Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/0236(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0069/2009

Forhandlinger :

PV 10/03/2009 - 12
CRE 10/03/2009 - 12

Afstemninger :

PV 11/03/2009 - 5.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0112

Forhandlinger
Tirsdag den 10. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

12. Inspektion og syn af skibe og søfartsmyndighedernes aktiviteter (omarbejdning) – Inspektion og syn af skibe (forordning) (omarbejdning) – Havnestatskontrol (omarbejdning) – Trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet – Undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren – Transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer – Rederes forsikring mod søretlige krav – Opfyldelse af kravene til flagstater (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– betænkning A6-0097/2009 af de Grandes Pascual for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (omarbejdning) (PE-CONS 3719/2008 – C6-0042/20092005/0237A(COD));

– betænkning A6-0098/2009 af de Grandes Pascual for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (omarbejdning) (PE-CONS 3720/2008 – C6-0043/20092005/0237B(COD));

– betænkning A6-0099/2009 af Vlasto for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (omarbejdning) (PE-CONS 3721/2008 – C6-0044/20092005/0238(COD));

– betænkning A6-0100/2009 af Sterckx for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (PE-CONS 3722/2008 – C6-0045/20092005/0239(COD));

– betænkning A6-0101/2009 af Kohlíček for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af direktiv 1999/35/EF og 2002/59/EF (PE-CONS 3723/2008 – C6-0046/20092005/0240(COD));

– betænkning A6-0102/2009 af Costa for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (PE-CONS 3724/2008 – C6-0047/20092005/0241(COD));

– indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes forsikring mod søretlige krav (14287/2/2008 – C6-0483/2008 – 2005/0242(COD)) (ordfører: Gilles Savary) (A6-0072/2009);

– indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opfyldelse af kravene til flagstater (14288/2/2008 – C6-0484/2008 – 2005/0236(COD)) (ordfører: Emanuel Jardim Fernandes) (A6-0069/2009).

 
  
MPphoto
 

  Luis de Grandes Pascual, ordfører.(ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med godkendelsen af Erika III-pakken i dag afslutter vi en proces, der blev indledt for over tre år siden. Jeg sidder tilbage med en følelse af tilfredshed lige nu, og jeg er sikker på, at alle, der har deltaget i denne proces, har den samme følelse. Vi er i gang med at skrive et nyt kapitel i Europas historie ved at skabe større sikkerhed i EU's farvande.

Formålet med Erika III-pakken er at beskytte vores farvande, og som bekendt blev pakken udarbejdet på baggrund af de frygtelige olieudslip fra Erika og Prestige, der forvoldte stor skade ved de sydeuropæiske kyster.

Vi har taget ved lære af tidligere erfaringer og er nu klar over, at vi er nødt til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at forhindre, at der på ny opstår lignende katastrofer. EU må ikke undervurdere søtransportens strategiske værdi for EU's økonomi, idet 90 % af EU's handel med udlandet og 40 % af samhandelen mellem medlemsstaterne foregår ad søvejen.

Dette er baggrunden for alt det arbejde, som EU har lagt i udarbejdelsen af retsgrundlaget for søtransport igennem flere årtier.

Det har langt fra været en nem opgave, idet Rådets oprindelige gerrige holdning vanskeliggjorde opgaven, selv om vi alle stod sammen om et fælles mål. Jeg vil retfærdigvis samtidig gerne takke det franske formandskab, der udviste klar politisk vilje til at finde en endelig løsning på dette vigtige spørgsmål.

Jeg behøver desuden næppe at understrege den afgørende rolle, der blev spillet af næstformand Antonio Tajani, der sikrede endelig enighed om dette spørgsmål. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege Europa-Parlamentets standhaftige indsats for at sikre Europas interesser og beskytte de borgere, som vi repræsenterer.

Nu vil jeg gerne fokusere på selve spørgsmålet og kommentere de enkelte forslag i pakken. Jeg kan allerede nu sige, at de fleste af mine bekymringer er blevet bortvejret.

Der er ét spørgsmål, som jeg var bekymret over under hele forhandlingsforløbet, idet det vedrører et afgørende aspekt i pakken. Jeg tænker på den uafhængige karakter af de organer og myndigheder, der skal etableres, og som skal træffe de bedst mulige beslutninger hurtigst muligt. Jeg tænker navnlig på den uafhængige myndighed, der skal udpeges med henblik på at træffe den altid vanskelige afgørelse om modtagelse af et nødstedt skib i et nødområde. Jeg glæder mig over den endelige beslutning, der er blevet vedtaget. De enkelte medlemsstater skal nu udpege en uafhængig myndighed med de nødvendige ressourcer og beføjelser til at træffe de bedst mulige beslutninger hurtigst muligt. Myndigheden vil først træffe endelig afgørelse om, hvorvidt et fartøj skal modtages eller sendes væk, når der er blevet foretaget en detaljeret vurdering af alle risici.

Hr. Stercks vedholdende indsats for at løse denne vanskelige opgave bør i denne forbindelse anerkendes. Jeg glæder mig ligeledes over de fremskridt, der er sket med hensyn til udstyr til sporing af fartøjer, der er af afgørende betydning for nedbringelsen af antallet af risikosituationer. Med hensyn til betænkningen udarbejdet af fru Vlasto, som jeg ønsker tillykke med hendes glimrende arbejde, vil jeg gerne understrege, at den nuværende inspektionsordning i Fællesskabets havne vil blive væsentlig forbedret og mere effektiv, idet den vil blive baseret på en risikoprofil. Jeg vil også gerne takke hr. Kohlíček for hans vilje til at gå i dialog og for hans fremragende indsats.

Jeg vil også gerne understrege et andet aspekt, nemlig det ambitiøse forslag vedrørende passagerrettigheder, der ikke hidtil har været reguleret i fællesskabsretten. Dette fremskridt kan tilskrives hr. Costa, der arbejdede med dette forslag lige til det sidste.

Med hensyn til indstillingerne fra hr. Savary og hr. Fernandes glæder jeg mig over, at Rådet endelig har besluttet at opgive sin obstruerende holdning, der ikke tjente noget nyttigt formål. Denne holdningsændring gav os mulighed for at finde en løsning, om end der er tale om en minimalløsning. Jeg vil under alle omstændigheder understrege, at det glæder mig, da pakken nu er fuldstændig.

Jeg vil gerne afslutningsvis tale om min egen betænkning. Efter Rådets behandling er den blevet opdelt i to retsinstrumenter.

Hovedpunkterne i min betænkning kan sammenfattes som følger: I forbindelse med denne fjerde revision af fællesskabslovgivningen om kontrolorganers aktiviteter er det lykkedes os at styrke overvågningsmekanismerne ved at oprette et uafhængigt vurderingsudvalg med permanente beføjelser og kompetence til at handle på eget initiativ.

Det er ligeledes lykkedes os at etablere et mere retfærdigt og mere fleksibelt sanktionssystem, der desuden er mere effektivt end det tidligere system, da aktører med en uhensigtsmæssig adfærd straffes, om end sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til, hvor alvorlig sagen er, og til den pågældende organisations økonomiske formåen.

Endelig er det lykkedes os at gøre fremskridt med hensyn til det meget vanskelige spørgsmål om anerkendelse af klassificeringscertifikater ved at fastsætte betingelserne for de anerkendte organisationers indbyrdes anerkendelse uden at bringe søfartssikkerheden i fare og på grundlag af de strengeste regler med det formål at opretholde de høje standarder, der karakteriserer den europæiske skibsindustri.

 
  
MPphoto
 

  Dominique Vlasto, ordfører.(FR) Hr. formand! Kommissionen offentliggjorde sine forslag om Erika III-pakken den 23. november 2005, og jeg håber, at De nu vil tillade mig at takke den daværende transportkommissær Jacques Barrot, der har arbejdet meget seriøst på at forbedre søfartssikkerheden i Europa med denne nye pakke.

Med Erika III-pakken fuldføres den lovgivningsindsats, der blev iværksat for 10 år siden efter Erikas tragiske forlis ud for Bretagnes kyst. Den har givet EU mulighed for at lukke en række tidligere alvorlige smuthuller, således at EU kan blive et internationalt referencepunkt for søfartssikkerhed.

Efter disse katastrofer havde de europæiske borgere, der blev meget vrede over disse katastrofer til søs, ret til at forvente, at politikerne greb beslutsomt og effektivt ind for at stoppe enhver uansvarlig adfærd.

Vores mål var at skabe et ansvarligt område, hvor de enkelte aktører inden for søtransport skal påtage sig en rimelig del af ansvaret for deres valg og handlinger og i givet fald for deres fejltagelser.

Erika III-pakken omfatter således en række faser inden for søtransport, og der er reel komplementaritet mellem de forskellige forslag. Den samlede tilgang gav os mulighed for at betragte vores betænkninger som en del af en samlet helhed.

I dag, hvor Europa-Parlamentet anmodes om at udtale sig om resultatet af en forligsprocedure, der afslutter denne lange proces – over tre års arbejde – glæder ordførerne sig over denne fælles tilgang, der har gjort det muligt for os at opnå et resultat, der efter min mening er meget tilfredsstillende.

Jeg vil gerne takke de øvrige ordførere, der alle har ladet disse overordnede interesser gå forud for egne interesser, hvilket har givet os mulighed for at opnå et godt resultat, som ingen af os kunne have opnået alene.

Med hensyn til min egen betænkning har Parlamentet fået opfyldt sine ønsker på næsten alle vigtige punkter i betænkningen, først og fremmest idet skibe ikke kun vil blive inspiceret i havne, men også ved ankerpladser, hvilket vi stillede krav om. Det er meget vigtigt, idet skibe således ikke vil kunne anløbe pladser, hvor de ved, at der vil være mulighed for at undgå inspektioner.

Det lykkedes os desuden at få indført en meget streng inspektionsordning. Medlemsstaterne vil også få mulighed for at samarbejde om planlægningen af inspektionerne i en efterfølgende anløbshavn, uden at dette berører inspektionen af skibe i højrisikogruppen, og intervallet mellem inspektionerne af disse skibe må ikke overstige seks måneder.

Det mest glædelige aspekt ved forhandlingerne med Rådet er imidlertid, at en gentagelse af en uhensigtsmæssig adfærd vil blive straffet. Inspektioner i vores havne kan medføre udstedelse af et midlertidigt adgangsforbud eller forbud mod at operere i vores farvande og endog til et permanent forbud eller med andre ord et endeligt forbud mod at anløbe europæiske havne og ankerpladser. Denne foranstaltning er rettet mod skibsskrog.

Der vil i denne forbindelse blive indført en tolerancegrænse, en tærskel for manglende acceptabilitet, der ikke kan fraviges, da skibe, som har fået udstedt et endeligt forbud mod adgang til vores havne eller ankerpladser, vil blive betegnet som skibsskrog, hvilket vil have en afskrækkende virkning.

Vi nåede til enighed med Rådet om dette punkt under forligsproceduren, og forligsmødet den 8. december var således meget positivt. Jeg vil gerne takke det franske formandskab for Rådet og Dominique Bussereau, da jeg er helt sikker på, at det forhold, at vi i dag kan fremlægge et meget tilfredsstillende resultat, som jeg opfordrer Parlamentet til at støtte uden forbehold, skyldes formandskabets stab, der udviste et stort personligt engagement og ydede en stor indsats.

 
  
MPphoto
 

  Dirk Sterckx, ordfører. (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi er ved at afslutte et arbejde, vi indledte for 10 år siden. Jeg husker stadig tydeligt harmen over Erika-ulykken i december 1999, kommissær de Palacios hurtige forelæggelse af forslag, samarbejdet med Rådet, der under pres for offentligheden i hvert fald til dels var med til at sikre, at de første to pakker var klar i juni 2002, bl.a. med min betænkning om overvågning og en europæisk politik til overvågning af skibe og for nødområder.

Jeg husker ligeledes tydeligt vores harme over Prestige-katastrofen i november 2002. Der var i øvrigt plenarmøde i Strasbourg på daværende tidspunkt. Dengang spurgte vi os selv, hvorfor vi havde vedtaget alle disse foranstaltninger, hvis det hele alligevel kunne gå så grueligt galt i gennemførelsesfasen. Parlamentet opfyldte sin rolle dengang.

Jeg vil gerne gøre medlemmerne opmærksom på en betænkning udarbejdet af Det Midlertidige Udvalg om Skærpelse af Sikkerheden til Søs med hr. Jarzembowski som formand, hvor vi gjorde det klart, at selv om lovgivningsgrundlaget var blevet fastlagt på såvel europæisk som internationalt plan, var vi stadig nødt til at sikre den praktiske anvendelse af og opfølgning på disse regler af folk på skibe, i havne og andre steder for at sikre en så sikker skibsfart som muligt.

Med hensyn til den praktiske anvendelse af disse regler gik det stadigvæk galt forskellige steder, og kommissær Barrot forelagde på vegne af Kommissionen syv forslag som svar på de spørgsmål, der blev stillet i Europa-Parlamentet på daværende tidspunkt. Jeg mener, at disse forslag generelt set var en succes, og jeg vil også gerne takke kommissær Tajani for opfølgningen herpå. Alle disse tiltag udgør efter min mening en vellykket helhed. De eksisterende regler forbedres og suppleres gennem to indstillinger udarbejdet af hr. Savary og hr. Fernandes. Vi har således sikret en afbalanceret pakke.

Jeg vil også gerne sige et par ord om min betænkning om trafikovervågning af skibsfarten. Medlemsstaterne kan tale med hinanden og udveksle oplysninger gennem det eksisterende netværk kaldet SafeSeaNet. Alle skibe skal udstyres med AIS, et automatisk system, der sikrer oplysninger om skibe, der sejler ind i de europæiske farvande, hvilket giver os mulighed for at lokalisere og begrænse risiciene. AIS er også en fordel for fiskerfartøjer, idet sikkerheden for disse fartøjer også forbedres. Vi insisterer endnu engang på – og jeg mener, at dette er vigtigt – at skibsbesætningen skal behandles retfærdigt i tilfælde af en ulykke og ikke med urette betragtes som kriminelle.

Vi har ligeledes strammet op på ordningen for modtagelse af nødstedte skibe. Vi var allerede klar over, at vi havde brug for planer, men nu har vi også brug for en myndighed, en myndighed, der ikke kun er inddraget i udarbejdelsen af disse planer, men som også sikrer gennemførelsen heraf. Myndigheden skal have ekspertise, være bemyndiget til at træffe uafhængige afgørelser og have permanent karakter. Den bør udpeges på forhånd, således at det ikke bliver nødvendigt at udpege den i hast i tilfælde af en ulykke. Vi afventer fortsat et forslag til en kompensationsordning for nødområder, men jeg går ud fra, at kommissæren forelægger et forslag desangående, når tiden er inde.

Vi har således arbejdet med dette spørgsmål i 10 år. Denne gang sker det uden pres som følge af en katastrofe. Jeg vil i lighed med fru Vlasto gerne takke de slovenske og franske formandskaber. Jeg mener ikke, at det havde været muligt at træffe en afgørelse uden dem, men jeg vil også gerne understrege, at Parlamentet har været meget vedholdende og i fællesskab gennemtvunget Parlamentets holdninger på mange områder.

Jeg vil i denne forbindelse gerne takke alle mine kolleger, der har ydet et bidrag, skyggeordførerne, ordførerne og alle andre. Jeg kommer i dag i tanke om én person, der ikke længere er blandt os, men som spillede en meget stor rolle i udarbejdelsen af denne pakke, nemlig hr. Piecyk. Jeg vil gerne takke ham posthumt.

Vi kan ikke udstede et direktiv, der forbyder ulykker, eller et direktiv, hvori det fastslås, at der ikke længere vil være storme på havet, men jeg mener, at politikerne i øjeblikket gør deres yderste for at forbedre søfartssikkerheden.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček, ordfører. (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Katastrofer til søs kan være de mest ødelæggende hændelser i transportsektoren. Søtransport har helt siden den mytologiske tidsalder været forbundet med tro og traditioner. Dette område blev indtil for nylig reguleret af forskellige regelsæt. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har gradvis fastlagt regler, bl.a. med udgangspunkt i sædvaneretten. Fastsættelsen af disse regler var absolut ikke et mål i sig selv. De skal sikre sikker transport af både varer og passagerer og omfatter bl.a. fastsættelse af de tekniske krav til skibe og infrastruktur og navigationsreglerne. I andre regelsæt harmoniseres mindstekravene til uddannelse af besætningen – et spørgsmål, som Europa-Parlamentet drøftede for nylig. Andre regelsæt har til formål at eliminere risikoen for katastrofer til søs. På trods af alle disse tekniske foranstaltninger kan der ske omfattende ulykker. EU-landene blev først opmærksom på behovet for en omfattende harmonisering af tekniske undersøgelser af ulykker inden for søtransport efter tankskibet Prestiges forlis. Det forhold, at det ikke var muligt at undersøge Prestige-katastrofen eller at fastlægge de klare årsager til ulykken, viste, at det var nødvendigt at harmonisere undersøgelsesmetoderne. Dette indebærer fastsættelsen af tidsfrister for indledning og afslutning af undersøgelser og en struktur for endelig indberetning. Oprettelsen af objektive undersøgelsesudvalg er i denne forbindelse helt klart relevant. Det var nødvendigt at forbinde de enkelte afsnit i direktivet med IMO-kravene og andre dokumenter fra den tredje søfartspakke og samtidig anvende bestemmelserne i andre bindende gældende dokumenter i EU, f.eks. vedrørende fortroligheden af personoplysninger.

Jeg tror, at denne forligsprocedure vil gøre det muligt at finde en højst tilfredsstillende løsning på alle de uløste spørgsmål, herunder en klar formulering af kravet om anstændig behandling af besætningen på forulykkede skibe. Den model, der anvendes her, er i overensstemmelse med de tilsvarende afsnit i Sterckx-direktivet, dvs. et europæisk informations- og kontrolsystem for skibe, som min kollega i øvrigt ganske kort var inde på. Jeg vil gerne afslutningsvis takke for den kollegiale holdning til opgaven, der er blevet udvist af stillerne af ændringsforslaget, for den meget positive holdning, der er blevet udvist af de ansatte i Kommissionen og af de enkelte lande, der havde formandskabet, dvs. Tyskland, Slovenien og Frankrig, som deltog i arbejdet. En række specialister på området bidrog ligeledes væsentligt til tekstens kvalitet. Jeg fik f.eks. i arbejdets første fase bl.a. hjælp af Hannes Kugi og under forligsproceduren af den bemærkelsesværdigt utrættelige Katrin Huber. Vi kan også takke dem for, at det reviderede direktiv er et praktisk og anvendeligt dokument, der kun vil være til gavn for aktørerne på søfartsområdet.

 
  
MPphoto
 

  Paolo Costa, ordfører.(IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Under denne samling i aften afslutter vi en langvarig arbejdsproces, og jeg mener, at vi alle bør være tilfredse med de opnåede resultater. Vi bør være tilfredse af en række forskellige årsager, der berører EU som helhed, idet det står klart, at EU kun bør fastlægge regionale regler på områder, der allerede er reguleret gennem internationale standarder, og således komme mellem medlemsstaterne og internationale organisationer i fastsættelsen af regler, når det er nødvendigt. Det var imidlertid helt klart nødvendigt. De begivenheder, der dannede baggrund for denne proces, gjorde det desværre klart.

Jeg tror ikke, at det opnåede resultat stiller alle tilfreds, idet der er tale om et hæderligt kompromis indgået efter en langvarig arbejdsproces, som alle institutionerne – Kommissionen, Parlamentet og Rådet – har været inddraget i. De har hver især spillet deres rolle og repræsenteret de interesser, som de så at sige er udpeget til at repræsentere. Hele sektoren og hele retsgrundlaget for søfartssikkerhed er således blevet styrket i dag. Jeg fik sammen med mine kolleger trods alt til opgave at løse mere specifikke problemer. Jeg fik med glæde til opgave at se på transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer.

Jeg må naturligvis erkende, at resultatet som altid ikke lever op til vores erklærede målsætninger, målsætninger, der til tider endog så ud til at kunne opfyldes. Målsætningen var at udvide dækningen og beskyttelsen her og nu til at omfatte alle, der går om bord på et skib i internationalt eller nationalt farvand eller på floder. Som situationen så ud, var det imidlertid så at sige nødvendigt at begrænse anvendelsesområdet i et vist omfang. Jeg er klar over og nødt til at understrege, at dette regelsæt er mangelfuldt, da mange skibe, der sejler vilkårligt mellem floder og have, ikke er omfattet af en lignende dækning, og dette problem bør helt sikkert løses på en eller anden måde. Jeg er sikker på, at Kommissionen vil træffe foranstaltninger på dette område hurtigst muligt.

Vi fastsatte imidlertid en temmelig lang frist til at sikre, at skibe, der sejler i indenrigsfart, også er dækket. Problemet med de lange frister handler om overgangsperioder, og vi undervurderede måske dette spørgsmål. Jeg er bange for, at vi risikerer, at fristerne er for lange, og at vi således kommer til at vente for længe. Det er imidlertid at foretrække, at de er blevet fastsat, frem for ikke at have ændret noget.

Det andet vigtige diskussionspunkt – og det resultat, vi er nået frem til – er, at denne beskyttelse kommer til at gælde fra et bestemt tidspunkt. Vi kan nu helt sikkert fortælle vores medborgere, at når de går om bord på et skib, vil de være dækket generelt fra udgangen af 2012, uanset hvordan de rejser. Vi har kort sagt også i så henseende givet alle borgere mulighed for at føle sig en lille smule mere europæiske, eftersom dækningen vil være den samme i alle have, alle steder og på alle skibe.

 
  
MPphoto
 

  Gilles Savary, ordfører.(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Vi er ved at have gennemført en lovgivningsmæssig maraton, der som nævnt har varet i 10 år, og som har fået det uhensigtsmæssige tilnavn "Erika III", hvilket blev påpeget under forhandlingen i formiddags.

Dette tilnavn er uhensigtsmæssigt, da Erika blev efterfulgt af Prestige, da Prestige blev efterfulgt af Tricolor, og da Tricolor desværre blev efterfulgt af en lang række andre katastrofer til søs i europæiske farvande og i andre farvande.

Dette tilnavn er imidlertid frem for alt uhensigtsmæssigt, da denne lovgivning som understreget af hr. Sterckx for første gang er afbalanceret. Den er med andre ord blottet for de stærke følelser, vildfarelser og polemik, der får overtaget efter katastrofer som f.eks. Erika- og Prestige-katastroferne. Dette forslag kan efter min mening i høj grad tilskrives hr. Barrot og Kommissionen, men det var også en meget vanskelig opgave.

Medlemsstaterne er ikke ligefrem ivrige efter at lovgive på sådanne områder, så længe der ikke indtræffer alvorlige begivenheder. På den anden side sker der til tider en overregulering, når der sker ulykker. Der er under alle omstændigheder virkelig tale om en meget omfattende lovgivning, idet den indeholder syv tekster.

Formålet er at gøre det europæiske maritime område – eller snarere medlemsstaternes maritime område – til et af de sikreste i verden. Det er helt berettiget, da det også er et af de travleste områder i verden og i geografisk henseende et af de mest komplicerede områder i verden. En række af vores stræder, herunder Bosphorus, Gibraltar og Pas-de-Calais, som 800 handelsskibe sejler igennem hver dag, er blandt de største havne i verden.

Vi stod således over for en stor opgave, desværre ikke for at sikre, at der ikke sker flere ulykker – livet vil altid være præget af tilfældigheder – men således at vi kunne være sikre på, at vi havde gjort vores bedste for at forhindre disse og også for at straffe dem, der forårsager sådanne ulykker.

Strukturen i denne pakke er enkel. Der er tale om en magisk ring, hvor alle led i transportkæden – fra havnestaten til forsikringsselskabet, via befragteren, klassifikationsselskabet og flagstaten – er ansvarlige for deres egne handlinger og på forskellig vis lægger pres på – eller det er i hvert fald vores håb – for at få renset ud i transportvilkårene og for at sikre, at der anvendes en ansvarlig transportør, der opfylder standarderne.

Efter nærmere eftertanke ville det måske i øvrigt have været hensigtsmæssigt at basere de generelle principper og strukturen for vores model på vores tilgang på finansområdet. De finansielle ratingbureauer har været lige så utilstrækkelige som de maritime klassifikationsselskaber.

En række medlemsstater anvender bekvemmelighedsflag eller fungerer som skattely, som de kaldes i finansverdenen. Visse operatører er uønskede og sortlistes eller pålægges forbud på det maritime område. Der er således tale om en meget eksemplarisk lovgivning, og den er desuden i overensstemmelse med IMO-reglerne på internationalt plan.

Jeg vil også gerne understrege, at der er tale om en virkelig bemærkelsesværdig politisk succes for Fællesskabet, da samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet har gjort det muligt at udarbejde en meget kompliceret tekst og en lovgivning, som medlemsstaterne var meget forbeholdne over for.

Jeg vil gerne takke kommissær Tajani og Kommissionen. Jeg vil også gerne takke det franske formandskab, da jeg tror, at Dominique Bussereau erkendte, at dette spørgsmål kunne blive meget vigtigt under det franske formandskab, og jeg vil gerne takke alle mine kolleger, da alle her ved, at vi brugte alle kneb og magiske tricks for at nå hertil. Det er udelukkende lykkedes os at nå til enighed om denne søfartspakke, fordi vi har stået sammen og udvist solidaritet i et sådant omfang, at visse kolleger så at sige har overtaget et par blinde passagerer som f.eks. min tekst og hr. Fernandes tekst, hvilket Rådet ikke ønskede.

Dette er baggrunden for vores succes. Jeg ville gerne have redegjort for min indstilling i detaljer, men jeg tror, at jeg vil få lidt taletid til slut, hvilket vil give mig mulighed herfor.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Emanuel Jardim Fernandes, ordfører.(PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Drøftelsen af Erika III-pakken om søfartssikkerhed er ved at nå sin afslutning. Denne proces har varet i over tre år, og i denne periode har vi argumenteret kraftigt for større sikkerhed for passagerer, oceaner, have og maritime ruter. Det formodes, at jeg som portugiser og madeiraner var særlig positiv over for dette projekt og hovedmålsætningerne, nemlig at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser som medlemmer af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konsekvent, vedtager denne organisations konventioner og gennemfører dens obligatoriske bestemmelser fuldt ud. Forhandlingsprocessen var vanskelig. Parlamentet har altid opfattet Erika III-pakken som en pakke og aldrig som en række foranstaltninger, der var koblet sammen.

Parlamentet vedtog en række ændringsforslag ved førstebehandlingen. Disse omfattede bl.a. flagstatens forpligtelse til at sikre, at inspektører og undersøgelsespersonale har den korrekte uddannelse, og til at tilvejebringe en kapacitet til vurdering, godkendelse eller tilladelse af projekter for bygning og udrustning af skibe og medlemsstaternes forpligtelse til at indhente dokumentation for, at skibene opfylder gældende internationale regler. Hvis skibet ikke er nybygget, er medlemsstaten forpligtet til at rådføre sig med den tidligere flagstat og anmode denne om at fremsende de nødvendige dokumenter og oplysninger. Medlemsstaterne er også forpligtet til at opretholde en database over skibene i deres flåde, som indeholder de vigtigste tekniske data om hvert skib, herunder om overtrædelser af IMO-kravene.

På daværende tidspunkt blev der indgået en politisk aftale om seks af de otte forslag. Der blev dog ikke skabt enighed om mit eget og hr. Savarys forslag. Vi er nu nået til enighed om, hvorledes disse to forslag kan indgå i Erika III-pakkens endelige tekst. Takket være Parlamentet og dets udholdenhed, det slovenske og navnlig det franske formandskab, som jeg takker, og endelig vores fælles vilje kan vi nu vedtage denne tredje pakke om søfartssikkerhed. Det er vigtigt at understrege, at internationale konventioner skal ratificeres på grundlag af nationale procedurer. Jeg støttede denne holdning, idet jeg respekterer de forskellige eksisterende ratifikationsprocedurer i de enkelte medlemsstater. Mens det afventes, at IMO's auditeringssystem skal blive bindende, skal medlemsstaterne underkaste deres søfartsmyndigheder en sådan auditering og offentliggøre resultaterne. Medlemsstaterne skal oprette et kvalitetsstyringssystem for deres søfartsmyndigheder, som er certificeret i overensstemmelse med gældende internationale standarder. Medlemsstaterne skal, inden de autoriserer et skib til at føre deres respektive flag, kontrollere, at det overholder internationale bestemmelser.

Medlemsstaterne skal sikre, at skibe, der fører deres respektive flag, og som er blevet tilbageholdt i forbindelse med en havnestatskontrol, bringes i overensstemmelse med de relevante IMO-konventioner. Medlemsstater, hvis flag er på den sorte liste, eller som i to på hinanden følgende år optræder på den grå liste i årsberetningen fra Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol, skal give Kommissionen meddelelse om årsagerne til den ringe præstation.

Parallelt med den fælles holdning vil medlemsstaterne i en fælles erklæring bekræfte deres tilsagn om at ratificere de centrale internationale konventioner om søfartssikkerhed senest 1. januar 2012, lade IMO's flagstatskode og det dermed forbundne auditeringssystem for søfartsmyndigheder finde anvendelse og tilskynde IMO til at gøre disse to instrumenter bindende i hele verden.

Vedtagelsen af denne tredje pakke om søfartssikkerhed er en stor sejr for den europæiske lovgivningsproces. Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har foreslået, forhandlet og nået til enighed om og godkendt en tekst, der gør livet lettere for borgerne og virksomhederne, øger sikkerheden på have og oceaner og baner vej for fremtiden. Det var en stor glæde at deltage i denne proces. Når vi om kort tid stemmer om denne pakke, vil vi ære ofrene for alle tidligere eller nylige tragedier til søs, fra Prestige til Erika og fra Bolama til Estonia. Vi vil desuden medvirke til at forhindre eller begrænse følgerne af lignende hændelser i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. (IT) Hr. formand! Vi har i dag fuldført en vanskelig opgave. Det har været et vanskeligt forløb, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen har gennemgået sammen, og der har været mange problemer, som skulle løses, tekniske problemer og en række alvorlige konflikter.

Nu vil jeg gerne sige et par ord, ikke blot til mine kolleger i Parlamentet, som står over for at skulle give deres endelige godkendelse af vores arbejde med vedtagelsen af en ny søfartspakke, men også til alle de EU-borgere, som medlemmerne repræsenterer. Her umiddelbart før valget til Europa-Parlamentet sender institutionerne et stærkt budskab til alle europæiske borgere ved at fuldføre denne vanskelige opgave. Det er EU-institutionernes opgave at følge op på de spørgsmål, der rejses af borgerne, gennem fastsættelse af regler. Når det er påkrævet, kan de overkomme vanskelighederne og nå til enighed til gavn for den halve milliard europæere, der lever inden for vores grænser. De kan sende et budskab om at garantere sikkerheden. De kan sende et budskab om at beskytte miljøet. De kan sende et budskab om at forsvare passagerernes rettigheder. De kan sende et budskab om at beskytte virksomheder og sikre, at reglerne respekteres.

Da vi i Europa traditionelt baserer vores retssystem på en fuldstændig klar retssikkerhed, giver vi ved at indføre nye regler i søfartssektoren igen europæiske borgere regler, regler, som de kan overholde, regler, der kan forbedre vilkårene i transportsektoren, bedre vilkår for denne vigtige sektor, som påvirker vores havmiljø. Derfor ønskede jeg at understrege vigtigheden af Parlamentets afstemning om denne pakke, da den ud over sit faktiske indhold rent faktisk er et politisk budskab fra EU-institutionerne. Denne afgørelse rækker ud over vores umiddelbare behov, de spørgsmål, som vi behandler, som Parlamentet har besluttet at udmønte i regler med Kommissionens og Rådets samtykke. Jeg vil gerne gentage, at dette er et politisk valg, et budskab, som vi sender til europæiske borgere om at have tillid til deres institutioner, da de kan tage fat på problemerne og løse dem.

Jeg ønsker således bestemt at takke Kommissionens personale, der gav kommissær Barrot og herefter mig selv mulighed for at arbejde så effektivt som muligt. Jeg ønsker ligeledes at takke det franske og slovenske formandskab. Jeg ønsker at takke Dominique Bussereau for hans store indsats i forhandlingernes vanskeligste fase, og jeg ønsker også at understrege det vigtige arbejde, der er blevet udført af alle ordførerne, Transport- og Turismeudvalget og Parlamentet som helhed. Jeg ønsker ligeledes at takke hr. de Grandes Pascual, fru Vlasto, hr. Sterckx, hr. Kohlíček, formanden, hr. Costa, hr. Savary, som jeg takker på ny for hans indsats, og hr. Fernandes for hans bidrag, og fordi han i sidste ende var i stand til at afslutte forhandlingerne og overvinde partipolitiske og rodfæstede holdninger i et forsøg på at give offentligheden nogle konkrete svar.

Vores udfordring var at styrke europæiske lovgivningsinstrumenter med henblik på at bekæmpe ulovlig skibsfart og forhindre ulykker til søs og forurening af vores have. Vi må nu bruge alle tilgængelige reguleringsmæssige instrumenter inden for søtransport til at forhindre, at de ulykker, der foranledigede os til at gribe ind, sker igen. Disse instrumenter vedrører først og fremmest flagstaten, der har hovedansvaret for søfartssikkerhed, og der er nu blevet lagt en politisk linje. Alle europæiske flagstater skal uden undtagelse være opført på den hvide liste og råde over relevante instrumenter. Et styrket grundlag for europæisk akkreditering af klassifikationsselskaber vil også give os mulighed for at sikre en mere effektiv kontrol af vores skibsfart.

Havnestater er omfattet af andre foranstaltninger. Visse skibe og rederier vil ikke længere være velkomne i vores farvande, da de ikke opfylder minimumsbestemmelserne for sikkerhed. Kyststater er ligeledes omfattet af andre foranstaltninger, og her er effektiv overvågning af skibe over korte og lange afstande et værdifuldt forebyggende redskab. Styrkede regler om modtagelse af nødstedte skibe i et nødområde vil sikre, at vi kan forhindre, at skibsulykker udvikler sig til miljøkatastrofer. Vi må gribe ind for at forebygge og samtidig tage ansvar for følgerne af ulykker og lære af disse. Rederne skal tegne passende ansvarsforsikringer, herunder forsikringer til dækning af erstatningsansvar over for passagerer. En fælles ramme for undersøgelser vil også give os optimal feedback om ulykker, således at vi kan tage ved lære heraf. Risiciene ved søtransport kan naturligvis ikke elimineres helt som i andre sektorer, men det er lovgiverens pligt, det er en pligt for enhver, der repræsenterer borgerne, at gøre sit bedste for at begrænse disse risici i videst muligt omfang.

Jeg mener således, at dette er vores fælles mål. Jeg mener, at vi under alle omstændigheder har taget et skridt i den rigtige retning. Den pakke, som Parlamentet står over for at skulle vedtage, er helt sikkert et stort skridt i den rigtige retning og – jeg gentager – et vigtigt politisk budskab, et vigtigt tegn på EU-institutionernes vilje til at besvare de spørgsmål, der rejses af 500 mio. borgere.

 
  
MPphoto
 

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen.(DE) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke alle ordførerne på vegne af min gruppe, ikke blot for deres arbejde, men også for, at vi har opfyldt vores målsætning, nemlig at behandle forslagene som en pakke. Ved at behandle disse forslag som en pakke tvang vi Rådet til at komme os i møde, da Rådet som bekendt overhovedet ikke ønskede at vedtage to af forslagene. Det lykkedes os udelukkende at få Rådet til at støtte disse to forslag ved at stå sammen.

Jeg er enig med næstformanden i, at pakken er en stor succes for borgerne. Det bør vi også understrege i valgkampagnen.

Hvis man kigger sig omkring, er der ikke mange medlemmer til stede her i mødesalen i eftermiddag, selv om udarbejdelsen af denne pakke var en af Transport- og Turismeudvalgets største bedrifter.

Borgerne forstår måske ikke altid, hvorfor vores møder er så lange, og hvorfor alting tager så lang tid. I dette tilfælde kan de imidlertid se, at pakken indeholder bestemmelser om overvågning, bestemmelser om klassifikationsselskaber, undersøgelser af ulykker, forsikringsforpligtelser, bestemmelser om ansvar, om havnestatskontrol og flagstatskontrol. Vi skal stramme op på kravene på alle disse områder for i muligt omfang at forhindre ulykker og for at kunne sætte hurtigt ind i tilfælde af en ulykke.

Jeg vil gerne på ny takke hr. Sterckx, der var ordfører i det særlige udvalg, som jeg havde den glæde at være formand for, og vi mødtes igen efter Prestige-forliset for at overveje, hvilke yderligere forbedringer, der skulle foretages. Takket være kommissær Barrot vedtog Kommissionen i alt væsentligt vores forslag, og det lykkedes os rent faktisk at slutbehandle disse forslag i løbet af lovgivningsproceduren.

Vi kan derfor virkelig glæde os over, at vi er nået til enighed om den tredje søfartspakke efter alle disse år. Jeg vil imidlertid gerne komme med to yderligere bemærkninger. Vi bør for det første takke Dominique Bussereau, den franske minister, der i sidste ende fik ryddet de sidste hindringer for pakken af vejen, således at den kunne vedtages. Vi bør navnlig takke ham herfor.

Alle øjne hviler nu på Dem, hr. næstformand! De skal nu sammen med Kommissionen og det fremragende Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed sikre, at medlemsstaterne også gennemfører bestemmelserne. Først når vores beslutninger rent faktisk gennemføres, vil vi være i stand til at forhindre, at ulykker som ulykkerne med Erika og Prestige sker igen. Vi bør i fællesskab kæmpe for at nå dette mål.

 
  
MPphoto
 

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen.(ES) Hr. formand! Jeg har hastet hen til mødesalen. Jeg befandt mig på mit kontor, hvor jeg lyttede til næstformand Antonio Tajani og de andre talere, og jeg vil gerne lykønske alle ordførerne og Kommissionen. I lighed med Antonio Tajani vil jeg også gerne give udtryk for min taknemmelighed over og anerkendelse af kommissær Barrots vigtige indsats og den velvilje, som det franske formandskab har udvist.

Jeg vil gerne understrege, at denne søfartspakke vil indvarsle afgørende forandringer i Europa, forandringer, der vil fremme kvalitet og gennemsigtighed i søfartssektoren. Den vil efter min opfattelse sikre, at vi aldrig igen vil være vidne til den skandaløse mangel på gennemsigtighed, som vi så efter de to frygtelige ulykker med Erika og Prestige, navnlig den manglende gennemsigtighed i forbindelse med Prestige-ulykken. Hr. Kohlíčeks betænkning, som jeg er skyggeordfører for, er en garanti for – rent faktisk garanten for – at undersøgelser i søfartssektoren fremover kan gennemføres i fuld gennemsigtighed. Den vil sikre, at vi alle – borgerne og myndighederne – vil få kendskab til, hvad der lå bag, og hvad der skete efter en ulykke, således at de samme fejltagelser aldrig vil blive begået igen, og således at der kan rettes op på enhver fejltagelse.

Europa skal gå videre på dette område, og jeg er sikker på, at vores arbejde ikke er afsluttet, da vi altid har været i front, og da søfarten fortsat vil vokse.

 
  
MPphoto
 

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Også jeg vil gerne lykønske ordførerne med det resultat, vi har nået her, og sige tak til det franske formandskab for dets indsats. Det resultat, vi har fået, er en stor succes for miljøet og for europæisk skibsfart. I de senere år er det jo i høj grad EU, der sætter standarden for skibsfartens påvirkning af miljøet gennem lovgivning og gennem arbejdet i Den Internationale Søfartsorganisation IMO. Skibsfarten er global, og af hensyn til fair konkurrence og af hensyn til miljøet er det vigtigt at have fælles regler på globalt plan. Men EU kan godt være med til at gå foran og sætte standarden ved at kræve skrappere regler. Og vi skal sørge for, at EU-landene virkelig overholder aftalerne fra IMO. Og det gør vi med den lovpakke, der afsluttes her. De syv direktiver i den tredje maritime sikkerhedspakke vil forebygge forurening, sikre bedre koordineret reaktion, når ulykken er ude, og forhindre, at dårlige skibe får adgang til EU-farvand. Jeg har særligt fulgt direktivet om havnestatskontrol og direktivet om opklaring af havari som mit partis skyggeordfører, og jeg vil takke de to ordførere, fru Vlasto og hr. Kohlíček for dygtig og succesfuld indsats. Vi har fået en bedre måde at kontrollere skibene på, så det er de dårligste skibe, der kontrolleres mest, og vi har fået en opklaring af havari, som både betyder retsbeskyttelse af dem, der bliver afhørt, vidnerne, men også betyder, at de ting, vi lærer af havarirapporten, kan bruges i fremtiden og udveksles landene imellem.

 
  
MPphoto
 

  Mogens Camre, for UEN-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Ja, der er grund til i allerhøjeste grad at udtrykke tilfredshed med den maritime pakke, og der er grund til også fra vores gruppes side at sige tak for det store arbejde, som ordførerne, Kommissionen og Rådet har udført på området. Nu vedrører specielt skibsinspektioner især de store skibe, og jeg vil pege på et problem med småskibene. Vi har særdeles kompetente organer til at udføre kontrol, men vi har ikke tilstrækkeligt klare regler for disse skibes sødygtighed og for hvornår kontrollen udøves. Det gælder især med hensyn til fiskefartøjer, mindre fiskefartøjer, som ombygges enten til fortsat fiskeri eller til turistformål. Der ses ofte vægtforøgelse, øget motorstørrelse og deraf ændret tyngdepunkt og forringet sødygtighed. Og vi har i mit land (i Danmark) adskillige tragiske ulykker af den grund. Der må indføres et ufravigeligt krav om, at ethvert fartøj – nyt eller ombygget – skal gennemgå en efterprøvning af sødygtigheden. Så jeg vil ligesom hr. Costa bede Kommissionen om så hurtigt som muligt at udvide bestemmelserne om kontrol og godkendelse til også at omfatte disse skibstyper.

 
  
MPphoto
 

  Michael Cramer, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter det endelige kompromis. Vi glæder os over, at Parlamentet har sat sin vilje igennem, således at alle otte lovforslag udgør én enkelt pakke, der skal stemmes om samlet. Jeg takker af hele mit hjerte alle ordførerne for deres samarbejde.

Det er tvingende nødvendigt at vedtage strengere europæiske regler om søfartssikkerhed for at redde liv og forhindre miljøkatastrofer ved at forebygge ulykker. Skibsulykker som ulykkerne med Erika og Prestige må ikke ske igen.

Havnestatskontrol indebærer, at skibe, der anløber EU-havne, kan overvåges mere effektivt, og at disse skibe kan pålægges sanktioner, hvis de ikke opfylder sikkerhedsbestemmelserne, hvilket efter vores opfattelse er et vigtigt aspekt. Overvågningen af skibe i territorialfarvande er af afgørende betydning, navnlig i miljømæssigt følsomme områder, da forureningen af havene og oceanerne er grænseoverskridende. Der er derfor et tvingende behov for grænseoverskridende tiltag. Forordningen om erstatningsansvar over for passagerer på passagerskibe omfatter desværre kun søfartsområdet. De Grønne havde gerne set, at den også omfattede indre vandveje.

Endelig glæder vi os over, at Rådet langt om længe også har taget stilling til havnestaternes forpligtelser og redernes forsikring og erstatningsansvar. Vi har taget et kæmpe skridt i den rigtige retning med denne havnepakke, samtidig med at det erkendes, at disse regler kan og skal forbedres yderligere på et senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen.(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Gentagne ulykker og øget transport af farligt gods ad søvejen rejser til stadighed akutte spørgsmål om, hvorvidt der skal strammes op på reglerne om søfartssikkerhed, der dækker alle stræderne i EU, og om, hvorvidt man skal øge de nødvendige midler til håndhævelse af disse regler.

Det er navnlig hensigtsmæssigt at klassificere disse stræder og deres omgivelser i overensstemmelse med proceduren for "Sevesozoner", da transport ikke må handle om at reducere omkostningerne mest muligt uanset følgerne.

I lyset af de økonomiske katastrofer, der er blevet udløst af den finansielle krise, overvejer Kommissionen og Rådet nu endelig at sætte spørgsmålstegn ved skattely. Hvis disse overvejelser rent faktisk udmønter sig i handling, kunne dette være et reelt fremskridt.

Man kan på samme måde spørge, hvor mange yderligere søfarts- og miljøkatastrofer der skal indtræffe, inden Kommissionen, Rådet og Parlamentet endelig retter opmærksomheden mod den mangeårige skandale med bekvemmelighedsflag. De europæiske vælgere ville måske gøre klogere i at stemme flere medlemmer ind i Parlamentet, der lægger større vægt på at arbejde for deres medborgeres sikkerhed end på at forsvare frihandel, der ødelægger mennesker og miljøet.

 
  
MPphoto
 

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I september sidste år gjorde jeg opmærksom på, hvorledes de oplysninger om skibe, der stilles krav om i disse betænkninger, nemt kunne komme i hænderne på pirater, der opererer ud for Somalias kyst. Der blev ikke taget notits heraf. Disse betænkninger er blevet ændret, men ikke til det bedre. De er nu rent faktisk selvmodsigende. Jeg vil gøre et nyt forsøg.

I Sterckx-betænkningen forpligtes havnene til ikke at afvise skibe, hvorimod hr. Savary påpeger, at de kan nægte adgang, hvis der ikke fremvises forsikringsattester. I Vlasto-betænkningen øges uoverensstemmelsen, idet havnekontrollen her udvides til at omfatte skibe, der ligger for anker offshore. Hvis et fartøj uden papirer ligger for anker offshore, og herefter kommer til at udgøre en risiko på grund af ekstreme vejrforhold, skal det modtages, da nødstedte skibe har ret til modtagelse i et nødområde i henhold til Sterckx-betænkningen. Der opstår således en situation, hvor et fartøj med farligt gods får adgang til en havn ved at udnytte disse uoverensstemmelser. Hvad vil der ske, hvis dette fartøj herefter forårsager en alvorlig ulykke og lukker en vigtig havn? Vil den erstatning, der henvises til i Sterckx-betænkningen, blive udbetalt under alle omstændigheder, og hvem betaler regningen? Der er behov for en grundig revision af disse betænkninger.

Endelig støttes forskellige IMO-anbefalinger i hr. Fernandes' indstilling. Det er fint – Det Forenede Kongerige har allerede undertegnet disse – men EU ønsker at tilføje sin egen database over skibe i dets flåde, hvilket jeg og en række andre medlemmer ville være imod. Jeg siger "ville", da hr. Fernandes' indstilling skal vedtages uden afstemning. Hvor demokratisk er det? Hvad blev der af udtalelserne her i formiddags om, at Parlamentets rolle er at stille ændringsforslag?

 
  
MPphoto
 

  Fernand Le Rachinel (NI).(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske alle ordførerne, der har besvaret de store spørgsmål, som de søfartssikkerhedsmæssige udfordringer rejser, og levet op til vores ansvar.

Vi husker alle katastroferne med olietankeren Erika i 1999 og Prestige i 2002 og deres tragiske miljømæssige, menneskelige og økonomiske følger.

En lang række nye love, der skal beskytte europæerne imod katastrofer til søs, vil nu endelig se dagens lys og navnlig sikre systematiske inspektioner af de mest antikverede skibe, obligatorisk forsikring, således at ofre for miljøkatastrofer kompenseres, samt audit af de europæiske landes flag, der som bekendt fortsat alt for ofte er bekvemmelighedsflag.

Det var på høje tid at træffe disse foranstaltninger, der rent faktisk indskrænker det meget store spillerum, som redere har haft i århundreder. Ejere af skibsskrog vil således ikke længere nyde straffefrihed, og inspektionerne vil blive endnu mere effektive, idet der fokuseres på sådanne skibe.

Der kan ikke gives køb på sikkerheden på have og oceaner, idet denne sikkerhed bør være den vigtigste referenceværdi og ikke penge, profit og ubegrænset handel.

Jeg beklager dog én ting, nemlig at det vil tage lang tid at gennemføre alle disse nye repressive og forebyggende love. Som medlem af Europa-Parlamentet fra den nordvestlige region, der har en lang række kystlinjer, er jeg lettet og stolt over at stemme for denne tredje søfartspakke.

 
  
MPphoto
 

  Ioannis Kasoulides (PPE-DE).(EL) Hr. formand! Pakken med de syv forslag om skibsfart er af afgørende betydning for forebyggelsen af ulykker og en effektiv indsats i tilfælde af en ulykke. Med hensyn til det sidste aspekt vil jeg som skyggeordfører navnlig gerne fremhæve de fastlagte bestemmelser om nødområder for fartøjer, som er i fare. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Sterckx, og hele forhandlingsdelegationen, der sikrede, at der blev indgået et værdifuldt kompromis omkring dette vigtige spørgsmål.

Hvis en lille ulykke, f.eks. en lille revne i tanken i en olietanker, ikke udbedres eller begrænses, kan den i tilfælde af vibrationer som følge af barske søforhold eller problemer med flytning af lasten til et andet fartøj, forårsage en enorm miljøkatastrofe, hvis der ikke er et nødområde, hvor der kan træffes passende foranstaltninger. Besætningens frygt for eventuelle straffe- eller civilretlige sanktioner eller det forhold, at fartøjet er utilstrækkeligt forsikret, kan samtidig betyde, at der ikke anmodes om tilladelse til at få adgang til et nødområde, hvilket kan få uheldige følger.

Dette kompromis sikrer, at de eksperter, der afgør om et skib i fare skal modtages i et nødområde, er uafhængige, fair behandling af søfolk i tilfælde af en ulykke i overensstemmelse med IMO-reglerne, de forpligtelser, der påhviler skibe uden forsikring i nødområder, skadeserstatning til havne og nødområder – Kommissionen vil fremlægge en række forslag til foranstaltninger på dette område – og ejerne af olietankeres underretningsforpligtelse, hvis lasten overstiger 1 000 t. Der skal derudover installeres et automatisk identifikationssystem på alle fartøjer, herunder fiskerfartøjer.

Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at jeg glæder mig over, at Parlamentets tiltag har presset Rådet til at vedtage en endelig fælles holdning til alle syv lovgivningsforslag i pakken.

 
  
MPphoto
 

  Michel Teychenné (PSE).(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den pakke, som vi skal stemme om i morgen, var ikke blevet til noget uden Europa-Parlamentets viljestyrke, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rose den indsats, der er blevet gjort.

Hvis EU vedtager et retsinstrument, der forhåbentlig vil gøre det muligt at forebygge katastrofer såsom Erikas eller Prestiges forlis og langt om længe gøre forurenerne ansvarlige, kan vi takke Europa-Parlamentet, der har stået imod Rådets frygtsomhed. Jeg behøver ikke at minde Dem om den beslutsomhed, det har krævet at få hr. Savarys og hr. Fernandes indstillinger opført på dagsordenen. Det er en politisk sejr for Europa-Parlamentet, og det er også en sejr for standhaftighed og samarbejde.

Takket være denne pakke om "søfartssikkerhed" vil medlemsstaterne endelig blive forpligtet til at opfylde deres forpligtelser i Den Internationale Søfartsorganisation, og herunder navnlig til at gennemføre tekniske undersøgelser, inden de giver et skib lov til at føre deres flag. Et andet konsekvent fremskridt er kravet om, at skibene skal forsikres gennem udstedelse af certifikater for finansiel garanti, således at befragterne får et reelt ansvar.

Hvis Parlamentet vedtager disse tekster i morgen, vil EU vise, at den har sikret sig et effektivt redskab til bekæmpelse af affaldsskibe og kriminelle befragtere og redere, og dette vil forhåbentlig være til gavn for miljøet og vores medborgeres sundhed.

Endelig vil jeg gerne rose den indsats, der er blevet gjort på dette område af kommissær Tajani, som er til stede i dag, og af ordførerne for transportlovgivning, da vi nu har indledt de sidste faser i søfartslovgivningsprocessen med det formål at dække al transport i Europa. I lyset af denne meget forsinkede indsats på søtransportsområdet håber jeg, at Parlamentet ligeledes vil være i stand til at løse vigtige udestående problemer på søtransportområdet under denne samling eller under alle omstændigheder hurtigst muligt.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE).(ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over, at vi kan afslutte denne valgperiode med den endelige vedtagelse af den sidste søfartspakke. Jeg husker imidlertid den alvorlige Erika-ulykke, der indtraf ud for den franske kyst omkring det tidspunkt, hvor jeg blev valgt ind i Europa-Parlamentet for første gang i 1999, og som lagde navn til den første række af lovforslag om forebyggelse af ulykker.

Vi troede, at vi havde afværget faren, men kort tid herefter blev kystlinjen ved Galicien ødelagt af tjære efter Prestige-ulykken, der var endnu værre end den foregående ulykke. Siden da har Transport- og Turismeudvalget arbejdet med en række forskellige lovgivningspakker og forsøgt at overvinde den meget store modstand blandt redere, olieselskaber, klassifikationsselskaber og endog visse medlemsstater, der forkastede de tre forslag, der efter deres opfattelse var for strenge.

Vi har vedtaget en række direktiver og forordninger igennem de seneste 10 år, og vi har efterfølgende været nødsaget til at revidere nogle af disse, idet de viste sig at være ineffektive i deres oprindelige form som følge af Rådets indgreb.

Vi har vedtaget lovgivning om indførelse af dobbeltskrogede skibe, en europæisk fond for større oliekatastrofer og nødområder, og vi er i gang med at revidere og vedtage lovgivning om transportørers erstatningsansvar under søtransport af passagerer, undersøgelse af ulykker til søs, trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten i Fællesskabet, havnestatskontrol og endelig forordningen og direktiverne om organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe. Hele denne lovgivning er fin, og den bør træde i kraft og gennemføres i alle medlemsstaterne hurtigst muligt.

Det glæder mig. Denne valgperiode er imidlertid ved at nå sin afslutning. Jeg forlader Parlamentet, og jeg beklager i denne forbindelse, at det ikke er lykkedes os at gøre det obligatorisk at indføre kontrolsystemer – de er allerede blevet udviklet og patenteret – der viser, hvornår og hvor store mængder affald fra rendestenene og olietanken et bestemt fartøj ulovligt har dumpet i havet. Der er med andre ord tale om en slags sort boks eller takometer, som søfartsmyndighederne kan inspicere, når et fartøj anløber en havn.

Vi bør efter min opfattelse tage større hensyn til havmiljøet og indføre strengere procedurer for at undgå al den forurening, som vi forårsager. Hvis vi ikke gør det, vil det efter min mening desuden påvirke fødevarekæden og vores tilværelse, og vi vil i sidste ende komme til at betale en høj pris. Jeg går ud fra, at det ikke vil tage 10 år at indføre en mere effektiv og virkningsfuld kontrol af ulovlige udtømninger i havet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Tak hr. Ortuondo Larrea. Jeg er sikker på, at Parlamentet vil huske Deres indsats, og jeg er også sikker på, at De fortsat vil kæmpe for de mål, som De har kæmpet for i Parlamentet, uanset hvor De befinder Dem. De er muligvis endnu ikke blevet helt opfyldt, men de er godt på vej takket være Deres indsats.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL).(EL) Hr. formand! Efter fem års forhandling og samråd med Rådet er den højt besungne skibspakke med seks direktiver og en forordning blevet blottet for ethvert positivt indhold til fremme af sikkerheden til søs og miljøbeskyttelse. Bjerget lavede med andre ord til barsel og fødte en mus.

Rådet, der loyalt følger EU's antigræsrodspolitik og varetager kapitalens interesser, gennemfører alle de krav, der stilles af operatører og redere og monopolitiske erhvervsgrupper, der går imod enhver foranstaltning, der kan få selv den mindste indvirkning på deres fortjenester. Det er således lykkedes dem at svække enhver positiv bestemmelse vedrørende kontrol af sikkerhedsreglerne for skibe eller at udsætte dem på ubestemt tid gennem denne langtrukne procedure.

Der er således ingen foranstaltninger til beskyttelse eller styrkelse af den menneskelige faktor, de søfarende, den vigtigste faktor i forbindelse med beskyttelsen af menneskeliv til søs og miljøet. De påstande, som EU har fremført siden 1986 inden for rammerne af den fælles skibsfartspolitik, om, at spørgsmål relateret til den menneskelige faktor og til bedre arbejdsvilkår og uddannelse af søfarende vil blive undersøgt på et senere tidspunkt, er vildledende og falske, idet disse vilkår er blevet forværret gennem alle årene. Grækenlands Kommunistiske Parti vil derfor stemme imod den såkaldte søfartspakke som helhed.

 
  
MPphoto
 

  Luca Romagnoli (NI). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Parlamentets Transport- og Turismeudvalg har naturligvis anvendt og anvender en holistisk tilgang til behovet for at forbedre søfartssikkerheden og fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en ulykke. Den tredje søfartspakke omfatter ligeledes effektive bestemmelser om transportørers erstatningsansvar over for deres passagerer og for gods. Det var på høje tid, og jeg går ud fra, at dette spørgsmål ikke tilsidesættes, hvilket efter min opfattelse er ved at ske for så vidt angår flypassagerers rettigheder.

Jeg mener rent faktisk, at målene om, at skibe i kategori A skal omfattes i 2016, og den endnu længere tidsfrist for skibe i kategori B, C og D er for lempelige og giver transportørerne for stort spillerum. Jeg håber, at transportørerne til gengæld for EU's gavmildhed vil overholde disse nye bestemmelser med det samme. Vi havde – og har fortsat – behov for fælles standarder for klassifikationsselskaber, der har ansvaret for overvågningen af skibe og for udstedelse af skibsgodkendelser, samt meget klare regler om inspektioner og opførelse af skibe på sortlisten.

Jeg glæder mig derfor over forslagene og også over foranstaltningerne til håndtering af ulykker og risici for skibs- og miljøkatastrofer og forpligtelserne på dette område, som jeg opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at håndhæve. Den vidtrækkende pakke omfatter desuden foranstaltninger vedrørende undersøgelser, kompetencer og suverænitet i tilfælde af ulykker til søs, et kompendium, der forhåbentlig vil gøre det nemmere at afklare spørgsmål om ansvar og erstatning. Jeg stemte derfor for betænkningerne.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE).(NL) Hr. formand, hr. kommissær! Pakken om søfartssikkerhed har været igennem en turbulent proces, men resultatet er temmelig godt. Dette skyldes i høj grad, at kommissær Tajani og hans stab bakkede op om Europa-Parlamentets opfordring til Rådet om at tage alvorligt fat på en række afgørende spørgsmål, som Parlamentet lagde stor vægt på.

Der skal trods alt være et obligatorisk samarbejde på EU-plan, hvis søfartssikkerheden i sidste ende skal forbedres. Vi har nu heldigvis afhjulpet en række svagheder, selv om Parlamentet gerne ville have gået længere på en række områder. Kravet om gennemførelse af uafhængige undersøgelser i tilfælde af en alvorlig ulykke til søs er et fremskridt, da det vil gøre det muligt at få afklaret årsagen til bunds.

Der er allerede stor erfaring på dette område inden for luftfarten. Så sent som i sidste uge styrtede et Turkish Airlines-fly ned i nærheden af Amsterdam i Nederlandene, og takket være den uafhængige undersøgelse af ulykken blev årsagen afklaret inden for en uge, og der blev således sat en stopper for alle spekulationer. Det er et reelt fremskridt, at der nu stilles krav om uafhængige undersøgelser på søfartsområdet, uanset hvem der har skylden. Ordføreren har gjort en fremragende indsats på dette område.

Jeg vil gerne understrege et andet punkt i denne pakke, nemlig den forbedrede regulering af erstatningsansvaret over for søfartspassagerer. Det er en god ting, men det er også godt, at indre vandveje ikke er omfattet, da fartøjer, der sejler på små indre vandveje, ikke kan behandles på samme måde som søgående skibe, der sejler på åbent hav. Der er tale om to forskellige fartøjer, og det er godt, at dette er blevet bekræftet i forslaget.

 
  
MPphoto
 

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE).(BG) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I søfartskredse har man længe drøftet behovet for at forbedre reguleringen, kontrollen og overvågningen af skibstrafikken på baggrund af en række hændelser, miljøforureningen, faren for menneskeliv og den ulovlige handel, der desværre er langt fra ubetydelig. Indførelsen af ny teknologi på søfartsområdet og den øgede piratvirksomhed og en manglende streng overordnet kontrol er de underliggende årsager til problemet. I det ændrede direktiv fastlægges og udvikles betingelserne for et netværk til fremme af søfartssikkerheden såvel som betingelserne for udvikling af et effektivt automatisk it-system. Disse resultater kan tilskrives Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Bestemmelserne om håndtering af problemerne med farligt affald er vigtige. I henhold til direktivet må fartøjer med farligt, uidentificeret gods ikke sejle igennem europæiske farvande i søgen efter et sted, hvor de kan dumpe deres last. Det er tvingende nødvendigt at kontrollere søfarten. Hvis der skal skabes en kultur for sikkerhed til søs, skal der etableres en logistik for denne proces, der skal etableres et teknisk og teknologisk grundlag for systemet, der skal etableres et system til effektiv distribution af information, og en del af denne information, der sikrer sikkerheden til søs, skal beskyttes. Jeg glæder mig over Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds indsats, herunder i forbindelse med udviklingen af skibstrafikstyrings- og skibsinformationssystemet (VTMIS) og etableringen af en integreret database, der omfatter oplysninger om fartøjer i realtid og andre oplysninger vedrørende lasten og dens egenskaber. Selv om Erika-ulykken allerede er et skolebogseksempel, der kan lære os at håndtere og analysere risici, ønsker jeg ikke, at en sådan ulykke sker igen, eller at der sker andre lignende hændelser.

 
  
MPphoto
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE) . – (RO) Hr. formand! Kompromiset vedrørende den tredje søfartspakke vil forbedre passagerernes sikkerhed og medvirke til at beskytte miljøet og styrke kontrolsystemerne.

Den sorte liste over skibe, der gentagne gange overtræder bestemmelserne, vil helt som i luftfartssektoren være et vigtigt skridt i forbedringen af sikkerheden. Erika III er af særlig betydning for Rumænien, da Rumænien på baggrund af de nyligt vedtagne dokumenter om en integreret EU-havpolitik og sortehavssynergien kan få stor indflydelse på, om det vil lykkes at udbrede de europæiske principper og gode praksis til de øvrige kyststater uden for EU ved hjælp af det nye instrument, som Kommissionen har foreslået inden for rammerne af det østlige partnerskab.

Foranstaltningerne på søtransportområdet skal suppleres ved at øge samarbejdet mellem kyststater for at udnytte ressourcerne optimalt og reducere forureningen forårsaget af aktiviteter i havne og i land såvel som langs hele Donau. Sortehavet kan kun beskyttes effektivt gennem en samordnet indsats på alle områder.

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Det har været en meget vanskelig pakke for Parlamentet og Rådet. Der har været mange forhandlinger og drøftelser, og jeg glæder mig over, at problemerne endelig er blevet løst.

Vedtagelsen af denne pakke er en sejr for Europa-Parlamentet og helt sikkert for ordførerne, der har kæmpet for at sikre, at vi skabte resultater på borgernes vegne på trods af en meget stærk modstand fra medlemsstaternes regeringer.

Denne lovgivning vil få indvirkning på mange forskellige områder, herunder på standarderne for europæiske flag, og forbedre inspektionsprocedurerne for skibe. Vi har nu større gennemsigtighed og strengere inspektioner. Pakken sikrer i alt væsentligt mere sikre skibe og mindsker således risikoen for miljøkatastrofer og tab af menneskeliv på søen.

Timingen er efter Irlands opfattelse af afgørende betydning, da besætningen på et lettisk skib, der ligger ved kaj i en irsk havn, ikke har fået deres løn, ikke har fået nok mad og ikke har mulighed for at komme tilbage til deres medlemsstat Letland. Det er problemer af denne art, der skal løses, og jeg glæder mig til gennemførelsen af pakken.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE).(RO) Hr. formand! Den tredje søfartspakke er yderst vigtig. EU vil gerne styrke søtransportvejene som led i udvidelsen af TEN-T. Denne søfartspakke medvirker til at øge søtransportsikkerheden og omsætter erfaringerne fra de seneste års ulykker med Erika og Prestige til søs og ulykker i Sortehavet i praksis.

Denne pakke vil navnlig være vigtig for Sortehavet, da mange af kyststaterne ved Sortehavet optræder på den sorte eller grå liste i årsberetningen fra Paris-aftalememorandummet. Rederne bør være erstatningsansvarlige i tilfælde af en ulykke, herunder ulykker, der sker på indre vandveje. Nødstedte skibe skal efter min opfattelse modtages i særligt udstyrede områder, hvor de kan få den nødvendige assistance. Der skal imidlertid være klare regler for finansieringen af disse tjenester.

 
  
MPphoto
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE).(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Da Erika forliste var jeg et af de medlemmer fra Frankrig, der opfordrede de franske myndigheder til at lukke sluserne, således at saltdammene ikke ville blive forurenet.

På tidspunktet for Prestige-katastrofen var jeg medordfører sammen med hr. Sterckx, da vi havde et fælles ansvar for transportområdet – jeg var ansvarlig for miljøområdet – og vi stillede med rette krav om større sikkerhed inden for søtransport. Jeg husker tydeligt, hvor hårdt vi kæmpede i Europa-Parlamentet for at få nedsat et undersøgelsesudvalg efter Prestige-ulykken, og det gjorde helt sikkert indtryk.

