Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om påståede massegrave i den indisk kontrollerede del af Kashmir⁽¹⁾.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg synes, De har truffet en meget klog beslutning.

Hr. kommissær! Tusindvis af civile er blevet ofre for udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger, tortur, voldtægt og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som er sket i Jammu og Kashmir, siden den væbnede konflikt brød ud i 1989. Det er skammeligt, at de fleste af disse forbrydelser endnu ikke er fuldstændigt opklaret. Desuden er der grund til at være bekymret for menneskerettighedsaktivisternes sikkerhed, herunder de aktivister, der forsøger at undersøge, hvad der er sket med alle de forsvundne personer.

Parlamentet fordømmer på det kraftigste alle handlinger, som omhandler krænkelser af menneskerettighederne i området, og opfordrer alle involverede lande til at sikre opretholdelse af lov og orden og til at fordoble deres indsats for at sikre en grundig undersøgelse af de politisk motiverede forbrydelser, som er blevet begået i Jammu og Kashmir.

  Ryszard Czarnecki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Jeg synes ikke, det er i orden, når en formand fra det gamle EU diskriminerer medlemmer fra det nye EU ved at lade et medlem fra det gamle EU, hr. Posselt, tale to gange, mens jeg, som er medforslagsstiller til tre beslutningsforslag, ikke får lov til at tale om emnet bare én gang. Jeg opfatter dette som diskrimination, hvilket er helt uacceptabelt. Jeg vil fremlægge en passende skrivelse herom, hr. formand! Jeg finder det meget bekymrende.

Med hensyn til denne situation er den ikke sort og hvid. Der opstår konflikter ved grænsen mellem Indien og Pakistan, som vi ved ofte er fremprovokeret af den pakistanske stat. Vi kender den såkaldte kontrollinje, som bevogtes af de to landes væbnede styrker. Efter 20 år med fred langs denne grænse har Pakistan genoptaget sine angreb på Kashmir. Jeg efterspørger derfor, at der også kigges på den anden side. Selvfølgelig undervurderer jeg ikke de massegrave, som vi her diskuterer, selv om antallet af ofre nok er betydeligt mindre.

  Jean Lambert, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg synes, det er er en god anledning til at diskutere dette særlige emne, fordi det vækker bekymring hos mange af os parlamentsmedlemmer, når der et sted i verden bliver fundet et markant antal grave, som kun er tilgængelige med særlig tilladelse fra sikkerhedsstyrkerne.

Derfor får dette beslutningsforslag - sammen med høringen i Underudvalget om Menneskerettigheder i næste uge - en endnu større betydning på grund af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i området. Som Parlamentet udmærket ved, har vi diskuteret den generelle situation før, måske også under mindre end gennemsigtige betingelser.

Der har været mange tilfælde af tvungne forsvindinger i området. Vi ved, at et antal af disse har forbindelse til sikkerhedsstyrkerne. Vi ved, at det er det område med mest militær i verden. Vi ved også, at det er et område, hvor mange arresteres og fængsles uden rettergang. Det er med til at farve vores fortolkning af sådanne opdagelser, og derfor er det nødvendigt med en helt åben undersøgelse med fuldstændig gennemsigtighed og adgang for det internationale samfund.

Jeg håber, at EU vil, som det anføres i beslutningen, tilbyde støtte i form af velkvalificeret retsmedicinsk eksperthjælp samt enhver anden form for bistand, som kan bruges i undersøgelsen, da det er vigtigt for vores fortolkning af det, der sker, at vi opnår den største forståelse. Med det følger også - som andre har sagt - beskyttelse af menneskerettighedsaktivister, som selv forsøger at undersøge spørgsmålet, f.eks. Pervez Imroz.

Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at det er enhver demokratisk valgt regerings pligt at undersøge sådanne opdagelser med en fuldstændig gennemsigtighed og forsøge at identificere de personer, hvis lig bjærges, samt finde deres familie, så vi får et tydeligt billede af situationen og ikke anvender fortolkninger, som måske ikke er sande.

Jeg tror, at det er helt rigtigt, at Parlamentet diskuterer denne situation, og at det er korrekt at bede Kommissionen om at tilbyde sin hjælp, særligt når man tænker på de uløste problemer, der ses i området for tiden.

  Esko Seppänen, forslagsstiller. - (FI) Hr. formand! Jeg opfatter Deres fortolkning af forretningsordenen som politisk korrekt, men lovmæssigt forkert og ser meget gerne sagen undersøgt af formændene og Den Juridiske Tjeneste, eftersom anvendelsen af pågældende regel tillader ikke den fortolkning, De har foretaget i dag, og kræver en nærmere undersøgelse.

