Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0081/2008 - B6-0459/2008) af Gargani om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder online.

  Jacques Toubon, stedfortræder for ordføreren. – (FR) Fru formand! Dette spørgsmål er centralt for Europas fremtidige kulturelle økonomi. På trods af direktivet om ophavsret i informationssamfundet er situationen vedrørende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder til onlinetjenester meget kompleks, hovedsagelig på grund af ophavsrettens territoriale karakter og fraværet af et paneuropæisk licenssystem. Denne situation er blevet endnu mere kompliceret, fordi Kommissionens politik ikke er sammenhængende, idet dels det generaldirektorat, der er ansvarligt for det fælles marked og ophavsret, dels Generaldirektoratet for Konkurrence ofte handler for egen regning uden at have overblik over den pågældende sektor, især når det gælder de europæiske kreative talenters interesser.

Ved at nægte at lovgive og også ved ikke at tage hensyn til de forskellige beslutningsforslag, som Parlamentet har vedtaget, men i stedet vælge at forsøge at regulere denne sektor gennem henstillinger og administrative afgørelser har Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser faktisk skabt et klima med juridisk usikkerhed. På denne baggrund ser vi nu, at Generaldirektoratet for Konkurrence indleder en procedure over for en aktør i denne sektor, som kun forsøgte at handle i overensstemmelse med Kommissionens henstilling fra 2005.

Derfor traf Kommissionen i juli denne beslutning, hvad angår CISAC. Den pålagde ikke finansielle sanktioner, men søgte snarere at ændre den måde, hvorpå CISAC og dets medlemsorganisationer opererede. Denne situation afspejler den kendsgerning, at Kommissionen valgte at ignorere advarslerne fra Parlamentet, særlig i dets beslutningsforslag af 13. marts 2007, som også indeholdt konkrete forslag til både kontrolleret konkurrence og beskyttelse og fremme af minoritetskulturer i EU.

Desuden har vi siden da set en hel serie initiativer, hvoraf kun et var af lovgivende art, nemlig en søgt vurdering af rettighedshaverorganisationer, en vurderingsrapport og en grønbog om direktivet fra 2001, spørgsmål om privat kopiering, fri adgang gennem en beslutning taget af Generaldirektoratet for Forskning om 20 % af udbudsprocedurerne under det syvende rammeprogram, en forlængelse af udøvende kunstneres rettigheder, hvorom et direktiv overvejes, osv.

Derfor har Retsudvalget stillet følgende spørgsmål: Tror Kommissionen ikke, at det ville være at foretrække at sikre, at alle de ændringer, som pålægges f.eks. CISAC-medlemmer, underkastes en bred høring af alle berørte parter for at gøre en ende på den manglende overensstemmelse i den nuværende lovmæssige situation, der er et resultat af indbyrdes afvigende holdninger, som Kommissionen har vedtaget? Agter Kommissionen at tage sin politik i denne sektor op til fornyet overvejelse i lyset af Parlamentets beslutning af 13. marts 2007, således at der måske kan findes en global tilgang, som tager hensyn til ikke blot brugernes interesser, men også licenshavernes interesser og det kreative samfunds interesser? Vi er overbevist om, at CISAC-sagen viser, at den måde, Kommissionens har handlet på ved at vedtage ikkebindende bestemmelser, eller såkaldt blød lovgivning, eller gennem rent administrative afgørelser, ikke er i overensstemmelse med og i modstrid med princippet om retssikkerhed, fordi de berørte parter ikke har nogen mulighed for appel eller diskussion.

I morgen agter Kommissionen at fortsætte med denne metode med blød lovgivning ved at vedtage endnu en henstilling, denne gang om kreativt onlineindhold, som også vil behandle emnet grænseoverskridende licenser. Dette vil ikke være en henstilling efter den fælles beslutningsprocedure. Agter Kommissionen at involvere Parlamentet i udarbejdelsen af denne henstilling på en effektiv måde? Eller, hvilket er afgørende for Europas fremtidige økonomi og kultur i denne sektor, vil Kommissionen endnu en gang ignorere dem, som repræsenterer medlemsstaterne og deres borgere?

