Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0337/2008) af Zaleski for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine vedrørende bevarelse af de indgåede forpligtelser om handel med tjenesteydelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen (KOM(2008)0220 – C6-0202/2008 – 2008/0087(CNS)).

  Zbigniew Zaleski, ordfører. − (EN) Fru formand! Denne betænkning markerer afslutningen på en bestemt fase i EU's politik over for Ukraine. Jeg vil starte med aftalerne om handel og tjenesteydelser og tegne en helhedsvision for det fremtidige samarbejde inden for WTO og inden for det styrkede frihandelsområde, når engang det bliver etableret.

Betænkningen, som indeholder få erklæringer, er et vigtigt skridt i forhold til at regulere og fremme samarbejdet med vores vigtige nabo Ukraine. Vi er konsekvente og åbne i vores hensigter og handlinger. Tanken bag er, at hvis de økonomiske vilkår bliver bedre, så vil folk muligvis bruge flere kræfter på at løse de øvrige problemer, som de står over for – bl.a. politiske og sociale problemer – om end det hele hænger sammen. I dag, hvor selve fundamentet under Ukraine ryster – jeg læste for et øjeblik siden, at Viktor Jusjtjenko har opløst parlamentet – kan vores hjælp være af afgørende betydning, men et samarbejde af udelukkende økonomisk karakter vil ikke være tilstrækkeligt. Vi har behov for et bredere projekt og en detaljeret strategi, der omfatter forskellige aspekter.

Rammen for vores naboskabspolitik giver plads til en strategi i stil med Middelhavsstrategien. Der findes en betænkning af fru Napoletano, som i høj grad støttes af den siddende præsident. Det ville være hensigtsmæssigt af det franske formandskab at vise lidt større mod og fremme forslaget fra en større gruppe medlemmer om at oprette EURO-NEST, en officiel parlamentarisk forsamling for EU og vores østlige naboer. Vi bør ikke begrænse samarbejdet til de lande, der ligger rundt om Middelhavet, men finde en afbalanceret vision for vores naboskabspolitik. Vi må ikke tillade svage led i kæden af lande omkring EU's grænser.

Tager vi eksemplet med Barcelona som muligt hovedsæde for eller hovedstad i Middelhavsunionen, foreslår jeg, at sekretariatet for den kommende union for de østlige naboer – lad os kalde den Sortehavsunionen – placeres i Lublin i det østlige Polen. Historisk set har Lublin vist sit værd ved at huse en vigtig international union, der gik forud for den, som vi i øjeblikket er ved at opbygge – eller i det mindste forsøger at opbygge.

Målet med min betænkning er at mobilisere Parlamentet, Kommissionen og Rådet og øge indsatsen i forhold til vores østlige dimension. Hvorfor? Svaret er enkelt. Hvis vi tror på, at vores europæiske værdier er i stand til at forbedre menneskers levevilkår på jorden, er der ikke plads til passivt at afvente den politiske udvikling i denne region.

Tilfældet med Georgien er en advarsel til os i forhold til Ukraines fremtid. Lad os ikke vågne op en dag og opdage, at vi er blevet skubbet væk fra den politiske og økonomiske scene, som er blevet overtaget af en anden aktør, eller blive beskyldt for passivitet, manglende politisk vision og manglende evne til at løse konflikterne i vores nabolag. Hvis vi sætter vores lid til Kremls strategi – som Den Socialdemokratiske Gruppe syntes at støtte under dens seneste delegationsbesøg til Moskva under ledelse af hr. Schulz – så taber vi i forhold til vores rolle på den internationale scene. De europæiske borgere vil blive ofre for høje energipriser, spændte forhold og usikkerhed.

Afslutningsvis vil jeg sige, at selv om demokratiseringsprocessen i Ukraine ikke er så effektiv, som vi havde forventet, bør det ikke påvirke vores indsats for at skabe et styrket samarbejde med landets befolkning, hvis europæiske ambitioner er afgørende, ikke kun for dem selv, men måske i endnu højere grad for os, for EU-borgerne.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet for straks at have afgivet udtalelse og vedtage denne positive betænkning, da det er vigtigt, at denne aftale kommer på plads hurtigst muligt efter Ukraines tiltrædelse af WTO for at undgå et retligt tomrum.

Efter Ukraines tiltrædelse af WTO fastholdes i denne aftale to yderst vigtige forpligtelser, som er til gavn for vores internationale søfartsvirksomheders aktiviteter i Ukraine.

Den første bestemmelse sikrer national behandling af statsborgere og virksomheder i Fællesskabet, der leverer internationale søtransportydelser, når de leverer internationale sø- og flodtransportydelser på de indre vandveje i Ukraine. Den anden bestemmelse fastholder den såkaldte "græske klausul", som giver EU-statsborgere og ukrainske statsborgere og rederier, der er stiftet uden for EU eller Ukraine, mulighed for at drage fordel af bestemmelserne om søtransportydelser, såfremt deres fartøjer er registreret i EU eller Ukraine.

Disse to bestemmelser vil blive omfattet af den meget ambitiøse frihandelsaftale, som vi i øjeblikket forhandler med Ukraine. Aftalen omtales som en vidtrækkende og særdeles omfattende frihandelsaftale, og den betegnelse bør den helt klart leve op til.

Det er vi meget opsatte på i lyset af de vigtige politiske og økonomiske overvejelser, der er på spil i forhold til Ukraine. Den proces, som vi er involveret i, handler ikke kun om handels- og investeringsstrømme. Den er et tegn på Ukraines fortsatte politiske og økonomiske integration i den globale økonomi og et indgående partnerskab med EU.

Frihandelsaftalen er et af de centrale elementer i forhandlingerne med Ukraine om en bredere associeringsaftale som led i naboskabspolitikken.

I det omfang at Ukraine kan gennemføre, implementere og håndhæve EU-retten på visse afgørende punkter som forudset i de aktuelle forhandlinger om frihandelsaftalen, bør EU være parat til at udvide adgangen til det indre markeds fordele på disse områder. Det gælder især tjenesteydelser, hvor begge parter kan opnå de største fordele. Eftersom Ukraines WTO-forpligtelser på området for tjenesteydelser allerede er meget omfattende, vil frihandelsaftalen og tilnærmelsen til EU-retten desuden give os mulighed for at håndtere barrierer på den anden side af grænsen.

Aftalen vil dels fremme direkte EU-investeringer i Ukraine ved at fjerne bureaukrati og dels skabe gennemsigtighed og samtidig hjælpe eksportører og leverandører af tjenesteydelser på begge sider ved at skabe tættere forbindelser og fælles standarder. Det burde øge handelsstrømmen og øge den personlige kontakt som følge af etableringen af små virksomheder og regionale forsyningskæder.

Det er naturligvis en krævende og langvarig proces, men Kommissionen mener, at denne aftale vil danne ramme og skabe incitamenter for, at en sådan tilnærmelse finder sted.

Som jeg understregede før, må vi imidlertid ikke glemme, at denne proces ikke kun drejer sig om økonomiske muligheder. Den er et led i en større test af forandringerne i Ukraine og landets partnerskab med EU.

  Zita Pleštinská, for PPE-DE-Gruppen. – (SK) Fru formand! Selv om den aktuelle, turbulente indenrigspolitiske situation i Ukraine har svækket landets forhandlingsposition, bør det ses som et led i demokratiseringsprocessen. EU-integrationen er fortsat højeste prioritet i den ukrainske udenrigspolitik. Jeg bifalder betænkningen af min kollega hr. Zaleski. Den fremhæver mange vigtige elementer og understreger de fremskridt, som Ukraine har gjort siden Orangerevolutionen.

Jeg er helt overbevist om, at Ukraine uden EU's intensive opbakning til landets tiltrædelse af WTO sandsynligvis ikke var blevet medlem af denne vigtige organisation i maj 2008. Ligesom det var tilfældet i forbindelse med WTO, har Ukraine nu brug for EU's opbakning igen.

Under det 11. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine, som fandt sted i Kiev og på Krim i sidste uge, blev jeg styrket i min overbevisning om, at EU skal være parat til at støtte Ukraines indsats, både teknologisk og finansielt. Samtidig skal Ukraine indføre de nødvendige reformer, særligt i landets servicesektor, og afholde ambitiøse forhandlinger med EU.

  Francisco Assis, for PSE-Gruppen. – (PT) Fru formand! Indgåelsen af den aftale, som vi er i gang med at drøfte, udgør en enestående mulighed for at minde om betydningen af de forbindelser, der knytter EU og Ukraine sammen inden for mange sektorer.

Disse forbindelser, som er blevet styrket, bygger på en arv af fælles værdier og principper og på et ofte gentaget ønske om at styrke partnerskabet og samarbejdet på institutionelt plan.

EU kan kun se med beundring på den ukrainske befolknings indsats for at styrke det demokratiske system, retsstaten og en åben økonomi. Denne indsats er foretaget under særlig vanskelige omstændigheder, og det betyder, at vi har et endnu større ansvar over for dette land og over for os selv.

Vi kender alle de særlige kendetegn ved Ukraine, som på grund af sin geografiske beliggenhed og sin historie har nogle komplicerede, nationale forhold iblandet forskellige spændinger og er af yderst vigtig betydning på geopolitisk og geoøkonomisk plan. Derfor skal EU stræbe efter at fremme samarbejdsformer, som bidrager til udvikling og stabilisering af et så vigtigt land, hvilket faktisk allerede har været undervejs.

De foreløbige resultater og de fornuftige udsigter, som bygger på en associeringsaftale, der vil blive indgået i en nær fremtid, og som indebærer, at der oprettes et frihandelsområde, giver bestemt grund til optimisme. På EU's side har vi pligt til ikke at ignorere den målsætning om at styrke båndene til Europa, som et meget bredt udsnit af sektorer i det ukrainske samfund giver udtryk for. Målsætningen omfatter især et ønske om, at Ukraine bliver en del af et værdisamfund, og et ønske om den politiske og økonomiske organisationsmodel, som er central for Europas identitet.

Øget handel, særligt inden for servicesektoren, har været med til at styrke de økonomiske forbindelser og kan meget vel bidrage afgørende til landets modernisering. Ukraines tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen, som EU begejstret støttede, gav landet mulighed for at indgå i det multilaterale verdenshandelssystem, hvilket bl.a. gør landet i stand til at tilnærme sig Europa. Denne tilnærmelsesproces skal styrkes, eftersom den ikke kun vil være til fordel for de to direkte involverede parter, men også for hele regionen.

Ukraine er en del af Europas fortid og Europas fremtid. Ethvert skridt, uanset hvor lille, der kan fremhæve denne kendsgerning, skal bifaldes og bakkes op.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne starte forhandlingen set fra den anden side.

Efter Parlamentets delegations besøg i Ukraine i sidste uge er det yderst vigtigt at understrege, at Ukraines næste skridt mod Vesten, vejen frem mod demokrati og endog integration i EU, ikke vil blive afgjort af dette parlament alene, men i meget høj grad af Ukraine selv. Gang på gang at blive konfronteret med nye politiske kriser under de regelmæssige årlige besøg og år efter år at drøfte, om der mon kommer nye valg, er ikke en form for udvikling, som vil gavne denne integration.

Medlemmerne af EU's delegation til Ukraine gjorde det under besøget klart, at rivaliseringen mellem repræsentanterne for de politiske blokke ikke må få lov til at blive ved med at dominere den politiske dagsorden, men at politikerne skal nå til enighed om, hvilke skridt de ønsker at tage for at stabilisere landet.

