Mundtlige stemmeforklaringer

- Betænkning: Elisa Ferreira (A6-0063/2009)

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg ser positivt på den omstændighed, at denne betænkning handler om, hvad der kan gøres på europæisk plan for at stimulere økonomierne, men jeg erkender samtidig, at de fleste af instrumenterne fortsat findes på nationalt plan: 99 % af de offentlige udgifter er nationale, ikke europæiske. Størstedelen af lovgivningen er national, ikke europæisk. Men hvis vi ser på, hvad vi kan gøre på europæisk plan, kan og vil den plan, som Kommissionen har foreslået om et bidrag på 30 mia. EUR, herunder forskudsbetalinger fra strukturfondene og nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank, yde et reelt bidrag til at få os ud af krisen.

Vi må også sikre os, at vi undgår protektionisme i Europa. En tilgang, hvor forskellige lande hævder sig selv på bekostning af andre, vil svække vores fælles marked og i alvorlig grad skade udsigterne til jobskabelse og økonomisk vækst på lang sigt. Arbejdskraftens frie bevægelighed og initiativer, der skal hjælpe virksomhederne til at eksportere til det indre marked, vil tværtimod bidrage til at yde den stimulans, der er nødvendig for vores økonomiske genopretning.

- Betænkning: Paolo Costa (A6-0102/2009)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). – (IT) Fru formand! Jeg stemte for den fælles tekst om forbedring af sikkerheden for dem, der vælger at rejse ad søvejen. Jeg mener, at det er meget vigtigt at tilføje, at der bør bruges flere ressourcer på at forbedre professionalismen hos alle søfolk med ansvar for sejladsen, lige fra kaptajnen til maskinchefen, til bådsmanden, til banjermesteren, til rorgængeren og til alle søfolk, fordi folks liv og sikkerhed afhænger af dem. Jeg opfordrer derfor til større professionalisme og bedre løn til dem, der holder passagerernes liv i deres hænder.

- Betænkning: Saïd El Khadraoui (A6-0066/2009)

  Simon Busuttil (PPE-DE). – (MT) Fru formand! Med hensyn til denne betænkning vil jeg gerne sige, at der til trods for dens initiativ vedrørende miljøet, stadig er en manglende hensyntagen til de negative og uforholdsmæssige virkninger, som den vil få på de regioner og lande, der ligger i EU's periferi, som Malta. Dette initiativ kunne potentielt medføre en væsentlig stigning i prisen på transport af gods til og fra disse perifert beliggende regioner. Denne stigning i omkostningerne kan igen føre til højere priser på de varer, der indføres til og udføres fra disse regioner eller lande. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). – (PL) Fru formand! Hvis de tunge godskøretøjer pålægges yderligere afgifter vil det svare til en stigning i beskatningen. Lastbiltransport yder en service til hele økonomien, herunder borgerne. Omkostningerne i forbindelse hermed har indflydelse på prisen på alle de varer, vi forbruger. At belaste vejtransporten yderligere ud over de afgifter, der allerede skal betales, og yderligere omkostninger som punktafgifter på brændstof og vægtafgifter, når vi befinder os i en krisesituation, som vi ikke kan se enden på, er socialt uansvarligt.

Luftforurening, drivhusvirkning og ulykker afhænger i vid udstrækning af fremstillingen af biler og af vejsystemet. I de seneste 10 år er der sket væsentlige fremskridt på dette område, og vi har alle mærket fordelene. Jeg kan ikke tilslutte mig direktivet i dets nuværende form, for der er behov for en radikal revision.

- Betænkning: Michael Cashman (A6-0077/2009)

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! For det første vil jeg gerne sige, at jeg støtter denne betænkning fra hr. Cashman, og jeg takker ham for den. Den er blevet væsentligt forbedret under behandlingen i Parlamentet, når man betænker Kommissionens oprindelige forslag.

Den grundlæggende antagelse, vi må vedtage, er, at beslutningstagningen er gennemskuelig. Folk skal have muligheden for at få adgang til dokumenter, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi kan skabe tillid, og med dette in mente er det meget vigtigt, at vi kan nå frem til en holdning, hvor folk kan se, hvordan lovgivningsprocessen skrider frem. Åbenhed skal findes på hvert enkelt administrativt niveau for så vidt angår dokumenter.

Alle kan naturligvis forstå, at der er nogle områder som f.eks. spørgsmål i tilknytning til en persons helbred osv., der skal holdes privat, men i lovgivningsprocessen bør alt i princippet være gennemskueligt, og i denne henseende er jeg tilfreds med dette resultat, og jeg mener, at det er gennem ærlig og åben beslutningstagning, at vi skal vinde folks tillid.

  Martin Callanan (PPE-DE) . – (EN) Fru formand! Det fremgik af en nyere rapport fra den britiske ngo, Taxpayers' Alliance, at medlemskab af EU koster alle mænd, kvinder og børn i Det Forenede Kongerige 2.000 GBP om året.

Jeg må sige, at mange af mine vælgere i det nordøstlige England mener, at de får meget lidt for sådan et stort beløb. Derfor er en sikring af offentlig adgang til de europæiske institutioners dokumenter det mindste, disse vælgere kan forvente til gengæld for, at de overdrager så store beløb til EU hvert år. I manges øjne er EU fortsat en meget obskur og monolitisk enhed. Alt hvad vi kan gøre for at forbedre adgangen, for at give mere information til offentligheden om nogle af de ting, som nogle af vores kommissærer og andre ville foretrække at holde fortroligt, er yderst velkomment.

Vi ser allerede informanter og andre, der er blevet bagvasket og jaget bort fra deres arbejde for at have lækket fortrolige oplysninger. Hvis alle disse oplysninger havde været tilgængelige i første omgang, ville mange af disse overdrevne reaktioner måske have været unødvendige.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg er taknemmelig for denne mulighed for at forklare, hvordan jeg stemte om denne meget vigtige betænkning. Vi ved alle, at der, når forskellige parter er involveret i følsomme politiske forhandlinger, nogle gange er behov for fortrolighed for at undgå, at aftalen går i vasken. Det er dog ikke rigtig det, vi taler om her.

Der er for nylig blevet gennemført forhandlinger om antipiratkopieringsaftalen, og nogle af de spørgsmål, der er blevet drøftet, indebærer en omfattende indskrænkning af de individuelle borgerlige frihedsrettigheder. Der har f.eks. været forslag fremme om at søge i folks iPods og bærbare computere, når de rejser ind i et land, for at kontrollere for copyright-materiale og ikke-copyright-materiale. Kunne vi drøfte disse forslag på en åben og gennemskuelig måde? Nej, for disse dokumenter er blevet holdt hemmelige – måske af berettigede årsager, men årsager, som vi ikke rigtig forstår. Det, der virkelig er behov for, er derfor mere åbenhed og mere gennemskuelighed, så vi virkelig kan komme til bunds i spørgsmålet.

Jeg er helt enig med min kollega, hr. Callanan, når han siger, at den omstændighed, at de ikke var gennemskuelige, ikke tegner godt for EU.

- Betænkning: Jan Andersson (A6-0052/2009)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). – (IT) Fru formand! Jeg vil gerne takke de fans, der utrætteligt har lyttet så længe. Jeg er et af de 74 medlemmer af Europa-Parlamentet, som i dag stemte imod Andersson-betænkningen, ikke fordi jeg er imod beskæftigelse, men fordi disse retningslinjer for EU, for EU's medlemsstaters politik, ikke specifikt fastslår, at en af mulighederne for at fremme beskæftigelsen er at tillade de arbejdstagere, der ønsker og beder om at gå på pension, at gøre dette. Denne politik med at hæve den obligatoriske pensionsalder overalt berøver blot unge mennesker et arbejde, hvor de gerne ville erstatte de ældre arbejdstagere, der ønsker at overlade deres arbejde til de unge.

  Martin Callanan (PPE-DE) . – (EN) Fru formand! Denne betænkning tager udgangspunkt i en forkert antagelse, nemlig den antagelse, at EU ved bedst, når det gælder beskæftigelsespolitikken. Mange af mine vælgere vil være dybt uenige. De ville foretrække, at EU holder sig langt væk fra alt, hvad der har med beskæftigelsespolitik at gøre. Jeg mener, at mit land bør trække sig ud af EU's sociale kapitel.

Det er mere end blot lidt ironisk, at EU søger at videregive sin visdom med hensyn til beskæftigelsespolitikken til medlemsstaterne, mens det samtidig er ansvarlig for det enorme bureaukrati og den regulering, der har begrænset så mange virksomheder i min region og i hele Europa og forårsaget en omfattende arbejdsløshed, som det nu forsøger at rette op på.

Den europæiske sociale model er forældet, den er destruktiv, den forhindrer jobskabelse, og den afskrækker iværksætteri. Det bedste ville være, at EU lader være med at blande sig i medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og skaber mindre bureaukrati og mindre regulering. Det er det bedste, vi kan gøre for at skabe flere arbejdspladser i økonomien.

- Forslag til afgørelse om artikel 139 i Parlamentets forretningsorden (B6-0094/2009)

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for dette forslag, fordi det udskyder et fuldstændig unødvendigt spild af flere penge til oversættelsestjenester her i Parlamentet med hensyn til irsk.

Jeg ville have foretrukket, at hele dette latterlige spild var blevet forkastet. Dette sparer dog i det mindste vores skatteydere for noget af det unødvendige spild.

Den minimale brug af irsk her i Parlamentet er indlysende, selv om fru de Brún som en del af sin aggressive republikanske dagsorden kan divertere os på dette døde sprog, og den eneste gode ting er, at næsten ingen af dem, der stiller ind på Parlamentet online, kan forstå et ord af, hvad hun siger. Jeg kan forsikre dem om, at de går glip af meget lidt.

Hendes kollega i Sinn Féin, fru McDonald, er ikke kommet længere end til at fremstamme lidt pidginirsk, men selv da spilder vi penge på oversættelse.

- Betænkning: Magda Kósáné Kovács (A6-0038/2009)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Kovács for den informative og nyttige betænkning om romaernes situation.

Som bekendt vokser romabefolkningen til stadighed, og den er ved at blive en enorm og indflydelsesrig magt i Europa. Denne gruppe på 10-12 mio. mennesker er blandt de fattigste på kontinentet, men har alligevel et enormt potentiale.

Som europæere og medlemmer af Europa-Parlamentet, der blev baseret på søjlen om lighed, må vi hurtigst muligt reagere på dette problem. Den fortsatte undertrykkelse af en af Europas største minoritetsgrupper er skammelig og ineffektiv. Med bedre regulering og et mere omfattende samarbejde kan landene skaffe arbejde til denne enorme gruppe af potentiel arbejdskraft. I den truende økonomiske krise kan romaerne måske bidrage til en løsning af Europas største problemer. Desuden har fordommene mod og nedvurderingen af disse mennesker varet længe nok. Ligestilling og lige muligheder gælder alle borgere i Europa, herunder romaerne.

I begyndelsen af måneden blev to romaer skudt som dyr i Ungarn, da de forsøgte at undslippe fra deres brændende hus. Hvordan er det muligt i et forenet Europa, at der optræder sager som denne?

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg stemte imod Kovács-betænkningen, fordi hele denne betænkning er gennemsyret af en offertankegang, og fordi jeg mener, at en minoritetsgruppe som romasigøjnere rent faktisk ville være bedre tjent med en strategi, der tilskynder dem til at tage større ansvar for deres egen skæbne.

Jeg er naturligvis enig med alle andre i, at romaerne skal behandles korrekt, men de fleste af de problemer, der nævnes i betænkningen kan tilskrives en livsstil, en levevis, som disse mennesker aktivt har valgt. Vi kan vedtage lige så mange betænkninger og beslutninger, det skal være, og give så mange penge, vi ønsker, men dette vil ikke ændre situationen i praksis det mindste.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! I dette Parlament har jeg hørt meget politisk korrekt nonsens i min tid, som altid blev godkendt med stort flertal, men denne betænkning slår efter min mening dem alle. Hvis Parlamentet er besluttet på at gribe ind i romaernes sociale situation og deres adgang til arbejdsmarkedet, ville det så være for meget at kræve blot et minimum af objektivitet?

Sandheden er, at sigøjnernes problemer i vid udstrækning blot er resultatet af deres egen modstand mod at tilpasse sig det samfund, de lever i, i hvert fald hvad angår uddannelse og erhvervsuddannelse. I flere tiår har vi pumpet millioner af euro i alle former for programmer fyldt med idyllisk, men hovedsageligt urealistisk nonsens i stil med denne betænkning. Uden held. Er det ikke på tide, at vi stopper med at pylre om dem og ser på de reelle årsager til problemerne, før vi fremkommer med løsninger?

- Betænkning: Herbert Reul (A6-0035/2009)

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Selv om den ændrede udgave var en forbedring, var det stadig med tungt hjerte, at jeg støttede denne initiativbetænkning, da den ikke er i overensstemmelse med den klima- og energipakke, der blev vedtaget med et stort flertal her i Parlamentet den 17. december 2008.

Jeg skal minde om, at min egen EU-ETS-betænkning, der var hjørnestenen i denne pakke, blev vedtaget med 610 stemmer for, 60 hverken/eller og 29 stemmer imod. Hr. Reul var naturligvis ikke et af de 610 medlemmer ud af 699, der støttede min betænkning.

Jeg har forbehold over for enhver henvisning til boring i Arktis eller udforskning af alternative oliekilder som f.eks. tjæresand. De sidste måneder har vist, at energisikkerhed aldrig har haft større betydning. Det er nødvendigt at samarbejde i hele EU, og behovet for at udnytte de stimuleringspakker, som næsten alle medlemsstaterne nu lancerer, ligger til grund for behovet for investering i vedvarende energikilder for at øge vores energisikkerhed, nedbringe vores kulstofudledninger og vænne os fra vores store afhængighed af fossile brændstoffer, dog inden for en aftalt tidsfrist.

  Martin Callanan (PPE-DE) . – (EN) Fru formand! Jeg var skyggeordfører på Sacconi-betænkningen om CO2-udledninger fra passagerkøretøjer, og jeg kan se ud fra det arbejde, jeg udførte i forbindelse med denne, at vi må nedbringe vores afhængighed af olie.

Vi må nedbringe vores afhængighed, fordi de fleste oliekilder naturligvis ligger i meget ustabile og ubehagelige dele af verden. Alt for længe har vores tørst efter olie støttet regimer, der er dybt fjendtlige over for alt, hvad vi står for, over for vores egne interesser og over for vores egne værdier, særlig med hensyn til menneskerettigheder og god regeringsførelse.

Vi må naturligvis især nedbringe vores afhængighed af russiske olieforsyninger. Rusland har tidligere vist, at landet ikke vil tøve med at bruge sin kontrol med en stor del af vores energiforsyning til at nå politiske og økonomiske mål, og vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at indskrænke deres mulighed for at gøre dette, og for at gøre dette, må vi selvfølgelig nedbringe vores afhængighed af olie.

- Betænkning: Georg Jarzembowski (A6-0055/2009)

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte ikke for denne betænkning, da jeg mener, at den simpelthen ikke går vidt nok. Vi har tidligere her i Parlamentet indgået forpligtelser til at nedbringe udledningerne. Transporten spiller en central rolle i kampen mod klimaændringer og bør hjælpes til at leve op til sit ansvar, men denne betænkning gør kun lidt for at hjælpe.

Dette er uheldigt, fordi der er nogle gode forslag i den. De støjbetingede afgifter for tog tager hensyn til transportens bredere miljømæssige virkninger og passer godt ind i de forslag, der i øjeblikket behandles i Udvalget om Industri, Forskning og Energi om nedbringelse af støj fra bildæk.

Der kunne dog have været gjort meget mere inden for flysektoren. Det er mærkeligt, at der i betænkningen nævnes jernbanetransport, søtransport og transport ad indre vandveje, mens denne sektor, der er en af de vigtigste bidragydere til kulstofudledninger, udelades. Det er fordi, betænkningen mangler slagkraft på dette og mange andre områder, at jeg ikke stemte for denne betænkning.

- Forslag til beslutning B6-0107/2009 (Lissabonstrategien)

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! Der er grund til at støtte Lissabonstrategien, men det skal i denne forbindelse siges, at tanken om, at Europa kan blive verdens førende videnbaserede økonomi i 2010 ikke vil blive en realitet. Vi er nu i 2009, så hvis vi ønsker at se resultater, bør vi snart finde det rette europæiske engagement. Så kan vi måske nå dette mål i 2020 eller 2030.

Dette betyder hovedsageligt, at der meget snart må indgås en forpligtelse på europæisk plan inden for uddannelse og forskning. I øjeblikket befinder vi os i en økonomisk recession, og i denne nedgangstid må vi huske på, at hvis vi skal have tilstrækkelige gode menneskelige ressourcer – en arbejdsstyrke til vores arbejdsmarkeder – skal vi investere i især uddannelse og uddannelse af lærere. Dette er et prioriteret mål, hvis vi virkelig ønsker at nå målene i Lissabontraktaten.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg stemte ikke for beslutningen om Lissabonstrategien, selv om betænkningen rent faktisk i det store hele er en meget afbalanceret betænkning, der indeholder en nøjagtig redegørelse for situationen og også indeholder mange forslag, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Jeg stemte dog ikke for den, fordi spørgsmålet om disse berømte blå kort til økonomiske indvandrere endnu en gang er blevet bragt op og får empatisk støtte netop på et tidspunkt, hvor over 20 mio. mennesker i EU er arbejdsløse, et tal, der vil stige endnu mere på grund af den økonomiske krise.

Netop i en tid som denne bør vi ophøre med at tage tilflugt i lette, kortsigtede løsninger som f.eks. endnu en gang at lokke horder af økonomiske indvandrere til EU. I stedet bør vi investere i uddannelse og efteruddannelse af de mennesker, der i øjeblikket er arbejdsløse, frem for blot at overlade dem til sig selv til fordel for en tilstrømning af nye indvandrere.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg kan ikke huske, hvordan jeg stemte i forbindelse med Lissabontraktaten. Jeg mener, at den er fuldstændig værdiløs, fordi Europa skulle være det førende videnbaserede samfund i 2010. I de 10 år, jeg har siddet i dette Parlament, har jeg undret mig over, hvordan vi skulle nå dertil, når vi vedtager bestemmelse efter bestemmelse, der kvæler virksomhederne og deres muligheder og rent faktisk tilskynder virksomhederne til at flytte væk fra det europæiske kontinent.

Jeg er altid tilbageholdende, når det gælder denne form for betænkninger. Efter at have siddet her i salen i nogle timer i dag og stemt for at pålægge virksomhederne og mennesker flere og flere regler, føler jeg, at vi går i den helt forkerte retning her i Parlamentet, og vi bør straks lave en kæmpe kovending.

  Martin Callanan (PPE-DE) . – (EN) Fru formand! Jeg er enig med mange af de bemærkninger, som min ærede kollega, hr. Heaton-Harris, har fremsat. Som han korrekt sagde, forpligter Lissabontraktaten lidt ironisk EU til at blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden i 2010. Med blot et år tilbage inden denne frist, vi har pålagt os selv, kan jeg ikke være den eneste person her i salen, der tænker på, om vi nogensinde vil nå dette mål, og bliver en lille smule mere skeptisk.

Vi vedtager konstant betænkninger, og Kommissionen udarbejder konstant strategidokumenter, der fortæller os, hvordan vi skal nå målet. Det ser bare ud til, at vi aldrig når det.

Lissabonstrategiens indhold var altid langt større end EU's kapacitet til at levere, og den var på mange måder i strid med hele EU's moralske grundholdning i de seneste 50 år, fordi en stor del af EU's beskæftigelsesmæssige og økonomiske lovgivning, som hr. Heaton-Harris mindede os om, rent faktisk skaber større problemer med at nå målene i Lissabonstrategien end noget andet. Vi hober konstant flere og flere byrder og bestemmelser op, der tvinger industrien ud af Europa, og vi har ikke nogen som helst chance for at nå nogen af målene i Lissabonstrategien. Det er på tide, at vi er ærlige over for os selv og indrømmer dette.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Lissabonstrategiens oprindelige målsætning forpligtede EU til at skabe en videnøkonomi, en innovativ økonomi, en digital økonomi inden 2010. Men jeg har en nyhed til os alle her i dette fyldte Parlament: Tiden løber. De har måske ikke bemærket det, men vi har indtil videre kun gjort meget små fremskridt.

Før jeg blev politiker, arbejdede jeg sammen med en masse iværksættere og hjalp en masse nyetablerede virksomheder. Da jeg kom ind i den europæiske politiske verden, var det noget af en omvæltning at se den måde, vi håndterer innovation på. Når vi taler om innovation her, har vi udvalg, vi har strategidokumenter, vi har afstemninger, vi har det hele undtagen innovation, medmindre man mener, at endnu mere papirnusseri er innovativt.

Når man taler med iværksætterne derude, de folk, der vil skabe rigdom i EU og på verdensplan, er deres eneste ønske, at regeringerne holder sig væk. Det er på tide, at de blodsugende regeringer holder op med at tappe virksomhederne for deres hjerteblod.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Det er med tungt hjerte, jeg rejser mig for endnu en gang at tale om Lissabon. Normalt taler jeg ikke her bare for at være negativ. Jeg mener, at vi i EU er gode til at snakke, når det gælder Lissabonstrategien, men i dag, næsten 10 år efter topmødet, har EU langt fra fået noget ud af al denne snakken.

Vi hører mange varme ord om behovet for en kvalificeret arbejdsstyrke, som er i stand til at tilpasse sig økonomiske omvæltninger som den, vi er vidne til i dag. Ikke desto mindre er hele Europa ramt af en kronisk kvalifikationskrise. I min region, West Midlands, har kvalificeringen af arbejdsstyrken været en særdeles smertefuld og langvarig proces. Desværre er vi den af alle de britiske regioner, der har den største mangel på kvalificeret arbejdskraft. Jeg skal derfor opfordre Kommissionen til ikke at glemme de strukturelle reformer, der er behov for for at få pustet nyt liv i Lissabonstrategien i en periode, som er plaget af økonomisk rod, højere olie- og råvarepriser og vedvarende turbulens på finansmarkederne.

Forslag til beslutning B6-0134/2009 (klimaændringer)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Grunden til, at jeg gerne vil afgive en stemmeforklaring om netop denne betænkning, er, at jeg simpelthen ikke kan forstå Parlamentets hykleriske indstilling, som det altid indtager, når det taler om klimaændringer.

Hvorfor er Parlamentet hyklerisk? Se Dem om en gang. Vi sidder i vores anden sal. Vi har en særdeles udmærket sal hjemme i Bruxelles. Vi er her kun tre eller fire dage om måneden. Det er rigtigt, at vi får et ekstra plenarmøde i denne måned, men det er kun for at kompensere for en af de 12 mødeperioder, vi skal have her.

Vi får flyttet flere hundrede mennesker herned fra deres normale arbejdsplads. De rejser og forårsager CO2-emissioner undervejs. Vi er nok det mindst grønne parlament, der findes. Da jeg kom ind i Parlamentet, var det meningen, at det skulle være et papirløst Parlament, men hvis De kigger Dem omkring, er alle vores borde dækket til af papir. Vi er det mest hykleriske parlament, jeg kender, når det kommer til det.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg er helt enig i de følelser, den foregående taler gav udtryk for. Vi bør overveje den kendsgerning, at Europa-Parlamentet har to sale – i Strasbourg og Bruxelles – og at vi har tre hjemsteder, herunder det i Luxembourg, som folk ikke taler ret meget om. Vi er ikke blot ved at opføre en ny bygning i Luxembourg, som giver endnu flere CO2-emissioner, der meget vel kan medvirke til klimaændringerne – eller som ikke vil medvirke til dem, alt efter hvad man mener om dette emne – men vi er også hykleriske alene deri, at vi bliver ved med at drøfte klimaændringerne og samtidig fortsætter med at arbejde fra tre forskellige arbejdssteder.

Selv om vi en gang skulle komme til at arbejde fra kun et af disse – Bruxelles – ser man, når man går rundt i gaderne i Bruxelles om aftenen og fra Place du Luxembourg kigger op mod Europa-Parlamentets bygning, denne store oplyste hykleriets bavn. Hvis vi vil tackle klimaændringerne, er det på høje tid, at vi får bragt orden i vores eget hus.

Forslag til beslutning B6-0133/2009 (beskæftigelsespolitik)

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Denne beslutning er fuld af gode intentioner, men vi bør spørge os selv, om beslutninger af denne art rent faktisk gør nogen forskel.

Jeg forstår f.eks. ikke, at en beslutning om beskæftigelsespolitikker, hvis de ellers er en europæisk kompetence, hvilket jeg ikke mener, de er, vælger at ignorere helt grundlæggende spørgsmål, såsom hvor mange arbejdsløse findes der for øjeblikket i EU? Stadig 20 mio., eller er tallet – mere sandsynligt – snarere 25 mio.?

Spørgsmålet er, om Kommissionen stadig holder fast i sin vanvittige plan om at importere over 20 mio. nye indvandrere til EU? Spørgsmålet er, om Kommissionen endelig vil opgive sine rekrutteringscentre i lande som Mali og Senegal for at importere endnu mere arbejdsløshed? Det er den slags spørgsmål, vi havde forventet i beslutningen, og ikke den meningsløse liste over gode intentioner, som den desværre er blevet til.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Endnu en gang taler vi om noget, vi gør meget lidt ved, og det er beskæftigelsespolitikken. En kollega sagde en gang til mig, at når Europa-Parlamentet taler om beskæftigelse, skaber det i virkeligheden langt større arbejdsløshed, end man skulle tro. Vi bliver nødt til at indse, at hvis vi vil skabe job, skal vi slippe de rigdomsskabende kræfter fri. Vi skal give dem mulighed for at fortsætte deres frie markedsånd, for at skabe rigdom, for at skabe arbejdspladser.

Men hvad er det, vi gør her? Med vores reguleringer og drøftelser forsøger vi i virkeligheden at kvæle selve den innovative ånd, selve iværksætterånden, og det har vi også gjort i dag. Først i dag var det hr. Schulz – som er en mand, jeg ofte er uenig med, men ikke i dag – der talte om den sociale demokratisering af PPE. Nu, hvor denne dag er kommet, ved vi, at vi er dødsdømt, når det handler om at skabe arbejdspladser i Europa.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! Har De bemærket, at den politiske harmonisering altid sker i samme retning? En større grad af integration betyder altid en større grad af indblanding.

Eller lad os sige det på en anden måde: Pluralismen sikrer konkurrenceevnen. Hvis man har konkurrerende stater med forskellige afgiftsniveauer, kan man kun hæve sin afgift til et vist niveau, før pengene begynder at bevæge sig ud af landet. Hvis man har konkurrerende stater med forskellige beskæftigelsespolitikker og forskellige sociale politikker, kan man kun regulere sit arbejdsmarked til en vis grad, før arbejdspladserne begynder at krydse grænserne.

I de gode år var EU i stand til at se bort fra disse sandheder og kunne opbygge et yderst reguleret og centraliseret marked bag murene. Men disse gode år er ovre. Vi risikerer nu at afskære os selv fra mere dynamiske økonomier og at blive mere forarmede og mere irrelevante og i sidste ende ligesom Tolkiens Eldar-elve rejse mod vest og dø hen.

Betænkning af de Grandes Pascual (A6-0097/2009)

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg har bemærket, at i det mindste nogen af dem, der har rakket ned på alle former for europæisk lovgivning, alligevel stemte for den tredje søfartspakke, en pakke, som jeg glæder mig over, da den øger folks sundhed og sikkerhed om bord på skibe. Den vil i sidste ende mindske omkostningerne, da den vil redde menneskeliv, og da den gør sikkerhedssystemerne i de forskellige medlemsstater forenelige med hinanden og dermed gør dem mere virkningsfulde, mere effektive og mindre omkostningskrævende, mens den på samme tid forbedrer sundheden og sikkerheden. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne pakke, som vil gøre en sikkerhedsmæssig forskel for flere hundrede af mine vælgere i Yorkshire and Humber.

Betænkning af Ferreira (A6-0063/2009)

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, da jeg blev glædeligt overrasket over, at vores forslag mod skatteparadiser blev vedtaget af Parlamentet. Jeg støttede endvidere betænkningens vidtrækkende mandat til at håndtere den aktuelle krise.

Det eneste aspekt, jeg virkelig gerne vil fokusere på, er genopretningsplanen hidtil. Vi skal sikre os, at vi stadig har sikre arbejdspladser og bæredygtige karrierer til folk, når økonomien begynder at klare sig bedre, og støtte nøglesektorer som f.eks. bilindustrien. Bilsektoren er et eksempel på, hvordan traditionelle industrier bør tilpasse sig i de kommende år. Jeg besøgte for nylig Jaguar Land Rover-fabrikken i min valgkreds, hvor jeg så, hvordan virksomheden har gjort sig til en verdensleder inden for grøn bilteknologi, og hvor de nye retningslinjer for typegodkendelse, som vi har vedtaget her i Parlamentet, blev varmt modtaget.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! Endnu en gang giver vi efter for det fantasibillede, at man kan betale sig ud af gæld og lovgive mod økonomisk afmatning. I bedste fald er der tale om selvbedrag. I værste fald bedrager vi med fuldt overlæg vores vælgere.

Sandheden er, at intet kan stoppe denne afstraffelse. Rentesatserne blev holdt for lave for længe, og nu hvor der er blevet pumpet luft i ballonen, begynder den at sive ud igen. Vi kunne forsøge at redde nogle af ofrene, men i stedet for bilder vi os ind, at vi kan sætte en stopper for det, der sker. Det er vores endnu ufødte børn, der end ikke er undfanget endnu, som kommer til at betale gælden, og ingen steder står det værre til end i mit land, hvor hvert eneste barn fødes med en gæld på 30 000 GBP på grund af regeringens inkompetence og manglende evne til at styre landet.

Som vores nationale poet siger: "This land of such dear souls, this dear dear land, ... is now leased out – I die pronouncing it – like to a tenement or pelting farm."

Og oven i denne nationale gæld forventes vi nu at bidrage til disse europæiske genopretningsprogrammer. Jeg skal igen slutte af med vores nationale poets ord: "Prevent it, resist it, let it not be so, Lest child, child’s children, cry against you, ‘Woe!"

  Jean-Claude Martinez (NI). – (FR) Fru formand! Man kan selvfølgelig nævne f.eks. Madoffsagen som en alvorlig international finansforbrydelse, men man kan også nævne spekulationen i landbrugsråvarer, der fandt sted i 2007.

Derfor har en lang række juridiske eksperter, herunder Carlos Sotelos praksis i Spanien, og netværk af store praksisser stillet forslag om at oprette en international finansdomstol.

Vi kunne også bare udvide Den Internationale Straffedomstols kompetenceområde til at omfatte alvorlige finansforbrydelser, for i 2007 døde flere millioner børn som følge af spekulationen i landbrugsprodukter. Der var et finansielt Darfur.

Denne internationale finansdomstol skulle have magt til at efterforske spekulation og spekulanter, til at inspicere skatteparadiser, til at regulere og til at straffe forbrydere.

Dette er en oprigtighedstest for Barack Obama, for præsident Sarkozy og for de øvrige ledere. Dette er det politiske budskab, der skal sendes ud til offentligheden, og det ville være den første etape i en global organisering, et globalt fænomen og en global kur mod en global økonomisk krise.

Betænkning af Kirilov (A6-0075/2009)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Det er meget rart at tale efter hr. Corbett under sådanne forhandlinger, for hr. Corbett tager aldrig fejl her. Han er ofte forvirret, som han var i dag, hvor han afgav den forkerte stemmeforklaring på det forkerte tidspunkt, men selvfølgelig tager han aldrig fejl! Jeg undrer mig dog over, om vi her i Parlamentet rent faktisk ved, hvad realøkonomi er. Er realøkonomien en masse papirskubbere og bureaukrater, hvor vi skriver de love, som andre skal gennemføre, f.eks. embedsmændene i Det Forenede Kongerige, og hvor vi har øget den offentlige sektor langt hurtigere, end den private sektor er vokset i de seneste 10 år? Eller er realøkonomi rent faktisk folk, der arbejder og innoverer og starter deres egne virksomheder? Jeg undrer mig bare over, om denne betænkning rent faktisk går i den rigtige retning. Efter at have læst den er jeg ret sikker på, at det gør den ikke.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! Vi her i Parlamentet ved, måske bedre end nogle af dem uden for den, i hvor høj grad EU nu er blevet en mekanisme for den massive omfordeling af rigdomme.

Systemet virkede udmærket i lang tid, fordi der kun var et meget lille antal mennesker, der betalte til kassen. De eneste to nettobidragydere til budgettet i det meste af EU's historie har været Det Forenede Kongerige og på iøjnefaldende vis Tyskland.

Tingene har imidlertid ændret sig nu, og der er ikke flere penge tilbage. Det blev levende illustreret på topmødet for to uger siden, da den ungarske premierminister anmodede om en bail out på 190 mia. EUR til Central- og Østeuropa og med klare ord fik at vide af den tyske kansler, at pengene ikke er der og ikke er på vej.

De tyske skatteydere har (og det bliver sjældent erkendt) altid understøttet hele systemet. Integrationen hviler på deres stiltiende samtykke, og det har de nu gennemskuet. De reagerer ikke længere på den utalte henvisning til deres historiske ansvar. De er et fornuftigt og besindigt folk, som opdager et selvtjenende argument og genkender en indkrævning, når de ser en. Hvis De tror, jeg tager fejl, så lad dem få en folkeafstemning. Lad alle få en folkeafstemning. Sæt Lissabontraktaten under afstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Geringer de Oedenberg (A6-0060/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning om fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (kodificeret udgave). Da den blot er en kodificering af tidligere eksisterende lovgivningstekster og ikke indebærer nogen væsentlig ændring af selve teksten, mener jeg, vi bør godkende Kommissionens forslag og henstillingerne fra de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Betænkning af Díaz de Mera García Consuegra (A6-0106/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg afholdt mig fra at stemme om hr. Díaz de Mera García Consuegras betænkning om tilpasning af Europolansattes vederlag og tillæg. Jeg er kun delvist enig i ordførerens synspunkter i denne sag, så jeg mener ikke, jeg bør indtage nogen holdning til den.

Betænkning af Böge (A6-0106/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for.

Jeg mener ikke, at den miljøkatastrofe, der ramte Rumænien, kan gå upåagtet hen. Rumænien er kommet udmattet ud af oversvømmelserne, ikke blot ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt, men også ud fra et socialt synspunkt.

Beretningerne om folks personlige historier har været hjerteskærende. Familier har mistet deres ejendom og ejendele, som ofte var frugten af et helt livs hårde arbejde.

Mange organisationer har allerede arbejdet lokalt, men nu er tiden inde til, at også institutionerne og Parlamentets medlemmer personligt yder et reelt bidrag til denne sag.

Jeg glæder mig derfor over Budgetudvalgets udtalelse og håber, at de 11 785 377 EUR fra Solidaritetsfonden hurtigst muligt vil blive stillet til rådighed for Rumænien for at løfte befolkningen økonomisk, miljømæssigt og socialt.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. – (PL) Solidaritetsprincippet er et grundlæggende og ubestrideligt princip i EU. Det er netop dette princip, der bestemt ikke blot findes på papiret, som adskiller EU fra andre internationale organisationer. Vores praktiske udtryk for dette princip er uden tvivl Solidaritetsfonden, der blev oprettet i 2006 i henhold til en interinstitutionel aftale for at afhjælpe de negative konsekvenser af større naturkatastrofer. Det er en god ting, at fonden fungerer, og at fem lande sidste år nød godt af den. Det er bevis for, at ingen medlemsstat står alene, når den rammes af en tragedie. De oversvømmelser, der ramte fem områder i det nordøstlige Rumænien i juli 2008, forårsagede store materielle tab (0,6 % af BNI) og ødelagde livet for over to mio. mennesker i 214 kommuner.

I denne situation mener jeg, at Rumæniens ansøgning om hjælp er berettiget, selv om den ikke opfylder det kvantitative kriterium i henhold til artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Jeg er endvidere ikke i tvivl om, at det i dette tilfælde er nødvendigt at anvende kriteriet for en usædvanlig katastrofe, som også er indeholdt i ovenstående forordning, og som gør det muligt at anvende fonden i Rumæniens tilfælde. Som polsk medlem af Europa-Parlamentet repræsenterer jeg en region, der også har været ramt af en naturkatastrofe, nemlig en tornado i Silesiaprovinsen. Heldigvis var denne katastrofe ikke lige så ødelæggende og omfattende. Ikke desto mindre er jeg fuldt ud for dette håndgribelige bevis på europæisk solidaritet.

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da den vil hjælpe med at anvende Solidaritetsfonden langt hurtigere. I 2006 var EU's støtteudbetaling via Solidaritetsfonden til Rumænien efter oversvømmelserne i april og august et år forsinket. Det glæder mig at se, at procedurerne er blevet bedre og gør det lettere for EU at gribe omgående ind i lande, der rammes af en større naturkatastrofe eller en usædvanlig katastrofe.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Böges betænkning om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Jeg er enig i, at kriterierne for anvendelse af fonden var opfyldt i den ansøgning, Rumænien indsendte efter de oversvømmelser, der ramte landet i juli. Oversvømmelserne forårsagede alvorlig skade på landskabet og befolkningen i de fem berørte områder. Jeg mener derfor kun, det er rigtigt at anvende fonden, ikke mindst fordi det pågældende beløb falder ind under den årlige grænse, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale fra maj 2006.

Betænkning af Haug (A6-0113/2009)

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Jutta Haugs (Tyskland) betænkning med dens krav om, at der skal anvendes 11,8 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond (EUSF) til at hjælpe ofrene for oversvømmelserne i Rumænien i juli 2008.

Denne gestus er EU's svar på Rumæniens ansøgning om hjælp. Ansøgningen vedrører fem områder (Maramures, Suceava, Botosani, Iasi og Neamt). 214 kommuner i Rumænien med en samlet befolkning på 1,6 mio. indbyggere har været direkte berørte af katastrofen med helt eller delvist ødelagte huse og afgrøder.

Mens jeg stemte, tænkte jeg på de mennesker, der mistede deres hjem, ejendele, dyr og endda familiemedlemmer i oversvømmelserne. Gheorghe Flutur, formand for kommunalrådet i Suceava, talte deres sag i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Jeg mener, at Rumænien har brug for et større beløb til at afhjælpe de skader, som oversvømmelserne forårsagede, men EU's hjælp er nødvendig og velkommen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det første ændringsbudget for 2009 vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond på Rumænien efter de oversvømmelser, der ramte landet i juli 2008.

Til dækning af direkte skader, der vurderes til ca. 471,4 mio. EUR, er der (først nu) planer om at anvende blot 11,8 mio. EUR via fonden, hvilket igen klart viser det presserende behov for at få fonden revideret.

Fondens formål er at give Fællesskabet mulighed for at reagere hurtigt, effektivt og fleksibelt på nødsituationer i de forskellige medlemsstater. Det er derfor, vi på trods af alle manglerne støtter dens anvendelse i Rumæniens tilfælde.

De afsatte 11,8 mio. EUR vil imidlertid blive fratrukket budgetposten for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (konvergensmålet). Med andre ord finansieres "solidariteten" med Rumænien med midler, der skulle være gået til de økonomisk mindst udviklede lande og områder, herunder Rumænien selv. Det er det, der kan kaldes solidaritet mellem de fattige eller med andre ord mellem de såkaldte samhørighedslande/konvergensregioner.

Vi er imod, at samhørighedsmidlerne anvendes – især på et tidspunkt med en samfundsøkonomisk krise, der bliver værre og værre – når der findes andre midler, f.eks. midlerne til militarisering af EU.

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond på Rumænien, da jeg mener, at den økonomiske hjælp, vores land får, er en vigtig og nødvendig støtte til de kommuner, der blev ramt af pludselige oversvømmelser i juli sidste år. Den nordøstlige del af Rumænien blev alvorligt ramt. 214 kommuner og over 1,6 mio. mennesker var direkte berørt af katastrofen. Kommissionen ydede et finansielt bidrag på 11,8 mio. EUR til hjælp til investeringer i reparation af transport- og dræningsinfrastruktur, forstærkning af flodlejer og opførelse af dæmninger for at forhindre naturkatastrofer af denne art i fremtiden.

Jeg mener, at tidlig påvisning af de årsager, der resulterer i naturkatastrofer af dette eller endnu større omfang, er det vigtigste skridt i retning af at beskytte Europas borgere.

I lyset af de klimaændringer, vi står over for, støtter jeg indførelsen af instrumenter til overvågning af miljøfaktorer separat i de enkelte regioner sammen med et passende budget hertil. Konvergensområderne er mest udsat for risikoen for at blive ramt af naturkatastrofer. Det betyder, at der i særlig grad skal fokuseres på disse aspekter med henblik på at føre en politik for økonomisk, social og territorial samhørighed.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) De områder, der er følsomme over for klimaændringerne, er primært følgende: vandressourcer, landbrug, energi, skovbrug og biodiversitet samt sidst, men ikke mindst, befolkningens sundhed.

De ekstreme vejrfænomener i Rumænien i de senere år har medført oversvømmelser og tørke og har udmøntet sig i et behov for at tackle klimaændringsspørgsmålet med største alvor, ekspertise og ansvarsfølelse.

Som socialdemokrat stemte jeg for denne betænkning, da de 11,8 mio. EUR, der allokeres via budgetændringen, støtter Rumænien i landets bestræbelser på at tilpasse sig klimaændringerne med henblik på at afhjælpe oversvømmelsernes konsekvenser ved at udføre lokalt beskyttelsesarbejde (beskyttelse af befolkede områder, planlægning af flodbækkener ved at forbedre strømmene og øge de skovbeklædte områder) og sidst, men ikke mindst, ved at involvere befolkningen og undervise dem i, hvordan de bør forholde sig før, under og efter en oversvømmelse.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2009 for regnskabsåret 2009. Betænkningens formål er at anvende 11,8 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond i forbindelse med følgerne af de oversvømmelser, der ramte Rumænien i juli 2008.

Jeg støtter Kommissionens initiativ, gennem hvilket EU udviser solidaritet med kommunerne Suceava, Iasi, Neamt, Botosani og Maramures, som blev ramt af oversvømmelserne i juli 2008.

Med afstemningen i dag godkender Europa-Parlamentet på sit plenarmøde Budgetudvalgets afgørelse, der blev truffet den 24. februar 2009. På det pågældende møde forelagde Gheorghe Flutur, formand for kommunalrådet i Suceava, situationen i hans kommune, som var blevet ramt af oversvømmelserne, idet han underbyggede ansøgningen om midler med billeder og statistikker over de skader, der blev forårsaget af den naturkatastrofe, som ramte dette område.

Han oplyste, at der var blevet udsendt advarsler, og nævnte, at det i samarbejde med myndighederne i den ukrainske region Chernivtsi var blevet aftalt at oprette et system til hurtig varsling i tilfælde af katastrofer og andre grænseoverskridende samarbejdsprogrammer med henblik på at håndtere nødsituationer, som ville blive gennemført i forlængelse af dette projekt.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Haugs betænkning om ændringsbudgettet for regnskabsåret 2009, som tager hensyn til de alvorlige ødelæggelser forårsaget af de oversvømmelser, der ramte Rumænien i juli 2008. Jeg har allerede givet udtryk for min støtte til hr. Böges betænkning om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i denne sag, og jeg vil gerne her bekræfte min støtte til den foranstaltning, under forudsætning af at den som nævnt i den interinstitutionelle aftale fra 2006 fokuserer på hurtig og effektiv genskabelse af anstændige levevilkår i de regioner, der blev ramt af naturkatastrofen, og ikke på udbetaling af erstatning for ødelæggelser, som enkeltpersoner har lidt.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2009 for regnskabsåret 2009 (6952/2009 – C6 0075/2009 – 2009/2008 (BUD)), da dets formål er at anvende 11,8 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond i forbindelse med følgerne af de oversvømmelser, der ramte Rumænien i juli 2008.

Betænkning af de Grandes Pascual (A6-0097/2009)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Malta er en af de EU-stater, der har den største tonnage i sine registre. På den anden side indfrier landet sine forpligtelser som flagstat i henhold til internationale konventioner.

De tre primære forpligtelser er at (a) anvende bestemmelserne i flagstatskoden, (b) at træffe de nødvendige forholdsregler til en uafhængig audit af deres administration mindst en gang hvert femte år i overensstemmelse med IMO's bestemmelser, og (c) at træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til inspektion og syn af skibe og udstedelse af myndighedscertifikater og undtagelsescertifikater i overensstemmelse med de internationale konventioner.

Et nyt krav er, at inden der gives tilladelse til drift af et skib, som har fået ret til at føre dens flag, træffer den pågældende medlemsstat de relevante foranstaltninger til at sikre, at skibet opfylder de gældende internationale regler og forskrifter og især skibets fortid med hensyn til sikkerhed.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Denne lovgivning vil styrke den eksisterende EU-lovgivning på sikkerhedsområdet yderligere og gennemføre vigtige internationale instrumenter i fællesskabsretten. Jeg støtter denne lovgivning, da den anerkender behovet for nøje overvågning af klassifikationsselskaberne, som udfører afgørende opgaver med hensyn til at opretholde sikkerheden til søs i kraft af deres store magtkoncentration.

Betænkning af de Grandes Pascual (A6-0098/2009)

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Otte lovgivningstekster, der til sammen udgør søfartspakken, er netop blevet vedtaget i Europa-Parlamentet. Det glæder vi os over, for denne pakke omfatter ikke blot erstatning til passagerer, men også inspektioner, havnestatskontrol, undersøgelse af transportulykker og valg af den myndighed, der har ansvaret for at træffe beslutning om et nødområde for nødstedte fartøjer.

Bolden ligger nu i medlemsstaternes lejr, for det er ikke nok at lovgive. Denne lovgivning skal gennemføres i deres nationale love.

Den første test bliver at overvåge de bekvemmelighedsflag, der tilhører europæiske lande. Disse flag anvendes til at omgå bestemmelserne vedrørende fagforeninger, skat, rekruttering, sikkerhed og miljø i de lande, fartøjerne rent faktisk tilhører.

Cypern og Malta ligger stadig i dag blandt de fem mest anvendte bekvemmelighedsflag med hensyn til antallet af forliste skibe.

Det er desværre iøjnefaldende, at på trods af den indsats, der er blevet gjort, siden olietankerne Prestige og Erika sank, er situationen ikke rigtig blevet bedre. Substandard skibe, som sejler under bekvemmelighedsflag, sænker transportpriserne drastisk. De såkaldt rige lande reagerer ved at skabe deres egne (mærke II-)flag for at modvirke tabet af godstransport.

I virkeligheden skal EU, hvis vi virkelig vil af med disse flydende vrag, gå i gang med at bekæmpe ultraliberalismen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. de Grandes Pascuals betænkning om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe. Jeg har allerede forklaret grundene til, at jeg støtter ordførerens arbejde i forbindelse med den tredje søfartspakke, og de fordele, de planlagte foranstaltninger kan bibringe med hensyn til søfartssikkerhed og forbedring af de eksisterende bestemmelser. Jeg bekræfter således min stemme for.

Betænkning af Vlasto (A6-0099/2009)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol (omarbejdning). Jeg er enig i den tredje søfartspakkes formål.

Pakkens syv forslag sigter mod at forhindre ulykker gennem en forbedring af kvaliteten i de europæiske flagstater, en ændring af lovgivningen om havnestatskontrol og trafikovervågning af skibsfart og forbedring af reglerne for klassifikationsselskaber. De sigter endvidere mod at sikre en effektiv reaktion i tilfælde af ulykker gennem etablering af en harmoniseret ramme for undersøgelse af ulykker, indførelse af regler for erstatning til passagerer i tilfælde af ulykker og indførelse af regler om rederes erstatningsansvar sammen med en obligatorisk forsikringsordning.

Jeg vil gerne sige, at jeg støtter den aftale, der er blevet indgået, og især følgende punkter: udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte fartøjer, der anløber ankerpladser, øget inspektionshyppighed for skibe og permanent adgangsforbud for skibe under visse omstændigheder.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Vlastos betænkning om havnestatskontrol, som indgår i den tredje søfartspakke. Jeg er enig i den del af den indgåede aftale, der vedrører udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte fartøjer, der anløber ankerpladser, og i den del, der vedrører øget inspektionshyppighed for skibe i den højeste risikokategori. I denne forbindelse skal jeg henvise til behovet for, at sådanne risici vurderes så nøjagtigt og uafhængigt som muligt. Jeg er endvidere enig i, at skibe under visse omstændigheder skal kunne pålægges permanent adgangsforbud for at garantere passende sikkerhedsniveauer for operatører og passagerer.

Betænkning af Sterckx (A6-0100/2009)

  Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Vi glæder os over, at denne beslutning har fået et nyt fokus, og over nogle af de positive forslag vedrørende regulering af finanssektoren, innovation, energieffektivitet og investering samt anerkendelsen af behovet for at beskytte beskæftigelsen, skabe arbejdspladser, bekæmpe fattigdom og fokusere på samfundets svageste grupper.

Lissabonstrategiens logik er imidlertid mangelfuld og kræver en grundlæggende revision, især i lyset af den nye økonomiske situation.

Derudover er der en række specifikke forslag i beslutningen, som er kortsigtede og modproduktive, f.eks. dens insisteren på deregulering og fleksible beskæftigelsesmetoder, som medfører en svækkelse af arbejdstagernes rettigheder.

Af disse grunde afholdt vi os fra at stemme under den endelige afstemning om denne betænkning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet.

Jeg er enig i den tredje søfartspakkes formål.

Pakkens syv forslag sigter mod at forhindre ulykker gennem en forbedring af kvaliteten i de europæiske flagstater, en ændring af lovgivningen om havnestatskontrol og trafikovervågning af skibsfart og forbedring af reglerne for klassifikationsselskaber. De sigter endvidere mod at sikre en effektiv reaktion i tilfælde af ulykker gennem etablering af en harmoniseret ramme for undersøgelse af ulykker, indførelse af regler for erstatning til passagerer i tilfælde af ulykker og indførelse af regler om rederes erstatningsansvar sammen med en obligatorisk forsikringsordning.

Som skyggeordfører for hr. Sterckx' betænkning vil jeg gerne give udtryk for min fulde støtte til det dokument, der blev stemt om.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg mener, at søfartspakken bør opfattes globalt og som et hele i overensstemmelse med den holdning, Parlamentet altid har indtaget i forbindelse med behandlingen af de enkelte dele. Jeg stemte derfor for hr. Sterckx' betænkning om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet, da dette system passer ind i et bredere perspektiv, som sigter mod at forbedre sikkerheden til søs og gøre søfarten lettere at kontrollere, hvilket er noget, jeg allerede har støttet ved flere lejligheder. I det foreliggende tilfælde vil anvendelsen af teknologi til overvågning af skibe gøre det lettere at afgøre, hvem der har ansvaret i tilfælde af ulykker, og at forbedre procedurerne for modtagelse af skibe i "nødområder". Derfor føler jeg mig i stand til at støtte betænkningen og til at stemme for den.

Betænkning af Kohlíček (A6-0101/2009)

  Guy Bono (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning fra det tjekkiske medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, Jaromír Kohlíček, om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren.

Denne tekst lægger vægt på behovet for at fastsætte klare og bindende retningslinjer på EU-plan for at sikre, at ulykker til søs overvåges korrekt. Den tager fat på de problemer, der fulgte i kølvandet på olietankeren Erikas forlis ud for den franske kyst. For at undgå en gentagelse af sådanne eksempler på dårlig håndtering har EU besluttet at indføre strenge rammer, der vedrører alle de tekniske aspekter og alle de procedurer, der skal følges i tilfælde af ulykker, herunder metodologien for undersøgelse af ulykker, en europæisk database for søulykker, sikkerhedsanbefalinger osv.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at gøre det europæiske havområde til et af de mest sikre og mest eksemplariske havområder i verden. Der er dét, Erika III-søfartspakken, som betænkningen indgår i, arbejder for. Dette er et virkeligt gennembrud for søfartssektoren – og for miljøet, som ofte er et sekundært offer for respektløs adfærd til søs.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af direktiv 1999/35/EF og 2002/59/EF. Jeg er enig i den tredje søfartspakkes formål.

Pakkens syv forslag sigter mod at forhindre ulykker gennem en forbedring af kvaliteten i de europæiske flagstater, en ændring af lovgivningen om havnestatskontrol og trafikovervågning af skibsfart og forbedring af reglerne for klassifikationsselskaber. De sigter endvidere mod at sikre en effektiv reaktion i tilfælde af ulykker gennem etablering af en harmoniseret ramme for undersøgelse af ulykker, indførelse af regler for erstatning til passagerer i tilfælde af ulykker og indførelse af regler om rederes erstatningsansvar sammen med en obligatorisk forsikringsordning.

Jeg vil gerne sige, at jeg støtter den aftale, der er blevet indgået, og især følgende punkter: metodologien for undersøgelse af ulykker, afgørelse i forbindelse med undersøgelse, fair behandling af søfarende og vidnebeskyttelse/beskyttelse af oplysninger.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Kohlíčeks betænkning om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren. Alt for ofte er det vanskeligt at afgøre, hvem der er ansvarlig i tilfælde af mindre eller alvorlige ulykker til søs. Jeg tænker på de undersøgelser, der fulgte efter den veritable naturkatastrofe, som ulykken med olietankeren Prestige forårsagede, og på mange andre, som desværre fortsat finder sted. Søtransporten fortjener særlig opmærksomhed, for ud over at være den relativt set mest økonomiske transportform er den en af de mest farlige transportformer, for så vidt angår en ulykkes miljømæssige konsekvenser. Jeg mener derfor, det er nødvendigt at fastsætte klare og bindende retningslinjer for udførelsen af tekniske undersøgelser af skibsulykker og give feedback, der kan gøre, at ulykker kan undgås for fremtiden. Derfor stemte jeg for betænkningen.

Betænkning af Costa (A6-0102/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer. Jeg er enig med ham i, at det er yderst hensigtsmæssigt at få indarbejdet bestemmelserne fra Athenkonventionen angående transport af passagerer og deres bagage til søs fra 1974 i EU-lovgivningen, da de nationale forskelle, der fortsat findes, ikke gør det muligt at garantere et passende niveau for erstatningsansvar og obligatorisk forsikring i tilfælde af ulykker under transport af passagerer. Selv om dette ikke sker for andre transportmidler, mener jeg, at lovgivningen bør afpasses efter målet i forbindelse med søtransport.

Betænkning af Savary (A6-0072/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg agter at stemme for hr. Savarys betænkning om rederes forsikring mod søretlige krav, da jeg er enig i ordførerens henstillinger vedrørende behovet for at sikre, at alle ejere af skibe, der sejler ind i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, overholder kravet om forsikring, herunder ved at pålægge sanktioner i tilfælde af at attesten mangler om bord på et skib. Jeg er enig i, at forsikringsbeløbet bør fastsættes i overensstemmelse med lofterne i LLMC-konventionen af 1996, som sikrer, at de skadelidte modtager passende erstatning. Jeg støtter derfor ordførerens henstilling til at godkende det udkast til indstilling, der er indgået aftale om med Rådet.

Betænkning af Fernandes (A6-0069/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg er for hr. Fernandes' betænkning om opfyldelse af kravene til flagstater. Den viser, at Parlamentet er fast besluttet på at bevare den tredje søfartspakkes integritet, når det mødes af afbrydelser af Rådets arbejde om visse aspekter som f.eks. emnet for denne indstilling. Af denne grund støtter jeg det arbejde, som hr. Fernandes og medlemmerne af Transport- og Turismeudvalget har gjort. Jeg mener, at den indgåede politiske aftales merværdi bør opfattes som værende omfattende, frem for alt fordi den opfordrer medlemsstaterne til at oprette et kvalitetsstyringssystem for deres søfartsmyndigheder og til at overholde de internationale bestemmelser på området, hvoraf de vigtigste er de bestemmelser, der stammer fra IMO-konventionerne. Ud over at bibringe fordele med hensyn til kvaliteten af de europæiske flag og den europæiske sikkerhed vil forslaget gøre det muligt at forbedre konkurrencebetingelserne i Fællesskabet, og jeg mener derfor, det bør støttes.

Betænkning af El Khadraoui (A6-0066/2009)

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. – (GA) Landene i Europa skal arbejde sammen om at nå Unionens miljømål. For at sikre at EU's miljøpolitik er bæredygtig, skal der tages højde for EU's principper og de enkelte medlemsstaters forskellige kendetegn og behov.

Eurovignetbetænkningen er i modstrid med disse mål, for så vidt angår EU's medlemsstater i randområderne.

Eurovignethenstillingerne ville skade landene i randområderne, mens landene midt i Europa ville drage stor fordel af dem. Efter min mening er eurovignethenstillingerne i modstrid med det indre markeds principper, og jeg mener, at der er tale om geografisk begrundet forskelsbehandling af visse lande. Irland er en ø, der ligger på kanten af Europa. Der vil ikke komme lastbiler fra andre lande igennem Irland, men vores lastvogne vil skulle betale afgifter i mange europæiske lande. Der er ingen vej uden om. Vi er nødt til at fortsætte, som vi plejer, vi er nødt til at eksportere og importere vores varer. I henhold til eurovignetforslaget vil de lande, der ligger midt i Europa, få konkurrencefordele, da de ikke skal betale de samme afgifter. Det er hverken korrekt eller retfærdigt at udøve forskelsbehandling af denne art baseret på et lands geografiske beliggenhed.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Eurovignetdirektivet blev udarbejdet for at harmonisere afgiftssystemerne på de europæiske veje – herunder køretøjsafgifter samt vej- og brugsafgifter – og for at oprette retfærdige mekanismer for opkrævning af infrastrukturomkostningerne hos transportvirksomhederne. Kommissionens seneste revision af direktivet indeholder forslag til supplerende ændringer af direktivet, herunder en vurdering af de omkostninger, der er forbundet med de tunge godskøretøjers miljøpåvirkning, for så vidt angår trafikbelastning, støj- og luftforurening.

De lande, der har store mængder transittrafik, har helt andre holdninger end de mere perifært beliggende lande som mit eget, som er afhængige af store mængder trafik for at importere og eksportere varer. Da disse i princippet er retfærdige, bør bestemmelserne gennemføres gradvist og på rimelig vis. Det er et spørgsmål, vi ikke kan tillade os at se gennem fingre med. De tunge godskøretøjer er ofte underlagt tidskrav og eksterne tidsplaner som dem, færgeoperatørerne er underlagt. Opførelsen af en havnetunnel i centrum af Dublin har gjort meget for at reducere behovet for at have tunge godskøretøjer i bycentrum og har øget luftkvaliteten og mindsket støjforureningen. Den var en investering, der var umagen værd.

Jeg er ikke overbevist om behovet for at oprette en uafhængig europæisk myndighed til fastsættelse af vejafgifter og ville mene, at dette hører ind under subsidiaritetsprincippet.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for El Khadraoui-betænkningen om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.

Det er vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at anvende "smartere" betalingsformer for vejgodstransportsektoren med henblik på at få dækket de eksterne omkostninger og på den måde tilskynde til en mere bæredygtig adfærd.

Det er rigtigt, at der skal tages hensyn til støj- og luftforurening, men det samme gælder ikke trafikbelastningen, som ikke kun skyldes vejgodstransport. En sådan afgift ville være diskriminerende, eftersom personbilerne også er ansvarlige for trafikbelastningen.

Derudover betaler denne sektor konsekvenserne af den økonomiske krise i lyset af oliepriserne og omkostningerne ved at levere varer. SMV'erne i vejgodstransportsektoren vil ikke være i stand til at bære disse ekstra omkostninger midt i denne økonomiske krise.

Der bør gøres mere for at tilpasse vejinfrastrukturen til den tiltagende trafik, men frem for alt bør der gøres en indsats for at fremme bæredygtig transport, idet transportmåder med lave CO2-emissioner prioriteres.

Som valgt repræsentant for Rhône-Alpes-regionen kan jeg bekræfte, at der er mange vejafsnit i Rhônedalen, der endnu ikke er tilpasset.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Under dagens afstemning vedtog Europa-Parlamentet et forslag til direktiv om eurovignetter, som gør det muligt for medlemsstaterne at pålægge tunge godskøretøjer afgifter for benyttelse af vejinfrastrukturen.

Under den endelige afstemning stemte jeg imod direktivets vedtagelse. Jeg mener, at indførelsen af dette direktivs bestemmelser vil øge omkostningerne for de virksomheder, der erlægger transporttjenesteydelser. Disse omkostninger kan være særdeles skadelige for små og mellemstore virksomheder, som ikke har tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at de kan udskifte deres flåde. Derudover kan sådanne bestemmelser give problemer for virksomhederne under den aktuelle finanskrise, hvor mange virksomheder i stigende grad har vanskeligt ved at optage lån.

Vi bør bestemt forsøge at fremme anvendelsen af mere miljøvenlige køretøjer på vores veje, men vi bør ikke anvende metoder, som rent faktisk blot er en anden måde at beskatte virksomhederne på.

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. − (EN) På vegne af mine Fine Gael-kolleger i Parlamentet vil jeg gerne oplyse, at vi ikke stemte for El Khadraoui-betænkningen om afgifter på tunge godskøretøjer som følge af vores bekymringer vedrørende forslagets retsgrundlag, bekymringer vedrørende den obligatoriske anvendelse af elektroniske bompengesystemer og bestemmelsen om øremærkning af provenuet. Vi støtter fuldt ud principperne bag forslaget, men mener, at betænkningens anvendelse af princippet er mangelfuld.

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Ikke blot stemte jeg imod betænkningen, men jeg mener også, at den er en fare for det europæiske indre marked. Dette skyldes primært dens uretfærdige tilsnit og det forhold, at den handler som en skjult skat. Derudover vil den ikke bidrage til miljøbeskyttelsen. I denne tid, der er præget af finanskrisen, er det en smule absurd. Denne form for lovgivning viser, at EU vender sine borgere ryggen.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. − (DE) Jeg stemmer for det fornuftige kompromis om den nye eurovignet. Sammen med De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet har jeg i årevis kæmpet mod den enorme modstand fra dele af den konservative Gruppe for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater for at få de eksterne omkostninger indlemmet i beregningen af vejafgifter for at overføre den finansielle byrde fra skatteyderne til forureneren, med andre ord den tunge godstrafik.

Jeg er imod det sandsynlige resultat af kompromiset med hensyn til trafikbelastningsomkostningerne, for som følge af flertalsbestemmelsen var det kun muligt at sikre, at de blev anerkendt som eksterne omkostninger under forudsætning af, at bestemmelsen ikke kun gælder den tunge godstrafik, men alle trafikbelastningsårsager, herunder biler.

Det er sandsynligt, at CO2 heller ikke indlemmes i beregningen på grund af PPE-DE-Gruppens uforståelige modstand. Det ændringsforslag, som jeg forelagde udvalget, hvor jeg anmodede om minimumsafgifter på alle dele af det transeuropæiske transportnet, fik ikke et flertal af stemmerne. Jeg vil stille dette forslag igen under de kommende drøftelser om emnet.

En særdeles positiv ting for Østrig er, at de eksterne omkostninger og den såkaldte ekstra Alpeafgift (højere afgifter i Alpeområdet) sandsynligvis ikke vil blive udlignet. Det betyder, at Østrig kan opkræve højere afgifter i de følsomme Alpeområder og fortsat kan opkræve afgifter for de eksterne omkostninger. Det vil således være muligt at opkræve højere afgifter for transport gennem Brennerpasset.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, som skulle fremme overgangen fra vejgodstransport til jernbanegodstransport. Betænkningen er en del af en pakke initiativer, som har til formål at gøre transporten mere bæredygtig og sikre, at brugerne kun skal betale de transportomkostninger, der direkte er forbundet med deres benyttelse af den pågældende transportform. Der vil blive opkrævet afgifter for lokal støjforurening, lokal luftforurening og omkostninger til infrastrukturskader. Dette vil skabe et mere retfærdigt system efter princippet om, at forureneren betaler, med indbyggede garantier for at sikre markedets gennemsigtighed og undgå forskelsbehandling.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den tunge godstrafik i Europa er steget siden EU's udvidelse mod øst, og dette er særdeles mærkbart i mange medlemsstater, herunder Østrig. Vi har nu det problem, at nogle faktorer medfører høje eksterne omkostninger, som offentligheden skal betale. Den tunge godstransport i Europa er en af disse faktorer, og en anden er atomkraftværkerne.

Hvis de tunge godskøretøjer pålægges afgifter, uden at vi på samme tid udvikler jernbanerne og fjerner de grænseoverskridende hindringer for jernbanetransport, har vi ene og alene stemt for dyrere varer, mens menneskernes sundhed ikke vil blive bedre, og forureningen ikke vil blive mindre.

Jeg synes, det er modproduktivt at straffe en, der sidder fast som følge af trafikbelastningen. Dette vil sandsynligvis resultere i, at trafikken flyttes tilbage til de små landsbyer og byer, hvilket vi ikke ønsker. På lang sigt er den eneste mulighed at udvikle infrastrukturen, og det betyder, at vi skal gøre den lokale offentlige transport mere attraktiv. Den eurovignet, vi drøfter i dag, synes at udgøre et fornuftigt kompromis, og derfor stemte jeg for den.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. – (IT) Miljøbeskyttelse og trafiksikkerhed, som er formålet med dette forslag til direktiv, er to af de mål, som EU beslutsomt bør forsøge at nå for at få en transportpolitik, som i højere grad tager hensyn til borgernes forventninger og rettigheder. En række af ændringsforslagene til 1999-direktivet om afgifter på tunge køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer er derfor velkomne. Denne form for fremskridt skal være fornuftige og ske gradvist for at forhindre, at en af økonomiens vigtige sektorer kollapser i den alvorlige aktuelle økonomiske krise, en sektor, der næsten udelukkende er baseret på små og mellemstore virksomheder.

Derudover har Europa endnu ikke oprettet et komplet og effektivt intermodalt system, der sikrer en markant overgang fra vejgodstransport til mindre forurenende transportformer. Under disse omstændigheder og på grund af dens karakteristika og effektivitet er vejtransporten det mest udbredte system i fremstillingsverdenen.

Med min stemme i dag ønsker jeg derfor at lægge vægt på betydningen af at tage gradvise, men store og ikke blot symbolske skridt i retning af mere sikker og grønnere vejtransport uden på ulogisk og modproduktiv vis at straffe industrien.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg støtter det arbejde, som hr. El Khadraoui har udført, vedrørende afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, og jeg har derfor stemt for hans betænkning. Der er enkelte punkter, jeg ikke er enig i, f.eks. hvorvidt visse eksterne omkostninger skal indlemmes i afgifterne eller ej, men jeg er enig i princippet om, at forureneren betaler. Hr. El Khadraoui understreger i sit fremragende arbejde behovet for at bruge provenuet fra afgifterne til transportsektoren som helhed. Endelig mener jeg ikke, at provenuet fra afgifterne på de eksterne omkostninger må ende med at være blot endnu en ny skat.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Det forslag, vi stemmer om i dag, er en revision og en udvidelse af det tidligere eurovignetdirektiv og omfatter regler for vejafgifter. Ifølge det vedtagne forslag kan medlemsstaterne fra nu af overføre omkostningerne ved luftforurening, støj og trafikpropper til lastbilerne. Det er godt nyt for skatteyderne. For øjeblikket betaler vi stadig alle sammen for de skader, luftforureningen forårsager. Snart vil det være forureneren, der betaler. Desuden opmuntrer vi på denne måde transportvirksomhederne til at investere i renere lastbiler.

Jeg har derfor stemt for forslaget, ikke mindst fordi trafikbelastningsafgiften blev indlemmet som en supplerende ekstern omkostning i bjergområderne. Trafikpropperne bidrager i væsentlig grad til luftforureningen, støjforureningen og brændstofspild. Hvis vi kunne anvende midlerne fra denne afgift til at investere i jernbane- eller søtransport, ville vi tage fat på både problemerne med trafikpropper og klimaændringer. Desuden påfører forsinkelser som følge af trafikpropper transportsektoren stor økonomisk skade.

Desværre blev klimaomkostningerne som følge af den store mængde godstrafik ikke indlemmet, selv om transportsektoren er en af de store syndere, når det gælder emissioner.

Betænkning af Cashman (A6-0077/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Gennemsigtighed er ikke blot et symbol, men et princip, som alle institutionelle procedurer bør baseres på. Borgere og valgte organer skal sikres størst mulig aktindsigt i de europæiske institutioners dokumenter for at give dem mulighed for at deltage effektivt i den politiske proces og stille de offentlige myndigheder til regnskab. Derfor argumenterede jeg tidligere kraftigt for offentliggørelsen af Parlamentets deltagerliste.

På trods af de europæiske institutioners fremskridt med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed kan situationen ikke ligefrem beskrives som perfekt, og denne omarbejdning af forordning (EØF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i de europæiske institutioners dokumenter bør ses som endnu et skridt i retning af et administrativt miljø, hvor tilrådighedstillelse og let adgang til oplysninger er reglen snarere end undtagelsen. Afslutningsvis vil jeg gerne påpege det flotte resultat, vi for nylig har opnået. Europa-Parlamentet bruger nu ikke færre end 23 officielle sprog, og Fællesskabets dokumenter foreligger på alle disse sprog. Det er en garanti for demokrati.

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Vi, de svenske konservative, har i dag stemt for hr. Cashmans betænkning A6-0077/2009 om ændring af forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt for at arbejde i retning af øget gennemsigtighed i de europæiske institutioner. For så vidt angår ændringsforslag 61 og 103 vedrørende artikel 5, mener vi, at forligsdokumenter fra tredjebehandlingen bør gøres tilgængelige umiddelbart efter afslutningen på det endelige forligsmøde, i modsætning til de dokumenter, der drøftes under selve forhandlingerne. Dokumenter fra trepartsmøder under første- og andenbehandlingen bør være fuldt tilgængelige i hele forløbet.

  Chris Davies (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg beklager meget, at Parlamentet i procedurer, som har til formål at fremme princippet om, at offentligheden har ret til at se EU's dokumenter, har understreget, at sådanne regler ikke gælder Parlamentets medlemmer. Det hævdes, at dette blot er en gentagelse af de regler, der allerede er knæsat i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, men for mange vil det se ud som endnu et tilfælde af "én regel for dem og en anden for os", og det glæder mig, at Den Liberale Gruppe ikke støttede de ændringsforslag, hr. Nassauer stillede.

Det er særdeles vigtigt, at de detaljerede oplysninger om alle Parlamentets betalinger af medlemmernes udlæg gøres offentligt tilgængelige. Vores egne revisorer har afsløret, at nogle af Parlamentets medlemmer så afgjort ikke er "retskafne", og at nogle af dem er snydere og bedragere. Princippet om fuld gennemsigtighed er et princip, der hurtigst muligt skal etableres, hvis Europas borgere skal have tillid til denne institution.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Cashmans betænkning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Jeg støtter dette prisværdige initiativ, som er udformet til at fylde hullet mellem de fælles regler om klassificerede oplysninger (de såkaldt følsomme dokumenter i den aktuelle forordning nr. 1049/2001) ved på forordningsniveau at fastholde en række gode principper taget fra Rådets og Kommissionens interne sikkerhedsforskrifter, i det omfang disse principper også kan finde anvendelse på et parlamentarisk organ. Endelig støtter jeg hr. Cashmans overordnede mål, som er at ændre forordningen med henblik på at skabe større åbenhed, uden at instrumentet bliver for specifikt og for vanskeligt at gennemføre.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Der er ingen tvivl om, at 2001-forordningen resulterede i større gennemsigtighed for borgerne, idet den gav offentligheden aktindsigt i de europæiske institutioners dokumenter. Det er godt at få denne forordning revideret efter syv års praktisk erfaring. Hvad kan vi se? Tilbage i 2006 stillede Europa-Parlamentet mange forslag om at ændre forordningen med henblik på at forbedre gennemsigtigheden yderligere, men Kommissionen tog ikke disse forslag op til nærmere overvejelse.

Derudover indeholder det forslag fra Kommissionen om revision af 2001-forordningen, som nu ligger foran os, strengere regler, hvilket betyder mindre gennemsigtighed. I overensstemmelse hermed er forretningsdokumenter blevet fortrolige dokumenter. I sidste ende er dette et valg mellem pest eller kolera. Jeg støtter derfor Cashman-betænkningen, for selv om den er ufuldstændig, er den alt i alt en forbedring af det foreliggende forslag fra Kommissionen. En mere radikal tilgang med total forkastelse af Kommissionens forslag havde imidlertid været at foretrække, for så ville Kommissionen have været tvunget til at komme med et nyt og bedre forslag, hvilket kun ville gavne gennemsigtigheden i de europæiske institutioner og virkelig ville bygge bro over den notoriske kløft mellem EU-institutionerne og borgerne.

Betænkning af Andersson (A6-0052/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Som vi ved, påvirker den aktuelle økonomiske og finansielle krise Europa. Jeg er dybt bekymret for mit land, Italien. Krisen betyder arbejdsløshed, og familierne, som har færre og færre penge, bruger mindre og mindre. Derfor har vi brug for kraftig indgriben. Denne krise ser ud til at være særdeles alvorlig, men hvor gal den bliver, og hvor længe den varer, afhænger af, hvad vi gør. Vi er nødt til at gøre os fælles bestræbelser. En koordineret europæisk tilgang er absolut nødvendig. I dag er der mere end nogensinde et presserende behov for en stram gennemførelse af reformerne for at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og velstand for Europas borgere. Vi skal vende tendensen til massive omstruktureringer, undgå tab af arbejdspladser og forebygge yderligere negativt pres på lønninger og socialsikringsydelser.

Vi skal imødegå udfordringerne ved stigende arbejdsløshed og social udstødelse. Derudover skal vi koordinere EU's og medlemsstaternes foranstaltninger bedre, ligesom foranstaltninger truffet under den økonomiske genopretningsplan med henblik på at tackle kortvarige krisesituationer bør være i overensstemmelse med EU's langsigtede målsætninger, som de fremgår af Lissabonstrategien. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Det er bemærkelsesværdigt, at denne betænkning erkender adskillige mangler fra EU's side på det sociale område. Først er der erkendelsen af, at Lissabonstrategiens målsætninger ikke vil blive nået inden udgangen af 2010. Dernæst er der nogle interessante tal om ledighedsprocenten, som steg fra 7 % i 2008 til 8,7 % i 2009 og mere specifikt fra 7,5 % til 9,2 % inden for euroområdet. Med andre ord forventer man at miste 3,5 mio. arbejdspladser.

Denne smertelige kendsgerning burde få proeuropæerne til at tænke på de radikale reformer, der er behov for på medlemsstatsniveau for i videst muligt omfang at begrænse de katastrofale konsekvenser af den økonomiske og finansielle krise, en krise, som kan henføres til den ultraliberalisme og globalisering, Bruxelles er så glad for.

I denne forbindelse er det ikke troværdigt at føre en politik som denne, der sigter mod at opretholde retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Vi skal tværtimod sætte spørgsmålstegn ved denne autoritære logik og igen give staterne kontrol over deres økonomiske og finansielle ressourcer og samtidig indføre nationale og europæiske præferencer og beskyttelsesforanstaltninger, som kan hjælpe med at genoprette det indre marked og genskabe vækst.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Realøkonomien mærker nu de fulde konsekvenser af den finanskrise, der startede i USA. Der hersker uenighed blandt eksperterne om, hvordan vi bedst reagerer på denne krise, og hvordan vi bedst stimulerer økonomien for at holde arbejdsløshedstallene i skak.

Men allerede før finanskrisen så situationen på arbejdsmarkedet slet ikke lys ud. Flere og flere mennesker blev tvunget ud i deltids- og korttidsarbejde, og de statsstøttede arbejdspladser blev konstant skåret ned. Et stigende antal mennesker har nu i nogen tid levet under fattigdomsgrænsen, selv om de er i arbejde. I lyset af økonomiens dystre fremtidsudsigter er det sandsynligt, at antallet af mennesker med fuldtidsbeskæftigelse vil blive ved med at falde, og at deltidsarbejderne også på et tidspunkt vil miste deres arbejde. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå massearbejdsløshed. Det er på ingen måde sikkert, at de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, er egnede eller tilfredsstillende i denne henseende. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Anderssons betænkning. Selv om jeg egentlig på den ene side mener, at vi er nødt til at gøre os fælles bestræbelser på at få vendt de massive omstruktureringer, undgå tab af arbejdspladser og forebygge yderligere negativt pres på lønninger og socialsikringsydelser, mener jeg på den anden side, at Kommissionens foranstaltninger for størstedelens vedkommende ikke er nok til at garantere tilstrækkelig dækning og beskyttelse af EU's sociale og beskæftigelsesstruktur.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Den aktuelle økonomiske krise har og vil i den nære fremtid blive ved med at have konsekvenser for arbejdsmarkedet.

Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, da jeg er enig med ordføreren i, at vi skal støtte Kommissionens forslag om, at beskæftigelsespolitikkerne, som fremgår af bilaget til Rådets beslutning af 15. juli 2008 (2008/618/EF), bibeholdes i 2009. Ifølge Kommissionen udgør denne tilgang en solid ramme for at tackle den nuværende økonomiske og finansielle krise og med hensyn til den fortsatte strukturreform.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle krise er mere end blot en økonomisk og finansiel krise. Den er frem for alt en tillidskrise. Det mest dramatiske tegn herpå er den høje arbejdsløshed. Arbejdsløshed er dog ikke kun ensbetydende med tabt indkomst, men også med tabt tillid til os selv og andre.

For at genskabe denne tillid er vi nødt til at opstille en meget klar strategi på mellemlang sigt.

I denne forbindelse er de politiske lederes rolle afgørende som følge af de signaler og budskaber, de udsender. Forsigtighed, sikkerhed, sandhed og afholdelse fra let propaganda om uopnåelige mål og selvros er nogle af de gode fremgangsmåder, der kan være med til at genskabe tilliden.

På den anden side skal vi skabe arbejdspladser, og for at gøre det skal betingelserne for, at virksomhederne vil investere, være til stede.

Vi skal handle hurtigt, for hvis ikke der bliver gjort noget i denne henseende, vil de finansielle problemer, som landene med de største underskud i euroområdet står over for, medføre en forværrelse af den økonomiske afmatning, en fortsat stigende arbejdsløshed og indkomsttab for virksomheder og familier.

Derfor støttede jeg hr. Anderssons betænkning, hvor han foreslår, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne bibeholdes i 2009.

Forslag til afgørelse om artikel 139 i Parlamentets forretningsorden (B6-0094/2009)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) En yderligere forlængelse eller med andre ord en yderligere udsættelse af alle medlemmers knæsatte ret til at tale i Parlamentet på deres eget sprog og til at udarbejde alle dokumenter på de officielle sprog er hverken forståelig eller acceptabel. Der er allerede gået flere år, siden visse lande blev medlem, for hvilke begrænsningen for anvendelsen af deres sprog er en kendsgerning, navnlig Irland og Tjekkiet, da man ikke har kunnet finde det nødvendige antal lingvister. Begrundelsen herfor er vag og usammenhængende, men uddannelsen af disse lingvister er ikke blevet prioriteret finansielt, hvilket gør, at vi sætter spørgsmålstegn ved intentionerne. Vi kan ikke acceptere nogen som helst trussel mod den umistelige ret til kulturel og sproglig mangfoldighed i EU, som også ville ramme portugisisk. Vi kan ikke acceptere denne forskelsbehandling.

Endnu en gang gør vi opmærksom på, at vi er fast besluttet på at beskytte de enkelte medlemsstaters kulturelle identitet og alle de nationale sprog som arbejdssprog. Derfor kan vi kun stemme imod denne afgørelse. I sidste ende markerer dette det kulturelle og sproglige niveau i EU's budgetpolitikker, som prioriterer investering i våben i stedet for at værdsætte kulturen og beskytte beskæftigelsen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Præsidiets forslag til afgørelse om forlængelse af gyldigheden af artikel 139 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 7. valgperiode.

Betænkning af Kósáné Kovács (A6-0038/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg er meget bekymret over den seneste tids hændelser i Italien. Der er ved at opstå en heksejagtagtig stemning over for de rumænske borgere og romaerne med mange straffeekspeditioner. Den italienske regering har indledt en sygelig sikkerhedskampagne. Ved at vedtage ekstreme foranstaltninger for romasamfundet risikerer man imidlertid at forværre den allerede forfærdelige situation, disse mindretal befinder sig i, og at underminere mulighederne for indlemmelse og social integration. Vi må ikke glemme, at strafferetligt ansvar ifølge retsstatsprincipperne er individuelt og ikke må tillægges kollektive grupper. At fravige dette princip ville udgøre et farligt fortilfælde, som ville medføre kriminalisering af hele etniske grupper eller særlige migrantnationaliteter.

