Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0502/2008) af Napoletano for Udenrigsudvalget om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen (2008/2231(INI)).

  Pasqualina Napoletano, ordfører. – (IT) Fru formand, fru Ferrero­Waldner, hr. Vondra, mine damer og herrer! Med denne betænkning foreslår Parlamentet at yde et konstruktivt bidrag i forbindelse med udsigterne til en styrkelse af Euro-Middelhavspartnerskabet.

De forslag, der blev vedtaget på topmødet i Paris den 14. juli sidste år, indeholder to målsætninger, som fortjener vores støtte. Den første er en konkretisering og effektivisering af de økonomiske, regionale og miljømæssige integrationsprojekter gennem oprettelsen af et sekretariat, der får overdraget denne opgave, og som modtager offentlig og privat støtte. Den anden er en styrkelse af den politiske dialog gennem hele processen via nye institutioner som det fælles formandskab, topmødet mellem stats- og regeringscheferne og de regelmæssige møder mellem udenrigsministrene. I den forbindelse vil jeg gerne understrege vigtigheden af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, som blev anerkendt i erklæringen fra Paris og senere i dokumentet fra Marseille.

Parlamentet ønsker at være med til at finde en vej ud af den alvorlige hårdknude, der er opstået efter de tragiske begivenheder i Gaza. Meget afhænger imidlertid af de politikker, som den nye israelske regering, der bliver dannet efter valget, vil vedtage. Jeg vil ikke desto mindre gerne påpege, at Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet vil mødes i en nær fremtid og bevise, at parlamenter spiller en vigtig rolle selv i en vanskelig situation som denne.

Vi vil gerne understrege værdien af institutioner, der både involverer EU og landene i det sydlige og østlige Middelhavsområde, og samtidig signalere, at det er vigtigt ikke at reducere hele processen til en mellemstatslig tilgang alene. Vi håber på en omfattende inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, ikke mindst fordi den økonomiske krise kan forværre allerede udbredte og alvorlige problemer som arbejdsløshed og et stigende migrationspres og gøre situationen endnu vanskeligere at håndtere. Vi opfordrer til, at der i højere grad sættes ind på menneskerettighedsområdet, som i større eller mindre grad påvirker adfærden i alle partnerlandene.

Med hensyn til institutionerne må vi huske på, at hvis Lissabontraktaten træder i kraft, kan EU være sikret en sammenhængende og struktureret repræsentation gennem de nye skikkelser i form af den faste rådsformand og den europæiske udenrigsminister. I mellemtiden ville det være hensigtsmæssigt at sikre kontinuitet i EU's optræden udadtil, i det mindste inden for det fælles formandskab. Vi ved, at det tjekkiske formandskab har været åbent over for dette, og håber, at også det svenske formandskab vil være villigt til at viderebringe dette budskab.

Jeg vil gerne takke alle mine kolleger og embedsmændene i de forskellige politiske grupper og udvalg, som har afgivet udtalelse. De har alle bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning, som jeg fornemmer har bred opbakning.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Jeg sætter pris på denne mulighed for at bidrage til dagens forhandling om Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen. Jeg ved, at Parlamentet følger udviklingen med særlig interesse. Fru Napoletano skal have en særlig ros, fordi det forslag til beslutning, som De skal stemme om senere, er et værdifuldt bidrag til vores samarbejde.

På topmødet i Paris i juli sidste år blev Middelhavsunionen oprettet, og der blev etableret et partnerskab, som bygger på den eksisterende Barcelonaproces. Det nuværende formandskab lægger vægt på en styrkelse af dette partnerskab. Selv om Lissabontraktaten endnu ikke er trådt i kraft, kan jeg forsikre Dem om, at vi i fælles ånd retter særligt fokus på udviklingen af dette initiativ og i særdeleshed de regionale projekter. De er vigtige. De sender konkrete signaler til borgerne i regionen om, at dette partnerskab arbejder i deres interesse.

Middelhavsunionen er ikke den eneste samarbejdsmekanisme. Den bilaterale dimension fortsætter under den europæiske naboskabspolitik og suppleres i nogle tilfælde af førtiltrædelsesstrategien – og i Mauretaniens tilfælde af samarbejdet med AVS-landene.

Sammen tilskynder disse tilgange til reform i de enkelte lande og styrker det regionale samarbejde. Naboskabspolitikken har naturligvis også en vigtig østlig dimension, og vi glæder os meget over den parallelle udvikling af denne politik.

På topmødet i Paris nåede man til enighed om at fremme indsatsen på fire nøgleområder: retablering af miljøet i Middelhavet, blå motorveje og almindelige motorveje, civilbeskyttelse og udvikling af alternative energiformer, bl.a. gennem solenergiplanen for Middelhavsområdet.

Der er også særligt fokus på videregående uddannelse og forskning samt erhvervsstøtte gennem Middelhavsinitiativet for erhvervsudvikling. De tekniske aspekter af de projektforslag, der er blevet fremsat på området, vil blive behandlet af det sekretariat, der oprettes i Barcelona, som vedtaget i Marseille sidste år.

Ud over disse specifikke projektområder vil Euro-Middelhavsministerkonferencen tage fat på en række globale udfordringer, som påvirker os alle. Det drejer sig bl.a. om bestræbelser på at opnå fred og sikkerhed i regionen, de sociale og geopolitiske konsekvenser af den økonomiske krise, miljøspørgsmål, forvaltning af migrationsstrømme og kvinders rolle i vores respektive samfund.

Der er to bestemte samarbejdsområder, som jeg ved har stor betydning for Parlamentet, og som vi også bakker fuldt op om. Det første er interparlamentarisk samarbejde gennem oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet samt udvalg herunder. Dette initiativ er afgørende for udviklingen af en stærk parlamentarisk dimension i Middelhavsunionen. Det vil, som det også påpeges i Deres beslutning, være med til at styrke den demokratiske legitimitet. Det vil også bidrage til fremme af grundlæggende værdier, som er centrale for EU. Vi bifalder i høj grad den måde, som De og Deres formand har engageret Dem i dette særlige initiativ på, og De har vores fulde støtte.

Det andet område, som jeg mener bør være en særlig prioritet for os, er udviklingen af interkulturelle forbindelser. Det er helt afgørende, hvis vi skal fremme en bedre forståelse mellem kulturerne i Middelhavsregionen. Civilsamfundet og lokale sociale og regionale partnere skal alle involveres. Anna Lindh-fonden spiller en særlig vigtig rolle i den forbindelse.

