Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2576(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B6-0256/2009

Forhandlinger :

PV 22/04/2009 - 5
CRE 22/04/2009 - 5

Afstemninger :

PV 24/04/2009 - 7.19
CRE 24/04/2009 - 7.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0327

Forhandlinger
Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

5. Mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne - Mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

- betænkning (A6-0268/2009) af Berès for Økonomi- og Valutaudvalget om en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2009)0169 – C6-0134/2009 – 2009/0053(CNS)) og

- redegørelser fra Rådet og Kommissionen om mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès, ordfører. − (FR) Fru formand! Rådet har besluttet at fordoble betalingsbalancestøtten til lande uden for euroområdet, og den 8. april indførte Kommissionen konkrete bestemmelser, der har til formål at forvandle dette forslag til virkelighed.

Her i Parlamentet ønsker vi at påtage os vores del af ansvaret og at gøre det muligt for Økofinrådet at handle hurtigt, for som vi ser det, indeholder dette forslag et signal om solidaritet med lande, der ikke er medlem af euroområdet, hvilket er afgørende vigtigt i forhold til at tackle årsagen til krisen.

Allerede i november fordoblede vi denne betalingsbalancestøtte, idet den voksede fra 12 til 25 mia. EUR, og i dag forslår vi, at støtten fordobles, så den kommer op på 50 mia. EUR for at tage højde for ikke kun realiteterne, for styrken af den krise, som vi befinder os i, og som påvirker lande uden for euroområdet i særlig grad, men uden tvivl også for Parlamentets tidsplan. Det er i lyset af, at det, vi besluttede i november, allerede har gjort det muligt at yde støtte til Ungarn, Letland og i går til Rumænien.

Vi føler, at det er nødvendigt, og vi har haft en intern debat, hvilket jeg ikke vil skjule for Dem, for at finde ud af, om denne vurdering af lande uden for euroområdet udelukkende skulle foretages fra sag til sag, eller om der i virkeligheden dybest set var tale om en mere global situation, nemlig den, som landene uden for euroområdet stod i.

Derfor forslår vi i vores beslutning, at spørgsmålet om udvidelsesbetingelser skal behandles, og at det skal bekræftes, i hvilken grad medlemskab af området kan udgøre en beskyttende faktor,

Vi står også meget fast på at opfordre til, at Parlamentet skal informeres om indholdet af analyserne af de kriser, som disse lande står over for. Det skyldes, at når Kommissionen yder sine lån til lande uden for euroområdet, er der en vis gennemsigtighed og indhold i oplysningerne om private bankers adfærd og adfærden hos de aktører, der har ført til denne krise, som Parlamentet skal informeres om.

Og endelig mener vi, at alle de mekanismer, der står til rådighed til at tackle krisen med, bør anvendes og gennemføres af Kommissionen. Det gælder især i forhold til traktatens artikel 100, som også ville tillade gennemførelse af særlige mekanismer for lande inden for euroområdet. I betragtning af krisens alvorlighed mener vi, det er afgørende at udforske dem.

Der er to afsluttende elementer. For det første, som vi ser det, er betingelserne for disse lån noget, der skal diskuteres, det forstår vi. I det store og hele udfører Kommissionen denne opgave i harmoni med Den Internationale Valutafond. Det, vi ønsker, er oprettelsen af en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan disse memoranda udarbejdes, og hvordan de tager højde for det pågældende lands faktiske situation, men også for EU's overordnede strategi, især i forhold til arbitrage mellem investeringer, støtte til købekraften og betingelser i forhold til en strategi for miljømæssig vækst og bæredygtig udvikling.

Sluttelig kan vi i denne mekanisme se bevis for EU's og Kommissionens adgang til at låne på de internationale markeder, og derfor mener vi, at vi her har et nyttigt grundlag for en debat, som vi også fører om europæisk låntagning og om EU's kapacitet til at finansiere fremtidige strategier og investeringer med denne låntagning.

Lad mig runde af med at sige, at Kommissionen har indført en ny mekanisme, der skal sikre, at tilbagebetalinger vil sætte EU's budget i stand til at håndtere disse krav. Vi støtter denne ændring af lovgivningen, og vi håber, at Parlamentet vil give sin fulde støtte til dette værdige forslag.

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg deltager i denne debat på vegne af min kollega hr. Almunia.

Det fremlagte forslag vedrører en af EU's kerneværdier, nemlig solidaritet. På baggrund af den internationale finanskrise foreslår Kommissionen yderligere forstærket solidaritet med de medlemsstater, der endnu ikke nyder fordel af euroens beskyttende fællesskab. Mekanismen for støtte til medlemsstaternes betalingsbalancer er pr. definition beregnet til ekstraordinære omstændigheder og er hidtil kun blevet taget i anvendelse ved nogle få lejligheder. Men vi befinder os i en ekstraordinær situation.

Som De ved, foreslog Kommissionen sidste år en forøgelse af loftet for udestående lån, som Fællesskabet kan yde som støtte til medlemsstaternes betalingsbalancer. Loftet blev hævet fra 12 mia. EUR til 25 mia. EUR, men en betydelig del af dette beløb er allerede afsat. På anmodning fra de berørte lande besluttede Økofinrådet at yde op til 6,5 mia. EUR i betalingsbalancestøtte til Ungarn i november. Den 20. januar besluttede det at bevilge op til 3,1 mia. EUR til Letland, og beslutningen om at yde op til 5 mia. EUR til Rumænien er undervejs.

Dermed løber den allerede afsatte økonomiske støtte i henhold til forordningen op i omkring 15 mia. EUR. Desuden er der ikke umiddelbart nogen udsigt til, at hverken finanskrisen eller den globale nedbringelse af gearingen er ved at slutte, og vedvarende finansiel turbulens i andre medlemsstater kunne føre til yderligere behov for økonomisk hjælp.

Derfor glædede Det Europæiske Råd sig på mødet den 19. og 20. marts over kommissionsformand Barrosos meddelelse om, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag om at forøge loftet for Fællesskabets betalingsbalancestøtte til 50 mia. EUR. Fordoblingen af loftet vil sende et vigtigt signal til finansmarkederne om EU's stærke beslutsomhed i forhold til at hjælpe medlemsstater, der oplever finansiel turbulens. Udvidelsen af den samlede mulige kreditramme til 50 mia. EUR vil udgøre en stor stødpude, der kan dække mulige fremtidige behov for økonomisk støtte.

Så stærke tegn på solidaritet blandt medlemsstaterne burde også være med til at berolige finansielle investorers frygt for yderligere forværring af situationen på finansmarkederne i medlemsstaterne uden for euroområdet. Ved at mindske incitamentet til at trække kapital ud, ville det reducere sandsynligheden for betalingsbalanceproblemer i de berørte lande.

I denne sammenhæng vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed og respekt for den fremragende samarbejdsånd i Parlamentet og især i Økonomi- og Valutaudvalget. Kommissionen vedtog dette forslag lige før påskeferien den 8. april, og her kun to uger senere skal De til at stemme om Deres lovgivningsmæssige beslutning og beslutningsforslag i plenum.

Takket være Deres hurtige og effektive arbejde vil Økofinrådet kunne vedtage den ændrede forordning den 5. maj. EU vil dermed være godt rustet til at reagere hurtigt, hvis der skulle opstå behov for yderligere betalingsbalancestøtte. Det er et stærkt signal til medlemsstaterne om, at EU er villig og i stand til at hjælpe, og at EU bør være det første sted, man henvender sig i tilfælde af betalingsbalanceproblemer.

Det udelukker naturligvis ikke, at en medlemsstat også kan søge hjælp hos andre internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, som Kommissionen har samarbejdet tæt med om de seneste økonomiske hjælpepakker.

Jeg vil gerne runde af med at sige, at jeg er enig med erklæringen i Deres udkast til beslutningsforslag om, at den aktuelle internationale situation beviser euroens relevans, og at alle medlemsstater uden for euroområdet burde føle sig tilskyndet til at opfylde Maastrichtkriterierne for at kunne blive en del af euroområdet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Rådet har meddelt, at det ikke vil fremlægge en erklæring. Derfor fortsætter forhandlingen med talere fra de politiske grupper.

 
  
MPphoto
 

  Zsolt László Becsey, for PPE-DE-Gruppen. – (HU) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for at have udarbejdet denne betænkning så hurtigt, og hvis fru Berès hører efter, for også at være følsom over for emnet, hvilket i hvert fald er positivt. Men det løser ikke problemet med, at jeg ikke forstår, hvorfor vi skulle håndtere sagen på en så panikagtig måde og ignorere det gennemsnitlige medlems synspunkter. De 25 mia. EUR, der er tilgængelige indtil videre, kunne trods alt rigelig dække den akutte støtte til Rumænien.

Emnet bliver sat på dagsordenen til diskussion for anden gang inden for en kort periode. I mit indlæg i november sagde jeg faktisk, at det hævede loft var utilstrækkeligt, og jeg havde ret. Årsagen hertil var ikke kun, at nye medlemsstater er fremkommet med nye krav, men også, hvilket jeg også mente dengang, at det er et politisk spørgsmål. Faktisk er det en skandale, at det ikke er EU, der tager sig af betalingsbalancelån til medlemsstater uden for euroområdet, som er i alvorlige vanskeligheder, men at vi behandler disse tilfælde i fællesskab med Den Internationale Valutafond sammen med lån til Tyrkiet og Pakistan. Det er en skændsel for medlemsstaterne.

Indtil nu har vi troet, at når vi blev medlem, ville vi tjene én gud, men nu må vi tjene flere forskellige guder. På den anden side bør vi også undersøge nøje – hvilket vi allerede har bedt Kommissionen om at gøre i november, men uden held – hvad der har ført til denne situation. Så ville det være kommet frem, at den uansvarlige økonomiske politik, som regeringerne i de berørte medlemsstater, f.eks. Ungarn, har ført, var den primære årsag, hvilket Kommissionen også bidrog til i kraft af det delte ansvar for økonomisk politik, eller rettere manglen herpå. Men det ville også have stået klart, at solidaritet, der betragtes som en af EU's grundlæggende værdier, svigtede, når det gjaldt forebyggelse. Faktisk lurer der også en manglende eurolikviditet bag medlemsstaternes betalingsproblemer og devaluerende valutaer. Det skyldes dels moderselskabernes forsigtighed, der ligger bagved det sårbare netværk af datterselskaber på lokalt plan, og dels, at de ikke modtog nogen specifik praktisk hjælp fra euroområdet, primært Centralbanken, i modsætning til de andre medlemsstater i euroområdet, som fik deres likviditet fyldt så meget op som muligt. Men en anden faktor, der gør det vanskeligt at være konkurrencemæssigt neutral, er, at på grund af valutaernes sårbarhed kan disse lande uden for euroområdet heller ikke få gavn under krisen af de budgetincitamenter, de øvrige giver. Det glæder mig, at vores betænkning tog spørgsmålet om Parlamentets involvering op. Mine kollegers opmærksomhed er muligvis primært rettet imod de specifikke betingelser for delvis støtte, der er aftalt med de lande uden for euroområdet, der er i alvorlige vanskeligheder. Hvordan kan det gå til, at den aftale, der er indgået med den ungarske regering, fuldstændig ignorerer det grundlæggende problem med den demografiske udvikling i Europa og foreskriver en drastisk reduktion i børnepengene. Jeg finder det særligt modbydeligt, at den tillægsaftale, der blev underskrevet i marts i år, tvinger Ungarn til at reducere sit nationale tillæg til direkte landbrugsbetalinger. Dette er trods alt ikke et socialt spørgsmål, men det blev inddraget i tiltrædelsestraktaten for at afhjælpe vores eksisterende, betydelige konkurrencemæssige ulempe. Hvordan kunne en så umoralsk handling falde Dem og den vattede ungarske regering ind? Har De nogen idé om, hvor stor skade det gør ungarske landmænd og EU's omdømme? Vi vil naturligvis stemme for forslaget, fordi det udgør et skridt fremad, men det er kun udtryk for delvis solidaritet. Det, vi har brug for, er fuld solidaritet.

 
  
MPphoto
 

  Elisa Ferreira, for PSE-Gruppen. – (PT) Fru formand! Blandt de aspekter, krisen har afsløret, er ikke kun enorme kløfter mellem landene i euroområdet, hvilket måske var den vigtigste konklusion i EMU@10-rapporten, men især den ekstreme sårbarhed, der præger de lande, som ikke er en del af euroområdet, selv om de er medlemmer af EU.

Derfor er det fuldstændig afgørende at styrke de ressourcer, som EU har stående klar til at yde støtte med i tilfælde af betalingsbalancekriser. Det er også derfor, vi glædede os over, at loftet for økonomisk hjælp blev hævet fra 12 mia. EUR til 25 mia. EUR og nu til 50 mia. EUR.

Det er imidlertid vigtigere at gøre noget ved de grundlæggende årsager til problemerne og ikke kun deres mest åbenlyse manifestationer.

Det udvidede Europa og euroområdet må genfortolke fornemmelsen for europæisk solidaritet og målene for samhørighed og real konvergens. I denne forbindelse er vi ikke kun nødt til at forstå kapaciteten af Europas politikker på tværs af sektorer, men også tage de nye finansieringsinstrumenter op igen, herunder euroobligationer.

Økonomisk støtte til betalingsbalancer er afgørende, men det er på ingen måde nok til at sikre bæredygtigheden af det europæiske projekt og Europas fælles valuta.

 
  
MPphoto
 

  Guntars Krasts (UEN). – (LV) Fru formand! Forøgelsen af EU's mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til 50 mia. EUR er den nødvendige respons på den aktuelle situation. Det er et vigtigt signal til EU's medlemsstater uden for euroområdet og især til de medlemsstater, der er blevet medlem af EU for forholdsvis nyligt. Den globale finanskrise har påvirket den finansielle og økonomiske situation i denne gruppe lande forskelligt, men i alle tilfælde er den lokale og internationale tillid til deres finanssystemer blevet svækket betydeligt. Derfor demonstrerer styrkelsen af Fællesskabets støttemekanisme solidaritet mellem medlemsstaterne. Den vil have en stabiliserende rolle på finansmarkederne og vil være med til at reducere risikoen for ustabilitet i EU's økonomi som helhed. Styrkelsen af mekanismen for mellemfristet støtte vil også gøre det nemmere for medlemsstater at skaffe den finansiering, de behøver, fra internationale finansielle institutioner. Jeg støtter forslaget om, at det relevante udvalg skal pålægge Kommissionen at informere Parlamentet om aftalememoranda med medlemsstater, der modtager støtte, samt behovet for at gennemføre en kontrol om to år af de forhold, der udgør grundlaget for støtte.

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Alain Lipietz, for Verts/ALE-Gruppen.(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Dette er anden gang, vi har øget EU's garanti for at overvinde problemerne i de af dets medlemsstater, som ikke er medlem af euroområdet. Det er anden gang. Vi øgede den allerede i december.

Hr. McCreevy har lykønsket os med vores hurtige indsats. Vi handlede allerede hurtigt i december, og vi vil gerne sige til hr. McCreevy, som fru Berès gjorde det for et øjeblik siden, at hjælpen …

Ja, hr. McCreevy? Hvis De vil være så venlig? Hr. kommissær …

... Vi kunne godt tænke os gensidighed, og dermed mener jeg, at De svarer os øjeblikkeligt, når Parlamentet anmoder Dem om at fremlægge et udkast til regulering af hedgefonde, og inden for den samme tidsramme, som vi anvender, når De anmoder os om at øge støtten til beskyttelse af betalingsbalancerne.

Vi befinder os ganske rigtigt i en krise. Måske er det ikke nødvendigt, at vi mødes hver dag, men lad os dog i det mindste ikke vente seks måneder, fra Europa-Parlamentet anmoder om et direktiv om hedgefonde, før Kommissionen reagerer!

Hvad angår denne støtte, er vi helt klart fuldstændig enige i behovet for at øge denne kreditlinje, og jeg er lidt overrasket over hr. Becseys bemærkninger. Vi havde nøjagtig den samme diskussion i december. Kommissær Almunia forklarede hr. Becsey, at det var den ungarske regering selv, der havde anmodet om støtte fra IMF, men ikke fra EU, og at det var EU, der sagde: "Men vi kan også hjælpe jer".

Det er helt tydeligt, at EU har pligt til at vise solidaritet med landene uden for euroområdet, men der er heller ingen grund til at afvise støtte fra IMF, som vi alle, også Ungarn og Rumænien, bidrager til.

I Berès-betænkningen – som vi under alle omstændigheder stemmer for – er der to ting, som er problematiske for os. For det første, hvad er meningen med i punkt fire at sige, at vi må forpligte os til solidaritet mellem landene, for derefter i punkt 11 at påpege, at vi under ingen omstændigheder er bundet af et lands forpligtelser? Det er korrekt, at vi ikke er bundet af et lands forpligtelser, men der er ingen grund til at påpege dette, når vi siger, at vi vil udvise solidaritet med hinanden.

Det andet problem er påstanden om, at der ikke findes noget retsgrundlag for at øge denne solidaritet, men det er netop Kommissionens ansvar at finde frem til et sådant retsgrundlag. Vi befinder os i en krise, og det er på tide, at vi får et retsgrundlag.

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke fru Berès for den hurtighed, hvormed hun har udarbejdet et udkast til betænkning. Som bekendt er proceduren inddelt i to faser. Den første er høringen – holdningen til Rådets forordning. Dette er ikke en fælles beslutningsprocedure. På nuværende tidspunkt er vi i udvalget enige om, at stigningen fra 12 til 25 til 50 mia. EUR var det rigtige skridt. Tre medlemsstater har allerede bedt om midler: Ungarn – hvis situation, hr. Becsey netop har drøftet sammen med dets interne ansvar – Letland og Rumænien. Disse europæiske midler sætter os i stand til at yde effektiv bistand og dermed aktivt støtte lande, der er løbet ind i betalingsproblemer.

Alligevel bør vi ikke glemme, at de internationale institutioner på samme tid har besluttet at øge finansieringen fra de internationale finansielle institutioner – Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og udviklingsbankerne – med 1 100 mia. USD. Dette betyder, at vi har et dobbeltsidet instrument. Europa har bidraget til en forøgelse af denne finansiering, mens det også selv påtager sig sin del af ansvaret. Set i dette lys er udkastet til betænkning, som vi stemte om i går aftes i Økonomi- og Valutaudvalget på grundlag af kompromisforslag, også egnet til vedtagelse af Parlamentets anmodninger, Kommissionens og Rådets krav og behov i denne henseende i fremtidig lovgivning.

I denne forbindelse er der et retligt spørgsmål med hensyn til eurobonds og artikel 100, som kun er bindende for euroområdet. Hvis vi går ud fra, at der ikke findes noget retsgrundlag for eurobonds i traktaterne i øjeblikket, er vi på rette vej. På den anden side må Kommissionen dog gives til opgave at undersøge de betingelser, der skal opfyldes for at gøre sådanne foranstaltninger mulige i første omgang. Jeg betragter dette som en ansvarlig handlemåde.

Vores gruppe vil derfor støtte forslaget som helhed – både forslaget til en forordning og beslutningsforslaget. Vi håber, at dette ikke betyder, at Europa kaster sig ud i en eller anden form for ekstra finansieringsansvar, der vil ødelægge vores budget fuldstændigt. Grænsen på 50 mia. EUR er derfor helt berettiget på nuværende tidspunkt. Hvis der skulle opstå nye udfordringer, vil vi ikke kunne lukke øjnene for dem.

 
  
MPphoto
 

  Dariusz Rosati (PSE).(PL) Hr. formand! Jeg vil gerne give udtryk for min kraftige støtte til Kommissionens forslag om at fordoble den finansielle støtte, der kan ydes til nye medlemsstater, som ikke er en del af euroområdet. Jeg vil gerne lykønske Kommissionen med dens hurtige reaktion, og jeg vil også gerne takke vores ordfører, fru Berès.

Den aktuelle krise har uden nogen tvivl vist, at nye medlemsstater, der ikke er en del af euroområdet, kan være meget sårbare over for udsving på de finansielle markeder, ofte uden egen skyld. Det er her blevet fremført, at EU's støtte skal udspringe af solidaritetsprincippet. Jeg er helt enig heri, men jeg vil gerne tilføje, at den også er påkrævet, fordi krisen ikke opstod i de nye medlemsstater, og de er ikke ansvarlige for turbulensen på de finansielle markeder, så det er helt berettiget at give dem støtte.

Samtidig vil jeg gerne tilføje, at den mest effektive måde til at undgå lignende trusler i fremtiden, uanset om forslaget værdsættes og støttes eller ej, er at give disse lande mulighed for at komme ind i euroområdet hurtigst muligt. Dette vil være billigere og vil tilføre EU større stabilitet.

 
  
MPphoto
 

  Edit Herczog (PSE).(HU) Hr. formand, hr. kommissær, fru Berès. Vi er ude af stand til at forudsige varigheden og omfanget af krisen, men vi overvåger den konstant. Selv hvis vi ikke er i stand til at håndtere krisen ex ante, må vi forsøge at holde reaktionstiden nede på et minimum og opnå maksimal gennemskuelighed, demokrati og effektivitet. Med hensyn til tid håndterer vi krisen ligesom den græske gud Kronos: Den tid, der medgår til håndtering af krisen, sluger sine egne børn. Vi vil blive ofre for krisen, hvis vi ikke er i stand til at træffe hurtige og effektive foranstaltninger. Det europæiske institutionelle system må spille den samme rolle som Rhea, Kronos' hustru, hvilket betyder, at vi må vinde over Kronos, med andre ord udnytte tiden til at håndtere krisen bedst muligt. Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd for deres fælles beslutning om at øge solidariteten og effektiviteten. Da hr. Becsey har bragt hjemlige politiske spørgsmål op, vil jeg også gerne, hvis jeg må, henlede opmærksomheden på den omstændighed, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har pligt til, samtidig med at de håndterer krisen, at arbejde sammen i nationale parlamenter. Vi har ikke brug for splid mellem regeringspartiet og oppositionen, men for hjælp fra alle de involverede parter til håndtering af krisen. Dette gælder i mit land, Ungarn, og i alle andre lande.

 
  
MPphoto
 

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE) . – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet for den effektivitet, hvormed de har udformet denne foranstaltning. Mange medlemsstater, der ikke er medlemmer af euroområdet, vil drage fordel af denne forøgelse af interventionsfonden for betalingsbalancekrav, herunder Rumænien. Uden denne foranstaltning ville den situation, som den økonomiske og finansielle krise har givet anledning til, have været meget vanskeligere i disse medlemsstater uden for euroområdet. Da det gang på gang har vist sig, at de medlemsstater, der benytter euroen, har redet den finansielle krise bedre af, vil jeg foreslå, at det i det aftalememorandum, der vil blive underskrevet mellem Kommissionen og medlemsstaterne for, at disse midler kan udnyttes, understreges, at medlemsstaterne, og især de nye medlemsstater, har pligt til at træffe alle foranstaltninger for at slutte sig til euroområdet.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Wielowieyski (ALDE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg støtter Berès-betænkningen helhjertet, og jeg noterer mig, at selve den omstændighed, at vi allerede har G20 i stedet for G8, er et betydeligt fremskridt.

Jeg mener, at de udtalelser, der blev vedtaget i London, navnlig af europæerne, er fornuftige, men vi må ikke stoppe her. Det er ikke blot et spørgsmål om at kunne overvåge markederne og hedgefondene bedre eller om at støtte vores betalingsbalancer og økonomien med kontante tilskud på milliarder af dollars.

Det internationale monetære system fungerer ikke ordentligt, fordi vi ikke ved nøjagtigt, hvor meget varer og tjenesteydelser koster i de forskellige lande. Vi må derfor gå et skridt videre og overveje tanken om at indføre en international valuta eller i det mindste om at skabe et fælles politisk system, der samler nogle få hovedvalutaer.

Kina, Rusland, mange udviklingslande, men også EU's nye medlemmer – vi har alle behov for stabilitet og grundlæggende regler.

Hr. kommissær, dette afhænger også af os, EU.

 
  
MPphoto
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et ubehageligt faktum, der gemmer sig bag fine ord. Europa er i realiteten opdelt i to i øjeblikket: euroområdet og landene uden for euroområdet. For en time siden drøftede vi kontrol med finansmarkederne. Det er indlysende, at målet er at sikre ensartede kapitalbevægelser og bevægelser af finansielle gruppers aktiviteter i hele Europa. Dette betyder, at den makroøkonomiske forvaltning er overladt til de nationale myndigheder, og hvis der er problemer, er det op til landene selv at løse dem. Det er ikke denne holdning, der vil hjælpe os til at styrke det indre marked. Vi har behov for en fælles makroøkonomisk forvaltning, og vi vil opnå dette, hvis vi støtter forslaget fra de Larosière-gruppen. Vi har dog behov for denne makroøkonomiske forvaltning på europæisk plan, ikke blot i euroområdet, og vi har behov for den nu. Jeg mener, at et af Europa-Parlamentets forslag til Økofin-mødet bør være en drøftelse af den makroøkonomiske forvaltning, ikke blot for euroområdet, men på EU-plan.

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Hr. Becsey rejste spørgsmålet om betingelser i tilknytning til lån. Lad mig blot sige, at betingelserne drøftes med regeringerne og med alle medlemsstaterne i Rådet, så de pålægges ikke ensidigt.

En række talere har rejst spørgsmålet om retsgrundlaget for denne særlige bestemmelse. Kommissionen har overvejet at bruge artikel 100 som grundlag for et nyt instrument om EU-betalingsbalancestøtte. Da der er tale om et hastespørgsmål og for at sikre kontinuitet, har det dog været hensigtsmæssigt at holde sig til de aktuelle retsinstrumenter og begrænse revisionen af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne uden for euroområdet til et minimum, dvs. til forhøjelsen af loftet som aftalt med Det Europæiske Råd og til nogle nødvendige tekniske forbedringer, der har vist sig nødvendige på grundlag af de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af betalingsbalancemekanismen siden sidste efterår. En række talere rejste dette specifikke punkt.

Lad mig endnu en gang takke Europa-Parlamentet for den effektive måde, det har behandlet denne bestemte sag på.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès, ordfører. (FR) Hr. formand! Det er korrekt, at vi gerne til tider kunne ønske os, at Kommissionen udviser den samme ansvarlighed og effektivitet som Europa-Parlamentet.

Jeg vil gerne sige til hr. Becsey, at den beslutning, vi skal stemme om her i Parlamentet, efter min mening klart understreger spørgsmålene om medlemskab af euroområdet samt betydningen af at bringe solidaritetsbegrebet til live igen i EU, og det er en af grundene til, at vi på det kraftigste støtter dette forslag.

Hr. kommissær, med hensyn til spørgsmålet om artikel 100 er problemet ikke at finde ud af, om artikel 100 skal anvendes her, men at finde ud af, om vi i EU endelig vil give os selv redskaberne til at håndtere krisens virkelighed og dens potentielle fremtidige udvikling.

Vi mener, at Kommissionen må gennemføre sekundær lovgivning, så den i fremtiden kan bruge artikel 100 til at håndtere problemer inden for euroområdet, og som de 50 mia. EUR, der skal stemmes om i dag, ikke kunne anvendes på.

Det er ånden i Europa-Parlamentets holdning, og jeg håber, at Kommissionen vil høre dette budskab, uanset om det handler om ordningerne, om hele det sæt redskaber, der er nødvendige til håndtering af krisen, eller om betingelserne for udarbejdelse af memorandaene og om betingelserne for disse lån i forhandlingerne med de berørte medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Jeg har modtaget et beslutningsforslag(1) fremlagt i medfør af forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

– Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted fredag den 24. april.

(Mødet udsat kl. 11.20 og genoptaget kl. 12.00).

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
  

(1)Se protokollen.

Seneste opdatering: 20. august 2009Juridisk meddelelse