Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0098(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0068/2009

Indgivne tekster :

A6-0068/2009

Forhandlinger :

PV 23/04/2009 - 21
CRE 23/04/2009 - 21

Afstemninger :

PV 24/04/2009 - 7.12
CRE 24/04/2009 - 7.12
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0320

Forhandlinger
Torsdag den 23. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

21. Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0068/2009) af Catherine Neris for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)0311 – C6-0203/2008 – 2008/0098(COD).

 
  
MPphoto
 

  Catherine Neris, ordfører.(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I aften når vi slutningen af første fase af behandlingen af Kommissionens forslag om betingelser for markedsføring af byggevarer.

I denne forbindelse vil jeg gerne takke Kommissionen for dens tekniske støtte, og jeg vil også gerne takke alle skyggeordførerne for deres modtagelighed og deres vilje til at indgå i en dialog, som har gjort det muligt gradvis at nå frem til de samme holdninger og nå til enighed om vigtige aspekter af dette spørgsmål.

Selv om det er korrekt, at vi fuldt ud støtter målene med reformen, som er at forbedre markedets funktion, at give CE-mærket troværdighed og forenkle systemet, og at vi deler en utvetydig interesse i en fælles teknisk sprogbrug, lagde et bredt flertal af medlemmerne i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vægt på at lufte deres tvivl.

Disse tvivl kan først og fremmest forklares med vores enstemmige ønske om en forenkling og lempelse af procedurerne og dermed begrænse produktkontrol og deklarationer.

De udspringer også af Kommissionens holdning, som efter vores mening ser ud til at være tilfreds med en situation, hvor kriterierne for produktvurdering til dels overlades til medlemsstaterne, så den konkrete betydning af CE-mærket afhænger af det land, hvor produkterne markedsføres, således at der opstår troværdighedsproblemer.

Vores forbehold skyldes endelig, at man i teksten på et tidspunkt, hvor vi ønsker at dirigere Europa i retning af en grøn økonomi, foreslår, at vi hverken skal se på produkternes energiprofil eller deres delvist skadelige virkninger på brugerne.

Som reaktion på disse bekymringer har Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse indført en række ændringer. Jeg vil gerne nævne fem af dem.

Vi foreslår i første omgang at fastholde forpligtelsen til, at byggevarer, der markedsføres, skal forsynes med et CE-mærke for at sikre, at alt, hvad der sælges i Europa, har gennemgået de hensigtsmæssige kontrolprocedurer.

Dette valg skal ikke føre til ekstra byrder på de svageste virksomheder, så man hæmmer deres aktiviteter. Derfor har vi forsvaret opretholdelsen af forenklede procedurer for mikrovirksomheder, og derfor har vi indført en foranstaltning for fritagelse af mindre håndværkere for det obligatoriske CE-mærke.

Det andet punkt drejer sig om forenklede procedurer for at lette adgangen til CE-mærket. Vi har imidlertid besluttet at forbeholde adgangen til disse procedurer for producenter af byggevarer, ikke for importører. Denne fremgangsmåde, der sigter mod at forbedre overvågningen af markedet, vil give os mulighed for at forhindre, at tvivlsomme importvirksomheder importerer produkter af ringe kvalitet.

Den tredje vigtige ændring er indførelsen af et minimumsniveau for harmonisering med hensyn til kriterier for vurdering af byggevarer i Europa. Dette sker for at sikre, at CE-mærket har samme betydning, uanset hvilket land produktet markedsføres i.

Hvor det er muligt, vil vi gerne have, at kravene for produktvurdering i Europa skal være de samme i alle medlemsstaterne. Med henblik herpå har vi også indført en mulighed for at udforme nye vurderingskriterier, som ikke er rent tekniske, men også kan anvendes til at måle resultaterne for områder af almen interesse såsom miljø-, sikkerheds- og sundhedsrisici.

I samme forbindelse – og dette bliver mit fjerde punkt – har vi bidraget til en betydelig forbedring af forbrugerinformationen fra producenternes side i attesteringen af deklareret ydeevne. Producenterne vil fremover navnlig skulle deklarere eventuelle skadelige stoffer på en vedlagt liste, hvilket også omfatter stofferne i REACH-direktivet.

