Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0809(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0069/2009

Forhandlinger :

PV 23/11/2009 - 18
CRE 23/11/2009 - 18

Afstemninger :

PV 24/11/2009 - 4.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Mandag den 23. november 2009 - Strasbourg EUT-udgave

18. Fortrolighed vedrørende Europols informationer – Europols forbindelser med partnere – Tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler – Europols analysedatabase – Oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) – Akkreditering af kriminaltekniske laboratoriers aktiviteter (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt er forhandlingen under ét om følgende betænkninger:

– betænkning (A7-0065/2009) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om vedtagelse af bestemmelser om fortrolighed vedrørende Europols informationer (11943/2009 – C7-0105/2009 – 2009/0807(CNS))

– betænkning (A7-0064/2009) af in ’t Veld for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer (11944/2009 – C7-0106/2009 – 2009/0808(CNS))

– betænkning (A7-0069/2009) af Albrecht for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler (11946/2009 – C7-0107/2009 – 2009/0809(CNS))

– betænkning (A7-0068/2009) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser for Europols analysedatabase (11947/2009 – C7-0108/2009 – 2009/0810(CNS))

– betænkning (A7-0072/2009) af Alfano om initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA (11421/2009 – C7-0109/2009 – 2009/0812(CNS)), og

– betænkning (A7-0071/2009) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Sveriges og Kongeriget Spaniens initiativ med henblik på vedtagelse af en rådsrammeafgørelse om akkreditering af kriminaltekniske laboratoriers aktiviteter (11419/2009 – C7-0100/2009 – 2009/0806(CNS)).

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, stedfortræder for ordføreren.(EN) Hr. formand! For en gangs skyld var det den rette timing! Jeg vil først benytte lejligheden til at undskylde på vegne af min nye kollega, Timothy Kirkhope, som ikke kunne være til stede i dag. Nu vil jeg oplæse alle hans kloge ord, som han har nedfældet på dette stykke papir. Jeg oplæser hans holdninger, som om det er mig selv, der er ordføreren. Han er ordfører for de to betænkninger fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Først vil jeg koncentrere mig om Timothys betænkning om udkastet til Rådets afgørelse om vedtagelse af bestemmelser om fortrolighed vedrørende Europols informationer. Ifølge disse bestemmelser vil der blive anvendt sikkerhedsforanstaltninger på al information, der behandles af eller gennem Europol, det vil med andre ord sige en fælles standard for beskyttelse af information, der passerer gennem kommunikationskanaler mellem Europol og medlemsstaternes nationale enheder.

Sammen med sine medordførere for Europolpakken har de gennemlevet en frustrerende tid med forhandlinger om tidsrammen og lovligheden af udkastene til Rådets afgørelser.

Efter at præsident Klaus havde underskrevet Lissabontraktaten, og den derved blev til virkelighed, er forhandlingerne med Rådet og Kommissionen blevet overflødige. Denne betænkning og de øvrige kollegers betænkninger indeholder derfor en opfordring til at forkaste Rådets tekst.

Han ønsker at gøre det klart, at han tilslutter sig formålet med Rådets afgørelse, da vi ønsker en bedre informationsudveksling og erkender de fordele, som Europol giver medlemsstaterne med hensyn til håndhævelse af loven og bekæmpelse af kriminalitet.

Vi ønsker, at Europol beholder et begrænset mandat, så det kan fungere så effektivt som muligt. Vi er også nødt til at erkende, at suveræne stater har en funktion at udfylde, for så vidt som de styrer deres nationale politistyrker og sikkerhedstjenester. Med forbehold af den generelle støtte fra Den Europæiske Politienhed føler ordføreren og hans medordførere i LIBE-udvalget, at der med Lissabontraktatens ikrafttræden og dens følger for politisamarbejdet ikke bør ændres i foranstaltningerne til gennemførelse af Europolafgørelsen, før de kan vedtages inden for de nye lovgivningsmæssige rammer i Lissabontraktaten.

Derfor opfordrer vi Rådet til at trække forslaget tilbage som anført i betænkningen og anmoder Kommissionen eller Rådet om at fremsætte en erklæring i plenarforsamlingen om et forslag til en ny Europolafgørelse, som skal fremsendes senest seks måneder efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

Og nu til den anden betænkning om initiativet fra Kongeriget Sveriges og Kongeriget Spaniens initiativ med henblik på vedtagelse af en rådsrammeafgørelse om akkreditering af kriminaltekniske laboratoriers aktiviteter. Dette initiativ fra Sverige og Spanien har til formål at sikre, at laboratoriers aktiviteter akkrediteres af et akkrediteringsorgan for at bekæmpe kriminalitet gennem et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. I de seneste par år har informationsudveksling inden for rets- og retshåndhævelsessamarbejdet fået høj prioritet i EU og medlemsstaterne for at udnytte potentialet for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Formålet med dette udkast til rammeafgørelse er at sikre, at resultaterne af laboratorieaktiviteter i én medlemsstat anerkendes som svarende til laboratorieaktiviteter fra andre medlemsstater, således at mistænkte får retssikkerhed, og det retlige samarbejde forbedres i sager, hvor beviser fra én medlemsstat bruges i en sag i en anden medlemsstat.

Dette formål kan nås ved, at laboratorieaktiviteter akkrediteres af et akkrediteringsorgan, så det overholder internationale normer. Rammeafgørelsen skal finde anvendelse på laboratorieaktiviteter i relation til dna og fingeraftryk, og hver medlemsstat skal anerkende resultaterne af akkrediterede laboratorieaktiviteter udført i en anden medlemsstat på lige fod med resultaterne fra de nationale akkrediterede laboratoriers aktiviteter. Det vil naturligvis altid være den enkelte retsmyndigheds ansvar at vurdere beviser, uanset om de stammer fra laboratorier eller ikke, i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

Også her vil jeg gerne understrege, at vi støtter formålet med Rådets rammeafgørelse. Men også her er der problemer med hensyn til initiativets retsgrundlag efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Betænkningen indeholde derfor en opfordring til at forkaste Kongeriget Sveriges og Kongeriget Spaniens initiativ. Den juridiske situation i henseende til LIBE-betænkninger er uklar i lyset af ratificeringen af Lissabontraktaten. Betænkningen fremlægges på et senere tidspunkt, når retsgrundlaget er klart. Vi mener, at det derved bliver muligt at drøfte dette vigtige spørgsmål mere indgående, da den er udarbejdet under et kraftigt tidspres, og Parlamentet ikke har haft den ønskede tid til at behandle et så vigtigt spørgsmål.

 
  
  

FORSÆDE: Pál SCHMITT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Sophia in 't Veld, ordfører.(EN) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed for at opveje hr. Nicholsons indlæg, så vi ikke går over tiden.

Hvis jeg regner rigtigt, træder Lissabontraktaten i kraft om syv dage og fem timer. Derfor må jeg sige, at Rådets hastværk med at få vedtaget en hel række afgørelser er temmelig pinlig. Jeg synes også, det er pinligt, at der er en tom stol her, hvor jeg havde håbet at se Rådet, så vi rent faktisk kunne have haft en meningsudveksling.

Grundlæggende tilslutter jeg mig den foregående talers forslag. Vi støtter naturligvis udviklingen af Europol. Vi ønsker et stærkt Europol. Vi ønsker et Europol, der kan operere og bekæmpe kriminalitet, men vi ønsker også et Europol, der er omfattet af demokratisk kontrol. Derfor tilslutter jeg mig den foregående talers forslag om at bede Rådet trække forslagene om Europol tilbage og fremlægge et nyt forslag om senest seks måneder, helst før, under Lissabontraktaten.

Med hensyn til det specifikke emne, som jeg er ordfører for, dvs. Europol og overførsel af personoplysninger og fortrolige dokumenter til tredjepart, vil jeg gerne høre fra Rådet – som ikke er til stede – hvordan det har det med Europa-Parlamentets Juridiske Tjenestes analyse, der viser, at der er valgt et forkert retsgrundlag for dette bestemte forslag. Jeg ved ikke, hvem der vil svare på Rådets vegne, men det kan måske komme tilbage og sende en eller anden, som kan give os et svar.

 
  
MPphoto
 

  Jan Philipp Albrecht , ordfører.(DE) Hr. formand! Jeg er enig med de forrige taler, da jeg synes, at det kun ville være fornuftigt af Rådet at fremlægge sine forslag vedrørende Europol for Europa-Parlamentet en gang til, denne gang på grundlag af Lissabontraktaten.

Det er ret og rimeligt, at det retlige samarbejde og politisamarbejdet i Europa drøftes af og besluttes sammen med Europa-Parlamentet. Kun på den måde kan Europols arbejde få tilstrækkelig legitimitet. Europa-Parlamentets fælles og afgørende afvisning af de bestemmelser, som Rådet har foreslået vedrørende Europols arbejde, er et klart signal om, at ændringsforslagene til retsgrundlaget skal anvendes nu.

