Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2317(ACI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0474/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/12/2008 - 6.3
PV 18/12/2008 - 6.6
CRE 18/12/2008 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0619

Forhandlinger
Torsdag den 18. december 2008 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning af Haug og Lewandowski (A6-0486/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Et positivt aspekt ved det nyligt godkendte budget for 2009 er, at det omfatter tydelige prioriteringer såsom støtten til små og mellemstore virksomheder, klimabeskyttelse og støtte til de fattigste lande i fødevarekrisen. Desværre har vi ikke mange muligheder for at bruge budgettet til at løse den finansielle krise. Ikke kun fordi det er så lille sammenlignet med medlemsstaternes, kun 1 % af deres størrelse, men også fordi de regler, der er fastsat i rammebudgettet for perioden 2007-13, ikke er fleksible nok. Jeg sætter pris på indsatsen fra de medlemmer af Parlamentet, der er gået i dialog med Kommissionen om at få foretaget justeringer i det mindste i forhold til de globale problemer. Rådet har desværre ikke været villig til at godkende en større fleksibilitet. Efter ratificeringen af Lissabontraktaten vil vi have flere beføjelser i Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Da jeg af natur er meget kritisk over for EU's arbejde og institutioner, har jeg naturligvis stemt imod betænkningen om budgettet for 2009. For det første er jeg slet ikke overbevist om, at EU-institutionerne bruger de mange tilførte skattepenge klogt.

For det andet blander vi os efter min mening i alt for mange politikområder, og den støtte, vi udbetaler til medlemsstaterne, bliver dér altid betragtet som EU-midler af en eller anden slags, som ikke har noget at gøre med dem, og som medlemsstaterne selv derfor forvalter dårligt og ineffektivt.

Endvidere har jeg bemærket, at jeg næsten aldrig får nogen svar på mine forespørgsler om driftsomkostningerne i EU's mange søsterorganisationer og -agenturer. Alt det fylder mig med mistro og bestyrker mig kun i at stemme nej til dette budget.

 
  
  

– Betænkning af Thyssen (A6-0441/2008)

 
  
MPphoto
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE).(ES) Fru formand! Jeg vil gerne kort understrege, at jeg afholdt mig fra at stemme om fru Thyssens betænkning om sikkerhedskrav til legetøj.

Naturligvis er jeg enig med ordføreren og flertallet i Parlamentet om behovet for at beskytte børns sikkerhed og behovet for at sørge for forbrugersikkerhed i almindelighed. Det forekommer mig dog, at de forskellige medlemsstaters kulturelle traditioner skal respekteres, og frem for alt må sikkerhedsdebatten ikke føre til lovgivningsmæssige yderligheder, der grænser til det latterlige, som i dette tilfælde.

Nogle af de sikkerhedskrav, der indføres med dette direktiv, grænser afgjort til det latterlige. Det skete især i forhandlingen. Den blev reddet som helhed. En dag tror jeg, vi vedtager et direktiv, der tvinger børn til at bære hjelm, når de går ud, eller bære handsker, når det er koldt. Det giver ingen mening, som jeg ser det, men vi bevæger os i den retning.

Så selv om jeg er klar over, at direktivet indeholder nogle meget positive pointer, mener jeg, det undertiden går for vidt, og derfor afholdt jeg mig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Det glæder mig, at det er lykkedes os at vedtage legetøjsdirektivet ved førstebehandlingen, og at vi har afvist et absurd forslag fra de grønne og nogle socialister om, at det skal være obligatorisk at få testet alt legetøj af uafhængige organer. De fremsatte dette blokerende ændringsforslag til trods for, at erfaringer fra både USA og Kina har vist, at legetøj på det europæiske marked er behæftet med fejl uanset testning. Vores ønske er, at producenter og importører skal bære det fulde ansvar for sikkerheden. Det er op til producenterne at bekræfte, at deres produkter opfylder standarderne. Hvis der ikke allerede findes sådanne standarder, skal der i henhold til direktivets artikel 18 foretages test. Omkostningerne ved eksterne test ligger gennemsnitlig på ca. 3 000 EUR i Den Tjekkiske Republik. Det ville lukke små virksomheder i EU, mens det samtidig ikke ville garantere legetøjets sikkerhed, hvis det blev testet i Kina. Ansvaret skal ligge hos importører og producenter, men afgjort ikke hos uregulerede testcentre rundt omkring i verden. Jeg ønsker alle forældre tillykke med denne gave fra os.

 
  
MPphoto
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE).(DE) Fru formand! Jeg tilsluttede mig ikke kompromisændringsforslaget om legetøj. Der er alt for mange sikkerhedsmæssige smuthuller tilbage, især i forbindelse med kemikalier. Giftstoffer hører ikke hjemme i hænderne på børn, selv ikke i de mindste mængder. Beslutningen i dag er skuffende, og desuden mangler den ambition. Ud over at der er for mange smuthuller, mangler der et utvetydigt forbud mod alle tungmetaller og allergifremkaldende duftstoffer, og det samme gælder klare mål for støj. Det er beklageligt, hvor feje vi er, når det drejer sig om vores børns sikkerhed.

At give afkald på en førstebehandling i et vanvittigt hastværk for at nå en aftale udelukkende for at give indtryk af, at alt det legetøj, som ligger under juletræet i næste uge, vil være sikkert, det er lodret absurd, helt gak. Der er foretaget forbedringer, men det siger sig selv, når vi taler om et 20 år gammelt direktiv, der skal revideres. Hvis jeg skal gøre status, vil jeg sige, at der er for meget hype og for lidt substans. Ansvaret kan ikke uddelegeres til industrien. Ansvaret for klar lovgivning ligger hos os!

 
  
MPphoto
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg har stemt for betænkningen af Marianne Thyssen.

RAPEX er mere end blot fem bogstaver. Det er et europæisk alarmsystem med hurtige advarsler til forbrugerne om farlige forbrugsvarer.

I 2006 modtog systemet takket være den hurtige informationsudveksling mellem medlemsstaterne 221 advarsler om legetøj ud af i alt 924 advarsler. Advarslerne om legetøj omfattede hovedsagelig børns risiko for at komme til skade eller faren for at fremkalde forskellige former for allergi og helbredsproblemer, især for allergikere.

Det glæder mig, at Parlamentet i dag har stemt for direktivet, eftersom disse forhold viser, at der klart er et stort behov for det. I kraft af dagens afstemning om dette direktiv har Europa-Parlamentet taget et vigtigt skridt for legetøjssikkerhed og for børns sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse ved at modernisere et 20 år gammelt legetøjsdirektiv.

Det glæder mig, at denne proces i Europa-Parlamentet også bliver fulgt af en gruppe besøgende fra Slovakiet, som jeg hilser hjertelig velkommen, og som jeg ønsker et behageligt ophold her ved sædet for det europæiske demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg var meget glad for, at vi tog afstemningen om legetøjssikkerhedsdirektivet af den simple grund, at det skal gøres ved juletid, hvis vi skal sende et stærkt budskab til hele verden om legetøj og legetøjssikkerhed. Det ville have udvandet budskabet, hvis vi havde udsat det. På denne tid af året tænker folk på legetøj.

Igen i år er millioner af stykker kinesisk legetøj blevet trukket tilbage fra markedet, som det også skete sidste år. Problemerne – der har været bly, arsenik, kviksølv og PCB'er – er meget alvorlige, og det betyder ikke noget, hvad legetøjet er til – om det er en bog eller noget, man kan ride på, eller hvad det er – som mor ved jeg, at det på et eller andet tidspunkt kan ende i barnets mund. Så vi kan ikke være for forsigtige med legetøj, men jeg er glad for, at vi har sendt dette budskab nu.

 
  
  

– Betænkning af Mann (A6-0424/2008)

 
  
MPphoto
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne takke min kollega hr. Mann for hans betænkning. Vi ved, hvor vigtigt det er at fastlægge regler og fjerne barrierer for mobiliteten for studerende og arbejdstagere, der flytter som svar på udbud og efterspørgsel på EU-arbejdsmarkedet.

Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse vil lette overførsel, anerkendelse og akkumulering af uddannelseskvalifikationer. De vil gælde for kvalifikationer opnået ad forskellige uddannelsesveje på alle niveauer af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring.

Gennem vores godkendelse har vi taget et skridt i retning af bredere støtte til livslang læring og bedre beskæftigelse, større åbenhed, en højere grad af mobilitet og bedre social integration af arbejdstagere og personer på uddannelseskurser. Det vil derfor lette udviklingen af fleksible individuelle strategier og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, der erhverves gennem både uformel og formel uddannelse.

 
  
  

– Betænkning af Thyssen (A6-0441/2008)

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne først takke fru Thyssen, for det er hendes fortjeneste, at vi har nået et prisværdigt kompromis, og som følge af det vil vores børn være beskyttet mod uønskede stoffer i legetøj, og samtidig vil det ikke være til skade for erhvervsvirksomheder.

Jeg støttede fuldt og helt restriktionerne mod brug af allergifremkaldende stoffer i legetøj – jeg er selv far til fire børn, og jeg har ikke altid tænkt på sikkerheden i hvert legetøj, mine børn har samlet op. Forældre i Europa går ofte ud fra, at et legetøj ikke vil være skadeligt for børn, hvis det findes i forretningerne. Det glæder mig derfor, at vi har arbejdet sammen om at stramme reglerne for at sikre, at kun det legetøj, der er egnet for børn, vil komme ud i forretningerne, da børn virkelig er den mest sårbare forbrugergruppe.

Op til 80 % af legetøjet på EU-markedet er importeret, og det er blevet sagt, at millioner af stykker kinesisk produceret legetøj blev trukket tilbage fra markedet i 2007, fordi det ikke levede op til EU's standarder. De nuværende varebevægelser betyder, at vi igen må gennemgå reglerne for markedsføring af varer og for kontrol af, at de lever op til standarderne.

 
  
  

– Betænkning af Ehler (A6-0494/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) (begyndelsen af talen kunne ikke høres) indskudsgaranti, som Europa-Parlamentet har foreslået på en fleksibel måde, og som jeg har stemt for, er klar. Vi ønsker at harmonisere et minimumsbeskyttelsesniveau for småsparere ved at garantere indskud på op til 50 000 EUR, og vi ønsker at fastsætte en kort frist for udbetaling af indskud, så sparerne kan få klar, rettidig og nøjagtig information om status for deres bankindskud, også midt i en krise. Det er en nødvendig foranstaltning, eftersom sparere overfører deres indskud på en kaotisk måde fra sunde banker til banker, der reddede sig selv ved at få statsgarantier. Dette forslag er den eneste måde, hvorpå vi kan genoprette småsparernes tillid og stabilisere markedet for banktjenester. Jeg vil gerne have, at garantien også gælder for små og mellemstore virksomheder, eftersom de spiller en uerstattelig rolle i hele det europæiske samfund, og alligevel er de altid de mest udsatte i krisetider.

 
  
  

– Forslag til beslutning om Rådets tilgang til revisionen af OLAF-forordningen (B6-0627/2008)

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen om OLAF, for jeg er helt enig i Parlamentets appel om at øge OLAF's uafhængighed. Noget skal virkelig gøres ved det, og det haster. I øjeblikket er OLAF, når alt kommer til alt, ikke ret meget andet end et af Kommissionens generaldirektorater, og det er næstformanden i Kommissionen, der har det politiske ansvar for det. Det er ikke en sund situation. Selv om OLAF måske er operationelt uafhængig, har det kun en blandet status, og det skal ændres. Godt.

Mere generelt er jeg af den opfattelse, at EU-institutionerne uden undtagelse håndterer de mange skattepenge på en meget tilfældig måde. OLAF bør i det mindste have midler og arbejdskraft til samt ansvar for at sætte en stopper for de åbenbart kriminelle sider af den situation. Hvad den generøse holdning til ulovlig brug af midlerne angår, er jeg bange for, at vi må sætte en stopper for det selv.

 
  
  

– Betænkning af Moreno Sánchez (A6-0437/2008)

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Jeg har stemt for denne overraskende fortræffelige betænkning om FRONTEX, fordi jeg kun kan bifalde den appel, den indeholder, om at styrke den institution. Efter min mening bør bekæmpelse af ulovlig indvandring have EU's højeste prioritet, og i den forbindelse er de aftaler, FRONTEX har indgået med myndighederne i tredjelande, virkelig vigtige. Det skal hilses velkommen, at vi i denne betænkning kalder en spade for en spade, og at kandidatlandet Tyrkiets uacceptable holdning bliver kritiseret.

Når myndighederne i et tredjeland, Tyrkiet, der stadig er kandidatland, aktivt afviser at samarbejde med FRONTEX, bør det efter min mening gøres helt klart, at det skal have direkte konsekvenser for de politiske og økonomiske relationer mellem EU og staten, nemlig i form af en udsættelse af tiltrædelsesforhandlingerne med det ikke-europæiske land Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Jeg har stemt for Moreno Sánchez-betænkningen med visse forbehold. Helt ærligt havde jeg kun beskedne forventninger til betænkningen i betragtning af den stemning af politisk korrekthed, der normalt hersker i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Jeg må dog sige, at betænkningen er afbalanceret i sin behandling af en række smertelige områder, herunder manglende samarbejde, eller skulle jeg sige sabotage, fra tredjelande som Libyen og Tyrkiet.

Det er afgjort i Tyrkiets tilfælde en skændsel, at et kandidatland så groft tilsidesætter sine forpligtelser. FRONTEX – og her lader betænkningen noget tilbage at ønske – bør udvikles til et effektivt instrument i bekæmpelsen af ulovlig indvandring, men også i bekæmpelsen af international kriminalitet samt narkotika- og våbenhandel.

 
  
  

– Betænkning af Susta (A6-0447/2008)

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Jeg har stemt for Susta-betænkningen, fordi varemærkeforfalskning naturligvis er et alvorligt problem, og den tekst, vi har fået forelagt, dokumenterer sund fornuft.

Jeg er faktisk helt enig i betænkningens punkt 30, hvori det hedder – og jeg citerer – "Tyrkiet [først] bliver en troværdig kandidat til tiltrædelse, når landet er i stand til at overtage Fællesskabets regelværk og sikre fuld respekt for den intellektuelle ejendomsret". Heraf kan vi kun udlede, at Tyrkiet ikke er klar til at være kandidat til tiltrædelse af EU, hvilket jeg noterer mig.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg tror, vi alle i Parlamentet – og vi er mange – er enige om betydningen af intellektuel ejendomsret, ikke kun for videnøkonomier, men også i forbindelse med den alvorlige skade, der kan påføres forbrugerne i hele Europa, f.eks. gennem forfalskning af medicin, forfalskede fødevarer og forfalskede bildele.

Jeg havde nogle reelle forbehold over for den oprindelige beslutning, der lagde for megen vægt på forbrugere. Vi kunne have fået den latterlige situation, hvor rejsende blev visiteret ved grænserne og fik frataget deres computere, MP3-spillere og iPods i søgningen efter potentielt forfalskede produkter. Gudskelov fremsatte de grønne et mere fornuftigt alternativ og var i et juleinspireret kompromis meget villige til at trække det ubeføjede ændringsforslag om kritik af virksomheder tilbage. Alt i alt glædede det os meget at stemme for beslutningen.

Jeg har nu fået opfyldt min ambition om at tale til en tom sal og vil gerne slutte af med at ønske alle, der stadig er her en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

 
  
  

– Betænkning af López-Istúriz White (A6-0460/2008)

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne ønske Dem glædelig jul. De befinder Dem ikke i en helt tom sal.

Jeg stemte for López-betænkningen om retsbeskyttelse af voksne, især med grænseoverskridende konsekvenser, fordi jeg ved af erfaring, hvor nødvendigt det er, men også fordi jeg håber, vi kommer et skridt nærmere den dag, hvor vi kan opleve virkelig mobilitet i Europa. Her har vi at gøre med voksne, der på den ene eller anden måde er underlagt domstolenes beskyttelse. I mange tilfælde er det ofte meget sårbare personer, og i nogle tilfælde er det umyndige under værgemål eller mennesker med handicap. Men hvis vi kan gå videre, ville det logiske skridt være at nærme os den dag, hvor modtagere af sociale ydelser kan tage deres hjælpere med sig, så også de kan bevæge sig frit rundt i EU på samme måde som arbejdstagere.

 
  
  

– Betænkning af Deva (A6-0445/2008)

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg stemte imod Deva-betænkningen om udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter på grund af ét afsnit, nemlig det, hvori det hedder, at vi bør kunne tage både forebyggende og reaktive initiativer, der endog kan indebære tvangsindgreb ved anvendelse af militær magt som en absolut sidste udvej.

Det er Bushdoktrinen. Måske genkendte de andre parlamentsmedlemmer det ikke som Bushdoktrinen, som førte os ind i Irak, men det er det. Sarah Palin blev kritiseret, fordi hun ikke vidste, hvad Bushdoktrinen var, men jeg gad vide, om medlemmerne af Europa-Parlamentet har forstået, at de netop har stemt for Bushdoktrinen i dag.

 
  
MPphoto
 

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg benytter mig ikke normalt af det demokratiske instrument stemmeforklaringer, men jeg gør det i dag for første gang på vegne af min gruppe.

Jeg gør det for at forklare, at vi beklageligvis har stemt imod en betænkning, som jeg selv har været med til at udarbejde, både som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og som medlem af Udviklingsudvalget. Det er virkelig en god betænkning, og jeg vil gerne udtrykke min varmeste tak til hr. Deva og Udviklingsudvalget for det arbejde, de har gjort.

Faktisk er vi enige i hovedparten af teksten, Integration af konfliktanalyse i samarbejdet, støtte til civil- og lokalsamfundet, bekæmpelse af udbredelsen af lette våben, behovet for en adfærdskodeks for soldater og politi, henvisningerne til reproduktiv sundhed, åbenhed ved udnyttelse af naturressourcer samt støtte til flygtninge. Især understreges kønsaspektet også i betænkningen. Så hvorfor stemme imod den? Årsagen er enkel. Fordi man i visse afsnit forsøger at bringe et militært element ind i udviklingsbistanden.

Parlamentet, Udviklingsudvalget og Mitchell-betænkningen fastslog nemlig meget klart ved indførelse af forordningen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, at der ikke skal bruges udviklingsmidler til at finansiere militærudgifter. Så også i forbindelse med landestrategidokumenterne har Parlamentet sørget for at sikre, at der ikke afsættes udviklingsressourcer til sikkerhedsoperationer.

Hvorfor skal vores forskellige beslutninger indeholde sådanne modsigelser? Udviklingsmidler bør bruges til udvikling, til uddannelse, sundhed, landbrug, lokalsamfund og kvindeorganisationer. Samarbejdsressourcerne er for knappe til at fjerne fattigdom, uretfærdighed og til at opbygge fred. Derfor kan militæret ikke få del i dem.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning af Böge (A6-0504/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.(PT) EU har besluttet at oprette en ny "facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene" ("fødevarefaciliteten") og har godkendt et beløb på i alt 1 mia. EUR over tre år.

Oprindelig blev det foreslået at finansiere "fødevarefaciliteten" gennem marginen under udgiftskategori 2 (Landbrug) i den flerårige finansielle ramme og derefter gennem forhøjelse af loftet over udgiftskategori 4 (Eksterne aktioner) i den flerårige finansielle ramme. Det blev imidlertid endelig besluttet, at finansiere den gennem fleksibilitetsinstrumentet, reserven til katastrofebistand og omlægning af bevillingerne til stabilitetsinstrumentet under udgiftskategori 4.

For at finansiere dette initiativ skal den interinstitutionelle aftale ændres for at forhøje bevillingen til reserven til katastrofebistand for regnskabsåret 2008 til 479 218 000 EUR (i løbende priser).

Selv om vi anser de erklærede mål for dette initiativ for at være positive, vil vi gerne gentage, at det ikke bør reduceres til en reguleringspost eller en betingelse, som giver EU mulighed for at gennemtvinge en aftale i Verdenshandelsorganisationen eller de økonomiske partnerskabsaftaler med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Det bør heller ikke bruges til at skjule nedskæringer i EU's udviklingsbistand eller de enorme summer, der stilles til rådighed til at genoptage våbenkapløbet og militarisere de internationale relationer med EU i spidsen.

 
  
  

– Betænkning af Böge (A6-0474/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Dette nye forslag til ændringsbudget vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond (omkring 7,6 mio. EUR til afhjælpning af skader, der beløber sig til 176 mio. EUR) til Cypern efter en periode med alvorlig tørke.

Kommissionen fremhæver dog, at "da der imidlertid er overskydende betalingsbevillinger på budgetpost 13 04 02 "Samhørighedsfonden", er der ikke behov for nye betalingsbevillinger til at finansiere Solidaritetsfondens betalinger til Cypern". Med andre ord vil de nødvendige midler til at afhjælpe denne naturkatastrofe komme fra samhørighedspolitikken.

De "overskydende betalingsbevillinger" i Samhørighedsfonden er opstået (blandt mange andre grunde) som følge af en forsinket gennemførelse af programmer i "samhørighedslandene". Resultatet er, at vi i stedet for at anvende et solidaritetsbegreb, der måske straffer økonomisk mindre udviklede lande, burde have besluttet at forebygge en fortsat utilstrækkelig gennemførelse af struktur- og samhørighedspolitikkerne.

Som vi har gjort det tidligere, vil vi også gerne gøre opmærksom på behovet for at fremskynde procedurerne for anvendelse af Solidaritetsfonden, for at sikre at regionale katastrofer fortsat er støtteberettigede og for effektivt at anerkende, at naturkatastrofer i Middelhavsregionen, såsom tørke og brande, er af en særlig art.

 
  
  

– Betænkning af Böge (A6-0493/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) De stigende fødevarepriser i udviklingslandene er et særdeles vigtigt problem, der kræver en hurtig EU-indsats for at modvirke skadevirkningerne for de dårligst stillede befolkninger. I denne betænkning foreslår Parlamentet derfor at finansiere en hurtig reaktion på konsekvenserne af denne situation med 420 mio. EUR. Det er konkret planen at anvende det fleksibilitetsinstrument, der blev indført med den interinstitutionelle aftale fra 2006. I sidstnævnte sikrede EU mulighed for at anvende et fleksibilitetsinstrument til at finansiere særlig identificerede udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter under en eller flere udgiftskategorier i den flerårige finansielle ramme.

Den pågældende situation opfylder fuldt og helt de institutionelle krav og er uden skyggen af tvivl berettiget i henhold til EU's solidaritetspolitik. Som følge heraf har beslutningstagerne ikke sat noget spørgsmålstegn på baggrund af situationens alvor.

Tiden løber, og vores omgående indsats og reaktion kan betyde forskellen mellem en ulykke og en menneskelig tragedie med uoverskuelige følger for disse menneskers fremtidige udvikling.

 
  
  

– Betænkning af Virrankoski (A6-0481/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. (EN) UKIP stemte for denne betænkning, fordi der vil blive returneret 4,9 mia. EUR i ubrugte betalingsbevillinger til de nationale regeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.(PT) I den nuværende regnskabsperiode (2007 og 2008) er Solidaritetsfonden blevet anvendt ni gange (Tyskland: 166,9 mio. EUR, Det Forenede Kongerige: 162,3 mio. EUR, Grækenland: 99 mio. EUR, Frankrig: 17,1 mio. EUR, Ungarn: 15 mio. EUR, Slovenien: 8,2 mio. EUR og Cypern: 7,6 mio. EUR), hvilket giver ca. 477,3 mio. EUR sammenholdt med et loft på 1 mia. EUR om året.

Uden at sætte spørgsmålstegn ved det indlysende behov for denne støtte – og uden at gå nærmere ind i procedurerne for aktivering og tilrådighedsstillelse af støtten (det tager for lang tid) – er det et spørgsmål, hvor de anvendte midler kommer fra, især i lyset af det fremsatte forslag til ændringsbudget.

Mens der med andre ord ikke er tvivl om det presserende behov for at yde støtte i tilfælde af naturkatastrofer, kan disse midlers oprindelse anfægtes, i særdeleshed hvis de "trækkes" fra samhørighedspolitikken og ikke f.eks. fra de betalingsbevillinger, der afsættes til EU's tiltagende militarisering. Vi mener, at samhørighedspolitikken bør beskyttes.

Som vi har gjort ved andre lejligheder vil vi til sidst understrege behovet for at ændre Solidaritetsfonden med henblik på at fremskynde procedurerne for anvendelsen heraf, samtidig med at vi sikrer, at regionale katastrofer fortsat er støtteberettigede, og effektivt anerkender, at naturkatastrofer i Middelhavsregionen, såsom tørke og brande, er af en særlig art.

 
  
  

– Forslag til EU's almindelige budget, regnskabsåret 2009, modificeret af Rådet

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Junilisten mener, at det er muligt at halvere medlemsstaternes betalinger til EU. De fleste af EU's penge bruges på unødvendige eller samfundsøkonomisk skadelige aktiviteter, herunder landbrugspolitikken, Samhørighedsfonden, fiskeripolitikken og subsidier til forskellige former for informationskampagner. Dertil kommer udgifterne til Europa-Parlamentets pendling mellem Strasbourg og Bruxelles og til institutioner som Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, der bør opløses øjeblikkelig.

Landbrugspolitikken er specielt uacceptabel. Pengene går fra forbrugerne til ofte meget rige modtagere. Landbrugere i verdens fattige lande bliver tabere i konkurrencen med de subsidierede landbrugere i EU.

Der er en lind strøm af opfordringer fra forskellige EU-institutioner til medlemsstaterne om, hvor vigtigt det er, at de reducerer deres offentlige udgifter. Samtidig kræver Parlamentet konstant øgede udgifter på EU-niveau. Det hele er absurd. Medlemsstaterne bruger offentlige penge på skoler, sundhedsvæsen, forskning, infrastruktur og støtte til sårbare grupper i samfundet, mens de fleste af EU's udgifter går til en sindssyg landbrugspolitik, fejlallokerede strukturfonde og finansiering af EU-institutioner, der burde have været lukket for længst.

Vores "nej" til budgetforslaget skal fortolkes som et krav om en dramatisk nedskæring i udgifterne på EU-budgettet og for en halvering af medlemsstaternes betalinger til EU.

 
  
  

– Betænkning af Haug og Lewandowski (A6-0486/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE), skriftlig. – (FR) I fællesskabsbudgettet for 2009 foreslog og opnåede Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, at der blev vedtaget en forberedende foranstaltning for udvikling af "social turisme" i Europa.

Dette projekt skal afhjælpe problemet med, at mange borgere forhindres i at rejse af økonomiske årsager, og at denne ulighed skal udjævnes ved at sikre alle adgang til ferie. Det er dog også nyttigt af hensyn til overordnet planlægning og lokal udvikling.

Ved at kombinere socialt samvær med lokal udvikling og ved at sikre adgang for almindelige mennesker, som har vanskeligt ved at komme på ferie, gør social turisme turismesektoren mere lønsom. Det giver derfor muligheder for at udvikle turisme uden for sæsonen, især i regioner, hvor denne sektor er stærkt sæsonbetonet, og tilskynder til oprettelse af mere permanente job i denne økonomiske sektor. På den måde illustrerer social turisme og fællesskabsturisme, at der faktisk er en mellemsektor imellem fritidsmarkedet og den ikkekreditværdige økonomi, og at økonomisk relevans ikke er uforenelig med det at give adgang til så mange mennesker som muligt. Denne sektor bidrager også til at styrke EU-borgerskabet gennem udvekslinger mellem EU-borgere.

Det viser bare, hvor vigtig denne sektor er, både med hensyn til økonomisk rentabilitet og offentlige ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Mens økonomiske prognoser peger på recession i flere medlemsstater (hvoraf nogle allerede befinder sig i teknisk recession), vedtager Rådet og Parlamentet et EU-budget for 2009, som er lavere, når det gælder betalinger, end budgettet for 2008.

Hvis vi imidlertid sammenligner det nuværende forslag til budget for 2009 med loftet i den flerårige finansielle ramme 2007-2013 for det år – som, vi dengang sagde, var utilstrækkeligt til at sikre "økonomisk og social samhørighed" i et udvidet EU-27 – er situationen endnu værre, da der mangler ca. 8 mia. EUR på budgettet!

EU-budgettet for 2009 er det laveste i procent (0,89 %) af Fællesskabets BNI (bruttonationalindkomst), siden Portugal blev medlem af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Selv om Parlamentet udtrykker "bekymring", især over "de mulige følger af en recession for europæiske borgere" og den "uacceptabelt lave" udnyttelse af bevillingerne til samhørighedspolitikken, støtter det dette budget. Kernen i det hele er et forsøg på, uden at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget, at forbedre Parlamentets image blandt arbejdstagere og borgere i de forskellige lande, forhåbentlig således at alt går efter planen ved det kommende valg til Europa-Parlamentet til juni næste år.

Derfor stemte vi imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Budgettet for 2009 opfylder ikke helt vores forventninger, og gør kun delvis noget ved nye udfordringer og aktuelle bekymringer. Det afspejler tidligere vedtagne mål og forudsætninger og opfylder i den henseende de nødvendige kriterier. Jeg stemte for vedtagelsen af det. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på følgende punkter:

1. Det er en god ting, at vi øger midlerne til støtte for landbrugsudviklingen i de udviklingslande, som oplever fødevaremangel. Imidlertid bør vi huske på, at næsten 80 mio. mennesker i EU er truet af fattigdom, og 43 mio. borgere er i fare for at lide af fejlernæring.

2. På trods af den fælles landbrugspolitik er landbrugsfamiliernes indkomster betydeligt lavere end for familier, der forsørger sig selv på anden vis.

3. I EU er vi vidner til, at landbrugsbedrifter systematisk bryder sammen og går konkurs. Lagrene af landbrugsprodukter bliver mindre, hvilket er en trussel mod fødevaresikkerheden. I mellemtiden er der dem, der ønsker at skære udgifterne til den fælles landbrugspolitik ned.

4. Både i samhørighedspolitikken og strukturpolitikken er der tale om geografisk, økonomisk og social samhørighed og også om at harmonisere udviklingsniveauer og skabe lige muligheder for udvikling, især i fattigere regioner. I virkeligheden sker der en affolkning af de områder, hvor det er vanskeligt at drive landbrug, og hvor infrastrukturen lader meget tilbage at ønske.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig.(PL) Jeg støttede vedtagelsen af den betænkning, Jutta Haug og Janusz Lewandowski har udarbejdet om forslaget til EU-budget for 2009. Det er vigtigt, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i sidste ende kan nå et kompromis med Rådet om finansiering af Parlamentets prioriterede mål som f.eks. bekæmpelse af virkningerne af den økonomiske recession og indsatsen for at fremme økonomisk vækst, samhørighed og beskæftigelse.

Parlamentet vil øge de finansielle ressourcer, der er øremærket til social- og beskæftigelsespolitik, dvs. aktiviteter til at fremme konkurrenceevne og samhørighed. Disse udgifter skal dække Socialfonden, der vil modtage yderligere 135 mio. EUR samt Regionaludviklingsfonden og Samhørighedsfonden. I den nuværende vanskelige finansielle situation i hele EU er initiativer til at fremme udvikling og beskæftigelse af yderste vigtighed, og det skal afspejles i budgettet for 2009. Det er prisværdigt, at man også har til hensigt at øremærke yderligere midler på budgettet til at yde bistand til SMV'er.

Udviklingslandene vil kunne regne med finansiel bistand til at dæmpe virkningerne af de pludselige stigninger i fødevarepriserne, og der vil også blive øremærket yderligere 1 mia. EUR til indsatsen for at forebygge sult i udviklingslandene. Jeg er også glad for, at Parlamentet har til hensigt at begrænse sine administrationsudgifter til under 20 % af sine samlede udgifter.

 
  
  

– Betænkning af Iacob-Ridzi (A6-0463/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Iacob-Ridzis betænkning om den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010).

Ønsket om at skabe et rigtigt europæisk jobmarked kræver, at vi tilpasser den nationale lovgivning og rydder op i de bureaukratiske procedurer, der undertiden modvirker arbejdstagernes mobilitet. EU spiller en grundlæggende rolle for harmoniseringen af de nationale socialsikringsordninger og muligheden for at overføre supplerende pensionsrettigheder. Det er endvidere vigtigt, at der gøres bestræbelser på at øge informationsniveauet for borgerne, ikke blot gennem forbedring af Eures-portalen, men også gennem EU-informationskampagner.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Skønt denne betænkning indeholder forskellige henstillinger, som vi støtter, indgår de alle i en liberal sammenhæng. Det gælder forsvaret for indarbejdelsen af princippet om arbejdstagernes mobilitet, især i de politikker, der vedrører gennemførelse af det indre marked, idet der ses bort fra, at disse politikker ikke i tilstrækkelig grad beskytter arbejdstagerne.

Sammen med disse acceptable henstillinger bliver den økonomiske og sociale dimension i Lissabonstrategien imidlertid fremhævet, idet man glemmer, at denne strategi indeholder de mest neoliberale politikker, EU har, som allerede har givet anledning til forslag som det berygtede Bolkestein-direktiv, såkaldt flexicurity og Rådets forslag til arbejdstidsdirektiv.

Derfor er betænkningen nok et propagandadokument, hvor man prøver at skjule EU's antisociale politikker og ser bort fra neoliberalismens følger, til trods for at det er en hemmelighed, som allerede er blevet lukket ud af sækken. Man behøver blot se på modsigelserne i punkt 15 og 16 for at forstå, hvorfor vi afholdt os fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Problemet for ordføreren ser ikke så meget ud til at være ophævelsen af de juridiske og administrative hindringer for europæiske arbejdstageres faglige mobilitet på EU's område, men derimod det forhold, at mobiliteten ikke er udbredt og frem for alt ikke er obligatorisk. Det er en storstilet blanding af befolkninger, som vil fremskynde de europæiske nationers bortgang, vi får tilbudt. Det er lønkonkurrence, social dumping og lønharmonisering i nedadgående retning, man overvejer. Med indførelsen af et europæisk socialsikringskort med meget slørede grænser er det underminering og afvikling af de nationale socialsikringsordninger, vi opnår.

Spørg de arbejdstagere i Frankrig, som for få år siden blev garanteret beskæftigelse, hvis de besluttede at droppe alt og tage til Rumænien og arbejde for nogle få hundrede euro om måneden, hvad de mener om mobilitet!

Det er nemlig EU's ansvar at prøve at løse problemer med beskatning og erhvervelse af sociale rettigheder for grænsearbejdere eller arbejdstagere, der har arbejdet i flere medlemsstater. Det må dog ikke gøres med social usikkerhed til følge.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Arbejdskraftens frie bevægelighed er blandt de centrale betingelser for at gennemføre målene i Lissabonstrategien, og alligevel bliver der konstant lagt hindringer i vejen gennem barrierer af administrativ, juridisk, skattemæssig eller social art. De administrative barrierer ligger hovedsagelig i forskelle mellem medlemsstaternes arbejdsmarkedslove, og ansvaret for det ligger i vid udstrækning hos medlemsstaterne.

Jeg vil gerne begynde med at udtrykke min skuffelse over, at nogle stater i EU-15 stadig har restriktioner på arbejdsmarkedet mod arbejdstagere fra de nye medlemsstater til trods for, at disse landes borgeres og regeringers frygt ikke understøttes af økonomiske undersøgelser eller statistiske data.

Folk henvender sig til mig med mange problemer, som de møder, når de forsøger at udøve deres ret til mobilitet uden for deres oprindelsesland. De skal kæmpe mod afvisning af at få anerkendt erfaringer fra mobilitet inden for rammerne af faglig udvikling og problemer i forbindelse med social sikring og pension, især i små og mellemstore virksomheder. Sprogbarrierer er også blandt de vigtigste hindringer for arbejdstageres og deres familiers bevægelighed, og medlemsstaterne må derfor aktivt støtte undervisning i fremmedsprog, især for voksne.

Det er min faste overbevisning, at folk gennem effektive mediekampagner kan få relevante oplysninger om Eures-nettet, der tilbyder ét enkelt kontaktpunkt for arbejdstageres mobilitet i EU, og om TRESS-netværket eller SOLVIT-instrumentet, som hjælper med at løse problemer på det indre marked og problemer i forbindelse med arbejdstagermobilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da arbejdskraftens mobilitet i henhold til traktaten er en grundlæggende ret for EU-borgerne. Det gør den til en af grundpillerne i den europæiske sociale model, som gør det muligt at nå målene i Lissabonstrategien.

Betænkningen fortjener ros, for ud over at gøre opmærksom på de hindringer, der står i vejen for, at arbejdstagere fra de nye medlemsstater kan bevæge sig frit på arbejdsmarkedet, indeholder den også vigtige elementer som supplement til den europæiske handlingsplan for jobmobilitet, som Kommissionen har fremlagt, f.eks. støtte til programmer, der skaber sammenhæng mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, gensidig anerkendelse af kvalifikationer og udvidelse af Eures-nettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT)

Jeg har stemt for fru Iacob-Ridzis betænkning om den europæiske handlingsplan for jobmobilitet for perioden 2007-2010. Jeg deler den opfattelse, at faglig mobilitet mellem EU-medlemsstaterne har bidraget positivt til europæisk integration. Eksempler herpå er, hvor let det sammenlignet med tidligere er at komme til at bo og arbejde en tid i et andet land, og de stadig flere muligheder for at få adgang til jobtilbud i andre stater end ens oprindelsesland. Nu må vi forsøge at forbedre de lovgivningsmæssige, administrative, skattemæssige og sociale forhold ved at skære ned på bureaukratiet i denne sektor. Vi bør imidlertid altid huske på, at EU i sine bestræbelser skal tage hensyn til de socioøkonomiske forskelle medlemsstaterne imellem.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) I Europa-Parlamentets mødeperiode i december blev der holdt afstemning om den europæiske handlingsplan for kvalifikationer og mobilitet, som blev fremlagt af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Arbejdstagernes mobilitet afhænger af det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer inden for det indre marked i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Sammen med sikkerhed er det en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder, EU-borgerne har.

Fællesskabslovgivningen bør beskytte vandrende arbejdstagere mod at miste den sociale beskyttelse, de har ret til. Der er gjort betydelige fremskridt i den henseende, men vi skal stadig sigte mod at fjerne de administrative og juridiske barrierer for mobilitet, der skyldes særlig lovgivning i de enkelte medlemsstater.

Jobmobilitet kan nemlig være et værktøj til at styrke Lissabonstrategiens økonomiske og sociale anvendelsesområde. Mobilitet kan være et væsentligt skridt i retning af at give EU's sociale dagsorden et nyt momentum og løfte en række udfordringer såsom demografisk forandring, globalisering eller teknologiske fremskridt.

Jeg støtter den europæiske handlingsplan for kvalifikationer og mobilitet, herunder idéen om at oprette en informations- og rådgivningsportal med råd om alle aspekter af erhvervsmæssig mobilitet såsom ledige stillinger, sundhedsvæsen og social forsikring samt gensidig anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsuddannelse.

 
  
  

– Betænkning af Novak (A6-0455/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. (EN) Selv om vi har opstillet mange strategier for livslang læring, lader gennemførelsen af dem meget tilbage at ønske. Der er stor forskel på graden af engagement og størrelsen af udgifterne fra land til land. Desværre er de positive tendenser i de offentlige udgifter til uddannelse generelt vendt. Voksenuddannelse skal have tildelt en tilstrækkelig del af budgettet. Det er nødvendigt, da voksnes deltagelse i livslang læring ikke ser ud til at være på skinner. Der er behov for at gøre en større indsats for at højne kvalifikationsniveauet hos den voksne befolkning og sikre fleksibilitet og sikkerhed på hele arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne bør tilskyndes til at sørge for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til deres ansatte. Incitamenter til at få lavtuddannede arbejdstagere til at deltage i læringsprogrammer kan anbefales. Der skal sættes særligt ind over for langtidsledige, især dem med en dårlig social baggrund, mennesker med særlige behov, unge fra institutioner, tidligere indsatte og rehabiliterede narkotikabrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. (SV) Stemmeforklaring i forbindelse med betænkningen om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010".

Vi har i dag stemt for fru Novaks (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater) initiativbetænkning (A6-0455/2008) om gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Betænkningen indeholder mange konstruktive anbefalinger, især med hensyn til foranstaltninger med det formål at lette mobilitet inden for medlemsstaterne for studerende og arbejdstagere.

På den anden side mener vi ikke, at anbefalinger, der søger at påvirke læseplaner i medlemsstaterne er forenelige med subsidiaritetsprincippet. Hvor mange idrætstimer der skal være i skolen om ugen, og hvorvidt der skal indføres mediekendskab i nationale læseplaner, besluttes bedst af medlemsstaterne selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Kommissionens meddelelse fra 2007 med titlen "Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation" indgår i en række af statusrapporter, der udkommer hvert andet år, om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Betænkningen giver et overblik over de fremskridt, der er sket, og en gennemgang af samordningen inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af Lissabonstrategiens mål om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi og en økonomi med fuld beskæftigelse inden 2010.

Betænkningen giver os et værdifuldt indblik i status for de forskellige uddannelsesinitiativer, både vellykkede og mislykkede, og dokumenterer også, hvilke midler og foranstaltninger der kan være egnede til at skabe yderligere forbedring. Der fastsættes klare mål og solide statistiske indikatorer og benchmarks.

Jeg går fuldt og helt ind for de bestræbelser, der gøres for at bringe os til vores vedtagne mål med Lissabonstrategien, og giver denne betænkning den støtte, den fortjener.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning indeholder nogle vigtige og acceptable anbefalinger med opfordring til større økonomisk og social støtte, supplerende foranstaltninger og integration af migranter og mindretal, med fremhævelse af sportens betydning i uddannelse og understregning af behovet for større støtte til førskoleuddannelse og til lærere og elever, især i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Imidlertid udtrykkes der i betænkningen støtte til Kommissionens forslag, bl.a. Lissabonstrategien, og til anvendelse af Bolognaprocessen, idet der ses fuldstændig bort fra dens praktiske konsekvenser.

På grundlag af Kommissionens meddelelse med titlen "Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation" accepteres ikke blot det billede af fremskridt, der males heri, og de områder, hvor fremskridtene er utilstrækkelige, men der foreslås også foranstaltninger til at ændre situationen i overensstemmelse med mål, som ikke altid er helt hensigtsmæssige, eftersom de indebærer, at man accepterer og insisterer på, at neoliberalismen skal anvendes på uddannelsessektoren. Det er derfor en politisk erklæring, der også kan betragtes som en køreplan for de kommende år. Derfor er vi grundlæggende uenige.

Vi kan f.eks. ikke acceptere, at en modernisering af de videregående uddannelser indebærer supplering af Bolognareformerne og øgede sponsorater fra den private sektor, især når offentlige videregående uddannelser er ved at blive kvalt, som i Portugal.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Endnu en gang ønsker Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg at blande sig i uddannelsessektoren. I Junilisten vil vi gerne endnu en gang i Parlamentet understrege, at uddannelsespolitikken er et politikområde, som medlemsstaterne har ansvaret for.

Som altid har Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg bevæget sig ud på fantasiens overdrev i sine betænkninger. Med denne betænkning rejser man nok en gang spørgsmålet om idræt i skolen. I forslaget til betænkning hedder det i punkt 4, at der i læseplanerne skal afsættes mindst tre ugentlige undervisningsperioder til gymnastik og sport.

Det er endnu et eksempel på, hvordan EU-politikere og -embedsmænd er parate til at blande sig i et hvilket som helst område og i en hvilken som helst detaljeringsgrad i deres iver efter at centralisere den politiske magt. Subsidiaritetsprincippet hyldes i store taler, men bliver aldrig respekteret, når politikkerne skal omsættes i praksis.

