Formanden . − Det glæder mig at kunne meddele, at vi i dag har besøg af en delegation fra Vietnams Nationalforsamling i anledning af det syvende interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Vietnam. Hjertelig velkommen til alle!
(Bifald)
Dette møde finder sted i en meget vigtig fase af vores forhold. Vietnam forhandler i øjeblikket en partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU og spiller også en vigtig rolle i ASEAN, Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien, som EU er ved at forhandle et frihandelsområde med. Som bekendt er hr. Nassauer formand for vores delegation.
Jeg vil gerne byde hjertelig velkommen til den vietnamesiske delegation under ledelse af Nguyen Van Son, formand for den vietnamesiske Nationalforsamlings udenrigsudvalg, og ønske Dem nogle resultatrige drøftelser. Vi mødtes naturligvis i går.