Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0093/2009) af Gabriele Albertini og Heidi Hautala for Udvalget om Udenrigsanliggender og Eva Joly for Udviklingsudvalget til Rådet om demokratiopbygning i eksterne forbindelser (B7-0213/2009).

  Heidi Hautala, spørger. – (FI) Fru formand! Det glæder mig, at Sverige under sit formandskab har gjort støtte til demokrati i eksterne forbindelser til et vigtigt tema. På vegne af Underudvalget om Menneskerettigheder vil jeg gerne understrege, at demokrati og menneskerettigheder hænger uløseligt sammen. Det fremgår klart og tydeligt af de forskellige definitioner af demokrati, der findes, og jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at FN f.eks. forsøgte af definere demokrati i 2005. Den definition indeholder en lang liste af punkter lige fra et pluralistisk politisk system til retsstatsprincippet, åben regeringsførelse, mediefrihed osv. Dette viser os tydeligt, at menneskerettigheder ikke kan adskilles fra demokrati.

EU har et meget stort udvalg af ressourcer til sin rådighed til fremme af demokrati i verden, hvis vi ønsker at bruge dem. Hele udviklingspolitikken og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik dækker hele dette spektrum. De ressourcer, vi råder over, er dialog med andre lande, forskellige finansielle instrumenter, deltagelse i internationale fora og valgobservation, som naturligvis er meget vigtigt for os.

Der findes også situationer, hvor vi skal overveje forskellige negative foranstaltninger. Jeg vil gerne gøre fru Malmström opmærksom på, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i næste uge skal drøfte ophævelsen af forbuddet mod eksport af våben til Usbekistan. Efter min mening tyder alt på, at det er det helt forkerte signal at sende, da Usbekistan slet ikke har lyttet til kravene fra det internationale samfund. Det internationale samfund, inklusive EU, bad landet gennemføre en uafhængig, international undersøgelse af de tragiske og chokerende begivenheder i foråret 2005 i Andizhan, hvor demokratiet blev godt og grundigt undertrykt. Jeg vil også gerne høre, hvad fru Malmström mener om denne situation. Hvordan kan vi fremme demokratiet, når nogle medlemsstater nu ønsker at ophæve dette forbud mod våbeneksport?

Jeg vil også gerne sige, at demokrati ikke kan eksporteres. Det er ikke noget eksportprodukt. Det fungerer ikke, når det er noget, der hentes ind udefra, og derfor vil jeg gerne understrege betydningen af at inddrage civilsamfundet i processen, for det er på den måde, at demokratiet så at sige kan vokse økologisk – fra samfundets græsrødder.

Jeg vil gerne nævne, at Rusland er en samarbejdspartner, der systematisk afviser at inddrage ngo'er i dialoger om menneskerettigheder med EU. Efter min mening kan vi ikke fremover acceptere en sådan situation.

Endelig vil jeg gerne sige, at støtte til demokrati bør anbringes højere på dagsordenen for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og udviklingspolitik. Området har også brug for flere ressourcer. F.eks. tildeles der meget beskedne ressourcer til Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, og vi bør tildele det flere ressourcer.

  Eva Joly, spørger. – (FR) Fru formand, fru Malmström, hr. kommissær, mine damer og herrer! Demokrati og menneskerettigheder hænger uløselig sammen. Det er på respekten for menneskerettigheder og de grundlæggende friheder, at man i sidste ende kan genkende et demokratisk styre.

Derfor skal vi glæde os over, at Rådet den 19. maj gav udtryk for, at EU måtte indtage en mere konsekvent holdning til demokratisk regeringsførelse.

De hidtidige bestræbelser havde været klart utilstrækkelige. Konflikten mellem Israel og Palæstina er et slående eksempel på dette. Selv om observatørerne, der blev udsendt til det palæstinensiske valg i 2006, anerkendte resultatets lovlighed, valgte EU og medlemsstaterne at boykotte den valgte regering, ligesom de boykottede regeringen for national enhed, der blev dannet efterfølgende for at bryde dødvandet.

Hvor er EU's konsekvens og troværdighed, når vores egne beslutninger står i så grel kontrast til vores højt besungne principper? Og hvad skal man sige om de medlemsstater, der nægter at godkende Goldstone-rapporten? Rapportens konklusioner er rimelige og afbalancerede, og en generel opbakning til dem vil være et skridt i retning af fred.

Det er dette håb, som stormagterne ødelægger, og de ødelægger det gennem deres manglende mod og deres manglende loyalitet over for deres egne værdier.

Det er derfor ikke nok at udsende valgobservationsmissioner, især når man efterfølgende nægter at anerkende resultatet. Vi skal være ærlige over for os selv og benytte en overordnet fremgangsmåde i disse spørgsmål.

Rådet må hurtigt vedtage et handlingsprogram i henhold til disse retningslinjer og indføre en reel strategi for menneskerettigheder, der skal være bindende på alle niveauer inden for EU. Vi skal skitsere vores prioriteringer helt klart og indarbejde dem formelt i alle vores instrumenter: udenrigspolitik, menneskerettighedspolitik og udviklingspolitik.

Hvilken slags overvågning vil vi foretage i de tredjelande, hvor EU fungerer som valgobservatør, for at sikre respekten for politisk pluralisme og inddragelsen af civilsamfundet på længere sigt?

Hvad er vores krav med hensyn til indførelse af et uafhængigt retsvæsen og af institutioner, der er gennemsigtige og står til ansvar over for deres borgere?

Den fortsat vage holdning til menneskerettigheder i vores politikker er forkastelig og virker mod hensigten. Tiden er inde til at lave om på dette, hvis vi ønsker, at EU og vores mest grundlæggende værdier skal tages alvorligt på internationalt plan.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand, mine damer og herrer! I EU's konsensus om udvikling defineres udtrykket "fattigdom" med en række dimensioner. Fattigdom betyder mangel på magt, muligheder og sikkerhed. Udviklingen hæmmes, hvis der ikke er frihed, og friheden begrænses uden demokrati. Det er svært at have fred uden demokrati. Derfor kan der ikke ske nogen udvikling uden fred. Begge fordrer fuldstændig respekt for menneskerettighederne. Disse principper hænger tæt sammen, og vi har brug for en sammenhængende, overordnet ramme for bedre at kunne udnytte de eksisterende politikker og instrumenter til støtte for demokratiopbygningen.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets store interesse for og støtte til dette arbejde. Efter syv år som medlem, herunder af Udenrigsudvalget, er jeg fuldt ud bevidst om Parlamentets helhjertede engagement i og konkrete bidrag til demokratiopbygning inden for rammerne EU's eksterne forbindelser.

Dette initiativ, som blev lanceret af det tjekkiske og det svenske formandskab, er blevet drøftet her ved en række tidligere lejligheder, herunder med min kollega, fru Carlsson.

Udgangspunktet for initiativet er, at demokratiopbygning er en central faktor, ikke bare i EU's udviklingssamarbejde, men også i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Men hensigten er, at initiativet skal gå et skridt videre. Som en global aktør med 27 medlemsstater og Europa-Parlamentet og som verdens største bistandsdonor har EU en central rolle at spille med at yde støtte til demokratiopbygning i vores eksterne forbindelser. Dette har en symbolsk dimension, da vi håber, at vores succeser hjemme vil kunne inspirere vores partnerlande rundt om i verden. Men det er også hensigten, at initiativet skal fungere på et pragmatisk og operationelt niveau. Målet er at sikre, at vi udnytter de instrumenter, vi har til rådighed inden for EU's juridiske og politiske rammer og vores institutioner, fuldt ud på en koordineret og effektiv måde.

Vi står ikke på bar bund. Vi har allerede opnået en hel del. Vi har erfaring med at yde støtte til demokratiopbygning i vores eksterne forbindelser. Dette er et prioriteret område i vores forbindelser med AVS-landene – det er indskrevet i Cotonouaftalen – og med andre regioner som Asien, Latinamerika og Østeuropa. Vi har strenge regler om menneskerettigheder, der omfatter dialog med tredjelande og syv fælles EU-strategier.

Der er imidlertid bestemt mange ting, der kan gøres bedre. Vi kan gøre mere. Vi kan gøre det bedre. Selve demokratiets essens kræver en ny politisk ramme, og den nuværende arbejdsfordeling mellem de forskellige søjler afspejler ikke nødvendigvis behovene. Forskellige instrumenter bruges sideløbende og undertiden ikke særlig konsekvent. Dette undergraver effekten af vores indsats. Det kan også påvirke vores synlighed og troværdighed og begrænse vores muligheder for at samarbejde effektivt. Uden at skulle opfinde nye værktøjer eller modeller ønsker vi ganske enkelt at sikre bedre koordination og større sammenhæng i vores arbejde med at støtte demokratiet.

Hvordan kan vi opnå dette? Ved at identificere specifikke metoder for brugen af EU's instrumenter på en mere effektiv måde inden for en ensartet ramme.

Vi kan hente inspiration fra nogle af vores succeshistorier. Vores engagement i Vestbalkan er et sådant eksempel. Det er en kombination af instrumenter fra første og tredje søjle og er samtidig orienteret mod støtte til politiske reformer, herunder institutionsopbygning. Derfor er det ved at blive et stabilt fundament for demokrati. De "to kasketter", som EU's særlige repræsentant har, bidrager til at sikre bedre koordinering og sammenhæng mellem EU's forskellige instrumenter. Vi skal imidlertid være ydmyge. Vi står over for betydelige udfordringer i denne region.

Jeg vil gerne sige det helt tydeligt. Nogle mennesker – måske ikke de tilstedeværende – er bekymrede for, at dette initiativ vil indføre ny konditionalitet i udviklingsbistanden. Det er naturligvis et følsomt spørgsmål. Men at diskutere menneskerettigheder og demokrati med vores partnerlande kan aldrig være udtryk for konditionalitet.

Hvor står vi nu? De relevante arbejdsgrupper har indledt drøftelser om forslag til Rådets konklusioner baseret på forskellige bidrag. Vi bygger videre på det arbejde, der blev indledt af det tjekkiske formandskab, som afholdt en specialkonference om EU og demokratiopbygning.

Jeg har også set en meget interessant rapport fra Det Internationale Institut for Demokrati og Valgbistand, hvor man sammenligner vores hensigter i forbindelse med udførelse af demokratiopbygning med, hvordan de opfattes af vores partnere.

Det er for tidligt at vurdere dette initiativ, men jeg vil gerne understrege, at processen allerede skaber merværdi. De ansvarlige for udviklings- og menneskerettighedsspørgsmål har et tættere samarbejde. Drøftelserne i Rådets arbejdsgrupper om udvikling og menneskerettigheder foregår ved parallelle eller fælles møder. Det alene udgør en merværdi og er et vigtigt aspekt ved hele initiativet. Vi arbejder for, at Rådets konklusioner skal vedtages på Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelse) møde i november.

Et af de forslag, der er til drøftelse, vedrører behovet for landespecifikke metoder baseret på en indgående analyse af et lands situation, der fungerer som input til demokratiopbygning på EU-niveau, og dermed påvirker valget af det mest hensigtsmæssige instrument.

Et andet forslag vedrører behovet for et reelt partnerskab baseret på dialog og samtaler, hvor støtten til demokrati behandles som et særskilt tema, og hvor de forskellige dialoger er mere sammenhængende og koordinerede.

EU's støtte til valgprocesserne rundt om i verden er vigtig. Rådet og Europa-Parlamentet har i det store og hele samme holdning til dette. Vi deler den bekymring, som Parlamentet undertiden føler i forbindelse med behovet for at "gå videre end valget". Støtte til valgprocesserne skal gøres til en del af en løbende proces, der indebærer, at man følger den politiske udvikling gennem en længere periode. Dette betyder, at vi skal fokusere på, hvad der sker i perioden op til valget, under selve valget og mellem valgene for at kunne sikre os, at der forefindes fungerende mekanismer til at kræve et ansvar.

Jeg kan ikke kraftig nok understrege vores forskellige parlamenters rolle – med andre ord Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle – i demokratiopbygningsprocessen. De skal inddrages fuldt ud i EU's aktiviteter.

Jeg håber, at Lissabontraktaten vil træde i kraft i den nærmeste fremtid. Disse nye "spilleregler" for EU vil føre til et mere demokratisk og effektivt EU. Den nye traktat vil også bidrage til at gøre Europa til en stærkere aktør på den globale scene gennem oprettelse Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Tanken bag dette er at gøre EU's eksterne politikker mere sammenhængende og slå bro over kløften mellem Kommissionens og Rådets arbejde, således at politikkerne bevæger sig i samme retning. Sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil de politiske rammer for støtten til demokratiopbygning blive forbedret, så EU kan yde endnu bedre støtte til udviklingen forskellige steder i verden.

EU's støtte til demokratiopbygning er fantastisk vigtig. Hvis en demokratisk stat ikke kan opfylde sine borgeres grundlæggende behov og stimulere økonomisk og social udvikling, vil det medføre utilfredshed med demokratiets funktionsmåde. Så risikerer regeringen at miste både legitimitet og politisk opbakning.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for at presse på inden for dette område. De bidrager gennem Deres engagement, gennem lovgivning, gennem Deres forbindelser og kontakter med parlamenter rundt om i verden og gennem Deres deltagelse i EU's valgobservationsmissioner. Derfor er De en central faktor i demokratiopbygningen, og jeg håber, at Europa-Parlamentet vil fortsætte med at spille denne rolle længe endnu.

  Véronique De Keyser, for S&D-Gruppen. – (FR) Fru formand! Hvordan kan man skabe demokrati i en nation? Ved at tage udgangspunkt i og styrke dets civilsamfund, ved at bekæmpe fattigdom og udstødelse og ved at frigøre dens kvinder.

I Europa har vi ikke været så naive tro, at vi kunne skabe demokrati med tanks og bomber, selv om visse medlemsstater måske har lidt under denne fejlopfattelse. Derfor skal Europa påtage sig sin rolle som en blød magt. Det er en utaknemmelig og vanskelig rolle. Vi har udstyret os selv med et europæisk instrument for demokrati og menneskerettigheder, som i dag minder om et nyfødt barn. Det er skrøbeligt, men lovende, hvis man passer godt på det. Ngo'erne kan indsende projekter til det uden opbakning fra deres regering, og det er vigtigt.

Men det er også fra det meget begrænsede budget til dette instrument, at valgobservationsmissionerne finansieres. Der er tale om vigtige missioner, som på omkring 10 år har vist deres værd, men som Parlamentet allerede har bedt om flere ressourcer og bestemt mere opfølgning til – tak, fru Malmström – men også større politisk konsekvens i vores overvågning af deres legitimitet, og her støtter jeg fuldt ud det, fru Joly sagde vedrørende nogle af vores missioner. Det er ikke i orden, at et land, der går i gang med en demokratisk valgproces, ikke bliver støttet i sin konsolidering.

Hvis man anlægger et kortsigtet synspunkt, vil man uden tvivl mene, at demokrati er dyrt. Det er mindre dyrt end krig, det er helt sikkert, og det er oplysninger, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bestemt vil tage hensyn til i sine operationer.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

  Charles Goerens, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Kan man have demokrati uden frihed? Nej. Kan man have frihed uden rettigheder? Naturligvis ikke. Det bringer os tilbage til begrebet menneskerettigheder i denne forhandling.

Joseph Ki-Zerbo, en stor burkinsk videnskabsmand, gav følgende svar på det spørgsmål: "Den, der lever i absolut fattigdom, har ingen frihed, fordi han ikke har flere valgmuligheder." Fattigdom er derfor synonymt med manglende frihed. Der findes således en tæt sammenhæng mellem frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Det er derfor ikke overraskende at se, at der findes mange henvisninger til dette i de grundtekster, der ligger til grund for forbindelserne mellem EU og tredjelande, startende med Cotonouaftalen, som navnlig indeholder en klausul om menneskerettigheder og demokrati i forbindelse med den politiske dialog med AVS-landene. Fremme af demokrati rejser derfor nogle grundlæggende spørgsmål vedrørende den intelligente angivelse af betingelserne.

På grundlag af disse få bemærkninger når vi frem til den konklusion, at demokrati ikke danner udgangspunkt for udvikling, men meget ofte er resultatet af den. I partnerskaberne mellem EU og tredjelande er man nødt til at tage hensyn til dette. Vi kan ikke gøre fremskridt uden beslutsomhed, men vi kan heller ikke gøre fremskridt uden tålmodighed. I dag er et betydeligt antal lande på vej ind i den demokratiske proces. Europa kan rose sig af at have støttet disse processer takket være en strategi, der omfatter kravene til kampen mod fattigdom, kodificering af menneskerettigheder og fremme demokratiske principper og retsstatsprincippet. Til trods for al den kritik, der netop er blevet rettet mod denne politik, og som jeg er enig i, er jeg dog fortsat overbevist om, at det, der tidligere har vist sig at fungere, også bør være vores ledetråd i den fremtidige indsats.

  Richard Howitt (S&D). – (EN) Hr. formand! Demokratisering støtter den fredelige politiske proces, politiske forandringer og forvaltningen af magten i et samfund samt respekten for menneskerettigheder. Støtte til demokratiet understøtter vores udenrigspolitiske mål om forebyggelse af konflikter og bekæmpelse af fattigdom. Derfor kunne jeg med glæde fremsætte Parlamentets ændringsforslag, hvori vi opfordrer til europæisk enighed om demokratisering, og jeg vil gerne lykønske det svenske formandskab med dets initiativ i denne henseende.

Jeg tror fuldt og fast på, at demokratiseringen bør indarbejdes i alle EU's politikker over for tredjelande. Jeg må sige, at jeg fordømmer De Europæiske Konservative og Reformister, når de er imod punkt 10 i vores tekst og tilsyneladende foreslår, at Europa kan sige ét om demokrati og gøre noget andet over for udemokratiske lande, når det passer os. Nej.

Endelig drejer demokratiopbygning, som fru Malmström sagde, sig om langt mere end valgene: Det drejer sig om opbygning af pluralistiske civilsamfund. Derfor bør Europa finansiere ngo'er, der styrker borgernes deltagelse, støtte integrationen af marginaliserede grupper, tilbyde uddannelse til jurister, fremme ytrings- og foreningsfriheden og styrke de politiske partier i parlamentet. Det vil være at yde støtte til en civil bølge.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komme ind på spørgsmålet om demokratiopbygning i forbindelse med vores østlige naboer. I de senere år er der sket en stagnation og i nogle tilfælde et tilbageskridt med hensyn til demokratiske standarder i disse lande. Udviklingen i Georgien og Moldova er den største kilde til bekymring.

Rygraden i enhver demokratisk politik: et velfungerende – og jeg understreger velfungerende – civilsamfund findes i det store og hele ikke hos nogen af vores østlige naboer. Jeg vil gerne lykønske Sverige, det nuværende formandsland, fordi man har været blandt initiativtagerne til østpartnerskabet. Denne politik rummer potentialet til at bringe vores østlige naboer tættere på EU. Men i mange henseender indeholder østpartnerskabet ikke nogen virkelig betydningsfulde incitamenter til at få disse lande til at indlede smertefulde og langvarige reformprocesser.

Mit tillægsspørgsmål er: Hvordan stiller Rådet sig i denne henseende? Hvad arbejder man med andre ord på i øjeblikket? Ønsker vi at handle mere håndfast for at sikre, at demokratiet vil blive styrket i dette og mange andre urolige og skrøbelige områder?

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til fru Malmström, at vi efter min mening i EU har to svagheder med hensyn til at fremme demokrati og menneskerettigheder verden over. Medlemsstaterne har ofte meget modstridende og forskelligartede ønsker. Forbuddet mod våbeneksport til Usbekistan er netop sådan et tilfælde: Ikke alle medlemsstater deler samme synspunkt. Hvordan kan vi føre en fælles politik på den måde?

For det andet vil jeg gerne sige, at Usbekistan også er et godt eksempel på et land, der fortæller os, at EU ikke kan lære dem noget om demokrati og menneskerettigheder, fordi EU har sine egne mangler og problemer. Hvordan kan vi slippe ud af disse dobbelte standarder? Vi har for vane at belære andre, men vi lader ikke altid vores ord følge af handling. Jeg mener også, at det, De nævnte om en redegørelse for en organisations demokrati, netop satte fokus på disse dobbelte standarder.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til medlemmerne, fordi De er så engagerede i dette spørgsmål. Vi er helt enige om behovet for at styrke demokrati i EU's udenrigspolitik. I dag i en periode med økonomisk krise er det særlig vigtigt ikke at overse denne dimension. Vi ved, at mange udviklingslande er meget hårdt ramt af krisen. Recession fører til utilfredshed og social uro. Hvis der ikke findes velfungerende demokratiske institutioner i en sådan situation, kan tingene gå virkelig galt. Derfor er det vigtigt, at der findes sikre demokratiske institutioner og et stærkt civilsamfund, der er i stand til at håndtere sådanne kriser.

Østpartnerskabet er et meget vigtigt instrument, ikke mindst til styrkelse af demokratiet. Det arbejder vi intenst med. Vi holder et møde for udenrigsministrene i december, og vi håber at kunne iværksætte en lang række specifikke foranstaltninger i begyndelsen af 2010. Østpartnerskabet er et vigtigt instrument til styrkelse af demokratiet hos vores umiddelbare naboer.

Fru Hautala tog spørgsmålet om Usbekistan op. Det er naturligvis en meget alvorlig sag. Menneskerettighedssituationen i landet er langt fra tilfredsstillende. Som fru Hautala ved, kræver det enstemmighed i Rådet at udvide sanktionerne. I øjeblikket hersker der ikke enstemmighed i Rådet. Vi er imidlertid enige om målet, som er at styrke demokrati og menneskerettigheder i Usbekistan. Vi håber, at midlet til at opnå dette er et stærkere engagement. Vi håber at kunne finde alternative veje til at styrke demokratiet ved løbende at vurdere menneskerettighedssituationen og overveje, hvilken type relationer vi skal have med Usbekistan. Der er andre veje til indflydelse, som kan være mere effektive end en våbenembargo. Meget få lande sælger våben til Usbekistan, så en våbenembargo er måske mere en symbolsk gestus end noget som helst andet. Måske kan vi finde andre veje. Men som nævnt kræver det først enstemmighed i Rådet, og det har vi ikke i øjeblikket.

Hvis EU skal være troværdigt i sine relationer med den omkringliggende verden inden for menneskerettigheder og demokrati, skal vi også være stærke inden for EU. Der findes mangler. Måske kan de ikke sammenlignes med de forfærdelige uretfærdigheder, der begås i andre lande, men der findes mangler internt i EU. Vi skal konstant være opmærksomme på dem, hvis vi skal være troværdige i vores relationer med den omkringliggende verden.

Endelig vil jeg gerne takke Dem for denne forhandling og ligeledes for Parlamentets fremragende beslutningsforslag. Jeg er ikke nået igennem alle ændringsforslagene, men jeg synes, at beslutningsforslaget er virkelig godt. Det er i fuld overensstemmelse med det svenske formandskabs ambitioner. Som nævnt håber vi at kunne vedtage Rådets konklusioner på Rådets møde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i november. Derefter ser vi frem til fortsatte drøftelser af dette spørgsmål med Parlamentet.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 22. oktober kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud denne opfordring til mere sammenhængende og effektive rammer for EU's støtte til demokratiopbygning, fremme af demokratiske værdier og respekten for menneskerettigheder i verden. EU er selv grundlagt netop på værdierne demokrati og menneskerettigheder. I Københavnskriterierne med betingelserne for EU-medlemskab kræver vi "stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretallene" af kandidatlandene. Lissabontraktaten styrker desuden EU's engagement i at videreføre sin indsats udadtil i henhold til disse grundprincipper. Et centralt mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er netop at konsolidere demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettighederne. Jeg opfordrer til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) etableres hurtigst muligt, ikke kun som en hjælp til demokratiopbygning, men også som en tjeneste, der er demokratisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Demokrati er en universel værdi. Demokratisering og god regeringsførelse er ikke mål i sig selv, men er af central betydning for fattigdomsreduktion, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet. Demokrati, udvikling og respekt for menneskerettigheder, herunder økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, er gensidigt afhængige principper, der forstærker hinanden.