Hvad angår den foreliggende sag, er Indien blevet kaldt verdens største demokrati. Det er så sandelig også stort i forhold til befolkningsstørrelse, men selve idéen om, hvorvidt et land så også er demokratisk, afhænger af dets menneskerettighedssituation. De skridt, som sikkerhedspolitiet angiveligt skulle have taget mod menneskerettighedsaktivister i Jammu og Kashmir, indikerer, at ikke alle lovens principper respekteres i Indien, selv om landets regering tydeligt har erklæret, at det ikke tillader krænkelser af menneskerettighederne.

Vi mener, at der mangler troværdighed bag den indiske regerings handling, og vi spørger, hvor de tusindvis af forsvundne personer er, og hvem de uidentificerede lig er, der er fundet i massegravene. Vi fordømmer tvungne forsvindinger, tortur, voldtægt og andre krænkelser af menneskerettighederne. Det er en meget alvorlig sag, at vi mistænker den indiske regering for at være en del af alt dette. Derfor kræver vi i Europa-Parlamentet, at den indiske regering foretager en uafhængig undersøgelse for derved at fastslå massegravenes oprindelse samt identifikation af morderne og deres ofre.

Sagen er ikke ubetydelig set i forhold til Kashmirregionen. Der er en risiko for, at nabolandet, Pakistan, vil deltage i en ny konflikt, og derfor kan de pågældende begivenheder virke som benzin på et nationalistisk bål i dette eksplosive område. Vi bør støtte den fælles beslutning om en grundig undersøgelse af de begivenheder, der har fundet sted i Jammu og Kashmir.

  Bernd Posselt, forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Vi har ofte diskuteret konflikten i Kashmir, og jeg vil gerne tilføje, at der var et tidspunkt med håb om en tilnærmelse mellem Pakistan og Indien. Man håbede, at situationen ville blive mindre spændt. Desværre har den indenrigspolitiske situation i begge lande frembragt en fornyet stramning af situationen, og vi i Europa-Parlamentet arbejder hårdt på at få situationen på ret køl igen.

Jeg er hr. Gahler meget taknemmelig. Han har, som chefobservatør for vores valgobservationsmission i Pakistan, arbejdet hårdt for demokratiet i Pakistan og for at sikre, at vores kontakter til Indien tjener samme formål, samt at vi støtter tillidsskabende foranstaltninger.

Man kan måske undre sig over, hvorfor vi tager fat på massegravene, da dette ikke vil bringe de døde tilbage og kunne forværre forholdet mellem de to lande. Vi gør det, fordi ægte fred kun opstår, når der er ydet retfærdighed til ofrene - og der er ikke kun ofre med pakistansk eller indisk pas. Der er ofre på begge sider, og det største offer er det kashmiriske folk. Derfor skal vi undersøge disse massegrave, og vi skal fastslå, hvor de mange forsvundne personer er, som familier sørger over. Kun på den måde kan den tillid, som er nødvendig for en ægte fredsskabende løsning, som folk også føler, de er en del af, skabes.

Kashmir tilhører først og fremmest det kashmiriske folk. Vi bør derfor støtte en beslutning, som endelig giver kashmirerne lidt albueplads, som endelig skaber politisk frihed og leverer et fornuftigt kompromis, da det er en af de ældste konflikter overhovedet. Den har kørt siden Anden Verdenskrig, og det er skandaløst, at ingen endnu har fået bragt problemet under kontrol.

Vi støtter derfor alle bestræbelser på at få foretaget disse undersøgelser og hjælp til ofrene, så de får den værdighed og retfærdighed, de fortjener.

  Neena Gill, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fastslå, at jeg ikke er forslagsstiller til denne beslutning. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet mit navn på, for jeg har ikke underskrevet den.

Jeg vil blot sige, at jeg er forundret over at se dette punkt som en hastesag, før vi har diskuteret det grundigt enten i Underudvalget om Menneskerettigheder eller for den sags skyld i et hvilket som helst andet underudvalg eller anden delegation i Parlamentet. Det er ikke et nyt spørgsmål, og det er blevet undersøgt grundigt af den indiske presse. Spørgsmålet er blevet taget op gentagne gange. Det havde været en god idé at have haft diskussionen først. Derfor var Den Socialdemokratiske Gruppe imod, at dette punkt var en hastesag nu, fordi vi mente, det skulle diskuteres grundigt i udvalget først.

Det er blevet til en hastesag på grund af rapporter fra én ngo. Jeg benægter ikke, at disse ting sker, men jeg har talt med Kommissionen, som stiller spørgsmålstegn ved flere ting i rapporten. Derfor kunne jeg virkelig godt tænke mig at sætte spørgsmålstegn ved Parlamentets troværdighed, når emnet gøres til en hastesag, før forholdene er blevet ordentligt undersøgt.

