Mundtlige stemmeforklaringer

− Betænkninger af Carlos Coelho (A6-0351/2008 og A6-0352/2008)

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! Da det kom til stykket, stemte jeg for de to betænkninger om ajourføring af Schengeninformationssystemet. Jeg vil dog gerne tilføje, at jeg stadig mener, at gennemførelsen af Schengenaftalen har gjort vores grænser til en slags opreklameret si, og at de er blevet meget mere usikre og bliver dårligere bevogtet.

Siden Schengenaftalen er vi absolut alle sammen lige så sårbare som det svageste led i grænsekontrollen, og det skaber særligt alvorlige problemer. Men hvis systemet nu er der og fortsat vil være der, har jeg naturligvis pligt til at støtte de kontrolforanstaltninger, der iværksættes så effektivt som muligt, og informationsudvekslingen. Det var grunden til, at jeg stemte for aftalen, men dette bør bestemt ikke opfattes som en godkendelse af politikken med åbne grænser i EU.

– Betænkninger af Luis de Grandes Pascual (A6-0330/2008 og A6-0331/2008)

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). – (ES) Hr. formand! Beklageligvis kunne jeg af årsager, jeg ikke selv var herre over, ikke deltage i forhandlingen i går om dette direktiv om organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min tilfredshed med, at dette direktiv er blevet vedtaget af Parlamentet efter henstillingerne fra Transport- og Turismeudvalget.

Der var et par aspekter, som ikke var tilstrækkeligt klare eller behandlet godt nok i Rådets fælles holdning. For det første skal skibsklassifikationsselskaber, når de handler på vegne af nationale myndigheder – da det er flagstaternes ansvar at garantere skibes sikkerhed – være dækket af de samme retlige garantier, som når det er de nationale myndigheder, der agerer.

For det andet antager jeg, at vi har fået en ordentlig afklaring af erstatningsansvaret i tilfælde af en hændelse. I Rådets fælles holdning blev der ikke klart skelnet mellem de tre mulige tilfælde – nemlig, hvor disse hændelser forårsager menneskers død, hvor de forårsager personskade, eller hvor de blot forårsager skade på ejendom – så Parlamentet har udredt dette og sikret, at der er en afklaring.

Jeg håber, at dette vil blive godkendt af Rådet.

– Betænkning af Catherine Trautmann (A6-0321/2008)

  Neena Gill (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den vil være et langt skridt i retning mod at sikre den konkurrence, som den europæiske elektroniske kommunikationsindustri virkelig har brug for. Alt for længe har britiske telekommunikationsvirksomheder i andre dele af Europa kæmpet mod virksomheder, da disse faktisk stadig drives som monopolvirksomheder. Frekvenshandel har indbragt Det Forenede Kongeriges regering væsentlige indtægter, som med succes er blevet geninvesteret, men fordelen ved denne betænkning er, at principperne om tjenester, teknologi og neutralitet dermed indføres, hvilket ved at give afkald på praksis med at insistere på, hvilke tjenester frekvenserne skal anvendes til, og hvilke teknologiske standarder der skal anvendes, vil gå endnu videre i retning mod at sikre, at store virksomheder ikke dominerer markedet.

I Det Forenede Kongerige har BT været igennem en lang proces fra at være en nationaliseret telekommunikationsudbyder til at blive et succesfuldt reguleret selskab. Inden for min egen valgkreds oplever jeg alligevel stadig problemer, der er forbundet med de store tjenesteudbyderes dominerende rolle. Især er der problemer i landdistrikter, hvor forbrugere må finde sig i forholdene, fordi de betragtes som værende så uinteressante kommercielt set, at de ikke får tilstrækkelig bredbåndsdækning. Jeg håber, at beslutsomheden i betænkningen med hensyn til at finde løsninger på disse ulige forhold vil blive udmøntet i praksis.

  Jan Březina (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Det er rigtigt, at manglen på et velfungerende konkurrencebaseret miljø inden for telekommunikationssektoren gør vedtagelse af nye rammebestemmelser til et ønskværdigt, ja endda et nødvendigt, skridt. Jeg anser den valgte løsning for at være et ubestrideligt bidrag vedrørende en funktionsmæssig adskillelse på basis af princippet om frivillig forpligtelse. Hver medlemsstat vil således på baggrund af de lokale forhold kunne afgøre, om man vil tilslutte sig en funktionsmæssig adskillelse, eller om man vil bibeholde status quo. For mit eget vedkommende har jeg forbehold vedrørende funktionsmæssig adskillelse, både fordi der ikke er tilstrækkelige erfaringer med det, og fordi jeg skønner, at konkurrence mellem forskellige typer netværk, hvilket EU's aktiviteter bør tilskynde til, er vigtigere end konkurrence inden for et enkelt netværk. I visse tilfælde går forordningen dog også for langt. Jeg kan f.eks. ikke være enig i, at Europa-Kommissionen bør have vetoret i forbindelse med hjælpeforanstaltninger, som indføres af nationale tilsynsmyndigheder inden for deres egne markeder. Det er uforeneligt med princippet om kompetencefordeling, at Kommissionen griber ind i anliggender af nationalt og ikke europæisk betydning. Jeg ser gerne nogle afbalancerede lovrammer, der afspejler de erhvervsdrivendes og deres kunders behov, hvor der ikke levnes plads til regulering for reguleringens skyld, men kun til regulering, som bidrager til at forbedre kvaliteten af og adgangen til teletjenester.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over uenighederne ved drøftelserne om ændringsforslag 138, hvor nogle af de øvrige medlemmer ikke var i stand til at fortolke ændringsforslaget i overensstemmelse med teksten. Som medforslagsstiller vil jeg gerne understrege, at bestemmelserne garanterer, at brugere kun kan udelukkes fra internettet med en samstemmende udtalelse fra tilsynsorganet. Dog kan brugernes rettigheder måske alligevel blive krænket, hvis dette er nødvendigt af hensyn til den almene sikkerhed. Brugernes grundlæggende rettigheder til privatlivets fred vil ikke blive krænket ved at blokere eller filtrere indhold uden samtykke fra de pågældende offentlige myndigheder. Jeg blev interesseret i dette forslag via en række eksempler fra Frankrig, hvor ministeriet for europæiske anliggender og jernbanernes pladsreservationsafdeling fik nogle sider blokeret på det offentlige netværk på rådhuset i Paris på grund af, at indholdet fejlagtigt blev vurderet at være pornografisk. Tak til de øvrige medlemmer for i sidste ende at støtte vores velafvejede forslag og tak til Frankrig for at føre samme kurs som i forslaget.

− Betænkning af Pilar del Castillo Vera (A6-0316/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Som skyggeordfører glæder det mig, at Det Europæiske Tilsynsorgan for Telekommunikation (BERT) på grundlag af ændringsforslag vedtaget af Europa-Parlamentet sparer europæiske skatteydere snesevis af millioner euro hvert år. I modsætning til Kommissionens forslag er der blevet oprettet en slankere og mere fleksibel institution, som kan få det bedste ud af fordelene ved det indre marked og samtidig bevare de nationale telekommunikationsmyndigheders uafhængighed. Det glæder mig, at forbrugerorganisationernes position takket være mit initiativ er blevet styrket. Jeg gav også min støtte til den brede konsensus om finansieringsspørgsmålet vedrørende tilsynsorganets budget, men jeg vil igen pege på de risici, der kunne opstå som følge af medlemsstaternes forskellige bidrag. Dette kunne måske føre til en uligevægt vedrørende den indflydelse, medlemsstaterne, især de store lande, har, på beslutningstagning om grænseoverskridende tilsyn med deres telekommunikationsselskaber.

− Betænkning af Malcolm Harbour (A6-0318/2008)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordføreren for hans mangeårige arbejde og konsekvente holdning med hensyn til lovpakken vedrørende elektroniske kommunikationstjenester. Jeg stemte ved dagens afstemning ja til hans betænkning.

Telekommunikationspakken er en nødvendig ajourføring af de nuværende bestemmelser, især med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Dette aspekt var et af hovedformålene med forslaget, og jeg bakkede op om det synspunkt, at de databeskyttelses- og sikkerhedsmæssige aspekter skal forstås i en bredere sammenhæng end en rent europæisk sammenhæng, da telekommunikations- og internetudbydere har til huse overalt i verden og arbejder med personoplysninger inden for forskellige retssystemer.

Jeg støttede desuden forslaget til forbedring og styrkelse af forbrugerrettigheder, især flere oplysninger om, og gennemskuelighed for, priser og betingelserne og vilkårene for anvendelse af teletjenester. Sidst, men ikke mindst så jeg positivt på forsøgene i udkastet til betænkning på at lette og forbedre adgangen til elektroniske kommunikationstjenester for handicappede.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Den netop vedtagne betænkning har forbindelse til min egen et år gamle betænkning om forbrugertillid i det digitale miljø, og jeg ser derfor positivt på, at slutbrugernes og forbrugernes rettigheder bliver styrket væsentligt. Det glæder mig især, at vi i løbet af en dag har kunnet behandle sådanne anliggender som nummerportabilitet, hvilket vil løsne det stive mobiludbydermarked op, og spørgsmålet om alarmopkald til 112 med angivelse af, hvor den opkaldende befinder sig, hvilket vil redde adskillige menneskeliv. Der er mange forbedringer, herunder at det europæiske opkaldsnummer 116 vil blive udvidet til at omfatte andre områder end forsvundne børn, der vil ske et gennembrud med hensyn til aftalers og prisers gennemskuelighed, det vil blive lettere at afslutte aftalemæssige forhold før tid, almindelige brugere vil få lettere adgang til beskyttelsesprogrammer, handicappede brugere vil blive garanteret lige adgang, og spam vil blive defineret mere præcist.