Det er grunden til, at jeg vil stille to forslag. For det første bør Kommissionen oprette en platform for alle berørte parter, ligesom den har gjort for privat kopiering, således at denne sag kan åbnes og undersøges af alle dem, som har behov for at kende til den. Parlamentet vil for sit vedkommende under alle omstændigheder afgive en udtalelse. Retsudvalget har nu oprettet en ad hoc-arbejdsgruppe om ophavsretsanliggender, der skal forelægge alle de berørte parter en klar, langsigtet, global vision om intellektuel og kunstnerisk ophavsret og om dennes rolle inden for videnøkonomien og kulturøkonomien. Denne arbejdsgruppe vil holde sit første møde i morgen formiddag.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg mener, at disse spørgsmål bør anskues i en bredere sammenhæng, da debatten om udstedelse af licenser til musik på internettet tager til i styrke. Forbrugerne har adgang til mere musik på internettet end nogensinde før, men den nødvendige licens er praktisk taget aldrig blevet meddelt. Kunstnerne og musikproducenterne tjener derfor næsten intet på denne musik. I 2006 var forholdet mellem ulovlig og lovlig download af musik 40:1, og der downloades mere end 20 mia. musikoptagelser hvert eneste år. Der er således noget galt.

Onlineoperatørerne anfører, at licensudstedelse til musik er for kompliceret i Europa, hvilket er årsagen til, at der stadig ikke er adgang til en lovlig onlinetjeneste i nogen af de nye medlemsstater.

Dette er baggrunden for en række spørgsmål, som vi har modtaget fra hr. Gargani. Alle er enige om, at vi er nødt til at forenkle udstedelsen af licenser til musik til brug for internetdownload og mobiltelefoner. Ingen ønsker imidlertid at stå tilbage som taberen.

Er der en enkelt måde, hvorpå der kan udstedes licenser, der dækker alle rettigheder i hele Europa? Når vi besvarer dette spørgsmål, må vi ikke glemme, at de fleste forfattere, komponister og udøvende kunstnere lever af indtægterne fra ophavsretten. Det er sådan, de får pengene til at slå til hver måned.

Hvordan skaber vi så balance mellem effektivitet og retfærdighed? Kommissionen udsendte sin henstilling i 2005. Som det fremgår af evalueringsrapporten om denne henstilling fra 2008, har en række indehavere af ophavsrettigheder, som f.eks. musikforlæggere, fulgt vores råd og indført EU-dækkende licenser. De små europæiske forvaltningsselskaber frygter, at disse platforme ikke levner plads til nicherepertoirer, og vi er nu nødt til at sikre, at dette ikke sker. Der er en række opmuntrende tegn. Der er allerede EU-licenser til små musikforlæggere. Vi må ikke være for hurtigt ude med lovgivning, så længe disse tiltag er i gang. Vi bør give den igangværende omstrukturering en chance, men vi skal fortsat være på vagt, således at nicherepertoirer ikke kommer til kort.

Nu vil jeg gerne sige et par ord om den antitrust-afgørelse, som Kommissionen vedtog for nylig i CISAC-sagen. Det fastslås i afgørelsen, at europæiske forvaltningsselskaber ikke må anvende en konkurrencebegrænsende praksis, der begrænser deres muligheder for at tilbyde deres tjenester til ophavsmænd og onlineoperatører. Fjernelsen af restriktionerne vil give ophavsmænd mulighed for at vælge, hvilket forvaltningsselskab, der skal forvalte deres ophavsrettigheder. Det vil desuden gøre det nemmere for onlineoperatører at opnå flerlandelicenser fra et enkelt forvaltningsselskab efter eget valg.

Henstillingen fra 2005 og CISAC-afgørelsen er baseret på de samme principper, idet de begge tilskynder til at fjerne restriktioner, der hindrer forfattere og komponister i frit at vælge deres forvaltningsselskaber og rettighedsforvaltere i at udstede flerlandelicenser.

Med hensyn til udarbejdelsen af henstillingen om kreativt onlineindhold planlægger Kommissionen at vedtage denne henstilling i første kvartal 2009. Den offentlige høring om kreativt onlineindhold i 2008 har vist, at tiden ikke er inde til at behandle spørgsmålet om multiterritoriale licenser til audiovisuelle værker i den påtænkte henstilling.

Kommissionen har offentliggjort et udbud vedrørende en uafhængig undersøgelse af tildelingen af multiterritoriale licensrettigheder til audiovisuelle værker med henblik på at undersøge de økonomiske og kulturelle aspekter af denne praksis. Kommissionen er i gang med at gennemgå buddene, og resultaterne af undersøgelsen bør foreligge ved udgangen af 2009. Vi arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om udviklingen inden for kreativt indhold, navnlig gennem deltagelse i Europa-Parlamentets forskellige høringer og i drøftelserne i Rådets audiovisuelle arbejdsgruppe.

Da udviklingen inden for kreativt indhold går hurtigt, er der for indeværende ingen fast praksis, der kan danne grundlag for bindende lovgivning. På nuværende tidspunkt kunne en sådan lovgivning på europæisk plan meget vel bringe udviklingen af nye forretningsmodeller og aktørernes samarbejde i fare. En henstilling forekommer derfor at være det mest velegnede middel til at lette overflytningen af kreative indholdstjenester til onlineverdenen.

