Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

14. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0227/2009).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 28 af Sarah Ludford (H-0142/09)

Om: E-handel

Hvilke yderligere foranstaltninger har Kommissionen iværksat for at sikre en fuldstændig afskaffelse af hindringer for forbrugerne, som skyldes deres bopælsland eller det land, hvor deres betalingskort er registreret, og som forhindrer dem i at få adgang til de bedste priser og det bedste udbud af varer og tjenesteydelser, som sælges overalt i EU, f.eks. overførsel af musik, bestilling af tog- og flybilletter, dvd'er og computerspil, især dem der sælges over nettet?

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Kommissionen er til fulde bekendt med de vanskeligheder, som forbrugere, der afvises adgang til websteder eller forskelsbehandles på geografisk grundlag, står over for, når de forsøger at foretage indkøb på internettet. Jeg kan forsikre Dem om, at bekæmpelse af geografisk markedssegmentering, uanset om det skyldes statslige foranstaltninger eller private parters handlinger, er en høj prioritet i vores politik vedrørende det indre marked. Fremgangsmåder som dem, der nævnes af det ærede medlem i spørgsmålet, fratager de europæiske borgere de rettigheder og muligheder, som det indre marked giver. De er fuldstændig i strid med friheden til at modtage tjenesteydelser på tværs af grænser, som er et grundlæggende modstykke til friheden til at levere tjenesteydelser, som er omhandlet i EF-traktaten. Med tjenesteydelsesdirektivet har vi nu et effektivt redskab til i betydelig grad at afhjælpe problemerne for de forbrugere, der forskelsbehandles, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne, herunder på internettet.

For første gang i lovgivningen om det indre marked kræver tjenesteydelsesdirektivet, at medlemsstaterne standser forskelsbehandling på grundlag af forbrugernes nationalitet eller opholdssted fra virksomhedernes side. Som De ved, skal tjenesteydelsesdirektivet gennemføres inden udgangen af december i år, og når bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling er gennemført i de nationale lovgivninger, vil fremgangsmåder som dem, der nævnes i det ærede medlems spørgsmål, være ulovlige. Den eneste undtagelse til denne regel er de tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at forskelsbehandlingen af visse kategorier af forbrugere er direkte begrundet i objektive faktorer og derfor ikke udgør forskelsbehandling. Kommissionen samarbejder i øjeblikket med medlemsstaterne med henblik på at sikre, at tjenesteydelsesdirektivets artikel 20 gennemføres til tiden og håndhæves effektivt af de nationale myndigheder og domstole.

Kommissionen offentliggjorde desuden den 5. marts en rapport med fokus på de grænseoverskridende aspekter af e-handel. Dette arbejdsdokument om grænseoverskridende e-handel er et initiativ fra min kollega, kommissær Meglena Kuneva. Rapporten viser, at e-handel generelt udvikler sig godt i EU, mens grænseoverskridende e-handel halter bagefter. Handel på internettet repræsenterer et stort potentiale for grænseoverskridende handel. Dette potentiale for grænseoverskridende handel realiseres dog ikke på grund af praktiske og lovgivningsmæssige hindringer, der rammer både forbrugere og virksomheder. Resultatet er et fragmenteret indre marked for e-handel. Det er blevet konstateret og er omfattet af den løbende markedsovervågningsaktion, som Kommissionen har iværksat for at undersøge antallet af forsyningskæder for bestemte detailmarkeder. Dette arbejde vil sætte Kommissionen i stand til at uddybe sin analyse af detailsektoren med henblik på at kortlægge fremgangsmåder, der fordrejer forholdet mellem leverandører og detailhandlende og mellem detailhandlende og forbrugere, og vurdere behovet for yderligere reformer af de relevante nationale eller europæiske bestemmelser. Denne aktion omfatter fem specifikke sektorer, herunder varer til fritid, som f.eks. musik og bøger, der sælges online og offline, og vil efter planen udmønte sig i en meddelelse fra Kommissionen i efteråret 2009. Effektiv og eftertrykkelig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivets artikel 20 vil sammen med den undersøgelse af yderligere uløste problemer, der er et led i markedsovervågningsaktionen, give os en omfattende løsning på problemerne eller hindringerne i forbindelse med e-handel, som er til skade for tjenestemodtagerne generelt og forbrugerne i særdeleshed.

 
  
MPphoto
 

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Hr. formand! Dette er et alvorligt problem for borgernes Europa, navnlig i en tid med økonomisk afmatning. Alle ønsker og fortjener de bedste tilbud på markedet, uanset om de bor i Lissabon eller London. Er det ikke en skændsel, at forbrugerne – 50 år efter etableringen af det indre marked – på webstedet for Renfe, det spanske jernbaneselskab, skal betale 60 % mere på den engelsksprogede version end på den spansksprogede version, som det rapporteres i det britiske forbrugerråds tidsskrift "Which?"? Det handler bestemt ikke kun om lovgivningsmæssige forskelle. Vil Kommissionen også slå ned på simpel udnyttelse?

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg er på baggrund af mit kendskab til de grundlæggende principper enig med Baroness Ludford i, at en sådan forskelsbehandling kan finde sted 50 år efter etableringen af Fællesskabet. Men hovedårsagen til fremlæggelsen af tjenesteydelsesdirektivet var erkendelsen af, at vi ikke havde opnået de samme resultater på tjenesteydelsesområdet, som vi havde på området for varer. Når tjenesteydelsesdirektivet er blevet gennemført ved udgangen af dette år, skal enhver forskelsbehandling, som f.eks. den, Baroness Ludford nævner, være direkte begrundet i objektive faktorer i henhold til artikel 20.

Uden at gå i detaljer med den sag, hun nævnte, fordi det er en transportsag, som min kollega, hr. Antonio Tajani, bedre kan tage sig af, kan forskelsbehandling kun begrundes i den objektive faktor, at der påløber yderligere omkostninger. Det ville være en objektiv måde at se på det. Hvis De f.eks. bestiller noget på internettet, som skal leveres til Dem i Dublin fra Strasbourg, vil der naturligvis påløbe yderligere porto- og emballageomkostninger osv. Det kan være en objektiv begrundelse for at sige, at prisforskellen er det ene eller det andet. Men en virksomhed må ikke forskelsbehandle på noget andet grundlag. Når tjenesteydelsesdirektivet er gennemført, vil der forhåbentlig være færre af disse særlige tilfælde.

I øjeblikket skal De på transportområdet huske, at transport er fritaget fra tjenesteydelsesdirektivet. Min kollega, hr. Antonio Tajani, og hans medarbejdere overvejer dog særlige initiativer på dette område også.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 29 af Claude Moraes (H-0149/09)

Om: EU's Alzheimerstrategi

I februar bekendtgjorde Det Forenede Kongerige den nationale dementiastrategi, som skal skaffe investeringer til et netværk af hukommelsesklinikker, forbedre støtten til mennesker, der er berørt af denne tilstand, og igangsætte større offentlige informationskampagner. Herudover vedtog Parlamentet i Strasbourg den 5. februar den skriftlige erklæring 0080/2008 – P6_TA(2009)0081, hvori man opfordrer til at anerkende Alzheimers som en europæisk folkesundhedsprioritet.

Hvilke initiativer planlægger Kommissionen på dette område, for så vidt angår forskning, forebyggelse og offentlige oplysningskampagner?

Vil Kommissionen overveje at udarbejde en europæisk Alzheimerstrategi på linje med den britiske, især i betragtning af henstillinger fra "European Collaboration on Dementia Project", som allerede er blevet forelagt Kommissionen?

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Alzheimers sygdom er udpeget som et prioriteret område i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009 i overensstemmelse med Rådets konklusioner om Alzheimers, der blev vedtaget under det franske formandskab, og Kommissionen planlægger en meddelelse om Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, som efter planen vedtages senere i år.

For at stimulere koordineret effektiv forskning på området forventes det endvidere, at meddelelsen vil blive vedtaget parallelt med et forslag til Rådets henstilling om fælles programmering af forskningen i neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers sygdom. Dette er i forlængelse af meddelelsen om fælles programmering af forskningsindsatsen, som blev vedtaget den 15. juli 2008.

Hvad angår Alzheimers sygdom er der behov for nøjagtige data, der kun kan indsamles på EU-niveau, så sundhedstjenesterne kan planlægges og tilpasses på medlemsstatsniveau. Indtil videre har "European Collaboration on Dementia Project" leveret nøjagtige, kvalitative og kvantitative data og analyser af byrden som følge af Alzheimers sygdom i EU, som er blevet offentliggjort af "Alzheimer Europe" i årbogen "Dementia in Europe". Dette projekt blev dog afsluttet ved udgangen af 2008, og der er nu behov for at vurdere mulighederne for at videreføre dette arbejde.

Den åbne koordineringsmetode på socialområdet giver EU's medlemsstater en ramme, hvori de kan reformere deres sociale sikringsordninger på grundlag af udveksling af politikker og erfaringer. Inden for rammerne af den åbne koordineringsmetode kortlægger medlemsstaterne fælles udfordringer og aftaler fælles mål for universel adgang, kvalitet og bæredygtighed på området for sundhedspleje og langvarig pleje.

