Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fru Trautmanns beretning for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (03677/2009 – C7-0273/2009 – 2007/0247(COD)) (A7-0070/2009).

  Catherine Trautmann, ordfører. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Så sidder vi her igen – denne gang for sidste gang – for at drøfte telekommunikationspakken og, mere specifikt, min beretning om rammedirektivet, adgangsdirektivet og tilladelsesdirektivet, der repræsenterer den sidste hjørnesten.

Det giver mig lejlighed til at takke mine kolleger, især mine skyggeordførere, Pilar del Castillo og Malcolm Harbour, formanden for Forligsudvalget, hr. Vidal-Quadras, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Herbert Reul, og alle de af Parlamentets tjenestegrene, som har været involveret. Jeg vil også gerne takke kommissæren for hendes engagement og støtte i denne periode såvel som hendes tjenestegrene. Endelig glæder jeg mig over det svenske formandskabs bestræbelser på at nå et tilfredsstillende resultat. Lad os for en stund mindes Ulrika Barklund Larsson.

Afstemningen i morgen vil sende et meget positivt signal til de mennesker, der forventer en mere dynamisk europæisk industripolitik. Eftersom der er enighed om 99 % af teksten under andenbehandlingen, og denne aftale stadig står ved magt, vil jeg opsummere de aspekter, som vi har prioriteret. Vi ønskede især at opretholde effektiv og vedvarende konkurrence, men også at sikre, at konkurrencen gavner den økonomiske og sociale udvikling ved at dække hele det europæiske territorium med hensyn til adgang, højhastighedsinternet for alle og for alle områder – herunder bedre styring af radiofrekvenser og fulde rettigheder for forbrugerne.

Dette indebærer, at der fastlægges en konsekvent og operationel ramme for dem, der skal anvende disse direktiver, dvs. reguleringsmyndigheder, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation og Kommissionen, at retssikkerheden garanteres, at der tilskyndes til de investeringer, der er nødvendige for at sætte skub i vores økonomi og gøre markedet dynamisk for operatører, deres kunder og medarbejdere, og endelig at der udvikles en lang række tjenester af høj kvalitet og til rimelige priser, som flertallet af forbrugerne har adgang til.

Det er vigtigt, at vi holder os inden for aftalens rammer, selv om nylige erklæringer fra visse medlemsstater desværre rejser tvivl om deres engagement i denne sag. Jeg er enig i Kommissionens fortolkning af resultatet af vores forhandlinger om artikel 19. Det interessante er, at ordlyden i denne artikel er tæt knyttet til forhandlingen om mekanismerne i artikel 7 og 7a. Det ville være skuffende, hvis Rådet gennem ikkebindende erklæringer sendte det budskab, at det både ville blæse og have mel i munden ved at nægte en retfærdig fordeling af beføjelser mellem medlemsstaterne, BEREC og Kommissionen, som det kom frem i det endelige kompromis.

Og endelig, naturligvis, det fremtrædende punkt, der førte os til forlig, nemlig ændringsforslag 138. Jeg vil gerne sige, at det opnåede resultat var det maksimale, som Parlamentet kunne opnå med det retsgrundlag, vi havde til rådighed, nemlig harmonisering af det indre marked. Vi må derfor ikke tage let på dette resultat, eftersom det sikrer alle brugere af elektroniske forbindelser effektiv beskyttelse af retten til privatlivets fred, til uskyldsformodning og til kontradiktorisk procedure, uanset hvilke forholdsregler der træffes, og hvilke sanktioner der træffes beslutning om.

Jeg glæder mig også over Kommissionens vilje til at vurdere situationen vedrørende netneutralitet i Europa og til at stille de relevante instrumenter til rådighed for Parlamentet og Rådet inden årets udgang på grundlag af resultatet af disse observationer.

Afslutningsvis vil jeg derfor bede alle om at tænke på, hvordan vi gennemfører pakken. Jeg er allerede klar over, at Parlamentet, som denne pakke er meget vigtig for, vil sikre, at gennemførelsen kommer til at ske med respekt for tidligere aftaler. Jeg vil nu lytte opmærksomt til mine kollegers indlæg, før jeg tager ordet igen i slutningen af forhandlingen.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. (EN) – Hr. formand! I dag ser vi kulminationen på en meget lang og ofte meget intens lovgivningsprocedure, og den indsats, der er lagt for dagen af alle parter i forhandlingerne, har skabt resultater, som var værd at vente på. Jeg vil gerne takke ordførerne, udvalgsformændene, formanden for og medlemmerne af Forligsudvalget og de parlamentsmedlemmer, der har udvist engagement og stillet deres ekspertise til rådighed.

Med vedtagelsen af reformpakken i dens nuværende form får vi i EU nogle rammebestemmelser, der er gearet til at imødekomme udfordringerne i en digital økonomi i hastig udvikling på baggrund af rimelige telefon- og internetpriser for alle, samtidig med at der skabes grundlag for investeringer i højhastighedsnet med henblik på at levere innovative tjenester af høj kvalitet.

Disse regler, disse reformer, vil gøre EU til en global leder inden for regulering af elektronisk kommunikation – ikke blot ved at sikre, at vi i højere grad bevæger os mod et konkurrencedygtigt indre marked, men også ved at lade borgernes rettigheder udgøre kernen i denne politik.

I det kompromis, der blev opnået i forligsproceduren, har man for første gang i EU-lovgivningen fastlagt internetbrugeres grundlæggende rettigheder, for så vidt angår begrænsninger i deres adgang til internettet. Dette er en meget vigtig bestemmelse med hensyn til internetfrihed. Den gør det klart, at der for internettet, som spiller en stadig mere central rolle i vores hverdag, skal gælde den samme beskyttelse af vores grundlæggende rettigheder som på andre aktivitetsområder. Forudgående, retfærdige procedurer under hensyntagen til uskyldsformodning og retten til privatlivets fred efterfulgt af retten til effektiv og rettidig retslig domstolsprøvelse indgår i den nye reformpakke.

Samtidig forankrer reformpakken visionen om, at en af målsætningerne med politikken skal være et åbent og gensidigt internet. EU's tilgang er meget pragmatisk. I øvrigt er den på andre kontinenter allerede blevet hyldet som en vigtig trendsætter.