Og det er der al mulig grund til. Alt for længe har gennemførelsen af Europas sikkerhedspolitik været forbeholdt den udøvende magt bag lukkede døre. Ikke mindst i forbindelse med de terrorismebekæmpende foranstaltninger, der blev truffet efter attentaterne den 11. september 2001, hvor der blev godkendt en sand flod af sikkerhedslovgivning, hvis nødvendighed, effektivitet og hensigtsmæssig i mange tilfælde ikke blev grundigt vurderet eller endog diskuteret. EU's tredje søjle er rent politisk meget fjern, hvilket har gjort det muligt for regeringerne at indføre yderst kontroversielle restriktioner for borgernes grundlæggende rettigheder.

Det har skabt en meget farlig ubalance på især et område. Selvom der nu er et tættere samarbejde mellem sikkerhedstjenesterne i hele verden, findes der ikke nogen international konsensus om minimumsstandarder i relation til grundlæggende rettigheder og retlig beskyttelse. Denne kløft mellem staternes magt og borgernes rettigheder bliver bredere og bredere, især i henseende til udveksling af personoplysninger mellem EU og tredjelande. Europæiske sikkerhedsagenturer som Europol, Eurojust og Frontex og også informationssystemer som Schengen, Eurodac eller told- og visumdatabasen bruges til at lagre et stigende antal personoplysninger, og det går hurtigere og hurtigere med at forbinde og analysere disse oplysninger til forskellige formål. Selv i Europa bliver det mindre klart, hvem der har lov til at indsamle, besidde, analysere eller videreformidle hvilke data og på hvilke betingelser. Spørgsmålet om retlig beskyttelse bliver ofte kørt ud på et sidespor på baggrund af de principper, der styrer det nuværende system.

Men hvad ville der ske, hvis alle disse oplysninger kun blev videregivet til tredjelande? Vi taler ikke kun om lande som Norge eller Schweiz, men også USA, Rusland, ja, selv Marokko eller Kina. Gad vide, hvem der ville garantere, at disse oplysninger blev beskyttet mod misbrug og vilkårlige handlinger fra statslig side i samme omfang, som det indtil nu har været tilfældet. Parlamentet har faktisk både ret og pligt til at udnytte det retsgrundlag, vi har fået med traktaten, til at iværksætte en proces for, at de europæiske borgeres rettigheder beskyttes betingelsesløst, herunder i forbindelse med internationalt samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. Der skal indføres fælles minimumsstandarder, især i henseende beskyttelse af personoplysninger, før vi, dvs. EU, underskriver flere aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande.

Det gælder oplysninger fra Europol, SWIFT-bankoplysninger og data om flypassagerer, som udveksles med de amerikanske myndigheder. Klare normer for databeskyttelse, en detaljeret proportionalitetsvurdering og effektiv retlig beskyttelse af borgerne er hovedkrav for enhver fremtidig foranstaltning.

Det glæder mig, at det er lykkedes for os at opnå denne grad af konsensus om lovgivningen om Europol på tværs af det politiske spektrum, og jeg ser det som et godt tegn på den kommende diskussion om den omfattende beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i Europa. Det er jo netop det, EU's borgere forventer af os.

 
  
MPphoto
 

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra, ordfører.(ES) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Europol-pakken består af fire udkast til beslutninger, der sigter mod at gennemføre Rådets beslutning af 6. april 2009.

Først vil jeg lige som mine kolleger bede om at få Rådets forslag trukket tilbage. Vi ønsker et Parlament, der er meget mere synligt, og en Lissabontraktat, som gør det muligt at vedtage beslutninger vedrørende Europol-pakken. Vi ønsker at have et Parlament og et Råd, der står på lige fod og har samme vægt.

For at sikre, at grundene til, at jeg forkaster forslaget, bliver ordentligt forstået, vil jeg sige et par ord om emnet for min betænkning. En af Europols vigtigste opgaver er at indsamle, lagre, behandle, analysere og udveksle information og data. For at det kan udføre denne vigtige opgaver skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne indsende omfattende, ajourførte, nøjagtige oplysninger til Europol. Det er den eneste måde, at Europol kan udnytte sin analysekapacitet fuldt ud på.

Udkastet til Rådets beslutning har et begrænset anvendelsesområde som fastlagt i artikel 2, nemlig at behandle data med henblik på analyse i overensstemmelse med mandatet i beslutningens artikel 14, stk. 1. Europol arbejder med 19 typer arbejdsfiler med henblik på dette analysearbejde. Hver arbejdsfil er en separat database, og alle er knyttet til en bestemt type kriminel aktivitet. Hver database er derfor tæt forbundet med den specifikke type operationel støtte, som Europol kan tilbyde i overensstemmelse med sine beføjelser.

Arbejdsfilerne er det eneste legale værktøj på europæisk plan til at lagre, behandle og analysere information, uanset om det er information fra marken eller efterforskning, herunder personoplysninger.

Forslaget omfatter også regler og generelle principper for både tekniske foranstaltninger og for brugen af dem. Nødvendigheden af at indsamle og behandle information betyder, at vi skal have et retligt instrument, som sikrer fuldstændig overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Jeg vil gerne påpege, at det betyder fuldstændig overholdelse af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder. Samtidig skal et sådant instrument sikre, at Europol kan udføre alle de opgaver, det har fået pålagt. Her vil jeg som fru in ’t Veld sætte spørgsmålstegn ved, om det retsgrundlag, som Europol forventes at handle ud fra, er det rette.

Her må Europa-Parlamentet i sin egenskab af borgernes repræsentant spille sin umistelige rolle til fulde. Obligatorisk kontrol fra Parlamentets side er en umistelig funktion. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet i lyset af Lissabontraktatens snarlige ikrafttræden deltager i den lovgivningsmæssige proces på lige fod med Rådet. Uanset hvor presserende en sag er, er det vigtigste at forsvare europæernes borgerlige rettigheder og sikkerhed.

Derfor opfordrer jeg indtrængende mine kolleger til sammen med mig at forkaste de foreslåede instrumenter uden samtidig at mindske vores støtte til Europol, som vi bestemt støtter, indtil Rådet tillader Parlamentet at indgå i beslutningsprocessen. Jeg foreslår også, at vi beder Kommissionen og Rådet om at trække forslaget tilbage og fremsætte et nyt, der overholder kompetencerne i Lissabontraktaten.

Når jeg næste gang får ordet, vil jeg gøre mere overbevisende og tydeligere rede for min holdning. Det er alt lige nu.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil tale om det europæiske kriminalpræventive net.

Dette net blev etableret i 2001 ved Rådets afgørelse 2001/427/JHA. Formålet var at lette samarbejde og udveksling af oplysninger og erfaringer på nationalt og europæisk plan, at indhente og analysere relevante oplysninger med henblik på især udveksling af bedste praksis, at tilrettelægge konferencer, seminarer, møder og andre aktiviteter for at lette udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis samt stille sagkundskab til rådighed for Rådet og Kommissionen vedrørende kriminalitetsforebyggelse.

Ifølge afgørelsen skulle strukturen baseres på kontaktpunkter, som udpeges af Kommissionen og medlemsstaterne. Disse kontaktpunkter skulle omfatte mindst én repræsentant fra de nationale myndigheder, mens de andre udpegede kontaktpunkter kunne være forskere eller universitetsfolk, der er specialiserede inden for dette område. Under alle omstændigheder skulle medlemsstaterne inddrage forskere, universitetsfolk, ngo'er og civilsamfundet. Selv Europol og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug blev inddraget i arbejdet i deres egenskab af sagkyndige organer.

I 2005 gennemgik netværket sin første interne strukturreform. Det medførte bl.a., at der blev nedsat to stående udvalg, et for arbejdsprogrammet og et for forskning, mens administrationen af webstedet blev overført fra Europa-Kommissionen til Det Forenede Kongerige, som stadig er ansvarlig for at opdatere det.

I 2007 blev der gennemført endnu en ændring, bl.a. på baggrund af en erkendelse af, at det var nødvendigt at styrke sekretariatet og håndtere problemet med ressourcer til de stående udvalg og de nationale repræsentanter.

I marts 2009 offentliggjordes en ekstern evaluering af netværkets funktion. Her lå fokus på vigtigheden af de målsætninger, som dannede grundlag for netværket, men samtidig blev der gjort rede for de organisatoriske fejlgreb, som havde hindret opfyldelsen af de vigtige målsætninger, som vi talte om før.

De problemer, som således blev belyst, og som førte til et reelt sammenbrud af netværket, omfattede mangel på ressourcer, et ineffektivt sekretariat, manglende engagement fra de nationale repræsentanters side og et meget dårligt arbejdsprogram.

Evalueringen omhandlede også muligheden af at opløse netværket. Følgelig nedsatte netværket en arbejdsgruppe, som skulle se på henstillingerne fra marts 2009 og konkluderede, at der var behov for visse ændringer i akten om oprettelse af netværket. Navnlig foreslog man, at der skulle være et eksternt sekretariat, som skulle finansieres via midler fra fællesskabsprogrammer.

Selvom nogle medlemsstater havde genoplivet tanken om at opløse netværket, foreslog andre, at det skulle omlægges. Det svenske formandskab for Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette forslag og det endda i så høj grad, at det blev en prioritering under dette formandskab. Her er jeg nødt til at sige, at jeg synes, det er utrolig pinligt med disse tomme stole, da det jo er det svenske formandskab selv, som har stillet forslagene.

Ifølge forslaget skal netværket bestå af et sekretariat, kontaktpunkter, som udpeges af hver medlemsstat, og en bestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af nationale repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og have en formand med ansvar for et forretningsudvalg.

Jeg tror også, at der hersker en vis forvirring mellem begreberne kontaktpunkter og nationale repræsentanter. Civilsamfundet, den akademiske verden, folk med erfaring og også eksperter er fuldstændig udelukket fra netværket. Det er meget alvorligt. De strukturelle forbindelser mellem netværket og de andre fællesskabsinstitutioner og -organer, der er beskæftiget med kriminalitet og forebyggelse af kriminalitet, er helt afskåret fra at deltage.

Afgørelsen indeholder ikke noget om nogen som helst form for samarbejde med Europa-Parlamentet, og kravet om kendskab til sprog er udeladt, selvom dette krav allerede er blevet fremsat.

I min egenskab af ordfører mener jeg, at dette forslag er ganske ineffektivt og af flere grunde ikke kan bruges til at forebygge kriminalitet. For det første har det ikke kunnet opfylde de målsætninger, som det skulle, for det andet har der ikke været noget samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne, og det svarer efter min mening til en slags sabotage af selve netværket.

Forebyggelse af kriminalitet kan ikke reduceres til et spørgsmål om bedste praksis. Desværre har vi været vidner til noget, der næsten kan kaldes en slags turisme for embedsmænd, som har besøgt forskellige lande og ofte ikke en gang kunnet tale sammen, fordi der ikke var tolke. Civilsamfundet og ngo'er har ikke været med, og der er ikke udarbejdet materiale om forebyggelse i form af f.eks. bøger, og det betyder alt sammen, at dette netværk er ganske ineffektivt. For at få det til at virke, tror jeg, at vi skal styrke dets beføjelser og også inddrage bekæmpelse af kriminalitet og forebyggelse af organiseret kriminalitet.

Derfor foreslår jeg, at vi forkaster dette forslag, som kun kunne have været accepteret, hvis Rådet havde fremlagt et virkelig ambitiøst forslag. Det er desværre ikke sket.

 
  
MPphoto
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen.(FR) Hr. formand! Jeg har med stor interesse lyttet til indlæggene fra hr. Nicholson, fru in ’t Veld, hr. Albrecht og fru Alfano. I denne debat har vi haft problemer af både proceduremæssig og indholdsmæssig art.

Vedrørende de proceduremæssige spørgsmål forstår jeg fuldt ud Parlamentets holdning. Lissabontraktaten træder i kraft om ganske kort tid. Derfor forstår jeg helt de spørgsmål, som nogle af Rådets beslutninger og afgørelser rejser i Parlamentet. Det er også rigtigt, at Kommissionen til dels beklager situationen. Alligevel vil jeg gerne kaste lidt lys over disse tre sager for at skabe klarhed for Parlamentet.

Som det vil være Dem bekendt, vil Europol – med en rådsafgørelse, som træder i stedet for den mellemstatslige konvention – blive omfattet af nye lovgivningsmæssige rammer og bliver et europæisk agentur den 1. januar 2010. Rådets vedtagelse af denne afgørelse var resultatet af langvarige forhandlinger, og forberedelserne til dens gennemførelse er nu undervejs.

Jeg har fuld forståelse for Parlamentets bekymringer, og også jeg glæder mig over, at de nye institutionelle rammer er på plads, da det vil bane vejen for større demokratisk kontrol over Europol. Vi bør tage ved lære af den oprindelige gennemførelse af Rådets eksisterende afgørelse, så vi kan få et solidt fundament for fremtidig lovgivning. Til den ende vil det være godt at inddrage Parlamentet og andre interesserede parter i udformningen af fremtidige forordninger om Europol, især i henseende til vilkårene for Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol med Europols aktiviteter.

Alligevel er jeg ked af, at Parlamentet har forkastet udkastene til Rådets afgørelser. Det drejer sig om gennemførelsesbestemmelser for vigtige aspekter af Europols arbejde, uden hvilke Europol ikke kan operere.

Nu kommer jeg til spørgsmålet om kriminaltekniske laboratorier. Også her forstår jeg, at Parlamentet ønsker et andet grundlag for denne rammeafgørelse om akkreditering af kriminaltekniske laboratoriers aktiviteter. Kommissionen er positivt indstillet over for at bruge akkreditering, fordi det tilskynder laboratorierne til at levere et arbejde af højere kvalitet, især når det drejer sig om følsomme teknikker som fingeraftryk og DNA-prøver. Strengere akkreditering af disse laboratorier vil øge offentlighedens tillid.

Igen vil jeg understrege, at jeg er klar over problemerne med retsgrundlaget. Lige som Parlamentet mener Kommissionen, at rammeafgørelsen, der jo henviser til ydelser under artikel 50 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, derfor også skal have artikel 50 som retsgrundlag. Vi i Kommissionen har udarbejdet en erklæring, som er med i referatet af Rådets (RIA) møde den 23. oktober 2009. Her forbeholder Kommissionen sig ret til at træffe de foranstaltninger, som den finder hensigtsmæssige for fremtiden.

Jeg vil gerne tilføje, at Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningernes bestemmelser er rede til at yde finansiel støtte til aktiviteter i medlemsstater, der muliggør akkreditering af videnskabelige politilaboratorier. Endelig er Kommissionen parat til at evaluere gennemførelsen og anvendelsen af dette instrument inden 1. juli 2018, som fastlagt i artikel 7, stk. 4, (ny).

Vedrørende denne akkreditering mener jeg også, selvom jeg forstår Parlamentets holdning, at den hovedsagelig går i den rigtige retning og respekterer alle de holdninger, der er kommet til udtryk her.

Nu kommer jeg til det europæiske kriminalpræventive net. Vi mener naturligvis, at kriminalitet skal forebygges. Tvangsforanstaltninger er ikke nok til at reducere kriminalitet og organiseret kriminalitet. Forebyggelse er af afgørende betydning, uanset om det sker på lokalt eller grænseoverskridende niveau. I de forslag, jeg for nylig har stillet vedrørende menneskehandel og børnepornografi, har jeg for øvrigt også medtaget forebyggende foranstaltninger.

Fru Alfano, De har netop påpeget svaghederne i netværket. Jeg er klar over, at konklusionen på en vurdering for nylig var, at der er et meget stort og reelt behov for europæisk samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og jeg ved også godt, at offentlige organer, organisationer og den private sektor ønsker en tværfaglig tilgang baseret på udveksling af erfaringer, metoder og instrumenter i Europa.

Det europæiske kriminalpræventive net er bestemt stødt på strategiske, politiske og organisatoriske problemer. Det ved Kommissionen godt. På kort sigt har vi øget den finansielle støtte til nettets sekretariat.

I Stockholm-programmet har vi prioriteret politisamarbejde og behovet for at kunne forvalte dette på EU-plan i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Det er rigtigt, at dette net kan udføre en række af de opgaver, De har nævnt, og kan påtage sig opgaver som de interessante eksempler, De har foreslået.

Vi kan også forvente at se fælles projekter mellem social- og uddannelsesinstitutioner, skoler, videregående uddannelser og kurser på universitetsniveau. Vi står tydeligvis ved starten af en ny, stor politik for kriminalprævention.

Det er klart, at civilsamfundets og Parlamentets rolle skal styrkes. Fremover henhører politisamarbejde under den fælles beslutningsprocedure. Derfor mener jeg, at vi kan samarbejde så tæt som muligt inden for rammerne af det nye retsgrundlag. Dette er til fordel for alle borgere, der beskæftiger sig med sikkerhedsanliggender i deres dagligdag.

Vi er naturligvis kede af visse aspekter af denne forhandling, som vedrører både procedure og indhold. Jeg mener dog, at vi kan gøre tingene meget bedre fremover, efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft og i overensstemmelse med Stockholm-programmet. Parlamentet kan fuldt ud spille sin rolle i denne nye strategi mod organiseret kriminalitet, ja, alle former for kriminalitet.

 
  
MPphoto
 

  Wim van de Camp, for PPE-Gruppen.(NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Barrot, næstformand i Kommissionen, for hans svar til os og for de holdninger til de forskellige spørgsmål, som han har fremlagt.

Retligt samarbejde i EU er et yderst vigtigt emne. Når vi taler om borgernes Europa, taler vi især om retligt samarbejde. Bekæmpelse af kriminalitet er vores højeste prioritering, primært fordi kriminalitet i stigende grad sker på tværs af grænserne. Omfattende, grænseoverskridende kriminalitet er ofte det store emne, og i sammenligning med det forekommer national kriminalitet bare som småtyveri.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti er stor tilhænger af ikke blot Europol, men også af at give Eurodac et stærkt udgangspunkt. Her tænker jeg på rammerne for de kriminaltekniske laboratorier.

Et vigtigt element i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er det demokratiske tilsyn med dem, der bekæmper kriminalitet. Det vil jeg bestemt ikke bestride, men jeg vil bede Dem også tænke på ofrets position og blive ved med det, når vi i de kommende måneder skal drøfte forslagene. Bekæmpelse af kriminalitet omfatter ofte overvejelser om de mistænktes rettigheder, og det med rette, for en mistænkts ret til privatlivets fred og den pågældendes situation i en straffesag er meget vigtig. Men i løbet af de næste par år synes jeg, vi skal fokusere mere på ofrets situation. Grundlæggende rettigheder er ikke absolutte, de skal altid udøves i en bestemt sammenhæng. Men som det hedder i den nederlandske forfatning: "betinget af hensyn til lovgivningen". Det gælder både for mistænkte og ofre.

Jeg forstår godt og tilslutter mig også, at Parlamentet indtil videre er nødt til at sige: "Klap lige hesten!", når vi taler om disse fire sager. Lad os vente til 1. december, hvor vi ser de nye forslag, og så skal vi foretage en realitetsbehandling, hvilket kræver reel inddragelse af Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Ramón Jáuregui Atondo, for S&D-Gruppen.(ES) Hr. formand! Vi har et problem, for hele Parlamentet beder Kommissionen ændre lovpakken om disse forhold, og hr. Barrot har på sin vante charmerende facon sagt til os, at sagen har været til behandling rigtig længe, at den er blevet indgående drøftet, og at den træder i kraft 1. januar. Sådan er virkeligheden – vi har et problem.

Jeg kan nu sige til hr. Barrot, at han bør sige til sin efterfølger, for jeg ved godt, at han ikke kan give os et svar i denne sag, at når hun deltager i Parlamentets møder, vil vi spørge hende, om hun har til hensigt at udarbejde en lovpakke om dette spørgsmål, for det er, hvad hele Parlamentet beder om, ikke bare overivrige bestræbelser på at få indført lovgivning.

Parlamentet siger ikke, at vi ønsker at blive inddraget – vi skal inddrages. Vi skal inddrages, fordi vi får denne lovgivende beføjelse om et par dage, og fordi det nu ikke længere er et spørgsmål om parlamentskontrol, men snarere om, at vi ønsker at stille flere forslag. I mange af de direktiver og beslutninger, som vi drøfter, er der huller, mangler og stor retlig usikkerhed. Vi ønsker at ændre disse bestemmelser.

Jeg synes, det er godt, at Europol arbejder med dem. Jeg forstår, at Europol allerede arbejder med dem, og det skal fortsætte på den måde, synes jeg, for jeg ønsker, at Europol skal bevæge sig fremad. Jeg ønsker også, at De respekterer Parlamentets ret til at sige, hvad det mener om disse bestemmelser, for det er et led i vores lovgivende funktion, og det ønsker vi at gøre.

Derfor siger jeg, at når den næste kommissær mødes med os, vil vi spørge hende, om hun er rede til at udarbejde lovgivningsforslg om denne sag, så Parlamentet kan lovgive. Det var, hvad jeg havde at sige.

 
  
MPphoto
 

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen.(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal fatte mig i korthed. Min bemærkning vedrører først indholdet og dernæst proceduren, og jeg vil gentage noget af det, som alle de politiske grupper allerede har udtrykt så godt.

Det er vigtigt for os alle i EU at skabe et område med sikkerhed, retfærdighed og frihed, og det bliver et eksempel på den europæiske demokratiske model, som vi er i færd med at opbygge. Mange af os mener, at Europol er et instrument, der kan tilpasses. Men for os alle er det vigtigt, at denne samling af ressourcer, især menneskelige ressourcer, men også tekniske ressourcer til at bekæmpe organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel, bliver kontrolleret med den størst mulige grad af retlig sikkerhed, for det handler om selve kernen i vores beføjelser, nemlig de europæiske borgeres rettigheder og frihed.

Vedrørende proceduren vil jeg med fare for at lyde som en gentagelse på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa forsikre kommissæren om, at alt arbejdet ikke er spildt. Men vores borgere ville misforstå og fejlfortolke det hele, hvis vi efter at have ventet så længe på at få oprettet institutionerne i relation til Lissabontraktaten ikke havde tålmodighed nok til at vente et par timer eller endog dage mere på at kunne udøve vores lovgivende magt, som vi sætter så stor pris på.

For en gangs skyld er det vigtigt, at vi venter et par uger, indtil vi har en tekst, der respekterer vores procedurerammer, og som fru in ’t Veld er jeg ked af, at Rådet ikke er til stede, for dette er primært en sag for Rådet. På mit eget udvalgs vegne mener jeg derfor, at vi skal have et nyt lovgivningsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen.(FR) Hr. formand! For at fortsætte i samme tråd vil jeg tage ordet i min egenskab af koordinator for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om nogle spørgsmål vedrørende frihed, for det er netop det, jeg vil sige noget om.

Det ville være uforståeligt, hvis vi får chancen for at deltage i dette lovgivningsarbejde og så ikke gør det. Det er vi alle enige om. Under alle omstændigheder skal vi vente og se, hvordan det udvikler sig, men det ville helt klart være et problem, hvis vi ikke kunne deltage, hvilket er, hvad vi i fuld lovlighed kræver.

Jeg vil også nævne et andet punkt vedrørende betænkningen om kriminaltekniske laboratorier – for det er et emne, som jeg har fulgt – og sige så klart som muligt, at vi også meget omhyggeligt skal forholde os til spørgsmålet om decentralisering, når vi diskuterer behovet for koordination. Lad os ikke glemme, at der i nogle medlemsstater ikke findes et enkelt center for kriminaltekniske studier, men flere forskellige, på grund af områdernes karakter og de eksisterende politi- og retssystemer. Det er tilfældet i Spanien. Det er vigtigt at holde sig dette for øje, for hvis vi skal kunne gennemføre en vellykket koordination, må vi huske på, at vi ikke blot taler om koordination mellem medlemsstater, men også mellem regioner med forskellige vilkår, som måske ikke er de samme på nationalt plan.

 
  
MPphoto
 

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gentage, hvad flere af mine kolleger allerede har sagt.

Før Lissabontraktatens ikrafttræden er Europa-Parlamentet i henhold til hasteproceduren blevet bedt om at behandle fire tekster om Europol og beskyttelse af fortrolige data fra Europol, bl.a. til tredjelande. Vi i Parlamentet fordømmer enstemmigt den måde, vi er blevet bedt om at behandle disse tekster på, da de vedrører spørgsmål, som helt sikkert vil blive omfattet af den fælles beslutningsprocedure efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

Mange af os mener, at borgerne har ret til sikkerhed, og at bekæmpelse af terrorisme skal have førsteprioritet. Der skal gøres alt for at sikre, at borgerne ikke lever i konstant frygt for at blive ofre for terrorangreb. Derfor er det vigtigt at gøre alt, hvad vi kan for at styrke politisamarbejdet, men det må ikke ske for enhver pris og især ikke på bekostning af den grundlæggende ret til privatlivets fred, fri bevægelighed og ytringsfrihed.

Forebyggelse af kriminalitet bør ikke kun være ensbetydende med flere tvangsforanstaltninger. Det er et privilegium for vores demokratier at beskytte vores frihed til enhver tid og ikke underminere den, medmindre det er absolut nødvendigt. Derfor skal politisamarbejdet ske inden for nogle specifikke retlige rammer, der sikrer fortrolighed for oplysninger, der videregives, og den korrekte balance mellem information og de nævnte sikkerhedsformål.

GUE/NGL-Gruppen opfordrer derfor sammen med de øvrige grupper Rådet og Kommissionen til at trække disse forslag tilbage. Jeg beklager desuden også, at Rådet ikke er til stede her i aften.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! Disse betænkninger fastlægger reglerne for, hvordan Europol indsamler og udveksler de mest følsomme oplysninger om EU's borgere mellem EU's medlemsstater og også tredjelande.

Her tales der om videregivelse af oplysninger, uden at der forud er indhentet bemyndigelse hertil, men som ikke er uhensigtsmæssig, skadelig eller skadevoldende for Europols vitale interesser. Der står ikke noget om beskyttelse af ulykkelige, uskyldige borgere, som er blevet indfanget i det mareridt, en Europol-efterforskning er.

Man kan indsamle de mest personlige oplysninger, også om seksuelle præferencer og bankkonti. Disse oplysninger kan endog videregives til tredjelande, herunder lande med enestående demokratiske skudsmål såsom Albanien, Peru og Den Russiske Føderation.

Europol er totalt unødvendig rent objektivt, men EU's subjektive holdning er, at det er vigtigt at erhverve sig en anden af en politisk stats attributter, nemlig sin egen politistyrke.

Hvor mange af EU's modvillige borgere ved, at Europol-medarbejdere har immunitet og ikke kan retsforfølges for, hvad de gør eller siger i tjenesten? For de af Dem, som netop er kommet ud af politistater, er dette måske ikke så vigtigt, men at give retshåndhævende embedsmænd immunitet er fremmed for engelsk lov.

I takt med at EU skaber sit eget retssystem med instrumenter som den europæiske arrestordre og retssager in absentia og nu sin egen politistyrke, ser vi i Storbritannien, at vores mest grundlæggende og højtelskede frihedsrettigheder, som hidtil har beskyttet os, bliver trådt under fode.

Hver eneste ordfører havde i det mindste anstændighed nok til at sige, at disse forslag burde forkastes, indtil Lissabontraktaten er trådt i kraft. Hvis EU havde nogen form for anstændighed, ville man afholde folkeafstemning om Lissabontraktaten, og så var der ikke noget af alt det her, der ville træde i kraft.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI).(DE) Hr. formand! Det er rosværdigt, hvis Europol igen i den sidste tid har evnet at sætte en stopper for organisationer, der indsmugler ulovlige indvandrere. Fremover vil det være lige så rosværdigt, hvis Europol inddrages i behandlingen af alle former for alvorlig, international kriminalitet. Samarbejde mellem forskellige myndigheder i kampen mod kriminalitet er i princippet godt.

Men spørgsmålet om databeskyttelse er ikke løst med planerne om at give alle myndigheder ubegrænset adgang til data. Vi bliver holdt hen med løfter om en tilsynsførende for databeskyttelse, når det ikke engang er klart, hvilke tilsynsbeføjelser en sådan vil få. De nationale databeskyttelsesansvarlige er allerede hurtigt ved at finde grænserne for deres råderum, de har så godt som ingen beføjelser til at gribe ind og i realiteten ingen betydning. Sådan bliver det sandsynligvis også på EU-plan.

I de sidste ti år er borgernes rettigheder og frihedsrettigheder i stigende grad blevet begrænset af hensyn til kampen mod terrorisme. Når justitsministrene og ministrene for indre anliggender, især her før Lissabontraktaten giver Europa-Parlamentet disse medbestemmelsesrettigheder, ønsker at presse en aftale om finansielle transaktioner igennem, er det kun, fordi de ved, at der er massive spørgsmål om databeskyttelse i denne forbindelse, og at de ikke ville komme igennem med det i uskadt tilstand, hvis det havde drejet sig om en SWIFT-aftale. Da selv de nationale retshåndhævelsesorganer ikke har denne ret under deres respektive lovsystemer, hvorfor skulle Europol og ad bagdøren især USA så have ubegrænsede rettigheder? Jeg synes, vi skal standse dette angreb mod databeskyttelsen.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE).(FR) Hr. formand! Først vil jeg lykønske og takke næstformanden i Kommissionen for alt det, han har gjort som kommissær med ansvar for dette område.

Jeg håber, at de to kommissærer, der kommer efter Dem – ikke en, men to kommissærer – vil lade sig inspirere af Deres politiske vision, Deres engagement og Deres arbejde.

(MT) Og nu komme jeg til den fortræffelige lejlighed, jeg for nylig havde til at besøge det kontor i mit land, der er ansvarligt for Europol, forbindelser til Europol og Schengen-området. På dette kontor arbejder der en række politifolk, som udfører et fortræffeligt arbejde på dette område i samarbejde med politifolk i andre EU-medlemsstater. Jeg vil gerne rose deres indsats og tilføje, at dette besøg gav mig mulighed for at se, hvor utrolig vigtigt Europols arbejde er. Det kunne jeg se på tæt hold – hvor vigtigt det er i bekæmpelsen af kriminalitet, især da vi nu lever i et område med frihed, fri bevægelighed i EU og i mange af EU's medlemsstater.

Grunden til, at vi skal stemme imod disse forslag, er selvfølgelig ikke, at vi har noget imod Europol, men netop at vi som Europa-Parlament ønsker at bidrage til at styrke dette kontor, som fra næste år bliver et agentur, således at det virkelig kan gennemføre sin opgave, nemlig at bekæmpe kriminalitet på en effektiv måde.

 
  
MPphoto
 

  Rosario Crocetta (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vedrørende Rådets anmodning om, at vi skal vedtage forslaget om informationsudveksling mellem Europol og partnerne, herunder tredjelande, kan man sagtens se, hvad det ville føre til: Hvis forslaget vedtages, vil det skabe en absurd situation, hvor man bl.a. regulerer informationsudveksling mellem Europol og tredjelande, uden at Parlamentet har godkendt en liste over disse lande.

Det ser ud til, at forslaget med dets beskrivelse af behandlingen af personoplysninger baner vejen for en fuldstændig grænseløs database, som endog kunne stilles til rådighed for en tredjepart, som Parlamentet endnu ikke har specificeret.

Det hedder i artikel 15, stk. 2, i Rådets forslag, at der i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt, selv hvor der ikke er noget, der tyder på, at der er begået en kriminel handling, kan overføres data, som afslører racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold osv., uden at det specificeres, hvad "absolut nødvendigt" betyder, og, hvad værre er, at man her tilslutter sig den opfattelse, at der er noget, der hedder racemæssige grupper.

Det bliver interessant at høre Rådet præcisere, hvad en racemæssig gruppe er, og hvilke racemæssige grupper der findes. For mit vedkommende mener jeg kun, at der findes én af den slags grupper, nemlig den menneskelige race.

Af disse grunde, men også for at sikre uafhængighed for Parlamentet, der skal arbejde inden for de nødvendige tidsmæssige grænser, mener jeg, at Rådets forslag bør forkastes i den nuværende form inden udløbet af den ønskede frist, den 30. november.

 
  
MPphoto
 

  Alexander Alvaro (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig hr. Busuttils tak til næstformanden i Kommissionen, kommissær Barrot, for det arbejde, han har udført. Det er bestemt ikke noget let lovspørgsmål, han har kæmpet mod vejr og vind, men jeg kan forsikre næstformanden om, at han kunne have fået en god paraply hos Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, som han kunne have brugt i alle disse vejrlig. Meget er blevet sagt om Europol, så jeg behøver ikke gentage, hvad mine kolleger allerede har sagt, nemlig at det er overraskende, at vi før den 30. november, dvs. før Lissabontraktatens ikrafttræden, stadig forventes at vedtage dette forslag i Parlamentet. I den henseende er det en naturlig reaktion, at Parlamentet forkaster disse forslag.

Det er også en skam, at Rådet ikke kan beære os med sin tilstedeværelse i dag, så det kunne høre vores bemærkninger. Jeg er sikker på, at de ville blive hørt. Frem for alt ønsker jeg at kommentere hr. Kirkhopes betænkning om kriminaltekniske laboratorier og standarder. Vi skal tit overveje, om vi skal begynde med at gå i detaljer, dvs. at drøfte, hvilke data der skal videregives og hvordan, og om disse data nu også er sammenlignelige, især når det drejer sig om kriminaltekniske laboratorier. Hvis man indhenter dna-data på forskellige måder og så sender dem, og der ikke foreligger noget match, så er det mere til skade end til gavn for den pågældende. Det er sådan noget, man skal huske på.

 
  
MPphoto
 

  Ernst Strasser (PPE).(DE) Hr. formand, næstformand Barrot! Tak for Deres forståelse for Parlamentets klare holdning i relation til de proceduremæssige spørgsmål. Vi forkaster ikke Rådets og Kommissionens forslag. Men vi ønsker at være med i beslutningsprocessen. Det er det afgørende punkt i relation til vores afstemning.

Det er helt klart, at Europol er en af EU's succeshistorier. Navnlig bekæmpelsen af narko-kriminalitet, menneskehandel, finansiering af terrorisme og falskmøntneri er områder, hvor Europol spiller en afgørende rolle via udvekslingen af information og fungerer som centrum for de eksisterende politisamarbejdsnetværk. Det er af største betydning, at det fungerer og udvides. Derfor skal vi også glæde os over, at agenturet nu får et nyt grundlag. Det er her, at vi har brug for udveksling af data og interne forbindelser mellem politistyrkerne i EU. Det er en forudsætning, hvis det skal lykkes os at bekæmpe terrorisme og kriminalitet. Det er også en forudsætning, og det skal siges helt klart, hvis vi skal beskytte de europæiske borgeres rettigheder.

Her har vi en europæisk holdning og klare europæiske værdier, som også styrkes her i Parlamentet med det store flertal, da vi i september stemte for afgørelsen om SWIFT-koder. Vi skal stille følgende krav til Rådet og Kommissionen: Dette grundlæggende princip og disse retningslinjer skal nu også indgå i forhandlingerne med USA. Det er nødvendigt, hvis vi skal garantere de europæiske borgeres sikkerhed.

 
  
MPphoto
 

  Kinga Göncz (S&D).(HU) Hr. formand! Også jeg er glad for, at Rådet har forpligtet sig til at videreudvikle og reformere det europæiske kriminalpræventive net. Derfor er det en stor skam, som andre også har påpeget, at Rådets repræsentanter ikke længere er til stede under denne forhandling.

Jeg vil også adskille mine bemærkninger til processen fra det faktiske indhold. Beslutningen om, at dette net var nødvendigt, blev truffet for ti år siden. Den foreliggende vurdering har vist, at nettet ikke har udnyttet de muligheder, det fik. Men det er også blevet gjort klart, at vi har brug for et sådant net, og at vi skal videreudvikle det, inddrage borgere og forskere og samarbejde med retshåndhævende agenturer. Også jeg vil sige, at Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet anser nettets arbejde og videreudvikling for at være vigtigt. At Europa-Parlamentet nu forkaster dette initiativ, skyldes netop, at denne foranstaltning vil få endnu større legitimitet under Lissabontraktaten, og at vi så kan blive inddraget aktivt heri.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Wikström (ALDE).(SV) Hr. formand! Europas største nederlag i dag er, at det stadig ikke er lykkedes os at få sat en stopper for den menneskehandel, der foregår lige for øjnene af os. Kvinder og børn sælges som varer over disken i alle medlemsstaterne. Et konservativt skøn fra Europol viser, at der i 2009 vil blive købt og solgt en halv million kvinder i Europa. Det er noget, vi er nødt til at tale åbent om, og vi skal have strategier, som kan komme dette onde til livs.

Der findes institutioner i EU, som har til formål at bekæmpe menneskehandel og organiseret kriminalitet, men som tingene ser ud lige nu, har disse institutioner mange mangler. Samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal forbedres radikalt, hvis vi skal have en chance for at håndtere alvorlig kriminalitet en gang for alle. Det gælder organiseret kriminalitet, mafiaernes aktiviteter og også menneskehandel.

Om et par dage træder Lissabontraktaten i kraft. Så tror jeg, vi kan trække vejret lidt lettere, for så får vi endelig håb om et tættere samarbejde, der kan skabe sikre forhold for vores borgere i alle medlemsstaterne. Snart vil Europol blive styrket, og der vil blive skabt et effektivt samarbejde mellem Europol og Eurojust. Så kan vi endelig tage kampen op mod organiseret kriminalitet i Europa, herunder menneskehandel og mafialignende kriminelle syndikater. Lad os her i 2009 en gang for alle sige, at menneskehandel er uværdigt for nutidens Europa.

 
  
MPphoto
 

  Birgit Sippel (S&D).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi skal diskutere dagens forhandling og især de beslutninger, der følger efter den, ikke i et formelt, men snarere et politisk perspektiv.

Ensartede standarder for laboratoriearbejde er naturligvis vigtigt, hvis samarbejdet mellem politi og retsvæsen skal være baseret på tillid. Men der er mange aspekter i denne sag, som tiden ikke tillader os at diskutere, I princippet er det centrale emne et helt andet, nemlig hvor alvorligt de politiske acteurs tager Lissabontraktaten, Parlamentets og borgernes rettigheder samt det troværdige samarbejde mellem Rådet og Parlamentet.

Jeg vil komme med tre eksempler: I Lissabontraktaten beskrives den Højtstående Repræsentant som en stærk stemme for Europa, og det er en stor skam, at medlemsstaterne tydeligvis også har anvendt forskellige kriterier i denne sag. Aftalen om SWIFT-koder, som er kontroversiel på mange måder, kan igen på mandag blive gjort til genstand for omhyggelig gennemgang i Europa-Parlamentet. Men i stedet skal den bare krydses af på listen er par timer inden og underskrevet med USA.

Vi er i samme situation med de emner, som vi behandler i dag. Kort for Lissabontraktatens ikrafttræden bliver vi bedt om hurtigt at færdigbehandle disse beslutninger, som indeholder bestemmelser for fremtiden, der vil begrænse de områder, vi kan træffe beslutninger på. Vi er nødt til at spørge os selv om, hvorfor det er sådan, og det har bestemt været muligt at fremlægge nye forslag om andre emner.

Rådets og Kommissionens holdning betyder, at de mistede chancen for at sende et klart budskab til Europas borgere, et budskab med et løfte om at gennemføre traktaten, et tegn på et demokratisk Europa for borgerne. Europa-Parlamentet har kun en mulighed: Vi må forkaste disse forslag, for vi ønsker en bred offentlig debat, og vi ønsker at bruge vores øgede rettigheder til at støtte borgerne nu og ikke i en nær eller mere fjern fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Luigi de Magistris (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne aftens meget interessante forhandling har hjulpet os til at forstå nogle yderst vigtige punkter, især vedrørende det europæiske kriminalpræventive net.

Nu da vi har Lissabontraktaten, skal Parlamentets rolle inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure styrkes, og det på to måder. For det første kultur: Organiseret kriminalitet og mafiaorganisationer kan frem for alt bekæmpes med information og viden. En stor italiensk dommer, Giovanni Falcone, som blev myrdet af mafiaen, plejede at sige, at mafiaen var et fænomen, som havde en begyndelse og en slutning. Slutningen skal bestå af en enorm mobilisering rent kulturelt, og det skal starte i Europa og i Parlamentet.

Det andet punkt er, at organiseret kriminalitet skal bekæmpes mere effektivt, frem for alt med indførelsen af den europæiske offentlige anklagemyndighed, og også med inddragelsen af meget alvorlige forbrydelser, som kun er planlagt i nogle medlemsstater. Her tænker jeg f.eks. på mafiaforbrydelser.

Vi er nødt til at forstå, at krisen med mafiaen berører hele Europa, da mafiaorganisationer har kapacitet til at trænge durk igennem institutionerne også. Der er en meget tæt forbindelse mellem mafiaorganisationer og korruption, som det også er blevet understreget i de seneste betænkninger, og bedrageri i EU, som vi for nylig fik at vide af Revisionsretten.

 
  
MPphoto
 

  Debora Serracchiani (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for en af sagerne om Europol kan jeg kun bekræfte, hvad der er blevet sagt af de medlemmer, der har taget ordet før mig.

Takket være Europols rolle med hensyn til indsamling, analyse og udveksling af information, bliver efterforskningen i medlemsstaterne lettere, og Europol er dermed blevet et vigtigt redskab i kampen mod kriminalitet.

Vi skal blive mere effektive i vores håndtering af kriminalitet, men samtidig skal vi stå fast på Parlamentets myndighed.

Rådet har besluttet, at det under alle omstændigheder vil vedtage teksterne i Europolpakken den 30. november uden at vente på, at Parlamentet kommer med i den fælles beslutningsprocedure i denne sag, for den træder først i kraft med Lissabontraktaten den 1. december.

Formålet med at forkaste forslagene er ikke at så i vejen for, at Europol påtager sig sin nye rolle som et europæisk organ, men at få Parlamentets, Europa-Parlamentets, beføjelser udvidet, især i spørgsmål, der så vigtige som frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Endelig mener jeg, at det rigtigt at give Parlamentet større kontrolbeføjelser over Europols aktiviteter for at kontrollere, at behandlingen af Europols data ikke underminerer de europæiske borgeres rettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). (SK) Retsmedicin har fået stedse større betydning i de senere år, især på grund af dette områdes store betydning i bekæmpelsen af forbrydelser og kriminalitet.

Det tætte samarbejde mellem landene kan i denne henseende bidrage til at skabe større effektivitet i kampen mod kriminalitet. Erfaringer fra det praktiske liv viser klart, at dette samarbejde ikke er nok i sig selv, og at det er vigtigt at skabe fælles retlige rammer med standarder for de kriminaltekniske laboratorier og et net af sådanne højtkvalificerede laboratorier i hele EU.

Det forhold, at der ikke findes nogen aftale om fælles akkrediteringsstandarder, som skulle anvendes på analyse af videnskabelige beviser, er en alvorlig mangel, som skal udbedres. Derfor håber jeg, at Rådet vil tage initiativer så hurtigt som muligt og udarbejde et nyt dokument så hurtigt som muligt, som Europa-Parlamentet også vil blive inddraget i.

Selvom jeg ønskede at tale mere om kriminaltekniske laboratorier, vil jeg gerne her til sidst sige, at det bestemt ikke er mit ønske at reducere Europa-Parlamentets betydning, men det er ganske uden fortilfælde, at Rådets repræsentant ikke har kunnet finde tid til at komme her og lytte til vores holdninger.

 
  
MPphoto
 

  Artur Zasada (PPE).(PL) Hr. formand! I min egenskab af jurist og tidligere politibetjent vil jeg gerne understrege vigtigheden af Rådets rammeafgørelse, der har til formål at forpligte alle kriminaltekniske laboratorier, som leverer resultater af genetiske prøver og fingeraftryk, til at overholde den internationale ISO 17025-standard. Denne ekstremt vigtige beslutning skal styrke bevisførelsesprocessens troværdighed og pålidelighed og dermed øge samfundets tillid til de retshåndhævende agenturer og retssystemet.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Władysław Zemke (S&D).(PL) Hr. formand! Vi kommer sikkert tilbage til dette emne om et halvt år, når vi står over for de samme problemer. På den anden side er det vigtigt for os, at politiet og Europol arbejder så effektivt som muligt. Men vi må aldrig glemme, at vi her også taler om spørgsmål som menneskerettigheder og meget ofte om sager med følsomme data.

Det samme arbejde vil vente på os, og i den forbindelse vil jeg gerne især gøre opmærksom på artikel 15 i Rådets afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi her taler om meget følsomme data, og vi siger, at videregivelse af sådanne data kun skal være tilladt, hvis det er strengt nødvendigt. Vi er nødt til at tænke på, hvem der skal beslutte, hvad der er strengt nødvendigt, for dette er et yderst vigtigt spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen.(FR) Hr. formand! Det er ikke let at være mig her, hvor Rådet ikke er til stede. Alligevel vil jeg nævne nogle af grundene til, at Kommissionen har accepteret at fremlægge disse tekster.

Først vedrørende Europol vil jeg sige, at det vil være vanskeligt at hindre Europol i at blive et agentur. Der kommer andre tekster om Europol, og Parlamentet bliver naturligvis medlovgiver. Det ville blive meget vanskeligt at afbryde Europols arbejde. Tillad mig at præcisere, at lederen af Europol nu er britisk og er meget velkvalificeret. Det ville være en skam, hvis Europols arbejde blev afbrudt på en eller anden måde.

Vedrørende de to andre tekster er det vigtigt at erkende, at de især er kommet i stand på Rådets og medlemsstaternes initiativ. Alligevel er det et fremskridt, at medlemsstaterne har accepteret tanken om en akkreditering af laboratorier for at få pålidelige data. Det er et positivt resultat og et fremskridt.

Med hensyn til det præventive net, og det er på dette punkt, at Parlamentets bemærkninger er berettigede, bliver det helt sikkert nødvendigt at styrke det og give det andre opgaver i fremtiden. Det har jeg stor forståelse for, og jeg takker hr. Busuttil og hr. Strasser – og formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som var til stede her tidligere – fordi de har forstået, at jeg også helt klart mener, at Parlamentet i højere grad bør inddrages. Alt det, jeg har gjort i de forgangne fem år, har kun været muligt takket være Parlamentets støtte. Som De ved, er jeg derfor i høj grad interesseret i at inddrage Parlamentet.

Desuden vil jeg gerne tilføje, at Kommissionen mener, at vi har brug for en indgående analyse af hver enkelt sag for at kunne bestemme, om vi skal ændre acquis under den tredje søjle. Det er vigtigt at forstå, at vi befinder os i en overgangsperiode fra den mellemstatslige tilgang til en fællesskabstilgang, og det glæder mig meget for Retlige og Indre Anliggender.

Jeg ved også godt, at De alle er interesserede i at blive inddraget i en form for politisamarbejde, der respekterer menneskerettighederne og tager hensyn til EU's værdier. Selvfølgelig! Jeg mener, at Parlamentet kommer til at få en positiv indvirkning på alle fremtidige tekster, som fremmer politisamarbejdet yderligere, og også her i overensstemmelse med borgernes værdier og rettigheder.

Alligevel er dette en overgangsperiode, og jeg har fuld forståelse for Deres ønske om at blive inddraget i udarbejdelsen af disse tekster. Men jeg vil gentage, at Kommissionen mener, at vi bør se på teksterne under den tredje søjles acquis efter en fuldstændig analyse af hver enkelt tekst. Hvis de eksisterende instrumenter bliver forældede eller skal suppleres eller opdateres, vil vi kunne stille forslag. Mine efterfølgere vil stille forslag, der sætter Parlamentet i stand til at forbedre teksterne, fordi det endelig bliver medlovgiver.

Her vil jeg gerne gentage, at jeg her ved udløbet af mit mandat er lydhør over for alle de forslag, som Europa-Parlamentet har stillet mig. Jeg vil dog understrege, at vi alle ved, at en række af de tekster, der er nødvendige for politi- og retssamarbejdet, skal have et nyt grundlag, hvorved Parlamentet sættes i stand til at udøve sin funktion som medlovgiver.

I mellemtiden håber jeg, at De vil forstå mine forsøg på at forklare vores grunde til at ønske, at Europol bliver et agentur fra 1. januar og kan fortsætte sit arbejde, og vi har noteret os det fremskridt, som medlemsstaterne har gjort i henseende til akkreditering af laboratorier og det kriminalpræventive net.

Jeg forstå Parlamentets holdning, og De kan være forsikret om, at jeg i de kommende uger så vidt muligt vil forsvare dette storartede område med frihed og sikkerhed, som medlemsstaterne fremover vil udvikle med Parlamentets aktive støtte.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, stedfortræder for ordføreren. (EN) Hr. formand! Vi har haft en meget god forhandling her i aften. Formandskabet står anklaget for dets fravær i aften. De har ikke været til stede, og det er efter min mening skamfuldt.

Jeg ønsker blot at fremhæve nogle få aspekter. Jeg er helt enig med Sophia in ’t Veld. Naturligvis ønsker vi et stærkt Europol på lang sigt, ja, endog et bedre, mere samarbejdsvilligt Europol, hvor dette er nødvendigt. Vi behøver blot se på de mange problemer, som vi har ved vores grænser i dag – narkotika, menneskehandel, international kriminalitet og terrorisme for bare at nævne et par stykker – for at se, hvor nødvendigt det er.

Jeg tror, det var talsmanden for PPE, der sagde noget, som også ligger mig på sinde, nemlig at ofrets rettigheder bliver holdt op imod skadevolderens. Det er noget, som vi er nødt til at tænke alvorligt på.

Vi ser desværre alt for ofte, at skadevolderen får mere sympati og støtte end det offer, som skaden gik ud over. Dette har været tilfældet på mange områder. Det kan under ingen omstændigheder accepteres. Vi skal yde større støtte til ofrene, for der må ikke være nogen tvivl om, hvem der er ofret. Under ingen omstændigheder må den, der udøver forbrydelsen, få samme behandling som ofret.

Alle, der tror, at vi i nutidens samfund kan overleve uden samarbejde, lever i en osteklokke. Sådan ser jeg på det. Det har vi haft et meget klart eksempel på, der, hvor jeg kommer fra – Nordirland – i de sidste par uger, hvor samarbejdet mellem Nordirlands politi og Garda Síochána i Irland gjorde det muligt at beslaglægge millionvis af cigaretter og forhindre, at de kom på markedet. Tror De virkelig, at det havde været muligt uden samarbejde? Ikke blot mellem dem, samarbejde hele vejen til Fjernøsten?

Ja, kære venner, vi skal have et stærkt Europol, ja, vi skal arbejde i den retning, og ja, vi skal søge at samarbejde, når det er i alles bedste interesse.

 
  
MPphoto
 

  Sophia in 't Veld, ordfører.(EN) Hr. formand! Før jeg går over til mit indlæg, vil jeg også gerne takke kommissær Barrot. Jeg kan kun sige, at han har sat en meget høj standard for sin efterfølger.

Jeg kommer ikke ind på indholdet, for det mener jeg, at vi skal drøfte senere, men jeg vil kort vende tilbage til proceduren, for her vil jeg lige præcisere noget.

Jeg har indirekte hørt, ja, faktisk fra den tomme stol derovre, at der er en meget god grund til, at Rådet har så travlt, nemlig, at vi ikke ønsker, at Europol indstiller sit arbejde. Det er nødt til at blive et agentur 1. januar.

Men hvis Rådet virkelig var interesseret i Europa-Parlamentets mening, kunne det jo have været til stede. Det kunne have indledt proceduren længe før slutningen af juli. Det kunne endog have accepteret Europa-Parlamentets tilbud om at arbejde meget hurtigt, for Parlamentet lever altid op til sit ansvar, og vi arbejder meget hurtigt, hvis vi skal.

Vi tilbød Rådet en procedure, som i det mindste ville være i Lissabons ånd. Vi bad om en udskydelse på seks måneder, men Rådet var simpelthen ikke villigt til at give os den forlængelse, og det forhold, at Rådet ikke er til stede i dag og endog ikke har været interesseret i at tale med Europa-Parlamentet, viser bare, at de simpelthen ikke ønsker at inddrage Europa-Parlamentet. Det viser, at de ikke mener, hvad de siger.

Det er jeg ked af, fordi der nu er syv dage, tre timer og fyrre minutter tilbage. Vi bliver nødt til at kunne samarbejde. Jeg vil blot påpege, at det her ikke handler om vores egoer, som en af vores kolleger så rammende sagde. Det handler ikke om, at Europa-Parlamentet bliver kørt ud på et sidespor. Det handler ikke engang om, at de nationale parlamenter bliver kørt ud på et sidespor. Det handler om ansvarlighed over for borgerne, for de beslutninger, der er tale om, er meget vigtige.

Vi taler om overførsel af personoplysninger og fortrolige dokumenter til tredjepart, om data og fortrolige oplysninger om vores borgere, de mennesker, vi repræsenterer. Det er dem, som Rådet er ansvarligt over for, mere end over for os.

Endelig hørte jeg kommissæren sige, at de vil tilbagetrække eller revidere beslutningen så hurtigt som muligt og i hvert tilfælde inden for seks måneder, og så fuldt ud inddrage Europa-Parlamentet i en fuldstændig medbestemmelsesprocedure og være ansvarlige over for borgerne, men jeg vil gerne have en udtalelse fra Det Europæiske Råd, hvor de lover det samme, fordi de har hastet denne pakke igennem.

 
  
MPphoto
 

  Jan Philipp Albrecht , ordfører.(DE) Hr. formand! Først vil jeg takke Kommissionen for dens arbejde i relation til Europol og igen slå fast, at det ikke handler om at stille hindringer i vejen for processen med at ændre Europol til et EU-agentur.

Spørgsmålet om ansvarsområder i relation til staten og borgerne er naturligvis lige så grundlæggende, som det er følsomt, og det burde blive diskuteret her i Parlamentet. I et demokratisk system er det en beslutning, der skal træffes af parlamentet, og det bør drøftes indgående, hvis resultatet skal have tilstrækkelig legitimitet.

Jeg synes, som fru in ’t Veld også sagde, at det er foruroligende, at Rådet ikke engang er til stede for at høre kritikken, for det er efter min mening en grundlæggende del af ethvert demokrati. Jeg håber, at regeringen endelig tager Parlamentets kritik til sig vedrørende det arbejde med sikkerhedspolitikken, der er udført til dato.

Der skal iværksættes en debat om borgernes rettigheder på parlamentsplan i hele Europa, og det gælder også en debat om vores sikkerhedspolitiks effektivitet. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal spille en større rolle i begge debatter.

Jeg vil gerne takke ordførerne for det signal, vi her har sendt, jeg håber, at det er krystalklart, og at Rådet reagerer på det.

 
  
MPphoto
 

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min dybe respekt for Den Europæiske Politienhed, som jeg bestemt støtter. Jeg håber, at Europol snarest muligt får alle de juridiske, menneskelige og materielle ressourcer, som de har brug for til at virkeliggøre deres mål og udnytte hele det potentiale, de får i henhold til Lissabontraktaten.

Ganske kort – hvad er Den Europæiske Politienhed, den nye enhed?

Den er ikke længere en mellemstatslig enhed, men nu et fællesskabsorgan med et fællesskabsbudget og under Europa-Parlamentets kontrol. Men vi skal se på de aspekter, der er mindst klart defineret. Vi skal finde ud af, hvilke aspekter der er mest usikre.

Det, der er mest usikkert, er Europa-Parlamentets kontrol. Derfor kan vi hverken forstå eller acceptere den hast, som ingen kan begrunde, og som kort sagt begrænser Parlamentets kontrolfunktion. Det er alfa og omega i denne sag. Vi kan heller ikke acceptere, at Rådet vasker sine hænder i denne sag. Når vi stemmer i morgen, vil vi bede Rådet om en udtalelse i dette spørgsmål. Det skal være en udtalelse, hvor de siger, at de forpligter sig til at fremsætte en ny lovpakke under Lissabontraktaten inden for de kommende seks måneder.

Endelig er det hverken rimeligt eller acceptabelt, at vi er med til at støtte netop det, vi kritiserer. For eksempel kan seks betænkninger om så vigtige emner ikke drøftes på lidt under halvanden time på en enkelt eftermiddag. For det første taler vi om det kriminalpræventive net, for det andet om kriminaltekniske laboratorier, og så taler vi også om fire betænkninger om Europol. Det er simpelthen ikke rimeligt.

Vi har set, hvor vigtig denne forhandling er, men vi har ikke kunnet gå i dybden, fordi Parlamentet selv og dets tjenestegrene har gjort det umuligt for os at gøre det, da vi formodes at behandle ikke mindre end seks betænkninger på samme tid.

Derfor håber jeg, at der fremover vil blive lagt lidt mere tanke bag de forhandlinger, som vedrører og optager os så meget. Vi stiller spørgsmålene til Rådet i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har taget ordet under denne forhandling. Især vil jeg takke hr. Barrot for at have taget hensyn til vores bekymringer.

Det er ikke uden grund, at vi forkaster disse forslag. Det skal ikke opfattes som et enkelt "nej" til Rådet. Tværtimod skulle vi have været inddraget, da Lissabontraktaten jo træder i kraft om et par dage, og jeg mener, at Parlamentets rolle som medlovgiver er af grundlæggende vigtighed.

Jeg har personligt bedt Rådet om formelt at fremlægge et mere ambitiøst forslag til det europæiske kriminalpræventive net lige efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Dette forslag blev ikke fremlagt. Derfor er det af største vigtighed at forkaste forslaget, og jeg mener, at Parlamentet har ret til at arbejde på grundlag af fuldstændig fælles beslutningstagning, især når det drejer sig om et så vigtigt emne som dette.

Tak til hr. Nicholson for det, han sagde om ofres og skadevolderes roller, for dem bliver der tit vendt om på. I de par måneder, jeg har siddet i Parlamentet, har jeg bemærket, at Parlamentet og EU lægger ekstraordinær stor vægt på terrorismebekæmpelse, mens der desværre ikke er nogen vilje til ikke blot at bekæmpe kriminalitet, men også den organiserede kriminalitet, der ligger bag det.

Det er umuligt at forestille sig, at man kan bekæmpe eller forebygge kriminalitet uden at se på muligheden af en mere omfattende indsats for at bekæmpe og forebygge organiseret kriminalitet og mafiaen, som også hr. De Magistris sagde, da han citerede den ærede dommer Falcone, som blev myrdet af mafiaen.

Men når det er sagt, vil jeg gerne lige ganske kort komme ind på et emne, som jeg desværre selv har førstehåndskendskab til. Alt for ofte blander man ofret og skadevolderen sammen, men der findes regeringer, og desværre har den italienske regering ikke være særlig opmærksom på dette spørgsmål, som ikke behandler ofre for samme forbrydelse ens. Ofre for terrorisme behandles på én måde, mens ofre for mafiaen bliver behandlet på en anden.

Efter min mening må vi have fjernet disse forskelle og former for diskrimination, for de har absolut ingen plads i et Europa, der ønsker at basere sin politik på innovation.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg tilslutter mig dem, som har lykønsket Jacques Barrot med hans ansvarlige, fortræffelige arbejde. Jeg vil gerne takke ordførerne for deres arbejde.

Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted tirsdag den 24. november 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Raffaele Baldassarre (PPE), skriftlig.(IT) Lissabontraktaten medfører betydelige ændringer i de institutionelle balancer vedrørende politi- og retssamarbejde i kriminalanliggender, som oprindelig blev skitseret i Maastrichttraktaten, fordi Lissabontraktaten nu, dog med store undtagelser, medtager den almindelige lovgivningsprocedure i relation til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Derfor skal alle ændringer af foranstaltningerne til gennemførelse af Europol-afgørelsen vedtages inden for de nye lovgivningsrammer under Lissabontraktaten. Europol kan ikke blive styrket, medmindre Parlamentet kan udtale sig fuldgyldigt om forordninger vedrørende foranstaltninger, som ikke er rent tekniske, men politiske, såsom overførsel af personoplysninger.

Tillad mig at tilføje en tanke vedrørende EU's stedse mere udadvendte linje og den øgede synergi mellem intern sikkerhed og forsvar. Selv hvis traktaten ikke har umiddelbare følger for udviklingen af sikkerheds- og forsvarsmarkedet, baner den vejen for udviklingen af et mere integreret og konsekvent sikkerhedsmarked, som kræver koordineret og derfor interinstitutionnel handling på lovområdet. Derfor ville det være så meget desto mere inkonsekvent, ja, endog skadeligt, at vedtage "politiske" ændringer af foranstaltningerne til gennemførelse af Europol-afgørelsen, som ikke følger den lovgivningsprocedure, der er fastlagt i Lissabontraktaten.

 
Seneste opdatering: 15. april 2010Juridisk meddelelse