Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0808(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0064/2009

Forhandlinger :

PV 23/11/2009 - 18
CRE 23/11/2009 - 18

Afstemninger :

PV 24/11/2009 - 4.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Tirsdag den 24. november 2009 - Strasbourg EUT-udgave

5. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Catherine Trautmann (A7-0070/2009)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE).(CS) Hr. formand! Som en af skyggeordførerne for telekommunikationspakken vil jeg gerne efter den vellykkede afstemning sige, at jeg er meget glad for, at denne vigtige ændring af forordningerne om det indre marked for elektronisk kommunikation i særdeleshed vil fremme endnu en retfærdig proces med hensyn til lukning af internetforbindelsen. Jeg er taknemmelig for, at Rådet endelig bifaldt vores forslag. Vores garantier vil sikre, at blokering af internetforbindelsen kun rammer rigtige kriminelle såsom terrorister eller distributører af børnepornografi og ikke almindelige brugere.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Efter min mening er denne lovgivning nødvendig, fordi vi bevæger os i retning af et indre marked for elektronisk kommunikation. Det er allerede besluttet i Lissabontraktaten, at det er den retning, vi skal gå i.

Jeg er ikke desto mindre meget bekymret med hensyn til betydningen af at sikre internetbrugernes grundlæggende rettigheder og frie adgang til nettet. En af bekymringerne er den ulovlige brug og misbrug af internettet, og som vi ved, er et af de største spørgsmål og problemer i øjeblikket piratkopiering. Piratkopiering er i konstant voldsom stigning, og internettet er et af hovedområderne.

Jeg håber, at vi i fremtiden kan investere i at sikre, at de, der producerer kreativt arbejde, får det ordentlig betalt, og at piratkopiering ikke sætter deres udkomme på spil, sådan som det i øjeblikket er almindeligt på internettet, når filer downloades ulovligt. Dette er det rigtige skridt og den rette retning at gå i, selv om vi i fremtiden bør rette opmærksomheden mod især de kreative kunstneres rettigheder og forebygge piratkopiering.

 
  
  

– Betænkning: Timothy Kirkhope (A7-0065/2009)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Se engang hvor hemmelighedsfuldt, hvor ålende, hvor trippende, hvor snigende og lusket vi har bevæget os frem mod etableringen af en tværeuropæisk fælles politistyrke.

Da Europol blev etableret i begyndelsen af 1990'erne, blev organet præsenteret som et clearing house – som en regional afdeling af Interpol, kunne man også sige. Siden da har det bid for bid fået udøvende magt og politimæssige beføjelser.

Først blev disse fremstillet som snævert begrænsede til en grænseoverskridende antiterrorindsats. Sådan var det naturligvis, da FBI blev oprettet, og bid for bid fik dette organ udvidet sit råderum og ophobet beføjelser, indtil det var blevet til en forbundspolitistyrke, der dækkede hele kontinentet.

En lignende proces er nu i gang med Europol, som gradvist har udvidet sit råderum til at dække en hel række lovovertrædelser, som har national karakter – men med den ret fascinerende forglemmelse, at personalet stadig har diplomatisk immunitet. Med andre ord kan de ikke stilles til ansvar for misbrug af politibeføjelser.

Hvornår i alverden har vi dog stemt for det? Hvornår blev vi nogensinde enige om at oprette et tværeuropæisk strafferetligt system med egen arrestordre, egen politistyrke, egen dommerstand og egen tværeuropæisk anklagemyndighed?

Jeg mener, vi bør have den venlighed at spørge vores befolkning, vælgerne, om de er enige.

 
  
  

– Betænkning: Vital Moreira (A7-0060/2009)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Det bedste, vi kunne gøre for republikkerne på Balkan og i Kaukasus, er uden betingelser at lade dem komme ind i en toldunion og åbne vores markeder for deres varer. Det er lande, der er ideelt placeret med hensyn til at komme ind på markedet takket være priserne. De har uddannede og arbejdsomme arbejdsstyrker, og de har forholdsvis lave omkostninger og derfor en konkurrencedygtig eksport.

