Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2584(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B6-0258/2009

Forhandlinger :

PV 07/05/2009 - 7
CRE 07/05/2009 - 7

Afstemninger :

PV 07/05/2009 - 9.19
CRE 07/05/2009 - 9.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0390

Forhandlinger
Torsdag den 7. maj 2009 - Strasbourg EUT-udgave

10. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Jo Leinen (A6-0145/2009)

 
  
MPphoto
 

  Michl Ebner (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Parlamentets nye rolle efter Lissabontraktaten er meget vigtig, og jeg håber, at Parlamentet vil udnytte de muligheder, det får, efter dets bedste evne. Som medlem af en etnisk minoritet, der traditionelt er at finde i de europæiske lande, er jeg især glad for, at etniske minoriteters rettigheder for første gang benævnes individuelle rettigheder i artikel 2. Jeg håber, at grupperettigheder følger efter så hurtigt som muligt.

Jeg går frivilligt på pension, af egen fri vilje, men ikke uden at føle mig nostalgisk efter fem år som medlem af Parlamentet og 15 år som medlem af parlamentet i Rom. Som italiensk statsborger, med tysk som modersmål, af østrigsk-slovensk afstamning, med tyrolsk natur – en rigtig europæer – har jeg især været glad for, at vi alle er genforenet i Europa-Parlamentet som minoriteter, og at minoriteter har fået muligheder. Mange har endnu ikke rigtig indset, at de tilhører en minoritet, men jeg håber, at de vil føle dette mere og mere, også staterne. Jeg er Parlamentet taknemmelig for den forståelse, som det har vist minoriteter.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE).(LT) Hr. formand! Jeg stemte for hr. Leinens betænkning og beslutningsforslag af følgende årsager. Vi er vant til at gentage, at Europa-Parlamentet er den eneste institution i EU, som vælges direkte af folket. I betragtning af, at det er en institution, der er valgt af folket, har Europa-Parlamentets beføjelser dog efter min mening indtil nu været utilstrækkelige.

Derfor mener jeg, at det, som vi har vedtaget i dag, dvs. Parlamentets nye beføjelser i forbindelse med anvendelsen af den fælles beslutningsprocedure, de nye budgetforvaltningsbeføjelser, den nye godkendelsesprocedure og de nye tilsynsbeføjelser, er meget vigtigt. Jeg mener også, at Lissabontraktaten vil styrke EU's demokratiske legitimitet, især når Parlamentets beføjelser udvides til at anvende den fælles beslutningsprocedure.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Nu forstår jeg, hvad taktikken er. Den er ganske enkelt at ignorere stemmerne og gennemføre Lissabontraktaten, som om vælgerne i Frankrig, Nederlandene og Irland faktisk havde stemt ja.

En efter en gennemføres de mest omstridte artikler og bestemmelser om udenrigsministeren og udenrigspolitikken, chartret om grundlæggende rettigheder og harmoniseringen af retlige og indre anliggender. Så kan kolleger vende sig mod de irske vælgere og sige: "Det er for sent at stemme nej nu, for vi har gennemført det hele, så I ville kun irritere alle og isolere jer selv, idet hovedparten af Lissabontraktaten faktisk allerede er trådt i kraft i praksis, om end ikke i princippet."

Jeg ved ikke, om det vil komme til at fungere. Det er op til de irske vælgere, men jeg ville blive temmelig skuffet, hvis de bukkede under for presset. Det er naturligvis op til dem at træffe deres egen beslutning, men der er, når alt kommer til alt, tale om borgere, hvis fædre bekæmpede det britiske imperium. Hvis de giver efter for Europa-Parlamentet nu, tror jeg, at de vil føle sig mindre værd som folk.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg vil også tilslutte mig den lange række af talere og takke Dem. Mange tak for Deres formandskab og Deres tålmodighed, når vi har rejst os for at tale.

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi, når det kommer til Lissabontraktaten, anerkender, at den endnu ikke er ratificeret, og vi bør ikke opføre os, som om den er. Vi bør ikke ignorere viljen hos de vælgere, som endnu ikke har ratificeret den, og de lande, der endnu ikke har ratificeret den.

Vi skal også huske reglerne i starten af spillet, og vi skal forsøge ikke at ændre reglerne, når vi er midtvejs. I begyndelsen af den konstitutionelle proces var reglerne, at alle lande skulle ratificere traktaten, ellers faldt den. Frankrig og Nederlandene ratificerede ikke traktaten, så forfatningen faldt. Hvad angår Lissabontraktaten, var reglerne i begyndelsen også, at alle lande skal ratificere den, ellers falder den. Alligevel besluttede vi os for at fortsætte, da det irske folk stemte nej, og få dem til at stemme igen.

Hvis De virkelig ønsker, at folkets vilje skal være bag dette, så foreslår jeg den britiske regering, at den opfylder sit løfte fra manifestet om at afholde en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Irerne er virkelig tåbelige, hvis de følger den skeptiske fløj i Det Konservative og Unionistiske Parti. Jeg kan forsikre hr. Hannan om, at det irske folk ikke vil følge – og aldrig har fulgt – den skeptiske fløj i Det Konservative og Unionistiske Parti.

Deres dagsorden er ikke engang i Storbritanniens bedste interesse – den er i partiets egen interesse. Det er en skændsel, at et land, som gav os Winston Churchill, har sendt disse personer til Parlamentet for at fremme deres egne snævre interesser frem for det britiske folks interesser og Europas interesser.

Det er underligt at se disse britiske konservative forbundsfæller til Sinn Fein-partiet, som undlader at stemme. Ingen af dem har været her i Parlamentet i dag eller i går. De dukker ikke op i Parlamentet. De deltager ikke i parlamentsudvalgene. Hvordan de hæver deres løn og udgifter, ved jeg ikke, men de sagde her i Parlamentet, at hvis denne og andre betænkninger blev vedtaget, ville det være det værste, der var sket i denne valgperiode, og så dukker de ikke engang op for at stemme. Det er ganske enkelt en skændsel.

 
  
  

– Betænkning: Antonio Masip Hidalgo (A6-0285/2009)

 
  
MPphoto
 

  Robert Evans (PSE).(EN) Hr. formand! Efter 15 år bliver dette min sidste tale i Europa-Parlamentet, og jeg mener, at der er få sager, der er vigtigere end hele spørgsmålet om asyl, og hvordan europæiske lande imødekommer denne udfordring.

Der findes heller ikke nogen nem løsning på dette problem. Hvis der gjorde, ville der efterhånden være et land, som havde fundet ud af det. I virkeligheden vil jeg foreslå, at den eneste måde, hvorpå man kan reducere antallet af desperate mennesker, som søger tilflugt og asyl i et andet land end deres eget, er at tage fat på de grundlæggende årsager, der tvinger dem til at forlade deres hjem og hjemlande. Derfor er det så vigtigt, at vi i EU og i alle udviklede demokratiske lande tilbyder vores rådgivning, hjælp og støtte – herunder økonomisk støtte – til de lande, som er påvirket af krig, intern vold, mangel på menneskerettigheder eller diskrimination.

Vi skal ligeledes bekæmpe fattigdommen i hele verden, som bidrager til migrationspresset. Vi bør aldrig fordømme folk, som er tvunget til at søge asyl eller flygtningestatus. I stedet skal vi udtrykke vores medfølelse og tilbyde vores støtte. Det er vores udfordring i dag.

 
  
  

– Betænkning: Jean Lambert (A6-0279/2009)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Retten til at kontrollere sine grænser er med til at definere en stat, og tildelingen af opholdsret eller statsborgerskab er med til at kendetegne nationalitet. Når vi overfører det fra et nationalt til et europæisk niveau, behandler vi EU som et enkelt retsområde med dets egne eksterne grænser og den øvrige staffage ved nationalitet. Der er ikke mandat for dette. Der er ikke nogen, som har stemt for denne oprettelse af et europæisk asylkontor. Men vi skaber naturligvis et nyt bureaukrati, som har en materiel interesse i, at den politiske harmonisering på europæisk niveau fortsætter i de følgende år, med eller uden folkelig opbakning.

Jeg vil lige reagere – for nu at skifte emne – på det, som Gay Mitchell, parlamentsmedlemmet for Dublin, sagde for et øjeblik siden, og som var rettet mod mig. Han kastede Winston Churchill i hovedet på mig og sagde, at det var en skændsel for Churchills parti at sende folk som mig til Strasbourg.

Lad mig afslutte min tale med at citere Churchills egen udtalelse om emnet. Han sagde: "Vi har vores egen drøm og vores egen opgave. Vi er sammen med Europa, men ikke en del af det. Vi er forbundet, men ikke forenet. Vi er engagerede i hinanden og knyttet til hinanden, men ikke opslugte af hinanden. Og hvis europæiske statsmænd henvender sig til os med de ord, som blev brugt i gamle dage, "Ønsker du, at jeg skal tale din sag hos Kongen eller Hærføreren?", skal vi svare ligesom kvinden i Sjunem "Nej, jeg bor midt iblandt mit Folk"."

 
  
  

– Betænkning: Ruth Hieronymi (A6-0260/2009)

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg vil blot ganske kort sige, at jeg stemte for fru Hieronymis betænkning. Jeg vil også gerne takke fru Hieronymi for hendes fremragende arbejde i Kultur- og Uddannelsesudvalget med audiovisuelle sager. Jeg ved, at hun skal forlade Parlamentet, og at dette var hendes sidste betænkning til os i Parlamentet, i hvert fald i et stykke tid.

Det er meget vigtigt, at det audiovisuelle element i programmet MEDIA Mundus udvides, så det også bliver tilgængeligt for tredjelande, herunder de afrikanske stater. Det er en måde, hvorpå samarbejdet kan udvides. Det er også et fremragende udviklingssamarbejde og en måde, hvorpå disse lande tilskyndes til at flytte sig mod et bedre liv og en bedre udvikling. Ligeledes er det en måde, hvorpå vi kan påtage os et etisk ansvar for de afrikanske nationer, hvilket kun er retfærdigt. Frem for alt er min tale dog en tak til fru Hieronymi for hendes fremragende arbejde.