I nationale strategiske rapporter beskriver medlemsstaterne, hvordan de vil udvikle deres politikker med henblik på at opfylde de fælles mål. EU støtter medlemsstaternes foranstaltninger med henblik på at løse de fælles udfordringer og mål gennem den åbne koordineringsmetode ved at fremme dialogen om erfaringer og udvekslingen af god praksis inden for sundhedspleje og langvarig pleje.

EU støtter også udviklingen af innovativ god praksis gennem de europæiske finansieringsprogrammer. Udvekslingen kan finde sted gennem "peer reviews", hvor et begrænset antal deltagere fokuserer på et bestemt tema, eller gennem konferencer med bredere drøftelser.

I overensstemmelse med tilkendegivelser i de nationale strategiske rapporter for 2008 og syntesen for den fælles rapport for 2009 vil der blive afholdt en specifik peer review i Frankrig i næste måned med titlen "Alzheimer’s disease and other related diseases: How to cope with crisis situations or caring in the patient’s home" (Alzheimers sygdom og andre relaterede sygdomme: Håndtering af krisesituationer og pleje i patientens hjem). Den vil blive efterfulgt af en konference i september under det svenske formandskab med titlen "Healthy and dignified ageing" (Sund og værdig aldring), som omfatter en workshop om koordinering af pleje af personer, der lider af Alzheimers sygdom og andre former for demens.

Kommissionens tjenestegrene overvejer desuden endnu en konference, som muligvis vil blive afholdt i midten af 2010, hvis konkrete indhold vil afhænge af resultaterne af arrangementerne i 2009 og andre kilder. Kommissionens handlingsplan vedrørende handicap for 2003-2010 indeholder desuden foranstaltninger, der også er relevante for mennesker med Alzheimers, f.eks. fremme af muligheden for et uafhængigt liv, støtte- og plejetjenester af høj kvalitet, adgang til almindelige varer og tjenester og hjælpesystemer.

Da aldringen af Europas befolkning kan forventes at føre til en stigning i antallet af ældre med alvorlige handicap og i behovet for langvarig pleje, er dette område blandt de prioriterede områder i forbindelse med opfølgningen af den nuværende handlingsplan vedrørende handicap.

Kommissionen arbejder også gennem gruppen på højt plan vedrørende handicap sammen med medlemsstaterne for at overvåge gennemførelsen af FN's konvention om handicappedes rettigheder, som Kommissionen og alle medlemsstater har underskrevet. Denne konvention omhandler en lang række politiske målsætninger, som er relevante for mennesker med Alzheimers, herunder adgang, mulighederne for et uafhængigt liv, rehabilitering, social deltagelse og social sikring, og gennemføres på nationalt plan og EU-plan.

 
  
MPphoto
 

  Claude Moraes (PSE). (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Der er mere end seks millioner europæiske borgere, der lider af demens, og mange flere millioner europæere, der skal tage sig af dem eller berøres af denne alvorlige sygdom, og derfor glæder jeg mig meget over Kommissionens beslutning om at gøre dette til en folkesundhedsprioritet. Det var et udførligt svar.

Når De drøfter handlingsplanen vedrørende handicap, vil jeg dog foreslå, at De som kommissær husker, at effekten af Alzheimers går på tværs af handicap, området for aldring og folkesundhed, fastholder en omfattende strategi, som ikke kun udpeger Alzheimers, men også alle de relaterede aspekter, og fastholder Deres prioritering. Dette er en folkesundhedsmæssig nødsituation for en aldrende befolkning. Men tak for det udførlige svar.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg kan forstå, at det ærede medlem er tilfreds med mit udførlige svar. Hvad angår denne handlingsplan vedrørende handicap, er det naturligvis et bredere område, men den indeholder visse aspekter, der er specifikke for Alzheimers sygdom, og som vil blive omhandlet af vores indsats på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 30 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0163/09)

Om: Truende økonomisk afmatning i Sydøsteuropa og virkningerne for den europæiske økonomi

Nylige analyser fra internationale kreditinstitutter og kreditvurderingsagenturer forudser en betydelig økonomisk afmatning i Sydøsteuropa, idet de især påpeger, at forbrugere og virksomheder ikke er i stand til at tilbagebetale deres lån. En sådan økonomisk afmatning kan også have yderst alvorlige følger for økonomien i Den Europæiske Unions medlemsstater på grund af de betragtelige investeringer, som vesteuropæiske virksomheder og banker har gjort i området.

Finder Kommissionen det formålstjenligt at træffe foranstaltninger til understøttelse af bankerne i de sydøsteuropæiske lande inden for rammerne af de nationale handlingsplaner som led i den europæiske naboskabspolitik i samarbejde med disse lande og eventuelt med Den Europæiske Investeringsbank? Hvordan agter Kommissionen at udnytte de muligheder, der ligger i de forhåndenværende finansieringsmidler, såsom instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), med henblik på at få gang i de lokale økonomier og afværge en eventuel afmatning?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Spørgsmålet omhandler Kommissionens syn på eventuel europæisk økonomisk og finansiel støtte til lande i Øst- og Sydøsteuropa, som er hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Jeg svarer på vegne af min kollega, kommissær Almunia.

Den bratte økonomiske afmatning i en række lande i denne region kan bestemt have negativ indvirkning på økonomierne i de samme EU-medlemsstater, navnlig de medlemsstater, hvis kommercielle banker har ydet betydelige lån til virksomheder og private i landene i regionen – ofte gennem lokale afdelinger.

Det skal først bemærkes, at de økonomiske og finansielle betingelser varierer betydeligt mellem disse lande. Kommissionens reaktion på krisen kan derfor ikke formuleres globalt, men skal baseres på situationen i hvert enkelt land.

Hvad angår kandidatlande og potentielle kandidatlande i Sydøsteuropa, er der afsat store beløb til teknisk bistand til støtte for strukturreformer og opbygning af institutioner for perioden 2007-2013 – 9,1 mia. EUR, som De ved, under førtiltrædelsesinstrumentet. Kommissionen gennemfører også en krisepakke på 150 mio. EUR, som finansieres under dette instrument, og som på kort sigt har til formål at sikre et beløb på 500 mio. EUR i lån fra internationale finansielle institutioner. Pakken omfatter foranstaltninger, der varierer fra ydelse af mikrokreditter og finansiering til små og mellemstore virksomheder til energieffektivitet og specifik teknisk bistand til overvågning af den finansielle sektor og finansiel regulering.

For yderligere at støtte realøkonomien har Kommissionen, EIB, EBRD og Europarådets Udviklingsbank i fællesskab udviklet et infrastrukturinitiativ, der leverer teknisk bistand og samfinansiering til prioriterede infrastrukturinvesteringer inden for transport-, energi-, miljø- og socialsektoren. Initiativet er blevet skubbet frem, og gennemførelsen indledes nu. Dette er det første skridt hen imod en investeringsramme for Vestbalkan, som også kommer til at omfatte investeringer i andre socioøkonomiske sektorer, f.eks. små og mellemstore virksomheder og energieffektivitet.

I de lande i Østeuropa, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik – Ukraine, Belarus, Moldova og de tre lande i Kaukasus – er EU-instrumenterne til håndtering af den finansielle sektors behov mere begrænsede. EU yder dog også her betydelig teknisk bistand gennem de nationale og regionale programmer under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument til støtte for de fælles handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik. For yderligere at hjælpe realøkonomien er naboskabsinvesteringsfaciliteten blevet udformet med henblik på at samle bevillinger fra ENPI-programmerne og EU's medlemsstater og lån fra europæiske offentlige finansielle institutioner. Dette instrument har ydet 71 mio. EUR i bevillinger i 2008 til støtte for store infrastrukturprojekter til en værdi af ca. 2,74 mia. EUR.

Jeg vil nu sige et par ord om støtten til de kommercielle banker i regionen, som ydes af specialiserede finansielle institutioner. Her er EBRD mest aktiv og mobiliserer hele sin række af instrumenter, herunder egenkapitallån og kortfristede lån. EIB har ikke mandat til at deltage i direkte bankkapitalisering i denne region, og dens aktivitet er begrænset til sektorerne for transport, telekommunikation, energi og miljøinfrastruktur. Mandatet omfatter ikke små og mellemstore virksomheder. En stor del af den finansielle støtte til økonomierne i regionen leveres af Bretton Woods-institutionerne, navnlig Den Internationale Valutafond. Den Internationale Valutafond stiller store finansieringsbeløb til rådighed for omfattende stabiliseringsprogrammer. Kommissionen mener, at Den Internationale Valutafond spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af konsekvenserne af krisen.

Endelig har en række fortiltrædelses- og naboskabslande anmodet om makroøkonomisk bistand fra EU. Kommissionen undersøger i øjeblikket, hvordan vi bedst kan støtte disse lande, der også har indgået aftale om et stabiliseringsprogram med Den Internationale Valutafond.

 
  
MPphoto
 

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres oplysninger.

Jeg vil også gerne spørge Dem, om De mener, at disse bevillinger på 71 mio. EUR til vores partnere i Østeuropa er nok? Kommissionens meddelelse om krisen og dens indvirkning på Østeuropa lægger efter min mening ikke tilstrækkelig vægt på dette spørgsmål. Mener De også, at vi skal reducere målsætningerne, midlerne og prioriteterne for fortiltrædelsesbistand, fordi Serbien allerede har anmodet om hjælp til at håndtere påtrængende krav direkte i landets budget?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som jeg sagde, da vi drøftede realøkonomien og landene i Østeuropa, er vores finansielle muligheder virkelig begrænsede. Derfor forsøger vi at fremskaffe en så stor del af pengene som muligt fra andre finansielle institutioner. Derfor sagde jeg, at pengene, som faktisk beløber sig til 71 mio. EUR, også har udløst finansieringen af store infrastrukturprojekter, som beløber sig til mere end 2,5 mia. EUR.

Så det ærlige svar er efter min mening, at vi alle har store problemer, og at vi bestemt skal holde øje med, hvad der sker i regionen, fordi vi har meget tætte forbindelser til disse lande, og fordi mange lande har dybe handelsforbindelser med denne region.

Hvad angår muligheden for makrofinansiel bistand, er der mange lande blandt de lande, der kan blive medlem af EU, som er kandidater eller potentielle kandidater, som har anmodet om dette. Det er korrekt, at Serbien har anmodet om det. Montenegro vil højst sandsynligt også anmode om det. Praktisk talt alle lande i den sydlige del af regionen med undtagelse af Rusland og Aserbajdsjan har anmodet om det. Muligheden for makrofinansiel bistand er helt ærligt ganske begrænset, og listen, der anmoder om støtte, er ganske lang.

Det væsentligste instrument – derfor var denne drøftelse i høj grad et af de vigtigste emner på G20-topmødet – skal efter min mening kanaliseres via støtte fra Den Internationale Valutafond. Vi er stærke tilhængere af denne form for aktivitet og en styrket rolle for eller kapitalisering af Den Internationale Valutafond i den retning, fordi dette netop er et globalt problem.

Jeg vil også understrege, at denne makrofinansielle bistand, hvis den skal ydes til et af disse lande, også skal underkastes høringsprocessen via Parlamentet.

 
  
 

Anden del

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 31 af Gay Mitchell (H-0131/09)

Om: Statsstøtte til europæiske lande uden for EU

I en tid som denne med økonomisk kaos er det overordentligt vigtigt, at alle lande i Europa har samme spilleregler, og at de ikke behøver at være bekymrede for, at arbejdspladser flytter til lande uden for EU, som yder statsstøtte til skrantende virksomheder. Hvis medlemmer af EØF og EFTA, som f.eks. Schweiz, gives mulighed for at høste fordelene ved øget handel med EU-blokken, er det nødvendigt, at de til gengæld retter sig efter de samme regler vedrørende statsstøtte. De eksisterende procedurer med henblik på skadesløsholdelse ved krænkelse af disse regler er langsomme og besværlige og giver ikke dem, der mister deres job, nogen beskyttelse. Hvorledes agter Kommissionen at stramme op på konkurrenceloven på dette område og sikre hurtige og effektive klagesøgsmål?

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil for det første sige, at det er vigtigt at præcisere, at EFTA-landene, som har undertegnet EØS-aftalen – dvs. Norge, Island og Liechtenstein – er underlagt streng disciplin i forhold til statsstøtte baseret på EU-modellen.

Artikel 61 i EØS-aftalen er nøje modelleret efter artikel 87 i EF-traktaten. EFTA-Tilsynsmyndigheden er ansvarlig for dens gennemførelse. I henhold til protokol 26 til EØS-aftalen har den beføjelser svarende til Kommissionens beføjelser på statsstøtteområdet. Disse lande skal meddele enhver ny statsstøtteforanstaltning til EFTA-Tilsynsmyndigheden og få dens godkendelse, inden den gennemføres. EFTA-Tilsynsmyndigheden kan også undersøge påståede uforenelig statsstøtte, der er ydet af disse EFTA-lande.

Schweiz er en anden sag, fordi det ikke har tiltrådt EØS-aftalen. I forhold til Schweiz er reglerne for statsstøtte fastlagt i aftalen fra 1972 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund. I henhold til artikel 23 heri er statsstøtte, som påvirker handelen mellem Fællesskabet og Schweiz, og som fordrejer eller truer konkurrencen, uforenelig med aftalen. Proceduremæssigt kan den berørte part i tilfælde af uforenelig støtte henvise sagen til det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen, som så kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis den part, der yder støtter, ikke standser den pågældende praksis.

Selv om det er vanskeligere at påberåbe sig retsmidler i schweiziske sager, søger Kommissionen stadig at håndhæve bestemmelserne i frihandelsaftalen fra 1972, når det er muligt og nødvendigt. Den 13. februar 2007 afgjorde den f.eks., at tre schweiziske kantoners skattesystemer var uforenelige med aftalen fra 1972, og den forhandler i øjeblikket med de schweiziske myndigheder for at finde en tilfredsstillende afgørelse på dette problem.

Kommissionen er bekendt med, at bestemmelserne om statsstøtte i de eksisterende handelsaftaler, f.eks. aftalen fra 1972 med Schweiz, trænger til forbedring, og derfor er det i overensstemmelse med konklusionerne i Kommissionens meddelelse fra 2006 "Det globale Europa – i konkurrencen på verdensmarkedet" Kommissionens mål at forsøge at forhandle stærkere regler for statsstøtte og bedre retsmidler, f.eks. anvendelsen af en tvistbilæggelsesordning, i fremtidige handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for det hjælpsomme svar.

Kommissæren er bekendt med, at jeg taler om en virksomhed kaldet "SR Technics", som er beliggende ved Dublins lufthavn, og som indtil for nylig beskæftigede godt 1 100 medarbejdere. 600 har nu mistet deres job.

Dette var en virksomhed med fremragende industrielle relationer, fremragende kompetencer, en fuld ordrebog og en strålende fremtid. Der er reel tvivl om årsagerne til flytningen af denne virksomhed, og der er mistanke om, at den schweiziske regering eller en af dens arabiske venner har tilført støtte, som har medført, at disse mennesker har mistet deres job i Irland, i EU.

Vil kommissæren undersøge denne sag og bruge alle sine beføjelser til at hjælpe? Det drejer sig om meget rimelige mennesker med stor støtte i lokalsamfundet, som forstår de vanskeligheder, de står overfor – både fra erhvervslivet og offentligheden.

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for Deres spørgsmål, fordi De kan hjælpe os. Vi har nemlig brug for flere oplysninger. Indtil videre har vi ikke modtaget oplysninger om denne sag i helt den form, vi så påtrængende har brug for. Selv om vi har det, er det ikke sikkert, at det vil lykkes, men det er forsøget værd.

For at fastlægge en holdning til eksistensen af statsstøtte, for ikke at nævne dens uforenelighed i henhold til aftalen fra 1972 med Schweiz, skal både tjenesteydelser og fremstilling af eller handel med varer være involveret. Skub til dem, De er tæt på, så de kan give os oplysningerne. Jeg opfordrer endvidere de berørte personer og virksomheder i Irland til at fremsende alle yderligere oplysninger om denne sag til Kommissionens tjenestegrene, så vi kan fastlægge en holdning.

Jeg må tilføje, og det siger jeg åbent og ærligt, at den berørte part i henhold til aftalen fra 1972 kun kan anmode den part, der yder støtten, om at sætte en stopper for foranstaltningen, og at Kommissionen i en afgørelse fra 2007 konkluderede, at disse foranstaltninger udgør statsstøtte, som er uforenelig med aftalen fra 1972 med Schweiz. Efter denne afgørelse gik de schweiziske myndigheder i dialog med Kommissionen for at finde en passende løsning. Det sidste tekniske møde fandt sted den 13. februar 2009.

De schweiziske myndigheder har fremlagt en række konstruktive forslag, f.eks. afskaffelse af skattefritagelse for administrationsselskaber. Særbehandlingen af holdingselskaber og blandede selskaber finder dog stadig sted i vid udstrækning. Derfor er behovet for yderligere drøftelser så stort.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 32 af Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (H-0165/09)

Om: Diskriminering af de polske skibsværfter i betragtning af Kommissionens nylige godkendelse af offentlig støtte til automobilsektoren

Efter at have bevilget femcifrede milliardbeløb i euro som støtte til deres banker har regeringerne i adskillige medlemsstater nu besluttet at støtte automobilsektoren. Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig og Italien vil støtte denne økonomiske sektor med femcifrede milliardbeløb i euro, og i princippet har Kommissionen godkendt dette forslag uden forbehold, selv om denne fremgangsmåde ubestrideligt udgør en konkurrenceforvridning på dette marked.