Middelhavsunionen giver os mulighed for at udvikle bedre forbindelser mellem dens medlemmer. De seneste begivenheder har vist, at det ikke er nogen let opgave, men de har også understreget vigtigheden af vores fortsatte indsats på området. Vi kender kun alt for godt de vanskeligheder, som befolkningerne i regionen står over for som følge af krisen i Gaza. Det har som bekendt ført til en midlertidig indstilling af Middelhavsunionens møder, men formandskabet mener, at regionalt samarbejde og dialog er vejen til at opnå fred, opbygge tillid og skabe velstand, og vi forventer bestemt en genoptagelse hurtigst muligt af arbejdet i Middelhavsunionen.

Derfor er det tjekkiske EU-formandskab og det franske medformandskab for Middelhavsunionen, på vegne af EU-medlemsstaterne i Middelhavsunionen, og muligvis i samarbejde med det egyptiske medformandskab, netop i gang med at udforme en demarche til vores arabiske partnere. Formålet er at opfordre til en automatisk og betingelsesløs genoptagelse af alle Middelhavsunionens aktiviteter umiddelbart efter Den Arabiske Ligas Dohatopmøde i slutningen af marts. Vi agter at benytte donorkonferencen for Gaza, som afholdes den 2. marts i Sharm al-Shaykh i Egypten, til at presse yderligere på via de tre udenrigsministre, Karel Schwarzenberg, Tjekkiets udenrigsminister, Bernard Kouchner, Frankrigs udenrigsminister, og Egyptens udenrigsminister.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke fru Napoletano for hendes indsats, for hun har udarbejdet en betænkning, som er yderst vigtig på flere niveauer.

For det første er der tale om et virkelig positivt og konstruktivt bidrag fra Parlamentets side til fastlæggelsen af en sammenhængende Euro-Middelhavspolitik, en opgave, som vi er dybt engagerede i.

Dernæst, og som De med rette påpegede, bør Middelhavsunionen suppleres. Der skal ikke kun være tale om et mellemstatsligt samarbejde, men netop åbnes op for inddragelse af andre aktører såsom lokale og regionale myndigheder. Det er vigtigt at fremme den parlamentariske dimension gennem en styrkelse af den parlamentariske forsamlings rolle og etableringen af et varigt samarbejde med civilsamfundet.

Det er korrekt, at Middelhavsunionens opgave er at udvikle den paritetiske karakter – på institutionelt og politisk plan – af et regionalt partnerskab, som har behov for en relancering. Det forholder sig imidlertid sådan, at dette kun kan ske på grundlag af Barcelonaprocessens regelsæt, som skal udvides og styrkes.

Et regionalt samarbejde, der finansieres af Kommissionen, er omfattet af disse bestemmelser. Der er derfor ingen grund til at så tvivl om det i dag. Tværtimod støtter og garanterer Kommissionen sammenhængen i EU's indsats i regionen, navnlig eftersom målene er i fuld overensstemmelse med ambitionerne for den europæiske naboskabspolitik, som er den primære ramme for vores bilaterale forbindelser med landene i regionen.

Det samme gælder overensstemmelsen med de fællesskabsmetoder, der anvendes i forbindelse med beslutningsmekanismerne og mekanismerne til fastsættelse af prioriteter inden for EU, eftersom Middelhavsunionen er et initiativ, der udgør en integreret del af den europæiske ramme.

Der var som bekendt tre målsætninger for det konstituerende topmøde for Middelhavsunionen, nemlig at tilføre Euro-Middelhavsforbindelserne ny politisk kraft, at ændre den institutionelle struktur til fordel for en fælles forvaltning af initiativretten og endelig at danne grundlag for et multilateralt samarbejde mellem EU og Middelhavspartnerne omkring strukturprojekter, hvilket vil skabe subregional integration og sandsynligvis kunne mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem landene på de to sider af Middelhavet.

Vi skal helt klart mindske disse forskelle gennem socioøkonomisk udvikling, større handel og øgede investeringer. Vi skal bekæmpe den ideologiske radikalisme, som den manglende udvikling og følelsen af uretfærdighed giver grobund for, ved hjælp af dialog og politisk konfliktløsning. Vi skal, som De sagde, føre ansvarlige og koordinerede migrationspolitikker og på den måde drage fordel af en demografisk stabilisering i Europa og den demografiske vækst i middelhavslandene. Det var flere eksempler på udfordringer, som vi skal løse sammen med vores partnere inden for rammerne af Middelhavsunionen.

Vi ved udmærket godt, at vi ikke kan opnå disse mål uden parlamentarisk støtte fra både Europa-Parlamentet og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet. Det er i den ånd, vi arbejder, i stærk overbevisning om, at Kommissionen på alle disse områder vil kunne regne med Deres samarbejde, som jeg gerne vil takke Dem for på forhånd.

Naturligvis er vi imidlertid også klar over, at vi har et stort problem i forhold til den meget foruroligende situation i Mellemøsten på grund af krigen i Gaza, som vi drøftede tidligere i dag. Vi kan ikke efterlade Middelhavsunionen i et politisk vakuum. Det har vi hele tiden sagt. Det er en kendsgerning.

Det har givet anledning til den aktuelle midlertidige indstilling af arbejdet, som jeg personligt er meget ærgerlig over, men vi håber naturligvis at komme i gang igen på et tidspunkt. Det møde, der skal afholdes i Sharm al-Shaykh, hvor Kommissionen naturligvis får en vigtig rolle som "medsponsor", bliver meget afgørende. Jeg håber, at der efterfølgende vil blive afholdt forskellige andre møder. Der er faktisk allerede gjort et stort stykke arbejde, og når Kommissionen først går i gang, tager den tingene meget alvorligt.

Endelig er der gjort meget med hensyn til udarbejdelsen af sekretariatets forretningsorden, som nu er på plads, og som bør gøre det muligt at komme i gang med arbejdet i Barcelona.

  Vural Öger, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (DE) Hr. formand, fru Napoletano, mine damer og herrer! Middelhavsunionen bør puste nyt liv i Barcelonaprocessen, som blev lanceret i 1995. Desværre må vi i dag erkende, at krisen i Mellemøsten har betydet, at projektet ikke er blevet realiseret. Åbningen af sekretariatet i Barcelona er blevet udskudt på ubestemt tid, og de bevilgede penge kan ikke komme ind.

Der er således ikke opnået nogen håndgribelige resultater indtil videre, hvilket ærgrer mig meget. Jeg spørger mig selv, om vi har koncentreret os for meget om institutionerne, og om det er årsagen til det nuværende dødvande. Har vi undervurderet politiske krisers indflydelse på Middelhavsunionen?

Hvordan kan vi sikre, at projekterne fortsætter? Ser vi tilbage på europæisk integration, har vi opnået store resultater på økonomi- og handelsområdet. Det er den selvsamme grund til, at vi i Udvalget om International Handel har set på, hvordan vores succesfulde mekanismer kunne finde anvendelse i nabolandene mod syd. Et af målene er at oprette et frihandelsområde i 2010, men arbejdet med det er også gået i stå. Det skyldes netop, at politiske konflikter blokerer denne proces, som vi bør styrke på det økonomiske område.

International handel kunne få en gavnlig virkning, ikke kun på den økonomiske, men også – og i særdeleshed – på den politiske og sociale situation i regionen. Regional økonomisk integration er afgørende i den forbindelse. Vores naboer mod syd må også arbejde tættere sammen med hinanden.

Samtidig bør de lande, som allerede har udviklet et bilateralt handelsnetværk, overbevises om fordelene ved en multilateral dimension. Informering af de lokale indbyggere om fordelene ved økonomisk integration vil få stor betydning i den henseende. Det ville være et skridt mod en stabilisering af situationen i de sydlige Middelhavslande. Det er en udvikling, som jeg ønsker af hensyn til alle, i særdeleshed indbyggerne i regionen.

  Íñigo Méndez de Vigo, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. – (ES) Hr. formand! En sydfransk digter født i Sète sagde, at et digt aldrig afsluttes, men kun lægges til side. Jeg mener, at noget lignende er sket med Barcelonaprocessen. Den blev ikke afsluttet, men kun lagt til side – i det mindste delvist.

Derfor betragter Parlamentet arbejdet under det franske formandskab med at puste nyt liv i Barcelonaprocessen som vigtigt. Det er også årsagen til, at vi i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har deltaget aktivt i udarbejdelsen af betænkningen af fru Napoletano, som jeg gerne vil takke for hendes tålmodighed og forståelse.

Hvorfor blev Udvalget om Konstitutionelle Anliggender involveret i dette spørgsmål? Det er der flere årsager til. For det første for at garantere videreførelsen af Barcelonaprocessen gennem Middelhavsunionen. For det andet for at undgå overlappende strukturer og sætte processen ind i EU's institutionelle ramme. For det tredje, som fru Ferrero-Waldner allerede har sagt, for at gøre opmærksom på, at der ikke blot er tale om en mellemstatslig proces, og fremhæve den parlamentariske dimension.

Derfor har vi i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender stået fast på nogle af de punkter, som hr. Pöttering tog fat på allerede den 13. juli 2008. Det drejer sig om, at den parlamentariske forsamling skal mødes én gang om året, inddeles i grupper efter politisk orientering og udarbejde høringsrapporter.

Vi forsøgte også at hjælpe Rådet med de vigtige beslutninger, som det skulle træffe. Parlamentet ønsker at samarbejde med Rådet, og vi fastlagde de kriterier, som hovedsædet for den nye Middelhavsunion skulle opfylde. Tilfældigvis faldt disse kriterier sammen med en storby i et land, som jeg kender rigtig godt. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender besluttede rent faktisk, at Barcelona kunne være et godt hovedsæde. Desuden anerkendte ministrene dette kort tid efter, hvilket endnu engang afspejler vores ønske om at samarbejde med Rådet.

Jeg begyndte med at citere Paul Valéry. Tillad mig ligeledes at slutte af med et citat af Paul Valéry: "Tu n’as que moi pour contenir tes craintes!".

Jeg mener, at til at dæmpe den frygt, der kan være på begge sider af Middelhavet, ville der ikke være noget bedre middel end en succesfuld Middelhavsunion. Lad os håbe det! Endnu engang tak til fru Napoletano for Deres forståelse og hjælp.

  Vito Bonsignore, for PPE-DE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker fru Napoletano for hendes indsats og for den balance, som hun har tilført spørgsmålet. Også tak til fru Ferrero­Waldner, som altid er opmærksom på vores arbejde, for det vigtige job, som hun varetager rundt om i verden.

Vi skal alle udvise et stærkt sammenhold, for de problemer og udfordringer, som vi skal løse i Middelhavsområdet, er yderst vanskelige. Vi skal stræbe efter en større og mere indflydelsesrig rolle til Europa, eftersom vi strategisk står side om side med USA.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har gennem årene gjort meget for at opbygge en endnu større og endnu mere aktiv rolle for Europa. Penge er ikke nok. Penge alene er ikke længere nok. Det, der er behov for, er slagkraftig og fornyet politisk handling. En af de mange fælles udfordringer er håndteringen af indvandringen til Europa. Dette problem kan hverken løses gennem et samarbejde med politiske modstandere eller ved hjælp af populisme. Det kræver derimod strenge kontrolforanstaltninger at sikre overholdelsen af loven og menneskerettighedskonventionen.

Middelhavsunionen, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet og den fælles udenrigspolitik i forhold til syden er alle fremragende og legitime værktøjer, som kan anvendes til at skabe en stærkere, mere betydningsfuld og mere troværdig rolle for Europa.

Derfor vil min politiske gruppe stemme imod de ændringsforslag, som er fremsat af den yderste venstrefløj. Vi mener, at de er alt for kontroversielle og ikke særligt konstruktive. Min politiske fløj stræber efter at styrke denne vigtige indsats, som vil blive afgørende i en nær fremtid, og derfor støtter vi en relancering af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, som ikke længere blot skal være et diskussionsforum, men et sted, hvor der kan træffes vigtige fælles beslutninger for vores fremtid og fremtiden for alle dem, som bor omkring Middelhavet.

  Carlos Carnero González, for PSE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg først og fremmest gerne takke fru Napoletano for den fremragende betænkning, som hun har forelagt for os her i eftermiddag, men frem for alt og vigtigst af alt, fordi hun har været en da prima ora i forhold til Euro-Middelhavssamarbejdet. Uden hendes arbejde og drivkraft ville vi ikke have kunnet forestille os først Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum og senere Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, og vi ville ikke have været i stand til at kræve den indflydelse, som folkevalgte bør have i forbindelse med det, som vi forsøger at skabe her.

Jeg vil gerne tage tråden op fra min kollega hr. Méndez de Vigo, som altid citerer store litterære skikkelser, og minde Dem om en passage i Shakespeares "Kong Lear": "Og endnu værre kan den blive; den er ikke værst endnu, når vi kan sige: "Dette er det værste."" Vi har bestræbt os på at gøre det modsatte, for på et tidspunkt, hvor situation i Mellemøsten er værre end nogensinde, har vi udviklet et instrument, der skal få regionen som helhed til at bidrage til politisk, økonomisk og social udvikling, og som skal fungere som en grundlæggende ramme for konfliktløsning. Det er, hvad Middelhavsunionen i bund og grund er. Det er en Middelhavsunion, som ikke er ex novo, men har dybe rødder i Barcelonaprocessen og skaber nye institutioner som det permanente sekretariat, der kommer til at ligge i Barcelona. Det er noget, vi glæder os over som europæere, som Middelhavsborgere, som spaniere og som folkevalgte i Parlamentet, der i sin tid ønskede denne union. Det er også en accept af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet som det, den bør være, nemlig en mulighed for parlamentsmedlemmer og borgere til at komme til orde inden for denne union.

Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet skal tildeles den rolle, som den fortjener, nemlig at varetage hørings- og overvågningsopgaver og fremsætte forslag. Middelhavsunionen skal bygge på fælles forvaltning, den skal have tilstrækkelige midler og fokusere på regional integration og opfylde borgernes behov. På den måde vil vi være i stand til at opbygge en fredelig og solidarisk Middelhavsregion og også en alliance mellem civilisationer.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne rose fru Napoletano, ikke kun for den fremragende betænkning, som hun har udarbejdet, men også for det værdifulde samarbejde, som hun har indbudt skyggeordførerne til. Betænkningen er yderst vigtigt, da den beskæftiger sig med udsigten til en Middelhavsunion bestående af stater, som knyttes sammen via venskab og samarbejde, og en fælles målsætning om at skabe fred, stabilitet og velstand for indbyggerne.

Det er ingen let opgave, ikke mindst fordi de regionale konflikter, f.eks. striden mellem Israel og Palæstina, er vanskelige at løse – eller indimellem blot at håndtere. Vi må dog aldrig opgive håbet, og Middelhavsunionen kan være med til netop at holde håbet i live. Og hvem ved, måske vil den vise sig at kunne være med til at gøre håb til virkelighed og sikre langsigtet stabilitet og varige løsninger på de regionale problemer.

I denne forhandling er det vigtigt at bemærke den værdifulde opbakning til iværksættelsen af det projekt, som blev foreslået af den franske regering, og det er også vigtigt at gentage, at oprettelsen af Middelhavsunionen ikke er et alternativ til Tyrkiets planlagte tiltrædelse af EU. Vi bør sørge for, at den tyrkiske befolkning ved og forstår, at der ikke er nogen skjult dagsorden eller er tale om snyd.

Med hensyn til de ændringsforslag, der er blevet fremsat, er Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa sammen med De Europæiske Socialdemokraters Gruppe blevet enige om fem kompromisændringsforslag, som er rettet mod at forbedre betænkningen yderligere. De øvrige fem ændringsforslag, som er fremsat af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, betragtes ikke som værende særlig nyttige og vil ikke få min gruppes opbakning.

  Salvatore Tatarella, for UEN-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter helhjertet ethvert initiativ, der er rettet mod at udvikle Middelhavsunionen.

Ud fra det perspektiv håber jeg, at vi vil se en styrkelse af den parlamentariske rolle for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, bl.a. gennem en styrkelse af forsamlingens forbindelser med Middelhavspartnerne og ved at give den mulighed for at fremsætte henstillinger på udenrigsministrenes møder og deltage som observatør på stats- og regeringschefernes møder, på ministermøderne og på højtstående embedsmænds forberedende møder.

Jeg vil gerne understrege behovet for at styrke Euro-Middelhavsfaciliteten for investeringer og partnerskab, såvel dens rolle som dens initiativer, og for at oprette en investeringsbank for Euro­Middelhavsområdet, en idé, der blev forelagt for noget tid siden, men som endnu ikke er blevet konkretiseret.

Jeg støtter forslaget om at oprette en regional og lokal Euro-Middelhavsforsamling i stil med lignende europæiske institutioner for i højere grad at inddrage regionerne og kommunerne, samt et økonomisk og socialt udvalg for Euro-Middelhavslandene for at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Jeg bifalder også forslaget om at oprette et energifællesskab for Euro-Middelhavsområdet inden for rammerne af en politik, der skal fokusere på gennemførelsen af storstilede projekter inden for vedvarende energi og på energiinfrastrukturområdet.

Desuden håber jeg, at Middelhavsunionen vil spille en stadig mere betydningsfuld rolle i fredsbestræbelserne, i forbindelse med konfliktløsning, i styrkelsen af demokratiet, i forsvaret af religionsfrihed og i kampen mod terrorisme, narkotikahandel, organiseret kriminalitet og menneskehandel.

Endelig kan Middelhavsunionen ikke komme uden om opgaven med i samarbejde med de berørte lande at få styr på migrationspolitikken og migrationsstrømmene i Middelhavsområdet. Den kan ikke længere fokusere alene på sikkerhed, retsstaten og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Den skal frem for alt også rette sin opmærksomhed mod aktive politikker, fælles retskilder samt målrettet og bæredygtig beskæftigelse.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Napoletano for denne fremragende betænkning. Et par dage inden krigen brød ud i Gaza, repræsenterede jeg Parlamentet og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet i Jordan på den sidste ministerkonference, der blev afholdt, inden aktiviteterne endnu engang blev indstillet som følge af urolighederne i Mellemøsten. Det var en konference om vand. Det var en ministerkonference om et af de vigtigste emner, der skal samarbejdes om i hele Middelhavsområdet. Vand vil skabe konflikter, vand er et spørgsmål om overlevelse, og vand er også målet for nogle potentielle, store projekter i Middelhavsområdet, som involverer solenergi, omledning af vand og mange andre ting.

Så afgørende er vand. Disse aktiviteter er blevet indstillet midlertidig, og jeg håber, at Unionens aktiviteter i Middelhavsområdet snart vil blive genoptaget, og at der vil ske fremskridt i Mellemøsten.

Vi har sat nogle meget ambitiøse mål for Middelhavsområdet. Resultaterne har været mere beskedne, særligt på menneskerettigheds-, demokrati- og miljøområdet.

Vi er også nødt til at fremme markedsadgangen og samarbejdet mellem landene i syd og ikke kun være optaget af et stort frit marked i Middelhavsområdet, som ikke bygger på et forudgående samarbejde mellem landene, der har været dybt involveret i konflikter, den ene efter den anden.

Samtidig er vi nødt til at tage hånd om energikrisen. Energikrisen og den aktuelle økonomiske krise kunne være en lejlighed til at få sat gang i projekter, der er meget vigtige for Europa og for vores naboer mod syd, f.eks. planerne om solvarmeanlæg (højtemperaturanlæg) og oprettelsen af intelligente, rene energinet, der kan forbinde Nordafrika, Mellemøsten og Europa i en vidtrækkende plan for ren energi til bekæmpelse af klimaændringer og den økonomiske krise.

  Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke fru Napoletano for hendes arbejde. Dernæst vil jeg gerne sige, at jeg som skyggeordfører har bedt min gruppe om ikke at stemme for denne betænkning, og det er der to grundlæggende årsager til.