I stedet for at gøre dette, fryser vi deres landbrugsvarer ude på en række nøgleområder, og derefter dulmer vi vores samvittighed ved at give dem mellemstatslig finansiel bistand. Derved gør vi dem jo til afhængige områder, til "satrapier". Det er ikke kun russerne, der opfatter disse lande som deres "nære udland". Det er et udtryk, der til tider også synes at gælde i Bruxelles.

Vi trækker deres politikere og deres beslutningstagere ind i et system med massiv omfordeling af rigdom, og dermed europæiserer vi dem på forhånd, fordi de er ved at lære, hvad vi i Parlamentet ved alt for godt, nemlig at EU's primære funktion for tiden er at optræde som en massiv anordning til at tage penge fra skatteyderne og give dem til de mennesker, der er så heldige at arbejde inden for systemet.

 
  
  

– Betænkning: Alexander Alvaro (A7-0052/2009)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE).(CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tror fuldt og fast, at vi har brug for et avanceret informationssystem til den civile forvaltning, der kan forbinde medlemsstaternes told- og politimyndigheder. Vi skylder EU-borgerne at bekæmpe import af forfalskninger på mere effektiv vis og også hindre importen af farlige produkter fra tredjelande til vores markeder. I modsætning til de fleste medlemmer tror jeg på, at Kommissionens forslag vil sikre større beskyttelse af persondata og samtidig en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Jeg stemte derfor ikke for udvalgets 90 ændringsforslag eller for betænkningen som helhed.

Jeg vil naturligvis gerne opfordre Kommissionen til også at forhandle om et tidligt varslingssystem – som RAPEX China – med andre stater, f.eks. Indien, Vietnam, Rusland og Tyrkiet, så farlige eller forfalskede produkter kan beslaglægges, før de kommer ind i europæiske lande. Jeg bemærker, at det siden 2006 har været muligt at indgå internationale aftaler med tredjelande om samarbejde mellem tilsynsorganer inden for forbrugerbeskyttelse, og jeg er meget skuffet over, at Kommissionen hidtil ikke har gjort brug af denne mulighed.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Catherine Trautmann (A7-0070/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er glad for, at Parlamentet har godkendt telekommunikationspakken og dermed konsolideret forbrugernes rettigheder og bidraget til en udvidet adgang til oplysning og ytringsfrihed. For at opfylde målsætningerne i Lissabondagsordenen må vi opstille tilstrækkelige incitamenter til investering i nye højhastighedsnetværk for at støtte innovationen inden for indholdsbaserede internettjenester og styrke EU's konkurrenceevne på internationalt plan. At fremme bæredygtige investeringer i udvikling af sådanne netværk er absolut afgørende, da det både vil sikre konkurrenceevnen og øge forbrugernes valgmuligheder. For at garantere investering i nye teknologier i mindre udviklede regioner bør forordningerne om elektronisk kommunikation strømlines med andre politikker såsom statsstøttepolitikken, samhørighedspolitikken og målsætningerne for en bredere erhvervspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter telekommunikationspakken, fordi jeg mener, at internettet er et vigtigt redskab for uddannelse, udøvelse af ytringsfrihed og adgang til information. Dette initiativ knæsætter definitivt princippet om, at internetadgang og brug af internettet falder ind under EU-borgernes grundlæggende rettigheder. Jeg vil gerne takke Regina Bastos, som var det eneste portugisiske parlamentsmedlem, der var med i processen. Jeg går ind for frihed på internettet, uden at det skal betyde, at der slet ikke skal finde regulering sted. Som i den virkelige verden er internettets virtuelle verden også skueplads for ulovlige og lyssky aktiviteter, herunder download af video- og musikfiler, tilskyndelse til terrorisme og børnepornografi. Trods mange nationale regeringers modstand har Parlamentet sikret, at alle brugere kan nyde godt af de rettigheder og garantier, der er forankret i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det betyder, at enhver restriktion på internetbrugeres rettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, f.eks. at afskære dem adgang, skal overholde menneskerettighedskonventionen og lovens generelle principper og må først og fremmest være lovliggjort ved en retskendelse for at overholde retssikkerhedsgarantierne, uskyldsformodningen og retten til privatlivets fred, med forbehold af specifikke mekanismer i sager, der bedømmes som hastesager af hensyn til statens sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Rettens forhåndsgodkendelse – det var, hvad vi ønskede at opnå. Med dette kompromis har vi i det mindste garanteret den bedst mulige retsbeskyttelse på dette stadium. EU's budskab er nu klart: Adgangen til internettet er en grundlæggende rettighed, og præcise og bindende procedurer skal følges for at sikre, at internetbrugerne faktisk kan dømmes for overtrædelse af ophavsretten. Det er nu op til de nationale dommere og EU-Domstolens dommere at håndhæve alle internetbrugeres ret til en "forudgående, retfærdig og upartisk procedure". Manglen på klarhed i mange bestemmelser vil kræve nøje overvågning undervejs i processen med at gennemføre og anvende denne vigtige lovgivning. Med den nu ratificerede Lissabontraktat vil Parlamentet som medlovgiver kunne fortsætte med at forsvare internettets neutralitet. Afstemningen i dag er blot et trin i en lang proces. Vi skal fortsat forsvare internetbrugernes rettigheder og navnlig definere dem bedre. Vi bliver også nødt til hurtigt at tage fat på det vitale spørgsmål om ophavsret på internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Trautmann-betænkningen, da jeg mener, at den nye aftale række langt ud over det, der var muligt i de tidlige stadier af processen, navnlig med hensyn til forbrugerrettighederne. Jeg mener, at det er helt afgørende at indføre foranstaltninger til beskyttelse af de rettigheder og garantier for ytringsfrihed og information, som brugere med fastnettelefon eller mobiltelefon samt internetbrugere har. Det er vigtigt at strømline det indre telekommunikationsmarked ved at tilskynde til konkurrence mellem virksomhederne og samtidig konsolidere de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed af deres respektive regering. Det var lige så vigtigt at sikre mere moderne administration af radiofrekvenserne ved at udtænke teknikker, der kan gøre det lettere at tilbyde disse tjenester i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder det kompromis, der er nået mellem Parlamentet og Rådet om, at der i rammedirektivet skal indarbejdes tilstrækkelig beskyttelse af brugerne i tilfælde af begrænset adgang til tjenesteydelser og programmer gennem elektroniske kommunikationsnet.

Jeg mener, at retsstaten indebærer, at ingen persons adgang til information og brug af elektroniske kommunikationsnet kan gøres betinget, uden at det sker i streng overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning, mens en eventuel adgangsbegrænsning til gengæld skal være betinget af en forudgående, retfærdig og upartisk procedure, som garanterer retten til at blive hørt og retten til effektiv retsbeskyttelse.

Endvidere mener jeg, at det er særlig vigtigt at støtte mekanismerne for de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed, så de kan regulere markedet effektivt og fremme fair konkurrence mellem operatørerne, og mekanismerne for samarbejde mellem de forskellige europæiske tilsynsmyndigheder, så vi kan tilvejebringe et mere åbent og konkurrencepræget marked, hvilket vil være et fremskridt for brugerne med hensyn til kvaliteten af de tjenester, der tilbydes.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ved udgangen af oktober vedtog Rådet størstedelen af de tekster, der var forhandlet med Parlamentet om den såkaldte telekommunikationspakke med et par undtagelser, som blev indarbejdet i Trautmann-betænkningen.

Denne tekst gik videre til forhandling i Forligsudvalget, hvor den tekst, vi nu skal stemme om, blev godkendt.

Ganske vist indeholder den aftalte tekst nogle af de forslag, der blev fremsat af vores gruppe om at forsvare brugernes rettigheder. Men den rækker ikke vidt nok, idet den tillader undtagelser fra retssikkerhedsgarantierne i hastesager, om end disse skal begrundes og være i overensstemmelse med Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Men det primære problem med teksten er dens anvendelsesområde, da den kun henviser til de restriktioner, der kan indføres af medlemsstaterne, og ikke restriktioner fra private virksomheders side.

EU synes da også at være mere interesseret i at skabe et indre telekommunikationsmarked udelukkende for at tjene sektorens dominerende koncerners interesser end i at forsvare slutbrugernes rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Vi kan ikke andet end være uenige i denne holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme om den endelige version af telekommunikationspakken, for den er utilfredsstillende. Den er imidlertid bedre end ingenting. Den beskytter ikke internetbrugerne mod misbrug i form af frihedsundertrykkende love som f.eks. den første udgave af Hadopi-loven i Frankrig eller mod vreden fra de administrative myndigheder, der har magtbeføjelser til at udøve et sådant misbrug. Ikke desto mindre giver den internetbrugerne en række retsmidler til at forsvare sig med. Det er desværre alarmerende, at vi er nået dertil, at vi – for at sikre europæerne et minimum af informations- og ytringsfrihed – må ty til støtte fra EU, som er totalt ligeglad med, hvad borgerne mener, og hvis retsakter for størstedelens vedkommende i bund og grund er udformet til at imødekomme alverdens lobbyinteresser.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Selv om telekommunikationssektoren gennemgår en hidtil uset udvikling for tiden, var det vigtigt at støtte min kollega Catherine Trautmanns betænkning, da den vil betyde, at forbrugerne tilbydes bedre tjenester til rimeligere priser.

Jeg bifalder det forhold, at denne tekst vil øge brugernes rettigheder til universelle tjenester via mere præcise kontrakter, et mere tilgængeligt alarmnummer, en hotline for forsvundne børn, større hensyntagen til handicappedes rettigheder og en garanti for nummerportabilitet. Den vil også gøre det muligt at beskytte privatlivets fred bedre og bekæmpe ulovligheder på internettet ved at forbedre sikkerheden og integriteten i elektroniske kommunikationsnet.

Til sidst er det en tilfredsstillelse at have nået en juridisk sund løsning, der giver EU-borgerne retssikkerhedsgarantier som overholdelse af inter partes-proceduren, uskyldsformodningen og retten til at blive hørt, og som pålægger medlemsstaterne at overholde disse garantier, før de træffer foranstaltninger til begrænsning af internetadgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Vedtagelsen af Trautmann-betænkningen betyder, at bestemmelserne i telekommunikationspakken snart træder i kraft. Det er gode nyheder for forbrugerne, hvis rettigheder styrkes af denne lovgivning. Muligheden for at flytte et telefonnummer til et andet netværk på en dag, øget åbenhed om takster og bedre beskyttelse af persondata er nogle af de positive resultater i pakken.

Desuden har Parlamentet taget hensyn til EU-borgernes frygt for, at de som internetbrugere får lukket deres internetforbindelse. Parlamentet fastholdt det synspunkt, at adgangen til internettet er en borgerrettighed. I den forbindelse kan det kun lade sig gøre at blokere en borgers internetforbindelse i begrundede tilfælde og under hensyntagen til principperne om uskyldsformodning og retten til privatlivets fred samt efter en retfærdig og upartisk procedure. Denne løsning vil bestemt glæde dem, der støtter åben adgang til internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacky Hénin (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg må sige, at forslaget til kompromis mellem Rådet og Parlamentet ikke giver brugerne tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier.

Selv om det i teksten fastholdes, at medlemsstaterne ikke kan pålægge internetslutbrugerne restriktioner, baner den vej for, at forbrugerne kan påføres begrænsninger af internetudbyderne uden forudgående afgørelse truffet af et retsligt organ.

Denne situation underminerer folks rettigheder.

Vores gruppes ændringsforslag om at opretholde borgernes rettigheder er ikke blevet vedtaget.

Sidst er pakken underlagt "loven" om det indre marked. Det er derfor EU-Domstolen, der skal afgøre interessekonflikter. Ytringsfriheden vil derfor sandsynligvis være underlagt loven om det indre marked, sådan som der har været alt for mange nylige eksempler på.

Takket være stærkt pres fra brugere og borgere er der opnået retssikkerhedsgarantier for brugerne, men de er fortsat utilstrækkelige efter venstrefløjens mening. Vi kan ikke acceptere uærlige kompromiser, når det gælder borgernes ytringsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for kompromisteksten til telekommunikationspakken. Selv om pakken ikke er perfekt, sådan som det jo er med kompromiser, mener jeg, at den er et skridt i den rigtige retning og vil afføde en forbedring af forbrugernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Et positivt udfald af afstemningen kan være berettiget, simpelthen fordi den nye europæiske lovgivning om telekommunikationssektoren støtter de rettigheder, som brugere med fastnettelefon eller mobiltelefon samt internetbrugere har, og stimulerer konkurrencen.

Den mest relevante af disse nye regler er styrkelsen af forbrugerrettighederne, garantier for internetadgang og beskyttelse af persondata, idet EU i stigende grad er et område med rettigheder og frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod rammedirektivet om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, fordi jeg mener, det er et angreb på ytringsfriheden og borgernes rettigheder. Ved at vedtage dette direktiv tillader EU, at internettjenester lukkes uden en retskendelse. Som forsvarer for borgerrettigheder er jeg nødt til at være imod denne beslutning. Det giver private selskaber magt til at indføre restriktioner på anvendelsen af internettet og er endnu et eksempel på liberaliseringen af det europæiske telekommunikationsmarked.

Det forhold, at udenretslige organer (hvis art og sammensætning ikke er specificeret) kan beslutte at lukke internettjenester på grund af angivelige ulovligheder (som heller ikke er præciseret), er også et brud på princippet om, at borgerne er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, og åbner mulighed for, at operatører kan begrænse brugernes rettigheder, indføre indholdsfiltre og gøre nogle sider hurtigere på bekostning af andre, hvilket i praksis vil gøre en ende på internettets neutralitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne pakke på grund af dens ubestridelige nytte. Men jeg erkender, at det står uklart, hvad en retfærdig og upartisk procedure vil betyde i praksis med hensyn til eventuelle situationer, hvor internetadgang er blevet begrænset. Jeg mener, at det ville være at foretrække at gøre en forudgående retsafgørelse obligatorisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for en betænkning, der er kulminationen på alt arbejdet med telekommunikationspakken, to direktiver og en forordning, som repræsenterer et grundlæggende skridt fremad i udviklingen af informationssamfundet og beskyttelsen af brugernes rettigheder.

Denne nye lovgivning giver også klare regler og den nødvendige retssikkerhed til at fremme nye investeringer, som igen vil gøre det muligt at tilbyde nye tjenester og udvikle nye økonomiske aktiviteter. Disse bestemmelser vil derfor have en stor økonomisk virkning. Teksten, der sluttelig blev vedtaget, garanterer også større respekt for forbrugernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder til internetadgang ved at skaffe retssikkerhed med ændringsforslag 138.

I kompromiset henvises til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, mens ændringsforslag 138 har en henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sidstnævnte valg har en klar ulempe: Det Forenede Kongerige, Polen og nu Den Tjekkiske Republik har indført en undtagelsesprotokol, som hindrer EU-Domstolen og de respektive nationale domstole i at handle i tilfælde af et brud, mens alle medlemsstaterne har skrevet under på konventionen, som ikke indeholder mulighed for indblanding i nationale juridiske strukturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) De politiske centrumvenstre- og centrumhøjrekræfter i Parlamentet stemte for lovpakken om telekommunikation og internettet ud fra kriterierne om konkurrence og sikkerhed, med andre ord for at sikre monopolernes indtjening og begrænse arbejdstagernes rettigheder og frihedsrettigheder. De samme politiske kræfter, der med bombastisk demagogi henviser til brugernes rettigheder og frie adgang til internettet over for monopolvirksomheders magtarrogance, støttede Kommissionens reaktionære forslag og hjalp derved med at fremme kapitalens interesser.

Parlamentets beslutning fremmer kapitalistiske omstruktureringer, som vil sætte selskaberne i stand til at vokse til gigantiske proportioner og udvikle grøn økonomi, så de kan være enerådende på europæisk og globalt plan og derved mangedoble deres indtjening på bekostning af arbejdstagerne og brugerne af deres tjenester.

Monopolerne får lovfæstet ret til at overvåge og begrænse brugernes adgang til internettet. Samtidig sikres deres indtjening takket være harmoniseringen af radiofrekvenserne og driftsadskillelsen mellem fastnettelefoni og internettjenester og den nødvendige infrastruktur. Vi stemte imod beslutningsforslaget fra Rådet og Parlamentet, og vi står sammen med arbejdstagerne og brugerne af elektronisk kommunikation, som fortsat kræver deres rettigheder og frihedsrettigheder, over for EU's og kapitalens reaktionære politik.

 
  
  

– Betænkning: Bart Staes (A7-0063/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) I dette tilfælde sigter forslaget mod at skabe en ramme, der kan sikre ensartede regler for indsamling og formidling af statistikker over afsætning og anvendelse af pesticider. Der er foretaget en række vigtige definitioner og præciseringer, og derfor har jeg besluttet at stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder aftalen om den fælles tekst, der er godkendt af Forligsudvalget, om Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over pesticider, som vil gøre det muligt at fastlægge en retlig ramme og ensartede regler for indsamling og formidling af statistikker over afsætning og anvendelse af pesticider med henblik på bæredygtig brug heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg hilser det velkomment, at forordningen om statistikker over plantebeskyttelsesmidler vil supplere lovpakken om EU's plantebeskyttelsespolitik, som derefter kan træde i kraft. For at minimere risikoen for mennesker og miljø, der har at gøre med plantebeskyttelsesmidler, har vi brug for ensartede risikoindikatorer baseret på sammenlignelige og pålidelige data fra alle medlemsstaterne. Det er nøjagtig det, der nu er muligt. Indsamlingen af data må imidlertid ikke føre til mere bureaukrati og dermed større byrder for vores landmænd og forvaltninger. Hvor det er muligt, bør eksisterende data udnyttes, og der bør ikke indsamles nye data. Det vil være vores ansvar i forbindelse med tilsynet med gennemførelsen af forordningen at sikre, at de bureaukratiske udgifter holdes på et absolut minimum. I øvrigt ville jeg have foretrukket at beholde udtrykket "plantebeskyttelsesmidler", som oprindelig blev brugt i forordningen. På tysk har udtrykket "pesticider" en rent negativ klang og henviser generelt til ukorrekt brug af plantebeskyttelsesmidler. Desværre vil forordningen nu bidrage til denne mistolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg er meget glad for, at forordningen om statistikker over plantebeskyttelsesmidler vil sikre, at der er en fælles retlig ramme for indsamling og formidling af data om afsætning og anvendelse af pesticider. Det er ubestrideligt, at minimering af risikoen for menneskers sundhed og beskyttelse af miljøet kommer først. Ensartede risikoindikatorer og pålidelige data fra alle medlemsstater vil nu gøre det muligt. Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at yderligere administrative udgifter til indsamling af data ikke må koste landmændene noget. Ved at afholde os fra fornyet indsamling af data, der allerede er indhentet, kan vi udnytte synergieffekten og nedbringe bureaukratiet og de ekstra byrder.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Pesticider, særligt pesticider til brug i landbruget, har en stor indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, og der bør derfor ske yderligere store nedskæringer af brugen af dem. Lang erfaring med indsamling af data om afsætning og anvendelse af pesticider har afdækket behovet for ensartede metoder til indsamling af statistiske data, ikke kun på nationalt plan, men også på fællesskabsplan. Med denne forordning fastlægges i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet en fælles ramme for systematisk generering af fællesskabsstatistikker over afsætning og anvendelse af pesticider.

Jeg mener derfor, at den fælles tekst til Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over pesticider, som er godkendt af Forligsudvalget, er en hensigtsmæssig foranstaltning, som i den endelige analyse vil bidrage til bæredygtig udnyttelse af pesticider og en enorm samlet nedbringelse af risikoen for menneskers sundhed og miljøet samt til en tilstrækkelig beskyttelse af afgrøderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg ønsker at understrege, at pesticider skal anvendes på en mere rentabel måde, der også medfører en betydelig samlet nedbringelse af de tilhørende risici. Pesticider skal også anvendes på en måde, der er forenelig med behovet for at beskytte høsten. Imidlertid kan pesticider kun anvendes uden nøje overvågning af både kvantitet og kvalitet, hvis der er en pålidelig database til rådighed. Tilgængelighed og anvendelse af ensartede, sammenlignelige fællesskabsstatistikker over afsætning af pesticider spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen og overvågningen af lovgivningen og fællesskabspolitikkerne i forbindelse med den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider. Sådanne statistikker er nødvendige for at evaluere EU's politikker for bæredygtig udvikling og for at beregne de signifikante indikatorer for risici for sundhed og miljø, der følger af brugen af pesticider. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Oldřich Vlasák (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for Parlamentets udkast til lovgivningsmæssig beslutning om det fælles forslag til Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over pesticider, som blev godkendt af Forligsudvalget, fordi det i mine øjne vil medføre betydelige fordele. Det giver en harmonisering og navnlig forenkling af lovgivningen om statistikker over pesticider. Det sikrer ensartede statistiske undersøgelser og derved større sammenlignelighed mellem dataene, hvilket giver mulighed for bedre og bredere udnyttelse af de indsamlede data som en administrativ ressource, hvilket igen vil reducere omkostningerne og den administrative byrde for landmændene og andre aktører i landbrugssektoren. Udkastet vil også garantere en bedre beskyttelse af fortrolige oplysninger. Desuden vil denne standard i den endelige analyse medføre større bevidsthed om pesticider og deres indvirkning på folkesundheden, hvilket jeg personligt synes, er et vigtigt spørgsmål.

 
  
  

– Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0057/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om kodifikation af Parlamentets og Rådets forordning fra 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net. Jeg beklager, at Kommissionen set i lyset af udviklingen og kompleksiteten i teksterne ikke har ændret sit standpunkt siden 1. april 1987, nemlig at instruere sit personale om, at alle retsakter skal kodificeres efter højst 10 ændringsforslag, idet den understreger, at det er et minimumskrav, og at afdelingerne bør bestræbe sig på at kodificere de tekster, de er ansvarlige for, med endnu kortere intervaller. I dette særlige tilfælde konsoliderer vi forordningerne fra 1999, to forordninger fra 2004 og en forordning fra 2005. Jeg mener, at politikken om at konsolidere fællesskabsretten bør være en af Kommissionens prioriteter, og at den nuværende situation er utilfredsstillende, navnlig for medlemsstaterne, borgerne og mere generelt alle brugere af loven såsom dommere, advokater, rådgivere, myndigheder osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for forslaget til Parlamentets og Rådets forordning fra 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net. Disse net er meget vigtige for udviklingen i Europas trafikale infrastruktur. Den nye forordning vil betyde en klar regulering af betingelserne og procedurerne for tildeling af finansiel støtte fra Fællesskabet, hvilket vil sikre den tilhørende retssikkerhed, især for stater og regioner, der planlægge sådanne projekter.

