Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2324(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0234/2009

Indgivne tekster :

A6-0234/2009

Forhandlinger :

PV 23/04/2009 - 17
CRE 23/04/2009 - 17

Afstemninger :

PV 24/04/2009 - 7.25
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0333

Forhandlinger
Torsdag den 23. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

17. Ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0234/2009) af Angelika Beer for Udvalget om Udenrigsanliggender, der indeholder:

forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) [2008/2324(INI)].

 
  
MPphoto
 

  Angelika Beer, ordfører. (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Eksistensen af tusindvis af atomvåben er den farligste arv efter den kolde krig. Dette er ikke mine ord. De er hentet fra talen, som præsident Obama for nylig holdt i Prag om den største trussel, vi står over for. Ingen andre spørgsmål er vigtigere for sikkerheden i det 21. århundrede.

Vi har hørt lignende udtalelser i de senere år, f.eks. fra de amerikanske strateger Kissinger og Sam Nunn, der har udformet en specifik vej mod en verden uden atomvåben. Højtstående europæiske politikere har tilsluttet sig, og selv FN's generalsekretær har udformet en nedrustningsplan med fem punkter. Der har aldrig været et bedre tidspunkt at genoptage samtalerne om atomnedrustning.

Vi må ikke glemme, at der i de senere år kun er sket tilbageskridt. Forhandlingerne ved NPT-revisionskonferencen i 2005 var en katastrofe. Dette må ikke gentage sig næste år. Vi europæere skal nu demonstrere, at vi mener det alvorligt med nedrustning. Hvis EU bevæger sig fremad, kan vi sætte standarden, og derfor forstår jeg slet ikke, hvorfor flertallet her i Parlamentet tydeligvis ikke ønsker at støtte disse ambitiøse mål om at reducere antallet af masseødelæggelsesvåben.

De mangfoldige ændringsforslag fra den Konservative gruppe i Udvalget om Udenrigsanliggender vendte min betænkning og dens mål om at tale om nedrustning og fremsætte en henstilling til Rådet på hovedet og gjorde den til en pjaltet las af en tekst. Her i Parlamentet har vi et ansvar for at stå fast, og vi kan ikke udsætte det til senere eller overdrage det til andre parlamenter.

Vi lobbyer for støtte til atomvåbenkonventionen og Hiroshima-Nagasakiprotokollen, fordi nedrustning er en mulighed. Det er ikke en dum, fjern illusion. Vi kan gøre det, hvis vi presser på i dette spørgsmål. De dokumenter, vi ønsker, strider ikke imod NPT. De stopper et hul i NPT og styrker den derfor. Vi har brug for en klar politisk erklæring, og det er min opfordring til alle grupper ved afstemningen i morgen: At de i dag genoverveje den rette fremgangsmåde.

Jeg ved, at NPT også omfatter civile aspekter, men vi taler ikke om en renæssance for civil kernekraft i dag, men om atomnedrustning. Som formand for Delegation for Forbindelserne med Iran og talskvinde om udenrigspolitik vil jeg også gerne sige, at enhver, der ikke har lært noget af Irankrisen i de senere år, som ofte har skabt fare for en militær eskalering, og som viser, at den civile udnyttelse af atomenergi ikke kan adskilles fra militær misbrug og spredning, ikke har forstået noget af hele de senere års udenrigspolitik, farerne og udfordringen med atomnedrustning.

Vi ved alle, at vi ikke kan nå vores mål fra dag til anden, men vi er nødt til at komme i gang. Vi kan ikke bruge årtier på at kræve atomnedrustning af amerikanerne – med fuld enstemmighed – og nu, hvor præsident Obama siger, at han er klar til det, hvor præsident Medvedev siger, at han er klar til det, afviser et konservativt flertal at følge denne vej. Derfor vil jeg helt ærligt gerne igen opfordre Dem til, som De blev instrueret om af Udvalget om Udenrigsanliggender, ikke at blande spørgsmålet om civil udnyttelse af kerneenergi sammen med en mulighed for atomnedrustning. Enhver, der lukker muligheden for atomnedrustning, vil ikke kunne sige, hvornår der opstår en ny. Jeg vil bede alle, der i morgen stemmer imod PSE's og vores ændringsforslag, om at fortælle sine vælgere ved valgkampen, hvorfor de mener, at atomvåben i Europa er noget godt.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at kunne deltage i dagens forhandling. Jeg vil især gerne takke Europa-Parlamentet for dets interesse i dette spørgsmål og Angelika Beer for hendes arbejde som ordfører for denne interessante betænkning. Rådet vil helt klart undersøge henstillingerne i betænkningen nøje.

Som det klart siges i betænkningen, er det vigtigt at opnå yderligere fremskridt med hensyn til ikkespredning. En af de vigtigste prioriteringer består i at sikre et positivt og konkret resultat af næste års revisionskonference for ikkespredningstraktaten. Det kommende møde i forberedelsesudvalget for ikkespredningstraktaten i maj er et vigtigt forberedende skridt til denne konference. EU vil fortsat yde et positivt bidrag til revisionsprocessen i overensstemmelse med sin ikkespredningsstrategi for masseødelæggelsesvåben og i overensstemmelse med den seneste erklæring om styrkelse af den internationale sikkerhed, som Rådet vedtog i december 2008.

Vi har en interesse i en afbalanceret revision, der sigter mod at opretholde den samlede ligevægt, som danner grundlaget for ordningen om nuklear ikkespredning, og hvor alle tre søjler i ikkespredningstraktaten, dvs. ikkespredning, nedrustning og udnyttelse til fredelige formål, tildeles samme betydning. Vi mener, at revisionskonferencen kun vil blive en succes gennem en afbalanceret fremgangsmåde.

EU er opmærksom på de nye muligheder for ikkespredningstraktaten, navnlig i forbindelse med den fornyede dialog mellem Rusland og USA og det fornyede engagement i gennemførelsen af traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og indledningen af internationale drøftelser om en troværdig traktat, der begrænser fremstillingen af fissile materialer til kernevåben. EU iagttager også med interesse den nye offentlige debat om, hvordan man skal nå de mål, der skitseres i ikkespredningstraktaten.

En af årsagerne til revisionsprocessens betydning er, at NPT-ordningen står over for alvorlige problemer. Disse problemer skyldes især Nordkorea, Iran og Syrien. Vi skal tage os af dem og løse dem ved at styrke mekanismen for overvågning af overholdelsen. Som vi alle ved, er EU aktiv på dette område og spiller sammen med sine partnere fortsat en førerrolle, navnlig i forsøget på at finde en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål.

Som det siges i betænkningen, skal vi ud over spørgsmålet om ikkespredning også fokusere på spørgsmålet om atomnedrustning. Vi er fast besluttede på at spille en nøglerolle på dette vigtige område. EU lægger stor vægt på at fremme atomnedrustning og dermed nå målene i artikel 6 i NPT. Dette tema har særlig betydning for EU, hvor to medlemsstater råder over atomvåben. Vi opfordrer det internationale samfund til at slutte sig til os om at fremme de konkrete, realistiske nedrustningsinitiativer, som EU forelagde FN's Generalforsamling i 2008.

Samtidig skal vi håndtere spørgsmålet om kerneenergi. Det er vigtigt, at udviklingen af kerneenergi til fredelige formål fortsættes inden for rammer af maksimal sikkerhed og ikkespredning. EU er forberedt på at styrke det internationale samarbejde på dette område både med henblik på den næste NPT-revisionskonference og ligeledes i andre fora. Især en multilateral tilgang til nukleart brændsel kan udgøre et troværdigt alternativ til udviklingen af individuelle nationale programmer inden for området følsom kerneteknologi. Vi skal gøre de multilaterale mekanismer for levering af nukleart brændsel mere attraktive, navnlig for udviklingslandene, da et stigende antal af disse lande overvejer at iværksætte kerneenergiprogrammer.