For det første, fordi den seneste konflikt, de seneste israelske angreb på Gaza, er af en sådan størrelsesorden, at det ikke kan gå ustraffet hen. Alt har en grænse, og det er ikke første gang. Dette angreb på palæstinensisk suverænitet er imidlertid så voldsomt, at det reelt forhindrer Annapolis-aftalen i at blive gennemført og blokerer for udsigterne til oprettelsen af en palæstinensisk stat, der er den eneste mulighed for at få en fredelig og solidarisk Middelhavsunion.

Den anden grund til, at jeg har anbefalet ikke at stemme for betænkningen, er, at der med hensyn til frihandelsområdet ikke er taget højde for de regionale forskelle. Vi føler, at det er væsentligt, at handelsspørgsmål betragtes i forhold til ligebehandling af alle under hensyntagen til regionale forskelle og de særlige forhold i det enkelte land.

  Luca Romagnoli (NI). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at jeg på den ene side vil stemme for fru Napoletanos forslag til beslutning, fordi det efter min opfattelse helt klart er strategisk at få fastlagt de store projekter, der skal gennemføres, og i den henseende lige så nyttigt at fremhæve behovet for at vedtage en tilgang til "programaftaler". Disse aftaler bør imidlertid være baseret på nærhedsprincippet – det, mener jeg, er yderst vigtigt at understrege.

Ærligt talt, så er jeg lidt forvirret med hensyn til opfordringen til at sætte nyt skub i forvaltningen af fælles migrationspolitikker, selv om jeg erkender vigtigheden af et samarbejde mellem medlemsstaterne, og ikke kun det: Et samarbejde med landene på Middelhavets sydlige kyster er helt bestemt vigtigt og bør etableres.

Jeg er ærligt talt også lidt i tvivl med hensyn til de økonomiske og handelsmæssige initiativer, som efter hensigten skal bane vej for oprettelsen af et Euro-Middelhavsfrihandelsområde. Det er ikke fordi, at jeg er fordomsfuld, men jeg ville sætte pris på en afklaring af, hvordan dette initiativ kan være gensidigt fordelagtigt.

  Ioannis Kasoulides (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke fru Napoletano for hendes betænkning. Middelhavsunionen er bestemt et vigtigt bidrag til indsatsen omkring Euro-Middelhavspartnerskabet. En af hindringerne for dette partnerskab har indtil videre været synlighed, for indbyggerne i partnerlandene har ikke været i stand til at begribe betydningen af Barcelonaprocessen og Middelhavsunionen.

Lad mig give Dem et eksempel! Da jeg blev bedt om at udarbejde en betænkning om retablering af miljøet i Middelhavet, var følgende programmer involveret: et investeringsprogram for brændpunkter i Middelhavsområdet, en vandstrategi for Middelhavsområdet, EU's havstrategi, De Forenede Nationers Miljøprogram/Handlingsplanen for Middelhavet (UNEP/MAP), en strategi for bæredygtig udvikling i Middelhavsområdet, et program for miljøteknisk bistand i Middelhavsområdet, EU's vandinitiativ for Middelhavsområdet og MYIS, som har kørt under Horisont 2020-initiativet. Denne spredning af aktiviteterne går ud over synligheden.

Den anden hindring er problemet i Mellemøsten. Jeg respekterer hr. Solanas holdning om, at Kvartetten denne gang vil arbejde på en anden måde end tidligere. Det skyldes ikke mangel på vilje fra EU's side, men en ændring af den amerikanske regerings tidligere politik. Jeg håber, at der denne gang, med udsendelsen af hr. Mitchell til området, vil ske politiske fremskridt. Vi har gjort en stor indsats på det punkt. Jeg besøgte Libanon for ganske nylig, og der så jeg, at FN's fredsbevarende styrke UNIFIL, som EU bidrager til, forhindrer en gentagelse af konflikten i Sydlibanon og Israel.

  Jamila Madeira (PSE). – (PT) Hr. formand! Tak til min kollega fru Napoletano for hendes fremragende betænkning! 14 år efter undertegnelsen af Barcelonaerklæringen og fem år efter det første møde i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet står vi nu med Middelhavsunionen, som har økonomiske og parlamentariske beføjelser og inddrager civilsamfundet, og hvor regeringscheferne træffer beslutninger sammen. Alle ønsker at gøre mere og gøre det bedre i denne region, hvor 720 mio. indbyggere udgør det reelle potentiale for udvikling og fred i verden. At begrænse os til økonomiske og erhvervsmæssige dimensioner er helt klart en fejltagelse. Der er naturligvis behov for en politisk løsning på vækstkrisen, men det er afgørende, at sætte ind over for de humanitære kriser, nødsituationerne og de militære kriser, som den vi oplevede i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009.

Politikere og borgere må gøre noget ved verdens problemer. Verden bad dem om løsninger, og måneder senere har vi, borgerne og politikerne, selv inden for en platform som Middelhavsunionen, alligevel ikke reageret endnu. Jeg håber i det mindste, at denne krisetid vil give os en lektie og få os i gang. Selv om vi blot kan lære af vores fejltagelser, er det helt afgørende at der sker fremskridt som følge af en hurtigere reaktionsevne.

  Miguel Portas (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! I sin tale sammenfattede kommissær Ferrero-Waldner målsætningerne for den nye union. Rent faktisk blev denne union til under det franske formandskab, født i stjernetegnet "fejltagelser". Den første fejltagelse var at tage konflikterne i regionen af dagsordenen, særligt konflikten mellem Israel og Palæstina og konflikten i Vestsahara. Den anden fejltagelse er, at denne union forsøger at markere sig ved, at landene går sammen om økonomiske og miljømæssige projekter, uden at der tages højde for frihandelsaspekterne heri. Den tredje fejltagelse er at antyde, at der er mulighed for at overføre Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab til denne union.

Fru Napoletanos betænkning håndterer ikke den første fejltagelse, og det begrænser tekstens rækkevidde. Der vil ikke ske en økonomisk og regional integration, hvis ikke unionen har modet til at gøre noget ved de eksisterende konflikter og gøre det på grundlag af folkeretten. Til gengæld indeholder betænkningen klare anbefalinger med hensyn til anden og tredje fejltagelse, og de peger alle i den rigtige retning.

Middelhavsunionen kan ikke være et venteværelse eller en bagdør for Tyrkiet, såfremt landet opfylder tiltrædelseskriterierne, og Middelhavsunionen kan ikke betragtes som et tillæg til den europæiske frihandelsstrategi uden sociale integrationspolitikker.