Endelig har medlemmerne af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse forsøgt at indføre større gennemsigtighed i forhold til certificeringskrav til byggevarer, større gennemsigtighed i forhold til virksomhedernes rolle i certificeringsprocessen og ligeledes større gennemsigtighed med hensyn til præcisering af betingelserne for adgang til CE-mærket, hvor man klart skelner mellem adgangsvejene for produkter, der er omfattet af en harmoniseret standard, og de produkter, der ikke er, og som ofte omtales som innovative produkter.

Dette arbejde er faktisk ved at være afsluttet, men det er ikke nået så langt, som vi ønskede. Problemerne i Rådet med at formulere en holdning betød, at man ikke kan blive enige om en sådan på trods af en god indsats fra det franske og det tjekkiske formandskabs side.

I dag beklager jeg dette, selv om jeg er klar over, at den ekstra tid, vi har fået tildelt, måske kan give os mulighed for ved andenbehandlingen at nå frem til en langt bredere enighed og frem for alt til mere meningsfyldte diskussioner, hvor disse holdninger vedrørende denne sektor vil blive fremført.

 
  
MPphoto
 

  Günter Verheugen, næstformand for Kommissionen. – (DE) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Neris, for hendes indsats i arbejdet med et så omfattende og teknisk indviklet forslag. Dette er en lovgivningsproces, der har givet os alle store udfordringer, men vi skal være klar over, at det, vi taler om her, er fremtiden for en usædvanligt vigtig sektor.

Byggevarer alene udgør allerede 3 % af de interne europæiske produkter, og hvis vi medtager bygge- og anlægsaktiviteter, udgør bygge- og anlægssektoren 10 % af EU's samlede økonomiske resultat. Derfor er det helt klart, at det er særligt vigtigt med bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevnen inden for denne sektor – især i den nuværende krise.

Med dette forslag sigter vi mod at skabe et solidt grundlag for konsolideringen af det indre marked for byggevarer. Kun på denne måde kan vi sikre den nødvendige vækst og arbejdspladser efter genopretningsfasen. For at nå dette mål skal det nuværende direktiv for byggevarer bringes i overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning.

Nu vil jeg beskrive, hvad vi forsøgte at opnå. Vi ønskede at præcisere de grundlæggende principper og brugen af CE-mærket, forenkle procedurerne for at reducere virksomhedernes omkostninger, navnlig de små og mellemstore virksomheder, og styrke troværdigheden ved hele systemet.

For mig drejede det sig om at undgå alle unødvendige yderligere byrder på virksomhederne, navnlig for de mindste virksomheder. Derfor mener jeg, at det er vigtigt ikke at indføre nye administrative procedurer eller vurderingsprocedurer, hvilket er af vital betydning for især de mindste lokale virksomheder.

I henhold til principperne i Small Business Act, som jo fik en særdeles varm velkomst i Parlamentet for ikke så længe siden, indeholder Kommissionens forslag forenklede procedurer for mikrovirksomheder vedrørende produkter, der ikke giver anledning til alvorlige sikkerhedsproblemer. Jeg nærer ikke noget ønske om at få ændret denne fremgangsmåde – det er et af de centrale punkter i forslaget. Dette skyldes, at for en række grupper af byggevarer – såsom vinduer, indendørs døre og gulve – er eksistensen af meget små producenter fantastisk vigtig for markedets funktion og i forbrugernes interesse. Disse små producenters potentiale skal udnyttes effektivt til gavn for den europæiske byggebranche.

Jeg deler ikke det synspunkt, at det er nødvendig at kræve en deklarering af farlige stoffer, der er mere vidtgående end de regler, vi allerede har indført i REACH-forordningen. Jeg kan helt ærligt forsikre Dem for, at reglerne i REACH-forordningerne dækker alt – vi behøver ikke gøre mere for byggesektoren – alle de problemer, jeg har hørt om, er fuldt ud dækket af REACH-forordningen. Jeg spørger virkelig mig selv, hvad det nytter at have omfattende, integreret lovgivning om kemikalier, hvis vi så indfører nye og afvigende bestemmelser for enkelte produkter. Kommissionen vil under ingen omstændigheder støtte en sådan idé.

Endelig vil jeg komme ind på CE-mærkning og afskaffelsen af nationale mærkningsordninger. Lad mig sige det helt klart: Obligatorisk, national mærkning medfører supplerende prøvningskrav for byggevarer, der går ud over bestemmelserne i de harmoniserede europæiske standarder, men den medfører overhovedet ikke nogen merværdi rent indholdsmæssigt. Den betyder kun mere bureaukrati og mere arbejde for de pågældende virksomheder. Dette strider direkte mod hovedformålet med forslaget.

Situationen i byggesektoren adskiller sig fra situationen inden for de traditionelle områder under det, vi har kaldt vores "nye lovgivningsmetode", som for nylig var genstand for pakken for det indre marked. Vi kan simpelthen kopiere de løsninger, der gennemføres inden for andre områder af den "nye lovgivningsmetode" inden for byggeindustrien, eftersom den har en fuldstændig anderledes struktur og arbejder med helt andre materialer.

Af forståelige årsager er jeg ikke gået ind på de enkelte ændringsforslag. Vi vil underrette Parlamentets medarbejdere skriftligt om Kommissionens holdning til resten af Parlamentets ændringsforslag.

Forslaget til forordning om byggevarer er efter min mening et meget vigtigt forslag. Jeg betragter dagens forhandling som vigtigt, og jeg er enig med ordføreren i, at med lidt mere tid har vi en god mulighed for at nå et resultat sammen og nå frem til et solidt kompromis.

 
  
MPphoto
 

  Den Dover, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at kommissæren udviste god forståelse for byggebranchen. Jeg vil blot sige, at jeg mener, at den udgør en større procentdel af det samlede BNP, omkring 12 % eller 13 %, og inden for materialer måske 4 eller 5 %, så det er en meget vigtig sektor.

Jeg har en baggrund som civilingeniør, og det var et privilegium at udarbejde udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Det var en fornøjelse, at der endte med at være fuldstændig og enstemmig støtte til den udtalelse, vi har udarbejdet. Vi kiggede mere på de tekniske spørgsmål end på markedsføringen, fordi det overordnet set i virkeligheden er en indre markeds-metode, vi diskuterer i aften.

Byggeindustrien har brug for en forordning efter 20 år med direktivet. Jeg vil gerne understrege behovet for mere CE-mærkning, hvilket er absolut væsentligt. Vi ønsker ikke flere nationale standarder, og jeg ønsker hele processen al mulig succes fremover. Det er en meget vigtig foranstaltning inden for en meget vigtig branche.

 
  
MPphoto
 

  Zita Pleštinská, for PPE-DE-Gruppen.(SK) Hr. formand! I øjeblikket er der mange forskelle mellem medlemsstaterne vedrørende krav til byggevarer og deres montering i bygninger.

Eftersom byggeriet er en af de sektorer, hvor princippet om gensidig anerkendelse oftest overtrædes, glæder jeg mig over forslaget til forordning om markedsføring af byggevarer. Det er et omfattende stykke lovgivning, der har til formål at ajourføre et 20 år gammelt direktiv om byggevarer samt adskillige forordninger. Denne forordning betyder ændringer af deklarering af overensstemmelseskrav, harmonisering af den juridiske terminologi samt definition af undtagelser for små og mellemstore virksomheder. Ifølge mine oplysninger er producenterne af byggevarer meget interesserede i CE-mærket. Derudover vil det betyde en kraftig forenkling af administrationen for eksportører og importører, og det er også vigtigt ud fra et markedsføringsperspektiv.

Producenter af mørtel, cement og mursten har f.eks. allerede fordele ved CE-mærket. Inden for byggesektoren er CE-mærket ikke et symbol for sikkerhed, og de nationale mærker betyder ikke merværdi for brugerne. De udgør i stedet en hindring for det indre marked. Nationale mærker er ikke symbol på, at de supplerende egenskaber ved et produkt er blevet testet, og de siger heller ikke noget om en byggevares kvalitet. Til trods for dette skal producenterne ofte betale for tester og for retten til at mærke deres produkter med nationale mærker.

Jeg har intet imod frivillig mærkning, der har til formål at teste produkternes kvalitetsegenskaber, f.eks. miljøvenligt design. Jeg tror fuldt og fast på, at vores mål skal være at styrke CE-mærket og pligten til at bruge dette. Kommissær Verheugen, jeg sætter pris på Deres indstilling til brugen af nationale mærker for byggevarer, men som skyggeordfører støtter jeg det oprindelige forslag fra Kommissionen.

De harmoniserede standarder er et mere effektivt og hensigtsmæssig instrument for producenterne af byggevarer, og derfor er jeg stolt over her i Europa-Parlamentet at have udformet rammerne for finansiering af de europæiske standarder. Jeg vil gerne takke ordførerne fru Neris, fru Fourtou og fru Rühle og deres hold for deres fremragende samarbejde samt mine kolleger Den Dover, Malcolm Harbour, Andreas Schwab og Tereza Pinto de Rezende for et godt stykke arbejde. Jeg vil også gerne sige tak til kollegerne fra Kommissionen og det tjekkiske formandskab for deres imødekommende og konstruktive indstilling. Jeg ønsker denne lovgivning al mulig succes.

 
  
MPphoto
 

  Jan Cremers, for PSE-Gruppen.(NL) Hr. formand! Fastsættelse af produktstandarder er ikke udelukkende et teknisk spørgsmål. For 20 år siden deltog jeg i den første indførelse af standarder på et helt andet ansvarsområde, nemlig byggebranchen. Jeg må sige, at jeg glæder mig over det resultat, som fru Neris har opnået.

Det betyder, at en byggevares ydeevne ikke blot skal vurderes med hensyn til dens tekniske muligheder og væsentlige kendetegn, men også i henhold til sundheds- og sikkerhedsmæssige overvejelser for hele brugsperioden. Vores gruppe har derfor arbejdet hårdt for at få medtaget bestemmelser, der både gavner medarbejdernes og brugernes sikkerhed og miljøet. Jeg takker ordføreren for hendes støtte i denne henseende.

Vores gruppe har den holdning, at oplysninger, som producenten har kendskab til, skal medtages i en attestering af deklareret ydeevne, herunder oplysninger om farlige stoffer. Medlemsstaterne skal sikre en korrekt anvendelse af lovgivningen og indføre sanktioner for overtrædelser, herunder strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser.

Hr. formand, med hensyn til harmonisering af produkter hører vi alt for ofte argumentet om, at det er et teknisk anliggende, der ikke må blandes sammen med arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger. Det glæder mig, at vi i dette tilfælde har formået at modstå dette argument, og jeg håber, at vi kan afslutte dette i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Janelly Fourtou, for ALDE-Gruppen. (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske fru Neris med det arbejde, hun har udført med et teknisk spørgsmål, der er særlig vanskeligt for ikkeeksperter som os.

Målet med forordningen, som blev foreslået af Kommissionen, er at skabe en harmoniseret lovgivningsramme, mens man samtidig fastholder fleksibilitet og reducerer de administrative byrder og omkostninger. Jeg ved ikke, om vi altid har overholdt denne specifikation, men vi har i det mindste forsøgt, sammen med ordføreren og de andre skyggeordførere, at lette arbejdet ved andenbehandlingen, eftersom det ikke er lykkedes Rådet at nå frem til en fælles holdning.

Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg vil benytte den resterende tid til at beskrive Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europas holdning til CE-mærket, et af de centrale punkter i denne betænkning. ALDE-Gruppen er fuldstændig enig med Kommissionen i denne sag og har altid modsat sig udbredelsen af nationale mærker.

Vi vil derfor stemme for at gøre CE-mærket eksklusivt, at forenkle procedurerne for at opnå dette mærke og at lette situationen for mikrovirksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Schwab (PPE-DE). (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil bestemt også gerne takke ordføreren, skyggeordførerne og især fru Pleštinská, og jeg vil gerne fortsætte, hvor fru Fourtou slap.

Vi vedtog trods alt varepakken for et år siden, og vi skulle løse det vanskelige spørgsmål med CE-mærkning dengang. Kommissær Verheugen, Den Socialdemokratiske Gruppes beslutning om at trække kompromiset fra dengang ind i dette direktiv skyldes også, at den undersøgelse, De bestilte, muligvis ikke blev fremlagt effektivt i alle dele af Parlamentet. Hr. kommissær, De har en indlysende mulighed her for at udøve et kraftigere pres på Den Socialdemokratiske Gruppe, så de ignorerer resultaterne af undersøgelsen. Måske kan der også blive tale om en større anerkendelse af dette ved afstemningen i morgen, især fordi CE-mærkningen i dette direktiv – i modsætning til i varepakken – ikke drejer sig om forbrugerrelevant information, men udelukkende om produktegenskaber, der under alle omstændigheder tjener forskellige formål.

For det andet har forordningen om byggevarer været meget nyttig, fordi den har bidraget til færdiggørelsen af det indre marked, fordi vi bl.a. kunne gennemføre en forenkling af forordningerne for små og mellemstore virksomheder på mange områder, og ligeledes fordi vi gennemførte de lempelser for mikrovirksomheder, der blev annonceret i Small Business Act, og vi var blevet bedt om, udtrykkeligt og ofte og forskellige steder, at gennemføre.

Jeg er helt enig i de ting, der er blevet sagt i forbindelse med de nationale standardiseringsorganisationer. Vi har brug for et langt stærkere europæisk indre marked i denne henseende. Det skal være muligt for en spansk producent at få et produkt godkendt i Tyskland eller Sverige af en standardiseringsorganisation i Spanien i stedet for udelukkende at skulle være afhængig af at slippe igennem det nåleøje, som den nationale godkendelse fra de enkelte nationale organisationer er udtryk for.

Desuden glæder jeg mig meget, hr. kommissær, over det, De sagde i forbindelse med regulering af kemikalier. Det kostede os store anstrengelser at få gennemført REACH-forordningen, og vi bør ikke tilføje nye forordninger oven i denne for alle nye lovgivningsforslag, der drejer sig om materialer med en eller anden kemisk forbindelse.

Der er et par punkter, som vi skal ind på igen ved andenbehandlingen. Det første er spørgsmålet om forordninger vedrørende produktanprisninger. Der skal indføres mere på dette område, mener, jeg, så brugerne rent faktisk vil opnå et reelt indblik. Vi skal også undgå at duplikere lovgivningen. Bilag 6 går efter min mening for vidt. Lavspændingsdirektivet og maskindirektivet dækker allerede mange spørgsmål i denne henseende. Vi er nødt til igen at overveje, hvorvidt der skal findes lex specialis-forordninger i dette tilfælde. I øvrigt har fru Neris udarbejdet et i alt væsentligt solidt grundlag for afstemningen ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Günter Verheugen, næstformand for Kommissionen. – (DE) Hr. formand! Tak, fordi De giver mig ordet igen, men jeg skal ikke bruge det. Jeg mangler nu blot at takke Dem alle for denne konstruktive og nyttige forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Neris, ordfører.(FR) Hr. formand! Tak, hr. kommissær, tak, mine damer og herrer, for Deres store bidrag til dette arbejde.

Jeg har kun én bemærkning: Jeg har virkelig taget hensyn til alt, hvad der er blevet sagt, fordi jeg mener, at dette arbejde bør fortsætte. For os er det vigtigt, at denne sektor bliver lidt mere struktureret inden for Fællesskabet, men frem for alt, at standarden, som vi gerne vil gøre lidt mere udtømmende med hensyn til CE-mærket, bliver mere konsekvent. I denne henseende ønsker vi frem for alt en yderligere europæisk integration for et bedre Europa og ligeledes en yderligere integration af disse følsomme sektorer, fordi vi ved, at de er det centrale i vores økonomier og ligeledes fungerer som løftestang for den økonomiske genopretning. Der er også behov for at kigge på alle de punkter, vi har nævnt.

Det sidste, jeg gerne vil sige, drejer sig om det, hr. Schwab sagde om alle undersøgelserne. Vi vil naturligvis tage højde for de undersøgelser, der er blevet gennemført, ikke bare for at bekræfte, hvad vi har gjort, men for at foretage enhver nyvurdering, der viser sig at være nødvendig. Jeg mener, at det for os er væsentligt, at vi arbejder i fællesskab inden for denne sektor, og det vil vi gøre.

Hr. kommissær, tak, fordi De medvirker ved disse nyttige meningsudvekslinger, og jeg håber under alle omstændigheder, at denne tekst ved andenbehandlingen vil være både konsekvent i forhold til og tilpasset vores virksomheders behov.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 
Seneste opdatering: 18. august 2009Juridisk meddelelse