Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks forslag til beslutning om Somalia⁽¹⁾.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Somalia er et land, hvis borgere lever under meget elendige og kaotiske forhold med fare for liv og helbred. Europa-Parlamentet – og det internationale samfund som helhed – har gang på gang behandlet de uacceptable forhold i dette land. Både EU og FN og andre internationale institutioner har givet – og giver fortsat – stor finansiel og anden støtte til det somaliske folk.

De såkaldte islamiske domstoles inddragelse har imidlertid forværret landets alvorlige situation. De er et konkret udtryk for, at kriminelle og onde mennesker udøver terror mod deres medborgere, idet de bruger religionen – i dette tilfælde islam – som et påskud.

Den henrettelse ved stening, der skete for nylig, af den 13-årige pige, Aisha Ibrahim Duhulow, der havde været udsat for voldtægt, er endnu et eksempel på denne praksis. Men det nyeste bekymrende fænomen i det somaliske samfund, der er i gradvis opløsning, er ikke blot omfanget af barbari ved sådanne grusomme handlinger, men også det, at en så afskyelig handling blev udført af en gruppe på 50 mænd foran omkring 1 000 tilskuere. En så grusom opvisning af sadistisk adfærd er let at fordømme, men svær at forstå, hvis man lægger almindelige menneskeligt accepterede samfundspsykologiske målestokke til grund.

Den somaliske regering skal med støtte fra det internationale samfund og Den Afrikanske Union med det samme fjerne de djævelske islamiske domstole og dem, der støtter eller fremmer deres virke i landet.

  Manuel Medina Ortega, forslagsstiller. – (ES) Hr. formand! På vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe ønsker jeg at udtrykke vores komplette fordømmelse af de mord, der i Guds navn bliver begået i denne region i Somalia. Ikke mange grusomheder er blevet begået, uden at nogen har påkaldt Guds eller en religions navn.

Jeg må især fordømme den måde, som dette forfærdelige mord blev begået på. En 13-årig pige blev voldtaget, derefter blev hun anklaget for utroskab, og fem mænd – hvis vi kan kalde dem mænd – skyndte sig at stene hende ihjel og forhindrede endda andre, der prøvede at redde hende, i et stadion med omtrent 1 000 tilskuere.

Denne hændelse og de pirathandlinger, der i år indtil nu er blevet begået mod næsten 100 fartøjer, der er blevet kapret langs den somaliske kyst, er en fuldstændig uacceptabel humanitær situation.

Det internationale samfund kan ikke forblive passivt. Det kan ikke forblive uberørt af disse feje handlinger, og når religionen bruges til at retfærdiggøre grusomheder. Derfor skal vi genoprette ordenen ved at støtte den legitime somaliske regering, så den kan genvinde kontrollen over hele landet og gennemføre retsstatsprincippet i overensstemmelse med menneskerettighederne.

Vi er efter min opfattelse kun sjældent blevet stillet over for en så klar situation, der byder os at handle. Jeg mener ikke, at vi kan undlade at reagere her i dette fællesskab af 500 mio. mennesker og 27 lande, det vigtigste i verden. Vi bliver nødt til at gribe ind. Jeg ved ikke, hvordan vi kan gøre det, men jeg mener, at vi skal gøre det, og det skal ske snart.

Den Socialdemokratiske Gruppe er ikke enig i de ændringsforslag, der blev stillet i sidste øjeblik og ikke er blevet ordentligt forhandlet igennem. Vi støtter teksten i det fælles beslutningsforslag og håber, at dette vil markere begyndelsen på, at EU ser med alvorlig bekymring på sådanne humanitære spørgsmål og fordømmer, at religiøse begreber bliver misbrugt til at begå grusomheder i Guds navn.

  Ryszard Czarnecki, forslagsstiller. − (PL) Hr. formand! Jeg har deltaget i mange debatter om menneskerettigheder her i Parlamentet, men jeg er måske særlig bevæget i dag, for faktisk er det sådan, at når vi taler om store tal eller tusinder af døde, gør det efterhånden ikke indtryk længere. Men når vi betragter mordet på et enkelt menneske, faktisk på et barn, en 13-årig pige, der hed Aisha Ibrahim Duhulow, tvinger den grusomhed, hvormed handlingen blev begået, os til at overveje, hvad vi kan gøre.

Selvfølgelig er det, der foregår i Somalia, ikke blot begrænset til dette ene forfærdelige og grusomme mord, der er udsprunget af den lokale islamiske religiøse lovs herredømme. Det omfatter også – og det er værd at nævne, og er ikke blevet nævnt af de tidligere talere – selvmordsbomber, som for nylig har slået 30 mennesker ihjel. Det omfatter offentlige piskninger i landets hovedstad for at demonstrere de radikale islamisters magt. Det omfatter krænkelser af menneskerettighederne. Det omfatter også – selv om dette ikke bliver nævnt så ofte og burde blive understreget mere – bortførelsen for nylig af to italienske katolske nonner fra Kenya, som nu bliver tilbageholdt i Somalia.

Kort sagt skal vi i dag sige et rungende nej!

  Urszula Gacek, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Hver torsdag eftermiddag under vores plenarmøder i Strasbourg hører vi om nye tragedier, afskyvækkende forbrydelser, grusomme handlinger og dybe uretfærdigheder. Konkurrencen om de tre emner, der kan sættes på dagsordenen for uopsættelige debatter, er den bedste indikator for menneskers konstante umenneskelighed over for andre mennesker.

På denne trøstesløse baggrund er det svært at forestille sig, at der stadig er noget, der kan chokere os. Måske siger vi, at vi har hørt alt, hvad der er at høre. Men så har vi en gang imellem med en sag at gøre, der er så overvældende frastødende, at den viser, at vi har taget fejl. Steningen til døde af en lille pige på 13 år i Somalia er netop sådan et tilfælde. Først bliver hun offer for en massevoldtægt, derefter fundet skyldig i utroskab, mens gerningsmændene for voldtægten forbliver på fri fod, og endelig bliver hun dømt til den mest grusomme død. Som allerede nævnt af en række kolleger, blev hun stenet ihjel af 50 mænd, mens omtrent 1 000 tilskuere så til, mens disse rædsler udspillede sig.

Det må retfærdigvis nævnes, at nogle i menneskemængden forsøgte at redde det rædselsslagne barn. Men militsen åbnede ild mod dem, der havde ære i livet til at forsøge at beskytte dette offer for en umenneskelig og skinhellig praksis. En ung dreng betalte med sit liv, dræbt af geværskud fra militsen.

Stillet over for denne forfærdelige forbrydelse hvad kan vi da gøre for at rette op på denne uret? Vi skal give al mulig støtte til Somalias føderale overgangsregering, da det kun er muligt at undgå en gentagelse af denne eller andre grusomheder, hvis regeringen genvinder en vis kontrol og gennemfører retsstatsprincippet i de områder af landet, der er kontrolleret af de radikale oppositionsgrupper.

Somalias regering bør posthumt give Aisha Ibrahim Duhulow æresoprejsning. Parlamentet udtrykker sin dybe medfølelse med Aishas familie.

Det var mig, der foreslog, at Aishas sag blev sat på dagsordenen. Tak for Deres støtte til denne anmodning. Jeg håber, at vi aldrig bliver nødt til at diskutere et lignende tilfælde her i Parlamentet igen.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! I dag drøfter vi en hændelse i Somalia, som ligger uden for den gennemsnitlige europæers forestillingsevne. Den første indskydelse, når man hører om det, er at nægte at acceptere det. Man vil simpelthen ikke tro, at noget sådant i det hele taget er muligt. Ikke desto mindre skal vi indse, at det er muligt, idet situationen i Somalia gør forskellige ting mulige, hvor uacceptable eller utænkelige de end er. Desuden påvirker situationen i Somalia situationen ved Afrikas Horn, som allerede er meget vanskelig og kompliceret.

Menneskerettighedssituationen i regionen og i landet vil først blive bedre, når den politiske situation ændres. Vi skal derfor støtte gennemførelsen af Djibouti-fredsaftalen, for uden fred, stabilitet, forbedret sikkerhed og en ansvarlig regering vil vi komme til at høre om flere tragedier som Aishas død.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg må tilslutte mig mine kolleger, som har udtalt sig om denne sag. Dette er endnu et land, hvor religiøs fanatisme vinder fodfæste, og hvor alle vores kulturs grundlæggende principper drages i tvivl under påkaldelse af en retfærdighed, der skjuler sig bag en religion. Denne situation er aldeles uudholdelig.

Til det allerede sagte vil jeg tilføje, at vi under ingen omstændigheder må glemme den hungersnød, der spredes i regionen, både i Somalia og i Etiopien. Selvfølgelig har dette intet at gøre med og kan ikke undskylde, hvad der sker, men vi må også se på det yderst alvorlige humanitære problem, som netop nu er i færd med at udvikle sig i Somalia.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Problemet med krænkelser af menneskerettigheder i Somalia, som vi drøfter i dag, er meget større end de tilfælde, der nævnes i beslutningsforslaget, som helt sikkert er et dramatisk bevis på den barbariske måde, de svageste behandles på, herunder piger, kvinder og bortførte nonner.

I Somalia, hvor 95 % af befolkningen er muslimer, og som er et af de fattigste lande i verden, lever flertallet af befolkningen på randen af absolut nød, analfabetismen er på op til 70 %, og den gennemsnitlige forventede levealder er 47 år. Selv om Somalia genvandt sin uafhængighed for mere end 40 år siden, opstår konflikter stadig som følge af konkurrence mellem klaner om græsningsarealer og vandkilder.

Inden uafhængigheden blev konflikterne holdt nede af kolonimagterne. Da somalierne blev overladt til sig selv, begyndte de en borgerkrig, som tog til, da økonomien brød sammen. Under sådanne omstændigheder skal kampen mod terrorisme og pirateri frem for alt være baseret på udryddelsen af fattigdom og nød gennem humanitær hjælp til de fattigste og støtte til udviklingen.

Somalias hårdt tilkæmpede stabilitet blev ikke desto mindre ødelagt af de udenlandske interventioner i anledning af krigen mod terrorisme. De splittede, fattige, uuddannede og let manipulerbare somaliske stammer bliver efterhånden et villigt redskab til at fortsætte anarki og splittelse.

Alle folk har ret til at vælge deres egen måde at tænke på og leve på, og international hjælp skal ikke bruges til at udbrede donorernes egen ideologi eller udvide deres indflydelse. Det er ikke første gang, at modstandere bruger religionen til at miskreditere den og vinde magt, og dette sker ikke kun i Somalia, men også i Vietnam og Indien, hvor forfølgelsen af katolikker nu indgår i valgkampagnerne.

Men når kristne bliver forfulgt, tillader Parlamentets venstreliberale kræfter ikke en debat, der har til formål at forebygge forfølgelse og krænkelser af menneskerettighederne.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Ngo'er advarer om, at Somalia er blevet et eksempel på de mest oversete menneskelige tragedier, som udspiller sig foran hele verdens øjne. Folk dør i stort antal af sult, tørst og sygdomme, og hver fjerde somaliske barn dør, inden det bliver fem år. Landets hovedstad, Mogadishu, er lagt øde. Artilleriild regner ned over almindelige mennesker. Civilbefolkningen bliver terroriseret af selvmordsbombere. Pirater plager den somaliske kyst, mens somaliske Talibanstyrker på land indtager stadig større områder under deres gradvise fremrykken mod hovedstaden og indfører den strenge sharialov. Vi skal ikke lade os bilde noget ind, loven bliver anvendt vilkårligt med deres egne formål for øje. Hvis vi medtager de katastrofer, som tørke og oversvømmelser har medført, bliver tragediens sande omfang klart. Naturkatastrofer kan vi i det mindste forstå, men hvordan kan det være, at der i det fattige Somalia er så mange våben? Efter min mening er det et resultat af kynisme fra visse lande, der ønsker at gennemføre deres som oftest beskidte forretninger i denne fattige del af Afrika, mens vi smiler og nikker og går med til, at De Olympiske Lege bliver afholdt i Kina.

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Den ustabile fred i Somalia viste sig i dag i skikkelse af professionelle piraters arbejde. Den sag, vi nu behandler i Europa-Parlamentet, fik ikke opmærksomhed i samme grad: steningen af Aisha Ibrahim Duhulow. Det kan muligvis betragtes som en endnu større tragedie end piraternes aktiviteter. Det giver et billede af et land, der lever i en islamisk middelalder.

Det fælles beslutningsforslag giver muligvis en for stor utvetydig støtte til Somalias føderale overgangsregering. Ministerrådet for Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, som består af lande i regionen, holdt møde forleden dag. Det fordømmer den somaliske regerings uvilje til at opfylde sine forpligtelser og gennemføre fredspolitikken. Repræsentanter for andre lande i regionen siger, at regeringen mangler politisk vilje og initiativ til at forpligte sig til fred, og at det er den største udfordring i forbindelse med forebyggelsen af mangel på sikkerhed. Parlamentets beslutningsforslag er ikke desto mindre vigtigt for Aisha, og derfor ønsker vores gruppe at vedtage det. Vi vil ikke viske tavlen ren med den somaliske regering i vores bestræbelser for at opnå fred.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Aisha Ibrahim Duhulow var knap nok en teenager. Hun havde sandsynligvis aldrig hørt om EU eller Europa-Parlamentet. Selv da hun blev massevoldtaget eller lå døende under en bunke sten, ville hun nok aldrig have forestillet sig, at politikere langt væk ville anerkende hendes lidelser og mindes hendes meget korte liv. Men jeg er sikker på, at da hun døde, vidste hun, at hun var offer for en alvorlig uretfærdighed.

De kvalmende forbrydelser, hun blev offer for, bliver endnu mere chokerende, når man hører om denne sags bizarre detaljer: menneskemængden på 1 000 mennesker, at det skulle foregå på et stadion, som om det var en form for tilskuersport, lastvognslæsset af sten, der var særligt bestilt til formålet, geværskytterne, som skød på folk, der ærefuldt prøvede på at redde denne stakkels piges liv.

Somalia er en mislykket stat, og der er ikke meget EU kan gøre rent praktisk for at bekæmpe det barbari, som begås af de forskellige klaner og de islamistiske militser, der kontrollerer områder, der ligger uden for regeringens kontrol.

Men det vi kan gøre, er at hævde vores egne værdier, som ikke kan forliges med sharialoven. Det er ikke bare min egen holdning, det mener også Den Europæiske Domstol for Menneskerettigheder. Denne tragiske sag bestyrker blot vores målsætning om aldrig at miste vores hårdt tilkæmpede demokratiske frihedsrettigheder til mørke magter.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Somalia har i årevis været scene for brutale slag, lovløshed og pirateri til søs. For nylig blev to polakker bortført. Men det, der skete den 27. oktober, er hinsides den menneskelige fatteevne.

En 13-årig pige, Aisha Ibrahim Duhulow, blev stenet til døde. Pigen var blevet voldtaget af tre mænd. Forbryderne er hverken blev arresteret eller stillet for en domstol. I Kismayo blev hun stenet til døde af 50 mænd foran omkring 1 000 vidner. Aisha blev straffet i henhold til islamisk lov for den voldtægt, der blev begået mod hende.

Denne rystende handling er ikke et isoleret tilfælde, men den islamiske lovs brutale virkemåde i Guds navn, som straffer ofret for den forbrydelse, der er blevet begået mod hende. Jeg opfordrer Somalias regering til at standse denne barbariske praksis og udmåle en straf, der kan tjene som et eksempel for forbryderne, og som kan genrejse Aishas ære.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den 27. oktober blev en 13-årig pige ved navn Aisha Ibrahim Duhulow – og lad os ikke glemme navnet – stenet til døde i Somalia af en gruppe på 50 mænd i et stadion i den sydlige havneby Kismayo foran omkring 1 000 tilskuere. Hun var blevet anklaget og dømt for utroskab efter islamisk ret, men var i realiteten blevet overfaldet og voldtaget af tre mænd. De mænd, der var blevet anklaget for at have voldtaget hende, er hverken blevet arresteret eller tilbageholdt.

Jeg fordømmer på det kraftigste steningen og henrettelsen af Aisha Ibrahim Duhulow, og jeg er forfærdet over, at der er blevet begået en så barbarisk handling mod et 13-årigt voldtægtsoffer. Som UNICEF erklærede efter hendes tragiske død, blev et barn gjort til offer to gange: først af gerningsmændene for voldtægten, og dernæst af dem, der havde ansvaret for udøvelsen af retten.

Denne afskyvækkende behandling af kvinder kan på ingen måde tilgives og tillades i henhold til sharialoven. Denne hændelse understreger ikke blot pigers og kvinders udsathed i Somalia, men også den altid nærværende diskrimination, som de er nødt til at finde sig i.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! I dag drøfter vi drabet på en pige, der blev stenet til døde i Somalia. V har også fået at vide, at to katolske nonner er blevet kidnappet og holdes fanget i Somalia. Alt dette overskygges af det omsiggribende pirateri ved Somalias kyster. Vi har hørt, at det alt sammen skyldes, at den somaliske regering slet ikke fungerer i praksis. Hvor er denne verdens mægtige i en situation som denne? Hvor er det mægtige USA, Kina, Rusland og Den Europæiske Union, der hævder at være civiliserede lande? Når lande ikke er i stand til at gribe ind og forsvare de svageste, der angribes af de rent faktisk ikke så mægtige, kan de ikke anses for at være civiliserede. Hvor er vi i denne situation? Jeg vil gerne appellere til de mægtige i denne verden: Gør det rigtige! Gør jeres pligt!

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen − (EN) Hr. formand! På Kommissionens og kommissær Michels vegne vil jeg gerne komme med et par bemærkninger vedrørende menneskerettighedssituationen i Somalia.

For det første vil jeg gerne tilslutte mig bekymringerne om den vedvarende konflikt og politiske ustabilitet i Somalia. Somalia er stadig et område, hvor grundlæggende rettigheder og respekt for den grundlæggende menneskelige værdighed fortsat tilsidesættes af væbnede enheder, som forøver systematiske, omfattende angreb på civile.

I de seneste par måneder er en voksende bølge af angreb på humanitære hjælpearbejdere, fredsaktivister og menneskeretsforkæmpere skyllet hen over det sydlige og centrale Somalia. Mindst 40 somaliske menneskeretsforkæmpere og humanitære hjælpearbejdere blev dræbt alene i perioden fra januar til september 2008. Som følge af disse angreb er en række humanitære organisationer blevet tvunget til at trække personale ud af Mogadishu. Den humanitære adgang er blevet endnu vanskeligere, og menneskerettighederne og de humanitære forhold er blevet yderligere forringet.

Sammen med medlemsstaterne og andre internationale aktører har Kommissionen forpligtet sig til at hjælpe i denne kritiske situation.

EU støtter den indsats, der gøres af Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, bl.a. den uafhængige ekspert i menneskerettigheder i Somalia, Shamsul Bari, for at få oprettet en mekanisme til efterforskning af systematisk krænkelse af menneskerettigheder begået af alle parter.

Hvad udvikling angår, er EU stærkt engageret i at støtte menneskerettighedsorganisationer, især inden for uddannelse i og finansiering af identifikation, dokumentation og overvågning af krænkelser af menneskerettighederne samt støtte hertil. Kommissionen involverer i stigende grad civilsamfundet i alle programmer for genopbygning og national forsoning, herunder udvekslingsprogrammer for civilsamfundet med andre regionale organisationer, uddannelse af retsmedhjælpere, offentlige oplysningskampagner samt kvindegruppers arbejde for at øge deres politiske repræsentation og deltagelse i forsoningsprocessen. Endvidere støtter EU programmer med fokus på lovhåndhævelse og styrkelse af domstolene.

I mellemtiden er vi nødt til at gøre en indsats for at forbedre sikkerheden og få den somaliske forsoningsproces til at skride fremad. Uden sikkerhed vil menneskerettighedssituationen kun blive forværret, og det vil opmuntre til krænkelser af den humanitære folkeret. En varig fred i Somalia skal bygge på ansvarlighed og retfærdighed, hvad angår de krænkelser af menneskerettighederne, der er begået af alle parter under konflikten i Somalia.

  Formanden . – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter afslutningen af forhandlingen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. – (FI) Hr. formand! Blandt denne uges uopsættelige beslutninger er Somalia-sagen særligt foruroligende. For tre uger siden blev en 13-årig pige, Aisha Ibrahim Duhulow, stenet i Somalia efter at være blevet voldtaget af tre mænd. Der skete ikke mændene noget, men pigen blev dømt for hor efter sharialoven.

Steningen fandt sted på et stadion i Kismayo, i det sydlige Somalia, under overværelse af 1 000 tilskuere, mens 50 mænd foretog henrettelsen. Dommen blev afsagt af Al-Shabab-militsen, der kontrollerer byen Kismayo. De dræbte også en dreng, som forsøgte at redde Duhulow fra at blive stenet. Denne barske og umenneskelige fortolkning af sharialoven, at hor skal straffes med stening til døde af den skyldige, har antaget ufatteligt grusomme dimensioner. Den har ført til drabet på et uskyldigt barn, som var offer for en forbrydelse.

Det er vigtigt, at vi fordømmer dommen og henrettelsen ved stening og insisterer på, at den somaliske regering og Den Afrikanske Union gør det samme, og at de snarest muligt træffer konkrete foranstaltninger for at sikre, at der ikke afsiges flere domme som denne. Samtidig med at vi støtter den somaliske regerings forsøg på at skaffe sig kontrol over Kismayo, er vi også nødt til at opfordre den til at retsforfølge Duhulows voldtægtsmænd. Som det foreslås i beslutningsforslaget om Somalia, bør EU's medlemsstater gøre mere for at hjælpe Somalia, så landet får en demokratisk regering, og så regeringen modtager den hjælp, den skal bruge, for at forsøge at få kontrollen over alle landets regioner.