Mundtlige stemmeforklaringer

- Betænkning: Vincenzo Aita (A6-0086/2009)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg ønsker blot at sige om denne betænkning, at jeg glæder mig over, at vores gruppes ændringsforslag 1 blev godkendt, og jeg bifalder derfor denne udvikling. Der er en trussel om at beskytte landbrugsjorden i EU, men det hører ind under medlemsstaternes kompetence og kræver ikke hverken stillingtagen, direktiver eller forordninger fra EU. Jeg bifalder derfor resultatet af denne afstemning.

- Forslag til beslutning (B6-0104/2009)

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Jeg er meget tilfreds med dette og vil også gerne sige hr. Swoboda mange tak, fordi denne vigtige betænkning er blevet vedtaget i meget stor enighed.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre vores slovenske medlemmer, for hvem og for hvis land jeg nærer den største sympati, til endnu en gang at finde en måde, hvorpå Sloveniens store resultater hen imod europæisk integration kan fortsættes. Dette land var den første, nye medlemsstat, der indførte euroen, og den første, der gennemførte Schengen. Slovenien er en pioner inden for europæisk enhed. Jeg vil gerne se Slovenien til sit lands bedste optræde som pioner også i forbindelse med Kroatiens tiltrædelse af EU.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! I princippet støtter jeg Kroatiens tiltrædelse af EU, men jeg stemte ikke for denne betænkning. Jeg afstod fra at stemme, fordi der stadig er en del problemer i Kroatien, herunder f.eks. problemet med korruption. Erfaringen har nu vist os, at korruptionen faktisk er steget i en række lande, som er tiltrådt EU, før de egentlig var helt klar til det.

Problemet med denne betænkning er, at man i den fremfører, at forhandlingerne måske kan afsluttes i 2009, hvilket vil sige i år, men efter min mening er det faktisk uklogt at binde os til en fast dato. Kroatien skal kunne få tilladelse til at tiltræde, når det er helt klar til det. For indeværende er det absolut ikke tilfældet.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). – (SL) Hr. formand! Det er mit oprigtige ønske, at Kroatien bliver medlem af EU så snart som muligt, og det er et ønske, som deles i Slovenien. Hvis vores ønsker skal virkeliggøres, skal vi bistå og samarbejde med Kroatien. Vi kan løse uenigheder ved at lytte omhyggeligt til alle involverede parter. Der er imidlertid intet i denne betænkning, som der blev støttet op om i Parlamentet i dag, der antyder, at vi har ramt den rigtige balance ved at stemme om den såkaldte kroatisk-slovenske grænsekonflikt. For at undgå skævhed bør vi også som minimum kræve, at lighedsprincippet inkluderes.

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at hvis vi virkelig ønsker at løse dette problem, bør vi sikre, at både Slovenien og Kroatien retter sig efter de resultater, det vedkommende, internationale organ opnår. Derfor bør parlamenterne i begge lande anerkende disse resultater på forhånd.

- Forslag til beslutning (B6-0105/2009)

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). – (BG) Hr. formand! Tak. Jeg støttede rapporten om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse. Forhandlingerne med Tyrkiet om tiltrædelse af EU udgør for alle medlemsstater en alvorlig udfordring af både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig betydning. Det er særlig vigtigt for landet at opfylde tiltrædelseskriterierne og vise konsekvens, tilstrækkelig nøjagtighed og gennemsigtighed over for borgerne i EU. Jeg mener, det er specielt vigtigt, at processen skrider fremad i et godt samarbejde med nabolandene. I den henseende finder jeg, at vi skal bemærke et vist fremskridt mellem Bulgarien og Tyrkiet med den aftale, der er opnået om at indlede forhandlinger om spørgsmål, der indtil nu har været uløste, særlig med hensyn til at løse ejendomsspørgsmålene for de thrakiske flygtninge, hvilket sker nu takket være Europa-Parlamentets indsats. Vi vil overvåge denne proces særlig tæt, da den vedrører rettighederne for tusinder af mennesker, hvilket skal respekteres på hele EU's område. Det thrakiske spørgsmål er også lige så vigtigt som forbindelserne mellem Tyrkiet og de andre nabolande.

- Forslag til beslutning (B6-0104/2009)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Vi ved, hvilken krævende tid vores venner på Balkan har været igennem. Det gælder både Slovenien og Kroatien, da de blev angrebet af Serbien, og vi havde sympati med begge parter. Jeg må sige, at det var generøst af EU at lade Slovenien komme ind i EU, før alle konflikterne mellem Slovenien og Kroatien var løst, og jeg mener, at vi nu bør indtage en lignende holdning over for Kroatien.

Jeg er ked af, at nogle politikere i Slovenien nu gerne ville blokere for Kroatiens tiltrædelse, men det er, hvad fru Jordan Cizelj har fortalt mig, og hun har en fornuftig og efter min opfattelse afbalanceret tilgang til dette politiske spørgsmål. Jeg har tillid til, at den uformelle aftale, der skal drøftes yderligere mellem Kroatien og Slovenien under Kommissionens auspicier, vil få en vellykket afslutning.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Tillad mig at forklare et punkt under vores forretningsorden. For at tale under stemmeforklaringerne, skal De anmode Mødetjenesten herom, inden disse forklaringer indledes. Jeg er selvfølgelig meget fleksibel, og jeg lader de tilstedeværende medlemmer tale. Men vi bruger ikke proceduren med at "fange formandens blik". De skal melde Dem med navn på forhånd, inden stemmeforklaringerne.

- Forslag til beslutning (B6-0105/2009)

  Kristian Vigenin (PSE). – (BG) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, som blev udarbejdet om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, da jeg finder, at det er en objektiv betænkning, som giver både Tyrkiet og EU mulighed for sammen at arbejde videre mod Tyrkiets forberedelser til et medlemskab. Samtidig vil jeg gerne udtrykke en vis utilfredshed med, at Parlamentet forkastede De Europæiske Socialdemokraters Gruppes forslag om, at det skulle skrives ned, at Tyrkiets medlemskab af EU er et mål, der deles af Tyrkiet og EU.

Jeg tror, at hvis vi ønsker hurtigere fremskridt fra Tyrkiets side, hvad angår de problemer, vi ser i landets udvikling, skal vi også være tilstrækkelig åbne og ikke efterlade vores partnere i tvivl om, at målet for denne proces faktisk stadig er Tyrkiets tiltrædelse af EU. Tyrkiets rolle vil vokse, og det er i EU's interesse at have et ikkekristent land blandt sine medlemsstater, fordi det vil give os en række muligheder for at føre politikker, som ikke er mulige i øjeblikket.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Attack-Gruppen stemmer imod betænkningen om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, fordi vi ikke ser noget fremskridt. Faktisk ville der alligevel ikke kunne opnås fremskridt. Tyrkiet tager ikke hensyn til andet end sine egne interesser, hvilket ikke omfatter respekt for menneskerettighederne og de andre europæiske og kristne værdier. Igennem mere end 80 år har Tyrkiet ikke levet op til Ankaratraktaten, ifølge hvilken det skylder Bulgarien 10 mia. USD. Prøv at forestille Dem, hvordan det vil overholde EU's forordninger.

I går nævnte hr. Wiersma, at det er et problem, at man ikke erkender folkedrabet mod armenerne i 1915-1916. Hvad skal vi så sige om de folkedrabshandlinger mod bulgarerne, der foregik igennem 500 år, som f.eks. massakrerne i Stara Zagora, Batak og Perushtitsa, og som blev beskrevet i 1876 af den internationale, europæiske kommission? Hr. Wiersma sagde også, at der ikke er plads i EU til et islamistisk Tyrkiet. For 20 år siden sprængte tyrkiske islamister imidlertid busser i luften i Bulgarien, busser med kvinder og børn. Tyrkiet betalte endog for, at der blev rejst monumenter over disse terrorister. Dette er det moderne Tyrkiet, regeret af et fundamentalistisk, islamistisk parti. Disse er dets værdier, og vi finder dem ikke passende i Europa.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! "Det er menneskeligt at fejle, at fremture er djævelsk". Aldrig har denne talemåde været mere passende end i forbindelse med den begrædelige saga om tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

Siden 2005 har De givet os de samme, negative betænkninger om menneskerettigheder, respekt for minoriteter og forpligtelser over for Unionen, samtidig med at De har bevaret tiltrædelsesformålet intakt.

I virkeligheden er det nu ikke problemet. Det problem, der ligger bag, er, at europæerne ikke længere ønsker at acceptere konsekvenserne af etableringsfriheden, som nødvendigvis ville blive en følge af en tiltrædelse.

Problemet ligger også i, at Tyrkiet geografisk, kulturelt, sprogligt og åndeligt hører til et område, der ikke er Europa. Vi skal derfor opgive denne fiktion, vi skal opgive denne tiltrædelsesmaskerade og straks indlede praktiske drøftelser, med andre ord sigte mod et partnerskab, der bygger på vores fælles og gensidige interesser. Denne tiltrædelsesprocedure skal opgives.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! På de afgørende områder – menneskerettigheder, minoriteters rettigheder, religiøs frihed, ytringsfrihed – har Tyrkiet nærmest ikke gjort nogen fremskridt, og i de seneste dage er det endog gået nogle skridt baglæns.

Ikke desto mindre hævder Kommissionen alligevel, at vi er forpligtet til at indtage en positiv holdning, fordi det er en vigtig, strategisk partner. Det er sandt, men det er et udenrigspolitisk anliggende. At vi har brug for strategiske partnerskaber er ikke noget tiltrædelseskriterium.

Jeg har dog alligevel helt klart stemt for denne betænkning, fordi socialdemokraternes krav om, at der i betænkningen skulle fokuseres på tiltrædelse, blev forkastet. Denne betænkning er en stor succes og et gennembrud for os, fordi man i den udtrykkeligt undgår at sætte tiltrædelse som et mål, og fordi man taler om en længerevarende og udefineret proces, hvis resultat stadig er uklart. Vi ville have foretrukket et nej til fuldt medlemskab, men den foreliggende ordlyd kommer alligevel tæt på og er derfor en stor succes for dem af os, der gerne siger ja til et partnerskab med Tyrkiet som en del af vores udenrigspolitik, men siger nej til tiltrædelse.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om betænkningen om Tyrkiet, fordi jeg mener, at selv om betænkningen indeholder et fuldt katalog med kritik af den uret, der stadig foregår i Tyrkiet, måtte den eneste mulige konklusion på betænkningen bestemt have været, at forhandlingerne skal indstilles, og det endda permanent, for efter tre år har der stadig ikke vist sig nogen synderlig forbedring i situationen i Tyrkiet.

Det er under alle omstændigheder min opfattelse, at EU skal forblive et europæisk projekt, og at der derfor ikke bør være plads inden for EU til et land som Tyrkiet, der ikke er et europæisk land.

I går sagde et medlem fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, at han aldrig ville acceptere, at Tyrkiet blev islamiseret yderligere. Så håber jeg, at han og hans gruppe også vil sige fra mod islamiseringen af Europa, men jeg vil dog ikke satse på det.

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! I denne betænkning behandles Tyrkiets fremskridt hen imod endeligt medlemskab af EU. Det er et slutmål, jeg støtter. Jeg har dog nogle bekymringer med hensyn til Tyrkiets fremskridt hen imod medlemskab.

En af mine bekymringer er det sekulære, republikanske ideals gradvise udhuling og religionens vækst i politikken. Jeg er også bekymret over nogle af de menneskerettighedskrænkelser, der er dokumenteret i Tyrkiet, og nogle af de handlinger, der er foretaget mod minoritetssamfund. Vi skal se en indsats på nogle af disse områder, før vi kan overveje et tyrkisk medlemskab.

Det er imidlertid også vigtigt for os, at vi er ærlige over for Tyrkiet, og at vi siger klart og utvetydigt, at hvis det opfylder alle de betingelser, andre medlemsstater har opfyldt, så har det ret til at komme med. Det er ikke rimeligt, at nogle medlemsstaters overhoveder lægger unfair hindringer i vejen for et tyrkisk medlemskab. Hvis Tyrkiet opfylder betingelserne, har det ret til at komme med, og det bør få ret til det. Vi har brug for et EU, der er bredere og ikke dybere.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om Tyrkiet på grund af de for Cypern positive dele i punkt 32 og 40, selv om jeg er uenig i indholdet i ændringsforslag 9 og 10.

I ændringsforslag 9 introduceres der en uacceptabel – omend midlertidig – holdning om fravigelser fra EU's grundlæggende principper, herunder de fire grundlæggende frihedsrettigheder. Det er sket på et tidspunkt, hvor forhandlinger finder sted mellem lederne af de to samfund i Cypern, som er de eneste, der kan træffe beslutning i sagen.

I ændringsforslag 10 modsiges det faktum, at FUSP er en del af den gældende fællesskabsret for EU og medlemsstaterne, og tredjelande kan ikke få carte blanche til at deltage i planlægnings- og beslutningsprocedurer.

- Forslag til beslutning (B6-0106/2009)

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). – (HU) Hr. formand! I de sidste tre år har Makedonien været kandidatland til et EU-medlemskab. Alligevel er tiltrædelsesforhandlingerne endnu ikke gået i gang. Medmindre EU omgående tager afgørende skridt, kan det deraf følgende tab af troværdighed måske få destabiliserende konsekvenser for regionen. Makedonien har gjort ret store fremskridt i de seneste par år og opnået gode, økonomiske resultater, bevæget sig længere hen imod en virksom markedsøkonomi og haft succes på lovgivningsområdet. Der er opnået enighed mellem regering og opposition, civilsamfund og den offentlige mening om at opfylde Københavnskriterierne hurtigst muligt. Der er også sket en god organisering af sameksistensen mellem nationale og etniske samfund. Grækenlands stædige obstruktion af indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne overgår enhver fatteevne. Navngivningen af landet må ikke være en forhindring! Bilaterale forhandlinger om navnet kan holdes samtidigt. Jeg støtter betænkningen, fordi den er et vigtigt budskab til det makedonske folk og vil give et afgørende skub, så ægte forhandlinger kan indledes inden udgangen af året.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Denne betænkning sender et vigtigt signal til et land, der spiller en stabiliserende rolle, har en eksemplarisk minoritetslovgivning, har et bredt regeringsflertal, hvor alle nationaliteter er repræsenteret, og har fulgt en klar, europæisk vej under premierminister Gruevskis ledelse. Jeg har derfor med glæde stemt for denne betænkning, og jeg mener, at vi bør fremhæve især to punkter. For det første ønsker vi, at Rådet og Kommissionen fortæller os i år, hvornår tiltrædelsesforhandlingerne skal begynde, og for det andet vil vi ikke tolerere nogen form for bilateral urostiftelse, og da slet ikke hvad angår dette bizarre navnespørgsmål. Landet hedder Makedonien, hvad enten det passer nogle folk eller ej, og vi skal langt om længe begynde at jævne vejen for dette land mod Europa.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg har stemt mod hr. Meijers betænkning, fordi jeg og mit parti er af den opfattelse, at en udvidelse skal bringes til standsning på ubestemt tid efter Kroatiens tiltrædelse. EU-borgerne ønsker ikke yderligere udvidelser på kort eller lang sigt og selvfølgelig absolut ikke nogen udvidelse, der omfatter Tyrkiet. Tiden er nu inde til, at Parlamentet for en gangs skyld lytter til dem, det skal forestille at repræsentere.

Af denne grund er jeg også imod, at man indleder tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvilket Parlamentet kræver, og at man giver hele Vestbalkan udsigt til at komme med i EU. Nogle af disse lande eller enheder er gennemført islamiske og bør, for så vidt mig angår, ikke få lov til at komme ind i EU.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg var meget glad for afstemningen i dag.

Jeg besøgte Makedonien for ganske nylig, på vegne af Westminster Foundation for Democracy, der blev oprettet af Margaret Thatcher, mens hun var premierminister i mit land. Jeg så et land med politiske partier, der er fulde af liv, og en fascinerende skattepolitik med flade skattesatser på både selskabs- og indkomstskat og en økonomi i vækst. Det er et land, som i den kommende måned skal have et frit, fair og ærligt valg – sandsynligvis bedre end det, vi havde for nylig i Storbritannien, med brevstemmer. Sådan et land bør få lov til at komme med i EU, hvis det vælger det på grundlag af sin egen beslutning – og derfor bør mine foregående kolleger måske tænke over dette spørgsmål.

I dag har vi set en betydningsfuld ændring, fordi de græske medlemmer i Parlamentet indtil nu har opført sig fuldstændig absurd og har gjort sig selv til grin på grund af deres argumenter om navnet på dette land, som er Republikken Makedonien.

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Problemet ved at tale efter hr. Heaton Harris er, at han har fremført mange af de samme punkter, jeg ønskede at fremføre om dette spørgsmål. Det forekommer mig himmelråbende absurd, at Grækenland fortsætter denne årelange og rent ud sagt latterlige tirade mod navnet Makedonien. Jeg har nogle smukke amter i min opstillingskreds – Durham, Northumberland – og det generer mig virkelig ikke ret meget, hvis en anden medlemsstat ønsker selv at navngive disse fantastiske amter.

At tiltrædelsesforhandlingerne skulle udsættes, ikke på grund af en etnisk strid eller en demokratisk strid eller en strid om menneskerettigheder, men blot fordi landet beslutter at kalde sig selv Makedonien, er vitterlig latterligt. Jeg håber, at de græske medlemmer vil se fornuften heri. Jeg håber, at Makedonien vil blive bedømt efter de frie kriterier, der gælder for alle andre, og at landet, hvis det opfylder disse kriterier, hvis det er en demokratisk, sekulær stat, hvis det forfølger de rigtige menneskerettighedspolitikker, så i lighed med alle andre medlemsstater får ret til at komme ind og ikke bliver udsat for et latterligt veto fra Grækenlands side udelukkende på grund af navnet.

- Forslag til beslutning (B6-0140/2009)

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! De Tamilske Tigre er blevet betegnet som en terrorgruppe af EU og USA, men heldigvis ser det ud til, at deres blodtørstige kampagne for et uafhængigt, tamilsk hjemland måske er ved at slutte nu. Sri Lanka fortjener at leve i fred, som vi gør det i Europa.

Som andre kolleger i Parlamentet støtter jeg en enhedsstat i Sri Lanka. Jeg finder det også passende at notere, at jeg også mener, det sandsynligvis kan være en god idé at indrømme tamilerne en vis autonomi inden for denne enhedsstat. Jeg støtter ikke tigrenes voldskampagne, og jeg finder det faktisk afgørende, at Sri Lankas hær får lov til at fortsætte sin militære kampagne mod De Tamilske Tigre.

Det er imidlertid også på sin plads at erkende, at der er en humanitær krise i Sri Lanka i øjeblikket, og hjælpeorganisationerne bør få adgang. Derfor er det måske hensigtsmæssigt at bede om en våbenstilstand, så hjælpeorganisationerne kan komme ind, og så civilbefolkningen kan få lov at forlade de omstridte områder. Men derefter skal vi lade hæren fortsætte sin kampagne.

- Betænkning: Annemie Neyts-Uyttebroeck (A6-0112/2009)

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Hr. formand! Væksten i en samling af international retspraksis, der ikke er forankret i nogen valgt, national lovgivende forsamling, er en af vor tids mest foruroligende udviklingstendenser. Vi er ved at vende op og ned på ikke blot 300 års retlig forståelse af territorialt ansvar, dvs. at en forbrydelse hører ind under ansvarsområdet hos det territorium, hvor den begås. Vi er også ved at gå tilbage til den førmoderne forestilling om, at folk, som lovgiver, ikke skal stå til regnskab for de mennesker, som skal leve med lovene, men snarere blot for deres egen samvittighed.

Det kunne synes meget rimeligt, at hvis en mand som Milošević eller en mand som Karadžić ikke bliver retsforfulgt i sit eget land, skal vi gøre noget ved det. Men indvendingen mod autoritære personer som Milošević er netop, at de fordærvede demokratiet i deres land og satte sig selv over loven. Hvis vi gentager dette på internationalt plan, trækker vi os selv ned på deres niveau, som vi gjorde det med retssagsfarcen i Haag, hvor vi igennem seks år oplevede 27 ændringer i retsproceduren, påtvang de anklagede forsvarsadvokater og i sidste instans ikke fik nogen domfældelse.

Jeg ynder ikke hr. Milošević, for han var en ødelæggende og ond kommunist. Men onde mænd fortjener retfærdighed – især onde mænd fortjener retfærdighed – og når de ikke får det, er vi ikke bedre end dem.

- Forslag til beslutning (B6-0113/2009)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Vi ved alle, hvor vigtigt vand er, og særligt i udviklingslandene, hvor adgangen til vand er meget besværlig, er det unge piger og kvinder, som lider mest. Deres uddannelsesmæssige fremtidsudsigter formindskes enormt, fordi de er vandbærerne, hvis jeg må udtrykke det således. Jeg så det i Indien under et delegationsbesøg, og det er meget vigtigt, at vi investerer mere i forvaltning af vandressourcer og sikrer, at det ikke bliver en hæmsko for unge pigers og kvinders uddannelsesmæssige fremskridt.

Jeg bifalder især afstemningen om punkt 2, hvori det erklæres, at vand betragtes som et fælles gode og derfor bør undergives offentlig kontrol, uanset hvordan det forvaltes. Det er en kostbar ressource, og det er der til fælles bedste, ikke for at enkelte personer skal kontrollere eller profitere på det.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Også jeg bakker meget op om vores beslutningsforslag vedrørende vand og bifalder vores afstemning om punkt 2, hvor vi med styrke erklærede, at vand er et fælles gode, som bør undergives offentlig kontrol. Personligt er jeg stærkt imod privatisering af vand.

Vi har på det seneste set, hvordan den ubarmhjertige jagt efter profit har tvunget den globale økonomi i knæ. Vi ønsker absolut ikke at se det samme ske, hvad vand angår. For at sikre vandkvaliteten og kontinuerlige forbedringer af vandforsyningssystemet er man nødt til løbende at investere i overgangssystemet. Der er ikke nogen tilskyndelse for dem i den private sektor til at gøre dette, fordi man selvfølgelig er fristet til at øge prisen over for forbrugerne snarere end at investere i en opgradering af forsyningsnettet. Jeg har set det ske i mit eget amt, Sligo, hvor visse dele af samfundet vil komme til at betale mere end deres rimelige andel for vandet, fordi den private sektor simpelthen ikke har investeret i forsyningsnettet.

- Betænkning: Maria Eleni Koppa (A6-0062/2009)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for dette beslutningsforslag og betænkningen, men jeg har nogle betænkeligheder. I formiddag medgav Kommissionen, at vi ikke ved, hvor WTO er på vej hen i dette spørgsmål, og derfor heller ikke, hvordan den passer ind i det strategiske partnerskab.

Vi kan ikke tillade, at der opstår en situation, hvor enten en strategisk partnerskabsordning – eller endog en verdenshandelsordning – har en negativ indflydelse på EU's anliggender med hensyn til fødevaresikkerhed. Jeg gentager spørgsmålet om standarder for fødevareproduktion, som er højere i EU. Vi straffer vores producenter, når de ikke lever op til disse standarder. Vi kan ikke tillade, at der opstår en situation, hvor vi får fødevarer ind fra tredjelande – Brasilien eller andre lande – som ikke lever op til vores produktionsstandarder, hvilket medfører en meget unfair konkurrence for producenter af fødevarer og landbrugsvarer i EU.

- Betænkning: José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0028/2009)

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Et strategisk partnerskab mellem EU og Mexico og faktisk også lande som Brasilien er selvfølgelig en god ting og noget, der er i EU's interesse. Udformningen af selve betænkningen er i det store og hele afbalanceret, men hvad der efter min mening ikke er i Europas interesse – og det er noget, der også vil give anledning til en hel serie af spørgsmål i den almindelige offentlighed – er den bestemmelse i betænkningen, hvori der opfordres til, at der indgås en fælles aftale om indvandringspolitik. Det varsler ikke godt, og det er også grunden til, at jeg undlod at stemme om denne betænkning.

- Forslag til beslutning (B6-0135/2009)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Jeg har også stemt for beslutningsforslaget om situationen i Tibet i anledning af 50-års-dagen for opstanden i Tibet, fordi de kinesiske myndigheder for nylig har skærpet sikkerheden i Tibet og forbudt journalister og udlændinge at komme ind i regionen.

Forhandlingen i Parlamentet i dag udsender det budskab, at vi er yderst bekymrede over situationen i Tibet, særligt de uskyldige indbyggeres lidelser og repressalierne mod dem.

Jeg opfordrer Rådet til at oprette en "sandhedskommission" i overensstemmelse med beslutningsforslaget med det formål at finde ud af, hvad der virkelig skete under forhandlingerne mellem Folkerepublikken Kina og Hans Hellighed Dalai Lamas repræsentanter.

Jeg opfordrer den kinesiske regering til øjeblikkeligt at løslade alle personer, som er blevet arresteret, blot fordi de har deltaget i en fredelig protest.

  Marco Cappato (ALDE). – (IT) Hr. formand! Jeg tager ordet for at udtrykke min tilfredshed med den brede støtte, Parlamentet har givet det forslag, vi har stillet sammen med hr. Pannella og hr. Onyskiewicz. Med forslaget gør man noget andet end det, vi har hørt fra fru Ferrero-Waldner i dag, dvs. man vælger side, til fordel for en søgen efter sandheden, efter de virkelige årsager til, at forhandlingerne brød sammen mellem kineserne og tibetanerne, frem for at se på det fra et neutralt synspunkt, som Kommissionen og Rådet desværre fortsat gør, som om det var nok for os blot at håbe på dialog mellem to parter.

Jeg vil gerne understrege, at De Europæiske Socialdemokraters Gruppes holdning forekommer mig særligt svær at forstå. Først var de imod forhandlingen, så var de imod, at jeg stillede et beslutningsforslag, og så stemte de faktisk imod det, idet hr. Ford fremkom med en politisk forklaring om, at vi vedtager for mange beslutninger om Tibet. Men måske forstår partiet og hr. Ford ikke – eller også forstår de det kun alt for godt – at der står meget mere på spil her, nemlig mere end en milliard kinesiske indbyggeres såvel som det tibetanske folks frihed og demokrati.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Det siger sig selv, at jeg stemte for dette beslutningsforslag, selv om vi selvfølgelig ikke kan tillade os at tro, at denne i sidste ende ufarlige beslutning vil gøre noget stort indtryk på det totalitære kommunistregime i Kina, som vi ikke desto mindre så gladelig handler med.

Vi ville øve større indflydelse på regimet, hvis Parlamentet og Rådet havde mod til at erklære, at besættelsen og den følgende annektering af Tibet var i strid med folkeretten og derfor ikke kan anerkendes af EU. Vi skal blive ved med at slå budskabet fast med syvtommersøm: Tibet skal være en uafhængig stat og ikke en autonom provins i Kina, og at et folkedrab og et kulturmord har fundet og finder sted i Tibet.