I betænkningen understreger man helt korrekt betydningen af at ratificere traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger. EU lægger særlig vægt på at gøre fremskridt med ratificeringen, og man vil fortsætte med at gøre fremskridt for at nå dette mål. Formandskabet har gennemført besøg på højt niveau i de ni lande, hvis ratificering er vigtig for, at traktaten kan træde i kraft. Vi arbejder for, at der kan afholdes en vellykket konference i henhold til traktatens artikel 14 i New York i september 2009 for at støtte traktatens ikrafttrædelse. EU er en vigtig bidragyder i udviklingen af et traktatovervågningssystem og styrker derved troværdigheden af traktatens fremtidige kontrolsystem. Vi mener også, at det vil være meget nyttigt at indlede samtaler om en troværdig traktat om kontrol med fissilt materiale.

Den positive holdning, som USA for nylig har indtaget over for traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og traktaten om kontrol med fissilt materiale er meget opløftende. Vi mener virkelig, at denne fremgangsmåde i nær fremtid vil føre til meget konkrete foranstaltninger. Generelt kan denne nye mulighed spille en vigtig rolle for at styre NPT-revisionsprocessen i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Spredningen af masseødelæggelsesvåben er blevet til en alvorlig udfordring i de senere år, og det internationale samfund skal være parat til at løse disse udfordringer med overbevisning og gøre det resolut.

Efter vores mening er der sket visse fremskridt med den nye amerikanske administration i forbindelse med forhandlingerne om ikkespredningstraktaten (NPT), og en positiv dynamik på nedrustningsområdet mellem Rusland og USA skal bane vejen for en ny dynamik vedrørende nukleare spørgsmål.

For EU er NPT baseret på tre søjler, der gensidigt styrker hinanden: ikkespredning, nedrustning og fredelig anvendelse af kerneenergi. Fru Beers betænkning om nuklear ikkespredning giver mig en kærkommen mulighed for at beskrive Fællesskabets ansvar og aktiviteter under disse tre søjler.

I henhold til Euratomtraktaten er Kommissionen ansvarlig for at kontrollere, at spalteligt materiale som plutonium, uran og thorium ikke anvendes til andre formål end de planlagte i henhold til erklæringerne fra brugerne i Fællesskabet, hvad enten det sker inden for den nukleare industri eller andre steder som f.eks. forskningscentre eller til medicinske formål.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at udarbejde en handlingsplan for, hvordan man bedst håndterer terrortrusler af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear art. Denne politik vil blive fremlagt midt på året med henstillinger om en yderligere styrkelse af en sikkerhedskultur blandt de 27 medlemsstater. Desuden er EU's eksportkontrolsystem endnu en central bestanddel i vores forebyggelsespolitik over for masseødelæggelsesvåben.

Fællesskabets indsats vedrørende ikkespredning og nedrustning standser ikke ved EU's grænser. Med det nye stabilitetsinstrument og instrumentet for nuklear sikkerhed – som tilsammen udgør næsten 1 mia. EUR af de finansielle overslag – har Kommissionen mulighed for at styrke sit globale bidrag til ikkespredning ved at fremme sikkerheden verden over i de kommende år.

Formålet med Fællesskabets instrumenter er at udvikle komplette programmer til trusselsreduktion, der vil give tredjelande en lang række samarbejdsmuligheder vedrørende eksportkontrol, grænseovervågning, overvågning til søs, omskoling af videnskabsfolk, biovidenskab og nuklear sikkerhed. Logikken bag sammenhængende programmer er langt mere på linje med G8-målene for globalt partnerskab, der blev defineret i 2002, hvor Kommissionen forpligtede 1 mia. EUR til 10-års perioden 2002-2013.

Endelig bør man også tilskynde til initiativer til opbygning af en ny model for det civile nukleare samarbejde, så lande kan få adgang til kerneenergi uden at øge risikoen for spredning. IAEA's internationale brændselsbank, som Kommissionen planlægger at støtte med 20 mio. EUR, er et skridt i den rigtige retning, hvis vi kan forklare det rationale, der understøtter et sådant program.

Sammenfattende arbejder Kommissionen ret hårdt på at støtte alle tre søjler af ikkespredningstraktaten, og såvel tiden som det internationale klima er modent til en forandring i vores måde at håndtere nukleare spørgsmål på. Kommissionen er også parat til at samarbejde med andre og udnytte de store muligheder, vi har, og stræbe mod en sikrere verden også i denne henseende.

 
  
MPphoto
 

  Josef Zieleniec, for PPE-DE-Gruppen.(CS) Hr. formand! Den amerikanske præsident Obamas navn vil være på alles læber i dag, navnlig i forbindelse med hans tale i Prag den 5. april. Men vores mål er ikke at evaluere den nye amerikanske administrations fremgangsmåde, men at komme med henstillinger til Rådet, som udformer EU's holdning om fremtiden for den nukleare ikkespredningsordning. Parlamentet vil kun blive taget alvorligt i denne forhandling, hvis det fremmer en løsning, der er tydelig, men samtidig realistisk i alle henseender. Opskriften fra vores politiske gruppe består derfor i at udnytte alle de internationale instrumenter, der er til rådighed, i stedet for at oprette nye. Dette omfatter en styrkelse af alle de tre tæt forbundne søjler i ikkespredningstraktaten, med andre ord nuklear nedrustning, ikkespredning af kernevåben og fredeligt samarbejde inden for nuklear teknologi. Derfor er det vigtigt at støtte realistiske nedrustningsinitiativer, der omfatter entydige procedurer for overvågning og kontrol, med henblik på at ødelægge både eksisterende våben og produktionsanlæg. Med henblik på at styrke søjlen for samarbejde om fredelig anvendelse af nuklear teknologi støtter vi også helhjertet en internationalisering af berigelsescyklussen for uran, navnlig gennem oprettelsen af en international brændselsbank.

Det glæder mig, at resultatet af afstemningen i udvalget klart afspejler vores holdning. Jeg er sikker på, at der efter præsident Obamas tale ikke vil være noget at ændre i resultatet fra udvalget. Den amerikanske præsident bekræftede, at vi har en lang vej foran os, der kræver mere realisme end naivitet, og at intet er vigtigere end konkrete, gennemførlige skridt. Men i samtalerne med den nye amerikanske administration står vi over for en vigtig og samtidig vanskelig opgave. Vi skal insistere på, at disse spørgsmål ikke kun skal afgøres af de største atommagter hen over hovedet på EU. Dette er en stor udfordring for det europæiske diplomati.

 
  
MPphoto
 

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Beer med en fremragende og relevant betænkning. Dette er året for alle de nukleare forhandlinger. USA forbereder en revision af sin holdning til nukleare spørgsmål, NATO er i færd med at revidere sit strategiske koncept, og verden er ved at gøre klar til NPT-revisionskonferencen i 2010.

Alt dette sker i en ganske særlig sammenhæng. USA ledes igen af en præsident, Barack Obama, der deler visionen om en verden uden atomvåben. Tiden er ikke inde til tilbageholdenhed eller tøven. Vores vælgere ville ikke kunne forstå det, hvis Parlamentet udarbejdede en betænkning om NPT, der var mindre ambitiøs end den siddende amerikanske administrations.

Naturligvis er amerikansk lederskab i dette spørgsmål velkomment. USA og Rusland har trods alt det ubestridte nukleare herredømme på globalt plan. Men Europa må ikke sidde og se passivt til, mens Moskva og Washington diskuterer dets strategiske fremtid. Vi skal fremlægge vores egen NPT-drejebog baseret på en nøje afstemt balance mellem ikkesprednings- og nedrustningsdagsordenerne. Det er lige det, denne betænkning drejer sig om, og dette er ånden bag de socialdemokratiske ændringsforslag på plenum.

Hvorfor ikke støtte Model Nuclear Weapons Convention og Hiroshima-Nagasaki-protokollen, som begge fremmes globalt af civile organisationer og politiske ledere? Det er vores rolle som parlamentarikere, som ikke er bebyrdet med vægten og begrænsningerne ved den udøvende magt, at vise vores regeringer, og dermed Rådet, vejen frem på dette område. Jeg håber, at Parlamentet kan støtte PSE's ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Det er temmelig paradoksalt, at kernevåben ydede et vigtigt bidrag til, at den kolde krig ikke endte med Tredje Verdenskrig. Dette skyldes, at begge sider var overbevist om, at brugen af kernevåben ville medføre total ødelæggelse af begge parter.

I dag er situationen anderledes. Man skal naturligvis ikke se på kernevåben på denne måde, men vi skal være klar over, at mange lande behandler kernevåben som noget fantastisk vigtigt. For mange lande er kernevåben et magtsymbol, for andre er de den ultimative afskrækkelse, som det er tilfældet for Israel, og for andre igen kompenserer de for de konventionelle våbens svaghed, som det er tilfældet med Rusland.

I denne forbindelse kan nuklear nedrustning, som vi naturligvis bør tilstræbe, ikke være en hurtig proces, og dette forstår Præsident Obama udmærket. Det vigtigste i øjeblikket er ikkespredning af kernevåben, og vi skal være klar over den fare, som visse grupper udgør. Bin Laden demonstrerede dette meget klart, da han sagde, at det at skaffe sig et masseødelæggelsesvåben er en religiøs pligt. Ikkespredning er noget helt fundamentalt.

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Programmet, der gav Irak, Iran og Nordkorea mulighed for at anskaffe sig nuklear teknologi, blev kaldt "Atomer for fred". Øst og Vest deltog i dette program. Vi har set, hvad det medførte i Irak, hvor en forfærdelig krig fandt sted efter en atomoprustning baseret på en oprindeligt civil teknologi. Hvor det vil ende i Iran, kan jeg ikke sige i dag. Korea har forladt aftalen om ikkespredning.

I den samme uge, hvor Nordkorea aggressivt annoncerede sine nye planer og til sidst smed IAEA ud af landet, har IAEA meddelt, at man vil indlede nye forhandlinger med mellem 30 og 50 udviklingslande om civil oprustning. Man kalder det udstyr, men jeg kalder det oprustning. Dette er en dødbringende cyklus. Medmindre vi standser den civile oprustning, får vi aldrig styr på spredningen af nuklear teknologi, herunder militær teknologi.

 
  
MPphoto
 

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu er tiden inden til endelig at afskaffe kernevåben på denne planet og gennemføre nedrustningsforpligtelsen i ikkespredningstraktaten, navnlig i artikel 6. Den nye amerikanske præsident, Barack Obama, har erklæret, at han ønsker nuklear nedrustning. Nu opfordres regeringerne i EU til at handle og engagere sig specifikt i nuklear nedrustning.

Det betyder rent faktisk nedrustning i stedet for modernisering af britiske og franske kernevåben. Det betyder også et stop for den tyske deltagelse i kernevåbenkapløbet, hvilket vil sige tilbagetrækning af amerikanske kernevåben fra Europa, f.eks. fra Büchel i Rheinland-Pfalz. Flertallet i Europa-Parlamentet og det hidtidige flertal i Udvalget om Udenrigsanliggender bør ikke spilde tiden på at stemme om vage betænkninger og bør fastholde den specifikke opfordring til nedrustning, der oprindelig var med i betænkningen. Jeg får det indtryk, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater stadig lever i fortiden. Hvad vi har brug for, er stærkere nedrustningskomponenter i NPT, og det er det, vi bør stemme for i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Beer-betænkningen er forfattet i meget generelle vendinger, hvilket er forståeligt, fordi ikkespredningstraktaten er meningsløs, hvis den ikke overholdes og gennemføres af alle stater. På den anden side mener jeg dog, at man i betænkningen kunne være kommet med tydeligere henvisninger til den specifikke situation i Nordkorea og Iran, eftersom det er indlysende, at disse to lande udgør en alvorlig trussel.

EU skal sammen med andre internationale institutioner som NATO og om muligt FN's Sikkerhedsråd gøre det klart for totalitære regimer som i Nordkorea og Iran, at en videre udvikling af kernevåben ikke kan tolereres. Det er af største betydning i denne henseende, at lande som Rusland og Kina kan tilskyndes til aktivt, om nødvendigt med negative foranstaltninger, og utvetydigt at indstille ethvert samarbejde med disse lande om udvikling af kernevåben. Hvis Nordkorea og Iran ikke selv kan bringes til at ændre holdning, skal de under alle omstændigheder isoleres fra alle kanaler, der kan hjælpe dem med at udvikle kernevåben.

 
  
MPphoto
 

  Karl von Wogau (PPE-DE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Da Sovjetunionen ophørte med at eksistere, mente mange, at det også ville betyde afslutningen på atomskrækken, men det, der dengang var en global atomskræk, er genopstået på regionalt niveau. Jeg nævner bare Iran, Nordkorea, Indien og Pakistan. Dette har NPT desværre ikke kunnet forhindre. Den virkelig fare består i, at terrorister eller forbrydere eller uansvarlige regimer kan skaffe sig kernevåben.

Initiativet fra Kissinger og Shultz og Obamas tale i Prag har nu skabt fornyet dynamik vedrørende dette spørgsmål. Det er fantastisk vigtigt. Det er ved at stå klart her, at selv atommagterne nu er parate til at nedbringe deres arsenaler, og det er det nye i Præsident Obamas erklæring. Det vigtige er nu, at Europa taler med én stemme, at Europa og atommagterne her og andre steder taler med én stemme.

Et første skridt i denne retning er, at hr. Solana fører forhandlinger med Iran på vegne af alle europæiske lande og af lande uden for Europa. Jeg mener, at vi bør koble os på dette. Vi skal ikke forvente nogen hurtige mirakler på denne vej, hvilket fru Beer gør, men hvis vi i dag har mulighed for virkelig at reducere denne trussel skridt for skridt, bør vi virkelig gribe fat i den.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for en fremragende forhandling. Som jeg sagde indledningsvis, er vi nået til et vendepunkt i ikkespredningstraktatens og våbenkontrolprocessens historie. Jeg vil gerne takke alle talerne her for deres bemærkninger. Jeg vil gerne udtrykke min helhjertede accept af tanken om at udtrykke støtte til troværdige, konkrete og realistiske skridt inden for dette område, hvilket hr. Zieleniec var inde på, og jeg vil også gerne støtte udtalelsen fra hr. Onyszkiewicz, som sagde, at nedrustning er en langsom proces, og at det er endnu vigtigere at støtte netop disse realistiske skridt. Samtidig er jeg enig i, at det er vigtigt at henlede opmærksomheden på ethvert misbrug af programmet for fremstilling af spalteligt materiale til fredelige formål, som fru Harms påpegede. Jeg er også enig med hr. Claeys i, at det er væsentligt at være konsekvente over for de lande, der misbruger programmet, eventuelt til selv at opruste. Jeg vil også gerne understrege, at EU fortsat vil deltage i NPT-revisionerne og yde et aktivt bidrag til, at processen som helhed skal blive vellykket.

Som på forberedelsesmødet i New York i maj vil EU fremsætte konkrete forslag vedrørende en fremtidig handlingsplan for revisionskonferencen i 2010 inden for rammerne af alle traktatens tre søjler. Vi vil fremsætte vores forslag i form af fælles erklæringer om de enkelte søjler og i form af arbejdsdokumenter. Inden for rammerne af forberedelserne til revisionskonferencen i 2010 ønsker Rådet at udarbejde en revideret og ajourført fælles holdning. EU arbejder for at nå frem til et vellykket resultat, og forud for mødet i forberedelsesudvalget vil vi arbejde sammen med de vigtigste partnere for at sikre bred opbakning til vores mål.

Samtidig skal vi udnytte de nye muligheder med hensyn til kernenedrustning, og EU er fast besluttet på ikke at blive en passiv tilskuer. EU har medlemsstater, der råder over kernevåben, medlemsstater, der ikke råder over sådanne våben, medlemsstater, der har kerneenergi, og medlemsstater, der er modstandere af at bruge kerneenergi. EU som helhed kan spille en vigtig rolle og er fast besluttet på at gøre det. Rådet har besluttet at holde Europa-Parlamentet løbende underrettet om den fremtidige udvikling med hensyn til resultaterne af drøftelserne i forberedelsesudvalget og mere overordnet inden for rammerne af forberedelserne til næste års konference.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle dem, der har deltaget i dagens konstruktive forhandling. Dette er virkelig et emne af stor betydning. Kommissionen vil for sin del fortsætte sin opbakning til NPT-traktaten gennem vores arbejde med at kontrollere den korrekte brug af spaltelige nukleare materialer inden for Euratomtraktaten.

Her arbejder man på at hindre terrorister i at skaffe sig adgang til kemiske, radiologiske og nukleare materialer gennem en styrket fællesskabsordning for eksportkontrol med materialer med dobbelt anvendelse, støtte til IAEA's bestræbelser på at sikre sårbare nukleare materialer og løse problemerne med smugling af nukleare materialer – hvilket er meget vigtigt – samt fremme af en verdensomspændende nuklear sikkerhedskultur, hvor man udnytter de betydelige ressourcer, der er til rådighed under instrumenterne for stabilitet og nuklear sikkerhed.

Jeg ser frem til et fortsat samarbejde med Parlamentet om det videre arbejde i retning af disse mål, og jeg stoler på, at vi også fremover vil kunne samarbejde om dette.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Beer, ordfører. (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er ikke nogen ideologisk forhandling, vi er i gang med her. Efter de militære interventioner anført af amerikanerne mod Irak, Afghanistan og andre regioner, befandt vi os i en æra med stadig alvorligere kriser, og udsigterne til blot at tale om nuklear nedrustning kunne man knap nok drømme om eller håbe på. Nu har vi en enestående mulighed. Jeg ved ikke, hvor længe disse muligheder vil være til stede, men det er vores pligt at give de kommende generationer en fredelig verden at leve.

Forudsætningerne for succes på de områder, som kommissær Rehn netop henviste til, består bl.a. i ikke at acceptere dobbelte standarder inden for EU. Dette betyder, at vi som europæere har pligt til at sætte skub i den nukleare nedrustning igen. Må jeg minde Dem om vores forhandling i december sidste år, da Javier Solana var her og vi diskuterede en revision af sikkerhedsstrategien. Som en af de store risici nævnte han – og det var der enighed om her i Parlamentet – faren for spredning af masseødelæggelsesvåben.

Derfor appellerer jeg endnu en gang til Dem. Kig endnu en gang på de tre ændringsforslag, som Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har foreslået for at sætte en nedrustnings- og kontrolproces i bevægelse med henblik på at stille forskellige instrumenter såsom atomvåbenkonventionen til rådighed som et supplement til NPT. Overvej endnu en gang, om De ikke kan stemme for dem, for hvis PPE's ændringsforslag vedtages, vil min gruppe ikke kunne stemme for denne betænkning.

Til sidst vil jeg gerne takke de internationale organisationer som Borgmestre for fred, IPPNW og ICAN. ICAN var fremme længe før Obama med en international kampagne for afskaffelse af kernevåben.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted fredag den 24. april 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Selv om dette forslag til Europa-Parlamentets henstilling indeholder nogle positive aspekter, opfylder det ikke de grundlæggende krav vedrørende nuklear nedrustning, især fordi man udelukkende fokuserer på ikkespredning.

Det, der er behov for, er et helt program med forbud mod brug og fremstilling af kernevåben, hvor man tilskynder til fuldstændig afvikling af disse våben, oprettelse af kernevåbenfri zoner, genoptagelse af forhandlingerne om kernenedrustning samt en stringent anvendelse af den ikkespredningstraktaten om kernevåben, også af de nuværende atommagter.

Vi har brug for et program for nuklear nedrustning, der skal ledsages af en demilitarisering af de internationale relationer, af respekt De Forenede Nationer Charter, af kolonialismens ophør, af principper om ikkeindblanding og om fredelig bilæggelse af internationale konflikter.

Vi har brug for et program, der kræver: ikkemilitarisering af rummet, lavere våben- og militærudgifter (og ikke højere, hvilket amerikanske administration forsvarede ved det seneste NATO-topmøde), lukning af udenlandske militærbaser, afvisning af EU's militarisering og omdannelse til en politisk og militær blok, underlæggelse af NATO under FN i sikkerhedsspørgsmål samt opløsning af politiske og militære blokke.

 
Seneste opdatering: 18. august 2009Juridisk meddelelse