Jeg mener derfor, at vi i dag alle kan glæde os over, at mange internationale og europæiske regler er blevet forbedret som følge af søfartspakken, og jeg håber, at det inden længe blot vil være et kedeligt minde.

Jeg vil imidlertid gerne gøre opmærksom på ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Avril Doyle (PPE-DE).(EN) Hr. formand! I forbindelse med denne meget vigtige maritime lovpakke vil jeg gerne officielt gentage punkt 3 fra revisionen af direktivet om EU's kvotehandelsordning, som blev vedtaget af et overvældende flertal. Direktivet omhandler vores mål for nedbringelse af CO2-emissioner og tidsplanen herfor.

I punkt 3 står der, at "[a]lle økonomiske sektorer bør medvirke til at nå disse emissionsreduktioner, herunder international søfart og luftfart. Hvis medlemsstaterne ikke senest den 31. december 2011 har godkendt en international aftale indgået inden for rammerne af IMO om medtagelse af emissionerne fra international søfart i reduktionsmålene, og/eller hvis Fællesskabet ikke inden samme dato har godkendt en sådan aftale inden for rammerne af UNFCCC, bør Kommissionen fremlægge et forslag om medtagelse af emissionerne fra international søfart i overensstemmelse med samordnede nærmere bestemmelser i Fællesskabets reduktionsforpligtelse med henblik på forslagets ikrafttrædelse senest i 2013. I betragtning af de potentielle miljømæssige fordele bør et sådant forslag begrænse eventuelle negative følger for EU's konkurrenceevne mest muligt." Jeg vil gerne høre kommissærens kommentarer hertil.

 
  
MPphoto
 

  Brian Simpson (PSE).(EN) Hr. formand! Vi er nået langt som Parlament siden Prestige-ulykken, som var en tragedie for Galicien og dets økosystem. Vi er nået langt siden Erika forurenede og ødelagde Bretagnes smukke kyst. Vi er nået langt siden Sea Empress, Exxon Valdez og andre skibskatastrofer.

Denne lovpakke er et monument over Parlamentets, Kommissionens og, selv om det lod vente på sig, Rådets arbejde. For mig vil denne lovpakkes betydning kunne føles i mange år fremover. Den er også et monument over det arbejde, vores ordfører og medlemmer af Parlamentet har udført for at få gennemført denne lovgivning.

Pakken er en sejr for Parlamentet, for medlemmerne fra alle de politiske grupper og især fra Transportudvalget, men jeg håber, at medlemmerne ikke har noget imod, at jeg fremhæver fru Miguélez Ramos og afdøde hr. Piecyk.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Hr. formand! Under debatten her i Parlamentet og midt i den almindelige tilfredshed ved at opleve, at Rådet, Parlamentet og Kommissionen vedtager regler, der sikrer offentligheden håndgribelige løsninger, mener jeg, at ét altoverskyggende spørgsmål er dukket op: Vil alle disse gode regler – som vi er nået frem til gennem kompromiser og en masse hårdt arbejde – blive ordentligt gennemført? Vil Kommissionen være i stand til at sikre, at de bliver overholdt? Vil agenturet være i stand til at samarbejde effektivt med Kommissionen om at sikre håndhævelse af reglerne? Jeg henviser til de kommentarer, der blev fremsat under debatten – jeg tænker især på bemærkninger fremsat af hr. Jarzembowski og hr. Romagnoli – men også de breve, der er blevet sendt til Kommissionen de seneste måneder af hr. Sterckx og hr. Simpson, som har taget samme problem op.

Jeg mener, at jeg kan bekræfte Kommissionens engagement. Kommissionen har indtrængende opfordret til vedtagelse af denne lovpakke for at sikre, at medlemsstaterne overholder den. Jeg har til hensigt at opfordre agenturet – som er en institution, som jeg tror på, og som altid har fungeret effektivt og opfylder sin rolle i forhold til at støtte Kommissionen og til at støtte medlemsstaterne bedst muligt – til at samarbejde om at gennemføre denne forordning, ligesom det har gjort med andre forordninger. Jeg har besøgt Lissabon, hvor agenturet har hjemme, og jeg blev mødt af en fantastisk samarbejdsånd, stor imødekommenhed og et stort engagement i og entusiasme for at indføre alle reglerne i pakken. De bliver garanteret gennem et sikkerhedssystem, SafeSeaNet, og alle de andre topmoderne teknologiske værktøjer, der bruges til at hjælpe offentligheden med at sikre, at EU's regler faktisk håndhæves. Som De udmærket er klar over, kan Kommissionen bede agenturet om hjælp til at udføre opgaver af en teknisk natur, når loven pålægger Kommissionen et specifikt ansvar.

Jeg agter at fortsætte på samme kurs som min forgænger, Jacques Barrot, og opfordrer til samarbejde med et agentur, som jeg betragter som effektivt, veldrevet og fuldt af mennesker med den rigtige holdning, som tror på det arbejde, de udfører. Det gælder f.eks. for de inspektioner, der har til formål at kontrollere gennemførelsen af trafikovervågnings- og informationssystemerne, eller at forordningerne håndhæves korrekt. Hvad det sidste angår, vil jeg gerne understrege den vigtige rolle, som agenturet spiller – og disse bemærkninger er især henvendt til hr. Sterckx – i forhold til gennemførelsen af SafeSeaNet, den europæiske platform for udveksling af data om søtrafik, og etableringen af et europæisk center for identifikation og sporing af skibe på lang afstand.

Disse opgaver overholder betingelserne i forordningen om agenturet, selv om de ikke specifikt er omtalt, fordi den seneste ændring stammer fra 2004, men de vil bestemt blive medtaget i næste revision af forordningen, som i øjeblikket er under forberedelse. Den kendsgerning, at disse specifikke opgaver ikke er omtalt i direktiverne eller i de særlige forordninger har ingen betydning for rollefordelingen mellem Kommissionen og agenturet.

Meningen med mit svar er at forsikre Parlamentet om Kommissionens vilje og beslutsomhed i forhold til med agenturets hjælp at håndhæve de regler, vi er ved at godkende. Det ville være formålsløst at gå ud og sige til offentligheden, at "vi har gjort noget godt for jer," hvis vi ikke var i stand til at gennemføre den gode ting og sikre, at den bliver respekteret. Vi må huske, at medlemsstaterne, repræsenteret ved Rådet, er en integreret del af aftalen. Eftersom medlemsstaterne er fælles lovgivere med os, tror jeg, at de vil overholde de regler, vi vedtager. Der er ingen tvivl om, at Kommissionen vil sørge for, at dette tilsagn bliver respekteret og overholdt, og det vil vi gøre med teknisk støtte fra agenturet.

 
  
MPphoto
 

  Luis de Grandes Pascual, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg tror, vi er ved vejs ende, og vi bør alle glæde os over, at vi er nået hertil efter så lang en rejse. Hvis den fælles beslutningsprocedure nogensinde kommer til sin ret, er det efter min mening i forbindelse med denne lovpakke og den måde, den er blevet håndteret på.

Nøglen til pakken lå i behovet for at skabe enighed mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Parlamentet gjorde helt rigtigt i at gå forrest – det kan nu mere end nogensinde anses for berettiget – og i at presse på for, at lovpakken skulle betragtes som absolut nødvendig. For at kunne opnå en samlet løsning, der kunne sikre sikkerheden til søs, ville vi helt fra begyndelsen ikke acceptere nogen form for splittelse eller opdeling.

Jeg tror, vi kan regne med, at der er garanti for, at politiske ad hoc-tiltag vil være overflødige i fremtiden. Derved kan vi undgå uværdige situationer, hvor visse personer, der er ved magten, kritiserer nogle regeringers holdninger og er nødt til at rose andres. I fremtiden vil større beslutninger derfor være op til uafhængige udvalg, som vil udnytte beslutningstagningsværktøjerne omhyggeligt, myndigt, øjeblikkeligt og passende. Det vil sikre, at der træffes omhyggelige, rigtige og retfærdige beslutninger.

Det skyldes, at vi var nødt til at afveje mange forskellige ting i pakken. Klassifikationsselskaber skulle føres sammen med udstyr på skibe, alle interesser skulle fremlægges klart og tydeligt, og frem for alt skulle Parlamentet vise lederskab.

Vi bør glæde os over, at Parlamentet har udvist dette lederskab. Det kan nu med stolthed sige højt og tydeligt, at EU ikke har ventet på IMO, Den Internationale Søfartsorganisation, men at vi nu går forrest.

Det var vores pligt, og vi behøvede ikke vente på nogen. Jeg synes, vi kan være tilfredse og føle håb for fremtiden i troen på, at fejltagelser ikke vil gentage sig, og at vi har lært noget af fortiden.

 
  
MPphoto
 

  Dominique Vlasto, ordfører. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne runde af med at sige, at det resultat, vi har opnået i fællesskab, vil gøre det muligt for os – såfremt Parlamentet vedtager pakken, naturligvis – at bekymre os langt mindre om beskyttelsen af havene, vores kyster og vores medborgere.

Det vigtigste er nu at gennemføre de anbefalede forebyggelses- og håndhævelsesbestemmelser, som skal være tilstrækkeligt effektive i alle lande. Hvis vi kan det, vil vi have været med til at beskytte vores maritime kultur- og naturarv.

Jeg vil gerne takke kommissæren, som har vist sig at være fast besluttet på at sikre, at direktivet bliver gennemført og ikke kun diskuteret.

 
  
MPphoto
 

  Dirk Sterckx, ordfører. − (NL) Hr. formand! Jeg bemærker endnu en gang, at der er enighed i Parlamentet. Det overvejende flertal støtter indholdet af lovpakken, det kompromis, vi har nået. Jeg tror, at det er et tegn til alle involverede om, at dette ikke er en ideologisk konflikt, men snarere handler om praktiske foranstaltninger til forbedring af sikkerheden til søs.

Jeg vil også gerne takke kommissæren for hans svar på mit spørgsmål om usikkerheden om agenturet og dets rolle. Hvis vi skulle have glemt det, var agenturet et af elementerne i den første Erika-pakke.

Agenturet var et af de første forslag. Et agentur, der samler den nødvendige knowhow og specialister for at sikre, at vi – især Kommissionen, men også Parlamentet – har opbakning til det, vi laver, til den lovgivning, vi udarbejder.

Jeg hilser enigheden velkommen, og jeg er også stolt over det, vi har opnået, men jeg må sige til kommissæren, at jeg faktisk tror – som både De og fru Vlasto allerede har sagt – at alt nu afhænger af kvaliteten af gennemførelsen. Målet er myndigheder af høj kvalitet – f.eks. af hensyn til modtagelse af nødstedte skibe – i alle medlemsstater. Hvis kvaliteten er under standarden, må der gøres noget.

Derfor er det nu op til Dem – Kommissionen, Kommissionens tjenestegrene, agenturet – at sikre, at medlemsstaterne lever op til det, de har indføjet i lovgivningen om havnestatskontrol, klassifikationsselskaber, SafeSeaNet og alle de sager, vi nu er ved at forbedre eller lægge sidste hånd på.