Der er strengt taget stadig ingen politiske programmer og intet politisk indhold at vælge imellem. Det er højst foruroligende, fordi mange ukrainske borgere, som har kæmpet rigtig hårdt for at skabe en demokratisk proces, nu undgår ukrainsk politik og gyser ved tanken om det. Bølger af utilfredshed af denne størrelsesorden må påpeges ved ethvert besøg og på ethvert møde med repræsentanter for alle ukrainske blokke og partier.

  Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Handelsforbindelserne mellem EU-landene og Ukraine er af yderst stor betydning på grund af de to parters demografiske potentiale. Udviklingen af disse forbindelser er så meget vigtigere, som handelskontakten vil være med til at fremme den ukrainske befolknings stræben efter EU. Der er stadig mange uløste problemer inden for vores bilaterale forbindelser. Et af dem er spørgsmålet om ukrainske forretningspartneres ulovlige overtagelse af virksomheder. Den usikkerhed, der præger den ukrainske retspleje, betyder, at det kan tage mange år at generhverve ejendom. Den politiske ustabilitet i landet har desuden en negativ virkning på udvidelsen af vores samarbejde. Fremtiden ser ud til at blive endnu mere uforudsigelig.

Vi håber, at de ukrainske myndigheder vil gøre alt, hvad de kan for at sikre, at EU grænser op til et Ukraine, der retligt og politisk kan garantere for erhvervsudviklingen og udviklingen af et økonomisk samarbejde, særligt på serviceområdet.

  Sylwester Chruszcz (NI). – (PL) Fru formand! De politiske og økonomiske forbindelser med Ukraine er af stor betydning for os. Hvert år ser vi en stigning i investeringerne i Ukraine, også fra europæisk hold. Disse investeringer har en gavnlig virkning i mange sektorer – og også i forhold til de ukrainske forbrugere – idet de fremmer forbruget. Udenlandske bankers engagement i den ukrainske banksektor er allerede oppe på 35 %. Servicesektoren er af grundlæggende og afgørende betydning for den ukrainske økonomi, og der er behov for yderligere reformer og investeringer, hvis den skal nå op på niveau med sektorens udvikling i EU-landene. Det samme gælder på andre områder i den ukrainske økonomi, bl.a. sundhedssektoren og turismeerhvervet.

Vi er nødt til at udvikle og styrke de økonomiske forbindelser mellem Ukraine og EU. Vi skal huske på, at Ukraine er et vigtigt transitland i forhold til Europas energiforsyningssikkerhed. Vi glæder os desuden over den indsats, som Ukraine bl.a. gør på retsområdet i forbindelse med udvidelsen af den økonomiske dialog med Europa og det nyligt opnåede WTO-medlemskab.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Fru formand! Det udkast til beslutning, som vi er i gang med at drøfte, har fuld opbakning fra min politiske gruppe, Gruppen Union for Nationernes Europa. Ukraine er en interessant partner, særligt i forhold til handel, tjenesteydelser og investeringer. Et godt samarbejde mellem EU og Ukraine er af stor betydning for især nabolandene, bl.a. et land som Polen, der er knyttet til Ukraine via begivenheder, der rækker ud over den økonomiske sfære.

Ukraine har et enormt udviklingspotentiale inden for turisme og rekreation. Landet er rigt på kulturelle traditioner. For at udviklingen i Ukraine kan foregå på behørig vis, er der behov for nye teknologier, investeringer og en styrkelse af banksystemet og den sociale kommunikation. EU kan hjælpe Ukraine i den henseende. Ukraine er desuden et vigtigt marked for salg af europæiske varer. Det bør vi også huske på, når vi fastlægger vores prioriteter og indsatsområder i et fremtidigt samarbejde.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Indgåelsen af en aftale med Ukraine er en vigtig begivenhed, som vil være med til at styrke forbindelserne mellem de to parter. Det er et godt udgangspunkt på vejen mod en associeringsaftale mellem EU og Ukraine. Frem for alt giver denne aftale mulighed for at udvikle handelsforbindelserne mellem os og øge investeringerne i et tovejssystem. En umådelig vigtig del af vores samarbejde er overførslen af knowhow vedrørende standarder og kvalitet samt konvergensen af vores retlige og institutionelle arv. Udvekslingsrejser for unge – særligt studerende – vil være med til at fremme gennemførelsen af disse opgaver og udviklingen af et samarbejde på det videnskabelige, kulturelle og turismerelaterede område.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden i forhandlingen på tre spørgsmål, som, jeg mener, er vigtige. For det første er Ukraine en af EU's vigtige partnere i forbindelse med spredningen af olie- og gasforsyningen. En fælles forståelse med Ukraine vil give Europa mulighed for at sikre forsyninger af disse energiformer fra Sortehavet og Kaukasusregionen.

For det andet har Ukraines tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen i maj i år skabt endnu bedre betingelser for udviklingen af økonomiske forbindelser med landet, særligt på området for tjenesteydelser.

For det tredje og sidste har Ukraine som følge af den alvorlige forsømmelse af infrastrukturen behov for betydelig økonomisk støtte fra EU, ikke kun fra EU-budgettet, men primært også fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På Kommissionens vegne takker jeg endnu engang Parlamentet for disse bemærkninger, for den positive holdning og for den hurtige vedtagelse af denne betænkning.

På kort sigt hjælper det begge parter med at beskytte nogle vigtige økonomiske interesser og sikrer et mindst muligt retligt vakuum i kølvandet på Ukraines tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen.

På mellemlang og lang sigt er dette kun ét aspekt af den større og meget ambitiøse økonomiske integrationsproces, som vi er involveret i inden for rammerne af vores associeringsaftale med Ukraine.

  Zbigniew Zaleski, ordfører. − (EN) Hr. formand, fru kommissær! Betydningen af aftalen om maritime tjenesteydelser kan ikke overvurderes. Vi ved alle, hvor vigtig Sortehavsruten og transit gennem Ukraine kan blive for Europa – for os alle – men uden vores støtte er fremtiden i denne region uvis. Jeg vil nu tale på polsk.

(PL) Mine kolleger har nævnt behovet for et tæt samarbejde og har understreget, at Ukraine naturligvis er en del af Europa. De har endvidere talt om investeringer, turisme og erhvervsvirksomhed. Selvfølgelig afhænger meget af Ukraine selv. Det er klart. Måske er det især nu, i dag, i morgen, i de kommende uger, at den polariserede ukrainske befolkning har behov for hjælp på den økonomiske, politiske, videnskabelige og sociale front. Lad os holde op med at kritisere så meget. Lad os i stedet tage fornuftige og konstruktive skridt. Det er til begge parters fordel, Ukraines og EU's. Mange tak til alle for denne debat. Jeg vil bede Dem om at bakke kraftigt op om betænkningen.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Servicesektoren er vigtig for EU's og Ukraines økonomi. Ukraine synes at være nødt til at gennemføre en reform af landets energisektor for at kunne maksimere produktionen og forbedre kvaliteten og sikkerhedsstandarderne. De kortsigtede overgangsvanskeligheder bør således resultere i et moderne og mere gennemsigtigt marked for tjenesteydelser. På den anden side må vi ikke glemme at bekæmpe korruption, som er voldsomt udbredt i Ukraine.

EU skal være parat til at støtte Ukraines indsats, men Ukraine skal også gøre sin del og gennemføre nationale reformer. Der er en række ting, som vi som repræsentanter for EU bør tage fat på: (1) styrke Ukraines og EU-medlemsstaternes energiforsyningssikkerhed; (2) sikre en bedre energieffektivitet; (3) omstrukturere og modernisere kraftvarmesektoren og reducere dens negative indvirkning på miljøet; (4) fremme reguleringen af produktionskapaciteten; og (5) sikre en større udbredelse af vedvarende energi. Alt dette bør kendetegne et åbent og gennemsigtigt energimarked. Vi kan ikke klare flere monopoler i så vigtige sektorer.