 
  
  

– Betænkning: Paolo Costa (A6-0274/2009)

 
  
MPphoto
 

  Neena Gill (PSE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Costa-betænkningen. Jeg er dog bekymret, og jeg vil gerne gøre Parlamentet opmærksom på, hvordan bestemmelser som disse anvendes til at kvæle konkurrencen snarere end at beskytte luftfartsselskaberne, hvilket var formålet med denne lovgivning.

Det er ikke usædvanligt for luftfartsselskaber at gemme på ankomst- og afgangstidspunkter. Lad mig dele et eksempel med Dem. Birmingham lufthavn i min valgkreds. Vi har set den direkte flyrute til Amritsar med Air India blive ophævet. Denne meget populære og profitable rute blev annulleret sidste oktober, hvilket tvang kunderne til at foretage unødvendige rejser og medførte besvær med at tage til andre lufthavne, hvilket skyldtes, at Air India ikke ønskede at miste sine meget værdifulde ankomst- og afgangstidspunkter i Heathrow. Det er virkelig overvældende, at der er masser af andre luftfartsselskaber, som gerne vil overtage ankomst- og afgangstidspunkterne, men som ikke kan, fordi Air India holder fast på dem.

Jeg håber, at resultatet bliver, at vi sikrer, at luftfartsselskaber ikke holder fast på ankomst- og afgangstidspunkter uden grund. Kommissionen skal sikre, at denne lovgivning ikke misbruges. Det handler ikke blot om, at jeg er mistænksom, men der er risiko for, at kunderne kommer til at stå tilbage med meget få valg.

 
  
  

– Forslag til beslutning B6-0261/2009 (Moldova)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Petru Funeriu (PPE-DE).(RO) Hr. formand! Situationen i Republikken Moldova er nu klar. Vi har et kommunistparti, som opfører sig på nøjagtig samme måde som de sovjetiske kommunistpartier, der gjorde halvdelen af Europa til slaver i det 20. århundrede. Vi har en opposition, der er inspireret af demokrati, og som kæmper for en moldovisk republik baseret på europæiske værdier.

Det beslutningsforslag, som vi stemte om i dag, sender et stærkt signal til Chişinău, men dette signal skal bakkes op af specifikke handlinger fra Kommissionen og Rådet. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til et aktivt samarbejde med den demokratiske opposition i Chişinău for at finde effektive måder at styrke den demokratiske bevidsthed i Republikken Moldova på. Den mest effektive måde at gøre dette på er efter min mening at ophæve visumkravene for borgere fra Republikken Moldova inden for Fællesskabet.

Jeg vil gerne sige klart og tydeligt til Rådet, at vi ikke skal bilde os noget ind. Nøglen til demokratisering i Republikken Moldova ligger stadig i Moskva. EU skal handle for at reducere denne indflydelse. Faktisk viser historien os, at disse handlinger skal være omfattende. Borgerne i Moldova forventer nøjagtig det samme af EU, som borgerne i Østeuropa forventede af Vesten før 1989.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE).(LT) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om situationen i Moldova, for den 5. april var jeg en af de observatører, som overvågede parlamentsvalget i landet. Vi var alle vidner til den uro, der opstod efter valget i Moldova, men en måned efter valget mener jeg, at det er særlig vigtigt endnu en gang at fremhæve, at relationerne mellem EU og Republikken Moldova fortsat skal udvikles, og at vi ønsker dette, mens vi stræber efter mere europæisk stabilitet, sikkerhed og velfærd, og mens vi stræber efter nye skillelinjer.

EU's samarbejde med Moldova skal dog gå hånd i hånd med en reel og klar forpligtelse fra Moldovas regerende institutioner til at stræbe efter demokrati og leve op til menneskerettighederne.

 
  
  

– Betænkning: Raimon Obiols i Germà (A6-0264/2009)

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE).(LT) Hr. formand! Jeg er meget tilfreds med resultatet af afstemningen om betænkningen om årsberetningen om menneskerettighederne i verden i 2008. Jeg er især tilfreds med Parlamentets holdning i forbindelse med afstemningen om ændringsforslag 2, som omhandlede pave Benedict XVI.

Jeg mener, at sproget, påstandene og ordforrådet i dette ændringsforslag er fuldstændig uacceptable, og jeg kan næppe forestille mig en situation, hvor Parlamentet kunne afslutte sin valgperiode ved at vedtage en erklæring, som fordømmer pave Benedict XVI for hans bemærkninger og for kirkens lære.

Derfor lykønsker jeg Parlamentet med at vedtage denne betænkning, en vigtig betænkning om den globale menneskerettighedssituation sidste år, som understreger de vigtigste problemer – henrettelse, tortur, grusom, umenneskelig adfærd, menneskerettighedsforkæmpernes situation, kvinders og børns situation og mange andre sager.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Jeg er meget taknemmelig for, at Parlamentet afviste De Liberales skandaløse angreb på paven. Selv med hr. Graf Lambsdorffs noget mere velvalgte ord ville det have været en skandaløs erklæring. Jeg er nødt til at sige klart og tydeligt, at der her i Parlamentet er nogen, som forsøger at anbringe den højeste moralske autoritet i det 21. århundrede, der rækker langt ud over de 1 mia. katolikker og yder støtte til Europa og hele verden, på samme niveau som torturbødler, personer, som overtræder menneskerettighederne, og diktatorer. Det er helt uhørt, og det vil forfølge Den Liberale Gruppe og det tyske parti FDP.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Hver gang vi diskuterer menneskerettigheder, lader det til, at vi taler om et virtuelt EU. Et EU, som kun eksisterer i Parlamentets betænkninger, Kommissionens pressemeddelelser og Rådets meddelelser. Det er det skønne, fredelige menneskerettigheds-EU, som spreder sine værdier, ikke ved hjælp af sprænggranater, men snarere ved hjælp af handelsaftaler og partnerskabsaftaler.

Jeg mener dog, at en eller anden bør stoppe op og spørge, hvor EU er i den virkelige verden. I den virkelige verden forsøger Bruxelles at sælge våben til kommunistregimet i Beijing og isolere Taiwan, fedter for ayatollaherne i Teheran, afviser at handle med Castro-modstanderne i Cuba og forsøger at sende midler til Hamas. Protektorater – eller satrapier som under det osmanniske rige – i Bosnien og Kosovo opretholdes, og inden for egne grænser ignoreres folkets vilje i folkeafstemninger.

Måske har vi, når vi respekterer, at den grundlæggende ret til at skifte regering via stemmeboksen og ændre de offentlige politikker via en stemme i EU, gjort os moralsk fortjent til at prædike for andre.

 
  
  

– Betænkning: Maria Grazia Pagano (A6-0262/2009)

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE).(EN) Hr. formand! En af de sager, der bekymrer en række af mine vælgere i London, er den omfattende indskrænkning af de civile rettigheder, som vi har set i Storbritannien under Labourregeringen siden 1997. Noget, der bekymrer dem endnu mere, er, når jeg fortæller dem om den omfattende indskrænkning af de civile rettigheder, som finder sted i EU. Vi har set en række traktater såsom Prümtraktaten, der har været stærkt bekymrende. Heldigvis tvang en ny afgørelse fra EF-Domstolen den britiske regering til at aflevere data om og profiler for personer, som blev dømt uskyldige, selv om regeringen ønskede at beholde dem.

Den britiske regerings beslutning om først at fjerne profilerne for uskyldige efter mindst seks år viser imidlertid dens manglende respekt for vores frihedsrettigheder. Beslutningen viser, at "uskyldig, indtil andet er bevist" i Storbritannien anses for at være en bemærkning, som man kan se bort fra, snarere end et grundlæggende princip i vores samfund. Det er slemt nok, at de britiske politistyrker har adgang til denne store mængde data og personlige oplysninger, men andre europæiske regeringer vil også få adgang til disse.

Prümtraktaten blev gennemtvunget i den europæiske lovgivning uden en ordentlig demokratisk kontrol. Man mente, at over 3,5 mio. mennesker nu kunne få deres personlige oplysninger sendt rundt i hele EU. Dette vil vække tillid hos et fåtal.

 
  
  

– Betænkninger: Jean-Luc Dehaene (A6-0142/2009) og Elmar Brok (A6-0133/2009)

 
  
MPphoto
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE)(EN) Hr. formand! Jeg ved, at Parlamentet har ringe begreb om, hvad europæerne faktisk ønsker. Vi foretrækker at fortælle dem, hvad vi synes, de skal ønske. Nu er jeg ikke venlig. Jeg går ud fra, at medlemmerne i Parlamentet faktisk forstår, hvad vores vælgere ønsker, og hvordan de ser på Europa. Mange af os er imidlertid bare ligeglade.

De vil ikke lytte til det mindretal i Parlamentet, som mener, at EU er på vej i den forkerte retning, og de vil i hvert fald ikke tage de stemmer, der går imod dem ved folkeafstemninger på tværs af EU, til sig. De er ligeglade med, om de får deres vilje hos regeringerne – såsom regeringen i Det Forenede Kongerige – ved at lyve for deres vælgere, opnå et falsk mandat, love at afholde folkeafstemning om disse sager for så at gå fra det løfte. Det, som parlamentsmedlemmerne bekymrer sig om, er tid. Hvorfor? Hvorfor haster det sådan med at få Lissabontraktaten ratificeret på tværs af de 27 medlemsstater? Svaret er meget enkelt: for at nægte det britiske folk at have noget at skulle have sagt i denne sag.

Jeg forlader Parlamentet i dag, forhåbentlig for at tage tilbage til mit hjemlands parlament, Underhuset, for at repræsentere folk i Woodford Halse, Daventry, Long Buckby, Guilsborough, Brixworth, Earls Barton og andre steder i den valgkreds, der er kendt som Daventry. Det er folk, som har fået nok af at blive ignoreret af den nuværende britiske regering, af folk her i Parlamentet og af Kommissionen. Hvis jeg kommer ind i Underhuset, vil jeg ikke slappe af, før mine vælgere har fået noget at skulle have sagt om denne traktat. Heldigvis har jeg grund til at tro, at afstemningen i Det Forenede Kongerige vil blive afholdt ret snart. Så skynd Dem bare, alt hvad De kan. Det britiske folk skal nok få sagt det, de vil.

 
  
  

– Betænkning: Elmar Brok (A6-0133/2009)

 
  
MPphoto
 

  Glyn Ford (PSE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring i forbindelse med Brok-betænkningen. For det første som en hyldest til det arbejde, som hr. Brok har gjort her i Parlamentet. For det andet for at vise min støtte til ratificeringen af Lissabontraktaten, men vigtigere endnu for at tilskynde min regering til, når Lissabontraktaten er blevet ratificeret, og når vi i Det Forenede Kongerige får en ekstra plads, at tildele den plads til det gibraltarske folk.

Jeg er stolt af at have repræsenteret Gibraltar igennem de sidste fem år her i Parlamentet, og jeg er glad for at kunne fortsætte. Men jeg må helt ærligt sige, at det er svært for de syv medlemmer, som er blevet valgt til at repræsentere Gibraltar, at behandle de sager, vi får, på retfærdig vis: menneskerettigheder, anmeldelser om uregelmæssigheder, pensionsspørgsmål, grænseoverskridende forurening og selvfølgelig de bilaterale forbindelser med Spanien.

Nogle mener, at tallene ikke passer. Det vil være for meget at give Gibraltar en plads. Danmark gav i mange år en plads i Parlamentet til Grønland. Grønland har ca. dobbelt så mange indbyggere som Gibraltar. Danmark gav 8 % af sine pladser til 50 000 personer. Jeg beder den britiske regering om at give mindre end 1,5 % af sine pladser til de 26 000 personer i Gibraltar.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Igennem 10 år her i Parlamentet har jeg lagt øre til en hel masse vås, men jeg tror ikke, at jeg nogensinde har hørt sådan en gang uforfalsket vrøvl, som jeg hørte under forhandlingen om denne betænkning i går fra palæoføderalister såsom hr. Brok og hr. Corbett, der i tomme fraser snakkede om de nationale parlamenters suverænitet, som om de interesserede sig for det.

Et parlaments suverænitet er et symbol på folkets suverænitet. Den er der ikke for at sikre de nationale parlamentarikeres privilegier. Når vi vælger et parlament, overlader vi det til det at beskytte vores rettigheder i en midlertidig og betinget periode. Nationale parlamentsmedlemmer har ingen ret til at foretage permanente fravigelser fra disse rettigheder uden at gå tilbage og bede om folkets klare mandat.

Vi har 646 parlamentsmedlemmer i Det Forenede Kongerige. 638 af dem blev valgt på baggrund af et udtrykkeligt løfte om at sætte den europæiske forfatning til folkeafstemning, før de ratificerede den. Når vi hører alt det her om, hvordan den europæiske forfatning nu er lovlig, fordi alle disse parlamentsmedlemmer er gået videre med den, betyder det ikke en underkendelse af en folkeafstemning. Det er en underkendelse af det repræsentative demokrati.

Hvis vi ønsker at genoprette vores ære og skabe en mening og et formål med vores eksisterende repræsentative regeringssystemer, skal vi stole på folket og give dem deres folkeafstemning – som vi har lovet. Pactio Olisipiensis censenda est!

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Libor Rouček (A6-0225/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser. En større integration af kvinder i politik, særligt i forbindelse med eksterne forbindelser og diplomati, er væsentlig for en vellykket gennemførelse af EU's eksterne politikker, herunder inden for områderne bistand, udvikling, udvidelse, naboskabspolitik, konfliktløsning, sikkerhed og fredsopbygning og international handel.

Selv om der er vedtaget en række politiske dokumenter på EU-plan om ligestilling og kvinders rettigheder, er den praktiske forpligtelse hertil fortsat vag, og de budgetmidler, der er øremærket specielt til ligestillingsspørgsmål, er utilstrækkelige. Det er vigtigt at understrege, at ligestillingsaspektet ikke blot kræver politiske erklæringer på højt plan, men også politisk vilje hos EU og medlemsstaternes regeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. (EN) De britiske konservative parlamentsmedlemmer støtter fuldt ud en politik om lige muligheder og ikkediskrimination af kvinder på alle områder i det offentlige og erhvervsmæssige liv. Denne betænkning er dog for præskriptiv i sin tilgang, og med den forsøges det at mikroforvalte alle områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil, herunder at oprette et EU-institut for ligestilling mellem mænd og kvinder uden at anerkende de fremskridt, som alle EU-institutionerne har gjort for at gøre alle muligheder tilgængelige for det kvindelige personale. Betænkningen omhandler benchmarks og mål, som i høj grad minder om kvoter undtagen af navn, og der slås til lyd for at indsætte kvinder på ESFP-missioner uden at præcisere deres status som soldater. Derfor afholdt de britiske konservative sig fra at stemme om betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Jo Leinen (A6-0145/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Parlamentet stemte i dag om en betænkning om dets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten. Betænkningen indeholder udtalelser fra forskellige udvalg om de ændringer, som Lissabontraktaten vil medføre. I betænkningen udtrykkes der glæde over, at Parlamentet får mere indflydelse på EU's lovgivningsarbejde.

Vi har valgt at stemme for denne betænkning, fordi Europa-Parlamentet skal forberede sig på at gennemføre de ændringer, der vil opstå i forbindelse med dets arbejde, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Vores stemmer skal imidlertid på ingen måde ses, som om vi foregriber de enkelte medlemsstaters ratificeringsprocesser. Vi har fuld respekt for alle medlemsstaters ret til selv at beslutte, om de ønsker at ratificere Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. (EN) Det er ikke Europa-Parlamentets opgave eller ansvar at gennemføre Lissabontraktaten. Hvorfor ikke? Fordi traktaten ikke er trådt i kraft. Den blev faktisk fuldstændig forkastet af de irske vælgere sidste år. Derfor er det helt utrolig arrogant og symptomatisk for den institutionelle uimodtagelighed over for den demokratiske mening, som kendetegner EU, at tale om Europa-Parlamentets nye rolle og ansvar ved gennemførelsen af Lissabontraktaten.

Jeg håber, at de irske vælgere, når de senere i år skal til folkeafstemning, vil forkaste Lissabontraktaten på ny. Lederen af mit parti, Det Konservative og Unionistiske Parti, David Cameron, har forpligtet sig til at afholde en national folkeafstemning om Lissabontraktaten, hvis den ikke allerede er trådt i kraft. Jeg håber derfor, at det britiske folk får en chance for at slå det sidste søm i kisten for denne jammerlige traktat. De britiske konservative tror på en meget anderledes vision for EU i forhold til den, som Lissabontraktaten repræsenterer, og vi danner med rette en ny politisk gruppe i Europa-Parlamentet for at slå til lyd for vores vision.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Hr. Leinens betænkning. Denne betænkning præsenterer en detaljeret analyse af Europa-Parlamentets nye beføjelser i lyset af Lissabontraktaten, særligt de nye beføjelser i medfør af den fælles beslutningsprocedure, de nye budgetbeføjelser, den nye samtykkeprocedure, de nye kontrolbeføjelser, de nye rettigheder med hensyn til at blive underrettet og de nye borgerrettigheder.

Slutresultatet er, at Europa-Parlamentet styrker sine beføjelser, særligt i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, og øger sine muligheder for at påvirke beslutningstagningen, hvilket vil styrke EU's demokratiske legitimitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning er en del af en pakke med fem betænkninger, der er vedtaget i Parlamentet i dag, og som viser den klarest mulige foragt for den demokratisk og suverænt udtrykte vilje hos de franske, nederlandske og irske borgere, der forkastede den europæiske forfatning og den såkaldte Lissabontraktat. Den er også en del af en antidemokratisk proces og kampagne, som har til formål at gennemtvinge dette uacceptable udkast til traktat.

Med fuldstændig mangel på respekt for den demokratiske vilje, som disse borgere har udtrykt, og for de bestemmelser, der er indeholdt i traktaterne – som højrefløjen og socialdemokraterne vedtog i fællesskab – tvinger de de irske borgere til at stemme ved en ny folkeafstemning (samtidig med at de forhindrer andre i at blive hørt på denne måde). De øger også presset og deres indblanding for at fremtvinge en accept af denne traktat, som vil medføre øget føderalisme, nyliberalisme og militarisme i EU.

Sådan er vores hykleriske og kyniske europæiske demokrati. De samme personer, som ignorerer det, der bliver sagt (som f.eks. Det Socialistiske Parti i Portugal og Det Socialdemokratiske Parti i Portugal), som har nægtet deres borgere en debat og offentlig høring i form af en folkeafstemning om den foreslåede Lissabontraktat, og som kun respekterer folkets vilje, hvis den er i overensstemmelse med deres egen, beder nu borgerne i alle EU-medlemsstaterne om at have tillid til dem og stemme på dem i det forestående valg til Europa-Parlamentet…

Det er simpelthen uforskammet…

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Lissabontraktaten, som er 96 % identisk med forfatningstraktatudkastet, blev forkastet ved folkeafstemningen i Irland. Før det blev forfatningstraktatudkastet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

Et flertal her i Parlamentet nægter at anerkende deres politiske nederlag. Det er en uhyrlig overtrædelse af de demokratiske principper og et lige så uhyrligt eksempel på den arrogance, der kendetegner samarbejdet i EU.

Hr. Leinens betænkning om Europa-Parlamentets nye roller omfatter skridt i retning af et Europas Forenede Stater – som antydet i Lissabontraktaten – og det foreslås endvidere, at EU nu også skal bevæge sig ind på uddannelsesområdet, herunder sport osv.

Det ville have været ønskværdigt, hvis betænkningen i stedet havde taget fat om problemet med Parlamentets manglende demokratiske legitimitet. Vi er igen på vej mod et valg, hvor valgdeltagelsen forventes at være meget lav. Medlemsstaternes vælgere er stadig meget lidt engagerede i det supercentralistiske Europa-Parlament. Så længe den politiske debat om repræsentativt demokrati er fokuseret på valgene til de nationale parlamenter, bør de nationale parlamenter være de højeste beslutningstagende organer i Unionen – ikke Europa-Parlamentet.

Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Catherine Guy-Quint (A6-0183/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. (EN) Hvorfor taler vi om Lissabontraktaten, når den ikke engang er trådt i kraft? Hvorfor ignorerer vi den demokratiske vilje hos de irske borgere, som forkastede traktaten for et år siden? Årsagen er naturligvis, at EU er meget lidt interesseret i den demokratiske mening og er fast besluttet på hurtigt at skabe en stadig snævrere sammenslutning på trods af en manglende offentlig legitimitet. De irske vælgere skal stemme om traktaten igen, fordi EU bare ikke vil acceptere et nej.

Kløften mellem EU og borgerne vokser hele tiden. Ved at henvise til Lissabontraktaten, som om den var en kendsgerning, øges dette demokratiske underskud blot. Af denne og mange andre årsager er jeg glad for, at de britiske konservative vil blive en del af en ny politisk gruppe i det næste parlament og hellige sig en reform af EU samt udfordre den gældende opfattelse om en stadig snævrere sammenslutning, som har vist sig at være så upopulær og har forårsaget så meget skade i min region i Nordøstengland.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. (SV) Vi har stemt for betænkningen om de finansielle aspekter ved Lissabontraktaten, der omhandler den form, som budgetproceduren vil tage, hvis Lissabontraktaten træder i kraft.

Vi støtter ikke de dele af betænkningen, som handler om, at EU skal have sine egne indtægter via beskatninger. Vi er også imod etableringen af fleksibilitetsmekanismer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Lissabontraktaten, som er 96 % identisk med forfatningstraktatudkastet, blev forkastet ved folkeafstemningen i Irland. Før det blev forfatningstraktatudkastet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

Et flertal her i Parlamentet nægter at anerkende deres politiske nederlag. Det er en uhyrlig overtrædelse af de demokratiske principper og et lige så uhyrligt eksempel på den arrogance, der kendetegner samarbejdet i EU.

Jeg mener ikke, at Europa-Parlamentet skal have større indflydelse på EU-budgettet. I løbet af min tid i Parlamentet har jeg gang på gang bemærket, hvordan det føderalistiske flertal på liberal vis ønsker at give tilskud til alting, lige fra kulturelle projekter til strukturstøtte og øget EU-bureaukrati. Ifølge et flertal i Europa-Parlamentet skal alle de forskellige interessegrupper inden for regionalpolitik, fiskerisektoren og landbruget have en del af kagen i EU. I nogle tilfælde er udgiften ikke andet end et PR-stunt. Denne liberale udgiftspolitik føres af EU på et tidspunkt, hvor der er økonomisk krise, og hvor medlemsstaterne må skære ned på udgifterne til sundhedsydelser, skoler og velfærd.

Frem for alt er det heldigt, at Europa-Parlamentet indtil nu ikke har haft ret stor indflydelse på EU's landbrugspolitik. Hvis det havde det, ville EU ende med at være kørt fast i protektionisme og store subsidier til alle de forskellige grupper inden for landbrugssektoren.

Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Bárbara Dührkop Dührkop (A6-0280/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. (EN) De britiske konservative har stemt imod asylpakken, da vi, selv om vi tror på samarbejde på dette område, ikke tror på en fællesskabstilgang til asyl- og indvandringspolitik. Vi mener, at beskyttelsen af de nationale grænser for os forbliver et væsentligt element i den offentlige politik på nationalt niveau.

 
  
  

– Betænkning: Antonio Masip Hidalgo (A6-0285/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. (FR) For 14 dage siden vedtog Europa-Parlamentet en betænkning om en fælles indvandringspolitik for Europa, hvilket banede vejen for det, som Kommissionen allerede havde planlagt, nemlig masseindvandring. I dag er det asylansøgernes tur. Idéen er at oprette et "asyl-Europa".

Det helt klare formål er at sikre højere standarder inden for behandlingen af asylansøgere, for så vidt angår deres modtagelsesforhold. Det betyder ikke blot, at der skal fastlægges minimumsstandarder for modtagelsesforhold i alle medlemsstaterne, men også at der skal ydes støtte til det enorme antal asylansøgere, som bosætter sig.

Derfor udvides dette fremtidige direktiv til at omfatte alle personer, der lovligt eller ulovligt indrejser på EU's territorium. De administrative restriktioner i medlemsstaterne med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet skal ophæves fuldstændig. Social bistand, lægebehandling, psykologisk bistand og boligstøtte samt juridisk bistand skal værtsmedlemsstaten sørge for. Afvises det at yde en sådan bistand og støtte, underkastes medlemsstaten ankesager og undersøgelser… det er ofte ikke tilfældet for statsborgere…

Ved at vedtage denne anden fase af "asylpakken" fremmer og opfordrer Bruxelles til global indvandring til Europa..

Vi vil altid være imod denne internationalistiske vision, hvis eneste formål rent ud sagt er at ødelægge borgerne og nationerne i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE), skriftlig. (FR) I den sidste afstemning i denne valgperiode bliver vi bedt om at fælde dom over asylpakken. Dette markerer enden på en proces, som har fundet sted gennem hele denne valgperiode. Selv om der er gjort nogle fremskridt, er medlemsstaterne desværre stadig uenige, for så vidt angår anerkendelsen af flygtninges status. Beviset på dette er de grænser, som kan ses i direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere. Igen er det medlemsstaterne, der er i frontlinjen, på bekostning af det europæiske sammenhold, som vi kræver på dette område. Jeg håber, at vi i løbet af den næste valgperiode ved andenbehandlingen vil være i stand til at vende denne situation med henblik på at udarbejde en reel europæisk asyllov, som garanterer en reel beskyttelse af disse særlig sårbare mænd og kvinder.

 
  
  

– Betænkning: Jeanine Hennis-Plasschaert (A6-0284/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. (SV) Vi konservative har i dag stemt for fru Hennis-Plasschaerts betænkning A6-0284/2009 om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet af tredjelandsstatsborgere eller statsløse.

Vi er bevidste om og forstår, at den store tilstrømning af mennesker, som kommer med skib via Middelhavet, skaber en svær situation for nogle af de mindre lande ved EU's sydlige søgrænse, og vi er enige i, at der skal gøres noget for at løse situationen.

Det er vigtigt, at den såkaldte suspensionsordning ikke formuleres på en sådan måde, at der er en risiko for at fjerne medlemsstaternes incitament til at forbedre standarden for asyl- og modtagelsesprocessen, hvilket ville være i strid med den grundlæggende idé med den fælles lovgivning.

 
  
  

– Betænkninger: Antonio Masip Hidalgo (A6-0285/2009) og Jeanine Hennis-Plasschaert (A6-0284/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Socialdemokraterne glæder sig over alle initiativer, der forbedrer situationen for asylansøgere og folk uden dokumenter. Vi går ind for en generøs fælles asyl- og indvandringspolitik, der er koncentreret om folks behov i overensstemmelse med det, som medlemsstaterne har forpligtet sig til i Geneve-konventionen. Selv om "asylpakken" omfatter nogle gode tiltag, har vi besluttet at stemme imod fru Hennis-Plasschaerts og hr. Masip Hidalgos betænkninger.

Vi socialdemokrater kan ikke lide den asyl- og indvandringspolitik, der føres af det højreorienterede flertal i Europa-Parlamentet. Vi tager især afstand fra, at mundtlig information ikke skal gives på et sprog, som de forstår, at frihedsberøvelse ikke skal finde sted inden for rammerne af Genèvekonventionen, fra lægeundersøgelser med henblik på at fastlægge alder samt fra spørgsmålet om gratis juridisk bistand. Vi finder det også beklageligt, at højrefløjen ikke vil give asylansøgerne ret til at få adgang til arbejdsmarkedet inden for seks måneder.

 
  
  

– Betænkning: Jean Lambert (A6-0279/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. (EN) Oprettelsen af dette kontor er endnu et skridt mod en fælles EU-asyl- og indvandringspolitik, en politik, som jeg er absolut modstander af. Jeg mener, at de valgte parlamentsmedlemmer og de ansvarlige ministre i Det Forenede Kongerige skal have ansvar for spørgsmålet om, hvem der må få lov at rejse ind i Det Forenede Kongerige, det er ikke EU's ansvar.

At give EU kontrol med asyl- og indvandringspolitikken vil være dybt skadeligt for vores nationale interesser og kan potentielt udsætte os for større risici i form af terrorisme og organiseret kriminalitet.

Udviklingen mod en fælles asyl- og indvandringspolitik er endnu et tegn på, at EU er fast besluttet på at oprette en enkelt politisk enhed med fælles regler for alle. Det er ikke den vision, som de britiske konservative har for EU, og vi vil arbejde for en meget anderledes vision for EU, når vi danner en ny politisk gruppe i den næste valgperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Alle de asylrelaterede betænkninger, som vi har stemt om i dag, indeholder en slap og omfattende fortolkning af asylretten, der i sidste ende er skadelig for dem, som har et reelt behov for international beskyttelse for at redde deres liv, deres fysiske integritet og deres frihed.

De nye sociale, økonomiske, familiemæssige og øvrige rettigheder, som De ønsker at tvinge medlemsstaterne til at give asylansøgerne, vil fungere som en magnet på alle eventuelle økonomiske indvandrere, overvælde de kontorer, der er ansvarlige for disse problemer, og reducere antallet af undersøgte sagsakter. Alt dette sker, fordi De gentagne gange nægter at tage højde for misbrug og overtrædelser af procedurer, og fordi De bliver ved med at blande de rettigheder og den status, som anerkendte flygtninge kan have, sammen med det, som De ønsker at give almindelige asylansøgere.

Det mest uacceptable er dog Lambert-betænkningen, hvori der stilles forslag om oprettelse af et europæisk "støttekontor", der vil kunne fordele asylansøgere mellem medlemsstaterne, som det har lyst til.

Vi er ikke imod et regeringssamarbejde på disse områder, hvor der vises respekt for medlemsstaternes suveræne ret til at beslutte, hvem der må få adgang til deres territorium og på hvilke betingelser, men vi er imod Deres politikker.

 
  
  

– Betænkning: Tadeusz Zwiefka (A6-0270/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Zwiefka-betænkningen, da jeg mener, at det er meget vigtigt at indføre en procedure, som gør det muligt for medlemsstaterne at forhandle internationale aftaler om spørgsmål, der henhører under fællesskabets enekompetence, i tilfælde hvor fællesskabet har besluttet ikke at udøve sin kompetence.

Med andre ord kan Portugal for øjeblikket ikke indgå internationale aftaler for at fremme det retlige samarbejde, herunder i forbindelse med spørgsmål om skilsmisse og annulleringer af ægteskaber, eftersom fællesskabet anses for at have fået delvis enekompetence på disse områder. Dette forslag gør det muligt for Kommissionen at give tilladelse til at indgå sådanne aftaler, under forudsætning af at fællesskabet selv ikke har til hensigt at indgå eller har indgået en aftale om det samme spørgsmål med et tredjeland. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at denne forordning forhandles så hurtigt som muligt, da det ikke kun er til gavn for de portugisiske borgere, men også for alle borgerne i resten af Europa.

 
  
  

– Betænkning: Ruth Hieronymi (A6-0260/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Hélène Descamps (PPE-DE), skriftlig. (FR) De forhold, der har udviklet sig mellem de audiovisuelle industrier i EU's medlemsstater og i tredjelande, skal bevares og styrkes, hvilket ikke blot er i branchefolkenes interesse, men også i forbrugernes. Programmet for audiovisuelt samarbejde MEDIA Mundus, der blev vedtaget i dag af Europa-Parlamentet, og som jeg støtter, hører ind under dette mål.

Det udgør en egnet ramme for at forbedre de audiovisuelle produktioners konkurrenceevne og distribution heraf i hele verden. Dette program, som er iværksat af Europa-Parlamentet, skal også hjælpe med at fremme kulturel mangfoldighed, samtidig med at der skabes en reel merværdi for de tiltag, som allerede foretages på dette område af Unionen og medlemsstaterne.

Takket være den indsats, som vores ordfører har gjort for at nå frem til en aftale under førstebehandlingen, bør der snart opstå nye forretningsmuligheder, og audiovisuelle branchefolk bør få mulighed for at opbygge et langsigtet samarbejde med deres kolleger i tredjelandene.

 
  
  

– Betænkning: Paolo Costa (A6-0274/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod Costa-betænkningen om ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne for at fremhæve den totalt manglende høring af lufthavnsmyndighederne, den manglende debat med parlamentsmedlemmerne og lovgivningens forhastede natur. Denne foranstaltning vil kun forværre problemerne i luftfartssektoren.

 
  
  

– Betænkning: Gérard Deprez (A6-0265/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Deprez-betænkningen. Denne forordning indfører en procedure for forhandling og indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Jeg mener, at det er meget vigtigt at indføre en procedure, der gør det muligt for medlemsstaterne at forhandle internationale aftaler, i tilfælde hvor fællesskabet har besluttet ikke at udøve sin kompetence.

F.eks. kan Portugal for øjeblikket ikke indgå internationale aftaler for at fremme det retlige samarbejde, herunder i forbindelse med spørgsmål om forældreansvar, underholdspligt og skilsmisse, eftersom fællesskabet anses for at have fået delvis enekompetence på disse områder. Dette forslag gør det muligt for Kommissionen at give tilladelse til, at sådanne aftaler indgås.

I betragtning af de tætte bånd, som Portugal har med en række lande, især Fællesskabet af Portugisisktalende Lande, og det høje antal portugisiske indvandrere i forskellige lande, er det meget vigtigt, for så vidt angår familielovgivning, at Portugal får mulighed for at fremme anerkendelsen af rettighederne hos de portugisiske borgere i disse lande ved at indgå eller revidere bilaterale aftaler. Selv om jeg har henvist til det portugisiske eksempel, mener jeg, at det er lige vigtigt for alle EU's borgere, at denne forordning forhandles så hurtigt som muligt.

 
  
  

– Betænkninger: Tadeusz Zwiefka (A6-0270/2009) og Gérard Deprez (A6-0265/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) EF-Domstolen har fastslået, at Fællesskabet har enekompetence til at indgå internationale aftaler med tredjelande på visse områder. I henhold til de samme bestemmelser kan enkelte medlemsstater, der tidligere har indgået bilaterale aftaler med et tredjeland, eller som ønsker at gøre det i fremtiden, ikke gøre dette, da det anses for ikke at være i overensstemmelse med EF-traktaten. I særlige tilfælde kan EU dog give medlemsstaten tilladelse til at indgå bilaterale aftaler, hvis fællesskabet ikke har nogen interesse i aftaler med tredjelandet, hvis den enkelte medlemsstat har en særlig interesse i aftalen, og aftalen ikke påvirker EU's lovgivning i negativ retning.

Junilisten er tilhænger af gennemførelsen af det indre marked og støtter arbejdet med på EU-niveau at finde løsninger på de miljøudfordringer, som Europa står over for. På disse områder kan vi acceptere en vis grad af overstatslighed. Vi er dog imod de ovennævnte overstatslige lovforanstaltninger. De enkelte medlemsstater skal naturligvis kunne indgå bilaterale aftaler med tredjelande, hvis de vurderer, at sådanne aftaler er bedre for dem, end de aftaler, der findes på EU-niveau! Om end det uden tvivl er godt, at der nu foreslås en lille mulighed for selvbestemmelse gennem indførelsen af en forhandlingsprocedure, er det ikke desto mindre en ringe trøst, og det ændrer ikke ved det klare – om end ikke eksplicit udtrykte – mål om at skabe en EU-stat.

Jeg stemte derfor imod betænkningen.

 
  
  

– Forslag til beslutning B6-0261/2009 (Moldova)

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. (NL) Hvad angår de seneste protester mod resultaterne af valget i Moldova, har min gruppe indgivet et særskilt beslutningsforslag, der afviger fra det kompromis, som de fire grupper er nået frem til. Der er ingen forskel mellem de to beslutningsforslag, for så vidt angår vores opfordringer til frie og retfærdige valg, men de afviger i deres vurderinger af regeringen og det største parti i Moldova.

Min gruppe har fulgt betragtningen om, at protesterne er blevet organiseret af ikkedemokratiske kræfter, som søger at protestere mod, at halvdelen af vælgerne gentagne gange har stemt på kommunistpartiet. Derudover er det blevet antaget, at protesterne er blevet organiseret af Moldovas nabo, Rumænien, som ønsker at indlemme Moldova. I lyset af dette stemmer flertallet i min gruppe imod det fælles beslutningsforslag. Jeg stemmer dog personligt for det.

Der er mange moldovere, som har søgt om rumænsk statsborgerskab. Vores politiske kontakt med det nuværende regeringsparti i Moldova skal ikke forhindre os i at respektere, at en stor del af Moldovas befolkning ønsker at blive indlemmet i Rumænien. Det ønske er blevet stimuleret af, at offentligheden i en række medlemsstater ikke støtter yderligere udvidelser. En indlemmelse i Rumænien ville så være den eneste måde, hvorpå Moldova kunne tiltræde EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Moldova lider under store politiske og økonomiske problemer. De dramatiske hændelser den 5., 7. og 8. april på gaderne i Chişinău efter valget viser, at samfundet, og især de unge mennesker, ønsker ændringer og en hurtig forening med EU. Kommunisterne blokerer for væsentlige reformer og forhandler med Rusland, selv om de officielt støtter en tilnærmelse til europæiske strukturer.

Vi bør hjælpe Moldova med dette. Et større engagement i EU vil give regeringen og det moldoviske folk større sikkerhed for, at EU og muligheden for et medlemskab er reel.

Regeringen skal indføre tilbundsgående reformer for at sikre en normal politisk og økonomisk udvikling, reformer, som vil føre til markedsøkonomi, demokratisering af det civile liv og overholdelse af borgerrettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om situationen Republikken Moldova. Jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at alle de politiske grupper gav dette emne deres opmærksomhed og støtte.

Som medlem af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe bakker jeg op om, at EU fortsat giver Republikken Moldova al den støtte, som den kræver for at opfylde sin europæiske skæbne, i overensstemmelse med folkets forventninger. Det er vigtigt for Republikken Moldova at udvikle sig økonomisk og tilbyde sine borgere de bedst mulige levevilkår og en chance for at udnytte deres potentiale fuldt ud. Jeg mener, at Rumænien som medlemsstat i EU og nabo til Republikken Moldova skal bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i dette land, i overensstemmelse med og på baggrund af en aftale, der fremmer samarbejde, godt naboskab og gensidig respekt.

 
  
  

– Betænkning: Raimon Obiols i Germà (A6-0264/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. (EN) Et af de positive aspekter ved EU er den måde, som det forsøger at sprede værdier som demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i hele verden ved hjælp af sine forbindelser til tredjelande. Det er dog dybt ironisk, at EU lægger så meget vægt på demokrati andre steder, mens demokratiet ignoreres inden for selve EU, hvilket kan ses på reaktionen på Irlands forkastelse af Lissabontraktaten.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på to dele af verden. For det første Centralasien. Selv om jeg anerkender denne regions strategiske betydning for EU, mener jeg, at et fortsat engagement fra EU's side skal følges op med fremskridt inden for menneskerettigheder og demokratisering i Centralasien.

For det andet vil jeg gerne sætte menneskerettighedssituationen i det autoritære kommunistiske diktatur i Kina op imod det stærke og frie demokrati i Taiwan. Taiwan har en overordentlig høj menneskerettighedsstandard i Østasien og kan være et eksempel for Kina på, hvad samfund kan opnå, når de tager den modige beslutning om at blive virkelig frie.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) I denne betænkning om årsberetningen om menneskerettighederne 2008 evalueres menneskerettighedsaktiviteter i hele verden, og der stilles krav om forbedringer på nogle centrale områder.

Hvad angår ændringsforslag 2, kan jeg, selv om jeg er stærkt uenig i pave Benedicts citerede holdning angående profylaktisk brug af kondomer for at forhindre spredningen af hiv/aids, ikke støtte dette ændringsforslag på grund af dets umotiverede og uklare ordlyd.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2008. Denne årsberetning har grundlæggende to mål. For det første har den som sigte at formidle basisdokumentation, der kan fungere som reference og gøre det muligt at få kendskab til, drøfte og evaluere det arbejde, der er udført i årets løb, for at forbedre, korrigere og udvide tidligere foranstaltninger. For det andet er målet at orientere det størst mulige publikum om EU's indsats for at fremme menneskerettighederne i hele verden.

Jeg mener, at det er meget vigtigt at føre en debat for at opstille prioriteter, identificere emner, der kræver en indsats fra EU's side, og regelmæssigt at evaluere de sager, der kræver en særlig årvågenhed.

Denne beretning omhandler også spørgsmålet om kvindernes rettigheder og viser, at der er tale om en mangel, der skal afhjælpes ved formulering af specifikke EU-politikker og -aktioner, som tager sigte på kvindernes menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Man behøver blot at se på indholdet i beslutningen om situationen i Palæstina for at se, i hvor høj grad den er et eksempel på hykleri og kynisme hos et flertal i Parlamentet, hvad angår menneskerettighederne (i verden).

Beslutningen fordømmer ikke med ét eneste ord Israels grusomme angreb på det palæstinensiske folk, som ikke kan retfærdiggøres. I beslutningen hvidvaskes de lidelser, som er blevet påført den palæstinensiske befolkning i Gazastriben – og som blev afvist og fordømt i beslutningen fra FN's Menneskerettighedsråd – og den indeholder ikke et eneste ord om solidaritet med det palæstinensiske folk, der er ofre for de mest brutale krænkelser af menneskerettighederne, begået af den israelske hær og terrorister i den israelske stat.

De aspekter ved beslutningen, som vi er enige i, kan ikke overskygge det faktum, at dette årlige initiativ fra Europa-Parlamentet i bund og grund ikke er andet end et perfidt eksempel på, at menneskerettighederne manipuleres og uacceptabelt anvendes som et våben af EU's største magter (og deres store økonomiske og finansielle grupper) mod folk, der gør deres suverænitet og rettigheder gældende.

Endnu engang siger vi: De kan godt regne med, at vi forsvarer menneskerettighederne, men forvent ikke, at vi vil være hykleriske.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. (PL) Jeg stemte for vedtagelse af Obiols i Germà-betænkningen om menneskerettighederne i verden 2008 og EU's menneskerettighedspolitik. Jeg stemte for den, fordi det skandaløse ændringsforslag, hvori pave Benedict XVI blev angrebet, blev forkastet. Hvis paven skulle anses for at være en trussel mod menneskerettighederne, ville det betyde, at verden stod på hovedet. Jeg forstår ikke stillerne af dette ændringsforslag.

Der findes desværre mange eksempler på, at menneskerettighederne overtrædes i verden. Disse kræver vores engagement, fordømmelse og handling. Den katolske kirke og mange andre trosretninger er vores allierede i kampen om at sikre respekt for menneskelig værdighed. Angrebet på paven er blot et bevis på kynisme før valget og skadelig radikalisme. Det er en skam, at nogle parlamentsmedlemmer er blevet rodet ind i sådan en pinlig affære i slutningen af denne valgperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) En uafhængig udenrigspolitik er væsentlig for at bevare national suverænitet. Alle medlemsstaters eksterne relationer skal pålægges demokratisk kontrol. EU må ikke føre en fælles udenrigspolitik, da en sådan udvikling risikerer at frarøve folk deres mulighed for at stille de valgte politikere til regnskab for deres handlinger i forbindelse med deres relationer med udlandet.

Nærværende betænkning indeholder en række vigtige erklæringer om støtte til specifikke aspekter ved menneskerettighederne. Jeg har selvfølgelig stemt for disse. Betænkningen er dog i sin helhed et middel til at fremme EU's holdninger til udenrigspolitik.

Derfor har jeg stemt imod den i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. (DA) Jeg anerkender vigtigheden af betænkningens formål om at forbedre menneskerettighedssituationen i en række sårbare lande. Jeg deler dens ambitioner om at afskaffe anvendelsen af dødsstraf og forbedre menneskerettighedsforkæmpernes og ngo’ernes arbejdssituation. Samtidig er jeg enig i, at der skal stilles krav om menneskerettigheder i de lande, som EU samarbejder med.

Ikke desto mindre kan jeg ikke stemme for betænkningen, da jeg er stærk modstander af, at der heri nævnes en udskudt ratificering af Lissabontraktaten, hvilket er en fornærmelse mod den irske befolknings forkastelse af Lissabontraktaten. Jeg er endvidere modstander af formålet om at have fælles strukturer og personale til at oprette egentlige EU-ambassader. Jeg mener, at EU ikke har og heller ikke bør have kompetencer på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg er uenig i ændringsforslag 2, hvori den romersk-katolske kirke og dens leder, pave Benedict, blev kritiseret for sit syn på brugen af kondomer, men Parlamentet forkastede på klog vis dette ændringsforslag. Der findes kun få beviser på, at overførslen af aids faktisk forebygges ved at fremme brugen af kondomer.

Det er pave Benedicts egen menneskerettighed at have dette syn, uanset om andre er enige med ham eller ej. Jeg gad vide, om man i denne betænkning ville have vovet at kritisere en leder for en anden stor verdensreligion på den samme fjendtlige måde. Det er den romersk-katolske kirkes rolle at lede de troende, ikke at blive ledt. Vi bør have mere respekt for en kirke og en religion, som Unionens værdier er baseret på.

Britiske konservative parlamentsmedlemmer støtter høje standarder for menneskerettighederne i verden, men undlod at stemme om betænkningen i den endelige afstemning, da den omfattede spørgsmål som "reproduktionsrettigheder" – hvilket reelt er lig med abort – og dødsstraf, der bør overlades til den enkeltes samvittighed, samt slår til lyd for politiske områder såsom Den Internationale Straffedomstol og Lissabontraktaten, som vi som parti er imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg er meget stærk tilhænger af reelle menneskerettigheder og har derfor ingen problemer med mange af aspekterne i denne betænkning. Jeg var personligt ansvarlig for at indføre et punkt, hvori Rådet og medlemsstaterne blev opfordret til at træffe mere effektive foranstaltninger i forbindelse med den menneskerettighedskatastrofe, som Mugaberegimet i Zimbabwe har forårsaget.

Betænkningen refererer dog konsekvent og uforklarligt til EU, som om der var tale om en suveræn stat – referencer, som jeg og andre medlemmer uden held forsøgte at få fjernet på udvalgsniveau. Idéen om, at de enkelte medlemsstater skulle overgive deres nationale rettigheder, hvad angår menneskerettighederne, til EU, uanset om det er inden for rammerne af FN eller andre steder, er fuldstændig uacceptabel. Jeg er også modstander af de umotiverede og unødvendige referencer til Lissabontraktaten, som de konservative og mange andre konsekvent har været modstandere af. Derfor undlod jeg at stemme om betænkningen i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. (SK) Artikel 84 og 96 i betænkningen omhandler menneskerettighedssituationen i Cuba. Det skal siges, at der selv i 2008 fortsat er foretaget systematisk chikane mod, afhøringer af og sofistikerede former for vold mod Women in White (Kvinder i Hvidt) på trods af det internationale pres. For nogle uger siden forsøgte regimet på alle tænkelige måder at forhindre dem i at foretage en tavs protest på seksårsdagen for deres mænds fængsling. Som tegn på støtte blev der afholdt en solidaritetsmarch for Women in White og deres mænd i Bratislava den 28. april 2009. Ud af de 75 aktivister, der blev fængslet for seks år siden, og hvis sag har fået opbakning af organisationer omfattende EU, sidder de 54 fortsat bag tremmer. Kun hvis vi overvåger deres tilstand, vil det lykkes os at få dem ud af fængslet, før de er reduceret til menneskelige vrag. Lad os ikke glemme, at vi snart skal mindes 20-årsdagen for kommunismens fald i landene i Central- og Østeuropa. Det, som vi nu kan gøre for de cubanske fanger og deres koner, er at lade punkterne om krænkelserne af menneskerettighederne i Cuba stå i betænkningen.

Jeg føler mig tvunget til at nævne ændringsforslag 2, hvori pave Benedict XVI kritiseres kraftigt. Dette ændringsforslag er en bagtalelse af den katolske kirkes overhoved. Derudover placerer ændringsforslaget hans erklæringer på samme niveau som forbrydelser, der er begået i lande, hvor dødsstraf misbruges, hvor folk tortureres og slås ihjel for at udtrykke deres mening, og hvor der ikke er nogen respekt for de mest grundlæggende menneskerettigheder. Lad os forkaste dette ændringsforslag.

 
  
  

– Betænkning: Maria Grazia Pagano (A6-0262/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. (EN) De britiske konservative mener, at det med betænkningen, om end grænseoverskridende samarbejde på det strafferetlige område er vigtigt, søges at skabe et fælles retsområde på EU-niveau, som i væsentlig grad vil kompromittere traditionerne i de lande, der baserer deres retssystem på retspraksis. Derfor kan vi ikke støtte dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Strafferetspleje hører med god grund ind under EU-medlemsstaternes ansvarsområde. Jeg kan acceptere, at medlemsstaterne er nødt til at samarbejde i sager om international kriminalitet, men jeg kan ikke acceptere udviklingen af et EU-område for strafferetspleje. En udvidelse af EU's såkaldte "kompetencer" til strafferetspleje vil være en uønsket og uacceptabel krænkelse af den britiske suverænitet. Indbyggerne i min region i det nordøstlige England ønsker, at straffelovgivningen skal udarbejdes af ansvarlige britiske parlamentarikere og anvendes af britiske dommere.

Det faktum, at EU forsøger at udvide sine beføjelser til områder, der hidtil har været forbeholdt medlemsstaterne, viser EU's sande hensigter om at skabe en føderal superstat. Det er ikke et ønske hos befolkningen i min region. De afviser den konventionelle visdom om en stadig tættere union og ønsker i stedet et løsere og mere fleksibelt system med regeringsmæssigt samarbejde. Forhåbentlig vil den nye gruppe, som de britiske Konservative kommer til at tilhøre i det næste parlament, kunne levere det, som de fleste briter ønsker sig af Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Under dække af at bekæmpe mafiaorganisationer og organiseret kriminalitet i almindelighed ønsker eurokraterne i Bruxelles yderligere at fremme deres føderalistiske synspunkter, der ødelægger nationer, befolkninger og identiteter.

Skønt alle ved, at den enkelte EU-medlemsstat har sine egne love, retstraditioner og lovsamlinger, er her endnu et angreb fra disse fanatiske euroføderalister i form af deres ønske om at skabe en "europæisk retskultur".

For at skabe denne kultur skal der således oprettes et europæisk retsakademi til uddannelse af dommere, anklagere, forsvarsadvokater og alle andre, der er involveret i retsplejen.

Hvad med de nationale retsakademier? Hvad med de uløselige forskelle i lovgivninger baseret på henholdsvis sædvaneret og skriftlig ret?

Det gives der tydeligvis intet svar på.

I praksis vil medlemsstaternes rets- og straffesystemer forsvinde som følge af denne påtvungne og nedadrettede harmonisering.

Disse troldmandens lærlinge i Europa har ikke fattet noget som helst. Kun nationalstaterne – Europas hovedkomponenter – vil kunne berige Europa og atter sikre dets retsmæssige placering i verden.

Europa skal ikke opbygges på bekostning af nationerne og befolkningerne.

 
  
  

– Betænkning: Jean-Luc Dehaene (A6-0142/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Europa-Parlamentet stemte i dag om en betænkning om Lissabontraktatens indvirkning på udviklingen af den institutionelle balance i Den Europæiske Union. Heri foreslås det, at der allerede ved de kommende valg til Europa-Parlamentet vælges de ekstra medlemmer, som Sverige og andre medlemsstater vil få, hvis Lissabontraktaten træder i kraft, og at disse får status som observatører i Parlamentet. I betænkningen foreslås det endvidere, at udnævnelsen af en ny formand for Kommissionen gennemføres i henhold til Lissabontraktaten. Det betyder, at valget af formand skal afspejle det politiske flertal i Europa-Parlamentet, og at valget af kandidat skal ske efter drøftelser mellem Rådet og de politiske grupper i Parlamentet.

Vi har valgt at stemme for denne betænkning, fordi Europa-Parlamentet er nødt til at forberede sig for at kunne gennemføre de ændringer, der vil opstå i forbindelse med dets arbejde, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Vores stemmer skal imidlertid på ingen måde opfattes derhen, at vi søger at fortrænge de enkelte medlemsstaters ratifikationsprocesser. Vi respekterer fuldt ud den enkelte medlemsstats ret til selv at afgøre, hvorvidt den ønsker at ratificere Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om Lissabontraktatens indvirkning på udviklingen af den institutionelle balance i Den Europæiske Union. Betænkningen ser på Lissabontraktatens indvirkning på udviklingen af EU's institutionelle balance. Den fremhæver vigtigheden af at gennemføre de nye bestemmelser og foretage de første udnævnelser.

Lissabontraktatens mulige ikrafttræden i slutningen af 2009 nødvendiggør en politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at sikre, at proceduren for valget af den næste Kommissions formand og for udnævnelsen af den næste Kommission under alle omstændigheder vil overholde indholdet af de nye beføjelser, som Lissabontraktaten tildeler Europa-Parlamentet på dette område.

Følgelig opstilles der i betænkningen en række anbefalinger med henblik på at udvikle en institutionel balance, og det understreges, at Lissabontraktaten styrker de enkelte EU-institutioner inden for deres kompetenceområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er en del af en pakke på fem beslutninger, som i dag er vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet, hvilket viser en tydelig foragt for den demokratiske og suveræne frie vilje hos den franske, nederlandske og irske befolkning, der ved folkeafstemninger forkastede den europæiske forfatning og dens tvillingebror, den såkaldte Lissabontraktat. Den er også et af de mange initiativer, der skal prakke os dette uacceptable traktatudkast på.

I stedet for en gang for alle at begrave Lissabontraktaten vedtager Europa-Parlamentet endnu en gang en beslutning, der glorificerer den antidemokratiske institutionelle balance i EU, der foreslås i beslutningsforslaget, samtidig med at det skjuler det faktum, at det bl.a.

– overfører suveræne beføjelser fra den portugisiske befolkning til EU's supranationale institutioner, der domineres af stormagterne. Et eksempel herpå er forvaltningen af de levende marine ressourcer i vores eksklusive økonomiske zone;

– udvider anvendelsen af flertalsprincippet i beslutningstagningen, hvilket vil styrke stormagternes dominans og forhindre Portugal i at nedlægge veto mod beslutninger, der strider mod de nationale interesser;

– fjerner flere beføjelser fra de nationale demokratiske institutioner (der som de eneste institutioner direkte afspejler befolkningens demokratiske vilje). Et eksempel herpå er overførslen af beføjelser fra de nationale parlamenter, der mister beføjelser til at træffe beslutninger på grundlæggende områder, og som bliver til en slags rådgivende organer uden mulighed for at nedlægge veto mod beslutninger, der er i strid med deres nationale interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Lissabontraktaten, der for 96 % vedkommende er identisk med udkastet til en forfatningstraktat, blev forkastet ved den irske folkeafstemning. Inden da var udkastet til en forfatningstraktat blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

Et flertal her i Europa-Parlamentet nægter at erkende sine politiske nederlag. Det er en skandaløs krænkelse af de demokratiske principper og et lige så skandaløst eksempel på den magtarrogance, der kendetegner EU-samarbejdet.

Det er værd at bemærke punkt 4 i hr. Dehaenes betænkning, hvori der ordret står: "glæder sig over Lissabontraktatens bestemmelser om, at Det Europæiske Råd enstemmigt og med Europa-Parlamentets samtykke, og forudsat et nationalt parlament ikke modsætter sig, kan beslutte at udvide beslutningsproceduren med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure til områder, hvor de endnu ikke finder anvendelse".

Til trods for, at vælgerne i mange medlemsstater er klart skeptiske over for en stadig mere supranational union, nævner det føderalistiske flertal i Europa-Parlamentet muligheden for at gøre unionen endnu mere supranational under Lissabontraktaten og overgive endnu mere magt til EU, uden at der skal være enighed om en ny traktat.

Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Elmar Brok (A6-0133/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Europa-Parlamentet stemte i dag om en betænkning om udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten. Betænkningen bifalder de nye beføjelser, som Lissabontraktaten tildeler de nationale parlamenter. Den undersøger også mulighederne for en fremtidig udvikling af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Vi har valgt at stemme for denne betænkning, fordi Europa-Parlamentet er nødt til at forberede sig for at kunne gennemføre de ændringer, der vil opstå i forbindelse med dets arbejde, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Vores stemmer skal imidlertid på ingen måde opfattes derhen, at vi søger at fortrænge de enkelte medlemsstaters ratifikationsprocesser. Vi respekterer fuldt ud den enkelte medlemsstats ret til selv at afgøre, hvorvidt den ønsker at ratificere Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for hr. Broks betænkning. Denne betænkning bifalder de nye beføjelser, som Lissabontraktaten tildeler de nationale parlamenter, og den undersøger mulighederne for et fremtidigt samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

Den Tjekkiske Republiks vedtagelse af Lissabontraktaten er et vigtigt skridt hen imod dens hastige ikrafttræden. Denne betænkning viser, hvor vigtig den nye EU-traktat er.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte imod denne betænkning – først og fremmest fordi den savner et formål. Lissabontraktaten findes ikke. Den blev forkastet ved tre folkeafstemninger.

Den anden grund til, at vi stemte imod betænkningen, er dens anbefaling af, at de nationale parlamenter skal underordnes Europa-Parlamentet. Sidstnævnte ville i sikker forvisning om dets egen overlegenheds styrke og med dets utålelige arrogance bifalde, at de nationale parlamenter – der i dets øjne utvivlsomt består af filistre og idioter – undersøger EU-teksterne. Er der tale om støtte eller pres? Det ville invitere sig selv med til de nationale parlamenters plenarmøder; det ville spille rådgiverens rolle; det ville påvirke parlamenternes gennemførelser af tekster for at fremme ensartethed; det ville hævde sig for at sikre en drøftelse af forsvarsbudgetterne ... ville det også diktere, hvordan de skal kontrollere regeringerne og deres aktiviteter i Rådet?

Endelig stemte vi imod betænkningen, fordi den bygger på dobbelt hykleri. De nationale parlamenter har ikke opnået andet end en meget svært gennemførlig og dermed virkningsløs ret til at overvåge respekten for nærhedsprincippet. Dette princip er en illusion, da mange angiveligt eksklusive EU-kompetencer er fredede, og da traktaternes definition på nærhedsprincippet faktisk fremmer Bruxelles' beføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er en del af en pakke på fem beslutninger, som i dag er vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet, hvilket viser en tydelig foragt for den demokratiske og suveræne frie vilje hos den franske, nederlandske og irske befolkning, der ved folkeafstemninger forkastede den europæiske forfatning og dens tvillingebror, den såkaldte Lissabontraktat. Den er også et af de mange initiativer, der skal prakke os dette uacceptable traktatudkast på.

Denne beslutning om "udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten" er et mønstereksempel på bedrageri.

Europa-Parlamentet glæder sig over, "at der i Lissabontraktaten ... er tale om at give de nationale parlamenter opgaver og rettigheder, som styrker deres rolle i EU's politiske processer". Det ville være lige til at le ad, hvis ikke det var så alvorligt. Europa-Parlamentet skjuler det faktum, at der med hensyn til den formodede forbedring af de nationale parlamenters rolle i beslutningsprocessen faktisk sker det med Lissabontraktaten, at disse parlamenter mister meget mere, end de (urigtigt) vinder, når man tænker på den omfattende overdragelse af magt til EU's institutioner. Selv (pseudo)kontrollen med respekten for subsidiaritetsprincippet (med EU-institutionernes udøvelse af beføjelser, som de nationale parlamenter i mellemtiden har overført til EU) giver ikke vetoret til nogen af de nationale parlamenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Lissabontraktaten, der for 96 % vedkommende er identisk med udkastet til en forfatningstraktat, blev forkastet ved den irske folkeafstemning. Inden da var udkastet til en forfatningstraktat blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

Et flertal her i Europa-Parlamentet nægter at erkende sine politiske nederlag. Det er en skandaløs krænkelse af de demokratiske principper og et lige så skandaløst eksempel på den magtarrogance, der kendetegner EU-samarbejdet.

Hr. Broks betænkning roser Det Europæiske Konvent, der udarbejdede et udkast til en forfatningstraktat. Konventet er blevet stærkt kritiseret for at have været ganske udemokratisk og topstyret af dets formand hr. Giscard d’Estaing.

Efter min mening burde hr. Broks betænkning have konkluderet, at det – så længe det repræsentative demokratis politiske drøftelser koncentreres om valgene til de nationale parlamenter – bør være de nationale parlamenter og ikke Europa-Parlamentet, der er EU's øverste beslutningsorganer.

Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Sylvia-Yvonne Kaufmann (A6-0043/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Europa-Parlamentet stemte i dag om en betænkning med en anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om gennemførelsen af borgerinitiativet, så snart Lissabontraktaten er ratificeret. Borgerinitiativet vil betyde, at 1 mio. borgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan tage initiativ til at anmode Kommissionen om at fremsætte lovgivningsforslag. Det vil give borgerne samme ret som Rådet til at anmode Kommissionen om at tage initiativ til lovgivningsforslag.

Vi har valgt at stemme for denne betænkning, fordi Europa-Parlamentet er nødt til at forberede sig for at kunne gennemføre de ændringer, der vil opstå i forbindelse med dets arbejde, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Vores stemmer skal imidlertid på ingen måde opfattes derhen, at vi søger at fortrænge de enkelte medlemsstaters ratifikationsprocesser. Vi respekterer fuldt ud den enkelte medlemsstats ret til selv at afgøre, hvorvidt den ønsker at ratificere Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine kolleger fra Labourdelegationen støtter indførelsen af borgerinitiativet i tilfælde af en vellykket ratifikation af Lissabontraktaten. Det vil styrke borgernes rettigheder til deltagelse i den europæiske politiske proces, og det vil være et supplement til den værdifulde eksisterende ret til at rette et andragende til Parlamentet.

Jeg er imidlertid bekymret for, at fru Kaufmans forslag vil resultere i, at borgernes initiativproces løber ud i sandet eller vanskeliggøres på grund af bekostelige bureaukratiske krav (f.eks. at medlemsstaterne skal kontrollere lovligheden af alle underskrifter og prækvalifikationsbeviser fra Kommissionen). For at fremme mere deltagelse bør vi følge ånden i borgerinitiativet om, at det skal være så tilgængeligt og letanvendeligt som muligt. Vi var derfor nødt til at undlade at stemme om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelsen af borgerinitiativet. Lissabontraktaten introducerer det europæiske borgerinitiativ eller med andre ord borgernes ret til at deltage i den europæiske lovgivningsproces. Det er et helt nyt instrument, der styrker demokratiet og borgernes rettigheder.

Det er utvivlsomt en metode til at bringe de europæiske borgere tættere på de europæiske institutioner og øge deres kendskab til samt deres deltagelse i beslutningsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Formålet med Kaufmann-betænkningen er at styre vores gennemførelse af et "borgerinitiativ" som defineret i den forfejlede EU-traktats artikel 11, "hvorved et antal unionsborgere på mindst 1 mio., der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne".

Betænkningen opstiller derfor præcise betingelser for antagelse til realitetsbehandling og konkrete procedurer, der gør processen for gennemførelse af et sådant initiativ ekstremt vanskelig.

Jeg vil gerne bede borgerne om at være på vagt her. Denne nye "rettighed" er en illusion. Den tilvejebringer kun én ting: nemlig en mulighed for at bede Kommissionen om at vedtage nye europæiske love, men ikke til at ophæve eller ændre allerede eksisterende love eller politikker. Og under alle omstændigheder er Kommissionen slet ikke forpligtet til at lytte til dem.

Hvis eurokraterne er så ivrige efter at give rettigheder til borgerne i EU, bør de starte med at respektere deres stemmer og omsider indse, at "nej" betyder "nej" på fransk, hollandsk, engelsk, gælisk og alle andre sprog.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er en del af en pakke på fem beslutninger, som i dag er vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet, hvilket viser en tydelig foragt for den demokratiske og suveræne frie vilje hos den franske, nederlandske og irske befolkning. Den er også et af de mange initiativer, der skal prakke os dette uacceptable udkast til Lissabontraktaten på.

Denne beslutning er karakteriseret ved sin absurditet og sit hykleri.

Europa-Parlamentet kan udmærket på retorisk vis forherlige "borgernes ret til deltagelse på en gnidningsløs, gennemsigtig og effektiv måde" og det såkaldte "borgerinitiativ", der blev introduceret i det traktatudkast, der nu kendes som Lissabontraktaten. Sandheden er den, at de kræfter, der styrer og fremmer denne europæiske integration og Lissabontraktaten, har gjort og fortsat gør alt, hvad de kan, for at forhindre folk i at debattere og forstå indholdet af dette traktatudkast og i at blive konsulteret gennem en folkeafstemning.

Hvad mere er, gør de efter den irske forkastelse af dette føderalistiske, neoliberale og militaristiske traktatudkast deres yderste for at gennemtvinge endnu en folkeafstemning i dette land (så ofte som nødvendigt, indtil den irske befolkning siger "ja").

Med andre ord forhindrer de folk i at udtrykke deres demokratiske og suveræne vilje gennem en folkeafstemning, og derefter udsender de med sukkersøde ord et røgslør ved at lovprise et såkaldt "borgerinitiativ", der umiddelbart ser ud til fra starten at være underlagt mange betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Lissabontraktaten, der for 96 % vedkommende er identisk med udkastet til en forfatningstraktat, blev forkastet ved den irske folkeafstemning. Inden da var udkastet til en forfatningstraktat blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

Et flertal her i Europa-Parlamentet nægter at erkende sine politiske nederlag. Det er en skandaløs krænkelse af de demokratiske principper og et lige så skandaløst eksempel på den magtarrogance, der kendetegner EU-samarbejdet.

Fru Kaufmanns betænkning sælger skindet, før bjørnen er skudt. Den udviser en usædvanlig stor arrogance over for demokratiet og først og fremmest over for den irske befolkning, der endnu en gang skal tvinges ud i en folkeafstemning fordi den – efter det politiske etablissements mening – gav det "forkerte" svar sidste gang. I denne situation giver det ingen mening at diskutere denne betænkning i Europa-Parlamentet. Det foreslåede borgerinitiativ er et ekstremt uklart forslag om borgernes indflydelse med hensyn til de valgte politikere. Sidstnævnte kan vælge helt at ignorere disse initiativer, hvis det passer dem.

Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
  

– Beslutningsforslag B6-0258/2009 (kemiske stoffer)

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Skønt det er en god beslutning, har jeg stemt imod den, fordi Europa-Parlamentet i beslutningen har givet Kommissionen lov til at friholde visse elektrolyseanlæg fra asbestforbuddet. Hvis man siger, at der er et fuldstændigt asbestforbud i Europa, bør man efter min mening være konsekvent og ikke tillade undtagelser. Nogle mennesker er fortsat kritisk syge, fordi de er blevet udsat for asbest, og jeg finder det uforståeligt, at Kommissionen ikke har taget hensyn hertil. Jeg har derfor stemt imod forslaget i solidaritet med asbestens ofre.

 
Seneste opdatering: 8. september 2009Juridisk meddelelse