Betænkningens anbefalinger er vigtige: en union med en borgerlig og repræsentativ dimension med inddragelse af Den Arabiske Liga, regionale projekter med en social dimension og udvidelse af projekter til områder af afgørende betydning for menneskers liv, dvs. vand, landbrug og uddannelse. Der er også klare retningslinjer for programaftalerne og støtte til etableringen af en investeringsbank for Euro-Middelhavsområdet.

Middelhavsunionen blev født med fejltagelser, men i det mindste lever den. Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg mener, at unionen vil ende med at blive, hvad vi formår at gøre den til. Derfor har den min opbakning.

  Luís Queiró (PPE-DE). – (PT) Hr. formand! Mange spørgsmål af større politisk betydning for Europa involverer Middelhavsområdet. Initiativet til Middelhavsunionen fortjener derfor vores opbakning, da det kan sætte nyt skub i en proces, der er nødvendig og nyttig, men som ikke har haft den fornødne succes eller synlighed. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre processen det. Den model, der blev fulgt i Barcelonaprocessen, har ikke haft den forventede virkning. Kan dette nye partnerskab bære frugt?

I fru Napoletanos betænkning tages spørgsmålet op til revision. Vi ønsker imidlertid ikke, at unionen kommer til at lide af det samme problem som Barcelonaprocessen. Den omfatter angiveligt mange projekter og mange indsatsområder, men prioriteterne er ikke angivet i den rigtige rækkefølge. At henvise kulturel og social mellemfolkelig forståelse i Middelhavsregionen til punkt 26 og spørgsmålet om demokratisering og fremme af menneskerettigheder til punkt 27 og spørgsmålet om migrationsstrømme til punkt 28 efterlader – efter at have talt så meget om andre områder og spørgsmål – et fejlagtigt indtryk af, hvad partnerskabets prioriteter er eller bør være.

Der skal være en klar strategi. Efter vores opfattelse skal denne strategi indeholde flere fordele og større muligheder for samarbejde for vores nabolande, men også flere krav om resultater på økonomisk, socialt og demokratisk niveau. Desuden skal den fokusere på veldefinerede og muligvis færre områder for at forhindre, at de alle får samme prioritet, hvilket kunne indebære en risiko for, at intet i sidste ende bliver en prioritet. Dette kan naturligvis kun ske ved hjælp af tilstrækkelig støtte og finansiering. Vi må derfor i sidste ende anerkende behovet for en investeringsbank for Euro-Middelhavsområdet. Det er vigtigt at være ambitiøs, hvilket betyder, at vi vitterlig skal gøre alt, hvad der står i vores magt.

Til sidst er jeg nødt til at nævne konflikten i Mellemøsten. Denne proces, om end den ikke er et alternativ til fredsforhandlinger, kan og skal bidrage til en bedre forståelse, indbyrdes afhængighed og gensidig respekt mellem parterne. Det er – som vi alle udmærket ved – afgørende for at bringe fred til regionen.

  Formanden. – Vi er nået igennem talerlisten, men der er kommet fire anmodninger om at få lov til at tale efter catch the eye-proceduren.

  Christopher Beazley (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! I sit svar til Parlamentet vil jeg gerne bede kommissæren om at forklare præcis, hvordan den nye Middelhavsunion forbliver en EU-politik? Jeg mener, at det er meget vigtigt, at hun også tager hensyn til to andre EU-farvande, nemlig Sortehavet og synergierne i den region og Østersøen og strategierne for det område.

Mit land har en interesse i Middelhavsområdet. Jeg tror også, at vi har observatørstatus. Der er nemlig medlemsstater, som er en del af Commonwealth, og selv om jeg ikke ønsker at drille mine spanske kolleger, så er Gibraltar, så vidt jeg ved, stadig teknisk set en del af det britiske rige.

Det er yderst vigtigt, at der ikke blot bliver tale om en form for regional klub, som resten af EU ikke er fuldt involveret i – ligesom det er mit håb, at hele EU bliver fuldt involveret i Østersø- og Sortehavsregionen.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! Den økonomiske og sociale udvikling og indbyggernes velstand i landene i Middelhavsunionen skal være bæredygtig. Desuden mener jeg, at den nyligt oprettede Middelhavsunion skal tage hånd om klimaproblemet.

Der bor ca. 1 mia. indbyggere i Euro-Middelhavsregionen, som tilsammen producerer en tredjedel af verdens BNP. Der er et meget stort behov for regionalt samarbejde på miljøområdet.

Befolkningstilvækst og den faldende mængde nedbør i regionen, som skyldes klimaændringer, gør drikkevand til en af de største risikofaktorer i området. Vandknaphed, vandforurening, knaphed på vandbehandlingsanlæg, olieudslip som følge af skibshavari, skovrydning og jorderosion skal være blandt Middelhavspartnerskabets indsatsområder.

Jeg mener, at en af de grundlæggende værdier, der skal fremmes via Middelhavsunionen, bør være miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer, både i forhold til at tilpasse sig dem og mindske de årsager, der bidrager til dem.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, hr. minister, fru kommissær! Jeg vil også gerne takke fru Napoletano, eftersom jeg under den første forhandling om Middelhavsunionen var forholdsvis skeptisk, og om end dette muligvis stadig er tilfældet, så mener jeg nu, at der er håb.

Udfordringerne er helt enorme. Har vi ressourcerne til at imødegå dem? Det ved vi godt, at vi ikke har. Målene er bestemt ædle: miljø, energi, bekæmpelse af ørkendannelse, indvandring osv. Vi må imidlertid ikke fortabe os i en usammenhængende opgaveliste, der kun vil medføre skuffelse på den anden side af Middelhavet.

Hvis kommissæren tillader det, så vil jeg gerne nævne et bestemt land, som ikke grænser op til Middelhavet, men som også er kommet med. Det er et AVS-land, som samtidig et medlem af Middelhavsunionen. Dette land, Mauretanien, er i øjeblikket inde i en meget alvorlig politisk krise. Jeg mener, at dette land som partner i Middelhavsunionen, som AVS-land og i henhold til naboskabspolitikken fortjener vores hjælp til at komme ud af denne krise.

Jeg mener, at det er, hvad de to parter i konflikten beder os om at gøre, og vi har et ansvar for at engagere os og hjælpe landet ud af denne alvorlige politiske krise.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Vand er et vigtigt samarbejdsområde i hele Middelhavsregionen. Det håber jeg også, at et paneuropæisk supernet, eller HVDC-forbindelser, bl.a. en forbindelse mellem Spanien og Afrikas nordvestkyst, bliver.