Beskyttelsen af forbrugerne mod tab af persondata og mod spam er også blevet styrket, især fordi der stilles krav om, at operatører skal oplyse deres kunder om brud på persondatasikkerheden, og fordi princippet om brugersamtykke ved brug af cookies er blevet styrket. Af andre store fordele for forbrugerne kan nævnes retten til at skifte fastnet- eller mobiludbyder inden for en arbejdsdag, samtidig med at det gamle telefonnummer beholdes.

Takket være Parlamentet vil de nye bestemmelser om radiofrekvenser reducere priserne og tilskynde til lancering af nye tjenester, hvorved det bliver lettere at bygge bro over den digitale kløft. Parlamentet vil komme til at spille en central rolle med hensyn til at fastlægge den strategiske kurs for frekvenspolitikken på europæisk plan gennem det nye flerårige radiofrekvensprogram. Reformerne vil også gøre det muligt for operatører at investere i den næste generation af net. De vil styrke incitamenterne til at investere effektivt i ny infrastruktur ved at tage hensyn til investeringsrisici og samtidig sikre, at konkurrencen ikke bremses.

På institutionelt plan giver organet for de europæiske tilsynsmyndigheder, det famøse BEREC, de 27 nationale reguleringsmyndigheder mulighed for at bidrage til gennemførelsen af det indre marked på en mere gennemsigtig og effektiv måde. Det styrkede tilsyn med midlerne, som Kommissionen, støttet af BEREC, har fået, vil konsolidere det indre marked ved at øge konsekvensen og kvaliteten af gennemførelsen af rammen i hele Europa og sikre lige vilkår for operatørerne.

Lad os ikke glemme den vigtige aftale, der blev indgået om artikel 19 i rammedirektivet, som giver Kommission øgede harmoniseringsbeføjelser med hensyn til generelle reguleringsstrategier, herunder i forhold til midler. Dette betyder, at Kommissionen i samarbejde med BEREC kommer til at spille en central rolle i forhold til at sikre, at telekommunikationslovgivningen anvendes konsekvent i det indre marked i både borgernes og virksomhedernes interesse.

Allerede på plenarmødet i maj præsenterende jeg mine erklæringer om, at Kommissionen vil bygge videre på reformerne gennem en bred høring næste år om omfanget af den fremtidige forsyningspligt og bredere anvendelse af principperne om oplysning af kunderne i tilfælde af brud på datasikkerheden. I dag bekræfter jeg disse forpligtelser, der kun har ændret sig i form af den tid, der er gået siden da.

Kommissionen vil også gøre sit for at sikre, at de nye værktøjer anvendes fornuftigt, når der er behov for det. Jeg har sagt, at Kommissionen vil overvåge den markedsmæssige og teknologiske indvirkning på internetfriheden og inden udgangen af 2010 rapportere til Parlamentet og Rådet om, hvorvidt der er behov for yderligere vejledning. Kommissionen vil også gøre brug af sine eksisterende beføjelser i henhold til konkurrencelovgivningen og håndtere eventuelle tilfælde af konkurrencebegrænsende praksis, som måtte dukke op.

Efter min mening vil den tillid og retssikkerhed, som disse reformer lægger op til, være afgørende for at kunne hjælpe sektoren for e-kommunikation med at bidrage til Europas økonomiske genopretning. Jeg anbefaler derfor, at Parlamentet støtter denne pakke og opfordrer medlemmerne til at stemme for vedtagelsen af den.

(Bifald)

  Pilar del Castillo Vera, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at udtrykke min tak til mine kolleger og særlig til ordføreren, fru Trautmann, for hendes ekstraordinære arbejde. Man skulle have været der for at vide, hvor meget der blev opnået i den sidste fase, hvilket medførte et positivt resultat i forligsproceduren.

For øjeblikket står vi stærkt med hensyn til at kunne tackle en fremtid, der på en måde er eller burde være revolutionerende.

Vi har endelig – eller vi vil snart få – rammebestemmelser, der skaber et godt grundlag for at sætte udviklingen af internettet, det digitale samfund og den digitale økonomi øverst på vores dagsorden. Disse rammebestemmelser sikrer effektiv beskyttelse af forbrugerne, fremmer deres rettigheder og skaber endvidere sikkerhed for investorer.

Jeg mener dog, at det vigtigt, at vi nu kigger målrettet på fremtiden. Vi skal kigge målrettet på tiden efter 2010, således at vi kan gøre alt for at sætte en digital dagsorden – også efter 2010. De centrale målsætninger for en sådan digital dagsorden bør være at gøre det muligt for alle, som forbrugere og borgere, at råde over alle de ressourcer, der kræves for at få adgang til og benytte internettet, og naturligvis at udvikle et indre digitalt marked, der er åbent og konkurrencedygtigt.

Dette er en helt afgørende målsætning, hvis den europæiske økonomi skal have den plads, den fortjener i den globale verden, vi lever i i dag.

  Corinne Lepage, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glædede mig at høre kommissæren sige, at internetfrihed skal garanteres på samme måde som andre grundlæggende rettigheder.

Det er nøjagtigt, hvad vi parlamentsmedlemmer har kæmpet for, nemlig at opnå samme garanti, dvs. en forudgående procedure for en upartisk dommer.

Vi nåede ikke helt det ønskede resultat, men takket være vores ordførers store arbejde lader det til, at vi har opnået en så god løsning som muligt. Resultatet er ikke perfekt, og det er det ikke, fordi det vil bane vejen for tvister, som vi gerne ville have undgået, og hvis vi havde sagt tingene lige så tydeligt, som jeg netop har, ville der ikke have været nogen tvister. Desværre nåede vi ikke et kompromis i dette spørgsmål.

Det betyder, at vi må vende tilbage til emnerne internetfrihed, netneutralitet og den måde, hvorpå der i et åbent samfund som vores i dag skal være et vist niveau af fri adgang til viden og information. Alt dette vedrører samme sag. Vi har taget det første skridt i form af en grundlæggende, afgørende første tekst, og det er grunden til, at jeg personligt stemmer for den, selv om andre tøver.

