeafgivelse vil være et godt eksempel.

 
  
  

Betænkning af Anne Laperrouze (A6-0192/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Mange tak, hr. formand. Det var mig en stor fornøjelse at stemme om direktivet om miljøstandarder på vandområdet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de 610 øvrige medlemmer, som støttede vedtagelsen af dette direktiv ved at stemme for det. Det er endnu en gang lykkedes os at udarbejde et godt og fremadskuende direktiv, et forslag, som genindfører princippet om delt ansvar og fælles regler i medlemsstaterne for vandløb, som krydser landegrænserne; det er også et forslag, som flytter vægten fra emissioner til immissioner, det flytter med andre ord prioriteringen fra industriens interesser til flodernes interesser. Det er et direktiv, som indfører strenge grænser for brugen af 33 stoffer, navnlig insekticider, kemiske og industrielle stoffer og tungmetaller. Nu er det Rådets tur. Vil Rådet støtte direktivet og dermed bidrage til at rense vores floder? Det er nu op til regeringerne, om vi bliver i stand til at standse forureningen af floden Raba og andre europæiske floder i en lignende situation. Mange tak.

 
  
  

Betænkning af Avril Doyle (A6-0190/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Et højt beskyttelsesniveau for mennesker sundhed og forbrugernes sikkerhed er de grundlæggende interesser, når det handler om at indføre grænseværdier for farmakologisk virksomme stoffer i fødevarer af animalsk oprindelse. Medicin kan efterlade rester i opdrættede dyr, som allerede er begyndt at have en negativ indflydelse på såvel menneskers som dyrs sundhed.

Jeg hilser fru Doyles betænkning velkommen, og jeg har stemt for den i dag. Det er vigtigt, at vi indfører en mere konsistent model for kontrollen med rester af farmakologisk virksomme stoffer og analyserer den risiko, de udgør. Jeg mener, at det er nødvendigt at ændre og harmonisere lovgivningen for fastsættelsen af maksimale restværdier. Jeg er enig med ordføreren i, at vi ved at gøre dette kan sikre, at medicin til dyr bliver brugt korrekt og er bedre tilgængelig, sørge for, at handel med fødevarer af animalsk oprindelse fungerer ordentligt og frem for alt opnå en optimal beskyttelse af befolkningens sundhed.

 
  
  

Betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0173/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg efter gennem 18 år at have arbejdet med bekæmpelse af fattigdom og udstødelse stærkt støtter udnævnelsen af 2010 som europæisk år for dette emne. Det er helt uacceptabelt, at 78 millioner mennesker i Europa i dag lever på kanten af fattigdom. Det er chokerende, at der i dag findes børn og ældre i mange medlemsstater, som ikke har tilstrækkeligt at spise eller kan holde varmen. Nye tal viser en voksende afstand mellem de rigeste og de fattigste familier i nogle lande som følge af den ulige fordeling af det økonomiske fremskridt i Europa.

Jeg håber, at Kommissionen i år vil fokusere på regioner, hvor fattigdom og social udstødelse er mest fremherskende. F.eks. fremhævede en nylig udsendelse på Channel 4 i Det Forenede Kongerige, at den region, som jeg repræsenterer, West Midlands, har landets næsthøjeste fattigdom og næstlaveste levestandard.

Så selv om jeg glæder mig over dette initiativ, fordi det vil øge bevidstheden om fattigdom og social udstødelse, så er jeg skuffet over, at det ikke indeholder nogen klare løsninger for, hvad medlemsstaterne skal gøre, og jeg tror, at medmindre dette år bliver brugt som en platform til at komme videre, vil det bare endnu en gang blive tomme ord, en forspildt chance for virkelig at gøre en forskel på et meget vigtigt område.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har vedtaget en usædvanlig vigtig betænkning om problemerne med at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Dette dokument er et eksempel på EU's sociale dimension og oprettelsen af en europæisk social model, som vi opbygger parallelt med initiativer, som fremmer større økonomisk vækst og en velfungerende markedsøkonomi.

Det er vigtigt, at vi gør en stor indsats for at imødegå udstødelse og fattigdom blandt børn, ældre og handicappede, med andre ord de mennesker, som ikke er i stand til at undgå denne situation. Vi bør huske, at fattigdommen vokser i områder, der har været ramt af naturkatastrofer, eller som følge af andre situationer, som vi ser i øjeblikket, nemlig den markante stigning i fødevare- og energipriserne. I denne situation er der brug for ekstra initiativer for at begrænse effekten af disse skadelige faktorer på indkomstsituationen hos de fattigste sociale grupper og beskæftigelsesgrupper.

 
  
MPphoto
 
 

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har støttet denne betænkning, fordi vi naturligvis alle sammen går ind for moderskab og æblekage. Ingen af os ønske at se voksende fattigdom, ingen af os ønsker at se voksende social udstødelse. Så ordene er gode, og jeg er på en måde enig med medlemmerne i den anden side af Parlamentet på det punkt.

Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det. Og det er et spørgsmål for hver enkelt national regering i medlemsstaterne. I mit eget lands tilfælde er det op til den britiske regering at gøre noget ved det, og det er op til hver enkelt national regering, fordi situationen, de økonomiske forhold og de sociale forhold er forskellige rundt om i EU.

I Storbritannien i dag, og det er måske også tilfældet i andre lande, står vi over for truslen om en egentlig recession, egentlig fattigdom og egentlig social udstødelse forværres, og det er nu op til vores regering i Storbritannien og regeringerne i alle EU's medlemsstater at anerkende denne faktor og handle ud fra det.

 
  
  

Betænkning af David Casa (A6-01231/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil benytte denne lejlighed - som er så dyrebar for mig og for mit land Slovakiet - til at takke alle de medlemmer, som har stemt for Slovakiets tiltrædelse af euroområdet.

Det glæder mig, at det lykkedes for de slovakiske medlemmer at overbevise Europa-Parlamentet om, med hjælp fra David Casas afbalancerede betænkning, at Slovakiet hører med til denne succesfulde klub. Det er nu op til Slovakiet, og navnlig til Den Slovakiske Republiks regering, at fortsætte med at tage strenge makroøkonomiske skridt og fortsætte med en restriktiv finanspolitik, så vi også i fremtiden kan opfylde Maastrichskriterierne. Slovakiets tiltrædelse af eurozonen er også et signal til andre medlemsstater om at fortsætte med deres reformer og opfylde Maastrichskriterierne.

I dag vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke de slovakiske borgere, som satte deres liv på spil, da de hjalp med at få fjernet jerntæppet i 1989, og dem, som forstod, at reformerne var vigtige, selv om det ikke altid var let. Det er på grund af dem, at det slovakiske folk kan opbygge et stærkt Slovakiet i et stærkt Europa i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg ønsker Slovakiet hjertelig tillykke med tiltrædelsen af euroområdet. Jeg vil også gerne udtrykke min taknemmelighed for ordføreren hr. Casas arbejde. Han måtte i Parlamentet håndtere argumenter vedrørende berettigelsen af at opskrive den slovakiske valuta osv. Debatten har vist, at mange andre krav, som kan påvirke den fælles valutas stabilitet på lang sigt, er berettigede. De er ikke en forhindring for Slovakiets tiltrædelse i dag, men de er en udfordring for aftalen om at ændre reglerne. Jeg er ikke enig med dem, som under forhandlingen i dag afviste muligheden for at ændre Maastrichtkriterierne i fremtiden. Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min taknemmelighed over for regeringen under ledelse af hr. Dzurinda, som iværksatte de nødvendige reformer i Slovakiet for fem år siden. Slovakiet ville ikke have kunnet fejre sin økonomiske og politiske succes i dag uden disse reformer. Slovakkerne viser nu Den Tjekkiske Republik den rigtige vej.

 
  
MPphoto
 
 

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg undlod at stemme om denne beslutning. Jeg undlod ikke at stemme, fordi jeg går ind for den fælles valuta for mit eget lands vedkommende - faktisk er jeg absolut modstander af den. Det ville være en katastrofe for det britiske politiske system og for den britiske økonomi, hvis vi tilsluttede os den fælles valuta.

Jeg undlod at stemme, fordi jeg mener, at dette er en sag, som er helt op til den slovakiske regering. Hvis de beslutter, at det er i deres lands interesse at tilslutte sig den fælles valuta, så er det deres nationale ret, og de har truffet deres beslutning.

Det er spørgsmål som dette, der viser, hvordan Europa bør gå frem. Europa bør fungere ved, at landene træffer beslutninger, som er i deres egen interesse, og det er forkert at skælde ud på irerne, som det er sket i Parlamentet i de seneste timer. Det irske folk har truffet en beslutning, som er i deres nationale interesse. Det er op til dem at træffe den beslutning, og deres demokratiske afgørelse bør respekteres.

Winston Churchill sagde: Stol på folket. Det er, hvad vi bør gøre.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg fuldt ud tilslutte mig hr. Sumbergs bemærkninger. Jeg vil gerne takke det irske folk for at give demokratiet en chance igen i EU.

Jeg har bedt om ordet, fordi jeg også undlod at stemme, eftersom det er mit partis politik ikke at stemme om spørgsmål, som vi ikke er involveret i. Men jeg var interesseret i selve betænkningen. I punkt 6 henstilles det, "at de slovakiske myndigheder opretter et observationsorgan, som kan overvåge priserne på udvalgte basisvarer på ugentlig basis med henblik på at bekæmpe falske forestillinger om prisstigninger".

I Det Forenede Kongerige måler vi inflationen, og vores inflation er angiveligt steget med 3,3 %, som meddelt tidligere i dag. Men hvis man spørger almindelige mennesker i Daventry eller Long Buckby, kan de fortælle, at prisen på deres benzin er steget langt mere, prisen på deres fødevarer er steget langt mere, og prisen på deres forbrugsafgifter er steget langt mere. Det får mig til at tvivle på statistikkernes kvalitet.

Der er andre problemer i punkt 8 og 9, men de kan alle bruges til at forklare, hvorfor det er en god idé, at Storbritannien ikke er med i denne klub. Ikke desto mindre ønsker jeg dette land alt godt.

 
  
  

Betænkning af Gábor Harangozó (A6-0212/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har undladt at stemme om hr. Harangozós betænkning. Et af formålene med EU's samhørighedspolitik skulle være at støtte solidaritet og integration. Sårbare grupper og samfund bør have vores støtte i kampen mod udstødelse og ulighed. Dette bør imidlertid ikke opfattes som et modargument mod at udvikle byområderne, da det ene ikke udelukker det andet. Det er vigtigt med en territorial model, men dette gør det ikke mindre vigtigt at have en effektiv samhørighedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Harangozó-betænkningen, som blev vedtaget i dag, rejser det yderst vigtige spørgsmål om samhørighedspolitikkens indvirkning på integrationen af de mest udsatte samfund og grupper. Betænkningen understreger utvetydigt behovet for at fortsætte samhørighedspolitikken i områder, som er mindre udviklede, forsømte, hvor der er vanskelige forhold for landbruget, og hvor infrastrukturen er svag eller forældet.

