Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

– A6–0083/2009 af van Nistelrooij for Regionaludviklingsudvalget om grønbog om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken (2008/2174(INI));

– A6–0095/2009 af Krehl for Regionaludviklingsudvalget om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene (2008/2061(INI));

– A6–0031/2009 af Vlasák for Regionaludviklingsudvalget om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode (2008/2130(INI));

– A6–0042/2009 af Roszkowski for Regionaludviklingsudvalget om komplementaritet og samordning af samhørighedspolitikken med foranstaltninger til udvikling af landdistrikter (2008/2100(INI));

– A6–0108/2009 af Mikolášik for Regionaludviklingsudvalget om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007–2013: resultaterne af forhandlingerne om de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer (2008/2183(INI));

– A6–0041/2009 af Becsey for Økonomi- og Valutaudvalget med henstillinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen (2008/2122(INI)).

  Lambert van Nistelrooij, ordfører. – (NL) Fru formand! Det er Regionaludvalgets udtrykkelige ønske, at der skal være én forhandling under ét om samhørighedspolitikkens fremtid ved afslutningen af denne periode, men i dag og i morgen skal der forhandles og også, så tæt på valget til Europa-Parlamentet, stemmes om ikke mindre end fem vigtige betænkninger af medlemmer af Parlamentet. Vi taler om Det Europæiske Fællesskabs største budget og den mest synlige del for borgernes vedkommende. Samhørighedspolitikken har givet Europa et ansigt, som viser dets gensidige forbundethed og solidaritet. Ingen anden del af verden har skabt så megen gensidig samhørighed. Samhørighed er desuden endnu en gang en central målsætning i den nye Lissabontraktat. Den tilføjer desuden en tredje komponent, nemlig territorial samhørighed.

Usædvanlige tider kræver nye løsninger. Finanskrisen, hårdere konkurrence som følge af globalisering, klimakrisen og den hidtidige manglende succes med at indfri Lissabonmålsætningerne kræver en mere integreret tilnærmelse samt en styrkelse af og et fremstød for forbedring i regionalpolitikken. Vi behandler disse spørgsmål i denne grønbog. Denne grønbog er på ingen måde en rutineopgave, men et krav om bedre forvaltning og territorial samhørighed, som også kritiserer udviklinger, hvor nogle regioner stiler højt, og der er fremgang i storbyområder, mens andre regioner sejles agterud. Det er ikke det Europa, som Europa-Parlamentet forventer. I denne forhandling under ét i dag udstikker vi derfor også kursen for perioden efter 2013, efter lovgennemgangen, som vi vil indlede næste valgperiode med, efter valget.

Jeg vil kort gennemgå de vigtigste punkter i denne forhandling og i territorial samhørighed. Hr. Guellec fremsatte Parlamentets ønsker i sin betænkning tilbage i 2005. Den nye territoriale dimension er nu fastlagt som en permanent målsætning under den nye Lissabontraktats artikel 13 og 174. Som sagt er den en udtrykkelig modsætning til et asymmetrisk Europa bestående af nogle regioner, der ekspanderer for fulde omdrejninger, mens mere landlige regioner lades i stikken. Den er den samtidige enhed og mangfoldighed i ekspertisecentre eller pôles d'excellence og andre regioner og steders særstilling med deres egne kvaliteter og mangeartethed. Territorial samhørighed er også et supplement til den eksisterende politik for økonomisk og social samhørighed. Den er et integreret begreb. Den giver en indsigt i virkningerne af sektorbaseret EU- og decentraliseret aktivitet som forskning og udvikling, fælles landbrugspolitik, trafik og transport, beskæftigelsessituationen og imødegåelse af klimaændringerne.

De seneste seks måneders høring synes at antyde, at begrebet territorial samhørighed har vundet bred tilslutning, og det tager vi med glæde imod. Begrebet indbefatter koncentration og samtidig forbindelsesmuligheder og samarbejde, og det er et begreb, som vi kunne tænke os at videreudvikle i løbet af den kommende periode.

  Constanze Angela Krehl, ordfører. – (DE) Fru formand, kommissær, mine damer og herrer! Samhørighedspolitik er vigtigt for Europa. Det er et udtryk for solidaritet. Det er imidlertid ikke kun de tilsyneladende svagere stillede i vores samfund, der har behov for samhørighedspolitik. Alle vores borgere har behov for en politik for solidaritet og europæisk integration. Dette gør tingene så meget desto vanskeligere, når der ikke gøres nogen brug af strukturfonde i regionerne, som vi har mere end 260 af i EU. Det er ikke, fordi der ikke er behov for hjælp, men fordi hindringerne for at få fat i kapitalen er for vanskelige at overvinde. Nogle af disse hindringer er selvskabte. Det er naturligvis et vigtigt, grundlæggende krav, at reglerne overholdes, og at der iværksættes kontroller for at sikre, at pengene fra de europæiske skatteydere anvendes korrekt. Dette må imidlertid ikke resultere i, at ansøgningsformularerne og forklaringerne på, hvordan finansiering kan opnås, er så omstændelige og uforståelige, at det kræver en ph.d.-grad at forstå dem.

Derfor kræver jeg i min betænkning specifikke foranstaltninger for at reducere mængden af bureaukrati på europæisk niveau, for vi har ansvaret for dette. Kontrolsystemet bør f.eks. forenkles, den administrative byrde på projekterne bør reduceres, og projekternes størrelse bør modificeres. I tillæg bør projektmetoderne forenkles, præciseres og speedes op og gøres mere resultatorienterede. Jeg er imidlertid overbevist om, at der også kan gøres noget i denne henseende på nationalt og regionalt niveau.

Anden del af min betænkning omhandler bedste praksis i samhørighedspolitik. Vi skal ikke genopfinde hjulet, for det ville hverken være effektivt eller klogt. Derfor må vi finde frem til et system, hvor vi kan gøre gode eksempler på projekter tilgængelige, så andre kan gøre brug af dem. Da der er titusindvis af samhørighedsprojekter hvert år, er kunsten at identificere, udvælge og fremskaffe information om eksemplariske projekter i regionerne. Efter min mening er Kommissionen allerede godt i gang på dette område, f.eks. med RegioStars-initiativet, men dette kræver yderligere udvikling.

På nogle af de områder, som jeg mener er nøgleområder, foreslår betænkningen kriterier for at udvælge disse projekter. Nøgleområderne omfatter forskning og innovation, skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet, støtte til små og mellemstore virksomheder, klimaprojekter, integreret byudvikling og udviklingen af privat-offentlige partnerskabsprojekter for blot at nævne nogle få. Kriterierne for udvælgelse af projekterne med den bedste praksis kunne være kvalitet og bæredygtighed i projekterne, drivkraften for regionerne og for EU, effektiv udnyttelse af ressourcer og naturligvis muligheden for at overføre til andre regioner.

Der kan findes gode eksempler alle vegne. I tillægget til betænkningen har jeg oplistet nogle projekter, som jeg er blevet informeret om som resultat af det grundlæggende arbejde, der er gjort i regionerne. De kommer fra alle medlemsstater. Jeg vil gerne nævne et par af dem her: et ekspertisecenter for miljøteknologier i Slovenien, Burgenland Mobility Centre i Østrig, "hjernejagt"-konkurrencen i Estland, den nye bygning til Fraunhofer Institute for Cell Therapy and Immunology i Tyskland, forskerparken i Granada i Spanien og udviklingen af problemdistriktet Leipzig Øst i Tyskland.

Endelig vil jeg gerne i min egenskab af ordfører og koordinator for min gruppe rette en varm tak til mine kolleger for deres samarbejde, ikke kun om denne betænkning, men også igennem de seneste fem år. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, Regionaludviklingsudvalget og alle de involverede medarbejdere for deres samarbejde. Jeg håber, at vi kan fortsætte med at arbejde sammen på denne måde i fremtiden.

(Bifald)

  Oldřich Vlasák, ordfører. – (CS) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kort præsentere betænkningen om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension. Det er en betænkning, som undersøger byers muligheder og inddragelse i forvaltningen og anvendelsen af europæiske midler i den nuværende programmeringsperiode. Det er en betænkning, som på samme tid yder vejledning og byder på inspiration til, hvordan man tilpasser strukturfondsreglerne, så de passer bedre til de europæiske byer og metropolers behov. Ved udarbejdelsen af betænkningen har jeg baseret mig ikke bare på videnskabelige undersøgelser og ekspertudtalelser fra interessegrupper som De Europæiske Kommuners og Regioners Råd og Eurocities, men også først og fremmest på den direkte erfaring og udtalelser fra borgmestre, rådsmedlemmer, kommunale tjenestemænd, projektledere og alle andre, som er i berøring med europæiske fondsmidler. Et af de inspirerende møder, som bød på en lejlighed til fælles drøftelser af den bymæssige dimension, var en event ved navn European Urban Day, som jeg arrangerede sammen med partnere i begyndelsen af februar i Prag i regi af det tjekkiske EU-formandskab. Jeg vil i den forbindelse gerne endnu en gang takke kommissær Hübner, hr. Svoboda og mine kolleger hr. Olbrycht, hr. Beaupuy og fru Kallenbach for deres deltagelse og deres aktive indsats.

Det er logisk, at vores opmærksomhed er rettet mod byer. Byer er hjemsted for 80 % af de 500 mio. indbyggere eller deromkring i EU. Det er i byer, at langt størstedelen af arbejdspladser, virksomheder og uddannelsescentre befinder sig. Byer genererer mere end 70 % af Europas moms. Byer er derfor en afgjort drivkraft for den økonomiske vækst i hele Europa, hvilket gør dem så meget desto vigtigere i krisetid. Mange byer står imidlertid over for en række alvorlige problemer. Byer og bymæssige områder har derfor behov for særlig opmærksomhed inden for samhørighedspolitikkens rammer.

Jeg vil gerne understrege to hovedtanker fra betænkningens tekst. Den første er spørgsmålet om videredelegering, hvilket betyder overførsel af kontrol med europæiske ressourcer til byer. Selv om europæisk lovgivning allerede tillader videredelegering af ressourcer til byer, så de kan fordele dem, når de udarbejder integrerede lokalplaner, har medlemsstaterne kun gjort brug af denne mulighed i marginalt omfang. Et af hovedmålene med denne betænkning er at støtte byernes rolle i samhørighedsprocessen. Vi må holde op med udelukkende at opfatte byerne som slutmodtagere og i stedet se dem som enheder, der administrerer et område. Ligesom regioner og nationale administrative organer har deres egne budgetter, må byer også opnå et større ansvar på strukturstøtteområdet for programmering og fordeling af strukturfondsmidler. Den bymæssige dimension må blive obligatorisk.

Den anden hovedtanke er virkelig at udnytte det finansielle instrument Jessicas potentiale. Samhørighedspolitik har hidtil udelukkende været baseret på et støttesystem, eller med andre ord på ikketilbagebetalingspligtige tilskud. De organisationer og enkeltpersoner, der indgiver projekter, er derfor vant til en situation, hvor de modtager europæiske midler og nationale budgetmidler, som er øremærket "gratis" samfinansiering. Prioriteten er ofte fordeling i sig selv snarere end en effektiv investering eller en evaluering af tilgængelige midler. Derfor fører støtteprincippet af og til til en situation, hvor noget af strukturstøtten ikke anvendes effektivt. I indeværende programmeringsperiode har vi oplevet, at Jessica er blevet implementeret for at skabe rum for en systematisk ændring af samhørighedspolitikken. Fakta er imidlertid, at der ikke er gjort meget brug af dette rum. Dette skal blive anderledes i næste programmeringsperiode. Europæisk politik bør gøre mere brug af muligheder, der knytter sig til brugen af finansieringstekniske fonde som f.eks. revolverende fonde. Det var alt for nu. Tak til alle, der hjalp mig med at udarbejde denne betænkning.

  Wojciech Roszkowski, ordfører. − (PL) Fru formand! Reformen af EU's strukturpolitik for perioden 2007–2013 har medført ændringer i fondenes struktur og grundlaget for tildeling af støtte. En vigtig ændring var oprettelsen af en ny Europæisk Landbrugsfond til Udvikling af Landdistrikterne knyttet til den fælles landbrugspolitik. Mens de finansielle overslag for 2000–2006 knyttede midler til udvikling af landdistrikterne sammen med strukturfondene og samhørighedspolitikken og adskilte dem fra FLP-midlerne, blev de i den nye finansielle ramme for 2007–2013 en del af de afsatte midler, som var knyttet til FLP. Som følge af disse ændringer opstår imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt denne adskillelse faktisk har ført til en mere effektiv anvendelse af de til rådighed stående midler.

At knytte FLP sammen med finansiering af udvikling af landdistrikterne medfører kun en tilsyneladende forenkling af de budgetmæssige systemer. I virkeligheden betyder det, at midler afsat til ikkelandbrugsorienterede mål udskilles fra samhørighedspolitikken, og følgelig, at visse mål enten overflødiggøres eller forsømmes inden for begge områder. Der er en risiko for, at de til rådighed stående midler inden for regionalpolitikken i overvejende grad anvendes til at styrke den økonomiske konkurrenceevne, der er samlet i storbyområder eller i de mest dynamiske regioner, hvorimod midlerne til udvikling af landdistrikterne fortrinsvis er beregnet til ikkelandbrugsorienteret forbedring, dvs. til at forbedre landbrugets konkurrenceevne. Under disse omstændigheder kan de midler, der er afsat til støtte for ikkelandbrugsorienterede aktiviteter og udvikling af små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne, komme til at ligge mellem de to fonde, men ikke være omfattet af nogen af dem.

Manglen på støttemidler vil også få følelige konsekvenser for de grundlæggende offentlige tjenesteydelser og for investeringerne i landdistrikternes infrastruktur, der udgør politikområder, som samhørighedsfonden også bør bidrage til. I denne sammenhæng vil formuleringen af en gennemsigtig og langsigtet strategi for udvikling af landdistrikter på medlemsstatsniveau og regionalt niveau være af afgørende betydning, såfremt hensigten er at opstille klare prioriteter og mål for landdistriktudviklingen og tilpasse bistandsmidlerne fra de forskellige, tilgængelige kilder i overensstemmelse hermed. Hvis den anden søjle knyttes sammen med samhørighedspolitikkens foranstaltninger, vil det imidlertid kræve en nøje samordning af aktiviteterne på nationalt plan.

Det er endnu ikke defineret helt præcist, hvad der forstås ved et landdistrikt. Landdistrikter skelnes traditionelt fra byområder ved lavere befolkningstæthed, anderledes beskæftigelsesmønster, lavere indkomstniveau og begrænset adgang til offentlige goder og tjenesteydelser. I forbindelse med territorial samhørighed, hvilket jeg gentager heller ikke er blevet tilstrækkeligt defineret, bør en lavere befolkningstæthed ikke være den afgørende faktor.

Et af EU's udviklingsmål er at modernisere de sociale strukturer, herunder beskæftigelsesstrukturerne. Det er derfor muligt at øge den territoriale samhørighed ved at bringe beskæftigelsesstrukturerne i landdistrikter og byområder på linje med hinanden. De største udfordringer for den sociale samhørighed er imidlertid fortsat indkomstniveauet og adgang til offentlige goder og tjenesteydelser, og det mest effektive middel til at nå disse mål er at støtte ikkelandbrugsorienterede aktiviteter i landdistrikterne. Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter bør imidlertid ikke medføre en nedskæring af de midler, der afsættes til direkte støtte til landbruget.

Vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen af politikken til udvikling af landdistrikter hænger sammen med overlapningerne mellem sektorpolitikkerne og den territoriale samhørighedspolitik, såvel som mellem disse politikkers økonomiske og sociale dimensioner, og derfor har tidligere foranstaltninger fokuseret på at adskille beføjelserne snarere end at skabe synergier. Formålet med samordning bør imidlertid være at skabe synergier i kapitalanvendelsen. Der findes i de forskellige medlemsstater adskillige modeller til samordning af disse foranstaltninger, og det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at kræve, at et specifikt lands løsning bør tjene som model for andre. Det forekommer imidlertid, at den politiske vilje kunne være mere afgørende for at sikre succes end nogen organisatorisk løsning. En passende løsning kunne derfor være at anvende den åbne koordinationsmetode på dette aspekt af samarbejdet på EU-niveau.

Det bør dog gøres klart, at politikken for udvikling af landdistrikter har en kolossal indflydelse på den territoriale samhørighed. Derfor forekommer det uigennemtænkt at udskille foranstaltningerne under denne politik fra samhørigheds- og regionaludviklingspolitikken. Denne politik kan i mere effektiv grad end FLP medvirke til at løse de problemer vedrørende udviklingen af landdistrikter, som ikke angår landbrugssektoren, som f.eks. at omskole folk, så de kan arbejde i andre økonomiske sektorer. Under alle omstændigheder kan politikken til udviklingen af landdistrikter ikke integreres i samhørighedspolitikken, medmindre de nødvendige midler afsættes til udvikling af landdistrikter.

  Miroslav Mikolášik, ordfører. − (EN) Fru formand! Tillad mig, inden vi indleder forhandlingen om betænkningen om gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007–2013, at benytte denne lejlighed til at takke Kommissionen for den konkrete meddelelse og landefaktaene, som udgjorde et solidt arbejdsgrundlag. Jeg vil især gerne takke dem, der arbejdede sammen med mig om betænkningen, særligt vores PPE-DE-rådgiver fru Stoian og vores udvalgssekretær hr. Chopin, som begge lagde et stort arbejde i denne betænkning.

Lad mig give en kort sammenfatning af tilblivelsen af denne betænkning, som med kun nogle få kompromiser opnåede fuld støtte fra Regionaludviklingsudvalget så sent som forrige måned. Som De måske allerede er klar over, er formålet med denne betænkning at vise, hvordan medlemsstaterne har forstået og fulgt Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed fra 2006 i forbindelse med udarbejdelsen af deres 27 nationale strategiske referencerammer og 429 operationelle programmer, som er tilpasset deres specifikke behov og begrænsninger.

Jeg har derfor besluttet at basere denne betænkning på tre hoveddokumenter. For det første Kommissionens meddelelse, for det andet de 27 landefaktablade, som Kommissionen har tilvejebragt, og for det tredje Rådets beslutning af 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed, som udgør en vejledende ramme for medlemsstaterne til udarbejdelse af de nationale strategiske referencerammer og de operationelle programmer for perioden 2007–2013.

De tre prioriterede mål, som klart blev fastlagt i førnævnte beslutning af Rådet, er for det første at gøre Europa og dets regioner til et mere attraktivt område at investere og arbejde i, for det andet at fremme viden og innovation med henblik på at skabe vækst og for det tredje at tiltrække flere folk til beskæftigelse eller iværksætteraktiviteter for at skabe flere og bedre arbejdspladser.

Før jeg fortæller, hvad jeg har observeret, mens jeg arbejdede med denne betænkning, er det vigtigt at understrege, at dens anvendelsesområde delvist er begrænset af den kendsgerning, at de operationelle programmer først blev vedtaget i juni 2008, og det vil tage mindst et år, før det er muligt at fastslå nogle reelle fremskridt i gennemførelsen heraf. Jeg kan ikke desto mindre allerede fastslå, at alle medlemsstater har tilsluttet sig de generelle prioriteringer med specificeringer i henhold til deres respektive niveauer af økonomisk og territorial udvikling.

Det er også vigtigt at bemærke, at de kan blive udsat for visse ændringer i lyset af det voksende fokus på investeringer i områder med øjeblikkeligt vækstpotentiale og hasteforanstaltninger i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, Fællesskabets svar på den globale finanskrise, og den nuværende økonomiske afmatning. Det er med andre ord vigtigt at huske på, at alle medlemsstater og i endnu højere grad regioner har forskellige behov alt efter deres geografiske beliggenhed og økonomiske og institutionelle udvikling. Derfor varierer de resulterende skræddersyede nationale samhørighedsstrategier i de operationelle programmer utvivlsomt betydeligt i henhold til disse behov.

Det er en kendt sag, at medlemsstaterne i henhold til den generelle forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden skal øremærke 60 % af de samlede midler til konvergensmålet og 75 % af midlerne til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Jeg er imidlertid glad for at se, at de nationale myndigheders bestræbelser har sikret, at den gennemsnitlige tildeling af midler til gennemførelse af Lissabondagsordenen tegner sig for 65 % – mere end de disponible midler i konvergensregionerne – og 82 % i de regioner, der er omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket faktisk overstiger det, der oprindelig var anmodet om.

Jeg kan se, at min tid er udløbet. Jeg havde forberedt meget mere. Jeg vil afslutte mit indlæg efter forhandlingen.

  Zsolt László Becsey, ordfører. – (HU) Efter adskillige udsættelser er vi endelig nået til den store dag. Jeg vil gerne udtrykke min taknemlighed for, at Kommissionen behandlede emnet mikrokredit i en separat meddelelse tilbage i november 2007, selv om det også er sandt, at Parlamentet allerede den sommer havde anmodet om, at vi skulle behandle dette emne. Jeg er også enig i, at denne forhandling koordineres af den ansvarlige for samhørighed i Kommissionen, for som vi ved, blev det tidligere bragt på bane, at kommissæren for finansielle anliggender skulle koordinere den; men målet er, at Fællesskabets værktøjer i sandhed bør afspejle samhørighedsperspektiverne.

Jeg beklager imidlertid, at Kommissionens materialer ikke omfattede lovgivningsarbejde eller inkluderede lovgivningsforslag. Derfor påberåbte Økonomi- og Valutaudvalgets betænkning sig den stærkest tænkelige foranstaltning, nemlig artikel 39, og krævede, at Kommissionen skulle træffe konkrete lovforanstaltninger eller tage organisatoriske og finansielle greb på fem forskellige områder.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til min skyggeordfører fru De Vits, min kollega fru Baeva og fru Ambruster fra Generalsekretariatet for deres entusiastiske indsats.

Hvorfor er mikrokredit vigtigt? På den ene side vil vi gerne indlemme medlemsstaternes pligt til at rapportere regelmæssigt om deres fremskridt på dette område i de nationale Lissabonhandlingsprogrammer. Kun det, der er obligatorisk, skaber resultater.

På den anden side, og dette er den største fordel ved kommissærens tiltag, ønsker vi at indlemme nye sociale segmenter i erhvervsmæssige aktiviteter. I den hensigt er vi nødt til at lancere en form for kredit, som hjælper mennesker med beskedne færdigheder, der mangler den lånesikkerhed eller sikkerhed i fast ejendom, som kræves for et almindeligt lån til mindre virksomheder, for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det vil være absolut nødvendigt at indlemme disse nye segmenter i arbejdsmarkedet for at få en bæredygtig udvikling og for at opnå den lovfæstede beskæftigelsesgrad på 70 %.

Men hvordan bør vi nærme os disse samfundslag? På den ene side er vi nødt til, hvilket også nævnes i min betænkning, at bevæge os ud over tendensen til at opfatte de dårligt stillede som en enkelt gruppe. Vi er nødt til at definere dårligt stillede grupper mere præcist, nemlig migranter i vestlige lande, romaer i de østlige områder, folk, der bor i landbrugsområder eller lejre og, overordnet set, kvinder.

Disse mennesker kan imidlertid ikke nås på almindelig vis, direkte gennem de traditionelle netværk af forretningsbanker, for disse målgrupper er mistænksomme over for de ovennævnte instrumenter, og de er som allerede nævnt ikke i stand til at komme ind på det frie marked. Derfor er vi, inspireret af det asiatiske eksempel overført til Europa, nødt til at yde lån i små netværk, som har vundet deres fortrolighed, og basere kreditten mere på tillid end på sikkerhed. Den formidlende organisation spiller en vigtig rolle i dette system, og denne organisation skal kunne udføre disse aktiviteter, selv om den ikke har en tilladelse til at udøve bankvirksomhed. Det er det lykkedes os at opnå i visse medlemsstater, men det er endnu ikke tilfældet overalt, og vi er derfor nødt til at involvere organisationer, som ikke er banker, bl.a. finansielle institutioner, som er tæt på befolkningen og uden for securitisationsmarkedet.

Spørgsmålet om en øvre grænse for rentesatser er dukket op, og vi er af den mening, at selv om det er dyrt at låne, er den vigtigste overvejelse ikke desto mindre en stabil likviditetsstrøm for dem, der anvender systemet. Derfor støtter jeg ikke forslaget om at indføre en øvre grænse for rentesatser. Her er vi nødt til at skelne mellem forbrugslån og mikrokredit, for de to bør ikke forveksles.

Det er endvidere vigtigt at skabe incitamenter på nationalt niveau, så folk har lyst til at blive mikroiværksættere ved hjælp af mikrokredit snarere end ved at modtage dagpenge. Vi er nødt til at vise solidaritet i kampen mod terror såvel som i kampen mod hvidvaskning af penge, for det er lige netop ved hjælp af et vejledersystem, at vi på en eller anden vis kan overvinde problemerne med en manglende fast adresse eller bankkonto, og manglen på startkapital.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Lambert van Nistelrooij, Constanze Krehl, Oldřich Vlasák, Wojciech Roszkowski, Miroslav Mikolášik og Zsolt László Becsey af hele mit hjerte for at have givet os denne mulighed for vores drøftelse i dag. Det er en drøftelse, som med sikkerhed vil bidrage til forhandlingen om den fremtidige samhørighedspolitik.

Vi står midt i denne forhandling, som De ved, og der er mange meget specifikke henstillinger i Deres betænkninger, som jeg vil bruge som vigtige input i denne forhandling om den fremtidige samhørighedspolitik, samtidig med at der også er flere hovedbudskaber, som går på tværs af alle betænkningerne.

Det første er, at samhørighedspolitikken er og bør forblive en central søjle for at indfri EU's målsætninger om bæredygtig udvikling. Denne forpligtelse vil blive endnu mere relevant i perioden efter krisen, når genereringen af miljøarbejdspladser bliver det europæiske adgangskort til bæredygtig beskæftigelse.

Der er også et andet klart budskab i alle betænkningerne, nemlig at samhørighedspolitikken bør dække hele EU's territorium, mens fokusset for samhørighedspolitikken tydeligvis bør forblive at støtte opfølgningsprocessen for de fattigste. Jeg deler Deres synspunkt om betydningen af at tilbyde offentlige europæiske goder og tjenesteydelser i alle regioner. Krisen gør dette budskab endnu mere relevant. Mange regioner er i disse tider på udkig efter nye måder og midler til at tilpasse sig hastige globale ændringer og undgå faren ved at halte bagud. Ved at mobilisere underudnyttede ressourcer og udnytte komparative fordele har samhørighedspolitikken til hensigt at sikre, at alle europæiske regioner, hvad enten de halter bagud eller ej, bidrager til den overordnede økonomiske vækst og ændring og til skabelsen af bæredygtige arbejdspladser, og til, at alle borgere kan få udbytte af det indre marked.

Vi deler også den overbevisning, at geografi har en betydning i Europa, og det er en af hovedårsagerne til, at vi lancerede grønbogen om territorial samhørighed. Jeg er utrolig glad for at se, at De opfatter territorial samhørighed på en måde, som står mit hjerte nær, nemlig den, at territorial samhørighed først og fremmest handler om at mobilisere udviklingspotentialet i alle de forskellige regioner. Regionalpolitik er en udviklingspolitik, som hjælper borgere og virksomheder med at frisætte det iboende potentiale der, hvor de bor og arbejder.

Jeg er enig med Dem i behovet for at fremme synergier og samordning mellem alle europæiske og nationale politikker med indflydelse på territoriale anliggender. Her er udfordringen for den territoriale samhørighed at blive taget i betragtning fra begyndelsen, når politikkerne udformes, og ikke at blive betragtet som et værktøj til at reparere skaden, når den først er sket. Det betyder bl.a., at vi er nødt til at investere mere i at knytte de regioner, som halter bagud, sammen med de mere fremgangsrige regioner.

Deres budskab om behovet for at styrke forholdet mellem by- og landområder er også klart. Stillet over for den nuværende opsplitning af fondsmidler betyder det også, at vi er nødt til at få en bedre forståelse af, hvordan vi ensretter bestemmelserne og procedurerne for alle fondene, hvad angår finansieringsberettigede udgifter, forvaltning, overvågning, rapportering og økonomiske forvaltningskrav.

Der er behov for større fleksibilitet, når vi udstikker de områder, hvor programmer under samhørighedspolitikken skal udformes og implementeres. Vi er med andre ord nødt til at målrette politikken mod funktionelle områder. Vi er f.eks. nødt til indimellem at se ind i byerne på kvarterniveau, og indimellem ud over bygrænserne på metropolniveau.

Denne funktionelle eller fleksible geografi stopper ikke ved landegrænser, og et samarbejde på tværs af landegrænser har en tydelig europæisk merværdi og betydning for borgerne. Der er stadig barrierer på det indre marked i EU og et betydeligt uudnyttet potentiale i de grænseoverskridende arbejdsmarkeder og tværstatslige erhvervsklynger. Østersøstrategien, som vi er i færd med at udarbejde, er et godt eksempel på, hvad vi mener med et funktionelt område. Jeg ser denne som en test for territorial samhørighed, som så kan udvides til andre makroregioner. Det arbejder vi på.

Alle betænkningerne understreger, at samhørighedspolitikken er nødt til at tage nye udfordringer som demografi, energi, klima og globalisering op. Alle europæiske regioner vil blive berørt af disse nye udfordringer, men deres indflydelse vil variere betydeligt i Europa og ofte resultere i tab af konkurrenceevne, beskæftigelse og social samhørighed. Dette risikerer at konsolidere eksisterende skævheder og skabe nye, men disse udfordringer kan også vendes til muligheder. For at gøre dette er vi nødt til at fortsætte med at understrege samhørighedspolitikkens investeringer i forskning og udvikling og innovation i udviklingen af en videnbaseret økonomi og i promoveringen af iværksætteri og erhvervsfremmetjenester. Dette er nøglefaktorer til fremme af den bæredygtige konkurrenceevne i den europæiske økonomi og til at skabe varige arbejdspladser og vækst. De er centrale for samhørighedspolitikken og har en stærk territorial dimension, som kræver skræddersyede løsninger og støtteinstrumenter for politikkerne.

For at gøre forvaltningen af programmer under samhørighedspolitikken mere effektiv – og dette er et fælles anliggende – er der et behov for at styrke interregional udveksling af erfaring og god praksis. God forvaltningspraksis skal udbredes til hele Europa hurtigst muligt. Dette kan måske også være med til at overvinde vanskeligheder i gennemførelsen af samhørighedsprogrammer. Jeg deler Deres synspunkt om, at vi må fortsætte med at reformere den politiske gennemførelse.

De taler for at støtte den bestræbelse, der lægges i såkaldt "finansieringsteknik" som et middel til at udnytte potentialet i den private sektor. Som De ved, har vi midt i et stort kulturskifte besluttet at supplere en traditionel landbaseret løsningsmodel med nye værktøjer.

Deres støtte til vores mikrokreditinitiativ er en god nyhed, og det skal De have mange tak for. Jeg er overbevist om, at udviklingen af mikrokreditordninger er altafgørende for de europæiske regioner og byers bæredygtige udvikling og konkurrenceevne. Det kræver, at der handles på alle niveauer. Vi vil undersøge, på hvilke måder og med hvilke midler vi kan styrke dette instrument i fremtiden.

De taler også for at styrke samhørighedspolitikkens grundlæggende principper som partnerskab, forvaltningssystemer med flere niveauer og gennemsigtighed, og jeg giver min fulde støtte til dette. Ved at basere sig på lokal viden, ved at involvere alle de relevante aktører lokalt og ved at fremme den europæiske samhørighedspolitiks synlighed vil vi uden tvivl højne betydningen og kvaliteten af de europæiske samhørighedsinvesteringer.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for Deres vedvarende bestræbelser på at gøre samhørighedspolitikken mere slagkraftig og mere effektiv i fremtiden.

  Gary Titley, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne nøjes med at fokusere på mikrokreditspørgsmålet, som Budgetudvalget støtter fuldt ud, da det vil hjælpe mennesker uden adgang til normale finansieringskilder – de selvsamme mennesker, som har brug for hjælp under de nuværende vilkår. Vi byder også Kommissionens Jasmineinitiativ velkommen.

Der er imidlertid visse overvejelser, som vi gerne vil fremføre. For det første bør fondene kun anvendes, hvor andre finansieringskilder ikke er hensigtsmæssige enten på grund af høj risiko eller lav rentabilitet. For det andet skal de også anvendes til at indhente privat finansiering. For det tredje vil vi gerne på grund af forskellige tiltag fra forskellige medlemsstater se på, hvorvidt det kan lade sig gøre at have en ramme for mikrofinansieringsinstitutioner, som ikke er banker. Vi vil også gerne se på, hvorvidt rentelofter, som anvendes i nogle lande, er hensigtsmæssige under disse omstændigheder.

På længere sigt vil vi gerne nå ud over at anvende strukturfondene til dette vigtige initiativ, for nogle af de mennesker, som har brug for hjælp, befinder sig ikke i de områder, som modtager støtte fra strukturfondene.

  Nathalie Griesbeck, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. – (FR) Fru formand, fru Hübner! Vi ser i dag på fem yderst vigtige betænkninger om samhørighedspolitik, som, vil jeg minde Dem om, nu i nogle måneder har været hovedposten på vores budget. På den vis sender vi naturligvis allerede et stærkt signal til de fremtidige fornyede institutioner, nemlig til Parlamentet, naturligvis, men også til Kommissionen.

Det siger sig selv, at samhørighedsværktøjer og først og fremmest fondene skal repræsentere en reel europæisk merværdi for vores medborgere, men de må i dag, i lyset af den alvorlige krise, der rammer Europa, være mere lydhøre over for og bedre tilpasset til især bymæssige forhold. Jeg glæder mig især over det arbejde, der er lagt i planen om boligstøtte, eftersom boliger er borgernes næsthøjeste prioritet efter arbejdspladser.

Faktisk er det ikke altid et spørgsmål om penge, eftersom midlerne er der, men om det, jeg måske kan kalde en "strukturel" træghed – af og til i statsforvaltningen, af og til grundet administrativ inerti og af og til, desværre, i begge – hvilket står i vejen for den indflydelse, vi altid taler om, som er essentiel for vores regioner og vores borgere. I værste fald kunne det ligefrem synes at virke mod sin hensigt.

Som fast ordfører for Strukturfonden i Budgetudvalget vil jeg nu mere end nogensinde insistere på, at vi i den nuværende krise bør forenkle og klarlægge disse EU-midler og give dem ægte politisk substans.

  Atanas Paparizov, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (BG) Fru formand! Som ordfører, der repræsenterer Udvalget om Industri, Forskning og Energi i gennemførelsen af strukturfondsforordningen, vil jeg gerne takke hr. Мikolášik for, at de grundlæggende konklusioner og forslag fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi afspejler sig i hans betænkning.

Dette vedrører først og fremmest medlemsstaternes bestræbelser på at knytte anvendelsen af midlerne tæt sammen med Lissabonstrategien. Det understreges samtidig også, at de ressourcer, som er afsat til energispørgsmål, er yderst utilstrækkelige, særligt med henblik på ressourcerne til vedvarende energikilder.

Vi opfordrer endnu en gang kraftigt Kommissionen til at øge de ressourcer, som er øremærket til at forbedre energieffektiviteten i boliger fra 3 % til mindst 5 %.

Samtidig afspejler betænkningen ikke vores forslag om projekter for kulstofopsamling, selv om medlemsstaterne i sidste uge blev enige om at støtte 12 projekter i syv lande med et beløb på 1,05 mia. EUR.

Dette er overhovedet ikke tilstrækkeligt til at løse problemerne i alle medlemsstaterne, som er interesserede i at sikre sig midler inden 2012 til gennemførelsen af sådanne projekter. Derfor opfordrer jeg på det kraftigste til, at Kommissionen tager spørgsmålet i betragtning i sin søgen efter ressourcer, også når det drejer sig om anvendelsen af midler fra Den Europæiske Investeringsbank.

  Neena Gill, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. − (EN) Fru formand! Små virksomheder spiller en afgørende rolle i at skabe samhørighed i EU, og udbredelsen af mikrokredit vil understøtte de små og mellemstore virksomheders økonomiske genopretning.

Retsudvalget anerkender, at det kan være en vovelig affære at oprette et firma. EU er nødt til at hjælpe mere til ved at yde behørig juridisk rådgivning om, hvordan man opretter en virksomhed. En måde at gøre dette på ville være at etablere et europæisk netværk af advokater, som er parate til at rådgive om opstart af mikrovirksomheder, indledningsvist på et pro bono-grundlag. Vi har behov for øjeblikkelige tiltag for at tackle den lovmæssige byrde, der hviler på mikrovirksomheder, og for at gøre mikrofinansieringsinstitutioner så tilgængelige som muligt.

Vi har mere end nogensinde behov for denne form for lovgivning, men lovgivning alene er ikke nok. Kommissionen er nødt til at sikre sig, at den udmønter sig i reel handling, som kan mærkes øjeblikkeligt ude blandt folk, for denne betænkning handler ikke bare om iværksætteri, idet mikrokredit også giver social samhørighed og opmuntrer folk til at tage ansvar for deres liv og deres potentiale. Et tillykke til alle ordførerne.

  Zita Pleštinská, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke min kollega hr. Mikolášik, der har inkorporeret punkterne i min udtalelse, udarbejdet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, i punkt 12, 16, 17, 18 og 23 i sin betænkning. Disse punkter er baseret på min egen erfaring som rådgiver i byen Chmelnice og på forslag fra frivillige organisationer, og jeg betragter dem som centrale for en mere effektiv og mere gennemsigtig fordeling af EU's fondsmidler.

Jeg er helt overbevist om, at programmeringsperioden 2007–2013 ikke bliver en succes, hvis medlemsstaterne ikke fjerner de unødige administrative hurdler, som afskrækker frivillige organisationer fra at søge om projektfinansiering, særligt dem, der er rettet mod at støtte kvinder, som er dårligt stillet rent økonomisk, kvindelige flygtninge, kvinder tilhørende etniske mindretal, fysisk handicappede kvinder og kvinder, som er ofre for voldtægt eller tortur.

Jeg vil gerne endnu en gang opfordre medlemsstaterne og især dem, der tilsluttede sig EU efter den 1. maj 2004, til at undgå unødige forsinkelser i godtgørelsen af udgifter til afsluttede projekter, idet den insolvens, der forårsages af en sådan praksis, ofte forhindrer modtagerne, særligt de lokale myndigheder og frivillige organisationer, i at iværksætte andre aktiviteter på deres indsatsområder.

Den økonomiske krise har en indflydelse selv på ansøgningen om penge fra EU-fonde. Den nuværende metode til projektfinansiering er særligt uhensigtsmæssig for små lokale myndigheder, som ikke har nogen chance for at opnå projektkapital. Det er derfor vigtigt at drøfte og vedtage foranstaltninger til at forenkle finansieringssystemet. Repræsentanterne for de lokale myndigheder i mit hjemland Slovakiet insisterer på, at de, såfremt den nuværende lovgivning ikke bliver ændret, vil ansøge om langt færre midler fra Den Europæiske Strukturfond end tidligere. Manglen på en effektiv, enkel og ligefrem støtte til små lokale myndigheder er et meget alvorligt spørgsmål, og jeg tror derfor, at denne betænkning vil være en hjælp i ansøgningen om strukturfondsmidler.

  Emmanouil Angelakas, for PPE-DE-Gruppen. – (EL) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Alle de seks betænkninger, som vi forhandler om, er vigtige på den måde, at de afspejler den nuværende situation udtrykt i regionalpolitik og beskriver modellen og prioriteterne for perioden efter 2013.

Tillykke til alle ordførerne med resultatet. Jeg vil især gerne komme med en bemærkning til fru Krehls betænkning om bedste praksis på det regionalpolitiske område, for hvilken jeg var ordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og understrege min kollegas dygtige indsats.

Denne betænkning præsenterer de grundlæggende hindringer for en korrekt anvendelse af strukturfondene, og hvordan de kan overvindes ved hjælp af en række kriterier til klassificering af visse projekter og aktiviteter som bedste praksis, og refererer til manglen på en definition på bedste praksis, som er acceptabel for alle.

Når jeg taler om bedste praksis, finder jeg det yderst vigtigt, at ændringsforslag som f.eks. nedenstående blev indlemmet i betænkningen:

– behovet for at styrke små og mellemstore virksomheder og knytte regionalpolitik sammen med industri og videnskab;

– foranstaltninger til at fastholde befolkningen, særligt den unge generation, i deres regioner og at tilbyde pasningsordninger for udearbejdende forældre; og

– foranstaltninger til fremme af integration af indvandrere.

Samtidig er vi, når vi taler om bedste praksis på det regionalpolitiske område, nødt til at tage hensyn til:

– for det første eksistensen af geografiske og demografiske særegenheder i regioner;

– for det andet den manglende ensartethed, hvad angår medlemsstaternes regionale organisationsmodeller;

– for det tredje behovet for at opdele kriterierne for bedste praksis i obligatoriske og valgfri kriterier; og

– for det fjerde behovet for at tage højde for succesfulde metoder, som allerede anvendes, så de kan blive defineret som bedste praksis.

Jeg vil gerne sige et par ord om hr. van Nistelrooijs betænkning om grønbogen for at sætte fokus på det gode stykke arbejde, han har gjort, og påpege, at ordføreren gør ret i at understrege behovet for offentlig høring, så vi kan finde en fælles acceptabel definition på territorial samhørighed, samt behovet for at behandle områder med særlige karakteristika på en sådan måde, at territorial samhørighed også omfatter disse områder på den bedst mulige vis.

  Iratxe García Pérez, for PSE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke de forskellige ordførere for deres arbejde, i særdeleshed fru Krehl og hr. van Nistelrooij. De gjorde det muligt at opnå bred konsensus i vores udvalg. Vi må også hilse Kommissionens grønbog om territorial samhørighed velkommen. Den sætter nogle vigtige spørgsmål på dagsordenen.

For det første er samhørighedspolitik vigtigt som et instrument til at sikre en afbalanceret udvikling i EU, hvor ethvert forsøg på at renationalisere disse politikker afvises. Det nye begreb territorial samhørighed er indlemmet, hvilket er grunden til, at der blev indledt en høringsproces – der nu er ved at slutte af – som må tages i betragtning. Det er tilpasset de nye udfordringer som f.eks. virkningerne af globaliseringen, klimaændringer og demografiske ændringer.

Tallene fra den seneste samhørighedsrapport viser os, at selv om forskellene mellem regioner mindskes og således indfrier konvergensprincippet, må vi nu tackle et andet spørgsmål, nemlig de fortsatte interne skævheder i regionen. Som følge heraf må vi, når vi fastlægger kriterier for støtteberettigelse til fondsmidler, overveje muligheden af at tage højde for andre aspekter end blot indkomst pr. indbygger.

I tillæg må vi med hensyn til at indlemme det "territoriale" være klar over nødvendigheden af at tage højde for visse regioners specifikke træk som f.eks. deres geografiske ulemper, deres beliggenhed i den yderste periferi eller affolkningsprocessen i visse regioner.

Samhørighed er en af de mest indlysende succeser for EU. Spanien har været et tydeligt eksempel herpå i betragtning af den økonomiske og sociale udvikling, som landet har gennemgået. Det er den retning, vi må fortsætte i for at sikre lige muligheder for alle europæere, uanset hvor de bor.

EU består af en bred vifte af regioner med forskelle, som beriger dem og giver dette projekt mening. Hvis vi imidlertid skal insistere på noget, hvad angår samhørighedspolitik, må det være behovet for at give vores regioner alle værktøjer til at sikre, at de har lige muligheder for at opnå udvikling og vækst.

  Grażyna Staniszewska, for ALDE-Gruppen. – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne komme med en bemærkning til særligt to betænkninger, nemlig betænkningen om territorial samhørighed og betænkningen om udveksling af god praksis. Mine kolleger fra ALDE-Gruppen vil tage sig af de andre betænkninger.

Hr. van Nistelrooijs betænkning er knyttet til Kommissionens grønbog om territorial samhørighed. Vi er alle enige om, at den forhandling, der er indledt om den fremtidige samhørighedspolitik, bør suppleres med den territoriale dimension. Vi står imidlertid med et paradoks, nemlig at vi drøfter territorial samhørighed uden at definere, hvad det vil sige.

Vi vil have den territoriale dimension til at hjælpe med til at opnå en mere afbalanceret udvikling, end den hidtil har gjort, så alle EU's borgere har muligheden for lige adgang til især tjenester. Vi mangler imidlertid til dato et præcist sæt kriterier, som vi kan referere til. Dette er ikke desto mindre af grundlæggende betydning for fremtiden. Drøftelsen om territorial samhørighed i EU giver ikke længere nogen mening, hvis vi ikke udarbejder forslag til en sammenhængende definition.

At opnå territorial samhørighed betyder at sikre den bedst mulige udvikling for hele Fællesskabets territorium og at forbedre livskvaliteten for dets indbyggere. Som fremført i betænkningen bør målet med territorial samhørighed først og fremmest være at udjævne forskellene i udviklingsniveau for de enkelte regioner og medlemsstater og i særdeleshed at eliminere de voksende forskelle inden for regionerne og landene.

Jo mere kløften mellem de enkelte stater reduceres, jo større bliver den interne differentiering. De fleste investeringer og fondsmidler akkumuleres i de nationale og regionale hovedstæder på bekostning af de andre områder, og medlemsstaterne kan eller vil ikke modarbejde dette. I denne situation er det nødvendigt at skabe mekanismer på fællesskabsniveau, som effektivt vil stimulere en mere jævn og bæredygtig udvikling.

Efter min mening bør vi granske de statistiske data for NUTS3 og ikke kun for NUTS2. NUTS3-dataene afslører meget tydeligere problemet. Vi bør tage dette med i betragtning, når vi tildeler fondsmidler. Processen med at opnå territorial samhørighed skal gennemføres på alle niveauer, både europæisk, nationalt og regionalt, og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

Udveksling af god praksis er yderst vigtigt. Samhørighedspolitikkens effektivitet afhænger i høj grad af, at procedurerne forenkles, og særligt af, at vi får kendskab til de muligheder, som skabes af de mest effektive af de løsninger, som bruges andre steder.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Vores forhandling drejer sig om regionaludvikling og samhørighedspolitik, som er vigtige anliggender for hele Fællesskabet. Det skyldes, at ulighederne mellem regionerne, hvad angår rigdom, er enorme, endda mere end 10:1. Det er derfor i EU-borgernes interesse, at alle muligheder udnyttes til at vise, at europæere faktisk er solidariske.

Det betyder på ingen måde, at alle skal have nøjagtig det samme. Det bør betyde, at alle skal have lige muligheder. Det skal både gælde for indbyggere i bymæssige områder og i landdistrikter, indbyggere midt i Europa og i periferien og den yngre og den ældre generation. Vi er nødt til at foretage fornyelse på dette område, både med henblik på nutiden og fremtiden.

I dag ligger der seks fortræffelige betænkninger foran os. Det er beklageligt, at vi behandler dem under ét. Jeg lykønsker forfatterne. Jeg ville meget gerne have, at vores aktiviteter tjener et virkelig europæisk fællesskab, denne enhed, og at hver euro anvendes til et godt formål, ikke til at gøre de rige endnu rigere ...

(Formanden afbrød taleren)

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I Deres tale i dag, fru kommissær, nævnte De samhørighedspolitikkens bidrag til klimabeskyttelse. Jeg bifalder dette sindelagsskifte, fordi det ikke fremhæves i grønbogen om territorial samhørighed. Hvorfor ikke, i betragtning af den klimakrise, som vi i øjeblikket står over for?

De europæiske strukturfondes bidrag til miljøændringer er et fremtidigt emne for den territoriale samhørighed. Kommissionens dokument "Regioner i 2020" viser, at klimaændringer har haft en massiv indflydelse på mange af Europas regioner. Som følge deraf må vi ændre kurs. Strukturfondene bør kun bruges til at støtte bæredygtige projekter. Projekter og programmer, som skader klimaet, og mange af disse er tidligere godkendt, bør ikke længere tillades. EU-fonde skal ikke bruges til at fremme programmer og projekter, som skader klimaet. Hvorfor indtager De ikke allerede nu den holdning?

Det andet spørgsmål vedrører gennemførelsen af partnerskabsprincippet. De nævnte, fru kommissær, at lokalt kendskab er et vigtigt grundlag for en vellykket udvikling. Hvorfor har De så godkendt operationelle programmer, hvor partnerskabsprincippet er fuldstændig tilsidesat, og hvor partnerne har meddelt, at de ikke deltog? De har ikke besvaret dette spørgsmål. Lokal græsrodsviden er værdifuld for os. Hvis De fortsat forsøger at ignorere den kendsgerning, at medlemsstater fuldstændig tilsidesætter partnerskabsprincippet, og at give dem støtte til trods for dette, overtræder De strukturfondsforordningen.

De undlader fuldstændig at nævne i Deres meddelelse, som danner grundlag for Mikolášik-betænkningen, at mange medlemsstater ikke har fulgt partnerskabsprincippet. De har ikke taget hensyn til partnernes rapporter. Hvorfor er De stadig tavs om dette emne?

Det er på dette punkt klart, at vi har behov for en ny dimension for strukturfondene. De skal baseres på miljømæssige og demokratiske principper, udnytte lokal viden og følge partnerskabsprincippet.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! Lad os være tydelige. Traktaterne siger, at Fællesskabet, for at fremme en harmonisk udvikling som helhed, skal udvikle og fortsætte sin indsats for at styrke sin økonomiske og sociale samhørighed ved at sigte på at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter.

Under denne forhandling om den fremtidige samhørighedspolitik, hvortil samhørighedens såkaldte territoriale dimension skal føjes, skal de følgende væsentlige principper derfor understreges.

For det første skal strukturpolitikkens primære og vigtigste mål være at fremme virkelig konvergens ved at optræde som et omfordelingsinstrument, hvad angår udgifterne, ulighederne og de asymmetriske udviklinger, der skyldes det indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union og liberaliseringen af verdenshandelen, for de lande og regioner i EU, som er økonomisk mindre udviklede.

For det andet kan den såkaldte konkurrenceevne ikke være en erstatning for konvergens i de medlemsstater og regioner, hvis socioøkonomiske udvikling er bagud. Derfor må samhørighedspolitik og de dertil knyttede økonomiske ressourcer ikke underordnes konkurrencen og liberaliseringen, som der står i Lissabonstrategien.

For det tredje skal den såkaldte territoriale samhørighed medvirke til økonomisk og social samhørighed. Med andre ord skal dens centrale mål være at formindske forskellene mellem de økonomiske udviklingsniveauer i de forskellige regioner og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder.

For det fjerde skal nye mål og prioriteter afpasses efter EU's nye økonomiske ressourcer. Med andre ord skal den såkaldte territoriale samhørighed ikke finansieres på bekostning af konvergensmålet.

For det femte er EU's nuværende økonomiske ressourcer til samhørighedspolitik utilstrækkelige til at opfylde behovet for virkelig konvergens og til at reagere på de regionale skævheder, høje arbejdsløshedsprocenter, indkomstforskelle og fattigdom i EU.

For det sjette er det absolut væsentligt, at EU-budgettet øges for at fremme økonomisk og social samhørighed.

For det syvende er fysisk planlægning de enkelte medlemsstaters ansvar.

Endelig vil vi foruden andre vigtige aspekter, som vi ikke har fremhævet her, endnu en gang bekræfte, at det er uacceptabelt, at regioner lider økonomisk skade gennem den såkaldte statistiske virkning. Derfor skal der vedtages foranstaltninger, der udligner denne virkning.

  Peter Baco (NI). – (SK) Fru formand! Diskussionen om samordning af samhørighedspolitikken og foranstaltninger til udvikling af landdistrikter er fuld af modsigelser. Den vigtigste årsag hertil er en fundamental nedskæring af budgettet til udvikling af landdistrikter, hvilket gør det umuligt at nå de oprindelige mål for politikken til udvikling af landdistrikter. Dette skete under Det Forenede Kongeriges formandskab. Den højeste pris for dette kommer landdistrikterne i de mest tilbagestående områder i de nye medlemsstater imidlertid til at betale. Den fælles landbrugspolitik er således, ligesom diskriminering, når det gælder direkte betalinger, blevet et instrument for udvikling af landdistrikter i to hastigheder og indirekte også af regionerne.

Den nuværende udvikling viser faktisk tydeligt, hvor absurd det er at tro, at landdistrikter med landbrug i tilbagegang kan udvikles. Vi vil aldrig opnå en revitalisering af tilbagestående regioner i EU, hvis vi undlader at sikre udviklingen af landdistrikter inden for de oprindelige budgetmæssige rammer. Udvikling af landdistrikter kan ikke gennemføres gennem pludselige ad hoc-beslutninger, men skal baseres på en langfristet plan. Vi mangler imidlertid en sådan plan. En genindførelse af et budget for udvikling af landdistrikter er derfor også ved at blive en særdeles vigtig forudsætning for hele samhørighedspolitikken.

  James Nicholson (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordførerne for alle disse fremragende betænkninger og især den, som jeg var skyggeordfører for. Jeg takker ordføreren for hans gode samarbejde og solide arbejde. Det var ikke den nemmeste betænkning, der skulle udarbejdes, men det lykkedes os at finde gode kompromiser om de vigtigste punkter. Jeg er glad for, at vi nu har denne forhandling.

Udvikling af landdistrikter er et meget vigtigt anliggende, og vi må sikre, at alle disponible EU-midler til udvikling af landdistrikter udnyttes og anvendes på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Efter min mening drejer udvikling af landdistrikter sig om at støtte aktive landbrugssamfund, især unge landmænd og landmænd, som ønsker at diversificere deres virksomheder. Egentlige virksomhedsprojekter i landdistrikter bør fokusere på at forbedre infrastrukturen og støtte små og mellemstore virksomheder.

Denne betænkning koncentrerer sig især om at sikre, at projekter til udvikling af landdistrikter, hvad enten de finansieres af strukturfondene eller af EFRU, ikke overlapper hinanden eller i værste fald går glip af muligheder. Det fremgår tydeligt af denne betænkning, at der er behov for en bedre samordning mellem regionaludvikling og EFRU.

Jeg føler imidlertid ikke, at jeg kan støtte en situation, hvor der gennem graduering skaffes penge, som føres tilbage gennem regionaludviklingsmyndighederne. Hvis landmænd anmodes om at betale til FLP, skal de sikre, at deres penge kommer tilbage til landbrugssamfundene. Jeg mener, at dette skal være aktivt gennem FLP's anden søjle. Ordføreren har imidlertid med succes åbnet en debat om dette relevante, aktuelle emne. Jeg er enig med ham, når det gælder de ting, som denne betænkning især fokuserer på, men dette bliver et problem, som det næste Parlament skal løse.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). – (PL) Fru formand! De to sidste tiltrædende EU-lande har ført til en betydelig forværring af de regionale uligheder i EU. Resultatet er det stadig tydeligere fænomen ghettodannelse, der fører til isolerede regionale enklaver, især områder, der ligger langt fra udviklingscentre, dvs. hovedsagelig landdistrikter.

Den europæiske regionalpolitiks altoverskyggende mål er en miljøvenlig, bæredygtig økonomisk udvikling og en formindskelse af regionale uligheder. I oktober 2006 vedtog Rådet strategiske retningslinjer for samhørighed, som skulle udgøre referencepunkter for medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer for 2007-2013.

De prioriteter, der er opstillet i disse dokumenter, gør Europa og regionerne mere attraktive, hvad angår investeringer og job, øger vidensniveau og innovation med henblik på vækst og skaber flere job med bedre kvalitet. Gennemførelsen af disse prioriteter i operationelle programmer ville gøre det muligt for regionerne at klare de udfordringer, som globalisering og strukturelle, demografiske og klimamæssige ændringer skaber, og øge en harmonisk, langsigtet, bæredygtig udvikling af regionerne.

Vi bør erkende, at alle medlemsstater allerede har gjort sig bestræbelser for at optage prioriteter i deres operationelle programmer i overensstemmelse med Lissabonstrategiens mål. På grund af den usædvanlig langsomme absorbering af midler fra den nye programmeringsperiode, som vi har observeret i mange medlemsstater, risikerer vi, at de ikke anvendes effektivt.

Det er derfor overordentlig vigtigt, især for de nye medlemsstater, at styrke kapaciteten til virkelig at anvende de disponible midler. Det gælder både måden, hvorpå disse midler anvendes, oplysningskampagner, udveksling af bedste praksis og af ny teknologi og udvikling af forskellige typer partnerskab, således at programmeringskravene kan omdannes til virkelige kvalitetsprogrammer. Dermed kan man effektivt undgå forsinkelser i udviklingen, hvilket er et særligt problem i EU's fattigste regioner.

  Elspeth Attwooll (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil tale om van Nistelrooij-betænkningen og fremhæve tre punkter.

For det første at territorial samhørighed indebærer en polycentrisk udvikling af EU som helhed. Dette betyder, at uligheder både inden for og mellem regioner skal fjernes. Der er derfor behov for en bedre rumlig analyse og udvikling af indikatorer med henblik på at udforme politikker og vurdere disses indvirkning.

For det andet skal der være en integreret tilgang, idet den indvirkning, som sektorpolitikker ville få på regionalt plan, og opnåelsen af større synergi mellem disse, skal måles på forhånd. En sådan konsekvensanalyse kunne ganske givet komme visse problemer i forkøbet, såsom de problemer, der opstår ved den elektroniske identifikation af får i Skotland.

For det tredje kræver en integreret tilgang en ordentlig regeringsførelse på flere niveauer, idet alle implicerede parter i udformningen og gennemførelsen af strategier involveres.

Hvad kommissæren sagde herom, var meget glædeligt, og jeg håber, denne fremragende betænkning får stor støtte.

  Giovanni Robusti (UEN). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Roszkowski-betænkningen fremhæver ulighederne mellem de forskellige landområder og mellem disse og byområder, hvad angår forvaltningen af strukturfondene. Ordføreren peger med rette på behovet for at genindføre nogen konsistens mellem EFRU og ELFUL, selv om han måske skulle have været tydeligere, hvad angår betydningen af udtrykket åben koordinationsmetode, som er i strid med de åbenlyse uligheder, som findes, og de områder, som hører under nationale beføjelser.

En større konsistens kræver gennemsigtighed, når det gælder data og betalinger. At vide, hvordan ressourcer fordeles, er et væsentligt redskab til at fremhæve og rette op på skævheder. Vi mangler imidlertid en sådan gennemsigtighed. I praksis oplever vi, at de mest forskelligartede aktiviteter udføres – af offentlige instanser og vores egne nationale regeringer – med det formål at skjule data, nægte adgang og fortie oplysninger. Kommissionen siger, at den ikke har beføjelser, og alt bliver vagt og uklart. Vi siger, at vi støder på en mur af tavshed.

Hvis vi ikke løser dette problem, vil vi fjerne os endnu mere fra de virkelige problemer, som strukturfondene bør løse.

  Gisela Kallenbach (Verts/ALE). – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig meget, at vi i rette tid på grundlag af initiativbetænkninger har en politisk forhandling, som vil gøre det muligt for os at bruge vores solidaritetsinstrument på en mere målrettet og effektiv måde senest i 2014. Det er også meget vigtigt for mig at informere Europas borgere om den europæiske merværdi, som dette vil give.

Derfor er det logisk for os at afvise alle forsøg på at renationalisere strukturpolitikken. Mere end nogensinde har vi brug for en standard EU-politik, som er i stand til at tage de udfordringer op, som vi i øjeblikket står over for, såsom globalisering, klimaændringer og demografiske ændringer. Om vi har haft succes, eller om vi fører os selv bag lyset med budgetforpligtelsen til Lissabonstrategien, vil forhåbentlig vise sig, senest efter den krævede analyse.

Vi er nået til en skillevej, hvor vi må beslutte, om territorial samhørighed og virkelig bæredygtig udvikling er symboler for europæisk politik. For at træffe denne beslutning har vi brug for et stort antal partnere, især store byer. Derfor ønsker vi også, at globale bevillinger skal gå direkte til disse partnere, ikke blot på papiret, men også i praksis. Hvor højt vi end værdsætter subsidiaritet, skal europæiske midler tildeles på grundlag af bindende kriterier. Foruden betydningen af den bymæssige dimension skal disse omfatte en integreret tilgang og gennemførelse af vores klimamålsætninger. Vi er allerede nået til overensstemmelse om dette. Desværre var det ikke tilfældet under afstemningen i Regionaludviklingsudvalget.

Jeg har et andet punkt. Ifølge Kommissionens økonomiske genopretningsplan skal tildelingen af midler fra strukturfondene forenkles og fremskyndes. Det er endnu ikke tydeligt for mig, hvorfor vi har brug for en krise, før dette skal ske, men det er et lovende tegn. Hvis den omfattende analyse af bedste praksis-projekter virkelig udgør en del af den politiske diskussion, skulle der ikke være flere hindringer for, at Europa spiller en pionerrolle, når det gælder udviklingen af en virkelig bæredygtig politik.

Jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres solide arbejde.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Myten om konvergens og samhørighed mellem lande og regioner i EU gør virkeligheden en ende på.

- De økonomiske og sociale uligheder bliver hele tiden større,

- kunstige statistiske konvergenser, der forårsages af nye medlemsstaters tiltrædelse, kan skuffe arbejderne, landmændene, de unge og kvinderne, som oplever en konstant forringelse af deres levestandard,

- regionaludvikling inden for kapitalistiske rammer kan ikke fjerne klassekonflikter i systemet,

- en skæv udvikling er uløseligt forbundet med den kapitalistiske produktionsmetode, fordi incitamentet til enhver udviklingsproces er at øge kapitalen mest muligt,

- nationale samhørighedstaktikker og operationelle programmer i de nationale strategiske referencerammer for 2007-2013 er i lighed med tidligere programmer specifikt klasseorienterede. De adlyder Lissabonstrategiens antigræsrodstilgang og er tilpasset nationale reformprogrammer. Med andre ord fremmer de kapitalistiske strukturomlægninger og mere fleksible arbejdskontrakter.

EU og de borgerlige regeringer tjener således kapitalens behov, både i perioden med kapitalkrise, ved at flytte hele byrden over på arbejderklassen, arbejderne, og med det tydelige mål at gøre disse arbejderfjendtlige foranstaltninger permanente for også i fremtiden at garantere og øge monopolernes fortjeneste.

Den nye relevante faktor, som er tilføjet samhørighedspolitikkens rækkevidde, er begrebet territorial samhørighed og, hvad der er vigtigere, grønbogen om den. Retningslinjernes reaktionære karakter i Kommissionens forslag overskrider rammerne for EU's stilling og beføjelser ifølge Lissabontraktaten, som EU's forfatning nu kaldes, og dette er en fornærmelse af medlemsstaternes befolkninger.

Grønbogen om territorial samhørighed lægger med det samme skylden på monopoler i sektorerne sundhed, uddannelse, energi og andre tjenesteydelser, idet det fundamentale element først og fremmest er adgang til transportnetværk.

Det græske kommunistiske parti er kategorisk imod og afviser helt og holdent de reaktionære rammer i Kommissionens forslag om territorial samhørighed.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Hensigten med alle former for samhørighedspolitik er, at den skal være drivkraften for lighed, og det er ofte lykkedes. Samhørighedspolitik skal imidlertid betragtes i lyset af en langsigtet vurdering af dens samlede virkning. I en sådan vurdering er spørgsmålet enkelt. Er de samfund og befolkninger, som berøres af den, bedre stillet på grund af EU's samhørighedspolitikker og strukturfondene, som støtter dem? Efter en ærlig undersøgelse af sagen ville man sandsynligvis finde ud af, at det umiddelbare svar er ja, men at det på lang sigt alt for ofte er nej.

Vi hører, at landmænd i Irland har klaret sig godt, og det er rigtigt. Men hvorfor er der på lang sigt så få landmænd tilbage og så mange arbejdsløse og underbeskæftigede i de irske landdistrikter? Er det, fordi strukturfondene og samhørighedspolitikken ikke passede til den fælles landbrugspolitik? Eller fordi de ikke kunne dæmpe virkningerne af den fælles fiskeripolitik, som i løbet af tre et halvt årti decimerede irske kystsamfund og fiskebestande i irske farvande? Og hvorfor er Limerick i det sydvestlige Irland ved at blive en sort plet for beskæftigelsen, til trods for bedre veje og infrastruktur etableret med velvillig støtte fra EU? Er det, fordi samhørighedspolitik står svagere end konkurrencepolitik, som tillader en ny medlemsstat at lokke Dell, en nøgleindustri i området, væk med 54 mio. EUR i statsstøtte?

Samhørighedspolitik stræber efter lighed. Alligevel har privatiseringsdirektiver såsom postdirektivet haft den virkning, at yderligere serviceydelser fjernes fra områder, hvor der i forvejen ikke var for mange serviceydelser. Problemet er måske, at vores samhørighedspolitik ikke hører sammen med andre EU-politikker såsom konkurrence, markedsliberalisering osv.

Hemmeligheden er, at samhørighed ikke kommer fra politikker. Den kommer fra grundlæggende principper, der forener, og som burde findes i alle politikker, nemlig principperne om respekt for mennesker, virkelig subsidiaritet, prioritet til de sårbare, respekt for livet, ansvar for det skabte, familiens betydning, arbejdets værdighed, solidaritet og central fokus på almenvellet. Så længe alle EU-politikker ikke styres af disse principper, vil programmer fortsætte med at være i strid med hinanden.

(Formanden afbrød taleren)

  Carl Lang (NI). – (FR) Fru formand! Mellem 2007 og 2013 vil samhørighedspolitik være den største udgift for EU. Denne udvikling vil langtfra gavne de franske regioner, men faktisk straffe dem. Forøgelsen af de regionale udgifter sker på bekostning af den fælles landbrugspolitik og derfor på Frankrigs bekostning. Vi kan se, at den andel, der tildeles de franske regioner, konstant skrumper ind. Langt størstedelen af de 347 mia. EUR fra strukturfondene skal gives til Østeuropa, der er ødelagt af mere end 40 års kommunisme.

Allerede i 2000 trak Bruxelles de strukturfondsmidler, der var givet i henhold til det tidligere mål 1, tilbage fra distrikterne i den franske region Hainaut. I dag giver Frankrig, som bidrager med 16 % af de europæiske budgetindkomster, stadig mere, men modtager stadig mindre.

Hvad mere er, denne regionale støtte har ikke beskyttet dem, som er ramt af den globale økonomiske krise, fordi den udgør en del af Lissabonstrategiens ultraliberale filosofi. Mere end nogensinde er vi nu nødt til at opbygge et nyt Europa, som omsider vil yde økonomisk beskyttelse af vores regioner og vores nationer gennem en aktiv politik, som genoptager kontrollen med vores indre marked.

  Markus Pieper (PPE-DE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er glad for, at jeg kan benytte denne lejlighed til at komme nærmere ind på Roszkowski-betænkningen.

De to politiske områder, som betænkningen dækker – strukturfondene og støtte til landdistrikter – synes at fungere godt. Jeg har dog indtryk af, at disse to politikker i nogle tilfælde har identiske målsætninger. På områderne demografi, energi og telekommunikation finder vi projekter, der finansieres både af strukturfondene og af politikken til udvikling af landdistrikter, som stræber efter de samme mål, men hører ind under forskellige ministeriers ansvar. Vi har et stort antal europæiske projekter, men har vi også projekter med europæisk merværdi? Det er mit indtryk, at man sommetider forsømmer at se det hele i sammenhæng.

Hvis vi knyttede projekter sammen på tværs af forskellige ministerier, ville vi være i stand til at opnå meget mere for landdistrikterne, såsom decentraliserede energiinfrastrukturer, bredbåndskabler i et meget større område og grænseoverskridende vandinfrastrukturer. Vi har brug for flere projekter, som støttes af flere ministerier på én gang. Hvis dette sker, vil vi ikke længere arbejde i mindre målestok, men i stedet være i stand til at skabe permanente forbedringer i regionerne ved hjælp af europæiske midler. Vi må gøre de europæiske krav for tværministerielt samarbejde obligatoriske. Måske skulle vi endog overveje at fastsætte et minimalt projektbeløb.

Jeg har endnu en bemærkning om finansieringen. Efter min opfattelse er graduering ikke et pænt ord. Det fjerner betalingen af kompensation, som landmændene har fået tilsagn om, uden at sørge for udviklingsprogrammer i landdistrikterne med pålidelig finansiering. Derfor skal landbrugspolitik i fremtiden være en politik for landmænd med tydelige finansielle forpligtelser og ingen overførsel af midler til andre ting. På samme måde skal regionalpolitik være en politik for regionerne, med særlig fokus på landdistrikter og deres behov. Dette vil resultere i virkelig europæiske initiativer, som vil forbedre vores regioner på lang sigt.

  Evgeni Kirilov (PSE). – (BG) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Under forhandlingen i dag synes der igen at være almindelig enighed om, at samhørighedspolitikken er en nødvendig og nyttig politik.

De af os, der støtter den, ønsker, at den fortsætter med at udvikle sig og give positive resultater. Derfor tror jeg, at det er vigtigt for os at opfylde ét fundamentalt krav, nemlig at samhørighedspolitikken skal være tilgængelig for dem, som den er beregnet på, og som har brug for den, specielt de regioner og områder, som er tilbagestående, og som støder på vanskeligheder i deres socioøkonomiske udvikling.

Fru Krehl nævner i sin betænkning en række hindringer, som potentielle modtagere af støtte fra strukturfondene stilles over for. Disse hindringer, som skyldes bureaukratiske vanskeligheder og komplekse, uklare procedurer, fører til fejl, hvilket tager modet fra modtagerne og giver næring til kritik fra kontrolorganer.

For at kunne tage denne dobbelte udfordring op er vi på den ene side nødt til at samarbejde med alle institutioner og medlemsstater, og på den anden side vil jeg gerne opfordre os til at udnytte de erfaringer, vi har gjort, og fokusere mere på de positive resultater, når vi leder efter idéer til, hvordan vi kan overvinde hindringerne.

Hvad det angår, udgør de forslag, som vi fremsætter i fru Krehls betænkning om bedste praksis, et solidt grundlag for de efterfølgende foranstaltninger og aktiviteter, der sigter på at forenkle reglerne og forbedre udvekslingen af oplysninger og kommunikationen, når vi anvender strukturfondene. Kommissionen og regeringsinstanserne opfordres atter til at spille en nøglerolle, men de er helt klart nødt til at vide, at de støttes af Europa-Parlamentet.

Hr. van Nistelrooij understregede, at samhørighedspolitikken er et udtryk for solidaritet. Nu skal vi arbejde hårdt for at sikre, at vores borgere konkret kan mærke, at de har gavn af resultaterne af denne solidaritet. Samhørighedspolitikkens endelige mål skal være at skabe lige muligheder for alle europæiske borgere, uanset hvor de bor.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). – (FR) Fru formand, fru kommissær! I de seneste 30 år har vi oplevet fordelene ved de forskellige samhørighedspolitikker, som vi har ført. Vi må fremhæve disse fordele under det kommende valg, da de helt klart er til gavn for de borgere, som i nogle tilfælde har mærket, at deres livskvalitet er tredoblet, og for regioner, som efter at have siddet med en gæld nu virkelig gør fremskridt. Fordelene kan altså ikke benægtes.

I dag har samhørighedspolitikken desuden indtaget førstepladsen som den største post på EU-budgettet. Det spørgsmål, som disse seks betænkninger i formiddag tager op, og hvad vi som parlamentsmedlemmer ønsker at opnå, er, at disse fonde og forordninger, som vi stiller til rådighed for vores medborgere, gøres mere effektive.

Fru kommissær! Det er Kommissionen, der afgør, om disse bestemmelser og disse budgetter er effektive. Hvordan det? For det første, hvis De ikke har noget imod det, fru kommissær, og vi kender Dem godt, ved vi, at De vil lytte til os og sikre, at Kommissionen tager behørigt hensyn til opfordringerne i disse seks betænkninger, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at lykønske de seks medlemmer, som har udarbejdet dem.

Disse betænkninger giver yderst detaljerede løsninger, hvad enten det gælder bymiljø, landdistrikter, bedste praksis eller fremtidig samhørighedspolitik. Som De ved, indeholder de meget specifikke eksempler, som vil gøre Kommissionens arbejde lettere.

Vi afventer derfor Kommissionens forslag om specifikke løsninger på EU-plan, men det er kun det halve arbejde, der er nødvendigt for at opnå effektivitet. Derfor, fru kommissær, anmoder vi Dem også om at bruge så meget indflydelse, som De kan, på regeringsplan og på regionalt og lokalt plan, eftersom disse myndigheder i praksis skal gennemføre vores bestemmelser, budgetter og forordninger, og vi vil ikke være effektive, medmindre de også er det.

Vi regner med, at De, fru kommissær, både på europæisk og på nationalt plan vil gøre de seks betænkninger, som vi fremlægger, til en succes.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Fru formand! En vigtig modvægt til den voksende tendens til national protektionisme i Europa i dag er en fornuftig samhørighedspolitik og en politik til udvikling af landdistrikter. Den nuværende støtteordning fra forskellige udviklingsfonde har kun tjent til at forankre udviklingsniveauerne i de forskellige dele af EU i stedet for at udjævne dem.

Resultatet er en enorm ulighed, hvad angår landbrugssubsidier, mellem de nye og de gamle medlemsstater, og disse uligheder vil fortsætte efter 2013. Alle landmænd har samme produktionsomkostninger, og tjenesteydelser på landbrugsområdet i de nye medlemsstater tiltager og nærmer sig hurtigt prisniveauerne i de gamle medlemsstater. Hvilke chancer har landdistrikter så for at udjævne forskellene i deres udviklingsniveau i de kommende årtier?

Kun stabil og langfristet støtte til lokalsamfund i de fattige regioner ledsaget af en maksimal strømlining af procedurerne vil gøre det muligt at udjævne ulighederne og at tale om virkelig konkurrence inden for EU i løbet af det næste årti eller lignende.

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne tale om midler til bymæssige områder og storbyer. Fru kommissær! De har besøgt Belfast nogle gange. Jeg håber, at De som jeg har set den tydelige støtte fra Urban-programmet. Derfor beklager jeg, at dette program afvikles, især fordi der ikke er kommet noget lignende i stedet. At flytte fokus over på offentlig-private partnerskaber er en ringe erstatning, idet der med adgang til Jessica kun gøres lidt for at afbøde slaget, i hvert fald indtil nu. Faktisk opgav vi Urban uden at sætte noget praktisk i stedet.

Med det nuværende finansielle klima bliver udsigten til, at Jessica skaber den ventede løftestangseffekt, mindre, og der efterlades et tomrum i mange storbyer, hvor der stadig er behov for sanering og investeringer. Kløften mellem hykleri i regeringsstrategier og levering på stedet bliver større, hver gang skattetrykket stiger. Således mærkes det i stigende grad, at der mangler specifikke midler til udgifterne i byområder i programmet for 2007-2015.

(Formanden afbrød taleren)

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Det skal understreges, at grunden til, at denne forhandling er forløbet, som den er, og den kendsgerning, at vi drøfter flere betænkninger på samme tid, ikke er nogen tilfældighed. Det skyldes, at hverken hovedemnerne eller de enkelte sager kan adskilles, hvis vi ønsker en seriøs drøftelse af europæisk politik i de kommende år. Hvis vi desuden tager den nuværende forhandling om genopretningspakken i betragtning, vil de beslutninger, vi nu er nødt til at træffe, naturligvis få stor indflydelse på samhørighedspolitikkens udformning efter 2013.

Hvis vi skal tale om alle betænkningerne, er det derfor vigtigt, at vi ikke kører fast i detaljer, men at samhørighedspolitikken bliver både en mulighed og et grundlag for virkelige fremskridt i retning af integrering af forskellige slags europæiske politikker, komplementaritet af disse politikker og indførelse af en integreret tilgang. Det er ikke tilfældigt, at Kommissionen forelægger moderne løsninger, som er i stand til at ændre europæisk politik som helhed.

Diskussionen om territorial samhørighed er grundlæggende en forhandling om integreret handling. Det er en forhandling om at ophøre med enhver form for behandling af europæisk politik i hver enkelt sektor. Dette er også en retning, som antyder, at hele EU's territorium skal behandles som en helhed i stedet for at være delt i rige og fattige dele, hvilket betyder, at vi står over for vigtige beslutninger vedrørende samhørighedspolitik. Jeg vil gerne takke Dem, fordi De har gjort denne forhandling til en rigtig forhandling under ét.

  Mia De Vits (PSE). – (NL) Fru formand! Allerførst vil jeg gerne helhjertet lykønske hr. Becsey og takke ham for det gode samarbejde, vi har haft i forbindelse med betænkningen om mikrokreditter. Vi behøver ikke understrege betydningen af denne betænkning, især ikke under de nuværende omstændigheder. Jeg vil gerne se en sammenhæng mellem denne betænkning og den krise, vi i øjeblikket befinder os i. Vi konstaterer, at medlemsstaterne forsøger at komme ud af den økonomiske krise ved at bruge en bred vifte af foranstaltninger, og at de ofte er optaget af sig selv og af at få deres egne markeder i gang igen.

Løsningen er imidlertid ikke, at enhver er sig selv nærmest, men en mere europæisk tilgang til problemerne. Præsident Obamas USA har valgt at foretage massive offentlige investeringer, og jeg tror, at det er den rette vej. Her i Europa har vi 27 genopretningsplaner, om end de er koordinerede med hinanden, men i hvert enkelt tilfælde finansieret af medlemsstaten selv. Disse genopretningsplaner er nødvendige, men de er i høj grad et begrænset skridt i den rigtige retning.

I denne forbindelse udgør betænkninger om mikrokreditter og også en anden betænkning, som kommer på dagsordenen i de kommende uger, nemlig om Globaliseringsfonden, meget konkrete skridt for befolkningen, især netop nu, hvor vi har stigende arbejdsløshed, og hvor bankerne er meget mindre tilbøjelige til at give kredit. Jeg har derfor ikke ret meget at sige om hr. Becseys betænkning. Frem for alt vil jeg gerne endnu en gang fremhæve de punkter, som efter vores mening er de vigtigste. Vi har set, at disse punkter er tilbage i denne betænkning, hvilket har medført, at Kommissionens tekst er forbedret på forskellige områder.

For det første er der vedvarende offentlig EU-finansiering. Denne er vigtig, da vi i øjeblikket har for mange initiativer i gang sideløbende. EU-budgettet skal indeholde et budget for disse mikrokreditter.

For det andet er der behovet for at tydeliggøre, at disse mikrokreditter bestemt er beregnet for langtidsarbejdsløse, folk fra dårligt stillede grupper og alle, som ikke er i stand til at opnå kredit på almindelig vis. Disse mikrokreditter gives primært på lokalt plan. Derfor er det meget vigtigt, at en aktiveringspolitik gennemføres på lokalt plan. Vi insisterer derfor på, at folk, som modtager sociale ydelser, ikke mister retten til ydelser, hvis de modtager mikrokreditter.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Fru formand! Det er meget vigtigt at oprette en Europæisk Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, når det gælder strukturpolitik. For at udnytte de eksisterende muligheder ordentligt er vi imidlertid nødt til at udforme en gennemsigtig, langfristet udviklingsstrategi for landdistrikter og regionerne og oprette et system, der gør det muligt permanent at samordne aktiviteter på nationalt plan.

Vi ved alle udmærket, at forhandlingen om samhørighedspolitik dækker over mange forskellige opfattelser af, hvordan midler til landbrugssubsidier og udvikling af landdistrikterne skal udnyttes. Der er også den opfattelse, at nogle af disse midler efter en omfordeling vil blive anvendt til at udvikle bymæssige områder og de mest dynamiske områder på bekostning af de historisk mere tilbagestående områder, som forvaltes mindre aktivt. Vi kan ikke gå med til den slags løsninger og resultater.

  Ambroise Guellec (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Jeg tilslutter mig alle mine kolleger og udtrykker min tilfredshed med dagens forhandling. Jeg vil gerne fokusere på territorial samhørighed. Jeg vil sige, at det aldrig er for sent at gøre de rigtige ting, men ikke desto mindre er der spildt en masse tid ved at gøre territorial samhørighed til en særdeles vigtig politisk målsætning for EU. Der har naturligvis været institutionelle problemer, som forhåbentlig snart vil blive fjernet, og, hvis De undskylder mig, fru kommissær, Kommissionens ekstreme forsigtighed på dette område. Vi bør imidlertid lægge mærke til, at Parlamentet gennem hele denne valgperiode, siden 2004-2005, konstant har forsøgt at sætte farten op, fordi vi betragter princippet om lige behandling af alle EU-borgere, uanset hvor de bor, som overordentlig vigtig, og vi tror, det er afgørende, at vi gør fremskridt sammen.

Grønbogen foreligger omsider, og det er vi glade for. Den mangler efter min mening lidt ambitioner. Vi havde gerne set, at Kommissionen havde givet en definition og opstillet klare målsætninger i stedet for at fremsætte meget åbne bemærkninger om emnet. Vi gør ikke desto mindre fremskridt, selv om jeg tror, vi igen vil blive noget hæmmet af den overdrevne forbindelse med Lissabonstrategien ved gennemførelsen af den foregående generation af strukturfonde.

Samrådet er nu på vej, og jeg håber, det vil nå frem til den konklusion, at vi skal øge vores ressourcer, perfektionere vores redskaber – disse planer er for 2013 og derefter, vi har tid, men den vil hurtigt flyve af sted – forstærke finansielle midler, udvikle samarbejde på de forskellige niveauer, have et integreret syn på udviklingen, især hvad angår problemet med sektorpolitikker, som vi nu drøfter, og samordne den fælles landbrugspolitik og regionaludviklingen osv. Vi har brug for hvidbogen hurtigst muligt, fru kommissær.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at det er presserende, at territorial samhørighed fremmes i alle Europas regioner, fordi territorial lighed er væsentlig for at kunne gøre en ende på krisen og opnå økonomisk genopretning og frem for alt for at opmuntre vores medborgere til at deltage i europæiske projekter.

  Pierre Pribetich (PSE). – (FR) Fru formand! "Når ord og handling følges ad, opstår der en smuk harmoni". Montaigne må uden tvivl have haft politikeres ord og handling i tankerne, da han sagde dette.

Her, i samhørighedspolitikken, må vi stræbe efter denne harmoni. Inspireret af vores ønske som europæere om at se på den europæiske by som et vigtigt fokus for udviklingen af vores samfund har vi fået spørgsmål at tænke over og løfter, vi skal holde, med hensyn til den generelle befolkningsnedgang, arbejdsløshed, byforurening, nedsat mobilitet i byerne og boliger, der ikke egner sig til bæredygtig udvikling. Det er alt sammen vigtige udfordringer, vi er nødt til at tage op for at gøre vores europæiske byer attraktive, konkurrencedygtige og behagelige steder at bo. For at lindre problemerne er vores ord derfor nødt til at være i overensstemmelse med vores handlinger. Essensen af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken er: at koordinere og harmonisere resultater og kredit og gøre dem effektive til den nye programperiode.

Vi har altså to forpligtelser, nemlig at skaffe betydelige og klart definerede finansielle ressourcer til at opfylde Leipzig-målene med og endelig at få vores byer til at samarbejde indbyrdes, så de kan være med i konkurrencen på verdensplan ved brug af de rige og mangfoldige løsninger, der findes på europæisk område.

  Rolf Berend (PPE-DE). – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Hr. van Nistelrooijs betænkning om grønbogen og den fremtidige form for samhørighedspolitik er en af de vigtigste betænkninger, som Regionaludviklingsudvalget har frembragt de seneste år.

Vi er enige i den grundlæggende tanke i grønbogen, hvor det fastslås, at formålet med territorial samhørighed er at sikre en polycentrisk udvikling af EU som helhed, en holdbar udvikling af områder med forskellige karakteristika, samtidig med at deres mangfoldighed bevares. I næste programperiode skal der indføres et mere omfattende system, der kan give gradvis hjælp til overgangsregioner, som overskrider tærsklen på 75 % af BNP, så disse regioner har en klar status og større sikkerhed i deres udvikling.

Krehl-betænkningen om forhindringerne for brug af strukturfondene opremser helt korrekt de største problemer, som ansøgere af strukturfondsmidler møder, f.eks. for meget bureaukrati, for mange komplekse lovregler eller en langsom og besværlig centralstyret administration i medlemsstaterne. Kommissionen får mange anbefalinger med hensyn til, hvilke effektive foranstaltninger der skal træffes for at fjerne disse hindringer. Jeg vil gerne fremhæve to af disse foranstaltninger og tilføje yderligere til dem.

For det første skal projektledere på nuværende tidspunkt opbevare projektdokumenterne i 10 år af hensyn til Kommissionens inspektion. Denne bestemmelse lægger en alt for stor bureaukratisk byrde på især små projekter. Det er rigtigt at nedsætte denne periode til tre år.

For det andet skaber de evalueringskriterier, som anvendes af Kommissionen til innovative projekter, betydelige problemer. Der bør ikke gælde de samme kriterier for innovative projekter som for andre projekter. Det er afgørende, at der anvendes en anden proces i dette tilfælde.

  Miloš Koterec (PSE). – (SK) Fru formand! Regionaludviklingspolitik bidrager klart til EU-borgernes almene trivsel. Den er allerede en socialpolitik i princippet, og som sådan går vi fuldt ind for den i Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe, samtidig med at vi løbende udvikler den. For nylig var der på et offentligt møde nogle, der spurgte mig, hvorfor de skulle besvære sig med at vælge repræsentanter til Europa-Parlamentet. Efter at have talt om, hvor meget og på hvilke områder EU bidrager til de forskellige europæiske regioner, og givet konkrete eksempler på, hvordan det har påvirket flere millioner, blev samhørighedspolitikken for mig et af de vigtigste argumenter for, at vi bør stemme.

Herudover nævnte jeg også den vigtige rolle, Europa-Parlamentet spiller i processen for forbedring af både samhørighedspolitikken og budgetmidlerne, og at dette vil blive endnu stærkere, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Jeg fremhævede, at regionalpolitikken, på grundlag af denne traktat, også vil have en langt større direkte virkning på borgerne, og at der vil være en større rolle til de lokale myndigheder og alle potentielle modtagere med hensyn til at forvalte regionalpolitikker, støtte synergien og styrke udviklingen af territorial samhørighed, også i landdistrikterne. Endvidere nævnte jeg, at regionaludviklingspolitik er et af de enkleste og mest fleksible fællesskabsinstrumenter til at løse kriser som den, vi oplever for tiden. Regionalpolitik er f.eks. med til at løse problemer med arbejdsløshed og investering samt sociale problemer. Hvis regionalpolitik gennemføres professionelt og med gennemsigtighed, er der ingen tvivl om, at den er en stærk EU-søjle. Vi bliver nødt til at lade denne søjle bære meget i fremtiden, og vi skal gøre den mere effektiv, da den er en meget vigtig forbindelse mellem europæiske borgere og europæiske institutioner.

  Mariela Velichkova Baeva (ALDE). – (BG) Hvad er de grundlæggende mål for mikrokreditinitiativet? Målene er at stimulere udviklingen af dette instrument og skabelsen af positive institutionelle og virksomhedsvenlige forhold, hjælpe ikkebanker og finansielle institutioner med at øge deres kapacitet, skabe vækst og bæredygtig udvikling samt sikre det private kapitalmarkeds tillid.

Becsey-betænkningen fokuserer på de muligheder, mikrokreditter giver, for at integrere dårligt stillede befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet. Europa-Kommissionen bør koordinere forskellige foranstaltninger og initiativer i denne sammenhæng og foreslå overordnede europæiske rammer med konkrete parametre, også for ikkebanker og finansielle mikrokreditinstitutter.

Hvis der tilskyndes til iværksætteri, resulterer det i større konkurrenceevne og videnbaseret økonomi af højere kvalitet, hvilket er i overensstemmelse med den finpudsede Lissabonstrategi.

FORSÆDE: MRS MORGANTINI
Næstformand

  Margie Sudre (PPE-DE). – (FR) Fru formand, fru Hübner! Jeg beklager, at Rådet og Kommissionen endnu ikke er kommet med en klar definition af territorial samhørighed. Det franske formandskab forsøgte, og det glæder mig. Parlamentet insisterer fortsat på, at dette mål bør gælde, fra Lissabontraktaten træder i kraft, og at det bør tydeliggøres så snart som muligt.

Jeg håber, ud fra Lambert van Nistelrooijs fremragende betænkning, at territorial samhørighed bliver retsgrundlaget for en harmonisk udvikling i alle EU-regioner, som giver mulighed for at udnytte de bedste egenskaber i hver enkelt europæisk region. Det er af afgørende betydning, at koordineringen af fællesskabspolitikkerne forbedres for at få den maksimale effekt på lokalt niveau.

Det er ikke meningen, at territorial samhørighed udelukkende skal fokusere på regioner med permanente handicap. Den bør dog følge den polycentriske udvikling af Den Europæiske Union som helhed og tage højde for hver enkelt regions karakteristika, samtidig med at mangfoldigheden bevares. Jeg tror, at dette nye koncept er relevant, når der skal tages hensyn til regionerne i den yderste periferi for at sikre dem en holdbar og afbalanceret vækst.

I denne henseende vil jeg gerne takke ordføreren, fordi han i kompromisændringsforslagene har medtaget anmodninger vedrørende de særlige udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står overfor, med hensyn til tilgængelighed og konkurrenceevne, der er centrale aspekter af territorial samhørighed.

Efter at have læst Kommissionens seneste meddelelse: "Regionerne i den yderste periferi: et aktiv for Europa" så jeg, at Kommissionen vil anvende alle henstillingerne om forbedret styring i samhørighedspolitikken på regionerne i den yderste periferi og hermed gøre dem til et banebrydende eksempel på gennemførelsen af territorial samhørighed.

Jeg håber, at den oversøiske høring, eller États généraux de l'Outre-Mer, som snart bliver iværksat i Frankrig, vil have den samme effekt og generelt integrere den store territoriale virkning, som de europæiske politikker har på regionerne i den yderste periferi, og hvis merværdi man ikke kan afvise eller diskutere.

Til sidst vil jeg naturligvis takke alle vores ordførere.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Fru formand! Hvis vi skal imødegå de udfordringer, som Den Europæiske Union står overfor, skal vi gøre alt, hvad der er muligt, for definitivt at udligne forskellene i økonomi og levestandard i bestemte regioner. I denne henseende skal vores samhørighedspolitik i fremtiden fokusere på det oprindelige mål, nemlig at skabe strukturelle ændringer i regioner, der står med økonomiske og sociale problemer.

For at være mere effektive i fremtiden er vi nødt til at koncentrere os om territoriale enheder, som passer til de pågældende udfordringer. Vi er nødt til at omstrukturere de måder, det økonomiske samarbejde foregår på, en proces, hvor makroregioner kan spille en vigtig rolle.

Samtidig er vi også nødt til at se på den fattigdom, der er koncentreret i bestemte områder. Hvis vi gerne vil fremme virkelige ændringer, er vi nødt til at koncentrere os om det niveau, hvor problemerne optræder. Det, der er brug for, er med andre ord komplekse foranstaltninger, også på niveauet under regionerne. Det er ikke nok at finansiere projekter. Vi er nødt til at have en integreret strategi, der involverer alle midler og yder reel bistand til EU's mest sårbare borgere.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE). – (BG) Fru formand, mine damer og herrer! Samhørighedspolitikken er et af de grundlæggende elementer i Den Europæiske Union. Den har i årtier afspejlet europæiske borgeres overordnede ønske om en bedre fremtid med en højere livs- og arbejdskvalitet.

Samhørighedspolitikkens resultater viser, at det er en af EU's mest succesrige politikker. I dag er medlemsstater, som tidligere har været langt mindre udviklede i forhold til EU-gennemsnittet, nu blandt de mest udviklede lande i verden. Disse principper er med til at vise samhørighedspolitikkens effektivitet og motivere nye stater, der er tiltrådt EU, f.eks. mit land, Bulgarien.

Vi bulgarere ventede længe fuldt medlemskab af Den Europæiske Union og sætter med rette vores lid til de muligheder, som strukturfondene og Samhørighedsfonden giver. Jeg tror, jeg taler på alles vegne, når jeg takker kommissær Hübner for hendes store indsats inden for regionaludvikling og hendes afgørende støtte til samhørighedspolitikken.

De fem betænkninger fra Regionaludviklingsudvalget understreger Europa-Parlamentets langsigtede forpligtelse, også til en stærk og effektiv samhørighedspolitik. Ud over at håndtere finanskrisen er vi i dag også nødt til at tage os af de problemer, der følger af klimaændringer, demografiske ændringer, energieffektivitet, for stor urbanisering, indvandring og andre problemer.

Alle disse spørgsmål kræver en stærk, samlet respons fra EU. Derfor skal samhørighedspolitikken anvendes som en drivkraft for de ændringer, vi er nødt til at foretage. En af de udfordringer, som EU står overfor, er f.eks. nedsættelsen af den eksterne afhængighed af olie og gas.

Samhørighedspolitikken og strukturfondene har altid været mere end blot en gestus som udtryk for europæisk solidaritet. De indgår i et system til gensidig gavn, der kan bruges til at skabe nye markeder og nye kommercielle relationer. Til sidst vil jeg sige, at alle borgere har ret til at nyde godt af samhørighedspolitikken. Dette gælder naturligvis også for mit lands borgere, der fortjener en højere kvalitet af arbejds- og levevilkår.

  Jamila Madeira (PSE). – (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke alle for deres indsats.

De tre nøglebegreber, der opstilles i grønbogen – koncentration, forbindelse og samarbejde – kan muligvis bidrage til at løse bestemte problemer, der står i vejen for Fællesskabets harmoniske udvikling, især de negative virkninger, der er forbundet med koncentrationen af økonomisk aktivitet, uligheder vedrørende adgang til markeder og tjenesteydelser på grund af afstande og de opdelinger, der består som følge af grænserne mellem medlemsstaterne – især de mindst begunstigede – og mellem regionerne.

Derfor må vi forsøge at forbedre synergien mellem disse politikker med metoder til effektiv måling af deres territoriale virkning. Dette er netop grunden til, at jeg altid har talt for, at der bør udarbejdes yderligere kvalitative indikatorer med henblik på en bedre udformning og gennemførelse af de tilsvarende politikker på området, idet der tages højde for de forskellige territoriale karakteristika.

BNP er fortsat det eneste kriterium, der anvendes til at afgøre, om regionerne er berettiget til at modtage støtte gennem strukturfondene.

Udarbejdelsen af yderligere indikatorer og gennemførelse af territoriale vurderinger bør imidlertid ikke føre til mere bureaukrati eller yderligere forsinkelser, men snarere til en forenklet anvendelse af nye politikker og aktiviteter for at støtte den territoriale samhørighed.

Den femte situationsrapport – jeg er ved at slutte, fru formand – omtaler specifikt overgangsregionerne, der ligger et sted mellem konvergensregioner og konkurrenceevne- og beskæftigelsesregioner. Man bør ikke glemme, at disse regioner har brug for en mere klar status med mere sikkerhed og stabilitet i deres udvikling.

  Iosif Matula (PPE-DE) . – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for den pakke af betænkninger om regionaludvikling, de har frembragt. Især vil jeg gerne takke hr. van Nistelrooij for hans særlige indsats. Det er lykkedes ham at indføre et krav om, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger med henblik på skabe territorial samhørighed, i beslutningsforslaget.

Desuden er grønbogen med til at fremhæve, at den territoriale samhørighedspolitik, sammen med social og økonomisk samhørighed, er et af EU's vigtigste mål. Europas regioner vil udvikle sig på forskellige måder, medmindre de koordineres med en fælles EU-politik.

Territorial samhørighed er et vigtigt element i den europæiske integrationsproces og processen med at opnå konvergens mellem regionerne. Jeg tror, at der bør sættes særlig fokus på EU's konvergensregioner både nu og i fremtiden, så de store forskelle mellem dem snarest muligt kan nedbringes væsentligt.

Hvad angår mit eget land, Rumænien, er der gjort betydelige fremskridt med udviklingen af regionerne, men vi har uligheder både mellem og i regionerne samt mellem land- og byområder.

Afbalanceret, holdbar regionaludvikling bør foregå under forhold, hvor de konkrete ressourcer anvendes effektivt til hvert enkelt område. Et af de vigtigste kendetegn ved det vestlige Rumænien er f.eks. de mange geotermiske kilder. Hvis der tildeles tilstrækkelige midler i denne region til at skabe en alternativ kilde til elektricitet og anvende det geotermiske vand, vil det skabe nye arbejdspladser og give utallige økonomiske fordele.

Jeg anser den pakke, der drøftes i dag, for at være af særlig stor betydning, også for Rumænien.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Fru formand! Samhørighedspolitik er den vigtigste søjle i integrationsprocessen. En nødvendig betingelse for, at der kan opnås social, økonomisk og territorial samhørighed i EU, er en velfungerende samhørighedspolitik. I dag består vores største udfordring i at gennemføre en hurtig reform af det grundlag, vores politik er baseret på, og at forenkle og udarbejde mere fleksible procedurer for gennemførelsen af komplekse projekter samt støttebestemmelser.

Udviklingen af et interregionalt koncept og udveksling af bedste praksis indgår i planerne for reform af samhørighedspolitikken og supplerer den på fremragende vis. Derfor bør Kommissionen, hurtigst muligt, fremsætte et konkret forslag om muligheden for at udveksle erfaringer mellem de organer, der gennemfører projekterne.

Jeg mener ikke, det er nødvendigt at overbevise nogle af de stater, som er repræsenteret her, om, at strukturfonde i en tid med økonomisk og finansiel krise er et centralt værktøj til at stimulere økonomien på regionalt niveau. Derfor er det vigtigt at forenkle procedurerne og sætte mere gang i strømmen af midler til medlemsstaternes økonomier. Europæiske projekter er en måde at skabe nye, faste arbejdspladser på og en chance for dem, der er mest betrængt, for EU's fattigste regioner.

Samhørighedspolitik bør også være et værktøj, som kan bruges til at møde nye udfordringer med, f.eks. en fælles energipolitik og klimaændringer.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Samhørighedspolitik er ofte blevet betragtet som det bedste eksempel på solidaritet inden for EU. Det er i hele EU's interesse at udjævne udviklingsforskellene mellem lande og regioner i Fællesskabet. Efter min opfattelse er grønbogen et kommissionsdokument, som har sat fingeren på netop de aktuelle udfordringer, som EU møder i sin samhørighedspolitik.

Kommissionen imødekommer også det særlige behov for at støtte regioner af en særlig geografisk karakter såsom bjergområder og ugunstigt stillede landbrugsområder, der har brug for en målrettet støtte. Det er særlig vigtigt, at vi koordinerer og på en hensigtsmæssig måde planlægger støtten til landbrugsområder. Disse områder er karakteriseret af et lavere niveau af økonomisk udvikling, lavere befolkningstæthed, utilstrækkelig adgang til alle former for offentlige tjenester og begrænsede jobmuligheder uden for landbruget. Der er også en væsentlig ulighed blandt disse områder i individuelle medlemsstater. Hvis vi sammenligner land- og byområder, er skævhederne endnu større.

De planlagte forøgelser af midlerne til udvikling af landområder har været udsat for stor kritik i de nuværende finansielle perspektiver. Jeg vil gerne minde alle om, at politikken for udvikling af landdistrikterne og midlerne til denne politik er med til at holde disse områder i live og gøre beboernes liv lettere. Kort sagt er Kommissionens dokument, betænkningerne og dagens forhandling alt sammen et skridt i den rigtige retning.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). – (PT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke fru Krehl og hr. Van Nistelrooij for deres betænkninger og for deres villighed til at tage imod bidrag fra deres kolleger. I deres betænkninger anerkendes betydningen af bedste praksis, som er en synergifaktor, især på områder som miljø, energi og beskæftigelse, og drøftelserne om territorial samhørighed kædes sammen med drøftelserne om EU-samhørighedspolitikkens fremtid.

Jeg er enig i grønbogens vurdering og i analysen af begrebet territorial samhørighed, og jeg kan tilslutte mig henstillingerne i disse betænkninger med hensyn til den territoriale samhørigheds fremtid, især disse: definition af territorial samhørighed, offentliggørelse af en hvidbog om territorial samhørighed, styrkelse af målet om europæisk territorialt samarbejde, inddragelse af territorial samhørighed i den fremtidige udvikling af alle fællesskabspolitikker, udarbejdelse af yderligere kvalitative indikatorer, måling af fællesskabspolitikkernes territoriale virkning og forslag til, hvordan der skabes synergi mellem territoriale politikker og sektorpolitikker, udvikling af en altomfattende strategi for regioner med specifikke geografiske træk, især regionerne i den yderste periferi, indførelse af et mere omfattende system for assistance til gradvis overgang for de såkaldte overgangsregioner og udvikling af territorial forvaltning på flere planer (europæisk, national, regional og lokal).

Af disse årsager opfordrer jeg medlemmerne af Europa-Parlamentet til at støtte disse betænkninger og medlemsstaterne – samt Kommissionen – til at følge op på dem.

  Maria Petre (PPE-DE). – (RO) Fru formand! Først og fremmest vil jeg sige, at jeg glæder mig over idéen om en grundig debat om samhørighedsspørgsmålet. Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres indsats og for de forslag, de har fremsat.

Jeg har et par kommentarer til nogle af emnerne og vil gerne begynde med territorial samhørighed. Det grundlæggende problem er, hvordan vi garanterer en harmonisk udvikling af alle EU's områder og partnerskabet mellem by- og landområder, så vi ikke længere mister områder, men imødegår affolkningen af landdistrikterne. Uden den definition af territorial samhørighed, som Parlamentet venter på, danner det samlede begreb økonomisk, social og territorial samhørighed det fremtidige grundlag for EU's regionalpolitik og for strukturfondenes format efter 2009.

Hvad angår Krehl-betænkningen, støtter jeg alle forslagene i denne betænkning, som støtter Europas regioner og omtaler fjernelse af hindringer og forenklingsprocedurer samt deres stabilitet på sigt, samt forslaget om at angive faste metoder til udveksling af god praksis mellem regionerne.

Hvad den urbane dimension af samhørighedspolitikken angår, ved vi, at vi ikke har en fælles definition af "urban". Vi ved også, at vi har groft taget 5 000 byer i Europa med under 50 000 indbyggere. Rumænien har et betydeligt antal bebyggelser med et befolkningstal i den størrelsesorden. Jeg mener, vi bør have en udviklingsmodel og tilstrækkelige ressourcer til den slags byer, da det netop er områder, som får for lidt af eller går glip af den gunstige virkning af den polycentriske strategi.

Som en del af den territoriale samhørighed vil integreret, holdbar byudvikling i henhold til den nye traktat blive forvaltet i fællesskab af medlemsstaterne og EU. Lokale og regionale myndigheder bør være klar til denne strategi, der allerede er indført som forvaltning på flere planer. Jeg går ind for idéen om et obligatorisk minimumsbeløb pr. indbygger på 1 000 euro i forhold til det tidligere beløb på 500 euro.

  Francisca Pleguezuelos Aguilar (PSE). – (ES) Fru formand! Hvad angår betænkningen om mikrokreditter, vil jeg gerne takke alle ordførerne for det store arbejde, de har gjort. De har uden tvivl forbedret Kommissionens initiativ.

Jeg tror, at de henstillinger, der indgår i betænkningen, vil sætte os i stand til at skabe grundlag for udviklingen af en egentlig ramme i EU for mikrokreditsektoren. Sektoren har haft succes i mange ulande, også i visse europæiske lande, både som et middel til at skabe økonomisk aktivitet og som et redskab til at øge social integration og fremme jobskabelse. Indtil videre er denne succes imidlertid ikke blevet overført til fællesskabsforhold. Jeg tror, det er nu, vi har lejlighed til at gøre dette, især på baggrund af den økonomiske og finansielle krise, vi står i.

I denne henseende bør styrkelse af de initiativer, der foreslås i betænkningen, prioriteres højt, men vi bør også tage andre skridt. Vi er nødt til at øge de midler, der er til rådighed til disse strukturer for mikrokreditstøtte. Vi er nødt til at sikre nemmere adgang for personer og virksomheder, der ikke kan få lån. I denne forbindelse vil jeg gerne fremhæve eksemplet med den europæiske garanti til mikrolån, da det er et redskab, som kan forbedre denne adgang, og som også indgår i betænkningen.

Til sidst vil jeg gerne sige, at denne betænkning uden tvivl vil danne et grundlag, som vi kan bruge til en harmonisk ramme i europæisk sammenhæng for at fremme mikrokreditsektoren.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Fru formand! I 2010 skal Kommissionen og medlemsstaterne revidere metoden til at anvende strukturfondene og deres udnyttelsesgrad. Jeg vil opfordre medlemsstaterne til at være meget omhyggelige, når de omdefinerer de prioriter, de har, og som de agter at anvende strukturfondene til.

Jeg mener, at mobilitet i byer, udvikling af landdistrikterne, energieffektivitet i bygninger og udvikling af transportinfrastruktur skal være blandt medlemsstaternes prioriteter for brug af strukturfondene i perioden 2011-2013.

Som ordfører vedrørende energieffektivitet i bygninger anmodede jeg om en højere EFRU-rate, som medlemsstaterne kan bruge til socialt boligbyggeri og til at øge energieffektiviteten i bygninger fra 3 % til 15 %. Dette vil give medlemsstaterne større fleksibilitet og mulighed for at øge udnyttelsen af europæiske midler til forbedring af de europæiske borgeres livskvalitet.

Især i den nuværende krise bør medlemsstaterne bruge offentlige midler, og især strukturfondsmidler, til at sikre økonomisk udvikling og øge antallet af arbejdspladser.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke de ordførere, som har deltaget i denne særdeles vigtige betænkning. Jeg tror, at den økonomiske krise har tvunget os til at se godt og grundigt på vores tidligere økonomiske adfærd. Herved får vi så mulighed for at tage ved lære af fortidens fejltagelser. Da vores økonomier havde fuld fart på, lod vi nok desværre bestemte grupper i stikken.

Når vi ser på og forbedrer adgangen til mikrokredit, får vi mulighed for at rette op på fortidens fejltagelser. Ved at omforme mikrokreditrammerne kan vi styrke og genopbygge vores økonomier fra samfundet og op. I Irland er der gjort et prisværdigt arbejde i denne henseende. I min egen valgkreds i Dublin er der fire erhvervssammenslutninger, som er blevet dannet siden 1993, og de har ydet støtte til mikrovirksomheder på lokalt plan i hele Dublin by og amt. Den irske sammenslutning af amts- og byråd annoncerede sin egen finansielle stimuleringspakke tidligere på året, som skal støtte 3 000 virksomheder i hele Irland og skabe 15 000 nye arbejdspladser. Projektet omfatter også uddannelse til næsten 50 000 mennesker.

På europæisk plan er det små tal, men vores mikrokreditsektor i Dublin og Irland er meget betydningsfuld. Jeg håber oprigtigt, at vi som opfølgning på denne fremragende betænkning vil se en betydelig, koordineret indsats på fællesskabsplan for at støtte det uvurderlige arbejde, der gøres af og for mikrovirksomheder på lokalt og nationalt plan i hele EU. Dette er nemlig en meget vigtig del af vores økonomi i dag og en meget vigtig del af vores økonomi ind i fremtiden.

  Formanden. – Tak, hr. Ryan! Jeg har ikke været særlig streng, da vi rent faktisk har lidt mere tid end fastsat i forretningsordenen.

Før vi går over til catch-the-eye-proceduren, vil jeg dog gerne gøre opmærksom på en ting. Her til morgen blev en meget vigtig begivenhed lanceret her i Parlamentet. Det var hr. Pöttering, der lancerede den, og der er tale om en europæisk organisation ved navn FLARE, hvor over 30 lande er repræsenteret, og hvor unge – men ikke kun unge – er stærkt engageret i indsatsen for at bekæmpe organiseret kriminalitet og sikre, at beslaglagte varer, der stammer fra organiseret kriminalitet, anvendes i socialt arbejde.

Også Europa-Parlamentets formand og formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er engageret, og her til stede i Parlamentet er nogle af de unge mennesker, som jeg ser som et aktiv for Europa, da de – sammen med os – forsøger at sikre et Europa uden racisme og uden organiseret kriminalitet. Derfor vil jeg også gerne byde dem, der er til stede her i Parlamentet, velkommen.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne. Disse betænkninger er en guldgrube, der kan bruges til nye politikker. Jeg er blot ked af, at ingen af dem omtaler kulturpolitik.

Måske er kulturpolitik pr. definition samhørighedspolitik. Det er kultur, der giver en region samhørighed, og den kunne have været nævnt, eftersom der endnu ikke findes tværregionale kulturpolitikker. Vi har altid svært ved at finansiere tværkulturelle projekter, da der ikke findes noget tværkulturelt samfund, ingen social sikring, som kan give kunstnere den nødvendige mobilitet, så de kan arbejde uden for grænserne for deres region. Jeg vil indtrængende opfordre alle, som arbejder med gennemførelsen af denne politik, til ikke at glemme dette aspekt. Det er vigtigt i alle europæiske politikker.

FORSÆDE: MR MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Territorial og social samhørighed forebygger konflikter ved at fjerne årsagerne. Det er det, der gør foranstaltninger til udligning af levestandarden i by- og landområder og til afbalancering af infrastrukturen i regionerne så vigtige. En bred anvendelse af mikrokreditter er et godt redskab til samhørighedspolitikken. I dag, hvor der er finansiel og økonomisk krise, hvor vi alle prøver at finde måder at beskytte arbejdspladser på, bør vi være klar over truslerne mod samhørighedspolitikken, trusler som protektionisme og forskelsbehandling af de fattigere regioner.

  Den Dover (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Regionaludviklingsudvalget og de midler, der går til hele Europa, er det vigtigste program i hele Det Europæiske Fællesskab.

Jeg kan på Nordvestenglands vegne sige, hvor meget disse midler har gavnet især Liverpool by igennem de seneste 10 år. Hvis jeg ser på fremtiden, kan jeg se, at byen fortsætter med at vokse på grundlag af disse vel fordelte og vel kontrollerede midler.

Jeg vil gerne opfordre til større engagement fra den private sektor i den måde, midlerne fordeles, forvaltes og kontrolleres på, da den private sektor altid kan gøre en mere effektiv indsats end den offentlige.

Jeg vil også gerne understrege, hvor uvurderlige disse midler har været for de nordvestlige landdistrikter, hvor der er mange landbrugsområder, som er af afgørende betydning for hele økonomien.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er enig med hr. Becsey omkring mikrokredit. Dette er en meget interessant udvikling af afgørende betydning på dette tidspunkt i den økonomiske situation.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg betragter dagens koordinerede forhandling om regionalpolitik som den vigtigste forhandling ikke kun i denne mødeperiode, men også en af de vigtigste forhandlinger i vores valgperiode. Her er em mulighed for at tale til de europæiske borgere om et emne, som de nemt kan forholde sig til, især med valget til Europa-Parlamentet i juni lige om hjørnet. Den manglende effektive, enkle og direkte støtte til mindre lokale og regionale myndigheder, især hvad angår adgang til investeringsmidler, er alarmerende. Derfor tror jeg, at vi på grundlag af disse betænkninger vil opleve en nyvurdering af samhørighedspolitikken og især nogle af de operationelle programmer, som man bør tage op og se på igen.

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentets henstillinger i disse fem betænkninger vil tilføre merværdi og opfylde forventninger hos borgere både i Europas storbyer og i landdistrikterne, som tror på, at samhørighedspolitik vil sikre udvikling i deres regioner, gradvis udligning af regionale forskelle, nye beskæftigelsesmuligheder, sikker energiforsyning, forbedret energieffektivitet i deres hjem, bedre transport- og teknisk infrastruktur og højere levestandard.

  Sérgio Marques (PPE-DE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I denne vigtige forhandling om territorial samhørighed og den økonomiske og sociale samhørighedspolitiks fremtid er jeg nødt til at nævne det meget specifikke problem, som regionerne i den yderste periferi står med. På grund af en fast kombination af flere forskellige geografiske faktorer er disse regioner ekstremt sårbare, økonomisk og socialt set, især i en alvorlig international krise som den, vi oplever nu.

Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen, og især kommissær Hübner, til at være meget opmærksom på virkningerne af den nuværende krise i regionerne i den yderste periferi. En vurdering af disse virkninger for de enkelte regioner i den yderste periferi, især inden for turisme, byggeri og arbejdsløshed, ville bidrage meget til at sikre disse regioner en konkret europæisk respons.

Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at udarbejde en europæisk respons på krisen for regionerne i den yderste periferi, som går ud over de foranstaltninger, som allerede er offentliggjort inden for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik for de europæiske regioner som helhed. En konkret europæisk respons på krisen for regionerne i den yderste periferi …

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. – Tiden er gået.

Ifølge bestemmelserne fastsat af Præsidiet kan op til fem medlemmer få ordet i denne type forhandling, og taletiden er strengt begrænset til et minut pr. person.

Ud over de fem medlemmer, som allerede har haft ordet i henhold til bestemmelserne, har yderligere seks medlemmer bedt om ordet. Da vi har lidt ekstra tid – ifølge Parlamentets Bureau – vil jeg gøre en undtagelse og give ordet til de medlemmer, der har bedt om det. Jeg vil dog opfordre dem til at holde sig strengt til emnet og til det minut, de må tale i henhold til denne catch-the-eye-procedure.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Det glæder mig at kunne bekræfte, at det tjekkiske formandskab arbejder for en klar definition af samhørighedspolitik, som indebærer bistand til mindre udviklede regioner. Jeg vil også gerne opfordre Kommissionen til at stille forslag til bindende lovgivning, der harmoniserer betingelserne for et effektivt mikrokreditmarked. Dette er vigtigt, og ikke kun i en krise. Vi er nødt til at gøre det nemmere at få adgang til finansiering for privatpersoner og iværksættere, som ikke kan opnå lån fra den traditionelle banksektor. Forbrugerkredittens historie viser, at EU er nødt til at handle samlet og effektivt, især hvad angår kontrolredskaber. Endvidere mener jeg, at mikrokredit især bør anvendes i projekter i de mindre udviklede europæiske regioner på samme måde som samhørighedspolitikken, og ligeledes til ugunstigt stillede samfundsgrupper eller stærkt innovative projekter i overensstemmelse med Lissabonstrategiens mål. Jeg vil også gerne advare Kommissionen mod risikoen for, at mikrokredit misbruges til hvidvaskning af penge. Det er en skam, at vi stadig ikke har fået et konkret lovforslag.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Nu hvor vi taler om EU's samhørighedspolitik og regionaludvikling, bør vi måske kaste et blik på kandidatlandene til optagelse i EU. Sidste weekend var jeg i Tyrkiet, nærmere bestemt det østlige Anatolien, og jeg så de problemer, der er i Diyarbakir i det kurdiske område. Det gik op for mig, at det var nødvendigt at vejlede tiltrædelseslandene om fordelene ved og nødvendigheden af regionaludvikling.

Problemet i det kurdiske område er ikke kun et etnisk problem og handler ikke kun om selvbestemmelsesret og lignende spørgsmål. Det drejer sig heller ikke om terrorisme, men har langt mere at gøre med regionaludvikling og med at skabe en regionaludvikling med balance mellem byer og landområder. Jeg tror, vi skal forklare Tyrkiet, at det bør anvende den europæiske samhørighedspolitik i dette tilfælde, da landet ellers ikke vil være parat til optagelse i EU, heller ikke i denne henseende.

  Alexandru Nazare (PPE-DE) . – (RO) Hr. formand! Strukturfondene og Samhørighedsfonden er meget omdebatterede emner, som imidlertid også er en meget værdifuld, men desværre underudnyttet mulighed. Der er utallige årsager hertil, lige fra bureaukrati, besværlige regler eller regler, som hele tiden bliver ændret, til utilgængelige informationer samt manglende gennemsigtighed.

Jeg kan sige, at mange rumænske ansøgere klager over problemer med retten til at få dækket udgifter, regler, som hele tiden bliver ændret, uforståelig dokumentation og naturligvis lange projektevalueringsperioder.

Det glæder mig, at Kommissionen også er begyndt at få øjnene op for disse hindringer. Forslagene om ændring af reglerne omfatter – især i den nuværende økonomiske krise – bestemmelser til forenkling af reglerne for brug af disse fonde. Det er et skridt i den rigtige retning, og jeg håber, at Kommissionen også vil vedtage mange af vores forslag.

En af løsningerne på disse problemer er venskabsby- og teknisk bistandsprogrammerne, men som jeg også støttede med mine ændringsforslag til Krehl-betænkningen, er det nødvendigt med et program på EU-plan …

(Formanden afbrød taleren)

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Livskvaliteten er virkelig blevet forbedret betydeligt af midlerne fra strukturfondene, som EU har brugt til at styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og til at udvikle i alt 268 regioner.

I lyset af dette glæder det mig at konstatere, at Parlamentet i den nuværende sammensætning også har medvirket til at tildele flere midler til de drøftede formål end oprindelig foreslået. Samtidig beklager jeg, at der som allerede påpeget af min kollega findes alt for mange bureaukratiske hindringer. Undertiden funderer jeg over, om det er Europa eller de nationale regeringer, der bærer skylden for det.

Under alle omstændigheder skal vi efter min mening gøre det lettere at overvinde den slags hindringer for at kunne behandle de kommunale og regionale myndigheders presserende behov. Hvis vi ønsker at beholde de unge og kvinderne i landdistrikterne, skal vi imidlertid investere langt flere ressourcer i støtte til udvikling af landdistrikterne.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Gennemførelsen af meget af det, vi har drøftet her til formiddag, vil blive overdraget til det næste Parlament. Der kan ikke herske tvivl om, at udvikling af landdistrikterne er afgørende for udviklingen af økonomien i disse distrikter, men da den anden søjle blev udformet og etableret til hjælp for samfundene i landdistrikterne, blev der ikke tilvejebragt tilstrækkelige midler til at støtte søjlen. I dag har vi graduering, som tager de ekstra midler fra enkeltbetalingerne til landbrugsbedrifterne for at udvikle samfundet og økonomien i landdistrikterne.

Jeg ved, at der vil blive kæmpet. Der findes mennesker, som ønsker at flytte regionalpolitikken eller støtten til landdistrikterne fra Generaldirektoratet for Landbrug til Generaldirektoratet for Regionalpolitik, hvilket er uacceptabelt for dem, der lever i landdistrikterne. Det var en debat, vi førte først i 1990'erne under Ray MacSharry, og den vil vi under ingen omstændigheder tilbage til. Ekstra midler skal bruges under landbrugsparaplyen og på udvikling af økonomien i landdistrikterne til støtte for små landbrugere og mennesker, der arbejder i landdistrikterne.

  Francesco Ferrari (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans betænkning. Det behandlede emne er meget følsomt på grund af de følger, det kan få for de forskellige medlemsstaters økonomiske systemer. Der kan være positive eller negative sider ved en sammenkædning af den nye Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og den fælles landbrugspolitik alt efter, hvordan en sådan fond anvendes.

Ud fra en bestemt synsvinkel vil en sammenkædning af midlerne betyde en mere virkningsfuld anvendelse, og det er bestemt positivt. Imidlertid er jeg enig med ordføreren i, at skillelinjen er hårfin, og at der blandt andet er risiko for, at midlerne kun vil blive anvendt til at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt til skade for andre sektorer i landdistrikterne.

Landbrugsdistrikterne har faktisk brug for store investeringer i strukturen og fødevareproduktionen for at give økonomien nyt liv, uddanne unge landbrugere, som er drivkraften bag økonomien i landdistrikterne, og for at uddanne kvinder, der lever her. Der er også behov for investeringer i it-sektoren for at gøre de unge mere fortrolige med nye teknologier. Der er risiko for, at midlerne vil blive brugt forkert.

Det er derfor fortsat min overbevisning, at fornuften skal sejre, hvis vi skal forhindre misbrug af støtten, fordi landdistrikternes økonomi kan få voldsom indflydelse i Europa.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitikken har endnu større betydning i lyset af den nuværende økonomiske krise, eftersom de strukturfonde, den tilbyder, kan tjene som effektive redskaber til stimulering af økonomien på regionalt plan. Koncentrerer man sig om vækststimulerende aktiviteter såsom bevillinger til forskning og udvikling, innovation eller aktivt jobskabende redskaber, skulle det give den europæiske økonomi en saltvandsindsprøjtning og sikre, at vi igen får vækst. Jeg bifalder også tildelingen af yderligere midler til forbedret internetadgang i landdistrikterne.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg sparede to minutter i mine indledende bemærkninger for at få mere tid til at svare på spørgsmålene nu. Mens jeg beklager, at jeg ikke kan svare på alle spørgsmåleme, sætter jeg megen pris på de bilaterale meningsudvekslinger, vi har haft i de forløbne år i Bruxelles eller under mine besøg ude i valgkredsene. De må meget gerne fortsætte denne dialog med os i Kommissionen. Jeg vil gerne takke Dem for denne virkelig gode og oprigtige forhandling i dag.

Vi skal udnytte potentialet i alle europæiske og nationale politikker i fuldt og fornuftigt omfang for at sikre, at EU som økonomi og samfund kommer økonomisk, socialt og politisk styrket ud af krisen med solide grundlag for en langsigtet bæredygtig udvikling. Det er min opfattelse, at dagens forhandling bekræfter, at den europæiske samhørighedspolitik skal spille sin rolle i denne proces både nu og i fremtiden. Det er vores fælles opgave i dag at sikre, at samhørighedspolitikkens muligheder, nemlig evnen til at gennemføre en bæredygtig udvikling og skabe beskæftigelse, udnyttes til fulde og med omtanke i denne nye globale sammenhæng. Jeg tænker ikke blot på krisen, men også på alle de velkendte udfordringer, vi for flere år siden identificerede som vigtige udfordringer for den europæiske udvikling.

Støtte til en bæredygtig konkurrenceevne er den mest effektive måde at opnå samhørighed i EU på. I denne sammenhæng skal vi bruge samhørighedspolitikken i en målrettet indsats for faktorer som adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Vi skal også tage fat på spørgsmål såsom bedre adgang til offentlige tjenester, der tilsigter at forbedre beskæftigelsesmulighederne og produktiviteten og dermed bidrager til en større udbredelse af lige muligheder.

Som understreget af flere talere er det i de senere år blevet generelt anerkendt, at de nye udfordringer klart kræver en integreret og lokalitetsbaseret tilgang, som optimerer brugen af ressourcer og også mobiliserer alle partnere på regionalt og lokalt, nationalt og europæisk plan, så vi sætter ind på alle europæiske forvaltningsniveauer.

Hvad partnerskabsprincippet angår vil jeg gerne understrege, at det har været en meget vigtig målsætning fra min første dag i embedet, og Kommissionen har investeret meget i at gøre partnerskabsprincippet og samhørighedspolitikken konkret, noget der reelt bruges i marken. På et tidligt tidspunkt efter forhandlingerne foretog vi en omfattende vurdering af gennemførelsen af partnerskabsprincippet og processen med at udforme strategiske programmer i medlemsstaterne og regionerne. Det var ikke vores hensigt, at partnerskabsprincipperne blot skulle eksistere formelt, så vi arbejdede med partnerne og hjalp dem med at opbygge evnen til at være reelle partnere i forvaltningen af politikken. Vi reagerer temmelig effektivt på alle de signaler, vi får udefra om, at dette princip ikke bliver respekteret i de enkelte medlemsstater. Jeg har lige holdt et møde om netop dette spørgsmål med ngo'er fra en af de centraleuropæiske medlemsstater.

Jeg er også helt enig med de talere, der siger, at samhørighedspolitikken ikke må fungere isoleret, men at vi skal styrke synergierne og koordineringen mellem samhørighedspolitikken og alle andre politikker på sektormæssigt, nationalt og europæisk plan. Det er ikke blot for at undgå overlapning eller dobbeltarbejde, men også for at udnytte den synergi, der opstår ud fra en god indbyrdes koordinering af politikkerne. Politikkerne til udvikling af landdistrikter og regioner er et ekstremt eksempel på behovet for en meget god koordinering og anvendelse af synergierne mellem politikkerne.

Et andet eksempel er konkurrenceevnen og behovet for at tage højde for de begrænsninger, en lav-CO2-økonomi og klimaændringerne forårsager med hensyn til infrastrukturinvesteringer. Jeg vil gerne kraftigt understrege, at vi har investeret meget i at gøre den europæiske samhørighedspolitik grønnere. Vi fastlagde målene i relation til klimaændringer, energieffektivitet og vedvarende energi, inden den store debat om klimaændringer tog fart i EU. I dag går en tredjedel af samhørighedspolitikkens midler direkte til grønne investeringer i alle områder af tilværelsen. På det seneste er politikken blevet udvidet med yderligere 4 % til brug på området energieffektive boliger og brug af vedvarende energi, så vi i højere grad kan imødegå denne udfordring.

Det fremgår også klart af debatten, at der er behov for både kontinuitet i og reform af gennemførelsen af politikken. I kontinuitetsmæssig sammenhæng vil jeg gerne stærkt fremhæve, at denne flerårige programmering, finansielle additionalitet, delte forvaltning og partnerskabsprincipperne udgør en stor europæisk værdi, som vi fortsat skal lægge kræfterne i. Men der eksisterer også et behov for ændring, så der skabes en bedre balance mellem kravene om finansiel forvaltning og kontrol og de opgaver, der går ud på at opnå gode resultater og en god gennemførelse af politikken. Der kan ikke være tvivl om behovet for at iværksætte en enklere, mere effektiv og virkningsfuld gennemførelsesmekanisme og gøre administrationen mindre kompleks og byrdefuld.

Vi har arbejdet med denne udfordring i de seneste måneder med stor støtte fra Parlamentets side. Vi fik allerede den første ændring af artikel 55 i december måned, og vi skal stemme om hovedparten af forenklingsforslagene om en uge. Den taskforce, vi nedsatte sammen med medlemsstaterne for at forenkle politikkerne, fortsætter arbejdet, og med udgangen af marts vil vi have et nyt forslag, forhåbentlig stadig i sammenhæng med denne periode.

Jeg er enig med Dem i, at en effektivisering af politikken også kræver større fokus på resultater, større overvågning og en evalueringskultur. Vi fortsætter arbejdet hermed. Jeg sætter stor pris på Deres støtte til finansieringstekniske instrumenter. Vi er på rette vej, men der kan bestemt gøres meget endnu. Bemærk også i forbindelse med finansieringstekniske instrumenter, som i dag er et af de betydningsfuldeste redskaber til hjælp for små og mellemstore virksomheders adgang til låntagning via JEREMIE og nu også via JASMINE til mikrokreditter, at vi startede denne proces, længe før krisen ramte, så politikken har også været relativt godt forberedt på disse vanskelige tider.

Nogle af medlemmerne nævnte gennemsigtighed. Jeg vil gerne minde alle de tilstedeværende om, at vi har nye regler for tidsrummet 2007-2013. Vi er forpligtet til at informere offentligheden om alle støttemodtagere, så vi håber, at vi med disse gennemsigtighedsforpligtelser også vil konstatere væsentlige ændringer i den offentlige bevidsthed og i hele processens integritet.

Ganske kort om kultur, fordi det blev nævnt som et vigtigt element. Her er vi os fuldt bevidst, og det konstaterer jeg også på mine rejser, at både regioner og byer er betydningsfulde aktører på kulturområdet i Europa. Kultur spiller også en vigtig økonomisk rolle i regionaludviklingen. Det har vi anerkendt inden for rammerne for den europæiske samhørighedspolitik. Vi har mange regionale og lokale bystrategier, hvor det er lykkedes at integrere kultur i politikken.

Jeg kan også berette, at Kommissionen snart vil lancere en uafhængig undersøgelse om kulturens bidrag til lokal og regional udvikling. Forhåbentlig vil undersøgelsen være fuldført i starten af 2010. Herigennem vil vi opnå et mere velbaseret videngrundlag for yderligere inddragelse af kultur i europæiske politikker.

Lad mig til slut sige, hvor stor pris jeg sætter på alle kommentarerne, ikke blot til betænkningen, men også de bekymringer og idéer vedrørende fremtiden, som De har givet udtryk for her. Jeg vil medtage de fleste af disse budskaber i det orienteringsdokument, som jeg vil fremlægge for Rådet i slutningen af maj. Vi er også i færd med at færdiggøre en uafhængig undersøgelse foretaget af en gruppe forskere og eksperter under professor Fabrizio Barcas forsæde. Den vil blive fremlagt for offentligheden i slutningen af april. Den afsluttende officielle vurdering af høringen om grønbogen om territorial samhørighed vil blive fremlagt i vores sjette statusrapport om samhørighed, som Kommissionen vil vedtage mod slutningen af juni.

  Constanze Angela Krehl, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte to kommentarer, her hvor forhandlingen nærmer sig afslutningen.

Offentligheden har et meget ambivalent syn på den europæiske strukturpolitik. Visse mennesker tager det for givet, at de vil modtage støtte, men finder ganske enkelt de bureaukratiske hindringer for store. For andre, herunder nogle her i Parlamentet, opfattes det blot som en indgangsportal til svig. Ingen af disse opfattelser er korrekte.

Solidaritet er virkelig vigtigt for min gruppe, men den skal være velfunderet og ikke en ensrettet gade. På den anden side passer det ikke, at projektpromotorer, samfund og foreninger, der ansøger om støtte til projekter, ønsker at bedrage EU. Komplicerede processer resulterer ofte i fejl, men de giver ikke anledning til svig. Det er derfor, vi skal ændre den måde, tingene gøres på.

Det andet punkt, jeg gerne vil behandle, vedrører samhørighedspolitikken som en ubestridelig vigtig del af europæisk politik. Konfronteret med udfordringer såsom klimaændring, den økonomiske krise og globalisering sammen med demografiske ændringer og udviklinger på arbejdsmarkedet er der et presserende behov for denne politik. Europa-Parlamentet skal omdefinere den fremtidige samhørighedspolitik for at opfylde de europæiske regioners behov. De betænkninger, vi lige har behandlet, danner et godt grundlag for denne proces. Det vil gøre det muligt at skabe europæisk merværdi for EU. Dog må vi ved nyudformningen af strukturpolitikken ikke lade, som om den kunne løse alle EU's problemer. Vi skal virkelig koncentrere os om de forestående opgaver. Tak.

  Oldřich Vlasák, ordfører. – (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne opsummere de udfordringer og høflige henstillinger, Europa-Parlamentet vil rette til sine partnere, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne, hvis denne betænkning vedtages. Det står klart, at der primært er behov for at vurdere nytten af at inkorporere URBAN-initiativet som et centralt led i samhørighedspolitikken. Vi skal vurdere valgmulighederne og verificere graden af tilfredshed blandt borgmestre, by- og kommunalrådsmedlemmer og valgte repræsentanter i relation til de midler, byområderne har trukket fra europæiske fonde. Integreret planlægning og overførsel af ansvar eller såkaldt uddelegering af ressourcer eller finansieringstekniske instrumenter er klart områder, hvor der kræves en mere aktiv strategi fra Kommissionens side, i det mindste via fremlæggelse af anbefalinger eller eksempler på tilgange, der har bevist deres værd. Samtidig skal vi fortsætte med at forenkle samhørighedspolitikken i dens helhed og ikke blot det bymæssige aspekt. På lang sigt kunne man for eksempel overveje muligheden af en fusion mellem Den Europæiske Udviklingsfond og Den Europæiske Socialfond. Sidst, men ikke mindst, er det helt afgørende for Kommissionen at måle og regelmæssigt vurdere indvirkningen af alle politikker på livet i byerne og samtidig drøfte effektiviteten af disse politikker direkte med myndighederne i byerne. Denne betænkning indeholder derfor en anbefaling af, at Kommissionen og medlemsstaterne nedsætter en EU-gruppe på højt plan med ansvar for byudvikling og anvender den åbne koordineringsmetode i byudviklingspolitikken på EU-niveau på samme måde, som den anvendes på andre områder såsom social integration. Samtidig indeholder betænkningen også krav om styrkelse af byområdernes position i initiativet "Regioner for økonomisk forandring" og om en videreudvikling og regelmæssig ajourføring af Urban Audit-projektet. I mangel af pålidelig sammenlignelig statistik kan vi ikke basere vores afgørelser på relevante data. De europæiske fonde er faktisk et af de mest synlige og effektive udtryk for europæisk integration. Vi skal derfor sikre både i tidsrummet før og efter valget, at de faktiske modtagere af strukturhjælp involveres mere i debatten om, hvilken form samhørighedspolitikken skal have. Disse mennesker er vores medborgere og vores vælgere.

  Wojciech Roszkowski, ordfører. − (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Det emne, min betænkning dækker, er meget specifikt, men også meget vigtigt for optimeringen af anvendelsen af EU-midler fra en samhørighedssynsvinkel, uanset om den opfattes i traditionel forstand eller i betydningen territorial samhørighed.

Bæredygtig vækst er et uhyre kompliceret spørgsmål. Vi skal derfor være glade for alle forsøg på at forenkle opnåelsen af dette mål. Imidlertid er begrebet territorial samhørighed endnu ikke blevet defineret præcist. Grønbogen er derfor begyndelsen snarere end afslutningen på debatten om denne sag.

Det glæder mig, at Kommissionen påpegede behovet for at reducere ulighederne i udviklingsniveauerne og betydningen af synergier i gennemførelsen af EU's politikker. Forskellige regioner har meget forskellige problemer med hensyn til indkomstniveauer, geografisk beliggenhed, migration osv. Vi skal dog huske på, hvad de andre polske medlemmer, fru Staniszewska, hr. Podkañski og hr. Zapa³owski, sagde, nemlig at midlerne har en tendens til at hobe sig op i regionscentrene. Vi må heller ikke glemme, at målsætningerne for politikken til udvikling af landdistrikter ikke nødvendigvis er i modstrid med Lissabonmålene, hvis man gør brug af princippet om den relative konkurrenceevne eller produktivitetsstigninger forbundet med lave omkostninger.

Landbrugsudvalget har ikke udtalt sig om min betænkning, så jeg tolker deres tavshed som billigelse. Efter min opfattelse beror hr. Bacos stemme snarere på en misforståelse. I min betænkning sagde jeg udtrykkelig, at ressourcer til udvikling af landdistrikter ikke må medføre nedskæringer i de direkte betalinger. På den anden side er det en kendsgerning, at bevillinger til udvikling af landdistrikter kan hjælpe landdistrikterne ud af økonomiske vanskeligheder ved at støtte ikkelandbrugsaktiviteter. Jeg glæder mig over hr. Nicholsons støtte i denne sag.

Endelig vil jeg gerne sige tak til rådgiverne fra Regionaludviklingsudvalget og til min egen politiske gruppe for deres bistand ved udarbejdelsen af denne betænkning, og til alle dem, der deltog i dagens forhandling.

  Miroslav Mikolášik, ordfører. − (EN) Hr. formand! Lad mig som konklusion præsentere visse idéer, som jeg ikke havde tid til at tage med i min indledende tale.

Det glæder mig meget at konstatere, at der vil blive investeret over 100 mia. EUR i miljøbeskyttelse.

Samtidig vil jeg i høj grad sætte pris på en langt større bevilling til energieffektivitet og vedvarende energi, for nuværende 9 mio. EUR, samt større bevillinger til foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, som med 48 mia. EUR er mindre end krævet i øjeblikket.

Det er min faste overbevisning, at beslutningen om, hvordan vi bruger disse midler til at beskytte vores regioner og bekæmpe følgerne af klimaændringer såsom oversvømmelse og tørke, vil være afgørende for vores regioners fremtid og deres økonomiske stilling. Jeg sætter også megen pris på, at alle medlemsstater allerede har afsat en betydelig del af deres samlede finansielle bevillinger til investeringer i forskning, udvikling og innovation, men jeg har også bemærket, at sikring af adgangen fortsat er et betydeligt problem for de fleste af EU's konvergensregioner, da de mangler transportinfrastruktur.

På den anden side glæder det mig at se medlemsstaternes bestræbelser på at prioritere investeringer med sigte på at øge arbejdstagernes deltagelse og forbedre færdigheder samt bekæmpe fattigdom og social udstødelse i deres programmer finansieret af ESF. Desuden tilskynder jeg de nye medlemsstater til fortsætte opbygningen af effektive partnerskaber og til konsekvent at styrke partnerskabsprincippet, mens de gennemfører de operationelle programmer. Efter min mening kunne de nye medlemsstater afgjort nyde godt af yderligere udvekslinger af eksempelvis bedste praksis og viden om udvikling af teknologier og af andre fælles aktioner til at øge deres potentiale med hensyn til gennemførelsen.

  Zsolt László Becsey, ordfører. – (HU) Hr. formand! Det var i indledningen ikke muligt for mig at behandle et eller to spørgsmål i direkte relation til mikrokreditter, men det vigtigste her er additionalitetsprincippet. Jeg vil gerne gentage, at det også er et vigtigt grundlæggende princip for samhørigheden ud over for partnerskab og en integreret tilgang.

For således at kunne yde lidt mere skal vi sikre, at mennesker uden fast adresse kan deltage i mikrokreditprogrammet gennem vejledningsprogrammet. Vi kan opnå det ekstra ved at sikre, at vi under det nyligt lancerede JASMINE-program kan uddanne og involvere nye mikrofinansieringsinstitutioner, som er nær ved menneskene. Vi skal derudover yde det ekstra ved at anlægge en mere fleksibel tilgang til konkurrenceevne, både med hensyn til de minimis-programmerne og i relation til offentlige indkøb, ved at de selvstændige nyder godt af positiv forskelsbehandling.

Jeg vil også gerne behandle spørgsmålet om finansiering. På den ene side lanceringen af det eksperimentelle program, som Parlamentet nu har tilskyndet til i to år, med 2 mio. EUR årligt. Jeg håber, det kommer i gang i årets anden halvdel. Vi samler alle programmer, der eksplicit behandler mikrokredit, på ét sted, og gør dem dermed gennemsigtige, som en række af mine kolleger også har bemærket.

Additionalitetsprincippet er også vigtigt for at overtale medlemsstaterne til at tilskynde folk til at starte mikrovirksomheder og ikke sidde hjemme som socialhjælpsmodtagere, noget fru De Vits også har henvist til. Jeg anser det for vigtigt fortsat at tilskynde folk i så henseende. Det er meget vigtigt, at additionalitet ikke betyder, at folk udsættes for åger af formidlerne af mikrofinansiering. Eksempelvis skal romaerne ikke underkastes deres eget aristokrati. Vi vil skulle fostre aktiviteter baseret på sandt partnerskab og en vilje til at hjælpe.

  Lambert van Nistelrooij, ordfører. – (NL) Hr. formand! Jeg var den første taler i denne forhandling under ét her til formiddag. Set i bakspejlet mener jeg, at vi over for de borgere, der er involveret i gennemførelsen af integreret politik på decentral vis, har afgivet et meget stærkt signal om, at Europa-Parlamentet vælger at fortsætte samhørighedspolitikken og værdsætter det arbejde, borgerne udfører med talrige projekter, uanset om de vedrører forskning- og udviklingstendenser, forskningsinfrastruktur eller projekter om energimodernisering. Det er af stor betydning. Når vi går ud til vælgerne i de kommende måneder, vil der være tusindvis af projekter, hvor Europa er tæt på borgerne. Det er efter min mening også af stor betydning. Jeg ønsker også kommissær Hübner lykke og held med den kampagne, da jeg jo har forstået, at De også vil henvende Dem til vælgerne i de kommende måneder. Det er virkelig positivt, herunder for alle os her. Jeg vil også gerne rette en særlig tak til Dem for de ændringer i politikken, som De har tilvejebragt, nemlig større opmærksomhed på Lissabonmålsætningerne, at gøre vores aktiviteter grønnere, eftertryk på F&U. I dag har jeg endnu en gang bemærket, at De også henviste udtrykkeligt til kulturarven som noget, der har økonomisk og kulturel værdi.

Jeg har endnu et par kommentarer, hvoraf den første drejer sig om den vægt, der lægges på grænseoverskridende samarbejde, den tredje målsætning, som vi i den kommende periode også skal styrke økonomisk.

Det andet punkt er, at vi ikke må formøble vores fonde. Vi har nogle glimrende fonde, hvorigennem vi kan tilbyde vores partnere midlerne til at gennemføre udviklingerne via partnerskabsrammen. Vi må ikke formøble dem i den kommende periode.

Endelig skal der udarbejdes en hvidbog om territorial samhørighed. De er kommet med mange fingerpeg, men hvidbogen danner grundlag for kommende lovgivning, og det ville efter min mening være yderst påklageligt, hvis Europa-Kommissionen forsømte at udgive en hvidbog. Jeg vil også gerne takke skyggeordførerne for min betænkning for samarbejdet og især personalet, som var fantastisk.

  Formanden. – Før jeg udsætter mødet for en kort stund, vil jeg lige tillade mig at byde hjertelig velkommen til en besøgergruppe bestående af pensionister fra Toledo-provinsen, i min region Castilla-La Mancha, fordi de er her for at opfylde deres forpligtelser som europæere.

Jeg erklærer hermed forhandlingen under ét for afsluttet.

Vi går nu over til afstemningen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Folk fra samfund i landdistrikterne står specielt dårligt i konkurrencen på arbejdsmarkedet. I EU og især i Polen er der betydelige forskelle i levestandarden mellem by- og landområder. Det gælder især for adgangen til tjenesteydelser. Der er i landdistrikterne i Polen kun halvt så mange som i byområderne, der har adgang til moderne teknologier såsom bredbåndsinternet.

Samhørighedspolitikken burde have til formål at iværksætte særlige initiativer til udligning af levestandarderne i specielle regioner. Det er her uhyre vigtigt at hjælpe små og mellemstore virksomheder til at opnå støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Regeringerne i specielle lande bør støtte små og mellemstore virksomheder ved at eliminere administrative og lovmæssige hindringer og ved at stille egnet infrastruktur til rådighed. Det er grundlæggende betingelser for udviklingen af områder, der ligger fjernt fra store byområder.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Mikrokreditter og sågar lån ydet af fællesskabsfonde til iværksættere udgør en institutionel løftestang, som kan og skal udfylde tomrummet efter forretningsbankerne som følge af finanskrisen, der allerede rammer realøkonomien.

En forretningsbank gavner kun samfundet, så længe den yder lån, hvilket ikke sker i øjeblikket, på trods af den omfattende indsprøjtning af offentlige midler i forskellige banker.

Under disse omstændigheder foreslår jeg, at medlemsstaterne ikke længere foretager direkte finansiering af forretningsbanker i vanskeligheder, så de med de modtagne midler kan dække deres enorme tab og/eller forbedre deres finansielle koefficienter med offentlige midler, stille deres aktionærer tilfreds og få anledning til sågar at tildele sig selv rundhåndede bonusser. På den anden side må man heller ikke lade dem (alle) gå konkurs.

Mit forslag involverer brug af forretningsbankerne som simple formidlere, agenter til ydelse af lån og mikrokreditter fra offentlige midler til økonomiske aktører og iværksættere, som i mangel af finansiering også løber risiko for konkurs.

Som konklusion bør der ydes lån og mikrokreditter til dem med behov herfor via bankerne, men uden at blive opført i sidstnævntes balance. Man skal kun gøre brug af deres ekspertise og netværk til at gøre det lettere at låne sådanne midler.

  Vasilica Viorica Dăncilă (PSE), skriftlig. – (RO) Forbedret adgang til mikrokreditter, der sætter små iværksættere, arbejdsløse og svage med lyst til at starte egen virksomhed uden at have adgang til traditionelle banklånsinstrumenter til udvikling af en virksomhed, er i kombination med den nylige beslutning om at reducere momsen for visse tjenesteydelser løsninger, som EU tilbyder medlemsstaterne for at hjælpe dem til at overvinde krisen.

Det hævdes i den seneste analyse, at tjenesteydelsessektoren, landbrug og turisme kunne være områder, der kan absorbere en betydelig del af den disponible arbejdsstyrke på arbejdsmarkedet, herunder de arbejdsløse. Det er grunden til, at Rumænien og de andre EU-lande skal udvikle de redskaber, det kræver at realisere denne idé, især som en del af det markedssegment, der ikke dækkes af banker.

Efter min mening kan disse mikrokreditter med held bruges til at udvikle tjenesteydelser til selskaber, enkeltpersoner eller husholdninger lige fra it-specialister til vinduespudsere, fra gartnere til personer, der tilvejebringer pasnings- og plejeydelser for børn og ældre. De kan også bidrage til brug af personlige kvalifikationer og kvaliteter i en succesfuld virksomhed.

Der er adgang til mikrokreditter for virksomheder med under 10 ansatte. Det gavner mennesker, der ønsker at arbejde, og arbejdsløse, der ønsker at starte virksomhed. Mikrovirksomheder står for 91 % af Europas kommercielle selskaber.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Grønbogen om territorial samhørighed med titlen "Territorial forskelligartethed skal være en styrke" lancerer en bred høring med regionale og kommunale myndigheder, foreninger, ngo'er og civilsamfundet med henblik på at fremme en fælles forståelse af dette nye koncept og følgerne heraf for EU’s fremtidige regionalpolitik, dog uden at tilbyde en definition af "territorial samhørighed".

Målet for territorial samhørighed er at sikre en harmonisk udvikling af alle EU's territorier og give alle borgere mulighed for at få mest muligt ud af disse territoriers iboende karakteristika. Grønbogen indeholder forslag om som noget specielt at gøre mangfoldigheden til et aktiv og en konkurrencefordel, der bidrager til en bæredygtig udvikling af hele EU. Den henviser også specifikt til behovet for effektiv styring af samhørighedspolitikken for at gøre den mere fleksibel.

Den væsentligste udfordring består i at hjælpe territorierne med at bruge dette aktiv og udveksle god praksis. Hr. van Nistelrooijs betænkning dækker dette kæmpestore territoriale samhørighedsområde og giver udtryk for nogle virkningsfulde synspunkter om Kommissionens meddelelser på området. Som følge heraf er grønbogen om territorial samhørighed fortsat åben for nye udfordringer, men er ved at blive omformet til et effektivt redskab for partnerskaber og udveksling af god praksis.

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Samhørighedspolitikken og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter falder ind under samme solidaritetsprincip, som fremmes af det europæiske projekt, og bidrager til at opfylde Lissabonstrategiens målsætninger.

Vores analyser og de beslutninger, vi skal træffe, skal tage højde for de forskellige landbrugsmæssige udviklingsniveauer på tværs af EU, denne sektors vægtning i medlemsstaternes økonomier og de forskellige situationer i henseende til regional samhørighed og udvikling. Jeg er glad for den endelige udgave af denne betænkning, som også vil indeholde mit forslag om at fremme større fleksibilitet i brugen af strukturfondene, så de supplerer foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

For at sikre en velkoordineret og komplementær samhørighedspolitik i forhold til foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne vil medlemsstaterne skulle indføre mekanismer, der tilskynder til konsekvent og fair brug af de europæiske fonde. Samtidig skal EU bruge de til rådighed stående redskaber til en bedre overvågning af brugen af europæiske fonde på regionalt plan for at sikre, at landdistrikterne ikke forfordeles.

Denne betænkning af en første analyse af temaet, og den skal fortsættes, så de fremtidige finansielle overslag sikrer større harmonisering mellem de EU-foranstaltninger, der tilbyder økonomisk støtte.

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne takke hr. Becsey for hans betænkning, som er af stor betydning for mig og mine landsmænd.

Mange mennesker indser åbenbart ikke, i hvor stort et omfang mikrokreditfænomenet kan påvirke et lands socioøkonomiske udvikling. Små lån uden sikkerhed er ikke forbeholdt de fattigste i udviklingslandene. Idéen kan lige så godt anvendes på de arbejdsløse, på nystartede virksomheder eller eksisterende mikrovirksomheder.

At tilbyde mennesker uden adgang til låntagning mulighed for at finansiere deres initiativer er et betragteligt skridt i retning af at gennemføre princippet "Tænk småt først". Ved at foreslå sådanne lån fremmer vi iværksætterkultur, øger arbejdsaktiviteten og afværger og reducerer dermed social udelukkelse. Mikrokreditter kan få en meget positiv virkning på arbejdsløshedsniveauet, noget der er specielt vigtigt i mit land.

Når man indfører denne type lån, er der imidlertid et par vigtige spørgsmål at tænke på.

For det første skal de institutionelle og retlige rammer om mikrokreditter tilpasses lånefondsmarkedets udviklingsniveau.

For det andet skal procedurerne for denne tjenesteydelse undersøges. Fordi procedurerne er komplicerede, er mikroiværksættere og nystartende erhvervsfolk desværre mere tilbøjelige til at ansøge om forbrugslån

For det tredje kræver en udbredelse af mikrokreditter, at iværksætterne gøres opmærksomme på, at man kan rejse finansiering på andre måder end gennem banklån.

På trods af disse forbehold byder jeg mikrokreditter i Polen velkommen med åbne arme.

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. – (HU) Jeg vil gerne lykønske min kollega hr. Becsey med hans betænkning, der slår til lyd for udvikling af mikrokreditsystemet til støtte for økonomisk vækst og beskæftigelse. Der peges i dokumentet med rette på, at europæiske initiativer vedrørende mikrokredit bør fokusere på dårligt stillede grupper, herunder de langtidsledige, bistandsmodtagere og specielt etniske mindretal som romaerne.

Mikrofinansiering har i talrige lande haft gevaldig succes med at fremme social og økonomisk integration ved at støtte selvstændig virksomhed. I en økonomisk krisetid er det specielt værdifuldt at have enkle finansielle instrumenter, som kan finansiere virksomheder, især i underudviklede regioner eller de ovennævnte sociale grupper. Dem, der ønsker at drive små familievirksomheder, kan komme ud for betydelige vanskeligheder med licitationer, der forvaltes inden for rammerne af samhørighedspolitikken, især i tilfælde af medfinansiering. Skabelse eller genetablering af social samhørighed skal have forrang for overskud, da støtte til selvstændig virksomhed er langt mindre bekostelig end arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorfor det ud fra en nationaløkonomisk synsvinkel betaler sig at yde mikrokredit, selv om det fra en streng økonomisk synsvinkel måske ikke er så profitabelt. Mikrokreditsystemet skal gøres tilgængeligt for dem, som ikke er solide lånere, dvs. mennesker, som ikke kan optage lån i den traditionelle banksektor, fordi de har en høj risikoprofil og giver bankerne lave avancer med risiko for manglende tilbagebetaling. Systemet bør muliggøre en målrettet inddragelse af dårligt stillede grupper.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg vil i forhandlingen om samhørighedspolitikken gerne henlede opmærksomheden på visse spørgsmål, som berøres i hr. Roszkowskis betænkning om spørgsmålet.

1. I de finansielle overslag for 2007-2013 blev Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne gjort til den anden søjle under den fælles landbrugspolitik og blev dermed skilt ud fra samhørighedspolitikken. Som følge af denne udvikling, især i lyset af de begrænsede disponible budgetmidler, har samhørighedspolitikken, især under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, fokuseret på økonomisk konkurrenceevne koncentreret om de større bycentre eller de mest aktive regioner, mens ELFUL koncentrerer sine ressourcer om at forbedre landbrugets konkurrenceevne.

Denne tilgang kunne resultere i enten en dobbeltindsats for visse målsætninger, eksempelvis miljøbeskyttelse, uddannelse og kultur, eller i, at disse udelades inden for begge områder.

2. Derfor bliver vi nødt til at vurdere, om de bevillinger, der er afsat til udvikling af landdistrikter i 2007-2013, i højere grad skal bruges til støtte for landbrugerne, eller om de i højere grad skal tildeles til støttemodtagere i landdistrikterne, som ikke er landbrugere, eller sågar til modtagere, som er forblevet i landdistrikterne, men vil gå fra landbrugssektoren til andre erhvervsaktiviteter. Hvis det viser sig, at støtte til landbrugere er det foretrukne mål under den anden søjle, ser det ud som om, det i de næste overslag ville være gunstigere at binde disse midler til samhørighedspolitikken.

3. Det bliver også nødvendigt at øge bevillingerne til den fælles landbrugspolitiks anden søjle, selv om det som krævet af Europa-Parlamentet skal ske via en reduktion i de direkte betalinger til store landbrugsbedrifter og en progressiv graduering.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Regionalpolitikken, som er kommet til udtryk i struktur- og samhørighedsfondene, anses med rette for den mest synlige og håndfaste fællesskabspolitik for Europas borgere. Ingen anden politik skaber så megen synlighed for EU eller illustrerer fordelene ved integration på bedre vis. Det er grunden til, at vi tillægger forhandlingen om samhørighedspolitikken så stor betydning. Der har aldrig været så stort behov for samhørigheden som i dag, hvor Europas to halvdele, adskilt efter krigen af jerntæppet, er samlet. Det er uhyre vigtigt for de lande, der blev skubbet i baggrunden i Jaltaaftalen. Krisen, og strukturfondenes potentielle værdi som krisebekæmpende pakker, er et særligt aspekt.

Vi kan ikke gentage situationen i 2008, hvor der blev tilbagebetalt 4,5 mia. EUR i ikkeanvendte midler. Her fejlede vi alle sammen. Det i sig selv betyder, at det er helt afgørende at få denne del af EU-budgettet igennem i dag. På kort sigt kan man udsætte andre ting. På lang sigt skal vi forsvare samhørighedspolitikken som en fællesskabspolitik, der giver alle regioner en chance. Som sådan skal samhørighedspolitikken bøje sig for regional og lokal viden om den bedste måde at forvalte midlerne på. Yderligere kriterier til evaluering af projekter vil øge det omfang, hvori evalueringen beror på skøn og dermed komplicere selve anvendelsen af midlerne. Det er der ingen mening i i dag, hvor vi konfronteres med krisen, eller på længere sigt.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. – (RO) Lad mig starte med at takke ordføreren for hans store indsats.

Det er velkendt, at gennemførelsen af strategierne og de operationelle programmer for 2007-2013 stadig er på et indledende trin. Derfor er anvendelsesomfanget af den betænkning, vi drøfter, stadig begrænset. Jeg vil imidlertid gerne nævne de kræfter, alle medlemsstater har lagt i at integrere samhørighedspolitikkens generelle prioriteter som led i udarbejdelsen af og forhandlingerne om det operationelle program.

En succesfuld gennemførelse af de operationelle programmer afhænger i allerhøjeste grad af, hvor hurtigt vi formår at forenkle procedurerne og fremme foranstaltningerne til forenkling af den institutionelle kapacitet, og ikke mindst af, hvordan vi identificerer de specifikke faglige uddannelseskrav til det personale, der arbejder med europæiske fonde.

For at sikre bedre økonomisk forvaltning af fællesskabets udgifter og samtidig den relevante gennemsigtighed i forvaltningen af midlerne er det efter min opfattelse specielt vigtigt, at medlemsstaterne har effektive overvågningssystemer.

Det er også min faste overbevisning, at det er helt nødvendigt at øge den offentlige bevidsthed yderligere for at få midlerne absorberet i videst muligt omfang og få udviklet gennemførlige projekter.

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) På europæisk plan vil man i EU's fremtidige regional- og samhørighedspolitik anse uligheder for at være forårsaget af strukturel mangel på centrale konkurrencefaktorer i regionerne og specielt mangel på innovationsevne og iværksætterånd.

Denne situation kunne afhjælpes ved at anlægge en strategisk tilgang i form af øget regional konkurrenceevne i hele EU, noget der anses for afgørende for at styrke økonomien som helhed og for at begrænse de risici, der følger af trængsel forårsaget af koncentrationen af økonomiske aktiviteter.

Vi skal gentage budskabet om, at disse uligheder kun kan fjernes ved at lancere en omfattende informationskampagne og få sat en dialog mellem borgerne og civilsamfundet i gang. Ellers vil der fortsat ikke blive gjort brug af projekterne.

Tilsvarende kræver en smidig gennemførelse af programmer og projekter med EU-støtte forvaltnings- og kontrolsystemer af høj kvalitet. Tilskud til projekter forudsætter overholdelse af EU-lovgivningen, eksempelvis forordningerne om miljø og lige muligheder. Bortset fra forskud fra fondene skal Kommissionen inden gennemførelsen af andre betalinger sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemerne overholder forordningerne fuldt ud.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Territorial samhørighed styrker den økonomiske og sociale samhørighed og er en af de afgørende komponenter i opnåelsen af målsætningerne for EU's samhørighedspolitik, da den bidrager til en effektiv afbalancering af de udviklingsmæssige forskelle både mellem og i medlemsstaterne og regionerne.

Territorial samhørighed spiller også en vigtig rolle i den fremtidige udvikling af EU's regionalpolitik som påvist af tilføjelsen af princippet om territorial samhørighed til den økonomiske og sociale samhørighed i Lissabontraktaten.

I sammenhæng med den nuværende økonomiske krise er det økonomiske genopsving i EU blevet et meget vigtigt emne, som vil blive realiseret via fornuftige investeringer, der er afgørende for økonomisk succes, videnskabelige opdagelser, teknologisk fornyelse og job.

Jeg støtter helhjertet ordførerens idé om, at EU i den territoriale samhørigheds navn bør stimulere til større interoperabilitet og overførsel af viden mellem forsknings- og innovationscentre og de omliggende regioner for at de foretagne investeringer får størst mulig virkning for de europæiske borgere.

En mere effektiv håndtering af de problemer og vanskeligheder, som medlemsstaterne oplever i disse krisetider, kræver en fælles europæisk samhørighedsstrategi med eftertryk på samhørighedspolitikkens territoriale dimension, og at der ved gennemførelsen af de politiske foranstaltninger tages hensyn til den enkelte medlemsstats helt specifikke behov.

Vi skal i dag lancere en bredere drøftelse af den mulige fremtid for regional- og samhørighedspolitikken i EU efter 2013 og om strukturfondenes eventuelle form i den kommende programmeringsperiode for derved at bidrage til en bevidst forøgelse af den europæiske økonomis konkurrencemæssige fordele i verden.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. – (DE) På linje med EU's motto "forenet i mangfoldighed" skal vi øge indsatsen for at gøre vores kontinent til et "regionernes Europa". Territorial samhørighed spiller en afgørende rolle i så henseende. Af samme grund bør vi lægge vægt på at gøre det til et separat mål på linje med økonomisk og social samhørighed.

I denne proces til styrkelse af regionerne skal vi være specielt opmærksomme på følsomme områder, som det er blevet nævnt i den igangværende samhørighedsdebat. Der skal tages højde for de forøgede omkostninger, specielt i bjergregionerne, som det kræver megen tid og mange penge at forvalte.

At kompensere for disse vanskelige forhold er et vigtigt skridt hen imod skabelsen af et Europa, hvor alle områder er værd at leve i. I denne sammenhæng bør vi fremhæve landbrugssektoren. Mælkeproduktionen i bjergene yder et vigtigt bidrag til bevarelsen af landområderne og bør derfor gives tilstrækkelig støtte. Små og mellemstore virksomheder, som skaber job uden for de store europæiske kommercielle centre, bør også modtage hjælp. Overordnet afstikker den nuværende debat om samhørighed retningen for moderne regionalpolitik. Den vil føre Europas traditionelle struktur ind i fremtiden.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. – (PL) Polen vil i årene 2007-2013 modtage over 67 mia. EUR fra EU's budget. Som led i disse finansielle overførsler sendte Kommissionen alene i 2008 i alt 19,3 mia. PLN til Polen. Imidlertid betyder gennemførelsen af disse programmers særlige træk, at de fleste betalinger vil blive foretaget i programmernes sidste år, nemlig i 2013-2015. Uheldigvis er der opstået nogle grundlæggende begrænsninger, som forhindrer en effektiv gennemførelse af strukturfondene i Polen. Fra starten af programmerne for 2007-2013 til begyndelsen af marts 2009 blev der underskrevet næsten 8 400 aftaler om økonomisk støtte til et samlet beløb af 15,4 mia. PLN. Det omfatter et bidrag fra EU på 11,4 mia. PLN . Desværre beløber ansøgningerne om modtagelse af betalinger fra disse fonde sig til i alt 1,75 mia. PLN. De overdrevent lange procedurer for tildeling af kontrakter om offentlige indkøb kan forsinke gennemførelsen af strukturfondene og dermed bidrage til et lavt absorptionsniveau. Strukturfondene er offentlige fonde, som er underlagt national lovgivning om offentlige indkøb. Denne lovgivning skal skabe en enkel og effektiv procedure for udvælgelse af kontrahenter. Overdrevent lange licitationsprocedurer kan sinke realiseringen af strukturfondene. EU-fondene bør være et middel til afbødning af én af de alvorligste følger af finanskrisen. Fremskyndes brugen af midlerne, vil det muliggøre en styrkelse af økonomien i 2009 ved at foretage investeringer i infrastruktur, humankapital og virksomheder til en værdi svarende til mindst 1,3 % af BNP. For at det kan ske skal regeringen lette adgangen til EU's fonde og forenkle procedurerne.

(Mødet udsat kl. 11.50 i afventning af afstemningstiden og genoptaget kl. 12.05.)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Vedrørende enkeltheder om resultatet af afstemningen: se protokollen)