Vi mener, at Europa-Parlamentet ikke har noget at gøre med dette område og har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. (SK) Almen uddannelse og erhvervsuddannelse er drivkraften bag Lissabonstrategien. Omfattende strategier og instrumenter for livslang læring, især den europæiske referenceramme for kvalifikationer, Europass, rammen for nøglekompetencer og anbefalingerne om mobilitet og om kvalitetssikring på de videregående uddannelser, bør anvendes mere konsekvent i alle medlemsstater. Medlemsstaternes regeringer bør spille en meget dynamisk rolle i politikker med fokus på uddannelse. Selv om harmoniseringen af et europæisk referencesystem for kvalifikationer ikke vil være på plads før 2010, vil den fremskyndede gennemførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i alle medlemsstater begrænse de vanskeligheder, EU-borgerne støder på i øjeblikket.

Studerende og læreres mobilitet er et grundlæggende træk ved faglig mobilitet. Der skal lægges større vægt på initiativer som Bolognaprocessen og Comenius-, Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmerne, som gør det muligt at studere i udlandet og understreger betydningen af faglig mobilitet i fremtiden.

Et vellykket uddannelsessystem bygger frem for alt på kvaliteten af læseplaner og undervisning. Vi skal hurtigt indføre undervisning i europæisk statsborgerskab, programmer for undervisning i fremmedsprog samt forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandring i læseplanerne. Det er vigtigt, at medlemsstaterne bevilger tilstrækkelige ressourcer til læreres sociale sikring og til rekruttering og uddannelse af især fremmedsprogslærere.

Jeg er overbevist om, at der bliver mangel på højtkvalificerede uddannelsesspecialister, hvis vi ikke gør lærergerningen til et mere attraktivt erhverv.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg har stemt for fru Novaks betænkning om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation og, især, gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010.

Jeg støtter hendes argument om, at en indsats på uddannelsesområdet fortjener systematisk støtte fra EU gennem målrettede politikker, frem for alt i kritiske sektorer, som ifølge den rapport, Kommissionen fremlagde i 2007, kræver forbedringer. Her er bl.a. tale om livslang læring, offentlige udgifter til og private investeringer i uddannelse, antallet af afbrudte uddannelsesforløb, som allerede er for højt på ungdomsuddannelsesniveau, og uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Endvidere vil jeg gerne fremhæve, at erhvervsuddannelse og almen uddannelse, forskning, innovation og overførsel af viden er afgørende for Europa af i dag og af i morgen og derfor bør fremkalde en fælles indsats på nationalt plan og på fællesskabsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE), skriftlig. – (CS) Jeg har stemt for fru Novaks betænkning om uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Jeg er enig i behovet for at støtte effektivitet i de forskellige uddannelsessystemer. En effektiv måde, hvorpå alle børn, også dem med en dårlig baggrund, kan få mulighed for livslang læring, er at højne kvaliteten af førskoleundervisningen. Den efterfølgende folkeskole- og ungdomsuddannelse skal støtte eleverne i at tænke kreativt og udvikle individuelle færdigheder og evner, der kan hjælp dem med at få beskæftigelse.

I forbindelse med specialiseret undervisning skal vi øge kvaliteten af de emner, vi tilbyder, og gøre dem mere attraktive, og frem for alt må vi skabe forbindelse mellem uddannelse og erhvervsliv på en sådan måde, at uddannelsesprocessen svarer til arbejdsmarkedets behov, ikke kun i EU, men først og fremmest inden for en given region. Vedrørende universitetsuddannelse støtter jeg behovet for at modernisere viften af uddannelser, så de opfylder de nuværende og fremtidige socioøkonomiske behov. Voksenuddannelsesprogrammer bør især fokusere på at støtte mennesker med den dårligste position på arbejdsmarkedet og også støtte arbejdsgivere, der tilbyder deres ansatte livslang læring.

 
  
  

– Betænkning af Thyssen (A6-0441/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. (DA) Principielt er den danske socialdemokratiske delegation for, at visse typer legetøj skal certificeres af en tredjepart for at sikre, at produkterne er i overensstemmelse med EU's regler. Ændringsforslaget her er dog ikke formuleret hensigtsmæssigt i forhold til at opfylde dette mål, og desuden vil en vedtagelse af ændringsforslaget føre til, at hele kompromiset falder. Vi ønsker at forbedre sikkerhedskravene til legetøj, og det mener vi samlet set gøres bedst ved at acceptere det kompromis, som Europa-Parlamentet og Rådet er nået frem til.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Direktivet om sikkerhedskrav til legetøj er et særdeles vigtigt skridt i retning af at sikre vores børns sikkerhed. Det var absolut væsentligt at præcisere lovgivningen om et så vigtigt spørgsmål og udvide anvendelsesområdet. Producenters og importørers ansvar er øget, og antallet af forbudte stoffer er klogt blevet forhøjet. Det beviser, hvor strengt denne sag er blevet behandlet.

Jeg må rose ordføreren, der både har fået fastlagt regler for at sikre børns sikkerhed og har taget hensyn til små og mellemstore virksomheders overlevelse og stabilitet i denne sektor.

Imidlertid bør vi tænke på medlemsstaternes øgede ansvar som følge af denne lovgivning. For at nå direktivets mål – nemlig vores børns sikkerhed – skal medlemsstaterne opfylde deres forpligtelser, som nu øges i form af markedstilsyn.

På baggrund af den portugisiske situation og de gentagne tilfælde, hvor det ansvarlige statskontrollerede agentur har svigtet sin tilsynspligt på dette område, beder jeg indtrængende medlemsstaterne om at forvalte deres ansvar korrekt. De sikkerhedsmæssige fremskridt, der er gjort med dette direktiv, skal matches af en effektiv og ansvarlig tilsynsindsats fra medlemsstaternes side.

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. – (FR) Legetøj skal være mere sikkert end andre produkter, fordi børn er meget sårbare forbrugere. Der findes dog allerede farligt legetøj i EU. Vi kan derfor være glade for det kompromis, Parlamentet og Rådet er nået frem til om en tekst, der indeholder en hel række sikkerhedskriterier, som legetøjsindustrien skal opfylde, før et legetøj kan markedsføres i EU.

Som med mange kompromiser har også denne tekst sin portion af glæder og skuffelser.

På plussiden vil jeg gerne især nævne kravet til producenterne om at garantere, at deres legetøj ikke er skadeligt for et barns sundhed eller sikkerhed, forhøjelsen af grænseværdier for giftige metaller, den øgede forebyggelse af risici for kvælning og strangulering på grund af små dele, der kan adskilles og samles, samt præciseringen af advarsler på emballagen eller på selve legetøjet.

Disse fremskridt er grunden til, at jeg stemte for den endelige tekst.

Med hensyn til skuffelserne vil jeg bortset fra de talrige undtagelser fra forbudet om kræftfremkaldende, mutagene og giftige stoffer nævne, at idéen om certificering ved en uafhængig tredjepart blev opgivet. Jeg stemte for denne bestemmelse, men den blev beklageligvis ikke vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Medlem af Europa-Parlamentet Marianne Thyssens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhedskrav til legetøj indeholder forslag om at øge sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med begrænsningen af brug af farlige tungmetaller i fremstillingen af børnelegetøj. Forslaget sigter mod at revidere det nuværende direktiv (88/378/EØF) og omfatter en fuldstændig revision for at bringe det i overensstemmelse med specifikationerne i afgørelsen om fælles rammer for markedsføring af produkter.

Forslaget sigter mod at udvide direktivets anvendelsesområde til produkter med dobbelt anvendelse, som også er legetøj, hvilket vil øge mængden af produkter, der er berørt af direktivet. Konkret er problemer med kvælningsfarer og regulering af kemikalier, der bruges i fremstillingsprocessen, blevet behandlet for at fjerne eller reducere farerne for børn. Dette sæsonbetonede forslag har min fulde opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Marianne Thyssens betænkning om sikkerhedskrav til legetøj, da jeg føler, at den vedtagne kompromistekst vil gøre det muligt at styrke sikkerhedskravene til legetøj, fordi producenter og importørers ansvar for markedsføring af deres produkter vil blive øget, og det samme gælder medlemsstaternes markedstilsynsforpligtelser.

Dog beklager jeg, at ændringsforslag 142 med kravet om, at et tredjepartslaboratorium skulle vurdere legetøj, før det blev markedsført, med henblik på at garantere overensstemmelsen, blev forkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Målet med dette direktivforslag er at indføre bedre sikkerhedskrav til legetøj, især i forbindelse med brug af kemiske stoffer og elektriske egenskaber. Den nye lovgivning bringer også fysiske og mekaniske egenskaber i overensstemmelse med henblik på at reducere kvælningsrisikoen. Direktivet indeholder også bestemmelser om foranstaltninger til at styrke medlemsstaternes markedstilsyn samt nye forpligtelser for producenterne.

Målet er derfor at forbedre det eksisterende direktiv under hensyntagen til de nye sikkerhedsrisici, der kan opstå som følge af udviklingen og markedsføringen af nye former for legetøj, som eventuelt fremstilles af nye materialer.

Der opstod imidlertid mange spørgsmål under forhandlingen og afstemningen om forslagene i dette direktiv. Kommissionens garantier var ikke tilgængelige under afstemningen, hvilket førte til en mindre episode.

Endvidere er der eksperter, som er bekymrede for at opretholde krav, der ikke fuldstændig fjerner brugen af stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske ("CMR-stoffer") selv om der pålægges nye restriktioner.

Der er også en meningsuoverensstemmelse om grænseværdierne for metaller, især arsenik, cadmium, krom, bly, kviksølv og tin, der er stærkt toksiske, og som derfor ikke bør bruges i legetøjsbestanddele, som er tilgængelige for børn.

Vores gruppe stemte derfor imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme om direktivet om sikkerhedskrav til legetøj for at protestere mod denne udemokratiske procedure, hvor man præsenterer Europa-Parlamentet for betænkninger, der er forhandlet under uformelle trepartsdrøftelser og derved forhindrer det i at udføre sit arbejde på den sædvanlige måde.

Hvad værre er, så viser det foreslåede direktiv absurditeten i forsigtighedsprincippet. Lovgiverne indfører den ene regel efter den anden og det ene forbud efter det andet for at lette deres samvittighed, mens børn gør nar af disse regler ved at lege.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Parlamentet har vedtaget direktivet om sikkerhedskrav til legetøj. Det er et glimrende direktiv, der forbedrer sikkerheden i legetøj, som ender i vores børns hænder.

Det er et særdeles vigtigt skridt på et tidspunkt, hvor vi hører om et stigende antal rapporter om ulykker med legetøj, som f.eks. børn, der sluger dele af dårligt samlet legetøj. Det er værd at fremhæve, at en stor del (ca. 80 %) af legetøjet på det europæiske marked er importeret fra Kina.

Med direktivet er det lykkedes at forene interesserne hos forbrugerinteressegrupper og repræsentanter for legetøjsindustrien. Jeg kan kun være glad for, at der er nået en aftale om det, der for mig som forælder er en så central lovgivning. Begge sider vil få gavn af dette direktiv. Forbrugerne vil være sikre på, at det legetøj, der når det europæiske marked, og som ender i hænderne på deres børn, lever op til høje sikkerhedsstandarder, er fri for alle toksiske stoffer og indeholder let læselige advarsler, som kan læses af dem, der køber legetøjet.