Immigration er bestemt et spørgsmål, som kræver europæisk koordination med henblik på at styrke domstolenes og politiets værktøjer til at tackle organiseret kriminalitet. Men det er ikke nok. Det er vigtigt at vedtage klare beskæftigelsespolitikker for dårligt stillede grupper, herunder romaernes arbejdsstyrke, som indeholder støtteforanstaltninger, der sigter mod at lette deres gradvise integration på arbejdsmarkedet, og som lægger større vægt på uddannelsespolitikkerne for unge.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) EU er en værdiunion og er derfor ansvarlig for at sikre overholdelse af menneskerettighederne inden for dets grænser. Det spiller således også en rolle via dets medlemsstater med hensyn til at anerkende romaernes sårbare situation og lette deres integration i samfundet. Vi har derfor stemt for betænkningen.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Vi har i dag stemt for fru Kósáné Kovács' initiativbetænkning (A6-0038/2009) om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU. Der tages i betænkningen fat på et meget alvorligt problem, og den viser klart, at der er behov for handling for at tage hånd om den omfattende udstødelse, som rammer mange romaer i dag. Vi glæder os over samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at tackle disse enorme problemer.

Vi vil dog gerne påpege, at vi ikke ser flere forskellige separate løsninger som vejen frem med henblik på at mindske denne udstødelse. Særlige skatteniveauer for virksomheder, der ansætter romakvinder, og andre lignende tiltag vil sandsynligvis i højere grad skærpe udstødelsen og modarbejde integrationen i resten af samfundet.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, da den understreger et nyt aspekt af integrationsstrategien for romaer, som siden 2005 er blevet udarbejdet gennem en række af Europa-Parlamentets beslutninger. Romaernes aktuelle situation viser, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med at integrere dem, siden Kommissionen udsendte sin første opfordring i denne henseende i 2005.

I betænkningen foreslås vigtige direktiver med foranstaltninger vedrørende politikken til fremme af uddannelse af romaer og opfordring til positiv forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Støtten til romaernes integration på arbejdsmarkedet gennem finansiering af foranstaltninger til uddannelse og erhvervsuddannelse, foranstaltninger til fremme af selvstændig virksomhed blandt romaer ved at tilbyde fordelagtige lån og offentlige tilskud samt udtænkning af innovative former for landbrugsarbejde er alle mål, som EU har pligt til at koordinere. Nedsættelsen på EU-plan af en ekspertgruppe med repræsentanter for romaerne kunne også hjælpe med at koordinere medlemsstaternes romastrategi og anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden.

Jeg forventer, at disse forslag vil motivere Kommissionen tilstrækkeligt til at komme med lovgivningsmæssige forslag, der sigter mod at opnå mærkbare resultater på dette område.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Romaerne udgør det største mindretal i EU, og deres integration i det europæiske samfund vil være en af de største udfordringer for EU i det kommende årti. Romabefolkningen, som omfatter ca. 10-12 mio. mennesker, har ikke nogen chance for at slippe ud af fattigdom og udelukkelse. En så dårlig social stilling gør det vanskeligt for romaerne at opnå menneskelig værdighed og lige muligheder på basalt niveau. Jeg glæder mig over denne betænkning, som understreger behovet for at forbedre vilkårene for alle europæere uanset race.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) At sikre romamindretallet i EU lige muligheder er den rigtige tilgang med henblik på at undgå social udstødelse og respektere dette samfunds rettigheder. Derfor stemte jeg for fru Kovács' betænkning, som jeg finder yderst nyttig.

Jeg vil dog gerne komme med et par forklaringer vedrørende min holdning til denne sag.

Da dette mindretal i sagens natur er overnationalt, kan en effektiv tilgang til romaernes rettigheder kun håndteres på europæisk plan. Derfor har jeg stillet forslag om oprettelse af et europæisk agentur for romaer, som på europæisk plan koordinerer politikker rettet mod dette mindretal.

For det andet kan romamindretallets integration ikke støttes via en omfordeling af de skattemæssige foranstaltninger, da disse ikke kan afhjælpe romasamfundenes strukturelle problemer. Den ideelle måde at støtte dette mindretal på er gennem uddannelsesprogrammer, hvis rolle det skal være at hjælpe disse samfund med at opnå de færdigheder, der er nødvendige for at få adgang til arbejdsmarkedet.

På den anden side skal en europæisk politik for romamindretallet sigte mod at fremme tolerancen og accepten af kulturforskelle med fokus på fredelig sameksistens inden for de grænser, der fastsættes i de enkelte medlemsstaters lovgivning og i EU-lovgivningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod fru Kósáné Kovács' betænkning om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU. Jeg er overbevist om, at denne tilgang skaber en anden form for grundlæggende forskelsbehandling af romaerne. Romaerne skal i virkeligheden behandles som alle andre borgere uden overdrevne fordele og indrømmelser, som er til skade for andre europæiske borgere, der har de samme rettigheder (og frem for alt forpligtelser) som romabefolkningen.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Romasamfundet er Europas største og dårligst stillede mindretalsgruppe. Enhver, der følger situationen på tæt hold, ved, at der er behov for en koordineret tilgang til forbedring af deres arbejds- og levevilkår. Det glæder mig, at der i nærværende betænkning opfordres til egnede uddannelseskurser, der kan forbedre romaernes muligheder på arbejdsmarkedet. Derudover skal den menneskelige og sociale kapital styrkes ved fra starten af at fokusere på deres integration i det europæiske samfund.

Det er en god idé at nedsætte en europæisk ekspertgruppe med deltagelse af repræsentanter fra romasamfundet. På samme måde er forslagene om at etablere partnerskaber, om at anvende tilstrækkelige finansielle midler og om at følge med i alt dette via en database fremragende. Jeg støtter denne betænkning, da den indeholder forslag om, hvordan vi kan forbedre romasamfundets situation. Eftersom det alternative beslutningsforslag fra Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe desværre er for svagt, støtter jeg det ikke.

Betænkning af Reul (A6-0035/2009)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. − (LT) Styringen af olieefterspørgslen må ikke begrænses til EU. EU's procentvise andel af olieforbruget i verden vil mindskes kontinuerligt i de kommende år. Dette beror allerede alene på den store stigning i efterspørgslen uden for EU. Det vil derfor være afgørende for forsyningssikkerheden i EU, at der også på globalt plan dæmmes op for stigningen i efterspørgslen, uden at man samtidig bringer vækstmålene for tredjelandene eller EU i fare. I denne forbindelse er det af stor betydning at fremme de markedsøkonomiske prisdannelsesmekanismer i tredjelandene – f.eks. ved at afskaffe statsstøtte til brændstoffer.

Alle disse foranstaltninger kræver investeringer. Investeringer er kun mulige, hvis der samtidig stilles tilstrækkelig kapital til rådighed, og der kan forventes et rimeligt afkast. I erkendelse heraf er det nødvendigt, at den nuværende kreditkrise, som truer med at udvikle sig til en økonomisk krise, overvindes hurtigst muligt. Udfordringerne i forbindelse med at sikre olieforsyningerne i EU er vokset i de seneste årtier. Imidlertid kan disse udfordringer overvindes ved hjælp af målrettede foranstaltninger i forbindelse med såvel udbuddet som efterspørgslen, så længe der er politisk vilje hertil, og den internationale koordinering, det internationale samarbejde samt innovationsevnen fortsat er i udvikling.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Alt i alt kan jeg tilslutte mig denne initiativbetænkning fra min kollega, hr. Reul. Som de seneste måneder har vist, har energiforsyningssikkerheden aldrig været så vigtig og akut som nu. Det samarbejde, der er nødvendigt fra samtlige medlemsstater, og behovet for at udnytte de stimulanspakker, som for øjeblikket lanceres af næsten alle medlemsstater og Kommissionen, understreger behovet for investeringer i vedvarende teknologier for at øge vores energiforsyningssikkerhed og mindske vores CO2-emissioner. Efter vores mange års afhængighed af fossile brændstoffer står vi nu tilbage med to barske konklusioner:

1. Vi bliver nødt til at gøre os uafhængige af globale geopolitiske magter, som den russisk/ukrainske hårdknude i vinter viste os, og af OPEC's prispolitiks hærgen.

2. Vores behov for at overholde mere og mere presserende CO2-reduktionsfrister fortsætter og bør opretholdes, hvilket er en sag af største vigtighed.

Vi må ikke vige tilbage for de såvel økonomiske som miljømæssige udfordringer, vi for øjeblikket står over for.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Reuls betænkning om udfordringerne i forbindelse med olieforsyningen. Jeg er uenig med ordføreren, når han siger, at det ifølge forskellige skøn vil være muligt at producere olie i tilstrækkeligt omfang til at dække den øgede efterspørgsel, men kun ved at få forbrugerne til at betale højere priser og forbedre investeringsvilkårene. Selv om jeg støtter Kommissionens initiativer med hensyn til at forhindre oliepriserne i at ryge i vejret i de kommende år, mener jeg ikke, at situationen som helhed er blevet analyseret korrekt.

Betænkning af Jarzembowski (A6-0055/2009)

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Den betænkning, som hr. Jarzembowski har forelagt, gør grønnere transport til en prioritet og er et vigtigt skridt i retning af en mere vidtfavnende tilgang til at gøre transport mere miljøvenlig. Et væsentligt led i bekæmpelsen af klimaændringerne er en ændring af vores transportmidler og -metoder, hvad enten det sker ved anvendelse af avancerede hybride køretøjer, øget grøn offentlig transport eller stigende effektivitet af andre transportformer.

Ordføreren har stillet forslag om at opkræve højere afgifter for den forurening, tunge godskøretøjer forårsager, og om at inddrage den støjforurening, der stammer fra jernbanetransport, under betænkningens bestemmelser. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til behovene i de europæiske landes randområder, som står over for adskillige geografiske hindringer, og som er afhængige af et stærkt transportnet til at forsyne deres lande og til at sikre deres økonomiske vækst. Vi skal sørge for, at disse foranstaltninger gennemføres retfærdigt. Med disse forbehold glæder det mig at støtte betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Jarzembowskis betænkning om en mere miljøvenlig transport og internalisering af eksterne omkostninger. Jeg understreger, og her er jeg enig med ordføreren – som har udarbejdet en fremragende betænkning – mobilitetens store nytte for borgernes livskvalitet, for vækst og beskæftigelse i EU, samfundsøkonomisk og territorial samhørighed, for handelen med tredjelande og for virksomheder og beskæftigede, som direkte og indirekte er aktive inden for transport- og logistiksektoren. Ud fra denne betragtning glæder jeg mig over, at Kommissionen i sin meddelelse giver en oversigt over EU's hidtidige foranstaltninger med sigte på en bæredygtig transportpolitik. Dette er et lille skridt i retning af at nå et vigtigt mål.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Kommissionen har offentliggjort en række meddelelser om grønnere transport, en strategi for indregning af de eksterne omkostninger og støjbegrænsningsforanstaltninger for den bestående jernbaneflåde. Det er efter min mening meget positivt – og det er noget, jeg opmuntrer til – at der indføres grønne foranstaltninger inden for transportområdet.

Jarzembowski-betænkningen ville imidlertid svække Kommissionens forslag. Derfor har Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance stillet en række positive ændringsforslag, herunder et krav om en større grad af samfinansiering mellem EU og medlemsstaterne, en kerosenafgift for lufttransport og adskillelse af tiltagende transport og økonomisk vækst. Vores ændringsforslag blev ikke accepteret, og derfor bibringer denne betænkning ikke Kommissionens forslag nogen merværdi. Jeg har således stemt imod betænkningen.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter foranstaltninger til fremme af grønnere transport. Det vil hjælpe os med at bekæmpe klimaændringerne. Der er imidlertid specifikke foranstaltninger, der har behov for at blive styrket, og jeg blev derfor nødt til at afholde mig fra at stemme.

Forslag til beslutning B6-0107/2009 (Lissabonstrategien)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er helt enig i, at den tiltagende fattigdom i EU er den værste af den økonomiske krises konsekvenser. Det er vigtigt at få sat en stopper for den for øjeblikket stigende arbejdsløshed i EU. Jeg mener, at den mest effektive måde at mindske og forebygge fattigdom på er gennem en strategi baseret på målene om fuld beskæftigelse, job af høj kvalitet, social integration, foranstaltninger til fremme af iværksætterånd og aktiviteter til stimulering af SMV'ernes rolle og investeringer. Dette er den vigtigste del af beslutningens indledning i en nøddeskal.

Hvis ikke vi er i stand til at dæmme op for fattigdommen i EU som følge af de eksisterende ekstraordinære omstændigheder, vil EU ikke have været i stand til at løse det største problem, som denne økonomiske og finansielle katastrofe har medført.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har i EU oplevet en stigning i niveauerne for fattigdom, prekære job og uligheder, en situation, som kan blive værre i den aktuelle økonomiske og finansielle krise, da prognoserne peger mod en tendens til økonomisk afmatning og en stigning i antallet af arbejdsløse.

De politikker, der knæsættes i Lissabonstrategien og i den europæiske beskæftigelsesstrategi, har bidraget til denne situation, da de fremmer finansiel deregulering, markedsliberalisering og usikkerhed om arbejdsmarkedsforholdene. Det, der var brug for, var derfor et brud med disse politikker. Over for de forværrede sociale og økonomiske forhold afspejler EU's reaktion (eller mangel på samme) imidlertid dets klassevalg, idet det insisterer på at videreføre politikker, som fremmer akkumuleringen af enorme fortjenester i de store økonomiske og finansielle koncerner på bekostning af arbejdstagernes og den almindelige befolknings levevilkår.

Det, der er behov for, er en tilbagedrejning af de aktuelle makroøkonomiske politikker og beskyttelse af arbejdspladser og arbejdstagernes rettigheder. Vi har behov for en alternativ politik, der sikrer retfærdig indkomstfordeling, stimulerer den økonomiske aktivitet, skaber arbejdspladser, styrker statens rolle i økonomien, booster efterspørgslen, opmuntrer til vækst i mikrovirksomheder samt i små og mellemstore virksomheder og genopliver investeringerne, og som samtidig tager højde for de enkelte medlemsstaters behov og specifikke aspekter.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning på trods af min skuffelse over ændringsforslag 10 fra De Grønne, i hvilket der opfordres til indførelse af en afgift på finansielle transaktioner på EU-plan. Som formand for Parlamentets tværpolitiske gruppe om globalisering støtter jeg varmt indførelsen af en form for Tobinafgift både for at kontrollere den finansielle spekulation og indsamle milliarder af euro til at hjælpe med at afhjælpe den dybe fattigdom i verden blandt de over en mia. mennesker, der lever for under en euro om dagen. Hvem kan være imod en så enkel og effektiv foranstaltning?

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Lissabonstrategien blev udformet i en kontekst og til en økonomisk kontekst, der klart er forskellig fra den, vi for øjeblikket befinder os i. Denne kendsgerning betyder imidlertid ikke, at alle dens underliggende koncepter skal revideres. Der skal skelnes mellem de aktuelle forholds ekstraordinære karakter og de politikker, der skal føres for at fremme Europas udvikling og konkurrenceevne på lang sigt. Det er imidlertid vigtigt ikke ud fra denne skelnen at konkludere, at krisesituationen kræver foranstaltninger, som er i modstrid med gode politikker. Det er faktisk stik det modsatte, der er tilfældet. Selv om den kræver ekstraordinære foranstaltninger, skal reaktionen på den aktuelle situation styres af idéerne om gode politikker og om investering i innovation og Europas konkurrencedygtighed. Ellers vil vi hverken være i stand til at reagere på krisen eller til at forberede EU's medlemsstater til den næste fase i den globale økonomi.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Efter at have gennemgået forslaget til beslutning om Lissabonstrategien meget nøje, besluttede jeg mig i sidste ende for at afholde mig fra at stemme og således hverken stemme for eller imod beslutningen.

  Eoin Ryan (UEN), skriftlig. − (EN) Den finansielle og deraf resulterende økonomiske krise har været et enormt hårdt slag for den europæiske vækst og stabiliteten på arbejdsmarkedet. I disse svære tider skal vores primære mål være, som det også fremgår af denne fælles beslutning, at beskytte EU's borgere, både arbejdstagerne, iværksætterne og husholdningerne, mod krisens konsekvenser. Den aktuelle krise er uden tvivl ødelæggende, men den indebærer også en række muligheder. En mulighed for at ændre vores tænkemåde, en mulighed for at etablere stærkere rammer for bæredygtig vækst, der kan modstå potentielle kriser, og en mulighed for at opføre et sundt økonomisk og socialt fundament for fremtiden.

Blandt de dele af beslutningen, der især er appellerende, er anerkendelsen af de små og mellemstore virksomheders afgørende rolle og af den støtte, det er nødvendigt at give dem. SMV'erne tilbyder ikke blot værdifulde arbejdspladser, idet de i de senere år har stået for 80 % af de nye job i EU, men de spiller også en afgørende social rolle med hensyn til at stimulere de lokale økonomier, diversificere beskæftigelsen og fremme iværksætterånd. På samme måde glæder jeg mig meget over fokuseringen på innovation – især i miljøsektoren – som er en illustration af, at de to målsætninger om energieffektivitet og økonomisk stabilitet på ingen måde behøver at udelukke hinanden.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) EPLP mener, at Lissabonstrategien fortsat er en vigtig platform for vækst og jobskabelse i EU. Dette er fortsat et opnåeligt mål, selv om det aktuelle økonomiske klima skader det egentlige potentiale herfor. EPLP er imidlertid ikke enig i, at der er behov for en transaktionsafgift på EU-plan for at nå nogle af Lissabonstrategiens målsætninger, og støtter ikke denne foranstaltning.

EPLP kunne dog tilslutte sig det væsentligste indhold i den godkendte tekst og stemte derfor for betænkningen.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Ifølge Allianz Groups rapport, der blev offentliggjort i mandags, lægger den økonomiske afmatning en dæmper på EU med hensyn til at nå målet om at blive verdens førende videnbaserede økonomiske område. For at kunne opfylde Lissabonmålsætningerne skal vi gøre alt, hvad vi kan, også i disse hårde tider, for at nå disse mål. Ved at nå disse mål vil vi være i stand til at klare os igennem den økonomiske afmatning og gøre EU endnu stærkere i fremtiden. Vi skal endvidere opfylde Barcelonamålsætningerne om barnepleje.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) De politiske kapitalmagters beslutninger skjuler kapitalistkrisens årsager og karakter. De flytter krisebyrden over på arbejdstagerne, som betalte for kapitalens overdrevne fortjenester og nu skal betale for krisen og beskytte og øge kapitalistfortjenesten. Forslagene opfordrer EU til at uddybe den arbejderfjendske Lissabonstrategi, til at gennemføre stabilitetspagten og den europæiske genopretningsplan samt til at gå videre med den fulde liberalisering af det indre marked. De foreslår foranstaltninger til støtte for monopolkoncerner ved at tildele dem en overvældende pengestrøm, der kommer fra arbejdstagernes lommer, sænke afgifterne på kapital og øge lånemulighederne for store monopolvirksomheder. De fremmer hurtigere kapitalistomstruktureringer baseret på flexicuritystrategien og direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden, med andre ord på længere arbejdstider på op til 13 timer om dagen og 78 timer om ugen og på opdeling af arbejdstiden i aktiv tid og ubetalt, uaktiv tid.

Den grønne økonomis udvikling og liberaliseringen af forskning samt af energi og innovation baner vejen for rentable kapitalinvesteringer på bekostning af arbejdstagerne og græsrodsklasserne.

På det uformelle topmøde den 1. marts blev optrapningen af den imperialistiske magtkamp og monopolernes forenede front mod folket bekræftet.

Forslag til beslutning B6-0134/2009 (klimaændringer)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er enig i, at EU spiller en ledende rolle i den internationale klimapolitik. Det er imidlertid vigtigt, at EU taler med en stemme for at kunne fastholde sin troværdighed. EU som helhed synes at holde kursen med hensyn til målene vedrørende klimaændringer, men alle lande, herunder Malta, skal passe på med ikke at komme bagefter, da det vil ødelægge Unionens troværdighed.

Det er nødvendigt at begrænse stigninger i den globale gennemsnitstemperatur, ikke blot i den udviklede verden, men også i udviklingslandene. Sådanne foranstaltninger vil belaste de finansielle ressourcer. EU skal forelægge en plan over relevante finansieringsområder og -kilder.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af klimaændringer. EU skal holde fast ved sin ledende rolle i den internationale klimapolitik og arbejde aktivt for en aftale i København, som gør det muligt at sænke CO2-emissionerne til atmosfæren og begrænse den globale temperaturstigning til højst 2 °C over de førindustrielle niveauer.

I lyset af den aktuelle finansielle og økonomiske krise er det afgørende at nå frem til en ny aftale i København om bekæmpelse af klimaændringer. Den økonomiske krise og klimakrisen kan kombineres med henblik på at tilvejebringe store økonomiske muligheder for at udvikle nye teknologier og skabe nye job.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning indeholder positive aspekter, som vi værdsætter. Vi vil gerne understrege opfordringen til, at EU i København aktivt arbejder for en aftale, som tager højde for de seneste videnskabelige rapporter om klimaændringer, forpligter sig på stabiliseringsniveauer og temperaturmål med stærk sandsynlighed for, at en farlig klimaændring kan undgås, og som muliggør regelmæssig revision for at sikre, at målene stemmer overens med den nyeste videnskab. Vi finder det ligeledes positivt, at der lægges vægt på, at der er behov for væsentligt øgede finansielle ressourcer, hvis det skal lykkes at gennemføre den nødvendige afbødningsindsats i udviklingslandene.

Vi er imidlertid ikke enige i EU's emissionshandelsordning, om end det kun er i betragtningerne, især ikke da det hævdes, at den kan anvendes som en model for udviklingen af emissionshandel i andre udviklede lande og regioner. Vi er derfor uenige i den økonomibaserede tilgang, som klart påvirker flere punkter i beslutningen.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. På trods af den aktuelle finansielle krises intensitet og omfang, et resultat af deregulering, kujonmyndigheder og grådige banker, kan vi ikke få blikket væk fra behovet for at fortsætte vores indsats for at stoppe klimaændringerne. Vi skal se den aktuelle krise som en mulighed for at bruge penge til at opnå en omlægning af vores livsstil og fremme en ny grøn aftale på kontinentet og i verden. Vi kan ikke nå vores mål, hvis ikke vi arbejder sammen med USA og Japan, Kina og Indien.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i nogle af punkterne i beslutningen om bekæmpelse af klimaændringer. På den anden side er der flere punkter i betænkningen, som jeg ikke kan tilslutte mig. Jeg har derfor besluttet mig for at afholde mig fra at stemme i denne sag.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Vi skal bruge den grønne økonomi til at skabe job over hele EU. Dette skal være en prioritet under den finansielle krise.

Forslag til beslutning B6-0133/2009 (beskæftigelsespolitik)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Denne beslutning indeholder mange prisværdige henstillinger. Det meste af det, beslutningen indeholder, henhører imidlertid under de nationale parlamenters politiske ansvarsområde.

Forslagene i beslutningen vil endvidere resultere i et krav om flere ressourcer til EU's Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Dette vil medføre en stigning i medlemsstaternes afgifter til EU. Dette kommer på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne har brug for at bruge deres reducerede økonomiske ressourcer til deres egne sociale og beskæftigelsespolitikker. Vi mener ikke, at EU's Fond for Tilpasning til Globaliseringen er den mest effektive måde at støtte de arbejdstagere på, der har mistet deres job. Medlemsstaterne står bedre rustet til at føre en effektiv politik på dette område. Derudover bruger samtlige medlemsstater lige så mange penge på stimulanspakker som deres samlede bidrag til EU's budget.

Vi har stemt imod denne beslutning, primært på grund af formuleringen omkring EU's Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod forslaget til beslutning om gennemførelsen af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Da den globale finansielle og økonomiske krise kræver, at EU reagerer på en afgørende og koordineret måde for at forhindre tab af arbejdspladser, støtte passende indkomster for borgerne og undgå økonomisk afmatning samt vende de nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer til muligheder, mener jeg bestemt ikke, at de foranstaltninger, der iværksættes under eurokraternes ledelse, er nok til at bære den byrde, den aktuelle krise udgør, ikke mindst inden for et så følsomt område som beskæftigelse.

Betænkning af Ferreira (A6-0063/2009)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Initiativet til at iværksætte genopretningsplanen er en reaktion på den alvorlige og vedvarende økonomiske afmatning. Genopretningsplanens vigtigste prioritering skal være at stimulere økonomien og konkurrenceevnen i EU og at undgå stigende ledighed. Medlemmerne insisterer på, at enhver økonomisk støtte skal være rettidig, målrettet og midlertidig. De nuværende exceptionelle omstændigheder skal ses i et bredere perspektiv med hensyn til at sikre et konsekvent engagement for at få den normale budgetdisciplin tilbage på sporet, så snart økonomien er i bedring.

Genopretningsplanen skal endvidere have til formål at sikre en retfærdig og ligelig international aftale, som giver fattigere lande mulighed for at undgå fattigdom uden at bidrage til den globale opvarmning ved at medvirke til massive investeringer.

Endelig skal samordningen mellem medlemsstaterne rettes mod at begrænse usikkerheden på kreditmarkederne og lette disse markeders funktion.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) På trods af vedtagelsen af visse positive og rettidige forslag, som vi støttede, navnlig forslaget om skatteparadiser, er de fleste af vores gruppes forslag desværre blevet forkastet, og betænkningens primære kurs er at fortsætte de neoliberale politikker med et par rosenrøde tilsnit, som vælgerne kan se, i forbindelse med valgkampens forberedelse.

Blandt vores forkastede forslag finder man forslagene om en væsentlig stigning i de finansielle ressourcer og hurtigere anvendelse af de midler, der har til formål at støtte beskæftigelsen, samt en omlægning af støtteprogrammerne til fordel for de mest sårbare grupper, herunder programmer, som garanterer anstændige levevilkår og almindelig adgang til offentlige ydelser af høj kvalitet. Jeg beklager ligeledes forkastelsen af forslag som f.eks. dem, der henviste til, at beløbet til genopretningsplanen (1,5 % af EU's BNP) er utilstrækkeligt til at tackle den aktuelle krise, idet det skal bemærkes, at EU vil halte langt bagefter lande som USA og Kina. Derudover beklager jeg forkastelsen af vores kritik af Kommissionen, som har knyttet genopretningsplanen til udbredelsen af neoliberale strukturelle reformer og til streng overholdelse af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser, når det, der var brug for, var at bryde med disse og skifte kurs.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg kan kun rose min kollega Elisa Ferreira for hendes betænkning om en europæisk økonomisk genopretningsplan. Jeg vil tilslutte mig Poul Rasmussens følelse af, at vi endnu ikke har gjort nok. Bankernes redning var nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Vi skal også iværksætte foranstaltninger med henblik på at håndtere problemerne på arbejdsmarkedet. Der skal opmuntres til arbejdsdeling, og når der stilles krav om korttidsarbejde, bør vi opfordre til, at timerne på arbejdspladsen bibeholdes, og at tiden anvendes til uddannelse for at forbedre arbejdstagernes færdigheder.

Den egentlige krise finder vi ikke på subprime-lånemarkedet, men i den ti gange større casinoøkonomi i det afledte markeds i stigende grad esoteriske fantasiverden, som skal bringes under kontrol. Jeg glæder mig derfor over de tiltag, der har til formål at kontrollere skatteparadiser og indføre en afgift på finansielle transaktioner i hele EU, med henblik på at overkomme krisens værste konsekvenser, mindske spekulationen og skaffe midler til at hjælpe os med at blive på sporet med hensyn til at nå millenniumudviklingsmålene.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Den betænkning om en europæisk økonomisk genopretningsplan, som vi har vedtaget i dag, støtter foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, og som har til formål at stimulere den europæiske økonomi.

Oplysningerne fra de seneste uger vækker ikke optimisme. Det vurderes, at Europas økonomiske vækst i 2009 vil ligge på et niveau under nul. Derudover stiger ledigheden i hele EU. Dette er den alvorligste økonomiske afmatning i Det Europæiske Fællesskabs historie og den første siden indførelsen af den fælles valuta.

Der er derfor behov for beslutsom handling, som kan sætte gang i jobskabelsen og en reel forbedring af den økonomiske situation. Et af nøglepunkterne er naturligvis den såkaldte bedring af det finansielle system, så virksomheder og borgere kan få adgang til kredit. Dette er i særdeleshed relevant for de små og mellemstore virksomheder, som uden tvivl er den europæiske økonomis fundament. Derfor skal en effektiv og hurtig reetablering af kreditstrømmene sikres snarest muligt. Støtte, som har til formål at bekæmpe krisen, må ikke kun rettes mod at redde udvalgte sektorer. En sådan støtte er uundgåelig, men den bør også omfatte en aktiv tilgang til den europæiske industris konkurrenceevne. Derudover må krisen ikke bruges som et påskud for at indføre nye og overdrevent tyngende lovbestemmelser.

Jeg håber, at den europæiske økonomiske genopretningsplan snart udviser resultater i form af de første tegn på økonomisk stimulering.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Exceptionelle situationer kræver exceptionelle foranstaltninger.

Den økonomiske situation har forværret sig så meget, at den berettiger samordnet handling fra medlemsstaternes side for at forsøge at relancere den økonomiske aktivitet. Situationen kræver imidlertid flere bemærkninger. Den exceptionelle situation, vi oplever, sætter ikke spørgsmålstegn ved de grundlæggende økonomiske regler. At låne i dag er ensbetydende med gæld i morgen, en gæld, som medlemsstaterne vil være tvunget til at betale tilbage på et senere tidspunkt. Underskud kan være nødvendige, men prisen bliver høj. Det skal vi være opmærksomme på. Man taler allerede om højere skatter i nær fremtid, så de offentlige finanser kan holde hovedet oven vande.

For det andet er genopretningsplanens forbrugsforpligtelser langt fra lige gode alle sammen. Investeringer i modernisering af produktionsudstyr og forskning har en helt anden værdi end penge, der bruges til at dække driftsomkostninger. Det ville derfor være en god idé, at medlemsstaterne gav sig selv de værktøjer, der skal til for at træffe de bedste valg.

Endelig skal vi – da ord rent faktisk har en mening – være klar over, at genopretningsplanen i virkeligheden ikke er en europæisk plan, men snarere en koordinering af nationale foranstaltninger iværksat af de forskellige medlemsstater. Skal vi gøre endnu mere? Spørgsmålet fortjener at blive stillet, men udarbejdelsen af en fælles EU-genopretningsplan ville forudsætte grundlæggende ændringer af de europæiske politikker og ressourcer.

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Den europæiske økonomiske genopretningsplan er især vigtig i kraft af dens to nøgleelementer. For det første kortsigtede skattemæssige stimulansforanstaltninger, som har til formål at øge efterspørgslen, bevare arbejdspladserne og genskabe forbrugernes tillid, og for det andet intelligente investeringer for at booste den økonomiske vækst.

EU's prioritet nr. et er at beskytte borgerne mod finanskrisens følgevirkninger. For så vidt angår Rumæniens økonomi, vil disse foranstaltninger bevise deres effektivitet, især for SMV'erne, idet de forenkler og fremskynder procedurerne og tildeler forskudsbetalinger fra struktur- og samhørighedsfondene samt fra fonden for udvikling af landdistrikter.

Den positive afstemning om denne betænkning betyder ligeledes, at Den Europæiske Socialfond vil skulle finansiere beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, navnlig til fordel for de mest sårbare befolkningsgrupper. Der skal endvidere opstilles rammebetingelser med henblik på at mindske konsekvenserne for erhvervslivet, da dette spiller en hovedrolle i forbindelse med den økonomiske genopretning, yder et afgørende bidrag til jobskabelsen og derfor skaber efterspørgsel på det indre marked.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fru Ferreiras betænkning i fast overbevisning om, at den vil hjælpe med at overvinde den vanskelige økonomiske periode, som Europa gennemlever efter de seneste 10 års neoliberale politikker.

De rige europæiske lande skal udvise solidaritet med Østeuropa, og støtten til landene i dette område skal øges. Efter vores opfattelse som europæiske socialdemokrater skal vi arbejde for at nedbryde forskellene mellem de mere udviklede lande og udviklingslandene, især da sidstnævnte landes økonomier er tæt forbundet med den vestlige verdens banker. Det er derfor, vi har brug for en plan til at koordinere økonomierne i samtlige medlemsstater.

Vi støtter indførelsen af foranstaltninger mod finansielle offshoreaktiviteter, som giver personer med en meget høj indkomst mulighed for at overføre deres virksomheder til skatteparadiser uden at betale skat, mens størstedelen af EU's borgere betaler skat og mister deres job. Tallene er alarmerende. Inden udgangen af 2009 forventes antallet af arbejdsløse at nå op på 25 mio. for hele Europa (500 000 i Rumænien). Fjernelsen af skatteparadiser vil fjerne arbejdsløsheden.

Vi skal fremme og støtte den europæiske solidaritet mellem de gamle og de nye medlemsstater, hvilket sætter Europa-Parlamentet på en prøve i forbindelse med afstemningen om ændringsforslaget om dette emne.

  John Purvis (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Den økonomiske situation i Europa og længere væk er den alvorligste, nogen af os kan huske, og det er absolut i orden, at EU og medlemsstaterne gør alt, hvad de kan for at sikre, at den økonomiske afmatning ikke bliver til en økonomisk nedtur, og at regeringerne får mulighed for at gribe ind, når handling fra deres side virkelig kan kickstarte den økonomiske aktivitet.

Betænkningen er ikke perfekt, og vi er ikke enige i alt i den, men den gentager de centrale punkter, herunder at økonomisk nedgang ikke er en undskyldning for protektionisme, overdreven gæld eller ophævelse af konkurrenceregler. Vi har modstået presset fra venstrefløjen, hvis ændringsforslag har været rettet mod at gøre en fornuftig betænkning til en liste over ubetalelige indkøb eller et angreb på kapitalismen og det finansielle system generelt.

Nu er det vigtigt, at vi alle sammen smøger ærmerne op og får gang i økonomierne igen. Denne betænkning anerkender, at det frie marked og Europas personer og virksomheder er afgørende for genopretningsprocessen, og det er på det grundlag, det britiske Konservative parti støtter den.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Selv om den indeholder positive elementer, lider Elisa Ferreiras betænkning om den europæiske økonomiske genopretningsplan af de samme problemer som planen selv. Den afbilder situationen uden rigtig at give udtryk for nogen egentlig forståelse af årsagerne til den aktuelle krise. Den oplister de initiativer, der er nødvendige for at genskabe de økonomiske operatørers tillid, uden hidtil at have forelagt noget bevis for denne effekt, og den tilbyder meget lidt, når det kommer til europæisk mobilisering. Det bør i øvrigt med hensyn til dette punkt tilføjes, at når betænkningen konkret kun løser få problemer, er det fordi, Europa-Parlamentets evne til at gøre dette er meget begrænset. Det samme kan siges om Kommissionen.

Ud af planens budget vil kun 15 % af midlerne blive forvaltet på fællesskabsplan. Svaret skal derfor naturligvis findes på europæisk plan, men primært gennem medlemsstaternes politiske vilje til at koordinere deres reaktion på den aktuelle økonomiske situation. Drivkraften bag denne reaktion skal komme fra medlemsstaterne, hvis der overhovedet kommer nogen reaktion, nu hvor de aktuelle tegn på manglende europæisk vilje er bekymrende. Se f.eks. bare de modstridende holdninger, som de tyske og østrigske socialdemokrater udviser, både i Europa-Parlamentet og når de repræsenterer deres landes regeringer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i nogle af punkterne i fru Ferreiras betænkning om en europæisk økonomisk genopretningsplan, men jeg kan ikke tilslutte mig den i dens helhed. Derfor har jeg besluttet mig for at afholde mig fra at stemme og for ikke at stemme for min kollegas betænkning.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Det største problem, som denne krise har medført, er den stigende ledighed, en situation, som kun kan afhjælpes med øgede investeringer.

Øgede investeringer kræver tilgængelige og billige kreditter, men alt peger på, at de vil være sparsomme og langt dyrere for de mest sårbare lande som f.eks. Portugal.

Disse lande står over for stigende finansielle vanskeligheder, og derfor støtter jeg klart muligheden for at få en enkelt central udsteder af europæiske offentlige gældsbeviser i euroområdet. Dette er i øvrigt det scenarie, som er mest foreneligt med euroens bæredygtighed på lang sigt.

Under de nuværende omstændigheder er det afgørende at få genoplivet det europæiske kreditmarked ved at yde ansvarlige lån til levedygtige virksomheder og til familier.

Den finansielle hjælp til banker og virksomheder skal endvidere være målrettet, midlertidig, gennemsigtig, garanteret med hensyn til cost-benefit-aspektet og underlagt streng kontrol.

Det er måske det europæiske projekts soliditet og solidaritet, der står på spil, og vi skal derfor handle koordineret og respektere reglerne på det indre marked uden at give plads til protektionisme.

Jeg støtter min kollega Elisa Ferreiras betænkning om en europæisk økonomisk genopretningsplan, da jeg er enig i dens overordnede linjer.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning følger Kommissionens genopretningsplan, som forsøger at genoplive den europæiske økonomi. EPLP kan tilslutte sig det væsentligste indhold i ordførerens idéer og mener, at mange af de nævnte spørgsmål er afgørende for en egentlig genopretning.

Kommissionen har reageret svagt på den økonomiske krise, og Parlamentet mener, det kræver mere effektive værktøjer at genoprette økonomien. En miljømæssig tilgang kunne i virkeligheden skabe mere innovation og udløse en fornyet produktivitet og samtidig have en positiv indvirkning på vores miljø. Vi skal dog passe på ikke at skade specifikke industrielle sektorer eller indskrænke vores overordnede økonomiske muligheder, og det er derfor nødvendigt at overveje en målrettet tilgang. På samme måde er en ny tilgang til finansielt tilsyn, som nævnes i de Larosière-vismandsrapporten, ligeledes afgørende for at sikre os imod systemiske risici.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er af den opfattelse, at det, vi oplever for øjeblikket, er kulminationen på tre indbyrdes sammenhængende kriser: en økonomisk krise, en miljømæssig krise og en social krise. Derfor er Verts/ALE-Gruppen imod at fremme en europæisk genopretningsplan i lyset af det umiddelbart forestående europæiske forårstopmøde, hvis eneste opgave er at bringe den gamle laissez faire-model til live igen.

At pumpe enorme summer ind i denne model er forbundet med en alvorlig risiko for at forværre den miljømæssige og den sociale krise. Det er modproduktivt blot at øge efterspørgslen for at få sat gang i produktionen igen. Det er lige netop det, der foreslås i Ferreira-betænkningen, og derfor stemte jeg imod den.

Den økonomiske genopretningsplan skal give adgang til nye finansielle instrumenter og på samme tid ved hjælp af forordninger give systemet stabilitet og pålidelighed. Incitamentet til at gå efter indtjening på kort sigt ved hjælp af et udvalg af bonusser skal fjernes og erstattes af regler om såkaldte løftestangsmidler og private equity-midler. Gennemsigtighed, åben regnskabsføring og tilsyn skal gøre skatteparadiserne umulige. Ved hjælp af en nøjagtig opgavebeskrivelse kan bankerne igen blive realøkonomiens tjenere, og Den Europæiske Centralbank kan fungere som vagthund.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Finanskrisen er globaliseringens første test. En krise næret af grådighed og nu fortæret af frygt burde få os til at sætte spørgsmålstegn ved vores grundlæggende værdier og spørge os selv, hvilken slags samfund vi gerne vil leve i. Tiden er ikke til snæver nationalisme. Et stærkt Europa har aldrig været så vigtigt som nu. Behovet for en koordineret tilgang, ikke blot i EU, men på verdensplan, gør G20-mødet i London utrolig vigtigt.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Ferreira-betænkningen, som opfordrer Kommissionen til at udarbejde faste, klare retningslinjer, som er rettet mod bedre koordinering blandt medlemsstaterne med hensyn til forvaltningen af denne voldsomme økonomiske krise med henblik på at beskytte så mange arbejdspladser som muligt. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at iværksætte de relevante procedurer.

Med denne betænkning opfordrer EU Det Europæiske Råd til på dets møde i foråret at komme med et stærkt politisk incitament og udarbejde en køreplan for alle lovinitiativerne med henblik på sammen med Parlamentet at garantere, at de bliver vedtaget rettidigt.

I betænkningen understreges krisens ekstremt uheldige økonomiske og sociale konsekvenser i mange af de nye medlemsstater, som udgør en omfattende risiko for destabilisering og fattigdom. De afsmittende virkninger forventes at ville påvirke euroen og økonomierne i euroområdet. Vi opfordrer indtrængende til en koordineret tilgang på fællesskabsniveau i lyset af Fællesskabets solidaritet og vores kollektive ansvar i denne henseende. Vi opfordrer ligeledes Kommissionen til at revidere og konsolidere alle de instrumenter, der har til formål at stabilisere situationen i de ramte medlemsstater, herunder stabilisering af vekselkurserne, så der kan gennemføres sikkerhedsbestemmelser og hurtige og effektive reaktionspakker.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. − (NL) Jeg har lyttet meget opmærksomt til ordførernes og gruppeformændenes taler, herunder formanden for De Europæiske Socialdemokraters Gruppes angreb på Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater med hensyn til deres stemmeafgivelse vedrørende ændringsforslag 92. Vi er ikke enige i dette ændringsforslags følgevirkninger, og sammen med mine gruppekolleger stemte jeg imod det med eftertryk. Det kan da ikke være hensigten at iværksætte kortsigtede foranstaltninger, der underminerer de langsigtede målsætninger?

Det er således ikke hensigtsmæssigt at tvinge medlemsstaterne til at gøre en budgetmæssig indsats uanset deres ansvarsniveau, som er en væsentlig faktor med henblik på at fastslå, i hvilken udstrækning underbudgettering kan retfærdiggøres. Min gruppe gjorde ret i at holde fast i sin holdning, som den deler med Kommissionen, nemlig at vi også skal tage hensyn til de kommende generationer. Derfor er det berettiget at variere budgetincitamenterne i henhold til medlemsstaternes ansvarsniveau. Af denne grund er et krav om en ensartet indsats på 1,5 % af BNP hverken gennemførligt eller berettiget.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Den europæiske økonomiske genopretningsplan lægger kapitalistkrisens byrde over på arbejdstagernes skuldre, fremmer EU's mere generelle mål og beskytter plutokratiets fortjeneste og kollektive interesser.

Formålet med det ubetingede angreb på forsikrings- og arbejdstagernes rettigheder og på græsrodsfamiliernes indkomster og deres levestandard gør, at EU kan sikre de euro-ensrettede monopoler, at de vil stå i en fordelagtig situation, når økonomien bliver genoprettet, i forhold til den internationale konkurrence.

EU og regeringerne forsøger at få græsrøddernes samtykke med diverse former for lokkemad med henblik på med mindst mulig modstand at gennemtvinge de kapitalistiske omstruktureringer, der fastsættes i Lissabonstrategien: skiftende beskæftigelse og arbejdsløshed, højere pensionsalder og drastiske nedskæringer i lønninger, pensioner og sociale ydelser.

Derudover understreger de beslutninger, der er blevet truffet på topmøderne, og finansieringen af foranstaltninger udelukkende fra medlemsstaternes side optrapningen af den imperialistiske magtkamp, som udmønter sig i en "enhver er sig selv nærmest"-politik.

Arbejdstagerne har kun et valg: modstand, ulydighed og modangreb sammen med Grækenlands Kommunistiske Parti, fordømmelse af den europæiske ensretningspolitik og af de kræfter, der støtter den, omorganisering af græsrodsbevægelserne og kamp for magt til græsrødderne og græsrodsøkonomien.

Betænkning af Kirilov (A6-0075/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Gennemsigtighed er ikke blot et symbol, men et princip, som alle institutionelle procedurer bør baseres på. Borgere og valgte organer skal sikres størst mulig aktindsigt i de europæiske institutioners dokumenter for at give dem mulighed for at deltage effektivt i den politiske proces og stille de offentlige myndigheder til regnskab. Derfor argumenterede jeg tidligere kraftigt for offentliggørelsen af Parlamentets deltagerliste.

På trods af de europæiske institutioners fremskridt med hensyn til åbenhed og gennemsigtighed kan situationen ikke ligefrem beskrives som perfekt, og denne omarbejdning af forordning (EØF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i de europæiske institutioners dokumenter bør ses som endnu et skridt i retning af et administrativt miljø, hvor tilrådighedstillelse og let adgang til oplysninger er reglen snarere end undtagelsen.

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege det flotte resultat, vi for nylig har opnået. Europa-Parlamentet bruger nu ikke færre end 23 officielle sprog, og Fællesskabets dokumenter foreligger på alle disse sprog. Det er en garanti for demokrati.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE), skriftlig. – (FR) Denne initiativbetænkning bør ses i lyset af de igangværende lovgivningsmæssige forhandlinger med henblik på at ændre forordningerne om strukturfondene og især EFRU-forordningen (Angelakas-betænkningen) og ESF-forordningen (Jöns-betænkningen).

I håbet om at nå frem til en aftale under førstebehandlingen og komme med en hurtig reaktion på krisen, som direkte påvirker den europæiske befolkning, har Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa valgt ikke at ændre de lovgivningsmæssige forslag. Af konsekvensmæssige hensyn gælder denne tilgang også afstemningen.

Mine kolleger fra MoDem-partiet og jeg har de samme bekymringer med hensyn til bekæmpelsen af klimaændringer. Sidstnævnte vil skulle bekræftes som en prioritet inden for samhørighedspolitikken efter 2013.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De skal ikke regne med os, når det gælder om at rose den hule europæiske økonomiske genopretningsplan, som for størstedelens vedkommende skal selvfinansieres af de enkelte medlemsstater (europæisk solidaritet, når den er bedst ...), og som ikke sætter spørgsmålstegn ved de neoliberale politikker, der ligger til grund for et overvældende flertal af befolkningens forringede arbejds- og levevilkår.

Som et resultat heraf har et flertal i Parlamentet, ikke overraskende, forkastet vores forslag, som:

− fordømte det forhold, at i en tid, hvor den samfundsøkonomiske krise i EU forværres, er Fællesskabets budget for 2009 det laveste nogensinde;

− insisterede på at styrke strukturfondene og Samhørighedsfonden;

− understregede, at yderligere forudbetalinger under disse fonde ville resultere i en nedgang i Fællesskabets finansiering i de kommende år;

− kritiserede den utilstrækkelige anvendelse af disse fonde, navnlig i lyset af de forværrede samfundsmæssige forhold i EU;

− anmodede om, at disse fonde blev opfattet som et udgiftsmål, og foreslog at øge Fællesskabets samfinansiering og ophæve N+2- og N+3-reglerne med hensyn til disse fonde;

− insisterede på, at disse fonde rent faktisk skal anvendes til at fremme egentlig konvergens, hvilket vil sige, at deres konstante underkastelse af Lissabonstrategiens neoliberale målsætninger skal indstilles;

− insisterede på at bekæmpe virksomhedsudflytninger.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, som henstiller til hurtigere og mere fleksible betalinger i forbindelse med strukturfinansiering. Betænkningen vil sikre omfattende anvendelse af strukturfondene med henblik på at sikre og skabe flere arbejdspladser. Jeg glæder mig over denne betænkning, som opfordrer til, at der ydes finansiering til projekter på et tidligt tidspunkt, hvorved behovet for banklån nedbringes.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Kirilovs betænkning om samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer. Det er ganske rigtigt afgørende at forstå, at EU's samhørighedspolitik udgør et vigtigt bidrag til den europæiske økonomiske genopretningsplan og er Fællesskabets største kilde til investering i realøkonomien, der yder målrettet hjælp til prioriterede behov og områder med vækstpotentiale i både de offentlige og private sektorer. Dette burde imidlertid få os til at tænke på de fejl, der er blevet gjort tidligere, og som har udmøntet sig i denne alvorlige økonomiske situation. Der er endvidere behov for en stram lovgivning på dette område, for ellers risikerer de samme fejl at blive begået igen og igen.