Ikke desto mindre skal vi gå endnu længere med hensyn til at sikre fri adgang til videnskab, forskning og intellektuelle værker, samtidig med at vi naturligvis skal sørge for, at ophavsretten til litteratur, kunst og forskning ikke krænkes. I de kommende år vil vi imidlertid uden tvivl skulle indgå flere kompromiser.

  Philippe Lamberts, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi glæder os over, at de foranstaltninger, Parlamentet har truffet, har gjort det muligt udtrykkeligt at garantere beskyttelse af internetbrugeres rettigheder. Det er sandt, at hvis ikke Parlamentet to gange havde stemt for det famøse ændringsforslag 138, ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Det står klart, at indholdet af kompromisteksten i dag er blevet opnået takket være dette.

Men som fru Lepage sagde, er det kompromis, vi har opnået, bestemt ikke den endelige og optimale beskyttelse af internetbrugeres rettigheder.

Jeg mener, at vi gik så langt, som vi kunne, i betragtning af det konstitutionelle system, som Parlamentet opererer inden for i dag. Kompromiset baner derfor vejen for vedtagelsen af denne telekommunikationspakke, der for os repræsenterer et reelt fremskridt i forhold til det system, som vi har arvet fra tiden med telekommunikationsmonopoler – en æra, der heldigvis er overstået.

Afstemningen i morgen er dog kun begyndelsen. Både her og i de nationale parlamenter skal vi holde et vågent øje med, hvordan det kompromis, der vedtages i morgen, gennemføres i den nationale lovgivning. Det skal vi, fordi vi ved, at en række EU-medlemsstater er, skal vi sige noget hårdhændede, når det drejer sig om offentlige frihedsrettigheder – især når det gælder internettet – og jeg er ikke sikker på, at de ikke vil afvige fra den regel, vi vedtager i morgen.

Endelig er det på tide, at EU får et reelt charter om internetbrugeres rettigheder, der indeholder definitioner af adgangsrettigheder, naturligvis, retten til privatlivets fred, ytringsfrihed og netneutralitet. For os er en simpel erklæring om netneutralitet ikke tilstrækkeligt.

Det er også rigtigt, at vi skal være særlig opmærksomme på forfatteres og ophavsmænds rettigheder, således at sådanne personer tilskyndes til at udbrede deres arbejde på internettet. Dette må dog ikke føre til ekspropriation af dette bemærkelsesværdige værktøj for at gavne private interesser.

  Malcolm Harbour, for ECR-Gruppen. – (EN) – Hr. formand! Som en af de tre ordførere, der har arbejdet meget tæt sammen om hele pakken, og det er helt klart en pakke, vil jeg give min varme støtte til denne kompromisaftale og også lykønske Catherine Trautmann, som har ledet forhandlingerne med stor dygtighed. Denne vidtrækkende tekst og dens sikring af forbrugernes rettigheder kan vi takke hende og hendes forhandlingstalent for.

Jeg glæder mig over, at alle de politiske grupper, som er repræsenteret i forliget, har tilsluttet sig teksten, og at vi nu endelig kan få adgang til fordelene ved hele pakken med vores afstemning i morgen, for nu er der gået et par måneder, siden vi arbejdede med den. Den 26. oktober godkendte Rådet min egen betænkning om forsyningspligt og brugerrettigheder, som fru Reding understregede en række punkter i. Dem vil jeg ikke gentage, blot sige, at dette er et stort fremskridt for forbrugerne.

Jeg har dog et par bemærkninger til nogle elementer i min egen betænkning og vil især understrege vores forhandlinger med Rådet – desværre har formanden ikke haft mulighed for at tage ordet, men han har været dybt involveret i forhandlingerne – hvor vi gjorde store fremskridt på områder som brud på datasikkerhed og især forskellige aspekter af brugen af cookies og forbrugernes ret til at afvise anordninger, der kan indsamle information på deres computere.

Vi glæder os meget over den erklæring, som De allerede har afgivet om brud på datasikkerhed, fru kommissær, men jeg er nødt til at sige, at jeg blev noget overrasket over at få en erklæring fra 13 medlemsstater, som efter min mening faktisk er en genfortolkning af den aftale, som de allerede havde afvist den 26. oktober. Det vil kommissæren måske kommentere senere. Jeg vil blot understrege, og det er jeg sikker på, at formanden er enig med mig i, at vi var enige om denne holdning. Nu vil Kommissionen gennemføre denne holdning. Hvis den skal præciseres, er det op til Kommissionen at gøre det. Vi glæder os til at håndhæve og gennemføre den så snart som muligt, især inden for netneutralitet, og vi glæder os meget over kommissærens erklæring om dette spørgsmål, for det er noget, vi har kæmpet hårdt for i mit udvalg. Det er et vigtigt fremskridt for forbrugerne. Det bifalder jeg i høj på vegne af min gruppe og forhåbentlig også på vegne af hele Parlamentet.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! I morgen skal vi stemme om telekompakken. Jeg vil gerne takke fru Trautmann og alle mine kolleger her i Parlamentet, som har kæmpet for et frit internet. Frem for alt vil jeg takke alle de borgere, som har været så engageret i dette spørgsmål. De har i høj grad deltaget og det med rette, da det i sidste instans handler om ytringsfrihed og vores borger- og frihedsrettigheder. Det er takket være vores engagerede borgere, at beskyttelsen af internetbrugerne mod overvågning og magtmisbrug er bedre end forventet, men hverken jeg eller Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener, at den er god nok.

Der er tre grunde til, at jeg stemmer imod pakken. For det første giver kompromisset – ændringsforslag 138 – ikke borgerne tilstrækkelig beskyttelse mod myndighedernes og internetudbydernes magt. Her taler man bare en vurdering forud for udelukkelse, ikke om en vurdering foretaget af domstolene. Dette kan skabe risiko for vilkårlige foranstaltninger. Teksten betyder, at slutbrugernes rettigheder ikke kan begrænses af medlemsstaterne, hvilket er godt, men selskaberne kan indføre restriktioner, forudsat at de gør det efter aftale.

Den anden grund er, at mine ændringsforslag vedrørende internetrettigheder, med andre ord de velkendte ændringsforslag om borgernes rettigheder, ikke er kommet med i kompromisset. Det skaber grobund for at skabe et netværk, hvor det ikke på forhånd er bestemt, at alle brugere får adgang til hele netværket, og hvor det ikke er alle websteder, der får samme mulighed for at blive set. Jeg synes, at vi skulle have sagt meget klart, at det ikke må være tilladt at føre internettet ind i sådan en blindgyde. Slutresultatet risikerer at blive en samling kabel-tv-kanaler og ikke fri kommunikation for alle.

Den tredje grund er, at telekompakken henhører under de lovgivningsmæssige rammer for det indre marked. Det betyder naturligvis, at det i tilfælde af konflikt bliver Domstolen, der skal afgøre sagen. Ytringsfriheden skal ikke bestemmes af EF-Domstolen. Det er ikke nok med en middelmådig beskyttelse af borgernes rettigheder, de skal have en fuldstændig beskyttelse.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Efter afstemningstiden på plenarmødet den 6. maj 2009 havde Europa-Parlamentet vedtaget et udkast til direktiv om betingelserne for elektronisk kommunikation.

Men Parlamentet vedtog også et ændringsforslag, som ifølge Rådet var for vanskeligt at håndhæve. Derfor løb forligsproceduren helt til 29. september i et forsøg på at harmonisere holdningerne i Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet for at sikre, at kravene i artikel 138 kan gennemføres korrekt i europæisk lovgivning.

Derfor vil jeg gerne udtrykke min glæde over Europa-Parlamentets forhandlingsdelegations indsats og den professionelle og konstruktive tilgang fra Rådets og Kommissionens repræsentanters side, for det er takket være dem, at det har været muligt at nå til enighed om ordlyden i den omstridte bestemmelse på en sådan måde, at målsætningerne med og ideerne bag den oprindelige artikel 138 er indarbejdet på en acceptabel måde i det nye telekommunikationsdirektiv. Jeg er fast overbeviset om, at det nye telekommunikationsdirektiv efter forligsproceduren virkelig vil blive anvendt i det offentlige liv i Europa.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det har været en hård kamp med blandt andet to runder i ringen, men det har helt klart været indsatsen værd. Resultatet er noget, som Parlamentet kan være stolt af.

På vegne af min kollega, fru Niebler, som desværre ikke kan være til stede her i dag, vil jeg også gerne sende en særlig tak til ordførerne, fru del Castillo Vera, hr. Harbour og fru Trautmann, og også til alle de andre, der har været med til at bane vejen for et kompromis. Det har været en endog særdeles vanskelig opgave, som undertiden har krævet hårdt arbejde fra både den enkelte og de politiske grupper, men til sidst nåede man til enighed.

Telekommunikationssektoren er en vital sektor, der er inde i en rivende økonomisk udvikling og dermed i høj grad beskæftigelsesskabende. Alene i 2007 var omsætningen i sektoren omkring 300 mia. EUR. Det betyder, at sektoren bliver omfattet af nye retlige rammer, som også får stor indvirkning på udviklingen i EU.

Europa står over for store udfordringer såsom investering i og udvidelse af højkapacitetsbredbåndsnet. Erhvervssektoren er klar til handling, og vi ønsker også at åbne dørene. Der skal træffes en vigtig beslutning.

Sidst, men ikke mindst skal vi gøre frekvenspolitikken mere fleksibel og udnytte den digitale dividende. Også her skal en vigtig forudsætning være opfyldt. Og endelig har vi skullet investere mange kræfter i denne sag, for i begyndelsen kendte mange af os ikke problemerne, og vi vidste ikke, hvordan man skal håndtere frihed på internettet eller styrke borgernes rettighed sammesteds.

I takt med at tingene er skredet fremad, har vi sikret en meget bedre beskyttelse af vores borgere, end vi forestillede os ved processens start. EU's medlemsstater har truffet foranstaltninger i relation til adgang til eller brug af elektroniske kommunikationsnetværkstjenester, men disse foranstaltninger må ikke på nogen måde overtræde de grundlæggende rettigheder. Der skal først indføres begrænsninger efter en retfærdig og uafhængig proces. Den enkelte skal have ret til en høring og kunne anke beslutningen til domstolene. Dette ændringsforslag kunne vi ikke have forventet i starten. Alle har bidraget til denne proces, og jeg håber derfor, at alle også vil stemme for forslagene.

  Christian Engström (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Vi i det svenske Piratparti støtter det kompromis, som er resultatet af forliget. Det er ikke perfekt, og vi kunne godt have ønsket os meget mere, men vi synes, at det er et godt skridt i den rigtige retning.

Ingen bør være udelukket fra internettet uden i det mindste en forudgående, retfærdig og upartisk procedure, der omfatter retten til at blive hørt og respekterer princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Kompromisset sender et kraftigt signal til medlemsstaterne om, at ting som den franske Hadopi-lov eller Mandelson-metoden i Det Forenede Kongerige simpelthen ikke er acceptable. Nu er det op til aktivisterne i Frankrig og Det Forenede Kongerige at sikre, at deres regeringer respekterer det.

Men for os her i Europa-Parlamentet er det kun begyndelsen. Som flere andre talere har sagt, skal vi have et ordentligt rettighedskatalog for internettet, så det klart fremgår, at internettet er en vigtig del af samfundet, hvor vores grundlæggende borgerrettigheder skal respekteres.

Dette omfatter retten til informationsfrihed og retten til privatliv som specificeret i det europæiske charter om grundlæggende rettigheder. Vi skal have netneutralitet, og vi skal have en politik, der siger "ja" til de fantastiske muligheder, som internettet og den nye informationsteknologi giver os.

Europa har en enestående chance for at udvise lederskab og sætte et eksempel for en verden med et frit, åbent internet. Det er en chance, som vi bør tage. Vejen ligger åben foran os. Dette kompromis er kun det første skridt, men et skridt i den rigtige retning. Derfor opfordrer jeg alle kollegerne til stemme ja til den.

  Trevor Colman (EFD). – (EN) Hr. formand! Udsigten til denne foranstaltning får internetbrugere i alle medlemsstater til at rejse børster. Det forvarsler i et hidtil uset omfang statslig overvågning, statslig intervention og kommerciel udnyttelse og sigter mod at berøve internetbrugerne for selv domstolenes beskyttelse.

Rådet har sagt, at Parlamentet overskrider sine beføjelser ved at bestemme, at domstolene fortsat kan yde beskyttelse. Men uanset om det er rigtigt eller ikke, hvor meget mere ville disse beføjelser så blive overskredet med en bestemmelse om, at embedsmænd kan jagte og udspionere internetbrugere og samtidig være hævet over loven?

Parlamentet indskød ændringsforsalg 138 mellem regeringerne og de regerede for at beskytte sidstnævnte mod alvorlige justitsmord, som bureaukraterne er mere end godt i stand til at begå, når de ikke er underlagt domstolenes tilsyn. Ifølge pålidelige juristers udsagn har forligsprocessen ødelagt hensigten med og udformningen af ændringsforslag 138. Jeg opfordrer alle medlemmer til at beslutte, at Parlamentet ikke skal vedtage denne foranstaltning, hvis det ikke kan indføre de sikringsforanstaltninger, som retteligen burde ledsage den.

  Gunnar Hökmark (PPE). – (SV) Hr. formand! Beskyttelse af internetbrugere har været i centrum for en stor del af telekomforhandlingen. Sidste forår nedstemte fru Svensson og andre et forslag med et krav om, at sagen skal indbringes for en domstol, hvis nogen udelukkes fra internettet. Nu har vi en anden løsning, som beskytter brugerne gennem meget klare henvisninger til det reguleringssystem, som skal indføres i alle medlemsstater. For mig er det vigtigt at sige, at forskellen ikke handler om, hvorvidt vi ønsker at beskytte brugerne, men om, hvorvidt vi respekterer medlemsstaternes ret til at vedtage deres egne retssystemer.

I den sammenhæng er det interessant, at et af de svenske medlemmer, som er den største modstander af EU og Sveriges medlemskab, ønsker at gøre det mere supranationalt, end hvad der normalt foreslås her i Parlamentet, idet hun ønsker, at EU skal lovgive om, hvordan medlemsstaternes retssystemer skal tilrettelægges. Det er et stort skridt, og der er et stort flertal i Parlamentet imod det, for vi støtter det foreliggende kompromis, som vil være en god beskyttelse for brugerne. Vi støtter også kompromiset, fordi det vil sikre, at Europas forbrugere og internetbrugere altid kan vælge mellem forskellige leverandører og udbydere. Mulighed for at skifte udbyder, hvis man får en dårlig service, giver forbrugerne og borgerne en magt, de aldrig før har haft. Fru Svensson, tingene har forandret sig, siden den gang det var store monopoler, som bestemte borgernes ret til at se, træffe beslutte om og bruge information. Det er en utrolig stor forandring, som fru Svensson og sikkert også andre desværre vil stemme imod.

Hovedspørgsmålet, og her vil jeg også gerne lykønske fru Trautmann og kommissæren, er, at vi nu får has på spørgsmålet om frekvenser og sikrer, at vi i Europa kan blive førende med hensyn til at udnytte den digitale dividende. Det vil være give Europas borgere succes og muligheder og give europæisk erhvervsliv en chance for at blive førende i verden. Derfor stemmer jeg og et stort flertal i morgen for dette forslag i morgen.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! De vanskelige diskussioner, som var et led i forhandlingsprocessen, havde ét hovedformål, nemlig at få fastslået de grundlæggende rettigheder og friheder på internettet og frem for alt respekt for retsstatsprincippet. De skal ikke sættes ud af spillet af hensyn til de store økonomiske magters interesser på internettet, for de ønsker at kæmpe med næb og kløer for at redde et gammeldags ophavsretssystem, der ikke er tilpasset internetæraen.

Vi har brug for et helt nyt system til at beskytte de kreative kræfters intellektuelle ejendomsrettighed på internettet, et system, som vi skal udvikle i fællesskab Men vi skal være konsekvente med at beskytte borgernes rettigheder, og det betyder bl.a. at overvåge gennemførelsen i medlemsstaterne. For det var jo Rådet, som ikke ønskede at beskytte disse rettigheder og gerne havde kastet over borde. Vi skal gå ind i denne magtkamp med respekt for at beskytte borgernes rettigheder, og vi skal vinde den. Ingen medlemsstat må få lov til at sno sig ud af sine forpligtelser.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Hr. formand! Europa-Parlamentet har med rette lagt vægt på en række aspekter såsom sikring af adgang, netneutralitet og bedre overvågning.

Hele pakken er utrolig velafbalanceret i den foreliggende form. På den ene side kan vi nu udnytte mulighederne for at skabe gode konkurrenceforhold, vækst i sektoren og også rent økonomisk at udnytte mulighederne for jobskabelse og økonomiske fordele. På den anden side giver den forbrugerne en vældig god beskyttelse. Forbrugere, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, kan først afskæres fra adgang til internettet, når en domstol har afsagt dom, og i den situation er der en helt klar procedure, som skal følges. Vi har også en appelmulighed, hvilket betyder, at veletablerede menneskerettigheder bliver sikret, hvilket de også skal.

I sidste uge blev der afholdt en vigtig konference om forvaltning af internettet under forsæde af FN, og den havde også deltagelse af en delegation fra Europa-Parlamentet. Det viste sig, at hele verden havde blikket rettet mod os for at se, hvordan vi regulerer dette område. I mange lande og store dele af verden søger regeringerne at diktere, hvilket indhold der kan vises på internettet, og på hvilke betingelser borgerne kan afskæres fra internettet eller for den sags skyld få adgang til det. Her sætter vi et eksempel med nogle gode lovgivningsmæssige rammer, og vi skaber en balance mellem markedet og beskyttelse af borgerne. Især ngo-organisationer i hele verden følger med i, hvordan denne pakke regulerer dette spørgsmål.

Det havde jeg selv lejlighed til at konstatere i sidste uge, og jeg vil gerne påpege, at vi er i færd med at skrive en lille bid af telekommunikationens historie. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Trautmann, som har gjort et fantastisk arbejde med at afstikke grænserne. Det er forhandlingskunstens "pièce de résistance". Men oprindelig var Rådet ikke rede til at gå så langt.

  Sandrine Bélier (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 4. november fik Parlamentet Rådets ord for, at der kun kan sættes grænser for internetadgang, hvis bestemte betingelser er opfyldt: forudgående, retfærdig og upartisk procedure, princippet om uskyldsformodning, retten til privatlivets fred og respekt for den europæiske menneskerettighedskonvention. Denne aftale er første skridt mod en bedre beskyttelse af borgerne mod de stedse flere forsøg, som visse medlemsstater og private udbydere gør for at forfladige princippet om fleksibel reaktion, datalagring og kontrol med digital udveksling på internettet.

Dette er dog ikke nok. Det er uacceptabelt at godkende begrænsninger for den digitale frihed og gå imod netneutralitet. Det er i strid med Lissabonstrategien og underminerer de grundlæggende rettigheder og værdier i EU. Som den eneste direkte valgte institution i EU skal Parlamentet nu for at beskytte borgernes interesser have nok moral og politisk pligtfølelse til at tage dette emne op og definere rettigheder og pligter for internetbrugere, så vi sikrer deres digitale frihed og adgang til viden.

Vi stemmer for denne tekst, men vi skal nok sørge for, at sagen ikke stopper der, men fortsætter efter i morgen.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke kommissæren. Den telekomlovgivning, der er blevet vedtaget i de sidste fem år, har vist, at Europa gør seriøse, systematiske fremskridt takket være vores engagement og knowhow, der har gjort det muligt for os at indføre den rette lovgivning. Jeg vil gerne takke alle mine kolleger og frem for alt ordførerne.

Vi har set, at den nye generation af teknologier er kommet, og at disse teknologier af den nye generation såsom fjerde generation af LTE-netværket skal have plads i det indre marked. Det forudsætter, at vi udnytter de digitale dividender på en fornuftig måde, og vi skal have dataroaming, som svarer til behovet i det indre marked. Der ligger en hel del arbejde forude i denne henseende. Spørgsmålet om internetfrihed er blevet indgående drøftet. Jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i forhandlingen, men vi skal stadig arbejde med spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder, så vi kan træffe de nødvendige foranstaltninger i den næste valgperiode.

Her tænker jeg også på de nationale lovgivende organer, som nu har fået flere beføjelser gennem BEREC. Det er deres opgave at bistå de nationale virksomheder og forbrugere med at udøve deres rettigheder i de øvrige 26 lande. Her er det meget vigtigt, at de nationale lovgivere griber ind, for dette er udgangspunktet for fremtidens udvikling inden for digital kommunikation i og uden for Europa, og også for, at Europa kan spille en førende rolle på internationalt plan.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg skifter lige emne og henleder Deres opmærksomhed på nogle fakta fra det virkelige liv. Hvis man skal indberette større hændelser såsom brud på ens e-mailkonto, kan man kun gøre det elektronisk. Man kan ikke komme i kontakt med et virkeligt menneske og skabe en normal dialog. Hvis man har et problem, man ønsker at melde til en telefon- og internetudbyder, hænger man fast i en jungle af indtalte stemmer, hvor man bliver henvist fra Herodes til Pilatus, indtil selskabet er tilfreds med de penge, det har fået ud af dig, også selvom det problem, du ønskede at indberette, skyldes deres egne fejlbehæftede ydelser.

Jeg foreslår derfor, at den nye Kommission ser på sagen og stiller forslag til en forordning, som tvinger udbyderne til at lade en virkelig person svare, første gang man bliver sendt videre. Det sparer forbrugeren for tid, helbred og penge og giver stadig et om end mindre udbytte til serviceudbyderen plus et par job til de arbejdsløse.

Derfor vil jeg til sidst gøre kommissæren opmærksom på noget andet fra det virkelige liv, nemlig den mængde personoplysninger, som forbrugeren skal afgive, når han ønsker at downloade gratis software til produkter, der er købt i en forretning. Hvor ender de oplysninger, og hvad bliver de brugt til?

  Axel Voss (PPE). – (DE) Hr. formand! Vores liv og især de unges liv er i høj grad koncentreret om internettet, og både den digitale revolution og brugen af elektroniske kommunikationsmidler bidrager til fremskridtet på dette område.

Derfor opfatter mange mennesker let adgang til internettet og de mange oplysninger, der findes der, som en nødvendighed. Men vi hverken bør eller må glemme dem, som hidtil ikke har haft adgang til internettet. Derfor bifalder jeg specifikt de foranstaltninger, der er taget i den retning, for nu er vi på rette spor mod at skabe større konkurrence og bedre adgang til vigtig information. Jeg er sikker på, at uanset hvad vi mangler at gøre, skal det nok blive gjort i fremtiden.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for det, jeg har hørt her i aften, og jeg vil gerne komplimentere ordføreren og kommissæren for deres klare og tydelige måde at fremlægge deres sag på.

De vigtigste punkter er blevet nævnt, såsom borgernes rettigheder, investeringer, kontrol, gennemsigtighed, konsolidering af det indre marked, lige vilkår for alle, ansvarlighed, ordentlig konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Det er alt sammen meget vigtigt. Hr. van Nistelrooij sagde, at vi skriver kommunikationshistorie her i aften. Men nu skal det hurtigst muligt omsættes til national lovgivning og gennemføres, og her er der tre nøgleord: gratis, retfærdig og hurtig adgang for personer og virksomheder, uanset om de befinder sig midt i EU eller i de fjernest liggende regioner.

Vi er begyndt at skrive historie. Nu skal vi videre og gennemføre den af hensyn til alle borgerne. Godt gået!

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (NL) Hr. formand! Der er mange gode ting i denne pakke, men der er også nogle aspekter, som bekymrer mig. Et af dem er naturligvis bestemmelsen om "tre gange, og man er ude", og jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor den overhovedet er kommet med i denne telekommunikationspakke. Den hænger slet ikke sammen med resten af pakken. Og jeg forstår heller ikke, hvorfor Europa skal give medlemsstaterne begrundelser for, at den er kommet med. De har allerede en helt klar fornemmelse af, hvorfor den er blevet indført, det behøver de ikke få at vide af Europa. For mig er det bare endnu et eksempel på, at politikerne vasker deres hænder.

Det skuffer mig, at Parlamentet ikke har vist Rådet, at det har rygrad og har sagt: Det er det her, vi har stemt om, og det holder vi fast i. Jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil stemme, for som jeg sagde, er der en masse godt i denne pakke. Men samtidig synes jeg, at telekommunikationspakken som helhed stadig er en blandet landhandel, at den ikke opfylder vores ønsker, at vi har brug for klarhed om, hvilke områder den dækker, og hvilke den ikke dækker. Jeg formoder derfor, at den kun er et første skridt, men jeg har brug for sikkerhed for, at denne pakke ikke forventes at løse det problem, som politikken med "tre gange, og man er ude" formodes at løse, og at vi i stedet sørger for bedre regulering for at belønne og beskytte intellektuelle, kreative og finansielle bestræbelser.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (EN) Hr. formand! Diskussionen om artikel 138 og det kompromis, vi er nået frem til, viser, at medlemmerne af Europa-Parlamentet reagerer på den offentlige mening og folks interesser, og at Parlamentet forsvarer frihed i forbindelse med folks reaktioner.

Det er et vidunderligt eksempel, hvor internetsurfere har overvåget internettet og skrevet til medlemmerne, som har vedtaget beslutning, der beskytter deres rettigheder og ønsker. Det bør tages som et vigtigt eksempel på Parlamentets arbejde.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig alle dem, som har sagt, at dette er et godt eksempel på samarbejde om at skabe en bedre lovgivning. Ingen lov er perfekt, og det er denne heller ikke, og De ved, hvor lang tid vi har brug for til at lave ny lovgivning, så når vi endelig når til enighed, har verden allerede forandret sig så meget, at vi kan starte forfra igen. Det er netop grunden til, at vi sagde, at beskyttelse af den enkeltes rettigheder vedrørende netneutralitet er det første skridt. Næste skridt er, hvordan ophavsretten kan tilpasses onlineverdenen. For vi kan ikke vente, til alle disse bestemmelser er gennemført i national lovgivning. Jeg har på Kommissionens vegne sagt, at Kommissionen vil overvåge markedets og den teknologiske udviklings indvirkning på netfrihed og rapportere tilbage til Parlamentet og Rådet før udgangen af 2010. Så skal vi sammen afgøre, om vi skal træffe yderligere foranstaltninger, eller om vi skal skubbe på for at få gennemført de eksisterende foranstaltninger, som vi stemmer om i morgen, i medlemsstaternes egne initiativer.

Og nu to konkrete svar på to konkrete spørgsmål. For det første erklæringen om artikel 19 vedrørende harmoniseringsprocedurer. Lige som Parlamentet beklager jeg, at 16 medlemsstater har fremsat en erklæring, hvor de sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens beføjelser, der er fastlagt af Parlamentet og Rådet under den nye artikel 19, og især Kommissionens beføjelser i relation til de lovgivningsmæssige forpligtelser, som de nationale tilsynsmyndigheder kan indføre. Så på grund af disse 16 medlemsstaters erklæring har Kommissionen også fremsat en, hvor den påpeger, at den ganske vist ikke kan træffe beslutninger under den artikel, som handler om tilsynsmyndighedernes særlige notifikationer under artikel 7a, men den kan træffe beslutning i relation til almindelig regulering om, hvorvidt sådanne forpligtelser skal pålægges, opretholdes, ændres eller ophæves. Parlamentet har ret, der ér indgået en aftale, og vi skal ikke komme tilbage til en sådan aftale ad bagdøren.

For det andet spørgsmålet om cookies. Som hr. Harbour var også Kommissionen overrasket over, at nogle medlemsstater åbenbart satte spørgsmålstegn ved den vedtagne tekst om cookies. Lad mig sige helt klart, at vi blev enige med Parlamentet, og at vi mener, at den endelige tekst er utvetydig. For det første skal brugerne have klare, detaljerede oplysninger, som skal danne grundlag for sekundære kunders samtykke. Sådan er det, og sådan skal det også anvendes i medlemsstaterne. Jeg kan ikke lide, at nogle, efter at alting er blevet aftalt, har lyst til at ændre på tingene og ikke holder sig 100 % til aftalerne, for i politik gælder princippet om, at aftaler skal holdes. Sådan ser jeg på det. Derfor er jeg meget stolt over de europæiske institutioner. Jeg synes, at det er lykkedes for dem at lave en god lov. Og det er lykkedes dem at holde balancen mellem udbydernes interesser, dvs. den økonomiske side af reglerne, og brugernes interesser, dvs. borgernes rettigheder, og det er netop denne balance, som Europa handler om – Europa handler om økonomi og samfund. I denne tekst er det lykkedes os at samle de to. Tillykke til alle, som har været med til at gøre dette muligt.

  Catherine Trautmann, ordfører. – (FR) Hr. formand! Først en varm tak til mine kolleger, der har deltaget i denne forhandling. De har sandelig gjort det klart, at det har været et farefuldt og vanskeligt arbejde, vi har skullet afslutte med denne telekompakke, som i sidste instans afhang af et ændringsforslag, som vi på forbilledlig vis har stemt om her i Parlamentet flere gange, men som Rådet ikke kunne tilslutte sig.

Som de øvrige mener jeg, at dette er grundlaget og ikke slutmålet. På dette punkt er vi ikke kommet igennem som med de andre. Kommissæren understreger også det samme om artikel 19 i sit svar. Jeg havde håbet, at vi var kommet meget længere med hensyn til at gennemføre en procedure for økonomisk voldgift i henseende til europæiske tilsynsmyndigheder, men vi kan naturligvis ikke opnå det hele på en gang.

Vi har forsøgt at være effektive, retfærdige og afbalancerede. Vi ønskede at vise, at internettet og det digitale samfund er styret af mobilitet, men at borgernes rettigheder aldrig må latterliggøres, foragtes eller ignoreres.

Det er første gang, at en tekst af denne art omfatter en sådan henvisning i den første artikel, hvilket gør det til et grundprincip og skaber sammenhæng mellem internettet og udøvelsen af rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Vi mener, at dette gør vores indsats til noget ganske særligt, når vi lovgiver med Rådet og udarbejder udkast til tekster med Kommissionen.

Vi mener, at informationssamfundet skal være respektfuldt over for borgernes rettigheder og positivt rent økonomisk og socialt, således at det giver adgang til en ny kulturel sfære. Det er grunden til, at vi forventer, at markedet vil tillade, at dette sker, at brugernes rettigheder bliver fastslået og sikret, men at vi også får denne udvidede adgang og forbindelse for alle. Men det er også grunden til, at der nu forestår os et stort arbejde på områder som ophavsret, netneutralitet og radiofrekvenser. Det vil Europa-Parlamentet støtte.

Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med mine kolleger, og jeg er utrolig glad for, at dette kompromis respekterer det afstemningsresultat, som vi så klart kom frem til.

  Formanden. – Kære kolleger! De kan sikkert forestille Dem, hvor frustreret jeg er over ikke at kunne deltage i denne forhandling, så jeg vil simpelthen bruge min institutionelle rolle her til sidst til meget varmt at lykønske Catherine Trautmann, Pilar del Castillo Vera og Malcolm Harbour med deres arbejde, og til at takke Kommissionen og især kommissær Reding for deres fortræffelige samarbejde i hele denne meget vanskelige proces. Samtidig vil jeg sige, at det ville have været en fornøjelse af byde Rådet velkommen til denne vigtige forhandling, da Rådet måske bedre end os andre havde kunnet forklare de besynderlige breve om nogle af denne forhandlings juridiske aspekter, som vi har hørt om.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12. på tirsdag den 24. november 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. – (NL) Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på internetkompromisset (dvs. ændringsforslag 138). Den lovpakke, vi har lavet, yder maksimal sikkerhed for alle internetbrugere. Vi har sikret, at privatlivets fred beskyttes, og at den europæiske menneskerettighedskonvention anvendes, samt frem for alt at ingen fremover får afbrudt deres internetadgang, uden at et uvildigt organ først har gennemgået og truffet en afgørelse i deres sag. Det betyder helt konkret, at indgreb kun er tilladt i tilfælde af groft misbrug. Denne juridiske bestemmelse gælder både for myndigheder og internetudbyderne selv. Alligevel sikrer denne europæiske lov fri adgang til internettet og bekræfter i praksis, at internettet er en ydelse af almen interesse, som ingen forbrugere kan afskæres fra uden gyldig grund (lige som ingen forbrugere kan nægtes adgang til gas, vand og el). At kompromisset er blevet enstemmigt godkendt i alle Parlamentets delegationer beviser, at det er en fantastisk aftale, som har sat forbrugernes rettigheder i centrum for den nye telekompakke.

  Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Vi har grund til at være meget tilfredse med det resultat, vi i dag har opnået med telekompakken, da den styrker internetbrugernes rettigheder og fremmer konkurrencen mellem telefonselskaberne. De nye regler sikrer forbrugernes rettigheder, ubetinget adgangsfrihed til internettet og beskyttelse af personoplysninger. Dette er et fortrinligt eksempel på, hvordan vores arbejde som lovgivere har indflydelse på borgernes dagligdag. For første gang i verden repræsenterer internettet udøvelsen af en ret og en grundlæggende frihed. Den kommer til at supplere, skal ses i forhold til og er i overensstemmelse med andre grundlæggende frihedsrettigheder, som er sikret i traktaten, såsom lighed mellem kønnene, respekt for seksuel orientering og religiøs overbevisning, beskyttelse af børns rettigheder og ytringsfrihed, hvilket stemmer overens med beskyttelsen af den menneskelige værdighed. Enhver foranstaltning til at begrænse adgangen til internettet er nu kun mulig, hvis den er "nødvendig, passende og forholdsmæssig" i et demokratisk samfund. I dag har vi vist, at vi ønsker fuldstændig internetfrihed, at fremme et elektronisk civilsamfund, at fremme grundlæggende frihedsrettigheder og god praksis og at identificere og isolere alle dem, der forsøger at misbruge denne absolutte frihed, især pædofile og sexforbrydere.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Det grundlæggende formål med ændringerne i rammedirektivet om elektroniske telekommunikationsnet og -tjenester er at styrke telefon- og internetbrugernes rettigheder og også at øge konkurrencen mellem telekommunikationsudbydere. Nu er elektronisk kommunikation omfattet af regler, der blev vedtaget for syv år siden. Siden da er der sket store forandringer på dette område. Som advokat mener jeg, at Parlamentet har overskredet de beføjelser, det har i henhold til traktaten, ved i sidste øjeblik at tilføje et forslag til ændringer, som kræver, at offentlige tilsynsinstitutioner skal fremme EU-borgernes interesser, således at der ikke kan indføres restriktioner for slutbrugerens grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder uden en forudgående afgørelse fra Domstolen. Det glæder mig, at der som resultat af drøftelserne i forligsudvalget er fundet en bedre måde at sikre, at teksten er korrekt rent juridisk, at alle brugere beskyttes, og at der udvises respekt for medlemsstaternes jurisdiktion. Beslutningen gør det muligt for os at godkende ændringerne i rammedirektivet om elektroniske telekommunikationsnet og -tjenester

  Bernadette Vergnaud (S&D), skriftlig. – (FR) Det glæder mig at se, at dette langvarige, yderst kontroversielle arbejde er nået til sin afslutning. Det viser, hvor vigtig telekommunikationssektoren er, ikke kun som en økonomisk spiller, men også som et vitalt element i nutidens samfund. Vores borgere kommunikerer dagligt på tværs af grænserne, og vores mål er at sikre tjenester af kvalitet samtidig med, at brugernes grundlæggende rettigheder ikke overtrædes.

Jeg vil gerne lykønske fru Trautmann og forhandlingsgruppen med det kompromis, de har opnået, således at enhver sanktion mod brugere nu gøres betinget af en forudgående kontradiktorisk procedure. Kommissionen ønskede at sikre netneutralitet og bekæmpe operatørernes konkurrencehæmmende, diskriminerende praksis.

Denne aftale kommer til at betyde, at forbrugerne kan drage fordel af mange positive udviklinger, som undertiden var resultatet af barske forhandlinger. Især vil jeg understrege den sikrede adgang til og placering af opkald til alarmnummeret (112), bedre adgang for handicappede, mere information om kontrakter og fakturering, advarsler i tilfælde af ualmindelig stort forbrug, indførelse af maksimumfrister i forbindelse med overførsel af en forbrugers telefonnummer og information i tilfælde af sikkerhedsbrud i relation til personoplysninger.