Der bør gives særlig støtte til regioner og områder, hvor udviklingen er bagud af historiske grunde, og hvor de lokale er mindre velforberedte på at leve op til markedsøkonomiens vanskelige udfordringer. Der er meget store forskelle i udviklingsniveauet internt i regionerne. Derfor er det nødvendigt at skabe et retvisende billede af udviklingsniveauet i vores regioner og bruge dette som grundlag for at tage fat på vanskelige områder i de enkelte regioner. Vi kan sige her og nu, at dette vedrører bjergområder og en betydelig del af landområderne. Vi må opbygge en bæredygtig udviklingsproces, så svagere udviklede eller tilbagestående enklaver ikke glemmes eller skabes.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg undlod også at stemme om denne betænkning. Jeg har en to-tre kommentarer til, hvorfor jeg gjorde det.

For det første har jeg svært ved at tro, at EU's grundlæggere, da de lagde grundlaget for deres Europæiske Union for frihed og fri bevægelighed osv. mente, at den detaljerede politik, der beskrives i denne betænkning, ville være en af det ting, som fremtiden ville bringe.

For det andet er jeg ikke overbevist om, at dette bør gøres på europæisk niveau - måske kunne det ske på nationalt niveau, men i hvert fald bør det være på det mest lokale niveau.

Endelig vil jeg gerne runde af med at sige, at i min valgkreds er Leicester by et eksempel på, hvordan lokalt initiativ på dette område kan fungere. Leicester er en af de mest mangfoldige byer i Det Forenede Kongerige af alle mulige forskellige grunde - den har både rige og fattige, mange forskellige nationaliteter - og alligevel, på grund af individuelle og lokale initiativer, har Leicester en af de mest sammenhængende strategier for samhørighed og integration, som vi siger her, af sårbare samfundsgrupper. Det er et eksempel for os alle på, at lokalt initiativ er bedst, og det bekymrer mig, når vi taler om det på EU-niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mine kommentarer er et ekko at den foregående taler.

Mine kommentarer gælder også for Panayotopoulos-Cassiotou-betænkningen om fattigdom og social udstødelse. Disse to betænkninger til sammen repræsenterer klart en brist i europæiske politikeres måde at tænke på, nemlig at uanset hvad problemet er, så er Europa svaret.

Jeg vil opfordre alle, som virkelig bekymrer sig om problemerne i sårbare samfund, om i stedet at se på lokale løsninger og ikke på forslagene fra en eller anden fjern eurokrat eller et fjernt medlem af Europa-Parlamentet.

Se f.eks. på det fremragende arbejde i centret for social retfærdighed i London i min egen valgkreds under ledelse af Iain Duncan-Smith og hans fantastiske team, som opbygger en alliance af lokale organisationer, der bekæmper fattigdom og social udstødelse. Det er organisationer som f.eks. Croydon Caribbean Credit Union eller London Boxing Academy, som tiltrækker nogle af de mest sårbare i samfundet.

Emnerne i betænkningen er alle sammen alvorlige problemer, men vi bør huske, at løsningerne ofte findes tættere på, og derfor har jeg undladt at stemme om Harangozó-betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Frithjof Schmidt (A6-0137/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Den bæredygtige udviklingspolitik vil kun have en chance for at lykkes, hvis den får en global dimension. FN's millenniumerklæring opfordrer ganske vist alle stater til at sikre en sammenhængende udviklingspolitik, men de udviklede lande tager ikke mange praktiske skridt i denne retning. Heri ligger modsigelsen i EU's forehavende, som opfordrer os til at vurdere indvirkningen af vores europæiske politikker med hensyn til udviklingsmålene. Det gør det endnu mere værdifuldt, at vi lægger restriktioner på vores fiskeripolitik til gavn for udviklingslande. Jeg vil også gerne nævne skovhugst i Vestafrika, hvor kun 5 % af skovene bliver forvaltet bæredygtigt. Det er naturligvis vigtigt, at Kommissionen støtter iværksættelsen af nationale strategiske planer i Afrika økonomisk, men vi kan også forhindre udplyndringen af tropiske skove, hvis vi forbyder import af træ til EU, som ikke er økomærket. Jeg tror, at Kommissionen snart vil fremsætte sådanne forslag, og at vi i Parlamentet og Rådet vil vedtage dem uden at lede efter undskyldninger.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0233/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg har støtte Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkninger, og jeg er enig i, at i tider, hvor EU står over for store politiske beslutninger, bør vi ikke beskæftige os alt for indgående med tekniske spørgsmål. Selv om det kunne være spændende at høre en skarp debat i Parlamentet om den politiske vigtighed af lygter og lyssignalanordninger på skov-og landbrugstraktorer, så støtter jeg fuldt ud, at man anvender den fremskyndede arbejdsmetode til officiel kodificering af lovtekster i sådanne sager. Når EU nu igen er kørt fast, må vi koncentrere vores fulde opmærksomhed om at finde en måde at redde Lissabontraktaten på.

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0233/2008 - A6-0235/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg har stemt imod denne betænkning, fordi detaljeret regulering af denne type ikke bør behandles på politisk niveau. Det er ikke nødvendigt at kodificere lovgivning, som bør trækkes tilbage til fordel for regulering i form af tekniske standarder, som udarbejdes i tekniske udvalg.

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0234/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg har stemt imod betænkningen, fordi detaljeret teknisk regulering af denne type ikke bør behandles på dette niveau. Det bør behandles af tekniske udvalg i form af tekniske standarder (der bør ikke ske nogen kodificering af lovgivning, som bør trækkes tilbage til fordel for tekniske standarder).

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0237/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) - Jeg har stemt fra Geringer de Oedenberg-betænkningen om retlig beskyttelse af edb-programmer, fordi jeg mener, at eftersom de spiller en så massiv rolle for det moderne samfund, bør de garanteres en passende retlig beskyttelse, som opfylder copyrightregler, ligesom litterært og kunstnerisk arbejde i henhold til Bernkonventionen. Kun edb-programmer, som er udtrykt i den krævede form, bør være omfattet af beskyttelsen. De faktiske koncepter og principper, som de enkelte elementer i et IT-program er baseret på, kan ikke være omfattet af en sådan beskyttelse.

Naturligvis kan matematiske procedurer, programmeringssprog og algoritmer ikke være omfattet af en sådan beskyttelse. Denne beskyttelse bør ydes til såvel fysiske som juridiske personer i overensstemmelse med den nationale lovgivning om ophavsret. Det skal understreges, at hvis et program er skrevet af ansatte som en del af deres arbejde, har arbejdsgiveren eller kunden ret til ejendomsrettighederne på grundlag af dette program (medmindre andet er fastsat i en kontrakt).

 
  
  

Betænkning af Mariela Velichkova Baeva (A6-0194/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for beslutningen om Rumæniens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at reducere skattebyrden for skatteyderne.

Det er meget vigtigt, at Rumænien og Bulgarien tiltræder konventionen så hurtigt som muligt og dermed tilslutter sig de øvrige medlemsstater, som konventionen allerede gælder for. Deres manglende deltagelse i dette system i dag medfører betydelige omkostninger for økonomien og udgør en hindring for EU's indre marked.

I henhold til traktaten om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse skal Rådet fastsætte datoen for konventionens ikrafttræden på grundlag af henstillinger fra Kommissionen og efter høring af Parlamentet. Jeg er bekymret over gennemførelsen af konventionen med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2007, og jeg støtter derfor forslaget om, at ikrafttrædelsesdagen skal være dagen efter offentliggørelsen af beslutningen i EU-Tidende.

 
  
  

Betænkning af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A6-0207/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Moderaternas gruppe i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betænkning (A6-0207/2008) af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE-DE, ES) om tilrettelæggelse og indholdet af udveksling mellem medlemsstaterne af oplysninger fra strafferegistrene.

Når kriminaliteten bliver grænseoverskridende, må metoderne til at bekæmpe den tilpasses tilsvarende. Vi støtter derfor rammeafgørelsen og et øget samarbejde om at forenkle udvekslingen af informationer fra strafferegistrene mellem medlemsstaterne og gøre den mere effektiv.

Vi tager imidlertid stærkt afstand fra artiklen vedrørende behandling af personlige oplysninger, som afslører racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og lignende.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hensigten med forslaget om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne er at forbedre kommunikationen mellem retslige myndigheder.

Det er vigtigt at sikre, at udtog fra strafferegistre er lette at forstå, og at oplysningerne bruges korrekt.

Jeg støtter derfor den fremragende betænkning af hr. Díaz de Mera samt ændringsforslagene, nemlig med hensyn til databeskyttelse.

Det er vigtigt, at der anvendes nogle generelle principper for databeskyttelse, som bør huskes, når man indsamler, behandler og overfører data. Desuden bør databeskyttelsesmyndighederne systematisk underrettes om udveksling af personoplysninger i henhold til denne rammeafgørelse.

Det er også vigtigt, at dette system kommer til at fungere effektivt og dermed bliver et nyttigt redskab til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, navnlig af seksuel karakter. For at sikre en bedre beskyttelse af børn er det f.eks. vigtigt, at skoler har adgang til oplysninger om deres ansatte eller potentielle ansatte, hvis de er straffet for overgreb mod børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det er forargeligt, at en farlig forbryder kan gemme sig på grund af mangel på oplysninger om hans tidligere straffe og dermed unddrage sig ubønhørlig retsforfølgelse eller begå forbrydelser i andre medlemsstater. Fourniretsagen er et sørgeligt og smerteligt eksempel herpå.

Derfor virker det som en velkommen forbedring at tillade, at der føres samlede og let tilgængelige strafferegistre med domme afsagt i forskellige medlemsstater.

Men dette prisværdige initiativ tager ikke kun sigte mod pædofile uhyrer, mordere og bankrøvere ... Med den simple angivelse "rettighedsfortabelser som følge af en straffedom" sigter det også mod international forfølgelse af dem, der har en anden overbevisning. Og i dette vanvittige Europa, som står åbent for alle ukontrollerede indvandringsstrømme, som uophørligt angrer sin fortid, sin nutid og sine muligheder, ved vi godt, hvem der står for skud: patrioter, som føler sig knyttet til deres identitet, som er stolte over deres folk, deres nation og deres historie, og som tør erklære højt og tydeligt, at de agter at forsvare disse værdier.

Vi undlader altså at stemme, fordi vi frygter, at denne tekst ud over legitim bekæmpelse af kriminalitet åbner vejen for at smitte hele Unionen med frihedsdræbende love, som i højeste grad skader det demokratiske liv i vores lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Overførsel af strafferegisteroplysninger om borgere fra en medlemsstat til en anden skal ske på grundlag af (bilateralt) samarbejde mellem de involverede parter.

Hensigten med initiativet er at forbedre kommunikationen mellem retsmyndigheder og at sikre, at medlemsstaternes anmodninger om straffeoplysninger om borgere fra andre medlemsstater besvares korrekt og på en omfattende og fyldestgørende måde.

Vi er imidlertid modstandere af at harmonisere love og vedtage fælles procedurer navnlig med hensyn til forpligtelsen til at overføre "fuld oplysning om domme afsagt over dens statsborgere" eller forpligtelsen til at "gemme og ajourføre alle modtagne oplysninger" samt harmoniseringen af procedurer - så meget desto mere, som der mangler klare garantier for beskyttelsen af disse oplysninger, hvilket gør dette forslag endnu mere tvivlsomt.

Vi anerkender behovet for mekanismer, som giver mulighed for gensidig overførsel af strafferegisteroplysninger mellem forskellige medlemsstater, men det skal ske fra sag til sag og inden for en samarbejdsramme mellem de pågældende stater.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Díaz de Mera Garciía Consuegra-betænkningen om udveksling af strafferegisteroplysninger mellem medlemsstaterne. Med den øgede mobilitet i EU er det vigtigt, at medlemsstaterne kan holde hinanden orienteret om tidligere domme over EU-borgere, som har bopæl på deres område. Der skal dog være en vis sikkerhed, og jeg er positiv over for forslaget om et generelt forbud mod at behandle personlige oplysninger, som afslører racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøse eller filosofiske overbevisninger, tilhørsforhold til partier eller fagforeninger og oplysninger om helbred eller seksuallivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) I et EU med åbne grænser er det nødvendigt med et godt samarbejde mellem myndighederne, hvis man skal holde nogenlunde trit i bekæmpelsen af kriminaliteten. Målet med en europæisk internetportal, hvor borgere og virksomheder kan hente oplysninger om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag, er bestemt fornuftigt.

Oprettelsen af et elektronisk strafferegister, som kan forenkle udveksling af data hen over grænserne, kan man kun hilse velkommen, under forudsætning af, at databeskyttelsen er i orden. I praksis vil meget dog afhænge af, hvordan man behandler handlinger, som er strafbare i en medlemsstat, men ikke i en anden. Da disse spørgsmål efter min mening ikke er tilstrækkeligt afklaret, har jeg undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Díaz de Mera-betænkningen. Det er vigtigt at forbedre kommunikationen mellem retsmyndighederne og at sikre, at anmodninger om oplysninger fra medlemsstater om strafferegisteroplysninger bliver besvaret korrekt og på en omfattende og udtømmende måde.

De åbne grænser tillader ikke kun fri bevægelighed for ærlige borgere, men også for kriminelle, som ofte undslipper retsvæsenet ved at søge tilflugt i en anden stat, hvor de begår yderligere forbrydelser. På grund af utilstrækkelig udveksling af oplysninger bliver der imidlertid ikke taget behørig højde for risikoen for, at de begår nye forbrydelser, eller for den fare, de udgør.

Som det berettes i aviserne hver dag, drager især seksualforbrydere og andre yderst farlige personer fordel af den manglende effektive udveksling af informationer og de nuværende begrænsninger på EU's beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentets ændringsforslag er en forbedring af lovgivningen, men samtidig ønsker jeg ikke at stemme for, at den gennemføres. Jeg har derfor undladt at stemme.

 
  
  

Betænkning af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A6-0230/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hensigten med denne forordning er at sikre et højt beskyttelsesniveau mod forfalskning af euroen og fastsætte de nødvendige foranstaltninger for at beskytte den ved at kontrollere sedler og mønter for deres ægthed og egnethed til cirkulation.

Ifølge de seneste statistikker blev der inddraget omkring 561.000 falske sedler og 211.100 falske mønter i 2007.

Nu hvor Den Europæiske Centralbank og Kommissionen har fastlagt den endelige procedure for opsporing af falske sedler og mønter, er det vigtigt at ændre forordningen fra 2001, da de indretninger, der er involveret i at fordele kontanter til offentligheden, har de nødvendige redskaber til at gennemføre disse kontroler.

Jeg glæder mig også over den udtrykkelige forpligtelse for kreditinstitutioner og andre relevante institutioner til at kontrollere sedlers og mønters ægthed, før de sender dem ud i kredsløbet igen. Samtidig skal de tilpasse deres interne procedurer og om nødvendigt opgradere deres udstyr.

Det er også vigtigt, at euroens ægthed garanteres i de medlemsstater, som ikke er med i euroområdet, men hvor euroen cirkulerer som transaktionsvaluta, selv om kontrolmetoderne ikke kan gennemføres på samme måde, hvilket betyder, at der må etableres særlige verifikationsprocedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Der dukker hele tiden nye fremragende forfalskninger op fra østlandene. EU er naturligvis meget attraktivt for falskmøntnere, fordi folk ikke er så fortrolige med den nye valuta, og selv automater er ikke hævet over bedrageri.

En forbedret beskyttelse af euroen mod falskmøntneri må hilses velkommen, og jeg har derfor stemt for Diaz de Mera-betænkningen. En ting er det stadige arbejde med at gøre euroen mere sikker. Det nytter imidlertid ikke noget, hvis folk stadig ikke ved nok om sikkerhedsmærkerne. ECB og medlemsstaterne må intensivere deres bestræbelser for en bedre oplysning. Og i hele EU må vi også sørge for, at professionelle falskmøntnere kan pågribes hurtigt. De stadige nedskæringer på politiområdet samtidig med de åbne grænser tjener ikke sagen, og det gælder ikke kun i denne sammenhæng.

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0211/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hensigten med dette forslag til Rådets beslutning, som skyldes en anmodning fra Domstolen, er at tilføje en bestemmelse til Domstolens procesreglement vedrørende de regler om sprog, der skal finde anvendelse i proceduren for fornyet prøvelse i henhold til artikel 64 i Domstolens statut.

Proceduren, hvorefter Domstolen kan foretage fornyet prøvelse af afgørelser truffet af Retten i Første Instans, som fastsat i EF-traktatens artikel 225, stk. 2 og 3, og Euratomtraktatens artikel 140a, stk. 2 og 3, kan anvendes, når der er tale om sager, som indbringes vedrørende afgørelser truffet af en særlig retsinstans.

I henhold til Domstolens statut er der mulighed for fornyet prøvelse i de tilfælde, hvor det er Retten i Første Instans, der bliver kompetent instans for præjudicielle spørgsmål. Der er endnu ikke gjort brug af denne mulighed, men Domstolen har alligevel ment det nødvendigt at ændre sit procesreglement, således at sprogreglerne kan gælde for denne nye procedure for fornyet prøvelse.

Dermed fastsættes det, at processproget er det samme som det, der er anvendt i den pågældende afgørelse (f.eks. truffet af Retten i Første Instans), der er genstand for fornyet prøvelse, hvilket vi mener er rigtigt.

 
  
  

Betænkning af Caroline Jackson (A6-0162/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at støtte det kompromis, der er kommet i stand mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Kompromiset betyder, at der vil blive indført bindende genanvendelsesmål, hvilket er yderst positivt. Vi ville imidlertid have foretrukket en mere præcis definition af biprodukter og endnu højere genanvendelsesmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Formålet med enhver affaldspolitik er at minimere affalds negative indvirkning på menneskers sundhed og miljøet. Det er vigtigt at afkoble affaldet fra vores voksende økonomier. Vi producerer hvert år 1,3 milliarder t affald, og omkring 40 millioner t af det af farligt.

Denne EU-lovgivning sigter mod at bringe os endnu tættere på et genanvendelsessamfund. Parlamentet har insisteret på, at der blev fastsat mål for genbrug og genanvendelse af affald. Disse mål er ambitiøse. Senest i 2020 skal medlemsstaterne genbruge og genanvende 50 % af husholdningsaffaldet.

Vi må mindske affaldsmængden på lossepladser og til forbrænding. Det hierarkiske system er en prioriteringsrækkefølge, som tvinger lovgiverne inden for affaldsforebyggelse og forvaltning til primært at anvende forebyggelse, fulgt af genbrug og derefter genanvendelse, med nyttiggørelse og lagring i sidste ende. Kun forbrænding med en høj energieffektivitet vil blive defineret som nyttiggørelse.

Vi må samarbejde med borgere, producenter og forbrugere om reduktion, genbrug og genanvendelse af affald. Genbrugsanlæg skal være placeret praktisk og let tilgængeligt for at opnå den største effekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg er enig med ordføreren i, at udvindelse af energi fra affald i nogle medlemsstater, og særlig der, hvor man kun netop er begyndt at bevæge sig væk fra deponering, er fremherskende og kan hæmme investering i andre processer, såsom genbrug og genanvendelse.

Polen er på nuværende tidspunkt det land i Europa, der genanvender den mindste del af sit affald - kun 4 %. I Małopolska genanvendes 7 % af affaldet. Der er imidlertid planer om at opføre forbrændingsanlæg til forbrænding af 250.000 t affald årligt, hvilket er mere, end der produceres i byerne. For at fungere effektivt skal et forbrændingsanlæg fyldes tilpas op. Det projekt, som Kommissionen finansierer, vil således fjerne enhver entusiasme for sortering, eftersom alt vil være brændbart.

Det vurderes, at titusindvis af tons ulovligt importeret kommunalt affald, folie, skrot, brugte dæk og batterier jævnlig finder vej til Polen. I en udvalgt sektor ved vores vestlige grænse er ikke mindre end 16 sendinger med i alt 40 t affald blevet stoppet siden januar i år. Nogle af de lokale myndigheder i nærheden af grænsen har måttet hæve deres budget med 30 % for at rydde op efter ulovlig dumping.

Jeg vil opfordre til, at der hurtigst muligt træffes særlige foranstaltninger for at stoppe disse praksis. Uendelige bestemmelser om affaldssortering og nyttiggørelsesmetoder er uden værdi, så længe det er billigere for selskaber at dumpe affald på markerne i en nabostat.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kompromisforslaget fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om affaldsforvaltning er en markant kovending til gavn for de enorme, skjulte økonomiske interesser, der er involveret i skrald og affald.

Direktivforslaget bidrager ikke til en generel reduktion af affaldsmængden. Dets mål og midler er bevidst vage. Det undtager industriaffald og begrænser sig til visse typer byaffald, mere til gavn for omkostningseffektivitet og konkurrence end for miljøet og folkesundheden.

Et eksempel på den generelle forringelse er undermineringen af den hierarkiske struktur, som siger, at genanvendelse skal prioriteres over nyttiggørelse til energiformål. Et andet eksempel er, at man betragter energiforbrænding af blandet affald som nyttiggørelse til energiformål i andre tilfælde end dem, der allerede er specificeret, f.eks. produktion af biogas.

Giftige og andre farlige stoffer, som frigøres til luften, gennemtrænger jorden og de vandførende lag og påvirker næringsstoffer, har en direkte indvirkning på helbredet hos de ansatte i affaldssektoren og befolkningen generelt.

Der er behov for at mindske mængden af affald og for at planlægge håndtering og ordentlig transport af det. På regeringsniveau, regionalt og lokalt niveau bør man påtage sig ansvaret for at sortere og separere giftige og andre farlige stoffer (dioxiner osv.), og så meget som muligt bør genanvendes. Blandet affald må ikke brændes. Lossepladser bør sikres miljømæssigt, og der bør ske en sikker endelig deponering af rester fra dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for fru Jacksons indstilling ved andenbehandling om revision af rammedirektivet for affald, fordi jeg mener, at dette forslag vil bidrage til at reducere de miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter af affaldshåndteringen, i betragtning af at reduktion, forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald skal prioriteres højt i hele EU.

Jeg har stemt for ændringsforslag 82, fordi jeg støtter mere ambitiøse mål for genanvendelse af affald for alle medlemsstater for at sikre en effektiv affaldsforebyggelsespolitik i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet insisterer i sin andenbehandling på, at Rådet accepterer ændringer, som allerede blev vedtaget under førstebehandlingen.

Centrale ændringer var indførelsen af mål for genanvendelse og affaldsforebyggelse og indførelsen af et affaldshierarki i fem trin som en generel regel.

Rådet fjernede alle henvisninger til mål, men ordføreren har genindført Parlamentets ændringer i en modificeret form. Det ville efter ordførerens opfattelse være forkert at forspilde denne mulighed for at sikre, at dette direktiv gør mere end blot at udstikke en række definitioner. Der bør være en virkelig forbindelse mellem direktivet og målsætningerne om genanvendelse og forebyggelse, som blev udstukket i temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse.

Et vigtigt mål i direktivet er at skelne klart mellem "nyttiggørelse" og " bortskaffelse" af affald, da afgørelser fra Domstolen har draget dette spørgsmål i tvivl.

Under alle omstændigheder mener vi, at reduktion, genanvendelse og nyttiggørelse må være hovedprioriteterne. Det er imidlertid meget tvivlsomt at vurdere medforbrænding som en nyttiggørelsesmetode og dermed en lukrativ industri. Hvis dette er tilfældet, hvem vil så reducere produktionen og øge genanvendelse og nyttiggørelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Ambroise Guellec (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ifølge OECD's tal vil vi inden 2020 producere 45 % affald mere end i 1995. EU må derfor skynde sig at lægge en ny strategi for håndtering af affald, således at alle typer affald betragtes ikke alene som en forureningskilde, der skal bremses, men også som en potentiel ressource, der skal udnyttes.

Med vedtagelsen af kompromiset i dag på plenarmødet vil der kunne lægges mere vægt på forebyggelse og genanvendelse. Målet er at stabilisere den producerede affaldsmængde inden 2012 og genanvende 50 % af husholdningsaffaldet og 70 % af bygnings- og nedrivningsaffaldet inden 2020. Desuden vil der kunne påbydes særskilt indsamling af i det mindste papir, metal, plastic og glas inden 2015, og reglerne for farligt affald vil kunne skærpes bl.a. med krav om særskilt indsamling og en pålidelig sporbarhed. Der skal også planlægges særskilt indsamling af spildolie og sondres mellem forbrænding som sidste udvej til bortskaffelse af affald og forbrænding med nyttiggørelse gennem energigenvinding. Når der anvendes en formel for energieffektivitet, vil kun de mest energieffektive forbrændingsanlæg til kommunalt fast affald blive klassificeret som nyttiggørelsesanlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Denne andenbehandling af rammedirektivet om affald er en forspildt chance. EU bør sætte faste mål for affaldsreduktion, ikke fostre ikkebindende håb for et tidspunkt langt ude i fremtiden. Min gruppes ændringsforslag ville have styrket den foreslåede lovgivning, og det er ærgerligt, at de ikke kom igennem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Fremadskuende politikere i næsten alle verdens lande har i årevis fulgt den voldsomme stigning i affaldsproduktionen. En god løsning på denne katastrofale tendens er lovgivning, som pålægger en høj genanvendelsesprocent på særskilte materialer. Selv når affaldet bliver sorteret, er der desværre stadig en konstant stigning i mængden af materialer, som under et kaldes for blandet affald.

Jeg glæder mig over fru Jacksons indsats for at finde en korrekt og gyldig løsning i hendes betænkning. Selv om nogle af forslagene i ændringerne er interessante, og vi vil støtte dem, kan jeg ikke acceptere, at affaldsforbrænding skal betragtes som en energiform på linje med bæredygtige energikilder.

Derfor kan jeg ikke stemme for betænkningen, selv om den indeholder nogle positive aspekter, og det samme gælder for flertallet i GUE/NGL-Gruppen. Vi kan ikke støtte omklassificering af kommunale forbrændingsanlæg, som sætter dem på linje med økologisk rene energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Der er en række årsager til, at jeg valgte at støtte det kompromis, som min kollega fru Jackson forhandlede, og jeg vil gerne takke hende for det fremragende stykke arbejde, hun har udført. Vi havde god grund til at være tilfredse med resultatet, fordi mere og mere affald ender i et deponeringsanlæg. Det er en skam i disse tider, hvor Europa er opmærksom på betydningen af politikker om ressourcer og råmateriale. I gennemsnit genanvendes eller komposteres kun ca. en tredjedel af husholdningsaffaldet i Europa. Ca. halvdelen dumpes, og lige under en femtedel sendes til forbrænding. I nogle medlemsstater ender op til 90 % af husholdningsaffaldet i deponeringsanlæg.

Vi har brug for kvantitative mål for genanvendelse af affald, og samtidig skal vi fokusere på forebyggelse af affald. Jeg vil ikke desto mindre gerne påpege, at vi er nødt til drastisk at forbedre den måde, hvorpå vi bruger energi. Det er på høje tid, at vi holder op med at anvende den misforståede logik om, at anvendelsen af affald ikke kan udvikles, fordi det ville medføre mere affald. Eftersom den type logik i praksis kun synes medføre flere deponeringsanlæg, har den allerede vist sin svaghed.

Jeg må derfor indrømme, at jeg støttede Rådets linje om affaldshierarkiet og forsvarede dets grundprincip. Det ville have givet en mere fleksibel affaldspolitik, som tog højde for omstændighederne. Grundprincippet var også den tilgang, jeg anlagde i mit ændringsforslag, og jeg takker fru Jackson for hendes støtte på forskellige måder gennem hele processen.

Jeg er derfor taknemmelig over for fru Jackson, som viste sig at være lidt mere fornuftig, end man måske vile konkludere på baggrund af det endelige resultat. Hun indså, at energi fra affaldsbehandlingsvirksomheder kun er en del af løsningen på EU's energimangel, og følte, hun måtte sige, at energianvendelse i nogle medlemsstater betragtes som en trussel mod genanvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Caroline Jacksons betænkning om revisionen af rammedirektivet om affald velkommen. For at yde et passende bidrag til vores klimaændringsmål må EU forny sit engagement i affaldsreduktion og genanvendelse. Vi kunne gøre et stort fremskridt på dette område ved at indføre bindende genanvendelses- og genbrugsmål inden 2020 på 50 % for husholdningsaffald og 70 % for byggeri og nedrivning. Denne opfattelse afspejles i min stemmeafgivelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Formålet med at revidere dette direktiv er at skabe en homogen og sammenhængende lovgivningsramme, som er forbundet med målene i strategien for forebyggelse og genanvendelse af affald, så Europa bliver et genanvendelsessamfund med en bedre effektivitet i brugen af affaldsressourcer.

Der skal indføres følgende:

• et affaldshåndteringshierarki i fem trin: forebyggelse, genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse til energiformål og affaldsbortskaffelse (herunder oplagring)

• foranstaltninger/planer til forebyggelse af affald

• obligatoriske genanvendelsesmål for husholdningsaffald samt bygge- og nedrivningsaffald

• øget ansvar for producenten til at oplyse offentligheden om muligheden for at genbruge og genanvende produkter.

Medlemsstaternes initiativer til at nå alle disse mål bør opmuntre til modernisering og opførelse af nye anlæg til genanvendelse af affald og præparering til genbrug, den såkaldte "grønne industri".

Jeg har stemt for revisionen af affaldsrammedirektivet, fordi alle disse foranstaltninger skal bidrage til at skabe nye job, mere sikker og bæredygtig affaldshåndtering, rationel brug af nationale ressourcer og tilpasning til klimaændringen (udvikling af ikkeETS-sektorer).

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fru Jacksons betænkning, fordi det nye affaldsdirektiv vil skabe grundlag for at skabe et genanvendelsessamfund. Europa er blevet stillet over for nogle meget ambitiøse mål. Men er de for ambitiøse, og kan medlemsstaterne, især de nye, leve op til de strenge krav? Jeg vil gerne påpege, at de nye medlemsstater i forvejen har problemer med at opfylde Fællesskabets standarder for håndtering af husholdningsaffald.

Det skal påpeges, at de "gamle" medlemsstater har haft meget længere tid til at tilpasse deres affaldsbehandlingssystemer til de strenge krav, mens de nye bliver tvunget til at indføre lovgivningsmæssige mekanismer og bygge den nødvendige infrastruktur langt hurtigere. Forslaget til det nye direktiv skaber store kontroverser i mange lande, og gennemførelsen af det vil have store konsekvenser for økonomien.

Derfor synes jeg ikke, det er så overraskende, at det var så vanskeligt at nå frem til et kompromis med Rådet. Under forhandlingen i går sagde mange medlemmer, at de ikke var glade for kompromiset om direktivet. Jeg er imidlertid bange for, at stadig strengere krav kunne skabe problemer med gennemførelsen af denne lov. Det nye affaldsdirektiv vil tvinge lande, som har forsømt den kommunale affaldsbehandling, til virkelig at gøre noget. Disse lande vil være tvunget til at indføre lovgivningsmæssige og økonomiske mekanismer, hvis det skal stimulere økonomien og ikke bebyrde den. Det nye direktiv bør være en faktor, som stimulerer udviklingen af nye måder at skabe job på.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støttede hen ved 30 kompromisændringsforslag. Vi forsøgte imidlertid også ved mere vidtrækkende ændringsforslag at skærpe teksten med hensyn til farligt affald, behandling af bioaffald, affaldsfasens ophør og begrebet biprodukter, som ikke længere er affald. Vi ønskede frem for alt bindende målsætninger med henblik på at reducere det samlede "affaldsbjerg" og fokusere på genbrug og genanvendelse.

Vi må afvise påstanden om, at affaldsforbrændingsenheder kan betragtes som nyttiggørelse på basis af en formel for energieffektivitet. Den endeligt godkendte tekst indeholder ikke retligt bindende målsætninger, hvad angår reduktion af affaldsproduktionen. Forslaget om at finansiere en undersøgelse af midler til forebyggelse af affald er i så henseende klart utilstrækkeligt.

Genbrugs- og genanvendelsesmålsætningerne ligger ganske vist på henholdsvis 50 % og 70 %, og medlemsstaterne pålægges at træffe retlige foranstaltninger, men målsætningerne som sådan er ikke retligt bindende. Det er unægteligt en forspildt chance! Det reviderede rammedirektiv indebærer for min valgkreds en risiko for, at nogle kunne gribe de "svagere" europæiske standarder for i nogen grad at udskyde den indsats, der allerede gøres. Flandern er noget nær verdensmester på dette felt. Vi ligger absolut i spidsen. Og det tilpassede rammedirektiv ansporer os ikke rigtigt til at gøre det endnu bedre. Det er beklageligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Belgien har i flere år været foregangsland med hensyn til affaldspolitik. Personligt havde jeg derfor hellere set en noget mere ambitiøs tekst. Det er imidlertid min opfattelse, at den aftale, fru Jackson har opnået med det slovenske formandskab, vidner om hendes fremragende forhandlingstalent og kompromisvilje. For første gang indføres et egentligt europæisk affaldshierarki. Endvidere er der tale om væsentlige fremskridt med hensyn til forebyggelse, genbrug og selektiv indsamling af husholdningsaffald.

Det er efter min mening et alt for risikabelt forehavende på ny at bringe den eksisterende aftale i fare ved at satse på en tredjebehandling. Det er først og fremmest væsentligt, at direktivet bliver en realitet, og jeg har derfor stemt for aftalen.

 
  
  

Betænkning af Anne Laperrouze (A6-0192/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Store virksomheder og industrier, som uden begrænsninger forurener floder, søer og grundvand med ubehandlet giftigt affald, handler uansvarligt. De kan ikke bremses af lovgivning, som i bund og grund giver virksomheder lov til at forurene og betale ubetydelige bøder - hvis en overtrædelse bliver opdaget -, samtidig med at de tjener fedt på bekostning af befolkningens sundhed og miljøet.

EU og regeringerne er klar over dette, men de bevarer en mur af tavshed. Med udsigten til større fortjenester bringer de de ansattes liv i fare ved at foregive at være "konkurrencedygtige", samtidig med at de lader dem betale for forureningsbekæmpelse over skatterne.

Forureningen af grundvandet i Asoposflodområdet med hexavalent krom fra uovervågede industriaktiviteter viser manglerne i lovgivningen, som kun sætter en øvre grænse for kromindholdet og ikke indeholder nogen bestemmelser for dette stof, som beviseligt er kræftfremkaldende.

EU's forslag om at begrænse indholdet af farlige stoffer obstrueres af, at der mangler effektive kontroller og forureningsbegrænsende foranstaltninger, som påvirker virksomhedernes indtjening. Kun arbejdernes kamp mod rigmandsvældets profitter kan sikre den ukrænkelige ret til sundhed og liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for fru Laperrouzes indstilling ved andenbehandling om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, fordi en kemisk status for overfladevandet i EU er en afgørende forudsætning for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

Dette direktiv er positivt, fordi det fastsætter grænser for koncentrationen i vandet af visse forurenende stoffer, som er skadelige for helbredet, ligesom det præciserer medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til grænseoverskridende forurening.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De vedtagne ændringer forbedrer til en vis grad Rådets forslag. Begrundelsen for dette direktiv stammer fra et krav i direktivet om oprettelse af en ramme for EU-handling inden for vandpolitikken, og det indeholder aspekter, som vi er uenige i. Det gælder f.eks. forureneren betalerprincippet, som kun tjener til at beskytte dem, der har penge nok til at betale for at forurene. De behøver bare betale og oprette oprydningsvirksomheder, så de kan fortsætte med deres lukrative forretninger på bekostning af den forurening, som de i mellemtiden har fået tilladelse til at lave, med mulig ødelæggelse af floder, skove osv.

Vi mener, at det er vigtigt at forebygge forurening. Vi ved imidlertid, at artikel 16 i rammedirektivet opremser forskellige forpligtelser for Kommissionen til at udarbejde forslag, herunder særlige foranstaltninger til at bekæmpe vandforurening af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, som udgør en signifikant risiko for eller via vandmiljøet, opstille en liste over prioriterede stoffer, herunder prioriterede farlige stoffer og fastsætte kvalitetsstandarder for koncentrationen af prioriterede substanser i overfladevand, sediment og biota.

Vi ved også, at Rådet ikke har levet op til Europa-Parlamentets forventninger med hensyn til omklassificering af visse prioriterede stoffer som prioriterede farlige stoffer og med hensyn til andre vigtige områder. Derfor har vi undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne tekst, som fastlægger miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer for at sikre vandmiljøet et højt beskyttelsesniveau.

33 forurenende stoffer (fortrinsvis pesticider og tungmetaller), som forekommer i vandløb, søer og i havvand langs kysterne, vil blive underkastet miljøkvalitetskrav. Disse stoffer kan bringe økosystemernes overlevelse i fare, men også - gennem fødevarekæden - true menneskers sundhed. Kompromiset, som netop er vedtaget, vil således få medlemsstaterne til at gøre fremskridt, så de overholder disse krav senest i 2018.

Kommissionen skal hurtigst muligt tage beslutning om at klassificere nye stoffer som prioriterede eller farlige.

I nærheden af forureningskilderne vil det ikke være muligt at overholde miljøkvalitetskravene lige med det samme. I disse blandingszoner kan koncentrationen af forurenende stoffer overskride de fastsatte grænser. Vi må skaffe de nødvendige garantier for, at medlemsstaterne anvender de bedste tilgængelige vandbehandlingsteknikker, når de etablerer blandingszoner.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Netop når det gælder vandet, vores flydende guld, er det afgørende for fremtiden, at vi passer på dets kvalitet og ikke slækker på vores bestræbelser for at beskytte det. Når det i praksis viser sig, at vandkvaliteten i de nye medlemsstater er dårligere, og at der er problemer med ikkemedlemsstater, må vi intensivere vores søgning efter løsningsmuligheder på området. Der skal især sættes en stopper for ulovlig affaldslagring og udledning af spildevand. Da den intensive gødskning i landbruget kan være en belastning for vandet, bør det anspore os til at ændre på landbrugsstøtten, så traditionelle og miljøvenlige dyrkningsmåder - f.eks. som hos de økologiske landmænd - får større støtte.

Denne betænkning vil efter min mening bidrage til en bedre kontrol af vandkvaliteten, og jeg har derfor stemt for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) De vigtigste elementer i direktivforslaget er:

- indførelse af vandkvalitetsstandarder (EQS) for prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer

- indførelse af "mixing zone"-konceptet i de områder, hvor EQS overskrides

- fastsættelse af et system af udledninger, emissioner og tab af prioriterede og prioriterede farlige stoffer, som gør det lettere at overvåge, hvordan målene i vandrammedirektivet opnås ved de relevante forureningskilder samt en vurdering af effekten af at indføre forureneren betalerprincippet

- indførelse af bestemmelserne om grænseoverskridende forurening. De udelukker medlemsstatens eneansvar for at overskride EQS i tilfælde af, at det viser sig, at overskridelsen skyldes grænseoverskridende forurening, men kræver, at der træffes fælles forholdsregler.

Jeg har stemt for miljøkvalitetskravene inden for vandpolitikken, fordi der er brug for bestemmelserne om grænseoverskridende forurening, navnlig i Rumæniens tilfælde, da vi grænser op til ikkeEU-lande, som ikke er tvunget til at overholde de krav, der indføres på fællesskabsniveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Laperrouze-betænkningen. Det er nødvendigt at styrke den europæiske strategi og handling vedrørende beskyttelse af vand. Jeg mener, at der er brug for særlige foranstaltninger for at bekæmpe den vandforurening, som forårsages af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, som udgør en særlig risiko for vandmiljøet. Hensigten med dette forslag er at sikre et højt beskyttelsesniveau mod de risici, som sådanne prioriterede stoffer (og nogle få andre forurenende stoffer) udgør for vandmiljøet, og det fastsætter derfor nogle miljømæssige kvalitetskrav. Jeg bifalder de forskellige foranstaltninger med hensyn til krav og biologiske arter. Jeg ønsker også ordføreren tillykke med den tilgang, hun har valgt til dette emne, som på mange måder er meget teknisk og komplekst.

 
  
  

Betænkning af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (A6-0178/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Kratsa-Tsagaropoulou-betænkningen og glæder mig især over den ekstra rolle, som den giver Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. EMSA blev oprettet i kølvandet på en række alvorlige ulykker til havs og spiller en vigtigt rolle med hensyn til at minimere forekomsten af sådanne hændelser i fremtiden. Det er rigtigt, at EMSA også bør beskæftige sig med at sikre passende uddannelse for søfolk.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) De seneste havforureningskatastrofer med Erika og Prestige viser, at mennesket er en vægtig faktor for sikkerheden til søs. Det er altså altafgørende, at besætningerne har en god uddannelse.

Jeg vil i denne forbindelse fremhæve to - efter min mening - grundlæggende aspekter.

Det første hænger sammen med selve den logik, Europa lægger for dagen, når man ikke på nogen måde vil tilskynde til at ansætte søfolk, som er statsborgere i medlemsstaterne. I stedet for at fremme en fællesskabspræference tilskyndes tværtimod - som på alle økonomiske og sociale områder - til at rekruttere ikkeeuropæiske søfolk. Denne bevidste antinationale fremgangsmåde vil kun forstærke den aktuelle knaphed på kvalificerede søfolk i EU og den svindende interesse for dette vanskelige og farefulde erhverv. Og det til fordel for underkvalificeret, billig arbejdskraft fra Asien.

For det andet må vi skaffe os størst mulig sikkerhed for uddannelsens kvalitet, kontrollen hermed og udstedelsen af eksamensbeviser. I stedet for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser baseret på ringere tekniske og ikkeeuropæiske krav burde vi beholde og anerkende vores egne eksamensbevisers sande værdi og redde søfartserhvervene for søfartssikkerhedens skyld og for at beskytte vores nationale arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (KOM(2007)0610 - C6-0348/2007 - 2007/0219(COD)).

Finpudsningen af direktivets bestemmelser om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, som behandles i fru Kratsa-Tsagaropoulous betænkning, forekommer rigtig og passende, eftersom den vil muliggøre en mere fuldstændig opfyldelse af bestemmelserne i direktivet, som har til formål at forbedre niveauet for kundskaber og færdigheder i søfartserhvervet samt at give bedre sikkerhedsgarantier og forebygge forurening af havet.

 
  
  

Betænkning af Avril Doyle (A6-0190/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Da dyremedicin, som bruges til terapeutisk behandling og sundhed hos dyr, som er beregnet til menneskeføde, kan føre til, at rester af sådanne produkter i fødevareproducerende dyr, må der gennemføres en risikovurdering af sikkerhedsgrænsen for rester af alle farmakologisk virksomme stoffer i veterinære produkter.

Kommissionens forslag om at ophæve forordning (EØF) nr. 2377/90 sigter mod at løse vanskelighederne ved anvendelsen af den eksisterende lovgivning. Der foreslås alternative måder at opnå en høj forbrugerbeskyttelse på, parret med fortsat tilgængelighed og udvikling af veterinære lægemidler på det europæiske marked og en velfungerende handel inden for og uden for Fællesskabet med animalske fødevarer.

Ordføreren påpeger også, at da det endelige mål er at beskytte menneskers sundhed, er der behov for en mere konsistent model for risikoanalysen og kontrollen med rester af farmakologisk virksomme stoffer, som kan forekommer i fødevarer, som produceres i eller importeres til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Den foreslåede forenkling af forordningerne om farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer må hilses velkommen, og jeg har derfor støttet fru Doyles betænkning.

 
  
  

Betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0173/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi forventer, at EU's medlemsstater til stadighed arbejder på at bekæmpe fattigdommen. Såvel beslutningstagere som offentlige og private aktører må leve op til deres ansvar og gøre noget for at forbedre mulighederne inden for beskæftigelse, erhvervsliv og uddannelse og for at forebygge social udstødelse og bekæmpe fattigdommen.

På den anden side mener vi ikke, at EU bør gennemføre oplysnings- og PR-kampagner rettet mod offentligheden. De 17 millioner euro, der er afsat til det europæiske år, ville gøre bedre gavn i hænderne på de fattigste medlemmer af samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg har stemt for beslutningen om at udpege 2010 til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Foruden de prioriterede aktioner, der er nævnt i beslutningsforslaget, mener vi, at det er absolut nødvendigt at indføre en garanteret mindsteløn i alle EU-stater for at opnå en effektiv kamp mod fattigdommen.

I Rumænien, hvor jeg kommer fra, lever 40 % af de rumænske arbejdstagere efter tre år med en højreorienteret regering under fattigdomsgrænsen, fordi de ikke har råd til at betale de basale indkøb og de løbende regninger om vinteren.

På grund af enhedsskatten, som den højreorienterede regering indførte i 2005, er der sket en ekstrem polarisering af samfundet og en stigning i fattigdommen. I 2007 tjente kun 5 % af de rumænske arbejdstagere over 2.000 RON, svarende til omkring 500 euro.

I Rumæniens tilfælde er det nødvendigt at fjerne enhedsskatten og indføre en progressiv beskatning samtidig med skattefritagelse for reinvesteret kapital. På denne måde ville polariseringen af samfundet mindskes, man ville opnå en retfærdig beskatning, og mennesker med en lav indkomst ville blive beskattet mildere end mennesker med høje og meget høje indkomster.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi ved, at det ikke er nok at afsætte et år til at bekæmpe fattigdommen for at sikre, at der træffes de rigtige foranstaltninger, har vi stemt for betænkningen for i det mindste at øge bevidstheden om dette emne.

Ikke desto mindre vil vi samtidig advare om alvoren i det, der foregår, og om konsekvenserne af foranstaltninger, som fremmer liberaliseringen og privatiseringen af centrale offentlige sektorer og tjenester, dereguleringen af arbejdsmarkedet, løse ansættelser og dårligt betalt arbejde og stigende priser på basale varer, som hjælper økonomiske og finansielle foretagender med at øge deres overskud på bekostning af en voksende fattigdom.

Derfor insisterer vi, samtidig med at vi støtter betænkningen, på at få sat en stopper for den neoliberale politik i Lissabonstrategien og stabilitetspagten, og vi kræver alternative politikker, som garanterer social inkludering af børn, kvinder, arbejdere og deres familier. Vi har brug for foranstaltninger, som værdsætter arbejde, øger regulære ansættelser, sikrer offentlig service af god kvalitet for alle, anstændige boliger, offentlig og universel social sikkerhed, en landbrugspolitik, som sætter skub i produktionen og indtægterne for landarbejderne og garanterer en anstændig indtægt for fiskerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hvert "europæisk år" giver EU anledning til at ofre betydelige summer på egen propaganda om et emne, der anses for at have mediernes bevågenhed.

2010 bliver altså året for bekæmpelse af fattigdom. Bliver det også året for bekæmpelse af globalisering, som skaber arbejdsløshed? Bliver det også året for bekæmpelse af indvandring, som trykker lønningerne i Europa? Bliver det året, hvor vi opgiver de økonomi-, handels-, finans- og skattepolitikker, som uafværgeligt trækker Europas middelklasse ned i fattigdom? Bliver det overhovedet europæisk, når det er i klemme mellem bekæmpelse af fattigdom på verdensplan og den uundgåelige prioritering af ikkeeuropæiske migranter, som klassificeres blandt de mest sårbare befolkningsgrupper?

Vedvarende og tiltagende fattigdom i Europa er en skandale. Den fortjener mere opmærksomhed end et "europæisk år" til fremme af eurokratiet. Den fortjener at være i centrum af alle Deres beslutninger. Erfaringen viser desværre, at det ud over konventionelle talemåder ikke er tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I marts 2000 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne og Kommissionen til at tage skridt til inden 2010 at gøre en stor indsats for at fjerne fattigdommen. Dette skulle ske gennem den åbne koordinationsmetode, som i sig selv er positiv, fordi metoden anvender en decentraliseret tilgang.

Det er yderst påkrævet at handle for at bekæmpe fattigdommen. Dette arbejde bør imidlertid i alt væsentligt udføres af medlemsstaterne i samarbejde med internationale organisationer med bred demokratisk legitimitet, f.eks. FN.

Vi er negative over for adskillige punkter i Kommissionens forslag og ikke mindst Europa-Parlamentets betænkning, som bl.a. fremhæver værdien af strukturstøtte og behovet for, at EU yder støtte til perifere regioner. Vi er også kritiske over for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, et oplysningsår, som har en fremtrædende plads i denne betænkning. Der har allerede været internationale år og kampagner af denne art. Vi må spørge os selv, om det er værd at afsætte 17 millioner euro til et sådant europæisk år, og hvad der konkret kommer ud af det. Vi er overbevist om, at disse midler ville gøre større gavn på medlemsstaternes nationale budgetter, hvor de ville yde et ægte bidrag til den hårdt tiltrængte kamp mod fattigdom og social udstødelse.

På grundlag af disse argumenter har vi stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Man må håbe, at udnævnelsen af 2010 til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse vil føre til ægte fremskridt i hele EU i bekæmpelsen af uligheden. Det bemærkes helt korrekt i betænkningen, at resultater på dette område kræver samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Mit eget land Skotland har stadig et fattigdomsniveau, som er skammeligt, navnlig i lyset af landets enorme velstand. Heldigvis har vi nu en regering, som er besluttet på at bekæmpe den sociale udstødelse, den arvede fra flere unionistregeringer i træk. Den skotske regerings engagement er helt i tråd med de principper, der skitseres i Panayotopoulos-Cassiotou-betænkningen, som jeg med glæde har støttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Jeg støtter forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010). I sin betænkning har min kollega, fru Panayotopoulos-Cassiotou, imidlertid tilføjet nogle få elementer, som jeg mener er afgørende, til Kommissionens ellers fremragende udkast.

For det første minder betænkningen os retteligt om kompleksiteten af de strukturer, der fører til fattigdom og social udstødelse, og udvider definitionen af risikogrupper. For det andet sættes der i betænkningen med rette større fokus på betydningen, ikke bare af social sikring, men også af højnelsen af beskæftigelsesniveauet, og endvidere fremhæves betydningen af at fokusere på behovet for, at det kan betale sig at arbejde, som en måde at bekæmpe fattigdom og udstødelse på. For det tredje viser fru Panayotopoulos-Cassiotous betænkning forståelse for betydningen af livslang læring og understreger behovet for, at alle gives lige muligheder for at udvikle deres færdigheder, så de kan tilpasse sig ændringerne på arbejdsmarkedet.

Der er et tvingende behov for at bekæmpe fattigdom og udstødelse på en ny måde. Til min glæde bemærkede jeg, at den bevilling, der er afsat til det europæiske år - 17 millioner euro - er den største, der nogensinde er bevilget et europæisk år. Dette viser også dets store politiske betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Kommissionen foreslår at udnævne 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Med det største budget, der nogensinde er bevilget til et europæisk år, træder projektets politiske undertoner klart frem. Dette år for bekæmpelse skal kun tjene til at forgylde EU's image, som lider under Lissabonstrategiens totale fiasko.

Selv om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er en prioritet, som absolut bør bakkes op, har dette Europa trods al ønsketænkning ikke kunnet eller formået at gøre noget som helst for at forbedre kårene for de 78 millioner europæere, som lever under fattigdomsgrænsen. Det er grunden til, at jeg vil stemme imod denne betænkning, hvis eneste erklærede politiske mål er at forskønne euroglobaliseringstilhængernes propaganda.

Her lige efter det irske nej er det på tide, europæisternes arrogance viger for en objektiv nyvurdering af den nuværende europæiske integration. Dette absurde system må hurtigst muligt omlægges til et Europa, der bygger på samarbejde i stedet for på underkastelse. Vi må omsider nå frem til nationernes Europa, som tilskynder til beskyttelse af Fællesskabet og til fællesskabspræference og først og fremmest tilgodeser europæerne,

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den voksende bekymring over arbejdsløshed og stigende priser på basale varer og brændstof over hele kontinentet er en alvorlig grund til at tage fat på problemet med fattigdom og social udstødelse, som berører omkring 16 % af befolkningen.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren, som er formand for den tværpolitiske gruppe om familie og beskyttelse af barndommen, som jeg er næstformand for, med hendes arbejde. Jeg deler hendes bekymring for dem, som er mest udsat for denne svøbe, og som har sværest ved at klare den. Jeg vil gerne støtte hende henstilling om altid at tage hensyn til de vanskelige forhold i de perifere regioner, øregioner og områder med industriel tilbagegang.

Kommissionens forslag giver os håb om en større kollektiv, offentlig og privat, individuel og samfundsmæssig bevidsthed om dette fænomen og et løfte fra EU og medlemsstaterne om at søge efter løsninger, hvis hjørnesten skal være det enkelte menneskes iboende og ukrænkelige værdighed.