Hr. Toubon stillede et interessant forslag om, at der måske burde nedsættes en arbejdsgruppe om små forvaltningsselskaber, og jeg mener, at dette er en fremragende idé. Kommissionen vil gerne være behjælpelig i denne forbindelse og forsøge at finde en rolle for små selskaber i onlineverdenen, og vi vil således følge op på hans forslag.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Hr. Toubon har på fremragende vis redegjort for problemets juridiske aspekter. Jeg behøver således ikke at komme ind på dette aspekt.

Jeg vil derfor anlægge en langt mere praktisk synsvinkel. Med hensyn til ophavsret antager Generaldirektorat for Konkurrence som udgangspunkt, at ophavsmænd har samme indflydelse som de store multinationale selskaber, der styrer medieverdenen. Dette er ikke rigtigt.

Ophavsmænd og udøvende kunstnere er rent faktisk arbejdstagere. Der er ganske rigtigt nogle få stjerner – som dem, der optræder i bladene – som har nogle valgmuligheder. Det store flertal af ophavsmænd og skabende og udøvende kunstnere har ikke disse valgmuligheder. Deres stilling er i realiteten den samme som arbejdstagere, der er organiseret gennem deres ophavsretsselskaber.

Det er det pure opspind uden bund i virkeligheden at hævde, at disse tusindvis, titusindvis, endog hundredtusindvis af ophavsmænd, der arbejder i Europa hver dag, og som erhverver deres indkomst gennem deres ophavsretsselskaber, arbejder på samme vilkår som multinationale selskaber.

Hvis vi ikke tager udgangspunkt i, at de nuværende europæiske ophavsretsselskaber varetager tusindvis af medlemmers særlige interesser, og at de handler i denne egenskab, vil vi aldrig forstå, hvad det i realiteten handler om.

Kommissionen gør formodentlig bare sit arbejde, men når kommissæren taler om undersøgelser, begynder jeg at blive temmelig bekymret, for hvem gennemfører disse undersøgelser, hvem betaler for disse undersøgelser, og hvilke pressionsgrupper har indflydelse på dem?

Derfor har vi i EU et demokratisk system mellem medlemsstaterne og i medlemsstaterne. Det er medlemmerne af Europa-Parlamentets ansvar ydmygt at påtage sig rollen som talerør her i Parlamentet og påpege de sociale realiteter, der måske ikke gives udtryk for i kontorer eller i store økonomiske undersøgelser.

Vi står i en situation, hvor vi, hvis vi ikke passer på, hvis vi forsøger at deregulere denne sektor i lighed med andre sektorer, i sidste ende vil kvæle kreativiteten, der er en af vores enestående aktiver. Kreativiteten i Europa er stor, selv om der er mange problemer. Vi vil stå tilbage med en audiovisuel industri, der er fuldstændig blottet for indhold, hvilket man allerede ser i andre lande. Jeg mener derfor, at vi på nuværende tidspunkt er nødt til at rette nogle af vores bestræbelser mod at sikre disse skabende kunstnere et institutionelt system, der giver dem mulighed for at skride til handling.

Det er efter min opfattelse absurd at handle abstrakt ud fra den antagelse, at den lille musiker, den lille komponist, kan forsvare sig selv.

Hvis Beethoven var i live i dag og skabte symfonier, og hvis han var nødsaget til at markedsføre sig selv globalt for at konkurrere med de store multinationale musikselskaber, ville han dø af sult. Hans økonomiske situation ville have været langt værre, end den var i det 18. og 19. århundrede. Jeg mener, at dette vigtige punkt bør understreges.

Hr. Toubon henviste til vores udvalgs beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe om beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi håber, at Kommissionen, herunder navnlig kommissær McCreevy, der altid har været en god ven af Retsudvalget, vil være villig til at samarbejde med os, til at give udtryk for sine holdninger, men også til at lytte. Denne arbejdsgruppe vil desuden lytte til de synspunkter, der gives udtryk for af tusindvis af mennesker, der i dag ydmygt beskæftiger sig med vigtigt intellektuelt arbejde, og som gør det muligt at fylde disse audiovisuelle medier, som vi skaber, med indhold.

Hvis dette ikke sker, er der som sagt en reel fare for, at vi skaber et imponerende, men fuldstændig indholdsløst audiovisuelt system, der udelukkende kan anvendes til reklamer, og som ikke har noget specifikt indhold.

Jeg mener derfor, at forslaget, den mundtlige forespørgsel og det påtænkte beslutningsforslag har til formål at styrke denne uafhængighed og denne enestående europæiske kultur, der ikke kan erstattes af en abstraktion baseret på fri konkurrence.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær! I 2004 afholdt Retsudvalget en høring, hvor der bl.a. blev fokuseret på forvaltningsselskabernes rolle. En række kunstnere redegjorde på imponerende vis for deres situation og påpegede de problemer, som de stødte på under det nuværende system, der er baseret på forvaltningsselskaber. De valgte på daværende tidspunkt en tilgang baseret på "blød lovgivning" – eller snarere en ikkelovgivningsmæssig tilgang, der blot har skabt yderligere retsusikkerhed i den mellemliggende periode, hvilket har resulteret i flere klager og stigende irritation på grund af den uklarhed, der hersker på dette område. Dette er et reelt problem, hr. kommissær!

Det system, som De har foreslået, vil resultere i en markedskoncentration, der er til fordel for de stærke, og hvor der f.eks. ikke tages hensyn til konventionen om kulturel mangfoldighed i forbindelse med beskyttelsen af Europas kunst og kultur. I dette system vil minoritetskulturer, kulturer, der ikke er mainstream, eller som anvender minoritetssprog, uundgåeligt lide skade, da der ganske enkelt ikke tages hensyn til disse kulturer.

Da vi i Retsudvalget spurgte Dem, hvorfor De ikke havde forelagt forslag på linje med de forslag, der blev skitseret i Lévai-betænkningen i Parlamentet, påpegede De, at markedet under alle omstændigheder ville udvikle sig i denne retning, og at De derfor ikke mente, at det var behov for ændringer på dette område. De modstridende afgørelser, som vi har været vidne til på det seneste, viser, at denne tilgang var forkert. Hvis vi ønsker at beskytte det kreative potentiale, skal vi finde en fremtidsorienteret løsning. Vi bør efter min opfattelse også gøre os yderligere overvejelser om beskyttelsen af rettigheder generelt. Er den hidtil anvendte model stadig bæredygtig på lang sigt, denne hardwareorienterede model? Vil vi fortsat nå de nødvendige mål, eller vil det ikke virke?

Jeg mener ikke, at yderligere undersøgelser og høringer er vejen frem. Vi har desværre set, at det altid er de samme personer, der inddrages, og at de repræsenterer giganterne på markedet og ikke de små aktører, hvis holdninger således ignoreres. Vi har brug for en anden tilgang og et klart lovgivningsmæssigt forslag om, hvordan forvaltningsselskaberne kan og bør beskytte disse rettigheder og aktiver.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). – (PL) Fru formand! Sidste år reagerede Parlamentet på Kommissionens henstilling fra 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret gennem vedtagelse af en beslutning. Parlamentet opfordrede i sin beslutning Kommissionen til at gøre det helt klart, at henstillingen udelukkende gælder for netsalg af musikoptagelser. Vi stillede desuden krav om en øjeblikkelig og passende høring af de berørte parter. Vi opfordrede herudover Kommissionen til at forelægge et forslag til et fleksibelt rammedirektiv for Parlamentet og Rådet om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder vedrørende grænseoverskridende digitale musiktjenester.

Forvaltningen af ophavsret og beslægtede rettigheder vedrørende digitale musiktjenester er fortsat et kompliceret og problematisk spørgsmål på trods af det bindende direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Disse problemer skyldes primært fraværet af europæiske licenser. Henstillingens uklare ordlyd er navnlig et problem. Dette betyder, at henstillingen også ville kunne gælde for andre onlinetjenester, der indeholder musikoptagelser, som f.eks. radio- og tv-tjenester. Den deraf følgende uklarhed om forskellige licensordningers anvendelighed skaber retsusikkerhed og har uønskede følger, navnlig for radio- og tv-tjenester på internettet.

Jeg beklager også, at Kommissionen ikke har taget hensyn til Parlamentets henstillinger. Kommissionen har udelukkende fokuseret på overvågning og gennemførelse af henstillingen fra 2005. Dette har intet at gøre med de nuværende problemer i sektoren. Kommissionens politik afspejler bl.a. afgørelsen truffet i sagen mod International Confederation of Societies of Authors and Composers. Kommissionen har udelukket muligheden for, at selskaberne træffer fælles foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med forslaget om at etablere en gennemsigtig ophavsretsordning i Europa. Magten overlades således til oligarkerne, dvs. de store selskaber, der har indgået bilaterale aftaler med førende udøvende kunstnere. Det må forventes, at resultatet af denne afgørelse vil være endnu færre valgmuligheder, og at små selskaber vil forsvinde, hvilket vil være til skade for den kulturelle mangfoldighed.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Den nuværende situation på markedet for digitalt indhold er uholdbar, fragmenteret og ufleksibel på grund af monopolerne. Jeg glæder mig derfor over, at Kommissionen i det mindste kastede lys over spørgsmålet om kollektiv forvaltning i juli måned. Jeg er bekymret over de urimelige kontraktbetingelser, ikke blot for ophavsmænd, men også for brugere. Jeg vil gerne tro på, at tjekkerne og andre borgere i mindre lande nu vil få adgang til at købe deres favoritmelodier, digitalbøger eller tv-serier over internettet på tværs af grænserne, f.eks. fra iTunes eller andre virtuelle handelshuse, hvilket rent faktisk er umuligt i dag. Jeg vil gerne tro på, at ophavsmænd vil få mulighed for frit at vælge et forvaltningsselskab i en hvilken som helst medlemsstat og tvinge ledelsen til at forbedre tjenesteydelsernes kvalitet og reducere driftsomkostningerne. Jeg håber, at de kollektive forvaltningsselskaber til gengæld vil få mulighed for at tilbyde licenser, der rækker ud over nationale grænser, herunder EU-licenser, men det er ikke så lige til. Jeg tror ikke, at Kommissionens stikken snuden i hvepsereden i juli vil skabe reelle systemiske ændringer på markedet for digitalt indhold. Jeg anmoder nu Kommissionen om at foranstalte en uafhængig undersøgelse af kollektiv forvaltning generelt og forelægge en lovgivningsmæssig tekst for Parlamentet vedrørende en reform af hele systemet baseret på en korrekt analyse af dette problems særlige aspekter.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! De har vist, at De er parat til at lytte og rette opmærksomheden mod disse spørgsmål. Jeg vil imidlertid gerne stille et spørgsmål og fremsætte en anmodning.

Jeg vil gerne vide, på hvilken måde Parlamentet skal inddrages i det arbejde, som De foreslår at gå i gang med. Hvis der etableres en platform, er det efter min opfattelse af afgørende betydning, at resultaterne af platformen ikke foregribes, men at de er baseret på en reel debat, og jeg mener også, at medlemmerne af denne platform bør være repræsentative for vores økonomiske og kulturelle mangfoldighed.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for denne brede debat.

Lovgiverne bør ikke træffe alle beslutninger. Kommissionen tilskynder aktivt til udviklingen af onlinelicensmarkedet for musik, men et forhastet lovgivningsindgreb uden en forudgående komplet analyse af markedets behov og markedstendenserne synes ikke at være den bedste måde at udvikle et sundt onlinedetailmarked i Europa. Hvis det imidlertid bliver åbenlyst, at Kommissionens nuværende indgreb ikke kan sikre en onlinelicensmodel, som er gearet til det 21. århundrede, vil vi overveje en anden tilgang.

Det er nu af afgørende betydning, at alle aktører, ophavsmænd, udøvende kunstnere, forlæggere, forvaltningsselskaber og pladeselskaber samarbejder om at finde en licensstruktur, der fremmer udviklingen af flere lovlige tjenester på internettet, der fortsat sikrer ophavsmændene en rimelig indkomst.

Hr. Medina Ortega påpegede, at det er i alles interesse, at vi har en sund kulturindustri i hele Europa. Jeg tror, at jeg taler på hele Kommissionens vegne, når jeg siger, at dette er vores målsætning. Vi bør efter min mening også forsøge at indføre et system, hvor alle drager fordel af kreativitet og kultur – herunder kunstnerne – og hvor alle kan nyde godt heraf til en rimelig pris.

Vi arbejder således alle på at opfylde denne målsætning. Vi kan være uenige om, hvorledes vi skal gribe det an. Igennem de senere år har jeg hørt forskellige synspunkter, både i Parlamentet og fra grupper uden for Parlamentet. Vi er ikke altid enige om, hvordan vi kan opfylde denne målsætning, men jeg tror, at vi alle er klar over målsætningen.

Da jeg foreslog platformen – som bl.a. hr. Gauzès var inde på – var baggrunden behovet for at bringe de små og store aktører sammen i et specifikt forum, herunder navnlig de mindre forvaltningsselskaber, der føler sig udelukket fra denne debat, så vidt jeg har forstået. Dette er således hensigten med mit forslag. Jeg tror, at vi har de samme målsætninger. Vi ønsker bestemt at tage hensyn til alle interesser og nå frem til en hensigtsmæssig licensordning, som er gearet til den verden, som vi lever i i dag, og ikke som den så ud for 40 eller 50 år siden.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 25. september 2008.