Uden at stille spørgsmål ved det berettigede i denne støtte ønskes der en redegørelse for grundene til, at Kommissionen anfægter den statsstøtte, som den polske regering har ydet de polske skibsværfter.

Kommissionens beslutning forårsagede lukningen af to polske skibsværfter og afskedigelsen af titusindvis af ansatte på disse værfter og hos deres underleverandører. Forekommer beslutningen, disse forhold taget i betragtning, ikke diskriminatorisk i forhold til Kommissionens godkendelse af støtte til bilindustrien?

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen vil gerne understrege, at den med hensyn til de polske skibsværfter har benyttet nøjagtig samme regler som for de øvrige tilfælde af omstruktureringsstøtte, og at den behandler Polen på samme måde som enhver anden medlemsstat.

Skibsværfternes vanskeligheder begyndte allerede i 1990'erne, i 1990 for at være præcis, længe inden Polens tiltrædelse til EU, og skyldtes på ingen måde den aktuelle finansielle og økonomiske krise. I 2004 begyndte Kommissionen at undersøge omstruktureringsstøtten til de polske skibsværfter. De polske skibsværfters situation kan derfor ikke sammenlignes med situationen for andre virksomheder, der oplever specifikke problemer i forbindelse med den aktuelle finansielle krise.

Skibsværfterne i Gdynia og Szczecin har i mange år nydt godt af statsstøtte på bekostning af andre skibsværfter i Europa. Den støtte, der blev ydet til de polske skibsværfter, blev desværre ikke brugt på investeringer og den nødvendige omstrukturering. Skibsværfterne fortsatte med at give underskud, kunne ikke betale skatter og socialsikringsbidrag og har pådraget sig betydelig gæld.

Kommissionen havde derfor ikke andre muligheder end at træffe endelige negative beslutninger om skibsværfterne i Gdynia og Szczecin, som kræver tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte, der er ydet til værfterne.

For at begrænse de negative økonomiske og sociale konsekvenser af disse beslutninger gav Kommissionen dog Polen tilladelse til at gennemføre tilbagebetalingen af den ulovlige støtte gennem et kontrolleret salg af værfternes aktiver og efterfølgende afvikling af selskaberne. Dette vil optimere mulighederne for, at levedygtige økonomiske aktiviteter kan drives videre på disse steder.

Det skal især bemærkes, at virksomheder, der overtager skibsværfternes aktiver, ikke vil skulle tilbagebetale den ulovlige støtte, selv om de vælger at fortsætte værftsaktiviteterne, hvis salgsprocessen lykkes og gennemføres korrekt.

Kommissionen understreger også, at strukturfondene, herunder navnlig Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, kan bruges til at afbøde de sociale konsekvenser af de mistede arbejdspladser. Det kan desuden overvejes at bruge Globaliseringsfonden under visse omstændigheder og betingelser.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). – (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg kan forstå, at De har ansvaret for at overvåge det niveau af statsstøtte, der ydes til virksomheder, men den polske offentlighed har desværre fået det indtryk, at polske skibsværfter behandles anderledes end virksomheder i de gamle EU-medlemsstater – at der her gives tilladelse til at redde arbejdspladser, men at der ikke gives tilladelse til at redde arbejdspladser på de polske skibsværfter, og denne ulighed bekymrer os meget. Vi insisterer på ligebehandling af virksomheder i de gamle og nye medlemsstater. Jeg vil også benytte lejligheden til at spørge, hvilke spørgsmål Kommissionen har med hensyn til omstruktureringsprogrammet for skibsværftet i Gdańsk.

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! De mennesker i Polen, der siger det, som det ærede medlem har refereret, tager fuldstændig fejl. Det er ikke korrekt, og jeg kan dokumentere det med fakta og tal. Og inden jeg går videre til Deres reference til de tyske skibsværfter (De nævnte kun de gamle), vil jeg understrege, at skibsværftsindustrien i andre lande – ikke kun i Tyskland, men også i f.eks. Danmark, Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Spanien, hvor staten ikke var så generøs – blev reduceret betydeligt eller endda lukket. Vi kender flere eksempler, hvor skibsværfter blev lukket. Og når vi taler om ligebehandling, skal vi også huske dette og ikke kun tale om følelser – og jeg bebrejder ingen for at have følelser. Jeg kan forestille mig, at det er en meget vanskelig situation, men det giver stadig det forkerte indtryk at sige, at der ikke sker ligebehandling.

Under alle omstændigheder kan jeg forsikre Dem om, at Kommissionen har anvendt reglerne på samme måde over for de tyske og de polske skibsværfter og over for alle andre, der kan nævnes her. Der anvendes de samme kriterier ved vurdering af statsstøtte, hvor levedygtighed er det primære, og de tyske skibsværfter – lad mig benytte dem som eksempel – blev omstruktureret på en vellykket måde og omdannet til levedygtige virksomheder, mens Kommissionen mener, at de omstruktureringsplaner, som de polske myndigheder har fremlagt, ikke vil sikre langsigtet overlevelse.

Endelig skal der også drages en parallel til tilfælde, hvor Kommissionen ikke har godkendt statsstøtte og endda har beordret tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte i andre medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 33 af Giovanna Corda (H-0171/09)

Om: Salg af parfume, tøj og mærkevarer på internettet

Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999(1) (på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis), opstiller en ordning vedrørende distributionsaftalerne, der hovedsageligt omfatter varer som parfume, tøj og andre "mærkevarer". Ifølge denne forordning er der visse mærkevarer, som det ikke er tilladt at sælge på internettet, hvis leverandørens markedsandel er mindre end 30 %.

Mener Kommissionen, at en sådan forældet ordning skal fortsætte på bekostning af sund priskonkurrence og af forbrugernes valgfrihed, til fordel for økonomiske interesser hos visse store grupper, som får størstedelen af deres indtjening fra disse komfortable og lovlige nicher?

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! EU's nuværende konkurrencepolitik over for vertikale aftaler støtter i høj grad internetsalg, og det er jeg sikker på, at De er bekendt med. Derfor præciserer retningslinjerne for vertikale begrænsninger, som omhandler en fortolkning af forordning (EF) nr. 2790/1999, at "enhver forhandler skal frit kunne benytte Internettet til at reklamere for eller sælge varer". Det er derfor klart, at leverandører ikke kan fastlægge begrænsninger for distributørernes brug af internettet. Den kan ikke forhindre, at distributører har et websted på det sprog, de ønsker at bruge på dette websted, eller at de sender e-mails til individuelle kunder, medmindre disse forbud kan begrundes objektivt.

Selv inden for selektive distributionsnet, der navnlig bruges i sektoren for luksusprodukter, og distributionen af komplekse produkter, f.eks. elektronik – uanset leverandørernes markedsandel – overtræder enhver begrænsning for internetsalg, som producenten pålægger sine udpegede forhandlere, klart konkurrencereglerne.

Det betyder dog ikke, at enhver forhandler kan sælge – online eller på anden måde – producentens produkter til de endelige forbrugere. En producent kan frit pålægge distributørerne kriterier for onlinesalg af den pågældendes produkter på samme måde, som han kan gøre det ved salg i fysiske butikker.

Sådanne kriterier kan f.eks. hjælpe med at skabe et bestemt image eller levere et bestemt serviceniveau. Under de nuværende regler er selektiv distribution lovlig op til 30 % af leverandørens markedsandel, da det vurderes, at det i mangel af markedsindflydelse vurderes at sikre flere fordele end potentielle ulemper for forbrugerne.

Kommissionen undersøger i øjeblikket, hvordan forordning (EF) nr. 2790/1999 er blevet anvendt indtil videre, og om der er behov for yderligere ændringer, herunder på området for selektiv distribution.

Det, som Kommissionen ønsker, er at finde den rigtige balance mellem på den ene side at sikre, at forbrugerne kan få gavn af onlinemarkedet, og på den anden side at sikre, at producenterne kan tilrettelægge deres distributionssystemer, som de ønsker det.

 
  
MPphoto
 

  Giovanna Corda (PSE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg takker Dem, men generelt håber jeg dog, at Kommissionen finder, at tiden er inde til at genoverveje retningslinjerne for vertikale begrænsninger, som De lige nævnte, da de faktisk allerede er omkring 10 år gamle.

Vi skal naturligvis tage den seneste udvikling i betragtning: onlinesalg og elektroniske auktioner har i betydelig grad ændret vores distributionsmetoder og konkurrencevilkår. Det skal vi være meget opmærksomme på.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne høre Deres mening om situationen omkring den relevante markedsindflydelse, der udøves i forhold til sådanne distributionsformer. Hvor mener De, at sådan markedsindflydelse er til stede, og hvilke foranstaltninger vil De iværksætte mod den?

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gentage det, jeg allerede har sagt, nemlig, at Kommissionen i øjeblikket undersøger, hvordan forordning (EF) nr. 2790/1999 – der, som det ærede medlem korrekt siger, er 10 år gammel – er blevet anvendt indtil videre. Vi skal beslutte, om der er behov for yderligere ændringer, herunder på området for selektiv distribution.