Legetøjsindustrien har ofte understreget, at vi ikke kan gå på kompromis med vores børns sikkerhed, og derfor går de ind for de foreslåede ændringer. Disse ændringer skal imidlertid ikke udgøre en trussel mod legetøjsfabrikanternes stilling på det europæiske marked. Den forhandlede aftale vil give disse virksomheder yderligere to år til at tilpasse sig den nye lovgivning om kemiske stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. (FI) Jeg stemte for direktivet om sikkerhedskrav til legetøj, fordi det udgør en værdifuld forbedring. På den ene side gør det mere for at garantere legetøjssikkerheden og dermed børns sundhed ved at pålægge nye forbud mod allergifremkaldende stoffer og CMR-stoffer, tungmetaller og bestanddele, der skaber risiko for kvælning.

På den anden side er det også et vellykket og afbalanceret kompromis, hvor der tages hensyn til, at et betydeligt antal af EU's 2 000 legetøjsfabrikanter er forsigtige og anerkender deres ansvar som fabrikanter. De skal ikke lide under nogle få importørers uansvarlighed.

Især i betragtning af tidspunktet på året bærer direktivet om sikkerhedskrav til legetøj et budskab om, at EU er villig til og i stand til at beskytte forbrugerne og deres dyrebare afkom mere effektivt. Vi bør dog formentlig huske på, at ikke nok så meget lovgivning kan fritage forældrene for deres ansvar. Direktivet om sikkerhedskrav til legetøj kan ikke alene garantere, at det, der er i pakken, er godt for barnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for Thyssen-betænkningen og var glad for at gøre det, selv om proceduremæssige spørgsmål næsten kom i vejen for den endelige afstemning.

Sikkert legetøj er et must, og EU bør vise vejen i sikkerhedsspørgsmål og gør det også.

Det totale forbud mod brug af kemiske stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, er væsentligt. Selv om der er en bestemmelse om undtagelser efter en konkret og individuel vurdering, bør dette kun ske efter omhyggelig rådgivning fra Den Europæiske Videnskabelige Komité.

Det er også hensigtsmæssigt, at allergifremkaldende duftstoffer bliver forbudt, og 55 af disse stoffer vil nu blive fjernet fra legetøj.

Tilsvarende gælder der meget strenge regler for tungmetaller, hvor der pålægges maksimalværdier.

Forældre, der køber legetøj her til jul, formoder, at det er sikkert. Det reviderede direktiv om sikkerhedskrav til legetøj vil forbedre situationen gevaldigt. Gid det allerede gjaldt for denne julesæson.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. (RO) Der findes ikke noget bedre bevis end at fremlægge specifikke data. Den rumænske presse har netop i dag offentliggjort resultaterne af en undersøgelse udført af det rumænske forbrugerbeskyttelseskontor. Inspektørerne noterede, at 90 % af det legetøj, der blev kontrolleret under en inspektion for nylig, ikke levede op til kravene.

Noget legetøj havde ingen brugsanvisning, og det var ikke angivet, hvilken aldersgruppe det var beregnet til. Inspektørerne fandt også legetøjsskydevåben og -sværd, som de anså for farlige. Andet legetøj indeholdt små løsdele.

Ifølge resultaterne af denne inspektion er Kina fortsat hovedkilden til farligt legetøj, men er alligevel EU's største leverandør. Der er brug for radikale foranstaltninger i denne sag af hensyn til vores børns trivsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Selv om den nye lov om sikkerhedskrav til legetøj er et skridt i den rigtige retning, lader vi alligevel nogle få muligheder gå til spilde. Derfor stemte jeg ikke for denne betænkning.

Selv om der er dæmmet op for brugen af f.eks. visse allergifremkaldende duftstoffer og visse kemiske stoffer, som bl.a. er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, vil de ikke blive helt forbudt, men gradvist udfaset. Der er heller ingen bindende standarder for støjfremkaldende legetøj.

Det positive er, at importører af legetøj i lovens øjne vil blive ligestillet med fabrikanterne. Mindre positiv er direktivets halvhjertede bestemmelse om tilsyn med legetøjets sikkerhedsstandarder, eftersom fabrikanterne selv skal være ansvarlige for sikkerheden.

Det hedder ganske vist i direktivet, at medlemsstaterne skal foretage stikprøver, men jeg frygter, at denne bestemmelse er for uforpligtende.

Tilsynet med sikkerheden er tilfældig, og til dato findes der ikke noget egentligt EU-kvalitetsmærke, som gør det muligt for forældre at tage kvalificerede beslutninger og derfor undgå legetøj, der kan være sundhedsskadeligt for deres børn. En obligatorisk certificering foretaget af uafhængige organer kunne løse det problem. Både USA og Kina tager produktsikkerhed ekstremt alvorligt og vedtog for nylig at indføre lovgivning, der gør disse kontroller obligatoriske. Hvorfor skal EU sakke bagud her?

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) Vi har for længe siden skullet ajourføre de eksisterende regler om legetøjssikkerhed. Jeg hilser dagens afstemning velkommen. Børns sikkerhed skal være vores altoverskyggende hensyn, og jeg håber, at legetøjsindustrien vil tage det til efterretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg fandt kompromiset om Thyssen-betænkningen for slapt, når det drejer sig om sikkerhedsregler og tilstedeværelsen af kemiske stoffer i legetøj. Endvidere blev ændringsforslaget om, at legetøjs overensstemmelse med lovgivningen skal overvåges af uafhængige organer, ikke vedtaget, selv om det forekommer indlysende, at børn sikkerhed bør prioriteres højere end en eller to store industrikoncerners interesser. Jeg er altid gået ind for et strengere tilsyn med varer generelt, og det gælder i endnu højere grad i tilfælde af varer, der er beregnet til børn. Derfor har det endelige, skuffende, indhold af denne tekst – der ligger langt fra vores oprindelige ambitioner, selv om den indeholder nogle få fremskridt – fået mig til at afholde mig fra at stemme.

 
  
  

– Betænkning af Mann (A6-0424/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, der har til formål at støtte og fremme lærendes tværnationale mobilitet samt adgangen til livslang læring. Som operationelt system, gennem ECVET, vil overførsel, anerkendelse og akkumulering af læringsresultater blive forbedret. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer giver allerede metoder til at "oversætte" forskellige måder for vurdering af de mange forskellige kvalifikationer, der findes i Europa. ECVET giver en ekstra oversættelses- og omsætningsmetode ved hjælp af en fælles metodisk ramme, der gør det lettere at overføre læringsresultater fra ét system til et andet. Betydningen af at investere i fremtiden for vores videnøkonomi i Europa kan ikke understreges nok, og denne tværnationale metode til anerkendelse af uddannelsesresultater giver os materialet hertil. Jeg støtter fuldt og helt dette forslag til oprettelse af meritoverførselssystemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. (RO) Erhvervsuddannelse er et område, der har fået særlig betydning i de senere år.

Det vil udvikle og udvide det europæiske samarbejde inden for uddannelsessektoren, at vi indfører et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse.

Det vil også bidrage til at øge mobiliteten og muligheden for at overføre kvalifikationer på nationalt plan mellem forskellige økonomiske sektorer og på arbejdsmarkedet.

Erhvervsuddannelse er en afgørende del af EU's bestræbelser på at løfte de sociale udfordringer, befolkningsaldringen medfører, tilpasse sin position i den globale økonomi og løse den økonomiske krise.

Af den grund føler jeg, at det er vigtigt for medlemsstaterne at validere ikkeformel og uformel uddannelse, især på et tidspunkt, hvor antallet af personer, der afslutter en erhvervsuddannelse, vil falde drastisk mellem 2009 og 2015. Samtidig vil behovet for medarbejdere med erhvervskvalifikationer, der kan besætte de ledige stillinger på arbejdsmarkedet, imidlertid vokse betydeligt. Derfor mener jeg, at det er særdeles vigtigt, at EU's agenturer aktivt støtter partnerskaber mellem medlemsstaterne og europæiske virksomheder på dette område på grundlag af en omkostningsdelingsordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Forbedret erhvervsuddannelse er en central metode til at nå Lissabonstrategiens mål, dvs. økonomisk vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og social samhørighed.

Det foreslåede europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) er ét i en række af EU-initiativer på erhvervsuddannelsesområdet. Læringsresultater er meget forskellige på grund af de mange nationale erhvervsuddannelsessystemer. ECVET giver en metodisk ramme, der dækker viden, færdigheder og kompetencer, behandler spørgsmålet om, hvordan merit overføres og akkumuleres, og indplacerer dem i en kvalifikationssammenhæng. Dette system letter arbejdstagernes tværnationale mobilitet og gør det lettere at opnå gennemsigtighed med hensyn til de faglige kvalifikationer, man opnår i udlandet.

ECVET kan blive et værdifuldt instrument for tilpasning af erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedets krav, dog på betingelse af at der tages hensyn til særlige nationale og regionale forhold. Det skal også opfylde brugernes behov, dvs. arbejdstageres og virksomheders, herunder SMV'er og Europas mindre arbejdspladser. Systemet letter tværnational mobilitet og også adgangen til livslang læring på erhvervsuddannelsesområdet. Det burde gøre det muligt for folk under uddannelse at vælge deres eget karriereforløb.

Jeg tror, indførelsen af ECVET vil bidrage væsentligt til at skabe et europæisk arbejdsmarked, forudsat at de tilhørende administrative byrder lettes.

 
  
  

– Betænkning af Ehler (A6-0494/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. (EN) Jeg er enig i ordførerens tilgang, der afspejler så mange europæiske borgeres aktuelle bekymringer.

Den kendsgerning, at der har været en samordnet EU-indsats på dette område, viser, at EU kan ændre folks liv til det bedre, selv midt i kriser som den nuværende finansielle situation.

Ordføreren har forstået de praktiske foranstaltninger, og det har bidraget til, at dette forslag kan fungere.

 
  
  

– Betænkning af van den Burg (A6-0462/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der forenkler regnskabsprocessen for små og mellemstore virksomheder ved at mindske deres administrative byrde.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. (RO) Kommissionens initiativ til at fremme forenkling og harmonisering af EU's selskabsret med det direkte formål at nedbringe den administrative byrde med 25 % inden 2012 er en nødvendig betingelse for at gøre europæiske virksomheder mere effektive og gøre Fællesskabets erhvervsklima mere attraktivt ved at generere besparelser på anslået 150 mia. EUR.

Initiativet til revision af forordningerne i det fjerde og syvende selskabsdirektiv – med henblik på at ophæve forpligtelserne til at indgive regnskabsoplysninger og udarbejde konsoliderede regnskaber, ikke blot for små virksomheder, men også for mellemstore virksomheder og moderselskaber med datterselskaber, der ikke betragtes som væsentlige – omfatter også ordførerens bidrag og har hendes opbakning og garanterer et stabilt og sikkert lovgrundlag for fremtiden, som passer til et segment, der spiller en væsentlig rolle for jobskabelsen i EU.

Jeg ser også positivt på den vægt, ordføreren lægger på behovet for gennemskuelighed og tilvejebringelse af præcis information til alle interessenter, især ved hjælp af en storstilet implementering af regnskabsaflæggelsessystemer baseret på informations- og kommunikationsteknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Fru van den Burgs betænkning om ændringer af visse oplysningskrav til mellemstore selskaber og kravet om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber er et godt juridisk dokument.

Betænkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender har på kort sigt til formål at forenkle driftsbetingelserne for små europæiske virksomheder. Først og fremmest sigter det mod at lette deres byrde med at videregive oplysninger vedrørende etableringsomkostninger, der behandles som aktiver (omkostninger til etablering af virksomheden), samt forpligtelsen til at udarbejde konsoliderede regnskaber i tilfælde, hvor et moderselskab kun har datterselskaber uden væsentlig betydning.

Jeg mener ikke, at det udgør en trussel mod gennemskueligheden, at man i forbindelse med en harmonisering af selskabslovgivningen giver ikke blot små, men også mellemstore virksomheder, mulighed for fritagelser. Jeg mener faktisk, at det modsatte gør sig gældende, da dette initiativ kan mindske deres administrative og finansielle byrde betydeligt.

 
  
  

– Betænkning af Moreno Sánchez (A6-0437/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi fire svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i sidste ende valgt at stemme for hr. Sánchez' betænkning. Vi deler nogle af de bekymringer, der er kommet til udtryk om Frontex' udvikling. Vi mener ikke, Frontex bør militariseres, og har derfor stemt for ændringsforslag 2. Frontex må heller ikke føre til, at EU bygger højere mure mod verden udenfor. Det er i stedet vigtigt for os, at EU fører en gæstfri flygtninge- og migrationspolitik. Vi er dog glade for den drøftelse af Frontex, sagen har affødt i EU. Det er godt, at Europa-Parlamentet har bedt Frontex inkludere bekæmpelse af menneskehandel i dets opgaver og også, at der vil blive ført kontrol med, om EU-lovgivningen er i overensstemmelse med den i øvrigt gældende internationale lovgivning på området, så EU kan gribe ind på den mest effektive måde til hjælp for mennesker i nød.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Frontex-agenturet, som er ansvarlig for den fælles forvaltning af EU's ydre grænser og specielt bekæmpelsen af ulovlig indvandring, er udelukkende oprettet som følge af fjernelsen af kontrollen ved de indre grænser og Bruxelles' og medlemsstaternes regeringers ønske om at føre en aktiv immigrationspolitik. Det følger ikke automatisk, at et fællesskabsagentur af denne art vil give en reel merværdi sammenlignet med et klassisk samarbejde regeringerne imellem, hvis man bedømmer det ud fra et andet eksempel, nemlig forskellene mellem Europol og Interpol i henseende til effektivitet og nytte.

Hertil kommer, at agenturets opgaver kan forventes at tiltage i omfang, blive mere komplicerede, ja sågar uoverstigelige, så længe man ikke tager fat på årsagen til problemet. På den ene side er Europa nemlig fortsat et socialt og økonomisk eldorado for potentielle ulovlige indvandrere på trods af farerne ved rejsen og de problemer, de møder i virkeligheden. På den anden side trues den utilstrækkelige samarbejdspolitik af den indvandring af universitetsuddannede professionelle, som EU selv har iværksat. Det er derfor afgørende at standse den indvandringsmæssige sugepumpevirkning og de politikker, der er under forberedelse.

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at der findes lokale sammenslutninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring. Hertil hører eksempelvis Emile Bombas ALCEC i Cameroun, som fortjener hjælp og støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Europa-Parlamentet kunne ikke have markeret den internationale migrantdag på værre vis end ved at vedtage en betænkning, som slår til lyd for en styrkelse af Frontex, og som "glæder sig over Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske pagt om indvandring og asyl".

Ligesom Frontex er det umenneskelige "tilbagesendelsesdirektiv" én af de centrale søjler i EU's kriminaliserende, sikkerhedsfokuserede, udbyttende og elitære indvandringspolitik.

Efter vedtagelsen i Parlamentet vedtog Rådet (transport, telekommunikation og energi) dette direktiv i al stilfærdighed den 9. december takket være, at den portugisiske regerings stemte for.

Medlemmerne af Parlamentet fra det portugisiske socialistparti kan meget vel tænkes at forsøge at tilsløre deres partis og regerings handlemåde. Sandheden er, at sidstnævnte stemte for dette skændige direktiv i Rådet.

Det er nu afgørende at bekæmpe dette direktiv ved gennemførelsesprocessen i Portugal. Det betyder, at vi skal fordømme dets umenneskelighed og overtrædelse af menneskerettigheder samt mobilisere alle dem, der kæmper for migranternes menneskeværdighed.

Det portugisiske kommunistparti vil forblive i forreste linje i denne kamp for at forkaste direktivets uværdige indhold og ratificere FN's internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) I betragtning B i denne betænkning står der, at "ulovlig indvandring er en fælles europæisk udfordring". Det gælder jo i endnu højere grad i lyset af, at der hver måned går tusindvis af ulovlige indvandrere i land på de italienske, græske og spanske kyster i deres søgen efter et europæisk eldorado.

I lyset af denne udfordring, som vi ikke må glemme hovedsagelig skyldes Schengenaftalerne, der bragte kontrollerne ved medlemsstaternes indbyrdes grænser til ophør, har EU's reaktion været at oprette Frontex som et europæisk agentur til kontrol af de ydre grænser.

Hvor det i går blot var et smart påfund uden ressourcer, personale eller magt, ser det i dag ud til, at Frontex' mandat giver det beføjelse til at støtte fælles tilbagesendelsesoperationer og bidrage i forholdsvis beskedent omfang til den daglige kamp mod ulovlig indvandring.

Vi skal imidlertid huske på, at det ikke nytter at lukke et par huller, som ulovlige indvandrere kan smutte igennem, medmindre alle EU's medlemsstater i fællesskab undsiger sig Schengenaftalerne og genetablerer reel kontrol ved alle deres grænser, både til lands og til vands.

 
  
  

– Betænkning Gianluca Susta (A6-0447/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. (PL) Vores markeder oversvømmes af et stigende antal kopivarer. De udgør et alvorligt problem for europæiske virksomheder, der arbejder på lovlig vis og overholder sikkerhedsstandarderne, og som ikke kan konkurrere med billigere forfalskede produkter. Endnu værre er det imidlertid, at forfalskede varer i form af fødevarer, reservedele til biler, kosmetik, legetøj og især medicinalvarer også udgør en reel trussel mod forbrugernes liv og sundhed.

Den nuværende lovgivning indeholder smuthuller, som giver let adgang for kopivarer til vores markeder. F.eks. omfatter polsk lovgivning ikke nogen definition af, hvad der karakteriserer en forfalsket medicinalvare. At indtage forfalskede medicinalvarer er bestemt ikke det samme som at bruge en forfalsket parfume. Hvis folk ikke er bevidste om problemet og bruger forfalskede medicinalvarer, kan det få tragiske følger.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Jeg støtter hr. Sustas betænkning. Forfalskning kan være ødelæggende for beskæftigelsen, forårsage dårligt helbred og udgøre en indkomstkilde for internationale kriminelle bander og terrorister. Derfor er det afgørende, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer alle de nødvendige forholdsregler.

Alligevel skaber multinationale selskaber i deres bestræbelser på at maksimere udbyttet et klima, der tilskynder til produktion af kopivarer og offentlig accept af processen. Lad mig give et eksempel. Regionalisering/zonekodning af dvd'er betyder enorme prisforskelle på tværs af regioner, som forbrugerne kun kan overvinde ved en ulovlig tilpasning af deres dvd-afspillere eller ved at købe ulovlige piratkopier, da teknologisk chikane har forhindret et verdensomfattende indre marked for produktet. Her kan man forestille sig andre selskaber, der hengiver sig til lignende former for udbyttemaksimering på tværs af spektret.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Varemærkeforfalskning er ikke blot et problem i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder. Som ordføreren fremhæver, kvæler dette fænomen enhver tilskyndelse til innovation, ødelægger tusindvis af faglærte og ufaglærte job i Europa og danner grundlag for en sort økonomi styret af organiseret kriminalitet. Denne ulovlige praksis kan også true forbrugernes sundhed og sikkerhed og forårsage alvorlige miljøskader.

Problemet med importerede varers kvalitet og farlige egenskaber, hvor varemærkeforfalskning blot øger risiciene ved at vildlede forbrugerne, er mere udbredt.

Disse varers oprindelseslande er klart identificeret og med Kina på førstepladsen. EU indvilliger undertiden sågar i at åbne sine markeder for varer, som ikke overholder de standarder, den underkaster sine egne produkter, eksempelvis klorbehandlede kyllinger, der er billigere at producere end kyllinger underlagt veterinær kontrol.

I den mængde foranstaltninger, ordføreren foreslår (bilaterale eller multilaterale aftaler, samarbejde mellem oprindelseslandene, samarbejde mellem de berørte europæiske tjenester osv.), springer to udeladelser i øjnene, nemlig handelssanktioner mod stater, der accepterer denne praksis, og indførelse af et almindeligt nationalt og europæisk præferencesystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Junilisten støtter det frie indre marked og glæder sig over konstruktive forslag til imødegåelse af markedsødelæggende fænomener, herunder varemærkeforfalskning.

Imidlertid indeholder både udvalgsbetænkningen og det alternative beslutningsforslag en lovgivning på EU-niveau, der er mere vidtrækkende, end problemerne med varemærkeforfalskning berettiger til.

Junilisten er specielt imod forslag om koordinering af rets- og politivæsenernes aktiviteter og harmonisering af straffeloven i de enkelte medlemsstater.

Derfor mener vi, det er nødvendigt at stemme imod betænkningen i dens helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. (PT) Den stigende betydning af intellektuelle ejendomsrettigheders afspejler et uomtvisteligt paradigme, nemlig at den moderne økonomi værdsætter og beskytter den viden, den er baseret på. Industrien er uanset sektor meget afhængig af at bevare eneretten til brug af specifik knowhow. Varemærkeforfalskning fordømmes ofte, fordi den resulterende skade i den lovlige industri har klare følger for beskæftigelse, forskning og udvikling. Disse følger volder speciel uro i mit land.

Når det er sagt, rækker problemerne ved varemærkeforfalskning i dag ud over ren økonomisk skade. Den skade, varemærkeforfalskning forårsager, er blevet udstrakt til nye områder. Mens der tidligere fandtes piratkopieret tøj, ser man i dag forfalskede medicinal- og fødevarer, som kan være skadelige. Den uforvarende forbruger forstår ikke de risici, det medfører.

Vi skal derfor bekæmpe denne varemærkeforfalskning. Det kræver strengere straffe, koordinering og samarbejde mellem de kompetente myndigheder og harmonisering af de gældende retsprincipper i partnernes jurisdiktioner.

Ud over at skabe effektive mekanismer til bilæggelse af potentielle tvister og retssager har vi i dag behov for noget i stil med handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA). Det er en multilateral international aftale, som er under drøftelse, og som giver den nødvendige retlige fornyelse til at udvikle effektive overvågnings- og straffeforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den af Europa-Parlamentet vedtagne beslutning omfatter anliggender og forslag, som vi støtter, selv om vi er uenige på visse punkter.

