Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om topmødet EU-Rusland den 18. november 2009 i Stockholm.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Som De netop sagde, finder topmødet mellem EU og Rusland sted i Stockholm den 18. november. Det er en god lejlighed for EU til at evaluere forbindelserne mellem os og Rusland. Jeg ved, at mange af medlemmerne i Parlamentet følger udviklingen i Rusland meget nøje. Jeg vil derfor gerne fremlægge de hovedspørgsmål, som vi agter at drøfte under topmødet, og jeg er sikker på, at kommissæren vil bidrage med yderligere oplysninger om de områder, som vedrører Kommissionens ansvarsområde.

Vi ønsker selvfølgelig generelt at bruge topmødet til at udvikle det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland. Vi har på alle områder meget at vinde ved et samarbejde med Rusland. Vi har behov for Rusland, hvis vi effektivt skal kunne tage hånd om de globale udfordringer. Vi må imidlertid også gøre det klart over for Rusland, at vores partnerskab skal bygge på respekten for en fælles forpligtelse og fælles værdier. Det betyder respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten. Topmødet vil give os mulighed for at lægge pres på Rusland for at få landet til at opfylde sine indgåede forpligtelser på disse og også andre områder.

Et af de vigtigste spørgsmål bliver klimaændringer. Rådet vil fremhæve, at det tætte samarbejde mellem EU og Rusland er vigtigt, hvis vi skal kunne opnå et resultat i København. Rusland bør afgive løfter om håndgribelige og sammenlignelige reduktioner af sin udledning af drivhusgasser, svarende til målet om 2 °C, som G8 blev enige om i L'Aquila.

Energispørgsmålet har forbindelse hertil – det er et spørgsmål om energieffektivitet og energiforsyningssikkerhed. Med hensyn til Ruslands stilling som EU's vigtigste energipartner vil topmødet give os lejlighed til at understrege behovet for at genoprette tilliden til og gennemsigtigheden i forbindelserne mellem EU og Rusland på energiområdet. Vi vil også give udtryk for vores skuffelse over Ruslands nylige udtræden af energichartertraktaten.

Vi håber, at topmødet vil resultere i indførelsen og godkendelsen af et mere effektivt system for hurtig varsling. Dette bør følges op af klare garantier fra Rusland og fra andre relevante tredjelande om, at der ikke vil ske en begrænsning eller indstilling af transit eller eksport af gas til EU i tilfælde af fremtidige energikonflikter.

Vi vil naturligvis drøfte den økonomiske og finansielle krise. Rådet ønsker, at vi på topmødet indgår en aftale om behovet for en løbende og koordineret indsats som reaktion på krisen, og bekræfter, at vi vil stå fast på, at vores økonomier skal være åbne, og at det er nødvendigt at undgå protektionistiske tiltag. Topmødet vil også give os mulighed for at vurdere fremskridtene i vores arbejde med de fire fælles rum. Vi vil benytte lejligheden til at understrege betydningen af at skabe fremskridt på de områder, hvor der er behov for det, eller hvor der er opstået problemer.

Ruslands ændrede holdning til Verdenshandelsorganisationen har skabt en ny situation, som vi er i gang med at analysere. Forsinkelser i Ruslands tiltrædelse af WTO vil påvirke vores bilaterale forbindelser, herunder forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland. Vi vil fastholde vores opbakning til Ruslands tiltrædelse af WTO, som er vigtig i forhold til Ruslands integration i verdensøkonomien.

Vi skal i mellemtiden gøre noget ved de øvrige handelsrelaterede og økonomiske problemer, f.eks. de sibiriske overflyvningsafgifter, grænseforanstaltninger, som vanskeliggør indførslen af erhvervskøretøjer til Rusland, diskriminerende vejafgifter, planer om at begrænse indførslen af containere, der fragtes med lastbil, eksportafgifter på træ og de protektionistiske tiltag, som Rusland for nylig har iværksat.

Jeg er fuldstændig klar over, at Parlamentet er meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Rusland. Det fremgår navnlig af Deres beslutning om at tildele dette års Sakharovpris til menneskerettighedsforkæmpere i Rusland. Det svenske formandskab deler Deres bekymring, og vi vil sørge for, at menneskerettighedsspørgsmål får en fremtrædende plads i forhandlingerne på topmødet. Vi bifalder naturligvis præsident Medvedevs udtalelse om menneskerettigheder, demokrati og retsstat, men den skal følges op af konkrete tiltag. Menneskerettighedssituationen i Rusland er foruroligende. Vi vil især fremhæve de allerseneste begivenheder i Nordkaukasus, som har været skueplads for vold mod menneskerettighedsforkæmpere, kriminalitetsbekæmpende medarbejdere, myndighedspersoner og befolkningen generelt. Det er især bekymrende, at menneskerettighedsforkæmpere og journalister er blevet dræbt, ikke kun i Nordkaukasus, men også i Rusland som helhed. Vi vil derfor på ny fremsætte vores appel til Rusland om at gøre sit yderste for at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere kan udføre deres arbejde uden at skulle leve i frygt for vold, chikane eller trusler.

Vi vil med hensyn til udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål understrege betydningen af at fastholde og forbedre dialogen om vores fælles umiddelbare nærområde. Vi er nødt til at samarbejde med Rusland, hvis vi skal kunne skabe fremskridt og opnå en fredelig løsning af langvarige konflikter. Vi vil naturligvis ikke fravige vores grundlæggende principper.

Vi vil tage spørgsmålet om Georgien op og gentage, at Rusland skal leve fuldt op til sine forpligtelser i den sekspunktsplan, som blev vedtaget den 12. august, og efterfølgende aftalen af 8. september 2008. Vi skal også genskabe den fornødne tillid med hensyn til Akhalgori, Øvre Kodori og kontrolposten i Perevi. Vi vil også opfordre Rusland til at bruge sin indflydelse til at sikre EU's observatørmission adgang til de georgiske områder af Sydossetien og Abkhasien i overensstemmelse med missionens landsdækkende mandat. Topmødet vil også give os mulighed for at vurdere de fremskridt, der blev gjort ved Genèveforhandlingerne, og vi forventer i den forbindelse, at Rusland fastholder sit engagement.

Vi er klar over, at vi er nødt til at samarbejde med Rusland i forbindelse med de såkaldte fastlåste konflikter i Transnistrien og Nagorno-Karabakh. Vi vil understrege betydningen af fortsat at anvende konfliktløsningsmekanismerne, dvs. Minskgruppen og "5+2"-partsforhandlinger i Transnistrien.

Ruslands aktive indsats for at fremme dialogen mellem Armeniens og Aserbajdsjans præsident i sagen om Nagorno-Karabakh hilses naturligvis velkommen. Vi vil over for Rusland imidlertid også påpege vigtigheden af at inddrage Minskgruppen i alle dele af processen. EU er parat til at involvere sig i og støtte Minskprocessen, bl.a. gennem tillidsskabende foranstaltninger. Der bør på topmødet bakkes op om ratificeringen og gennemførelsen af de nye protokoller mellem Armenien og Tyrkiet. Andre spørgsmål på dette område vedrører det euroatlantiske sikkerhedspartnerskab og det østlige partnerskab.

Vi vil med hensyn til den euroatlantiske sikkerhed opfordre Rusland til at deltage aktivt i Korfuprocessen forud for vedtagelsen af en fremsynet beslutning i Athen. På topmødet bør vi bede Rusland om at bekræfte, at landet støtter processens grundlæggende principper, dvs. fuld respekt for og gennemførelse af OSCE's regelsæt, at OSCE er det primære debatforum i forbindelse med Korfuprocessen, og at alle aspekter af den overordnede sikkerhedsstrategi bør håndteres på en afbalanceret måde.

Vi er fra EU's side villige til at informere Rusland om enhver udvikling i det østlige partnerskab og gentager, at tredjelande vurderet ud fra den konkrete sag kan få lov til at deltage i overensstemmelse med fælleserklæringen fra Prag fra maj 2009. Topmødet vil også give os lejlighed til at tage en række internationale og regionale spørgsmål op. Jeg mener, at det er yderst sandsynligt, at spørgsmål vedrørende Iran, Afghanistan/Pakistan, Sydkaukasus og naturligvis Mellemøsten vil blive taget op.

Jeg har talt temmelig længe, men jeg ved, at dette spørgsmål ligger Dem meget på sinde. Det er et vigtigt topmøde med mange punkter på dagsordenen, og jeg ser frem til at høre Deres synspunkter og forslag under de sidste forberedelser forud for dette møde.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! For præcis et år siden evaluerede vi forbindelserne mellem EU og Rusland og besluttede, at EU – trods vores store uenighed med Rusland om konflikten i Georgien – skulle fortsætte samarbejdet med vores store nabo, herunder forhandlingerne om den nye aftale. Vi konkluderede også, at vi skulle basere vores forbindelser på vurderingen af vores egen interesse. På topmødet i Stockholm i næste uge vil der derfor – som det allerede er blevet sagt – blive fokuseret på områder, hvor der er en gensidig interesse, f.eks. klimaændringer, energi og den globale økonomiske krise.

Finanskrisen har ramt Rusland hårdt, og det er netop på den type politikområder, at EU også har en klar interesse i at finde en fælles politisk tilgang. G20-forpligtelserne var et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg mener, at det er vigtigt, at alle partnere nu overholder dem. Det er også afgørende, at Rusland ikke falder for protektionistiske fristelser. Europæiske virksomheder er allerede i dag ramt af en tilbøjelighed til at indføre protektionistiske tiltag.

Vi mener helt klart, at den bedste vej frem er at samarbejde inden for en regelbaseret, multilateral ramme. Topmødet giver lejlighed til igen at understrege betydningen af Ruslands tiltrædelse af WTO. Ruslands hensigt om at fuldføre forhandlingerne sideløbende med Belarus og Kasakhstan, med hvem landet planlægger at oprette en toldunion, efterlader stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vi håber samtidig at få en bedre forståelse af Ruslands nye tilgang på topmødet. Det er ikke mindst vigtigt i forbindelse med de igangværende forhandlinger om den nye aftale, som afholdes af Kommissionen. Aftalen skal indeholde klare og juridisk bindende bestemmelser om handel og investeringer og også om energi.

Topmødet bør desuden skabe fuldstændig klarhed over betingelserne for bilateral handel fra 1. januar 2010 og frem i henhold til toldunionens nye ordning for fælles told udadtil.

Går vi over til klimaændringer, så har min kollega allerede sagt, at topmødet bør understrege den hovedrolle, som Rusland og EU sammen kan spille i forhold til at opnå resultater på klimakonferencen i København. Rusland vil kunne yde et meget betragteligt bidrag i lyset af landets enorme potentiale for at nedbringe udledningen gennem forbedringer af energieffektiviteten. Vi vil derfor opfordre Rusland til at indgå forpligtelser om mere ambitiøse reduktioner af udledningen af drivhusgasser, der svarer til de mål, som vi selv har fastsat i EU.

Med hensyn til energiforsyningssikkerhed fortsætter arbejdet med at forbedre systemet for hurtig varsling. Vi finder Ruslands udtræden af energichartertraktaten (ECT) beklagelig, men vi minder om, at principperne i ECT blev slået fast under Ruslands formandskab for G8, bl.a. i St. Petersburg-erklæringen. Disse principper bør derfor danne grundlag for vores arbejde med energiforsyningssikkerhed i den nye aftale mellem EU og Rusland. Selv om vi bør være parate til at drøfte Ruslands ønske om en bredere debat om den internationale energiforsyningssikkerhedsstruktur, mener jeg, at vi frem for alt har interesse i at fastlægge grundlaget for vores bilaterale energisamarbejde.

Selv om vi arbejder godt sammen med Rusland om mange aspekter af internationale forbindelser, har vi behov for at skabe større fremskridt i vores samarbejde inden for det fælles naboskab. Vi vil derfor fortsat redegøre for vores synspunkt om, at den politiske og økonomiske stabilitet, som fremmes gennem det østlige partnerskab, i sidste ende er i alle parters interesse. Vi vil fortsat tilskynde Rusland til at arbejde konstruktivt for at løse de uafklarede spørgsmål og konflikter, være det i Transnistrien eller i Nagorno-Karabakh, bl.a. også gennem Genèveforhandlingerne.

Præsident Medvedevs forslag om en bredere drøftelse af den euroatlantiske sikkerhed har ført til nye forhandlinger under ledelse af OSCE. Jeg mener, at det nu er vigtigt, at denne debat ikke fjerner vores fokus fra den umiddelbare opgave med at løse de aktuelle fastlåste konflikter. Det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland skal – som det blev sagt før – baseres på fælles forpligtelser på menneskerettigheds- og demokratiområdet. Rusland har som medlem af FN, OSCE og Europarådet indgået forpligtelser, og de skal overholdes.

Jeg mener også, at det er afgørende, at vi går videre og samarbejder om alle disse vanskelige spørgsmål. Vi ved, at forbindelserne mellem Rusland og EU er komplekse, men fulde af muligheder og indeholder et kæmpe potentiale. Vi vil derfor fortsætte vores principielle kurs i form af et kritisk, men også konstruktivt engagement med vores nabo i den sikre forvisning om, at Rusland ligeledes er bevidst om sin interesse i at fastholde et reelt strategisk partnerskab med os.

  Michael Gahler, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Det er godt, at der regelmæssigt afholdes et topmøde mellem EU og Rusland, da der naturligvis er meget at drøfte. Blandt de vigtigste emner på den lange dagsorden er den planlagte samarbejdsaftale, sikring af energiforsyningen, Ruslands tiltrædelse af WTO, klimaændringer, situationen i Kaukasus og frem for alt situationen i Rusland i forhold til demokrati og retsstat.

Emner som nedrustning, våbenkontrol og et eventuelt missilskjold er også på dagsordenen. Begge parter står også over for trusler i form af international terrorisme og fundamentalisme. Et land som Iran er en udfordring for både EU og Rusland. Vi er begge med i Mellemøstkvartetten og er sammen med USA forpligtet til at arbejde hen imod en løsning i regionen.

Vi håber, at betingelserne for indførelse af visumfrihed ved rejser mellem EU og Rusland snart vil være til stede. Jeg er sikker på, at uhindret menneskelig kontakt er den bedste måde, hvorpå vi kan give især unge russere et reelt billede af europæernes livsstil og anskuelser og af vores hensigter over for Rusland.

Betingelsen for, at vi kommer igennem denne dagsorden, er efter min opfattelse enighed inden for EU og klare budskaber til verden udenfor. Selv om det er en kliché, har vi alt for ofte oplevet splittelse blandt os selv, eller vi har ladet os blive splittet, på grund af nuanceforskelle. Ingen EU-regering bør i den forbindelse tro, at den på egen hånd kan opnå bedre forhandlingsresultater med Rusland i det lange løb, end vi kan ved hjælp af EU's samlede vægt.

Vi har som værdifællesskab et fælles syn på retsstats- og menneskerettighedssituationen i Rusland, og det bør vi give udtryk for. Det var desværre nødvendigt at tildele Sakharovprisen til en russisk organisation. Jeg vil gerne takke formandskabet for sin klare holdning i den forbindelse.

Da vi er lige afhængige af energiforsyningen, er vi nødt til at sørge for, at trepartsaftalerne mellem Rusland, Ukraine og EU udformes på en sådan måde, at vi undgår et fald i gastrykket i dele af EU hver vinter. I Kaukasus skal vi i fællesskab kræve uhindret adgang for EU's observatører.

Med hensyn til nedrustning og missilskjoldet skal EU gøre sin holdning klar over for Rusland og USA. Hvis vi formår alt det, vil Rusland tage os alvorligt, og vi vil kunne leve side om side i fordragelighed.

  Adrian Severin, for S&D-Gruppen. – (EN) Fru formand! Forhandlinger om Rusland deler os meget ofte i ideologer og pragmatikere, konfliktmæglere og konfrontationssøgende geostrateger, koldkrigsveteraner og nyutilitaristiske opportunister. Jeg tror, at det er på høje tid, at vi bevæger os væk fra disse dilemmafyldte dualismer og giver klart udtryk for vores ønske om at tage del i en konstruktiv og effektiv dialog med Rusland.

For mig at se bør vi ud fra et strategisk synspunkt altid udvise beslutsomhed, men ud fra et taktisk synspunkt udvise fleksibilitet i vores forhold til Rusland. Vi bør altid forsvare vores værdier og interesser, men vi bør også vise forståelse og respekt for Ruslands ambitioner og interesser.

Det er det eneste grundlag, hvorpå vi kan skabe troværdighed og gensidig tillid og finde løsninger, som er effektive og acceptable for begge parter.

Vi skal mere konkret omdanne vores østlige naboregion fra et område med rivalisering til et område med fælles strategier og fælles projekter. En fælles strategi for Sortehavsområdet kunne givetvis langsomt styrke vores synergi og give vores nuværende tilgang større substans.

Vi skal i den forbindelse gribe spørgsmålet om fastlåste konflikter an på en meget fair og åben måde og lade tabuer ude af betragtning i forsøget på at finde løsninger på et pragmatisk grundlag.

Vi skal også hjælpe Rusland med at opfylde landets konkrete behov for at undgå at blive fanget i en eventuel olie- og gasafhængighed, og samtidig skal vi selv opnå uafhængighed ud fra et energimæssigt synspunkt.

Vi skal finde på noget mere opfindsomt for at nå frem til et egentligt samarbejde, et teknologisk samarbejde og et samarbejde om udnyttelse, der åbner markederne på energiområdet.

Vi skal sammen med Rusland se frem mod en ny global sikkerhedsordning eller -aftale. Jeg mener ikke, at Medvedevs initiativ bør afvises med det samme. Nogle tror, at der er en dagsorden bag dette initiativ, som vi ikke kan acceptere. Andre tror ikke, at der er nogen dagsorden, og at det blot er en test af vores reaktion. Uanset hvad der ligger bag, er vores nuværende sikkerhedsordninger forankret i forskellige tidsperioder, og vi er nødt til at ajourføre dem. Vi skal se på, hvad der stadig er relevant, og vi skal tilføre ordningerne noget nyt.

Mit sidste punkt er, at vi skal drage fordel af de nye transatlantiske forbindelser og måske indlede en trepartsdialog mellem Rusland, USA og Europa. Vi er også nødt til at overveje en sådan trepartsstrategi for i det mindste at sikre, at Rusland og USA ikke indgår aftaler uden om os.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (ET) Fru formand, mine damer og herrer, fru Ferrero-Waldner! Jeg taler på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, og jeg vil gerne tydeligt understrege, at et godt naboskab og gensidigt fordelagtige forbindelser mellem EU og Rusland er meget vigtigt. Sådanne forbindelser forudsætter imidlertid god vilje fra begge sider, hvilket præsident Havel også var inde på i sin tale i eftermiddags.

Vi ved alle, at Rusland altid har sat stor pris på stærke partnere, og dagens forberedelse af det topmøde, der finder sted om en uges tid, viser faktisk, at hvis vi vil, kan vi i EU tale med én stemme. Det er meget vigtigt – hvilket bestemt også fremgår af den beslutning, som vi har udarbejdet – og når jeg lytter til Rådet og repræsentanterne fra Kommissionen, har jeg en rigtig god fornemmelse omkring det. Det siger desuden sig selv, at ratificeringen af Lissabontraktaten skaber et større og bredere grundlag herfor.

Lad os imidlertid nu se situationen ud fra Ruslands synsvinkel. Rusland har faktisk en virkelig god mulighed for i næste uge at vise oprigtig interesse i at samarbejde med os, hvad enten det drejer sig om energiforsyningssikkerhed, forberedelsen af en ny rammeaftale mellem EU og Rusland eller f.eks. retningslinjer for adfærd og Ruslands overvejelser om at tiltræde WTO. Det er rigtigt, at der i øjeblikket er nogle ambivalente synspunkter, eftersom præsident Medvedev og premierminister Putin har sendt forskellige signaler. Jeg håber meget, at EU i næste uge vil få en vis klarhed over, hvilken kurs Rusland vil vælge med hensyn til WTO. EU bør efter min mening helt bestemt støtte Rusland i dets tilnærmelse til WTO.

Et meget vigtigt område, hvor Rusland kan vise sin samarbejdsvilje, er helt klart i samarbejdet om og opnåelsen af en klimaaftale. Det er noget meget håndgribeligt og nært forestående – klimatopmødet i København finder sted i december – og det er vitterlig et spørgsmål, der bør gøre os i stand til at vurdere, om dette samarbejde mellem EU og Rusland er muligt eller ej.

Det er i løbet af det seneste år meget ofte blevet sagt, at forbindelserne mellem EU og Rusland bør være mere pragmatiske. Jeg har dog allerede hørt folk sætte spørgsmålstegn ved dette, altså om EU ganske enkelt vil tilsidesætte menneskerettigheder, grundlæggende værdier og demokratispørgsmålet. Det mener jeg under ingen omstændigheder, at vi bør gøre, for hvis vi gjorde det, ville vi underminere vores egne værdier fuldstændig og EU som helhed. At tale om menneskerettigheder er på ingen måde at plage Rusland eller at trænge russerne op i et hjørne eller belære dem. At tale om menneskerettigheder er først og fremmest et spørgsmål om at passe på de mennesker, der bor i Rusland, dvs. beskytte almindelige borgere.

Der driver faktisk i øjeblikket atter sorte skyer i retning af Moskva på menneskerettighedsområdet, for – som De hørte i går – har forfatningsdomstolen drøftet en eventuel genindførelse af dødsstraf fra næste år, og for liberale er det bestemt et meget alvorligt emne. Jeg kan ikke sige mere om det her, men hvad konflikterne angår, agter vi at drøfte dem, og vi bør så afgjort drøfte dem.

  Werner Schulz, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! I år fejrer vi 20-året for murens fald og den fredelige revolution, men 1989 var også det år, hvor Andrej Sakharov, som spillede en betydelig rolle for Østblokkens totalitære systems sammenbrud, døde. Andrej Sakharov efterlod os også det råd at være opmærksom på, at hans land har behov for forståelse og pres – empatisk pres. Jeg ville imidlertid ikke oversætte ordet "davlenie" med "pres" i vore dage, men snarere med "empatisk støtte" og vel at mærke empatisk støtte på alle områder, hvor Rusland bevæger sig i retning af en modernisering, og hvor tegn på en social markedsøkonomi, demokrati og retsstat begynder at vise sig.

Ruslands præsident Medvedev gav for nylig udtryk for sin bekymring over stagnationen og problemerne i sit land og efterlyste støtte til sin reformindsats. Vi skal yde sådan støtte, hvis der er tale om en oprigtig opfordring. Det drejer sig bl.a. om Ruslands indførelse af internationale regelsæt som WTO-aftaler og energichartret. Vi skal derfor ikke skabe unødige hindringer. Rusland er også nødt til at erkende, at landet ikke kan håndtere denne krise alene.

Som Václav Havel imidlertid sagde tidligere i dag, forudsætter et partnerskab også, at vi fortæller hinanden hele sandheden. Jeg vil derfor gerne sige følgende: Når der forekommer valgsvindel, begynder selv idéen om såkaldt styret demokrati at skabe kynisme, og derfor er valgobservation ekstremt vigtig. Når kritiske journalister myrdes, dør sandheden også. Vi skaber ikke fremskridt med vores "forandring gennem handel"-strategi. Vi skal i stedet bygge vores forbindelser med Rusland på et solidt værdigrundlag.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! ECR-Gruppen accepterer, at Rusland er en vigtig økonomisk partner og en global diplomatisk sværvægter, men denne stilling indebærer flere ansvar. Det første sådanne ansvar er at respektere den territoriale integritet i nabolande som Ukraine og Georgien og gå bort fra det krænkende princip om Ruslands "nære udland".

Rusland skal også tage konkrete skridt til at beskytte menneskerettighederne og retsstaten i lyset af antallet af uopklarede mord på journalister og menneskerettighedsaktivister. At Sakharovprisen blev tildelt menneskerettighedsgruppen Memorial viser præcis, hvor alvorligt vi i Parlamentet ser på dette spørgsmål.

Rusland skal også samarbejde for at forhindre spredningen af atomvåben, særlig til Iran, og kan vise solidaritet med Vesten over for dette farlige regime ved ikke sælge missilsystemet S-300 til Iran.

Den stadig mere udbredte nostalgi over for Sovjetunionen og Stalin er også meget bekymrende.

Endelig må Rusland, nu hvor vinteren nærmer sig, ikke endnu engang få lov til at bruge sit reelle monopol på gasforsyning til Europa som et diplomatisk våben. EU's indsats for at sprede energikilderne og -forsyningen i henhold til en fælles politik for ekstern energiforsyningssikkerhed må helt klart styrke vores stilling, når vi sidder ved forhandlingsbordet med Rusland.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan ikke forestille mig, at EU's repræsentanter på grundlag af den beslutning, som Parlamentet har udarbejdet, vil kunne opnå et resultat i Stockholm. Hvis den russiske delegation har en lignende henstilling i ryggen, er topmødet dømt til at slå fejl. Ønsker vi, at forhandlingerne skal fremme samarbejdet mellem EU og Rusland? Selvfølgelig gør vi det! I dokumentet beskrives Rusland ofte som en vigtig partner for EU. Næsten alt kommer imidlertid til udtryk i form af krav og betingelser snarere end forslag. Ansvaret for en succesfuld klimakonference i København lægges eksempelvis over på Rusland. Det var ikke desto mindre Rusland, der reddede Kyotoprotokollen, mens USA afviste at ratificere den. Blandt de urealistiske forventninger til Rusland er også kravet om, at landet får styr på mediefriheden. Situationen er bestemt ikke ideel, men under den seneste mødeperiode besluttede vi imidlertid i Italiens tilfælde, at dette var et internt anliggende. Italien er tilfældigvis en EU-medlemsstat, så hvad håber vi at opnå i Rusland? Hvis Rusland skal forestille at være en vigtig partner, så lad os forhandle med Rusland på det grundlag.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg undlader at stemme om dette beslutningsforslag, for jeg synes, at det er ret modstridende. Det anerkendes faktisk i beslutningen, at det økonomiske samarbejde mellem Rusland og Europa er blevet gevaldigt forbedret i løbet af de seneste ti år. Vi opfordrer til et styrket samarbejde med Rusland på områder som energi, handel, visumfrihed, kontrol med ulovlig indvandring, terrorbekæmpelse, klimaændringer og udenrigspolitik og i spørgsmål om iransk atomvåbenfremstilling og fredsskabelse i Kaukasus og Mellemøsten.

Samtidig med at vi opfordrer til alle disse ting, kritiserer vi i den samme beslutning i skarpe vendinger den interne situation i Rusland. Der er en generel fornemmelse af modvilje mod og mistillid til Rusland, og det udgør ikke et sundt grundlag for det samarbejde, som vi opfordrer til. Det betyder ikke, at vi bør lukke øjnene for demokrati- og menneskerettighedssituationen i landet, men jeg mener, at der i øjeblikket er et større behov for støtte og tillid end for kritik, netop for at forbedre menneskerettighedssituationen i Rusland.

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Fru formand! Nu hvor vi taler om forbindelserne mellem EU og Rusland, må jeg også nævne dagens formelle møde.

Berlinmurens fald for 20 år siden gjorde en ende på det sovjetkommunistiske diktatur. Ungarerne var nogle af de største ofre for dette diktatur. Jeg er nødt til at nævne to kendsgerninger mere. For det første kunne status quo opretholdes i årtier, fordi de vestlige lande også ønskede at fastholde denne situation efter Anden Verdenskrig. For det andet kunne der selv ikke dengang sættes lighedstegn mellem Sovjetunionen og det russiske folk, som også led under det kommunistiske diktatur. Rusland er naturligvis en yderst vigtig økonomisk og strategisk partner for EU.

EU siger sin mening om menneskerettighedskrænkelser. Det er EU i sin fulde ret til. Har EU imidlertid det moralske grundlag for at gøre det efter at have opnået Václav Klaus' undertegnelse af Lissabontraktaten ved at lade Benešdekreterne finde fortsat anvendelse og dermed acceptere, at visse befolkningsgrupper som følge heraf betragtes som kollektivt skyldige?

På det seneste møde drøftede vi topmødet mellem EU og USA. Det generelle emne i debatten var, hvad vi skulle gøre for at blive betragtet som USA's gode partner. Perspektivet i dagens forhandling er imidlertid, hvilke betingelser vi skal sætte over for Rusland, for at vi kan betragte landet som en troværdig partner. Jeg mener, at vi skal sørge for at skabe et langt mere afbalanceret samarbejde med begge partnere, hvis vi betragter dem som sådan.

  Paweł Zalewski (PPE). – (PL) Fru formand! Det forestående topmøde mellem EU og Rusland vil bekræfte den betydning, som EU tillægger forbindelserne med Rusland. Jeg vil i den sammenhæng gerne henlede opmærksomheden på to spørgsmål, som er afgørende i forhold til Ruslands og EU's interesser. Disse spørgsmål påvirker vores forbindelser, ja, definerer dem faktisk.

Jeg henviser til samarbejdsproblemerne på energi- og sikkerhedsområdet. Hvis EU og Rusland skal opnå succes sammen, og det er bestemt vores mål, så skal vi meget klart redegøre for vores synspunkter. Vores russiske partnere gør det på fremragende vis uden tvetydighed, for tvetydighed forårsager misforståelser. Det er vigtigt, at EU giver udtryk for sine synspunkter på præcis samme måde.

At de største politiske grupper i Parlamentet nåede til enighed om et fælles og særdeles godt beslutningsforslag er et skridt, som jeg sætter stor pris på. Jeg tror imidlertid, at det kunne blive endnu bedre, hvis vi indføjede et tredje ændringsforslag, der understregede betydningen af samarbejdet mellem EU og Rusland på energiområdet, men samtidig beskrev på hvilket grundlag, et sådant samarbejde bør finde sted. Det betyder – særlig i en tid med økonomisk og finansiel krise – dels at samarbejdet bør baseres på at holde de finansielle omkostninger på et minimum, dels at alle betingelser vedrørende energiforsyning skal frem i lyset.

Det sidste spørgsmål vedrører sikkerhed. Jeg vil gerne sige et par ord om forslaget fra min gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), om at afholde en debat om spørgsmålet om de russisk-belarussiske militærøvelser, som gik ud på at afværge et potentielt angreb fra Vesteuropa, fra lande, der er medlem af EU og NATO. Det var med stor beklagelse, at jeg modtog oplysningen om, at dette spørgsmål ikke var kommet med på dagsordenen og ikke ville blive taget op til debat.

  Knut Fleckenstein (S&D). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! De foregående talere har allerede klart fremhævet mange aspekter og problemer, bl.a. menneskerettighedssituationen. Det er vigtigt, at vi gør klart opmærksom på disse aspekter, for kun på den måde vil vi være i stand til at føre en åben og oprigtig debat. Når Rusland i øjeblikket igen alvorligt overvejer at indføre dødsstraf efter amerikansk model, må vi ikke undlade at give udtryk for vores holdning hertil.

Jeg har to korte bemærkninger. Den første vedrører Ruslands tiltrædelse af WTO, og jeg henstiller kraftigt til bl.a. Rådet og Kommissionen at yde størst mulig opbakning i den forbindelse. Rusland skal naturligvis også gøre sin del, men vi er begge afhængige af tiltrædelsen, og det ville være godt for os begge, hvis udviklingen på dette område bevægede sig i en positiv retning. Den omstændighed, at Rusland ønsker at tiltræde WTO og ikke blot indgå i en toldunion med Belarus og Kasakhstan, er et skridt i den rigtige retning.

Endelig vil jeg kraftigt opfordre til, at vi ikke glemmer udviklingen af vores samarbejde på videnskabs- og forskningsområdet og på civilsamfundsområdet. Vi har behov for nye incitamenter for kulturudveksling og ungdomsudveksling, ikke kun i den ene retning, som hr. Gahler sagde, men i begge retninger. Enhver ung person, som tager del i dette, vil udvikle en forståelse for andre og blive en budbringer for en mere positiv udvikling af vores forbindelser. Jeg håber, at vi vil tale mere om disse fælles interesser, og at disse aspekter desuden vil blive tillagt større betydning.

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne meget kort nævnte tre ting. Rusland ville gøre klogt i at indse, at landet er nødt til at blive en retsstat. Det er meget vanskeligt at se, hvordan Rusland kan udvikle sig som en økonomi eller et samfund, før det har et uafhængigt retsvæsen. Det er umuligt at forestille sig, at udenlandske virksomheder vil føle, at det er sikkert at investere i landet, hvis der ikke er noget uafhængigt retsvæsen.

Jeg vil for det andet gerne understrege vigtigheden af at overbevise Rusland om at tiltræde internationale konventioner. Vi har et problem i Europarådet, idet Rusland endnu ikke har ratificeret protokol 14, som ville fremme Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols effektivitet. I Østersøområdet så vi også gerne, at Rusland tiltrådte Esbokonventionen om vurdering af internationale projekters virkninger på miljøet.

For det tredje er menneskerettigheder i sig selv vigtige. Jeg blev meget opmuntret, da fru Malmström sagde, at det nu var hensigten at tage spørgsmålet om menneskerettigheder op på topmødet. Tag meget gerne resultaterne af menneskerettighedsdialogen med, og gør det i øvrigt i fuld offentlighed.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR). – (PL) Fru formand! Topmødet mellem EU og Rusland finder sted om en uges tid. Jeg vil gerne tale om dette på en dag, som har særlig betydning for mit land, nemlig dagen, hvor Polen genvandt sin uafhængighed. Uafhængigheden i ikke kun Polen, men også i andre lande i regionen, har altid været truet af sovjetisk og senere russisk imperialisme.

Vi ønsker i dag at føle os trygge, i det mindste inden for rammerne af et Europa af frie nationer, og vi må derfor endelig ikke lukke øjnene for, at Rusland forsøger at genopbygge sit imperium, og at landet aldrig har fundet sig til rette med tabet af dette imperium. Det er årsagen til, at Rusland angreb Georgien. Det er årsagen til, at landet er i gang med at foretage, hvad der praktisk talt er en annektering af Sydossetien og Abkhasien, og årsagen til, at det truer Ukraine, blander sig i planerne om et missilskjold i Polen og Tjekkiet og bruger sine energiressourcer som en form for pressionsmiddel. Det er årsagen til, at der både er noget symbolsk og dystert ved, at det land, som i øjeblikket varetager EU-formandskabet og er vært for topmødet mellem EU og Rusland – Sverige – umiddelbart inden topmødet har trukket sit miljøveto mod Nord Stream-projektet tilbage. Nord Stream er ikke økonomisk rentabelt, og projektets eneste formål er i praksis at afskaffe princippet om energisolidaritet, som skulle være et af Lissabontraktatens vigtigste principper og idealer.

Jeg vil med en vending, som er populær i mit land, sende følgende opfordring til de gamle EU-lande: Gå ikke den vej! Indgå ikke aftaler med Rusland, som er politisk motiverede og går imod de nye medlemsstater, for det truer med at ødelægge idéen om et fælles Europa.

  Anna Rosbach (EFD). – Fru formand! I Rusland er der kun pressefrihed af navn – og ikke af gavn. Kritiske journalister skræmmes, forfølges og myrdes. Rusland ligger på plads nr. 153 på verdensranglisten for pressefrihed – dvs. at pressefriheden i Rusland nu er dårligere end i Hviderusland, Sudan og Zimbabwe. Skal det virkelig belønnes? Men her stopper det ikke. Vi har spørgsmålet omkring leverancerne af gas til de europæiske borgere. Her ser vi igen i år, at russerne truer med at destabilisere gasforsyningen. Noget tyder på, at vi må forberede os på, at dette kan ske hver eneste vinter fremover. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi skal belønne Rusland for denne udvikling?

Kære Råd og Kommission: I stedet for blot at tale pænt til russerne var det måske på sin plads at tage bladet fra munden og sige, at det ganske enkelt ikke er acceptabelt. Hvad har man egentlig tænkt sig at gøre ved den negative udvikling i Rusland i forhold til EU? Eller planlægger man blot at lade stå til? Eller vil man ligefrem belønne denne negative udvikling?

  Nick Griffin (NI). – (EN) Fru formand! Der tales i uendelighed om venskab og samarbejde med hvert eneste land under solen, undtagen med Rusland. Kina begår folkedrab i Tibet. Tyrkiet fornægter landets holocaust i Armenien. USA tromler hen over Irak, og dette sted kryber for dem. Over for Rusland lyder der imidlertid kun højtravende og hykleriske moralprækener. Denne konfrontatoriske russofobi giver på skamfuld vis næring til USA's krigsliderlige, nykonservative lobbys koldkrigskampagne.

Der er naturligvis lokale forskelle mellem Rusland og landets naboer, men kan vi ikke blive enige om, at næste uges topmøde bør bruges som et forsøg på at bygge bro og skabe samarbejde mellem de østlige og vestlige dele af vores civilisation? Det er af historiske og kulturelle årsager langt mere hensigtsmæssigt og sikrere end at forsøge at skabe enhed med Tyrkiet, Europas gamle og evige fjende.

  Francisco José Millán Mon (PPE). – (ES) Fru formand! Forholdet til Rusland er meget vigtigt, da Rusland er permanent medlem af Sikkerhedsrådet og en militærmagt. Samarbejdet er nødvendigt i forhold til Irans atomtrussel, mellemøstspørgsmålet, nedrustning, klimaændringer osv.

Rusland er desuden nabo til Europa, og mange EU-medlemsstater har vigtige økonomiske forbindelser til landet og er i høj grad afhængige af energi fra Rusland. Det er et land, som vi afholder to årlige faste topmøder med (hvilket giver god mulighed for at tage temperaturen på samarbejdet).

Vi forhandler i øjeblikket om en ny partnerskabsaftale, som vil styrke samarbejdet inden for de såkaldte fire "fælles rum". Det vigtigste af disse rum er efter min opfattelse det økonomiske og energipolitiske rum. Vi har nemlig behov for åbenhed, klare regler og investeringsgarantier, og Rusland er først og fremmest nødt til at tiltræde WTO.

Det bør derfor på næste uges topmøde være muligt at få klarhed over Ruslands hensigter med hensyn til WTO og sørge for, at landet ikke tager initiativer, der er uforenelige med WTO. De seneste års gasforsyningskrise bør desuden ikke få lov til at gentage sig, og den nye aftale skal omfatte principperne i den europæiske energichartertraktat, som Rusland som sagt desværre er udtrådt af.

Vi skal også arbejde videre med de tre andre rum. Jeg har allerede nævnt Ruslands betydning som global aktør.

Vi kan gøre mange ting sammen med Rusland, men som det også er blevet sagt, er der ét aspekt af forholdet, som vi ikke må glemme, eftersom Rusland er et europæisk land og et naboland, og det er kravet om overholdelse af menneskerettighederne og de forpligtelser, som landets medlemskab af Europarådet indebærer i den forbindelse.

En af de mest indlysende fejl ved EU's politik udadtil er manglen på en fælles politik over for Rusland. Det bliver med Lissabontraktatens instrumenter lettere at skabe denne fælles politik, men det er også nødvendigt, at vi som medlemsstater har et oprigtigt ønske om at ville skabe en sådan fælles politik og ikke bliver ved med at prioritere bilaterale forbindelser med Rusland, som til tider er åbenlyst uforenelige med hinanden.

  Kristian Vigenin (S&D). – (BG) Fru formand, fru Ferrero-Waldner, fru Malmström! Jeg kan ikke starte min tale uden at nævne, at vi i Parlamentet i dag markerede 20-året for Berlinmurens fald.

Det virkede på en eller anden måde som om, at der blev lagt særlig vægt på det, som vi har opnået gennem alle disse år, den omstændighed, at Europa takket være forandringerne for 20 år siden er blevet forenet, og at der af en eller anden grund ikke var nogen indblanding fra et land, som, hvis vi skal være helt ærlige, kunne have stoppet disse forandringer, hvis det havde villet. Jeg taler om Sovjetunionen.

Jeg siger dette, fordi disse forandringer efter min opfattelse blev mulige, netop fordi Vesten indledte en samarbejdspolitik med Sovjetunionen. Uden at drage en parallel mellem Sovjetunionen og dagens Rusland vil jeg gerne sige, at det, som jeg hørte fru Ferrero-Waldner og fru Malmström sige, er opmuntrende, fordi det er en videreførelse af denne pragmatiske partnerskabspolitik med Rusland, hvilket understeger, at der er områder, hvor EU ikke kan opnå succes uden at inddrage Rusland.

Jeg vil naturligvis gerne understrege, at vi bestemt er bekymrede over menneskerettighedssituationen og andre ting, bl.a. at situationen ifølge Amnesty Internationals vurdering ændrer sig til det værre. Der var svindel ved lokalvalgene, og der er problemer med den måde, som civilorganisationer arbejder på. Vi må under alle omstændigheder stå sammen i vores tilgang til Rusland.

Det er den konklusion, som vi skal drage af de seneste års udvikling. Jeg vil også gerne sige, at et af de emner, der mangler i Parlamentets beslutningsforslag, er det østlige partnerskab. Jeg så gerne, at der blev lagt specifik vægt på spørgsmålet om det østlige partnerskab på det kommende topmøde, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi kan garantere, at denne nye EU-politik bliver en succes.

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Fru formand! Rusland fortjener at blive behandlet seriøst. Jeg tror, at hvis vores partnere i Kreml hørte kommissærens tale, ville de blive meget overraskede over hendes evaluering af forbindelserne mellem EU og Rusland.

Vores tilgang til det næste topmøde mellem EU og Rusland mangler det mod og den oprigtighed, der er nødvendig for at sikre en seriøs håndtering af de grundlæggende spørgsmål, som i dag skiller EU og Rusland. Hvis der ikke er oprigtighed inden for EU, hvis løfter om energisolidaritet blot få dage efter Tjekkiets endelige ratificering af Lissabontraktaten har mistet deres betydning, og der tages yderligere skridt mod at anlægge den nordlige gasrørledning, og hvis vi i vores samarbejde ikke tager energichartret og Sarkozy-planen eller de nylige russiske militærøvelser ved Polens grænse mod øst alvorligt, vil vi ikke opnå noget.

Jeg vil gerne høre, hvad kommissæren har at sige til det, og fortæl os venligst oprigtigt, hvilke elementer af forbindelserne mellem EU og Rusland, De betragter som Deres personlige succes? Hvor har vi mulighed for at opnå succes på dette område? Uden oprigtighed vil vi ikke kunne opbygge noget.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand, fru kommissær! Krigen i Georgien, gasstriden og EU's manglende evne til at blive enig om en nogenlunde fælles linje over for Rusland har sat sit præg.

Rusland er samtidig uden tvivl en vigtig strategisk partner for Europa og ikke kun i forhold til energiforsyning. Vi vil snart se, om den nye aftale, der skal forhindre energikriser, og det europæiske system for hurtig varsling er det papir værd, som de er skrevet på – det vil vi i det mindste, når den næste gasstrid opstår. Faktum er, at det ikke er let at blive af med vores afhængighed af russisk gas, og selv Nabuccoprojektet vil knap kunne forandre denne situation. Det ville være naivt at tro, at Irans regering ikke vil være i stand til at lægge pres på Europa.

Jeg mener, at EU skal føre en fornuftig og realistisk politik over for Rusland. EU skal finde balancen mellem europæiske og russiske interesser og samtidig vise respekt for Ruslands historiske følsomhed i geopolitiske anliggender. I modsat fald risikerer vi inden længe ikke blot at skulle bekymre os om en bilateral istid, men også om borgere, der fryser i Europa på grund af gasstriden.

  Vytautas Landsbergis (PPE). – (LT) Fru formand! Jeg støtter hr. Zalewskis holdning, nærmere bestemt ændringsforslag 1, eftersom det i høj grad henleder opmærksomhed på to spørgsmål af afgørende betydning for EU. Vi bryder os for det første ikke om den måde, hvorpå dette tredjeland arrogant ignorerer EU og afviser at betragte EU som dets lige og respekterede partner i spørgsmål om ekstern energiforsyning, som er vigtige for EU. Vi bryder os for det andet ikke om den antieuropæiske skillelinje, som dette tredjeland tydeligvis skaber i gasrørledningsprojektet "Nord Stream". Vi skal imødegå den lobbyistiske og til tider korrupte opdeling af Europa og må ikke tolerere Ruslands arrogance over for os, og hermed mener jeg Europa-Parlamentet. Vi kan ikke lade Gazprom – den største "Nord Stream"-interessent – fuldstændig ignorere Parlamentets beslutning om de trusler, som gasrørledningen udgør for miljøet.

Problemet er ikke kun den tragiske miljøtilstand i Østersøen, men også vores institutions moralske tilstand. Da vi stemte i Parlamentet sidste år, anmodede vi om, at der blev foretaget en uafhængig og uforudindtaget vurdering af virkningerne på miljøet, og at der blev givet garantier til landene ud til Østersøen i tilfælde af en katastrofe. Gazprom gjorde sig ikke engang den ulejlighed at besvare vores anmodning. Det er som at spytte Parlamentet i ansigtet, og vi må ikke svare igen ved at sige: "Tak! Det var en fornøjelse". Vi skal handle med værdighed og ære og ikke manipulere med eller blokere for de særlige forhandlinger, som medlemmer af Parlamentet netop har indledt om problemerne med hensyn til livet i Østersøen. Hvis vi af frygt indvilger i Østersøens død og i en ny søgrænse mellem Moskva og Berlin bevogtet af russiske flådefartøjer, der beskytter rørledningen, vil vi begrave vores frie fremtid. Mens vi hyggesnakker om energi, sælger vi vores fremtid.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Fru formand! Vi skal bestemt, som hr. Kowal sagde, tage Rusland alvorligt, især efter undertegnelsen af Lissabontraktaten, hvor det er interessant, at den præsident, som længe afviste at underskrive traktaten, Václav Klaus, har indtaget en særdeles ukritisk holdning til Rusland. At tage Rusland alvorligt betyder at udvikle et fornuftigt samarbejde med og et pragmatisk økonomisk forhold til Rusland, men det betyder ikke, at vi skal være ukritiske over for den politiske udvikling i Rusland, særlig med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål.

Det var en stor ærgrelse, da vi fandt ud af, hvad der skete under de seneste valg, og at tingene tydeligvis ikke helt var, som de burde have været. Vi er naturligvis især bekymret over overgrebene på menneskerettighedsforkæmpere. Jeg ønsker ikke at kaste skylden for disse overgreb over på den russiske regering. Det, jeg ønsker, er, at vi i denne meget afbalancerede beslutning kræver, at Rusland tager beskyttelsen af disse menneskerettighedsforkæmpere alvorligt. Det sker ikke, i det mindste ikke i tilstrækkelig grad. Vi bør i den forbindelse fokusere mere på præsident Medvedev end på premierminister Putin. Forskellene er muligvis ikke særlig store, men hvis en af dem har indtaget et forholdsvist veloplyst og positivt standpunkt, så er det helt klart præsident Medvedev, og vi bør styrke og støtte ham heri.

Med hensyn til energispørgsmålet er vi også her nødt til at opbygge et meget roligt og fornuftigt samarbejde. Jeg har intet imod Nord Stream eller South Stream, men jeg ønsker ikke at være afhængig af noget land, ikke af noget enkelt land, i forhold til vores gasforsyning. Jeg er derfor meget stor tilhænger af Nabuccorørledningen. Diversificering eller spredning – det er den afgørende faktor i gasforsyningen, uanset om gassen kommer via en anden rørledning som Nabucco eller via LNG-havne. Det er ikke fordi, at der er tale om Rusland, men fordi Europa ikke bør være afhængig af nogen.

Hvis vi nu bringer Ukraine ind i sammenhængen, så jeg gerne, at ukrainske politikere påtog sig deres fulde ansvar og foretog de investeringer, der er indgået aftale om med Europa. Jeg ved, at Rusland ofte udnytter situationen, men hvis Ukraine opfylder sine løfter, vil Rusland ikke være i stand til at udnytte situationen, fordi de pågældende investeringer vil være blevet foretaget i Ukraine.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne rose forslagsstillerne for at have koordineret de forskellige politiske gruppers holdninger. Topmødet i Stockholm er en god lejlighed til at vise vores medlemsstater, at vi kan handle samlet. Selv om vi taler 23 forskellige sprog, kan vi tale med én stemme, når det drejer sig om at forsvare vores økonomiske, politiske og energimæssige interesser.

EU skal lægge særlig vægt på energiforsyningssikkerhed, både ved at sikre løbende forsyninger fra Rusland og ved at udvikle alternative projekter som Nabuccorørledningen og den paneuropæiske Constanţa-Trieste-olieledning.

For os rumænere er energiforsyningssikkerhed ensbetydende med sikkerhed i Sortehavsområdet. Europas energipolitik risikerer at blive berørt af uløste konflikter i regionen.

Vi er samtidig nødt til at skifte den tankegang, der bygger på indflydelse, ud med en, der bygger på tillid. Rusland skal samarbejde med EU i denne region, som er af største interesse. Fremskridtene med visse projekter af afgørende betydning for EU's udvikling afhænger også af energiforsyningssikkerheden.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Fru formand! Vi er i høj grad nødt til at etablere et nyt partnerskab og samarbejde mellem EU og Rusland. Det besværliggøres imidlertid i øjeblikket af en historisk drøftelse mellem flere EU-medlemsstater og Rusland. Forbindelserne mellem EU og Rusland må ikke tages som gidsel i disse historiske drøftelser.

Vi er gensidigt afhængige inden for energisektoren, som også hr. Swoboda sagde. Det ville være en vigtig udvikling i energisektoren, hvis EU og Rusland kunne nå til enighed efter Ruslands udtræden af energichartertraktaten. Det ville også have stor betydning i forhold til oprettelsen af en energihotline, så de centraleuropæiske medlemsstater ikke bliver ofre for konsekvenserne af striden mellem Rusland og Ukraine.

Endelig er vi i vores fulde ret til at fordømme krænkelsen af retsstatsprincippet og menneskerettighederne i Rusland. Vi skal imidlertid også rette opmærksomheden mod de rettighedskrænkelser, der understreger, at EU stadig har nok at gøre i sin egen baghave, f.eks. sagen om afslag på statsborgerskab til 400 000 russere, der bor i Letland.

  Ivo Vajgl (ALDE). – (SL) Fru formand! Jeg støtter fru Malmströms og fru Ferrero-Waldners tilgang. Med en sådan dagsorden tror jeg, at dialogen mellem Rusland og EU vil vise sig at blive fordelagtig for begge parter.

Det har været en højtidelig dag for os her i dag, hvor vi har mindedes Berlinmurens fald. Vi huskede imidlertid ikke samtidig på, at en anden vigtig mur brast i Rusland, og at den forandringsproces, som stadig er i gang, begyndte. Rusland er i dag et bedre land, end det var før Berlinmurens fald, og det er vi indimellem nødt til at minde os selv om. Det bør vi indimellem rose Rusland, vores vigtige partner, for og ikke kun lade os rive med af de følelser, som vores egen historie vækker.

Vi har behov for Rusland som en global partner i verdenspolitisk sammenhæng og som partner i forbindelserne mellem EU og Rusland. Det betyder imidlertid ikke, som andre medlemmer har antydet, at vi tilsidesætter vores grundlæggende værdier. Magen til vrøvl har jeg ikke tid til.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg vil frem for alt gerne sige noget til fru Ferrero-Waldner. De var muligvis ikke til stede i eftermiddags, da præsident Havel talte. Jeg vil ligesom fru Ojuland og hr. Schulz gerne henvise til præsident Havels udtalelse om EU's forpligtelse til at udbrede demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Fru Malmström henviste også til dette, og det takker jeg hende for. De talte som om, at EU var ved at forberede et topmøde med Schweiz. De talte om handel, om erhvervslivet, om klimapakken og glemte fuldstændig afgørende spørgsmål og det, der måske er vigtigst for EU. Mit ønske for Dem, for os og frem for alt for borgerne i Rusland er, at EU oftere ville give udtryk for den holdning, som fru Malmström gav udtryk for i dag, i stedet for den, som De gav udtryk for.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Inden vi kritiserer Rusland for at krænke menneskerettighederne, bør vi se på lignende krænkelser inden for selve EU. Der er lande, hvor oppositionspartier angribes fysisk, f.eks. i Ungarn, eller angribes af regeringspartiets milits, sågar bl.a. i Det Forenede Kongerige, eller lande, der spærrer folk inde for uvoldelig ulydighed eller forbyder politiske partier, f.eks. Belgien.

Vores forbindelser med Rusland skal bygge på vores egne medlemsstaters interesser og ikke på hykleriske udbrud.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Mange tak for en meget konstruktiv forhandling. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at Rusland er en strategisk partner for EU, og at vores forbindelser med dette land er vigtige. Det skal være et partnerskab, der bygger på gensidig respekt, på respekt for vores fælles forpligtelser og også for de værdier, som EU står for, når det gælder menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Vi skal i den forbindelse være meget klare i mælet, og jeg tror muligvis ikke, at de, som har kritiseret mig, f.eks. fru Rosbach, hørte min indledende tale, for da sagde jeg meget tydeligt, at vi er bekymrede over udviklingen i menneskerettighedssituationen i Rusland. Rusland er en vigtig nabo. Der er naturligvis mange uafklarede spørgsmål, og der er nok ingen af os, der tror, at vi kan løse dem alle på topmødet i Stockholm. Det er imidlertid en værdifuld mulighed for at mødes og drøfte tingene.

Der er spørgsmål af fælles interesse, hvor vi måske vil være i stand til at komme lidt nærmere en løsning. Der er spørgsmålet om Mellemøsten og Afghanistan, og så er klimatopmødet naturligvis meget relevant i øjeblikket. Der er også den finansielle og økonomiske krise og vores fælles forpligtelser i den forbindelse samt vores energimæssige forbindelser, Ruslands tiltrædelse af WTO og forskellige udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Vi er nødt til at samarbejde om konfliktløsning i vores fælles rum. Det drejer sig om at finde frem til konkrete områder, hvor begge parter kan drage fordel af et samarbejde. Det skal ske på en ordentlig og respektfuld måde uden at tilsidesætte vores værdier.

Jeg håber også, at topmødet vil være med til at styrke vores strategiske partnerskab og bane vej for et konstruktivt samarbejde mellem os. Det ville være positivt. Jeg har læst den beslutning, som mange af Dem henviste til, og som – kan jeg forstå – De stemmer om i morgen. Jeg synes, at det er en særdeles god beslutning, og jeg synes også, at det er glimrende, at der generelt er stor enighed i Kommissionen, Rådet og Parlamentet i disse spørgsmål.

Vi er, som mange af Dem har sagt, nødt til at tale med én stemme, når vi taler med Rusland. Hvis vi er enige, og hvis vi sikrer en klar og konstruktiv dialog, vil det være godt for Rusland, det vil være godt for EU, og det vil være godt i forhold til mange aktuelle spørgsmål på den europæiske og den globale dagsorden.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Rusland er dels en strategisk partner, dels en nabo, og som nabo er det mere kompliceret. Jeg tror imidlertid, at det særlig i en tid med økonomisk usikkerhed er så meget vigtigere at sørge for, at forholdet mellem Europa og Rusland fungerer så effektivt som muligt af hensyn til EU-borgernes og også Ruslands borgeres sikkerhed, stabilitet og velstand. Vi skal derfor styrke vores indsats for at nå til enighed i de spørgsmål, hvor vores synspunkter er forskellige – f.eks. i menneskerettighedsspørgsmål eller i spørgsmål om det fælles naboskabsområde – men samtidig holde døren åben for en dialog og debat, der respekterer vores forskelligheder, men også vores fælles forpligtelser. Det er så at sige den generelle linje.

Lad mig nu sige nogle få meget specifikke ting. Ruslands tiltrædelse af WTO er og bliver et vigtigt mål for os. Det er således på tide at få løst flere uafklarede spørgsmål i forbindelse med dette handelssamarbejde. Nogle af spørgsmålene, bl.a. det om de transnistriske overflyvningsafgifter, har været på vores dagsorden i mange år. De er altid blevet nævnt på de mange topmøder, som jeg har været til. Andre, bl.a. forslaget til dekret om begrænsning af transport af containere med lastbil, er nyere, og jeg personligt – og alle Kommissionens tjenestegrene – tager disse spørgsmål op, hver gang vi taler med Rusland. Vi har faktisk lige afholdt et møde i Det Permanente Partnerskabsråd, men det kunne vi selvfølgelig gøre igen.

Jeg vil desuden gerne tale om energi. EU og Rusland er som sagt også vigtige partnere på energiområdet. Der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold, som giver begge parter en stærk motivation for at skabe et forudsigeligt, men også konkret grundlag for vores energisamarbejde. Det er således af største betydning at sørge for en uhindret og uafbrudt energiforsyning til EU og dermed forhindre og imødegå nødsituationer. Det er, hvad vi forsøger at opnå med eksempelvis systemet for hurtig varsling, som vi arbejder på, og hvor det er vigtigt, at vi samarbejder med Ruslands energiministerium. Vi har drøftet dette spørgsmål, og jeg håber virkelig, at vi kan komme videre.

I spørgsmålet om Ukraine og navnlig transit af gas har vi i Kommissionen samarbejdet med de ukrainske myndigheder, men også med de internationale finansielle institutioner, om en lånepakke, der både vil løse betalingsproblemerne i forbindelse med lagring af gas fra Rusland og hjælpe reformen og moderniseringen af den ukrainske gassektor på vej.

Der blev indgået en aftale i slutningen af juli, som banede vej for finansiel hjælp fra de internationale finansielle institutioner under forudsætning af opfyldelsen af en række betingelser. Vi håber, at det reelt vil fungere, og vi skal også sørge for, at der er et meget klart og gennemsigtigt retsgrundlag for energisamarbejdet. Det er vores mål, særlig med vores nye aftale.

Med hensyn til menneskerettigheder, så talte jeg faktisk om menneskerettigheder. Vi har talt om menneskerettigheder, hver gang vi har været til topmøde. Jeg vil gerne sige et par ord om dødsstraf, for det er naturligvis ikke acceptabelt for os i forhold til vores værdifællesskab. Ja, den russiske forfatningsdomstol drøfter i øjeblikket spørgsmålet, men vi har fået at vide, at der er tegn på, at domstolen vil nå frem til, at Rusland er bundet af landets undertegnelse af protokol 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og dermed højst sandsynligt ikke vil indføre dødsstraf. Lad os håbe, at det rent faktisk bliver resultatet.

Som jeg nævnte før, har Rusland som medlem af FN og som medlem af OSCE og Europarådet indgået meget vigtige forpligtelser på menneskerettighedsområdet. De bliver altid drøftet i forbindelse med vores EU-Rusland-høringer om menneskerettigheder. Da de netop er blevet afholdt i Stockholm den 5. november, gik jeg ikke i detaljer, men enhver, som holder sig orienteret, ved dette.

Mit sidste punkt er meget positivt og vedrører ungdomssamarbejde inden for videnskab og teknologi. Ja, styrkelsen af udvekslingen og samarbejdet mellem unge fra EU og Rusland er, som hr. Fleckenstein nævnte, meget vigtig for os, og vi stiller i den henseende vores programmer til rådighed. De har vist sig at være nyttige inden for selve EU, f.eks. TEMPUS og Erasmus Mundus, og det er et område, som vi skal blive ved med at udforske.

Vi indleder i den forbindelse forhandlingen om Ruslands tilknytning til Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det er desuden et område med et kæmpe økonomisk potentiale.

Jeg mener som sagt, at mulighederne i vores samarbejde er enorme. Der er meget, der skal drøftes, og vi er ikke altid enige med Rusland, men vi kan altid drøfte ethvert spørgsmål, og det er, hvad vi gør.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 12. november 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Her ved vinterens begyndelse trues Europa af en gaskrise i stil med den, som vi oplevede i starten af året, hvor afhængigheden af russisk gas var tydeligere end nogensinde. Vi vil sandsynligvis også i år se en gentagelse af det scenario, der udspillede sig sidste vinter, og som premierminister Putin for nylig henledte opmærksomheden på i forbindelse med endnu en misforståelse med Ukraine. Alternativet til russisk gas, Nabuccoprojektet, bliver i den sammenhæng en absolut nødvendighed. Gasforsyningen til Europa kan ikke være afhængig af konflikter mellem Rusland og Ukraine. Det er ved at være et krav fra alle EU-organisationer, at Nabuccoprojektet gøres til en prioritet, hvilket Det Europæiske Råd faktisk besluttede at gøre i marts. EU skal tale med én stemme i forhold til Nabuccoprojektet. Det er i Ruslands interesse at have adgang til kaspisk gas, og en stærk og enig europæisk front ville få Rusland til forhandlingsbordet. Vi spiller ikke projekter ud mod hinanden. Vi taler ikke om Nord Stream versus South Stream. Det, som vi taler om, er den fælles interesse i at sikre en alternativ gaskilde. Sidst, men ikke mindst, skal de europæiske institutioner kraftigt opfordre Rusland og Ukraine til ikke at lade de følelser af stolthed, der er dikteret af geopolitiske interesser eller vælgerinteresser, påvirke EU's befolknings og økonomiers sikkerhed.

  András Gyürk (PPE), skriftlig. – (HU) Genforhandlingen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland giver begge parter en god mulighed for at behandle de spørgsmål, som med stor tydelighed definerer forbindelserne. Det er i kølvandet på de seneste års begivenheder ikke nogen tilfældighed, at dagsordenen for forhandlingerne afspejler den voksende betydning af energisamhandelen. Ud fra pressen at dømme kan vi under ingen omstændigheder sikre, at vi dette år undgår den gaskrise, som er ved at blive en regelmæssigt tilbagevendende begivenhed. EU's gasforsyningsdirektiv, som endnu ikke er blevet vedtaget, vil desværre ikke være noget værd, hvis EU-medlemsstaterne endnu engang vågner op til lukkede gashaner. Det er netop derfor, at EU skal tilstræbe at gøre de grundlæggende principper i energichartret, som Rusland endnu ikke har ratificeret, til en integreret del af den nye samarbejdsaftale. Både spørgsmålet om energitransit og markedsadgang er i øjeblikket fyldt med modsigelser. Så længe Rusland, der drager fordel af det åbne marked, fortsat optræder som investor i de fleste EU-medlemsstater, vil landet regelmæssigt lukke sine egne markeder for vestlige virksomheder. Energichartret kan muligvis løse dette problem. Hvis markedsprincipperne kommer ned på papir, kan det muligvis også skabe et godt udgangspunkt for forhandlingerne om fremtidige langsigtede gasforsyningskontrakter. Hvis medlemsstaterne ikke formår at skabe åbne forbindelser, vil det også fremover være muligt at spille dem ud mod hinanden, da de fortsat vil betale forskellige priser for gassen.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE), skriftlig. – (EN) I Rusland oplever vi i dag, at myndighederne chikanerer civilsamfundet. Organisationer, hvis eneste mål er at hjælpe med at beskytte grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettigheder, sættes ud af deres lejemål, får afslag på administrative tilladelser og oplever visse steder i Rusland, at deres medlemmer myrdes.

Vi har netop i denne uge hørt forlydender om, at det russiske center for menneskerettigheder og Moskva-Helsinki-Gruppen, som er den ældste menneskerettighedsorganisation i Rusland, vil blive sat ud af deres lokaler.

Da vi i Parlamentet står og skal til at tildele dette års Sakharovpris til organisationen "Memorial", herunder en af stifterne af Moskva-Helsinki-Gruppen, Lyudmila Mikhailovna Alexeyeva, må vi understrege, at Parlamentet og EU er mere end blot hård business og sikring af billigst mulig gas. Vi er et værdifællesskab, også i forhold til borgerlige frihedsrettigheder, demokrati, menneskerettigheder og menneskelig værdighed. Vores europæiske ledere er på næste uges topmøde nødt til at tale om andet end rørledninger og frihandel. Tiden er endnu ikke inde til at lade det russiske civilsamfunds lys brænde ud.

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Det er meget vigtigt, at vi har gode forbindelser og et godt partnerskab med Rusland. Der arbejdes samtidig på at udvikle det østlige partnerskab, som skal sætte gang i EU's samarbejde med Belarus, Ukraine, Moldova, Georgien, Aserbajdsjan og Armenien. Trods de mange erklæringer fra EU og Polen om at ville samarbejde med Rusland bekymrer det mig, at tusinder af russiske soldater i september deltog i militærøvelserne "Vest 2009" i Belarus. Målet med disse øvelser var at nedkæmpe en fiktiv opstand fra det polske etniske mindretal. Afholdelsen af fælles russisk-belarussiske militærøvelser, hvor den formodede angriber er en EU-medlemsstat, er yderst foruroligende. Det overrasker mig desuden, at der ikke har været nogen reaktion på dette fra Kommissionens side eller fra EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg håber, at dette emne vil blive taget op på det kommende topmøde mellem EU og Rusland, som afholdes i Stockholm den 18. november.