Hr. kommissær! Vi vil kontrollere Dem, og hvis De beholder ansvaret for transport i den næste Kommission, vil vi fortsætte med at kontrollere Dem for at sikre, at kvaliteten bliver, som vi har tilsigtet. Held og lykke. Vi vil holde øje med Dem, og vi vil støtte Dem igen, hvis der bliver behov for yderligere forslag.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček, ordfører. – (CS) Hr. formand! Jeg vil tillade mig den for dette sted usædvanlige frihed at rette min kollega, for det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt kommissæren bevarer sit embede, så vi kan holde øje med ham, men også om, hvorvidt vi bevarer vores embeder. Så vidt rettelsen. Jeg vil gerne takke alle, der har samarbejdet om denne lovpakke. Paradoksalt nok bliver dette dokument den første større succes for det tjekkiske formandskab i Kommissionen, hvad enten vi ønsker det eller ej. Hvad angår bemærkningerne fra hr. Toussas, som talte med en vis bitterhed om, hvordan lovpakken generelt ignorerer arbejdsforholdene på havet, er det sandt, at pakken faktisk ikke direkte behandler arbejdsforholdene for skibsbesætninger bortset fra ordentlig behandling af besætninger på skibe i vanskeligheder og besætninger på skibe, der er involveret i katastrofer til søs. Jeg mener imidlertid, at Parlamentet sammen med Kommissionen vil tage dette emne op igen inden længe. Vi er trods alt ligeligt involveret i andre områder inden for transport, så det ville kun være logisk. Indtil videre er det vigtige spørgsmål om transportsikkerhed til søs endnu ikke blevet behandlet i tilstrækkelig grad på samme måde som landtransport. Og for endnu en gang at vende tilbage til det, jeg startede med, mener jeg, at så længe vi kan stå side om side med kommissær Tajani i vores fælles indsats, vil vi også kunne samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Paolo Costa, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke alle, der har været involveret i denne langtrukne og vigtige opgave. Jeg vil gerne udtrykke min dybtfølte taknemmelighed over, at europæisk lovgivning, de europæiske regler for sikkerhed til søs, bestemt er bedre nu, end de var før. Nu er det jo Kommissionens opgave at sørge for, at de håndhæves, og jeg er sikker på, at kommissæren vil gøre sit for at sikre, at reglerne ikke forbliver tomme ord. Heldigvis vil nogle af reglerne træde i kraft med det samme. I andre tilfælde vil Kommissionen skulle sikre, at direktiverne gennemføres i national lovgivning.

Så snart ét kapitel lukkes, åbnes et nyt naturligvis straks. Vi lod mange sager ligge, men nu er tiden måske inde til at se på dem igen. Jeg vil nøjes med at nævne to: Vi har endnu ikke gjort detaljerne om nødhavne ordentligt færdig, og jeg håber, at det ikke medfører fare, hvis der opstår vanskeligheder på vores have. Det andet problem er udvidelsen af dækningen af passagerer til sejlads på indre vandveje samt udvidelsen af national sejlads.

Vi kunne sige meget mere, men det er der ingen grund til. Det, der er værd at gøre nu, er måske endnu en gang at takke Kommissionen for sit initiativ og kommissæren for den samvittighedsfulde måde, han har fulgt op på Parlamentets handlinger på – og at forsvare Parlamentets rolle uden at blive alt for selvretfærdige. Jeg mener, at når vi kigger på det forslag, der markerede starten på lovgivningsprocessen, og tænker tilbage på, hvordan det blev beskåret fra Rådets oprindelige holdning frem til slutresultatet, tror jeg, vi med stolthed kan sige, at Parlamentet har gjort sit arbejde, hvilket er mere end at være – jeg kan ikke sige vogter, for det er Kommissionen, der er vogteren – men lad os sige beslutsom fortaler for europæisk lovgivning og for den rolle, Europa skal udfylde for almenvellet.

 
  
MPphoto
 

  Gilles Savary, ordfører. – (FR) Hr. formand! Med nogle ganske få undtagelser ved alle i Parlamentet, hvad det vil sige at lovgive og at tilføre værdi til en tekst fra Kommissionen. Ud fra det synspunkt vil jeg gerne støtte det, hr. Costa sagde: For Parlamentet er det her ikke bare en øvelse lige efter bogen, som vi kan være stolte af, men en spændende realitet på et tidspunkt, hvor Europa har brug for at blive kvikket lidt op.

Jeg er ikke sikker på, om det er blevet understreget tilstrækkeligt, så jeg vil gerne sige, at denne lovpakke med syv plus en tekster faktisk vil have to hastigheder. Der er fem plus en, for hvilke vi i morgen vil blive bedt om at ratificere forligsproceduren og -aftalen, og to andre – betænkningerne udarbejdet af hr. Fernandes og mig selv – som vil gå videre til andenbehandling, fordi de oprindeligt blev forkastet af Rådet.

Eftersom vi på nærmest mirakuløs vis er nået til enighed med Rådet, fordi vores medordførere var så venlige at lade os komme til orde i deres egne betænkninger, så Rådet ville blive enigt og være nødt til at erklære sin holdning, er vi kun nået til andenbehandlingen af de betænkninger, hr. Fernandes og jeg har udarbejdet. Vi ønsker naturligvis ikke, at de skal blive ændret, og det tror jeg heller ikke, de bliver, eftersom der ikke er fremlagt ændringsforslag. Vi håber, at de bliver vedtaget i deres nuværende form i morgen. Det vil gøre det muligt for os at integrere lovpakken igen, hvorved vi vil have opnået en meget tilfredsstillende succes i forhold til Rådet.

Hr. kommissær! Bolden er nu på Kommissionens banehalvdel. Vi er alle klar over, at for at kunne kontrollere gennemførelsen af denne lovgivning – på mange områder er det ikke tilstrækkeligt at lovgive her – skal teksterne gennemføres i medlemsstaterne.

Med hensyn til kravet om forsikring mod skader forvoldt over for tredjepart, med andre ord alvorlig forurening og skader efter en ulykke til søs, mener jeg personligt, at vi er nødt til at sikre, at især de større internationale konventioner bliver ratificeret, for det har medlemsstaterne givet tilsagn om. Jeg synes også, det ville være godt for Kommissionen at aflægge rapport til Parlamentet om sagen i 2012.

 
  
MPphoto
 

  Emanuel Jardim Fernandes, ordfører. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke det franske formandskab for lejligheden til at følge denne lovpakke hele vejen. En særlig tak til næstformand Tajani og til Kommissionen for dens betydelige bidrag i forhandlingernes afsluttende fase. Jeg takker alle for Deres bemærkninger og bidrag. Jeg vil gerne fremhæve alle ordførerne, især hr. Kohlíček, og med Deres tilladelse også skyggeordføreren, fru Miguélez Ramos. De har sørget for, at tvister mellem medlemsstater, f.eks. som den, der opstod over vraget af Prestige, ikke kan forekomme igen, og at alle virkelig anerkender deres ansvar, når det værste sker. Jeg takker fru Costa, som jeg har arbejdet sammen med under hele processen, især om betænkningen om passagerskibes ansvar, mens jeg var ordfører for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, for at sikre, at alle former for søtransport garanterer beskyttelse af deres passagerer, at der findes midler til økonomisk kompensation af passagerer, hvis det værste skulle ske, og at de, der potentielt bliver værst ramt, også er bedst beskyttet, hurtigt og endda på forhånd, uanset hvem der har skylden.

Der findes retsmidler, der er tilstrækkeligt tydelige, tilgængelige og baseret på information, der er tydelig og tilgængelig på forhånd. Som jeg allerede har sagt, er vedtagelsen af denne tredje lovpakke om sikkerhed til søs en betydelig sejr for Europas lovgivningsproces. Kommissionen, Rådet og Parlamentet har vedtaget en tekst, der forbedrer livet for alle, fremmer bedre sikkerhed i indre og ydre farvande og på verdenshavene og tilrettelægger vores fremtid. Ved at stemme for lovpakken i morgen hylder vi ofrene for alle tragedier på havet, der har fundet sted for længe siden eller for nylig, og vi ærer borgere og virksomheder.

Hr. næstformand! Jeg håber, at de bestemmelser, der skal vedtages i morgen med denne lovpakke, vil blive overholdt, så de forventninger, borgerne nu har fået, kan forvandles til en reel styrkelse af deres sikkerhed og rettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Georg Jarzembowski (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Her, hvor vi er ved at afslutte forhandlingen med tak til næstformændene Barrot og Tajani og det franske formandskab, især hr. Bussereau, bør vi også takke dem, der arbejder i Forligsudvalget og Transport- og Turismeudvalget, som har arbejdet sammen med os om dette projekt i flere år. De har også spillet en rolle for at sikre den succes, vi har opnået, og det synes jeg, de fortjener tak for.

 
  
MPphoto
 

  Inés Ayala Sender (PSE).(ES) Hr. formand! Jeg vil blot gerne tilføje noget til det, hr. Jarzembowski lige har sagt. Vi vil også gerne takke ham som formand for Det Midlertidige Udvalg om Skærpelse af Sikkerheden til Søs, der blev nedsat for at undersøge Prestige-sagen, som på en måde ligger til grund for alt det, vi har beskæftiget os med her i dag.

I tilfælde af, at vi mister kontakten med hr. Jarzembowski, vil jeg gerne fortælle ham, at vi altid vil huske de evner, han viste i det udvalg.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Fru Ayala Sender! Som formand vil jeg naturligvis også gratulere en person, som bestemt har været en meget effektiv formand, og ønske ham held og lykke.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Dushana Zdravkova (PPE-DE), skriftlig. – (BG) Det indgåede kompromis vil konsolidere EU's lovgivning om sikkerhed og gennemførelsen af vigtige internationale instrumenter i fællesskabslovgivningen. Ved at vedtage det vil Parlamentet etablere en ny målestok i forhold til standarder for at undersøge ulykker, der involverer skibe.

Disse foranstaltninger er blevet vedtaget som følge af ulykken med tankskibet Erika, men jeg vil minde Dem om en anden og nyere sag. Den 13. februar 2004 sank skibet Hera 7,5 sømil fra Bosporus med hele sin besætning på 19 mand om bord under omstændigheder, der stadig ikke er afklaret. Fem år efter denne tragedie, som indtraf i et af de travleste og mest overvågede områder i verden, er der ingen, der ved, hvordan og hvorfor skibet sank. Der er heller ingen, der kan sige, hvilke redningsoperationer der blev iværksat, efter nødsignalet blev modtaget.

Undersøgelsen af årsager til og konsekvenser af ulykken står i stampe i øjeblikket. Det eneste, der kan bekræftes med nogen form for sikkerhed, er, at 17 EU-borgere og to ukrainere omkom. Endnu er ingen blevet stillet til ansvar.

Det er klart, at de nye regler, som vi er ved at vedtage, ikke vil forhindre sådanne tragedier, men jeg håber, at de vil sikre, at der gennemføres en åben, fuldstændig og objektiv undersøgelse, så vi kan drage de skyldige til ansvar.

 
Seneste opdatering: 11. juni 2009Juridisk meddelelse