Der hersker ikke tvivl om, at bekæmpelse af varemærkeforfalskning bør prioriteres. På trods af at det i beslutningen fremføres, at intellektuelle ejendomsrettigheder, "herunder geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, ikke altid respekteres behørigt af EU's handelspartnere", bør det imidlertid fremhæves, at EU selv ikke optræder eksemplarisk. Rådet blokerer i øjeblikket et forslag til et "made in"-direktiv og har ikke vedtaget andre foranstaltninger med sigte på anvendelse af obligatoriske regler om angivelse af oprindelsesland for importprodukter fra tredjelande.

Vi vil fortsat slå til lyd for vedtagelse af fællesskabsforanstaltninger, der tilskynder de enkelte lande til at vedtage og gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og smugling og også specifikke toldkontroller til identifikation af produkter med falske oprindelsesbetegnelser, eller som overtræder reglerne om beskyttelse af varemærker.

Hvert land skal gennemføre beskyttelsesforanstaltninger mod aggressiv eksport ved systematisk at kontrollere og overvåge importerede varer samt gribe til beskyttelsesbestemmelser i nødvendigt omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af kopivarer, der udgør mellem 7 og 10 % af verdenshandelen og koster 500 mia. EUR. Hensigten med betænkningen er at fremsætte et konkret og konsekvent forslag til europæisk bekæmpelse af kopivarer, en holdning jeg støtter. Mens forslaget respekterer grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse af privatsfære og data, skaber det en ramme for en universel indsats til bekæmpelse af kopivarer og beskytter derfor tusindvis af faglærte job.

 
  
  

– Betænkning Manuel Medina Ortega (A6-0451/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Hr. Ortega foreslår en måde til håndtering af retsinstrumenter, de såkaldte officielt bekræftede dokumenter. Officielt bekræftede dokumenter findes hovedsagelig i medlemsstater med tradition for civilret, hvor lovgivning udgør den primære retskilde, i modsætning til tradition for sædvaneret (f.eks. Irland og Det Forenede Kongerige) med tilhørende afhængighed af traditionelle rettigheder og privilegier. Ifølge civilretstraditionen er et officielt bekræftet dokument et dokument, der er udstedt af en myndighedsperson eller offentlig myndighed, og som ikke blot dækker dokumentet, men også dets indhold. Dette indhold spænder fra finansielle transaktioner til offentlige registre og officielle dokumenter af denne art.

Forslaget til Europa-Parlamentets beslutning skal fremme en øget lovgivning på tværs af medlemsstater med sådanne dokumenter ved at overveje gensidig anerkendelse og anvendelse heraf på specifikke områder. Dette forslag giver allerede eksisterende lovgivning øget vægt og er potentielt til gavn for lande med denne retstradition.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Denne betænkning om grænseoverskridende brug og anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter risikerer at skabe forvirring på en række måder.

Det skal frem for alt gøres klart, at begrebet officielt bekræftet dokument ikke eksisterer i retssystemer baseret på sædvaneretten. I England og Wales udfylder advokater rollen som offentlig notar. Derudover findes der en profession som notar af typen "scrivener notary". Sidstnævnte kan ikke udstede officielt bekræftede dokumenter og er kun beføjet til at attestere underskrifters rigtighed.

I sin iver efter at harmonisere juristers virksomhed tillægger Kommissionen ikke forskellene i karakteren af medlemsstaternes retsvæsener megen betydning.

Desværre bidrager denne politiske vilje ikke til sikkerhed på retsområdet som helhed.

Europa skal beskytte sine folkeslags identitet og hver enkelt stats særlige værdier og traditioner. Den største fejl ville være at udvikle sig i en retning, der er ødelæggende for disse folkeslag.

 
  
  

– Betænkning Diana Wallis (A6-0467/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. (MT) Denne betænkning er uhyre vigtig og bør anses for det fundament, mange fremtidige beslutninger vil bygge på. Brugen af ikt på retsområdet letter arbejdet betydeligt både for myndighederne og retsvæsenet. I et Europa på vej mod tættere økonomisk og social integration og enhed skal vi også have de nødvendige redskaber til at bringe os på højde med udviklingen. Det er lige præcis, hvad konceptet e-justice gør.

Vi må imidlertid ikke glemme, at de tidligere anvendte traditionelle systemer også havde deres fordele. Jeg mener derfor, at hvis vi opnår den rette balance, vil vi kunne arbejde sammen på mere harmoniseret vis til gavn for alle.

Det gælder især for retsvæsenet, da man ved brug af e-justice-systemet vil kunne koncentrere sig helt og holdent om selve arbejdet uden at skulle bekymre sig om ekstra administrative byrder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Det europæiske retsområde er blevet udviklet (både gennem gensidig anerkendelse af domme og gennem skabelse af en samarbejdskultur på retsområdet mellem de kompetente myndigheder) til at gå hånd i hånd med borgernes frie bevægelighed i hele Europa.

Det skønnes, at 10 mio. borgere er involveret i grænseoverskridende tvister i Europa med alle de iboende udfordringer såsom sprog, afstand, ukendte retssystemer osv.

Brugen af informations- og kommunikationsteknologi i retsplejen kan indebære nye løsninger, forbedre retsvæsenets funktion (bedre adgang og effektivitet), bidrage til rationalisering af procedurer og reducere omkostninger.

Den med e-justice foreslåede strategi har grundlæggende som mål at gøre retsvæsenet mere effektivt i hele Europa til gavn for borgerne. Imidlertid kunne e-justice potentielt få meget større rækkevidde. Derfor er der behov for en klar definition af systemets grænser, så effektiviteten og troværdigheden af EU's aktioner ikke drages i tvivl.

Alle ændringer skal ske gradvis og i takt med fremskridtene på det europæiske retsområde og den teknologiske udvikling.

Jeg støtter anmodningen til Kommissionen om at forberede en handlingsplan for e-justice på europæisk plan og skabe en europæisk e-justice-portal.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Rådet Retlige og indre anliggender mødtes i 2007 og traf afgørelse om brugen af e-justice i forbindelse med grænseoverskridende informations- og computerteknologi på retsområdet. Man vedtog at fortsætte arbejdet med at skabe et centraliseret system på tværs af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Efterhånden som internetbrugen nærmer sig mætningspunktet, og de fulde konsekvenser af vores informationsbaserede samfund udkrystalliseres, kommer øget teknologibaseret støtte til retsvæsenet klart til at gavne alle. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at der ikke er samme teknologiske udviklingsniveau overalt i EU, og at tilvalgselementet vil findes indtil det tidspunkt, hvor udviklingen er blevet mere lige og en avanceret teknisk formåen opnået.

Fru Wallis' forslag vedrører oprettelse af et centraliseret e-justice-system med en detaljeret handlingsramme for skabelse af en europæisk e-justice-portal, hvor civile, strafferetlige og kommercielle sager alle er samlet, og som f.eks. indeholder strafferegisteroplysninger, tingbogsoplysninger og insolvensregistre med adgang for medlemsstaterne.

 
  
  

– Betænkning Nirj Deva (A6-0445/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Devas betænkning om udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter, hvori opmærksomheden henledes på det internationale samfunds ansvar over for stater eller lokale grupper, der er involveret i konflikter. Det glæder mig, at de ændringsforslag, De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet har fremsat, har medført en betydelig forbedring af forslaget i henseende til behovet for stærkere koordinering af aktiviteterne fredsskabelse, humanitær bistand og udvikling i lande, som kommer ud af konflikter. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på situationen for børn i konfliktzoner, specielt dem, der har mistet én eller begge forældre. Desuden udsættes hospitaler og skoler meget ofte for militære angreb under konflikter. Vi skal arbejde på at sikre, at børn kan overvinde postkonflikttraumer, ved at arbejde sammen med UNICEF, som allerede er til stede i mange risikotruede områder i verden, og herigennem sikre en tilfredsstillende uddannelse og bedre fremtid for disse børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Junilisten mener ikke, at freds- og nationsopbygning i udviklingslande er EU-anliggender. Ansvaret for disse udfordringer ligger hos FN.

Vi er stærkt kritiske over for alle de formuleringer i betænkningen, som anbefaler fortsat udvikling af EU's militære kapacitet, og har derfor stemt mod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Da det er umuligt at kommentere den (bevidste) blanding, som denne betænkning omfatter, vil vi koncentrere os om dens primære målsætning, nemlig at bagatellisere, at de store lande i EU griber ind i tredjelande under dække af princippet om "beskyttelsesansvar".

I betænkningen fremhæves staternes suverænitet, men samtidig konstateres det, "at hvor regeringerne er ude af stand eller uvillige til at give en sådan beskyttelse, da bliver ansvaret for at træffe passende foranstaltninger det internationale samfunds kollektive ansvar". Det fastslås derefter, at en sådan indsats "bør være både forebyggende og reaktiv og bør kun indebære tvangsindgreb ved anvendelse af militær magt som en absolut sidste udvej". Ordvalget forråder bestemt ikke hensigten.

Der kan imidlertid ikke herske tvivl i den henseende, eftersom man i betænkningen "kræver", at "ikkeinterventionsprincippet viger for det internationale ansvar for beskyttelse" og mener, at "der er to faser i fredprocessen og statsopbygningen: stabiliseringsfasen, hvor der er fokus på sikkerhed, lov og orden og tilvejebringelse af grundlæggende tjenesteydelser, og statsopbygningens anden fase, der fokuserer på forvaltning og de institutioner, der står for den".

Denne betænkning skaber derfor basis for indblanding og kolonialisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. (FI) Jeg stemte for hr. Devas betænkning om udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter, fordi den på omfattende vis tog de spørgsmål op, som er afgørende for en succesrig genopbygning. Spørgsmålet er vigtigt, fordi halvdelen af alle lande, der kommer ud af konflikter, havner i konflikt igen inden for fem år. Bortset fra det sårbare land selv er det internationale samfund en vigtig protagonist i nationsopbygningsforløbet. Jeg finder det specielt vigtigt at høre og støtte lokale kvindeorganisationer og internationale fredsnetværk i højere grad end tidligere og kræve opfyldelse af de rettigheder til og muligheder for adgang til retfærdighed, som ofre for seksuel vold bør have. Det er også værd at huske på, at fred ikke alene er fravær af krig. Det er helt afgørende for enhver succesfuld genopbygningspolitik at tackle de grundlæggende årsager til ustabiliteten ved hjælp af de socioøkonomiske, politiske og kulturelle foranstaltninger, som kan fremme økonomisk udvikling og skabe institutionel og administrativ kapacitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Devas betænkning om udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter. Han har skitseret et glimrende forløb for den ideelle overgang fra en postkonfliktsituation til en tilbagevenden til et normalt socialt og økonomisk liv.

Det bør efter min mening tages i betragtning ved løsningen af de alt for mange og voldelige interne konflikter, frem for alt i relation til det europæiske og internationale samfunds rolle. Jeg er enig med hr. Deva i, at det er let at afstikke vejen til konfliktløsning, men mere vanskeligt at følge den i praksis. Den ændrer dog ikke noget ved den kendsgerning, at vores indsats, i det mindste i EU-sammenhæng, bør fokusere på støtte til lande i vanskeligheder og være fuldstændig fri for hykleriske eller bekvemme holdninger.

 
Seneste opdatering: 12. august 2010Juridisk meddelelse