FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

Stemmeforklaringer

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget – Regnskabsåret 2009

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Fru formand! Lad mig først og fremmest sige, at det glæder mig, at der blev stemt om budgetforslaget, og at det blev vedtaget. Som næstformand for Kultur- og Uddannelsesudvalget har jeg naturligvis fulgt de sager, der har med dette område at gøre, tæt, og det glæder mig, at ét vigtigt projekt blev vedtaget, nemlig det europæiske ungdoms-OL i Tampere.

Det er vigtigt at sikre, at vi anvender budgettet til at presse på med projekter, som er i offentlighedens interesse. Så kan folk se og opleve, hvordan Unionen fungerer i deres region. Det er et stærkt budget, men det skal siges, at jeg tror, at jeg under en overskrift, som angiver EU som en global partner, dvs. punkt 134, stemte forkert. Jeg fulgte gruppelisten, og jeg er ikke enig med den på alle områder. Det er måske værd at påpege dette, men på andre områder kan jeg sige, at jeg er tilfreds med dette forslag til budget, og det glæder mig, at det blev vedtaget.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg undlod at deltage i afstemningen om ændringsforslag 134 til forslag til det almindelige budget for 2009, da den intellektuelle uærlighed og kynisme hos stillerne af dette ændringsforslag skaber reel bekymring og frygt hos mange af vores borgere, idet det antydes, at der for øjeblikket gives – og tidligere er givet – EU-udviklingsmidler til regeringer og organisationer til programmer, som omfatter, og jeg citerer: "tvangsabort, tvangssterilisering og barnemord", hvilket vi fordømmer fuldstændig. Det burde slet ikke være nødvendigt at sige. Så de forsvarer ordlyden i dette følelsesladede ændringsforslag, hvis tekst allerede anvendes med valget til Europa-Parlamentet i juni næste år for øje. Ændringsforslaget fremstilles som, og jeg citerer: "et forsøg på at udelukke, at sådanne projekter modtager EU-midler i EU-budgettet for 2009". Eftersom EU-midler aldrig er blevet brugt på en sådan måde, men altid i overensstemmelse med Konferencen om Befolkning og Udvikling (ICPD) i Kairo, og eftersom der ikke findes et forslag i dette års budget om at gøre dette, skal alle retsindige og intellektuelt ærlige kommentatorer anerkende den politiske uro, som forslagsstillerne skaber.

− Betænkning: Jutta Haug (A6-0398/2008)

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE) - (BG) Fru formand! Jeg støttede budgettet for 2009 samt forslaget om at øge det i forhold til Kommissionens forslag. Selv om det ikke er nok til at opfylde alle medlemsstaternes enorme krav eller gennemføre alle de prioriterede politikker, mener jeg, at det lever op til det grundlæggende EU-princip, som er solidaritet.

Ved at bruge midler på de mindre udviklede lande og regioner er det finansielle instrument blevet en vigtig faktor til at opnå en afbalanceret udvikling. Samhørighedsfonden spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng, da den er rettet mod de medlemsstater, der har brug for at lukke hullet mellem den økonomiske og den sociale udvikling ved hjælp af denne fond. Det er især vigtigt for nye medlemsstater, som virkelig har brug for Fællesskabets økonomiske ressourcer. Jeg mener ikke, at disse ressourcer skal pålægges strengere betingelser end de godkendte regler og procedurer i EU.

De er meget vigtige, idet de hjælper Bulgarien med at indhente udviklingen og den gennemsnitlige levestandard i EU. Det var en god beslutning at stemme imod forslaget om at anbringe midler fra Samhørighedsfonden i en reservefond. Forslaget var baseret på vage kriterier, især med hensyn til godtgørelsen af tilbageholdte midler. Efter min mening har Kommissionen og Parlamentet tilstrækkelige kontrolmekanismer til rådighed til at sikre, at midlerne bruges effektivt.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Jeg har stemt imod forslaget til budget for 2009, og især Kommissionens budget, fordi jeg gerne vil sætte et politisk eksempel ved ikke på nogen måde at give mit samtykke til Kommissionens handlinger.

Generelt anser jeg Kommissionen for at være en institution, som pr. definition, for så vidt angår dens principper, arbejder på en udemokratisk måde, eftersom den består af en række højtstående tjenestemænd, der udelukkende er politisk udpeget, og hvis opførsel på trods heraf minder om en slags europæiske pampere, som knap tåler overvågning, og som derfor heller ikke kan straffes.

Hvad angår budgettet for 2009, er jeg politisk imod Kommissionens ustandselige bestræbelser på med alle midler at få optaget det islamiske og ikkeeuropæiske Tyrkiet i EU. Jeg har ikke tænkt mig at støtte denne politik.

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget – Regnskabsåret 2009

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Vi stemte for indholdet i fru Sinnotts ændringsforslag 134 om at forhindre, at der gives EU-støtte til en regering, organisation eller et program, som støtter eller deltager i et program, der omfatter krænkelser af menneskerettighederne såsom tvangsabort, tvangssterilisering og barnemord.

Vi mener dog, at det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved fru Sinnotts begrundelse for at fremsætte dette ændringsforslag. I sin pressemeddelelse fra denne uge anførte hun lande som f.eks. Kina og Vietnam, hvor EU-midler, der kanaliseres via De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA), ifølge hende for øjeblikket anvendes til tvangsaborter, tvangssterilisering og barnemord. Jeg talte med direktøren for UNFPA's kontor i Bruxelles her til morgen, som sagde, at UNFPA, De Forenede Nationers Befolkningsfond, ikke støtter tvangsaborter. Den følger pålægget fra den internationale konference om befolkning og udvikling i 1994, som klart anfører, at reproduktive sundhedsprogrammer skal tilbyde en lang række ydelser uden nogen form for tvang. Derudover har det globale samfund besluttet, at der aldrig skulle have været ansporet til abort som en metode til familieplanlægning. Kinas borgere har draget fordel af UNFPA's tilstedeværelse og de initiativer, som denne fond har bibragt nationen. I de dele af Kina – og andre nationer – hvor UNFPA opererer, får kvinderne flere valgmuligheder, hvad angår deres reproduktive sundhedsbeslutninger, og de har mulighed for at få flere oplysninger om reproduktiv sundhed, da de har fri adgang hertil.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Dette var en kompleks afstemning og et komplekst budget. Jeg beklager, at ændringsforslag 133 ikke blev vedtaget, da det ville have bragt større fokus på behov hos handicappede børn i institutionspleje. Vores bekymring var afinstitutionaliseringen af disse børn. Problemet er dog ikke forsvundet, og vi vil fortsat kæmpe for deres rettigheder. Jeg håber, at Kommissionens formand svarer på min skrivelse i den forbindelse.

− Betænkning: Janusz Lewandowski (A6-0397/2008)

  Astrid Lulling (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Jeg stemte imod forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget på grund af endnu et forsøg i sidste øjeblik på, via et ændringsforslag fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, som størstedelen af mine kolleger ikke engang har set, og som de ikke har vurderet omfanget af, at fortolke Cox-pakken om parlamentsmedlemmernes fremtidige status på en måde, der ville gøre deres frivillige pensionsfond betydningsløs.

Dette ændringsforslag afspejler ikke det, som blev udtrykkelig aftalt i Cox-pakken. Det er derfor udelukket at berøve næsten alle medlemmer nye rettigheder. Dette ændringsforslag kan umuligt have nogen som helst effekt på de gennemførelsesbestemmelser, som skal fastlægges i forbindelse hermed.

Vi vil sørge for, at denne situation genoprettes, for afstemningen har fundet sted uden medlemmernes viden, og de vil nu alle sammen henvende sig til mig, chokerede over det sande omfang af dette ændringsforslag. Som næstformand for pensionsfonden vil jeg sørge for, at situationen genoprettes.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Ved den endelige afstemning stemte jeg imod forslaget til det almindelige budget for 2009 for de forskellige europæiske institutioner, herunder naturligvis Parlamentet. Det gjorde jeg først og fremmest, fordi jeg ikke er overbevist om, at alle disse europæiske institutioner, uden undtagelse, håndterer den store bunke skattepenge på en økonomisk og ansvarlig måde. For at være helt ærlig tror jeg, det modsatte gør sig gældende.

Det billede, som vores vælgere har af de europæiske institutioner, og det skal vi være klar over, er et billede af en fed fidus, hvor overbetalte og underbeskattede partipampere og parlamentsmedlemmer danner en slags sovjetagtigt nomenklatur, hvor beslutninger ofte træffes hen over hovederne på offentligheden og i hvert fald i strid med borgernes vilje og interesser.

Det er et image, som absolut ikke gælder for alt og alle, men jeg frygter, at det til dels gælder for et betragteligt antal europæiske institutioner.

Efter min mening skal vi få styr på Parlamentet, før vi kan skabe et mere positivt image omkring Europa.

− Betænkning: Ulrich Stockmann (A6-0375/2008)

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Tillad mig at forklare, hvorfor jeg stemte for hr. Stockmanns betænkning om lufthavnsafgifter. Først og fremmest ser jeg positivt på kravet om at angive de rejsendes omkostninger under et på flybilletter og i tilbud, inklusive lufthavnsafgifter, da dette vil medføre større gennemsigtighed i passagerernes beslutningstagning og fremme den økonomiske konkurrence. Jeg ser dog især positivt på den grænse, som skaber fælles lufthavnsafgifter for de nationale hovedlufthavne og større lufthavne, hvilket gør det muligt for mindre lufthavne at tilbyde lavere priser og derved konkurrere på et marked, der for øjeblikket er meget lidt gennemsigtigt. Det giver mulighed for udvikling af regionale lufthavne og for en udvidelse af de luftfartsydelser, som offentligheden tilbydes.

− Forslag til beslutning: (B6-0537/2008)

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at beslutningsforslaget om sørøveri, i lyset af den stigende trussel om piratvirksomhed til søs ud for Afrikas Horn, støtter medlemsstaternes hensigt om at foretage en koordineret aktion til søs. Desværre er ændringsforslagene stort set alle fromme håb, eller de påpeger blot det indlysende såsom Somalias anarkistiske sammenbrud, hvilket vi nødvendigvis må drage de fulde konsekvenser af.

Det vil absolut ikke være muligt at bekæmpe sørøveri effektivt, hvis piraternes baser ikke ødelægges. Det er ligeledes beklageligt, at denne tekst ikke påpeger den primære årsag til sørøveriets genopblussen, som er et tegn på Europas faldende civiliserende indflydelse i denne del af verden.

Endelig mener jeg, at det er temmelig mærkeligt at kræve, at medlemsstaternes flåder adskiller bekæmpelsen af sørøveri fra de aktioner, der – af uvisse årsager – udføres inden for rammerne af operation Varig Frihed, som om Bin Laden prøvede på at flygte fra Afghanistan til New Zealand via Pakistan i en udhulet træstamme. Jeg forstår godt, at der er et ønske om at foretage denne skelnen, men skibe i området skal naturligvis udføre begge aktioner.

− Forslag til beslutning: (B6-0544/2008)

  Peter Skinner (PSE). - (EN) Fru formand! Regnskabsstandarder er et væsentligt element, når man snakker om finansielle tjenesteydelser. For investorer er bestræbelserne på at opnå konvergens mellem de nationale regnskabsstandarder og IFRS-standarderne (IFRS) et stort skridt fremad. Det betyder, at virksomhederne vil kunne offentliggøre deres regnskab i én udgave, som skal godkendes i de større økonomier rundt om i verden. Canada, Kina, Japan, USA – samt Indien, lader det til – er enige om at ville skabe konvergens mellem deres standarder og IFRS-standarderne.

Selv om jeg som ordfører for gennemsigtighedsdirektivet ser positivt på dette, anerkender jeg også, at der stadig mangler en del arbejde for at opnå reel konvergens. Derfor har jeg og min medordfører, Margarita Starkevičiūtė, stemt for ændringsforslagene om at overvåge fremskridtene i denne konvergensproces. Jeg er sikker på, at Kommissionen i deres drøftelser med forskellige nationale myndigheder kan fremskynde processen. Hvad angår USA, er jeg spændt på at se, om man kan stole på, at den nye regering skaber de nødvendige fremskridt. Kommissionen bør i den forbindelse presse på.

Hvad angår selve regnskabsstandarderne, er det af afgørende betydning at bevare den grundlæggende tilgang som aftalt i International Accounting Standards Board (IASB). Disse reglers integritet vil blive prøvet i forbindelse med forsøg på at svække dem af nationale årsager. Dette bør afvises på det kraftigste, og ansættelse til dagsværdi skal støttes, når vi står over for et sådant pres.

− Forslag til beslutning: (B6-0562/2008)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Jeg undlod at deltage i afstemningen om forslaget til beslutning om luftfartssikkerhed og bodyscannere, ikke fordi jeg er imod de forbehold, der udtrykkes heri, for så vidt angår de rejsendes ret til privatlivets fred, tværtimod. Jeg mener også, at bodyscannere ikke må tages i brug uden en klar videnskabelig og lægelig vurdering af de mulige virkninger på brugernes sundhed, der er forbundet med anvendelsen af denne teknologi.

Jeg kan kun beklage, at forslaget om at udsætte afstemningen og opfordre kommissær Tajani til i denne forbindelse at fremlægge en undersøgelse, som kan hjælpe os til at træffe en mere velunderbygget beslutning om anvendelsen af bodyscannere, er blevet forkastet.

Dette er en meget alvorlig sag, idet den involverer borgernes sikkerhed og anvendelsen af en ny pionerteknologi. Derfor finder jeg det meget beklageligt, at vi her i Parlamentet behandler denne sag så ringe.

− Forslag til beslutning: (RC-B6-0571/2008)

  Zita Pleštinská, for PPE-DE-Gruppen. – (SK) Fru formand! Lad mig som en af medforslagsstillerne af forslaget til Europa-Parlamentets beslutning til minde om Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i Ukraine i 1932-1933, og som medlem af PPE-DE-Gruppen starte med at takke alle mine kolleger i Parlamentet, der stemte for forslaget til beslutning.

Under ledelse af PPE-DE-Gruppen nåede man frem til et kompromis om, at ordet "folkemord" blev fjernet på anmodning fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet. Efter drøftelserne i går, som var meget følelsesladede, og hvor kommissær Tajani holdt en stærk tale, kan ingen dog være i tvivl om, hvad denne rystende begivenhed, som udryddede 10 mio. mennesker, skal kaldes. Det er nu op til historikerne at bringe tavsheden omkring og fortielsen af disse begivenheder til ophør på baggrund af fakta, og så længe der stadig findes overlevende. Der skal være bøger på vores biblioteker, som vidner reelt om hungersnøden i Ukraine.

Ved at stemme for forslaget til beslutning om at anerkende hungersnøden i Ukraine i 1932-1933 som en forfærdelig forbrydelse mod det ukrainske folk og mod menneskeheden har vi i dag genindsat en side i de europæiske historiebøger, som Stalin rev ud.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen til minde om Holodomor, den store hungersnød i Ukraine. I beslutningen kaldes det med rette en forfærdelig forbrydelse mod det ukrainske folk og mod menneskeheden. På grund af visse gruppers synspunkt er ordet "folkemord" dog ikke anvendt i beslutningen, hvilket ville være rimeligt og passende at anvende i dette tilfælde.

Ukraines parlament og 26 stater har defineret denne forbrydelse, der forårsagede mindst 4 mio. menneskers død, som folkemord. Desuden citeres FN's konvention om folkedrab fra 1948, som helt klart finder anvendelse på situationen i Ukraine, i betragtning B i beslutningen. Så jeg håber meget på, at Europa-Parlamentet snart vil tilslutte sig disse staters synspunkt.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Fru formand! Vi har mindedes Holodomor, den systematiske udryddelse af Ukraines landbrugere via hungersnød, og Parlamentet har, ligesom vores kollega gjorde det for et øjeblik siden, anerkendt, at der var tale om folkemord.

Jeg vil blot gerne påpege, at ophavsmændene til dette folkemord var blandt dommerne i Nürnberg-processen, hvilket burde gøre det muligt i dag at drøfte Nürnberg-processens sammensætning, procedure og konklusioner. Imidlertid anholdes, tilbageholdes, jages, forfølges og fængsles de intellektuelle, som fører denne debat. Hvad værre er, deres advokater, som fremfører de samme konklusioner, jages på samme måde.

I hr. Pötterings land jages og anholdes de f.eks. i overensstemmelse med procedurer, som minder om stalinistiske retssager. Vi tildelte Sakharovprisen for tankefrihed til en kinesisk systemkritiker. Vi kunne lige så godt have tildelt den til en række europæere som f.eks. den modige tyske advokat Sylvia Stolz.

− Betænkning: Doris Pack (A6-0378/2008)

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Doris Pack har som altid udarbejdet en fremragende tekst, for hun er ikke blot ekspert i Sydeuropa, men også i uddannelse.

Jeg ser positivt på, at der lægges særlig vægt på uddannelse i forbindelse med stabiliseringsaftalen. Vi skal dog udvide vores tilgang, for det første ved at fokusere mere på at fremskynde processen for visumliberalisering og give unge mennesker i Bosnien-Hercegovina en chance for at finde ud af mere om Europa ved at studere og rejse her.

Den anden afgørende faktor er oprettelsen af et europæisk multireligiøst universitet i Sarajevo, som støttes af alle tre religiøse samfund i landet, og som skal fungere som et europæisk center for tolerance og gensidig forståelse, ikke på baggrund af ligegyldighed, men på baggrund af folks rødder i hver enkelt religion. Med vores stærke støtte til det europæiske universitet vil det ikke blot repræsentere et stort fremskridt for folk i Bosnien-Hercegovina, men det vil også blive muligt for Bosnien-Hercegovina at sende et signal til hele det europæiske kontinent.

- Betænkning: Dushana Zdravkova (A6-0358/2008)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Betænkningen om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007 fra Udvalget for Andragender, som ligger foran os, var generelt meget positiv, og den opfattelse er jeg for en gangs skyld enig i. Derfor har jeg stemt for betænkningen.

Ikke desto mindre vil jeg gerne endnu en gang i denne stemmeforklaring påpege, at det er bemærkelsesværdigt, at Parlamentet lykønsker Den Europæiske Ombudsmand med hans bestræbelser på at sikre, at regler og forskrifter anvendes korrekt og fuldstændigt, mens reglerne hver dag og i stor stil overtrædes lige foran vores øjne her i Parlamentet, om jeg så må sige, uden at Parlamentet skrider ind eller endda i samarbejde med Parlamentet.

Den måde, hvorpå Kommissionen og Parlamentet fortsat udbygger Lissabontraktaten, som er afgået ved døden både politisk og juridisk efter folkeafstemningen i Irland, er en hån mod alle lovregler. Jeg mener, at det er på høje tid, at vi får styr på Parlamentet.

Skriftlige stemmeforklaringer

−Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget – Regnskabsåret 2009 − Betænkning: Jutta Haug (A6-0398/2008)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at EU-budgettet skal begrænses til 1 % af medlemsstaternes gennemsnitlige BNI. Derfor har vi valgt at stemme imod alle de forøgelser, som Europa-Parlamentet har foreslået, samtidig med at Junilisten har set positivt på de få foreslåede besparelser i form af ændringsforslag fra enten Budgetudvalget eller fra enkelte medlemmer.

Der er en række uheldige punkter på budgettet. Junilisten beklager især den store støtte til EU's landbrugspolitik, Samhørighedsfonden og fiskeriet samt de punkter på budgettet, der omfatter støtte til forskellige typer informationskampagner.

Junilisten mener også, at der skal gøres noget ved Europa-Parlamentets konstante pendling mellem Strasbourg og Bruxelles, og at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal opløses.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. – (FR) Det forhold, at 27 lande har et europæisk budget på omkring 130 mia. EUR – hvilket svarer til Spaniens budget alene – er under normale omstændigheder allerede temmelig mærkeligt.

Ikke desto mindre er det derfor, at der i et Europa, som mangler højhastighedstogforbindelser mellem Finland og Spanien og mellem Frankrig og Polen samt udstyr og personale på universiteterne, forskningscentrene og alderdomshjemmene, på et kontinent, som er blevet oversvømmet af den geriatriske tsunami, den verdensomspændende krise på interbankmarkedet, krisen på boligmarkedet i flere økonomier og iværksætteres og arbejdstageres faldende tillid, kræves en budgetindsats, der ligger langt fra det sædvanlige europæiske budget.

Derfor kræver vi en ekstraordinær budgetprogrammering for en større infrastrukturplan, som skal vedtages ved en større "europæisk økonomisk folkeafstemning". Med dette mener jeg et europæisk lån på et beløb, der svarer til 1 700 mia. EUR, som skal rejses af banksektoren.

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater beklager, at EU støtter tobaksproducenter, samtidig med at der investeres store beløb i offentlige sundhedskampagner og antirygekampagner i EU.

Vi mener også, at det er en skandale, at EU-budgettet anvendes til at støtte tyrefægtning, som er en tradition, der efter vores mening ikke stemmer overens med moderne værdier og dyrenes rettigheder.

Vi beklager endvidere, at så mange typer eksportstøtte samt mælkekvoterne skal udgøre en del af EU's budget.

Vi stemte imod alle disse forslag.

Vi vil også gerne redegøre for, hvorfor vi stemte imod forslaget om et pilotprojekt til fordel for børn og børns rettigheder. Det skyldtes, at dette forslag ikke var en del af kompromiset mellem de politiske grupper, der er involveret i pilotprojekter. Da vi ikke ønskede at sætte dette følsomme kompromis på spil, kunne vi desværre ikke støtte forslaget, hvis indhold vi fuldt ud sympatiserer med (ændringsforslag 133).

Endelig vil vi gerne give udtryk for vores dybe skuffelse over, at de ændringsforslag, der var rettet mod en styrkelse af samarbejdet mellem fagforeningerne og forhandlingerne mellem handel og industri og fagforeningerne, ikke blev vedtaget på plenarmødet.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Haugs betænkning om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for 2009 og ændringsskrivelse nr. 1/2009 til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget (FBF). Ligesom mange af mine kolleger beklager jeg, at Rådet har foretaget en yderligere nedskæring i det allerede lavt satte budget. Forpligtelsesbevillingerne beløber sig til i alt 134 mia. EUR i budgetforslaget, hvilket udgør en nedskæring i forhold til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget på 469 mio. EUR, selv om betalingsbevillingerne ligger på 115 mia. EUR, hvilket udgør en nedskæring på 1,8 mia. EUR. Betalingsbevillingerne udgør således 0,89 % af BNI, hvilket er et hidtil uset lavt niveau, som drastisk øger forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger, hvilket strider imod budgetdisciplinen. Hvad angår landbruget, støtter jeg etableringen af tre nye fonde – omstruktureringsfonden for mejerisektoren, økotilskud til bevarelse af fåre- og gedehold i EU og ad hoc-finansieringsinstrumentet for tilpasning af fiskerflåderne til de økonomiske følger af høje oliepriser.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. − (NL) Haug-betænkningen får ikke min støtte, eftersom Europa-Parlamentet anmoder om at bruge flere penge. Jeg støtter dog de nye prioriteter på klimaændrings- og energiområdet. Mange af ændringsforslagene er rettet mod at højne disse prioriteter på budgettet, hvilket jeg ser positivt på. Det betyder dog også, at vi skal præcisere de områder, hvor vi vil foretage nedskæringer. I Parlamentets holdning nævnes der slet ikke noget om dette.

Desuden vil jeg gerne stemme for en afbalanceret støtte til regeringerne i Mellemøsten. Spørgsmålet om Den Palæstinensiske Myndighed kræver vores fortsatte opmærksomhed. Det vil være passende, at vi yder støtte i betragtning af, at det nu ser ud til, at premierminister Fayad slår ind på en kurs, som fortjener vores støtte.

Endelig er det berettiget, at EU ønsker at yde ekstra fødevarebistand til fattige lande på grund af de stigende fødevarepriser. Jeg er enig med ordføreren i, at dette ikke bør støttes fra budgettet for europæisk landbrug, men snarere fra budgettet for ekstern politik.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Vi støtter de grundlæggende principper bag EU-budgettet for 2009 og ønsker at fremhæve, at borgerne skal have noget for deres penge. Budgettets rammer skal respekteres, og derfor ser vi positivt på, at budgettet holdes inden for disse rammer.

Vi vil foretage drastiske nedskæringer i landbrugs- og regionalstøtten og reducere det samlede budget. Vi vil bruge flere af vores fælles ressourcer på forskning og udvikling, vækst, infrastruktur og sikkerhed.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. – (FR) Torsdag den 23. oktober vedtog Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen Den Europæiske Unions budget for 2009.

Dette budget falder inden for rammerne af de snævre finansielle overslag for budgetperioden 2007-2013 – som de franske socialdemokrater i øvrigt nægtede at stemme for i 2006 – den finansielle krise og forberedelserne til valget til Europa-Parlamentet i juni 2009.

Et budget er politik udtrykt i tal. Det er lykkedes Parlamentet at genskabe et tilfredsstillende betalingsbevillingsniveau på trods af Rådets ønske om at foretage nedskæringer på budgetposter, som ikke desto mindre lader til at være en prioritet for parlamentsmedlemmerne, såsom kampen mod klimaændringer, støtte til små og mellemstore virksomheder, vækst og konkurrenceevne samt ordninger om statsborgerskab.

I den forbindelse glæder det mig, at vi har genskabt et tilfredsstillende niveau for bevillingerne til kommunikationsinitiativer vedrørende borgerne og medierne. Med henblik på forberedelserne til det kommende valg og på at få borgerne til at deltage i afstemningen er det af afgørende betydning, at de bliver gjort bekendt med europæiske spørgsmål. Alle de initiativer, som Kommissionen og Parlamentet iværksætter for at oplyse om Europa og Europas merværdi i hverdagen og med henblik på fremtiden, skal fremmes og støttes med tilstrækkelige midler.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 134, fordi det ville give Kathy Sinnotts forkerte påstande om, at EU støtter tvangsaborter, tvangssteriliseringer og barnemord, et skær af troværdighed at stemme for forslaget eller undlade at stemme.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som i tidligere budgetprocedurer, hvor vi havde mange grunde til at forkaste budgettet ved førstebehandlingen, kan vi sige, at vi i forbindelse med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 har endnu flere grunde til at forkaste det.

Rådet ser tydeligvis det næste budget i nøjagtig det samme lys som de tidligere budgetter. Med andre ord har det til hensigt at anvende dette instrument til fortsat at støtte EU's neoliberale politik. Vi kan egentlig ikke forvente andet.

Budgetproceduren er igen et klart bevis på EU's tilsigtede reaktion på kapitalistkrisen, som bliver værre og værre, og som er udløst af den finansielle krise i systemets centrum, altså med andre ord USA. Hverken Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Rådet har foreslået foranstaltninger på EU-budgettet, som vil være en effektiv reaktion på behovene og de stigende vanskeligheder hos arbejdstagerne og den almindelige befolkning, mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og en stor del af den produktive sektor.

Præcis på det tidspunkt, hvor den strukturelle krise i EU bliver værre, har Rådet reduceret betalingsbevillingerne til et "hidtil uset lavt niveau" med næsten 9 mia. EUR i forhold til prognosen i den flerårige finansielle ramme.

Derfor stemte vi imod.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. − (SV) Jeg undlod at deltage i afstemningen, fordi store dele af resultatet er en skuffelse. Det er f.eks. vanvittigt, at EU støtter tobaksproducenter, samtidig med at der investeres store beløb i offentlige sundhedskampagner og antirygekampagner i EU.

Det er ligeledes en skandale, at EU-budgettet anvendes til at støtte tyrefægtning, som er en tradition, der efter min mening ikke stemmer overens med moderne værdier og dyrenes rettigheder.

Jeg beklager desuden, at så mange typer eksportstøtte stadig udgør en del af EU's budget, og at de ændringsforslag, der var rettet mod en styrkelse af samarbejdet mellem fagforeningerne og forhandlingerne mellem handel og industri og fagforeningerne, ikke blev vedtaget af Parlamentet.

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Vi er stærke modstandere af tvangsaborter, tvangssteriliseringer og barnemord og er enige i, at sådanne handlinger er krænkelser af menneskerettighederne.

Vi har undladt at stemme om ændringsforslaget, eftersom EU's midler aldrig er blevet anvendt på denne måde, og ændringsforslaget præciserer ikke, hvor vigtigt det er, at troværdige organisationers internationale udviklingsarbejde støtter kvinders fertilitetsstyring, især seksualundervisning, reproduktive sundhedsydelser og familieplanlægning, og organiserer kampagner for kvinders ret til sundhedsydelser.

Selv om vi stemmer for ændringsforslag 612, 131, 132 og 133 på grund af betydningen af dette spørgsmål, mener vi, at det ville være mere passende at oprette en særskilt budgetpost for børns rettigheder, som omfattede spørgsmålene i disse ændringsforslag.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Budgetpost 05020812 og ændringsforslag 169 har tillagt emnet skolefrugt pludselig og uventet betydning på grund af forslag om fremover at bruge flere penge på dette. Der findes for øjeblikket en indkøbsaftale, hvortil der i årevis er blevet afsat beløb til støtte for frugtavlerne. Dette giver den indkøbte frugt et nyttigt formål. Der ligger forslag i støbeskeen, som fra 2010 kan øge budgettet for "markedsregulering" med 90 mio. EUR eller mere pr. år. Parlamentet har kun en rådgivende rolle i den forbindelse. Det er Rådet, der træffer beslutningerne, og subsidiaritetsprincippet gælder ikke, for denne magt har i henhold til traktatens artikel 36 og 37 ligget hos EU i meget lang tid.

Vores parti, Det Socialistiske Parti i Nederlandene, anser dette som en mærkelig sag. En skolefrugtordning kan hjælpe med til at forhindre, at børn bliver mere og mere fede og usunde. Spørgsmålet er, hvorfor EU skal involveres i dette i stedet for de kommuner, der står for uddannelse. Der betales for øjeblikket fællesskabsmidler til medlemsstaterne, som er forpligtet til at lægge en sum penge oveni, og så er det op til kommunerne at gennemføre ordningen. Om ikke andet medfører denne måde at arbejde på en hel del unødvendig administration og tidskrævende bureaukrati.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for betænkningen om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for 2009, udarbejdet af fru Haug. Det glæder mig, at ressourcerne til de overordnede transportudgifter er øget i det foreløbige budgetforslag for næste regnskabsår, og at der er oprettet en ny budgetpost for støtteaktiviteter til den europæiske transportpolitik og passagerrettigheder. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige, at jeg er skuffet over, at det beløb, der er afsat til denne post, er blevet reduceret.

Endelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på holdningen hos Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som jeg er medlem af, og sige, at jeg deler fru Dührkop Dührkops tilfredshed med, at det øgede budget, som for det indeværende år er afsat til afsnit 18, Et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed, fastholdes for 2009. Dette afspejler den store betydning, der tillægges spørgsmål om sikkerhed og beskyttelse af friheder, migrationsforvaltning og Unionens ydre grænser, som bliver mere og mere kritiske, ikke mindst i de europæiske borgeres øjne.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Som altid når man stemmer om et budget på størrelse med EU's, er der enkelte detaljer, som man har forbehold over for. Når det drejer sig om EU, er det selvfølgelig primært landbrugspolitikken, der bliver siddende i halsen på mig. Det kan derfor forekomme underligt at stemme for et budget, hvor det dominerende punkt på budgettet er et punkt, som vi hellere havde set som et lille punkt – hvis det overhovedet skulle have været med. Samtidig er der behov for at kigge på det samlede billede, og den gode nyhed er den stadig stigende bevidsthed om, at der skal investeres væsentlig flere ressourcer i det, som virkelig er fælles udgifter – i dette tilfælde klimaet. Min stemme skal derfor ses i lyset af, at det årlige forslag til budget omfatter et væsentligt fremskridt, men dermed støtter jeg ikke ukritisk det samlede indhold. Der er indsat to rettelser i stemmeprotokollen, f.eks. om tobaksstøtte.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Ændringsforslag 602 blev vedtaget af Parlamentet. Dette er en skuffelse, da tobaksproducenterne i EU dermed fortsat modtager støtte. Tobak er årsag til, at der hvert år dør en halv million borgere i EU hvert år. Det er en skændsel, at der stadig ydes støtte til dyrkningen af et produkt, som slår så mange mennesker ihjel.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (EL) Centrum-højres og centrum-venstres vedtagelse af EU-budgettet for 2009 med deltagelse af de græske parlamentsmedlemmer fra partierne Neo Demokratia, PASOK og LAOS er et tegn på den intensive antigræsrodspolitik mod arbejderne.

Inden for rammerne af Lissabonstrategien og på et tidspunkt, hvor det kapitalistiske system er i krise, anvender EU budgettet til at lade arbejderne betale for denne seneste krise, fremskynde de kapitalistiske omstruktureringer, fremme strenge arbejderfjendske foranstaltninger, som underminerer kollektive aftaler, generalisere anvendelsen af fleksible beskæftigelsesformer og privatisere statens socialforsorg og forsikringsordninger.

Kommissionen og Europa-Parlamentet fortsætter EU's imperialistiske aktion og stiller flere penge til rådighed for militariseringen af EU for at bane vejen for, at de europæiske monopoler kan trænge ind i tredjelande.

De anvender deres politiske magt i form af pisk og gulerod til at forsøge at vildlede arbejderbevægelsen og styrker deres undertrykkende mekanismer for at ramme den almindelige arbejder Samtidig anvender de social dialog med henblik på at lokke arbejderne til at give deres samtykke til logikken i den europæiske fremfærd.

Parlamentsmedlemmerne fra Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod det stærkt klassebaserede budget samt kapitalens og EU's imperialistiske planer.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. − (RO) I forbindelse med afstemningen om betænkningen om vedtagelse af budgettet for 2009, Sektion III – Kommissionen stemte jeg for betænkningens punkt 14 og 38, der støtter udviklingen af institutionelle kvalifikationer for Nabuccoprojektet.

Jeg stemte også for ændringsforslag 542, som sikrer en stigning på 5 mio. EUR på budgetpost 06 03 04 (Finansiel støtte til projekter af fælles interesse i det transeuropæiske energinet). Selv om dette beløb er ganske lille sammenlignet med størrelsen af de budgetter, der er nødvendige for gennemførelsen af energiprojekter, mener jeg, at det er vigtigt, at vi udvikler de institutionelle kvalifikationer, som kræves for at gennemføre dette projekt. Det supplerende beløb er øremærket til udviklingen af Nabucco-projektkoordinatorens administrative kvalifikationer.

Europa skal diversificere energiforsyningen. På den måde er Nabuccoprojektet et strategisk projekt for EU. Det flertal, som disse ændringsforslag blev vedtaget med, er et tegn på den betydning, som Europa-Parlamentet tillægger Nabuccoprojektet. Desuden forventer vi, at der vil blive truffet specifikke foranstaltninger, som udmønter i iværksættelsen af Nabuccoprojektet.

  Gary Titley (PSE), skriftlig. – (EN) Det britiske Labour-Partis parlamentsmedlemmer har længe støttet reformen af den fælles landbrugspolitik, navnlig omkostningsbesparende reformer, og støtter således ikke foranstaltninger, der medfører en unødvendig omkostningsstigning. De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (EPLP) er navnlig imod produktionsstøtte til tobak, tyrefægtning, nye finansielle midler til malkekvæg, får og geder samt finansielle midler til markedsføring af den fælles landbrugspolitik.

Det britiske Labour-Partis parlamentsmedlemmer glæder sig over enhver mulighed for at kunne hjælpe SMV'er, da de er rygraden i vores økonomi, idet de sikrer størstedelen af arbejdspladserne i EU. En konsolidering af de finansielle midler under en budgetpost vil være med til at henlede opmærksomheden på SMV’ers behov.

− Betænkning: Janusz Lewandowski (A6-0397/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte på baggrund af Lewandowski-betænkningen for beslutningens afsnit om EU’s budget, dog ikke Kommissionens budget. Ingen af de budgetter, der er behandlet i denne betænkning, involverer tilsyneladende væsentlige problemer. Men jeg er stadig overbevist om, at Europa-Parlamentet ikke har de ressourcer, der skal til for at leve op til det politiske ansvar, som Parlamentet har fået i medfør af traktaternes udvikling og medlemmernes aktiviteter og herudover i medfør af Parlamentets rolle med hensyn til at mindske det skel, der er opstået mellem den europæiske integration og folket. Dette skel bekræftes igen og igen af flere af de seneste folkeafstemninger. Jeg støtter ligesom størstedelen af mine kolleger forslaget om at styrke revisionsfunktionen ved Revisionsretten med skabelsen af 20 stillinger. Omkostningerne forbundet med finansieringen af Revisionsrettens udvidelse skal så vidt muligt holdes nede for skatteyderne. Det er en god idé at finansiere denne udvidelse direkte gennem budgettet over en fireårig periode i stedet for at skjule de betydeligt højere omkostninger, der ville være forbundet med en 25-årig lejeaftale med købsoption.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Udgangspunktet for denne betænkning er et øget interinstitutionelt samarbejde gennem en stigning i EU-institutionernes tjenestegrene. Ordføreren mener, at effektiviteten på denne måde vil øges. Det foreslås f.eks., at personaleressourcerne for de politiske grupper skal øges med 53 stillinger. Herudover vil der blive oprettet yderligere to overordnede stillinger ud over de nye stillinger, der er inkluderet i budgetforslaget.

Junilisten er meget positiv over for en effektivisering af EU-systemet, men mener ikke, at det per automatik kan opnås gennem flere stillinger. I princippet er vi imod en sådan stigning, både i EU-budgettet og i antallet af stillinger, fordi vi mener, at dette indebærer en øget bureaukratisering og mindre national selvbestemmelsesret. Med hensyn til det øgede antal stillinger i de politiske grupper fastholder vi, at dette hovedsagelig ville gavne de store grupper, hvilket ville vanskeliggøre de andre gruppers aktiviteter med henblik på at føre deres egen politik.

Desuden har Europa-Parlamentet tidligere truffet foranstaltninger for at indføre EU-bidrag til specifikke "EU-partier" og tilknyttede partipolitiske fonde. Vi mener, at der således er blevet givet de store veletablerede politiske partier og deres grupper i Europa-Parlamentet mere end tilstrækkelige fordele på skatteydernes bekostning. Junilisten har derfor valgt at stemme mod betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til almindeligt budget for 2009 som forelagt i Lewandowski-betænkningen. Jeg mener faktisk, at EU skal holde sig strengt til den finansielle ordning for at udsende et stærkt budskab i disse tider med stor markedsusikkerhed. Jeg vil understrege, at der stadig er plads til forbedringer, idet der stadig skal gøres et stort stykke arbejde vedrørende opbygningen af et tættere interinstitutionelt samarbejde.

Endelig føler jeg, at det er min pligt at udtrykke min holdning til de ændringer, der omfatter store nedskæringer i den europæiske finansiering til regionerne i Syditalien. Disse nedskæringer skaber ikke ligefrem europæisk integration, selv om kapitalforvaltningen i disse områder kunne være bedre. Når en vandhane er utæt, er løsningen ikke at slukke for den, men at reparere røret. Dette koncept gælder i passende målestok også her.

  Hannes Swoboda (PSE), skriftlig. − (DE) Med hensyn til ændringsforslag 4 i Lewandowski-betænkningen vil jeg gerne sige, at PSE-Gruppen grundet en fejl ikke har underskrevet dette ændringsforslag, men at gruppen har støttet og fortsat støtter dette forslag fuldt ud.

  Gary Titley (PSE), skriftlig. – (EN) Det britiske Labour-Partis parlamentsmedlemmer støtter princippet om, at Europa-Parlamentet skal baseres på viden, men besluttede sig for hverken at stemme for eller imod beslutningen om at øge antallet af medarbejdere til grupperne på grund af de nuværende økonomiske vilkår og behovet for at spare penge.

− Indstilling: Ulrich Stockmann (A6-0375/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som vi har understreget gennem hele denne proces, er formålet at smelte begreberne "konkurrence" og "gennemsigtighed" sammen og forene disse begreber.

Det er naturligvis nødvendigt at fastlægge de relevante kriterier for lufthavnsafgifter, og hvad disse afgifter rent faktisk omfatter.

Dette skal dog ikke ske gennem en politik, der har som formål at liberalisere og privatisere en strategisk offentlig tjenesteydelse såsom luftfart, navnlig ved at skabe et "reelt konkurrencepræget lufthavnsmarked" gennem princippet om, at "brugeren betaler" og krav om rentabilitet i en offentlig sektor. Som vi tidligere har understreget, virker det faktisk, som om formålet er at fjerne "tilsynsrollen" fra offentlig kontrol ved at overføre denne til "uafhængige" tilsynsmyndigheder eller -instanser.

Vi gentager hermed, at tidligere privatisering i denne sektor ikke har medført forbedringer af de leverede tjenesteydelser, men har ført til nedlæggelse af arbejdspladser og forringelse af arbejdstagernes rettigheder og i visse tilfælde til tekniske og driftsmæssige problemer.

På trods af at fjernområderne ikke udtrykkelig er blevet udelukket fra direktivets anvendelsesområde (ved at anerkende de faste naturbetingede og geografiske ulemper og vanskeligheder, som disse regioner lider under, og ved at indføre passende fravigelser fra overensstemmelse med universelle offentlige tjenester), hvilket vi foreslog, glæder vi os over, at direktivets anvendelsesområde er blevet begrænset til lufthavne med mere end 5 mio. passagerer om året.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Selv om de britiske konservative anerkender, at de afgifter, lufthavne opkræver af brugerne, lejlighedsvis bør kontrolleres, undlod de konservative at deltage i afstemningen om ændringsforslagene til forslaget til direktiv om lufthavnsafgifter ved andenbehandlingen. Dette skyldtes, at de stadig er bekymrede for, at reguleringen af nogle regionale lufthavne er unødvendig og kan have konsekvenser for deres konkurrenceevne. De konservative ønskede, at EU vedtog en procentmæssig tærskel ved førstebehandlingen. Den nuværende tærskel er arbitrær og tager ikke højde for sektorens konkurrencemæssige vækst.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. − (DE) Jeg vil stemme for direktivet om lufthavnsafgifter som fremlagt af hr. Stockmann.

Misbrug bliver vanskeliggjort gennem denne betænkning, og konkurrenceforvridning bliver reduceret. Dette vil forhindre lufthavne i at misbruge deres dominerende stilling på markedet og opkræve overdrevne afgifter fra flyselskaberne.

Jeg mener, at det er rigtigt, at forskellen på afgifterne i fremtiden bliver større, og at det nye system derfor vil være til gavn for kunden. For brugerne af lufthavne er det vigtigt altid at få at vide, hvordan og på hvilket grundlag afgifterne beregnes.

Det er ligeledes vigtigt, at direktivet omfatter standardiserede retningslinjer om den gensidige forpligtelse til at udlevere oplysninger, kravene om gennemsigtighed og metoden til beregning af afgifterne.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. − (DE) Ved andenbehandlingen stemte jeg ligesom ved førstebehandlingen imod direktivet om lufthavnsgebyrer, fordi det foreslåede ville føre til uacceptabel forskelsbehandling af Luxembourgs lufthavn. Sådan kan man ikke behandle et lille land. Anvendelsen af direktivet på lufthavnen i Luxembourg, som årligt har 1,6 mio. passagerer, mens direktivet ikke finder anvendelse på direkte konkurrenter, lufthavnen Frankfurt-Hahn eller Bruxelles-Charleroi, som har over 3 mio. passagerer, er en uacceptabel forskelsbehandling på det indre marked, blot fordi der ligger en nationalgrænse mellem dem.

Hvis direktivets formål skal være at forhindre, at lufthavne med en dominerende markedsposition misbruger deres stilling, er det i dette tilfælde ikke nationalgrænser, der skal være af betydning, men objektive kriterier.

Ved mindre lufthavne, navnlig hvis det drejer sig om et lands eneste lufthavn, er der ingen sådan misbrugsfare, selv om de konkurrerende lufthavne, som ligeledes huser lavprisflyselskaber, ikke ligger langt væk. Luxembourgs begrænsede størrelse gør, at 30 minutters motorvejskørsel er nok til at nå frem til tre nabolande.

Dette er en grov overtrædelse af proportionalitetsprincippet. Derfor stemmer jeg endnu engang ved denne andenbehandling under protest mod denne såkaldte kompromistekst.

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. − (GA) Ordføreren og Transport- og Turismeudvalget har udført et meget stort arbejde i forbindelse med denne betænkning. Manglen på ændringsforslag viser, at Parlamentet har indtaget en stærk og samlet holdning på dette område, og at parlamentsmedlemmerne indser, at det er vigtigt at fremskynde direktivet om lufthavnsafgifter.

Jeg glæder mig over, at direktivbestemmelsen om at ændre lufthavnskapaciteten fra 1 til 5 mio. passagerer om året blev vedtaget under førstebehandlingen. Det er ligeledes prisværdigt, at den fælles holdning omfatter bestemmelser vedrørende miljøet.

Jeg følte dog, at der manglede specifikke elementer i den fælles holdning, men det er lykkedes ordføreren at rette op på dette under andenbehandlingen. Derfor giver jeg min fulde støtte.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Direktivet om lufthavnsafgifter vil sætte en stopper for den langvarige konflikt og debat mellem lufthavne og flyselskaber vedrørende tjenesteydelsernes pris og kvalitet. De nye bestemmelser beskytter ligeledes passagererne mod urimeligt høje lufthavnsafgifter og begrænser store lufthavnes mulighed for at pålægge kunstigt høje priser. Til dato er de omkostninger, lufthavnen har afkrævet flyselskaberne, blevet overvæltet på kunderne.

Direktivet skal styrke gennemsigtigheden og principperne for opkrævning af lufthavnsafgifter. Direktivet introducerer ligeledes flere specifikke bestemmelser vedrørende de leverede tjenesteydelsers kvalitetsmæssige standard. Derudover oprettes der med direktivet en række uafhængige tilsynsmyndigheder. Lufthavnsafgifter vil takket være dette nye direktiv endelig blive koblet sammen med de reelle omkostninger, og forskelsbehandlingen af bestemte flyselskaber vil ophøre.

Det pågældende direktiv vil finde anvendelse på de 67 største europæiske lufthavne, som årligt har over 5 mio. passagerer, bl.a. lufthavnen Okęcie i Warszawa. Direktivet vil ligeledes finde anvendelse på den største lufthavn i en særlig EU-medlemsstat. Inden 2010 vil 10 yderligere lufthavne være omfattet af dette direktiv.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Jeg har været imod dette forslag lige siden, det blev forelagt Parlamentet, fordi jeg mener, at Chicagokonventionen, som på nuværende tidspunkt regulerer de grundlæggende bestemmelser for lufthavnsafgifter, skal have uforandret betydning for medlemsstaterne i fremtiden. Der er ingen grund til at ændre de regler, der er almindeligt anerkendt, og dermed udelukkende kan reguleres af medlemsstaterne.

Ny EU-lovgivning medfører, at prissætningen ved en konflikt i sidste ende må tolkes af Domstolen, og dette var klart en af årsagerne til, at forslaget blev fremsat. Min mening er dog, at der er grund til at være skeptisk, når Domstolen skal tolke den bindende fællesskabsret. Jeg er bekymret over modviljen mod at tage højde for nationale bestemmelser i forbindelse med visse spørgsmål. Jeg mener, at der også i fremtiden skal være grund til at sætte spørgsmålstegn ved Domstolens rolle, ikke mindst i forbindelse med dette spørgsmål.

− Betænkning: Doris Pack (A6-0378/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Back-betænkningen om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, fordi jeg er overbevist om, at denne foranstaltning vil føre til et kontraktforhold mellem de to parter, hvilket vil lette Bosnien-Hercegovinas overgang til at blive en fuldt ud fungerende stat.

Dette vil give landets økonomi fremdrift, idet landets lovgivning og forskrifter gradvis gøres overensstemmende med EU's acquis communautaire, hvilket vil styrke stabiliserings- og associeringsaftalen, fordi det er nødvendigt med en større indsats for at kunne løse problemet med etniske splittelser og bevæge sig hen imod en reel forsoning mellem parterne. Jeg er ligeledes enig i, at denne indsats navnlig skal fokusere på de unge generationer gennem fælles uddannelsesprogrammer hos de to parter og gennem en fælles forståelse af de nylige tragiske begivenheder, der fandt sted i området.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Europa-Parlamentet "afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen"…

Bag disse syv ord ligger 65 siders "aftale", som blandt mange andre negative aspekter er underlagt de eufemistisk benævnte "principper for den frie markedsøkonomi".

Ud over at have en række foruroligende politiske aspekter er hovedformålet med denne aftale at integrere Bosnien-Herzegovina i EU’s indre marked for at sikre, at EU’s store multinationale selskaber får kontrol over landets økonomi.

Aftalen indeholder begreber som "frihandel", "frie kapitalbevægelser", "liberalisering af etablering og udveksling af tjenesteydelser" og "liberalisering af transport" (luftfart, søfart, transport på indre vandveje og landtransport). Formålet er at sikre, at EU’s regelværk om fri konkurrence i det indre marked og "på handelsområdet" inden for seks år "implementeres og håndhæves behørigt" af Bosnien-Hercegovina.

Vi støtter naturligvis den yderligere udvikling af venskabelige forbindelser med andre lande. Dette skal dog ske som reaktion på deres reelle behov. Disse forbindelser skal være gensidigt fordelagtige og medføre gensidig udvikling, og samtidig skal princippet om ikkeindblanding og respekten for national suverænitet overholdes.

Denne aftale er dog ikke forenelig med dette princip.

− Forslag til beslutning: (B6-0537/2008)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Sørøveri er et problem, der gennem de sidste århundreder og stadig i dag er højaktuelt. Det er dog langt fra det romantiske og ædle "erhverv", som eventyrromaner eller filmrækken "Pirates of the Caribbean" tegner.

Sørøveri medfører ofre og genererer enorme indtægter for aktører inden for dette "erhverv". Ifølge nogle statistikker angreb pirater alene i 2008 mere end 60 skibe, hvoraf 14 blev kapret, og flere hundrede sømænd blev holdt som gidsler. Piraternes handlinger i Adenbugten har kostet skibsredere mellem 18 og 30 mio. USD i form af løsesummer for at få skibe og besætning frigivet.

Sørøveri kan endvidere medføre vanskelige situationer, som da et ukrainsk fartøj med mere end 30 missiler faldt i hænderne på somaliske pirater. Disse våben kunne meget vel være endt i hænderne på islamiske militante grupper i Somalia eller i andre konfliktområder på det afrikanske kontinent. Det er svært at forklare, hvorfor der stadig i 2008 findes sørøveri lige som i middelalderen. Det internationale samfund generelt og EU i særdeleshed har en forpligtelse til at se nærmere på denne historiske anomali og udvikle mekanismer, som kan sætte en stopper for dette, hvilket vil være til gavn for hele området.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter beslutningen om piratvirksomhed til søs fuldt ud. Der er i øjeblikket to angreb dagligt omkring Afrikas Horn, og pirater ødelægger handelsstrømme og forhindrer international hjælp i at komme frem til Somalia. Parlamentet opfordrer i beslutningen til at koordinere indsatsen mellem EU, FN og Den Afrikanske Union for at isolere pirater i området og sikre, at hjælpen til dette uroprægede område når frem. Jeg støtter disse henstillinger.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Et af hovedaspekterne ved EU's NAVCO-mission er, at dette er EU’s første flådeindsats. Det skal dog ligeledes understreges, at EU gennem sine foranstaltninger mod dette sørøveri er særdeles bevidst om, at EU forsvarer sine direkte interesser. Denne bevidsthed hænger uden tvivl sammen med globaliseringens konsekvenser. Idet verden bliver mere integreret, og den europæiske økonomi i øget grad globaliseres, er det klart, at vores interesser rækker ud over vores grænser, og at det for at forsvare disse er nødvendigt at sætte ind med ressourcer uden for Europas geografiske grænser.

På samme tid er det nødvendigt at understrege, at disse interesser og forsvaret af dem som hovedregel er fælles for Europa og Europas allierede. Derfor er bl.a. NATO’s rolle så vigtig i kampen mod sørøveri, og der skal tages højde herfor i vores analyse af denne nye situation.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om piratvirksomhed til søs. Uhindret adgang for passage for fartøjer er en absolut forudsætning for udviklingen af den internationale handel, og EU må ikke tolerere pirathandlinger mod EU-fiskerfartøjer ud for Somalias kyst, som er et rigt jagtområde for røvere på søen.

Jeg glæder mig over EU’s, FN’s og Den Afrikanske Unions opfordring til overgangsregeringen i Somalia om at behandle piratvirksomhed og væbnede røverier begået ud for den somaliske kyst mod skibe med humanitær nødhjælp som kriminelle handlinger, der skal forfølges ved at arrestere lovovertræderne i henhold til folkeretten. Jeg bifalder endelig den fælles indsats, der fremmes af Rådet, om udvidelse af retten til forfølgelse til havs og i luften til også at omfatte territorialfarvande ud for kyststater, under forudsætning af at de berørte lande samtykker, samt om udvikling af en mekanisme til koordineret hjælp mod piratvirksomhed til søs.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil stemme for denne beslutning, og jeg lykønsker mine kolleger i Transportudvalget for at have taget dette initiativ på dette tidspunkt.

Sørøveri er en forbrydelse, der ikke kun er en trussel mod sømænds liv, men som ligeledes ødelægger lovlig handel og endda humanitær bistand.

Nutidens pirater indgår ikke i en romantisk historie. De er ikke som Johnny Depp, der svinger rundt i rigningen. De er herimod desperate og farlige forbrydere, der skal straffes for deres handlinger.

Sørøveri er et globalt problem, men navnlig ud for Somalias kyst, hvor problemet har nået epidemiske højder. Nu er det på tide at få denne type aktivitet stoppet gennem en samordnet international indsats. Denne beslutning kommer i rette tid, og jeg håber, at den vil hjælpe vores regeringer med at samarbejde som led i den internationale indsats.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) I forslaget til beslutning, som blev vedtaget af den store koalition af politiske kræfter fra centrum-højre og centrum-venstre bruges sørøveri som påskud for at fremme nye imperialistiske handlinger fra EU’s side i området omkring Somalia og Afrikas Horn. Forslaget udnytter sørøveri i et område, hvor imperialistiske forhåbninger fra EU, USA, Rusland og andre styrker kolliderer for at fremme og sikre tilstedeværelsen af EU’s militære styrker, der med en masse våben vil fremme sine imperialistiske planer med henblik på at vinde geostrategisk kontrol.

Parlamentet glæder sig over Rådets beslutning om at skabe en forenet EU-flådestyrke og sende denne ud. Dette er dybest set en indsatsgruppe til støtte for europæiske monopolistiske virksomhedsgrupper, der for egen vindings skyld ønsker øget markedsindtag og -omfordeling. Denne nye imperialistiske handling vil medføre en endnu større udplyndring i området af ressourcer, der skaber velstand, større udnyttelse af folk for at sikre monopolprofit og nye farer for en opportunistisk krig på de konkurrerende imperialisters slagmark.

Folk har mulighed for at afvise disse nye imperialistiske planer og gøre deres umistelige ret til at bestemme over deres egen fremtid og skæbne gældende på grundlag af deres egne interesser mod disse imperialistiske planer og ambitioner.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Den britiske konservative delegation støtter den stærke internationale flådeindsats mod sørøveri, men vi mener ikke, at dette er et område, som EU kan eller burde involveres i. Vi stemte derfor hverken for eller mod denne beslutning. Der er allerede indsat en NATO-flådestyrke mod sørøveri i farvandet omkring Afrikas Horn. De EU-medlemsstater, der ville skulle bidrage med krigsskibe til "EU-flådestyrken", bidrager allerede til NATO-flådestyrken. EU har ingen aktiver ud over disse til rådighed. Det skaber ingen merværdi, men udelukkende kompleksitet, forvirring og overlappende handlinger. Situationen kræver dog samspil, en entydig kommandostruktur og politisk kontrol samt faste regler for engagement. Dette er NATO’s opgave. Vi modsætter os ligeledes henvisninger til "fiskerfartøjer fra EU", "fiskere fra EU", "fisker-, handels- og passagerfartøjer fra Fællesskabet ". EU har ingen skibe, og ingen skibe bærer EU-flag.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Antallet af pirathandlinger er for perioden mellem 2000 og 2006 opgjort til 2 400. Dette tal omfatter ikke de tilfælde, som transportvirksomheder undlader at melde af frygt for højere forsikringspræmier. Den australske regering har regnet ud, at det reelle antal pirathandlinger er 200 % højere. Sørøveri medfører hvert år tab i størrelsesordenen 13-16 mio. USD, og dette tal forventes at stige betydeligt i løbet af de næste par år.

Somalia er kun toppen af isbjerget. Siden år 2000 har de farligste farvande i verden været farvandene ud for Sydøstasiens kyst samt farvandene omkring Malaysia, Indonesien, Nigeria, Irak og Tanzania.

Pirathandlinger er en alvorlig trussel mod både mennesker og sikkerheden til søs. EU skal træffe enhver foranstaltning, der kan bekæmpe denne trussel.

– Forslag til beslutning (B6-0544/2008) – Regnskabsstandarder

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) De internationale regnskabsstandarder (IFRS, International Financial Accounting Standards) danner et fornuftigt grundlag for en ensretning af verdens regnskabsstandarder. Gennemsigtigheden og sammenligneligheden af finansielle rapporter vil blive forbedret gennem en generel anvendelse af globalt anerkendte regnskabsstandarder. Virksomheder og investorer vil kunne få gavn af dette. USA anerkender udelukkende de finansielle rapporter, der er udarbejdet på grundlag af IFRS i den udgave, som International Accounting Standards (IAS) har udstedt. USA har dog antydet, at landet i en overgangsperiode er parat til at acceptere regnskaber, der er udarbejdet på grundlag af den udgave af IFRS, der blev vedtaget inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1606/2002, uden at der stilles krav om, at de skal tilpasses.

− Forslag til beslutning: (B6-0562/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets forslag til beslutning om indvirkningen af luftfartssikkerhedsforanstaltninger og bodyscannere, dvs. maskiner, der laver scannede billeder af personer, som om de var nøgne, hvilket svarer til en virtuel kropsvisitering, på menneskerettigheder, privatlivets fred, menneskets værdighed og databeskyttelse, fordi jeg er enig med ordførerne i, at denne kontrolforanstaltning som langt fra udelukkende er teknisk, har en alvorlig indvirkning på retten til privatlivets fred, retten til databeskyttelse og retten til den personlige værdighed. Derfor mener jeg, at forslaget burde ledsages af stærke og passende sikkerhedsbestemmelser.

Idet betingelserne for en afgørelse endnu ikke er opfyldt, fordi der stadig mangler væsentlige oplysninger, vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt at anmode Kommissionen om inden udløbet af en frist på tre måneder at vurdere indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og hurtigst muligt og senest i begyndelsen af november 2008 at træffe en beslutning vedrørende bodyscannere.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter Europa-Parlamentets forslag til beslutning om indvirkningen af luftfartssikkerhedsforanstaltninger og bodyscannere på menneskerettighederne, privatlivets fred, den personlige værdighed og databeskyttelse.

Jeg er bekymret over den foreslåede forordning, der indfører bodyscannere blandt de tilladte metoder til screening af passagerer i EU’s lufthavne. Disse maskiner laver scannede billeder af personer, som om de var nøgne, hvilket svarer til en virtuel kropsvisitation. Denne foranstaltning, der langt fra udelukkende er teknisk, har en alvorlig indvirkning på retten til privatlivets fred, databeskyttelse og den personlige værdighed.

Jeg mener, at betingelserne for en afgørelse endnu ikke er opfyldt, at Parlamentet stadig mangler væsentlige oplysninger, og at Kommissionen skal vurdere indvirkningen på grundlæggende rettigheder, søge rådgivning hos uafhængige databeskyttelsesmyndigheder og gennemføre en videnskabelig og medicinsk undersøgelse af sådanne teknologiers mulige indvirkning på sundheden.

Det vil være overilet at træffe en beslutning uden at gøre det ovennævnte. Europæiske borgere vil ikke kunne forstå denne hast, og dette vil udgøre endnu et skridt i eskaleringen af sikkerheden uden hensyn til de grundlæggende friheder og den personlige værdighed.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg undlod at stemme om dette forslag til beslutning, fordi EU på en mere moden måde skal overveje balancen mellem sikkerhed og frihed. Det er klart, at disse begge er grundlæggende værdier for borgerne i medlemsstaterne, og at de skal beskyttes på lige fod. Vi skal dog være opmærksomme på, at den teknologi, der anvendes af kriminelle bander eller terrorister, i mange tilfælde er mere avanceret end den teknologi, som EU’s retshåndhævende myndigheder har til rådighed. EU har ingen undskyldninger for ikke at benytte de mest avancerede tekniske ressourcer, der er til rådighed, hvis brugen af disse ville kunne forhindre tab af menneskeliv.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) I de senere år har strengere sikkerhedskrav inden for lufttransport i øget grad medført, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved deres forenelighed med individuelle rettigheder. Dette behov for at harmonisere interesser er traditionelt navnlig relevant på området for frihed og privatlivets fred. Disse problemer er endnu engang dukket op i forbindelse med denne sag og kræver et passende svar, hvilket efter vores opfattelse er muligt. Hvis vi på den ene side tager højde for de nuværende metoders krænkende karakter og på den anden side løsninger, der omfatter billedoptagelser og sikrer en fysisk afstand mellem sikkerhedspersonalet og passageren, der skal tjekkes, ser det ud til, at disse problemer er blevet løst eller i det mindste kan løses.

Der er dog et andet spørgsmål, der efter min opfattelse endnu ikke er blevet besvaret fyldestgørende, og som skaber store problemer. Denne teknologis sundhedsmæssige konsekvenser er endnu ikke blevet undersøgt i tilstrækkelig grad. Den værdi, der er i fare, nemlig borgernes sundhed, kræver, at der træffes foranstaltninger på området. Dette vil være vanskeligt at sikre, hvis foranstaltningerne vedtages uden de betingelser, der blev foreslået i den oprindelige version af den tekst, der er sat til afstemning. Jeg stemte derfor mod ændringsforslaget, som havde til formål at fjerne disse betingelser.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. − (SV) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, hvori der stilles krav om, at problemerne forbundet med den såkaldte bodyscanning skal undersøges, inden der kan træffes en beslutning. Beslutningen kunne dog have været udbygget. Jeg er principielt imod anvendelsen af bodyscannere, som indebærer en krænkelse af privatlivets fred, og som ikke står i forhold til det, man ønsker at opnå. Det nuværende system er allerede på grænsen til en krænkelse af privatlivets fred og er tilstrækkelig sikkert.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) EU's uacceptable forslag til beslutning om anvendelse af bodyscannere i lufthavne har intet med luftfartssikkerhed at gøre. Det er en del af EU’s reaktionære politik og er en grov åbenlys overtrædelse af arbejdstagernes personlige rettigheder og frihed, hvilket har smertefulde konsekvenser for deres sundhed og sikkerhed.

De demagogiske henvisninger, forbehold og indsigelser mod manglen på garantier i forbindelse med bodyscannere i Europa-Parlamentets fælles beslutningsforslag baner vejen for anvendelsen af dette uacceptable og meget farlige system.

Den foreslåede foranstaltning, som udgør en grov krænkelse af menneskets værdighed og personlighed, og som samtidig udgør en alvorlig sundhedsrisiko, afslører endnu engang kapitalens EU's reelle og modbydelige ansigt. Borgerne må igen drage deres egne konklusioner. Det er fuldstændig uacceptabelt at klæde borgerne af elektronisk – med eller uden "garantier", og det skal straks fordømmes på det kraftigste. Borgerne kan kun sikre deres grundlæggende værdighed gennem modstand, ulydighed og opsætsighed mod EU’s politik og foranstaltninger.

− Forslag til beslutning: (B6-0541/2008)

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Størstedelen af nationerne i det tidligere Jugoslavien ønsker at blive optaget i EU. Dette ønske udtrykkes ikke kun af albanerne og makedonerne i Makedonien, som for nylig fandt en løsning på deres forskelligartede holdninger vedrørende dette lands regering, men ligeledes af serberne, montenegrinerne og kosovoalbanerne, som for nylig sagde farvel til en fælles stat i lighed med serberne, kroaterne og bosnierne i Bosnien-Hercegovina. EU skal ikke overvurdere betydningen af dette. Det faktum, at de ønsker at samarbejde inden for EU, fortæller intet om statsstrukturen i det land, de bor i. Dette ligger i hænderne på folket selv, ikke på EU. Hvis de som ønsket af EU skal vælge mellem regionalt selvstyre og overdragelse af magten til en centralregering, vil de stemme for det førstnævnte. Krigen i Bosnien mellem 1992 og 1995 fandt sted, fordi størstedelen af befolkningen ikke ønskede en centralregering, men mest af alt et løst partnerskab. Gårsdagens forhandling viste med al tydelighed, at størstedelen af Europa-Parlamentet ville vælge en centralregering i Bosnien-Hercegovina frem for en decentralisering. Idet dette mål er uopnåeligt, dømmer EU sig selv til evig tilstedeværelse i dette land. Derfor vil jeg stemme imod.

− Forslag til beslutning: (RC-B6-0571/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette forslag til beslutning er del af den primitive kampagne, der forfalsker historien ved at sammenligne kommunisme med fascisme, idet processen på vanærende vis legitimerer sidstnævnte og sidestiller dem, hvis formål det var at gøre menneskeheden til slaver, med dem, der heroisk kæmpede for frihed.

Som vi tidligere har understreget, er dette en grundlæggende antikommunistisk kampagne, som har til formål at splitte demokratiske kræfter ved at benægte og forfalske kommunisternes bidrag til bekæmpelse af fascismen og udvikling af vores civilisation. Det må ikke glemmes, at antikommunisme var den ideologiske grundsten for mange fascistiske diktatorer og en faktor, som de brugte for at splitte de demokratiske kræfter.

Dette forslag til beslutning er ligeledes et led i forsøget på at skjule det faktum, at det er kapitalismen, der er skyld i elendighed og sult i verden. Hør blot på FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, som for nylig meddelte, at mange millioner mennesker vil komme til at lide af sult. Dette er en situation, der allerede berører mere end 1 mia. mennesker i verden.

Dette forslag til beslutning skal ses i lyset af det øgede antal nationalistiske kræfter i Ukraine, forsøgene på at legitimere samarbejdet mellem ukrainske profascistiske grupper og nazister, presset for at udvide NATO og den igangværende kampagne mod Rusland.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. − (EN) Labour-Partiets parlamentsmedlemmer vil gerne udtrykke deres støtte til synspunktet om, at hungersnøden i årene 1932-1933 var en forfærdelig menneskeskabt humanitær tragedie, og vi mener, at det er vigtigt at fremme mindet om og den offentlige opmærksomhed på den kunstigt fremkaldte hungersnød samt dens betydning for Ukraines historie.

Storbritanniens premierminister Gordon Brown udarbejdede den 15. maj 2008 i samarbejde med Ukraines præsident en fælles udtalelse, hvor Storbritannien lovede et samarbejde i de internationale institutioner for at fremme mindet om Holodomor. Selv om vi ikke officielt anerkender, at begivenhederne i 1932-1933 falder ind under definitionen i FN’s konvention om folkedrab fra 1948, anerkender vi, at en række retsfolk støtter dette synspunkt og vil følge debatten og nøje undersøge nye beviser af enhver art.

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet anerkender langt om længe den rædselsfulde udryddelse gennem hungersnød – Holodomor – som kan tilskrives det sovjetiske regime i Ukraine. Det er dog beklageligt, at Parlamentet ikke har fulgt det ukrainske parlaments eksempel og beskrevet denne masseforbrydelse som folkedrab.

Hungersnøden, som dræbte flere millioner ukrainere mellem 1932 og 1933, var faktisk ikke udelukkende resultatet af kommunismens økonomiske og sociale meningsløshed, men ligeledes af en udryddelsesplan, hvilket passer på definitionen af folkedrab, som netop lyder: "hensigten fuldstændigt eller delvist at tilintetgøre en national, etnisk, racemæssige eller religiøs gruppe" og ligeledes "bevidst pålæggelse af livsforhold for gruppen, som har til formål helt eller delvist fysisk at nedbryde gruppen".

I en tid, hvor der navnlig i Frankrig er en vis middelklasse af kommunistiske venstreekstremister, der drager nytte af mediernes støtte, ville en anerkendelse af folkedrab som dette gøre det muligt at huske de marxistisk-leninistiske rædsler, som har ansvaret for 200 mio. menneskers død siden den bolschevikiske revolution i 1917, og som stadig undertrykker mere end halvanden milliard mennesker i Cuba, Nordkorea, Vietnam og navnlig Kina, hvor de mest ukontrollerede former for kapitalisme nemt kombineres med det kommunistiske totalitære samfund.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Min gruppe har ikke underskrevet dette forslag til beslutning, og størstedelen har stemt imod, fordi de mener, at Sovjetunionens dannelse i et på daværende tidspunkt tilbagestående Rusland var et skridt i den rigtige retning og medførte, at mange dårligt uddannede og dårligt lønnede mennesker uden rettigheder kunne få en bedre tilværelse. Jeg er af samme overbevisning. Men dette kan ikke retfærdiggøre metoderne fra dengang. Nogle af dem, der var for en modernisering, ikke mindst deres leder Stalin, mente, at retten til livet for folk, der var af andre overbevisninger, var fuldstændig ubetydelig. Denne holdning passede ind i en lang russisk tradition præget af undertrykkelse og vold. Fortidens grove metoder blev hentet frem, denne gang for at forhindre oppositionens fremgang. Det oprindelige ideal om demokrati og lige rettigheder for alle kom i anden række. Det gode, som der blev stræbt efter, blev retfærdiggørelsen for det dårlige, der blev begået, idet der blev taget udgangspunkt i idéen om, at historien altid dømmer til fordel for sejrherrerne. 75 år er nu gået, og det ville kun være rigtigt at fokusere på det, der gik galt dengang, og på de mange ofre. Derfor vil jeg stemme for dette forslag til beslutning.

− Betænkning: Dushana Zdravkova (A6-0358/2008)

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Mine britiske konservative kolleger og jeg støtter Den Europæiske Ombudsmands arbejde og mener, at mange af forslagene til forbedring af Ombudsmandens virksomhed i denne betænkning fortjener støtte.

Med hensyn til betragtning B vil jeg understrege, at delegationen af britiske konservative parlamentsmedlemmer modsætter sig Lissabontraktaten, og at chartret om grundlæggende rettigheder bliver optaget i traktaten. Vi mener, at ratificeringen af denne traktat bør stoppes efter det udtrykkelige nej i Irland.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning opfordrer Udvalget for Andragender Ombudsmanden til at fastholde den dobbelte målsætning, som han offentliggjorde i årsberetningen for 2006, dvs. at samarbejde med institutionerne om at fremme god forvaltningsskik og øge kommunikationsindsatsen, således at de borgere, som kan have brug for Ombudsmandens tjenestegrene, er behørigt informeret om, hvordan de skal forholde sig. Det øgede antal klager bekræfter, hvor vigtig denne oplysning er.

Det må ikke glemmes, at Ombudsmanden har større magt, efter at Europa-Parlamentet på hans opfordring vedtog nogle ændringer. Ombudsmanden gennemførte i alt 641 undersøgelser i 2007. Ud af disse vedrørte 64 % Europa-Kommissionen, 14 % vedrørte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), 9 % vedrørte Europa-Parlamentet, og 1 % vedrørte Rådet. De hyppigste former for fejl eller forsømmelser var manglende gennemsigtighed, herunder afslag på anmodninger om oplysninger, urimelighed og magtmisbrug, utilfredsstillende procedurer, unødige forsinkelser, forskelsbehandling, uagtsomhed, juridiske fejl og manglende opfyldelse af forpligtelser. I nogle tilfælde blev sagerne afsluttet.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Den Europæiske Ombudsmand, hr. Diamandouros, fremlagde den 19. maj 2008 sin beretning for Udvalget for Andragender. I denne beretning redegjorde han indgående for sine aktiviteter og data i form af tal og procenter. I henhold til beretningen er antallet af de klager, der opfyldte betingelserne for behandling, indgivet til Ombudsmanden, steget. Antallet steg fra 449 i 2006 til 518 i 2007. Sammenlignet med 2006 faldt antallet af uantagelige klager sidste år. Der var mange forskellige årsager til, at klagerne blev indgivet, herunder manglende gennemsigtighed, utilfredsstillende procedurer, unødige forsinkelser, forskelsbehandling, manglende opfyldelse af forpligtelser og juridiske fejl. Det fleste klager, nemlig 65 % af det samlede antal, vedrørte Europa-Kommissionen. Kun 9 % af de klager, der blev indgivet til Ombudsmanden, vedrørte Europa-Parlamentet. Den Europæiske Ombudsmand nævnte ligeledes fejl fra de europæiske institutioners side. Hr. Diamandouros kritiserede Kommissionen for manglende opfyldelse af det lovgivningsmæssige krav om i 2006 at offentliggøre årsrapporten for 2005 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.