Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om syv beslutningsforslag om Iran

  Ana Gomes, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! Iran er præget af sproglig, religiøs, etnisk og politisk mangfoldighed. Det shiamuslimske flertal lever sammen med sunnimuslimer, zarathustriere, kristne, jøder og baha'i-tilhængere. Det persiske flertal deler landet med talløse etniske minoriteter såsom azeriere, arabere, kurdere, baluchier og andre, der udgør næsten halvdelen af befolkningen. Byerne vrimler med en moderne middelklasse og unge mennesker, der er klar til at leve i det 21. århundredes Iran. Al denne uro og kompleksitet skræmmer styret, der ville foretrække et enkelt Iran. Enkelt med hensyn til religiøs fanatisme og isolering af landet og enkelt sådan at forstå, at den offentlige mening kan kues af voldelig undertrykkelse.

Denne beslutning indeholder en beskrivelse af den systematiske overtrædelse af menneskerettighederne, som iranerne udsættes for i deres eget land, bl.a. hyppig anvendelse af dødsstraf, selv mod børn, stening af mænd og kvinder, omfattende begrænsninger af ytringsfriheden og forfølgelse af religiøse og etniske mindretal. Med denne beslutning udsender Parlamentet to separate budskaber. Det første er til Irans befolkning, og det er, at Europa i iranerne, og især i landets unge, ser håbet om en fremtid, hvor deres land vil indføre demokrati og frihed og vil påtage sig den vigtige rolle i regionen, det fortjener. Det andet er til det iranske styre. Vi siger til det, at Iran aldrig vil komme til at udnytte sit ubestridelige potentiale, så længe vold og formørkelse er hovedingredienserne i et politisk regime, der kun lige akkurat taler om værdier som retfærdighed og fred og fortsætter med brutalt at undertrykke sin befolkning.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! En regering får sin legitimitet ved at sørge for sine borgeres velfærd. Et styre, der ikke lever op til dette mest grundlæggende ansvar, mister sin legitimitet i det internationale samfund.

Den aktuelle selvskabte isolation fører til destruktion i Iran og virker som gift på nabolandene og resten af verden. Vi kan ikke forholde os passive og se småkriminelle blive hængt, mennesker blive voldtaget og tilfældig vold blive begået mod borgerne af deres eget styre. Vi står her for at gentage, at der ikke må og ikke vil være straffrihed for dem, der er skyldige i at begå forbrydelser mod menneskeheden, og vi vil fortsætte med at støtte den iranske befolkning, når den udøver sin ret til at tale frit og protestere fredeligt for frihed og demokrati.

EU har et ansvar for at fastholde disse universelle rettigheder på dagsordenen, også når det drejer sig om handelsinteresser eller Irans atomprogram. Først når det iranske styre har opnået sin legitimitet fra sine borgere, kan det være en troværdig spiller i det internationale samfund.

  Tunne Kelam, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Denne situation bunder i et meget specielt præstediktatur, der er berygtet for sin vilkårlige undertrykkelse af menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder. Situationen er endda blevet værre siden valget i juni. Antallet af anholdelser, tilfælde af tortur og henrettelser af mindreårige og kvinder er steget. Iran har faktisk det højeste antal henrettelser i verden efter Kina.

Den seneste information, der ikke er med i beslutningsforslaget, er, at det iranske styre i går hængte fem fanger i Teherans Evin fængsel, bl.a. en 28-årig kvinde, Soheila Ghadiri. Hun er den fjerde kvinde, styret har hængt i den seneste måned.

Disse barbariske domme har intet at gøre med de forbrydelser, fangerne angiveligt har begået, men er snarere et forsøg på at forstærke atmosfæren af terror i landet, især mod kvinder og unge, der har vist, at de er fast besluttede på at indføre demokrati og gå imod valget.

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! Uanset hvor mange mennesker vi er her, når vi taler i Parlamentet, taler vi også for de millioner af mennesker i Iran, der er gået på gaderne og har risikeret deres liv og sikkerhed for at protestere mod et valg, som de mener, er behæftet med svindel.

Disse millioner af iranere i og uden for landet forventer noget af os, og derfor kan udgangspunktet ikke være andet end solidaritet og samarbejde om at hjælpe disse millioner af iranere, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder, og som – og det skal understreges – løber langt større risici end dem, diplomatiet normalt frygter.

Jeg vil derfor sige, at udgangspunktet ikke kan være noget andet. Det er rigtigt, at Vestens politik meget ofte har været en forenklet politik, der er udtryk for uvidenhed om Iran. Det er rigtigt, at Europa for ofte har reageret med politikker, der har vist sig at være forkerte i forhold til Iran. Det er rigtigt, at vi meget ofte ikke har ønsket at acceptere, at Iran skulle have den respekt fra det internationale samfund, landet som regional stormagt afgjort ønsker så stærkt.

Som en iransk eksilkunstner sagde efter protesterne, så ønskede Vesten ikke den islamiske republik, og nu har vi ikke engang en republik. Dog kan intet af dette undskylde et regime, der har undertrykt friheden, et undertrykkende regime, og nu et regime baseret på et stadig mere skrøbeligt grundlag af valgsvindel og undertrykkelse af sin befolkning. Den iranske befolkning forventer solidaritet og støtte fra Parlamentet, og det søger vi at give dem med denne tekst.

  Fiorello Provera, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi kender de politiske og sociale vilkår, borgerne i Den Islamiske Republik Iran lever under.

Vi er klar over, hvor meget religionen påvirker politiske beslutninger og grundlæggende menneskerettigheder. Det seneste eksempel var drabet på Behnood Shojaee, en ung mand, som for nylig blev henrettet, til trods for at han var mindreårig på tidspunktet for forbrydelsen. Det er den seneste episode i en række af alvorlige menneskeretskrænkelser, der har medført undertrykkelse af politiske modstandere, homoseksuelle, journalister, intellektuelle og alle, der kæmper for Irans sociale og civile udvikling.

Situationen er forværret under Mahmoud Ahmadinejad, der indledte sin præsidentperiode med gentagne gange at benægte holocaust og staten Israels ret til at eksistere. Siden 2005 er antallet af henrettelser i Iran firedoblet, og Iran er det eneste land i verden, som henretter mindreårige, der er skyldige i forbrydelser. Den systematiske brug af tortur i fængsler og brugen af middelalderlige straffe såsom amputation og stening er velkendt, men styret er i vanskeligheder, som det ses af de tusindvis af mennesker, der var modige nok til at protestere på gaderne efter sidste valg.

Den unge kvinde, Neda Agha-Soltan, der blev dræbt på gaden, da hun forsvarede sine rettigheder som kvinde og som borger, er blevet symbolet ikke blot på undertrykkelsen, men også på ønsket om frihed hos et folk, som Europa må hjælpe. Hvordan kan vi hjælpe? En måde er gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Et andet håndgribeligt forslag er at opkalde gader eller pladser i vores byer efter Neda Agha-Soltan. Det ville ikke blot være et minde om hendes offer, men ville vise vores solidaritet med den iranske opposition og sikre mere information og øge europæiske borgeres bevidsthed om denne alvorlige situation. Jeg vil gerne se et billede af Neda Agha-Soltan ved siden af billedet af Aung San Suu Kyi på den ene side af Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles.

En sidste bemærkning: Hvordan kan præsident Ahmadinejad have nogen troværdighed i forhandlingerne om atomspørgsmålet, når han forfølger og går imod sin egen befolkning, der kræver mere demokrati, større frihed og større respekt for menneskerettighederne?

  Struan Stevenson, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Mens vi sidder i Parlamentet og fører storslåede forhandlinger, arbejder bødlerne i Iran på overtid. Som vi hørte fra Tunne Kelam, hængte de i går fem personer mere, bl.a. en ung kvinde, hvis offers forældre havde tilgivet hende. Så hun var faktisk blevet fritaget for dødsstraf, men blev efterfølgende hængt.

Men vi fører en eftergivende politik i EU. Så sent som i denne uge har vi vedtaget, at vi vil tilskynde russerne til at berige atombrændselsstave for Ahmadinejad til gengæld for hans garanti for, at han vil standse sit eget atomberigelsesprogram. Men han har ikke givet den garanti, og han har heller ikke åbnet for adgangen til, at inspektørerne kan se på hans nukleare anlæg. Vi støtter kun mullaherne, når vi fortsætter denne eftergivende politik. Vi skal indføre skrappe sanktioner. Ubøjelighed er det eneste sprog, disse mullaher forstår.

  Barbara Lochbihler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! I begyndelsen af denne mødeperiode fremhævede formand Buzek, at afskaffelse af dødsstraffen er et grundlæggende ønske hos Europa-Parlamentet. Det gælder alle regioner i verden, at denne inhumane og barbariske straf skal afskaffes.

Han henviste til de henrettelser, der finder sted i Iran. Fire dødsstraffe bliver særlig omtalt i det beslutningsforslag, vi har foran os. De pågældende personer er blevet dømt til døden, fordi de angiveligt deltog i protesterne mod valget, men de var alle varetægtsfængslet på det angivne tidspunkt for overtrædelsen. Disse sager kan således stadig blive anket, og vi må holde øje med dem.

Den kendsgerning, at personer, der var mindreårige på gerningstidspunktet, stadig bliver henrettet i Iran, er også blevet nævnt. Iran er det eneste land, der stadig henretter, der var mindreårige på gerningstidspunktet. Iran har ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen om barnets rettigheder og er derfor forpligtet til at vedtage en national lov om forbud mod henrettelse af mindreårige. Der er fremlagt et lovforslag i det iranske parlament, og vi må opfordre vores kolleger dér til at gøre alt, hvad de kan, så blokeringen for vedtagelsen af forslaget kan blive stoppet. Jeg anser det for en meget vigtig opgave.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min store respekt for alle de mænd og kvinder i Iran, der risikerer så meget, der demonstrerer, der er engagerede i forskellige aktiviteter for at kræve respekt for de rettigheder, de har i henhold til den iranske forfatning. Deres beslutsomhed, deres engagement og deres mod fortjener vores uforbeholdne solidaritet.

  Martin Kastler, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Den 2. oktober i år forhindrede det iranske politi en mand i at gå om bord på et fly i sidste minut. Advokaten Abdolfattah Soltani skulle modtage den Internationale Menneskerettighedspris for 2009 i min hjemby Nürnberg for sit modige arbejde for ofre for politisk forfølgelse. Selv om hr. Soltani havde et gyldigt pas, nægtede de iranske myndigheder ham at forlade landet uden nogen lovlig grund. Hans hustru fik lov til at rejse. Hun erklærede med rette: "Det smerter mig, at der i et land, som kalder sig for et teokrati, bliver begået handlinger, der ikke har noget at gøre med Gud".

Iran er i henhold til international lov bundet af sin ratifikation af FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvori det fastslås som en menneskeret, at alle har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres hjemland. Jeg finder det skandaløst, at Iran træder denne ret under fode. Jeg arbejder derfor på, at Soltani-sagen kan blive inkluderet i vores fælles beslutning i dag, i vores beslutning om Iran, og jeg beder om Deres støtte.

  Ryszard Czarnecki, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne bruge tiden til at udtrykke vores bekymring over situationen i Iran og især situationen for medlemmerne af den iranske opposition i Camp Ashraf i Irak, der er blevet symbolet på modstand for folk i Iran.

Den irakiske regering bør stoppe med at følge ordrerne fra mullaherne i Teheran. Irak bør forstå, at det iranske regime ikke har nogen fremtid og klynger sig til magten for at udøve undertrykkelse og henrettelser. Så hvis Irak er et suverænt land, bør det respektere og gennemføre Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om Ashraf, hvori Irak opfordres til at indstille alle tvangsforflytninger af beboere i Ashraf inden for Irak. Mullaherne i Teheran ønsker Ashraf ødelagt, og vi i Europa må støtte disse forsvarsløse iranske flygtninge. Det er vores moralske pligt.

Vi bør anmode EU-formandskabet og Kommissionen om at bede FN engagere sig mere ved at sende et permanent hold – og endog en fredsbevarende styrke – derud for at forhindre flere angreb og forhindre, at disse mennesker bliver tvangsflyttet til andre dele af Irak.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran er blevet drastisk forværret i de seneste måneder. En passende illustration af dette er den aktuelle udvikling i det undertrykkelsesapparat, præsident Ahmadinejad har etableret for at tage ethvert tilløb til nogen form for opposition til sin regering, som er af tvivlsom legitimitet, i opløbet. De berygtede gangstere, der er kendt som Basij, er nu blevet indlemmet i den iranske revolutionsgarde, en anden uhyggelig organisation.

Hvad kan EU stille op her? Svaret er navnlig to ting. Sammen med USA skal vi, den vestlige verden, fokusere på individuelle tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran (jeg henviser også til vores beslutning). Direkte i den forbindelse må vi gøre det klart over for Teheran, at disse krænkelser ikke vil blive tolereret og vil få alvorlige følger.

Når nationale interesser – især af økonomisk art – står på spil, vil iranske pragmatikere komme frem af sig selv. Dermed kan de oven i købet henvise til afdøde ayatollah Khomeini, der grundlagde Den Islamiske Republik Iran. Da det kom til stykket, valgte han også resolut at lade nationale interesser komme før religiøse krav. Jeg beder indtrængende Kommissionen og Rådet om at finde frem til ayatollahernes svagheder, primært af hensyn til et mere tåleligt livsmiljø for den iranske befolkning og af hensyn til sikkerheden for den jødiske stat Israel, for ikke at glemme den arabiske verden og også EU.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! For få dage siden var formand Barroso her, og jeg spurgte ham, hvad der kunne gøres for at løse den menneskerettighedskrise, der havde stået på i en EU-medlemsstat, nemlig Ungarn, siden efteråret 2006. Jeg nævnte ved flere lejligheder, at mange hundrede mennesker havde været udsat for så hårdhændet politibrutalitet, at de fik alvorlige skader, mens flere hundrede mennesker var blevet fængslet vilkårligt, og flere hundrede mennesker måtte gennemgå langvarige straffesager, hvor de viste sig at være uskyldige. Formanden svarede hertil, at det var interne anliggender, og at EU ikke kan blande sig i interne anliggender. Jeg vil gerne spørge om, hvad det er for en dobbeltmoral, der bliver lagt for dagen og om, hvilket retsgrundlag EU har for at skride ind over for et land uden for EU, når det er tilbageholdende med at beskytte menneskerettighederne i en EU-medlemsstat. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at bede vores iranske venner, der tilhører oppositionen, og også dem, der tilhører regeringspartiet, om at hjælpe ungarerne med at beskytte deres menneskerettigheder.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Iran kunne spille en vigtig rolle i fredsforhandlingerne i Mellemøsten, men beklageligvis ser landet ud til at glide stadig længere væk fra den demokratiske retsstat. For det første er der grund til at så alvorlig tvivl om valgresultaterne i juni, som gav præsident Ahmadinejad mulighed for at blive i embedet. Siden valget er den almindelige menneskerettighedssituation blevet endnu værre. Siden Ahmadinejad kom til magten i 2005, er antallet af henrettelser endvidere firedoblet, og Iran henretter flest mennesker i verden efter Kina. For det andet står det sørgeligt til med religions- og meningsfriheden. F.eks. er de syv Baha'i-ledere stadig i fængsel udelukkende på grund af deres religiøse overbevisning.

I vores beslutning appellerer vi til de iranske myndigheder, og jeg håber samtidig, at vi på denne måde kan vise vores støtte til og respekt for det mod, mange iranere udviser i deres kamp for grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper. Vi har særlig respekt for de modige iranske kvinder, der spillede en afgørende rolle i demonstrationerne efter valget i Teheran.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Hr. formand! Iran styres af et strengt regime, der bygger på en radikal fortolkning af islam og af Koranen. I Iran falder de, der ikke kan tilslutte sig det, i unåde. Iran er et skræmmende land, især for de kristne der. Muslimer, der er konverteret til kristendommen i Iran, har bogstavelig talt intet liv i landet. Sidste år vedtog det iranske parlament en lov, der giver dødsstraf til personer, som opgiver den islamiske tro.

Der er heller ikke noget liv i Iran for demonstranter. Tre personer, som blev arresteret under demonstrationerne mod resultatet af præsidentvalget, er nu blevet dømt til døden. Det er i bund og grund forkert og uforståeligt, at en domstol kan afsige en sådan dom. Der er stadig mulighed for at anke dommen, men det er klart for alle, at selv demonstranter må frygte for deres liv i Iran.

Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde disse demonstranter stærk støtte til yderligere retslige skridt og især til effektivt at bekæmpe det brutale iranske styre.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Menneskerettighedssituationen i Iran bliver klart værre. Det præsidentvalg af tvivlsom legitimitet, der fandt sted i år, og folkets masseprotester efter valget afspejlede den stadig mere spændte og angstfulde politiske og sociale situation i Iran.

Jeg vil gerne fremhæve, at Iran – i dette års rapport om pressefrihed fra Journalister uden Grænser – endte i bunden af listen, nemlig på en 172. plads, kun lige over Eritrea, Nordkorea og Turkmenistan.

Situationen for journalister i Iran er en af de værste i verden. Fri information på internettet er blokeret, og mennesker, der skriver blogs, bliver forfulgt. Vi kender kun alt for godt historien om den berømte blogger Fariba Pajooh, der blev arresteret for nylig, og hvis fremtid stadig er usikker.

Jeg appellerer til Kommissionen. Vi må oprette en kommissionsdelegation i Teheran så snart som muligt for at påbegynde en dialog med Irans statslige institutioner om forværringen af menneskerettighedssituationen i landet.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig i hr. Czarneckis bemærkninger. Angrebet i juli på den irakiske PMOI-lejr i Ashraf i Irak kan kun beskrives som brutal og barbarisk. 11 mennesker blev dræbt, og langt flere kunne være blevet dræbt. Mange mennesker blev brutalt såret – man må se videoen for at forstå det barbari, der faktisk var tale om. Hæren og militæret kastede sig ud i den mest sadistiske form for brutalitet. Som følge heraf blev 36 mennesker arresteret, og de havde intet andet valg end at gå i sultestrejke. De blev løsladt for to uger siden på grund af internationalt pres – og internationalt pres efter 72 dages sultestrejke. Det var det, der fik Malaki-regeringen til at bøje sig. Så disse mennesker er flygtninge; de har ret til at gå i seng om aftenen og stå op om morgenen, i sikkerhed. Vi har, som hr. Czarnecki sagde, brug for to ting: For det første har vi brug for en permanent FN-tilstedeværelse der til erstatning for USA, og for det andet må vi have en absolut garanti for, at der ikke sker fordrivelser.

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne komme med tre små tilføjelser til det, mine kolleger har sagt.

For det første – og her henviser jeg til det, fru Gomes sagde – til trods for alt det, der sker, til trods for de tragedier, der sker i Iran, og til trods for styret, har vi stadig en tro på landets politiske fremtid og på civilsamfundets styrke.

Mit andet punkt er, at det ikke er blevet understreget nok, at vi fordømmer de seneste selvmordsangreb, der fandt sted i Sistan og Baluchistan, selv om ofrene var revolutionsgardister samt beklageligvis en halv snes civile. Vi er imod den type vold, selv om vi fuldt ud forstår årsagerne til, at den finder sted, men på nuværende tidspunkt må vi støtte modstanderne af styret.

Til sidst mener jeg, at Parlamentet fordømmer dødsstraf, uanset hvem den rammer – børn, kvinder, voksne – eller hvilket land i verden, der udfører den.

  Cristian Dan Preda, forslagsstiller. – (RO) Hr. formand! Også jeg ønsker at beklage forværringen af menneskerettighedssituationen i Iran efter valget i juni. Denne forværring giver sig tydeligt udslag i den enorme bølge af arrestationer og vold, som modstanderne af styret udsættes for.

Som det allerede er blevet nævnt, er informationsfriheden også alvorligt truet, og journalister risikerer målrettet forfølgelse. En vigtig ting, der giver anledning til bekymring, er, at både tortur og dødsstraf bliver brugt i stor stil i Iran. Faktisk satte Amnesty International for nylig fokus på det forhold, at antallet af personer, der er blevet dømt og herefter henrettet, er mangedoblet efter valget.

Endelig vil jeg gerne vise min støtte til idéen om at oprette en EU-delegation i Teheran. En sådan delegation kan arbejde sammen med civilsamfundet på stedet og derved støtte de aktivisters rettigheder, der kæmper for frihed.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har et forslag. Menneskerettigheder, demokrati og retsstat er for vigtige og for presserende emner at behandle en torsdag eftermiddag. Desværre er vi kun få til stede.

For en måned siden debatterede vi mord på journalister. I dag er det den skrækkelige menneskerettighedssituation i Guinea, Iran og Sri Lanka. Jeg ved, at mange her deler min opfattelse. Lad os finde en anden – og bedre – dato til denne vigtige forhandling.

  Formanden. – Fru Werthmann! De skal tale om emnet under catch-the-eye-proceduren. De bruger andre medlemmers taletid.

Catch-the-eye-proceduren er afsluttet.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (RO) Hr. formand! Lad mig begynde med at kondolere familierne til ofrene for terrorangrebet i Sistan og Baluchistan- provinsen i Iran. Kommissionen fordømmer terrorangreb overalt i verden og de deraf følgende tab af menneskeliv.

Kommissionen er dybt bekymret over den aktuelle situation for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Iran. Når vi taler om dette emne, kan vi nævne eksempler som henrettelser af mindreårige, diskrimination af mennesker, der tilhører forskellige mindretal, betydelige restriktioner i ytrings- og forsamlingsfrihed, dårlig behandling af fanger, nægtelse af retten til en retfærdig rettergang samt omfattende undertrykkelse og intimidering af menneskerettighedsforkæmpere og politiske modstandere.

EU har opretholdt direkte kontakt med Iran og har over for de iranske myndigheder åbent givet udtryk for sin holdning til udviklingen i landet.

EU støtter de grundlæggende frihedsrettigheder og de universelle værdier, de bygger på, og føler sig forpligtet til at udtrykke sin holdning, når som helst og hvor som helst disse principper krænkes. Til trods for talrige appeller og fordømmende udtalelser fra EU og det internationale samfund er menneskerettighedssituationen desværre forværret endnu mere siden præsidentvalget i Iran i juni 2009.

Mange mennesker er blevet henrettet ved hængning i Iran så sent som i de sidste par uger. Et af disse mennesker, som allerede er blevet nævnt, Behnoud Shojaee, der var mindreårig, da han begik sin forbrydelse, blev henrettet til trods for gentagne appeller fra EU om at ændre hans dom. Flere mindreårige vil sandsynligvis blive henrettet i Iran om kort tid. Vi er også bekymrede over situationen for syv Baha'i-ledere i Iran, der har været fængslet i over 17 måneder og står over for alvorlige anklager såsom spionage og statsfjendtlig propaganda. Den senest planlagte høring blev udsat igen den 18. oktober, så disse syv mennesker siden har siddet uden klare udsigter til en ordentlig rettergang.

Hundreder af mennesker blev tilbageholdt efter præsidentvalget, fordi de deltog i demonstrationerne efter valget og fremsatte kritiske bemærkninger. Retssagerne mod dem, der var med i disse aktiviteter, fortsætter. Sidste uge blev fire mennesker således dømt til døden, fordi de var involveret i hændelser efter valget.

Jeg ønsker endelig at understrege, at vi deler de bekymringer for menneskerettighedssituationen i Iran, som medlemmerne har givet udtryk for. Kommissionen overvåger nøje, hvordan situationen udvikler sig og vil fortsat benytte enhver lejlighed til at opfordre de iranske myndigheder til at overholde deres internationale forpligtelser i forbindelse med menneskerettighederne, herunder overholdelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Det er et centralt element i Kommissionens strategi for styrket politisk dialog og samarbejde med Teheran i fremtiden, at menneskerettighedssituationen i Iran bliver forbedret.

Som svar på det spørgsmål, jeg fik stillet, mener vi ikke i øjeblikket, at det på baggrund af de aktuelle forhold i Iran er det rette tidspunkt at oprette en kommissionsdelegation i Teheran.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted efter forhandlingerne.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil opfordre EU til ikke at se passivt til, mens menneskerettighederne bliver krænket i Iran. EU skal indtage en langt mere resolut holdning mod de dødsstraffe, der afsiges i landet, og henrettelserne og især dem, der rammer unge og mindreårige kriminelle. At reagere på det, der sker i Iran i dag, er en af de største prøver på vores vestlige verdens effektivitet.

Af den grund må Kommissionen oprette en EU-delegation i Teheran så snart som muligt for at støtte og styrke dialogen med de iranske ledere og civilsamfundet, især for at yde støtte til unge, politiske fanger og journalister. Kommissionen må engagere sig meget mere i at få FN's højkommissær for menneskerettigheder til at sende en særlig udsending til at overvåge situationen for politiske fanger og sikre, at de iranske myndigheder overholder internationale procedurestandarder og retslige forpligtelser i forhold til menneskerettigheder.

EU vil altid være et forbillede for borgerlige frihedsrettigheder og vores fælleseuropæiske demokratiske værdier, selv uden for vores grænser. Af den grund bør vi gøre alt, hvad vi kan, gennem intensiv dialog med den politiske elite, så Iran i det 21. århundrede overholder de grundlæggende menneskerettigheder og respekterer retten til livet.