− Betænkning af Caroline Lucas (A6-0313/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke, at jeg er uenig i den tvist, som end ikke var bilagt ved afslutningen af forhandlingen med Kommissionen i går, med hensyn til retsgrundlaget for godkendelsen af denne internationale aftale om bæredygtig og lovlig skovning af tropisk træ. Jeg mener bestemt, at det bør kræve Parlamentets samtykke, ikke blot en høring. Aftalen er utilstrækkelig, men vi har for tiden ikke noget andet valg, og det glæder mig derfor, at vi har vedtaget den med så klart flertal i dag. Vi tager kampen op mod udplyndringen af tropiske skove, men jeg er bange for, at millioner af tons tropisk træ fortsat vil strømme ind i Europa til dumpingpriser, fordi det ikke har været muligt at gennemtvinge miljøkrav i europæisk handelspolitik. Dette er et paradoks, fordi vi med stolthed i hele verden fremhæver os selv som bannerførere for begrænsningen af CO2-emissioner. Der er noget, som ikke rigtigt stemmer her. Måske ved den højre hånd ikke, hvad den venstre gør – eller er det modsat.

− Beslutning: Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009 (RC B6-0420/2008)

  Peter Baco (NI). – (SK) Hr. formand! Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om lovgivnings- og arbejdsprogrammet for 2009 på grund af dets overordnede kompetence.

Efter min mening er grundliggende støtte til Europa-Parlamentets foranstaltninger vedrørende stabilisering af de finansielle markeder under den nuværende finanskrise en specielt god beslutning. Jeg mener dog ikke, at dette program tager nogen som helst højde for fødevaresikkerheden, som er et spørgsmål, der skal håndteres ved hjælp af konkrete foranstaltninger og ikke blot ved at udtrykke beklagelse.

Et af de elementer, der især haster, er maksimering af landbrugspotentialet i de nye medlemsstater, da den nuværende diskriminerende fælles landbrugspolitik resulterer i en alvorlig forværring af landbruget i disse nye medlemsstater.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! De henstillinger, Parlamentet udarbejdede for arbejdsprogrammet for Europa-Kommissionen for 2009 var alt taget i betragtning virkelig ganske kraftige. Man kunne dog have forventet, at Parlamentet i første omgang havde henstillet indtrængende til at udvise respekt for en demokratisk retsorden i Europa via de politisk udpegede embedsmænd i Europa-Kommissionen.

Hvad ville det betyde i praksis? Jeg skal blot give to eksempler. For det første skal den irske befolknings afgørelse for Guds skyld respekteres, hvilket er en afgørelse, der utvivlsomt udtrykker ønskerne hos et stort flertal af vores europæiske borgere, som end ikke har haft mulighed for at give deres mening til kende om Lissabontraktaten; så tag og få smidt den forklædte europæiske forfatning ud.

Det andet eksempel, og dette er det mest afgørende, er at afbryde tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, som der absolut ikke findes noget demokratisk grundlag for. Men vi har naturligvis allerede længe været klar over, at eurokraterne ikke bekymrer sig en døjt om borgernes ønsker, selv om det jo er borgerne, der via skatterne betaler for eurokraternes overdådige livsstil.

– Beslutning: Forberedelse af topmødet mellem EU og Indien (Marseille, 29. september 2008) (RC B6-0426/2008)

  Bogdan Pęk (UEN). – (PL) Hr. formand! Under afstemningen om denne beslutning var der et forfærdeligt tilfælde, hvor et mundtligt ændringsforslag blev forkastet. Det skete på anmodning fra hr. Schulz, en af hovedkræfterne i kampen for menneskerettigheder og en fortaler for ikke-forskelsbehandling. Hr. Cohn-Bendit, som er velkendt for sit forsvar for menneskerettigheder i mange henseender, var også involveret. Vi er imidlertid alle sammen fuldt ud bevidste om de grusomme begivenheder i Indien og over de spildte liv i landet. Det var netop kristne, som blev ramt. Jeg kan derfor ikke forstå, hvor denne neoracisme, som kommer til udtryk hos førende europæiske politikere, har sit udspring. Jeg kan ikke forstå, hvordan disse mennesker vover at afvise et så klart ændringsforslag til betænkningen i selve dette Parlament. Det er trods alt meningen med Parlamentet, at det har sin basis i forsvaret af menneskerettighederne og princippet om ikke-forskelsbehandling. Jeg tror, at dette punkt kan give rigeligt stof til eftertanke for Parlamentet og befolkningen i almindelighed.

  Jo Leinen (PSE). – (DE) Hr. formand! Jeg stemte mod beslutningen om topmødet mellem EU og Indien, ikke fordi jeg er modstander af samarbejde med Indien. Tværtimod går jeg som medformand for "Indiens Venner" her i Parlamentet åbenlyst ind for en styrkelse af samarbejdet med Indien. Denne beslutning er imidlertid intet mindre end en indkøbsliste over alle de emner, som vi overhovedet kan komme i tanke om i forbindelse med dette enorme land.

Punkt 29 er et eksempel på dette, idet vi i dette punkt kræver en statusberetning fra Kommissionen om menneskerettighederne i Indien og resultaterne af dialogen mellem EU og Indien om menneskerettigheder. Til trods herfor henvises der derefter i en lang række stykker til specifikke befolkningsgrupper, som f.eks. de kristne i Orissa, muslimerne i Kashmir og dalitterne i de øvrige dele af landet. Set i det lys er det, som vi lige har hørt fra den foregående taler, helt absurd i betragtning af, at dette emne meget ofte er nævnt i beslutningen.

Hver ting til sin tid. Prøv at forestille Dem, at det indiske parlament skulle vedtage et forslag til beslutning om romaernes status i Den Tjekkiske Republik, ungarerne i Slovakiet og russerne i Estland og Letland. Vi er ikke modne nok til at fokusere på de vigtigste anliggender; i stedet lader vi os altid distrahere af en lang liste over alle mulige spørgsmål, og dette begrænser i virkeligheden vores indflydelse. Jeg ved, at man som følge heraf ikke tager os alvorligt.

Dette er grunden til, at jeg har stemt imod beslutningsforslaget. Det en stor skam, fordi dette 9. topmøde er vigtigt. Parlamentet har talt om reformarbejde, og det er lige præcis, hvad vi har brug for; derfor må vi også overveje en ændring af denne type beslutningstekst.

Skriftlige stemmeforklaringer

− Betænkning af Costas Botopoulos (A6-0324/2008)

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Costas Botopoulos' betænkning om ændring af artikel 121 i Parlamentets forretningsorden om indbringelse af sager for Domstolen drejer sig om en mindre modifikation af Parlamentets forretningsorden. Jeg stemte således for indstillingerne deri.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for betænkningen om ændring af artikel 121 i Europa-Parlamentets forretningsorden med henblik på retsforhandlinger ved EF-Domstolen. Jeg gjorde det, fordi det pågældende emne er et eksempel på respekt for retsstatsprincippet.

I forretningsordenens artikel 121, stk. 3, hedder det, at formanden indleder søgsmål ved De Europæiske Fællesskabers Domstol på Parlamentets vegne i overensstemmelse med det kompetente udvalgs henstilling. Denne bestemmelse henviser udtrykkeligt og udelukkende til klager indbragt for Domstolen. I disse tilfælde er det ikke muligt at anvende en bredere fortolkning, i henhold til hvilken denne bestemmelse kunne finde anvendelse for andre sager af forskellig karakter indbragt for Domstolen. Bestemmelsen er kun gennemført i tilfælde, der involverer indgivelse af en klage (f.eks. om ophævelse af en retsakt), når Parlamentet indleder retsforhandlinger.

For at sikre retssikkerheden og fyldestgørende retsforhandlinger har ordføreren med rette foreslået tilføjelse af et nyt stykke til artikel 121. Det nye stykke vil stadfæste den konstaterede praksis vedrørende forelæggelse af bemærkninger fra formanden for Europa-Parlamentet over for Domstolen og hans eller hendes fremmøde ved Domstolen på anmodning fra Retsudvalget. I det foreslåede ændringsforslag fastlægges der en fremgangsmåde, hvis der skulle opstå meningsforskelle mellem formanden og det pågældende udvalg. Takket være dette ændringsforslag vil den fremgangsmåde, der for øjeblikket følges, få et demokratisk retsgrundlag.

− Betænkninger af Carlos Coelho (A6-0351/2008 og A6-0352/2008)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg vil gerne udtrykke min utilfredshed med, at SIS til trods for, at det er en sag af så stor betydning for borgerne i EU, medtages under den høringsprocedure, hvor Parlamentet blot fremsætter sine synspunkter. Sidstnævnte har ikke retskraft for Rådet.

SIS, Schengeninformationssystemet, symboliserer faktisk et Europa uden grænser, som garanterer et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i hele EU. SIS har skabt mulighed for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager i de gamle medlemsstater. Det har gjort det muligt, at der oprettes en unik europæisk database over personer og enheder. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med udstedelse af visa og opholdstilladelser. Da de 12 nye medlemsstater kom med i EU, blev det nødvendigt at medtage dem i SIS-systemet. SIS II har opfyldt dette behov. Dette er en ny generation af systemet, som dækker alle EU-medlemsstaterne og gør det muligt at indsamle komplette data, herunder biometriske data og oplysninger om europæiske arrestordrer.

EU skal nu håndtere den vanskelige operation med at overføre alle data til det nye SIS II-system. Dette er en operation, der er specielt nødvendig, men også en kompliceret operation. Jeg opfordrer derfor til at udvise omhu og forsigtighed. De data, der er indsamlet i det såkaldte gamle system, må ikke slippe ud og falde i de forkerte hænder. Disse data skal behandles forsvarligt, fordi EU-borgernes og medlemsstaternes sikkerhed afhænger af det.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stræber efter at sikre, at der virkelig er fri bevægelighed for personer inden for Europa. Som følge heraf mener vi, at "Schengenområdet" (som ikke omfatter alle EU-lande og slet ikke alle europæiske lande) til trods for, at aftalen fjerner barrierer mellem de deltagende lande, faktisk forstærker disse barrierer over for andre lande (især lande, som Portugal har historiske bånd til).

Når dette så er sagt, kan vi ikke se bort fra, at der under anvendelse af et påskud om "fri bevægelighed" oprettes et informationssystem og databaser, der ligger et godt stykke ud over det, som er formålet, hvilket gør disse redskaber til de centrale understøttende instrumenter (eller "rygraden") i sikkerhedsoffensiven (anført af EU) og den tiltagende "henlæggelse under Fællesskabets kompetence" af retlige og indre anliggender, som er områder, der er centrale for medlemsstaternes suverænitet.

Vi kan med andre ord ikke være enige i det, som Rådets formandskab foreslår; nemlig at man først etablerer systemet og derefter fastlægger målsætningerne for det. Dette er specielt vigtigt, fordi målsætningerne har været fastlagt i lang tid (indførelse af den europæiske arrestordre og biometriske data, nye enheders adgang, herunder dataudveksling med andre stater osv.).

Som tidligere nævnt truer disse foranstaltninger beskyttelsen af borgernes rettigheder, frihed og garantier.

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Ved læsning af denne betænkning dukker der et spørgsmål op: Er det fordi den "første generation" af Schengeninformationssystemet ikke virkede eller i det mindste var ineffektivt som metode til at garantere sikkerheden inden for Schengenaftalens område, at der indføres en "anden generation" af systemet, som skal kunne afhjælpe disse mangler?

Desværre ikke, da dette andengenerationssystem blot er en opdateret udgave af det allerede fejlbehæftede system.

Ifølge Kommissionens tal er der hvert år 400 000 illegale indvandrere, som krydser EU's grænser. Selv hvis det antages, at man snart får adgang til biometriske data, og de er klar til at blive anvendt til at oprette sagsakter for og hjemsende illegale indvandrere, der allerede er registreret som sådanne, vil EU ikke kunne sætte en stopper for den masseindvandring, der finder sted langs EU-landenes kyster og via landegrænserne på grund af manglende kontrol ved medlemsstaternes indre og ydre grænser.

Schengeninformationssystemet vil aldrig blive andet end et nytteløst smart system, så længe den farlige Schengenaftale er i kraft.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Gennemførelse af SIS II måtte på grund af tekniske vanskeligheder udsættes flere gange. På daværende tidspunkt stod de nye østeuropæiske medlemsstater f.eks. over for store problemer ved deres grænser og pressede derfor på for indførelse af et "hasteprogram". Dette var måske en fornuftig strategi i betragtning af situationen på daværende tidspunkt, men det resulterede utvivlsomt i, at der påløb yderligere omkostninger.

Erfaringerne med den nuværende SIS-model synes at være positive. I det lange løb skal programmet naturligvis udvikles yderligere. Improviserede overgangsløsninger kan dog forårsage sikkerhedsmæssige huller, hvilket er grunden til, at jeg har afvist den planlagte indførelse af den improviserede udgave, da jeg mener, at det er for tidligt.

− Indstilling ved andenbehandling: Dirk Sterckx (A6-0334/2008)

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I forhold til AN-afstemningerne 1, 3, 4, 5, 6, 7 i Sterckx-betænkningen stemte jeg og mine irske PPE-DE-kolleger imod disse ændringsforslag, eller vi undlod at stemme, for at vise vores bekymring angående spørgsmål vedrørende den selvstændige myndigheds magt og omfanget af det direktiv, som vil underminere medlemsstaternes kompetenceområde på en række områder. Vi støtter fuldt selve indholdet i direktivet og håber, at man kan nå frem til en vellykket aftale mellem Parlamentet og Rådet.

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Europa vil gerne beskytte sig mod søfartsulykker samt forurening af de europæiske have og verdenshavene. Vi ser positivt på dette. De seneste forfærdelige eksempler med havariet af Prestige og Erika er en påmindelse til os om vores forpligtelse til at være omhyggelige og at overvåge søfartssikkerheden, men også om vores ansvarsområder i tilfælde af en miljøkatastrofe.

Der bør desuden i forslaget til direktiv være en specifik henvisning til undersøgelser efter ulykker. For første gang er det blevet aftalt, at der bør oprettes et undersøgelsesorgan, som helt uafhængigt og upartisk har til opgave at beslutte, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse for at fastlægge årsagerne til og omstændighederne ved en ulykke. Intentionerne er gode; så lad os blot håbe, at de ikke bliver droppet i betragtning af de enorme økonomiske interesser, der er på spil.

  Vincent Peillon (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, der blev fremsat af min belgiske kollega hr. Sterckx, om tilsyn med skibstrafik. Siden Erikas forlis i 1999 og Prestiges forlis i 2002 har vi forgæves ventet på europæiske løsninger for at sikre, at sådanne ulykker aldrig sker igen. I stedet for en nedsættelse af risikoen, stiger den dag for dag, idet skibstrafikken vurderes at ville blive tredoblet inden for de næste 30 år.

På trods af denne foruroligende forudsigelse har de fleste medlemsstater været hurtige til at skyde de centrale foranstaltninger, som blev fremsat af Kommissionen og understøttet af de europæiske socialdemokrater, "i sænk". En af de iøjnefaldende ting, der er forsvundet, er en forsikringspolitik, som ved hjælp af en økonomisk garanti ville gøre det lettere for ofrene for søfartsulykker at få erstatning.

Vedtagelse af denne betænkning betyder, at man går imod kynisme og enkeltstaters uansvarlighed. Parlamentet kan være stolt af sin enighed, fordi man ved afstemningen i dag viser sin uforbeholdne forpligtelse til mere sikre og mindre forurenede europæiske farvande.

− Indstilling ved andenbehandling: Jaromír Kohlíček (A6-0332/2008)

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine irske PPE-DE-kolleger undlod at stemme ved afstemningen om ændringsforslagene til Kohlíček-betænkningen. Grunden hertil var vores betænkeligheder vedrørende virkningen af opdelingen af undersøgelser i tekniske og strafferetlige undersøgelser og de problemer, som dette ville skabe i henhold til irsk lov. Vi støtter selve indholdet i denne og alle de betænkninger vedrørende søfart, der vedtages i dag i Parlamentet.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Som repræsentant for Skotland erkender jeg vigtigheden af skibsfart og mener, at denne sektor er en sektor, som har enormt potentiale til fremtidig udvikling. Det er afgørende, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger for at maksimere sikkerheden til søs og for at forhindre ulykker; og derfor er denne pakke, som vil tjene til at forhindre gentagne ulykker i at opstå, en pakke, jeg ser positivt på.

− Indstilling ved andenbehandling: Paolo Costa (A6-0333/2008)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Costa-betænkningen drejer sig om vigtige spørgsmål for alle søfartsregioner. Det er afgørende, at EU tager forbedring af sikkerhedsstandarder til søs alvorligt, samtidig med at man ikke påfører rederierne urealistiske byrder. Jeg støtter fuldt ud forestillingen om, at nationale myndigheder og havnemyndigheder skal spille en afgørende rolle med hensyn til at identificere de risici, der er på dette område, og er stort set tilfreds med de foranstaltninger, der indføres her i Parlamentet i dag.

− Indstilling ved andenbehandling: Dominique Vlasto (A6-0335/2008)

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine irske PPE-DE-kolleger afholdt os fra at stemme om betænkningen om havnestatskontrol på grund af betænkeligheder ved, at ændringsforslagene i deres foreliggende form vil underminere og komplicere Parismemorandummet, og vi føler, at spørgsmålet om flagstater hellere burde behandles i et separat direktiv, og at indføjelse af sådanne ændringsforslag i unødvendig grad ville komplicere dette direktiv.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Med vores afstemning i dag har vi mindet Rådet om, at Erika III-pakken udgør et hele og bør behandles i sin helhed. Dette er grunden til, at jeg stemte for indføjelsen af ændringsforslagene i Savary-betænkningen i min betænkning om havnestatskontrol. Ved at vende tilbage til vores holdning ved førstebehandlingen har vi endvidere nægtet at følge Rådet med hensyn til at opgive to vigtige forslag om flagstatskontrol og skibsrederes civilretlige ansvar, hvor der ikke var nogen fælles holdning.

Det franske formandskab, hvis hårde arbejde med og vedvarende engagement i at finde en løsning på dette problem fortjener at blive nævnt, har overbevist Rådet om at genoptage arbejdet med de to forslag, der var gledet ud. Jeg er sikker på, at man vil kunne komme ud af dødvandet, og at forligsproceduren vil give generel enighed om Erika III-pakken. Jeg håber, at denne fremgangsmåde kan sættes i værk omgående, således at vi kan indgå en aftale inden årets udgang. Søfartssikkerheden bør fortsat have høj prioritet på den europæiske politiske dagsorden, og det er med denne hensigt, at jeg fortsat vil opretholde vores forslag.

− Indstilling ved andenbehandling: Luis de Grandes Pascual (A6-0331/2008)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Moderaterne støtter i det væsentlige forslaget til direktiv om fælles bestemmelser og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og stemte også for forslaget ved førstebehandlingen i april 2007.

Ved forberedelsen til andenbehandlingen besluttede Transport- og Turismeudvalget i omhandlede direktiv at indarbejde store dele af forslaget til direktiv om overholdelse af flagstatskrav, som blev forkastet af Rådet.

Direktivet om overholdelse af flagstatskrav var et forsøg på at udvide EU's kompetenceområde til et område, hvor der i forvejen findes nogle FN-bestemmelser. Vi stemte allerede imod denne udvidelse ved førstebehandlingen i marts 2007 og støtter således heller ikke dette forsøg på at indføre disse bestemmelser ad bagdøren som del af direktivet om fælles bestemmelser og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe. Vi har derfor valgt at stemme imod hr. de Grandes Pascuals betænkning.

− Indstilling ved andenbehandling: Luis de Grandes Pascual (A6-0330/2008)

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er positivt stemt over for denne betænkning fra Parlamentet, som vedrører organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og jeg stemmer for de øvrige af Parlamentets betænkninger, der sammen med denne betænkning, udgør lovpakken vedrørende søfartssikkerhed.

Spørgsmålet om de to "forsvundne" sagsområder, om civilretligt ansvar og flagstater, skal på den ene eller anden måde løses af Rådet, så det er vigtigt, at Parlamentet fastholder presset ved at inkludere dem samlet i Sterckx-betænkningen om kontrol med skibstrafik, Vlasto-betænkningen om havnestatskontrol og denne betænkning.

Der er blevet udført meget arbejde, og jeg tror, at der nemt kan opnås enighed om de fem sager, vi har stemt om i dag, men uden områderne civilretligt ansvar og flagstater vil vi ikke kunne komme videre fremad. Rådet må finde en løsning på deres interne fastlåste situation, for ellers vil vi ikke kunne give borgerne i EU en mere sikker søfartssektor.

− Indstillinger ved andenbehandling: Dirk Sterckx (A6-0334/2008), Jaromír Kohliček (A6-0332/2008), Paolo Costa (A6-0333/2008), Dominique Vlasto (A6-0335/2008), Luis de Grandes Pascual (A6-0331/2008 - A6-0330/2008)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. – (FR) Efter forliset af olietankskibene Erika og Prestige førte de europæiske socialister an i kampen for en "avanceret" EU-lovgivning om søfartssikkerhed.

De syv betænkninger i den tredje søfartssikkerhedspakke er et afgørende skridt i retning af at opnå dette mål, forudsat at Rådet ikke udvander indholdet.

Siden førstebehandlingen i 2007 har Rådet forkastet de fleste af Parlamentets indstillinger vedrørende de fem andre betænkninger.

Ved denne andenbehandling og efter meget ændringsarbejde bekræfter Parlamentet igen den absolutte forrang, som det giver til udarbejdelse af en europæisk søfartspolitik, som sikrer et højt beskyttelsesniveau med hensyn til:

- flagstatskontrol

- et EU-skibstrafikovervågningssystem

- passagerrederiers ansvar

- organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe

- udpegelse af en uafhængig kompetent myndighed til optagelse af skibe i havsnød

- anvendelse af "forureneren betaler"-princippet for søfartssektoren.

Jeg er stærk tilhænger af at sende dette budskab til Rådet.

Jeg appellerer til Nicolas Sarkozy og Dominique Bussereau om at sikre, at det franske formandskab gør det muligt i Europa at udvikle et søfartssikkerhedsmæssigt område, der kan tjene som model for alle andre.

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. – (GA) For kort tid siden var der en sejlbådsulykke 30 kilometer ud for Frankrigs kyst. Personalet og passagererne ombord på Erika var meget heldige og slap uskadte. Men de var ikke kun henvist til skæbnens gunst. Det var med hjælp fra et fransk redningshold, at de overlevede. De irske og franske enheder, der skulle undersøge årsagen til skibsulykken, arbejdede tæt sammen.

Eksemplet med Erika sætter fokus på, hvad der kan ske, når skibspersonalet tøver med at anmode om hjælp. Som forslagsstilleren af betænkningerne har anført, bør de ombordværendes liv og miljøet, aldrig sættes på spil ved ikke at kontakte det nærmeste havnekontor eller redningshold, når der sker en ulykke.

For så vidt angår søfartssikkerhed, er der tvingende behov for at samarbejde internationalt. Jeg er derfor fortrøstningsfuld med hensyn til, at der kan findes en løsning ved andenbehandlingen af lovpakken om søfartssikkerhed, og som følge deraf støtter jeg gerne disse betænkninger.

− Betænkning af Catherine Trautmann (A6-0321/2008)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Det vigtigste formål med al lovgivning om medicinske produkter skal være at beskytte vores sundhed i EU-landene. Dette mål bør dog nås ved foranstaltninger, som ikke fører til indblanding i branchens udvikling i EU eller handelen med medicinske produkter. Til trods for, at der i tidligere forordninger har været udarbejdet en liste over farvestoffer i fødevarer, har forskellige lande forskellige love om anvendelse deraf. Disse forskelle kan hæmme handelen med lægemidler indeholdende disse farvestoffer, og dette er grunden til, at forordningen skal ændres; dette vil bringe mere klarhed og gøre arbejdet for ganske mange institutioner lettere.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Med dette forslag søger man at ændre rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationstjenester for at forbedre effektiviteten, sikre en nemmere og mere effektiv adgang til tilgængelige frekvenser i radiofrekvensspektret og reducere de administrationsudgifter, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne.

Som følge heraf bør europæiske borgere, uanset hvor de befinder sig i EU, nyde godt af mere effektive og billigere kommunikationstjenester, ligegyldigt om de anvender mobiltelefon, bredbåndsforbindelser til internettet eller kabel-tv.

Hensigten med det nye system for radiofrekvensspektret er at fremme investering i nye infrastrukturer og gøre det muligt for alle borgere at få bredbåndsadgang.

Et indre telekommunikationsmarked, som fungerer korrekt, samt en konkurrencebaseret og informationssamfundsorienteret økonomi, som kommer forbrugerne og virksomhederne til gode, kan kun forekomme, hvis rammebestemmelserne for telekommunikation bliver anvendt konsekvent. Til dette formål bør Kommissionens koordinerende rolle forstærkes, i tæt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og det nye Europæiske Tilsynsorgan for Telekommunikation (BERT), for at forbedre sammenhængen mellem nationale beslutninger, der har indvirkning på det indre marked, og indførelsen af hjælpeforanstaltninger.

Jeg støtter derfor denne betænkning og de hovedændringer, der har til formål at udvide forbrugernes valgmuligheder ved at øge konkurrencen.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Catherine Trautmanns betænkning om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, da lovrammerne for elektroniske kommunikationstjenester efter min mening skal forbedres for at tilbyde forbrugeren bedre valgmuligheder, bedre beskyttelse, billigere tjenester og forbedret kvalitet.

Sammen med oprettelsen af et nyt europæisk tilsynsorgan for telekommunikation vil disse nye lovrammer sikre bedre beskyttelse af forbrugeres private data, skærpe konkurrencen, give forbrugerne flere valgmuligheder og gøre de aftalemæssige betingelser klarere. Det bør desuden understreges, at "pakken" vil fremme handicappedes adgang til teletjenester.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Ligesom andre naturressourcer er radiofrekvenser et offentligt gode. Det er således et område, der bør forblive inden for offentlig forvaltning for at sikre, at det tjener offentlighedens interesse. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan tilbyde offentlige varer, som er væsentlige for udviklingen af et informationssamfund for alle. Dette er grunden til, at vi grundlæggende er uenige i den vedtagne beslutning og stemte imod.

Erfaringerne har vist, at kombinerede fremgangsmåder (politikker og marked) altid ender med at tjene de økonomisk interesserede gruppers interesser frem for befolkningens interesser. Det samme gør sig gældende for tildeling af radiofrekvenser, som frigives ved overgangen til digital teknologi, hvor sociale, kulturelle og økonomiske værdier bør have forrang (bedre offentlige tjenester, trådløst bredbånd til underforsynede områder, vækst og job osv.) og ikke stigende offentlige indtægter.

Frekvensforvaltning er udelukkende et kompetenceområde for hver enkelt medlemsstat. Der er imidlertid visse aspekter ved beslutningen, som vi kan tilslutte os, idet man skal huske på, at frekvensspektret ikke kender til grænser, og at effektiv anvendelse af spektret i medlemsstaterne og samordning på EU-niveau er nyttig, navnlig til udvikling af fælleseuropæiske tjenester og forhandling af internationale aftaler. Vi er dog ikke enige i tankerne om, at der benyttes en strategi som for handelspolitik.

  Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Telekommunikationspakken er en af de vigtigste pakker, der skal behandles af Europa-Parlamentets ved denne mødeperiode, eftersom en af de vigtige grundpiller ved globaliseringen er kommunikation i realtid, både på hjemligt og internationalt niveau. Der er således et væld af ændringsforslag på grund af forskellige fremgangsmåder i de 27 medlemsstater, som hver især har deres egne nationale forhold. Til trods for de forskellige strategier, som fremgik klart under forhandlingerne, mener jeg, at Trautmann-betænkningen udgør et skridt fremad for hele EU-området, selv om ændringsforslag som f.eks. 132 eller 138 gav anledning til livlige forhandlinger. Jeg mener, at den nuværende udgave, der er vedtaget af Europa-Parlamentet, sikrer både en fælles strategi for udvikling af kommunikation inden for EU-området og en konstruktiv form for regulering af det virtuelle rum med henblik på sådanne aspekter som databeskyttelse eller organiseret kriminalitet via cyberspace. I min egenskab af medlem af dette Parlament stemte jeg således for denne betænkning.

  Ruth Hieronymi (PPE-DE), skriftlig. − (DE) På vegne af de 40 underskrivere har jeg trukket ændringsforslag 132 til Trautmann-betænkningen tilbage, da det ikke var muligt at nå frem til et kompromis om styrkelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af intellektuel ejendomsret under Europa-Parlamentets forhandlinger om rammedirektivet om telekommunikation.

Formålet med ændringsforslag nr. 132 var at udvikle nye måder til at opnå et mere velafvejet forhold mellem den grundlæggende ret til fri adgang til information og internettet på den ene side og den grundlæggende ret til beskyttelse af intellektuel ejendomsret som forsvar mod den dramatiske stigning i piratkopieringen via internettet på den anden side.

PPE-DE-Gruppen trak sin støtte til dette ændringsforslag tilbage, efter at venstrefløjsgrupperne (PSE, Verts/ALE, GUE/NGL) forbandt deres støtte til del Castillo Vera-betænkningen (oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation) med dette spørgsmål.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Telekommunikationssektoren udvikler sig med en sådan hast, at det blev nødvendigt at tilpasse lovrammerne. Det var dog indlysende for mig, at disse rammer bør være klare og præcise, og at de frem for alt ikke bør standse investeringer foretaget af europæiske telekommunikationsvirksomheder, som står over for hård konkurrence fra det amerikanske og asiatiske marked. Vores erhvervsvirksomheder skal uden nogen forsinkelse kunne planlægge og investere i nye teknologier.

Selv om det er en fordel for alle at styrke det indre marked inden for telekommunikationssektoren, er det mig en fornøjelse, at Kommissionen ikke har haft held til at pålægge os sin autoritet, men at Parlamentet over for Det Europæiske Tilsynsorgan for Telekommunikation har foreslået et troværdigt alternativ, som styrker samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder og undgår det yderligere bureaukrati, som Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation ville have betydet. Det luxembourgske telekommunikationsmarked (4,7 % af arbejdsstyrken er direkte eller indirekte beskæftiget i denne sektor) kræver f.eks. en stærk national tilsynsmyndighed, som er tæt på og bekendt med markedets særlige forhold. I det aktuelle tilfælde var det den rigtige beslutning at anvende subsidiaritetsprincippet.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Telekommunikationsbranchen udvikler sig hastigt. Som følge deraf er det nødvendigt med nye foranstaltninger for at bevare og forstærke forbrugerbeskyttelsen og telekommunikationsbrugernes rettigheder. Catherine Trautmanns betænkning om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester tjener til at opmuntre til udvikling af den næste generation af telekommunikationsnet i Europa. Jeg mener, at dette er et positivt bidrag, som vil fremme reguleringen af telekommunikationsbranchen, og som vil fremme investeringen i ny kommunikationsinfrastruktur og styrke forbrugernes rettigheder. Min stemmeafgivelser afspejler denne opfattelse.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for de ændringsforslag, der blev foreslået af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, idet de garanterer en større grad af frihed på internettet, fordi dette er en ytringsfrihed, der er lige så vigtig for demokratiet som pressefriheden. Det er et positivt signal, at Parlamentet til trods for massivt pres fra interessegrupper har udtrykt sine indvendinger mod en sådan arbitrær udelukkelse fra internettet og ikke har godkendt, at nogen som helst bruger kan nægtes adgang til internettet.

Ikke desto mindre er holdningen i den afsluttende analyse i betænkningen fortsat negativ. EU bør i samarbejde med civilsamfundet tillægge den offentlige dialog stor betydning for at sikre både ytringsfrihed og beskyttelse af personoplysninger.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. – (SV) Jeg må sige, at telekommunikationspakken er et af de vanskeligste lovforslag jeg har set, siden jeg kom hertil. Dels fordi det er teknisk kompliceret med overlappende lovforslag, og dels fordi balancen mellem integritet og sikkerhed i sin natur kræver nøje eftertanke. Jeg antog det synspunkt, at selv om internettet ikke kan være helt ureguleret, må retssamfundets regler samtidig gælde fuldt ud. Jeg kan ikke acceptere, at retsadministrationen privatiseres, hvilket ville blive konsekvensen af, at private virksomheder fik lov til at gå ind og censurere indholdet på nettet, inden brugerne har fået lejlighed til at tage stilling. Hvis man er af den opfattelse, at gennemskuelighed bør være et ledende princip, er filtrering dybt problematisk.

Samtidig med, at det må stå klart, at overvågning af civile netbrugere aldrig må tillades af kommercielle årsager, vil jeg naturligvis ikke være med til en lovgivning, som f.eks. vil forhindre politiet i at undersøge børnepornografi eller på nogen som helst anden måde udsætte den offentlige sikkerhed for nogen risiko. Det var vigtigt ikke at bidrage til en europæisk lovramme, som vil forhindre teknologiens udvikling og begrænse internettets demokratiske, sociale og professionelle rækkevidde og potentiale.

Endelig var jeg af den opfattelse, at der var tilstrækkelige beskyttelsesmekanismer på plads til, at jeg kunne stemme ja til den i øvrigt vigtige liberalisering af telekommunikationsmarkedet.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg ville gerne stemme for fru Trautmanns betænkning, da den stadfæster den sociale, kulturelle og økonomiske værdi, som radiofrekvenser har, samtidig med at der tilvejebringes bedre forvaltning af radiofrekvenser til gode for alle operatører og forbrugere.

Denne førstebehandling gør det desuden muligt for os at foreslå et velafvejet alternativ til det oprindelige kommissionsforslag ved at gøre Kommissionen til mægler frem for dommer, for så vidt angår konkurrenceovervågningen. Det er vigtigt for de nationale tilsynsmyndigheder, at de fortsat fuldt ud spiller en rolle.

Jeg beklager dog vedtagelsen af fru Trautmanns mundtlige ændringsforslag. Selv om det tilsyneladende er fuldt ud acceptabelt, indføres der med dette ændringsforslag i praksis et hierarki af grundlæggende rettigheder for slutbrugere ved at forbyde alle forebyggende indgreb uden en forudgående domstolsafgørelse vedrørende den pågældende meddelelse og onlinedistribution af indholdet. Begivenhederne i går i en finsk skole viser mere end nogensinde, hvorfor vi bør iværksætte godt udtænkte og rimelige forebyggelsesmekanismer. Det var det, som det samarbejdsændringsforslag, jeg støttede, drejede sig om, og jeg beklager derfor den nuværende situation i Parlamentet.

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Som IMCO-ordfører for denne betænkning glæder det mig at se, at det arbejde, som mine kolleger har gjort i de tre sidste måneder, har udmøntet sig i denne velafvejede betænkning, der indeholder væsentlige forbedringer for sektoren for elektroniske kommunikationstjenester. Jeg har tillid til, at disse ændringer er til fordel for forbrugerne og vil give dem en bred vifte af valgmuligheder; og jeg har også tillid til, at disse ændringer vil støtte et konkurrencebaseret marked.

Jeg mener, at fastholdelse af funktionsmæssig adskillelse som en mulighed, de nationale myndigheder kan benytte, vil give dem en mulighed for at fremme konkurrenceevnen inden for dette område. Europæisk økonomisk vækst og forbrugervelfærd afhænger af en dynamisk og konkurrencedygtig telekommunikationssektor. På konkurrencedygtige markeder er der bedre adgang til bredbånd, og nye aktører på markedet har betydet forøget hastighed og innovative tjenester.

På denne måde er målsætningerne for det nye direktiv blevet nået: reformeret frekvensforvaltning, forbedret forenelighed mellem bestemmelserne for det indre marked for elektronisk kommunikation samt et forøget sikkerhedsniveau og større integritet til fordel for brugerne af telekommunikationstjenester.

− Betænkning af Pilar del Castillo Vera (A6-0316/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Med start i 2001 har liberaliseringen af telekommunikationsområdet betydet frie tøjler for de europæiske markeder, som nu er mere konkurrencedygtige, mere innovative og yderst lønsomme. De europæiske forbrugere har uden tvivl været dem, der har draget størst fordel af denne udvikling med de flere og bedre tjenester, former og indholdstyper, som i stigende grad er tilgængelige. Dette var en teknologisk, økonomisk og sociokulturel udvikling/revolution.

Til trods for denne åbenlyst positive vurdering kan vi ikke hvile på laurbærrene.

Der er stadig flaskehalse, som forhindrer os i at etablere et virkeligt integreret marked. Dette skyldes primært de forskellige måder, hvorpå de europæiske bestemmelser, som hver national tilsynsmyndighed er ansvarlig for, anvendes.

Jeg støtter derfor oprettelsen af BERT, Det Europæiske Tilsynsorgan for Telekommunikation, som er en opdateret og forstærket udgave af De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe vedrørende Elektroniske Kommunikationsnet og -tjenester (ERG). Det vil blive ansvarligt for en mere konsekvent anvendelse af gældende bestemmelser og vil kunne regne med deltagelse af de nationale tilsynsmyndigheder, som har værdifulde erfaringer med den daglige situation i virkeligheden. Ved etableringen af BERT vil der blive anvendt en konsekvent tilsynsfremgangsmåde i hele EU, for så vidt angår de korrigerende foranstaltninger, som de nationale tilsynsmyndigheder tager, og man vil være fuldstændig uafhængig af regeringer og brancheinteresser.

BERT vil også spille en rolle med hensyn til at forøge forbrugernes bevidsthed. I denne henseende har EU allerede grund til at være tilfreds i betragtning af EU's rolle i forbindelse med den væsentlige prisreduktion for roaming.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) Liberaliseringen af det europæiske telekommunikationsmarked har været gavnlig for hele EU. Mere aktiv konkurrence inden for sektoren er blevet den vigtigste drivkraft for investeringer og innovation. Jeg er enig med Kommissionen i, at der på telekommunikationsmarkedet stadig er brug for regulering, indtil markedet begynder at fungere i overensstemmelse med almindelige konkurrencelove.

I princippet kan jeg dog ikke være enig i Kommissionens forslag om at oprette en ny institution til regulering af dette marked, da det yderligere ville forøge bureaukratiet og ville være langt væk fra medlemsstaternes regulerede markeder. Ved afstemningen vil jeg støtte de ændringsforslag fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), som har til formål at udvide den rolle, som Det Europæiske Tilsynsorgan for Telekommunikation (BERT) har, samt give Europa-Kommissionen yderligere beføjelser.

De nationale tilsynsmyndigheder for telekommunikationsmarkedet bør arbejde tættere sammen med BERT og Europa-Kommissionen. Efter min mening ville forslaget fra Udvalget om Industri gøre det muligt at regulere markedsaktørerne mere effektivt og garantere, at de nationale tilsynsmyndigheder deltager aktivt, og at deres erfaringer anvendes på EU-niveau. Dette ville igen bidrage til at undgå, at skatteydernes penge bliver spildt til oprettelse af endnu et bureaukratiapparat.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg ser positivt på Pilar del Castillos betænkning om Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation. Visionen i betænkningen om et europæisk tilsynsorgan for telekommunikation, der fungerer som et brohoved mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder, er en vision, som i tilstrækkelig grad tager højde for markedets kompleksitet og dets konstant voksende karakter. Dette afspejles i min stemmeafgivelse.

− Betænkning af Patrizia Toia (A6-0305/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Formålet med dette forslag er at fremme samordnet handling på EU-niveau for at sikre, at den digitale dividende bliver anvendt effektivt.

