Mundtlige stemmeforklaringer

Beslutningsforslag RC-B7-0026/2009

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod beslutningsforslaget vedrørende Litauen, fordi denne beslutning efter min mening er en utidig og ubalanceret reaktion over for en lov, der endnu ikke er trådt i kraft og slet ikke i dens oprindelige ordlyd.

Det er rigtigt, at menneskerettigheder hører under EU's kompetencer. I dette tilfælde er EU dog tæt på at krænke princippet om en medlemsstats suverænitet, og derfor er jeg imod denne beslutning, også fordi den vil have en negativ effekt på den irske folkeafstemning som et dårligt eksempel på, hvordan medlemsstaternes suverænitet kan behandles.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte imod denne beslutning, fordi Litauen selv kan løse dette problem. Den litauiske præsident har nedsat en specialgruppe, der skal gennemgå denne lovgivning, som efter planen træder i kraft i 2010. Jeg tror desuden, beslutningen i betydelig grad vil gribe ind i en suveræn nations anliggender, i dette tilfælde Litauen. Denne beslutning indeholder endvidere en erklæring om, at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder skal høres. Vurdering af individuelle lande og udformning af udtalelser i sådanne tilfælde falder ikke inden for dette agenturs ansvarsområde. Det ville skabe en alt for farlig præcedens.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg er begejstret proeuropæer og fortaler for en europæisk forfatning og Lissabontraktaten. Jeg er også menneskerettighedsforkæmper. Denne beslutning er dog til stor skade for Europa, især i opløbet til den irske folkeafstemning, og den misbruger spørgsmålet om menneskerettigheder til ideologiske formål. Den litauiske lov har ikke noget med menneskerettigheder at gøre. Hvis den gør noget, beskytter den de litauiske børns menneskerettigheder snarere end at krænke dem. Jeg mener derfor, at denne beslutning er en ideologisk skændsel. Venstrefløjen og de liberale i Parlamentet har påført Europa og menneskerettighederne alvorlige skader med denne beslutning.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Vores litauiske venner havde bestemt forestillet sig noget andet. Efter at de havde frigjort sig fra Sovjetunionens åg, ønskede de så hurtigt som muligt at blive medlem af den anden union, som gerne fører sig frem som en unik sammenslutning af frie nationer. Nu ser det dog igen ud til, at én form for formynderskab blot er blevet erstattet af en anden, om end den er mere skjult. I dag er Litauen ikke længere et frit land: Når det litauiske parlament vedtager en lov, som har til formål at beskytte mindreårige, tugtes det for dets problemer og isoleres. Der er ikke et eneste område, som går frit af europæisk indblanding, og det er noget, som bestemt ikke vil blive forbedret i de kommende år. Tværtimod. Faktisk vil den nye europæiske kommissær for menneskerettigheder – hvad ligger der i et navn? – styrke dette europæiske formynderi endnu mere. Tak, hr. Verhofstadt! Tak til de øvrige mandariner i Kommissionen for denne kvælning af friheden.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Se, hvordan vildnisset af EU-lovgivning vokser. Se, hvordan Bruxelles sender sine slyngtråde ind i hver revne, hver krog af det nationale liv.

Spørgsmål som dette, beskyttelse af mindreårige, er følsomme og etiske problemer for mange af vores vælgere. Hvis vi i Parlamentet foregiver at lovgive for nationalstaterne, hvad er så meningen med dem? Er der ingen grænser for vores indbildskhed?

Lad mig udtrykke min holdning til dette fuldstændig klart. Da Det Forenede Kongerige havde sin nærmeste ækvivalent til denne lov, som blev kaldt § 28, var jeg faktisk den eneste konservative, som var imod den. Jeg var år forud for resten af mit parti i ønsket om at skabe fuld ligestilling for homoseksuelle, herunder ligestilling med hensyn til ægteskabsalder og med hensyn til registrerede partnerskaber. Det glæder mig, at resten af mit parti nu er nået frem til samme synspunkt.

Men jeg er ikke litauisk lovgiver! De mennesker, der skal afgøre dette spørgsmål i Litauen, er de mennesker, som er ansvarlige gennem de demokratiske mekanismer og procedurer i det land. Hvis vi ikke er parate til at tillade dem at gøre det, kan vi lige så godt lægge vores nationale parlamenter i mølposen, omdanne dem til museer og låse døren.

Beslutningsforslag RC-B7-0047/2009

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Mange landbrugs overlevelse er i alvorlig fare. Det glæder mig derfor, at vi i dag på tværs af partierne har vedtaget en beslutning om krisen i mejerisektoren. Jeg beklager dybt, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ikke deltog i udformningen af denne beslutning.

Det skal understreges, at vi ikke kan overvinde denne krise udelukkende med de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår. Vi skal først og fremmest øge forbruget af mælkeprodukter for at reducere presset på markedet. Til det formål er markedsføring af salg vigtigere end opbygning af lagre. Konstruktive forslag, som f.eks. brug af mælkepulver til kalvefoder, fastlæggelse af minimumspriser for osteprodukter, klar mærkning af osteanaloger og brug af smørfedt til fremstillingen af is og brødprodukter, har været på bordet længe. Hvorfor de endnu ikke er gennemført af Kommissionen, går over min forstand.

Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at notere sig forslagene i beslutningsforslaget og gennemføre dem omgående.

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg undlod at stemme om krisen i mejerisektoren. Det er en beklagelig kendsgerning, at situationen i mejerisektoren er meget kritisk. Selv om forbrugerpriserne er steget med 14 % i de senere år, er købsprisen på mælk faldet med næsten 40 %. Mange europæiske mælkeproducenter er derfor på fallittens rand. I Tjekkiet er 15 tjekkiske mejerier derfor klinisk døde finansielt set i henhold til den administrerende direktør for Madeta, hr. Teplý. Situationen skal dog løses på et systematisk grundlag, dvs. gennem langsigtet styring af sektoren og ikke kun gennem kortsigtede støtteforanstaltninger, som f.eks. tilskud, interventionskøb og støtte til private lagre. Dette fordrejer kun markedet og forhindrer ikke ustabile priser. Samtidig skal vi skabe lige vilkår for landbrugerne fra alle medlemsstater og ikke kun i mejerisektoren.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Dette forslag fra Kommissionen skal hovedsagelig hilses velkommen og er fornuftigt – i hvert fald fra et økonomisk og politisk realistisk synspunkt. Hvis vi ser på denne situation fra alle vinkler, skyldes prisfaldet dog ikke kun et fald i efterspørgslen.

Vi skal også tage hensyn til de problemer, som mælkeproducenter i Østrig og Alpeområdet står overfor. De små husdyrbrug kan realistisk set ikke konkurrere med de enorme mælkeproducenter i det nordlige Tyskland og Nederlandene. Dette skaber skævheder. Frigivelsen af hele mængden af mælk ville tvinge mælkeproducenter i Østrig til at lukke og ville have alvorlige og uforudsigelige konsekvenser, herunder for det opdyrkede landskab.

Få multinationale selskaber ville så dominere det europæiske marked. Jeg kan sagtens forestille mig, hvilke konsekvenser dette ville have for fødevarekvaliteten.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I de sidste par dage har vi oplevet legitime protester fra mælkeproducenter over priser, over manglen på indgreb fra EU's side og over godkendelsen – ikke i fremtiden, men omgående – af mærkningen især af kunstige mejeriprodukter i hele Europa.

Vi ønsker friske produkter på forbrugernes borde, produkter, som vi kender oprindelsen af, og ikke det bras, vi får fra andre lande: mælkepulver, der sælges som frisk mælk fra vores egne producenter. I morgen hældes mælken ud i Padania ligesom i resten af Europa – og det er en vigtig protest, fordi den sikrer kvaliteten af vores produkter. Vi i Europa ønsker at spise sund mad fra vores region: god, frisk mælk, som jeg naturligvis drikker. Vi i Padania drikker til ære for det offer, der bringes af vores producenter, som EU skal beskytte.

Kommissæren har udelukket ost med en lang modningsperiode fra bestemmelserne. De eneste, der beskyttes, er producenterne af mælkepulver. Dette er en skændsel!

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Vi lever i en tid, hvor mælkeproducenter begår selvmord hver eneste dag, selv i rige vestlige lande, som f.eks. Frankrig. Dette er derfor en stor tragedie. Jeg stemte for begge hr. De Castros betænkninger, fordi omgående hasteforanstaltninger er påkrævet. Vi ved dog, at interventionslagrene er fulde af mælkepulver og smør. Interventionslagrene tømmes og vil blot skubbe priserne ned igen. Det er ét af de problemer, jeg ser.

Det andet problem er, at denne foranstaltning sandsynligvis i højere grad vil hjælpe store landbrugere end små. Vi må ikke glemme, at små landbrugere har brug for omgående hjælp for at opretholde deres eksistensgrundlag, mens hjælpen blot vil sætte de store landbrugere i stand til at fastholde eller øge deres overskud. Der er brug for grundlæggende ændringer. Endelig skal vi garantere fødevaresuverænitet i stedet for at bruge den frihandelsmodel, som dikteres af WTO. Som andre talere har sagt før mig, har vi brug for fødevarer, der er produceret lokalt af lokale landmænd.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Ligesom alle, der har talt, er jeg bekendt med omfanget af krisen i vores landbrugssektor. Alle medlemmer, der repræsenterer landbrugere, ved det. Men krisen er et produkt af vores eksisterende landbrugssystem – den fælles landbrugspolitik – som har haft katastrofale følger for landbrugere i min del af Det Forenede Kongerige. Og ikke kun for landbrugerne: også for vores forbrugere, vores skatteydere og for de fattige i den tredje verden, som oplever, at deres markeder fornægtes, og at der dumpes overskudsvarer på dem.

Vi var i EU ved at bevæge os væk fra systemet med direkte støtte, som havde så skadelige indvirkninger på miljøet og økonomien, men nu iler vi tilbage. Jeg kan oplyse Dem, at man i Det Forenede Kongerige tydeligt husker, hvordan mælkekvotesystemet fungerede. Vi fik tildelt en kvote, der var mindre end vores nationale produktion, så vi havde den ekstraordinære oplevelse af britiske landbrugere, som brugte mælk som gødning eller hældte det i kloakken, så vi derefter skulle importere mælk fra Nederlandene, Frankrig eller andre dele af EU for at nå op på efterspørgselsniveauet. Det var vi lige ved at komme væk fra, og nu har Parlamentet vedtaget at indføre det igen.

Alle, der mener, at EU går i retningen af at gøre mindre og styrke magten, behøver blot se på dagens afstemning.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! I sidste uge blev en række albummer af gruppen The Beatles frigivet i digitalt omarbejdet form. I denne uge drøfter vi mælkekvotesystemet i omarbejdet form. De har måske ikke ret meget til fælles ved første øjekast, før end man når til titlen på en af Beatles' sange: Back in the USSR. Det siger efter min mening alt. Her har vi et system, hvor priser og kvoter fastlægges af bureaukrater, ikke af forbrugernes behov eller endda leverandørers behov. Her har vi et system, hvor forbrugerne betaler mere end dobbelt så høje priser og dobbelt så høje afgifter for at støtte et system, der ikke klagede, da priserne var høje.

Jeg kan huske, at Martin Schulz ved udgangen af sidste valgperiode sagde, at han havde oplevet en socialdemokratisering af Parlamentet. Jeg tror faktisk, hans drøm er gået endnu videre, og at vi nu oplever en sovjetisering af EU. Er vi virkelig ved at få et "EUSSR"?

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Fra dansk liberal side har vi stor sympati med de landmænd, som står over for store økonomiske udfordringer for tiden, og vi har også egentlig stor sympati for tanken om at give kortvarig hjælp til dem, som er betrængt. Der er bare det problem, at kortvarige systematiserede støtteordninger aldrig forbliver kortvarige trods de mange fine hensigtserklæringer. De ender altid med at blive permanente, og det ved vi jo godt, alle os, der har været med til at gennemføre det, hvad enten det er her eller i de hjemlige parlamenter. Derfor frygter vi – og med rette mener vi – at de tiltag, som denne beslutning anbefaler, og Kommissionens tiltag sådan set også, de facto vil føre til en mere permanent vej væk fra den fornemme reformproces, som kommissær Fischer Boel har stået for til gavn for de effektive landbrug, og derfor måtte vi afvise denne beslutning.

Fælles beslutningsforslag RC-B7-0040/2009

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for, fordi spørgsmålet om energisikkerhed i dag er af kolossal betydning for alle EU's medlemsstater.

Krisen mellem Rusland og Ukraine for nylig viste klart, hvilke problemer der findes inden for energisektoren og navnlig visse medlemsstaters totale afhængighed af enkelte naturgasleverandører.

De baltiske lande, som er isoleret fra resten af Europa, er overladt til østeuropæiske gasleverandørers nåde. Nu er det vigtigere end nogensinde at udvikle en overordnet, fælles energipolitik baseret på solidaritet, diversificering af energikilder og forsvar for fælles interesser.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Kommissionen og navnlig det svenske formandskab for at have fremlagt Østersøstrategien, der vil give mulighed for en effektiv mobilisering af strukturfondsmidler, som kan anvendes mere effektivt til at nå fælles mål.

Jeg er overbevist om, at strategien, hvis den anvendes rigtigt, vil blive et eksempel på regional succes.

Endelig vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at påtage sig en førerrolle ved gennemførelsen af Østersøstrategien for at sikre, at enkelte medlemsstaters interesser ikke får forrang for gennemførelsen af vores fælles strategiske mål.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte for dette beslutningsforslag, eftersom energispørgsmålet er en vigtig test af den europæiske solidaritet. Medlemsstaterne skal samarbejde om dette spørgsmål.

Energipolitikken skal kædes sammen med udenrigspolitikken. Kommissionen skal også undersøge mulighederne for at diversificere energisikkerheden i de forskellige EU-medlemsstater. Kampen mod klimaændringer betyder, at energi baseret på kul kan blive belagt med strenge økonomiske restriktioner. Prisstigningerne vil så påvirke borgerne. Det er på høje tid, at vi indfører en fælles, EU-dækkende politik på dette område. Kommissionen skal klart tilkendegive, at den vil bekæmpe den egoistiske holdning hos medlemsstater, der ikke ser nogen risiko ved fortsat at være afhængig af en enkelt leverandør, som f.eks. afhængighed af Rusland som gasleverandør.

Vi har brug for handling. Kommissionen og kommissæren for energi skal udtrykke deres politiske vilje klart og tydeligt.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg stemte for dette beslutningsforslag, og jeg vil nu forklare hvorfor. EU er afhængig af energiimport. Energiforbruget vokser støt, men de naturlige ressourcer er begrænsede. Energisikkerhed kræver diversificering af både kilder og transportruter samt en yderst effektiv sammenkobling af medlemsstaterne, hvilket man arbejder på i øjeblikket i form af forskellige projekter med EU-finansiering af gasledningerne mellem Rumænien og dets naboer, Ungarn og Bulgarien. Der står vi i øjeblikket, sagde jeg til mig selv, men hvad mangler vi at gøre?

Jeg vil gerne foretage en muligvis dristig, men enkel sammenligning med elektricitet. I øjeblikket får vi elektrisk strøm i vores huse uden at vide, hvor den kommer fra. Ved at diversificere netværket, der leverer naturgas, og forskellige transportnet får vi mulighed for at nå præcis det samme mål, nemlig at garantere gasforsyningen i enhver situation, uanset hvilken. Derfor støttede jeg Nabuccoprojektet, og det gør jeg stadig, men ligeledes bestræbelserne på at diversificere vedvarende energikilder.

Skriftlige stemmeforklaringer

- Betænkning: Paolo De Castro (A7-0005/2009)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets forordning, for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og skummetmælkspulver, fordi jeg opfatter disse foranstaltninger som fortsættelsen af en positiv foranstaltning, der har haft umiddelbare virkninger for reguleringen af overskudsudbuddet på markedet for mælk og mejeriprodukter. Prisfaldet på verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter i de seneste 12 måneder skyldtes en generel stigning i produktionen og et fald i efterspørgslen på verdensplan som følge af den økonomiske og finansielle krise. Det begrunder en fortsat offentlig intervention for smør og skummetmælk.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af betænkningen af min italienske kollega Paolo De Castro stemte jeg for forslaget til Rådets forordning om fravigelse af forordningen, for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og skummetmælkspulver. Efter priseksplosionen i 2007 for alle foderstoffer verden over og dermed også for mælk har man oplevet et priskollaps i de seneste 12 måneder. Jeg støtter Kommissionen, som først i 2009 indførte støtte til privat oplagring af smør i et forsøg på at støtte markedet. Eftersom der er tale om en ekstraordinær situation, støtter jeg forlængelsen af den igangværende offentlige interventionsperiode for smør og skummetmælkspulver frem til den 28. februar 2010. Fordi der hersker usikkerhed om, hvor længe markedet for mejeriprodukter har brug for til at komme sig, har jeg desuden støttet, at Kommissionen får tilladelse til at forlænge interventionsperioden 2010/2011, igen i form af en udbudsprocedure, hvis markedsbetingelserne nødvendiggør dette.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) I denne betænkning henvises der til forslaget til Rådets forordning om fravigelse af fusionsmarkedsordningen, for så vidt angår interventionsperioderne for smør og skummetmælkspulver. Eftersom der hersker en alvorlig krise i mejerisektoren, har jeg stemt for denne betænkning.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Vi er fuldt ud klar over, at mælkebøndernes situation er uholdbar. Men vi er ligeledes klar over og overbevist om, at interventioner fra EU's side ikke er nogen løsning. Tiden er nu inde til en overgang til et markeds- og forsikringsbaseret system, der gør landmændene fri uden at ødelægge det hjemlige eller det globale marked. Det er også på høje tid, at vi får en revision af konkurrencesituationen inden for den store input-industri og den næsten lige så store fødevareindustri, der står mellem landmanden og forbrugerne.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Med hensyn til ændringsforslaget om en fastfrysning af mælkekvoterne vil jeg gerne sige følgende. For det første er der intet grundlag for at formode, at den foreslåede stigning i produktionskvoterne (der vil følge efter en revision af den fælles landbrugspolitik) vil have nogen indflydelse på krisen inden for sektoren.

For det andet vil en fastfrysning af stigningen i kvoterne (som er det, der foreslås i ændringsforslaget til Europa-Parlamentets beslutningsforslag) straffe landmændene i lande, der i øjeblikket er tæt på at opbruge deres kvoter. Det vil være uretfærdigt og endda amoralsk at ændre reglerne på dette tidspunkt i spillet. For det tredje vil jeg gerne erindre Dem om, at vi på topmødet i København i 2002 forhandlede (disse forhandlinger omfattede også Polen) om mælkekvoter ud fra en viden om, at disse kvoter skulle gælde frem til 2007. I Luxembourg blev kvotesystemet forlænget frem til 2014, uden at vi deltog eller havde stemmeret.

Vi kan ikke løse problemerne i mejerisektoren ved at give nogle producenter mulighed for at forbedre deres situation på bekostning af andre producenter. Vores koncepter og foranstaltninger bør sigte mod at give alle en mulighed, uanset hvilket land de kommer fra, både de 15 gamle medlemsstater og de 12 nye.

  Jörg Leichtfried (S&D), skriftlig. − (DE) Jeg er enig i Kommissionens kortsigtede løsning med opkøb af smør og mælkepulver. Men jeg opfordrer til at finde en langsigtet løsning på mejerikrisen, f.eks. ved at bruge fleksibel mængdekontrol for at betale en mælkepris, der dækker omkostningerne. Mælkeoverskuddet skal opdæmmes på nationalt plan ved at indføre europæiske krav.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Krisen i mejerisektoren har også medført et fald i priserne på smør og skummetmælkspulver. Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om fortsat at subsidiere markedet og forlænge interventionsperioden frem til den 28. februar 2010. Man må håbe, at markedet derefter vil bedres, og at priserne endnu en gang vil blive bestemt af udbud og efterspørgsel. I et begrænset tidsrum mener jeg, at denne intervention er nødvendig og har derfor stemt for ordførerens forslag.

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. − (IT) Den alvorlige krise i mejerisektoren truer selve sektorens overlevelse. Derfor mener jeg, at det er rigtigt fortsat at være modstander af individuel kvoteforvaltning, eftersom dette rent faktisk vil betyde, at kompensationsbetalingerne ved årets udgang gøres overflødige, en mekanisme, der i virkeligheden er af central betydning for det italienske produktionssystem. Jeg går snarere ind for en midlertidig forhøjelse af interventionsprisen, for initiativer og foranstaltninger, der skal skabe balance inden for sektoren, at forbedre forbrugeroplysningen, og at man tager det vigtige skridt at indføre oprindelsesmærkning af mælk og mejeriprodukter.

Navnlig med henblik på at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel bør vi støtte forslaget om en midlertidig fastfrysning af kvoterne til de enkelte stater og indføre en kompensationsmekanisme for producenter, der tvinges til at slå en del af deres bestand ned i forhold til den procentvise del af mælkekvoten, der fastfryses.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) EU er i øjeblikket på vej igennem en af de alvorligste kriser nogensinde inden for mejerisektoren, som skyldes stigende produktion og et betydeligt fald i den globale efterspørgsel. I lyset af den dystre situation, som Europas mælkebønder befinder sig i, skal vi fortsætte perioden med offentlig intervention (dvs. opkøbe og oplagre skummetmælkspulver og smør) som minimum frem til februar næste år eller indtil 2011, hvis det anses for nødvendigt. Jeg mener ikke, at vi kan tillade os bare at stå og kigge på, mens landbrug i Europa bliver lukket ned, for om et års tid kan vi blive nødt til at importere mælk og mejeriprodukter fra tredjelande. Hvis vi samtidig tænker på, at sundhedsstandarderne ikke kommer i nærheden af dem, vi ønsker, har vi alt for meget at tabe. Denne betænkning er velkommen i den henseende. Men for virkelig at kunne løse problemet i mejerisektoren må vi indføre tilhørende foranstaltninger, for dette lager af produkter kræver, at man afsætter betydelige ressourcer, og det kan når som helst ske, at dette lager bliver ubrugeligt. Vi skal investere nu i et bæredygtigt landbrugssystem, der kan opfylde vores fødevarebehov, selv om vi befinder os midt i en finanskrise, for at forhindre, at der senere opstår en fødevarekrise.

- Betænkning: Paolo De Castro (A7-0004/2009)

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Dette er et forslag om ændring af den nuværende direkte støtteordning for landmænd. Fordi jeg er enig i behovet for en sådan ændring, har jeg stemt for.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Vi befinder os i begyndelsen af et nyt mandat, hvor vi opstiller prioriteringerne for EU's fremtidige politikker. Jeg ved, at vi er fristet til at fokusere vores opmærksomhed på bestemte spørgsmål, som vi anser for kolossalt vigtige og ignorere andre. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at vi kan give afkald på mange ting, men ikke på at spise. Derfor skal landbruget fortsat være et prioriteret område for EU. Efter min mening skal vi hæve minimumsstøtten til landmænd til mere end den grænse på 15 000 EUR, der er fastsat af Kommissionen, og afsætte en større del af budgettet til at fremme sektoren for mælk og mejeriprodukter. Jeg anbefaler på det kraftigste at yde støtte til de landmænd, der producerer mælk og kød, med henblik på at stabilisere markederne ved at medtage dem under de midlertidige kriserammer for statsstøtte.

Desuden skal systemerne for direkte støtte også tage hensyn til de særlige træk i de nye medlemsstater, hvor landbruget spiller en vigtig rolle for den nationale økonomi og sikre, at støtten til landbruget opretholdes for at give dem mulighed for at klare deres strukturproblemer og nå målet om konvergens ved at fremme udviklingsniveauet inden for landbrugssektoren og afskaffe forskellene i effektivitet og konkurrenceevne i forhold til de gamle medlemsstater.

- Forslag til beslutning: SWIFT B7-0038/2009

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Kampen mod terror har stået højt på Parlamentets dagsorden. Men vi skal skabe den rette balance mellem sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelsen af de borgerlige frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder. Vi skal også sikre den størst mulige respekt for privatlivets fred og for databeskyttelse. Balance og proportionalitet skal være de nøgleprincipper, som kampen mod terror skal baseres på. EU har altid demonstreret en fast vilje til at beskytte borgeres privatliv, og det skal vi holde fast i. Fællesskabet er baseret på retsstatsprincippet, og enhver overførsel af personoplysninger om europæere til tredjelande skal respektere proceduremæssige garantier og forsvarsrettigheder.

Det siger sig selv, at enhver overførsel skal ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen på nationalt og europæisk plan. SWIFT er en central infrastruktur, og vi skal sikre, at enhver anmodning om dataoverførsel er korrekt begrundet, baseret på konkrete sager og altid underlagt juridisk godkendelse. Fællesskabet skal stå fast i forhandlingerne med USA for at sikre, at SWIFT-data ikke kan bruges til andre formål end bekæmpelse af finansieringen af terrorisme.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. − (SV) Vi socialdemokrater har valgt hverken at stemme for eller imod ændringsforslag 1. Det er af vital betydning for den demokratiske kontrol, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter har adgang til dokumenter og forhandlingsdirektiver forud for forhandlingerne med de amerikanske myndigheder om adgangen til data om betalingsoverførsler. De europæiske borgere skal kunne have tillid til, at udlevering af deres bankoplysninger ikke sker i strid med den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen. Samtidig er vi klar over betydningen af at kunne efterforske terrorkriminalitet effektivt i fremtiden, men ikke for enhver pris for demokratiet.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om den planlagte internationale aftale om at stille oplysninger om finansielle transaktioner til rådighed for det amerikanske finansministerium med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og finansiering heraf. Men som borgernes repræsentanter, og fordi vi er klar over emnets følsomme karakter, idet det påvirker de grundlæggende rettigheder, kræver vi stærke garantier forud for underskrivelsen af enhver aftale med USA om SWIFT. Disse garantier er: Disse oplysninger stilles kun til rådighed for at bekæmpe terror, der indføres en gensidig mekanisme, som forpligter USA til at stille relevante finansielle oplysninger til rådighed efter anmodning fra de europæiske myndigheder, at løbetiden af denne interimsaftale begrænses til højst 12 måneder, og at der senere skal forhandles en ny aftale på plads, når Lissabontraktaten er trådt i kraft med fuld deltagelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Jeg ønsker også, at det hemmelighedsfulde slør, der i høj grad har dækket over det centrale i dette spørgsmål, skal fjernes, og vi medlemmer af Parlamentet skal have langt flere oplysninger om de procedurer, der findes i denne aftale, end vi har modtaget hidtil.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I henhold til den planlagte internationale aftale skal Europa stille oplysninger om finansielle transaktioner til rådighed for det amerikanske finansministerium med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og finansiering heraf. Overdragelse af oplysninger om finansielle transaktioner til fremmede magter udgør et alvorligt indgreb i vores borgeres grundlæggende rettigheder, navnlig når modtageren af disse oplysninger er USA.

USA har mange gange tidligere vist, at man ikke tager databeskyttelse alvorligt, især hvis det drejer sig om at nå og gennemføre statens projekter og mål. Selv om dette beslutningsforslag rummer gode hensigter om at beskytte de europæiske borgere, kan man ikke entydigt udelukke, at disse vigtige oplysninger kan blive brugt uhensigtsmæssigt. Derfor har jeg stemt imod forslaget til beslutning.

- Forslag til beslutning: EF/Tadsjikistan B7-0025/2009

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Tadsjikistan har en vigtig geografisk placering, eftersom landet ligger ved en central korsvej mellem Europa og Asien og derfor spiller en vigtig rolle for forbedringen af stabiliteten i regionen. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvor man søger at identificere en række vigtige temaer, der skal tages op i Tadsjikistan.

- Betænkning: Alojz Peterle (A7-0007/2009)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig i høj grad over den foreslåede partnerskabs- og samarbejdsaftale EF/Tadsjikistan, der udgør rammen for EU's fremtidige samarbejde med Tadsjikistan. Den centralasiatiske region er meget vigtig for Fællesskabet i økonomisk og politisk henseende, og denne aftale vil bidrage til at konsolidere og styrke EU's politiske og økonomiske samt handelsmæssige relationer med og tilstedeværelse i Tadsjikistan og i Centralasien i almindelighed.

Den vil desuden fremme økonomisk vækst og støtte en bæredygtig udvikling, foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom samt stabilitet i Tadsjikistan og i den centralasiatiske region. Det glæder mig at se, at denne aftale også indeholder temaer som indsatsen mod terror og masseødelæggelsesvåben, menneskehandel, narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Fra nu af vil både EU og Tadsjikistan fortsætte en tæt politisk dialog, som vil bane vejen for nærmere relationer på en lang række områder.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) I 2007 vedtog EU under det tyske formandskab en strategi for Centralasien, der sigtede mod en ny associering. Aftalen med Tadsjikistan er et led i denne strategi, og det er blevet sagt, at den væsentligste ambition i regionen er naturressourcer, navnlig gas. Jeg stemte imod betænkningen om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Republikken Tadsjikistan, fordi EU kun er interesseret i landet på grund af dets naturressourcer og dets geostrategiske position, idet Tadsjikistan grænser op til Afghanistan og Kina.

EU's relationer med tredjelande skal være baseret på andre interesser, på gensidige interesser, altid med respekt for begge parters suverænitet og naturligvis med respekt for forvaltningen af deres ressourcer.

- Fælles beslutningsforslag om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden (RC-B7-0026/2009)

  Robert Atkins (ECR), skriftlig. − (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti er enige i store dele af denne betænkning. Vi støtter fortsat helhjertet sikring af lige rettigheder og muligheder for mennesker uanset deres handicap, race, religion eller seksualitet og afskyr diskrimination i enhver form. Men vi er meget bekymrede over inddragelsen af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og EU i anliggender, som efter vores mening er de enkelte nationalstaters enemærker.

Derfor har vi besluttet at stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

  Martin Callanan (ECR), skriftlig. − (EN) Medlemmerne af De Europæiske Konservative og Reformister støtter ligebehandling for alle uanset race, religion, seksualitet eller handicap og fordømmer på det kraftigste diskrimination under enhver form.

Men vi er meget bekymrede over inddragelsen af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og EU i anliggender, som efter vores mening er de enkelte nationalstaters enemærker. Som en demokratisk nation mener vi, at dette spørgsmål bør afgøres af det litauiske parlament og den litauiske befolkning.

Derfor har vi besluttet ikke at støtte dette beslutningsforslag.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden, eftersom jeg mener, at den lov, som det litauiske parlament vedtog den 14. juli 2009, som forbyder "direkte at formidle […] offentlig information, der fremmer homoseksuelle, biseksuelle eller polygame forhold, til mindreårige", fordi den har "en skadelig indvirkning på de mindreåriges udvikling", bør ændres hurtigst muligt. I henhold til principperne for EU skal enhver form for diskrimination og navnlig diskrimination på grund af seksuel orientering afskaffes, og derfor skal Agenturet for Grundlæggende Rettigheder afgive udtalelse om denne lov og ændringerne af den i lyset af EU-traktaterne og EU-lovgivningen.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Det beslutningsforslag, vi skal tage stilling til i dag, er virkelig utroligt. Man peger fingre ad et land, fordi dets demokratisk valgte parlament er i færd med at behandle en lov, som – i lighed med lovene i de fleste medlemsstater – har til hensigt at beskytte mindreårige, og som specifikt er rettet mod at beskytte dem mod enhver form for propaganda, der fremmer homoseksualitet, biseksualitet og polygami. Hvad kan være mere naturligt, når der er tale om børn? Men nej, det lader til, at det er "diskrimination", og hele EU mobiliserer sig mod det fattige Litauen, som gør sig "skyldig" i at forbyde missionering og forsvare familieværdier.

Det er endnu mere overraskende, at Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater), som i teorien hævder at være kristelige demokrater og at besidde bestemte moralværdier, også har skrevet under på denne absurditet, som venstrefløjen har iværksat. Som sædvanlig tæller børns rettigheder overhovedet ikke over for pres fra bestemte lobbygrupper. Det skal siges, at visse medlemmer af dette Parlamentet i sin tid var fortalere for pædofili i den universelle friheds navn og alles, uanset hvor unge de var, ret til seksualitet. Dette beslutningsforslag er ikke bare kriminelt, det er afskyeligt!

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget om fordømmelse af den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden, der har til hensigt at forbyde alle oplysninger om homoseksualitet, hvis de er tilgængelige for mindreårige. Denne lov er et brud på alle europæiske love, navnlig med hensyn til bekæmpelse af diskrimination baseret på seksuel orientering, med et i vid udstrækning homofobisk indhold, og den udgør også en hindring for ytringsfriheden. Den er blevet fordømt af mange ngo'er, herunder ILGA (den internationale sammenslutning af bøsse-lesbiske organisationer) og Amnesty International og af Europarådet. Vi skal give unge mennesker et billede af et samfund, der er åbent for diversitet og baseret på princippet om respekt for andre, uanset hvor anderledes de måtte være. Kommissionen skal som traktaternes vogter handle ansvarligt og iværksætte traktatbrudsprocedurer mod Litauen, hvis landet holder fast i sin beslutning. Gennem denne afstemning opfordrer vi de folkevalgte repræsentanter i Litauen til at tage sig sammen og forkaste denne tekst, der signalerer en tilbagevenden til en fortid, som jeg personligt fordømmer.

  Jim Higgins, Seán Kelly, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE), skriftlig. − (EN) Dette er en stemmeforklaring fra Fine Gael-delegationen i Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Fine Gael stemte hverken for eller imod afstemningen om Litauen, eftersom lovgivningsprocessen ikke er afsluttet i landet endnu. Når lovgivningsprocessen i Litauen er afsluttet, kan man tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt loven strider mod EU-traktaterne. Dette er den normale og korrekte procedure. Vi bemærker også, at beslutningsforslaget sætter én form for diskrimination over andre, og det er i sig selv en form for diskrimination.

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte imod beslutningsforslaget, som kan skabe en farlig præcedens for EU. Efter min mening er dets indhold og emneområde uforeneligt med subsidiaritetsprincippet. Beslutningsforslag af denne art kan fremme euroskepsissen, da de beviser EU's tendens til at blande sig medlemsstaternes indre anliggender. Princippet om ikkeindblanding i EU-medlemsstaternes indre anliggender er ikke absolut, men der foregår ikke noget i Litauen, der kan tvinge os til at gribe ind. De, der ønsker et bedre Europa, bør stemme imod dette beslutningsforslag. Det er baggrunden for min beslutning.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Det litauiske parlament har vedtaget ændringsforslag til loven om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden. Loven har til formål at forhindre formidling af oplysninger til offentligheden "der agiterer for homoseksuelle … forhold", eller som "krænker familieværdier".

Derfor bør de litauiske myndigheder ændre loven eller ophæve den og afholde sig fra at vedtage ændringsforslagene til straffeloven og den administrative lovgivning for at sikre, at lovene er forenelige med menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, som er indskrevet i den internationale og den europæiske lovgivning.

Det var et skridt i den rigtige retning, da den nye præsident i Litauen bad det litauiske parlament genoverveje loven for at sikre, at den er i overensstemmelse med de konstitutionelle principper i retsstatsprincippet, retssikkerhed og juridisk klarhed, og at den ikke strider mod garantierne om et åbent samfund og et pluralistisk demokrati.

Af disse grunde og på grund af det tvingende behov for at ændre denne lov stemte jeg for Europa-Parlamentets fælles beslutningsforslag.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, som skaber en farlig præcedens, eftersom de deri indeholdte synspunkter ikke respekterer subsidiaritetsprincippet og er en form for indgriben i suveræne beslutninger truffet af parlamentet i en medlemsstat, på et tidspunkt hvor den pågældende lov ikke en gang er trådt i kraft.

- Fælles beslutningsforslag: Krisen i mælkeproduktionssektoren (RC-B7-0047/2009)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støttede og stemte for ændringsforslag 28 til dette beslutningsforslag, hvori man anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om straks at indføre supplerende foranstaltninger for at gribe ind over for den nuværende produktion i Fællesskabet i form af en midlertidig fastfrysning af kvoteforhøjelser, som blev besluttet i forbindelse med de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik, fordi dette ændringsforslag tog højde for alle de portugisiske mælkeproducenters interesser og navnlig fandt støtte blandt mælkeproducenter på Azorerne. Derfor beklager jeg, at dette ændringsforslag ikke fandt støtte blandt flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for dette fælles beslutningsforslag, fordi markedet for mælkeprodukter i modsætning til Kommissionens prognoser om en betydelig stigning i priserne på mejeriprodukter står over for en dramatisk svækkelse med faldende mælkepriser trods intervention og eksportsubsidier. Økonomien i mange medlemsstater er i høj grad baseret på landbrug. Desværre er der nu stor forskel mellem de priser, som forbrugerne betaler for landbrugsprodukter i supermarkederne, og den pris, producenterne får. Mange mælkeproducenter i EU er nu udsat for alvorlige risici og er tvunget til at sælge mejeriprodukter til under produktionsomkostningerne. Kommissionen skal indføre hensigtsmæssige foranstaltninger både på kort og lang sigt for at klare denne krise og for at redde EU's marked for mælkeprodukter. I den forbindelse støtter jeg i høj grad forslaget om at oprette en EU-fond for mælkeprodukter, der skal yde støtte til producenterne og sikre investeringer i bedrifterne. Hvis vi ønsker et velfungerede marked for mejeriprodukter, skal vi støtte investeringer i modernisering af bedrifterne, småproducenter og unge landmænd. Og vigtigst af alt sikre, at landmændene får en retfærdig og rimelig pris for deres produktion.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) De seneste 12 måneder er der sket en forværring af markedet for mælkeprodukter, idet mælkepriserne er faldet til under 21 cent pr. liter, hvilket ikke giver mange landmænd andre muligheder end at sælge mejeriprodukter med tab. Det er en ekstremt alvorlig situation, og derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. – (DA) Vi har stemt imod forslagene om øget landbrugsstøtte til mejerisektoren. Gruppen stemmer konsekvent for at nedbringe landbrugsstøtten og fortsætte reformerne af EU's landbrugspolitik. jeg forbindelse med beslutningen herom stemte Den Socialdemokratiske Gruppe imod ændringsforslagene 16, 17 og 19, da disse – til trods for et sympatisk indhold – ikke var relevante for den aktuelle diskussion.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om krisen inden for mælkeproduktionssektoren, da jeg mener, at der er behov for hasteforanstaltninger for at løse den alvorlige krise, som sektoren befinder sig i, navnlig ved at stimulere efterspørgslen med henblik på at genoprette balancen på markedet. Det er imidlertid beklageligt, at det kompromis, man er nået frem til i Parlamentet, ikke omfatter en midlertidig suspension af kvoteforhøjelserne eller andre produktionsreducerende foranstaltninger, hvilket vil være meget vigtigt for at hjælpe de europæiske landmænd med at klare denne krise.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den alvorlige krise inden for mælkeproduktionssektoren gør det tvingende nødvendigt at indføre mere effektive foranstaltninger for støtte til producenter og at overveje det nyttige i at afskaffe mælkekvoterne i 2015.

En stabilisering af markedet for mælk og mejeriprodukter kan ikke opnås blot ved et par enkelte foranstaltninger såsom at undlade at øge kvoterne for at afbøde de umiddelbare, midlertidige virkninger af krisen. Man er tværtimod nødt til at overveje mellem- og langsigtede løsninger, og man skal vurdere årsagerne til, at dette marked ikke fungerer korrekt, samt de bedste metoder til at opretholde en bæredygtig produktion, idet man ikke må glemme forbrugernes ret til en rimelig pris.

I denne forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på den særligt vanskelige konkurrencesituation for de ultraperifere regioner, der er meget afhængige af mejeriproduktion, som f.eks. Azorerne. Jeg beklager en vis ufølsomhed fra Kommissionens side og på nationalt plan den portugisiske regerings dårlige forvaltning af denne proces. Vores lederes evne til at handle og støtte nationale interesser er særlig vigtig i krisetider. Det har desværre ikke været tilfældet. På positivsiden bemærker jeg, at det ændringsforslag, som jeg er medforfatter til, og som går ind for en stigning i de minimis-betalingerne, er blevet vedtaget. Det er ikke nogen ideel løsning, men det er en hjælp.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag, selv om det ikke er vidtgående nok. For at stabilisere priserne nu skal bonussen på 2 % af den årlige stigning ud over kvoten ophæves hurtigst muligt. Systemet med mælkekvoter vil stadig skulle fortsætte efter 2015 eller erstattes med en anden reguleringsmekanisme. Det er vigtigt at tilpasse mælkeproduktionen til den indenlandske efterspørgsel i Europa og at sikre producenterne en rimelig pris. Det er vigtigt med gennemskuelige markeder, og i den henseende foreslår jeg, at der oprettes et europæisk observationscenter, som skal hjælpe med til at overvåge og regulere markedet fra produktion til distribution.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det vedtagne beslutningsforslag indeholder positive foranstaltninger, som er nødvendige i den nuværende situation, hvor sektoren er ramt af en alvorlig krise. Derfor stemte vi for. Der er imidlertid blot tale om engangsforanstaltninger, som ikke løser de grundlæggende problemer i sektoren, navnlig hos de små og mellemstore producenter, hvis situation formentlig vil blive værre fremover i lyset af de erklærede hensigter om at afskaffe mælkekvoterne.

Den kamp, som mælkeproducenterne har kæmpet, og som går videre end deres umiddelbare mål – at sælge deres produktion til priser, der sikrer deres overlevelse – har også en bredere betydning, som vedrører den type landbrug, vi ønsker i fremtiden. Den neoliberale landbrugsmodel, hvor man går ind for, at markedet oversvømmes med produkter fra lande med større produktionskapacitet, og fremmer intensiv produktion i nogle lande, mens landbruget og fødevareafhængigheden opgives i andre, skal erstattes af en model baseret på fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed – det enkelte lands ret til at producere på en bæredygtig måde. I denne model er offentlige mekanismer til kontrol af produktionen – kvoter tilpasset det enkelte lands behov – af central betydning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Når en politik driver landmænd til selvmord, når den får mænd til bevidst at ødelægge frugterne af deres arbejde, fordi det ikke er værre end det, politikken tilbyder dem, så er tiden inde til at ændre politik. Liberaliseringen af landbruget i almindelighed og af mælkeproduktionssektoren i særdeleshed har været en katastrofe. Hvor mange gange skal vi sige det her i Parlamentet, at landbruget ikke kan betragtes som en økonomisk aktivitet som alle andre, fordi det brødføder befolkningen, fordi det bidrager til at gøre landdistrikterne mere attraktive og til at fastholde befolkningen i landdistrikterne? Fødevarer er ikke produkter, som man kan spekulere i på markeder, der er frakoblet enhver form for virkelighed. Det er absurd at tilskynde til import af produkter, der ikke en gang overholder de kvalitetskriterier, vores landmænd skal overholde. Det er skandaløst at overlade disse landmænd til fødevareindustriens og rovdyrene fra de store centrale indkøbskontorers nåde, aktører, der skaber deres overskud på bekostning af både producenter og forbrugere. De beskedne og vage forslag i teksten er hverken tilstrækkelige eller fuldt ud tilfredsstillende, men i det mindste findes de. Derfor stemte vi for.

  Pascale Gruny (PPE), skriftlig. – (FR) Situationen på markedet for mælkeprodukter er blevet betydelig forværret i de seneste 12 måneder. Mælkeprisen er faldet med 30 % på et år, det kraftigste fald i de seneste 20 år. Derfor må vi hurtigst muligt indføre nye typer af regulering på europæisk plan for at sikre, at mælkeproduktionssektoren ikke udelukkende er afhængig af markedsreglerne, men rent faktisk kan give dem modspil. I øjeblikket betyder ustabiliteten i producenternes indtægter, at der ikke er mulighed for at foretage den optimale ressourcefordeling, der er af central betydning for de fremtidige investeringer i sektoren. Derfor har Kommissionen pligt til at lette kontraktforholdene inden for agrofødevarekæden for at skabe balance i relationerne mellem de forskellige operatører inden for sektoren, stabilisere markederne og forebygge risici på markederne. Den skal også tilskynde til en bedre organisation inden for sektorerne. Desuden bør man overveje, hvorvidt en forøgelse af mælkekvoterne kan have en positiv indvirkning på producentpriserne. Europa skal handle nu. Vi kan ikke vente længere. Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at den europæiske mælkeproduktionssektor lider varig skade, og berøver derved vores skrøbelige landdistrikter selve kernen i deres økonomi.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Omfanget af mælkestrejken vokser i Europas lande med de slående billeder af mælk, der spredes på markerne. I lyset af mælkeproducenternes bekymring har Europa-Parlamentet vedtaget en holdning. Jeg stemte for oprettelsen af en fond på 600 mio. EUR på EU's planlagte budget for 2010 for at yde bistand til mælkeproducenter, som i øjeblikket oplever en alvorlig krise, som er uden fortilfælde inden for deres sektor, og som kæmper med lovene om udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet for mælkeprodukter.

Mine socialdemokratiske kolleger og jeg har også fremsat et ændringsforslag, hvori vi opfordrer til suspendering af de mælkekvoter, der gælder i øjeblikket, med henblik på at frembringe en stigning i priserne. Vi burde også vedtage cykliske foranstaltninger ud over de markedsforvaltningsforanstaltninger, der allerede er indført, eftersom disse har vist sig at være ineffektive i en situation med prisvolatilitet.

  Elisabeth Jeggle (PPE), skriftlig. – (DE) Mælkeproduktionssektoren befinder sig i øjeblikket midt i en krise af et hidtil uset omfang. Producentpriserne er faldet dramatisk, forbrugerpriserne er steget, og mange bedrifter i EU kæmper for deres overlevelse. Kommissionen har ladet stå til og bare kigget på denne udvikling alt for længe. I vores beslutningsforslag, som støttes af næsten alle grupperne, gør vi det klart, at de beslutninger, der blev truffet i november 2008 i forbindelse med sundhedstjekket, ikke er tilstrækkelige i den nuværende situation. Den omfattende landbrugsreform, vi har vedtaget, er ikke nok.

Hvis de grundlæggende forudsætninger har ændret sig, skal Kommissionen tage initiativet og gennemføre en foranstaltning, der kan hjælpe EU's landmænd. I vores beslutningsforslag opfordrer vi til omfattende foranstaltninger, herunder stabilisering af markedet, salgsfremme, et omfattende skolemælksprogram, en forhøjelse af det maksimale beløb på minimumsudbetalinger fra 7 500 EUR til 15 000 EUR for alle områder af landbrugsproduktionen, en efterlønsordning/ordning for tilbagekøb af kvoter, en styrkelse af producentorganisationerne, korrekt mærkning af mejeriprodukter, eksportkreditforsikring svarende til den amerikanske og mælkefonden til særlige foranstaltninger. Med dette beslutningsforslag er vi parat til at tage ansvar for det europæiske landbrug. Derfor stemte jeg for det foreliggende beslutningsforslag.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Mælkeproduktionssektoren er i fare. I månedsvis har mælkeproducenterne produceret med tab, mens mælkeprisen ikke er faldet for forbrugerne. De store distributører har skummet fløden. Tusindvis af franske småproducenter trues af konkurs. Mælkebøndernes strejke, som er producenternes sidste forsøg på at blive hørt og ikke bare dø, uden at nogen bemærker det, breder sig i øjeblikket i mange europæiske lande og truer tilsvarende mange job i andre grene af mælkeproduktionssektoren. Det haster med at finde effektive løsninger for denne centrale sektor inden for fransk og europæisk landbrug og at foretage et radikalt politisk kursskifte, for – lad os sige det ligeud – det er Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet og deres ultraliberalisme, der alene bærer ansvaret for denne tragedie. Vi er nødt til at handle hurtigt og opretholde kvoteprincippet efter 2015, indføre en umiddelbar reduktion af disse kvoter for at bringe prisfaldet på mælk til ophør, indføre priser, der afspejler de faktiske omkostninger for de uafhængige producenter, og skabe fuldstændig gennemsigtighed ved de store distributionskæders prisfastsættelse. Landmændene forventer beslutsomme handlinger.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. − (DE) Vi reddede bankerne, fordi vi var nødt til det. Det blev anerkendt og accepteret af alle ansvarlige politikere.

Nu står vi i en situation inden for landbrugssektoren, hvor vi skal forhindre landmændene i at gå konkurs, især inden for mælkeproduktionssektoren, fordi priserne ikke længere dækker produktionsomkostningerne. Men vi skal sikre, at vores produktionspotentiale er tilstrækkeligt til at sikre leverancerne af fødevarer af høj kvalitet til de europæiske borgere.

Jeg tilhører en generation, der har oplevet fødevarerationering og behovet for at lave forråd for at have nok at spise. Forhåbentlig bliver tingene aldrig så slemme igen. Men hvis man aldrig har oplevet sult, forstår man ikke, hvor vigtigt det er for Europa med en stærk, fælles landbrugspolitik.

Vi har brug for forsyningssikkerhed og ikke kun i energisektoren.

Jeg vil bede Dem tænke på, at hvis for mange bedrifter i for mange regioner tvinges til at lukke, fordi vi ikke er i stand eller parat til at indføre de nødvendige kortsigtede foranstaltninger, som vi opfordrer til i vores beslutningsforslag, bliver prisen for EU og medlemsstaterne mange gange større end prisen ved at indføre hensigtsmæssige kortsigtede foranstaltninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

Hærskaren af arbejdsløse er stor nok. Det vil være uansvarligt at lade landmændene gå fallit, både af sociale, økonomiske og miljømæssige grunde.

Jeg håber, at man vil tage vores advarsel alvorligt.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette fælles beslutningsforslag, selv om jeg anser det for utilstrækkeligt. Forslaget om at ophæve mælkekvoteordningen i 2015 og frem til da øge kvoten med 1 % om året vil i praksis legalisere de overskud, der allerede findes i visse lande, som producerer mere end deres kvoter, og som derefter eksporterer overskuddet til meget lave priser, hvorved markedspriserne presses nedad, i mange lande under produktionsprisen. De foranstaltninger, Kommissionen forsøger at indføre, har deregulering som deres endelige mål og dermed en liberalisering af mælkeproduktionssektoren i Europa.

Vi er totale modstandere af disse foranstaltninger, eftersom de tjener de store virksomheders interesser på samme måde som reformerne af den fælles landbrugspolitik, til skade for de mindre producenter. Vi støtter foranstaltninger til regulering af mælkeproduktionssektoren.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I de seneste måneder har der udviklet sig en situation på markedet for mælkeprodukter, der truer mange mælkeproducenter på deres eksistens. Prisen på deres produkter er faldet hurtigt. Små og mellemstore bedrifter er blevet ramt særlig hårdt, og de må tære på deres reserver for at overleve. Derfor er der behov for en hurtig indsats fra EU's side. Kommissionen har tidligere været alt for tøvende i sine forsøg på at løse krisen, som den til dels er ansvarlig for på grund af beslutningen om at hæve leveringskvoterne.

Parlamentets initiativer, hvoraf de fleste også omtales i dette beslutningsforslag, er derfor så meget desto mere velkomne. Disse omfatter først og fremmest oprettelsen af en mælkefond, der får tildelt 600 mio. EUR, foranstaltninger, der skal øge efterspørgslen på mejeriprodukter, bedre kvalitetskontrol og præcise mærkningsforpligtelser. Med henblik på at støtte vores landmænd var det derfor en selvfølgelighed for mig at stemme for beslutningsforslaget og de foranstaltninger, det indeholder.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) En alarmklokke: Det er det centrale i vores beslutningsforslag. Vi opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre nødforanstaltninger for at finde en vej ud af krisen, som mælkeproducenterne mærker med fuld styrke. I Belgien fik krisen i går en ny dimension, da over 2 000 producenter spredte 3 mio. liter mælk på en mark i Ciney. Hvis man giver afskaffelsen af kvoterne eneansvaret for dette, må det være et forsøg på at kortslutte debatten. Derfor er jeg modstander af ændringsforslag 28, hvori man opfordrer til en fastfrysning af kvoterne, fordi det er for simplistisk. Hovedårsagen ligger et andet sted, nemlig faldende efterspørgsel, barsk konkurrence på verdensmarkedet og frem for alt distributionsselskabernes uacceptable profitmargener, som mange forbrugersammenslutninger har kritiseret. Det har fået mig til i punkt 17 og 18, som jeg har forfattet, at bede Kommissionen foretage en undersøgelse for at afgøre, om der findes nogle karteller, der opererer her. Kommissionens troværdighed er på spil. På den anden side støttede jeg ændringsforslag 1, hvori initiativet fra de 16 medlemsstater udvides, og man kræver, at balancen mellem de forskellige operatører i sektoren genoprettes. Personligt støtter jeg fastsættelsen af en minimumspris for mælk i alle landene.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Hvis man kigger frem mod afstemningen om beslutningsforslaget om krisen i mælkeproduktionssektoren, havde jeg fremsat og støttet nogle ændringsforslag om en kortsigtet regulering af markedet for mælkeprodukter, helt specifikt gennem en fastfrysning af stigningen i kvoterne eller en midlertidig reduktion af kvoterne (på 3 % til 5 %). Men alle disse foranstaltninger er blevet forkastet af Europa-Parlamentet. Producenterne har ret til at forvente, at Parlamentet foreslår de radikale foranstaltninger, de har brug for. Trods visse positive elementer opfylder dette beslutningsforslag ikke disse forventninger. Derfor stemte jeg hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

- Fælles beslutningsforslag: Energisikkerhed (RC-B7-0040/2009)

  Maria da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Europa er særdeles afhængigt af importeret energi. For at mindske vores energiafhængighed skal vi satse på energieffektivitet, diversificering af energikilder gennem øget brug af vedvarende energi samt diversificering af oprindelses- og transitlande. En konsolidering af det indre energimarked over hele Europa er også meget vigtigt for en bedre energisikkerhed. Gasrørledninger og højspændingsnet, der dækker hele Europa, skal prioriteres. I den forbindelse er to projekter i den økonomiske genopretningsplan yderst vigtige for Portugal: højspændingsforbindelsen mellem Portugal og Spanien, som bidrager til at konsolidere elmarkedet på Den Iberiske Halvø, og forbindelsen mellem Spanien og Frankrig, som skal forhindre, at Den Iberiske Halvø bliver til en energiø. Kommissionen og Rådet opfordres til at gøre alt for at sikre, at man fremmer udviklingen af vedvarende energiprojekter i landene i Sydeuropa med et stort potentiale for vedvarende energi. Store områder af Alentejo-regionen har det største potentiale for solenergi i hele Europa, hvilket fremgår af kort over fordelingen af solindstråling.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om de eksterne aspekter af energisikkerhed, fordi jeg mener, at indførelsen af en virkelig fælles energipolitik vil blive afgørende for at garantere energiforsyningssikkerheden i EU. Ikke desto mindre vil et velfungerende indre energimarked og diversificeringen af energikilder også være kolossalt vigtigt for at forhindre fremtidige kriser og afbrydelser af energiforsyningen. I denne henseende mener jeg, at øgede investeringer i vedvarende energikilder og energieffektivitet bør være et centralt aspekt af de europæiske politikker.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's energiafhængighed, det strategiske behov for at reducere det, og truslerne mod EU's stabilitet, der skyldes en sådan skrøbelighed, er velkendte og er blevet diskuteret vidt og bredt.

I den henseende har mit land en grad af afhængighed, der langt overstiger det europæisk gennemsnit, hvilket afslører de på hinanden følgende regeringers totale fiasko på dette område og skaber betydelig frygt for en mulig krise på energimarkederne.

I lyset af det vanskelige forhold til nogle af vores hovedleverandører, begrænsningerne på energikildernes diversitet og leveringskapacitetens utilstrækkelighed mener jeg, at det er vigtigt for alle EU's medlemsstater, at EU handler samlet for at beskytte sine fælles interesser og viser, at vi kan gennemtrumfe dem ved meget vanskelige forhandlinger.

Tilsvarende mener jeg, at medlemsstaterne ikke må vige bort fra deres ansvar, men beslutte sig for meget varierede energimix, hvor alle de væsentlige alternativer, inklusive atomkraft, vurderes fordomsfrit og anvendes i praksis, når de anses for nyttige, idet man prioriterer de energiformer, der kan fremstilles mest effektivt, sikkert og rent.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Europa vil ikke, i det mindste på kort sigt, kunne slippe ud af sin afhængighed af lande uden for Europa, når det drejer sig om energiforsyning. Det er korrekt, at for at minimere disse begrænsninger må vi diversificere vores afhængighed, både med hensyn til energikilder og leverandørlande. Men for at være helt ærlig kan jeg ikke så det nyttige i at flygte ind i kløerne på Tyrkiet tilsyneladende mere på grund af fjendtlighed over for Rusland end af energimæssige hensyn. Tyrkiet er et nødvendigt transitland for Deres famøse Nabuccogasledning, som systematisk har fået forrang frem for andre projekter. Dette vil give landet store muligheder for at sætte os under pres.

Med hensyn til Desertec kan jeg heller ikke se fidusen i at blive afhængig af noget, der i øjeblikket er et delvis privat projekt. Jeg mener rent faktisk, at det strider mod ønsket om at føre en centraliseret energipolitik styret af Kommissionen og samtidig overdrage den europæiske energisektor til private operatører, hvilket vil medføre stigende priser og dårligere service og påvirke energivalgmulighederne i negativ retning. Frem for alt tror jeg, at energi er for vigtigt til at kunne overlades til Kommissionens tjenestemænd eller til at blive overdraget til nogle få virksomheders profithunger.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Dette fælles beslutningsforslag om eksterne aspekter af energisikkerheden indeholder vigtige valgmuligheder for Europas fremtidige energipolitik. Jeg finder det især vigtigt med den betydelige stigning i andelen af vedvarende energikilder i det nuværende energimix, og derfor er jeg også tilhænger af Desertec-projektet, der planlægges af en gruppe private investorer.

Dette skal ikke mindst mindske EU's afhængighed af enkeltstater, hvorfra vi hidtil har skaffet vores fossile brændsel. Det planlagte Nabuccoprojekt vil desværre ikke bidrage til dette, eftersom det vil åbne EU's flanke for afpresning i forbindelse med Tyrkiets planlagte indtræden i EU. I lyset af det islamiske regimes direkte indflydelse i Tyrkiet bør projektet derfor forkastes i dets nuværende form. Derfor stemte jeg hverken for eller imod teksten ved den endelige afstemning til trods for talrige positive elementer i teksten som helhed.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. − (EN) Vi anerkender de forskellige prioriteringer hos vores forskellige allierede. Men ud fra et britisk perspektiv kræver gennemførelsen af en mere sammenhængende EU-strategi for energisikkerhed ikke Lissabontraktaten eller udvidelse af Kommissionens kompetence. Der findes allerede tilstrækkelige mekanismer, der kan give EU's medlemsstater mulighed for at tale med én stemme i forhold til Rusland, hvis vi skulle ønske det.

Henvisningerne til Lissabontraktaten i dette beslutningsforslag er yderst skadelige. De britiske Konservative er arge modstandere af ratificeringen af denne traktat og af yderligere forsøg på politisk integration i EU. Jeg beklager også, at det ikke er lykkedes at indsætte henvisninger til kerneenergi i mixet af vedvarende og forskelligartede energikilder, der bliver nødvendige i de kommende år. Energisikkerhed er først og fremmest vores egne regeringers ansvar.