Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks beslutningsforslag om Madagaskar.(1)

  Mikel Irujo Amezaga, forslagsstiller. − (ES) Fru formand! Som det fremgår af selve beslutningsforslaget gennemførte den tidligere borgmester i den madagaskiske hovedstad, Andry Rajoelina, den 17. marts 2009 efter to måneders bitter kamp et statskup i Madagaskar. Han fik støtte fra hæren og en selvudnævnt øverste overgangsmyndighed under hans ledelse. Han suspenderede også nationalforsamlingen og senatet, og den demokratisk valgte præsident Marc Ravalomanana blev af oprørerne presset til at forlade Madagaskar.

I februar 2009 blev hr. Rajoelina, der i december 2007 var blevet valgt til borgmester i hovedstaden Antananarivo, til gengæld fjernet med magt af den tidligere regering. Jeg vil tilføje, at vreden i offentligheden blev forøget af den tidligere regerings plan om at udleje 400 000 hektar jord i den sydlige del af landet til et koreansk firma.

Vi fordømmer selvfølgelig også statskuppet og ethvert forsøg på at tage magten med udemokratiske midler. De Forenede Nationers Sikkerhedsråd og de internationale organisationer, som Madagaskar er medlem af, anerkender ikke dette de facto-styre, og vi ønsker en genindførelse af et forfatningsmæssigt styre. Vi ønsker også en øjeblikkelig genindførelse af landets retssystem og forfatningsmæssige system, og vi opfordrer alle de madagaskiske partier til fuldt ud at overholde bestemmelserne i Madagaskars forfatning, så krisen kan løses.

Vi mener imidlertid også, at demokrati ikke kun består i at afholde valg, og at vi bør rapportere om større uregelmæssigheder i Madagaskars aprioriske legitime regering.

Vi er ikke desto mindre overbevist om, at når den forfatningsmæssige orden genoprettes, så skal den baseres på de målsætninger og principper, der allerede findes i betragtning K i beslutningsforslaget, nemlig en klar tidsplan for afholdelse af et frit, fair og gennemsigtigt valg; inddragelse af alle landets politiske og sociale aktører, herunder præsident Ravalomanana og andre fremstående personer; fremme af enighed mellem de madagaskiske partier; respekt for Madagaskars forfatning; og endelig respekt for de relevante AU-instrumenter og opfyldelse af Madagaskars internationale forpligtelser.

Det er tydeligt, at vi endnu en gang står i en situation, hvor menneskerettighederne systematisk krænkes. Mens de ledende klasser på Madagaskar gennemfører magtkampe gennem statskup og kæmper om vigtige og lukrative forretningsmæssige kontrakter, lever 70 % af befolkningen for mindre end én dollar om dagen. Det er det og det alene, som vi skal løse. Lad os så håbe, at EU kommer til at spille en passende rolle i denne sag.

Jeg vil nu helt skifte emne og udnytte hr. kommissær Orbans tilstedeværelse her i mødesalen under den sidste mødeperiode til personligt at takke ham for forvaltningen af hans generaldirektorat.

  Bernd Posselt, forslagsstiller. − (DE) Fru formand! Bayern og dens mange kommuner har mange kontakter i hele verden ligesom det katolske universitet i Eichstätt. Jeg vil derfor gerne byde en delegation af borgmestre fra denne region velkommen.

Madagaskar er et land, som vi arbejder tæt og intensivt sammen med. Der er mange kulturelle, økonomiske og videnskabelige kontakter og en stærk og støttende gejstlig tilstedeværelse. Derfor er det ekstra beklageligt, at der finder et så rystende misbrug sted i dette naturskønne og kulturelt rige land. Der er en reel fare for, at Madagaskar med sin strategisk vigtige placering bliver en mislykket stat i lighed med andre afrikanske stater – først og fremmest Somalia.

Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at genskabe ordnede og demokratiske forhold i landet. Derfor er jeg glad for, at vi for få dage siden mødtes med kontaktgruppen for at diskutere de første konkrete skridt. Vi skal skabe en passende struktur for at forberede nye valg under ledelse af den fortrængte demokratisk valgte præsident, som vi fortsat vil anerkende som det eneste retmæssige statsoverhoved.

Der skal indledes en dialog, som skal omfatte premierministeren, der i øjeblikket er fængslet, og som straks skal frigives. Der skal fortsat i videst mulig omfang ydes ikke blot humanitær bistand, men også livsvigtig udviklingshjælp og i særdeleshed lægebehandling.

Af alle disse årsager opfordres vi i EU til at involvere os i forhandlingerne – ikke kun som en humanitær eller økonomisk faktor, men i særdeleshed som en politisk faktor, der skaber fred i regionen. For at opnå dette satser vi på et samarbejde med Den Afrikanske Union, der atter har mulighed for gradvis at etablere sig som en faktor i den demokratiske stabilisering – en stabilisering kan faktisk også være antidemokratisk – hvilket vi på det kraftigste vil støtte med alle til rådighed stående midler.

(Bifald)

  Erik Meijer, forslagsstiller. − (NL) Fru formand! I Madagaskar blev den siddende præsident tvunget til at træde tilbage efter folkelige protester. Han nåede til enighed med udenlandske virksomheder, der gav hans regering kortsigtede indkomster, som imidlertid var skadelige for befolkningen. Det gjorde hans position uholdbar.

Efterfølgende blev oppositionslederen, der tidligere havde været hovedstadens borgmester, med hjælp fra hæren udnævnt til konstitueret præsident trods det faktum, at han ifølge loven var for ung til at blive udpeget til det embede. Denne proces – og specielt hærens indblanding – har medført kritik. Den Afrikanske Union har kaldt det et ulovligt kup, og den anerkender ikke den nye regering.

Jeg mener imidlertid, at vi også kan foretage en sammenligning mellem denne hændelse og nylige hændelser i et bestemt europæisk land, nemlig Island. I dette land blev regeringen også tvunget til at træde tilbage på grund af en folkelig protest. Derefter kom en mindretalsregering af en helt anden politisk overbevisning til magten, men det var der ingen, der betragtede som et kup. Siden da er der afholdt et nyt valg, hvor den nye regering sikrede sig et stort flertal. Et sådant resultat er også muligt i Madagaskar, hvis der afholdes valg inden for en overskuelig fremtid.

  Glyn Ford, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Jeg taler på vegne af Socialdemokraterne og som De Europæiske Socialdemokraters skyggeordfører om den økonomiske partnerskabsaftale med den gruppe af afrikanske lande, der omfattede Madagaskar. I april måned godkendte vi med et overvældende flertal den økonomiske partnerskabsaftale med forbehold vedrørende situationen i Zimbabwe. Hvis vi forhandlede om den økonomiske partnerskabsaftale i dag, ville vi være nødt til at komme ind på vores forbehold vedrørende Madagaskar.

Men for blot 15 år siden var der muligheder for, at Madagaskar kunne være helt anderledes. Jeg kan huske den nyvalgte præsident Albert Zafys besøg i 1993. Men selvfølgelig blev han i 1996 anklaget for korruption og magtmisbrug. Siden da har Madagaskar været besværet af ustabile regeringer med trusler om løsrivelse og anklager, hvilket markerede en barsk politik.

Nu har vi en situation – et militært statskup – der delvist er udløst af den tidligere regerings plan om at udleje 400 000 hektar jord i den sydlige del af landet til et koreansk firma til intensivt landbrug, mens langt størstedelen af befolkningen lever for under en euro om dagen. Denne forfatningsstridige regeringsændring er et alvorligt tilbageskridt for demokratiseringen.

Det glæder os, at FN har opfordret til, at der stilles næsten 37 mio. USD til rådighed i humanitær bistand for at tage højde for fødevareknapheden senere på året som følge af de aktuelle politiske begivenheder i Madagaskar, men vi fordømmer på det stærkeste statskuppet og alle forsøg på at overtage magten med udemokratiske midler. Vi opfordrer til øjeblikkelig genoprettelse af retsordenen og den forfatningsmæssige orden i landet og indstiller til de madagaskiske partier til fuldt ud at overholde bestemmelserne i Madagaskars forfatning. Vi ønsker at få suspenderingen af nationalforsamlingen og senatet ophævet og opfordrer indtrængende til, at parlamentarikernes mandater og immuniteter respekteres.

Det lader sig imidlertid kun gøre, hvis det internationale samfund kan samarbejde om at intensivere sin indsats og presse på for at få bragt den politiske vold og det politiske dødvande til ophør i landet.

  Thierry Cornillet, forslagsstiller. − (FR) Fru formand! Vi kan ikke forholde os tavse om situationen i Madagaskar, og vi skal ikke være de eneste, der fordømmer den. Den Afrikanske Union, Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab, den internationale organisation af fransktalende lande, Den Interparlamentariske Union, EU (der taler via Kommissionen), USA og en lang række andre lande inklusive mit eget land og Norge – for at nævne lande fra det europæiske kontinent – har fordømt det statskup – for det er det, der er tale om – der har fundet sted i Madagaskar.

Vi kan ikke forholde os tavse, og vi opfordrer til en genoprettelse af den forfatningsmæssige orden. Vi beder ganske enkelt om en tilgang, hvor vi vender tilbage til det helt grundlæggende med om nødvendigt voldgiftsafgørelser truffet ved høring af det madagaskiske folk i form af et præsidentvalg eller en folkeafstemning. Det er de madagaskiske forsamlingers og politikeres ansvar at vælge den mest effektive form for høring.

Med dette fælles beslutningsforslag opfordrer vi således til, at vi sammen med det internationale samfund gør det klart for dem, der har grebet magten på helt igennem udemokratisk vis i form af et statskup – uanset hvor meget man har sløret det – at Madagaskars forfatningsmæssige orden skal genoprettes som en af garantierne for den fremtidige udvikling af denne store ø i Det indiske Ocean.

  Ewa Tomaszewska, forslagsstiller. – (PL) Fru formand! Den politiske krise i Madagaskar har ført til en forfatningsstridig regeringsændring, der blev efterfulgt af uroligheder, hvor mere end 130 mennesker mistede livet.

Madagaskar var under fransk herredømme indtil 1960. Landet befinder sig i en vanskelig situation. Det har brug for humanitær bistand og specielt fødevarehjælp, og Madagaskar har fået denne hjælp. Myndighederne og de efterfølgende valg, som de organiserede, blev støttet af hæren. Præsident Ravalomanana mistede opbakning, og han trådte tilbage den 17. marts 2009. Magten blev grebet af Rajoelina, der var udpeget af hæren.

EU anerkender ikke den nye regering på grund af den udemokratiske måde, hvorpå ændringen blev gennemført. Den Afrikanske Union har suspenderet Madagaskars medlemskab, og den er kritisk over, at Ravalomanana blev fjernet med magt. Den har truet med at pålægge sanktioner, hvis ikke den forfatningsmæssige orden genoprettes inden for seks måneder.

Vi opfordrer til en genoprettelse af den forfatningsmæssige orden i Madagaskar. Vi opfordrer det internationale samfund til at støtte bestræbelserne på at genskabe det juridiske grundlag for denne stats funktion. Efter min mening bør valgprocessen nøje overvåges og følges af repræsentanter for internationale organisationer inklusive i særdeleshed medlemmer af Europa-Parlamentet.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. – (PL) Fru formand! I de første uger af marts var vi vidner til et dramatisk statskup i Madagaskar. Den rivalisering, der havde fundet sted i årevis mellem den afsatte præsident og lederen af oppositionen, førte øen på randen af en borgerkrig. Den 17. marts 2009 – dagen efter hærens indtagelse af præsidentpaladset – erklærede Andry Rajoelina sig selv for statsoverhoved. Den madagaskiske højesteret fastslog, at den tidligere borgmester i Antananarivo bestrider embedet i overensstemmelse med forfatningen. Der har været tvivl herom, fordi en præsident ifølge loven skal være mindst 40 år gammel, hvor den nye præsident kun er 34.

Overtagelsen af beføjelser og højesterettens beslutning har skabt udbredt polemik. Edsaflæggelsesceremonien blev boykottet af de fleste udenlandske diplomater, og Den Afrikanske Union har suspenderet Madagaskars medlemskab. Den politiske krise har ført til generel kaos og destabilisering i landet, hvor de fleste mennesker i årevis har levet i frygtelig fattigdom for under 1 USD om dagen og med begrænset adgang til fødevarer, vand, grundlæggende lægehjælp og uddannelse. Jeg boede i Madagaskar i seks år og fik et indgående kendskab til disse problemer, og jeg er derfor stærk tilhænger af FN's opfordring om at yde uopsættelig humanitær bistand til befolkningen i Madagaskar.

Europa-Parlamentet bør på det stærkeste fordømme statskuppet og alle de forsøg på magtovertagelse, der bryder de demokratiske principper. EU bør opfordre til en genoptagelse af arbejdet i begge parlamentets kamre, der har været suspenderet af det nye regime. Vi bør også støtte det arbejde, der udføres af Den Afrikanske Unions særlige udsending og FN's repræsentanter i deres drøftelser med repræsentanter for lokale politiske partier og alle interesserede grupper for at få en øjeblikkelig genoprettelse af den forfatningsmæssige orden i landet, og det internationale samfund bør så afgjort øge bestræbelserne på at levere humanitær bistand til øens befolkning, der lever på fattigdomsgrænsen.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Den tidligere franske koloni Madagaskar synes at gennemgå den triste, men ikke usædvanlige postkoloniale tummel i sit politiske liv med deraf følgende lidelser for befolkningen.

Mange andre kolonier af europæiske lande har lidt – eller lider fortsat – af samme grund. Der er mange eksempler herpå. Mit eget land Cypern er et sådant eksempel. Efter at øen havde opnået delvis uafhængighed fra sin koloniherre Storbritannien i 1960, formåede britiske udenrigsdiplomatiske høge i 1963 at fremmanipulere en intern kamp, der i sidste ende resulterede i en opdeling af øen i 1974.

Denne opdeling varer fortsat ved i dag, og situationen passer Storbritannien udmærket. Et opdelt Cypern vil ikke få held til at slippe af med de resterende to britiske koloniområder Akrotiri og Dhekelia, som Storbritannien bruger til militære formål, og som den britiske regering på skammelig vis har formået at holde uden for EU, så den gældende fællesskabsret ikke kan anvendes for de tusindvis af cypriotiske civilister og EU-borgere, som bor der.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne fremhæve Kommissionens store bekymring over den aktuelle ustabile situation i Madagaskar. Jeg vil også gerne fremhæve Kommissionens fortsatte engagement over for det madagaskiske folk.

Situationen i landet efter den tvungne fjernelse af præsident Ravalomanana den 17. marts fortjener og kræver vores fulde opmærksomhed og ligesom Europa-Parlamentet følger Kommissionen også begivenhederne meget tæt.

Kommissionen har fuldt ud tilsluttet sig den erklæring, som det tjekkiske formandskab udsendte på vegne af EU den 20. marts, hvori man fordømmer overførslen af magtbeføjelser og opfordrer de madagaskiske partier til fuldt ud at overholde bestemmelserne i Madagaskars forfatning.

Efter Kommissionens mening har der været en himmelråbende krænkelse af væsentlige elementer af Cotonou-aftalen, hvilket gør det til et "særligt hastende tilfælde" ifølge denne aftales artikel 96. Kommissionen har derfor iværksat proceduren for at foreslå Rådet at indlede konsultationer med de magthavende myndigheder med henblik på at undersøge mulige løsninger på krisen og få genoprettet den forfatningsmæssige orden.

Kommissionen vil fortsat bruge de til rådighed stående dialogmæssige midler til at finde en samlet løsning på den aktuelle krise. Til det formål vil den på baggrund af Cotonou-aftalens artikel 8 forbedre den politiske dialog med alle relevante aktører i Madagaskar.

Kommissionen deltager også i den væsentlige internationale indsats – specielt inden for rammerne af den internationale kontaktgruppe, der for nylig blev oprettet af Den Afrikanske Union. På dette stadium er det et fremherskende synspunkt, at de relevante madagaskiske politiske aktører bliver enige om en køreplan for genindførelse af den forfatningsmæssige orden og afholdelse af valg.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter afslutningen af forhandlingen.