Som formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Indien ville jeg gerne have haft muligheden for at kigge på denne rapports indhold og undersøge, hvor mange sager den omhandler, og kigge på resultatet af konflikten i området, hvor der allerede har været noget i retning af 4.500 dødsfald blandt militærpersonalet, og hvor 13.000 civile har mistet livet. Gravene, vi taler om, ligger inden for kontrollinjen.

Teksten i denne beslutning ser bort fra, at spørgsmålet er blevet undersøgt i løbet af de sidste fem år - efter valget i 2002 - og jeg er blevet informeret om, at ngo'er har fået adgang til området og er blevet opfordret til at aflevere navne på forsvundne personer for at hjælpe myndighederne med at identificere gravene. Der er ingen, som nægter, at sikkerhedsstyrker har været involveret i tvungne forsvindinger. Men denne beslutning undlader at fortælle, at de er blevet undersøgt af myndighederne. Jeg vil indtrængende råde Parlamentet til ikke at stemme for denne beslutning.

  Tunne Kelam, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan kun tilslutte mig bekymringerne om opdagelsen af hundredvis af grave i Jammu og Kashmir siden 2006, men jeg er særligt bekymret for det væbnede angreb på Pervez Imroz, en respekteret menneskerettighedsadvokat, for blot 11 dage siden i Srinagar samt den fortsatte chikane af flere menneskerettighedsaktivister. Jeg mener derfor, at det er passende at opfordre den indiske regering til at påbegynde en uafhængig undersøgelse af disse grave og som et første skridt at sikre gravstederne for at bevare bevismaterialet.

Vi opfordrer også Kommissionen til inden for rammerne af stabilitetsinstrumentet at tilbyde den indiske regering økonomisk og teknisk bistand til en sådan undersøgelse og eventuelle yderligere konfliktløsningsforanstaltninger i Kashmir.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, vi skal være bevidste om, hvad dette beslutningsforslag ikke er: Det er ikke en genudsendelse af den temmelig kontroversielle rapport, som vi så sidste år, og det handler ikke om at få en politisk løsning på den territoriale konflikt over Kashmir. Det er ikke noget, der ligner. Det er et simpelt fokus på humanitære spørgsmål med en anmodning om en uafhængig og upartisk undersøgelse af og placering af ansvaret for påståede tvungne forsvindinger.

Det kunne have været håndteret på flere måder. Det er sandt, at disse opdagelser af uidentificerede grave går tilbage til 2006. Men der var to forhold, som gav anledning til anmodningen om hastebehandling. Det ene var rapporten tilbage fra den 29. marts fra Sammenslutningen af Forældre til Forsvundne, og det andet var attentatet mod Pervez Imroz, den prisbelønnede menneskerettighedsadvokat og grundlægger af denne sammenslutning, den 30. juni. Jeg mener, at det retfærdiggør sagens hastende karakter.

I det mindste er en del af formålet med denne beslutning at opfordre til, at EU foretager sig noget, ikke mindst i punkt 2, som opfordrer Kommissionen til at tilbyde økonomisk og teknisk bistand til den indiske regering. EU's medlemsstater opfordres til at behandle spørgsmålet i den kommende menneskerettighedsdialog med den indiske regering i den anden halvdel af 2008. Fokus er derfor rettet mod at få en uafhængig undersøgelse og ikke mindst knytte en civil anklager til opgaven. Jeg mener, det er retfærdiggjort og er noget, som har en særlig og begrænset fokus og ikke omfatter hele Kashmirproblematikken.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Beslutningen omhandler kendsgerninger, som er et resultat af Pakistans og Indiens konflikt over Kashmir, der nu har stået på i 50 år. Denne konflikt har været årsag til flere krige. Den har kun gavnet Kina. USA og Rusland har været indirekte involveret i konflikten, og der er modtaget midler fra arabiske lande samt Kina. FN har spillet en positiv rolle i forbedringen af konflikten. Konflikten fortsætter, og fundamentalisternes angreb efterlader fortsat et blodigt spor. Dette er det alvorligste problem for befolkningen i Kashmir. Ofre på den indiske side begraves, mens de på den pakistanske side ofte bliver udset til hævnobjekter. Det bør være FN, som har hovedrollen i konfliktløsningen og evalueringen af kendsgerninger, og ikke os. Vi føler os moralsk forpligtet til, så vidt den demokratisk valgte regering i Indien ikke påtager sig dette, at yde bistand og stabilisering til den fremherskende situation i Kashmir, og i en moralsk evaluering af de handlinger, der er taget i konflikten. Jeg betragter afholdelsen af en diskussion om dette emne mere som en politisk manifestation end en pragmatisk handling. Jeg støtter ikke beslutningen.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Vi er helt klar over, at den militære konflikt i Jammu og Kashmir har stået på i flere årtier. Men i dag er den vigtigste pointe, at selv om den indiske regering afgav tilsagn om ikke at ville tolerere menneskerettighedskrænkelser i Jammu og Kashmir, modtager det internationale samfund stadig oplysninger om krænkelser af menneskerettighederne - senest vedrørende et stort antal ukendte grave, som indeholder hundredvis af uigenkendelige lig. Vi vil vide og bliver nødt til at opklare, hvem disse personer var, hvilken forbrydelse de er ofre for, og hvilke forbrydelser de mistænkes for at have begået.

Ikke blot fordømmer vi ulovlige drab og forsvindinger, men vi insisterer også på, at den indiske regering foretager en grundig, uafhængig undersøgelse af massegravene, hvor gravstederne sikres for at bevare bevismaterialet. Jeg er overbevist om, at Kommissionen finder en måde at yde økonomisk og teknisk bistand til den indiske regering for at lette undersøgelsen.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker kun at få ordet igen, idet jeg som forslagsstiller til denne beslutning føler mig forpligtet til at kommentere det, fru Gill har sagt. Det er uhyre sjældent, at de hastesager, vi diskuterer torsdag eftermiddag, høres af et udvalg, før de kommer her, ellers ville de ikke være af hastende karakter. Det er en hastesag, fordi der er tale om massegrave, som er fundet for nylig, og vi bliver nødt til at løse dette problem.

Desuden hvis Den Socialdemokratiske Gruppe ønsker et flertal, når der skal stemmes, er det måske på sin plads, at fru Gills gruppe sørger for, at deres medlemmer af Europa-Parlamentet ikke går før mødeperiodens afslutning for at komme hjem tidligere - mens vi skal blive her og diskutere og stemme. Jeg vil gerne sige til fru Gill: Jeg synes, De først skal kigge på Deres egne medlemmer af Europa-Parlamentet, fordi det er Dem, som klager over det, og derefter diskutere andre gruppers medlemmer af Europa-Parlamentet.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Massegravene og massebegravelserne af tusindvis af personer i Jammu og Kashmir får blodet til at fryse til is i ens årer. For os europæere er det en påmindelse om tyske og sovjetiske forbrydelser og om fascismens og stalinismens mørke sider. Det vækker minder om Hitlers koncentrationslejre og om det sovjetiske mord på polske officerer ved Katyn. Efter vores fjerne og mere nylige oplevelser bør vi gøre alt, hvad vi kan for at stoppe folkedrab, og hvor det allerede er sket, bør vi mindes det og sørge for, at de efterladte får adgang til deres forfædre, og at ofrenes familier tildeles fuld erstatning. Situationen i Kashmir kræver, at den nødvendige økonomiske og tekniske bistand ydes til den indiske regering, og at FN's respons styrkes for at normalisere forholdene i denne region.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Når der bliver fundet massegrave, ligegyldigt hvor de bliver fundet, er det bydende nødvendigt at finde ud af, hvem ofrene er, hvordan og hvorfor de blev dræbt, hvem der undersøger, og hvem der undersøges. Snarere end at være en oprørsk aktivitet, grundlægges sandheden, og ofrenes humanitet æres, og dermed begynder grundlæggelsen af den sandhed, som gør os frie.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen kender til og har set rapporten om massegrave i den indiske del af Kashmir, og vi følger nøje anmodninger fra ngo'er til den indiske regering om at iværksætte upartiske og uafhængige undersøgelser af denne sag. Imens forbliver de indiske myndigheder og den centrale regering tavse om rapporten.

Vi har også modtaget oplysninger om, at advokat Pervez Imroz og en anden ngo-aktivist, som undersøgte anklagerne om krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir, har været udsat for trusler og chikane den 20. og 21. juni.

Kommissionens Delegation i New Delhi undersøger denne sag yderligere i tæt samarbejde med det franske formandskab og medlemsstaternes ambassader i den indiske hovedstad. Formandskabet har kontaktet den lokale kommissær for det indiskstyrede Kashmir i New Delhi og har udtrykt EU's bekymring over situationen. Hvis indholdet er præcist, udgør sådanne rapporter en meget bekymrende udvikling, hvad angår respekten for demokratiske principper og retsregler, og vil gå lige modsat andre positive forhold, der udvikles i det indiskstyrede Kashmir, som f.eks. den sammensatte dialog, som fortsat er på sporet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne, medmindre der, som jeg sagde tidligere, på korrekt vis fremsættes en anmodning, og det påvises, at der ikke er et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede.