Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0084/2008) af Wallis, Raeva og Lebech for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa til Kommissionen om forvaltning af arktiske områder i en globaliseret verden (B6-0467/2008).

  Diana Wallis, spørger. − (EN) Hr. formand! Arktis er blevet beskrevet som det sidste imaginære sted. Det er et særligt sted for mange mennesker. Vi befinder os midt i Det Internationale Polarår. Sidste gang det blev fejret, førte det til undertegnelsen af et charter for Antarktis.

Arktis er anderledes. Arktis huser befolkninger og lande, men er også fokus for de globale klimaændringer og alle de trusler, udfordringer og muligheder, de medfører. Jeg har længe talt for, at vi burde have en politik for Arktis – eventuelt gennem den nordiske dimension – og det glædede mig meget, da jeg for en måned siden deltog i en konference på Grønland på vegne af vores formand, hvor jeg for første gang befandt mig omgivet af over 12 embedsfolk fra forskellige generaldirektorater i Kommissionen. Nogle har nu forstået, at dette er vigtigt.

Vi ser frem til den kommende meddelelse fra Kommissionen, og vores beslutning har til formål at give Dem, hr. kommissær, mod til at vise, at De har ambitioner, og samtidig gøre Dem opmærksom på, hvor vigtigt Parlamentet mener dette spørgsmål er. Ja, vi er nødt til at beskytte det skrøbelige arktiske miljø. Ja, vi skal se på bæredygtige måder at udvikle ressourcerne i Arktis på, særligt energiressourcerne. Ja, vi skal se på, hvordan vi på forsvarlig vis kan udnytte nye søveje.

Jeg kunne sige meget mere. Jeg er taknemmelig for mine kollegers samarbejde i forbindelse med denne vigtige beslutning. Da vores kontinent vågnede op efter den kolde krig, sagde Gorbatjov, at Arktis skulle være et område for fredeligt, internationalt samarbejde. Jeg mener, at EU har pligt til at sikre dette af hensyn til både vores egne arktiske lande og vores arktiske naboer – så vis mod i Deres meddelelse!

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne forhandling kommer på et yderst fordelagtigt tidspunkt. Kommissionen tilkendegav i sin meddelelse fra oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik, at den ville gennemgå EU's interesser i den arktiske region inden udgangen af 2008. Vi er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på denne gennemgang, som har form af en meddelelse med titlen "Den Europæiske Union og den arktiske region", og som vi forventer at vedtage i midten af november. Arktis bliver stadig vigtigere for verden, og EU er uløseligt forbundet med denne region. EU's politik på områder som klimaændringer, energi, transport og fiskeri har direkte betydning for Arktis.

Tre medlemsstater har områder i Arktis. Land- og vandområderne i denne region er sårbare og udgør en vigtig del af økosystemet på land. Konsekvenserne af klimaændringerne viser sig hurtigere og i videre udstrækning i den arktiske region end noget andet sted i verden. Siden århundredskiftet har vores optræden udadtil i Norden på vellykket vis været styret gennem vores politik for den nordiske dimension. Arktis, herunder regionen omkring Barentshavet, blev anerkendt som et vigtigt område i vejledningsdokumentet fra 2006 om den nordiske dimension, der blev vedtaget i samråd med Rusland, Norge og Island.

Politikken for den nordiske dimension har imidlertid altid fokuseret mere på Europa og især det nordvestlige Rusland. Den kommende meddelelse, som bliver omfattende, vil indeholde et forslag om, at EU spiller en mere dynamisk og koordineret rolle i Arktis, og at indsatsen bør bygges op omkring tre hovedmålsætninger: at beskytte og bevare Arktis i samarbejde med områdets indbyggere, fremme den bæredygtige udnyttelse af de arktiske ressourcer og styrke den multilaterale forvaltning af Arktis.

Klimaændringer er resultatet af en verdensomspændende proces, og EU skal fortsat være med forrest i feltet i forbindelse med håndteringen af dette fænomen. Meddelelsen vil gøre miljøbeskyttelse og -bevarelse til en absolut prioritet, men dette bør ikke nødvendigvis udelukke en bæredygtig udnyttelse af de arktiske ressourcer.

Kommissionen har desuden planer om i tæt samarbejde med landene i regionen at øge indsatsen i Arktis og især forvaltningen af området, sådan som det fremgår af Ilulissat-erklæringen, som de fem arktiske lande vedtog i maj 2008. Det lader til, at betingelserne for at vedtage en bindende retlig ramme, der er specielt udviklet til denne region, endnu ikke er til stede. Vi bør i stedet udnytte det udvidede retsgrundlag i FN's havretskonvention og andre internationale konventioner.

Vi kan ikke desto mindre tydeligt se behovet for at gennemføre den eksisterende retlige ramme i sin helhed og sørge for, at den overholdes, samtidig med at den uddybes og tilpasses efter den nye situation. Vores hensigt er at være med til at etablere et system, der bygger på samarbejde, og som vil sikre regionens levedygtighed samt frihed og retfærdighed i forhold til adgang. Vi anerkender vigtigheden af at forbedre koordinationen og sikre retningslinjer af mere strategisk karakter.

Kommissionen vil fremsætte en række forslag i den forbindelse, bl.a. et forslag om at udvide det "arktiske vindue" i EU's politik for den nordiske dimension. Vi ønsker, at meddelelsen afstedkommer indgående overvejelser om de behandlede spørgsmål og kan danne grundlag for en fremtidig EU-politik for Arktis. Meddelelsen vil indeholde en opfordring til, at der vedtages en mere koordineret tilgang til Arktis, og den vil blive efterfulgt af mere indgående overvejelser om de forskellige emner. Den kunne således danne grundlag for en samlet EU-politik for regionen.

Der er ingen tvivl om, at en stærkere politik for dette område vil danne grundlag for kommende forhandlinger om Arktis' fremtid og gøre EU i stand til at yde en solid indsats fra starten.

  Tunne Kelam, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Wallis for at tage initiativ til denne forhandling og beslutning. Der er flere grunde til at tage dette emne op. For det første mangler den arktiske region stadig multilaterale standarder og regler. Navnlig er skibsfarten ikke underlagt internationale sikkerhedsregler, og det kan medføre alvorlige risici i en nær fremtid.

For det andet er regionen ramt af voldsomme klimaændringer, som vi er nødt til at sætte ind over for.

For det tredje er Arktis blevet et område af stigende økonomisk interesse, da det kan indeholde omkring en femtedel af verdens uopdagede olie- og gasreserver. Faktisk er konkurrencen om at sikre sig adgang til og kontrol over disse ressourcer allerede gået i gang mellem forskellige interesserede lande. Et eksempel var, da Rusland sidste år plantede sit flag på Nordpolen.

Vi opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om den arktiske region, der indeholder forslag til indsatsområder og arbejdsprocedurer. Vi ser især frem til, at Kommissionen sætter den arktiske regions energi- og sikkerhedspolitik på dagsordenen.

EU skal udforme sine egne arktiske politikker under inddragelse af to nære nabolande, Island og Norge. EU's nordiske dimension omfatter delvist de arktiske problemer, men det står nu klart, at der er behov for en egentlig EU-politik for Arktis for at imødegå de vidtrækkende og alvorlige konsekvenser af de arktiske problemer. Endelig foreslår vi, at Kommissionen indleder internationale forhandlinger for omsider at få vedtaget en international traktat for beskyttelse af Arktis.

  Michel Rocard, for PSE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Mange af os glædede os over kommissærens offentliggørelse af en række nye positive tiltag, som aldrig før har været nævnt, og som uden tvivl vil være omfattet af Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet, som vi ser frem til at modtage. Deres svar gav imidlertid det indtryk, at der ikke er tale om en fuld erkendelse af, at lavinen allerede ruller.

For det første har Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer underrettet os om – og den videnskabelige verden er enig heri – at Arktis står over for større trusler, end man forestillede sig for blot fire eller fem år siden. Inuitternes levevilkår er truet, og den biologiske mangfoldighed er i fare. Mange arter, bl.a. isbjørnen, er også truet.

For det andet var både Nordøstpassagen og Nordvestpassagen i sommer sejlbar for første gang i flere årtusinder. Det er aldrig sket før. Desuden har vi for nylig fået meddelelser om olieudslip, afgasning og olieforurening i Arktis.

For det tredje mindede min kollega fra PPE os netop om, at besætningen på en russisk ubåd har plantet et russisk flag på Nordpolen. Hvad skulle det forestille at betyde? Rusland kræver en udvidelse af landets havområde svarende til hele dets kontinentalsokkel eller 38 % af hele det arktiske areal. Det er en forfærdelig situation, fordi det kan være optakten til en militarisering af Arktis. Den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre opfyldelsen af Ruslands krav, som i øjeblikket undersøges af FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænser, er ved at indlede forhandlinger om en international traktat til beskyttelse af Arktis. Det har aldrig før været på tale.

Med Grønland og Danmark har EU ét land, som grænser op til den arktiske region, og to andre lande, som er beliggende på det arktiske område. Vi har tætte bånd til Island. EU har kompetencen til at bede landet om – og jeg tror, at der er et presserende behov for dette, både af hensyn til sikkerheden, kontrollen af skibsfarten og klimabeskyttelsen – at gå videre med initiativer, der kan skabe ekstra handlekraft.

Vi er nødt til med det samme at indlede forhandlinger om en traktat til beskyttelse af Arktis i stil med traktaten for Antarktis. Det ved jeg, for jeg var en af fortalerne for disse forhandlinger. Det er med det in mente, at jeg foreslår en hurtig indsats. Der er ingen tid at spilde. Det skal ske, inden FN's kommission afslutter undersøgelsen af Ruslands krav.

  Danutė Budreikaitė, for ALDE-Gruppen. – (LT) Hr. formand! Først for nylig var den arktiske region genstand for de arktiske landes nationale sikkerheds- og forskningsundersøgelser. Med klimaændringer og smeltende gletsjere er det i dag andre aspekter som miljøbeskyttelse, energiressourcer og menneskers sundhed, der i stigende grad kommer i fokus. Desværre synes de fremherskende interesser at være økonomiske, særligt dem, der vedrører energiressourcer og indførelsen af nye sejlruter for gods- og passagertransport. Ifølge videnskabelige oplysninger befinder 30 % af verdens uopdagede gasreserver, 20 % af de flydende naturgasreserver og 13 % af oliereserverne sig i Arktis. I de seneste år har landene i den arktiske region og flere andre gennem visse aktioner og med bestemthed gjort deres ønske om suverænt at udnytte de arktiske ressourcer helt klart. Desuden er der uenighed blandt de arktiske lande med hensyn til erklærede interessesfærer. Jeg glæder mig over erklæringen om at ville udvikle en EU-politik for Arktis, som bl.a. omfatter økonomiske og miljømæssige spørgsmål og spørgsmål vedrørende den lokale befolknings tilpasning til konsekvenserne af klimaændringerne. Hvad energi angår, bør spørgsmålet om den arktiske region indgå i den fælles europæiske energipolitik. Det er på høje tid at omsætte ord til handling.

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. – (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! En stor tak til fru Wallis og de andre, som har rejst dette spørgsmål. Fra det ydre rum kan man se, at kloden bliver varmere. Det er tydeligt, eftersom mere og mere af isen omkring Nordpolen smelter om sommeren. Det bør være et advarselssignal til os om at træffe strengere klimabeskyttende foranstaltninger. I stedet er et kapløb om udnyttelsen af de arktiske olie- og gasreserver gået i gang. Det er i alvorlig modstrid med hinanden.

Vi har hårdt brug for en international traktat om forvaltningen af den arktiske region, men udgangspunktet og det primære mål bør være regionens bevarelse, et moratorium i stil med det for Antarktis. Hvis vi reagerer på bortsmeltningen af isen i nord ved blot at intensivere udnyttelsen af de fossile brændstofreserver, vil vi forværre klimaproblemet yderligere.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Arktis spiller en stadig vigtigere geostrategisk rolle i verden, og vi ser nu hidtil lukkede søveje åbne sig som en direkte konsekvens af de globale klimaændringer.

Det bør imidlertid ikke komme som en overraskelse for os, da Arktis opvarmes i et langt hurtigere tempo end resten af verden med en stigning på 2 °C i løbet af de seneste 100 år mod et gennemsnit på 0,6 °C i resten af verden. Det yderst sarte og sårbare økosystem er under stigende pres fra ressourcehungrende lande, som ønsker at udnytte områdets potentiale. Uden en multilateral forvaltning af regionen vil vi ikke have nogen garanti for, at disse lande tager behørigt hensyn til den indfødte befolknings levevis eller til Arktis' grundlæggende betydning som en stabiliserende faktor for verdens klima.

Arktis har afgørende betydning for et stabilt klima i verden, og jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at sikre, at dette – sammen med energi- og sikkerhedspolitiske spørgsmål naturligvis – tydeligt afspejles i dens kommende meddelelse om en politik for Arktis.

Som det fremgår af punkt 9 i vores beslutning, fortjener "den arktiske region i kraft af sin betydning for det verdensomspændende klima og sit enestående naturmiljø særlig opmærksomhed, efterhånden som EU udvikler sin holdning til COP 15 FN-konferencen om klimaændringer i København i 2009", og når vi drøfter en ramme for multilateral forvaltning af dette enestående område.

  Libor Rouček (PSE). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Arktis er den eneste del af verden, som endnu ikke er reguleret af nogen multilaterale regler og forskrifter. Interessen for dette område og dets geopolitiske og strategiske betydning er imidlertid for nylig steget gevaldigt. Skibsfarten i Arktis, såvel den kommercielle som den turistmæssige, er stigende. Interessen i områdets rigdom på mineraler er stigende. Klimaændringerne har en negativ indvirkning på den indfødte befolknings levevis og på biodiversiteten. Af alle disse grunde burde situationen i Arktis drøftes på internationalt niveau med henblik på indgåelse af en traktat til beskyttelse af Arktis i stil med Madridprotokollen til Antarktistraktaten fra 1993. Tre arktiske lande er medlem af EU, og to andre er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EU bør derfor have afgørende indflydelse på fremtidige internationale forhandlinger om Arktis.

Som vi har hørt, er Kommissionen i øjeblikket ved at udarbejde en meddelelse om EU's politik for det arktiske område. I vores forslag til fælles beslutning opfordrer vi Kommissionen til at overveje alle ovennævnte aspekter. Vi føler også, at det er afgørende at sørge for, at Arktis og Det Nordlige Ishav er et område uden militære styrker og atomvåben, sådan som fru Wallis også sagde tidligere. Vi bør desuden opfordre Kommissionen til at overveje, om der bør etableres en faglig sektion for det arktiske område, som skulle have til opgave at gennemføre disse mål og håndtere problemerne.

  Richard Seeber, ordfører. − (DE) Hr. formand! Selv om vi har nogle oplysninger om Arktis, så er der, som vi alle uden tvivl ved, generelt stadig tale om terra incognita, ukendt land, i ordets egentlige forstand i forhold til international ret. Min kollega hr. Kelam nævnte manglen på lovgivning om skibsfart.

Når vi tager naturressourcerne i betragtning – det anslås, at 22 % af verdens olie- og gasreserver befinder sig i den arktiske region – er der desuden tale om en region af kæmpe betydning for Europas fremtid. Det er derfor særlig vigtigt, at vi anført af fru Wallis fremlægger denne beslutning.

Det er nu i høj grad op til Kommissionen at fremlægge en plan – en strategi, der indeholder specifikke mål og foranstaltninger. Efter min mening mangler vi stadig det. Selv om folk er vågnet op og er begyndt at tage hånd om problemet, er der stadig ingen strategiske retningslinjer. Vi ønsker ikke at være næstbedst her! Nogle af de lande, der grænser op til Arktis, navnlig Rusland, forsøger at bruge konkrete fakta, og det bliver meget vanskeligt at sætte noget effektiv op imod en stormagt som Rusland, hvis vi er for længe om det.

Europa som gruppe må ikke lade sig kue af medlemsstaterne. Der er tale om en region af interesse for alle, og det er ikke acceptabelt, at vi giver visse medlemsstater en fordel, fordi FUSP ikke fungerer. Det er hensynet til Europas fælles interesser for vigtigt til.

Derfor opfordrer jeg endnu engang Kommissionen til at fremlægge en præcis og konkret strategi hurtigst muligt, så vi kan drøfte den her i Parlamentet. Der er alt for meget på spil til, at vi kan tøve i denne sag.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. − (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, at denne forhandling tydeligt viser, at dette i høj grad er et problem, som vedrører grundlæggende strategiske interesser, uanset om man betragter det ud fra en miljøbeskyttelsesmæssig synsvinkel eller ud fra en geopolitisk synsvinkel. Forhandlingen viser også, at der ikke er meget tid tilbage, og at der er et klart grundlag, som EU kan udforme sin politik på. Det står imidlertid også klart, at visse forslag er komplicerede, og at den generelle situation i Arktis er meget kompliceret både i forhold til EU og international ret. Vi må eksempelvis huske på, at de vigtigste lande, bl.a. Norge, Island, Grønland og Rusland, ikke er medlem af EU, og derfor kan vores strategi ikke bestå i at udøve kystrettigheder eller territoriale rettigheder.

Faktum er imidlertid, at der skal udformes en strategi. Kommissionen arbejder i alle tilfælde netop nu på en sådan strategi, og der vil meget snart blive offentliggjort en meddelelse om emnet, faktisk inden for de kommende uger. Der er ikke tid nok til, at jeg kan kommentere alle Deres indlæg, men jeg har noteret dem ned, og Kommissionen vil tage dem i betragtning. Som jeg kort forsøgte at forklare, er visse spørgsmål imidlertid yderst komplicerede og yderst komplekse.

  Formanden. − Jeg har modtaget tre beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. – (HU) Nordpolen er i de seneste år blevet et af symbolerne på klimaændringerne. På grund af regionens uudnyttede naturressourcer kunne den snart blive centrum for en international konflikt. Det varsler en konstant revurdering af regionen i forhold til, om der er et land, som kan give et entydigt signal om, at det har krav på området.

Selv om det ikke er meningen, at Parlamentet skal indblandes i en geografisk debat om, hvor denne region reelt hører til, vil jeg gerne fremhæve et par punkter.

For det første, hvis der er nogen uafklarede spørgsmål, bør de løses på retlig og diplomatisk vis og ikke ved at plante et flag på området. Jeg mener, at de nuværende internationale bestemmelser, om end de bestemt ikke er perfekte, kan være en referenceramme for en diplomatisk løsning af problemerne.

I lyset af den stigende europæiske efterspørgsel kan de uudnyttede energiressourcer på Nordpolen bidrage til at sikre Europas energiforsyning. Vi skal i den forbindelse sørge for, at udnyttelsen af ressourcerne ikke forstyrrer regionens biologiske balance. Miljøhensyn skal respekteres under alle omstændigheder. Jeg mener ikke, at den nuværende internationale ret er til nogen hjælp på det punkt.

Jeg føler, at det er vigtigt at notere sig, at udnyttelsen af ressourcerne på Nordpolen kun vil spille en birolle i forhold til at forsyne Europa med energi. Alene af den grund vil forekomsten af disse ressourcer hverken påvirke udbredelsen af vedvarende energikilder eller den fortsatte indsats for at forbedre energieffektiviteten.