Det er helt afgørende for udbredelsen af vedvarende energi, herunder vind- og vandkraft og forskellige solenergiteknologier. Hvis vi skal kunne være afhængige af vedvarende energi, også når efterspørgslen er på sit højeste, er det alene et spørgsmål om at få spredt forsyningen til vores net ud på så mange energikilder som muligt, således at produktionen altid kan dække efterspørgslen. Hvis vinden ikke blæser på Irlands nordvestkyst – og Irland er blevet beskrevet som Europas Saudi-Arabien, hvad vindenergi angår – vil det blæse på Afrikas nordvestkyst, eller også vil solvarmeanlæggene i Middelhavsområdet, særligt Spanien, forsyne nettet, eller også vil solcelleanlæggene i hele regionen sikre energiproduktionen.

Dette scenario er en vind-vind-situation for Middelhavsregionen i forhold til energiforsyningssikkerhed, energipolitikken og frem for alt en kraftig regional nedbringelse af den CO2-udledning, som skyldes vores nuværende afhængighed af fossile brændstoffer til industri, transport, opvarmning og køling.

  Formanden. – Fru Figueiredo er netop ankommet og vil forelægge udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling efter catch the eye-proceduren.

  Ilda Figueiredo, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (PT) Hr. formand! I udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling fremhæves behovet for, at alle medlemsstater gør en større indsats for at få ratificeret konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og alle de andre menneskerettighedsinstrumenter under FN og Den Internationale Arbejdsorganisation. Der henledes også opmærksomhed på kvinders situation, og der udtrykkes beklagelse over, at der ikke er lagt videre vægt på dette spørgsmål i Kommissionens meddelelse, særligt i projektdimensionen, som bør omfatte fremme af geografisk, økonomisk og social samhørighed, og hvor der altid bør tages højde for spørgsmålet om lige muligheder for mænd og kvinder og ligestillingsaspektet.

Endelig vil jeg blot gerne fremhæve problemet med fattigdom og social udstødelse, som i høj grad rammer kvinder. Jeg vil slutte af med den alvorlige situation i Palæstina og Vestsahara, hvor kvinder og børn er de primære ofre for krig og udnyttelse, kort sagt alle former for diskrimination, der rammer disse mennesker og i særlig grad rammer kvinder og børn.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke Dem mange gange for denne nyttige forhandling, hvor der er kommet en række idéer frem. De har udarbejdet et meget interessant dokument.

Hvor står vi nu? Vi ved, hvorfor vi gør dette. Middelhavsregionen er nemlig vores civilisations vugge, og det er derfor logisk, at vi i EU ønsker at rette særlig opmærksomhed mod denne region. Sidste år kom der et fransk initiativ, og vi er nødt til at holde processen i gang og udvikle det fulde potentiale.

Vi ved således, hvorfor vi gør dette, og hvad vi ønsker at opnå. Mange af Dem understregede vigtigheden af, at Middelhavsregionen bliver et område med fred, stabilitet og sikkerhed, hvor der værnes om og udvises fuld respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder – herunder ligestilling og kvinders rolle i samfundet.

Vi ved også, hvordan vi ønsker at opnå dette, så vi har en Middelhavsunion og et bredt spektrum af aktiviteter. De er udmærket klar over de vigtigste områder. Der skal fokus på vedvarende energi, solenergiprogrammet og vandforvaltningsprogrammet. Jeg var i Portugal for blot en uge siden, og det land kunne tjene som eksempel på, hvordan man udvikler et bæredygtigt, dynamisk program for vedvarende energikilder, hvilket er yderst vigtigt i Middelhavsregionen.

Vi skal blot se at komme i gang. Da vi mødtes sidste år, både i Paris og i Marseille, kunne vi ikke have forudset den situation, der ville opstå i Gaza, men formandskabet gør sammen med Kommissionen tilstrækkeligt til, at vi kan påbegynde gennemførelsen af alle de aftaler, som vi indgik sidste år. Jeg tror således, at vi med rimelighed kan forvente at komme videre efter udgangen af marts, hvilket jeg også underrettede Dem om i forbindelse med gennemgangen af formandskabets seneste aktiviteter.

Formandskabets arbejdsprogram for 2009 er meget omfattende, og der er planlagt ni fagministerielle konferencer. Vi har ressourcerne, der, så vidt jeg ved, beløber sig til over 1 mia. euro. Jeg mener således, at vi er klar. Der er visse omstændigheder forbundet med situationen i Gaza, som har medført nogle forsinkelser, men jeg er sikker på, at vi nok skal klare det.

Jeg vil gerne takke Dem mange gange for en nyttig forhandling. Vi er bestemt parate til at træde til også fremover.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er naturligvis meget at sige endnu, men jeg vil starte med følgende spørgsmål: Hvad er fællesskabsdimensionen i alt dette?

For det første kan jeg fortælle Dem, at fællesskabsdimensionen er vigtig i dette spørgsmål, fordi Middelhavsunionsprojektet bygger på Barcelonaprocessen og dermed har overtaget Barcelonaprocessens regelsæt. Hele regelsættet er der således. Det har vi gjort en hel del ud af.

For det andet indgår Middelhavsunionen som led i naboskabspolitikken. Naboskabspolitikken repræsenterer den bilaterale politik og Barcelonaprocessen, mens Middelhavsunionen udgør den multilaterale del. Jeg kan fortælle Dem, at Sortehavs- og Østersøregionen naturligvis indgår i den samme ramme, selv om de er beliggende i nord. Der er således ingen grund til bekymring. Heldigvis er alt med. Det er rent faktisk, hvad det franske formandskab ønskede, nemlig at dele det fælles formandskab med Middelhavslandene – som jeg sagde før – og samarbejde.

Vi, dvs. Kommissionen, forvalter også alle fremtidige fællesskabsprojekter, fordi det er nødvendigt, og fordi vi desuden er underlagt Parlamentets kontrol. Kun projekter, som kan være finansieret privat, forvaltes anderledes.

Sekretariatet, som kommer til at ligge i Barcelona, skal fremme projekterne. Det er sådan, vi forestiller os fremmeindsatsen, og så vil vi forsøge at fremme projekterne ved hjælp af privat finansiering, for hvad resten angår, så henhører det under Kommissionens beføjelser. Beslutningen vil i første omgang blive truffet af de 27 som altid, og derefter vil det fælles formandskab som sagt kunne samarbejde med de 143, nord og syd.

Med hensyn til fru Isler Béguins henvisning til Mauretanien, så deltager landet kun i de multilaterale forbindelser, dvs. i Middelhavsunionen, og er ikke omfattet af naboskabspolitikken. Det er den eneste forskel.

Når det er sagt, kan jeg tilføje, at trods den midlertidige indstilling af aktiviteterne, så arbejder Kommissionen naturligvis konstruktivt videre med gennemførelsen af de fire af de seks projekter, der blev prioriteret. De vedrører civilbeskyttelse, retablering af miljøet i Middelhavet, blå motorveje og endelig solenergiplanen, som er et led i den store indsats på området for vedvarende energi, der primært vedrører solenergi, men også vindkraft og andre energikilder. Der er tale om en yderst vigtig opgave.

Samlet set råder Middelhavsunionen nu over finansielle bevillinger på 60 mio. euro i budgetåret 2008-2009, særligt gennem regionale programmer. Desuden er der allerede blevet afsat 50 mio. euro til naboskabsinvesteringsfonden, der skal støtte investeringsprojekter i regionen.

Vi havde også et ønske om at støtte fremme af udvekslingsaftaler mellem universiteter, og derfor besluttede vi eksempelvis at udvide Erasmus Mundus-programmet til landene i det sydlige Middelhavsområde og tildele dem ekstra universitetsstipendier.

Med hensyn til spørgsmålet om kvinder kan jeg fortælle fru Isler Béguin, at vi naturligvis også er involveret på det område, som det fremgår af Barcelonaerklæringen. Jeg kan huske, at jeg deltog i Middelhavsregionens første konference om kvinder, som blev afholdt i 2007 i Istanbul. Vi fortsætter naturligvis indsatsen på dette område.

Som bekendt er der imidlertid på den ene side stadig det bilaterale aspekt, som vedrører forbindelserne med det enkelte land, og på den anden side det multilaterale aspekt, der nu er en af Middelhavsunionens vigtigste opgaver.

Jeg har en kort bemærkning vedrørende sekretariatet. Vi agter at nedsætte et redaktionsudvalg, som inden længe vil få overdraget ansvaret for navnlig udarbejdelsen af sekretariatets vedtægter. Kommissionen er allerede nået langt i det forberedende arbejde. Vedtægterne vil gøre sekretariatet til en juridisk person, og de vil senere formelt skulle godkendes af Middelhavsunionens højtstående embedsmænd.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at det er yderst vigtigt, at Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet deltager som observatør ved alle møder i Middelhavsunionen, og vi støtter en styrkelse af denne observatørrolle. Da fru Kratsa tog til Marseille gav vi hende desuden stor opbakning på det punkt.

Jeg tror, at jeg er kommet omkring de vigtigste spørgsmål, selv om der selvfølgelig er meget mere at sige om emnet.

  Pasqualina Napoletano, ordfører. – (IT) Hr. formand, fru Ferrero-Waldner, hr. Vondra, mine damer og herrer! Jeg synes, at denne forhandling har været meget nyttig og har afklaret visse aspekter af vores forholdsvist komplicerede række af instrumenter inden for det bilaterale og multilaterale partnerskab med landene i syd.

Jeg tilslutter mig fru Ferrero-Waldners forklaring, hvor hun påpegede, at Barcelonaprocessens regelsæt fortsat finder anvendelse, og det var netop af den grund, at vi i Parlamentet måske ville have foretrukket den første betegnelse, som var "Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen". Så ville det muligvis have fremgået tydeligere, at vi var i gang med at styrke et system, der allerede var fastlagt et grundlag for.

På samme måde håber jeg – og det siger jeg helt åbent, da jeg ikke længere vil være ordfører – at også EU's institutionelle ramme vil udvikle sig. Hvorfor? Fordi når først vi har en europæisk udenrigsminister, som til dels vil repræsentere Kommissionen og Rådet, så har jeg en forhåbning om, at denne minister ikke blot vil blive en 28. udenrigsminister, som man kan lægge til alle de andre, men at medlemsstaterne i det mindste i europæiske spørgsmål vil føle, at de er repræsenteret ved denne person. I den situation vil det måske ikke være nødvendigt at føje flere lande til Unionen, men hvis vi i udenrigsministeren får en højtstående repræsentant, vil vi muligvis kunne styrke EU's rolle. Det er noget, som vi alle har arbejdet hen imod, og vi støtter derfor helhjertet, at de regionale programmer fortsætter, men derudover, og som Kommissionen ved, tillægger Parlamentet disse programmer stor betydning, da de sandsynligvis har været med til at skabe bedre resultater.

Jeg vil gerne takke alle for denne forhandling.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 19. februar 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. – (PL) Et tæt partnerskab mellem EU og landene i Middelhavsregionen bør først og fremmest bygge på respekt for menneskerettighederne og retsstaten. Forslaget med titlen "Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen", som blev vedtaget i Paris den 13. juli 2008, er med til at skabe fred og velstand og kan være et vigtigt skridt i retning af økonomisk og territorial integration og et miljø- og klimasamarbejde.

Det er en skam, at der siden iværksættelsen af Barcelonaprocessen ikke er sket større fremskridt i visse af partnerlandene vedrørende tilslutning til og respekt for nogle af de fælles værdier og principper, der blev fremhævet i Barcelonaerklæringen fra 1995, som de har undertegnet (særligt med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og retsstaten).

I landene i Middelhavsregionen er den udbredte fattigdom og sociale udstødelse, der især rammer kvinder og børn, meget foruroligende. Det er afgørende, at medlemsstaterne og partnerne i Barcelonaprocessen fremhæver inddragelse af ligestillingsaspektet i alle politikker og støtter specifikke foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder. Alle lande, der deltager i Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, bør hurtigst muligt ratificere konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og alle de andre menneskerettighedsinstrumenter under FN og Den Internationale Arbejdsorganisation.

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at fremme udviklingen af EU's forbindelser i Euro-Middelhavsregionen, men jeg vil også gerne understrege, at EU ikke bør forsømme de to andre farvande – Østersøen og Sortehavet. Østersøstrategien bliver en af prioriteterne under det svenske formandskab. Også Sortehavssynergien har stor strategisk betydning. EU skal være omhyggelig og finde en fælles tilgang til udvikling i alle disse regioner på en afbalanceret måde. EU er et integreret fællesskab, og den langsigtede strategiske udvikling af alle EU's regioner er lige vigtig.

Der er tydeligvis et behov for et tæt partnerskab med landene uden for EU i Middelhavsregionen, der bygger på respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Desværre har flere lande stadig alvorlige problemer på det område. Jeg opfordrer kraftigt EU-medlemsstaterne til at behandle disse spørgsmål med største alvor.

Inddragelsen af Den Arabiske Liga er en vigtig mulighed for at få samlet alle landene og sammen finde løsninger på konflikterne i regionen. Jeg opfordrer EU-medlemsstaterne til at indtage et upartisk standpunkt og påtage sig rollen som forhandler i stedet for at vælge side i de forskellige konfliktsituationer. Kun ved at være upartisk kan vi bidrage til opnåelsen af langsigtet fred i Mellemøsten.