Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0304/2008) af Badia i Cutchet for Kultur- og Uddannelsesudvalget om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (2008/2068(INI)).

  Maria Badia i Cutchet, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg er sikker på, at kommissæren og jeg kan være enige om, at vedtagelsen af en betænkning om et så aktuelt og vigtigt emne som læreruddannelsens kvalitet er en god nyhed, da formålet med læreruddannelsen jo ganske enkelt er at forbedre elevernes undervisning og formidle en viden, der gør det muligt for dem at opnå intellektuel modenhed og en kritisk holdning, samtidig med at de får de kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne deltage i et samfund, der bliver mere og mere konkurrencepræget og krævende.

Denne bekymring deles af mange, både elever og forældre, undervisere og erhvervsledere. I Europa er der nu over seks millioner lærere, der udvikler viden og kvalifikationer blandt samfundets yngste og dermed yder et afgørende bidrag til at forbedre mulighederne for økonomisk vækst og større konkurrenceevne.

De nuværende arbejdsvilkår i denne sektor bliver mere og mere komplicerede og krævende: Klasserne bliver mere heterogene rent socialt og kulturelt, undervisningen koncentreres om individuel læring, lærerne er gået fra at undervise fra katederet til at være ordstyrere i klassen, der stilles krav til godt kendskab til fremmedsprog og informations- og kommunikationsteknologi, kendt som ikt, ikke for at formidle viden, men også for at kunne bruge den som undervisningsredskaber.

De tilgængelige data viser os, at der er mangler i undervisningskvaliteten. Det er i tråd med ovennævnte forhold, der gør dette fag mere og mere kompliceret, og det understreger vigtigheden af at investere i læreruddannelsen, både på seminarierne og som efteruddannelse, og desuden understreges det også, at der er behov for støtte det første år af en lærers karriere.

Mange andre aspekter bør også indgå i overvejelserne, såsom de betydelige lønforskelle mellem landene og forskelle mellem gennemsnitslønningerne inden for det samme land, en stor andel af ældre lærere, demotiverende arbejdsvilkår i nogle tilfælde, nedgang i antallet af personer, der ønsker at blive lærer osv.

Det er på denne baggrund, at betænkningen blev skrevet. Den indeholder forskellige henstillinger, som jeg nu vil opsummere.

For det første skal vil tiltrække bedre kandidater til faget, en faktor, der hænger tæt sammen med forbedring af lærergerningens status i samfundet og sikring af en ordentlig løn til lærerne. Det betyder, at arbejdsforholdene skal forbedres med forslag, der støtter lærerne i deres første undervisningsår. Unge lærere kan lære af de ældre, som kan få nedsat antallet af kontakttimer og bruge mere tid på anvendt forskning og videnoverførsel.

Det betyder også, at der skal investeres i selve læreruddannelserne og i videreuddannelse, således at en universitetsuddannelse bliver forenelig med faglig udvikling og gør det lettere for den eksisterende lærergruppe at forbedre deres kvalifikationer og færdigheder.

For det tredje skal vi tilskynde til udveksling af god praksis via bedre mobilitetsprogrammer, især under Comeniusprogrammet, som også bidrager positivt til at ajourføre sprogfærdigheder.

For det fjerde skal vi styrke beslutningstagningen på skoleplan. Det betyder med andre ord større selvbestemmelsesret med udgangspunkt i skolernes forskellige baggrund og de forskellige parter, der er involveret i hvert skolesamfund, nemlig forældre, lokale kulturelinstanser osv.

Hr. kommissær, denne betænkning vil i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 149 om uddannelse ikke være bindende for medlemsstaternes regeringer. Men det er bestemt en beslutning, der bør indgå i overvejelserne.

Disse centrale spørgsmål i tilknytning til uddannelse er også tæt forbundet med værdierne i det kommende europæiske medborgerskab, og jeg beder derfor Kommissionen støtte denne betænkning fra Kulturudvalget og gøre sit yderste for at forsvare forslaget i Rådet.

I vores samtaler nævner vi ofte vigtigheden af at tænke over, hvilken slags land vi ønsker at efterlade til vores børn, og vi bør også overveje, hvilken slags borgere, vi vil efterlade til vores lande, og på dette område har uddannelse stor betydning.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig meget over denne betænkning, især da jeg jo er kommissær med ansvar for uddannelse. Jeg vil gerne takke fru Maria Badia i Cutchet og Kultur- og Uddannelsesudvalget for deres arbejde.

Ligesom De mener Kommissionen, at alle medlemsstater står over for store udfordringer i deres bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres uddannelses- og undervisningssystemer. Vi har gentagne gange nævnt vigtigheden af nøglekompetencer sammen med lighed og effektivitet i vores systemer. Disse udfordringer kan ikke håndteres uden høj kvalitet i undervisningsfaget, og det er det, der er nøglen til det hele. Lærernes kvalitet er en kritisk faktor for moderniseringen af vores uddannelsessystemer og en forudsætning for at skabe lighed og effektivitet. Uden sådanne lærere er det vanskeligt at forbedre forholdene.

Lærerne bliver stillet over for flere og flere udfordringer i takt med, at de økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige sammenhænge bliver mere komplicerede, og skolerne og klasserne mere heterogene og forskelligartede. I forhandlingen om den første betænkning her i aften talte vi om kreativitet og innovation. Vi kan kun skabe større kreativitet og innovation hos eleverne, hvis vi har kreative og innovative lærere i vores skoler.

Vi skal tiltrække de allerbedste kandidater til lærerfaget. Vi skal give dem den bedst mulige forberedelse til deres karriere og – vigtigst af alt – vi skal uddanne og udvikle vores lærere gennem hele deres karriereforløb. Det handler, som De sagde, fru Badia i Cutchet, om lærerlønninger og ansættelsesforhold.

Hver enkelt lærer skal være en selvstændig lærer, skal konstant overveje, hvordan den pågældende underviser, skal lære af sine kolleger, søge nye måder at udvikle viden og færdigheder på og opfylde elevernes individuelle behov. Hver enkelt lærer skal have del i livslang læring. En lærer kan ikke undervise i livslang uddannelse, hvis han/hun ikke selv deltager i livslang læring. En grunduddannelse på tre-fire år kan aldrig være nok til at udstyre en lærer med livslang viden. Kun hvis lærerne bliver ved med at lære, kan de holde sig ajour og levere en undervisning, der er relevant for deres elever.

Det glædede mig meget at høre, at der er så stor enighed om disse spørgsmål, hvilket der også var i Rådet i november sidste år.

Vi skal nu gøre en indsats for at omsætte disse gode hensigter og denne enighed til reelle forbedringer i læreruddannelsen. Vi skal tilskynde medlemsstaterne til at investere mere i udviklingen af deres lærere. Tre-fire dages efteruddannelse om året er ganske enkelt ikke nok. Indkøringsstøtten for nye lærere skal også forbedres og udvides. Vi skal tilskynde medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af deres interne kurser og sikre, at de giver de praktiske undervisningsfærdigheder, som lærerne virkelig har brug for nu og i fremtiden.

Vi skal forbedre ledelsen af skolerne. Nu til dags er skoler store organisationer, der indvirker på hundredtusindvis af menneskers liv. De skal være velorganiserede og have en god ledelse, men frem for alt skal de ledes af et ledelseshold, der har en klar vision om at levere undervisning af høj kvalitet til alle elever.

Tak igen for Deres betænkning og engagement. Jeg ser frem til at fortsætte ikke kun vores drøftelser, men især vores samarbejde om denne vigtige sag.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – Betænkningen er baseret på Europa-Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (SEK(2007)0931) og understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne reformerer deres nationale uddannelsessystemer for at forbedre læreruddannelsen.

Ordføreren har påpeget nogle meget vigtige faktorer såsom vanskeligheden ved at få de bedste kandidater ind på læreruddannelserne, de lave lønninger til lærere i mange lande, lærernes lave sociale status, deres manglende fremmedsprogskvalifikationer og mange flere.

For at løse disse problemer skal vi have en sammenhængende, kompleks og fuldstændig strategi i hele EU. Vi skal have flere uddannelsesprogrammer for lærere, og disse programmer skal være struktureret på en sådan måde, at de kvalifikationer, man opnår ved at følge dem, anerkendes i alle medlemsstater. Men det forudsætter, at vi deler ansvaret med de nationale regeringer, for det kan godt være, at vi har ønsket om at gøre det, men det er dem, der har kompetence til at reformere uddannelsessystemet.

Jeg håber, at denne betænkning bliver første skridt i en lang proces, der munder ud i en reel forbedring af læreruddannelsens kvalitet i hele EU.

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. – Europæiske romaer har fået undervisning af dårlig kvalitet i form af særskilt undervisning og klasser, hvor der kun går sigøjnere, ikke kun i tidligere kommunistlande i Europa, men i hele Europa. Romabørn har problemer med at få adgang til undervisning af høj kvalitet, både i de nye og de gamle medlemsstater. Den geografiske opsplitning af romaer udgør en stor hindring for at opnå kvalitet i undervisningen. Romaernes levevilkår gør det vanskeligt at træffe de nødvendige foranstaltninger i den lange kamp for at komme væk fra systemet med klasser, der kun har romaelever. Fremskridt i denne kamp afhænger af højtkvalificerede både med og uden romabaggrund for at sikre, at romabørn udvikler sig, og vi får ændret den nuværende situation. At uddanne lærere, der skal stille romabørn over for de samme udfordringer, som eleverne møder i de almindelige skoler, er utrolig relevant i den uddannelse af kommende lærere, der leveres på seminarierne. Hvis vi skal forvente resultater af vores børn, skal vi give lærerne den bedst mulige uddannelse. Viden om progressive undervisningsformer i flerkulturelle, forskelligartede klasser skal være hovedpunktet i fremtidens læreruddannelse. Målet med at skabe ensartet kvalitet i undervisningen, reducere antallet af børn, der går for tidligt ud af skolen, og sikre, at romabørn også kommer på universitetet, og at de er klar til at håndtere livets udfordringer, er ikke let at opfylde, men det er et mål, vi skal kæmpe for.