Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2087(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0023/2009

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 20/10/2009 - 7.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2009)0048

Forhandlinger
Tirsdag den 20. oktober 2009 - Strasbourg EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0013/2009)

 
  
MPphoto
 

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). (RO) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningerne om Bahamas, Barbados, Saint Kitts og Nevis samt Seychellerne. I de pågældende betænkninger bifalder jeg de punkter, der omhandler bekæmpelse af de bureaukratiske processer for aftaler, fri bevægelighed for borgerne og den gensidighed, som alle disse aktioner skal være forbundet med.

Jeg ønsker imidlertid med den største respekt for alle disse suveræne lande, der er vores venner, at benytte vores gode forhold, som demonstreres gennem disse aftaler, til at hjælpe de pågældende lande, der – og jeg gentager – er suveræne lande og vores venner, med at undgå en pandemi, som er endnu farligere end influenza, nemlig skattely. Dette spørgsmål er allerede drøftet i G20 og mange andre fora.

Skattely har desværre bidraget meget stærkt til den økonomiske krise, som vi oplever i dag. Der ydes allerede en indsats, måske endnu ikke en stor indsats, for at udrydde de mest aktive skattely, men vi må ikke være naive. Der kan oprettes andre skattely.

I Spanien er Gürtelsagen nyhedsstof. Der er ikke blot tale om et enormt netværk, som er præget af korruption, det er også præget af kapitalflugt. Jeg ønsker derfor at opfordre repræsentanterne for Kommissionen og Rådet til at drage fordel af disse aftaler og insistere på denne immunisering, som vi vil være nødt til at kræve før eller siden for at opnå en bredere og mere radikal politik imod skattely.

 
  
  

– Betænkning: Carlos Coelho (A7-0034/2009)

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Hr. formand! Schengentraktaten medførte en kvalitativ ændring i de fleste lande i EU. Selv om det ikke er så længe siden, at traktaten trådte i kraft, glemmer vi ofte, hvordan Europa var, da der var landegrænser og vanskeligheder forbundet med at komme fra én medlemsstat til en anden. Schengenaftalen er endnu en succes i EU's integration, men med aftalen følger også et stort ansvar. De nye medlemsstater har påtaget sig ansvaret for en betydelig del af vores landegrænser.

Ligesom der er positive aspekter, er der også negative aspekter, da der er indført for store begrænsninger for bevægeligheden for borgerne i de lande, der deler en grænse med EU, og det er hovedsageligt de nye lande som f.eks. Polen og Letland. På grund af disse vanskeligheder er der bl.a. alvorlige begrænsninger i forbindelse med at krydse vores østlige grænser. Der er opstået en ny opdeling, en form for barriere mellem lande, som havde og stadig har nære forbindelser på grund af fælles historie, familieforbindelser og især deres naboskab.

Der er i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenaftalen indført et fælles system med intern kontrol, som håndhæves af de relevante tjenester i de EU-lande, der har tiltrådt aftalen. Men tilsyneladende håndhæves dette kontrolsystem med unødvendig stringens, og det bidrager ikke til opbygningen af et positivt billede af et forenet EU.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Herbert Reul (A7-0026/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen. Jeg støtter Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (Irena) fuldt ud. Agenturets vigtigste målsætning er at fremme bedste praksis i sektoren for vedvarende energi, både inden for EU og globalt. I agenturets statut er det fastsat, at agenturet vil fremme anvendelsen af vedvarende energi på globalt plan.

Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af statutten for agenturet vil gøre det muligt for EU at få bedre og mere direkte adgang til oplysninger om aktiviteterne i sektoren for vedvarende energi, både på europæisk og globalt plan. Samtidig vil EU's status som medlem af agenturet gøre det muligt at styrke overvågningen af de fremskridt, som medlemsstaterne har opnået i opfyldelsen af den obligatoriske målsætning for vedvarende energi inden udgangen af 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balèytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for betænkningen. Der er på nuværende tidspunkt ingen koordineret strategi for vedvarende energi på europæisk og globalt plan. Der er derfor et stort spring imellem de lande, der har opnået store fremskridt og fremgang inden for vedvarende energi, og de lande, som stadig sakker agterud på dette område.

Hvis vi ønsker at fremskynde processen med at øge andelen af vedvarende energikilder, skal de forskellige lande træffe koordinerede foranstaltninger, og de lande, der er i front, skal dele deres erfaringer om bedste praksis. Jeg tror, at agenturet vil yde en indsats for at opfylde målsætningerne og skabe nye impulser og målrettethed til fremme af vedvarende energi generelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder, at EU nu er repræsenteret i Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (Irena). Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi har som målsætning at fremme vedtagelse og bæredygtig anvendelse af alle former for vedvarende energi under hensyntagen til deres bidrag til beskyttelse af miljø og klima, økonomisk vækst, social samhørighed (især fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling), adgang til energi og energiforsyningssikkerhed, regionaludvikling og ansvarlighed hos alle generationer.

Agenturet har også som målsætning at rådgive regeringerne i udviklingslandene og dermed bidrage til landenes overgang til et samfund med lavt kulstofforbrug.

Anvendelsen af vedvarende energi er en af de vigtigste målsætninger i EU's klima- og energipakke. Agenturet vil støtte opfyldelsen af pakkens målsætninger, især målsætningen om at øge andelen af anvendt vedvarende energi til 20 % af det samlede energiforbrug inden udgangen af 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Irena blev officielt oprettet den 26. januar 2009. Formålet med agenturet er at være centrum for fremme af en hurtig overgang til anvendelsen af bæredygtig energi. Agenturets statut er indgået. Det er uhyre vigtigt, at agenturet iværksættes hurtigst muligt. Jeg bifalder vedtagelsen af den fremlagte statut og har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi. Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi har som målsætning at være et ekspertisecenter for vedvarende energi, som vil gøre det muligt for agenturet at hjælpe regeringerne med at udnytte vedvarende energikilder, formidle viden og bedste praksis og fremme uddannelse på dette område. Det er derfor fordelagtigt for EU at være repræsenteret i en institution, hvis målsætninger hænger sammen med et kompetenceområde for EU, og hvis statut allerede er undertegnet af 20 medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Portugal er det sjette mest energiafhængige land i EU 27, og derfor er det meget vigtigt at investere i ren teknologi.

Der skal fastlægges en national plan for vedvarende energi med særlig vægt på vindenergi, bølgeenergi (på grund af de exceptionelle forhold ved den portugisiske kyst), solartermisk energi og solcelleenergi og mikroproduktion.

Jeg bifalder endvidere forsknings- og udviklingsmetoder, teknologier og strategier til lagring af overskydende vedvarende energi.

Der skal fastlægges en energipolitik, hvor der tages højde for økonomiske udfordringer og sociale behov, og hvor bæredygtighed fremmes uden at medføre yderligere miljømæssige omkostninger, som skal bæres af fremtidige generationer.

Mit store ønske har altid været at begrænse vores energiafhængighed, og jeg er sikker på, at vejen frem er at støtte og udvikle vedvarende energi, og jeg bifalder derfor, at Portugal er et grundlæggende medlem af Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (Irena).

Det er også derfor, at jeg støtter Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (Irena).

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for betænkningen, og jeg ønsker i denne sammenhæng at fremhæve betydningen af at oprette dette internationale agentur, som vil fremme og støtte anvendelsen af vedvarende energikilder i verden, samt fremhæve fordelene ved vedvarende energi på grund af det bidrag, som anvendelsen af disse energikilder giver til beskyttelse af miljø og klima, økonomisk vækst og social samhørighed, herunder bekæmpelse af fattigdom, samt sikring af energiforsyningssikkerhed og regionaludvikling.

På konferencen i Bonn i januar 2009 blev Rumænien udnævnt som næstformand for dette første møde. Rumænien blev også opfordret til at deltage i Irenas administrative udvalg, som fungerer som agenturets sekretariat, indtil agenturet er i drift. På nuværende tidspunkt har 137 stater undertegnet statutten, herunder 24 EU-medlemsstater.

 
  
  

– Betænkning: Paolo De Castro (A7-0018/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for betænkningen om forslaget om ophævelse af forældede rådsretsakter om den fælles landbrugspolitik, da det er nødvendigt at fjerne retsakter, som ikke længere er relevante, fra acquis communautaire for at fremme gennemsigtigheden og retssikkerheden i fællesskabslovgivningen i lyset af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har indgået. Det blev for nylig bekræftet endnu en gang i Kommissionens meddelelse med titlen "En forenklet fælles landbrugspolitik for Europa – en succes for alle". Jeg er ansvarlig for Europa-Parlamentets betænkning om meddelelsen for Gruppen for det progressive forbund af socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Inden for rammerne af denne strategi er det derfor vigtigt at fjerne retsakter, som ikke længere har reel betydning, fra den gældende lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Det er på grund af den meget omfattende EU-lovgivning uhyre vigtigt, at forældet materiale fjernes. I lyset heraf har jeg stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er efter min opfattelse uhyre vigtigt, at alle interessenter i den fælles landbrugspolitik skal være bekendt med det retsgrundlag og de regler, der på ethvert tidspunkt er gældende.

Jeg accepterer, at forældede retsakter af hensyn til retssikkerheden ikke skal være gældende i EU's retssystem på ubestemt tid.

Jeg mener, at lovgivningen på grund af den fælles landbrugspolitiks grundlæggende betydning for EU's regeringer og borgere skal være så enkel og klar som muligt med hensyn til gennemførelse og gældende regler.

Den fælles landbrugspolitik er afgørende for EU's eksistens, den er af meget stor praktisk betydning og må ikke være et sammenrod af regler, forordninger, retsakter og afgørelser, som ikke længere er gældende, da lovgivningen således ikke vil være effektiv.

I lyset af ovenstående støtter jeg Kommissionens forslag om ophævelse af forældede retsakter om den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det spørgsmål, vi har stemt om, omhandler nødvendigheden af, at de europæiske institutioner ophæver rådsretsakter, som med tiden og den teknologiske udvikling er forældede og irrelevante for funktionen af EU. Afstemningen henviser til visse rådsretsakter om den fælles landbrugspolitik. Efter min opfattelse har visse aspekter af den fælles landbrugspolitik længe skullet gennemgås. Hvis politikken skal gennemføres korrekt og til gavn for de europæiske borgere, skal de retsakter, som fastsættes i dag, være relevante for landbruget i dag. Det er endvidere min faste overbevisning, at der skal gøres noget for, at EU kan slippe af med sit image blandt Europas borgere som en institution med alt for meget bureaukrati. Foranstaltninger som disse tjener kun til at skabe forvirring uden at have et reelt formål. Visse aspekter af EU-politikkerne ødelægger EU's image blandt borgerne og får borgerne til at tage afstand fra EU. Jeg vil slutte af med at understrege, at vi altid skal stemme for modernisering af EU's retsakter og politikker, hvis EU fortsat skal være relevant.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg har med stor glæde stemt for betænkningen om forslaget til Rådets forordning om ophævelse af forældede rådsretsakter om den fælles landbrugspolitik, da vi ofte hører, at EU-lovgivningen er for omfattende med negative konsekvenser for den korrekte funktion af markedsøkonomien. Dette gælder især for den fælles landbrugspolitik, hvor der stadig er mange unødvendige retsakter til trods for mange forenklinger og ophævelse af en række retsakter.

Mange af disse retsakter har ikke længere nogen retlig betydning, mens indholdet i andre retsakter er omfattet af efterfølgende dokumenter. Denne situation medfører en stor tids- og omkostningsmæssig byrde for vores landmænd og kræver omfattende administration. Derfor er det nødvendigt med yderligere opdatering, konsolidering og forenkling af EU's lovgivning samt ophævelse af mange unødvendige retsakter, således at de gældende bestemmelser er enkle, klare og tydelige. På denne måde vil EU komme tættere på borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Oldřich Vlasák (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg ønsker at forklare min stemme om forslaget til Rådets forordning om ophævelse af forældede rådsretsakter om den fælles landbrugspolitik. Der blev vedtaget mange retsakter i Europa-Parlamentet og Rådet under processen med den europæiske integration. På tidspunktet for vores tiltrædelse af EU udgjorde acquis communautaire 80 000 siders tekst, hvoraf halvdelen omhandler landbruget. Det er derfor positivt, at EU's organer på et interinstitutionelt grundlag er enige om, at EU-lovgivningen skal opdateres og begrænses.

Retsakter, der ikke har nogen varig betydning, skal fjernes fra acquis communautaire for at fremme gennemsigtigheden af og sikkerheden i forbindelse med EU-lovgivningen. Kommissionen erklærede for nylig, at 250 retsakter om landbruget var forældede. Vi drøfter nu 28 retsakter, der ikke har nogen betydning ud fra et praktisk synspunkt, men som stadig eksisterer formelt, og seks retsakter, som er forældede. Selv om jeg har støttet forslaget, er jeg af den faste overbevisning, at der er yderligere muligheder for at forenkle EU-lovgivningen og mindske bureaukratiet i Bruxelles, og jeg vil derfor anmode Kommissionen om fortsat at yde en indsats for at forenkle EU-lovgivningen.

 
  
  

– Betænkning: Paolo De Castro (A7-0017/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Der skal foretages laboratorieundersøgelser for at identificere skadelige organismer, som ikke findes i EU. Det er i henhold til den gældende lovgivning ikke muligt at uddelegere dette arbejde til bestemte laboratorier, idet de ikke opfylder alle kravene i artikel 2, stk. 1, litra g, andet led, i direktiv 2000/29/EF. Jeg mener, at det skal være muligt for de pågældende laboratorier at foretage disse undersøgelser, hvis de opfylder en række krav. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Danuta Maria Hübner (A7-0039/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for betænkningen, som giver Portugal bemyndigelse til at anvende reducerede punktafgiftssatser i Azorerne og Madeira på likører, brændevin og rom, som fremstilles og forbruges lokalt, da det efter min opfattelse er en vigtig måde, hvorpå man kan støtte små industrier i den sektor, der er involveret i fremstillingen af disse produkter, og som har meget ugunstige konkurrencevilkår på grund af liberaliseringen af markederne og det stigende salg af spiritus i de pågældende regioner.

Nedsættelsen af denne afgift vil endvidere bidrage til større økonomisk og social balance i de pågældende regioner og dermed sikre bæredygtighed og endda jobskabelse, som er af afgørende betydning for at sikre den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Maltas regering skal tage lignende initiativer i relation til øen Gozo. Alle EU-medlemsstater med øområder har ansøgt om lignende foranstaltninger og af EU fået mulighed for at træffe disse særlige foranstaltninger. Foranstaltningerne varierer fra øområde til øområde. De har dog én ting til fælles, og det er ydelsen af økonomisk støtte for at afbalancere de negative aspekter af øområderne. Øen Gozo er præget af forskellige problemer, herunder dobbelt afsondrethed, afsides beliggenhed, lille størrelse og vanskelig topografi. Lande, der er meget større end Malta, f.eks. Portugal, Italien og Grækenland, har kunnet opnå særlige foranstaltninger for at skabe tiltrækkende incitamenter for øområderne. De mindre maltesiske øer er særlig sårbare.

Øen Gozo har brug for støtte gennem indførelse af lignende særlige foranstaltninger. Det er den maltesiske regerings ansvar at identificere de mest velegnede foranstaltninger og efterfølgende ansøge EU om at træffe de pågældende foranstaltninger. Det er Maltas regering, der skal afhjælpe de problemer, som øen Gozo kæmper imod.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Her er der tale om en forlængelse af den afgiftsnedsættelse, der i 2002 blev tildelt Portugal i relation til visse selvstyrende regioner. Jeg bifalder den pågældende forlængelse og har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for Hübner-betænkningen om forslaget til Rådets beslutning om bemyndigelse af Portugal til at anvende reducerede punktafgiftssatser i den selvstyrende region Madeira på rom og likører, som fremstilles og forbruges lokalt, samt i den selvstyrende region Azorerne på likører og brændevin, som fremstilles og forbruges lokalt. Under hensyntagen til de specifikke faktorer for disse fjerntliggende regioner mener jeg, at forlængelsen er uhyre vigtig for overlevelsen af den lokale industri, der fremstiller disse produkter, og for beskyttelsen af arbejdspladserne inden for denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af betydningen for landbruget og dermed økonomien og beskæftigelsen i de portugisiske selvstyrende regioner Madeira og Azorerne og betydningen for fremstillingen af rom og brændevin samt likører i begge regioner er det uhyre vigtigt, at der fortsat anvendes reducerede punktafgiftssatser på disse produkter, da det ikke vil medføre urimelige konkurrencevilkår på det indre marked.

Stigningen i detailprisen som følge af ophævelsen af disse punktafgiftssatser vil gøre konkurrencevilkårene for disse produkter endnu dårligere i forhold til lignende produkter importeret fra resten af EU og vil derfor være en trussel mod de traditionelle produkters overlevelse. Det vil have katastrofale følger for den lokale industri og den regionale økonomi på et samfundsøkonomisk plan på grund af konsekvenserne for familiedrevne landbrug i de pågældende regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Forslaget, der er godkendt med overvældende flertal på dagens plenarmøde, gør det muligt for Portugal på grund af en forlængelse af den afgiftsnedsættelse, der blev fastsat i 2002, at anvende reducerede punktafgiftssatser i den selvstyrende region Madeira på rom og likører, som fremstilles og forbruges lokalt, samt i den selvstyrende region Azorerne på likører og brændevin, som fremstilles og forbruges lokalt. Jeg har siden starten af processen gjort alt for at sikre, at denne foranstaltning, som ophørte i slutningen af 2008, ville blive forlænget hurtigst muligt. Efter at have opnået enstemmig støtte fra Regionaludviklingsudvalget blev dette resultat bekræftet i dagens afstemning, hvorved afgiftsnedsættelsen forlænges med virkning fra januar 2009 indtil 2013.

Madeiras rom- og likørproducenter kæmper med permanente problemer forbundet med geografisk afsondrethed, afsides beliggenhed, vanskeligt terræn og klima samt bedrifternes ringe størrelse. Hvis producenterne ikke længere kan drage fordel af denne foranstaltning, vil de være tvunget til at hæve priserne, og det vil have konsekvenser for deres aktiviteter og den beskæftigelse, som aktiviteterne genererer, med svære konsekvenser for hele regionen.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0024/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Betænkningen består udelukkende af en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg bifalder den pågældende kodifikation og har derfor stemt for betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0025/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Betænkningen består af endnu en kodifikation uden indholdsmæssige ændringer, som jeg bifalder, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0029/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Betænkningen består udelukkende af en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cãtãlin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Samordningen af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester er af afgørende betydning for oprettelsen af et medierum, hvor det vigtigste tema er – forenet i mangfoldighed. Det er af lige så stor betydning for os at gøre EU-lovgivningen tilgængelig for alle borgerne. Betænkningen om forslaget til Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i en kodificeret udgave, fremlagt inden plenarmødet, er en rent teknisk og juridisk foranstaltning, hvis fordele imidlertid er ubestridelige. Kodifikation af lovgivning, der konstant ændres, er en foranstaltning, som medfører større klarhed og gennemsigtighed i forhold til EU-lovgivningen, og som gør den lettere for EU's borgere at forstå. I dette tilfælde vil kodifikationsforslaget medføre, at det tidligere direktiv fra 1989 erstattes af et nyt direktiv (uden indholdsmæssige ændringer), hvor de retsakter, som direktivet er suppleret med i løbet af årene, er tilføjet. Jeg har støttet dette initiativ, fordi vi ud over initiativets tekniske aspekter ikke kan ignorere dets værdi i forbindelse med støtte af den hensigtsmæssige funktion af audiovisuelle medietjenester for ikke at nævne øget gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg bifalder teksten i betænkningen, da informationspluralisme bør være et grundlæggende princip i EU. Diversificering af massemedierne medfører spredning af synspunkter, som er et uhyre vigtigt aspekt af et demokratisk samfund.

Spørgsmålet har også et økonomisk aspekt. De konventionelle audiovisuelle medietjenester (f.eks. fjernsyn) og de medietjenester, der er opstået for nylig, giver store beskæftigelsesmuligheder, som til gengæld vil fremme den økonomiske vækst og investeringer.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0033/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning vedrører kodificering af lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest. Jeg går ind for sådan kodificering og har derfor stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Ligesom flertallet af mine kolleger stemte jeg ja til at gøre fællesskabslovgivningen klarere og mere gennemsigtig. Gennem vedtagelsen af denne beslutning støtter Parlamentet faktisk Kommissionens ønsker om at "rense ud" i teksterne ved at kodificere lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. Denne beslutning vil sikre, at disse regler, som er nødvendige for arbejdstagerne, bedre kan anvendes.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0028/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning vedrører kodificering af lovgivningen om veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet, og jeg har derfor stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg glæder mig over vedtagelsen af fru Geringer de Oedenbergs betænkning om forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande. Det nye direktiv vil klart bidrage til en afklaring af og et bedre overblik over de nuværende omfattende retlige bestemmelser på området. I direktivet fokuseres der på kodificering af bestemmelser, uden at deres faktiske indhold ændres.

Set fra de europæiske borgeres side bidrager en forenkling og afklaring af Fællesskabets lovgivning til øget retssikkerhed, og den kodificering, der gennemføres i direktivet, er efter min mening et skridt i den rigtige retning, som vil føre til effektiv anvendelse af positiv lovgivning. Samtidig er jeg enig i, at en harmonisering af principperne på fællesskabsniveau ikke kun vil bidrage til forsyningssikkerhed, men også til en stabilisering af det indre marked, hvor de indre grænsekontroller er blevet fjernet, og til at beskytte dyr, der føres ind i Fællesskabet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Under de nuværende bestemmelser skal myndighederne, når de opdager en transport, som ikke overholder dyrebeskyttelseslovene, efter en "beslaglæggelse" af hensyn til dyrevelfærden levere alle uvaccinerede dyreunger, som er blevet adskilt for tidligt fra deres moderdyr, tilbage til ejeren, når problemet er udbedret. I praksis udnyttes denne situation naturligvis skamløst.

Denne kodificering ville være en god lejlighed til at ændre EU's forordning om dyretransport, så dyreunger kan beslaglægges permanent, når en transport ikke opfylder reglerne, så dette hul i lovgivningen lukkes. Vi har desværre ikke benyttet os af denne lejlighed. Alligevel vil kodificeringen generelt sikre en forbedring af bestemmelserne om dyrebeskyttelse, og derfor har jeg stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Da ernæring er en væsentlig faktor for befolkningens sundhed, og da dyr er blandt de essentielle fødevareprodukter, er det særlig vigtigt, at der ydes omfattende beskyttelse i den henseende, og det skal bl.a. sikres gennem veterinærkontrol. Denne veterinærkontrol er især vigtig ved Fællesskabets ydre grænser, navnlig fordi standarderne i denne henseende ofte ikke er så høje i tredjelande som i Europa.

Det kræver mere målrettede, mere ensartede og klarere bestemmelser for at sikre, at der gennemføres sammenlignelige importkontroller ved alle ydre grænser. Kommissionens aktuelle forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, er et skridt i denne retning, som jeg derfor støtter.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0031/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Dette er en kodificering uden væsentlige ændringer, og derfor har jeg stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Ligesom flertallet af mine kolleger stemte jeg ja til at gøre lovgivningen om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget klarere og mere gennemsigtig med henblik på at forbedre denne lovgivning og frem for alt gøre teksten lettere at læse.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0027/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning omhandler en simpel kodificering af lovgivningen om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet. Jeg går ind for sådan kodificering og har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Opdræt af fjerkræ er for det første en væsentlig del af de økonomiske aktiviteter i landbrugssektoren, hvor det repræsenterer en indtægtskilde for en del af arbejdsstyrken i landbruget. Æg og fjerkræ er for det andet blandt de vigtigste fødevarer. Derfor bør handel med disse produkter reguleres klart og ensartet bl.a. med henblik på at beskytte borgernes sundhed.

Kommissionens aktuelle forslag til en kodificeret version af Rådets direktiv om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjeland er til gavn for alle, der arbejder inden for landbruget, og alle, der driver handel på området, samt borgerne i EU som forbrugere, og derfor støtter jeg det.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0032/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Dette er en kodificering uden væsentlige ændringer, og derfor har jeg stemt for.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0019/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Dette forslag omhandler visumfri rejse mellem Mauritius og EU's medlemsstater. Jeg går ind for en sådan aftale og har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold. EU-borgere og statsborgere i Mauritius, der rejser til den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, vil blive fritaget for visumpligt. Undtagelserne er Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke er bundet af denne aftale, og en territorial begrænsning med hensyn til Frankrig og Nederlandene, idet aftalen kun vedrører disse landes europæiske territorier.

Jeg vil fremhæve, at alle, der rejser med henblik på at udføre en betalt aktivitet under et kort ophold, ikke er omfattet af denne aftale og stadig er underlagt de gældende regler i Fællesskabet og hver medlemsstat med hensyn til visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse. Aftalen kan suspenderes eller annulleres, men denne beslutning kan kun træffes for alle medlemsstater. Jeg støtter også den midlertidige gennemførelse af aftalen, indtil den træder i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius indeholder bestemmelse om visumfritagelse for statsborgere i Den Europæiske Union og statsborgere i Mauritius ved indrejse i den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

Jeg stemmer imod indgåelsen af denne aftale, da fastholdelse af visumpligt er et middel til at kontrollere uønsket immigration, idet ophævelse af visumpligten for ophold i en periode på op til tre måneder vil give tilstrækkelig tid til dem, der i realiteten planlægger at opholde sig i en længere periode med henblik på at skabe et socialt netværk.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0012/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. (EN) Dette forslag omhandler visumfri rejse mellem Seychellerne og EU's medlemsstater. Jeg går ind for en sådan aftale og har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for indrejse og kortvarige ophold med henblik på at fremme borgernes bevægelighed. EU-borgere og statsborgere i Seychellerne, der rejser til den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, vil blive fritaget for visumpligt. Undtagelserne er Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke er bundet af denne aftale, og en territorial begrænsning med hensyn til Frankrig og Nederlandene, idet aftalen kun vedrører disse landes europæiske territorier.

Jeg vil fremhæve, at alle, der rejser med henblik på at udføre en betalt aktivitet under et kort ophold, ikke er omfattet af denne aftale og stadig er underlagt de gældende regler i Fællesskabet og hver medlemsstat med hensyn til visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse. Aftalen kan suspenderes eller annulleres, men denne beslutning kan kun træffes for alle medlemsstater. Jeg støtter også den midlertidige gennemførelse af aftalen, indtil den træder i kraft.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0013/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Dette forslag omhandler visumfri rejse mellem Barbados og EU's medlemsstater. Jeg går ind for en sådan aftale og har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for indrejse og kortvarige ophold med henblik på at fremme borgernes bevægelighed. EU-borgere og statsborgere i Barbados, der rejser til den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, vil blive fritaget for visumpligt. Undtagelserne er Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke er bundet af denne aftale, og en territorial begrænsning med hensyn til Frankrig og Nederlandene, idet aftalen kun vedrører disse landes europæiske territorier.

Jeg vil fremhæve, at alle, der rejser med henblik på at udføre en betalt aktivitet under et kort ophold, ikke er omfattet af denne aftale og stadig er underlagt de gældende regler i Fællesskabet og hver medlemsstat med hensyn til visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse. Aftalen kan suspenderes eller annulleres, men denne beslutning kan kun træffes for alle medlemsstater. Jeg støtter også den midlertidige gennemførelse af aftalen, indtil den træder i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Disse betænkninger omhandler aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og en række små østater, som f.eks. Mauritius og Barbados, om visumfritagelse for statsborgere i Den Europæiske Union og statsborgere i Mauritius ved indrejse i den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode. Jeg tager afstand fra disse lempelser af indrejsekrav og stemte derfor mod indgåelsen af disse aftaler, da fastholdelse af visumpligt er en hindring for kriminalitet og dermed i betydelig grad begrænset uønsket immigration.

Det må endvidere antages, at alle, der opholder sig i EU i tre måneder på grundlag af visumfritagelse, vil etablere adskillige kontakter, som de derefter kan udnytte i forbindelse med ulovlige aktiviteter. En stigning i ulovlig kriminel aktivitet skal for enhver pris undgås.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0014/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for indrejse og kortvarige ophold med henblik på at fremme borgernes bevægelighed. EU-borgere og statsborgere i Saint Kitts og Nevis, der rejser til den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, vil blive fritaget for visumpligt. Undtagelserne er Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke er bundet af denne aftale, og en territorial begrænsning med hensyn til Frankrig og Nederlandene, idet aftalen kun vedrører disse landes europæiske territorier.

Jeg vil fremhæve, at alle, der rejser med henblik på at udføre en betalt aktivitet under et kort ophold, ikke er omfattet af denne aftale og stadig er underlagt de gældende regler i Fællesskabet og hver medlemsstat med hensyn til visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse. Aftalen kan suspenderes eller annulleres, men denne beslutning kan kun træffes for alle medlemsstater. Jeg støtter også den midlertidige gennemførelse af aftalen, indtil den træder i kraft.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0015/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for indrejse og kortvarige ophold med henblik på at fremme borgernes bevægelighed. EU-borgere og statsborgere i Antigua og Barbuda, der rejser til den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, vil blive fritaget for visumpligt. Undtagelserne er Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke er bundet af denne aftale, og en territorial begrænsning med hensyn til Frankrig og Nederlandene, idet aftalen kun vedrører disse landes europæiske territorier.

Jeg vil fremhæve, at alle, der rejser med henblik på at udføre en betalt aktivitet under et kort ophold, ikke er omfattet af denne aftale og stadig er underlagt de gældende regler i Fællesskabet og hver medlemsstat med hensyn til visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse. Aftalen kan suspenderes eller annulleres, men denne beslutning kan kun træffes for alle medlemsstater. Jeg støtter også den midlertidige gennemførelse af aftalen, indtil den træder i kraft.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A7-0016/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – Dette forslag omhandler visumfri rejse mellem Bahamas og EU's medlemsstater. Jeg går ind for en sådan aftale og har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of The Bahamas om visumfritagelse for indrejse og kortvarige ophold med henblik på at fremme borgernes bevægelighed. EU-borgere og statsborgere i Bahamas, der rejser til den anden kontraherende parts territorium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode, vil blive fritaget for visumpligt. Undtagelserne er Det Forenede Kongerige og Irland, som ikke er bundet af denne aftale, og en territorial begrænsning med hensyn til Frankrig og Nederlandene, idet aftalen kun vedrører disse landes europæiske territorier.

Jeg vil fremhæve, at alle, der rejser med henblik på at udføre en betalt aktivitet under et kort ophold, ikke er omfattet af denne aftale og stadig er underlagt de gældende regler i Fællesskabet og hver medlemsstat med hensyn til visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse. Aftalen kan suspenderes eller annulleres, men denne beslutning kan kun træffes for alle medlemsstater. Jeg støtter også den midlertidige gennemførelse af aftalen, indtil den træder i kraft.

 
  
  

– Betænkning: Jutta Haug (A7-0023/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten (EFD), skriftlig. – (EN) Medlemmerne af UKIP undlod at stemme, fordi vi ikke mener, at EU skal bære ansvaret for at sende skatteydernes penge til ofrene for jordskælvet i Italien. Vi har stor sympati med ofrene og mener, at sådanne donationer skal komme fra nationale regeringer eller velgørende organisationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg tidligere har fremhævet i forbindelse med Reimer Böges betænkning (A7-0021/2009) om jordskælvet i Abruzzi, mener jeg, at solidaritet mellem EU's medlemsstater og europæisk støtte til lande, der er ofre for katastrofer, udsender et klart signal om, at EU gennem vedtagelsen af særlige støtteinstrumenter, som f.eks. EU's Solidaritetsfond, kan være forenet i mangfoldighed, og dette er noget, som vi bestemt kan være stolte af.

På baggrund af Kommissionens mulighed for at forelægge foreløbige forslag til ændringsbudget "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder", som omfatter jordskælvet i Italien, stemte jeg for denne betænkning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget. Anvendelsen af 493,78 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond vil sikre, at indbyggerne i den ramte region hurtigere vil opleve, at skaderne efter jordskælvet udbedres, og at de hurtigere kan vende tilbage til normale forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Da anvendelsen af 493 771 159 EUR fra EU's Solidaritetsfond er blevet godkendt til fordel for Italien, og da denne fond ikke har sit eget budget, er det nødvendigt at ændre EU's budget for at sikre, at det aftalte beløb er tilgængeligt. Selv om vi er enige i behovet for at stille midlerne til rådighed så hurtigt som muligt, beklager vi, at Kommissionens forslag for andre budgetposter betyder en reduktion i finansieringen til vigtige fællesskabsprogrammer i forhold til den tidligere og nuværende flerårige finansielle ramme.

Eksempler på dette omfatter de planlagte reduktioner i Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet – fællesskabsprogrammer fra den forrige fællesskabsramme (2002-2006) – eller Life+, det finansielle instrument for miljøet. Ud over de nødvendige justeringer af Solidaritetsfonden med henblik på at give den en budgetpost med egne ressourcer bør den ikke modtage yderligere finansiering på bekostning af de ovennævnte fællesskabsprogrammer, mens en stigning i udgifterne til militære og propagandistiske formål fastholdes. Det ville i stedet være bedre at hente de midler, der nu tildeles Solidaritetsfonden, fra disse budgetposter.

 
  
MPphoto
 
 

  Barry Madlener (NI), skriftlig. (NL) Det nederlandske Frihedsparti (PVV) går ind for nødhjælp, men det er den enkelte medlemsstat og ikke EU, som er ansvarlig for at yde en sådan hjælp.

 
  
  

– Betænkning: Reimer Böge (A7-0022/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i, at der skal ydes supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at økonomisk bistand til arbejdstagere, som er blevet arbejdsløse, bør stilles til rådighed så hurtigt, og at midlerne fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er nødvendige for de afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, bruges mere effektivt. Jeg vil understrege, at medlemsstaterne skal forelægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af principperne om ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Globaliseringsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning er positiv over for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg er enig i, at anvendelsen af denne fond er nødvendig i dette tilfælde, og har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi er alle bekendt med de negative indvirkninger af den økonomiske krise på arbejdsmarkedet og på økonomien som helhed. Vi sympatiserer med alle, der er ramt af krisen, og glæder os over foranstaltninger, som f.eks. uddannelse, der kan hjælpe enkeltpersoner med at overvinde den. Vi er dog overbeviste om, at fri handel grundlæggende er en positiv kraft, som gavner Europas udvikling som helhed. Vi ønsker derfor, at finanskrisen håndteres primært med markedsbaserede midler, som fremmer fri og fair handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Arbejdsløshed er et af de største problemer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Allerede inden den nuværende finanskrise, som har forstærket og forværret nogle af de tidligere symptomer, var den alvorlige indvirkning af globaliseringen og den deraf følgende flytning af virksomheder på mange menneskers dagligdag tydelig. De særlige vanskeligheder i den tid, vi lever i, er tydelige, når vi føjer den aktuelle mangel på tillid til markederne og den faldende investeringslyst til disse problemer. I den henseende går jeg ind for regulering af det indre marked, idet krisens usædvanlige karakter berettiger til usædvanlig modforanstaltninger.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et af de redskaber, som EU kan bruge til at hjælpe afskedigede arbejdstagere under disse omstændigheder. Arbejdstagerne fra Nokia GmbH i den tyske region Bochum er efter min mening berettigede til europæisk støtte, som tidligere er blevet ydet i Portugal. Bortset fra denne støtte, som unægtelig er nyttig, skal EU også træffe foranstaltninger, som kan fremme et mere robust og kreativt europæisk marked, der kan være grobund for investeringer og arbejdspladser. Det er den eneste vej til at løse problemerne på en effektiv, målrettet og vedvarende måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne sag handler om at imødekomme en anmodning om hjælp fra Tyskland i forbindelse med afskedigelser i telekommunikationssektoren, navnlig blandt arbejdstagere hos Nokia GmbH, der opfyldt kriterierne for støtteberettigelse, jf. forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Anvendelsen af denne fond afhjælper dog kun nogle af de alvorlige konsekvenser af den økonomiske og finansielle krise. Vi skal bryde med de nyliberale politikker, der er baggrunden for en reel økonomisk og social katastrofe i mange EU-lande, navnlig Portugal.

Selv om vi stemte for denne betænkning, må vi bemærke utilstrækkeligheden af dens foranstaltninger, som ikke er andet end palliativer, og den åbenlyse uretfærdighed i forordningen, som er gunstigere for lande med højere indkomster, navnlig lande med højere lønninger og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Vi insisterer derfor på politisk forandring og behovet for en reel plan med henblik på at støtte produktionen og etableringen af arbejdspladser med rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Globaliseringsfondens investering på næsten 5,6 mio. EUR i den tyske region Nordrhein-Westfalen, som har været ramt af masseafskedigelser siden 1990'erne. Siden det finske telekommunikationsselskab Nokia lukkede sit produktionsanlæg i Bochum i 2008 og flyttede aktiviteterne til mere omkostningseffektive markedsområder, er endnu 2 300 arbejdstagere blevet afskediget i regionen. Som finne nærer jeg en særlig interesse for de arbejdstagere, der har mistet deres job, fordi Nokia har indstillet produktionen i Bochum. Lukningen af Nokias anlæg i Bochum var den sidste af en række begivenheder, som har bidraget til arbejdsløsheden i regionen. Jeg glæder mig derfor helhjertet over Globaliseringsfondens investering i regionen, som vil gøre det muligt at forbedre beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne i Nordrhein-Westfalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det var med Nokiaarbejdstagerne og deres uretfærdige afskedigelser i baghovedet, at vi stemte for denne tekst. Vi understreger dog på det kraftigste, at vi ikke er tilfredse med at skulle vælge mellem pest og kolera: hjælp til jobsøgning inden for rammerne af absurde masseafskedigelser fra verdens førende producent af mobiltelefoner, Nokia, hvor afskedigelser her beskrives som én af risiciene ved en form for globalisering, som vi blot skal finde os i.

Vi afviser denne idé om "tilpasning" til globaliseringen, da det er sådan, EU omtaler sociale og menneskelige tragedier som denne, hvor virksomheder med rekordoverskud flytter for at opnå større overskud og derved ødelægger tilværelsen for hundredvis af arbejdstagere og en hel region. Dette velgørende middel (Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen), der foreslås, vil ikke få folk til at glemme, at EU faktisk direkte bærer ansvaret for den tragedie, de afskedigede arbejdstagere oplever, på grund af dets valg af fri og fair konkurrence. I stedet for at støtte disse "tilpasninger" til alle de enorme usikre faktorer i den globaliserede kapitalistiske økonomi burde EU forbyde sådanne handlinger og beskytte de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er positiv over for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen efter afskedigelser i Tyskland. Jeg tilslutter mig fuldt ud anvendelsen af denne fond – vi har brug for den i dette tilfælde – og jeg stemte for denne betænkning ligesom de fleste af mine kolleger. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er én af de mekanismer, som EU kan bruge til at hjælpe arbejdstagere, som er blevet arbejdsløse som følge af de negative konsekvenser af globaliseringen. Jeg mener, at tilfældet med medarbejderne hos Nokia GmbH og den tyske region Bochum berettiger til europæisk støtte, som vi tidligere har ydet til Portugal.

 
  
  

– Betænkning: Diana Wallis (A7-0030/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Hr. Siwiec blev beskyldt for at krænke andres religiøse overbevisning under et arrangement, der fandt sted for flere år siden. Efter at have gennemgået sagens kendsgerninger mener jeg, at hans immunitet bestemt ikke bør ophæves. Det er også ordførerens holdning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen og Christel Schaldemose (S&D), skriftlig. – (DA) Vi har i dagens afstemning stemt for at ophæve immuniteten for vores kollega, hr. Siwiec. Det ville betyde, at han i Polen kunne stilles for en dommer præcist som alle andre borgere. Vi har stor sympati for hr. Siwiec og er for så vidt enige i, at den sag, der er indledt imod ham, er ubegrundet og politisk motiveret.

Når vi alligevel mener, at han på linje med alle andre skal kunne prøves ved en domstol, hænger det sammen med, at vi må have tillid til, at Polen respekterer de demokratiske og retsstatslige grundprincipper, der er en forudsætning for at være med i EU. Af samme grund stemmer vi principielt altid for at ophæve immuniteten for parlamentsmedlemmer – uanset den konkrete sag.

 
  
  

– Betænkning: Carlos Coelho (A7-0035/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Etableringen af Schengenområdet ved at afskaffe kontrollen ved de indre grænser og indføre fri bevægelighed inden for EU's territorium er blandt EU's væsentligste resultater. Som følge af gennemtrængelighed ved grænserne har vi brug for høje standarder, når vi gennemfører Schengenreglerne i praksis, så vi kan fastholde et højt niveau af gensidig tillid mellem medlemsstaterne, som også omfatter deres muligheder for at gennemføre ledsageforanstaltningerne i forbindelse med afskaffelsen af de indre grænser.

Vi skal forbedre evalueringsmekanismen til overvågning af anvendelsen af Schengenreglerne. Behovet for at opretholde et højt niveau af sikkerhed og tillid kræver effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes regeringer og Kommissionen.

I betragtning af betydningen af dette lovgivningsinitiativ og dets relevans med hensyn til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er det beklageligt, at Parlamentet kun bliver hørt og ikke deltager som medlovgiver, som det burde. Jeg stemte derfor for en afvisning af Kommissionens lovgivningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da ordførerens holdning er i overensstemmelse med principperne om borgernes rettigheder samt retlige og indre anliggender. Indførelse af en evalueringsmekanisme er vigtig for alle medlemsstater. Da den fælles beslutningsprocedure ikke benyttes, begrænser Kommissionens forslag mulighederne for samarbejde mellem medlemsstaterne. Det forslag, som Kommissionen netop har udformet, skal ændres, når Lissabontraktaten træder i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Etableringen af et europæisk område uden grænsekontrol gennem Schengenaftalen var et vigtigt skridt i opbygningen af et åbent indre marked med fri bevægelighed for mennesker og varer. Hvis dette område skal realisere sit potentiale, som jeg anerkender, skal der være en effektiv mulighed for at evaluere dets gennemførelse i de forskellige medlemsstater.

Jeg støtter derfor en styrkelse af beføjelserne til at overvåge Schengen, navnlig gennem evaluering (spørgeskemaer og lokale besøg, både anmeldte og uanmeldte) og foranstaltninger i forlængelse af evalueringerne, med henblik på at sikre tilstrækkeligt tilsyn med de forskellige medlemsstaters arbejde, indbyrdes samarbejde og kontrol af deres ydre grænser under Schengenaftalen.

Jeg erkender, at enhver mangel eller fejl i systemet medfører alvorlige risici for EU's indre sikkerhed og bringer selve Schengenområdet som et område med frihed, men også sikkerhed i fare.

Den fællesskabsbaserede del af denne vurdering skal efter min mening dog ikke styrkes ved at udvide Kommissionens beføjelser på bekostning af det mellemstatslige system, der indtil videre er blevet anvendt i Gruppen vedrørende Schengenevaluering.

Jeg stemmer derfor for en afvisning af Kommissionens forslag.

 
  
  

– Betænkninger: Carlos Coelho (A7-0034/2009) og (A7-0035/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jacky Hénin (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Vi tør tale om Schengenregler, men som indbygger i Calais kan jeg bevidne, at Schengenaftalerne ganske vist har gavnet den frie bevægelighed for kapital og varer, men at de stadig repræsenterer en række problemer.

Ud over den tiltalende utopiske forestilling om et Europa uden grænser står vi hver dag over for Schengenaftalens tragiske virkelighed: umenneskelige leveforhold for migranter.

EU og medlemsstaterne gør ikke meget eller ingenting for at afhjælpe denne tragedie. Frankrig vanærer sig selv ved at gennemføre medie- og politijagter efter mennesker, som f.eks. den i Calais' "jungle".

Når vi taler om streng humanitær indsats, fejler EU fuldstændig og overlader problemerne til de lokale myndigheder.

Lad os holde op med at græde krokodilletårer og endelig opføre os som ansvarlige mennesker. Den situation, vi oplever i Calais, er et stort politisk problem for EU. Det kan ikke løses af Europafortet "Schengen" eller ved målrettede humanitære foranstaltninger. Vi skal standse frihandelspolitikkerne, vi skal standse den frie bevægelighed for kapital, vi skal styrke fødevaresuverænitet, vi skal erklære vand og energi for globale offentlige varer, og vi skal bekæmpe socioøkonomisk ulighed.

 
Seneste opdatering: 26. marts 2010Juridisk meddelelse