Overgangen fra analogt til digitalt jordbaseret fjernsyn ved udgangen af 2012 vil i betragtning af, at den digitale teknologis overlegne effektivitet vil frigøre et væsentligt frekvensområde, give EU en unik mulighed for at åbne op for muligheder for markedsvækst, kvalitetsforbedringer og et større udvalg af forbrugertjenester.

Det er således håbet, at medlemsstaterne vil kunne frigive deres digitale dividende så hurtigt som muligt for at gøre det muligt for europæiske borgerne at drage fordel af en helt ny række innovative og konkurrencedygtige tjenester.

Medlemsstaterne skal således afgøre, hvorledes man vil anvende den digitale dividende, og påse, at alle disse typer af elektroniske kommunikationstjenester udbydes i tilgængelige radiofrekvensbånd, idet man samtidig overholder de respektive nationale frekvenstildelingsplaner og bestemmelserne fra Den Internationale Telekommunikationsunion.

Det er dog afgørende, at der er en samordnet EU-strategi, således at vi kan undgå ufordelagtig indblanding medlemsstaterne imellem og ligeledes mellem medlemsstaterne og andre stater. Dette vil gøre det muligt at drage maksimal fordel af frekvensanvendelsen, hvilket således garanterer optimal anvendelse både socialt og økonomisk.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Radiofrekvenser er en begrænset ressource inden for telekommunikationsindustrien. Eftersom medlemsstaterne planlægger fuldt ud at skifte over til digitale fjernsynsudsendelser i 2012, er der et større radiofrekvensområde, som bliver tilgængeligt. Det kræver derfor nøje overvejelse at afgøre, hvordan vi anvender disse muligheder. Jeg mener, at man i Patrizia Toias betænkning om den fælles strategi for anvendelsen af det frekvensområde, der frigives ved overgangen til digitalt tv, erkender de konkurrerende krav om frekvensområder og tager højde for problemerne med tjeneste- og teknologineutralitet ved tildeling af nye licenser. Jeg stemte således for hendes indstillinger.

− Betænkning af Malcolm Harbour (A6-0318/2008)

  Marco Cappato (ALDE), skriftlig. − (IT) Vi radikale medlemmer stemte ikke for Harbour-betænkningen i dag for at fremhæve de spildte muligheder for at skride til øjeblikkelig, bindende handling for at fremme tilføjelsen vedrørende handicappede. Selv om der er sket visse fremskridt, er blevet de kompetente myndigheder og telekommunikationsudbyderne blevet pålagt for få obligatoriske krav med hensyn til tilføjelsen vedrørende handicappede. Der er f.eks. ikke taget højde for det forslag, som sammen med Luca Coscioni-foreningen blev udarbejdet om tekstning af alle public service-udsendelser som f.eks. nyheder og aktualitetsprogrammer; og tjenesteudbyderne vil ikke være tvunget til med mellemrum at underrette handicappede brugere om tjenester, der specifikt er tiltænkt dem, og om de reducerede takster, der er gældende for dem.

Desuden hersker der fortsat temmelig megen forvirring om garantien for neutralitet på internettet og beskyttelsen af brugernes grundlæggende rettigheder. Internettet underkastes i stigende grad militærlignende kontrol, og under påskud af beskyttelse af sikkerheden bliver brugeres frihedsrettigheder igen udhulet, mens man i betragtning af muligheden for systematisk filtrering af internettet stadig mangler at se beskyttelsen af og garantierne for brugerne.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Med EU's nye forslagspakke om elektroniske kommunikationstjenester fremmer EU foranstaltninger til overvågning og intimidering af brugerne af internettet og alle elektroniske kommunikationstjenester ved at indføre "filter-"systemer under påskud af den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af rettigheder. Samtidig bringes det indre EU-marked for telekommunikation, internettet, audiovisuel produktion og transmission, radio- og fjernsynsmedier og satellitforbindelser under ensartet regulering af en styrket "uafhængig" myndighed, hvilket er til fordel for monopolvirksomhederne.

Indtjeningen er sikret, og de europæiske monopolvirksomheders stilling i forhold til internationale konkurrenter styrkes ved liberalisering og forening af markederne på europæisk plan. Først vil der ske en fuld liberalisering og privatisering på nationalt niveau og derefter en radikal omstrukturering, overkoncentration af medierne og en akkumulering af kapital på bekostning af arbejdstagerne i sektoren og af brugerne.

Der er to separate infrastrukturer; på den ene side er der de offentlige tjenester, der er finansieret af regeringerne, og på den anden side har vi frie markedsvilkår. Regeringerne finansierer offentlige tjenester med penge fra staten, og da dette ikke er lønsomt, frasælges tjenesterne til private erhvervsdrivende.

Centrum-højres og centrum-venstres accept af disse forslag viser endnu en gang deres entusiastiske støtte til valg, der træffes i kapitalens interesse. Dette bekræfter behovet for at ændre magtbalancen til fordel for arbejdstagerne med en radikalt anderledes politik med henblik på at gøre brug af ny teknologi til fordel for arbejdstagerne.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Den betænkning, der er vedtaget om forsyningspligtydelser og de rettigheder, som brugere af elektroniske kommunikationstjenester har, sigter mod at forbedre forbrugernes position på markedet for elektroniske tjenester. Forsyningspligtydelser bør sikre, at forbrugerne har adgang til offentlige telefontjenester til en overkommelig pris, og garantere nationale og internationale forbindelser og mulighed for nødopkald.

Vedtagelse af denne betænkning vil forstærke forbrugernes rettigheder. Forbrugerne vil være berettiget til at skifte teleudbyder, samtidig med at de kan beholde deres eksisterende telefonnummer. Desuden må porteringen af nummeret ikke tage mere end et døgn. Hvilket er meget vigtigt. Den længste periode, i hvilken en telekommunikationsvirksomhed kan binde en abonnent, vil blive begrænset til 24 måneder. Ikke desto mindre bør en operatør også være i stand til at give brugeren mulighed for at indgå en aftale for en maksimumsperiode på 12 måneder, herunder alle de tjenester og det udstyr, som aftalen omfatter.

Adgang til 112-nødopkaldsnummeret skal også gøres bedre. Dette er meget vigtigt i krisesituationer. Medlemsstaterne bør sikre fuld adgang til offentlige telefontjenester i tilfælde af, at netværket bryder sammen som følge af en katastrofe eller force majeure. Adgang til 116-nødopkaldsnummeret for forsvundne børn bør endvidere også gøres bedre. I øjeblikket fungerer dette nummer på frivillig basis i blot syv EU-medlemsstater.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. − (PL) Jeg så meget positivt på betænkningen om det ændringsforslag til direktiverne om brugeres rettigheder i elektroniske kommunikationsnet, som var udarbejdet af hr. Harbour. Det er et velafvejet dokument, som i væsentlig grad forbedrer betingelserne på markedet for elektroniske tjenester. Det var rigtigt at formulere kompromisændringsforslag, som blev godkendt af et væsentligt flertal af medlemmerne her i Parlamentet. Dette gjorde det muligt at vedtage betænkningen som helhed til trods for det meget store antal ændringer.

EU's lovbestemmelser på området telekommunikation går tilbage til 1990'erne. Jeg mener, at ændringsforslagene til direktiverne er en god lejlighed til at justere dem i forhold til de enorme teknologiske forandringer, der har fundet sted. Dette er navnlig vigtigt, da vi agter at føje mobilkommunikationsydelser og internetbredbåndsadgang til forsyningspligtydelserne. Licenshavere bør være forvisset om retten til fuld oplysning om alle begrænsninger med hensyn til adgang til lovlig software. Tjenesteudbydere skal sikre netværkssikkerhed, beskytte brugernes personoplysninger og begrænse strømmen af såkaldt spam.

Jeg mener, at det især er vigtigt at tage hensyn til de handicappedes og ældres behov, da disse grupper har brug for lettere adgang til teletjenester. Det er håbet, at der vil fremkomme hensigtsmæssige nye tekniske løsninger vedrørende udstyr. Jeg har tillid til, at en sådan udvikling vil resultere i en væsentlig reduktion i udgifterne til teletjenester i hele EU. I øjeblikket er vi stadig tvunget til at betale urimeligt høje priser for overførsel af data fra land til land i EU til trods for eksistensen af Schengenaftalesystemet.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Det, som Malcolm Harbours betænkning ganske udtrykkeligt viser, er, at internet- og telefonbrugere for tiden bliver behandlet dårligt. I disse økonomisk trange tider har forbrugere brug for at kunne have tillid til, at de får noget for pengene. Forslagene i betænkningen betyder, at kunder vil blive bedre oplyst, og deres personoplysninger, det være sig online eller ej, vil være sikrere. Bestemmelsen om, at handicappede brugere får lige adgang til internettet og andre kommunikationstjenester er også væsentlig for at sikre, at alle kan drage nytte af den digitale tidsalder, vi er i. Jeg stemte for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Der gøres i dag et forsøg på med alle midler at forfægte økonomiske interesser. Pludselig skal der i et rammedirektiv om telekommunikationsbestemmelser medtages en lang række ophavsretslove. Det er fuldt ud tilstrækkeligt for EU at indføre en forpligtelse for leverandørerne om, at de skal advare kunderne om risikoen for at overtræde "de intellektuelle ejendomsrettigheder", hvor sanktionerne reguleres på nationalt niveau. Bagefter kan alle så skyde skylden på hinanden. Desuden har de store virksomheder, der udvikler software, i nærværende betænkning forsøgt at gøre livet vanskeligere for deres mindre konkurrenter.

Der forekommer sikkert lovovertrædelser på internettet – børnepornografi er et godt eksempel herpå – hvor det er nødvendigt at gribe ind, men vi må ikke tillade, at der gives afkald på databeskyttelse på grund af de økonomiske interesser, som en håndfuld store virksomheder og multinationale selskaber har. Det oprindelige koncept bag telekommunikationspakken var meget fornuftigt, men med de enormt mange ændringsforslag – og ét eller to af dem, hvor den type af kritisabelt indhold, som jeg lige har beskrevet, er smuttet ind – afholdt jeg mig fra at stemme.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Den liberalisering af telekommunikationsmarkedet, som EU har foretaget i de sidste 10 år, er en ubetinget succes.

Reformen af rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationstjenester er en del af Kommissionens overordnede strategi med vedrørende det indre marked og er væsentlig med hensyn til at nå Lissabonstrategiens mål, da telekommunikation ud fra et makroøkonomisk perspektiv bidrager til at gøre aktiviteten mere effektiv i andre sektorer.

Jeg påskønner ordførernes arbejde med dette sæt sammenhængende og effektive foranstaltninger, som reflekterer både EU's målsætninger og de fleste parlamentsmedlemmer synspunkter vedrørende et afgørende område for udviklingen og styrkelsen af båndene mellem uddannelse, forskning og innovation samt især for opbygningen af det europæiske informationssamfund, som er tilpasset til den globale økonomi og i stand til at bidrage til økonomisk vækst ved at skabe beskæftigelse og tilvejebringe bedre tjenester, hvilket således forbedrer den samlede livskvalitet for EU's borgere.

Den positive afstemning om væsentlige aspekter som f.eks. præcisering og udvidelse af brugernes rettigheder, skærpet beskyttelse af personoplysninger, oprettelse af et organ for europæiske tilsynsmyndigheder (BERT) og bedre frekvensforvaltning viser PPE-DE's bekymring med hensyn til at finde den rette balance mellem EU-borgernes grundlæggende ret til at blive integreret i informationssamfundet og tilvejebringelse af gunstige rammer for innovation og økonomisk udvikling.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Min stemmeafgivelse mod telekommunikationspakken (Harbour-betænkningen) var foranlediget af de tilbageværende smuthuller i direktivet, som kunne udgøre en potentiel overtrædelse af vores frihedsrettigheder. Medlemsstaterne bemyndiger udbydere til at følge enkeltpersoners aktiviteter på internettet. Jeg håber, at medlemsstaterne ved gennemførelse af disse nye bestemmelser ikke vil føle sig fristet til at filtrere indholdet på internettet. Denne opgave bør udelukkende være forbeholdt politiet.

Jeg er klar over, at der skal gribes ind over for overtrædelser af ejendomsrettigheder på internettet, men dette bør ikke betyde, at der sker indgreb i den enkelte internetbrugers frihed. Vi kan jo ikke skabe en situation, hvor vi er som et postbud, der åbner brevene for at se, om indholdet nu faktisk også er lovligt.

De ændringsforslag, hvormed de Grønne forsøgte at forbedre denne tekst, blev forkastet, og jeg kan således ikke længere støtte dette forslag.

Jeg ville med glæde have stemt for de mange forbrugerfordele, men jeg mener, at det er uacceptabelt at gøre internetudbydere ansvarlige for indholdet på internettet. Dette var da heller ikke formålet med denne lovgivning.

− Betænkning af Caroline Lucas (A6-0313/2008)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Ulovlig skovning og skovrydning volder alvorlig skade på miljøet, og der er almindelig enighed om, at rydningen af følsomme tropiske skove skal reduceres. Junilistan er derfor fortrinsvis indstillet over for idéen om, at enkeltstater bør opstille adfærdskodekser for import af tropisk træ. Vi ser også positivt på mærkningsinitiativer, f.eks. via skovforvaltningsrådet, Forest Stewardship Council, hvilket ville give forbrugere bedre mulighed for at træffe bevidste afgørelser på grundlag faktiske forhold ved køb af tropisk træ eller tropiske træprodukter.

Desværre er det iøjnefaldende træk ved denne betænkning det klare ønske om at fremme Europa-Parlamentets position vedrørende skovbrugspolitiske anliggender generelt.

Junilistan er helt klart af den opfattelse, at en fælles skovbrugspolitik inden for rammerne af EU-samarbejdet ikke er ønskværdig. I stedet bør ansvaret for spørgsmål vedrørende eller i forbindelse med skovbrugspolitik i enkelte medlemsstater forblive på nationalt niveau. Ud fra disse overvejelser har Junilistan valgt at stemme mod betænkningen.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg gav med glæde min støtte til min kollega fru Lucas' betænkning om IATA. Millioner af hektar tropisk skov går tabt hvert år, og de resulterende kulstofemissioner vil nødvendigvis få en dramatisk indvirkning på planeten. I fremtiden skal det sikres, at EU spiller en hovedrolle med hensyn til at minimere brugen af fremgangsmåder, der er ødelæggende og unødvendige.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg ser positivt på fru Lucas' betænkning om den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006. En seriøs strategi til bevarelse af miljøet kræver effektive rammer for samråd, internationalt samarbejde og politikudvikling vedrørende verdensøkonomien inden for handel med tropisk træ. EU skal støtte bevarelse, genskovning og genoprettelse af ødelagte skovområder. Jeg mener, at denne betænkning er med til at sætte EU på rette spor hen imod at opnå en bæredygtig økonomi vedrørende tropisk træ, og jeg stemte for betænkningen.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Mere end 20 år efter, at den første internationale overenskomst om tropisk træ blev indgået, forpligtes vi til at indrømme, at overudnyttelse og ulovlig skovning fortsat er et problem.

Det er derfor blevet tvingende nødvendigt for os at tage aftalen op til revision for, at disse nye målsætninger bedre kan afspejles.

Det er nu et fait accompli: Den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006, der i 2006 blev forhandlet på plads af Kommissionen inden for rammerne af UNCTAD (De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling) er indbegrebet af de nye betænkeligheder vedrørende bæredygtig og lovlig udnyttelse af skovområder. Jeg ser meget positivt på indføjelsen af disse målsætninger.

Dog bør producenterne i de berørte lande ikke tvinges til at afholde de uundgåelige omkostninger, som er forbundet med disse nye bestemmelser. Det internationale samfund skal udarbejde en egnet plan for økonomisk erstatning.

Jeg så også gerne, at Kommissionen gik videre og formulerede en omfattende lovtekst for at sikre, at kun tropisk træ og tropiske træprodukter fra skove, som bliver forvaltet med henblik på bæredygtig udvikling og udnyttes lovligt, markedsføres på det europæiske marked.

Dette er den eneste måde, hvorpå man kan opmuntre producenterne til at operere lovligt og respektere miljøet og således på globalt niveau fremme sund og bæredygtig udnyttelse af tropiske skove.

− Forslag til beslutning: Den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 (B6-0422/2008)

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. − (PL) Jeg støttede i dag beslutningen om den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 (ITTA). Jeg gjorde dette, fordi jeg mener, at støtte til foranstaltninger, som er rettet mod løsning af regionale eller globale miljøproblemer i internationalt regi, faktisk er et af EU's mest værdifulde aktivitetsområder. Jeg regner fuldt ud med, at vi alle sammen er klar over behovet for at sikre beskyttelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og sørge for genskabelse af ødelagte områder i disse skove.

− Forslag til beslutning: Europa-Parlamentets prioriteringer for Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009 (RC B6-0420/2008)

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti er yderst positivt stemt for meget af det, der er indeholdt i denne beslutning. Vi støtter i høj grad kravene om en reduktion af de administrative byrder, gennemførelsen af Lissabonstrategien om vækst og job, støtte til SMV'er, yderligere fremskridt til gennemførelse af det indre marked, foranstaltninger til fremme af forbrugerrettigheder, yderligere handling vedrørende klimaforandringer, grænseoverskridende initiativer vedrørende sundhedspleje og fremme af forbindelserne med USA.

Alligevel kan vi ikke støtte teksten om ratificeringen af Lissabontraktaten, kravet om en fælles indvandringspolitik, kravet om en fælles asylpolitik eller kravet om udarbejdelse af en fælles udenrigstjeneste.

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. − (PL) Jeg stemte i dag imod Europa-Parlamentets beslutning om Europa-Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009. Kommissionens ambitiøse planer åbner mulighed for, at der i de kommende år kan pålægges medlemsstaterne yderligere unødvendig harmonisering og unødvendige direktiver. Jeg vil også fremkomme med en kraftig indsigelse mod det pres, der udøves på Irland og andre medlemsstater, om at fortsætte processen med ratifikation af Lissabontraktaten, som udtrykt i første punkt i beslutningen. Ovennævnte traktat blev forkastet ved den folkeafstemning, der blev afholdt i Irland.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det må være symptomatisk, at Europa-Parlamentet ikke har kunnet vedtage nogen beslutning om prioriteringerne for Europa-Kommissionens program. Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig åbenbart, hvilket er med til at påvirke medlemmernes beslutninger, især for dem, der gerne vil dække over deres handlemåde og deres ansvar for de politikker, som har forværret den sociale situation, forøget arbejdsløsheden og antallet af usikre og dårligt betalte arbejdspladser, fremkaldt finans-, fødevare- og energikrisen – som navnlig påvirker de økonomisk svagere lande og de mere sårbare samfundslag – samt forøget militariseringen af internationale forbindelser med alle de farer, som det indebærer for verdensfreden.

Samtidig ønsker de dog ikke at acceptere nødvendigheden af at bryde med de politikker, som har ført til alt dette. De foretrækker, at Europa-Kommissionen fortsætter med de samme instrumenter og politikker, der har ført til denne situation, om end nu og da med et lyserødt og grønt pift for at det skal tage sig godt ud.

Vi fastholder derfor det forslag, der er indeholdt i vores gruppes beslutning, herunder ophævelse af stabilitetspagten, ophør af privatisering og liberalisering, opprioritering af beskæftigelse med rettigheder, udryddelse af fattigdom og social uretfærdighed.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for beslutningen om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009 og beklager, at det ikke er blevet vedtaget. Det er af afgørende betydning for Kommissionen at forelægge en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt medlemsstaterne har gennemført direktivet og forordningen om samordning af sociale sikringssystemer i medlemsstaterne.

Mens jeg udarbejdede dette dokument som skyggeordfører, pointerede jeg, at disse dokumenter er af stor betydning for hver enkelt EU-borger. Der fastlægges procedurer og tages fat på menneskers dagligdags problemer. Formålet med dokumentet er ikke at ensrette de sociale sikringssystemer. Der gennemføres via dokumentet bestemmelser, som gør det muligt at have forskellige sociale sikringssystemer i medlemsstaterne. Samtidig hindres det, at mennesker står uden social sikring på grund af disse forskelle. Velfærden i dagligdagen for den enkelte EU-borger afhænger af gennemførelsen af bestemmelserne i disse dokumenter.

Desværre vil Kommissionen ikke få tildelt ansvaret for at vurdere, hvad der er blevet opnået i medlemsstaterne med hensyn til oprettelse af transeuropæiske energinet, eller hvor længe etableringen af det fælles energimarked kunne tage, eller sikring af energisikkerhed i hele EU. Dette spørgsmål er af afgørende betydning for Litauen, Letland og Estland, og EU-institutionerne og primært Kommissionen må således træffe konkrete foranstaltninger for at løfte disse medlemsstater ud af deres energimæssige isolation og afhængighed af Rusland, som er deres eneste leverandør af gas og elektricitet.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. − (SK) Jeg stemte imod beslutningen om Kommissionens lovgivningsprogram for 2009, fordi der var medtaget ændringsforslag, som kræver ny lovgivning inden for det sociale område.

Da det sociale område næsten udelukkende ligger inden for medlemsstaternes kompetence, forkastede vores gruppe forslaget til ændring af direktivet om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, mindstekravene vedrørende uberettiget afskedigelse af individuelle arbejdstagere, beskyttelse af medarbejdere med atypiske ansættelseskontrakter og forbedring af arbejdsvilkår og begrænsning af antallet af arbejdsulykker.

Spørgsmål om retlig beskyttelse mod forskelsbehandling er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, især med hensyn til forplantningsrettigheder, traditionelle familiemønstre, uddannelse og religion. Vores politiske gruppe anser det derfor for nødvendigt i denne sag at bevare princippet om subsidiaritet, hvorved hver medlemsstat har ret til at anvende disse principper i overensstemmelse med landets nationale traditioner og skikke.

Spørgsmålet om Tyrkiets tiltrædelse af EU er også en følsom sag i vores politiske gruppe, idet mange af medlemmerne er tyske og franske konservative medlemmer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) I 2009 vil Kommissionens aktiviteter blive styret af tidsplanen for valget til Europa-Parlamentet, hvilket resulterer i reducerede handlemuligheder, især fra den ene af institutionernes side. Dette forhold forhindrer os dog ikke i at udarbejde en realistisk handlingsplan. Verden kræver en gennemgang af paradigmerne og en forståelse for, at realiteterne i vid udstrækning har udviklet sig videre end mange af de teoretiske forhandlinger om økonomiske og sociale modeller og om de mange modsætningsforhold inden for internationale relationer (for så vidt angår direkte magtanvendelse og også økonomisk magt eller forholdet mellem kommercielle kræfter). Vi ønsker, at Kommissionen reagerer på disse nye realiteter med et langt sigte, som er fleksibelt og kan tilpasses ved gennemførelsen. Samtidig vil vi gerne have en dagsorden for 2009, som bidrager til over for vælgerne i den enkelte medlemsstat at belyse den store betydning og fordel for vores økonomier og vores samfund, som EU's politikker har. Denne dokumentation, som i langt højere grad vil stamme fra kvaliteten af vores politikker end fra kommunikationsspørgsmål, skal udgøre det essentielle i vores aktiviteter og som følge heraf Europa-Kommissionens aktiviteter. Desværre afspejlede den beslutning, der skulle stemmes om, ikke denne strategi, hvorfor jeg stemte imod beslutningen.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Der er stadig behov for at fremme børns rettigheder. For tiden gøres der også for lidt for at gøre noget ved fattigdom blandt børn i hele EU. Hvert femte barn i EU lever på fattigdomsgrænsen – og det er et barn for meget. Det glæder mig, at Parlamentet har forkastet Kommissionens arbejdsprogram for 2009. Vi skal gøre mere for at fremme anstændigt arbejde for at gøre noget ved fattigdommen i hele EU.

− Forslag til beslutning: forberedelse af topmødet mellem EU og Indien (RC B6-0426/2008)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets fælles beslutning om forberedelsen af topmødet mellem EU og Indien, da jeg føler, at det er væsentligt at tilpasse det strategiske partnerskab med Indien, som vi vedtog i 2004, til de nye udfordringer, som EU og Indien står over for, som f.eks. fødevarekrisen, energikrisen og klimaforandringerne.

Jeg vil gerne fremhæve, at beslutningen opmuntrer Indien til at fortsætte landets bestræbelser på at nå millenniumudviklingsmålene, navnlig på området ligestilling mellem kønnene. Det er også vigtigt, at man i beslutningen minder Indien om EU's værdier og således kræver, at den indiske regering ophæver dødsstraffen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Ud over de mange andre spørgsmål, der rejses i denne beslutning, som vi påskønner, mener vi, at det er væsentligt at understrege, at vi indiskutabelt støtter udbygningen af et ægte og effektivt samarbejde og venskab mellem EU-landene og Indien. Dette kræver et forhold, som er baseret på, at man reagerer på de behov i hver befolkning, der er til gensidig fordel, og som bidrager til gensidig udvikling, samtidig med, at man respekterer princippet om ikke-indblanding og respekten for national suverænitet.

På basis af disse principper og formodninger er vi alligevel slet ikke enige i mange af de forslag, der er indeholdt i denne beslutning, især om indgåelse af en "frihandelsaftale", der bl.a. sigter mod at medtage en "aftale om tjenester", "konkurrence", "offentlige kontrakter" og "afskaffelse af … igangværende restriktioner på området for direkte udenlandske investeringer" mellem EU og Indien.

Med dette forslag (og målsætningen) søger man at reagere på de ønsker om ekspansion, som større økonomiske og finansielle koncerner – som ikke var formaliseret i WTO-forhandlingerne, der var rettet mod liberalisering af verdenshandlen – har, hvor behovet for at forøge akkumuleringen og centraliseringen af kapital er fremtrædende. Denne målsætning står i modsætning til behovene hos arbejdstagerne og befolkningerne i Indien og i de forskellige lande i EU.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Vi har brug for at udvikle vores forbindelser med Indien, som med et befolkningstal på over en milliard mennesker og en blomstrende økonomi, udgør en modvægt til den muslimske verden og Kina. Alligevel står det indgivne forslag til beslutning, der afspejler hr. Sarkozys og Kommissionens holdning, i modsætning til de europæiske landes interesser. Den "omfattende frihandelsaftale", der stilles krav om, vil bidrage til ødelæggelse af vores økonomier og sociale systemer, som er tvunget til at konkurrere med lande, der er involveret i social dumping. Desuden er Indiens krav om en plads i FN's Sikkerhedsråd et af forslagene til den reform af FN, hvor det også er formålet at fratage Frankrig og Det Forenede Kongerige deres permanente medlemskab af Sikkerhedsrådet og i stedet give det til Bruxelles.

Desuden er beskrivelsen af Indien som en "model for religiøs mangfoldighed" en fornærmelse mod de kristne, der var ofre for massakren i Orissa.

Indien forsvarer sine nationale interesser og oldgamle værdier. For at kunne have et velafvejet forhold til Indien må vores medlemsstater gøre det samme. Det kan de kun gøre i et andet Europa; nemlig et Europa bestående af suveræne nationer, hvis civilisation er rodfæstet i de kristne og græsk-romerske værdier.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Som medlem af EU-Indien-Delegationen støtter jeg det fælles forslag til beslutning om forberedelse af topmødet mellem EU og Indien 2008.

I forslaget tages der fat på problemet med, at man ikke nåede til enighed på WTO-mødet, og der udtrykkes ønske om fornyede bestræbelser på at nå til enighed.

Imidlertid afspejles det ikke i forslaget, hvad der er de vigtigste hindringer for en sådan aftale, nemlig den manglende enighed mellem USA og Indien om en særlig sikkerhedsordning for at forhindre dumping af produkter på det indiske marked til skade for Indiens store landbefolkning. Uden en sådan ordning er der frygt for selve overlevelsen af de selvforsynende landbrug i Indien. De vigtigste spørgsmål ved fødevaresikkerhed blev ikke behandlet godt nok på WTO-mødet, og det er muligvis baggrunden for, at aftalen i sidste ende ikke blev til noget. Ved enhver fornyet bestræbelse på at genoptage forhandlingerne må det påses, at medlemmernes betænkeligheder vedrørende fødevaresikkerhed behandles godt nok. Bølger af importvarer kan have en meget negativ og dramatisk indvirkning på den lokale fødevareproduktion, og i udviklingslande med en stor landbrugsbase ville bølger af importvarer være yderst skadelige for bestræbelserne på at udvikle en lokal landbrugs- og fødevareproduktionsbase.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Nogle gange skal vi huske på, at Indien demografisk set er verdens største demokrati. Denne kendsgerning, kombineret med landets økonomiske vitalitet og dets voksende rolle i internationale relationer – primært i forhold til landets egne naboer – peger på, at vi bør genoverveje vores forhold til denne vigtige partner. Det ville helt klart være en fejl at ignorere svaghederne ved det indiske demokrati, landets økonomiske struktur eller sociale organisering, hvilket er grunden til, at disse aspekter bør stå øverst på dagsordenen i vores forhold til dette land. Der skal imidlertid være en bredere dagsorden, og den skal især være mere i overensstemmelse med de nye realiteter og omstændigheder. Styrkelsen af de politiske bånd med og en tættere forbindelse til dette gigantiske land skal ses som en strategisk opgave. Vi skal tilsvarende være opmærksomme på og parate til at forstærke Indiens rolle i fællesskabet mellem nationer, især for så vidt angår den institutionsmæssige arkitektur og ramme. Selv om det ofte er sagt, at det 21. århundrede vil være Stillehavsregionens århundrede – en påstand, der tilsiger nøje opmærksomhed fra Europas side – bør Indien også sættes på listen i forbindelse med denne forudsigelse, og vores strategier skal tilpasses derefter.