Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2700(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0128/2009

Forhandlinger :

PV 11/11/2009 - 16
CRE 11/11/2009 - 16

Afstemninger :

PV 12/11/2009 - 8.3
CRE 12/11/2009 - 8.3

Vedtagne tekster :

P7_TA(2009)0064

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 12. november 2009 - Bruxelles EUT-udgave

8.3. Topmøde EU-Rusland den 18. november 2009 i Stockholm (afstemning)
PV
 

Før afstemningen om ændringsforslag 9

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda (S&D). (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte følgende ændringsforslag, som er udformet i samråd med forfatteren til beslutningsforslaget. Jeg læser teksten på engelsk.

(EN) "Fordømmer det brutale drab på Maksharip Aushev, en populær menneskerettighedsaktivist og oppositionsfigur, der blev skudt i Ingusjetien". Derefter udgår noget af teksten, men den fortsætter som følger: "opfordrer navnlig de russiske myndigheder til at indføre forebyggende og beskyttende foranstaltninger over for menneskerettighedsforkæmpere som f.eks. at indlede efterforskning, så snart anklageren og retssystemet bliver bekendt med trusler imod disse".

Dette vil sende et klart signal, og derfor vil jeg gerne støtte denne type ændringsforslag sammen med De Grønne, der har fremsat ændringsforslaget.

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev godtaget)

Før afstemningen om betragtning E

 
  
MPphoto
 

  Vytautas Landsbergis (PPE). (EN) Hr. formand! Eftersom Ruslands tilbagetrækning af sin underskrift på energichartertraktaten ikke er en enkeltstående begivenhed, men en metode, som landet nu har benyttet flere gange, vil det være en god idé at indføje en bemærkning om, at den seneste tilbagetrækning "undergraver troværdigheden af det pågældende lands underskrift i almindelighed".

Når vi ønsker nye underskrifter, skal vi bede vores ærværdige partner være mere seriøs fremover.

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev ikke godtaget)

Før afstemningen om betragtning H

 
  
MPphoto
 

  Vytautas Landsbergis (PPE). (EN) Hr. formand! Der er en fejl i betragtning H, enten på grund af en skrivefejl eller en udeladelse, fordi man nævner den seneste konflikt "mellem Georgien og udbryderregionerne" i stedet for den faktiske situation. Der mangler et ord her.

I henhold til rapporten fra undersøgelsesmissionen var der tale om en krig eller militær konflikt i Georgien mellem Rusland og Georgien, hvor nogle yderligere enheder fra Ruslands allierede og lejesoldater fra det nordlige Kaukasus også var involveret. Så i et beslutningsforslag, hvor vi ikke ønsker at fremstå naive eller forudindtagede, bør vi tilføje følgende: "mellem Rusland og Georgien og udbryderregionerne".

Ingen tror virkelig på, at den sydossetiske hær bombede Gori og rykkede frem mod Tbilisi. Derfor fløj præsident Sarkozy af sted for at mødes med præsident Medvedev og ikke præsident Kokoity.

Lad os udfylde dette fejlagtige hul med klarhed i sindet.

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev godtaget)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik