Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0018/2009) af Berès for Økonomi- og Valutaudvalget om gennemførelse af det fælles europæiske betalingsområde (SEPA).
Pervenche Berès, spørger. − (FR) Hr. formand! Jeg taler på vegne af Økonomi- og Valutaudvalget. Fru kommissær, Europa-Parlamentet har under ledelse af vores ordfører, hr. Gauzès, gjort meget for at sikre, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre SEPA-ordningen – det fælles eurobetalingsområde – er blevet ført ud i livet.
Da vi udarbejdede ledsagelovgivningen, direktivet om betalingstjenester, stillede vi os selv nogle spørgsmål. Vi indser nu, at disse spørgsmål sandsynligvis var berettigede.
Nu, hvor projektet skal lanceres, er vi lidt bekymrede, fordi vi ikke har indtryk af, at der har været den grad af mobilisering, som der burde, og det har efter min mening ikke noget at gøre med de udfordringer, der følger af krisen.
Faktum er, at dette projekt, der har modtaget en del støtte fra folk i sektoren og fra lovgivers side, men som først og fremmest skal sikre et moderne betalingsinstrument, som passer til omstændighederne ved vores fælles valuta, er i fare for ikke at nå den kritiske masse, det burde have nået, for at blive fuldt effektivt.
Vi er især bekymrede over, at lanceringen af SEPA's instrument til direkte debitering, som utvivlsomt er et af projektets mest originale aspekter, er løbet ind i visse vanskeligheder.
I lyset af Kommissionens ansvar mener vi, at der er behov for at stille to spørgsmål. For det første, hvordan Kommissionen har til hensigt at fremme og støtte overgangen til SEPA-betalingsinstrumenterne? Der er fastsat en tidsplan, og det er tydeligt, at den ikke tager højde for alle de praktiske spørgsmål. For det andet, om Kommissionen mener, at en kritisk masse af betalingerne skal være overgået til SEPA-instrumenterne inden 2010, og hvis dette ikke bliver tilfældet, hvad bør der så gøres for at nå dette?
Da vi vedtog denne lovgivning, fastsatte vi ikke en klar og bindende slutdato for overgangen til SEPA-instrumenterne. Nu mener vi så absolut, at tiden er inde til at gøre det. Vi forstår, at der stadig udestår nogle spørgsmål om de nationale systemers forenelighed med SEPA-systemet, og om, hvad der menes med endelig overgang, men vi synes, at det er Kommissionens ansvar at støtte industrien i bestræbelserne på at finde løsninger på de spørgsmål, de stadig har.
Dernæst er der spørgsmålet om interbankgebyrerne, som tydeligvis er blevet ignoreret eller negligeret, selv om det for mange aktører er helt centralt for SEPA-projektets succes. Ud fra dette synspunkt ser det nogle gange ud til, at de forskellige kompetente myndigheder, f.eks. inden for den professionelle banksektor, Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser eller Generaldirektoratet for Konkurrence, fralægger sig ansvaret.
Måske er det en del af lovgivers ansvar at tale med disse aktører og forlange en vis grad af ansvar fra deres side også. Vi føler ikke, at vi på nuværende tidspunkt kan sætte spørgsmålstegn ved en konsistent lovgivning uden at støtte markedsoperatørerne i deres bestræbelser på at udvikle et alternativt system. Det er netop det problem, vi har med spørgsmålet om interbankgebyrerne.
Generaldirektoratet for Konkurrence har antydet, at det i visse tilfælde anser denne lovgivning for at være i strid med konkurrencereglerne, men at det mener, at det er op til industrien at finde en alternativ løsning. Faktum er, at de alternative løsninger, der findes i medlemslandene, ikke er blevet testet af Generaldirektoratet for Konkurrence. Vi kan derfor ikke vide, om Generaldirektoratet for Konkurrence kan støtte dem, eller om nogle af løsningerne kan bruges til de problemer, vi står med.
Forestil Dem f.eks., at finansieringen af interbanksystemet var afhængig af sanktioner, der blev pålagt i henhold til lovgivningen, dvs. for begåede fejl. I praksis ville det meget ofte betyde, at de mest sårbare mennesker ville komme til at betale, og det er efter min mening hverken fornuftigt eller socialt retfærdigt.
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at handle i forbindelse med to vigtige punkter, nemlig at fastsætte en slutdato for overgangen og at hjælpe med at udvikle et alternativt system eller et system, der er acceptabelt med udgangspunkt i traktatens regler om udveksling.
Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Lad mig begynde med at beklage, at kommissær McCreevy ikke kan være til stede.
Det er så sandelig et langt spørgsmål, men jeg mener, at såvel spørgsmålet som forslaget til beslutning om gennemførelse af SEPA på korrekt vis identificerer de nøglespørgsmål, vi er nødt til at løse, for at SEPA skal blive en succes.
Det første spørgsmål drejer sig om, hvordan Kommissionen har til hensigt at fremme og støtte overgangen til SEPA-instrumenterne.
SEPA er først og fremmest et markedsdrevet projekt, men på grund af de betydelige fordele for økonomien som sådan, har Kommissionen forsøgt at opfordre til en overgang til SEPA, f.eks. ved at fungere som en katalysator for at højne SEPA's politiske profil ved hjælp af vores SEPA-statusrapport og ved at opfordre de offentlige myndigheder til hurtigt at overgå til SEPA. Og også til selv at bestræbe sig på hurtigt at gå over til SEPA. Og endelig ved, som det blev offentliggjort i Kommissionens meddelelse i sidste uge om "Fremdrift i den europæiske genopretning", at fremlægge forslag, der sikrer, at vi får det fulde udbytte af SEPA.
Det andet spørgsmål lyder, om en kritisk masse af betalingerne vil være overgået til SEPA inden udgangen af 2010. Vi støtter naturligvis en hurtig overgang for at holde de ekstra omkostninger i overgangsperioden så lave som muligt. Selv om SEPA-kreditoverførslen (SCT) er blevet lanceret med succes, er det mindre end 2 % af betalingerne, der er er overgået til ordningen. Dertil kommer, at SEPA's direkte debiteringsordning først vil blive lanceret senere i år. Så den nuværende overgang går for langsomt til, at en kritisk masse kan være overgået til SEPA inden 2010.
Det tredje spørgsmål drejede sig om en klar og bindende slutdato. Vi kan se store fordele ved at fastsætte en slutdato, og 2012 er naturligvis ikke urimeligt. Dette er dog stadig et meget følsomt emne for mange medlemsstater. Vi synes derfor, at der bør etableres en klar proces til undersøgelse af dette spørgsmål ved at indhente oplysninger om følgerne af en slutdato for de forskellige interessenter og ved at få en meningsfyldt drøftelse med dem.
Det kunne bane vejen for en vis politisk tilslutning og, om nødvendigt, et eventuelt lovgivningsforslag, f.eks. ved udgangen af året.
Deres fjerde spørgsmål drejer sig om, hvordan vi kan øge retssikkerheden for SEPA's instrument til direkte debitering i forhold til de multilaterale interbankgebyrer (MIF) og de eksisterende mandater.
Vi har brug for en midlertidig løsning på forretningsmodelproblemet for at tilgodese retssikkerheden og sikre en succesfuld lancering af SEPA's instrument til direkte debitering. Det er derfor, at Kommissionen bakker fuldt og helt op om Parlamentets og Rådets bestræbelser på at finde en midlertidig løsning i forbindelse med revisionen af forordningen om grænseoverskridende betalinger.
Kommissionen støtter også den fortsatte retsgyldighed, hvad angår overgangen til SEPA-ordningen af de eksisterende nationale mandater til debitering. Det er dog et juridisk spørgsmål, der skal afgøres af de nationale myndigheder, f.eks. ved at benytte sig af den mulighed, som gennemførelsen af direktivet om betalingstjenester åbner for.
Det femte spørgsmål drejer sig om, hvordan Kommissionen håndterer MIF-problemet, hvad angår kortbetalinger.
Dette arbejde pågår primært via Kommissionens vurdering af de to internationale betalingskortsystemer i henhold til konkurrencereglerne, nemlig MasterCard og Visa.
Den 19. december 2007 besluttede Kommissionen, at MasterCards multilaterale interbankgebyrer for grænseoverskridende kortbetalinger med MasterCard og Maestros forbrugerkredit- og betalingskort ikke var forenelige med konkurrencereglerne. MasterCard har appelleret Kommissionens beslutning.
I marts 2008 indledte Kommissionen en sag med henblik på at fastslå, om Visa Europes multilaterale interbankgebyrer udgør en overtrædelse af artikel 81. Der pågår ligeledes drøftelser med Visa.
Kommissionen forsøger at sikre lige vilkår for MasterCard og Visa Europe samt for de andre betalingskort, der måtte opstå i fremtiden.
Deres næstsidste spørgsmål drejer sig om, hvorvidt Kommissionen bør foreslå en konkret løsning på MIF-problemet. I en markedsøkonomi påhviler det industrien at foreslå en passende forretningsmodel. Hvad angår betalingskortene, drøfter vi som nævnt sagen med MasterCard og Visa. Hvad angår SEPA's instrument til direkte debitering, er Kommissionen parat til at bistå industrien ved straks at sørge for at udarbejde en retningslinje i forbindelse med den fortsatte dialog med banksektoren og på grundlag af bidrag fra de relevante markedsaktører. Denne retningslinje bør senest foreligge med udgangen af november 2009.
I Deres sidste spørgsmål spørger De, hvilke specifikke foranstaltninger Kommissionen har til hensigt at foreslå for at sikre, at overgangen til SEPA-instrumenterne ikke medfører et dyrere betalingssystem.
Det er Kommissionens opfattelse, at det ikke vil ske. For det første skal SEPA fremme konkurrencen og øge driftseffektiviteten i kraft af stordriftsfordele, hvilket vil medføre et nedadgående pres på priserne.
For det andet skal SEPA også øge gennemsigtigheden, hvilket vil begrænse krydssubsidiering og skjult prisfastsættelse, selv om nogle brugere optisk set muligvis vil opfatte overgangen fra en høj skjult prisfastsættelse til en lav synlig prisfastsættelse som en prisstigning. I denne forbindelse er det vigtigt med klar kommunikation fra bankernes side.
For det tredje overvåger Kommissionen nøje SEPA's indvirkning på kunderne ved at iværksætte undersøgelser.
Endelig er vi enige i bekymringen for, at effektive nationale debitkortordninger kan blive erstattet af dyrere alternativer. Der er dog initiativer i gang, der kan blive til en paneuropæisk debetkortordning, og EU's og de nationale konkurrencemyndigheders nuværende beføjelser fungerer overordnet som bagstoppere.
Kort sagt bør SEPA derfor medføre et mere effektivt betalingssystem og passende beskyttelsesforanstaltninger i henhold til EU's og medlemsstaternes nationale konkurrencepolitik.
Jeg glæder mig derfor meget over denne beslutning og over Parlamentets store opbakning til SEPA.
Jean-Paul Gauzès, for PPE-DE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er netop blevet sagt meget om, hvad der er blevet af direktivet om betalingstjenester, som jeg var Parlamentets ordfører for, og som blev vedtaget ved førstebehandlingen i 2007.
Formålet med direktivet var at give de forskellige bankinstitutter, der er samlet i EPC, de nødvendige juridiske dokumenter til at gennemføre SEPA. Der er derfor blevet vedtaget en europæisk forordning om bankkort, kreditoverførsler og direkte debitering.
SEPA er et integreret marked for betalingstjenester i euro, hvor der ikke vil være forskel på grænseoverskridende betalinger og nationale betalinger. Det vil indebære fordele for både banksektoren og forbrugerne.
Som nævnt har Kommissionen forpligtet sig til at sikre, at overgangen til SEPA-instrumenterne ikke medfører et dyrere betalingssystem for EU's borgere.
Siden vedtagelsen af denne betænkning er overgangen til SEPA-instrumentet gået meget langsomt, alt for langsomt. Den 1. oktober 2008 var det kun 1,7 % af transaktionerne, der foregik ved hjælp af SEPA's kreditoverførselsformat.
Det er derfor, at vi i dag vedtager Europa-Parlamentets beslutning, der opfordrer Kommissionen til at fastsætte en slutdato for overgangen til SEPA-produkterne. Datoen skal være senest den 31. december 2012, hvorefter alle eurobetalinger skal ske ved hjælp af SEPA-standarder.
Før denne overgang kan finde sted, er det dog nødvendigt at løse et følsomt spørgsmål, nærmere bestemt de multilaterale interbankgebyrer. Disse gebyrer skal ikke fjernes. Betalingstjenester er en kommerciel aktivitet. Det er legitimt at dække deltagernes omkostninger og sikre dem en avance.
På den anden side skal vi undgå uigennemsigtighed og tilfældighed. Kommissionen bør derfor fastsætte nogle retningslinjer om anvendelse af disse interbankgebyrer.
For at øge retssikkerheden skal disse retningslinjer være kendt, før SEPA's direkte debiteringsordning bliver lanceret. Uden denne retssikkerhed vil bankerne i mange lande ikke lancere den direkte debiteringsordning, og det kan stoppe gennemførelsen af SEPA.
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet har i denne henseende stillet meget enslydende ændringsforslag til afstemningen i morgen. Vi håber naturligvis, at De vil overveje dem.
Margarita Starkevičiūtė (ALDE). – (LT) Hr. formand! På dette vanskelige tidspunkt er det meget vigtigt at finde mulige kilder til økonomisk vækst. Udviklingen af vores europæiske finansielle marked er netop sådan en kilde til mulig vækst i den europæiske økonomi. Vi taler nu om betalingsmarkedet, og det er beklageligt, at de beslutninger, vi træffer, bliver gennemført så forholdsvis langsomt. Bankernes tekniske muligheder nævnes ofte som hovedårsagen, da det som oftest drejer sig om tekniske løsninger, men jeg vil gerne sige, at en teknisk modernisering af bankerne er i både banksektorens og selve bankernes interesse, og på denne måde kan de modernisere deres marked og deres betalingssystemer og øge deres fortjeneste. Det er derfor meget vigtigt, at medlemsstaterne gennemfører det fælles eurobetalingsområde mere beslutsomt.
Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi ved, at det fælles eurobetalingsområde betyder en reel udfordring for de små og mellemstore virksomheder. De har for nyligt arbejdet meget intenst med kreditkortsystemet, og priserne og omkostningerne i forbindelse med disse systemer er meget forskellige. Jeg synes ikke, at der er den nødvendige grad af gennemsigtighed.
Det er netop under en krise, at vi har brug for en passende støtte til erhvervet. Det må være muligt at forbedre virksomhedernes kreditværdighed ved at reducere omkostningerne, for så kan de naturligvis få adgang til kredit igen. Jeg tror, at SEPA vil være et godt instrument i den forbindelse. Det bør gennemføres så hurtigt som muligt for at nå en situation, hvor ikke kun de små og mellemstore virksomheder arbejder billigt og effektivt, men hvor det også gælder transaktionerne mellem de små og store virksomheder.
Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Økonomi- og Valutaudvalget og dets formand, fru Berès, for denne forhandling. Kommissionen glæder sig over Parlamentets opbakning til SEPA, som ikke blot er et selvregulerende initiativ, men også et større offentligt politisk initiativ, der styrker såvel den økonomiske og monetære union som Lissabondagsordenen. Parlamentet og Kommissionen deler helt klart den samme vision og det samme mål for SEPA.
Lad mig dog minde om tre vigtige punkter. For det første har Kommissionen som tidligere nævnt været meget aktiv i bestræbelserne på at fremme overgangen til SEPA-instrumenterne, især ved at lægge pres på de offentlige myndigheder, så de kan være pionerer ved indførelsen af SEPA. Vi vil ufortrødent fortsætte vores indsats som katalysator for SEPA.
For det andet mener vi ikke, selv om vi deler Parlamentets interesse i en slutdato for SEPA, at tiden er inde til at mejsle slutdatoen i sten. Vi har sat en proces i gang, og vi er overbevist om, at der er brug for meget benarbejde, før vi kan regne med en sådan forpligtelse.
For det tredje kan jeg bekræfte, at Kommissionen vil sørge for en retningslinje for de multilaterale interbankgebyrers forenelighed med konkurrencereglerne. Som bekendt træder SEPA's instrument til direkte debiteringer snart i kraft, og derfor skal vores retningslinje være tilgængelig før november 2009. Lad mig dog understrege én ting, nemlig at vi først kan komme med en retningslinje, når industrien har givet os nogle konkrete idéer til mulige forretningsmodeller.
Formanden. – Jeg har modtaget et beslutningsforslag(1), der er indgivet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 108, stk. 5.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen, den 12. marts 2009.