Hensigten med Lissabonstrategien var at bekræfte Europas globale konkurrenceevne ved at sikre social samhørighed og investere i beskæftigelse. Trods dens manglende succes håber jeg, at 2010 vil være med til at vække europæernes bevidsthed om behovet for større social samhørighed.

Jeg har stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) 2010 bliver det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Jeg håber, at spørgsmålet om børns fattigdom i hele EU vil blive fremhævet, og at medlemsstaterne vil tage konkrete skridt til at fjerne fattigdom hos børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Forstår vi alle betydningen af problemet med fattigdom og social udstødelse? Er vi klar over, at 16 % af borgerne i EU-25 (78 millioner mennesker) i 2006 levede under fattigdomsgrænsen?

Det glæder mig, at 2010 er blevet udnævnt til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er vores moralske pligt at øge den sociale bevidsthed om dette problem. Det europæiske år skal gøre folk opmærksomme på tilstedeværelsen af fattigdom og social udstødelse i Europa og formidle budskabet om problemets ødelæggende indvirkning på den sociale og økonomiske udvikling. Det skal styrke betydningen af det kollektive ansvar, der påhviler, ikke kun beslutningstagere, men også deltagerne i den offentlige og private sektor. Vores opgave består i at opnå en stabil økonomisk vækst inden 2010 med flere gode job og større social samhørighed.

Jeg stemmer for fru Panayotopoulos-Cassiotous betænkning.

 
  
  

Betænkning af David Casa (A6-0231/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet har besluttet at støtte Kommissionens og Rådets holdning til Slovakiets ønske om at indføre den fælles valuta den 1. januar 2009, selv om det har visse betænkeligheder omkring misforhold mellem Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks konvergensrapporter med hensyn til inflationen.

Det er også interessant, at betænkningen udtrykker bekymring for det, den betragter som "lav støtte til euroen blandt slovakiske borgere". I stedet for at se på årsagerne til denne lave støtte opfordrer den Slovakiets myndigheder til at intensivere den offentlige oplysningskampagne, som skal forklare "fordelene ved den fælles valuta", samtidig med at den ikke desto mindre pålægger dem at tage alle nødvendige skridt for at minimere prisstigninger i overgangsperioden.

Endnu en gang er det ærgerligt, at vi ikke kan vide præcis, hvad flertallet af de slovakiske borgere mener om det hele, især deres tilslutning til euroen. Derfor har vi undladt at stemme.

Konsekvenserne i Portugal er velkendte og får os til klart af afvise dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil støtte betænkningen om indførelse af den fælles valuta i Slovakiet den 1. januar næste år. Siden euroen blev indført, har den været en global succeshistorie, idet den hurtigt etablerede sig som en global valuta, som har udfordret dollarens monopol. Alt tyder på, at den vil fortsætte sin fremgang. Som overbevist fortaler ville jeg blot ønske, at mit eget land England var tæt på at tilslutte sig. Jeg havde svært ved at forestille mig, at lande, som ikke engang var medlem af EU, da den fælles valuta blev vedtaget, ville indføre euroen før Det Forenede Kongerige. Vi risikerer at blive sejlet agterud som en halvvejs afkoblet del af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Slovakiet er det første land i den tidligere kommunistiske blok, som ønsker at tiltræde euroområdet, nemlig pr. 1. januar 2009. Den dynamiske slovakiske økonomi opfylder konvergenskriterierne, som er fastsat i Maastrichttraktaten. Tiltrædelsen til den monetære union vil give Slovakiet mulighed for at drage fordel af de mange goder, som den fælles valuta giver, og det vil uden tvivl være en ekstra stimulerende faktor for økonomien.

Det er rigtigt, at der har været rejst tvivl om, om Slovakiet vil kunne opretholde en lav inflation eller et lav underskud på budgettet. Som ordføreren korrekt bemærkede i sit indlæg, er stigende inflation imidlertid ikke kun et problem for slovakkerne, men for hele EU, inklusive euroområdet. Ligesom alle de stater, der allerede er med i den monetære union, må Slovakiet fortsat føre en makroøkonomisk politik, som sikrer, at konvergenskriterierne er overholdt.

Slovakiets erfaringer med at indføre den fælles valuta vil helt sikkert være en fin træning for Polen. Vi må nøje følge vores nabo mod syd.

Som ordføreren påpeger, har indførelsen af euroen ikke den store støtte i den slovakiske befolkning. Jeg håber, at Slovakiets tiltrædelse af euroområdet vil blive forberedt med en oplysningskampagne, som vil overbevise og især forberede slovakkerne på den nye valuta.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Casa-betænkningen om indførelse af euroen i Slovakiet. Slovakiet, et land med lidt over 5 millioner indbyggere, har været uafhængigt i bare 15 år. På denne korte tid har Slovakiet udviklet sig såvel politisk som økonomisk, og landet er nu i stand til at tiltræde euroområdet. Den slovakiske erfaring dementerer påstandene om, at Skotland er for lille et land til at blive en succesfuld og uafhængig nation inden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Casa-betænkningen vedrørende Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009, hvori Parlamentet billiger Kommissionens, ECB's og Rådets positive indstilling.

Slovakiet har da også gjort en enorm indsats for at opfylde Maastricht- og konvergenskriterierne. Den slovakiske økonomis udvikling siden det kommunistiske styres fald er ganske bemærkelsesværdig, og Slovakiets tilslutning til den fælles valuta er en velfortjent belønning til dette land, som har gennemført en streng reformplan.

Hvad inflationskriteriet angår, har Parlamentet udtrykt sine betænkeligheder ved holdbarheden på lang og mellemlang sigt af Slovakiets inflationstakt på grund af de risici, der er identificeret i Centralbankens seneste konvergensrapport. Imidlertid er vi af den formening, at den slovakiske regering kan tage de nødvendige skridt til at undgå, at inflationen optrappes efter tiltrædelse af euroområdet.

Vi må konstatere, at 2009-prognoserne for inflationen i euroområdet ligger betragteligt over ECB's mål på 2 %. Det ville derfor være urimeligt at straffe Slovakiet, fordi landet har svært ved at overholde kriterier, som euroområdets medlemsstater ikke selv kan opfylde i 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) I slutningen af april var 53 % af slovakerne stadig modstandere af at indføre euroen. Angst for at afgive suverænitetsrettigheder til ECB skal tages lige så alvorligt som de prisstigninger, man frygter i befolkningen. En senere tiltrædelse af euroområdet giver de berørte lande mulighed for at gennemføre de nødvendige reformer i et mere roligt tempo og giver folk tid til at omstille sig.

Når stater som Storbritannien, Danmark og Sverige beholder deres valutapolitiske selvstændighed, så bør vi også give andre lov til det. Under alle omstændigheder er det det suveræne folk, der skal træffe afgørelsen. Og denne afgørelse skal man så også respektere og ikke forsøge at lave fiksfakserier med den, som det er sket i forbindelse med forfatningen, og som man nu diskuterer igen. Da man efter min mening ikke tager tilstrækkeligt hensyn til folkets vilje i denne sag, har jeg undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriele Stauner (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har undladt at stemme ved afstemningen om indførelse af den fælles valuta i Slovakiet den 1. januar 2009, fordi jeg mener, at der stadig er tvivl om, hvorvidt Slovakiets valutapolitik er fri for manipulation. I lyset af den aktuelle usikkerhed om EU's fremtid efter resultatet af den irske folkeafstemning mener jeg desuden, at det vil være rimeligt først at analysere årsagerne og ikke fortsætte den valutapolitiske integrationsproces, som om intet var hændt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Casas betænkning om Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009.

Ordføreren har præsenteret en meget god og solid betænkning.

Vi kan være enige om, at oprettelsen af euroområdet er en succes på vejen mod større europæisk integration. Yderligere udvidelse af dette område er derfor nødvendige, og det glæder mig, at et nyt land snart tilslutter sig denne kreds.

Jeg vil også gerne nævne, at vi, med hver udvidelse af euroområdet, skal sikre os, at der er social støtte til det europæiske projekt, og vi skal også sikre os, at disse udvidelser peger i retning af en styrkelse af den fælles europæiske økonomiske politik.

 
  
  

Betænkning af Gábor Harangozó (A6-0212/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg er enig med ordføreren i, at der opstår betydelige forskelle i individuelle regioner, og at der bør tages højde for dette i de analyser, der danner grundlag for fordelingen af EU-midlerne.

Det ses tydeligt i de nye medlemsstater. I f.eks. Polen er de stigende forskelle i polakkernes velstand den vigtigste årsag til social opdeling. På nuværende tidspunkt lever ikke mindre end 12 % af befolkningen i ekstrem fattigdom. De største forskelle findes fortsat mellem byer og landdistrikter.

Selv om Małopolska ligger nummer fire i landet, hvad angår BNP, er der her problemer med arbejdsløshed - og det påvirker navnlig befolkningen i landdistrikterne. I naboprovinsen Świętokrzyskie tegner beboerne i landdistrikter sig for 55,5 % af de arbejdsløse (88 % er uden beskæftigelse og har ikke ret til at modtage ydelser).

Forlængelsen af sådan en situation betyder, at disse menneskers chance for at overvinde den "sociale udstødelse", der har været genstand for omfattende diskussion under dette møde, svinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Moderaternas delegation i Europa-Parlamentet har i dag stemt imod initiativbetænking (A6-0212/2008) af Gábor Harangozós (PSE, HU) om samhørighedspolitikkens konsekvenser for sårbare samfundsgrupper.

Vi mener ikke, at samhørigheden styrkes af at definere yderligere sårbare samfundsgrupper eller ved at oprette flere statistiske kategorier. Tværtimod mener vi, at det er en national opgave at formulere fordelingspolitikken. Desuden bør Europa-Parlamentet ikke på dette tidspunkt kræve en forlængelse af støtten efter 2013, da det ville være at se bort fra resultaterne af politikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg beklager, at forslag i min udtalelse, som vi fremsatte i plenum, og som Udvalget om Landbrug og Udviklingen af Landdistrikter havde vedtaget, navnlig om behovet for at revidere den fælles landbrugspolitik for at ophæve virkningerne af tidligere reformer af den, ikke blev vedtaget. De har været årsagen til faldende indtægter for små og mellemstore landmænd, fravær og opgivelse af landbrug, og har kun favoriseret de store landmænd.

Jeg beklager også, at der ikke er lagt tilstrækkelig vægt på fortsat at yde offentlig service af høj kvalitet i landområderne (herunder i bjergområder og perifere regioner) for at bekæmpe isolationen og give universel adgang til uddannelse, sundhed, transport og kommunikation, kultur og et anstændigt liv for landmændene og deres familier.

Endelig er jeg også skuffet over, at den endelige beslutning ikke nævner behovet for at øge støtten til landbrugsorganisationer, kooperativer, vinkooperativer og deres lokale institutioner inden for håndværk og andre aktiviteter, som supplerer landbruget, med henblik på at lette markedsføringen af produkter, skabe lokale markeder og tættere forbindelser mellem producenter og forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvordan vil flertallet i Parlamentet bruge samhørighedspolitikken til at fremme integrationen af sårbare samfundsgrupper, når

- det skjuler den kendsgerning, at der er lande i økonomisk divergens med EU under dække af "nominel konvergens" under stabilitetspagten og euroen?

- det nægter at fremhæve, at regionalpolitikken er et uundværligt instrument til at fremme økonomisk og social samhørighed, hvis primære mål er at reducere regionale uligheder, fremme reel konvergens og stimulere vækst og beskæftigelse, som også er et instrument til omfordeling og kompensation med hensyn til udgifterne til det indre marked, den økonomiske og monetære union (ØMU) og liberalisering af international handel for regioner, der sakker agterud?

- det afviser at understrege behovet for at støtte ugunstigt stillede regioner, områder med permanente strukturelle ulemper, perifere regioner og områder, der er berørt af industriel omstrukturering, flytninger eller lukning af virksomheder, for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed og den sociale inddragelse af sårbare samfundsgrupper?

eller når:

- det nægter at understrege de offentlige tjenesters store betydning for den økonomiske og sociale samhørighed eller at erklære, at nærhedsprincippet er afgørende for at sikre, at disse tjenester er tilgængelige for hele befolkningen?

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Harangozó-betænkningen har nogle vigtige pointer vedrørende social udstødelse. Betænkningen fremhæver med rette, at social udstødelse og fattigdom eksisterer i såvel byområder som landområder. Den noterer også de regionale og lokale myndigheders samt de økonomiske aktørers og arbejdsmarkedets parters og de relevante ngo'ers betydning, når det gælder om at udvikle strategier til at bekæmpe social udstødelse. Parlamentet vedtog imidlertid ikke min gruppes ændringsforslag vedrørende den sociale dagsorden og dermed borgernes ret til en mindsteindkomst og til adgang til uddannelse og efteruddannelse. Jeg undlod derfor at stemme i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Samhørighedspolitikken er en EU-prioritet, som indtager en fremtrædende plads på budgettet - en tredjedel af EU's budget. Den bygger på solidaritetsprincippet og har til formål at mindske den økonomiske, sociale og territoriale ulighed mellem medlemsstaterne og deres 268 regioner. Men selv om alle gør deres bedste, eksisterer disse uligheder fortsat.

Det er voksende tegn på, at de mest underudviklede regioner stadig har svært ved at bryde ud af fattigdomscirklen. Mere specifikt er vi overraskede over stigningen i sårbare grupper i betragtning af investeringerne i disse regioner. Vi er også klar over, at overgangen fra fattigdom til social udstødelse kan gå stærkt. Det ser i stigende grad ud til, at dette spørgsmål har sine rødder i selv den rumlige og territoriale udvikling. Vi har derfor brug for relevant information for at løse et problem, som er skjult bag forskellige lag af udstødelse - f.eks. fører langtidsarbejdsløshed ofte til forlænget inaktivitet, som mindsker de berørtes evne til at overvinde deres sociale udstødelse og økonomiske vanskeligheder.

Jeg tror, at det haster med at undersøge, hvordan territorial udvikling og udstødelse interagerer, så vi kan nå målet om bæredygtig udvikling ved at bruge de finansielle instrumenter mere effektivt til at tackle de uligheder, der stadig eksisterer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Harangozós betænkning om samhørighedspolitikkens konsekvenser for integrationen af sårbare samfundsgrupper.

Jeg er enig i, at der må indføres en model, som tager højde for det mikroregionale niveau og koncentrerer sig om uligheder internt i regionerne og de mest følsomme områder. I nogle tilfælde er uligheder internt i regionerne vigtigere end uligheder mellem regioner. Da vi mangler en sådan model, sker der en forværring af regionale skel og en yderligere forringelse af situationen i udstødte områder. Vi må ikke glemme, at formålet med og det grundlæggende princip for den europæiske regionalpolitik er at mindske udviklingsforskelle mellem de enkelte områder i EU, og spørgsmålet om territorial udstødelse er stadig ikke tilstrækkeligt indarbejdet i de politiske instrumenter.

I de ny medlemsstater er den sociale udstødelse og mangler med hensyn til at sikre lige muligheder mest fremherskende i landområderne, mens de økonomiske og sociale initiativer i regionerne ofte fokuserer på dynamiske mål, primært i byerne.

 
  
  

Betænkning af Frithjof Schmidt (A6-0137/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er ingen tvivl om, at dette er en initiativbetænkning, som er yderst relevant og aktuel, men selv om den rejser relevante spørgsmål om udnyttelse af tømmer og fisk og handel, sætter den ikke spørgsmålstegn ved rammen for handelsrelationerne mellem EU og disse lande, især når den igen nævner den "endnu ikke fuldt godkendte eller underskrevne økonomiske partnerskabsaftale (EPA) med de vestafrikanske lande". Beslutningen "tilskynder på ny Kommissionen til at tage hensyn til de endelige mål for de økonomiske partnerskabsaftaler, som går ud på at fremskynde regional integrering og styrkelse af AVS-landenes økonomiske forhold; understreger i denne sammenhæng navnlig de vestafrikanske landes forhold", dvs. i et forsøg på at sælge disse lande katten i sækken.

Blandt andre interessante punkter anbefaler den, samtidig med at den henleder opmærksomheden på de "utilstrækkelige midler til at overvåge og kontrollere fiskefartøjernes aktiviteter" i disse lande, "kontrol- og overvågningstjenester, eftersom disse lande mangler de nødvendige tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre dette arbejde, via oprettelse af centre for kontrol, uddannelse af inspektører eller indkøb af overvågnings- og luftfartøjer", foranstaltninger som, hvis de gennemføres, fuldt ud vil skulle respektere disse landes suverænitet og udøvelsen af denne suverænitet med hensyn til deres eksklusive økonomiske zoner.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over hovedindholdet i Schmidt-betænkningen. EU's politik har stor indflydelse på de vestafrikanske økonomier, miljø og samfund, og det er bydende nødvendigt, at vi påtager os ansvaret for vores handlinger i forholdet til de vestafrikanske lande. Jeg beklager imidlertid Parlamentets beslutning om at vedtage ændringsforslag 1 og fjerne henvisningen til at undgå overkapacitet i fiskerisektoren. Det er indlysende, at overkapacitet bør undgås i enhver fiskerflåde, og det er chokerende, at Parlamentet har stemt på denne måde for at tilfredsstille politikere i visse medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Hr. Schmidts betænkning om sammenhæng i udviklingspolitikken understreger fuldstændig en stor fejl i EU's udviklingssamarbejde set i en større sammenhæng - det er ikke tilstrækkelig sammenhængende, og det dækker ofte ikke alle de vigtige sektorer.

Betænkningen fokuserer på indvirkningen på udviklingen i Vestafrika af EU's udnyttelse af visse biologiske naturressourcer. De vigtigste naturressourcer for regionens Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) er træ og fisk, og over 80 % af eksporten af disse ressourcer er til EU. Selv om der er indgået aftaler i begge sektorer bygget på princippet om bæredygtig udvikling, har de ikke været omfattende nok. For mange arters vedkommende er der tydelige tegn på overfiskeri, og på grund af den manglende regulering og kontrol bliver en væsentlig del af træet fældet illegalt og ikkebæredygtigt. Regionens deraffølgende fattigdom kan også kædes direkte sammen med omfattende migration.

Jeg stemte for hr. Schmidts betænkning, og jeg mener, at den sammenhængende EU-politik, som den opfordrer til, kunne få væsentlig betydning for Vestafrika, i og med at EU er den største aftager af regionens nøgleprodukter. Det er imidlertid værd at huske, at handelspolitik alene ikke er løsningen. Den skal være tæt forbundet med udviklingssamarbejdet, således at regionen kan opnå de politiske og socioøkonomiske forhold, som vil sætte de berørte lande i stand til selv at udnytte det fulde potentiale af deres biologiske naturressourcer. En anden vigtig faktor er, at sammenhængen i politikker, som har indvirkning på udviklingen, kun kan realiseres rigtigt, hvis de begynder at blive gennemført på det højeste politiske niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) EU's politik om Vestafrika har brug for sammenhæng mellem udviklingspolitikken for disse regioner og fiskeripolitikken i området, og niveauet for udnyttelse af tømmerressourcerne, som hænger sammen med afskovningen af dette område og indvirkningen på klimaændringen.

EU's fiskeripolitik for de afrikanske stater skal styrkes og udvides yderligere. Eftersom havene ved Vestafrika hører til de mest intensivt udnyttede marine områder, og nogle arter bliver overfisket, bør EU bidrage til at udvikle og indføre særlige programmer til at overvåge og kontrollere disse farvande. Det er meget vigtigt at udveksle viden og erfaring på dette område, især med hensyn til videnskabelige undersøgelser af ressourcerne.

EU og Vestafrika bør prioritere at begrænse det illegale fiskeri og forbyde overfiskning af bestandene. Vi må ikke glemme, at mange mennesker lever af at fiske. Mindre fangster er ensbetydende med større fattigdom og problemer med fødevaresikkerheden i denne del af verden.

Forkert udnyttelse af skovressourcerne fører til klimaændringer. Vi bør tage skridt til at klæde disse stater på til at bekæmpe klimaændringen. Vi skal være klar over, at det er regionens vanskelige økonomiske situation, som er årsag til disse handlinger. Vi bør derfor hjælpe dem med at skabe betingelser for udvikling, som kan føre til nye produktionsmuligheder og skabe nye aktivitetsformer, som kan forbedre levestandarden.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg fandt hr. Schmidts betænkning om sammenhæng i udviklingspolitikken og indvirkningen på udviklingen i Vestafrika af EU's udnyttelse af visse biologiske naturressourcer meget interessant, og jeg stemmer for betænkningen.

Den "europæiske konsensus om udvikling" fra december 2005, som er aftalt i fællesskab mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne, fastsætter disses fælles mål om at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken.

Træ og fisk kan siges at være to nøgleprodukter for den økonomiske og sociale udvikling i Vestafrika. EU kan som hovedaftager af disse produkter spille en vigtig rolle for den videre udvikling inden for disse sektorer i regionen.

Jeg glæder mig over den øgede opmærksomhed på og det større engagement i en sammenhængende udviklingspolitik fra Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes side, således som det fremgår af de 12 tilsagn vedrørende sammenhæng i udviklingspolitikken, de toårige rapporter og flere andre nye mekanismer.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik