Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2290(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0112/2009

Forhandlinger :

PV 11/03/2009 - 13
CRE 11/03/2009 - 13

Afstemninger :

PV 12/03/2009 - 7.12
CRE 12/03/2009 - 7.12
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0136

Forhandlinger
Torsdag den 12. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

10. Stemmeforklaringer (fortsættelse)
Video af indlæg
PV
 

Mundtlige stemmeforklaringer (fortsat)

 
  
  

- Forslag til beslutning (B6-0135/2009)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Tibetanerne har som alle nationer et ønske om at leve under deres egne love og deres egne folk, og mens de nægtes ret til deres nationale ønsker, bruger den kinesiske regering en række argumenter om at udrydde feudalisme og overvinde livegenskab og overtro.

I sidste ende er det alt sammen en version af, hvad Engels kaldte falsk bevidsthed. De mener, at tibetanerne ikke rigtig forstår spørgsmålet og derfor ikke bør indrømmes fuldt demokrati.

Jeg vil appellere til medlemmerne af Parlamentet om at overveje ironien i ligheden mellem dette argument og det, der blev kørt frem med under eftervirkningerne efter nejafstemningerne i Frankrig, Nederlandene og Irland. Her i Parlamentet blev vi igen ved med at høre, at folk ikke havde forstået spørgsmålet ordentligt, at de i virkeligheden havde stemt om noget andet – mod hr. Chirac eller mod tyrkisk tiltrædelse eller mod angelsaksisk liberalisme – og at de ikke havde forstået emnet, og at de havde brug for bedre oplysninger.

Jeg tror på, at folk, hvad enten de lever i Tibet eller i EU's nationer, faktisk har en forståelse af deres ønsker og behov, og at de bør have mulighed for at udtrykke det via valgurnen. Jeg ved, jeg er ved at blive lige så trættende som Cato den Ældre, men man lyttede til ham til sidst, og jeg vil gentage, som jeg har gjort det i hver tale, at vi bør have en folkeafstemning om Lissabontraktaten. "Pactio Olisipiensis censenda est!"

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

- Betænkning: Pia Elda Locatelli (A6-0067/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Italien lider under en reel hjerneflugt. Denne udvandring af forskere år efter år er ved at blive en klar tendens. Nobelprisvinderen i medicin, Renato Dulbecco, har sagt, at de, der ønsker at udøve forskning, rejser, som de gjorde det førhen, og af de samme grunde. De rejser, fordi der ikke er nogen karrieremuligheder, tilstrækkelige lønninger eller midler til forskning, og dørene til forskningscentrene er lukket, fordi de foruden at mangle midler også mangler organisation, så der kan modtages nye grupper og udvikles nye idéer.

Italienske forskere rejser på grund af mangel på infrastruktur, frem for alt inden for videnskab og teknologi, manglende finansiering, latterlige lønninger og et udvælgelsessystem, der afskrækker de bedste kandidater og belønner anbefalinger. De rejser, og de klager sig, for den grundlæggende forberedelse, som vores universiteter sørger for, er fremragende. Alt det øvrige mangler imidlertid.

Jeg er enig i, at medlemsstaterne bør sikre en åben, gennemsigtig, konkurrencebaseret ansættelse af forskere på grundlag af videnskabelig kvalitet. Kvalitet bør måles ud fra videnskabelig topkvalitet og videnskabelig produktion (publikationer). Andre vigtige aspekter bør imidlertid også indgå i kvaliteten i en forskers karriere: innovationsevne, kvalifikationer inden for forvaltning af forskning, kvalifikationer inden for uddannelse og tilsyn, samarbejde med industrien etc.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg er enig i tanken om, at EU har brug for flere forskere. Denne betænkning er meget vigtig, fordi man i den bl.a. tilskynder medlemsstaterne til at forbedre de eksisterende karrieremuligheder for unge forskere, f.eks. via bedre finansiering og forfremmelse baseret på resultater som f.eks. innovationsevne, virksomhedsophold osv. i stedet for anciennitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Pia Elda Locatellis betænkning er en del af revisionen af Lissabonstrategien, der skal gøre EU's økonomi til den mest konkurrencedygtige i verden inden 2010, og centralt heri er forskernes stilling i EU. Der blev identificeret fire prioriteringsområder, hvor fremskridt er afgørende, nemlig

- Åben adgang til ansættelse og ret til at overføre tilskud,

- Social sikring og pensioner,

- Attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår og

- Forskeres uddannelse og kvalifikationer;

Disse områder omhandler mobilitet, gennemsigtighed, presseomtale og støtte til forskere og potentielle forskere. At binde uddannelse, innovation og forskning sammen i en politik, som støtter, er en livsvigtig del i en videnøkonomi, der fungerer. Vores bestræbelser på at bekæmpe hjerneflugt og etablere et "hjernenetværk" vil blive forstærket med forslag, der skal minimere de bureaukratiske forhindringer og øge den sociale sikringsstøtte til forskere. Som ordfører for ETS I i EU kender jeg kun alt for godt forskningens kritiske rolle og behovet for at pleje den talentmasse, der er til rådighed, så man kan løse de betydelige klimaudfordringer, vi står over for. Det glæder mig at kunne bekræfte, at der etableres en innovationsalliance mellem UCD og TCD i Irland, hvilket er et fint eksempel på investering i forskere i begyndelsen af deres karrierer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Trods de nylige begivenheder, der klart viser, at den neoliberale Lissabonstrategi er et af de instrumenter, der er ansvarlige for forværringen i EU's økonomiske og sociale situation, insisterer man i betænkningen på at anvende den, og det er vi uenige i.

Der er dog positive aspekter i betænkningen, som vi støtter, særligt med hensyn til at imødekomme forskeres behov, deres rettigheder hvad angår arbejdsbetingelser og social sikring, genforening af familier, kvindelige forskeres rettigheder og adgang for unge forskere samt opfordringen til at øge finansieringen og at inddrage flere forskere.

Det er dog ikke klart, hvordan man med den foreslåede, europæiske forskningsstrategi vil garantere lige rettigheder i alle medlemsstater og universel adgang for forskere, især unge forskere, til Det Europæiske Partnerskab for Forskere, især i lande som f.eks. Portugal, der ikke befinder sig i hjertet af den politiske beslutningstagning i et EU, der i stigende grad styres af de store magter. Derfor undlod vi at stemme om betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (PSE), skriftlig. – (PL) Afhænger en akademisk karriere af mobilitet? Til en vis grad gør det. Man kan sige, at især for unge forskeres vedkommende kan mobilitet have en væsentlig indflydelse på deres fremtidige resultater. Det skyldes, at det letter adgangen til nye informationer og gør, at de kan overvinde begrænsningerne i det miljø, hvor de er blevet uddannet. Det er dog ikke alt. En akademisk karriere begynder tidligere, i skolealderen, hvor de unge mennesker opbygger deres almindelige kundskaber, især inden for matematik og naturvidenskab.

Det næste trin omfatter højere uddannelse, overbygningsstudier og doktordisputatsstudier. Det er på det indledende trin i et ungt menneskes akademiske karriere, og her taler jeg ud fra egen erfaring, at mobilitet, let adgang til forskningsfaciliteter og et interessant og lovende emne, der forskes i under fremragende forskeres supervision, er vigtigst for disse unge mennesker, og vigtigere end deres fremtidige pensioner.

Det vigtigste, man kan gøre for at tiltrække videnskabelige forskere, er derfor at forberede de rigtige betingelser for den slags studier, f.eks. inden for rammerne af det Europæiske Teknologiske Institut eller ERI, den europæiske forskningsinfrastruktur, herunder støtte i form af ph.d.-bevillinger, som er åbne for EU-studerende og studerende fra tredjelande, og som offentliggøres bredt. De forhold og betingelser, vi tilbyder med hensyn til familiemæssig og faglig stabilitet, vil afgøre, om unge mennesker, når først de får deres doktorgrader, placerer sig i erhvervslivet eller i akademiske institutioner, og om de rejser tilbage til deres hjemlande eller rejser videre.

 
  
MPphoto
 
 

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Når en studerende kigger frem mod en forskerkarriere, skal fysisk mobilitet fremmes som en uddannelsesmæssig oplevelse, der ikke kan erstattes af virtuel mobilitet. Vi skal sikre, at de mest fremragende talenter får tilstrækkelige midler og personalemæssige ressourcer til deres rådighed. For nogle kan det betyde at få adgang til ressourcer uden for deres oprindelseslands grænser.

Fordelene (f.eks. merværdien) ved studerendes, lektorers og forskeres mobilitet skal fremmes og offentliggøres. Administrative og strukturelle barrierer skal fjernes. Studerende og forskere bør have adgang til stipendier og lån, ligesom der bør findes andre incitamenter for både enkeltpersoner og institutioner.

I globaliseringspolitikken skal der tages højde for følgende faktorer: Den livsvigtige betydning af, at der findes forskere med international erfaring. Reelle sproglige muligheder. Behovet for at tilbyde alle studerende, der i fremtiden skal være forskere, mulighed for at opnå en række "fremmedsprogskreditter", uanset deres specialområde. God kvalitet. Informationer om muligheder for at studere og forske i udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) I betænkningen om et europæisk partnerskab for forskere søger man at styrke EU's konkurrenceevne i forhold til de andre imperialistiske centre, begrænse flugten af forskere og tiltrække forskere fra udviklingslande.

Med betænkningen fremmer man forskeres fri bevægelighed mellem stater, den offentlige og den private sektor, selskaber, forskningscentre og universiteter, større sammenhængskraft mellem den private og den offentlige sektor på forskningsområdet, at videnskaben helt underlægger sig markedets øjeblikkelige teknologiske krav, forskernes orientering mod anvendt forskning, og at man anerkender tidligere erfaring som forsker hos selskaber som en formel kvalifikation.

En indførelse af "forskningsformularer", så man kan vælge forskere fra en forskningsinstitution eller et universitet i en anden medlemsstat, og mobilitet hos forskere og topledere i erhvervslivet vil bidrage til, at storkapitalen kan vælge de bedste forskere og bemande deres virksomheder på vilkår, der vil øge deres rentabilitet (fleksible ansættelsesbetingelser, ubetalt arbejde, undtagelse fra forsikringsbidrag). Disse arrangementer omfatter også ph.d.-studerende, som udfører størstedelen af de forskningsmæssige aktiviteter.

Vi har stemt imod betænkningen, fordi forskere skal arbejde under stabile ansættelsesvilkår og i institutioner, som ikke konkurrerer om "overmagt", men som samarbejder for at udvikle forskningen, til gavn for moderne græsrodskrav og ikke for storkapitalens kapitaliststyre og interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. – (ES) For at opveje manglen på forskningsmedarbejdere er det nødvendigt at lette tilbagekomsten for europæiske forskere, som arbejder uden for EU, og også at lette adgangen for forskere fra tredjelande, som ønsker at arbejde i EU.

Kvinder er fortsat underrepræsenteret på de fleste områder inden for forskning og teknologi samt i ansvarsfulde stillinger. Efter min mening er det derfor vigtigt at opfordre medlemsstaterne til at sikre en bedre kønsfordeling i de organer, der er ansvarlige for at ansætte og forfremme forskningspersonale. Det er afgørende at gøre processerne i forbindelse med udvælgelse og forfremmelse åbne og gennemsigtige.

For at skabe et fælles arbejdsmarked for forskere er det også vigtigt at definere og indføre en fælles EU-karrieremodel på forskerområdet samt at oprette et integreret informationssystem vedrørende stillingstilbud og praktikantkontrakter på forskningsområdet i hele EU.

Med hensyn til at forbedre mobiliteten vil jeg gerne påpege, at det er afgørende at indføre en særlig visumpolitik, der er hurtigere og mindre bureaukratisk, så det gøres lettere at foretage udvekslinger med mandlige og kvindelige forskere fra tredjelande, herunder dem, hvormed der allerede er et betydeligt, videnskabeligt samarbejde, sådan som det kan være tilfældet med visse latinamerikanske lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for fru Locatellis betænkning om et europæisk partnerskab for forskere. Som universitetslektor forstår jeg, at EU har brug for flere forskere for at forbedre sin produktivitet og konkurrencedygtighed, særlig i lyset af konkurrencen fra andre store økonomier på verdensplan som f.eks. USA og Japan, såvel som andre udviklingsøkonomier som Indien og Kina. Af den grund er jeg derfor enig i ordførerens opfordring til medlemsstaterne om at sikre en åben, gennemsigtig, konkurrencebaseret ansættelse af forskere på grundlag af videnskabelig kvalitet.

 
  
  

- Betænkning: Toine Manders (A6-0051/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for.

Nye teknologier har nu ændret vores liv, og fritidsaktiviteter er bestemt ikke udelukket fra denne proces.

Videospil er nu den foretrukne fritidsaktivitet hos unge i og uden for EU. Mange videospil henvender sig faktisk til voksne, med et indhold, der i mange tilfælde er uegnet for børn.

Når man derfor tager højde for Kommissionens meddelelse af 22. april 2008 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil, er der et presserende behov for at regulere mærkning og indføre foranstaltninger som f.eks. en "rød knap" eller det online-PEGI-system, der er omfattet af programmet European Safer Internet.

Det er også vigtigt for medlemsstaterne fortsat at arbejde tæt sammen for at fremme beskyttelsen af børn og at bistå erhvervet med at udvikle systemer, der tjener dette formål.

Vi skal ikke overse, at for at opnå dette mål er vi også nødt til at vinde opbakning fra producenterne og frem for alt forældrene, som er de primære kontrolredskaber i familien.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg har stemt for Manders-betænkningen om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil. Jeg gjorde det med en let modvilje. Risikoen er, at en berettiget bekymring i nogle tilfælde bliver til en "moralsk panik", som bevidst står i misforhold til problemets omfang. Jeg går ikke nødvendigvis ind for at gå længere, end vi allerede har gjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Denne betænkning indeholder en hel række krav til, hvad medlemsstaterne skal gøre for at begrænse den skadelige brug af videospil: Skoler skal informere børn og forældre om fordele og ulemper ved videospil. Forældre skal træffe foranstaltninger til at undgå negative følger, når deres børn spiller videospil. Medlemsstaterne skal undersøge værdien af at indføre en "rød knap", der kan installeres på spilenheder og computere for at blokere adgangen til visse spil. Der skal føres nationale oplysningskampagner over for forbrugerne. Ejerne af internetcaféer skal forhindre børn i at spille spil, der er beregnet for voksne. Der skal indføres en særlig adfærdskodeks i hele EU for detailhandlere og producenter af videospil. Og medlemsstaterne skal indføre en lovgivning af civil- og strafferetlig karakter om detailsalg af voldelige tv-, video- og computerspil.

Videospil til mindreårige forbindes med mange foruroligende, kulturelle og sociale problemer. Det er imidlertid netop af denne grund, medlemsstaterne er nødt til at finde løsninger, der passer til deres egen kultur og deres egne værdier, så de har et demokratisk grundlag i medlemsstaternes egne befolkninger. Belæringer fra EU-institutionerne har næsten den modsatte effekt.

Medlemsstaternes evne til at finde frem til forskellige fremgangsmåder i dette spørgsmål er også vigtig, for at vi kan udbygge vores erfaringer og viden på området.

Af disse grunde stemte jeg nej til denne betænkning ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg vil gerne tale om videospilindustrien, som har en årlig omsætning på næsten 7,3 mia. EUR. Da videospil er ved at blive mere populære hos både børn og voksne, er det vigtigt med en politisk debat om de lovgivningsmæssige rammer for dem. Nogle videospil hjælper med at udvikle opfattelsesevnen, og at få viden er af væsentlig betydning for livet i det 21. århundrede. Jeg vil dog gerne påpege, at videospil med voldeligt indhold, som er rettet mod voksne, kan have negativ indvirkning på især børn.

Vi har derfor pligt til at beskytte forbrugerne, især børnene. Børn bør ikke kunne købe videospil, der ikke er rettet mod deres aldersgruppe. Indførelsen af PEGI, det paneuropæiske spilinformationssystem med aldersinddeling, har bidraget til at øge gennemsigtigheden, når der købes spil til børn, men detailhandlere har stadig ikke den fornødne viden om videospils skadelige indvirkninger på børn. Det er aktuelt og væsentligt at øge opmærksomheden om disse negative indvirkninger på børn, og det er nødvendigt med et samarbejde med producenter, detailhandlere, forbrugerorganisationer, skoler og familier. Medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger, der forhindrer børn i at købe videospil, der er rettet mod ældre aldersgrupper. Samtidig bifalder jeg Kommissionens og Rådets forslag om regler for mærkning af videospil og oprettelse af en frivillig adfærdskodeks for interaktive videospil, der er rettet mod børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for hr. Manders' initiativbetænkning, hvori der fokuseres særligt på emnet videospil.

Markedet for videospil er et hurtigtvoksende, globalt marked. Videospil er imidlertid ikke længere rettet kun mod børn, idet et stadigt stigende antal af dem er beregnet specielt for voksne. Netop derfor er indholdet i mange spil ikke egnet for vores børn, og det kan endog være skadeligt for dem.

Det er sandt, at videospil kan bruges til uddannelsesmæssige formål, men kun på den betingelse, at de bruges i overensstemmelse med deres oprindelige formål for hver aldersgruppe. Af den grund skal vi være særligt opmærksomme på PEGI-systemet til inddeling af spil. Online-PEGI-versionen er en hjælp for forældre og mindreårige, idet den både giver tips om, hvordan man kan beskytte mindreårige, og giver forskellige oplysninger om onlinespil.

I betænkningen understreger man også nødvendigheden af, at medlemsstaterne sikrer, at der gennemføres passende kontrolforanstaltninger med hensyn til onlinekøb af videospil, således at mindreårige forhindres i at få adgang til spil med indhold, der ikke er passende for deres alder, men som er rettet mod voksne eller en anden aldersgruppe. Ordføreren foreslår også, at der udvikles en "rød knap", som giver forældre mulighed for at deaktivere et spil med indhold, der ikke er passende for barnets alder, eller indskrænke mindreåriges adgang i visse tidsrum.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. – (CS) Trods advarsler fra eksperter undervurderer forældre indvirkningen af computerspil på udviklingen af deres børns personlighed. I mellemtiden udsættes børn og unge i timevis i træk for indvirkningerne af aggressivt eller seksuelt indhold i computerspil. Børn imiterer spillene, hvilket kan få tragiske følger. Fremtidens gadekriminelle vil blive blot ét resultat af den indflydelse, aggressive spil har på adfærd, psyke og vaner, der viser sig senere i livet.

Jeg støtter derfor, at der udformes et etisk kodeks for detailhandlere og producenter af videospil.

Modsat ordføreren mener jeg naturligvis, at vi har brug for ikke blot frivillige, men også bindende, fælles regler i EU. Med dette forbehold har jeg derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Manders-betænkningen om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil. Jeg mener, at det af pædagogiske grunde er meget vigtigt at spille videospil. Der findes ikke desto mindre enorme mængder af software målrettet voksne, som er præget af en nærmest umotiveret brug af vold. Af den grund må vi sikre tilstrækkelig beskyttelse af børn, også ved at forhindre dem i at få adgang til potentielt skadeligt indhold, der er rettet mod en anden aldersgruppe. Endelig mener jeg, at en standardiseret mærkning af videospil vil føre til en bedre forståelse af mærkningssystemer og samtidig fremme det indre markeds funktion.

 
  
  

- Betænkning af Luca Romagnoli (A6-0090/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen.

Israel er en vigtig partner for EU i Mellemøsten og i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik.

En fællesskabsaftale om luftfart vil skabe en sektor med ensartede vilkår for alle EF-luftfartsselskaber og for alle israelske luftfartsselskaber og vil give passagerer i alle medlemsstater mulighed for at nyde godt af ens vilkår og større konkurrence mellem flyselskaberne. Det vil formentlig føre til flere, billigere og bedre luftfartstjenester mellem EU og Israel.

Det er EU's opgave at sikre implementeringen af fælles standarder, der er kompatible med europæiske standarder, i EU's forbindelser med partnerne i Middelhavsområdet. Dette kan kun sikres via en samlet aftale forhandlet på fællesskabsniveau, som fastsætter forskriftssamarbejde eller som minimum sikrer gensidig anerkendelse af luftfartsstandarder og -procedurer.

Jeg mener derfor, at de omfattende forhandlinger med Israel er et fundamentalt skridt mod yderligere udvikling i luftfartsforbindelserne mellem EU og Israel og udvidelsen af det fælles luftfartsområde i hele Euro-Middelhavsområdet. Indgåelse af aftalen vil resultere i stigende muligheder for økonomisk og social udvikling for både flyselskaberne og passagerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Chris Davies (ALDE), skriftlig. (EN) Jeg forstår ikke, hvordan Parlamentet, der har forlangt, at Israel ophæver den økonomiske blokade af Gaza, i dag kan have stemt for en betænkning, som har til formål at øge vores samarbejde med det land.

Sidste tirsdag var en ret typisk dag ved grænseovergangene i Gaza. Israel tillod indførsel af en begrænset mængde mad, nogle hygiejneprodukter, noget madolie og tung dieselolie, i alt 110 vognladninger – skønt UNRWA fortæller, at Gazastriben har brug for 500 vognladninger forsyninger hver dag.

Der blev ikke givet tilladelse til at indføre skrivepapir til skolerne, intet tøj, ingen møbler, intet elektrisk udstyr og ingen genopbygningsmaterialer. Gaza er blevet bombet i stumper og stykker, og Israel tillader ikke en genopbygning. Elendigheden fortsætter.

Parlamentets formand har været der, Javier Solana har været der, nationale parlamentsmedlemmer har været der, medlemmer af Europa-Parlamentet har været der, selv Tony Blair har været der. Alle har opfordret til, at lidelserne blev bragt til ophør, og alligevel har Israel ikke ændret noget.

Det var ikke det rette tidspunkt at støtte denne betænkning på.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, der har til formål at oprette et fælles luftfartsområde med Israel. Til trods for påstande om det modsatte er det ikke bare en teknisk betænkning. Der er snarere tale om, at EU som Israels største handelspartner tydeligvis vil give Israel store forretningsmæssige gevinster ved at indgå en fælles luftfartsaftale.

Men på baggrund af de seneste begivenheder i Gaza, hvor civile bliver brutalt og vilkårligt nedslagtet, og Gazas infrastruktur bliver jævnet med jorden, hvorved europæisk udviklingsbistand til milliarder tilintetgøres, på baggrund af Europa-Parlamentets afgørelse i december sidste år om at udsætte opgraderingen af EU's forbindelser med Israel og på baggrund af den fortsatte tilsidesættelse af FN's resolutioner og udvidelsen af bosættelserne på Vestbredden og i Jerusalem og endvidere på baggrund af mit eget besøg i Gaza for nylig, hvor jeg ved selvsyn så, at Israel simpelthen ikke har ophævet belejringen af Gaza for at lade livsvigtig humanitær bistand komme ind, anser jeg det for helt malplaceret, at Parlamentet godkender denne aftale. Den særlige handelsaftale med Israel burde suspenderes, indtil Israel overholder menneskeretlige standarder og indgår i egentlige konstruktive forhandlinger med sine naboer om at gennemføre tostatsløsningen på konflikten.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg afholdt mig fra at stemme ved den endelige afstemning om luftfartsaftalen mellem EF og Israel som protest mod den igangværende krise i Palæstina. Jeg mener, det er upassende at opgradere forbindelserne med Israel, før landet gør en samordnet indsats for at mildne palæstinensernes lidelser og indgår i en vedvarende politisk dialog for at nå en tostatsløsning på regionens problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Vi anser det for uacceptabelt, at vi debatterer, og at Europa-Parlamentet foreslår en aftale med Israel om oprettelse af et fælles luftfartsområde mellem EU og Israel, mens nedslagtningen af det palæstinensiske folk i den morderiske krig, den israelske regering har indledt mod dette folk i Gazastriben, stadig er i frisk erindring.

Forslaget om en sådan aftale bekræfter, at EU har et strafferetligt ansvar, idet EU med sin hykleriske kurs og afventende holdning helt grundlæggende belønner og styrker Israel og den nye krig, landet har indledt, og som har forårsaget en enorm humanitær katastrofe blandt det palæstinensiske folk, hvor over 1 300 palæstinensere er døde, heraf et overvældende flertal af civile, kvinder og børn, over 5 000 er såret, og den civile infrastruktur i Gaza, bl.a. skoler og FN-bygninger, er totalt ødelagt.

Det støtter også Israels hensigt om at jævne snesevis af huse i Østjerusalem med jorden og dermed rykke over 1 000 palæstinensere op med rode i nok et forsøg på at smide det palæstinensiske folk ud af Jerusalem og gøre det endnu sværere at finde en løsning i Mellemøsten.

Aktioner som denne støtter overordnet den imperialistiske politik i det område, som indgår i EU, USA og NATO's imperialistiske planer for Mellemøsten generelt. Men folk styrker deres solidaritet og kamp på det palæstinensiske folks side for en uafhængig geografisk forenet palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne, der har sin hovedstad i Østjerusalem.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for min betænkning om udvikling af et fælles luftfartsområde med Israel. Det ville være overflødigt, at jeg her gentog begrundelserne herfor. Det siger sig selv, at disse begrundelser fremgår af selve betænkningen.

 
  
  

– Forslag til forordning (C6-0081/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod betænkningen, fordi der på grund af usikkerheden om bestandene bør være forbud mod fiskeri efter almindelig tun, indtil bestandene er genoprettet.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0140/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. (EN) Jeg bakker kraftigt op om denne beslutning, der opfordrer til en omgående våbenhvile mellem Sri Lankas hær og LTTE for at give civilbefolkningen mulighed for at forlade krigszonen. Den fordømmer al vold og chikane, der forhindrer civile i at forlade konfliktområdet. Den fordømmer endvidere angreb på civile som dokumenteret af Den Internationale Krisegruppe. Begge parter skal respektere international humanitær ret og beskytte og hjælpe civilbefolkningen både i krigszonen og i det sikre område. Europa-Parlamentet er også bekymret over rapporter om alvorlig overbefolkning og dårlige vilkår i de flygtningelejre, den srilankanske regering har etableret. Vi har forlangt, at såvel nationale og internationale humanitære organisationer som journalister får fuld og uhindret adgang til krigszonen og til flygtningelejrene, og vi opfordrer den srilankanske regering til at samarbejde med lande og hjælpeorganisationer, der kan og vil evakuere civile.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg ser positivt på dagens beslutning om Sri Lanka. Det, der sker i den nordlige del af landet, er en tragedie, som stort set er skjult for verdens øjne, eftersom humanitære organisationer og journalister ikke har haft fri adgang til at se, hvad der sker, men i vid udstrækning er nødt til at bygge på ensidig information. Selv før regeringens militære aktion har det været umuligt at få en åben debat på grund af chikane af pressen og politisk forfølgelse.

Der kan ikke blive tale om en langsigtet militær løsning på konflikten, men kun om en politisk løsning, der anerkender alle menneskers rettigheder på øen. Der skal indføres en omgående våbenhvile på begge sider for at mildne de enorme menneskelige lidelser. Hvis det tamilske folks interesser kommer først, som det hævdes fra begge sider, hvorfor er disse fortsatte lidelser så nødvendige? Hvilket formål tjener det, når der skal findes en langsigtet løsning? Fredsforhandlingerne skal involvere alle parter. Kanalerne skal være åbne for dialog, hvis det er det, begge parter ønsker. Men vold og undertrykkelse skal bringes til ophør, og menneskerettighedsinstrumenter og retsstatsprincipper aktivt gennemføres, hvis folk skal have tillid til resultatet. Det internationale samfund står klar til at bistå, både med afhjælpningen af de akutte lidelser og på længere sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. – (NL) Den 9. september 2006, den 5. februar 2009 og i aftes førte vi forhandlinger i Parlamentet om den vedvarende og håbløse konflikt mellem tamilerne og singaleserne på øen Sri Lanka. Jeg deltog i alle disse forhandlinger. I den forbindelse har jeg altid opfordret til, at vi ikke tog parti i denne konflikt, men i stedet sørgede for at få begge sider til at vedtage en fredsaftale. Under alle omstændigheder må en sådan aftale føre til en selvstyrende tamilsk region i den nordøstlige del af landet.

I aftes argumenterede hr. Tannock og hr. Van Orden for det stik modsatte. De henviser til de uhyrligheder, den tamilske modstandsbevægelse har begået, og ønsker at tilbyde den singalesiske regering al mulig støtte. Med denne holdning ser man bort fra, at begge sider gør brug af uacceptabel vold, og at det var regeringen, der afbrød den fredsproces, nordmændene havde sat i gang.

Det glæder mig, at der er vedtaget en beslutning i dag, som medtager de fleste af de ændringsforslag, hr. Evans fremsatte, og hvori der opfordres til humanitær bistand, mægling og en fredelig løsning på konflikten.

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. (DE) Den srilankanske hær handler med den største brutalitet i sin krig mod De Tamilske Tigres Befrielsesfront (LTTE) uden nogen som helst form for hensyn til civile. Civile bliver ustandselig dræbt eller såret under denne hærs angreb. Hundredtusindvis er spærret inde, og mange har ikke adgang til humanitær bistand. Den Internationale Røde Kors Komité har beskrevet det som en af de mest katastrofale situationer, de nogensinde har været ude for.

Begge sider, den srilankanske hær og LTTE, skal omgående indstille alle kampe. Alle internationale organisationer og regeringer bør kræve dette.

I Udenrigsudvalget fik den britiske konservative Charles Tannock, der repræsenterer Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, tilslutning til sit krav om en "midlertidig våbenhvile". Det ville have støttet den srilankanske regerings brutale krigspolitik og givet grønt lys for angreb på civile.

Jeg stemte for beslutningen, fordi flertallet i Europa-Parlamentet, herunder PPE-DE-Gruppen, heldigvis ikke i sidste ende fulgte hr. Tannock og de britiske konservatives inhumane politik, og stemte for kravet om øjeblikkelig våbenhvile.

Ved at sætte LTTE på EU's liste over terrororganisationer positionerede EU sig på den ene side og gav LTTE en de facto tilladelse til at fortsætte skyderierne. Som følge heraf blev forhandlingerne, der på det tidspunkt var i gang under norsk mægling, blæst ud af kurs og kunne kun med store vanskeligheder fortsættes uden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i forslaget til beslutning om forværringen af den humanitære situation i Sri Lanka og stemte derfor for vedtagelse. På baggrund af den nødsituation, som ca. 170 000 civile befinder sig i, idet de er fanget i krigszonen mellem Sri Lankas hær og De Tamilske Tigre (LTTE) uden adgang til den mest basale hjælp, er der efter min mening brug for en øjeblikkelig midlertidig våbenhvile mellem Sri Lankas hær og LTTE for at give civilbefolkningen mulighed for at forlade krigszonen. Jeg mener også, at nationale og internationale humanitære organisationer bør indrømmes adgang til krigszonen.

 
  
  

– Betænkning af Vincenzo Aita (A6-0086/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen. Som det gamle indianske ordsprog siger, så arver vi ikke jorden fra vores forældre; vi låner den fra vores børn. Landbrugsarealerne i Sydeuropa skriger deres advarsler ud. De lider under stigende miljøbelastning med negative følger som forstyrrelse af den hydrogeologiske balance, stigende vandstand i havet og deraf følgende forsaltning af jorden, tab af landbrugsjord, forringelse af biodiversiteten og øget sårbarhed over for brande, plantesygdomme og dyresygdomme.

Det står således klart, at et af indsatsområderne for landbruget må være at udarbejde en fælles interventionsplan, hovedsagelig gennem programmer, med det formål at forebygge jordbundsforringelsen og beskytte landbrugsjorden.

De spørgsmål, der vedrører bekæmpelse af jordbundsforringelsen, skal nødvendigvis omfatte en strategi til jordbundens bevarelse, hvor der er større fokus på de hydrauliske systemer til landbruget og på skovrejsningsprogrammer. Særlig vigtige er "dry farming-teknikkerne", afgrøderotation, valget af de genotyper, der passer bedst til dyrkningsmiljøet, samt kontrol af evapotranspiration.

Vi må også sørge for passende uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer til både sektorens ansatte og offentligheden med det dobbelte formål at søge specifikke løsninger og gøre brugerne opmærksomme på behovet for en mere bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og jorden.

 
  
MPphoto
 
 

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jordbundsforringelse er et problem, vi ikke kan se bort fra. Jeg er derfor glad for initiativet til at udarbejde en betænkning med det særlige formål at bekæmpe dette problem. Landbrug er den bedste metode til at standse dette fænomen, dog for så vidt jordbunds- og klimaforholdene respekteres i processen.

Som jeg også har fremhævet med de ændringsforslag, jeg har stillet, og som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har godkendt, mener jeg imidlertid, at denne betænkning skal anvendes i hele EU. Desværre er klimaforandring og jordbundsforringelse ikke længere isolerede fænomener, og vores strategi skal derfor være sammenhængende i hele EU på grundlag af solidaritetsprincippet.

Som ordføreren også understreger, er det ikke blot nødvendigt, at vi erkender dette jordbundsforringelsesproblem, men vi må også bevilge de nødvendige finansielle ressourcer til at bekæmpe de negative virkninger heraf. Det glæder mig, at der gennem den europæiske genopretningsplan er øremærket 500 mio. EUR til foranstaltninger med henblik på tilpasning til de nye udfordringer, klimaforandringerne medfører. Dog er der her tale om kortsigtede foranstaltninger. Jeg tror, EU har brug for en integreret, finansielt støttet aktionsstrategi til at forebygge og bekæmpe virkningerne af klimaforandringen, især jordbundsforringelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om forringelse af landbrugsarealerne i EU og navnlig i Sydeuropa, fordi jeg mener, at retningslinjerne for den fælles landbrugspolitik skal indeholde instrumenter, der sigter mod at bekæmpe virkningerne af klimaforandringerne og beskytte jordbunden.

Jeg skal understrege betydningen af at oprette et EF-tørkeobservatorium og styrke EU's samordnede brandberedskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Det er en beklagelig holdning, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har lagt for dagen, idet den har afvist forskellige forslag i betænkningen for at få sit eget alternative forslag, som vi afviser, godkendt. Til trods for at den fremsatte betænkning på forskellige områder er utilstrækkelig, er vi enige i mange af aspekterne, især at landbrug er det bedste middel til at forebygge jordbundsforringelse og kræver en behørigt begrundet strategi for at kunne opretholdes. Vi anser også det bidrag, landbrugerne yder til bekæmpelse af ørkendannelse, og den centrale rolle, producenterne spiller for bevarelse af beplantningen i områder, der er ramt af vedvarende tørke, for afgørende. Vi er også enige i, at det intensive landbrug, der i vid udstrækning fremmes af agroindustrien, bidrager negativt til jorderosionen og gør jorden uproduktiv.

Vi mener imidlertid, at betænkningen burde være gået længere med at placere ansvaret hos EU's regeringer og landbrugspolitikker såsom i Portugal, idet det er disse politikker, der har ført til overudnyttelse af jord og vand og forårsaget miljøskader. Vi mener stadig, at disse problemer kan overvindes ved at bryde med disse landbrugspolitikker. Vi går ind for at koble landbrugsstøtte til produktion og give lande som Portugal mulighed for at øge deres produktion af landbrugsfødevarer og til, generelt, at modernisere deres primære sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) I denne betænkning, der ikke er led i nogen lovgivningsproces, opfordres der bl.a. til etablering af en EU-skovpolitik, en særlig EU-fond til finansiering af forebyggende foranstaltninger i forbindelse med klimaforandringerne og et EU-finansieret observatorium for tørke og lignende.

Vi mener, at det miljømæssige ansvar for landbrugsjord først og fremmest skal ligge hos medlemsstaterne. Der er ingen grund til at erklære, at medlemsstaterne på dette område er ude af stand til at handle.

Som sædvanlig bemærker Junilisten, at det i denne situation er heldigt, at Europa-Parlamentet ikke har fælles beslutningsbeføjelser vedrørende EU's landbrugspolitik. Ellers ville EU gå i protektionismens fælde og øge subsidierne til forskellige særinteresser inden for landbruget.

Jeg har stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. (RO) Klimaforandringerne fremskynder jordbundsforringelser og ørkendannelse, især i de sydøsteuropæiske medlemsstater, bl.a. Rumænien. Derfor må disse fænomener bekæmpes på en samordnet måde, ved at Kommissionen koordinerer en konsekvent revision af landbrugspolitikkerne og udveksling af erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne.

Jeg er overbevist om, at der er talrige eksempler på effektiv vand- og jordbundsforvaltning og brug af resistente afgrøder, som kan genoprette jordbunden. Der findes specialiserede forskningsinstitutioner på dette område, bl.a. et, der faktisk ligger i det amt, jeg repræsenterer i Rumænien, nemlig Dolj. Når disse erfaringer udveksles og i højere grad udmøntes på områder, der er ramt af ørkendannelse, kan det medføre, at beskadigede arealer genoprettes til landbrugsformål, og produktionen dermed stimuleres. Det pilotprojekt, der er foreslået til fællesskabsbudgettet for 2009, er faktisk en lejlighed hertil. Jeg støtter ordførerens forslag om at oprette et europæisk center for tørkeovervågning.

Jeg opfordrer Kommissionen til at behandle dette spørgsmål med den allerstørste ansvarlighed som led i reformen af den fælles landbrugspolitik og give medlemsstaterne en række effektive finansielle instrumenter, der støtter bekæmpelsen af ørkendannelse, med henblik på at sikre et bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerheden for Europas borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg ser positivt på Aita-betænkningen, som behandler et emne, der er særdeles vigtigt ud fra både et socialt og økonomisk perspektiv. Jordbundsforringelse påvirker ikke blot tilværelsen for folk, der bor i de pågældende områder, men også potentialet for økonomisk udvikling. I Rumænien har vi i de seneste år set, hvilke skader dette fænomen kan forårsage. Der er tale om ødelagte huse og mennesker, der står uden basale livsfornødenheder, så de kan overleve, et fald i landbrugsproduktionen på op til 30-40 % og en sydlig region, der risikerer ørkendannelse.

De økonomiske virkninger af dette fænomen er uomtvistelige. F.eks. har borgerne i de ramte områder faldende indtægter samtidig med stigningen i fødevarepriser. Det er grunden til, at EU i henhold til solidaritetsprincippet har en forpligtelse til at bidrage til bekæmpelsen af dette fænomen og støtte dem, der er ramt af det. Som jeg også foreslog i skriftlig erklæring 0021/2009, som jeg fremsatte sammen med nogle kolleger, har EU brug for en særlig finansiel mekanisme til at forebygge og bekæmpe følgerne af klimaforandringen. Det må være en fleksibel finansiel mekanisme, der kan hjælpe med at frigive midler på den kortest mulige tid, og som understøttes af en mellem- og langfristet strategi og handlingsplaner, hvori der tages hensyn til de forskelligartede følger af klimaforandringerne for EU's regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg ser positivt på hr. Aitas betænkning om forringelse af landbrugsarealerne i EU og udfordringen for EU's landbrugspolitiske instrumenter.

Jeg bakker derfor op om betænkningens formål om at give nogle idéer, overvejelser og konkrete forslag, der kan undersøges, når tiden er inde, med henblik på at udarbejde en fælles strategi for gendannelse, bevarelse og forbedring af landbrugsjorden. På baggrund af den nuværende krise er det på sin plads at understrege, at beskyttelse af jordbunden gør det muligt at fastholde et produktionspotentiale, der har politisk og strategisk betydning, og at sikre en balance mellem import og eksport samt en vis autonomi og forhandlingskapacitet på multilateralt plan.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0110/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Det er vigtigt, at vi i denne tid med finansiel og økonomisk krise fastholder og styrker arbejdstagernes rettigheder for at sikre, at krisens omkostninger ikke rammer dem, der dårligst kan klare det. Det kunne alt for let ske, medmindre vi sikrer, at styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ikke får lov til at vende til arbejdsgivernes fordel. Jeg bakker derfor kraftigt op om denne beslutning. Jeg ville blot ønske, den var stærkere.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om medarbejdermedbestemmelse i selskaber med en europæisk statut. Vi har også brug for at fremme konstruktiv dialog mellem institutioner og medarbejdere i lyset af de seneste domme fra EF-Domstolen. Endvidere er jeg enig i det punkt, hvori der gives udtryk for behovet for, at Kommissionen tager fat på de grænseoverskridende problemer med hensyn til virksomhedsledelse, skattelovgivning og medarbejdernes økonomiske deltagelse i aktieprogrammer i forbindelse med denne konsultation.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0112/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg støtter dette initiativ, hvori medlemsstaterne opfordres til at indføre samarbejdsmekanismer for at forebygge negative følger for familier, navnlig børn, ved at leve adskilt fra deres forældre og som følge af afstandene mellem dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Denne tekst om børn af vandrende arbejdstagere, der efterlades i oprindelseslandet, beskriver en hjertegribende situation, hvor børn overlades til sig selv sammen med mere eller mindre velmenende tredjeparter og bl.a. risikerer vanrøgt eller psykologiske problemer eller problemer med deres uddannelse og socialisering.

Dette viser, at immigration er et menneskeligt drama, der skaber umenneskelige situationer.

Der må gøres alt for at bringe dette i orden for at fremme familiernes enhed i velkendte kulturelle og sociale miljøer.

Kort sagt – og det er den eneste løsning – skal der gøres alt for at vende immigrationsstrømmene, råde dem, der er fristet til at forlade deres land, fra at gøre det, fremme udvikling og sikre, at familierne kun genforenes i oprindelseslandene.

Det er på den måde, man bør anvende de ressourcer, der er afsat til at "importere" eller akklimatisere mennesker i Europa, der tiltrækkes af de luftkasteller, man opretholder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Det er velkendt, at Europa ønsker at tage sig af alting og være alle steder. Med denne beslutning om børn af vandrende arbejdstagere, der efterlades i oprindelseslandet, har Europa-Parlamentet nået højdepunktet af vanvid med forslag, der ikke blot er demagogiske, men også har til formål at gøre medlemsstaterne til de skyldige.

Vi får at vide, at EU ikke har været tilstrækkelig opmærksom på børn, der efterlades i deres lande, når forældrene udvandrer. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at forbedre situationen for disse børn, der efterlades i oprindelseslandet og garantere dem en normal udvikling med hensyn til uddannelse og samfundslivet. Man tror, man drømmer! Efter foranstaltninger til fremme af genforeningen af familierne i modtagerlandene og bopælsret til familierne selv, er det nu tid til foranstaltninger for de børn, der ikke udvandrer.

Immigrationsproblemet vil ikke blive løst på denne måde. Logikken er forkert. Det er ikke børnene, der bliver tilbage, som skal hjælpes; det er familierne og disse landes befolkninger, der skal hjælpes og tilskyndes til at blive hjemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) I takt med at hindringerne på tværs af grænserne i EU forsvinder, stiger mulighederne for at søge arbejde i et andet EU-land end ens eget. Det er en meget positiv udvikling, der giver folk chancen for at gøre noget selv for at forbedre deres egne og deres familiers liv.

Ordføreren erkender dette, men vælger ikke desto mindre stædigt at fokusere på de negative aspekter, som fraværet af en forælder, der søger en indtægt i udlandet, kan medføre.

Jeg synes, det er urimeligt, at Europa-Parlamentet styrer de enkelte medlemsstaters social- og uddannelsespolitik på den påtrængende måde, der foreslås. Vi må vise vores respekt for og tillid til, at medlemsstaterne og deres demokratisk valgte forsamlinger selv kan sørge for deres indbyggere og deres indbyggeres velfærd.

Jeg har derfor stemt imod denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om at forbedre situationen for børn af vandrende arbejdstagere efterladt i oprindelseslandet.

Jeg vil imidlertid gerne understrege, at det ikke er nok at forpligte sig i den forbindelse. Vi har brug for konkrete foranstaltninger for at sikre disse børns normale udvikling med hensyn til sundhed, uddannelse og samfundslivet og garantere, at de bliver integreret i samfundet og senere på arbejdsmarkedet.

F.eks. skal de nationale myndigheder udvikle en række særlige uddannelsesprogrammer til at behandle dette problem. Ikke blot børn bør drage fordel af den slags programmer, det gælder også deres udvandrede forældre. Sidstnævnte skal også inddrages i informations- og empowermentprogrammer, hvor de hører om de negative følger, det har for familielivet, især for deres børn, at tage til udlandet og arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Efter hr. Anderssons mundtlige forespørgsel vil jeg stemme for forslaget til beslutning om børn af vandrende arbejdstagere. Arbejdskraftmigrationen er faktisk steget støt i løbet af de seneste tiår, og de fleste af verdens vandrende arbejdstagere, nemlig 64 mio., bor i Europa. Endvidere mener jeg, at migration kan have en positiv virkning for husholdningerne i hjemlandet, fordi det gennem pengeoverførsler og andre kanaler mindsker fattigdommen og øger investeringerne i menneskelig kapital. Jeg er derfor enig i, at vi skal bede medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at forbedre situationen for børn, som er efterladt i oprindelseslandet, og sikre deres normale udvikling med hensyn til uddannelse og samfundslivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om børn af vandrende arbejdstagere efterladt i oprindelseslandet, da jeg synes, at disse børns situation skal forbedres betydeligt. Hvert barn har ret til en hel familie og en uddannelse, så de kan udvikle sig harmonisk. Jeg synes, vi skal støtte disse børn, da de er Europas og EU's fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe børn af immigranter med at udnytte deres potentiale og trives i deres nye miljø.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0104/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Junilisten er meget positivt indstillet over for de fremtidige EU-udvidelser. Dog er det af yderste vigtighed, at kandidatlandene rent faktisk opfylder de fastlagte krav og dermed er fuldt demokratiske retsstater ved tiltrædelsen. Københavnskriterierne skal være opfyldt, den lovgivning, vi er enige om, skal ikke bare være indført, men skal også håndhæves i praksis, og retssikkerheden skal være i orden.

De tre lande, vi har drøftet i dag, har bestemt potentiale til at blive medlemsstater i fremtiden, men det er vigtigt, at vi ikke lemper på kravene. Erfaringerne viser, at fremskridtene går hurtigst, før der indledes forhandlinger om medlemskab, og går langsommere under forhandlingerne, især hvis det er opfattelsen, at disse forhandlinger går i retning af et vellykket resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg stemte for beslutningen om statusrapport 2008 for Kroatien, og jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har vedtaget denne beslutning med et stort flertal.

I beslutningen roses Kroatien for de fine resultater, der er nået i 2008, med hensyn til vedtagelse af love og gennemførelse af de reformer, som er nødvendige for at opnå EU-medlemskab. Disse resultater må til stadighed styrkes gennem vedtagelse og gennemførelse af reformer.

Jeg mener, at grænsekonflikten mellem Slovenien og Kroatien vil kunne løses til begge parters tilfredshed takket være kommissær Rehns personlige engagement, således at der kan gøres hurtige fremskridt med tiltrædelsesforhandlingerne. Et vellykket resultat kræver naturligvis konsensus og især velvilje hos den slovenske og kroatiske regering til at finde en tilfredsstillende og bæredygtig løsning.

Og vi må ikke blot se på Kroatien i denne beslutning. Vi må ikke glemme den pionerrolle, Slovenien har spillet, som bidrog væsentligt til at starte den proeuropæiske proces på Balkan. Slovenien var det første Balkanland, der blev medlem af EU og Schengenområdet, det er blevet medlem af euroområdet, og det er et inspirerende eksempel for andre Balkanlande.

Jeg mener, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien vil blive afsluttet inden udgangen af 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg er ikke enig i forslaget til beslutning om statusrapporten for Kroatien og har derfor stemt imod det. Som jeg har sagt mange gange før, mener jeg ikke, at Kroatien har gjort tilstrækkelige fremskridt. Lad dem give det tilbage, som de stjal fra vores istriske og dalmatiske flygtninge fra 1947 og frem. Da, og først da, vil vi kunne drøfte Kroatiens tiltrædelse af EU. Hvis konflikten om ejendommen, der tilhører de fordrevne fra Istrien, Rijeka og Dalmatien, ikke definitivt løses, vil den nemlig gøre en dialog mellem de to folkeslag umulig.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Jeg værdsætter enhver indsats, også de foranstaltninger, der er truffet både af Kroatien selv og af EU, med henblik på at styrke de eksisterende relationer mellem de to partnere. Jeg vil gerne opfordre til yderligere samarbejde og en fælles løsning af de eksisterende problemer, især fordi den kroatiske regering ønsker at løse både de interne og bilaterale problemer, landet i øjeblikket har. I den europæiske solidaritets ånd bør vi uden at gøre forskel eller skabe barrierer bistå dem i denne bestræbelse.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0105/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets beslutning om rapporten for 2008 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse. I betragtning af opbremsningen i Tyrkiets reformproces skal den tyrkiske regering bevise sin politiske vilje til at fortsætte reformprocessen, som den forpligtede sig til i 2005, i retning af et mere demokratisk og pluralistisk samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. (EN) Vi går ind for Tyrkiets tiltrædelse af EU, forudsat at landet opfylder Københavnskriterierne, og den tyrkiske befolkning bakker op om tiltrædelsen. Vi beklager imidlertid, at vi ikke kunne stemme for forslaget til beslutning om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, som der blev stemt om i dag. Beslutningsforslaget indeholder desværre både alvorlige mangler og fejladresserede krav. I punkt 20 fremsættes der f.eks. urimelige krav over for et demokratisk parti. I punkt 29 tilskyndes Tyrkiet til at arbejde tæt sammen med IMF, og i punkt 31 hævdes det, at Tyrkiet er forpligtet til at indgå frihandelsaftaler med tredjelande. Forslaget til beslutning kommer ikke i tilstrækkelig grad ind på brud på menneskerettighederne eller på den kritiske situation for nationale mindretal, især kurderne. Det armenske folkemord nævnes slet ikke, hvilket adskiller dette beslutningsforslag fra tidligere beslutninger fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Endnu en gang har Parlamentet helt igennem hyklerisk vedtaget en beslutning, hvori man beder den tyrkiske regering vise sin politiske vilje til at fortsætte sine reformer.

Sandheden er, at De for enhver pris og imod de europæiske befolkningers ønsker vil fortsætte forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU til trods for, at Tyrkiet fortsat afviser at anerkende Cypern og til trods for, at de demokratiske reformer er gået i stå.

De skulle have tilbudt Tyrkiet et privilegeret partnerskab, men i så fald skulle De have erkendt, at Tyrkiet ikke er en europæisk stat og dermed ikke har nogen plads i EU.

Det er på høje tid at respektere de europæiske befolkningers mening – for de fleste er stærke modstandere af Deres skæbnesvangre projekt – og opgive tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet én gang for alle.

På et tidspunkt, hvor de europæiske nationer kæmper mod fundamentalistiske netværk, og hvor vores princip om sekularisme i Frankrig udfordres af den øgede militante islamisme på vores jord, skal jeg højtideligt minde om, at det er særdeles farligt at fortsætte tiltrædelsesforhandlingerne med en nation, som uden tvivl er respektabel, men hvis regering forsvarer den radikale islamisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Som i de tidligere beslutninger om Tyrkiet sætter fru Oomen-Ruijtens heller ikke spørgsmålstegn ved det Bruxelles-europæiske dogme om, at "Tyrkiet skal tiltræde EU". Således åbnede hr. Sarkozy to kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne, mens han var formand for EU-institutionerne, og forrådte endnu en gang sine valgløfter.

Vores befolkning afviser imidlertid indlemmelsen af dette asiatiske land med en befolkning, der er blevet 99 % muslimsk siden det armenske folkemord og de andre kristne samfunds forsvinden. Dette land ledes af et islamistisk parti, og dets hær har besat et EU-medlem, Republikken Cyperns, territorium. De husker også, at tyrkerne gennem århundreder har været den væsentligste trussel mod Europa. Det var først i det 19. århundrede, at grækere, rumænere, bulgarere og serbere kastede det ottomanske åg af sig.

Den stædighed, hvormed eurokraterne forsøger at give Tyrkiet adgang til Europa, er den samme stædighed, hvormed de pådutter os Lissabontraktaten, og den viser, hvor antidemokratisk og antieuropæisk Bruxelles' udgave af Europa er. Den 7. juni vil vores folk få chance for at udtrykke deres vilje til at bygge et nyt Europa, et Europa af frie og suveræne europæiske nationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. – (NL) I Parlamentet er der tre synspunkter vedrørende Tyrkiets fremtidige tiltrædelse af EU.

Det første synspunkt, som den tidligere amerikanske præsident George W. Bush stod for, er, at tiltrædelsen er meget ønskelig, da Tyrkiet kan levere en masse billig arbejdskraft og soldater og er et loyalt NATO-medlem.

Det andet synspunkt er, at Tyrkiets tiltrædelse altid vil være uønskværdig, da landet opfattes som asiatisk, islamisk, for stort og for farligt.

Vi og vores gruppe har altid støttet det tredje synspunkt, som er, at Tyrkiet skal kunne tilslutte sig EU, hvis det er ønskeligt. Det er vigtigt for mange europæere af tyrkisk oprindelse.

Før vi når så langt, skal landet blive et fuldstændigt demokrati uden politiske fanger, uden forbudte medier og uden forbudte politiske partier. Det kurdiske sprog skal være ligeværdigt inden for administration, uddannelse og medier, den høje spærregrænse til parlamentet på 10 % skal afskaffes, og det kurdiske område i sydøst skal have selvstyre i en decentraliseret stat. Folkemordet på armenierne i 1915 må ikke længere benægtes, på samme måde som det heller ikke er acceptabelt, hvis tyskerne benægtede folkemordet på jøderne mellem 1938 og 1945. Fru Oomen-Ruijtens beslutningsforslag er alt for vagt i den henseende. Af den grund beklager vi at sige, at vi føler, vi må stemme nej.

 
  
MPphoto
 
 

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. – (NL) Det hævdes i punkt 45 i fru Oomen-Ruijtens beslutningsforslag, at EU's tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet bør udvides. Folkepartiet for Frihed og Demokrati i Nederlandene (VVD) har væsentlige indsigelser mod dette. Efter VVD's mening har Tyrkiet gjort for små fremskridt i de senere år, og der er derfor ingen grund til at fremskynde forhandlingerne.

VVD mener nemlig, at Tyrkiet først skal indgå en række faste forpligtelser. Hvis Tyrkiet ikke har overholdt disse inden udgangen af i år, er VVD af den opfattelse, at tiltrædelsesforhandlingerne skal stilles i bero. Vi mener ikke, at tiden er inde til at sende Tyrkiet positive signaler. I stedet er det på tide, at Tyrkiet sender EU positive signaler.

Til trods for vores væsentlige modstand mod punkt 45 har VVD-delegationen besluttet at stemme ja til beslutningsforslaget i sin helhed, da vi faktisk er enige i resten af teksten.

 
  
MPphoto
 
 

  Yiannakis Matsis (PPE-DE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for fru Oomen-Ruijtens beslutningsforslag i sin helhed. Imidlertid vil jeg gerne udtrykkeligt erklære, at jeg er uenig i og ikke er bundet af og derfor stemte imod ændringsforslag 9 til punkt 40 i teksten, der oprindelig blev fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og suppleret af ordføreren. Ændringsforslaget lyder som følger: "med forbehold af midlertidige overgangsundtagelser" (vedrører midlertidige overgangsundtagelser fra EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder) og føjes til den endelige tekst. I min stemmeforklaring vil jeg gerne gøre det klart, at det på ingen måde er bindende for mig, og som sådan støtter jeg ikke det pågældende ændringsforslag, fordi jeg mener, det forstyrrer processen med at finde frem til en demokratisk og europæisk løsning på Cypernproblemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har støttet dette beslutningsforslag, der detaljeret beskriver Tyrkiets relationer med EU og den nødvendige proces for at opnå medlemsstatus.

Både jeg og dem, jeg repræsenterer, bakker stærkt op om Tyrkiets EU-kandidatur og ikke kun på grund af de gode relationer mellem vores lande. Vi mener oprigtigt, at EU har et kolossalt potentiale til at udvirke forandring. Som borgere fra de østeuropæiske medlemsstater kan bekræfte, udløser det en radikal forandring både i den interne offentlige debat og i landets udenrigspolitiske muligheder, hvis man får et klart europæisk perspektiv.

Jeg er overbevist om, at når Tyrkiets medlemsstatus bliver et spørgsmål om "hvornår" snarere end "om", kan det blive lettere at løse op for de spændinger, der nærer den aktuelle sociale polarisering. Det er netop derfor, EU skal give Tyrkiet et klart signal om, at landets tiltrædelsesprocedure kan afsluttes inden for en rimelig tidshorisont, hvilket vil give det nødvendige incitament til reformprocessen og samarbejdet om spørgsmål af fælles interesse.

På den anden side ændrer denne realitet ikke det forhold, at EU indtil da forventer, at de tyrkiske myndigheder til stadighed og uden tøven påtager sig rollen som partner og fremtidigt EU-medlem, også i sine relationer med de relevante aktører i Mellemøsten og Eurasien.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Som socialdemokrat stemte jeg for dette beslutningsforslag for at støtte Tyrkiet i tiltrædelsesprocessen. Jeg beder indtrængende Kommissionen og Rådet om at fremskynde forhandlingsprocessen, som omfatter åbningen af et energikapitel, især i den nuværende økonomiske krise og under hensyntagen til den vigtige rolle, Tyrkiet kan spille gennem sit bidrag til Europas energisikkerhed.

Jeg ser også positivt på, at det tyrkiske parlament i maj 2008 vedtog en pakke beskæftigelsesforanstaltninger, der har til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for kvinder, unge og handicappede. Dog må jeg udtrykke bekymring over arbejdsmarkedets dårlige forfatning, idet kun 43 % af den erhvervsaktive befolkning har arbejde, og især over faldet i den generelle beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder.

Jeg støtter de henstillinger, der er rettet til den tyrkiske regering om fortsat at gennemføre håndgribelige foranstaltninger med det formål at konsolidere kvinders rolle i de politiske, økonomiske og finansielle sektorer, f.eks. ved at bruge midlertidige foranstaltninger for at sikre, at de inddrages aktivt i politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt imod forslaget til beslutning om rapporten for 2008 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse. Faktum er, at der er for mange uløste spørgsmål til, at vi kan hævde, at der er sket betydelige fremskridt med tiltrædelsesforhandlingerne, som blev indledt for næsten fire år siden. Jeg taler om den kurdiske befolknings situation, om dødsstraffen, der stadig er gældende i Tyrkiet, og om de kulturelle og religiøse problemer, der mangler at blive løst. Disse kan under ingen omstændigheder behandles overfladisk eller let.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg ser positivt på det klare flertal for beslutningen om Tyrkiet. Vi må gøre det klart for den tyrkiske regering, at den stilstand i reformprocessen, der har varet i årevis, har konsekvenser.

Især er der sket alvorlige tilbageslag for ytringsfrihed og pressefrihed. Det er særlig tydeligt i den tyrkiske regerings nuværende adfærd over for Doğan Media Group. De ruinerende bøder, der kræves for påstået skatteunddragelse, er ude af proportioner og er ensbetydende med censur af medierne.

Der er ikke sket nogen fremskridt for religionsfriheden til trods for den nye lov om fonde. Der udøves fortsat diskrimination og chikane mod religiøse mindretal. Det glæder mig, at mit forslag om at opfordre Tyrkiet til at trække sine planer om ekspropriering af St. Gabriel-klosteret i Tur Abdin tilbage, er blevet taget med i beslutningsforslaget.

Vi kræver også, at Tyrkiet overholder EU's økologiske og miljømæssige normer og respekterer de menneskers rettigheder, der er berørt af dæmningsprojektet i det sydøstlige Anatolien.

Tyrkiet er ikke på vej til at opfylde Københavnskriterierne, men bevæger sig snarere stadigt længere væk fra vores grundlæggende værdier. Ønsker den tyrkiske regering virkelig at give republikken et nyt demokratisk fundament? Retssagen mod AK-partiet og den mystiske retsforfølgning af Ergenekon tegner et billede af et dybt splittet samfund, der hverken har viljen eller evnen til at løfte de udfordringer, EU opstiller. Det er derfor på tide, at vi omsider begynder at tale specifikt om et privilegeret partnerskab mellem EU og Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. (EN) Selv om jeg støtter det meste af dette beslutningsforslag, er jeg imod den manglende balance i det særlige spørgsmål om Cypern. Jeg er stærk modstander af ændringsforslag 14 og 15, der med hensyn til flere spørgsmål, bl.a. opfyldelse af internationale forpligtelser, udelukkende er rettet mod Tyrkiet, og ikke stiller nogen tilsvarende krav om, at de græske eller græsk-cypriotiske myndigheder gør en indsats eller forpligter sig. Under udvalgsfasen blev mit ændringsforslag om at afvise idéen om, at løsningen af Cypernspørgsmålet skal nås gennem en ensidig indsats fra Tyrkiets side, ikke accepteret. Jeg opfordrede Rådet til – som et indledende skridt – at opfylde sin forpligtelse af 26. april 2004 til at bringe isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund til ophør. Jeg stemte ikke desto mindre for forslaget til beslutning uden at opgive mine forbehold.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0106/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Det græske kommunistparti stemte imod forslaget til beslutning om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Det har gentagne gange stemt imod, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og andre lande optages i EU af samme årsager, som den er imod optagelsen af Grækenland.

Beslutningsforslaget ønsker, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens optagelse i EU fremskyndes, således at den kan gå fra at være et USA-/NATO-protektorat til at være et EU-/USA-/NATO-protektorat og hurtigt kan blive indlemmet i EU. Partierne Det Nye Demokrati, PASOK, SYRIZA og LAOS er enige i denne generelle linje og markerer deres "forskelle" i spørgsmålet om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens navn og har af den grund stemt imod forslaget til beslutning, hvor der virkelig gives udtryk for en negativ holdning til de græske holdninger, da Grækenland opfordres til ikke at hindre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens optagelse i EU.

Det græske kommunistparti har stemt imod alle relevante beslutningsforslag, fordi det mener, at navnespørgsmålet hører ind under de mere generelle imperialistiske interventioner på Balkan og interne magtkampe mellem de imperialistiske magter. Derfor har partiet taget stilling til grænsers ukrænkelighed og til, at der ikke er nogen uopfyldte eller andre krav. Der findes ikke noget makedonsk etnisk mindretal. Ordet Makedonien er en geografisk betegnelse. Partierne Det Nye Demokrati, PASOK, SYRIZA og LAOS, der tilslutter sig filosofien om den ensrettede europæiske vej, holder EU's politiske motiver skjult for Balkans befolkninger, og fortier, at EU's behandling af mindretal er styret af Unionens egne interesser.

Det græske kommunistparti støtter Balkans folkeslags forenede antiimperialistiske kamp og modstand mod USA-/NATO-/EU-politikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod forslaget til beslutning om statusrapport 2008 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Vi er nået til det punkt, hvor vi skal beslutte, om vi skal skabe et stort fælles marked, som vi naturligvis må fastsætte klare regler for, eller om vi ønsker at skabe et Europa, der er udtryk for en fælles stærk og suveræn identitet. Af den grund stemmer jeg i henhold til de elementer, der er anført i beslutningsforslaget, og som efter min mening er utilstrækkelige, imod beslutningsforslaget.

 
  
  

– Betænkning af Annemie Neyts-Uyttebroeck (A6-0112/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at EU-institutionerne fortsat skal støtte Den Internationale Straffedomstol i Haag. Denne domstol har behandlet mange sager mod krigsforbrydere, men vi må samtidig også huske på den bredere betydning af dens afgørelser såsom dens bidrag til forsoningsprocessen mellem befolkningerne på det vestlige Balkan.

Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at nogle af de anklageskrifter, ICC i Haag har udarbejdet, eller de domme, den har afsagt, er blevet anset for kontroversielle i forskellige områder i Vestbalkan. Der kan drages en lære af disse reaktioner, som udgør en del af ICC's arv. Disse reaktioner fremhæver samtidig behovet for både et appelkammer og et outreach-program.

Lad os imidlertid ikke glemme, at mange andre krigsforbrydere endnu ikke er blevet stillet for retten. EU-institutionerne må støtte de efterforskninger, der bliver foretaget på nationalt plan i de vestlige Balkanstater. Det Europæiske Råd må fastsætte klare standarder for evaluering af retsvæsenets arbejde i landene i området efter ophøret af Den Internationale Domstols mandat.

De ansvarlige skal på behørig vis stilles for retten og straffes individuelt for deres handlinger.

Retfærdigheden skal gælde på samme måde for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som skal sikre, at ingen, der begik krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, skal slippe for at blive retsforfulgt. Jeg støtter betænkningen, fordi den vil forlænge det midlertidige ICTY, der retsforfølger personer, som begik krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, med to år, og sikre tid nok til at afslutte de igangværende retssager.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0113/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om vand i forbindelse med det femte verdensvandsforum, da jeg mener, at vi har presserende behov for at udforme globale politikker om vandforsyning og -forvaltning med henblik på at nå årtusindudviklingsmålene (MDG). De opererer med en halvering frem til 2015 af den procentandel af befolkningen, der ikke har adgang til drikkevand.

Imidlertid betyder den globale finanskrise, at medlemsstaterne er nødt til at optrappe deres støtte til de mindst udviklede lande gennem offentlig udviklingsbistand og samarbejde om at tilpasse sig og afdæmpe virkningerne af klimaforandringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) End ikke vand kan undslippe privatiserings- og liberaliseringsiveren hos Europa-Parlamentets flertal. Beslutningen er rigtig, når det – til trods for betingelsen – hedder, at "vand er menneskehedens fælles gode og bør være en grundlæggende og universel rettighed", og at "eftersom vand betragtes som et fælles gode, bør forvaltningen heraf undergives offentlig kontrol". Det følgende er imidlertid alvorligt og uacceptabelt. Det hedder, at selv om vand undergives offentlig kontrol, kan forvaltningen heraf "helt eller delvis" overdrages til den private sektor. Det betyder, at investeringen i indsamlings- og forsyningsinfrastrukturer holdes under offentlig kontrol, mens den private sektor får den indbringende rolle, nemlig at opkræve penge af forbrugerne. Disse eksperimenter er allerede gennemført i flere lande, især i Latinamerika, hvor priserne er steget eksponentielt, og kvaliteten er forringet.

Vi er heller ikke enige i, at landbruget skal holdes ansvarligt, så fødevareindustrien og mindre landbrugere bliver behandlet ens, således at sidstnævnte skal lide under høje vandpriser. I takt med, at den kapitalistiske krise vokser, ser vand ud til at være et fristende aktiv, der kan generere den profit, kapitalen har så stærkt brug for. Vi mener fortsat, at vand udelukkende skal være et fælles gode, både hvad angår indsamling og forsyning.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. (FI) Jeg stemte for hr. Bermans beslutning i forbindelse med det femte verdensvandsforum. Verdensvandforummet mødes hvert tredje år og finder sted næste uge i Istanbul. Det er forum for drøftelser af globale politiske løsninger til forvaltning af vand og vandressourcer og etablering af grundlaget for dem.

For to år siden udarbejdede jeg selv en betænkning om vandforvaltning i udviklingslandene til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Som det også tydeligt fremgår af hr. Bermans beslutning, er dårlig forvaltning i vid udstrækning årsagen til, at verdens vandsituation er så dårlig. Der er brug for støtte, navnlig til at øge beslutningstagningen og samarbejdet på regionalt plan.

Det er også indlysende, at den offentlige sektor ikke alene kan dække de 49 mia. USD om året (indtil 2015), Verdensbanken har anslået, til udvikling af vandinfrastrukturer. For at gøre noget ved vandforsyningsproblemerne kunne man finde en løsning og tilvejebringe de nødvendige midler gennem en partnerskabsaftale mellem offentlige og private sektorer, især eftersom statsejede virksomheder mangler midler, og der er ingen mulighed for privatisering.

Man skal heller ikke undervurdere betydningen af forskning, når det drejer sig om at finde en løsning på vandproblemerne. Det er også afgørende at sikre tilstrækkelig overvågning af og investering i underjordiske vandressourcer. Ligesom energi bliver vand mere og mere et politisk spørgsmål, og der vil blive en voldsom kamp for at sikre adgangen til det. Der er et indlysende behov for at gøre det til et politisk indsatsområde, før det er for sent.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. – (NL) Jeg stemte mod denne beslutning under den endelige afstemning. Det gjorde jeg, ikke fordi betænkningen overordnet set ikke er god, men fordi ét element i den efter min mening var så vigtigt, at jeg bare ikke kunne få mig selv til at stemme ja. Vand er ikke en handelsvare, det er en grundlæggende livsnødvendighed og noget, alle har ret til.

Brug af vand er ikke et valg for mennesker, det er væsentligt for at kunne holde sig i live, og alene af den grund er det ikke forsvarligt at betragte det som en handelsvare eller et økonomisk gode. Vandforsyning skal og skal vedblive med at være på offentlige hænder. Tidligere holdninger, Europa-Parlamentet har indtaget, har allerede gjort det klart, at vand er en ret, og denne betænknings ordlyd ville svække den linje.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Vand er en forudsætning for alt liv på jorden. Ansvaret for at beskytte adgangen til denne nødvendighed ligger imidlertid ikke på EU's skuldre. Verdens lande bør søge løsninger på problemet om, hvordan adgangen til vand skal forbedres, gennem internationalt samarbejde inden for rammerne af FN.

Eftersom ordførerens forslag går i en helt anden retning, har jeg valgt at stemme imod beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Man kan ikke forestille sig en bæredygtig udvikling uden beskyttelse og forsvarlig forvaltning af den vitale ressource VAND. Jeg bakker helhjertet op om beslutningens punkt 15 og 16, der sigter mod at støtte lokale myndigheder i deres bestræbelser på at gennemføre en demokratisk vandforvaltningspolitik, der både er effektiv, gennemskuelig, reguleret og overholder de bæredygtige udviklingsmål med henblik på at imødekomme befolkningens behov.

Jeg vil gerne tilslutte mig de anmodninger, der er fremsat til Kommissionen og Rådet om at anerkende den grundlæggende betydning, de lokale myndigheder har for beskyttelsen og forvaltningen af vandressourcerne, således at de bliver ansvarlige for at forvalte vandsektoren. Jeg beklager, at lokale myndigheders kompetencer ikke udnyttes mere inden for rammerne af EU-programmerne til samfinansiering.

For Rumænien, der har fået bevilget en overgangsperiode på dette område indtil 2018, er det afgørende, at investeringerne fremskyndes, især nu hvor de fattige befolkningsgrupper er de mest sårbare over for klimaforandringerne og også dem, der dårligst kan tilpasse sig disse forandringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om det femte verdensvandsforum, der skal afholdes i Istanbul. Jeg er overbevist om, at vand er en af menneskehedens fælles ressourcer og bør betragtes som en grundlæggende og universel ret. Endvidere vil jeg påstå, at vand bør erklæres for offentlig ejendom og stilles under offentlig kontrol, uanset at det helt eller delvis forvaltes af den private sektor. Endelig håber jeg, at de altomfattende støtteordninger for vandforsyning afvikles, idet de undergraver incitamentet til at forvalte vandforsyningen effektivt og medfører overforbrug, således at der i stedet kan frigøres midler til målrettede støtteformål, især for fattige grupper og landbefolkninger, så alle får økonomisk overkommelig adgang til vand.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) Vand er en værdifuld ressource, og adgang til rent drikkevand i hele verden skal være en nøgleprioritet. Alt for mange mennesker i udviklingslandene har her i 2009 ikke adgang til rent drikkevand. Vi må koncentrere vores indsats om at hjælpe lande og lokalsamfund i de fattigste dele af verden til at få adgang til denne ressource.

 
  
MPphoto
 
 

  Gary Titley (PSE), skriftlig. (EN) Historien er fuld af krige om adgang til jord og olie, men jeg frygter, at de vil blegne til det ubetydelige sammenlignet med de fremtidige konflikter, der sandsynligvis bliver, om adgangen til vand.

Vand er den livsvigtigste af alle ressourcer, for liv er umuligt uden vand. Alligevel ser vi selv i udviklede lande eksempler på alvorlig vandmangel. Følgerne for mindre udviklede lande er katastrofale.

Det internationale samfund skal tage adgangen til vand mere alvorligt, før det er for sent. Som vi har set i København i denne uge, sker klimaforandringerne med en alarmerende hastighed, hvilket vil forstærke vandmanglen yderligere. Adgang til rent vand er en grundlæggende menneskeret, så lad os gøre det til en stor kampagne.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0114/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne beslutning, der indeholder særlige henstillinger til Kommissionen om at øge sin støtte til sundhedsvæsenerne i Afrika syd for Sahara og revidere balancen i Fællesskabets støtte med henblik på at prioritere støtte til sundhedssystemer.

Halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara lever stadig i fattigdom. Afrika er faktisk det eneste kontinent, der ikke gør fremskridt hen imod årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), især de tre sundhedsrelaterede MDG-mål – vedrørende børnedødelighed, mødredødelighed og bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria – som er afgørende for fattigdomsbekæmpelsen, men som med de nuværende fremskridt har færrest chancer for at blive opfyldt inden 2015. Grundlæggende sundhedsydelser kræver stabil og langvarig finansiel støtte, hvis de sundhedsrelaterede MDG-mål skal opfyldes. Det må og skal omfatte adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelse af beslutningen om en strategi for sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara. Denne del af Afrika vil ikke være i stand til at udvikle sig uden en reel forbedring i befolkningssundheden. Listen over trusler mod sundheden i denne region er usædvanlig lang og velkendt, og den kendsgerning, at disse trusler er reelle, bekræftes allertydeligst af befolkningens forventede levetid. Ofte svarer den gennemsnitlige levetid i de enkelte lande til den, vi havde i Middelalderens Europa. Den kendsgerning er smertelig, beklagelig og frustrerende, men den burde også motivere udviklede og velstående lande til at give mere intensiv og mere effektiv støtte. Det er godt at være involveret i projekter, der sigter mod at redde liv. Intet er mere menneskeligt og samtidig europæisk. Lad os redde dem, hvis liv er truet. Det er det mindste, vi kan gøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Ordførerens skildring af menneskelige lidelser i hele Afrika syd for Sahara er en frygtelig påmindelse om, hvor vigtigt det er at fortsætte og forstærke bekæmpelsen af fattigdom.

De forslag, ordføreren stiller, bygger imidlertid udelukkende på den idé, at EU bør spille en ledende rolle, for så vidt angår medlemsstaternes bistandspolitik. Det er vi i Junilisten imod. EU skal ikke gennemføre bistandsoperationer og skal heller ikke prøve at påvirke medlemsstaternes aktiviteter på dette felt.

Bistandsområdet er desværre et område, hvor vores erfaringer er ganske nedslående. Det er derfor vigtigt at kunne eksperimentere med nye bistandsformer. Vores eget land, Sverige, er i øjeblikket i gang med at se på nye og interessante veje. På dette historiske tidspunkt er det helt igennem forkert gentagne gange at fratage medlemsstaterne mulighederne for at tænke i nye baner og reformere bistandspolitikken. Ansvaret for bistanden er og skal vedblive med at være et anliggende for medlemsstaterne.

Internationalt samarbejde med henblik på at finde løsninger til at forbedre sundhedsplejen i de afrikanske lande syd for Sahara bør først og fremmest søges inden for rammerne af FN, ikke EU.

Jeg har derfor stemt imod denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om EF's udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara. EF-bistanden til sundhedssektoren er ikke steget siden 2000 i forhold til den samlede udviklingsbistand til trods for Kommissionens forpligtelser i forbindelse med årtusindudviklingsmålene og sundhedskrisen i Afrika syd for Sahara. Af den grund mener jeg, en fælles forpligtelse er rigtig og nødvendig for at få bedre resultater på sundhedsområdet og opfylde de sundhedsudviklingsmål, der er vedtaget på internationalt plan.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0111/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om gennemførelse af det fælles eurobetalingsområde (SEPA). Jeg mener, det er særdeles vigtigt at støtte oprettelsen af SEPA, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke skelnes mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro. Endelig mener jeg, at Kommissionen som anført i forslaget, skal opfordres til at fastsætte en klar, hensigtsmæssig og bindende frist, som ikke bør være senere end den 31. december 2012, for overgangen til SEPA-produkter, hvorefter samtlige betalinger i euro skal foretages ved hjælp af SEPA-standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. (EN) EPLP ønsker, at det fælles eurobetalingsområde bliver en succes. Derfor kan vi ikke støtte ændringsforslag til denne betænkning, der forlænger varigheden af det multilaterale interbankgebyr (MIF). Dette gebyr er ikke konkurrencedygtigt og øger forbrugernes omkostninger. Det vil underminere betænkningens formål om at sikre, at det indre marked nedbryder barrierer og mindsker omkostninger. Vi kunne ikke støtte denne betænkning i den afsluttende afstemning, fordi disse ændringsforslag blev godkendt.

 
  
  

– Betænkning af Maria Eleni Koppa (A6-0062/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen. Jeg støtter fru Koppas betænkning om betydningen af det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien, eftersom partnerne har det samme syn på verden på grundlag af deres historiske, kulturelle og økonomiske bånd. Sammen kan de arbejde for forandringer og løsninger på verdensplan, ved f.eks. at arbejde tæt sammen om at fremme og gennemføre udviklingsmålene om bekæmpelse af fattigdom og økonomiske og sociale uligheder på globalt plan, ved at styrke samarbejdet om udviklingsbistand, herunder trekantssamarbejde, og ved samtidig at samarbejde for at bekæmpe international terrorisme, narkotikahandel og kriminalitet.

Under hensyntagen til Brasiliens rolle i de latinamerikanske integrationsprocesser og EU's interesse for at styrke dialogen med den region og til det forhold, at EU ser positivt på Brasiliens initiativer til at fremme politisk og økonomisk integration mellem de latinamerikanske lande, er vi enige i, at Brasilien fortjener anerkendelse som hovedinitiativtager til Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR).

Vi må også anerkende Brasiliens rolle som mægler i forbindelse med løsningen af regionale konflikter i Latinamerika og Caribien på grundlag af respekt for principperne om national suverænitet, ikkeindblanding og neutralitet med en positiv virkning på den politiske stabilitet i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for denne betænkning. Brasilien var det sidste BRIK-land, der afholdt topmøde med EU, der fandt sted i juli 2007 under det portugisiske formandskab. Det var derfor en naturlig afspejling af de relationer, Portugal altid har haft med Brasilien. Som det blev sagt i Parlamentet i september 2007, er Brasilien et land, hvis 200 mio. indbyggere taler et af de mest almindelige europæiske sprog i verden, nemlig portugisisk, hvis historiske, kulturbærende og kulturelle traditioner er tæt forbundet med europæiske traditioner. De forskellige politiske aftaler op gennem historien og til i dag vidner herom. Dette forhold vil bidrage til at bygge andre broer med Latinamerika.

På baggrund af Brasiliens anerkendte potentiale og landets nuværende økonomiske og politiske resultater på regionalt og globalt plan skal dette strategiske partnerskab ikke betragtes som en fremtidig hindring for andre partnerskaber med Mercosur. Det bør derfor faktisk hilses velkommen som et eksempel på en situation, hvor EU har opnået den nødvendige enighed om fælles kommercielle og politiske interesser. Det skal bemærkes, at begge parter anser en multilateral indsats for væsentlig på grundlag af FN-systemet og inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen.

Endelig må jeg sige, at jeg er ret nysgerrig med hensyn til det fremtidige anvendelsesområde for samarbejdsprotokollerne om uddannelse og kultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Koppas betænkning om et strategisk partnerskab EU-Brasilien. Partnerskabets rolle er af allerstørste betydning, og bør være en fornyet tilskyndelse til at indgå associeringsaftalen mellem EU og Mercosur, for en strategisk EU-målsætning for uddybning af de økonomiske forbindelser og for samhandelen samt for intensiveringen af den politiske dialog og samarbejdet mellem de to regioner. Endvidere bør det strategiske partnerskab være et værktøj til fremme af demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse på globalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om et strategisk partnerskab EU-Brasilien, fordi jeg føler, at det er til gavn for begge parter og kan bidrage til at udvikle båndene mellem de to parter med det formål at fremme almenvellet i begge regioner og i hele verden.

 
  
  

– Betænkning af José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A6-0028/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen. I betragtning af at Mexico og EU har haft samarbejdsrelationer siden 1970'erne, deler jeg håbet om, at dette strategiske partnerskab udvikler sig til et instrument, der kan styrke samarbejdet mellem partnerne i internationale fora som Verdensbanken, den Internationale Valutafond, OECD og G20, G8 og G5 med henblik på at finde frem til løsninger på den globale finanskrise og iværksætte et fælles svar med det formål at genskabe tilliden til de finansielle institutioner, i overensstemmelse med San Salvador-erklæringen.

Takket være sin geografiske placering indtager Mexico en strategisk position som "bro" mellem Nord- og Sydamerika og mellem Caribien og Stillehavsområdet. Det er håbet, at dette strategiske partnerskab kan institutionalisere det årlige topmøde mellem EU og Mexico og sætte fornyet skub i den globale aftale mellem EU og Mexico på forskellige politiske områder, bl.a. menneskerettigheder, sikkerhed, bekæmpelse af narkotikahandel, miljø samt teknisk og kulturelt samarbejde.

På baggrund af Rådets beslutning af 11. oktober 2007 om kvindedrabene i Mexico og Mellemamerika og EU's rolle i bekæmpelsen af dette fænomen håber vi på mere dialog, mere samarbejde og udveksling af god praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg ser positivt på betænkningen af hr. Salafranca Sánchez-Neyra om et strategisk partnerskab EU-Mexico. Det er virkelig afgørende, at dette strategiske partnerskab skal udgøre et kvalitativt fremskridt i forbindelserne mellem EU og Mexico, både på det multilaterale plan i forbindelse med spørgsmål af global betydning og ved at styrke udviklingen af de bilaterale forbindelser.

Af den grund nærer jeg al mulig tillid til, at denne aftale vil føre til en bedre koordinering af holdninger i krisesituationer og spørgsmål af global betydning med udgangspunkt i fælles interesser og bekymringer. Endelig håber jeg, at det vil blive opfattet som en mulighed for at drøfte, hvordan menneskerettigheds- og demokratiklausulen kan gøres mere virksom, idet der her er tale om væsentlige værdier for begge parter i alle aftaler, og hvordan den kan anvendes, bl.a. ved at udvide klausulens positive dimension.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. (EN) EU må interessere sig mere for den stigende vold i Mexico, der er forårsaget af narkotikakrigene. Fordoblingen af antallet af mord i relation til narkotikavold er en bekymrende situation.

 
  
  

– Forslag til beslutning (RC-B6-0135/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) De agtværdige følelser, de forskellige politiske grupper lægger for dagen, med kommunisterne som en bemærkelsesværdig undtagelse (og med god grund), afspejler blot den politiske korrekthed, der udbredes af hippierne i den internationale showbusiness. Tibets sag, den virkelige befrielseskamp, er blevet undertrykt i et kvælertag af trendy europæere uden åndelighed. Det er et førsteklasses eksempel på, hvad man ikke skal gøre i national og international politik.

Medlemmerne ønsker med den allerstørste høflighed at fordømme de kinesiske kommunisters krav, mens de selv erklærer sig for autonomi i en region, som ikke er det historiske Tibet. Idéen om autonomi for Tibet, "Red Tibet-vejen", er bare en gulerod til en magtesløs elite og et folk, der er blevet slagtet, både åndeligt og fysisk.

Tibet viser, som andre undertrykte nationer, hvad der sker, når der etableres et kommunistisk diktatur, og det massive indvandringsvåben tages i brug for at forhindre, at tingene igen kan blive, som de var, hvad enten det er politisk, etnisk, kulturelt eller åndeligt.

Tibet har uden tvivl forpasset muligheden for at genvinde sin suverænitet ved ikke at fortsætte den væbnede kamp, efter at deres leder var gået i eksil. Det, man nu må gøre, er at kæmpe for uafhængighed, for et "Frit Tibet", og ikke vælge slaveriet, der vil kunne fortsætte i al fremtid i form af "autonomi" på papiret.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg går helhjertet ind for forslaget til beslutning om 50-års-dagen for den tibetanske opstand og dialogen mellem Dalai Lama og den kinesiske regering. Magtmisbrug skal fordømmes, uanset hvor det finder sted. På den anden side skal det siges, at den kinesiske regering har en moralsk forpligtelse bl.a. til omgående og betingelsesløst at løslade alle, der udelukkende tilbageholdes, fordi de har deltaget i en fredelig protest, og til at gøre rede for alle, der er blevet dræbt eller er savnet, og alle der tilbageholdes, og anføre hvilke anklager, der er rejst mod dem.

 
Seneste opdatering: 15. juni 2009Juridisk meddelelse