Det er vigtigt, at Kommissionen i denne revision rammer den rigtige balance, så forbrugerne får mulighed for fuldt ud at udnytte internettet til at overvinde geografiske barrierer, samtidig med at producenterne får mulighed for at tilrettelægge deres distributionssystemer, som de ønsker det. I den sammenhæng vil de fordele, som selektiv distribution giver forbrugerne, både online og offline, bestemt blive vurderet.

Hr. Rübig spurgte, hvad vi kan gøre i den nuværende situation. Efter denne revision skal vi overveje, hvad behovet er, og derefter vil vi komme tilbage med vores endelige konklusioner og følge op på det punkt, der ærede medlem rejste.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 34 af Georgios Papastamkos (H-0172/09)

Om: Statstilskud til små og mellemstore virksomheder

Kan Kommissionen oplyse, hvilke yderligere midler – som er forenelige med Fællesskabets regler om statsstøtte – medlemsstaterne under den nuværende økonomiske krise råder over til at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, især med henblik på at understøtte deres adgang til finansiering?

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gøre mit bedste. Den 19. januar 2009 vedtog Kommissionen en ny midlertidig ramme for statsstøtte, som indeholder yderligere muligheder for, at medlemsstaterne kan yde statsstøtte indtil udgangen af 2010. Dette initiativ var skitseret i Kommissionens genopretningsplan måneden før.

Hovedformålet med rammen er at begrænse konsekvenserne af krisen ved at fremme virksomhedernes adgang til finansiering. Disse foranstaltninger gælder for alle virksomheder, men små og mellemstore virksomheder kan få adgang til øgede støttegrader, da de tydeligvis er mest udsatte, når adgangen til kredit strammes. Denne foranstaltning er med andre ord især til gavn for små og mellemstore virksomheder. Det mest relevante for små og mellemstore virksomheder er den nye mulighed for at tildele 500 000 EUR til hver virksomhed til at dække investeringer og/eller driftskapital i en periode på to år.

Dette er en ny midlertidig forenelig støtte – ikke i form af en ny de minimis på 500 000 EUR – og hvis den opfylder de specifikke betingelser, erklærer Kommissionen denne nye støtte for forenelig i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), med andre ord på et særdeles undtagelsesvis retligt grundlag, der er direkte forbundet med den aktuelle finansielle krise. Den nye støtte kan akkumuleres sammen med de minimis, men inden for grænsen på 500 000 EUR for perioden 2008-2010.

Under den midlertidige ramme kan medlemsstaterne desuden yde statsstøttegarantier for lån til en reduceret sats, støtte i form af subsidieret rente på alle låneformer og subsidierede lån til fremstilling af grønne produkter, der involverer tidlig tilpasning til eller går videre end EU's fremtidige produktstandarder.

Kommissionen har også forøget den tilladte risikokapital – en indsprøjtning i små og mellemstore virksomheder – fra 1,5 mio. EUR til 2,5 mio. EUR om året og reduceret det obligatoriske niveau af privat deltagelse fra 50 % til 30 %.

Selv om alle de foranstaltninger, der gennemføres inden for denne midlertidige ramme, stadig skal meddeles Kommissionen, er der endelig iværksat specifikke ordninger for at sikre hurtig gennemførelse af Kommissionens beslutninger. Det betyder, at de er hurtige og effektive.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). – (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for det udførlige svar. Kommissionen tillader som konkurrencepolitikkens vogter med rette denne midlertidige støtte til de små og mellemstore virksomheder, fordi de, som vi alle i Parlamentet er klar over, er rygraden i den europæiske økonomi.

Jeg har endnu et spørgsmål, som går videre end mit første spørgsmål: EU er ikke alene i verden. Der er andre førende kommercielle aktører og økonomiske magtfaktorer uden for Europa, vores tredjelandepartnere, som i øjeblikket fordrejer konkurrencen til bristepunktet på grund af den økonomiske krise. Har De fastlagt rammer for håndteringen af brud på konkurrencereglerne i forhold til tredjelande?

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne vide, hvilken regel der faktisk gælder for egenkapitallån i denne sammenhæng.

 
  
MPphoto
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). – (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge kommissæren, om disse ekstraordinære tilskud også omfatter sociale foranstaltninger til små og mellemstore virksomheder. Kan disse arbejdstagerrelaterede foranstaltninger støttes samtidig med virksomheden?

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Det er et kontroversielt spørgsmål. Vi er vigtige aktører, når man ser på markedet som helhed, men vi er opmærksomme på, at der er et par andre aktører, og at de ikke altid opfører sig, som vi synes.

Når det er sagt, er der i hvert faldt et par organer, hvor vi gør vores yderste for at sætte netop det punkt, som det ærede medlem rejser, på dagsordenen, f.eks. på G20-mødet i London, hvor det var et vigtigt emne til debat, men også under vores deltagelse i WTO-runden. Det er efter min mening fornuftigt, at vi skubber på og simpelthen forsøger at få alle aktører til at acceptere dette.

Jeg er stolt over at sige, at mere end 100 medlemslande benytter samme type konkurrencepolitik som os, så vi er ikke alene. Vi er i tæt kontakt, nogle gange via officielle aftaler, nogle gange via bilaterale aftaler, for at forsøge at skabe samme linje globalt.

Med den nye amerikanske regeringer begynder vi helt sikkert forfra, og vi har et fremragende samarbejde med vores modstykker i Washington, f.eks. FTC og DOJ.

Så det var hovedspørgsmålet, men det – og her bevæger jeg mig lidt uden for spørgsmålet – handler også om protektionisme: Det ville være djævelen blandt os, og vi skal kæmpe for at forhindre, at det bliver virkelighed. For protektionisme er forældet. Det er uforeneligt med det indre marked, og det er bestemt et særdeles dårligt redskab til at sætte vores borgere, vores forbrugere og vores virksomheder i stand til at klare sig på et marked med fair og lige vilkår.

Det er naturligvis medlemsstaterne, der er ansvarlige for indsatsen på beskæftigelses- og socialområdet, og de skal vælge, hvordan de vil bruge denne mulighed for åbning af statsstøttereglerne.

Kommissionen understreger også, at strukturfondene – og det var, hvad jeg talte om i forbindelse med et tidligere spørgsmål vedrørende de polske skibsværfter – og navnlig Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, kan bruges af medlemsstaterne til at afbøde de sociale konsekvenser af de mistede arbejdspladser, og det kan desuden overvejes at bruge Globaliseringsfonden under visse omstændigheder og betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 36 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0154/09)

Om: Forskning og søfartserhverv

Havvidenskab, -teknologi og -forskning er faktorer af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling af maritime aktiviteter, og de bidrager til at udvide området for maritime studier og højne de kvalifikationer og færdigheder, der er forbundet med søfartserhverv.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen i denne forbindelse at træffe for at fremme forskningen på dette område og give europæerne flere og mere varierede udsigter til at gøre karriere inden for søfartssektoren? Vil den økonomiske krise influere negativt på dette mål?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! I gennem det sidste år har Kommissionen anerkendt, at havvidenskab og -teknologi er et tværgående prioriteret område. Dette kulminerede med Kommissionens vedtagelse af en meddelelse i september 2008 om en EU-strategi for havforskning og maritim forskning.

Strategien søger navnlig at fremme integrationen på tværs af tematiske prioriteter for at løse komplekse havrelaterede problemer, skabe synergieffekter mellem medlemsstaternes forskningsaktiviteter, fremme finansieringen af den finansielle infrastruktur for havforskning og opbygge ny forvaltning i forskersamfundene inden for havforskning og maritim forskning, navnlig gennem øget samarbejde mellem havforskerne og de maritime industrier.

Følgende foranstaltninger er allerede blevet gennemført inden for rammerne af strategien. For det første udformes der fælles indkaldelser af forslag, som lanceres senere på året, og som omhandler væsentlige tværgående havspørgsmål og maritime spørgsmål. For det andet er en opgradering af BONUS-programmet til et større EU-forskningsinitiativ, jf. traktatens artikel 169, blevet iværksat – et af de senere spørgsmål vedrører også dette emne. For det tredje er der iværksat foranstaltninger med henblik på progressivt at erstatte alle de eksisterende ERA-NET-ordninger med én integreret ERA-NET-ordning for havområdet. For det fjerde er der iværksat foranstaltninger for at undersøge nye kilder til finansiering af vigtige havforskningsinfrastrukturer, navnlig gennem strukturfondene. Endelig vil der blive finansieret to projekter, som skal fremme samarbejdet mellem havforskerne og de maritime industrier samt stærkere integration mellem forskellige aktører i forskersamfundet inden for havforskning.

Gennemførelsen af EU-strategien for havforskning og maritim forskning under de nuværende finansielle overslag vil sikre, at havforskning og maritim forskning fremmes på EU-plan gennem rammeprograminstrumenter.

Udvidelsen af karrieremulighederne i forbindelse med maritime klynger, som også er en del af Deres spørgsmål, vedrører ikke forskningspolitikkens målsætning direkte. Ved at stimulere samarbejdet mellem havforskere og de maritime industrier og mere integreret havforskning og maritim forskning kan EU-strategien for havforskning og maritim forskning indirekte udvide omfanget af maritime færdigheder og fremme maritime klynger. På den måde kan den indirekte medvirke til at højne de kvalifikationer og færdigheder, der er forbundet med søfartserhverv.

Hvad angår den bredere ramme for Deres spørgsmål og mit svar, foreslog Kommissionen i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan sidste efterår, at medlemsstaterne og den private sektor skulle forøge de planlagte investeringer i forskning og udvikling. Det blev fulgt op af konklusionerne fra Rådets forårsmøde, som sendte et stærkt budskab om behovet for at intensivere og forbedre kvaliteten af investeringer i viden og forskning for at sikre økonomisk genopretning. Dette gælder naturligvis også i høj grad for havforskning og maritim forskning.

Det er stadig for tidligt at vurdere, hvordan og om medlemsstaterne vil følge disse henstillinger. Én ting er dog klar: Selv under de nuværende vanskelige økonomiske og finansielle forhold må vi ikke glemme de langsigtede målsætninger, som f.eks. bæredygtig udvikling og en økonomi med lave CO2-emissioner. Det er derfor vigtigt, at vi fokuserer på såkaldte "smarte investeringer", som ser på bekæmpelsen af krisen på kort sigt og på de langsigtede muligheder, og hvor stærke vi er, når vi kommer ud af krisen.

 
  
MPphoto
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). – (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for det udførlige svar på mit spørgsmål. Jeg vil spørge ham, om forskningsprogrammet også kan omfatte naboskabslande, navnlig landene i Middelhavsområdet, inden for rammerne af samarbejdet i Euro-Middelhavsområdet.

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Naboskabslande kan naturligvis medtages. Det er klart, at rammeprogrammet er åbent, så længe der samarbejdes med EU's medlemsstater.

Jeg vil dog være mere præcis. Vi har ganske få – godt 10 – såkaldt "associerede medlemmer" af rammeprogrammet. Disse associerede medlemmer, som betaler bidraget, har praktisk talt samme rettigheder og forpligtelser som medlemsstaterne. Vestbalkan, Schweiz, Norge, Island, Israel og visse andre er f.eks. associerede lande. Så alle disse lande har nøjagtig samme rettigheder og forpligtelser.

For andre forsøger vi inden for vores strategi at udvikle en politik, som vi har foreslået. Vi har forsøgt at gøre alt, så alle naboskabslande hellere før end siden – afhængigt af deres evne og også vores gensidige interesser – bliver associerede lande. Det betyder i realiteten, at EU er meget større end de 27 medlemsstater, når vi taler om forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 37 af Emmanouil Angelakas (H-0158/09)

Om: Evaluering af kreativitet, innovation og teknologisk udvikling i medlemsstaterne

Eftersom vi i år gennemlever Det Europæiske År for Kreativitet og Innovation og på baggrund af de programmer, som EU råder over: Det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) og rammeprogrammet for konkurrence og innovation (CIP) bedes Kommissionen besvare følgende: Råder Kommissionen over statistiske oplysninger om, hvor store bevillinger, der indtil nu er blevet udnyttet i de enkelte medlemsstater for de sektorer, der er omfattet af de ovennævnte programmer? Hvilke sektorer er mest populære i procent i de enkelte medlemsstater? Findes der en evaluering af SMV'ernes (små og mellemstore virksomheder) reaktion i forbindelse med disse programmer, og hvilke procentandele drejer det sig om?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg kan forsikre det ærede medlem om, at Kommissionen med hensyn til syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling systematisk indsamler og offentliggør klare og detaljerede statistiske oplysninger, der illustrerer gennemførelsen af dette program, og som er tilgængelige for alle.

Det er vigtigt at huske, at fællesskabsstøtte til forskning tildeles støttemodtagere udelukkende på grundlag af det videnskabelige niveau i deres forslag. Selv om nationalitet ikke tages i betragtning ved tildeling af kontrakter, indsamler og følger vi nøje oplysninger om den geografiske fordeling af støttemodtagerne under det syvende rammeprogram og deres respektive samarbejdsforbindelser. Det giver os et vigtigt indblik i det niveau og den styrke af synergier, der udvikles mellem landene som følge af deres deltagelse i aktiviteter under det syvende rammeprogram.

De kan finde alle disse oplysninger og mange andre detaljerede statistikker om gennemførelsen af det syvende rammeprogram i det statistiske bilag til Kommissionens årlige rapport om forskningen og de teknologiske udviklingsaktiviteter, som vi hvert år forelægger Rådet og Parlamentet. Vigtigere er det, at alle disse rapporter, som går tilbage til 1998, er offentligt tilgængelige på internettet via Kommissionens websted "Europa".

Hvad fortæller disse oplysninger os? Jeg kan ikke her opremse en lang liste over statistikker, da vi ikke har tid til det, men lad mig fremhæve nogle vigtige punkter, der vedrører fokus i Deres spørgsmål: den relative popularitet af forskningsområder under det syvende rammeprogram i de forskellige medlemsstater.

Informations- og kommunikationsteknologier (ikt), sundhed og Marie Curie-aktioner var generelt de mest populære områder i medlemsstaterne, hvad angår antallet af deltagere, der har indgået aftaler om tilskud. Det skal dog bemærkes, at deres popularitet også hænger sammen med størrelsen af det budget, der er tilgængeligt for hvert af disse forskningsområder under det syvende rammeprogram, og også det antal og den type af indgåede aftaler om tilskud, der findes i databaserne på tidspunktet for en sådan evaluering. Generelt kan det siges, at deltagelsen i de nye medlemsstater er stærkere på områderne for sikkerhed, socioøkonomisk forskning og rummet og svagere inden for f.eks. ikt og sundhed. I det land, som det ærede medlem kommer fra, er der markant fokus på ikt, men forholdsvis svag deltagelse i sundhed, socioøkonomisk forskning og rummet.

Hvad angår de små og mellemstore virksomheders reaktion på det syvende rammeprogram, offentliggør Kommissionen hvert år en detaljeret vurdering af de små og mellemstore virksomheders deltagelse opdelt efter oprindelsesland som en del af den årlige rapport, jeg nævnte tidligere. De seneste data om deltagelsen af små og mellemstore virksomheder i det syvende rammeprogram viser, at i alt 2 431 små og mellemstore virksomheder i øjeblikket deltager i underskrevne aftaler om tilskud under det syvende rammeprogram. Det ærede medlem kan finde detaljerede oplysninger i selve rapporten. Hvis det ærede medlem ønsker det, kan jeg udlevere nogle tabeller med de relevante oplysninger fra det syvende rammeprogram her i dag, for jeg har medbragt dem her.

Aktionerne under rammeprogrammet for konkurrence og innovation er mere baseret på politikker end tilskud. Navnlig iværksætter- og innovationsprogrammet fungerer primært som et politikstøtteprogram. Hvis vi ser på dets primære instrumenter, er Enterprise Europe Network udelukkende rettet mod små og mellemstore virksomheder, idet det giver oplysninger om adgang fordelt efter forskellige typer af SMV-finansiering, kortlægger muligheder for projektstøtte og hjælper med at finde teknologi- og forretningspartnere. Det finansielle instrument under EIP, som tegner sig for næsten halvdelen af programbudgettet, er også forbeholdt små og mellemstore virksomheder alene. Ved udgangen af september 2008 havde omkring 12 000 små og mellemstore virksomheder modtaget tilskud gennem SMV-garantifaciliteten, hvor man havde modtaget ansøgning fra 17 medlemsstater.

Den første indkaldelse af forslag til pilot- og markedsintroduktionsprojekter vedrørende innovation og økoinnovation blev desuden offentliggjort i 2008 med henblik på at gennemføre aktioner på området for genanvendelse, føde- og drikkevareområdet, bygninger og grønne virksomheder. Indkaldelsen fra 2008 afspejlede navnlig den prioritet, der er givet til de små og mellemstore virksomheder. I alt var 74 % af deltagerne små og mellemstore virksomheder.

Endelig blev der under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) lanceret indkaldelser af forslag i 2007 og 2008 med fokus på pilotprojekttest af ikt-baserede innovationer, hvor små og mellemstore virksomheder modtager mere end 30 % af det samlede budget. Endnu vigtigere har dette program til formål at åbne EU-markederne for sådanne innovationer, som forsynes af små og mellemstore virksomheder på tværs af landene i EU.

Hvad angår rapporterne om det syvende rammeprogram, er rapporter om programmet for konkurrenceevne og innovation offentligt tilgængelige på webstedet "Europa".

 
  
MPphoto
 

  Emmanouil Angelakas (PPE-DE). – (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for svaret. Der er bestemt oplysninger på webstedet. Jeg takker også kommissæren for de udleverede tabeller.

Jeg har et supplerende spørgsmål: Kan De oplyse os, hvor mange arbejdspladser, der er skabt i EU inden for rammerne af de projekter, der er gennemført under disse programmer via små og mellemstore virksomheder? Har De desuden beregnet den stigning i BNP, som disse projekter har skabt?

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). (EN) Hr. formand! Kommissæren nævnte flere områder, hvor de nye medlemsstater udvikler deres aktiviteter i begge programmer. Jeg vil spørge Dem generelt: Er de nye medlemsstater mindre aktive sammenlignet med de gamle medlemsstater, og hvis det er tilfældet, hvad kan Kommissionen gøre for at hjælpe dem?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det første spørgsmål var meget konkret. Vi ved naturligvis ikke, hvor mange arbejdspladser der er blevet skabt: Økonomier er simpelthen for komplekse til, at der kan etableres en årsagssammenhæng mellem, hvor mange penge der er tilført ét program, og hvor meget der er støttet. Vi er næsten sikre – og det er jeg også, når jeg færdes blandt forskerne, de små og mellemstore virksomheder, når jeg hører deres reaktioner, når jeg hører deres fornemmelser, og hvordan de faktisk bruger programmet, så er jeg nogle gange meget mere tilfreds, end når jeg hører, at vi er lidt for bureaukratiske osv. Men jeg mener, vi skal se på det. Vi forsøger at imødekomme de små og mellemstore virksomheders behov: nogle, som konkurrerer, som selv har kapacitet til at konkurrere, som har forskningskapacitet. Men vi forsøger også at imødekomme andre, der har forskningsbehov, men som ikke har kapaciteten. Derfor betaler vi f.eks. for forskning via universiteter, institutter osv.

Hvad angår stigningen i BNP, er det naturligvis ikke statistisk muligt at registrere en direkte forbindelse, men man kan foretage sammenhængsanalyser, som viser, hvad der hænger sammen på lang sigt. De lande, der investerer mere i forskning og udvikling, er selvfølgelig mere udviklede og omvendt. Så det er virkeligheden: at de mere velstående investerer mere i forskning og udvikling senere. Kort sagt kan jeg, selv om jeg ikke kan give et præcis svar på spørgsmålet, dog give Dem et ret sikkert svar ud fra den statistiske analyse, nemlig at dette er vejen til at styrke konkurrenceevnen og som følge deraf BNP, arbejdspladser osv. for alle, der investerer mere i denne sammenhæng.

Hvad angår spørgsmålet om de nye medlemsstater – og det er virkelig et interessant spørgsmål, fordi vi naturligvis følger dette ganske nøje – kan jeg sige, at de er ganske aktive, at de anvender en stor del. I gennemsnit er deres resultater lidt bedre end resultaterne for de mere udviklede medlemsstater, hvilket efter min mening er normalt, fordi institutionerne i landene med en længere og stærkere tradition for forskning og udvikling normalt er stærkere. Men hvis vi ser på det i grove træk – hvis vi ser på sammenhængen mellem et lands investering i forskning og udvikling nationalt og et lands tilskud under rammeprogrammet via ren konkurrence, så findes der en klar sammenhæng. De lande, der faktisk investerer mere nationalt, og som derfor har stærkere forskningspotentiale, får dobbelt gevinst – de får det hjemme, og de får det via konkurrence under det europæiske rammeprogram, hvilket sikrer et højt niveau.

Men det er også noget andet, som er interessant. Hvis De ser på, hvor meget medlemsstaterne – de nye medlemsstater – investerer i forskning og udvikling ud af de samlede europæiske investeringer, og hvor meget de får ud af det syvende rammeprogram, overstiger andelen af sidstnævnte det, som de investerer nationalt. Så disse sammenhænge er meget klare, og mit råd er: Brug alle de tilgængelige instrumenter til at styrke kapaciteten nationalt. Brug strukturfondene og Samhørighedsfonden – på en smart måde – når de faktisk har givet tilsagn om beløbet under rammeprogrammet til dette formål – der er givet tilsagn om 50 mia. EUR – og brug pengene, så de i fremtiden kan hjælpe dem selv nationalt, og så de kan hjælpe dem selv med at konkurrere globalt, fordi verden er global.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 38 by Justas Vincas Paleckis (H-0174/09)

Om: BONUS – initiativ 169

BONUS-projektet (netværk af organer, der finansierer havforskning i Østersøen) har stor betydning med henblik på at samle, koordinere, udvikle og iværksætte de nationale og regionale programmer for forskning i bæredygtig udvikling i Østersøområdet, takket være de samarbejdsforanstaltninger, der er knyttet til projektet. Det er grunden til, at Litauen og de øvrige Østersølande kraftigt støtter ERA-NET+-projektets overgang til initiativ 169.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke nye foranstaltninger der er planlagt i forbindelse med BONUS – initiativ 169? Vil forslaget blive fremlagt i den nuværende Kommissions mandatperiode? Hvilke eventuelle hindringer vil der være for BONUS-projektets overgang til initiativ 169?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, hr. Paleckis! Jeg er overbevist om, at initiativ 169 under BONUS-projektet væsentligt vil forbedre effektiviteten af politikkerne for miljø og bæredygtig udvikling i hele Østersøregionen. Det vil navnlig bidrage væsentligt til gennemførelsen af miljødelen af EU-strategien for Østersøområdet, som Kommissionen efter planen vil forelægge Rådet i juni 2009.

Vi går nu hurtigt videre med udformningen af lovgivningsforslaget om initiativ 169 og har medtaget det i vores lovgivningsprogram for 2009. Vi arbejder for at fremsætte et lovgivningsforslag så hurtigt som muligt i 2009. Tidsplanen for lovgivningsforslaget afgøres dog ikke af os alene: Den afhænger også af et rettidigt og effektivt svar fra BONUS-konsortiet i forbindelse med revisionen af den foreløbige handlingsplan. Hvis Kommissionen modtager sidstnævnte i begyndelsen af juni – som BONUS-konsortiet accepterede – så er jeg sikker på, at lovgivningsforslaget stadig kan fremsættes under den nuværende Kommissionens mandag.

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). – (LT) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for det præcise og klare svar. Der er tydeligvis håb om, at dette projekt snart vil blive sat i værk. Jeg vil gerne spørge Dem, om den kendsgerning, at miljøbeskyttelsen i Østersøen skærpes endnu mere, betyder, at dette projekt vedrører indvirkningen af Nord Stream-projektet på miljøbeskyttelsen i Østersøen? Sker dette eller ej?

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Mine forventninger til selve BONUS-programmet er også høje. Derfor arbejder jeg meget hårdt for at få det på bordet, mens jeg stadig er kommissær.

De skal være opmærksom på, at vores erfaringer med artikel 169-initiativer, startende med EDCTP under det tidligere rammeprogram, ikke altid har været gode. Derfor anmodede vi hr. van Velzen om at udforme en rapport om dette. EDCTP er for resten perfekt i dag, og det går godt, men vi har anmodet hr. van Velzen om at fremlægge forslag vedrørende kommende artikel 169-initiativer, og vi følger nu hans henstillinger.

Vi skal også huske, at dette er det første af sin art, og at vi kan opnå ægte europæisk merværdi via programmer af denne type. Jeg er sikker på, at dette er et eksempel, som senere vil blive fulgt af andre regioner. Jeg er kort sagt varm tilhænger af forslaget, men jo stærkere vi bygger det, jo bedre vil det være for BONUS og for regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 41 af Marian Harkin (H-0137/09)

Om: Kommunikation med borgerne

I betragtning af den betydning, Kommissionen tillægger den effektive kommunikation med borgerne, ikke mindst nu, hvor den økonomiske krise har gjort mange borgere usikre på fremtiden, og i lyset af, at høringer er et effektivt middel, der giver borgerne mulighed for at komme med direkte input til den politiske proces på EU-plan, er Kommissionen da enig i, at der er behov for at tage yderligere skridt til at højne borgernes bevidsthed om disse EU-høringer via medierne og andre relevante kanaler på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at sikre, at flere enkeltpersoner og græsrodsorganisationer inddrages?

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil for det første sige, at civilsamfundet er en af de centrale aktører i demokratiet. Det spiller en meget aktiv rolle i den europæiske integration og opfylder en vigtig funktion i kommunikationen mellem de europæiske borgere og institutionerne. Civilsamfundet hjælper borgerne med at udøve deres ret til at deltage i EU's demokratiske liv.

Kommissionen anerkender behovet for at givere klarere adgang til EU for det organiserede civilsamfund og for individuelle borgere, og vi har en lang og sund tradition for interaktion med civilsamfundets organisationer, som blev indledt for mere end 30 år siden.

I årenes løb har en lang række af vores tjenester udviklet regelmæssig dialog med berørte parter. Denne dialog er baseret på vores traditionelle politik med åbenhed og inklusivitet, og den afspejler også de store forskelle på de politiske områder og forskelligartetheden af berørte parter.

Kommissionen hører civilsamfundet på mange måder, herunder høringsdokumenter, meddelelser, rådgivende udvalg, eksportgrupper, workshops og fora. Onlinehøring bruges også. Vi afholder desuden ad hoc-møder og åbne høringer. I mange tilfælde er en høring en kombination af forskellige redskaber og finder sted i flere faser af udformningen af et politisk forslag.

Der er behov for en fælles operationel ramme for at sikre, at disse høringer gennemføres på en gennemskuelig og sammenhængende måde. I 2002 fastlagde Kommissionen derfor principper og minimumsstandarder for høring af eksterne parter.

I henhold til disse standarder skal der lægges vægt på at fremlægge klare høringsdokumenter, høre alle relevante målgrupper, sikre tilstrækkelig tid til deltagelse, offentliggøre resultater og give tilbagemeldinger osv.

I det europæiske åbenhedsinitiativ forpligter vi os også til at styrke anvendelsen af de nuværende minimumsstandarder for høring.

Der er indført en model for åbne, offentlige høringer, som omfatter en invitation til berørte organisationer til at blive optaget i fortegnelsen over repræsentanter.

Det vil sikre, at de gøres opmærksomme på høringer, der offentliggøres på Kommissionens eneste adgangspunkt for åben høring – Din stemme i Europa. Brug af denne model vil forbedre gennemskueligheden og sammenhængen i forbindelse med præsentationen af høringer.

Vi skal naturligvis løbende overveje, hvordan vi kan øge opmærksomheden i forbindelse med lanceringen af en bestemt høring, så der gøres opmærksom på, at en høring vil blive indledt. Vi kan sandsynligvis bruge vores repræsentationskontorer mere aktivt.

Endelig vil jeg tilføje, at plan D-initiativer, herunder borgerhøringer, også giver nye idéer til, hvordan vi kan inddrage borgerne, også borgere, der ikke tilhører politiske partier eller civilsamfundets organisationer, så vi sikrer, at vi reelt har en åben høring. Vi afprøver forskellige metoder til at inddrage borgerne.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for svaret, og jeg er enig: Kommissionen gør bestemt en indsats. Når man tænker på, at 53 % af de europæiske borgere siger, at de ikke er interesseret i valget til Europa-Parlamentet, er en af årsagerne dog efter min mening, at mange europæiske borgere ikke er klar over, at de kan opnå ændringer og indflydelse gennem høringsprocessen. Fra kontakt med berørte parter i civilsamfundet er det min erfaring, at mange af dem slet ikke har kendskab til denne proces.

Jeg forsøger selv med få måneders mellemrum at gøre berørte parter opmærksomme på de forskellige høringer, der afholdes, og jeg er overbevist om, og jeg spørger kommissæren, om hun er enig, at det ville være særdeles nyttigt, hvis Kommissionens kontorer i hvert land udformede en liste, en udførlig liste, over alle berørte parter og sikrer, at de underrettes om høringer, så de har kendskab til dem og kan deltage.

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig – 100 %. Det er netop, hvad vi drøftede i eftermiddags i den interinstitutionelle gruppe vedrørende information og kommunikation: at vi skal inddrage vores repræsentationskontorer og Europahuse – fordi vi i de fleste hovedstæder deler lokaler.

Vi skal bruge dem som Europahuse, så borgerne underrettes om afholdelsen af en høring, hvor de kan fremlægge deres holdning til den fælles landbrugspolitik, handel eller miljøpolitik.

Så jeg er bestemt enig med Dem med hensyn til behovet for at gøre endnu mere for at mobilisere borgerne. Jeg mener også, at disse forsøg med ting, som f.eks. borgerhøringer, skaber større interesse for EU. Som en deltager sagde: Jeg blev interesseret i EU, da EU viste interesse for mig og spurgte, hvad jeg mener. Jeg tror, at vi i sidste ende også vil få bedre politikker ved at spørge og høre borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 42 af David Martin (H-0155/09)

Om: Kommissionens rolle og deltagelse i det kommende valg til Europa-Parlamentet

Kan Kommissionen oplyse, hvilken upolitisk rolle den vil spille for at øge stemmedeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet?

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen støtter og supplerer de kommunikationsaktiviteter, som Parlamentet, de nationale myndigheder og politiske partier gennemfører, ved at gennemføre tematiske oplysningsaktiviteter på både europæisk og lokalt plan. Vores mål er primært at informere vælgerne om datoen for og betydningen af valget og derfor opfordre dem til at stemme.

Der vil blive lagt særlig vægt på kvinder og unge gennem særlige produkter og aktiviteter. Vi vil bl.a. transmittere tv- og radioklip produceret af Parlamentet, der viser de vigtigste emner i valget til Parlamentet på Europe by Satellite og EU Tube. Vi vil også hjælpe med at udsende disse via nationale, regionale og lokale sendestationer i medlemsstaterne. Kommissionen er endvidere ved at udvikle en multimediekampagne rettet mod unge i alle medlemsstater, som involverer flere multiplikatorer via sociale medier på internettet, blogge og internetmagasiner. På alle vigtige websider, f.eks. Europa, er valglogoet og et link til Parlamentets valgwebsted blevet indsat. Men der udarbejdes også traditionelle publikationer, herunder plakater, postkort og udendørsinstallationer.

I medlemsstaterne er alle vores repræsentationer blevet mobiliseret med det formål at tilrettelægge valgrelaterede aktiviteter og mobilisere alle vores multiplikatorer. Næsten 500 Europe Direct-informationsnetværk tilrettelægger arrangementer med henblik på at uddele oplysningsmateriale og give kandidaterne en diskussionsplatform.

Endelig giver Europe Direct-kontaktcentret gratis faktuel information om EU-relaterede spørgsmål fra borgere og virksomheder på alle 23 officielle sprog pr. telefon, e-mail og internet.

 
  
MPphoto
 

  David Martin (PSE). (EN) Hr. formand fru kommissær! Tak for Deres oplysninger om Kommissionens aktiviteter. Må jeg stille endnu et spørgsmål?

I løbet af valgkampagnen vil der blive fortalt mange usandheder om EU. Nogle vil være udtryk for holdninger, og jeg forventer ikke, at Kommissionen blander sig i sådanne situationer, men vil Kommissionen, når der fortælles direkte usandheder om Fællesskabet, etablere en enhed til hurtig tilbagevisning i de næste to eller tre måneder, så De direkte kan reagere over for usandheder om og fordrejninger af EU, eller så kandidater kan henvende sig til Dem for at få faktuelle oplysninger med det formål at afvise falske udsagn om Fællesskabets aktiviteter?

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tak for det opfølgende spørgsmål. Tilbagevisning er nogle gange en del af vores almindelige aktiviteter, og det er også en del af repræsentationskontorernes aktiviteter. Kandidater eller andre berørte parter kan naturligvis altid henvende sig til os for at få faktuelle oplysninger og også for at få svar på disse former for udsagn.

Kommissionen vil dog efter min mening spille en rolle ved at levere faktuelle oplysninger snarere end ved at deltage i debatten, som jo er for de politiske partier og kandidaterne. Men vi vil altid forsøge at give faktuelle oplysninger, og det gør vi almindeligvis.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). (EN) Hr. formand! Mit supplerende spørgsmål ligner hr. David Martins, fordi én af de ting, som jeg havde problemer med under folkeafstemningen om Lissabontraktaten, var, at jeg ikke kun få faktuelle oplysninger hurtigt nok til at imødegå nogle af de usandheder og fejlinformationer, der blev viderebragt.

Jeg tænkte på, om Kommissionen vil overveje – når vi nu befinder os så tæt på valget – at sikre, at der er en særlig gruppe eller et antal mennesker i hver medlemsstat med et særligt telefonnummer osv., hvor kandidaterne omgående kan få adgang til Kommissionen for at få oplysninger om særlige spørgsmål som disse.

Jeg ved, vi er tæt på valget, men jeg vil bede kommissæren alvorligt at overveje at iværksætte en sådan foranstaltning.

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg tvivler på, at vi kan nå at etablere en sådan tjeneste på dette sene tidspunkt inden valget. Vi har dog allerede en tjeneste, der kan kontaktes telefonisk eller på anden måde for at få så mange oplysninger som muligt.

Hvad vi vil gøre, er dog at udforme et resumé af f.eks. Lissabontraktaten til borgerne. Det vil vi gøre i samarbejde med de andre institutioner. Vi vil naturligvis gøre det så hurtigt som muligt, ikke som en del af kampagnen. Vi vil sikre, at den gøres tilgængelig på alle officielle sprog og i alle medlemsstater.

Men jeg mener også, at vi har mulighed for at udrede spørgsmålene, fordi vi allerede kender problemstillingerne. Vi er også vant til at besvare spørgsmål via f.eks. Europe Direct og gennem vores repræsentationer, så vi vil forsøge at hjælpe så meget, vi kan. Vi har også udarbejdet materiale med spørgsmål og svar. Jeg mener, at dette kan være nyttigt for både kandidater og andre berørte parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Hermed er spørgetiden afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.00 og genoptaget kl. 21.05)

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 
  

(1)EFT L 336 af 29.12.1999, s. 21.

Seneste opdatering: 20. august 2009Juridisk meddelelse