Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0014(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0411/2008

Forhandlinger :

PV 16/12/2008 - 12
CRE 16/12/2008 - 12

Afstemninger :

PV 17/12/2008 - 5.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0611

Forhandlinger
Onsdag den 17. december 2008 - Strasbourg EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer:

 
  
  

– Betænkning af Turmes (A6-0369/2008)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Undskyld, jeg hørte Dem ikke. Jeg synes, at den sidste tildeling var så bevægende, at vi stadig er lidt overvældede over det, der har fundet sted.

Jeg glæder mig over Turmes-betænkningen. Vedvarende energi er naturligvis en central del af vores bestræbelser på at mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer, men, som vi har opdaget, kan løsninger nogle gange føre til andre problemer, og det har helt sikkert været tilfældet i forbindelse med diskussionen om fødevare- kontra brændstofproduktion. Vi er nødt til at finde nogle strenge bæredygtighedskriterier, og i denne henseende er vi især nødt til at se på produktionen af træ og tømmer, som er en meget mere vedvarende kilde.

Jeg synes, at vi i videst mulige omfang bør se på en politik til en effektiv anvendelse af jorden. Det er meget vigtigt, at vi her i EU forener landbrug og energi med bekymringen for klimaændringerne, men det er også nødvendigt at gøre det globalt. Jeg hilser dog betænkningen, som jeg støtter, hjertelig velkommen.

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg bliver ikke hysterisk over energi- og klimaændringerne, men vi er nødt til at være meget fornuftige i vores stræben efter vedvarende energi. Den skal være økonomisk bæredygtig. På det grundlag er jeg langt fra overbevist om den hurtige stræben efter vindenergi ved hjælp af uopnåelige mål. Men min vigtigste bemærkning til betænkningen er, at jeg støtter, at vi går bort fra agrobrændstoffer og fokuserer på biomasse, der kommer affaldsstrømme og ikke fra fødevarer. Jeg har altid ment, at det mest fornuftige vedvarende alternativ er at omdanne landbrugs-, husholdnings- og industriaffald til energi. Udvikling af tredjegenerationsbrændstoffer fra biomasse og biogas har derfor min fulde opbakning.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Klimapakken er et realistisk kompromis, som er i overensstemmelse med såvel min opfattelse af en bæredygtig forvaltning af klodens ressourcer som med min opbakning til den europæiske industris konkurrenceevne og beskæftigelse. Det er endnu et skridt, der helt sikkert vil bringe os fremad og ikke baglæns. Det er ikke revolutionært, men vi foregår resten af verden med et godt eksempel. Med denne betænkning stemmer dagens Europa, trods den spirende økonomiske krise, igen ja til at påtage sig ansvaret for, hvilken slags klode vi vil efterlade til de fremtidige generationer. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at bevæge sig væk fra de dårligt planlagte agrobrændstoffer til bæredygtig brug af energi fra biogas og biomasse, og at det er nødvendigt at tilskynde til innovation inden for konserveringsteknologien, så den kan blive så effektiv som muligt samt af den bedst mulige kvalitet. Biomassekilderne bør hovedsageligt bestå af spildevand, organisk husholdnings- og industriaffald og affald fra landbrug, fiskeri og skovbrug. Vi bør anvende forringet jord samt nye nonfood-materialer som f.eks. alger.

 
  
  

Betænkninger af Doyle (A6-0406/2008), Hassi (A6-0411/2008), Davies (A6-0414/2008), Corbey (A6-0496/2007)

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). – (CS) Hr. Formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg har støttet lovgivningsforslaget inden for rammerne af klimapakken, dvs. betænkningerne af Doyle, Davies, Hassi og Corbey. Forslaget har været genstand for meget lange drøftelser og forhandlinger mellem Rådet, repræsenteret ved det franske formandskab, og Europa-Parlamentet, repræsenteret ved ordførerne og skyggeordførerne for de fleste politiske grupper. Det oprindelige forslag var f.eks. fuldstændig destruktivt for såvel den tjekkiske som den europæiske kemikalieindustri. Sidste weekend nåede man frem til en aftale takket være indrømmelser fra både medlemsstaterne og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Der blev fastlagt klare kriterier for de forskellige industrisektorer og for en gradvis indførelse af de forskellige foranstaltninger. På den måde var det muligt at nå et kompromis, som fastholder de oprindelige ambitiøse mål for miljøbeskyttelse, samtidig med at det fastsætter betingelser, som ikke vil begrænse industriens aktiviteter, og som ikke er fjendtlige over for industrien.

 
  
  

– Betænkning af Doyle (A6-0406/2008)

 
  
MPphoto
 

  Gyula Hegyi (PSE). (HU) Hr. formand! Grunden til, at jeg stemte for kompromisudgaven af Doyle-betænkningen, er, at den indarbejder vigtige ændringsskrivelser i direktivet. Det var mig, der fremsendte den ændringsskrivelse, der ville give fjernvarme gratis tildeling og fritage den fra klimaskat. Det er et vigtigt resultat, eftersom det først og fremmest er lavindkomstfamilier, der bruger fjernvarme, et system, der også er mere miljøvenligt end en individuel varmekedel. Jeg glæder mig også over, at de kombinerede kraftvarmeværkers produktion af varme og afkøling også har fået gratis tildelinger. Dette skridt antyder også en miljøvenlig måde at tænke på. Der er mange andre former for aktivitet, der ligeledes er fritaget for betaling af klimaskat, og som ikke burde være det. Jeg ville meget gerne have set et grønnere direktiv, men dette kompromis er bedre end ingenting.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter og glæder mig også over denne betænkning, der forbedrer ETS-systemet, og den behandler også bekymringerne om kulstoflækage, især hvis der ikke foreligger en aftale på globalt plan i 2009.

Jeg vil også gerne nævne skovbruget i denne tid med klimaændringer. Vi har brug for handlekraft på europæisk plan for at håndtere skovrydningen. Jeg glæder mig over, at der bliver afsat midler hertil, for i dag gør vi ikke noget ved problemet. Vi er alle bekymrede over det, men der er ikke nogen koordinerede foranstaltninger til at håndtere det. Jeg har været i Brasilien, og jeg ved, hvad der sker dér og i andre lande, og hvis vi ikke tager fat på det, vil alle vores kræfter her på EU-plan være forgæves.

 
  
MPphoto
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN).(PL) Hr. formand! Dokumentet om ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner yder støtte til de nødvendige tekniske foranstaltninger, der i sidste instans har til formål at reducere drivhusgasemissionerne.

Den foreslåede ordning for handel med kvoter kan måske opfordre til spekulation, hvilket kunne få en negativ indvirkning på de midler, der er øremærket til tekniske aktiviteter. I Polen kostede en billig energipære f.eks. ca. 5 zloty. Efter en energisparekampagne, der opfordrer folk til at købe disse pærer, er prisen steget til 10 zloty. Det er derfor, at ordningen om handel med kvoter skal udformes og overvåges mere præcist. Jeg støtter ikke direktivet i dets nuværende form.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg støtter den gradvise udfasning af gratis tildelinger til udledning af drivhusgasser for et bredt spektrum af industrier. Jeg beklager, at Rådet har modsat sig overførsel af fortjenesterne fra deres salg til betaling af boligopvarmning. Jeg glæder mig over, at det franske formandskab har været i stand til at sikre en aftale mellem de gamle og de nye medlemsstater og har gjort indrømmelser i forbindelse med referenceåret eller indtil 2007. Jeg har med fornøjelse støttet et kompromis, som gør det muligt at nå målene i Kyotoprotokollen, samtidig med at man tager hensyn til den økonomiske situation. Jeg vil gerne bede om at få ført til protokol, at jeg anmoder om en korrektion af afstemningen om den endelige lovgivningsmæssige beslutning, da skærmen fejlagtigt viste rødt lys, selv om jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 

  Bogdan Pęk (UEN).(PL) Hr. formand! Jeg stemte imod dette direktiv, da jeg mener, at det er tale om et af de største svindelnumre i mands minde. Det er en latterlig beslutning, der er baseret på fuldstændig forfalskede data uden noget rationelt videnskabeligt grundlag, og som vil koste mindst en mia. dollars alene i EU.

I stedet for at bruge disse penge på en dum, ja idiotisk måde, burde vi bruge dem som en del af en reel bestræbelse på at opnå et rent og anstændigt miljø og ren og støvfri luft samt til at slippe af med giftige gasser og sikre forsyningerne af rent vand, hvilket Europa mangler, og som der vil blive stadig større mangel på i fremtiden. Den mia. dollars, vi vil bruge på det førnævnte projekt, vil kun reducere temperaturen med 0,12o C, hvilket ikke vil have den ringeste indflydelse på klimaændringerne. Det er en yderst latterlig ordning, som Parlamentet burde skamme sig over.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE).(PL) Hr. formand! Ordningen for handel med kvoter vil spille en central rolle i forbindelse med reduktionen af kuldioxidudledningerne. Det er stadig et meget kontroversielt emne i de nye medlemsstater, herunder Polen, som mener, at det grundlag, der er brugt til at beregne det opnåede resultat, er forkert. Det er således ikke kun indikatoren på 20 %, der betyder noget, men også det referenceår, der bruges til at fortolke den. I pakken er dette år fastsat til 2005, men de lande, der modsætter sig dette valg, hævder, at det korrekte referenceår burde være 1990.

Kuldioxidudledningerne er allerede blevet reduceret betydeligt i disse lande som følge af de økonomiske ændringer, de har gennemført. De foranstaltninger, der blev truffet i denne periode, indebar betydelige anstrengelser og høje økonomiske omkostninger. Det er stadig opfattelsen, at den foreslåede løsningspakke mangler objektivitet, og at den undlader at tage højde for de hidtidige reduktioner og de enkelte landes økonomiske potentiale, mens nogle af de gamle EU-medlemsstater bliver tilgodeset.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Caspary (PPE-DE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne komme med følgende stemmeforklaring på vegne af gruppen af de tyske medlemmer af Europa-Parlamentet, der kommer fra Baden-Württemberg i Tyskland som repræsentanter for De Forenede Kristelige Demokrater (CDU). Vi støtter fuldt ud bestræbelserne på en betydelig reduktion af bidraget til klimaændringerne, der sandsynligvis er menneskeskabte. Vi støttede dog ikke kompromisset om EU's ordning for handel med kvoter af emissioner, der blev forhandlet mellem stats- og regeringscheferne i weekenden.

Lovgivning, der hastes igennem – og det er netop problemet – er uacceptabel og udemokratisk, og den ekstremt hurtige lovgivningsprocedure og det faktum, at Rådets dokumenter først blev forelagt for et par dage siden, betyder efter vores opfattelse, at det har været umuligt at foretage en professionel gennemgang og undersøgelse af dokumenterne og dermed at sikre en ordentlig lovgivning.

Det er så meget desto mere uacceptabelt, eftersom denne lovgivning pålægger den europæiske offentlighed en særdeles stor finansiel byrde. I henhold til flere studier koster klimapakken om vedvarende energi den europæiske økonomi og den europæiske offentlighed mellem 70 og 100 mia. EUR, og der er risiko for, at hele industrier flytter til andre dele af verden på grund af kulstoflækagen. Vi bør ikke vedtage en pakke af dette omfang ved hjælp af en "fast track"-procedure. Et forslag til lovgivning, der er så vigtigt som dette, skal udformes inden for rammerne af en velordnet procedure med flere behandlinger.

 
  
  

– Betænkning af Hassi (A6-0411/2008)

 
  
MPphoto
 

  Péter Olajos (PPE-DE).(HU) Hr. formand! Jeg stemte for klimapakken, selv om det er vanskeligt at opfatte den som fuldstændig positiv. Dette stykke lovgivning er utvivlsomt fremadrettet, det udfylder et hul, og der findes ikke noget magen til noget sted i verden. Samtidig afspejler de deri fastsatte målsætninger ikke de mål, som vores videnskabsfolk har fastsat som et krav for at standse klimaændringerne, hvilket er den største udfordring, menneskeheden står over for. Det er Europas opgave at udvikle en social og økonomisk model, der medfører lave kuldioxidemissioner, da Europa er blandt dem med det største potentiale til at udvikle de nødvendige teknologier. Dette kræver dog penge og bindende lovgivning. Med denne beslutning forsvinder de fleste penge ud af EU i form af CDM-mekanismen, mens vores lovgivning indeholder for mange undtagelser, for mange fleksibilitetsmekanismer og for lidt tvang. Alt i alt kan det siges, at vi som følge af vores bevidsthed om vores ansvar og vores forståelse af omfanget af de opgaver, der ligger foran os, bevæger os i den rigtige retning, men ikke hurtigt nok, så min stemme var en anerkendelse af, at vi bevæger os i den rigtige retning og ikke af hastigheden af vores fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Gyula Hegyi (PSE). (HU) Hr. formand! Det grundlæggende problem med denne lovgivning er, at visse central- og østeuropæiske lande allerede reducerede deres drivhusgasemissioner betydeligt i slutningen af 1980'erne. Nogle vesteuropæiske lande har imidlertid i vidt omfang øget disse emissioner selv så sent som i 2000'erne. Det er grunden til, at vi har krævet en anstændig behandling og anerkendelse af vores tidligere bestræbelser. Vi fik noget, men man bør gøre sig klart, at EU's klimabalance ville have været meget dårligere uden de nye medlemsstaters indsats. Det er derfor vigtigt, at de gamle medlemsstater deltager i emissionshandelsordningen. For det første bør de overføre en del af deres industri til EU's mindre udviklede lande eller opkøbe kvoter fra dem. Vi accepterede kompromiset af hensyn til klimabeskyttelsen og for at nå frem til en fælles europæisk strategi. Samtidig forstår jeg miljøforkæmpernes bekymring, og jeg håber, at vi senere vil være i stand til at stramme op på lovgivningen.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som vi ved, er kun omkring halvdelen af CO2-emissionerne omfattet af emissionshandelsordningen. Jeg støttede denne betænkning, fordi andre sektorer må inddrages og bidrage til bestræbelserne. Jeg vil især gerne fokusere på landbruget, som har adskillige problemer, men jeg tror, vi må huske på, at landbrug handler om fødevareproduktion, og vi må tage det i betragtning i det, vi beder sektoren om at gøre.

Jeg tror også, det er nødvendigt at inddrage landmændene i informationsprocessen, for der er behov for systemændringer fra deres side, og de informeres ikke i tilstrækkelig grad om dette spørgsmål. Vi har behov for mere forskning – og der gennemføres forskning i nogle medlemsstater – i, hvordan emissionerne fra landbruget kan nedbringes med landmændenes hjælp. Jeg vil dog gerne advare om, at uanset, hvad vi gør i EU, så bør det ikke føre til en reduktion i vores fødevareproduktion, for det hul vil blive fyldt af import, og vi har ringe kontrol med emissionerne i forbindelse hermed.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle her i Parlamentet er enige i behovet for at nedbringe skadelige luftarter, uanset om man tror på den globale opvarmning eller ej og truslen mod Jorden, eller om man bare ønsker at nedbringe forureningen.

Lad os huske på, at vi 12 gange om året flytter Parlamentet fra Bruxelles til Strasbourg, for ikke at nævne de ekstra bygninger, vi har i Luxembourg. Det koster ikke blot skatteyderne i Europa 200 mio. EUR om året, men udsender også 192 000 tons CO2 – svarende til 49 000 varmluftsballoner. Det er virkelig på tide, at Europa-Parlamentet stopper med at udsende al denne varme luft i forhandlingerne og tager teten ved at sætte en stopper for farcen Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. Det er på tide at stoppe hykleriet.

 
  
  

– Betænkning: Chris Davies (A6-0414/2008)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter denne betænkning, selv om det er en betænkning, hvor vi måske har nogle betænkeligheder, fordi den ikke er en egentlig løsning. Det er en midlertidig foranstaltning, selv om der ikke er nogen anden mulighed end at udvikle lagring af CO2, for vi vil producere CO2 i fremtiden.

Hvad der vil ske senere hen, afhænger af, hvor meget vi investerer i yderligere forskning på dette område. Jeg ved, at nogle mener, at investeringer i hele energispørgsmålet og klimaændringer i forbindelse med den økonomiske nedgang rent faktisk vil resultere i udbytte, resultater og job. Jeg mener, at vi må fokusere på dette bestemte område. Så selv om det ikke er en fuldstændig grøn løsning, så er den helt sikkert en del af løsningen.

 
  
MPphoto
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN).(PL) Hr. formand! Ud fra et teknisk synspunkt frembyder geologisk lagring og opsamling af kuldioxid helt klart en meget interessant udfordring.

Prisen for teknisk succes vil dog blive meget høj, og der kræves et meget stort energiforbrug. På et tidspunkt, hvor virksomhederne oplever store problemer som følge af den økonomiske krise, forekommer det mig, at alle vores ressourcer bør fokuseres på at spare energi og modernisere og opføre rene kraftværker, der i stedet for at lagre kulstof vil reducere CO2-emissionerne kraftigt, uden at det medfører ekstraomkostninger. Denne form for teknologi er allerede blevet afprøvet i Europa. I lyset af den aktuelle situation støtter jeg ikke udgifter til geologisk lagring af kulstof.

 
  
  

– Betænkning: Dorette Corbey (A6-0496/2007)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed, og jeg vil benytte denne lejlighed til at sige, at grunden til, at jeg fremkommer med en stemmeforklaring om disse betænkninger er, at der var mange af os, som blev nægtet muligheden for at udtale os om klimaændringer/energipakken i mødesalen. Vores eneste mulighed for at blive hørt her i Parlamentet var at blive her og fremkomme med en stemmeforklaring, så på dette grundlag beder jeg om Deres overbærenhed.

For at holde mig til dette bestemte emne i min taletid. Vi ved, at vi må nedbringe emissionerne fra vejtransportsektoren. Jeg mener, at der allerede er blevet gjort en hel del, fordi befolkningens bevidsthed om dette spørgsmål er voksende. Incitamenter til at fremme en mere effektiv udnyttelse af brændstof og færre emissioner fra vejtransport omfatter den "afskrækkende foranstaltning" med højere beskatning af biler med højere emissioner og lavere effektivitet. Disse foranstaltninger er allerede indført i nogle medlemsstater. Det er måske vejen til succes.

 
  
MPphoto
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN).(PL) Hr. formand! Fru Corbeys betænkning om indførelse af en mekanisme for overvågning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser er vigtig i forbindelse med udviklingen af en politik for nedbringelse af drivhuseffekten. Disse emissioner forårsager størst skade i store byområder, hvor 80 % af befolkningen bor.

En løsning ville være at gå over til rene transportformer, nemlig el-, brint- eller hybridbiler. Bilsektoren, der i øjeblikket befinder sig i en vanskelig situation, bør modtage støtte til at starte masseproduktion af denne form for køretøjer. En sådan løsning ville nedbringe kulstofemissionerne kraftigt.

 
  
  

– Betænkning: Guido Sacconi (A6-0419/2008)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi ved, at vejtransport tegner sig for 12 % af CO2-emissionerne, så jeg støtter naturligvis denne betænkning, der behandler spørgsmålet på en meget klar måde.

Jeg vil gerne gentage min holdning og understrege, at jeg, selv om vi har støttet denne energi- og klimaændringspakke, mener, at vedtagelsen heraf efter en enkelt behandling bør betragtes som en engangsforestilling.

Der er mange detaljer her, som burde have været drøftet mere indgående i udvalget, i grupperne og her i Parlamentet. Jeg ville helt sikkert have foretrukket den mulighed.

Jeg forstår imidlertid, at tiden har afgørende betydning, og at det var nødvendigt, at EU's holdning ligger klar i 2009. Men vi kan nok blive enige om, at det ikke var den bedste procedure at følge, men at vi ud fra et praktisk synspunkt ikke havde andre muligheder. Lad os håbe, det fungerer.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg har støttet forordningen om CO2-emissionerne fra køretøjer i den udgave, der var resultatet af komplekse trepartsforhandlinger. Via forbedringer i produktionsteknologien for motorer og også ved at bruge flere miljøvenlige dæk, lygter og designs vil vi nå frem til en gradvis reduktion i emissionerne fra niveauet på 160 g til 130 g CO2 pr. kilometer. Forordningen tillader mindre afvigelser for små køretøjsproducenter inden for rammerne af fastsatte mål. Samtidig insisterer Parlamentet på en stram anvendelse af bøder for overtrædelse af fælles regler. Jeg vil gerne sige, at jeg er enig med fru Kamall. Det er en skam, at medlemsstaterne nægter at sætte en permanent stopper for den overflødige og derfor miljøuvenlige migration af Europa-Parlamentet fra Bruxelles til Strasbourg 12 gange om året.

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Også jeg støtter produktionen af biler, der bruger mindre og mindre brændstof. Jeg støtter også fastsættelsen af grænser for forbrug men det skal være realistiske grænser. Jeg undlod at stemme for denne betænkning, da jeg ikke mener, det er korrekt at udstede bøder på op til 475 EUR pr. tons CO2 for overskridelse af disse lave grænseværdier.

Der er mange muligheder for at spare CO2 med betydeligt lavere omkostninger. Dette er et tilfælde af ensidig diskrimination mod især højkvalitetsbiler, der fremstilles i min delstat Bayern. Der kan spares CO2 med væsentligt lavere omkostninger ved at isolere bygninger. Mit hus er fuldt termisk isoleret, hvilket sparer 7 000 liter fyringsolie om året – det er ikke muligt at opnå sådanne besparelser med min bil. Vi bør følge den rette vej, og derfor har jeg undladt at stemme.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Alejandro Cercas (A6-0440/2008)

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg finder det beklageligt, at mit forslag om at bevare søndag som en arbejdsfri dag til trods for bred støtte blandt medlemmerne ikke er blevet medtaget i afstemningen her i Parlamentet. Europa er baseret på kristne værdier. Beskyttelse af familien har særlig betydning for os, og søndag er den særlige dag, hvor disse værdier praktiseres. Dette direktiv ville have været lige præcis det rette sted at give søndag en reel status som arbejdsfri dag i hele Europa, og derfor finder jeg det beklageligt.

For det andet vil jeg gerne sige, at jeg forkastede Rådets holdninger til arbejdstidsdirektivet, da arbejdstiden ville være blevet forlænget, og rådighedsvagter ikke ville tælle som arbejdstid, og de europæiske regler ville være blevet undermineret af en lang række opt-out-bestemmelser. Jeg glæder mig over, at Parlamentet har haft held til at sikre forhandlinger med Rådet.

 
  
MPphoto
 

  Kristian Vigenin (PSE).(BG) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med, at Europa-Parlamentet stemmer for at opgive opt-out-bestemmelsen, der giver medlemsstaterne mulighed for efter eget skøn at afvige fra reglen om en ugentlig arbejdstid på 48 timer.

Opt-out-bestemmelsen er skadelig for arbejdstagere og ansatte og åbner døren til uretfærdig behandling, udnyttelse og skader på folks helbred. Vi er medlemmer af en enkelt union, og reglerne skal gælde ens for alle. Vi kan ikke øge vores konkurrenceevne på bekostning af vores arbejdstageres helbred og liv. Parlamentet bør sende Rådet et meget klart signal om, hvad de europæiske borgere ønsker.

Jeg støttede dog også Rådets forslag om aktive og inaktive rådighedsvagter. De bestemte situationer er forskellige fra land til land. Dette betyder, at gennemførelsen af de bestemmelser, der er vedtaget her i dag af Europa-Parlamentet, vil give mit land betydelige problemer og også vil berøre ansatte inden for sundhedsvæsenet. Derfra kan det skabe problemer for hele sektorer. Det er grunden til, at jeg håber, at Forligsudvalget vil nå frem til fornuftige kompromiser.

Jeg vil gerne slutte med at opfordre de europæiske regeringer, særlig dem fra de central- og østeuropæiske lande, til at stramme op på kontrollen med overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen. Når alt kommer til alt, er det ikke nogen hemmelighed, at der selv nu om dage er hundredtusindvis af europæere, som arbejder under usle vilkår og i længere tid end fastsat i de obligatoriske arbejdstidsbestemmelser.

 
  
MPphoto
 

  Aurelio Juri (PSE). - (SL) Hr. formand! Tak fordi jeg måtte få ordet. Ikke mange af Dem her i Parlamentet kender mig, da jeg først blev medlem i november, og i dag er det første gang, jeg taler her i Parlamentet. Jeg har bedt om ordet for at hilse på Dem og sige, at jeg ser frem til vores samarbejde, men først og fremmest glæder jeg mig over det resultat, vi har nået her i dag med afstemningen om hr. Cercas' betænkning.

Vi har forsvaret arbejdstagernes værdighed, vi har forsvaret et socialt engageret Europa og et solidaritetens Europa. Lad os tilpasse arbejdet til mennesket, ikke mennesket til arbejdet, som fagforeningerne siger. Hvad angår arbejdstiden har vi været succesfulde i dag.

Tak derfor til ordfører Cercas og Dem alle, fordi De stemte, som De gjorde, og tak også på vegne af de slovenske arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE-DE).(MT) Hr. formand! Jeg stemte for at bevare opt-out-bestemmelsen, og jeg er naturligvis ikke glad for eller tilfreds med resultatet af dagens afstemning. Jeg må sige, at jeg ikke kan acceptere anklagen om, at dem, der går ind for at bevare opt-out-bestemmelsen, diskriminerer mod arbejdstagerne, eller at det afspejler en antisocial dagsorden. Hvad mener jeg med det? Hvorfor anses man for at være imod arbejdstagere, når man tror på arbejdstagernes ret til at beslutte, hvor mange timer de ønsker at arbejde? Hvordan kan man være imod arbejdstagerne, når man blot ønsker, at de, der ønsker at arbejde mere for at tjene mere, får lov til at gøre det? Der er nogen, som har brug for at tjene flere penge for at betale et huslån, og takket være afstemningen i dag, kan de ikke gøre dette. Jeg stemte for at opretholde denne opt-out-bestemmelse, fordi jeg går ind for at overlade beslutningen til arbejdstagerne.

 
  
MPphoto
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Ved afstemningen støttede jeg den fælles holdning vedtaget af Rådet vedrørende pakken med de to direktiver – arbejdstidsdirektivet og direktivet om deltidsansatte – fordi dette kompromis har sikret større fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Ifølge opt-out-bestemmelsen ville de enkelte medlemsstater kunne tillade, at arbejdstagere, der arbejder på deres territorium, arbejder i mere end 48 timer om ugen, forudsat at arbejdstagerne har accepteret de længere arbejdstider, som i henhold til kompromiset kunne være på op til 60 eller 65 timer om ugen i overensstemmelse med de fastsatte vilkår.

Dagens afstemning om Rådets kompromisholdning følger en femårig indsats fra medlemsstaternes side for at nå frem til et kompromis. Arbejdet her i Europa-Parlamentet har lært mig, hvor vanskeligt det er at nå frem til et kompromis, og jeg beklager derfor, at Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles holdning.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Masip Hidalgo (PSE).(ES) Hr. formand! I dag har været en meget følelsesfuld dag med Sakharovpriserne og også for mig, idet præsidenten for Saharawi Arab Democratic Republic, der kæmper for selvbestemmelse – den retmæssige selvbestemmelse – for sit folk, befinder sig på tilhørspladserne.

Det er desuden en historisk dag, fordi Parlamentet har stillet sig på det suveræne folks side, de mennesker, der har stemt os alle ind i Parlamentet.

Jeg vil gerne lykønske min kollega, Alejandro Cercas, med hans betænkning. Han har kæmpet hårdt i alle disse år for at nå frem til denne holdning, som er vigtig i politisk og social henseende, for fagforeningerne og for alle europæiske arbejdstagere. Jeg opfordrer de regeringer, der endnu ikke har fulgt vores vej, til at gøre det og lytte til folkets stemme, ligesom Europa-Parlamentet har lyttet til den denne gang.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg har ikke støttet forslaget om ændringer af arbejdstiden i dag, som fremsat af både Rådet og vores udvalg. Det er vigtigt, at direktivet bliver drøftet stille og roligt igen med Rådet. Vi må på den ene side tillade fleksible arbejdstidsaftaler, særlig for arbejdstagere i små og mellemstore virksomheder, og vi må også beskytte søndagen som en hviledag. På den anden side er det vigtigt at ændre ordningen for rådighedsvagter i lyset af disse tjenesters forskellige natur. Opt-out-bestemmelsen er desværre en løsning, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har forkastet, og som ville være velegnet i forbindelse med rådighedsvagter for f.eks. portører, brandmænd og andre erhverv, men det vil være nødvendigt at finde frem til specifikke og varierende løsninger for læger samtidig med, at der tages hensyn til patientsikkerheden. En anden løsning ville være at udelukke sundhedsvæsenet fra dette direktivs anvendelsesområde, da tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet klogt nok ikke er et af de områder, der er omfattet af EU's politikker.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg tror, at udfaldet af denne afstemning er det bedst tænkelige, fordi det åbner mulighed for yderligere overvejelser af et meget komplekst spørgsmål, som der er mange forskellige holdninger til. På vegne af Fine Gael-medlemmerne af PPE-DE-Gruppen støttede vi ændringsforslag 9, mens vi undlod at stemme om opt-out-bestemmelsen, fordi Irland ikke benytter sig af undtagelsen og heller ikke agter at gøre det.

Med hensyn til spørgsmålet om søndag som hviledag længes jeg tilbage til disse vidunderlige dage, og derfor støttede jeg tanken, hovedsageligt for at få rejst debatten. Jeg ved, at forslaget ikke blev vedtaget, men måske kunne vi overveje behovet for en lille timeout.

Jeg vil også gerne ændre min stemme i forbindelse med ændringsforslag 13 og 14 – det skulle have været et minus ikke et plus.

Må jeg foreslå, at medlemmerne af Parlamentet følger de regler, vi forsøger at påtvinge alle andre? Vi tager absolut ingen hensyn til familieliv eller arbejdstid. Vi arbejder utrætteligt – jeg er ikke sikker på, at det altid er effektivt, men vi arbejder dag og nat – så hvis vi påtvinger andre disse regler, skulle vi måske selv indføre dem.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM) - (EN) Hr. formand! Jeg ville gerne have stemt sammen med de yngre læger på hospitalerne i Europa i deres opfordring i tilknytning til inaktive rådighedsvagter.

Jeg måtte dog afholde mig herfra. Jeg er helt klar over, hvilken virkning medregning af rådighedsvagter som arbejdstid vil have på vores tjenester, særlig inden for ældreplejen, pleje af handicappede, børnepasning og pleje af andre sårbare grupper.

Virkningen på nogle tjenester, særlig i en tid med budgetbegrænsninger, vil være en fordobling af omkostningerne og dermed en halvering af tjenesten, mens det vil blive umuligt at levere visse tjenester. Tænk f.eks. på forstandere på forsorgshjem eller weekendaflastning i hjemmet for plejere.

Ved at fokusere på læger, der har en gyldig klage, har vi overset nogle af de situationer, hvor personalekontinuitet – som det er tilfældet med plejeforældre – er den vigtigste faktor ved jobbet. Vi må finde en måde at beskytte såvel arbejdstagere som sårbare grupper på.

 
  
MPphoto
 

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). (HU) Hr. formand! Jeg er meget chokeret over, at vi ikke ved andenbehandlingen kunne acceptere Rådets holdning. Grunden hertil er, at vi skal favorisere konkurrenceevne. Dette er ikke et spørgsmål om slavearbejde. Selv om en eller anden måtte ønske det, kunne de kun arbejde højst 60-65 timer om ugen. I stedet har vi valgt en fuldstændig ufleksibilitet med en kompenserende hviletid, der kan kræves øjeblikkeligt, hvilket bringer f.eks. arbejdsgivere, der beskæftiger sæsonarbejdere, i en fuldstændig uholdbar situation. Jeg vil gerne henlede mine kollegers opmærksomhed på den omstændighed, at en person, som ansættes af en arbejdsgiver, og som får mulighed for at vælge de vilkår, han eller hun ønsker at arbejde under, er langt bedre stillet end en højt beskyttet arbejdstager, der er arbejdsløs. Derfor er jeg meget chokeret over opt-out-bestemmelsen. Med hensyn til rådighedsvagter stemte jeg i sidste ende for ændringsforslag 9, da det stod klart, at vi sigtede mod et forlig, navnlig da dette kan løses på nationalt plan på grundlag af ændringsforslaget.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har for mit vedkommende længe været af den opfattelse, at Europa ikke bør handle om kedelig ensartethed, og også her i Parlamentet bør vi begynde at acceptere, at ikke alt bør reguleres på europæisk plan, og at der findes en lang række lokale og nationale regler og skikke, som vi bør respektere, ikke mindst de regler, der vedrører beskyttelse af arbejdstagere, og lovgivning om arbejdsmiljø og arbejdstid.

For mig er det vigtigste, at medlemsstaterne skal kunne træffe beslutninger, og at alle dele af arbejdsretten efter min mening bør forblive medlemsstaternes eneansvar. Kommissionen og EF-Domstolen bør holde fingrene fra dette område. Det er det, subsidiaritet handler om, og det går vi da helt sikkert ind for?

I lyset heraf er jeg stærkt imod fjernelsen af opt-out-bestemmelsen, og efter min mening er det op til medlemsstaterne eller til forbundsstaterne i medlemsstaterne selv at beslutte, om folk må arbejde om søndagen.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Man kunne ikke tænke sig nogen mere charmerende og intelligent socialdemokrat end forfatteren til betænkningen, Alejandro Cercas, og der er et vist mål af fornuft i hans påstand om, at der findes en asymmetri som følge af dispensationer og opt-out-bestemmelser. I en perfekt verden ville intet land beordre sine arbejdstagere til at stoppe med at arbejde efter en bestemt, vilkårligt fastsat tid. Det er moralsk forkert. Hvis jeg ønsker at arbejde for Dem, hr. formand, og De ønsker at beskæftige mig, og vi begge er tilfredse med vores kontrakter, så skal hverken vores regering eller EU have ret til at komme imellem os og erklære kontrakten ulovlig. Rent bortset fra de etiske argumenter er det dog også økonomisk vanvid at pålægge de europæiske økonomier ekstraomkostninger på et tidspunkt som nu. Men jeg er souverænist, og hvis andre lande ønsker at indføre disse restriktioner på deres egne befolkninger, som også er deres vælgere, så er det op til dem. Det forfærdelige er, at disse regler påtvinges Det Forenede Kongerige på europæisk plan enten via direktiver som dette eller via retlige fortolkninger baseret på chartret om grundlæggende rettigheder. Hvis vi ønsker det, bør vi have en folkeafstemning herom. Pactio Olisipiensis censenda est!

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De ved, hvordan socialdemokraterne hævder, at de taler på vegne af arbejdende mænd og kvinder, men der findes en talemåde om socialdemokratiske politikere. De fleste af dem er intellektuelle fra middelklassen, og resten har glemt, hvor de kommer fra.

Lad mig fortælle Dem en historie. Min far var buschauffør, og når vi fik en uventet regning, når der var skoleudflugt, som han ønskede, jeg skulle med på, arbejdede han nogle timer ekstra, så han kunne betale den ekstra regning eller sende mig på skoleudflugt.

Hvis arbejdstidsdirektivet havde eksisteret, ville intet af dette have været muligt. Ingen bør tvinges til at arbejde over mod deres vilje. Det tror jeg, vi alle kan blive enige om, uanset hvor vi sidder her i Parlamentet, men hvis man ser på virkningerne af det, vi har vedtaget her i dag, er det et spark i maven på arbejdende mænd og kvinder, som ønsker at arbejde nogle få timer ekstra for at give deres familier et bedre liv. Skam få socialdemokraterne!

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte en erklæring om min stemmeafgivning i forbindelse med arbejdstidsdirektivet. Min stemmemaskine fungerede ikke ordentligt i forbindelse med afstemningen om ændringsforslag 34 og 35. Jeg stemte for disse ændringsforslag, men maskinen viste en rød lampe.

Jeg er fortsat af den opfattelse, at rådighedsvagter, herunder inaktiv tid, i visse tilfælde er arbejdstid.

Hvorfor mener jeg det? Det afhænger ikke af lægen eller brandmanden (hvis arbejdsgiver kræver, at denne er til stede på arbejdspladsen, og som specifikt kræver, at der leveres en ydelse), om en patient har behov for en læge, eller om der udbryder brand. Det afhænger ikke af disse mennesker. De opholder sig på deres arbejdsplads, det er arbejdstid, og jeg vil anmode om, at min afstemningsstatus vedrørende disse spørgsmål ændres i referatet.

 
  
  

– Betænkning: Inés Ayala Sender (A6-0371/2008)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dette er en rigtig god betænkning, og vi må se på trafiksikkerhed i en grænseoverskridende sammenhæng. Jeg vil dog gerne benytte disse 90 sekunder til at rejse et alvorligt spørgsmål.

Der findes websteder, som reklamerer for udstedelse af kørekort. De hævder, at de ikke gør noget ulovligt, selv om det kan være lusket, og de opererer på det grundlag, at der findes over 100 forskellige kørekort i EU, og at der findes meget lidt koordinering mellem de myndigheder, der udsteder kørekort. Der er således mulighed for, at en person, som ikke har et kørekort, eller som er dumpet til køreprøven eller har mistet sit kørekort, kan få et kørekort ad denne ret tvivlsomme vej. Dette er i bedste fald et svindelnummer for at opkræve penge og i værste fald får personer, som ikke burde køre bil, mulighed for fortsat at køre. Jeg har rejst dette spørgsmål over for Kommissionen og Rådet. Det kræver handling på EU-plan.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer:

 
  
  

– Betænkning: Claude Turmes (A6-0369/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg har stemt for direktivet om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, hvis tekst er koordineret af hr. Turmes.

Dette direktiv indebærer en grundlæggende mulighed for EU's fremtid, da det frembyder en vej ind i den tredje industrielle revolution og en chance for at skabe millioner af arbejdspladser, idet miljøbeskyttelse gøres til virkelighed samtidig med, at økonomisk vækst og konkurrenceevne fremmes. Hvad angår biobrændstoffer håber jeg, at Kommissionen vil være i stand til at håndhæve bæredygtighedskriteriet i Europa og i resten af verden samtidig med, at den internationale handel med de reneste og mest konkurrencedygtige biobrændstoffer fremmes.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Turmes-betænkningen. Et af EU's mål i forbindelse med vedvarende energi er at renovere byerne i Central- og Østeuropa ved at øge deres energieffektivitet. Det er vigtigt ikke blot ud fra et energimæssigt synspunkt, men også af miljømæssige årsager at modernisere den offentlige transport samt lokale opvarmningssystemer ved at gå over til alternative energikilder.

Desuden kan institutioner og virksomheder modtage store støttebeløb via EU-budgettet til dette formål. F.eks. er over 720 mio. EUR øremærket til programmet for intelligent energi, der fremmer diversificering af energiforsyningen og brugen af vedvarende energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Šarûnas Birutis (ALDE), skriftlig.(LT) Fossile brændstoffer har længe leveret samfundets hjerteblod. Vi ved, at modernisering ikke vil være muligt uden rigelige reserver af billig olie, kul og gas. Denne tid vil dog snart være slut. Af hensyn til energisikkerheden og økonomien, men først og fremmest af hensyn til klimaændringerne, må vi ændre vores energi- og transportsystemer grundlæggende.

I mange år blev klimaændringer først og fremmest anset for at være et miljøspørgsmål. I dag er det dog bredt accepteret, at klimaændringer berører alle sektorer af samfundet, og hvis vi ikke løser dette spørgsmål snart, kan konsekvenserne for samfundet blive katastrofale.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Brugen af vedvarende energi inden for transport er et af de mest effektive redskaber, hvormed EU kan nedbringe sin afhængighed af olie. Vi ved også, at kontrol med energiforbruget i Europa og brug af energi fra vedvarende energikilder udgør vigtige elementer i den række af foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe klimaændringer.

Jeg mener, at det vigtigste punkt i denne betænkning er fastholdelse af det bindende slutmål, at vedvarende energi skal udgøre en andel på 20 % i 2020, herunder mindstemålet om, at vedvarende energi skal udgøre en andel på 10 % inden for transport.

For Portugal frembyder bølgeenergi som en del af energien fra vedvarende kilder en mulighed for at anvende vores energipotentiale til at nå målene. Den omstændighed, at der i betænkningen overvejes et incitament til anden generation af biobrændstofferne, gør ikke blot dokumentet troværdigt, men sikrer også en bæredygtig anvendelse af vedvarende energikilder inden for transportsektoren. For at opnå en energimodel, der støtter vedvarende energi, finder jeg det afgørende, at dokumentet fremmer strategiske samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne.

Betænkningen er vigtig i sig selv og som en del af en aftale (klima- og energipakke). Aftalen vil, samtidig med at den sikrer opretholdelse af den økologiske integritet, muliggøre opfyldelse af 20/20/20-målene i 2020. Disse mål, der er fastsat for medlemsstaterne, er ambitiøse, men gennemførlige.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Claude Turmes fremlægger et vigtigt stykke lovgivning om det vigtige spørgsmål om fremme af brugen af energi fra vedvarende energikilder. Som en del af den omfattende klima- og energipakke vil vedvarende energi levere 20 % af energien (herunder elektricitet, varme og transport) i 2020. Dette kombineret med andre foranstaltninger i klima- og energipakken danner et godt grundlag for bekæmpelse af klimaændringer, sætter skub i investeringerne i vedvarende energikilder og sourcing, lægger fornyet vægt på forskning og udvikling og udgør et middel til at opnå energisikkerhed og -uafhængighed.

De bindende mål vil fungere i hver enkelt medlemsstat for at sikre, at de aftalte mål opfyldes på EU-plan. Samarbejde, solidaritet og innovation vil tilsammen sikre, at vi rammer de mål, vi ikke længere kan tillade os at skyde forbi.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette emne udgør en del af "klima- og energipakken". Det vedrører fremme af brugen af energi fra vedvarende kilder og omfatter følgende sektorer: elektricitet, opvarmning og nedkøling samt transport. Målet er, at EU skal øge andelen af vedvarende energi til 20 % i 2020. Der er fastsat generelle nationale mål for de enkelte medlemsstater, og der er ligeledes fastsat et mål om, at 10 % af den energi, der anvendes inden for transportsektoren, skal komme fra vedvarende energi, inden for den samme frist.

Ifølge offentliggjorte oplysninger er målet for Portugal med hensyn til dets andel af energi fra vedvarende energikilder som en del af det samlede energiforbrug i 2020 fastsat til 31 % ihukommende vores udgangspunkt (i 2005 var denne andel i Portugal allerede på 20,5 %), og det nationale potentiale for vedvarende energi. Målet om, at andelen af vedvarende energi inden for transportsektoren skal ligge på 10 % er på den anden side det samme som for alle de øvrige medlemsstater.

Faktum er dog, at vi, selv om vi stemte for ved den endelige afstemning, nærer alvorlig tvivl med hensyn til realiseringen af disse mål, da det er vildledende at gå ud fra, at vi fuldt ud forstår omfanget af vedvarende energikilder, der kan udnyttes, eller at vi er i besiddelse af den nødvendige teknologi til at udnytte dem. Det ville have været at foretrække, at der var blevet fastsat offentlige og private investeringsbeløb, og at et generelt overvågnings- og kortlægningsprogram var blevet fremmet for at klassificere og kvantificere vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Jeg hilser Turmes-betænkningen om anvendelse af energi fra vedvarende energikilder velkommen, men jeg erkender dog, at det vil være vanskeligt at nå målet. I min egen region, det sydvestlige England, vil vores eget bidrag til realiseringen af dette mål være en eller anden udgave af Severn Tidal Barrage. Dette vil kræve en lang indkøringstid, og det er derfor vigtigt, at den britiske regering forsøger at opnå nogen hensyntagen til konsekvenserne af "igangværende projekter", og at Kommissionen giver denne dispensation.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om klima- og energipakken, da den omfatter forskellige direktiver, som alle er i overensstemmelse med EU's mål om reduktion af drivhusgasemissionerne med 20 % i 2020 og endog med 30 %, hvis der kan indgås en international aftale. Den er resultatet af langvarige forhandlinger og af et kompromis mellem repræsentanter for Parlamentet og Rådet – dvs. de 27 medlemsstater.

Et af direktiverne vedrører vedvarende energi. Heri er fastsat målet om at øge de vedvarende energikilders andel til 20 % og forbedre energieffektiviteten med 20 %. Desuden skal 10 % af de brændstoffer, der anvendes, komme fra vedvarende energikilder. Der er blevet fastsat bæredygtighedskriterier, og dermed er anvendeligheden blevet forbedret. Jeg glæder mig over disse regler, da de ikke blot nedbringer Europas energiafhængighed og skaber nye arbejdspladser, men også fremmer innovation inden for teknologisk udvikling.

Med direktivet om EU's emissionshandelsordning opdateres den eksisterende emissionshandelsordning, og det bestemmes, at industrien nu skal købe de emissionskvoter, der tidligere var gratis, på auktion. Der er undtagelser i form af overgangsperioder for de østeuropæiske medlemsstater, som kun skal købe kvoter til 30 % af deres emissioner til at begynde med. Derudover fastlægges der incitamenter til energieffektivitet og en forpligtelse fra medlemsstaternes side til at investere mindst halvdelen af indtægterne i udviklingslande og nye teknologier, selv om formålet hermed ikke oplyses. Jeg glæder mig over den vellykkede balanceakt mellem hensyntagen til de industrier, der står over for vanskelige opgaver, og en ambitiøs miljøpolitik.

Et andet direktiv indeholder retningslinjer for byrdefordeling med hensyn til de emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen. Dette omfatter navnlig opvarmnings- og luftkonditioneringssystemer og mange økonomiske sektorer (transport, små industrianlæg, servicesektoren og landbrug), der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, men som stadig yder et væsentligt bidrag til drivhusgasemissionerne. Der indføres desuden langsigtede mål på dette område, herunder en reduktion i drivhusgasemissionerne på 35 % i 2035 og en reduktion på 60-80 % i 2050.

Direktivet om opsamling og geologisk lagring af CO2 (CO2-opsamling og -lagring) gør det muligt at adskille CO2 fra affaldsgasser og derefter lagre det under jorden. 12 kraftværker med CO2-opsamling og -lagring skal finansieres i 2015. Jeg erkender, at CO2-opsamling og -lagring er en central overgangsteknologi, men der bør lægges særlig vægt på oplagringssikkerhed.

I et andet direktiv fastlægges reglerne for grænseværdier for CO2-emissioner fra nye biler. Den gennemsnitlige øvre grænse for emissioner for alle nye biler vil være 120 g CO2 pr. kilometer fra 2015, og 85 g pr. kilometer fra 2020. De sanktioner for manglende overholdelse af grænseværdierne, der er fastlagt i Kommissionens forslag, er blevet reduceret som følge af den økonomiske krise og ligger nu på 5 EUR til 95 EUR afhængigt af, hvor meget værdierne overskrides. Fra 2019 er den planlagte bøde 95 EUR for det første gram CO2, hvormed grænseværdien overskrides.

Jeg glæder mig over det kompromis, der er indgået mellem de europæiske institutioner, da det ofte er nemt at kritisere, men en udfordring at nå frem til et kompromis. De regler, der er nået til enighed om, er det vellykkede resultat af forhandlinger mellem lande, som måske er meget forskellige i økonomisk henseende, men som stadig forfølger et fælles mål. Den omstændighed, at især de nye medlemsstater ikke kan nå målene på denne korte tid uden at risikere, at hele økonomiske brancher bryder sammen og deraf følgende social katastrofe, bør ikke overses, når der ses generelt på de europæiske mål.

Jeg opfatter klima- og energipakken ikke blot som et vigtigt skridt, men endog som et stort spring, som vil modvirke de fremadskridende klimaændringer og styrke Europas overlegenhed på vejen til en effektiv energipolitik. Europa har talt med én stemme, hvilket også vil gøre det muligt at intensivere vores krav på internationalt plan. En stor udfordring i denne henseende går ud på at forhindre miljødumping på internationalt plan. Derfor bør lande, som ikke overholder Kyotoprotokollen, og dermed ikke er bundet af CO2-standarder, betale importafgifter, eller der bør træffes tilsvarende foranstaltninger for at modvirke miljødumping. Dette er et aspekt, der bør tages i betragtning ved forberedelsen af efterfølgeren til Kyotoprotokollen på FN's klimatopmøde i december 2009, hvor forhandlerne vil omfatte USA, Kina og Indien. Klima- og energipakken har skabt et solidt grundlag for at nå en ny international aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for Turmes-betænkningen om vedvarende energi. Mit eget land, Skotland, er rigt på vedvarende energikilder såsom vind og tidevand. Det er vigtigt, at Europa tager teten i forbindelse med fremme af vedvarende energi – og jeg tror, et uafhængigt Skotland vil stå centralt i den globale udvikling af vedvarende teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for dette forslag, fordi jeg mener, det sender et vigtigt signal om behovet for ændring af energiproduktionen til ikkefossilt brændsel og mindre forurenende brændstoffer i og uden for EU. Målet på 20 % er bindende og et minimum. Energieffektivitet må også nu medtages i medlemsstaternes handlingsplaner for vedvarende energi. Støtteordninger på dette niveau er også blevet bevaret, hvilket er vigtigt for at skabe tillid blandt investorerne. Ganske vist er resultatet med hensyn til biobrændstoffer ikke så positivt, som jeg kunne have ønsket. Vi har bevaret målet på 10 %, skønt vi effektivt har begrænset den mængde, der stammer fra agrobrændstoffer, og jeg hilser disse ekstra foranstaltninger velkommen. Rådet har ikke delt Parlamentets vision i mange henseender. De bør virkelig gøre sig klart, at klimaændringerne er en realitet, og benytte dette direktiv som grundlag for et skridt i retning af en fremtid med lave kulstofemissioner.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der styrker vores forpligtelser med hensyn til målene for vedvarende energi og frembyder en stor mulighed for at sætte skub i anvendelsen af nationale energikilder i EU, håndtere klimaændringerne, øge forsyningssikkerheden og fremme konkurrenceevne, vækst og arbejdspladser. Jeg støttede denne betænkning, fordi den indeholder en bestemmelse om, at virkningerne af den øgede anvendelse af vedvarende energi til brændstof til transport vurderes i 2014, hvorved det sikres, at reduktionen af vores CO2-emissioner, ikke har en negativ virkning på fødevarepriserne eller arealanvendelsen. I betænkningen fastsættes et mål på 5 % for vedvarende brændstoffer til transport i 2015 med et delmål på 20 % til fremme af brugen af elektriske biler. I 2020 vokser målet til 10 % for vedvarende brændstoffer til transport med et delmål på 40 % for brugen af elbiler og brintbiler. Betænkningen indeholder strenge bæredygtighedskriterier, så denne betænkning kan virkelig medføre en positiv ændring og reduktioner af emissionerne, hvilket er grunden til, at jeg støtter den.

 
  
MPphoto
 
 

  Eluned Morgan (PSE), skriftlig. (EN) Denne betænkning er en revolution i den måde, hvorpå vi producerer energi i EU. Målet om, at vedvarende energi skal udgøre 20 % i 2020, er yderst ambitiøst, men nødvendigt, hvis vi skal vinde kampen mod klimaændringer. Jeg håber dog, at Kommissionen vil være fleksibel i sin fortolkning af, hvornår disse mål er nået, hvis de skal omfatte store projekter som f.eks. Severn Barrage.

Målet på 10 % for brændstoffer til vejtransport er en vigtig del af denne pakke og af bestræbelserne på at nå EU's mål om en lavkulstoføkonomi. Dette såkaldte "biobrændstofmål" er blevet forbedret væsentligt for at sikre, at kun de biobrændstoffer, der medfører reelle reduktioner af emissionerne uden at øge fødevarepriserne, er tilladt i EU. En række strenge sociale kriterier er også medtaget og vil beskytte mennesker i udviklingslandene, som ellers kunne blive berørt i negativ retning af den hurtige udvikling i biobrændstofproduktionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. (RO) Forslaget til direktiv er et af de vigtigste elementer i klimaændringspakken, hvori fastsættes det obligatoriske mål på 20 % for de vedvarende energikilders andel af EU's samlede energiforbrug i 2020. Direktivet åbner mulighed for at få nye teknologier, skabe nye arbejdspladser og nedbringe afhængigheden af olie.

Europa-Parlamentet har spillet en vigtig rolle i fastsættelsen af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og de sociale kriterier, der er yderst vigtige for EU's borgere under den aktuelle økonomiske krise. Klimaændringer og den manglende energisikkerhed betyder, at vi må fremme nye metoder til frembringelse af energi, men uden at bringe tilgængeligheden af fødevarer i fare. Vi må sikre, at gennemførelsen af dette direktiv ikke bringer landbrugsjord og skove i fare. Under alle omstændigheder vil biobrændstoffer fra råvarer dyrket på sådanne jorde ikke blive taget i betragtning som en del af de incitamenter, der overvejes. EU vil endnu en gang vise, at det er førende inden for fremme af vind- og solenergi samt hydroelektrisk energi samt af energi fra andre alternative kilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. (FR) Vi har haft muligheden for adskillige gange her at fastslå, at alene målet om at nedbringe EU's afhængighed af gas- eller olieimport i sig selv ville berettige fremme af vedvarende energikilder.

Det kompromis, der er fremlagt her i dag, og som udgør en del af energi- og klimaændringspakken, er som alle kompromiser, det er ikke helt dårligt og heller ikke helt tilfredsstillende.

Det er især ikke helt tilfredsstillende med hensyn til biobrændstoffer, uanset om der er tale om anden generation eller ej. Der er en utilstrækkelig garanti med hensyn til konkurrence med fødevareproduktion, vage bestemmelser vedrørende eventuelle ændringer i arealudnyttelsen, tavshed omkring disse energikilders aktuelle kulstoffodspor og så videre.

Det er ikke fuldstændig overbevisende, hvad angår "oprindelsesgarantien", hvis formål er at identificere især grøn elektricitet, når vi er bekendt med elforsyningens virkelighed, tvivlsomme reklamer om emnet og betydelige ekstraomkostninger for forbrugerne.

Endelig er det absolut utilfredsstillende med hensyn til de sociale konsekvenser. Vi vil gerne sikre os, og det gælder for den sags skyld hele denne lovgivningspakke, der blev vedtaget ved starten af den globale krise, som ser ud til at blive dyb og langvarig, at de europæiske borgeres og arbejdstageres interesser har førsteprioritet i forhold til alle andre hensyn, såfremt den økonomiske situation måtte kræve det.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Det var med stor overbevisning, at jeg stemte for det kompromis, der er indgået om vedvarende energikilder. Min kollega i gruppen De Grønne og ordfører, hr. Turmes, har udført et prima stykke arbejde. Takket være hans og hele Parlamentets indsats vil der nu blive indført en stærk lovramme, som vil sikre, at den vedvarende energi udgør ikke mindre end 20 % i 2020.

Dette er ikke bare et smart indfald, men en virkelig energirevolution, der skal skabe et stort antal arbejdspladser. I nogle betænkninger nævnes over 2 mio. arbejdspladser. Disse omfatter job for højtkvalificerede ingeniører, designere og tekniske eksperter, men også mange job for teknikere, personer, der fremstiller tandhjul, installerer solfangere og opfører vindmølleparker.

Efter mange forhandlinger blev de oprindelige forslag om agrobrændstoffer og biobrændstoffer også vedtaget. Vi, De Grønne, er dog ikke helt glade for denne teknologi, og vi vil anbefale strenge betingelser for brugen af brændstoffer af denne art. I Turmes-betænkningen er bæredygtighedskriterierne blevet strammet meget op, og der henvises ligeledes til sociale kriterier inden for rammerne af ILO. Agrobrændstoffer er kun acceptable, hvis man får mere energi ud af dem, end man bruger på at producere dem, og de bør på ingen måde konkurrere med fødevareproduktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) Betænkningen er et vigtigt skridt i retning af at tvinge medlemsstaterne til at nå deres mål for vedvarende energi. Vedvarende energi er afgørende i bekæmpelsen af klimaændringer.

 
  
  

– Betænkning: Avril Doyle (A6-0406/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Adamos Adamou (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Europa-Parlamentet og Rådet fremsætter i et forsøg på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og nå målet om at nedbringe emissionerne i EU med 20 % i 2020 et forslag til ændring af direktiv 2003/87/EF.

Den 17. december 2008 stemte plenarforsamlingen for de kompromisændringsforslag, der var fremsat af skyggeordførerne fra ΡPΕ-DΕ, PSE, GUE/NGL, ALDE, UEN og Verts/ALE. Selv om vi stemte for disse ændringsforslag, der fastsætter højere mål for reduktion af drivhusgasemissionerne (et mål, der var et grundlæggende mål for GUE/NGL-Gruppen), vil vi gerne give udtryk for vores modstand mod filosofien bag ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Vi vil vove at påstå, at dette bestemte direktiv ikke opnår andet end en ganske lille reduktion af drivhusgasemissionerne og er en foranstaltning, der begunstiger de udviklede lande på bekostning af de mindre udviklede lande og udviklingslandene. Endelig hjælper anvendelsen af nogle af de foreslåede fleksible mekanismer monopoler (som er de vigtigste parter med ansvar for klimaændringer) til at øge deres rentabilitet i stedet for radikalt at løse problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Alvaro (ALDE), skriftlig. (DE) Den aftale, der er indgået om klima- og energipakken, er et beskedent resultat.

EU har fastsat et mål for sig selv på 20 % reduktion i forhold til niveauerne i 1990. Vi har allerede nået næsten halvdelen af dette ved hjælp af vores udvidelse mod øst, hvor emissionerne er lavere i absolut henseende, og tilbage står målet om en 12 % reduktion i forhold til niveauerne i 1990.

EU har lov til at realisere 3-4 % af reduktionen i udviklingslandene, hvilket betyder, at der resterer lige under 9 %. Det er tilladt at skyde forbi målet med 5 %, hvorefter der resterer 4 %.

På nuværende tidspunkt må man sige, at vi er heldige, at EU ikke har besluttet at eksportere hele sin økonomi til Asien med det samme. Kompromiset er betydelig billigere end Kommissionens forslag, hvilket har betydet, at det tyske FDP kan støtte det.

I stedet spiller EU nu sine egne medlemsstater ud mod hinanden. Nogle medlemsstater er gunstigt stillet som følge af undtagelser, forhandlingsevner og deres energimix. Tyske energileverandører vil snart kunne finde, at det er umagen værd at fremstille elektricitet i Polen i stedet for i Tyskland – hvis de ikke opkøbes af franske leverandører, naturligvis.

Den omstændighed, at EU's medlemsstater deltager i en sådan studehandel, lover ikke godt for en global aftale. Desuden rejser spørgsmålet om midlernes effektivitet sig.

Det er nu op til regeringerne, Rådet og Europa-Kommissionen at sikre effektivitet både i miljøbeskyttelsen og til gavn for økonomien og væksten.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har besluttet at stemme for denne betænkning om ændring af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, selv om vi i princippet mener, at målene i klimapakken generelt er for lave. EU skal gøre mere for at tage den udfordring, som klimaændringerne udgør, op. Vi mener dog, at denne ændrede ordning kan udgøre en meget vigtig del af den indsats, der skal gøres.

Vi er skuffede over, at kompromiset mellem Rådet og Europa-Parlamentet ikke har medført tilstrækkelige garantier for, at en del af indtægterne fra auktionsordningen vil gå til klimaarbejde i udviklingslandene. Vi mener også, at auktionen af kvoter for emissioner burde have været mere omfattende, og at brugen af CDM burde have været begrænset yderligere.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg glæder mig over revisionen af emissionshandelsordningen og det kompromis, der er nået mellem bekæmpelse af klimaændringer og forbedring af de europæiske industriers konkurrenceevne og beskyttelse af arbejdspladser.

Jeg vil gerne påpege, at den fælles beslutningsprocedure, som er gennemført efter fast-track-proceduren for at nå frem til en aftale ved førstebehandlingen, ikke fuldt ud har respekteret den demokratiske gennemskuelighed, og Parlamentet har således stemt om en form for fait accompli.

Til trods herfor er jeg meget glad for fru Doyles forslag på grund af den fleksibilitet, der gives til sektorer udsat for risikoen for kulstoflækage. Vi må forhindre nedlæggelse af arbejdspladser som følge af, at virksomheder flytter til regioner, der går mindre op i at nedbringe emissionerne, uden dog at underminere formålet med direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. (PL) I dag stemte jeg imod Parlamentets vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Jeg er helt uenig i de løsninger, der foreslås på europæisk plan. Rådets forpligtelse til i 2020 at nedbringe Fællesskabets samlede drivhusgasemissioner med mindst 20 % sammenlignet med niveauerne i 1990 eller endog med 30 %, hvis andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende reduktioner, er et uovervejet træk, som vil have en negativ indvirkning på erhvervslivet og forbrugerne i Europa, herunder i Polen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Den eneste faste forpligtelse, som EU har indgået, er at nedbringe sine emissioner med 20 % i 2020 i forhold til 1990. Sammenlignet med i dag betyder det en reduktion på omkring 12 %. Hvis vi tager hensyn til den omstændighed, at to tredjedele af denne reduktion kan opnås via kulstofkompensationsordninger, dvs. ved at købe kulstofkvoter på det internationale marked, har EU forpligtet sig til at opnå en reduktion på blot 4 % på dets territorium. Det er ikke nok til at bidrage til fremskridt i de internationale forhandlinger.

Jeg vil gerne påpege en anden mangel ved kompromiset. Der er ikke indgået nogen faste forpligtelser til at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at nedbringe deres drivhusgasemissioner. EU har blot indgået en frivillig forpligtelse til at anvende halvdelen af indtægterne fra bortauktionering af retten til at forurene til beskyttelse af klimaet. Denne indtægt er faldende på grund af de mange dispensationer, der indrømmes fabrikanterne. Det fremgår af kompromiset, at nogle af disse penge kunne gå til at støtte udviklingslandene for de europæiske lande, der måtte ønske det. Dette er en rent frivillig forpligtelse. Det er en meget svag forpligtelse i forbindelse med et spørgsmål, der ikke desto mindre er afgørende i de internationale forhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig.(EL) EU praler med dets førende rolle inden for miljøbeskyttelse, men i realiteten søger det en førende rolle inden for beskyttelse af kapitalens interesser. De beslutninger, der blev truffet på topmødet, og pakken af direktiver fra Rådet og Kommissionen om nedbringelse af emissionerne fremmer den såkaldte grønne økonomi som en vej ud af overakkumuleringen af kapital og af krisen, hvorved der åbnes nye udsigter til profit for monopolerne og en styrkelse af den imperialistiske ekspansionisme.

De styrker handlen med emissioner, som har vist sig at mangedoble monopolernes profit uden at beskytte miljøet. De tillader, at bilindustrien ikke træffer nogen foranstaltninger før i 2019. De fritager virksomheder, der berøres af international konkurrence fra bestemmelserne om energifrembringelse og meget andet. De fritager også de nye medlemsstater og Italien i en lang periode. De tilskynder til at erstatte fødevareafgrøder med brændstofafgrøder. Store virksomheder indrømmes forureningsrettigheder gratis. Der er ingen krav om, at eventuelle indtægter skal finansiere miljøarbejder.

Arbejdstagerne kan ikke vente på miljøbeskyttelse fra EU og fra virksomheder, der forurener miljøet straffrit. Kun deres kamp inden for rammerne af græsrodsøkonomien og på græsrodsniveau kan effektivt beskytte dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Christian Ehler (PPE-DE), skriftlig. (DE) Mit "nej" er ikke en forkastelse af en effektiv emissionshandelsordning, der indebærer auktionering, eller af EU's klimabeskyttelsesmål eller finansieringen af CO2-opsamling og -lagring. En række tidligere afstemninger og min betænkning om demonstrationsfaciliteter for CO2-opsamling og -lagring har klart tilkendegivet min støtte til disse ting. For min region, Brandenburg, betyder den aktuelle tekst dog en stadfæstelse af en unfair konkurrence med de central- og østeuropæiske lande og større prisstigninger på energi, end der er nødvendigt for at opfylde klimabeskyttelsesmålene. Vi har brug for kul i vores energimix for at garantere forsyningssikkerheden for vores borgere, og vi ønsker at muliggøre en klimavenlig brug af kul ved hjælp af teknologi til CO2-opsamling og -lagring i fremtiden. Aftalen med Rådet om at vedtage en endelig afgørelse efter blot en behandling har betydet, at stærke forbehold ikke er blevet fjernet, og at konkurrence om de bedste løsninger ikke har været mulig.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Selv om der kan argumenteres til fordel for en handelsordning for kvoter for drivhusgasemissioner, da der er bekymring om kemiske ændringer i atmosfæren, som kan påvirke klimaet (forsigtighedsprincippet), og da der findes begrænsede ressourcer af fossile brændstoffer og en manglende rationel udnyttelse af dem, er der aspekter, der giver anledning til bekymring.

For det første er spørgsmålet om emissionskvoter og dernæst handlen med dem diskutabel og må forkastes, fordi deres virkninger på realøkonomien er stort set ukendte. Dette skyldes, at der stadig hersker stor tvivl om en række tekniske løsninger, og at brugen af disse tekniske løsninger også afhænger af udviklingen i den finansielle situation inden for forskellige involverede sektorer (flytransport, bilindustrien, varmekraftproduktion, cementindustrien, tunge kemikalier, petrokemikalier og et voksende antal andre energiintensive sektorer).

For det andet vil de forventede begunstigede være nogle få højteknologiske industrier og nogle (blot nogle få) finansielle operatører. Den irreversible reduktion i forbruget af fossile brændstoffer er nødvendig som følge af den begrænsede tilgængelighed af ressourcer. Tildelingen til de enkelte sektorer skal baseres mere på presserende sociale behov og økonomisk rationalitet end på indflydelse og finansiel gevinst. Det er grunden til, at vi har undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Det grundlæggende punkt i denne betænkning bør fremhæves: at styrke, udvide og forbedre funktionen af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012 som et af de vigtigste redskaber til at nå EU's mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne.

Jeg er enig i betænkningen, hovedsageligt fordi handel er afgørende for, at vi kan nå frem til en effektiv fordeling, der kan sikre miljøeffektiviteten af EU's ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. En fælles EU-plan er altid meget bedre end 27 nationale planer. Derudover åbner forslaget mulighed for automatiske og forudsigelige tilpasninger, der kan opfylde kravene i en fremtidig international aftale.

Forslagets kendetegn er stigningen i de gratis kvoter, der efter min mening ikke er særlig positiv. Man bør dog ikke glemme, at emissionerne vil blive reduceret hvert år.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Forslaget til direktiv om revision af EU's emissionshandelsordning er en vigtig forbedring af den aktuelle ordning og er vigtig på globalt plan. Jeg kunne derfor støtte fru Doyles betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. (FI) Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke de ærede medlemmer for den seneste afstemning, hvor Europa-Parlamentet klart viste sin støtte til min benchmark-model. Jeg har talt for den længe nu, og var den første, der foreslog, at den blev anvendt på handelen med emissioner. Selv om Udvalget om Industri, Forskning og Energi stemte snævert imod, mens Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds forkastelse var mere klar, er livet fuldt af overraskelser. Nu vil benchmarks fungere som et kriterium, når det har været igennem Rådet.

Det er desuden alt sammen positivt. Kommissionens oprindelige forslag og den holdning, som miljøudvalget vedtog til emissionshandel, var ikke afbalancerede, da de bragte den europæiske produktion i en situation, der gjorde det vanskeligt at konkurrere på de globale markeder, uden at medføre nogen særlig klimatisk fordel. Dette ville helt klart have betydet ikke blot tab af arbejdspladser, men også en miljømæssig ulempe, da det ville have lagt pres på virksomhederne for at flytte produktionen til lande, der ikke er omfattet af emissionsgrænserne.

Nu har afgørelsen åbnet døren for en mere retfærdig og miljømæssigt mere langsigtet strategi. Alt står dog stadig åbent, og vi vil nu begynde at se, hvem der vil høste fordelene af de forbedringer, der foretages.

Miljømålene ændrer sig ikke, og de er en udfordring. Dette er ikke et nemt mål for industrien, men det er heller ikke meningen.

Under alle omstændigheder er det formålsløst at tale om gratis emissionskvoter, for benchmarks – målestokkene – er ambitiøse. Og det bør de være, for ellers vil vi ikke have en ordning, der kan overtale virksomhederne til at gå ind i kapløbet om teknologi, der producerer færrest emissioner.

Miljølobbyens klage over, at pakken er blevet udvandet, forekommer mig ganske enkelt urimelig, når man ser på de mål, der overholdes, og de industrisektorer, der har et stadigt faldende emissionsloft. Det er uansvarlige udtalelser, men selvfølgelig er ikke alle interesserede i at påtage sig ansvar. Det er nok, at verden bliver trampet på.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning til trods for de talrige smuthuller i den og de dispensationer, der indrømmes 10 af de nye medlemsstater. Hvorfor stemme for en betænkning, der ikke er perfekt? Fordi den gør nogle fremskridt set i forhold til den aktuelle ordning. Der vil blive fastsat et loft på EU-plan for emissionshandelsordningen, og medlemsstaterne vil have færre beføjelser i processen. Princippet om en fuld auktionering af tilladelser til elektricitetssektoren er blevet opretholdt. Flysektoren er kun blevet indrømmet en lille procentdel af den nye adgang til mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM). Men det vigtigste ved den reviderede ordning er, at den danner grundlaget for en stor del af post-Kyotoaftalen. Vi har nu en ordning, som andre lande kan tilslutte sig og bruge til at nedbringe deres egne emissioner – hvis de begrænser elementerne forud for auktionering og fastsætter ambitiøse mål. Der vil blive holdt nøje øje med anvendelsen af indtægterne. Medlemsstaterne kan ikke blot betragte dette som et bidrag til deres statskasse. De skal anvendes som bidrag til omstillingen til en bæredygtig økonomi med lave kulstofemissioner, som verden har behov for.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg støtter dette forslag, der afbalancerer ambitiøse klimaændringsmål og behovet for at styrke den europæiske industris konkurrenceevne og beskytte arbejdspladser. Kvoter og auktionering af emissioner vil findes for elektricitetsværker frem til 2013, hvor alle nye kraftværker vil have fuldstændig auktionerede kvoter. For den normale industri vil overgangen til fuldt auktionerede kvoter ske i 2020. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den gør auktionering til et generelt tildelingsprincip, begrænser den mængde CDM/JI-projektkreditter, som et anlæg kan anskaffe som modvægt til sine emissioner, og stadig beskytter virksomhederne mod CO2-lækager.

 
  
MPphoto
 
 

  Eluned Morgan (PSE), skriftlig. − Jeg støtter denne betænkning, da jeg mener, at emissionshandelsordningens miljøintegritet opretholdes og er en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning, da forureneren i fremtiden vil betale for retten til at udsende emissioner via auktionering af kvoter. Målet om at reducere emissionerne fra Europas kraftværker og dets tunge industri med mindst 20 % i 2020 bevares, og dette vil automatisk vokse til 30 % reduktion, hvis der indgås en international aftale på FN's klimatopmøde i København i december 2009. Jeg mener også, at der er opnået en ligevægt mellem arbejdspladser og miljøet, som er afgørende vigtig under en økonomisk recession.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Niebler (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg ønsker at afgive følgende stemmeforklaring på vegne af delegationen i Europa-Parlamentet fra Christlich-Soziale Union (CSU) i Bayern.

EU har fastsat ambitiøse klimabeskyttelsesmål for sig selv. Disse omfatter en reduktion på 20 % af CO2-emissionerne i 2020. Der bør ikke sættes spørgsmålstegn ved disse klimabeskyttelsesmål.

Vores bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer skal kombineres med et mål om at udarbejde en klar lovgivning for at gøre det muligt for vores økonomi at planlægge. Den europæiske industri bør heller ikke stilles ugunstigt i den internationale konkurrence. Derudover må der skabes ens spilleregler i EU.

Det direktiv, der blev stemt om i dag vedrørende EU's emissionshandelsordning, opfylder ikke nogen af disse krav. Hermed mener jeg følgende:

1. Nogle industrier kan få dispensation fra auktioneringen af CO2-kvoter. Vi ved stadig overhovedet ikke, hvilke data vi skal bruge som grundlag for at vurdere overensstemmelsen med de fastsatte kriterier.

2. Kun på medlemsstatsplan, og først når EU-lovgivningen om bistand er blevet tilpasset, vil det fra sag til sag blive besluttet, om et anlæg kan modtage kompensation for stigningerne i energipriserne og i givet fald hvor meget.

3. Hvis der ikke indgås en aftale i København i 2009, vil auktioneringen af CO2-kvoter pålægge mange industrier en ekstra byrde, som deres konkurrenter uden for EU ikke har.

4. De fleste østeuropæiske medlemsstater har opnået dispensation fra auktioneringen af deres CO2-kvoter til energisektoren. Dette bringer Tyskland i en ugunstig situation, da det i modsætning til dets naboer mod øst opnår 48 % af sin elektricitet fra kulfyrede kraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Vi deler ikke regeringernes og Kommissionens triumferende udtalelser om det endelige kompromis om klimapakken. EU's forsøg på at stå i spidsen for den globale kamp mod klimaændringer er blevet udvandet under pres fra den industrielle lobby og konservative regeringer.

Det berømte "20/2020"-mål er et nødvendigt første skridt, men de fastsatte mål er ikke ambitiøse nok. Med den lethed, som de europæiske lande har ved at købe en stor andel af de forureningsenheder, der "svarer" til dem fra udviklingslandene, overføres den vestlige verdens historiske ansvar på kynisk vis til planetens fattigere beboere. Det kunne se ud til, at regeringerne grundlæggende ikke forstår, hvor kritisk situationen er.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre nedlægger ikke våbnene. Vi deler de bekymringer, som ngo'erne på miljøområdet nærer, og vil fortsat kræve mere ambitiøse mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner, for vigtig støtte til energiproduktion fra vedvarende kilder og for den bindende langsigtede plan for yderligere reduktioner af emissionerne efter København.

 
  
MPphoto
 
 

  Herbert Reul (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod det konsoliderede ændringsforslag, da Europa-Parlamentets rettigheder efter min mening som medlem af Europa-Parlamentet ikke er blevet overholdt. Parlamentet fik ikke på noget tidspunkt mulighed for at danne sig en mening. I stedet fik det praktisk talt valget mellem at acceptere eller forkaste Rådets kompromis. Dette er ikke i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure, der skal sikre lighed mellem de to lovgivende organer.

Jeg har også talrige forbehold over for kompromiset ud fra et indholdsmæssigt synspunkt. Det vil f.eks. føre til alvorlige markedsforvridninger i EU og pålægge forbrugerne uønskede byrder. På grund af den ubegrundede hast med at vedtage reformen blev der ikke længere taget hensyn til alternative ordninger, som kunne have nået de ønskede reduktioner. Den omstændighed, at de økonomiske konsekvenser for især forbrugernes købekraft overhovedet ikke var blevet undersøgt på tidspunktet for vedtagelsen, gør det blot endnu tydeligere, hvor uovervejet dette kompromis er. Størstedelen af Europa-Parlamentet bærer en del af ansvaret – herunder over for fremtidige generationer – for ikrafttrædelsen af dette kompromis.

Der fandtes alternativer. Disse ville have gjort det muligt at nå målene for reduktion med en brøkdel af de omkostninger, vi nu taler om. En politik som denne skader ikke blot økonomien, men også især EU's omdømme.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − Målet om at reducere emissionerne fra Europas kraftværker og dets tunge industri med mindst 20 % i 2020 bevares, og det bør hilses velkommen, at denne sats vil stige til 30 %, hvis der indgås en international aftale på FN's klimatopmøde i København i december 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg støtter fuldt ud bestræbelserne på at nedbringe bidraget til klimaændringerne, der sandsynligvis skyldes mennesket. Alligevel støttede vi ikke det kompromis om EU's emissionshandelsordning, der er blevet forhandlet. Lovgivning, der vedtages i stor hast, er uacceptabel og udemokratisk. Den meget hurtige lovgivningsprocedure og den omstændighed, at Rådets dokumenter først blev fremlagt for nogle få dage siden, har efter min mening betydet, at en professionel behandling af dokumenterne og dermed en ordentlig lovgivning blev umuliggjort. Dette er så meget desto mere uacceptabelt, fordi denne lovgivning pålægger den europæiske offentlighed en stor finansiel byrde. Det fremgår af adskillige undersøgelser, at klima- og energipakken koster omkring 70-100 mia. EUR, og der er fare for, at hele industrier flytter til andre dele af verden. Jeg kunne ikke godkende en pakke af dette omfang i en fast-track-procedure. Lovgivningsmæssige forslag så vigtige som dette skal udvikle sig via en velordnet procedure med flere behandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. (SV) Revisionen af emissionshandelsordningen er et skridt fremad i forhold til de nuværende regler. Emissionskvoter vil gradvist blive bortauktioneret til industrien i stedet for at blive uddelt gratis, som de gør i dag.

EU har derfor forpligtet sig til at tilpasse klimamålet fra 20 % til en reduktion på 30 % i 2020, hvis der opnås en klimaaftale i København næste år. Medlemsstaterne opfordres også til at anvende deres indtægter fra auktionering til klimabeskyttelsesforanstaltninger i Europa og andre steder.

Desværre lever kompromiset ikke op til det ambitionsniveau, som situationen kræver. I stedet for fuld auktionering af emissionskvoter fra begyndelsen vil auktionering blive indført i faser. Denne slækkelse nedbringer incitamentet til at udvikle nye teknologier med lavt CO2-udslip. Den nedbringer også den indtægt, der er vigtig, hvis EU skal kunne hjælpe udviklingslandene til at investere i "grøn teknologi", tilpasse sig til klimaændringerne og beskytte regnskovene.

Hvis op mod halvdelen af reduktionerne af emissionerne samtidig kan ske via reduktioner i tredjelande, vil emissionshandelsordningen have en begrænset virkning selv i perioden frem til 2020.

Til trods for disse mangler ville det have været utænkeligt at stemme nej. Jeg ønsker ikke at risikere at bringe hele direktivet i fare, da det indeholder mange positive aspekter sammenlignet med den aktuelle situation.

 
  
  

– Betænkning: Satu Hassi (A6-0411/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har besluttet at stemme imod dette kompromis om ansvarsdeling, da vi mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at ikke engang halvdelen af EU's reduktioner af emissionerne skal ske i EU. Vi mener, at det sender et helt forkert signal til resten af verden, der venter på, at EU skal tage føringen i klimatilpasningen, og vi er bekymrede over, at EU nu har undladt at indføre et klart incitament til at udvikle ny grøn teknologi. Vi mener, at denne teknologi er afgørende for beskæftigelsen og velfærden i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Denne betænkning vedrører indførelse af differentierede mål i EU 27 i perioden 2013-2020 for reduktion af drivhusgasemissioner i økonomiske sektorer uden for EU's emissionshandelsordning. Disse mål i medlemsstaterne ligger i størrelsesordenen +20 % til -20 % i forhold til emissionerne i 2005 for disse sektorer, hvor det irske mål er -20 %.

Samlet set udgør emissionshandelsordningen og byrdefordelingen 100 % af den reduktion af CO2-emissionerne, som hvert enkelt land skal realisere i 2020.

Irland glæder sig over inddragelsen af mere intensive foranstaltninger inden for CO2-opsamling og -lagring, særlig CO2-dræn i -20 %-scenariet, da vi er det eneste land i EU, som har flere stykker kvæg end mennesker, og sammen med en generøs omkostningseffektiv udligning af emissionshandelen mellem medlemsstaterne kan vi, selv om det vil blive svært, nå vores mål på 20 % mindre uden at indskrænke vores kvægbestande.

Nogle lande vil finde en udfordring i den ændrede lovgivning om emissionshandelsordningen, andre i byrdefordelingsmålene. Irland tilhører sidstnævnte kategori.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi er enige i behovet for at nedbringe drivhusgasemissionerne og med oprettelsen af en ordning med dette formål. Vi nærer dog alvorlig tvivl med hensyn til den foreslåede ordning, selv om det fastslås, at den bygger på "princippet om solidaritet og lighed mellem medlemsstaterne og behovet for en bæredygtig økonomisk vækst", hvorefter det understreges, at landene kun skal betale regningen via deres nationale budgetter – og ikke via fællesskabsbudgettet – afhængigt af de forskellige udviklingsstadier, de befinder sig i.

Ved at tillade overførsel af emissioner mellem medlemsstaterne via "handel" eller via "mellemhandlere", indføres der mekanismer, der vil øge de eksisterende forskelle i økonomisk styrke mellem medlemsstaterne til gavn for de største magter.

Endvidere vil en væsentlig del af indsatsen blive outsourcet til tredjelande, hvorved det internationale pres på de mindst udviklede lande for at opgive en del af deres suverænitet i bytte for (pseudo-) støtte ved at åbne deres økonomier for investeringer fra fællesskabsvirksomheder øges. Alle disse foranstaltninger har til formål at udøve pres for at opnå en international aftale, der i en situation med alvorlig økonomisk krise vil forstærke det kapitalistiske syn på miljøspørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Når man husker på EU's indsats mod klimaændringer i en fremtidig international aftale, som skal træde i stedet for Kyotoprotokollen, er det vigtigt, at EU sender et klart signal til verden og effektivt arbejder på at nedbringe sine drivhusgasemissioner.

Kommissionens forslag om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 10 % i 2020 i forhold til niveauet i 2005 for sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelsordning, er derfor yderst vigtigt.

De mål, der er fastsat for hver enkelt medlemsstat, hvor det vigtigste kriterium er BNP pr. indbygger, er efter min mening retfærdige.

Det kompromis, der er indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet, er, selv om det ikke er ideelt (f.eks. tillader det en overdreven brug af fleksibilitetsmekanismer) efter min mening generelt afbalanceret, og det er grunden til, at jeg stemte for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Hassi-betænkningen. Bestemmelser, der tillader medlemsstaterne at outsource 80 % af emissionsreduktionerne, vil give de rige lande mulighed for at fortsætte med ikkebæredygtige praksis på bekostning af fattigere udviklingslande. Det er ikke en situation, som EU bør fremme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte modvilligt imod betænkningen. Ordføreren har medtaget en række vigtige faktorer. Der henvises nu til et bindende mål på 30 % for reduktion af drivhusgasserne i lovteksten. Ifølge videnskaben er det det minimum, der er nødvendigt i 2020. Finansiering af reduktionen af drivhusgasemissionerne i udviklingslandene svarer til, at vi arbejder i retning af et mål om, at klodens gennemsnitstemperatur kun må stige 2 grader. Lad os håbe, at disse lande rent faktisk ser nogle rigtige penge og ikke blot pæne løfter. Vi har nu en frist for indførelse af et maritimt emissionsreduktionsmål, og mange andre små, men positive skridt. For mig var det dog umuligt at stemme for 80 % CDM-kredit, som medlemsstaterne kan anvende i tredjelande frem for at fokusere på reduktioner inden for deres egne grænser. Den afstemningsprocedure, der blev anvendt i dag, betød, at dette bestemte forslag ikke kunne afprøves i Parlamentet som helhed. Vores nationale regeringer er sluppet let og lægger endnu en gang byrden over på tredjelande, som skal udføre vores arbejde. Det kan jeg ikke støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE), skriftlig.(EL) PASOK-gruppen støtter bl.a. indholdet af ændringsforslag 44 og vil stemme imod det separate ændringsforslag 7 for at sikre, at mindst 50 % af emissionsreduktionerne opnås som følge af en indsats i EU. EU må forblive en troværdig partner i opløbet til de globale forhandlinger uden at lægge byrden i forbindelse med reduktion af emissionerne over på udviklingslandene.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori fastsættes bindende mål for medlemsstaternes reduktion af drivhusgasemissionerne inden for områder af økonomien, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, og som udgør reelle fremskridt for en detaljeret ordning. Målet på 10 % for sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af BNP pr. indbygger. Dette vil muliggøre en retfærdig fordeling af byrden og sikre, at de fattigere lande kan fortsætte deres kraftige vækst. Jeg støtter denne betænkning, hvormed der indføres et langsigtet mål for den samlede emissionsreduktion på mindst 50 % og på 60 % i 2050 sammenlignet med niveauerne i 1990, fordi både de kortsigtede og de langsigtede mål dermed håndteres i overensstemmelse med Clean Air målene. Betænkningen omfatter en yderligere "forpligtelse til reduktion af eksterne emissioner", som vil yde finansiel støtte til udviklingslandene til reduktion af deres emissioner, så ingen lande lades tilbage, og udviklingslandene modtager den finansielle støtte, de har behov for, for at den globale indsats mod klimaændringer kan blive så effektiv som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. (RO) Jeg har helt fra starten støttet forslaget om automatisk at gå fra målet på 20 % til 30 %, såfremt der underskrives en international aftale. Sidste uges forhandlinger har dog resulteret i et kompromis, hvorfor metoden til at skifte til dette niveau skal baseres på en ny procedure.

Beslutningen blev truffet som en forsigtighedsforanstaltning for at tage højde for muligheden for en stigning i prisen på kulstof i fremtiden. Jeg glæder mig dog over, at målet på 30 % vil forblive et prioriteret mål for at undgå en gennemsnitlig temperaturstigning på mere end 2 ºC, som det blev anført på Det Europæiske Råds møde i marts 2007. En international aftale indebærer en global indsats for at bekæmpe og tilpasse sig til klimaændringerne, og den finansielle støtte, der ydes til udviklingslandene, vil fungere som et incitament for dem til at blive involveret i bestræbelserne på at nedbringe drivhusgasemissionerne.

For at bevare EU's troværdighed i forhold til udviklingslandene må EU sikre, at finansieringen af CDM-projekter vil opretholde en bæredygtig udvikling i disse lande, og at en del af indtægterne fra auktionering af emissionskvoter bruges til at støtte dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Selv om jeg har stemt imod kompromiset, betyder det ikke på nogen måde, at min påskyndelse af det arbejde, som fru Hassi har udført i denne henseende, bliver mindre. Da aftalen gør det muligt at gennemføre næsten 80 % af indsatsen i tredjelande, finder jeg den dog uacceptabel.

En hurtig udregning fortæller mig, at Belgien vil være i stand til at gennemføre mellem 50 og 60 % af den krævede indsats uden for EU. Dette omfatter vigtige sektorer, herunder bygninger og transport. Det er økonomisk absurd at investere mange millioner euro i udlandet med CDM-mekanismen, hvis det stadig er nødvendigt, at vores eget land udfolder en betydelig indsats for at isolere bygninger ordentligt eller udforme en transportpolitik, der fokuserer på mobilitet med lave CO2-udledninger. Desuden er der overhovedet ingen garanti for, at de projekter, der investeres i udlandet, er af høj kvalitet.

Ydermere er der ingen vished for, at investeringerne via CDM virkelig vil gøre en forskel. Det er også uetisk at købe de nemmeste løsninger i tredjelande. Dette er en form for neokolonialisme, der kompromitterer disse tredjelandes stilling, da de vil skulle gøre en ekstra og dyrere indsats på et senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. (SV) Jeg har valgt at undlade at stemme om direktivet om byrdefordeling. Hovedårsagen hertil er, at det sender de forkerte signaler til resten af verden, hvis EU kan gennemføre omkring 70 % af sine emissionsreduktioner frem til 2020 i lande uden for EU.

Der er behov for en større indsats for at hjælpe udviklingslandene til at investere i teknologier med lavt CO2-udslip. Denne støtte bør dog ikke primært være et alternativ til reduktioner på egen grund, men bør snarere ydes som supplement til sådanne reduktioner. Vi har ikke råd til, og vi har heller ikke tid til at vælge, om vi skal have en chance for at forhindre farlige klimaændringer.

Det virker imod hensigten at udskyde den nødvendige tilpasning på egen grund til efter 2020. Vi må starte nu, hvis vi skal have en chance for at nå i nærheden af nul emissioner i 2050. Industrien har behov for stærke incitamenter til at foretage de nødvendige tilpasninger med hensyn til energi, transport, byggeri, industriproduktion osv.

Forslaget om de sektorer, der ikke er kvotebelagt, er alt for svagt i denne henseende. Jeg har derfor valgt at undlade at stemme om denne del af pakken. En nejstemme ville have bragt hele pakken i fare, og det var en risiko, jeg ikke ønskede at løbe. Ellers indeholder direktivet en række positive tiltag i forhold til status quo. Det er først og fremmest den første lovgivning i verden, der fastsætter bindende reduktioner for alle sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen.

 
  
  

– Betænkning: Chris Davies (A6-0414/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) "Klima- og energipakken" omfatter også et forslag til direktiv om kulstofopsamling og -lagring. Formålet med geologisk lagring er at finde et alternativ til frigivelse af CO2 i atmosfæren ved at lagre det permanent under jorden.

Kommissionen foreslår, at alle nye kraftværker, når de bygges, skal kunne udstyres med faciliteter til kulstofopsamling. Denne teknologi kan til trods for, at den giver anledning til debat, bidrage til at nå frem til negative emissioner og dermed supplere vedvarende energi. Ordføreren mener dog, at brugen af denne teknologi til at håndtere problemet med kul, der tegner sig for 24 % af CO2-emissionerne i Europa, bør prioriteres.

Selv om vi stillede os tvivlende med hensyn til visse ændringsforslag, der er teknisk kontroversielle, stemte vi for Europa-Parlamentets holdning. Vi betragter dog denne holdning som overdrevet restriktiv, særlig med hensyn til medlemsstaternes uafhængighed især på et område, hvor videnskabelig og teknisk viden stadig er ret begrænset. Vi beklager, at der ikke er blevet lagt tilstrækkelig vægt på den enorme forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats, der stadig er nødvendig. Derfor er de anbefalede tidsfrister alt for ambitiøse, medmindre der vedtages en meget stor offentlig støtte inden for nogle få år.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Som en metode til at afbøde klimaændringerne i EU er kulstofopsamling og -lagring meget lovende. Den bør dog ikke bruges som en undskyldning for at slække på og mindske indsatsen for at gøre den europæiske elektricitetsproduktion renere.

Davies-betænkningen er meget afbalanceret, og det kompromis, der er indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet, lever fuldt ud op til EU's behov.

Gennemførelsen af 12 demonstrationsprojekter er særlig vigtig. Resultaterne heraf på mellemlang sigt vil hjælpe EU til at indføre denne teknologi på en mere økonomisk og miljøvenlig måde.

På grund af den megen tvivl, der stadig hersker, særlig usikkerheden omkring eksistensen af passende lagringssteder i alle medlemsstaterne, anser jeg muligheden for revision af spørgsmålet om eksport af CO2 til tredjelande (artikel 35a, stk. 2) og undladelse af at tvinge de økonomiske operatører til at anvende CCS-teknologi (artikel 32) for at være meget positiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − Jeg stemte for Davies-betænkningen om lagring af kuldioxid. CO2-opsamling og -lagring er en ny teknologi, og yderligere forskning er vigtig for en evaluering af dens potentiale i forbindelse med bekæmpelse af global opvarmning. Forslaget til direktiv danner et solidt retsgrundlag, som denne teknologi kan bygges på, og jeg anser Skotland for at have en vigtig rolle at spille i udviklingen af denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som vil medføre en høj grad af sikkerhed for menneskers sundhed og miljøet. Med direktivet om CO2-opsamling og -lagring indføres en retlig ramme for anvendelse af den nye teknologi, herunder vigtige sikkerhedskrav. Dette er vigtigt ikke blot for at beskytte miljøet, men også for at give investorerne retssikkerhed i forbindelse med udviklingen af nye projekter.

Det er dog vigtigt, at denne betænkning ikke foranlediger os til at afvige fra det vigtigste mål, nemlig yderligere udbredelse af vedvarende energikilder og forbedring af energieffektiviteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Fremme af nye teknologier til lagring af kuldioxid, der bidrager til klimaændringer, må ikke ske på bekostning af veletablerede teknologier, der har vist sig at fungere. For eksempel absorberer intakte moser kuldioxid, metan og kvælstofilte, mens tørvegravning og dræning af moser gør dem til kraftige kilder til drivhusgasemissioner. Afbrænding af tropiske regnskove for at skaffe biobrændstoffer tipper også klimabalancen i den forkerte retning.

Vi bør drage den konklusion af biobrændstofeventyret, at gode intentioner alt for let kan blive mål i sig selv. De nye teknologier er langt fra modne, og konsekvenserne er uforudsigelige. Derfor undlod jeg at stemme ved dagens afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Eluned Morgan (PSE), skriftlig. (EN) Medtagelsen i denne betænkning af en fond på 9 mia. EUR til at gøre kulfyrede kraftværker renere gennem udvikling af CO2-opsamling og -lagring vil frembyde spændende muligheder for den walisiske kulindustri. Vi må gribe denne chance for at gøre Wales førende inden for denne nye teknologi og udnytte potentialet på et lukrativt eksportmarked. Det er meget vigtigt, at Europa tager teten på dette område, da det er af afgørende betydning, at der findes en løsning på problemet med kul, særlig når kulproduktionen forventes at stige med 60 % på globalt plan i de kommende 20 år.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. (RO) Fremme af teknologier, der anvendes til opsamling og geologisk lagring af kuldioxid, vil bidrage til at diversificere en effektiv energiforsyning og støtte kampen mod klimaændringer. Hvis vi skal opnå en reduktion på 50 % i CO2-emissionerne i 2050, er det ikke tilstrækkeligt at udnytte energien fra vedvarende energikilder uden også at overveje projekter inden for CO2-opsamling og -lagring.

Dette vil indebære en udfordring for EU på grund af de øgede omkostninger til kapitaludgifter i forbindelse med udstyr til opsamling og lagring, der dog vil falde, når dette udstyr anvendes i stor stil. Derfor er disse demonstrationsprojekter ikke obligatoriske, da de i vid ustrækning afhænger af prisen på kulstof og teknologi. EU har imidlertid taget et vigtigt skridt i retning af at finde alternative løsninger, der vil bidrage til at nedbringe drivhusgasniveauet. Gennemførelsen af disse fremtidige projekter vil også tilskynde andre lande uden for EU til at anvende disse teknologier.

 
  
  

– Betænkning: Dorette Corbey (A6-0496/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. (EN) En af de reneste transportmetoder er transport ad vandvejen. Betænkningen vedrører fartøjer til sejlads ad indre vandveje, men jeg mener ikke, at denne transportform kan adskilles fra det større billede, som udgøres af søtransport. De to former for transport ad vandvejen er transport ad indre vandveje og søtransport, og begge er energieffektive.

Transport af en vare ad vandvejen frembringer omkring 1 % af den CO2, der ville blive produceret, hvis den samme vare skulle transporteres den samme afstand med fly.

Vi må være forsigtige med at vedtage regler, der berører denne transportform. Vi må ikke overbelaste industrien i tilknytning til shipping og både og pramme til transport ad indre vandveje, da slutresultatet kan vise sig at være det modsatte af hensigten. Hvis transport ad vandveje og søtransport skulle blive ukonkurrencedygtig, kan handelen meget vel blive dirigeret i retning af andre transportformer. Alle andre transportformer efterlader et større kulstoffodaftryk. I sidste ende ville vi i stedet for at nedbringe drivhusgasemissionerne have indført en række regler og bestemmelser, der i sidste ende ikke vil svare til det generelle mål med vores forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Dorette Corbeys betænkning om nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer til vejtransport og indlandstransport, da jeg mener, at en forbedring af luftkvaliteten og nedbringelse af emissionerne af drivhusgasser er to vigtige aspekter i tilknytning til håndtering af klimaændringer og nedbringelse af sundhedsrisici.

Jeg mener, at der er vigtigt, at vedtage dette direktiv, og det vil bidrage til at nedbringe CO2 inden for transportsektoren, særlig ved at fremme udviklingen af rene teknologier og fastsættelsen af specifikke krav for CO2-emissioner fra produktionsprocesserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Målet med denne betænkning, der udgør en del af "klima- og energipakken", er at forbedre luftkvaliteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer ved at nedbringe emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer inden for transportsektoren. Hidtil har direktivet kun reguleret brændstofkvaliteten. Med det fremsatte ændringsforslag indføres imidlertid obligatoriske reduktioner i drivhusgasserne som følge af brug af brændstoffer.

Generelt har ordføreren udført et vigtigt arbejde og har udarbejdet ændringsforslag, som vi betragter som positive, og som generelt er korrekte og behørigt begrundede og sigter mod at sikre en maksimal effektivitet og lige konkurrencevilkår med ambitiøse, men rimelige mål. Derudover er det vigtigt, at direktivet er neutralt i teknologisk henseende, da det ikke specifikt bør fremme brugen af et bestemt brændstof eller en bestemt teknologi.

Derfor stemte vi for.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Denne betænkning er meget vigtig, fordi den i et enkelt dokument for det første sigter mod at forbedre luftkvaliteten ved at nedbringe luftforureningen, særlig emissionerne af yderst giftige og forurenende stoffer, og for det andet bidrager til bekæmpelse af klimaændringer ved at nedbringe emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer inden for transportsektoren.

Det er første gang, der anvendes mål for reduktion på et bestemt produkt (brændstof) baseret på en livscyklusanalyse (udvinding, produktion, transport, distribution og slutbrug), hvilket er et udtryk for dette direktivs betydning.

Jeg er tilfreds med den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet, og vil gerne understrege den omstændighed, at bæredygtighed garanteres i forbindelse med produktion og anvendelse af biobrændstoffer, hvilket er vigtigt for direktivets gennemførlighed.

Direktivet om brændstofkvalitet vil blive et afgørende redskab i bekæmpelsen af klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for Corbey-betænkningen. Europa skal spille en afgørende rolle i den globale reduktion af emissioner af drivhusgasser, og gennemførelsen af bindende forpligtelser for brændstofleverandørerne vil udgøre en vigtig del af disse reduktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Erika Mann (PSE), skriftlig. (EN) I denne stemmeforklaring vil jeg gerne lykønske ordføreren for direktivet om brændstofkvalitet, Dorette Corbey. Hun har haft held til at få indarbejdet mange af Parlamentet krav i det endelige kompromis.

EU skal basere sine politikker og bestemmelser på et solidt videnskabeligt grundlag – et krav til både EU-lovgivningen og EU's handelsforpligtelser. Som medlem af Udvalget om International Handel hører jeg ofte fra handelspartnere, når EU ser ud til at lovgive via tilfældige eller politiske processer frem for på grundlag af videnskabelige konklusioner.

Jeg var derfor glad for, at direktivet om brændstofkvalitet ikke omfattede et tidligere forslag om at forbyde brændstoftilsætningsstoffet MMT. Det ændrede direktiv indeholder bestemmelser om fortsat brug af MMT i erkendelse af de videnskabelige konklusioner, som de største handelspartnere, herunder USA og Canada, er nået frem til. Det er vigtigt, at det i det ændrede direktiv også kræves, at EU skal gennemføre en videnskabelig undersøgelse. Jeg er af den stærke overbevisning, at begrænsninger af MMT i EU-lovgivningen og i international ret skal baseres på videnskab.

Da andre lande ofte baserer deres brændstofstandarder på dem, der udvikles i Europa, er det vigtigt, at EU sikrer, at dets brændstofbestemmelser er kraftigt underbygget af videnskabelige beviser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) I vores bestræbelser på at nedbringe emissionerne af drivhusgasser støtter vi køb af tropiske biobrændstoffer. Dermed opfylder vi kun overfladisk set vores forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen, og i realiteten forværrer vi problemet. I betragtning af, at 46 % af CO2 i verden ifølge undersøgelser absorberes af tropiske skove, og 25 % af de samlede kulstofemissioner stammer fra skovrydning, er EU's beregninger helt forkerte.

I hele debatten om CO2-emissioner har vi tabt det overordnede billede af syne, da der også må tages højde for emissioner af drivhusgasser fra f.eks. træafbrænding. Derudover ser det ikke ud til, at det endnu er helt klarlagt, hvorvidt motorer er egnede til brugen af biobrændstoffer. Hele ordningen er halvhjertet, og det er grunden til, at jeg undlod at stemme om denne betænkning.

 
  
  

– Betænkning: Guido Sacconi (A6-0419/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi er kritiske over for forslaget om præstationsnormer for personbilers emissioner. Vi havde gerne set et mere ambitiøst forslag med strengere bøder, en kortere indkøringstid og et mere klart fastsat langtidsmål. Vi er også kritiske over for den omstændighed, at etanolrabatten er blevet så lille, at den næppe fungerer som et incitament til investering, til trods for at etanol bidrager til at nedbringe emissionerne.

Vi har dog valgt at stemme for forslaget som helhed, da vi mener, at det ville resultere i en endnu senere indførelse af miljøbestemmelser for bilindustrien, hvis forslaget forkastes.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Marie Beaupuy (ALDE), skriftlig. (FR) Med hensyn til Sacconi-betænkningen om præstationsnormer for nye personbilers emissioner stemte jeg imod det fremlagte forslag for offentligt at give udtryk for min beklagelse over, at vi ikke er nået frem til en aftale, der er mere gunstig for miljøet. Alligevel kunne jeg godt tænke mig, at den positive stemme fra flertallet af medlemmerne sætter os i stand til hurtigt at gennemføre en række løsninger og i de kommende år styrer os i retning af beslutninger, der forener vores planets behov og vores økonomi, særlig under hensyntagen til situationen inden for bilindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Det foreslåede kompromis er ikke tilfredsstillende.

Jeg er ked af, at målet for nedbringelse af bilers CO2-emissioner ligger under de standarder, som Parlamentet ønskede. Ydermere er dette mål underlagt en konsekvensvurdering. Disse to afgørelser går ikke i den rigtige retning. Tværtimod har vi behov for stramme emissionsstandarder på lang og kort sigt, og disse standarder skal være uforanderlige.

Desuden vil det specifikke mål for producenternes nedsættelse af emissionerne straffe dem, der allerede har de bedste standarder. Sanktionsordningen i tilfælde af manglende opfyldelse af disse mål er ugunstig for dem, der har udviklet mere miljøvenlige biler. Paradokset ved denne lovgivning er, at den straffer dem, der forurener mest, mindst. Den burde rent faktisk have anerkendt og støttet de bestræbelser, som dem med de bedste standarder udøver.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for hr. Sacconis betænkning om præstationsnormer for nye personbilers emissioner. Når man husker på, at vejtransport tegner sig for 12 % af alle CO2-emissioner i EU, mener jeg, at denne forordning, selv om den ikke udgør en del af "klima- og energipakken", er afgørende for at sikre, at EU opfylder målet om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % i 2020.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med den afgørende rolle, han har spillet i forhandlingerne med Rådet og Europa-Kommissionen. Disse forhandlinger har resulteret i en stærk og afbalanceret aftale, der vil være til gavn for bilindustrien og forbrugerne og især vil beskytte miljøet. Dette er derfor en ambitiøs, men fleksibel model, idet den forsøger at opfylde målene for nedbringelse af forurenende emissioner samtidig med, at virksomheder inden for bilsektoren får mulighed for at tilpasse sig gradvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. (FR) Jeg undlod at stemme om betænkningen om "CO2 fra personbiler", da jeg føler, at den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den indvirkning, som bilparken har på klimaændringerne.

Der burde have været fastsat mere ambitiøse mål som dem, der er vedtaget i Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Disse mål kunne ikke have negative virkninger på den europæiske bilindustri.

De dårlige salgstal for bilsektoren, der er blevet registreret i år, hænger først og fremmest sammen med franskmændenes og de europæiske borgeres købekraft, men helt sikkert ikke med en lovgivning, der for den sags skyld ikke længere er i kraft.

Vi må desuden ikke glemme, at nogle bøder vil blive betalt tilbage til bilvirksomhederne for at hjælpe dem med at finansiere deres forskningsprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Vejtransportsektoren er den næststørste kilde til drivhusgasemissioner i EU og endnu vigtigere en sektor, hvor emissionerne fortsætter med at stige. De væsentlige fremskridt, der er gjort takket være bilteknologi, har ikke været tilstrækkelige til at udligne virkningen af stigningen i trafikmængden og bilstørrelserne.

Forslaget til forordning hænger sammen med EU's ånd og mål, særlig med hensyn til nedbringelse af drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i 2020.

Den omstændighed, at forslaget indeholder bestemmelser om en byrdefordeling, hvor der fastsættes et bestemt mål for hver enkelt fabrikant, er efter min mening eksemplarisk.

Jeg anser også de sanktioner, der vil blive pålagt fabrikanter, som ikke opfylder målene, for at være af grundlæggende betydning.

Generelt og i lyset af den aktuelle situation er den aftale, man er nået frem til, positiv for EU. Med hensyn til realisering af de mål, EU har fastsat for sig selv for at bekæmpe klimaændringer, vil denne forordning helt sikkert bidrage hertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for Sacconi-betænkningen om CO2-emissioner fra nye biler. Selv om kompromiset ikke går så langt som det ideelt set kunne, fastsættes der dog alligevel vigtige mål for bilfabrikanterne, og det vil spille en rolle i bekæmpelsen af den globale opvarmning.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE), skriftlig.(EL) PASOK-gruppen støtter bl.a. indholdet i ændringsforslag 50 for at sikre, at det langsigtede mål på 95 g CO2/km vil være bindende fra 2020. Den vil stemme imod det separate nominelle ændringsforslag 2, da målet om nedbringelse af emissionerne fra personbiler skal nås direkte til gavn for folkesundheden og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg ønsker at afgive følgende stemmeforklaring på vegne af medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Tysklands Kristelig-Demokratiske Union (CDU) i Baden-Württemberg. Vi stemte for forslaget til forordning, selv om vi har stærke forbehold. På den ene side er det korrekt at tilskynde bilindustrien kraftigt til at nedbringe CO2-emissionerne, og det er grunden til, at vi stemte for forslaget. På den anden side ønsker vi at benytte denne lejlighed til at gøre vores forbehold klare, og de fremgår af følgende tre punkter:

1. De foreslåede metoder til nedbringelse stiller ikke ens krav til alle europæiske fabrikanter, men rammer især fabrikanter af store biler, som også er innovative. Dette rammer tyske fabrikanter hårdere end andre fabrikanter i EU.

2. Der er stadig ikke gennemført nogen konsekvensvurdering. Det første udkast, hvori der blev fastsat en 80 % (i modsætning til 60 %) hældning for grænseværdikurven, er blevet trukket tilbage.

3. Bøderne er fastsat tilfældigt, særlig i fase 4. Dette vil føre til to forskellige prisniveauer for CO2, nemlig den markedspris, der anvendes på børsmarkedet, og en pris, der fastsættes vilkårligt for bilindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne forordning, der udgør en central del af EU's klimaændringspakke, og hvori fastsættes for første gang retlige krav for fabrikanter om at nedbringe CO2-emissionerne fra alle biler, der sælges i EU (uanset, hvor de er fremstillet). Den gennemsnitlige nye bilpark bør opnå CO2-emissioner på 120 g CO2/km fra 2012. Målet er fordelt på en nedbringelse til 130 g CO2/km ved hjælp af forbedringer i motorteknologien, og yderligere 10 g skal komme fra "økoinnovationer" såsom ny udformning af aircondition. Forordningen er fleksibel, idet der fastsættes mål for en fabrikant på grundlag af gennemsnittet for dennes bilpark, hvilket betyder, at fabrikanterne kan modregne en mere forurenende bil med en mindre forurenende bil.

 
  
MPphoto
 
 

  Eluned Morgan (PSE), skriftlig. (EN) CO2 fra transport udgør 21 % af vores CO2-emissioner. Det er derfor afgørende vigtigt, at der fastsættes ambitiøse mål for bilindustrien, når det skal sikres, at bilindustrien lever op til sit frivillige mål, som den tidligere ikke har nået. Ved at fastsætte høje standarder for Europas potentielt 500 mio. forbrugere skal vi også fastsætte globale standarder, som verden kan følge. Med overkapacitet inden for den globale bilindustri er det absolut påkrævet, at Europa tager føringen inden for produktion af grønne biler, som det er sandsynligt, at forbrugerne vil vende sig imod i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Niebler (PPE-DE), skriftlig. (DE) Bilindustrien har været særlig hårdt ramt af den aktuelle økonomiske krise. De fleste tyske bilfabrikker sendte allerede så tidligt som i starten af december arbejdstagerne på tvungen juleferie.

Den forordning, der er vedtaget i dag, vil yderligere udsætte den tyske og især den bayerske bilindustri for en hård udholdenhedsprøve, som vil kræve en ihærdig indsats.

Vi glæder os derfor over, at industrien er blevet indrømmet vidtrækkende overgangsbestemmelser i forbindelse med realisering af de aftalte mål for reduktion.

For eksempel skal kravene indfases. Indledningsvis skal blot 65 % af de nye biler, der registreres i EU i 2012, opfylde det fastsatte mål om en gennemsnitlig øvre grænse på 120 g CO2 pr. kilometer. I 2015 skal alle nye biler opfylde målet. I starten indrømmes der desuden en rabat på op til 7 gram for "økoinnovationer" som f.eks. soltage og økonomiske airconditionsystemer.

Vi beklager dog, at betænkningen sender det forkerte budskab med sine bøder for overskridelse af målværdierne, da en overskridelse på 4 gram eller mere medfører en sanktion på 95 EUR pr. gram. Sammenlignet med de priser på CO2, der er gældende under emissionshandelsordningen, er byrden på bilindustrien således unødvendig og overdreven stor.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. – (GA) Jeg har indgivet en udtalelse om dette spørgsmål til Transportudvalget. Udvalget var så splittet, at vi ikke kunne acceptere nogen tekst.

Jeg følte, at størstedelen af Kommissionens tekst var retfærdig og realistisk, selv om et meget vigtigt aspekt manglede, nemlig medtagelse af et mål på mellemlang og lang sigt i lovgivningen.

Jeg forstår helt sikkert, at spørgsmålet om arbejdspladser giver anledning til bekymring, men vi må være ambitiøse. Vi har pligt til at beskytte vores klode for fremtidige generationer, og for at gøre dette må vi være parate til at træffe vanskelige beslutninger.

Og disse "grønne" mål er ikke urealistiske. Det er for nylig blevet klart påvist, at det er nødvendigt at gennemføre nogle reformer inden for bilsektoren. Den miljøreform, der skal gennemføres på grundlag af en ambitiøs lovgivning, er ikke blot vores pligt, den er også en mulighed. En mulighed for at øge støtten til forskning og udvikling inden for bilsektoren og for at skabe arbejdspladser og starte en ny æra inden for denne sektor. Bæredygtig udvikling er ikke blot til gavn for planeten. Den kan helt klart også være til gavn for økonomien.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. (RO) Emissionerne fra personbiler og deres negative virkning på miljøet må ikke overses i EU's bestræbelser på at bekæmpe virkningerne af klimaændringer. Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om, at den nye bilparks gennemsnitlige emissioner i 2020 ikke må overstige 95 g CO2/km. I øjeblikket har bilindustrien påtaget sig at nedbringe CO2-emissionerne til 140 g/km i 2008 som en del af en frivillig aftale underskrevet i 1998. I lyset af dette måls frivillige karakter har bestræbelserne på at nedbringe emissionerne været små og niveauet på 186 g/km i 1995 er faldet til blot 163 g/km i 2004.

Med den nye forordning indføres en obligatorisk ordning for nedbringelse af CO2-emissionerne, herunder et system med sanktioner for dem, der ikke lever op til dette mål, sammen med incitamenter til at udvikle innovative teknologier. I 2014 vil 80 % af bilparken leve op til standarderne, mens sanktionerne for hvert gram over grænsen vil være 95 EUR efter 2019. Det endelige kompromis sikrer en balance mellem forbrugernes behov, miljøbeskyttelse og en bæredygtig industripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Jeg stemte imod kompromiset i Sacconi-betænkningen om CO2-emissioner fra biler. Det er et skandaløst dokument, hvor bilfabrikanterne endnu en gang undslipper pligten til at fremstille biler, der sluger mindre energi og forurener mindre. Dette dokument har været undervejs i mere end 10 år. Oprindeligt købte bilindustrien sig tid ved at indgå en frivillig aftale, som ikke er blevet overholdt. Dagens aftale køber den endnu en gang tid. Bøderne er foragteligt lave.

Der er fastsat en standard på 95 g CO2-emissioner/km, som skal gælde fra 1. januar 2020. I 1996 accepterede industrien en maksimal emission på 140 g i 2008. Hvad er realiteterne? Vi har nu en gennemsnitlig emission på 162 g.

Sandheden er, at kortsigtet tænkning altid vinder. Vi foretrækker at betale store beløb til korrupte eller ikkedemokratiske regimer frem for at investere i grøn innovativ teknologi. Argumentet om, at vi er tvunget hertil af den økonomiske krise, er en vildfarelse. Bilindustrien har kun en fremtid, hvis den vælger energieffektive og ikkeforurenende biler. Hvis den er i problemer nu, har den kun sig selv at takke for de forkerte og kortsigtede valg, den tidligere har foretaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for hr. Sacconis betænkning om præstationsnormer for nye personbilers emissioner.

Vejtransportsektoren er ansvarlig for omkring 70 % af drivhusgasemissionerne fra transportsektoren generelt. Dette gælder navnlig i byområder, hvor trafikpropper forårsager luftforurening i store byområder. Det er derfor vigtigt, at præstationsnormerne for nye personbilers emissioner forbedres. I det kompromis, der er indgået, fastsættes ambitiøse mål for bilfabrikanterne, men de får også den nødvendige tid til at tilpasse deres produktionslinjer til de nye krav. Den bonusordning, der indføres for grønne biler, vil være et incitament for såvel fabrikanter som forbrugere. Klimaændringerne vil bidrage til at ændre forbrugerpræferencer og også til at genskabe efterspørgslen efter biler.

Bevarelse af arbejdspladser og skabelse af forudsætningerne for økonomisk udvikling er en absolut nødvendighed, særlig i den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Bilfremstillingsindustriens betydning anerkendes også i de specifikke foranstaltninger, der indgår i den europæiske økonomiske genopretningsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for til trods for stærke forbehold. På den ene side er det korrekt at opfordre bilindustrien kraftigt til at foretage CO2-reduktioner. På den anden side ønsker vi at give udtryk for stærke forbehold (se især punkt 3). 1. Forslaget stiller ikke ens krav til alle europæiske fabrikanter, men rammer især fabrikanter af store biler, som også er innovative. Dette berører især de tyske fabrikanter. 2. Der er ikke gennemført nogen konsekvensvurdering. I det første udkast, hvori der blev fastsat en 80 % (i modsætning til 60 %) hældning for grænseværdikurven, er blevet trukket tilbage. 3. Bøderne er fastsat tilfældigt, særlig i fase 4. Dette vil føre til to forskellige prisniveauer for CO2, nemlig den markedspris, der anvendes på børsmarkedet, og en pris, der fastsættes vilkårligt for bilindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for den ændrede lovgivning, både for forslaget om at nedbringe CO2-emissionerne fra biler og for hele klimaændringspakken. Dette er et vigtigt skridt for at sikre, at EU opfylder sit mål om at nedbringe emissionerne med 20 % i 2020, og sender et stærkt budskab til resten af verden forud for næste års forhandlinger i København om, at EU mener det alvorligt.

Vi har allerede den teknologi, der skal hjælpe os til at opfylde disse mål, og der kan ikke gives noget bedre eksempel herpå end det avancerede arbejde, der udføres af Loughborough University i min egen valgkreds, som er verdenskendt for dets udvikling af grønne teknologier og for nylig har afsløret et nyt brintoptankningsanlæg, et af blot to i Det Forenede Kongerige.

 
  
  

- Betænkninger: Claude Turmes (A6-0369/2008), Avril Doyle (A6-0406/2008), Satu Hassi (A6-0411/2008), Chris Davies (A6-0414/2008), Dorette Corbey (A6-0496/2007) og Guido Sacconi (A6-0419/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. (EN) Sinn Féin prioriterer bekæmpelse af klimaændringer meget højt. Vi anerkender fuldt ud de dybtgående ændringer, der er nødvendige for at skabe et samfund og en økonomi, der vil være miljømæssig bæredygtig. Derfor støtter vi foranstaltninger på lokalt og nationalt plan, på EU-plan og på globalt plan via FN's klimaforhandlinger om fastsættelse af bindende mål for CO2-reduktioner.

Vi stemte navnlig for Doyle-betænkningen om emissionshandelsordningen, da resultatet sikrer en forbedring af EU's nuværende emissionshandelsordning, uanset at der er nogle alvorlige vanskeligheder forbundet med selve ordningen.

Vi er kede af, at de fleste reduktioner, der skal gennemføres for at nå EU's mål, rent faktisk kan foretages uden for EU, som det fremgår af Hassi-betænkningen. Vi undlod at stemme om denne.

Med hensyn til Davies-betænkningen om CO2-opsamling og -lagring stemte vi uanset vores klare præference for vedvarende energi for denne betænkning, da den indeholder vigtige foranstaltninger inden for sikkerhed, finansiel sikkerhed og ansvar. Vi havde også gerne set en præstationsnorm for emissioner. Denne betænkning indeholder dog bestemmelser om undersøgelse af muligheden.

Vi stemte imod Sacconi-betækningen om biler, da aftalen i alvorlig grad svækker Kommissionens forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for "klima- og energipakken", der omfatter Doyle-, Hassi-, Turmes- og Davies-betænkningerne, da jeg mener, at den aftale, der er indgået mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen, er en afbalanceret aftale, der forener beskyttelse af miljøet og industriens legitime interesser.

Det var vigtigt at nå frem til en aftale ved førstebehandlingen, med andre ord i tide til, at EU kan fremlægge et troværdigt forslag på konferencen i København i 2009, så vi kan nå frem til en international aftale og fortsat opretholde vores førende stilling i kampen mod klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Neena Gill (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for klimaændringspakken, fordi jeg mener, at verden befinder sig på et kritisk punkt. Vi står over for en hidtil uset udfordring for vores levevis. Men kun ved at arbejde sammen kan medlemsstaterne have en betydning. Det er på tidspunkter som dette, at EU må leve op til sit ansvar og optræde som en leder på verdensplan.

Og det har det gjort. Intet andet land og ingen anden sammenslutning af lande har fastsat en juridisk bindende proces med denne pakkes omfang og potentiale.

De grønne medlemmer af Parlamentet har fremført, at pakken er blevet udvandet. Men de er urealistiske. Der hersker ingen tvivl om ordningens miljøeffektivitet. I stedet har vi fundet frem til en brugbar balance – mellem industriens behov for fortsat profit i vanskelige økonomiske tider, Europas sociale behov og vores miljøs fremtid.

Dette var derfor en pakke, som socialisterne gjorde rigtigt i at støtte, og jeg var meget glad for at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Energi- og klimapakken, som vi stemmer om i dag, skulle være repræsentativ for en overgang med hensyn til energi, økonomi og teknologi.

Og det er lige netop, hvad den er. De forskellige foreslåede foranstaltninger vil radikalt ændre medlemsstaternes energimix, føre til en fælles, endog enkelt, energipolitik, indebære enorme finansielle udgifter, svække vores industriers konkurrenceevne og dermed beskæftigelsen i Europa, øge energipriserne for private forbrugere og virksomheder, have væsentlige konsekvenser for de nationale budgetter og så videre.

Naturligvis er der åbnet mulighed for mange undtagelser for at undgå udflytning. Det er dog ikke nok. I lyset af den omfattende aktuelle krise, der ser ud til at blive langvarig, er der behov for en generel sikkerhedsklausul, som kan sikre, at økonomiens og de europæiske arbejdstageres interesser i det mindste for nuværende vejer tungere end miljømål, hvis det måtte være nødvendigt. Det er også nødvendigt at indføre bestemmelser om en generel undersøgelse af processen, hvis de kommende internationale forhandlinger ikke giver resultat, og især hvis USA og de store fremkommende økonomier ikke forpligter sig til de samme mål, da Europas økonomiske selvmord i så fald vil være fuldstændig meningsløst, eftersom det kun tegner sig for 15 % af de "kunstige" emissioner af drivhusgasser på verdensplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Dan Jørgensen (PSE), skriftlig. − (DA) De danske socialdemokrater har stemt for størstedelen af EU's klimapakke, fordi den – selvom ikke alle de anvendte metoder er, som vi havde ønsket – fastlægger en ambitiøs målsætning om reduktion af CO2-udledningen på henholdsvis 20 eller 30 %, alt efter om der indgås en global aftale.

På forslaget om byrdefordeling (dvs. reduktionen i blandt andet landbrug, transport osv.) stemte socialdemokraterne imod. Det skyldes, at adgangen til at købe kreditter i udviklingslandene er så stor, at EU vil kunne indfri helt op mod 60-70 % af sin reduktionsforpligtigelse gennem køb af reduktioner i verdens fattigste lande. I realiteten ville det betyde, at de rigeste lande ville købe sig fri af den nødvendige omstilling og ikke investere i den teknologiske udvikling, der skal til for at indfri de langsigtede mål om 80 % reduktion.

På forslaget om CO2-udledning fra biler stemte socialdemokraterne imod. Forslaget ville – modsat hvad EU-kommissionen havde foreslået og stik imod afstemningsresultatet i miljøudvalget – forsinke kravene til industrien om højst at udlede 120g CO2/km fra 2012 med yderligere 3 år. Bilindustrien indgik allerede for 10 år siden en frivillig aftale om CO2-reduktion og har haft masser af tid til at indstille sig på de regler, der er nødvendige, hvis vi skal bekæmpe den globale opvarmning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for de fire direktiver, som energi- og klimapakken består af, fordi det var vigtigt for EU at vedtage disse tekster før 2009 og de internationale forhandlinger. At udskyde det ville have forsinket handling og medført forsinkelser uden nogen garanti for en forbedret tekst. Jeg stemte JA:

– fordi 3 x 20 målene er blevet bekræftet (20 % reduktion af drivhusgasserne, 20 % reduktion af den energi, der forbruges, 20 % vedvarende energi), og reduktionen i drivhusgasserne vil stige til 30 %, hvis der indgås en mere ambitiøs international aftale

– fordi den er vigtig, da de tekster, som Rådet har vedtaget, ikke er så vidtrækkende som Kommissionens forslag, og der er risiko for, at de fastsatte mål ikke nås – tidsforskydning, et stort antal undtagelser, muligheden for at finansiere reduktioner af gasser uden for EU, hvilket forsinker den vigtige afkarbonisering af vores industrier, økonomier og midler til udvikling

– som en forholdsregel, for hvis målene ikke nås på vejen, må Parlamentet gennemtvinge nye politikker

– fordi det er et første skridt. Jeg har altid ment, at emissionshandelsordningen ikke ville ændre vores industri eller vores aktiviteter for at nedbringe deres miljøvirkninger. Vi må overveje væsentlige bevillinger til forskning og innovation, fastsættelse af standarder og toldtariffer for at håndtere miljødumping samt industripolitikker og europæiske midler, der kan ledsage ændringerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Selv om betænkningerne håndterer forskellige aspekter af klimapakken, er det muligt at påvise en global fremgangsmåde.

Da den generelle stigning i energiforbruget ser ud til at ville fortsætte, og da de energikilder, der medfører de største CO2-emissioner, også er de dyreste, er det let at se, hvorfor indførelsen af energikilder med lavere CO2-emissioner er både en miljømæssig og økonomisk nødvendighed. Derfor er det meget vigtigt at investere i teknologier, der nedbringer energiforbruget, og i teknologiske løsninger, der nedbringer de emissioner, der altid vil findes. De industrier, der fremstiller varer, som resulterer i de største CO2-emissioner, må tilpasse sig. De kan og skal opfordres til at fremstille mere teknologisk avancerede varer, særlig via regler for offentlige indkøb, og ikke straffes. De industrier, der producerer store mængder CO2 under produktionsprocessen, må ligeledes modtage støtte til forskning og innovation for at blive mere konkurrencedygtige, frem for at blive underlagt regler, der straffer produktion og dermed gør, at den ikke er levedygtig i Europa. Endelig er der et stort behov for at nedbringe afhængigheden af energi ved at sprede kilderne og leverandørerne. Denne fremgangsmåde må anvendes til at fremme brugen af de energikilder, der resulterer i færre CO2-emissioner.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Alejandro Cercas (A6-0440/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE), skriftlig. (FR) Den fælles holdning om arbejdstid, som Rådet har sendt til afstemning i Parlamentet, var et reelt tilbageskridt for arbejdstagernes rettigheder og en reel trussel mod vores europæiske sociale model.

Den socialdemokratiske ordfører, hr. Cercas, der har samlet et stærkt flertal bag sig, som jeg støttede med min stemme, har haft held til at få nedstemt denne konservative og reaktionære vision af arbejdslivet, der er det 19. århundrede værdigt. Sammen med alle socialdemokraterne støttede jeg en række ændringsforslag, der sikrer vigtige fremskridt for arbejdstagernes rettigheder.

Vi har dermed opnået en tilbagekaldelse af opt-out-bestemmelsen, der tillod personer at bryde med begrænsningen af arbejdstiden og gennemtvinge op til 65 timer pr. uge. På samme måde har vi, da vi ikke kan betragte rådighedsvagter som hviletid, sørget for, at den regnes som arbejdstid. Vi har også opnået garantier med hensyn til kompenserende hviletid og forening af arbejds- og familieliv.

De europæiske socialdemokraters store sejr i denne forbindelse, der støttes af fagforeningerne, er en sejr for alle europæere. Det EU, der tager de store sociale fremskridt, som dem, der er vedtaget i dag, til sig, er et EU, der beskytter sin befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for den pågældende indstilling, der var koordineret i Parlamentet af hr. Cercas. Vi lever under mærkelige omstændigheder, hvor finanskrisen desværre nu også berører realøkonomien. Det, vi har brug for, er beslutninger, som vil have en positiv indvirkning på vores fremstillingssektor, og Europa må først og fremmest indstille sig på nye, vanskelige udfordringer for konkurrenceevnen, der dukker op i horisonten.

Jeg er enig i den grundlæggende tanke om at skabe en EU-ramme for bestemmelser om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Det er på dette område rigtigt at fremme større inddragelse i beslutningstagningen af arbejdsmarkedets parter og især af de reformistiske fagforeninger i Europa, der forsøger at bevare et engagement ikke blot i beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, men også i modernisering og vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. (PL) Aktiv og inaktiv arbejdstid, mens man er på vagt, er et vigtigt spørgsmål for mange erhverv, særlig læger. Opdeling af rådighedsvagter i aktiv og inaktiv tid er i strid med arbejdstidsbegrebet og centrale bestemmelser om arbejdstidsvilkår. Er det muligt for nogen at måle, hvornår læger holder pause under en vagt, eller hvornår de udfører deres arbejde ved at udføre en hasteprocedure, behandler eller planlægger den næste operation? Forsøg på at overvåge dette ville desuden indebære ansættelse af inspektører og ville medføre latterlige omkostninger. Et sådant træk ville ganske enkelt være uforeneligt med faglig etik.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, Michael Henry Nattrass, Jeffrey Titford og John Whittaker (IND/DEM), skriftlig. (EN) UKIP anerkender værdien af visse elementer i Rådets holdning med hensyn til briternes ret til at arbejde, og vi har stemt imod andre ændringsforslag i denne betænkning, der specifikt underminerer disse elementer.

Rådets holdning indeholder dog mange elementer, som UKIP ikke kan acceptere og ikke kan stemme for. Vi undlod derfor at stemme om ændringsforslag 30.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Louis Cottigny (PSE), skriftlig. (FR) Dagens afstemning i Europa-Parlamentet er afgørende vigtig. Den maksimale arbejdstid i EU vil fortsat ligge på 48 timer, hvilket vil gøre det muligt for lande, der har en ordning, der er mere gunstig for arbejdstagerne, ikke at ændre noget (f.eks. Frankrig med 35 timer). Rådet ønskede at hæve denne grænse til 65 timer.

Kræfterne på venstrefløjen og dem, der forsvarer arbejdstagerne, som f.eks. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, kan være stolte af denne sejr.

Læger og lægestuderende må ikke glemmes, da dette også er en sejr for dem. Rådighedsvagter for lægefagligt personale vil fortsat blive regnet for arbejdstid.

Denne afstemning, der gav et stort flertal, vil gøre det muligt for 27 medlemmer af Europa-Parlamentet at fremsætte deres holdning højt og klart for de 27 ministre i Samrådsudvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir (PSE), skriftlig. (FR) I lyset af krisen og den sociale usikkerhed for arbejdstagerne fremlagde Rådet i dag en fælles holdning til afstemning i Parlamentet, der udgør en reel trussel mod grundlaget for den europæiske sociale model ved at svække arbejdstidsstandarderne.

Gennemførelse af en bestemmelse om afvigelse fra den ugentlige grænse på 48 timer og ikke medregning af rådighedsvagter som arbejdstid risikerer at skabe et socialt Europa i to hastigheder, splittet mellem arbejdstagere, der kan nyde godt af social beskyttelse i deres medlemsstater, og andre, der ikke kan afslå fra at acceptere forringede sociale rettigheder.

I strid med drøftelserne i Kommissionen og visse af lande i Rådet, der fremlægger muligheden for opt-out-bestemmelser som fremskridt, valgte jeg at støtte ordførerens, hr. Cercas, ændringsforslag, der er udtryk for Parlamentets holdning ved førstebehandlingen i 2004.

I disse ændringsforslag kræves det, at opt-out-bestemmelsen ophæves 36 måneder efter direktivets ikrafttræden, at rådighedsvagter regnes som arbejdstid (anerkendt af EF-Domstolen), og at der stilles garantier med hensyn til kompenserende hviletid og forening af arbejds- og familieliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. (FR) Jeg støttede ordførerens, hr. Cercas, holdning, da tilrettelæggelsen af arbejdstiden er et meget vigtigt spørgsmål i de europæiske borgeres dagligdag.

De europæiske fagforeningers massive demonstration i Strasbourg i går viste deres engagement i en bedre beskyttelse af arbejdstagerne.

Adskillige aspekter i denne betænkning fangede min opmærksomhed og bør forsvares, herunder især afslutningen på dispensationen fra den ugentlige arbejdstid, der i øjeblikket er fastsat til 48 timer i EU. Som andre europæiske socialdemokrater er jeg overbevist om, at forening af arbejds- og familielivet er afgørende vigtigt for, at befolkningen i EU kan blomstre.

Cercas-betænkningen bevæger sig med de sociale fremskridt, den indeholder, i den rigtige retning ved at fjerne de alt for liberale foranstaltninger, der fandt anvendelse i nogle medlemsstater, som gerne så dem udvidet til at omfatte hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. (SV) Efter at Rådet i fire år havde forsøgt at ændre arbejdstidsdirektivet, nåede det frem til en fælles holdning sidste sommer. Rådets aftale indeholder en opt-out-mulighed, der giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at afvige fra den ugentlige arbejdstid, der er fastsat i direktivet. På denne måde beskyttes den svenske model med kollektive overenskomster. Dette er også helt på linje med subsidiaritetsprincippet, idet tanken bag denne er, at beslutninger bør træffes så tæt på borgerne som muligt.

Hensigten med Parlamentets forslag er at udelukke denne opt-out-mulighed. Jeg stemte derfor imod det.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for at forkaste Rådets fælles holdning, da jeg ikke mener, at det respekterer arbejdstagerens legitime rettigheder. Europa-Parlamentet vedtog en klar og meningsfuld holdning ved at forkaste muligheden for en 65-timers arbejdsuge.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Det nederlag, som Rådet led i Europa-Parlamentet i dag, er en vigtig sejr for arbejdstagernes kamp. Rådet har ikke haft held til at få gennemført sine uacceptable forslag om ændring af arbejdstidsdirektivet, der ville have bragt de dyrt vundne sejre i 100 års arbejderkamp i fare. Jeg vil især gerne fremhæve forsøgene på at forlænge den gennemsnitlige arbejdsuge til 60 og 65 timer, på at indføre begrebet "inaktiv arbejdstid", der derfor ikke ville blive betragtet som arbejdstid, og på at angribe fagforeningsbevægelsen. Alt dette er blevet afvist, hvilket også er et nederlag for José Sócrates' portugisiske socialistiske regering, der afholdt sig fra at stemme om Rådets fælles holdning.

Efter dagens afstemning i Europa-Parlamentet kan Rådets forslag ikke træde i kraft. Det kan dog indlede nye forhandlinger med Parlamentet i modsætning til det, der ville være sket, hvis det forslag om at forkaste Rådets fælles holdning, som vores gruppe fremlagde og forsvarede, var blevet vedtaget.

Som et resultat har dette ikke, til trods for den vigtige sejr, sat en stopper for krigen mod Rådets forslag og visse reformistiske holdninger, der ser ud til at være parate til at acceptere noget i fremtidige forhandlinger.

Vi vil fortsat stå fast ved vores afvisning, og vi opfordrer arbejdstagerne og deres fagforeninger til at være på tæerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Neena Gill (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for at bevare opt-out-bestemmelsen, da jeg først og fremmest prioriterer beskyttelse af arbejdspladser i West Midlands og sikring af, at min region bevarer en konkurrencefordel.

Jeg har altid arbejdet hårdt på at beskytte arbejdstagerne, men jeg mener ikke, at en begrænsning af folks valgfrihed er den bedste måde at nå dette på. Jeg har talt med mange arbejdstagere og ejere af SMV'er, for hvem recessionen forårsager tab af arbejdspladser og virksomhedslukninger. De har bedt mig bevare deres valgmuligheder. Min erfaring er, at begrænsning af folks overtid kun er til gavn for dem, der har råd til at ride stormen af, og det er vigtigt, at vi giver folk mulighed for at forsørge deres familier. Der findes beskyttelsesforanstaltninger i den fælles holdning for at sikre, at arbejdstagerne ikke udnyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Kommissionens forslag til direktiv er utvivlsomt typisk for, hvad EU i Bruxelles kalder fleksibilitet og tilpasningsevne, og det vover at beskrive følgende som sociale tiltag: opt-out-bestemmelsen (dvs. mulighed for at overskride standarderne) for medlemsstater eller enkeltpersoner, en grænse på 78 arbejdstimer pr. uge, ikke medregning af rådighedsvagter som arbejdstid, beregning af tid pr. kontrakt og ikke pr. person og så videre. Kort sagt alt, der gør det muligt at udnytte mennesker i en situation, hvor der er krise, stigende arbejdsløshed igen og forarmelse af arbejdstageren.

Derfor stemte vi for ændringsforslagene fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, men også for nogle af ændringsforslagene fra vores politiske modstandere, fordi de forekom os at være et skridt i den rigtige retning, nemlig til gavn for arbejdstagerne.

Jeg vil dog gerne nævne yderligere to punkter:

– ordføreren ser helt klart ud til i langt højere grad at være motiveret af det billede, som Europa-Parlamentet tegner for borgerne, hvis det ikke skulle vedtage betænkningen seks måneder forud for valget, end af borgerens velfærd i sig selv

– vi må fortsat være på tæerne. Der er ikke noget flertal i Rådet, der går ind for at fjerne opt-out-bestemmelsen, og der er en risiko for, at den betænkning, der blev vedtaget i dag, og som allerede er et kompromis, ikke vil blive den sidste om emnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Debatten om ændringsforslagene til arbejdstidsdirektivet har vagt interesse på mange områder, særlig i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Dagens afstemning i Europa-Parlamentet er ikke et udtryk for en afslutning på debatten. Dette skyldes, at Parlamentet har vedtaget ændringsforslag, der forkaster Rådets forslag om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Udkastet til direktiv vil nu blive behandlet som en del af en forligsprocedure. På grund af de betydelige meningsforskelle mellem medlemsstaterne og Parlamentet giver dette anledning til tvivl om, hvorvidt det vil blive vedtaget.

Fjernelse af opt-out-bestemmelsen fra direktivet var helt klart en uheldig beslutning. Mere specifikt kan dette skridt have uforudsete konsekvenser for den fortsatte levering af lægetjenester, herunder også i Polen. Her vil jeg gerne understrege, at jeg støtter 48 timers grænsen for arbejdstid med mulighed for at forlænge den udelukkende med arbejdstagerens accept. Jeg vil også gerne understrege, at det direktiv, der i øjeblikket er gældende, tillader en arbejdsuge på 78 timer, en løsning, der ikke er til gavn for nogen.

Det kompromis, som Rådet har foreslået, ville have sikret en afbalanceret strategi ved at respektere de forskellige arbejdsmarkedsmodeller samt arbejdstagernes rettigheder. Jeg håber, at yderligere forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet vil resultere i en løsning, der er tilfredsstillende for alle de berørte aktører ved at tage hensyn til de særlige erklæringer fremsat af lægeerhvervet, der er bekymret over de ændringer, der er indeholdt i direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg mener, at det er vigtigt, at arbejdstagerne frit kan vælge, hvor længe de ønsker at arbejde. Hvis opt-out-bestemmelserne skal videreføres, må arbejdstagerne beskyttes mod udnyttelse. I den fælles holdning gøres der forsøg på at nå denne ligevægt, idet enkeltpersoner fortsat har ret til at vælge ikke at være omfattet af den (gennemsnitlige) maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, der er indeholdt i direktivet, idet der indføres nye beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre udnyttelse af den enkelte.

Disse omfatter et forbud mod at underskrive opt-out-bestemmelsen samtidig med, at ansættelseskontrakten underskrives, en "afkølingsperiode" på seks måneder, inden for hvilken arbejdstagerne kan ændre mening, og et krav om, at arbejdstagerne fornyr deres accept af opt-out-bestemmelsen hvert år.

I teksten til den fælles holdning gøres der forsøg på at bevare fleksibiliteten i de enkelte opt-out-bestemmelser samtidig med, at de vigtige beskyttelsesmekanismer for arbejdstagerne styrkes, og alt i alt besluttede jeg at stemme for kompromisforslaget - dvs. for bevarelse af opt-out-bestemmelsen.

Med Parlamentets holdning er der ingen undtagelser fra den maksimale arbejdstid på 48 timer (beregnet over 12 måneder), og det fastslås, at opt-out-bestemmelsen skal fjernes tre år efter direktivets vedtagelse. Det fremgår også, at alle rådighedsvagter skal tælle som arbejdstid.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. (FI) Hvis Rådets forslag var gået igennem Parlamentets afstemning ville op mod 10 mio. arbejdstagere have været udelukket fra enhver arbejdstidsbeskyttelse i EU. Det var især derfor, jeg stemte for Parlamentets holdning ved førstebehandlingen.

Rådets holdning til regulering af arbejdstiden for akademikere ville have været intet mindre end et stort tilbageskridt. Det ville ikke have været acceptabelt, at Rådet udelukkede seniorpersonale – og i Finland er der i øjeblikket 130 000 af dem – fuldstændigt fra arbejdstidsbeskyttelse.

Der er behov for klare og fælles arbejdstidsbestemmelser på EU's indre marked. Rådets holdning ville have ødelagt arbejdstidsbeskyttelsen og ville have været en trussel mod udviklingen af arbejdslivet i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod dette direktiv om fjernelse af opt-out-bestemmelserne. Jeg er først og fremmest fuldt overbevist om, at enhver person frit skal kunne vælge sin egen arbejdstid. Jeg mener også, at en sådan bestemmelse er en overtrædelse af subsidiaritetsprincippet, som arbejdsretten er omfattet af. De enkelte lande skal have ansvaret for at regulere arbejdstiden i deres respektive lande.

Efter afstemningen vil jeg nu spørge om, hvorvidt Europa-Parlamentets godkendelse af dette direktiv nu betyder, at det næste skridt vil være en regulering af, om de europæiske borgere har ret til fritid og hvor meget.

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Knapman og Thomas Wise (NI), skriftlig. (EN) Da vi stemte om at forkaste ændringsforslaget, forsøgte vi ganske enkelt at beskytte Det Forenede Kongeriges opt-out-bestemmelse fra arbejdstidsdirektivet, som ændringsforslaget, hvis det blev vedtaget, ville fjerne.

Vores stemme skal ikke på nogen måde betragtes som en støtte til den fælles holdning til arbejdstidsdirektivet som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. (FI) Jeg vil gerne afgive stemmeforklaring om opt-out-princippet i arbejdstidsdirektivet. For det første er formålet med denne retsakt at beskytte arbejdstagerne. Udbrændte arbejdstagere er ikke blot et menneskeligt problem, men nedsætter også produktiviteten. Udsigten til bedre muligheder for at forene arbejds- og familieliv afhænger i høj grad af de europæiske værdier, og spørgsmålet om arbejdstid bidrager hertil. Der er derfor et solidt argument for at begrænse arbejdstiden.

For det andet bør vi gøre det muligt at overveje forholdene fra sag til sag. En chance for fleksibilitet er vigtig for både arbejdsgiveren og arbejdstageren. Fleksibilitet bidrager også til at forbedre forening af arbejds- og familielivet.

Jeg støttede tanken om en 48 timers arbejdsuge, men jeg mener, at det er meget vigtigt med en tilstrækkelig lang tilpasningsperiode. Efter min mening er en tilpasningsperiode en bedre måde at sikre fleksibilitet på end en opt-out-bestemmelse. Lad mig understrege, at Finland ikke fandt det nødvendigt at benytte opt-out-bestemmelsen, og det er en god ting.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. (FR) Europa-Kommissionens udkast til direktiv om arbejdstid, der ofte blev kritiseret og dernæst forkastet i 2005, var et klart ultraliberalt og internationalistisk redskab, og alle aspekterne af det udgjorde et antisocialt arsenal, der kunne resultere i misbrug, særlig med opt-out-bestemmelsen, der tillader, at den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer overskrides. En arbejdstager kan kaldes på arbejde op til 78 timer om ugen. Det ser ud til, at hr. Cercas i sin betænkning har forsøgt at nå frem til et acceptabelt kompromis. Den er som ændret først og fremmest tænkt som et politisk budskab til de europæiske arbejdstagere og fagforeninger.

Omvendt nævnes slet ingen af de problemer, som andre erhverv står over for, når arbejdstiden nedsættes overdrevent meget, som det er tilfældet med 35 timers ugen. Dette gælder navnlig sundhedssektoren: hospitaler, skadestuer osv. Spørgsmålet om regulering af arbejdstiden og frihed til at arbejde kortere eller længere tid kræver en reaktion, der går længere end en neomarxistisk eller ultraliberal ideologi til fordel for en mere pragmatisk og realistisk fremgangsmåde.

Det er meningen, at denne indstilling skal være beroligende, mens målet med den er at sikre de europæiske arbejdstageres sundhed og sikkerhed og gøre det muligt for dem at forene familieliv …

(Stemmeforklaringen blev afbrudt i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. (DE) Det tog mig nogen tid at beslutte, hvad den rigtige holdning til dette kontroversielle arbejdstidsdirektiv ville være. Jeg blev oversvømmet med holdninger til den fælles holdning, som min regering også har godkendt.

Små og mellemstore virksomheder har bedt os godkende arbejdsministrenes pragmatiske løsning, særlig på baggrund af det aktuelle økonomiske klima. Mange individuelle arbejdstagere og erhverv, f.eks. brandmændenes organisationer og skuespillere, har bedt om, at vi vedtager den pragmatiske løsning, men tillader dem at benytte en undtagelsesbestemmelse for at bevare fleksible arbejdstidsordninger, der passer til deres bestemte erhverv.

Fagforeningerne, der forståeligt nok er bekymrede over muligheden for en arbejdstid i det 21. århundrede på over den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, som Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) aftalte i 1919, har erklæret sig imod denne pragmatisme.

Det står også klart, at lægers og sygeplejepersonales vagt på hospitaler skal betragtes anderledes end vagt for arbejdstagere, der opholder sig hjemme, hvilket rent faktisk er tilkaldevagt.

Da kløften mellem dem, der betragter den fælles holdning som deres eneste redning, og dem, der fordømmer den i stærke vendinger, ser ud til at være uoverstigelig, vil jeg stemme således, at der er behov for forening, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan nå frem til et fornuftigt, humant kompromis med Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Junilisten mener, at det først og fremmest er arbejdsmarkedets parter, og dernæst det svenske parlament, der skal fastsætte arbejdstidsregler. Denne fremgangsmåde nyder bred folkelig opbakning, og den succesrige svenske fagforeningsbevægelse plejede at hævde, at arbejdsmarkedets parter skulle afgøre sådanne spørgsmål i kollektive overenskomster uden inddragelse af staten.

Nu har fagforeningsbevægelsen i Sverige og andre EU-lande ændret holdning, og kræver derfor større ændringer af Rådets fælles holdning. Det er nu et spørgsmål om at overføre magt over det svenske arbejdsmarked, ikke til dem, som det svenske folk har valgt, men til Bruxelles. Årsagen hertil er bekymring for, at medlemsstaterne vil stjæle konkurrencefordele og udsætte folkesundheden for risiko ved at have lange arbejdstider og uansvarlige regler for rådighedsvagter.

EU-landene er imidlertid demokratiske lande, der er underlagt lovgivning, og de støtter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De har frie fagforeningsbevægelser. Lande, der ikke opfylder disse kriterier, optages ikke i EU. Findes problemet så?

Jeg vil gerne fastholde, at den nye situation, der er opstået, bør håndteres i en forligsprocedure mellem Parlamentet og Rådet. Jeg stemte derfor for ændringsforslaget om rådighedsvagter, og Det Forenede Kongeriges opt-out-bestemmelse for at tilskynde til denne form for politisk proces.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, der vil beskytte arbejdstagernes rettigheder og sætte en stopper for udnyttelse af arbejdstiden. Arbejdstidsdirektivet begrænser den ugentlige arbejdstid til 48 timer, målt som et gennemsnit over 12 måneder og vil træde i kraft i 2012. Jeg støtter klassificeringen af rådighedsvagter som omfattende denne tid, hvilket giver arbejdstagerne mere tid med deres familier. Arbejde i over 48 timer om ugen medfører alvorlige sundhedsrisici, særlig forbindelsen mellem lange arbejdstider og hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus og muskel- og knoglesygdomme. Jeg støtter de positive virkninger, som denne betænkning vil have på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelse af ulykker. Mange ulykker er blevet tilskrevet søvnmangel på grund af for lang arbejdstid, navnlig Paddington togulykken. Denne betænkning vil medføre en reel forbedring af levestandarden for tusindvis af skotske arbejdstagere, og det er grunden til, at jeg støtter den.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. (NL) Der er kræfter i EU, der ser den aktuelle mangel på arbejdstagerbeskyttelse i de nye østeuropæiske medlemsstater som en vigtig konkurrencefordel, som gør det muligt for virksomhederne at nedbringe deres arbejdskraftomkostninger. Arbejdstidsdirektivet vil, som Rådet ønsker at se det, med tiden føre til længere arbejdstid til en lavere løn for alle. Det er fuldstændig uforståeligt for vælgerne, hvorfor samarbejde mellem deres lande i EU skal føre til en ændring til det værre og ikke til det bedre.

I henhold til dette forslag kan kortvarige undtagelser, der forlænger arbejdstiden som følge at travle perioder i produktionen eller i højsæsonen for turister, benyttes året rundt. Rådighedsvagter for brandmænd f.eks. skal ikke længere lønnes. Et flertal i Parlamentet ønskede tidligere at acceptere dette på den betingelse, at den aktuelle opt-out-bestemmelse udfases fuldstændigt i løbet af nogle få år. Rådet ønskede dog at gøre denne opt-out-bestemmelse permanent og endog udvide den. Under disse omstændigheder er et arbejdstidsdirektiv selvfølgelig fuldstændig uvelkomment.

Det vil blot underminere bedre nationale bestemmelser i mange EU-medlemsstater. Spiralen går nu i nedadgående retning mod det uacceptable niveau i de nye medlemsstater. Heldigvis har et stort flertal i dag talt til fordel for at fjerne denne mulighed om ca. tre år.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. (ES) I dag stemte jeg for ændringsforslagene i Cercas-betænkningen, da jeg mener, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan stoppe Rådets forslag til direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Vi i min gruppe har altid været imod dette direktiv, og vi har derfor fremsat et ændringsforslag, der forkaster det fuldstændigt, da vi mener, at det vil være et stort tilbageslag for arbejdstagernes rettigheder. Forslaget til direktiv individualiserer arbejdsforholdet (via opt-out-bestemmelsen), så arbejdsgivere og arbejdstagere kan aftale at øge den ugentlige arbejdstid helt op til 60 timer.

Selv om ændringsforslagene i Cercas-betænkningen opbløder direktivets tekst, forværrer de den aktuelle situation (de bevarer opt-out-bestemmelsen i tre år og udvider referenceperioden for beregning af arbejdstiden til seks måneder). Min gruppe mener, at Cercas-betænkningen ikke fører i den rigtige retning og sikrer en ugentlig lovbestemt arbejdstid på 35 timer for den samme ugeløn for dermed at gennemføre en effektiv omfordeling af velstanden.

Til trods herfor stemte jeg for den, da det var den eneste strategiske mulighed for at lamme Rådets direktiv og tvinge det til samråd.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. (EN) Jeg hilser godkendelsen af Cercas-betænkningen velkommen. Beskyttelse af det sociale og humane element i EU's beslutningstagning er altafgørende. Dagens afstemning viser klart, at alle borgere ønsker et bedre, mere sikkert arbejdsmiljø. I Irland har der i de senere år fundet en betydelig juridisk udvikling sted, og der er blevet indgået sociale partnerskabsaftaler, herunder oprettelse af National Employment Rights Authority, der overgår mange af de minimumsstandarder, der er fastsat i forskellige direktiver.

Det har været en lang og smertefuld rejse at nå frem til en aftale i Rådet. Det er vigtigt at understrege, at de bedste garanter for arbejdstagernes rettigheder er en klar lovgivning, håndhævelsesmekanismer og partnerskabsaftaler. Der må uundgåeligt findes nogen form for fleksibilitet, men den skal baseres på ligelige partnerskaber, der forhandler eventuelle alternativer til ændring af arbejdspraksis.

Subsidiaritetsprincippet er den bedste metode til at nå frem til den korrekte mekanisme, så regeringen og arbejdsmarkedets parter kan finde frem til den rette ligevægt. Tanken om fleksibilitet må dog ikke føre til en forringelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. I Irland fik regeringen ikke blot disse principper med i Rådets konklusioner, men den har også givet fagforeningerne en garanti for, at den fortsat vil fremme og udvikle disse punkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Cercas-betænkningen, som er imod nogle af de forslag, som Rådet fremsatte i juni 2008, og som skulle ændre direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som har været gældende siden 1993.

Jeg kan således kun støtte ordføreren, som anbefaler en gradvis fjernelse over en periode på tre år af enhver mulighed for at afvige (opt-out-bestemmelsen) fra den obligatoriske maksimale arbejdstid, som er på 48 timer om ugen for de individuelle arbejdstagere.

Med hensyn til rådighedsvagter står det klart, at det er yderst vigtigt, at denne tid, inklusive inaktive perioder, fuldt ud betragtes som arbejdstid.

Ved at stemme for Cercas-betænkningen har Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender under Europa-Parlamentet vedtaget en afbalanceret holdning, som beskytter de europæiske arbejdstagere, og det er en holdning, som jeg deler.

Hvis de foranstaltninger, som Rådet har anbefalet, skulle blive vedtaget, ville det være et tilbageskridt i forhold til arbejdstagernes nuværende rettigheder, hvilket ikke ville være et Europa værdigt, som skulle være både konkurrencedygtigt og socialt.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for alle de ændringsforslag, som min kollega fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, hr. Cercas, havde fremsat for at forsvare de sociale resultater i Europa, og navnlig følgende tre spørgsmål, som jeg anser for at være af grundlæggende betydning.

Begrænsning af den ugentlige arbejdstid til 48 timer er et krav, vi har forsvaret med næb og klør, da det forhindrer medlemsstaterne i at påtvinge deres arbejdstagere arbejdsvilkår, der ikke respekterer deres grundlæggende sociale rettigheder.

Med hensyn til bevarelse af rådighedsvagt som arbejdstid gælder det samme for sundhedspersonales sundhed og sikkerhed, men også for brandmænd, andre sektorer, der har rådighedsvagt, og alle europæiske borgere.

Fremme af forening af arbejds- og privatlivet er det seneste resultat, men ikke det mindste. Det sætter vores borgere i stand til at finde en balance, der er vigtig for deres velfærd.

Jeg lovede sammen med mine kolleger i PSE-Gruppen at forsvare mine medborgeres sociale rettigheder. Dette er en bragende succes for de europæiske socialdemokrater i forhold til Rådets forslag, der blev anset for at være uacceptable. Som min kollega hr. Cercas sagde, giver vi dem en mulighed for at rette op på en dårlig beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Afbalancering af retten til arbejde og hviletid med behovet for konkurrenceevne og endog økonomisk bæredygtighed tvinger os til at vælge, hvad vi sætter højest. For vores del skal opretholdelse og fremme af beskæftigelse prioriteres.

Arbejdspladser afhænger af virksomhedernes levedygtighed. Derfor må der være opmærksomhed og forståelse over for behovet for at tilpasse beskæftigelsesbestemmelserne til den økonomiske virkelighed. Virkelighed er dog ikke et tilstrækkeligt kriterium. Med tiden har vi søgt og udråbt den kapitalistiske model til en succes, der har gjort det muligt for os at producere mere og bedre og tilbyde bedre levevilkår. Disse mål består stadig. Det er grunden til, at vi aldrig, selv om vi går ind for et kompromis, der forsvarer økonomien, kan acceptere, at dette opnås på bekostning af de grundlæggende fremskridt, der er opnået.

Der er dog et aspekt, der skal understreges. Hvis vi ser på debatten i Rådet, står det helt klart, at de lande, der gav udtryk for de største forbehold over for den løsning, man nåede frem til, er dem, der har de dårligste økonomiske resultater. Bestemmelser, der beskytter arbejdstagerne, tjener ikke noget formål, hvis der er mindre og mindre arbejde, og hvis vi dermed tilskynder til flytning til "opt-out"-lande i eller uden for Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE), skriftlig. (FR) Den globale krise rammer arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, og som følge heraf kræver de europæiske borgere i stadig større omfang et socialt Europa. De europæiske regeringer fortsætter imidlertid med at ignorere denne virkelighed. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen i dag af arbejdstidsdirektivet, som kan give et svar på disse sociale ændringer. Dette er et stærkt budskab, som Europa-Parlamentet sender til Rådet. Regeringerne må nu påtage sig deres ansvar og leve op til vores medborgeres forventninger.

Denne tekst indeholder bl.a. bestemmelser om fastsættelse af en arbejdsuge, der under ingen omstændigheder kan overstige 48 timer i hele EU. Der fastsættes en maksimumsgrænse for hele Europa, som ikke vil berøre de lande, der har mere gunstige bestemmelser. Andre foranstaltninger omfatter medregning af rådighedsvagt, herunder inaktive perioder, som arbejdstid. Endelig kan vi også glæde os over fjernelsen af opt-out-bestemmelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. (EN) Jeg er meget imod tanken om, at folks frihed til at arbejde skal begrænses til en 48 timers arbejdsuge. Hverken EU eller en medlemsstat bør fastsætte grænser for nogen, der er villige til at arbejde ekstra eller bestride flere deltidsstillinger, og de bør antage, at arbejdsgiveren ikke har tvunget arbejdstageren til at gøre det. Jeg stemte derfor imod den gradvise fjernelse af arbejdstagernes ret til at vælge den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer fra.

Dermed nægter vi folk retten til at leve op til deres potentiale, og det er i strid med Lissabonstrategien. Vi forbedrer ikke Europas konkurrencedygtighed ved at forsøge at indføre lovgivning, der nedbringer vores arbejdsstyrkes fleksibilitet. EU vil ikke blive en innovativ læringsøkonomi, der kan overvinde lav produktivitet og stagnation i den økonomiske vækst, ved at fastsætte grænser, men ved at fremme liberaliseringen af arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. (SV) Arbejdsretten og arbejdstiden er to af hovedelementerne i den svenske arbejdsmarkedsmodel. I afstemningen i dag om arbejdstidsdirektivet forekom det derfor naturligt at følge den svenske linje og forsvare modellen med kollektive overenskomster og følge det kompromis, der er indgået i Rådet. Desværre var der ikke mulighed for at støtte nogen af de individuelle ændringsforslag, der var gode, da det ville have fået hele kompromiset til at falde. Rådets kompromis tillader opt-out, der sikrer, at vi kan opretholde vores svenske model. Den omstændighed, at socialdemokraterne valgte at bringe vores svenske system i fare til fordel for mere EU-lovgivning, er mærkelig og sætter spørgsmålstegn ved deres støtte til den svenske arbejdsmarkedsmodel.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Regulering af arbejdstiden berører selve hjertet i det sociale Europa, idet den vejer arbejdstagerbeskyttelse op mod en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Ministerrådet fokuserer på fleksibilitet. Det er uacceptabelt, at arbejdsgiverne i medlemsstaterne har muligheden for at forhandle længere arbejdstid, helt op til 65 timer om ugen. Denne undtagelsesbestemmelse bør udfases fuldstændigt tre år efter direktivets ikrafttræden.

Hvad er fælles aftaler om arbejdsmiljø værd, hvis det er det, medlemsstaterne ønsker? En gennemsnitlig arbejdsuge på 48 timer beregnet over et år giver mere end rigelig mulighed for at absorbere travle perioder og for samtidig at respektere den nødvendige hviletid. En forøgelse af dette gennemsnit svarer til at give arbejdsgiverne tilladelse til ikke at betale for overtid i fremtiden.

Det er desuden absurd ikke at medtage rådighedsvagt, der kan bruges på at sove, som arbejdstid. En person, der er på vagt, kan tilkaldes, og dette bør aflønnes, nøjagtig ligesom hviletiden bør respekteres. Trætte arbejdstagere kan bringe sig selv og andre i fare. Arbejde bør ikke ske på bekostning af en høj livskvalitet. I dag har vi sendt et stærkt budskab til Rådet. Den samrådsprocedure, der skal følge, burde føre til et mere socialt Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) Parlamentets stemme for at sætte en stopper for "undtagelsesbestemmelsen" fra arbejdstidsdirektivet bør hilses velkommen. Alt for mange mennesker har ikke noget andet valg end at arbejde længere, fordi deres arbejdsgiver kræver det af dem. Det grundlæggende princip i arbejdsretten går ud på at beskytte den svage part – arbejdstageren. I dag er det første skridt på vejen til forlig om at bringe "undtagelsesbestemmelsen" til ophør. Det var forsømmeligt af Rådet, at det ikke havde en repræsentant til stede under afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Den fælles holdning, som Rådet for Beskæftigelse, Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Sundhed og Forbrugeranliggender nåede frem til den 9. juni 2008, udgør en del af det faste mål, som de neoliberale styrker, der i øjeblikket hersker i EU, har om at deregulere arbejdsmarkedsrelationerne og underminere fagforeningernes rolle og arbejdstagernes rettigheder.

Den automatiske fritagelsesklausul tilskynder arbejdsgiverne til at opgive faste og regulerede arbejdstider, mens bestemmelsen om et 12-måneders gennemsnit er endnu et slag mod arbejdets permanens. Hvad angår rådighedsvagt er arbejdstiden blevet delt op med det resultat, at inaktiv tid ikke tæller som arbejdstid.

Derfor støtter jeg de holdninger og ændringsforslag, som GUE/NGL-Gruppen har fremsat, og som sigter mod en total afvisning af Rådets fælles holdning og fjernelse af den automatiske undtagelsesbestemmelse, samt de ændringsforslag, der er fremsat om en fjernelse af forlængelsen af referenceperioden og opdelingen af rådighedstid i aktiv og inaktiv tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. (FR) Ændringsforslagene 23 og 24 til Cercas-betænkningen vedrørende arbejde om søndagen blev anset for at være uacceptable af hensyn til overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Det er en fremragende beslutning, som jeg er helt enig i.

Det forekom mig uhensigtsmæssigt, at EU skulle lovgive om søndagsarbejde og pålægge medlemsstaterne en ensartet løsning, når forhandling fra sag til sag muliggør frivillige og acceptable løsninger. Det er vigtigt at regulere mulighederne for at arbejde om søndagen ordentligt, men jeg mener, at det må ske på medlemsstatsniveau under hensyntagen til særlige sociale aspekter og til aktiviteternes art. Det forekommer mig også at være vigtigt at tage hensyn til den lokale økonomiske situation i turist-, bjerg- eller spaområder, hvor aktiviteten hovedsageligt er sæsonbetinget. Her giver det fuldstændig mening at holde forretningerne åbne visse søndage om året.

Denne frie valgbaserede strategi er en, som den franske regering har vedtaget, og den vil muliggøre retfærdige og afbalancerede løsninger fra sag til sag. Ved at bekræfte anvendelsen af subsidiaritetsprincippet har Europa-Parlamentet besluttet ikke at forhindre disse politikker i at tage hensyn til de forskellige økonomiske og sociale sammenhænge.

 
  
  

– Betænkning: Inés Ayala Sender (A6-0371/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, beklager den omstændighed, at antallet af trafikdræbte i EU ikke er faldet tilstrækkeligt til, at nå målene i det europæiske program for trafiksikkerhed. Vi hilser mere effektiv grænseoverskridende overvågning af trafikforseelser og oprettelsen af et elektronisk informationssystem som en metode til at øge trafiksikkerheden velkommen. Trafiksikkerhed vil altid være et højt prioriteret spørgsmål for os. Desværre mangler forslaget et retsgrundlag, hvis et land vælger at håndtere trafikforseelser som et administrativt spørgsmål på det strafferetlige område, som det er tilfældet i Sverige og en række andre medlemsstater.

Som følge heraf vil det være vanskeligt at gennemføre direktivet i Sverige og en række andre medlemsstater, mens der også kan sættes spørgsmålstegn ved hele direktivets retsgrundlag. Vi har derfor valgt at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg støtter fuldt ud fru Ayala Senders betænkning, der sigter mod at nå et vigtigt mål: at udvide den grundlæggende lovgivning om aspekter af trafiksikkerheden til at gælde alle 27 medlemsstater.

Takket være vores fælles bestræbelser bor vi i en Union bestående af 27 lande, hvor mobiliteten for mennesker og varer ikke længere er en ønskedrøm, men en dagligdags fysisk realitet. I denne sammenhæng er det fuldstændig uhensigtsmæssigt, at der findes forskellige love på dette område.

Jeg mener, at det med hensyn til trafiksikkerhed nu er muligt at indføre overvågningsinstrumenter, som gør det muligt at nedbringe farer og risici betydeligt – f.eks. er jeg meget imponeret over Tutor-systemet, der er testet på nogle italienske motorveje, hvilket har nedbragt antallet af trafikulykker på disse vejstrækninger med 50 %. Med denne betænkning er vi på rette vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. (SV) Ved hjælp af forslaget til direktiv ønsker Kommissionen at indføre regler for finansielle sanktioner for visse trafikforseelser begået i andre medlemsstater end den, hvor føreren er bosiddende. I Kommissionens og Parlamentets forslag behandles spørgsmålet i henhold til en overnational beslutningsprocedure under EU's første søjle. Ligesom den svenske regering mener vi dog, at det foreslåede direktiv, da dets formål har tilknytning til strafferetten, bør håndteres på et mellemstatsligt grundlag inden for rammerne af retssamarbejdet under EU's tredje søjle. Vi har derfor valgt at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) I 2001 fastsatte EU det ret ambitiøse mål for sig selv, at antallet af trafikdræbte skulle halveres i 2010. Selv om starten var god, oplevede vi hurtigt, at fremskridtene blev mindre, og sidste år oplevede vi en stagnation (da omkring 43 000 mennesker blev dræbt på alle vejene i de 27 medlemsstater).

Som følge heraf er der et presserende behov for at fremme realiseringen af dette mål og skabe en ny strategi for den europæiske trafiksikkerhedspolitik. Dette velkomne forslag er begrænset til de fire forseelser, der giver anledning til flest ulykker og dødsfald i trafikken (75 %), og som er fælles for alle medlemsstaterne. Disse er hastighedsovertrædelse, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt lyssignal.

Til dato har der været en omfattende følelse af straffrihed, da sanktionerne i de fleste tilfælde ikke har nogen virkning.

I et Europa uden indre grænser er denne situation uacceptabel, da vi ikke kan tillade, at borgerne behandles forskelligt, afhængigt af om de er bosiddende i det pågældende land eller ej. Loven skal finde ensartet anvendelse på alle borgere.

Samtidig må vi forbedre trafiksikkerheden for at nedbringe antallet af dødsfald på de europæiske veje.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) I Sender-betænkningen foreslås det at forbedre trafiksikkerheden i Europa ved at sikre, at sanktioner, der tildeles i en medlemsstat, kan gennemføres i en anden medlemsstat. Oprettelsen af et EU-netværk for dataudveksling, hvor de fire forseelser hastighedsoverskridelse, spirituskørsel, fremkørsel mod rødt stopsignal og manglende brug af sikkerhedssele − handlinger, der bringer alle trafikanters liv unødigt i fare − registreres og sendes til den medlemsstat, hvor personen er bosiddende, og sanktionerne for disse forseelser, uanset om der er tale om bøder eller andre sanktioner, finder anvendelse.

Vi skal finde passende midler til at nå denne balance mellem behovet for at pålægge passende sanktioner for trafikforseelser i EU og for at finde et sundt retsgrundlag for oprettelse af et sådant netværk og gribe ind på områder, der anses for at henhøre under den nationale kompetence. Sanktionerne for sådanne overtrædelser er forskellige i medlemsstaterne, hvor trafikforseelserne i nogle lande er omfattet af administrative og formelle bøder, og i andre som Irland er interne strafferetlige spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) I denne betænkning foreslås det, at der oprettes et særligt elektronisk system til udveksling af information om bilister mellem medlemsstaterne. Dette vil medføre, at enhver, der kører for hurtigt, kører uden sikkerhedssele eller kører over for rødt, på en enkel og effektiv måde vil blive bedt om at betale en bøde i det land, hvor trafikforseelsen fandt sted. Tanken bag dette forslag er utvivlsomt god. Desværre lader forslaget meget tilbage at ønske.

Europa-Parlamentet ser gerne, at bødebeløbene harmoniseres, noget der er vanskeligt, når indkomstniveauerne i medlemsstaterne er meget forskellige. Det foreslås også, at det tekniske udstyr og de metoder, der anvendes til trafiksikkerhedskontrol harmoniseres. Derudover hersker der også tvivl om retsgrundlaget for dette spørgsmål, som er noget bl.a. Sverige har påpeget i Rådet. Junilisten stemte derfor imod dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen om grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet, da disse regler vil betyde, at bilister, der begår en trafikforseelse i et tredjeland, retsforfølges mere effektivt.

Kommissionen fastslår, at trafikforseelser ofte ikke retsforfølges, hvis de begås i et køretøj registreret i en anden medlemsstat end den, hvor forseelsen blev begået. Dette hænger sammen med mange bilisters tendens til at køre mere hensynsløst i tredjelande end i deres hjemland, da de ikke frygter strafferetlig forfølgelse. Dette nye direktiv sætter en stopper for denne tendens.

Den elektroniske udveksling af data, der påtænkes i direktivet, komplet med en garanti for databeskyttelse, vil sikre et effektivt samarbejde mellem landene, der gør det muligt at forfølge trafikforseelser, som om de var blevet begået i førerens hjemland. Til en start er direktivet begrænset til forfølgning af de fire trafikforseelser, der er ansvarlige for i alt 75 % af dødsulykkerne og andre alvorlige trafikulykker. De forseelser, det drejer sig om, og som er omfattet af Kommissionens forslag, er hastighedsoverskridelse, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt stopsignal. Kommissionen skal dog foretage en gennemgang to år efter direktivets ikrafttræden, hvilket kan føre til, at andre forseelser medtages.

Jeg støtter direktivet og ser det som et vigtigt skridt ikke blot i retning af fremme af trafiksikkerheden, men også i retning af at give Europa mulighed for at komme endnu tættere på et stort mobilitetsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Ayala Sender-betænkningen er et nyt redskab til forfølgelse af bilister: grænseoverskridende forfølgelse af alvorlige forseelser (men mærkeligt nok ikke kørsel i narkotikapåvirket tilstand), Bruxelles bestemmer, hvor mange årlige kontroller de nationale myndigheder skal gennemføre, og hvor de skal gennemføres, harmonisering af sanktioner, tilfældige klagemuligheder, der er ingen garanti for, at information om og adgang til disse klagemuligheder er på den forfulgte persons sprog, muligheder for at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre forseelser (måske parkering ved et udløbet parkometer?) og så videre.

Til trods for, hvad De hævder, er De ikke interesserede i at redde liv, De er snarere interesserede i at opkræve bøder til medlemsstaternes skattekister. Hvis De virkelig var optaget af sikkerheden og ikke blot af penge, forekommer det mig, at de fakta, der nævnes, burde være udenlandske bilister, der er ansvarlige for dødsulykker, og ikke blot de forseelser, de begår. Antallet af disse stiger i øvrigt proportionalt med udbredelsen af automatiske radaranordninger. Der er ikke engang gennemført en undersøgelse af virkningerne af de tilsvarende bilaterale aftaler, der er i kraft, og som i nogle tilfælde har været i kraft i mange år f.eks. mellem Frankrig og Tyskland og mellem Frankrig og Luxembourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Forslaget til direktiv søger at lette håndhævelsen af sanktioner mod bilister, der har begået forseelser i tilknytning til hastighedsoverskridelse, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt stopsignal (de fire mest alvorlige forseelser i tilknytning til tab af menneskeliv i EU) i en anden medlemsstat end bilistens egen.

Trafiksikkerhedsspørgsmål er utvivlsomt yderst vigtige, og det samme er bestræbelserne på at nedbringe antallet af ulykker.

Der bør helt sikkert gennemføres foranstaltninger til bekæmpelse af "straffrihed" med hensyn til forseelser begået i andre medlemsstater end det land, hvor bilisten er bosiddende.

Vi mener dog, at sådanne mål ikke nødvendigvis vil blive nået gennem en overdreven harmonisering og ved at øge sikkerhedsforanstaltningerne i hele Europa (installation af kontrol- og overvågningsudstyr på motorveje, mindre veje og veje i byerne, oprettelse af elektroniske dataudvekslingssystemer på EU-plan), da det er via forebyggelse (baseret på specifikke – og forskellige – situationer i hvert enkelt land), at vi virkelig vil kunne fremme trafiksikkerheden og nedbringe antallet af ulykker.

Derfor undlod vi at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. (EN) På vegne af den irske delegation i PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne tydeliggøre, at vi støttede Ayala Sender-betænkningen, fordi betænkningens mål og virkning vil bidrage meget til en forbedring af trafiksikkerheden. Vi er klar over de potentielle problemer for Irland, men vi føler, at disse kan og vil blive overvundet, når der er indgået en aftale med Rådet om det nøjagtige retsgrundlag for dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Hvert år dræbes eller såres tusindvis af mennesker på Europas veje. Det er vigtigt, at regeringerne i Europa træffer foranstaltninger til at sikre, at trafiksikkerheden tages alvorligt. I øjeblikket forværrer spørgsmålet om bilister, der undslipper retfærdighed ved at ignorere færdselsloven, når de kører i udlandet, en allerede alvorlig situation. Øget samarbejde i EU med hensyn til håndhævelse af lovgivningen om hastighedsoverskridelse og spirituskørsel bør hilses velkommen, og derfor har jeg stemt for Ayala Sender-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. (FR) Beskatningen af, sanktionerne mod og den systematiske svindel mod bilisterne kender tilsyneladende ingen grænser.

Vi ved i virkeligheden, at det ikke handler om at indføre sanktioner mod dem, der kører dårligt, men mod dem, der kører ofte. Politiets kedelige og uheldige forpligtelse til at opfylde "kvoter" og "omsætning" forværrer kun de ofte overdrevne politistramninger.

Selv om der er mange forskelle mellem de forskellige medlemsstaters betingelser for at konfiskere kørekort, og systemerne for vurdering af overtrædelser og bøder på trafikområdet varierer fra land til land, ønsker Europa at skabe et elektronisk system, som medlemsstaterne kan bruge til at udveksle oplysninger om overtrædelser, der begås på deres territorium, og til at straffe bilister yderligere.

Vi glæder os naturligvis over en reduktion i antallet af trafikulykker, men det er vigtigt at sikre, at disse nye lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke ledsages af nye angreb mod frihedsrettighederne eller af ulovlige, upassende og uretfærdige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne lovgivning, som har til formål at fremme håndhævelsen af sanktioner mod førere, der begår en overtrædelse i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Bilister kører ofte hurtigere i udlandet end i deres eget land, og de parkerer oftere ulovligt i udlandet. Praksis har vist, at fart- og parkeringsbøder sjældent inddrives til stor irritation for indbyggerne og bilisterne i især de store byer. Europæisk samarbejde netop om lige forpligtelser for alle trafikanter burde have båret frugt for længe siden.

Alle skal jo betale udenlandske vejafgifter, og vi har i årevis drøftet muligheden for at inddrive elektronisk registrerede afgifter på det sted, hvor den pågældende person bor. Dette bør også gælde trafikbøder. Det er dårligt for trafiksikkerheden og miljøet, hvis bilister ved, at de kan slippe af sted med at overtræde reglerne i udlandet.

Derfor støtter vi forslaget om at forenkle inddrivelsen af færdselsbøder på tværs af grænserne. Det påvirker ikke på nogen måde vores overbevisning om, at straffeloven er og bør forblive et nationalt anliggende, og at den europæiske arrestordre, som bevirker, at borgere kan udvises af deres eget land til en anden stat og holdes i varetægt der – nogle gange i meget lange perioder – vil føre til ny uretfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hvis EU skal beskæftige sig med grænseoverskridende færdselsregler, bør dette ikke begrænses til håndhævelse af meddelelser om bøder. I f.eks. Bruxelles, som naturligvis er en kosmopolitisk by, er det ikke ualmindeligt, at personer med udenlandsk indregistrerede køretøjer, som har brug for politiets hjælp i tilfælde af f.eks. en trafikulykke eller tyveri, konstaterer, at de ikke modtager samme grad af hjælp som ejere af køretøjer med belgiske plader, fordi de ikke betaler noget bidrag til vedligeholdelsen af vejsystemet og de dermed forbundne udgifter, som betales af belgiske bilejere. EU, som altid søger at bekæmpe forskelsbehandling, skal gøre noget for at udbedre denne situation.

Endnu et uløst problem er de miljøzoner, der er etableret i mange europæiske lande. I henhold til undersøgelser kan 40 % af førerne ikke genkende skiltene eller vil køre ind i disse zoner uden tilladelse. Indtjening kommer tilsyneladende før grænseoverskridende retshåndhævelse på færdselssikkerhedsområdet på samme måde som ved de indbringende meddelelser om miljøbøder. Andre foranstaltninger, der har til formål at fremme færdselssikkerheden, er ikke omfattet af processen, og derfor har jeg stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. – (GA) Jeg støtter fuldt ud denne betænkning, som har til formål at forbedre de irske veje. Den gør det muligt at pålægge bilister grænseoverskridende bøder, idet der etableres et EU-dækkende vidensnet. Dette net vil sætte de forskellige medlemsstater i stand til at udveksle oplysninger om udenlandske bilister, der pålægges bøder for spirituskørsel, hastighedsovertrædelser, fremkørsel mod rødt lyssignal og manglende anvendelse af sikkerhedssele. Disse lovovertrædere informeres om deres bøder.

Denne fælles tilgang er et skridt fremad med hensyn til at pålægge bøder på alle, der ikke overholder færdselsreglerne. Det vil betyde, at Irlands veje vil blive sikrere. Der vil blive pålagt en bøde, og det vil stoppe bilister, som ikke overholder reglerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil for det første lykønske ordføreren med hendes hårde arbejde med denne sag, og dernæst vil jeg lykønske Parlamentet som helhed, fordi det har styrket denne stærke holdning over for Rådet i lyset af de vanskeligheder, som dette forslag står overfor dér.

Grænseoverskridende retshåndhævelse er en nødvendighed i hele EU, hvis vi seriøst ønsker at reducere antallet af trafikulykker og -drab. Det giver ingen mening, at en borger, der kører uden for sin egen medlemsstat, kan lade hånt om færdselslovene om hastighedsovertrædelser, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele eller fremkørsel for rødt lys uden at modtage passende straf.

Dette er efter min mening et vigtigt skridt for at forbedre samarbejdet mellem de håndhævende myndigheder, som forhåbentlig vil føre til fuldt harmoniseret håndhævelse af færdselslovgivningen i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til et direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet. 70 % af trafikulykkerne sker som følge af hastighedsovertrædelser, manglende brug af sikkerhedssele, fremkørsel for rødt lys eller spirituskørsel. Der er allerede bilaterale aftaler mellem nogle medlemsstater om grænseoverskridende retshåndhævelse ved overtrædelse af færdselslovgivningen, men der er stadig ingen fælles europæisk ramme. Jeg vil gerne nævne, at direktivforslaget kun henviser til bødestraffe. Kommissionens forslag vil efter min mening yde et betydeligt bidrag til at redde menneskeliv. Det er beklageligt, at omkring 43 000 mennesker, hvilket omtrentlig svarer til befolkningen i en mellemstor europæisk by, dør hvert år i Europa som følge af trafikulykker, for ikke at nævne de yderligere 1,3 mio. mennesker, der er ofre for trafikulykker hvert år.

Jeg beklager også, at Rumænien med 13 % tegnede sig for den største stigning i antallet af trafikulykker sidste år. Jeg håber, at Parlamentets flertalsafgørelse vil få Rådet til at sætte skub i vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at reducere antallet af trafikulykker. Vi skal handle omgående for at redde menneskeliv.

 
Seneste opdatering: 1. oktober 2009Juridisk meddelelse