 
  
  

Betænkning: Timothy Kirkhope (A7-0065/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg som parlamentsmedlem altid har haft særligt fokus på spørgsmål knyttet til kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed og politisamarbejde, anerkender jeg Europols fundamentale betydning for at skabe et sikkert europæisk område og forebygge kriminalitet i hele Europa samt behovet for, at det styrkes på forskellige niveauer, også dem, der er under behandling her.

Hovedspørgsmålet, der forhandles om her i dag, er imidlertid, hvorvidt Parlamentet her mindre end en uge inden Lissabontraktatens ikrafttræden bør give afkald på sine nye institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse og politisamarbejde og således berøve sig selv muligheden for at spille en rolle i beslutningsprocessen for alle disse spørgsmål under den fælles beslutningsprocedure.

Jeg tror ikke, at vi er på rette kurs. Parlamentet må overtage sine nye beføjelser på disse områder fuldt ud. Med henblik herpå stemmer jeg for denne betænkning, som anmoder Rådet om at trække sit forslag tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte imod forkastelsen af denne række betænkninger af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, ikke på grund af indholdet i de berørte lovgivningsforslag, som vedrører Europol og anden kriminalpolitivirksomhed, men på grund af formen. Den eneste grund til, at flertallet i Parlamentet vil sende disse betænkninger tilbage i udvalget, er såmænd, at det så kan vente på, at Lissabontraktaten træder i kraft. Med nævnte traktat vil disse spørgsmål henhøre under den almindelige lovgivningsprocedure, hvilket betyder lighed mellem Parlamentet og Rådet i lovgivningsmæssig forstand, eksklusiv initiativret til Kommissionen og, hvad der er endnu værre, domstolskompetence til EF-Domstolen.

Dette er efter vores mening uacceptabelt. I den grænseløse verden, som De har skabt, og som kriminelle, illegale indvandrere og menneskehandlere udnytter fuldt ud, er politisamarbejde livsvigtigt. Det er imidlertid altafgørende, at det forbliver inden for det mellemstatslige samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Som den tredje søjle er dette et ekstremt relevant spørgsmål for sikkerheden i det europæiske område, så jeg er enig i, at dette spørgsmål bør vurderes under Lissabontraktaten, i betragtning af dets fremtidige indflydelse på samarbejdspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I princippet er et nært samarbejde mellem de forskellige myndigheder for at bekæmpe kriminalitet ønskværdigt. Der er imidlertid en komplet mangel på lovgivning om databeskyttelse i den planlagte ubegrænsede adgang for alle myndigheder, og det er ikke engang klart, hvilke efterforskningsrettigheder den foreslåede databeskyttelsesansvarlige faktisk skal have. SWIFT-aftalen er også forbundet med store databeskyttelsesinteresser. Parlamentet må få chancen til at bremse denne fiasko for databeskyttelsesrettigheder på vegne af Europas borgere. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
  

Betænkning: Sophia in ’t Veld (A7-0064/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter ordførerens holdning og er enig i, at Europol-lovgivningen bør behandles i fællesskab med Parlamentet og Rådet. Der bør især rettes stor opmærksomhed mod beskyttelse af personoplysninger. Det er sandt at sige ikke tilstrækkelig klart, om der er stærke beskyttelsesgarantier for overførslen af personoplysninger til tredjelande. Krænker dette ikke borgernes ret til privatlivets fred, og kan folk have tiltro til, at deres oplysninger beskyttes? Dette spørgsmål bør undersøges omhyggeligt. Rådet bør derfor stille et nyt forslag efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg som parlamentsmedlem altid har haft særligt fokus på spørgsmål knyttet til kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed og politisamarbejde, anerkender jeg Europols fundamentale betydning for at skabe et sikkert europæisk område og forebygge kriminalitet i hele Europa samt behovet for, at det styrkes på forskellige niveauer, også dem, der er under behandling her.

Hovedspørgsmålet, der forhandles om her i dag, er imidlertid, hvorvidt Parlamentet her mindre end en uge inden Lissabontraktatens ikrafttræden bør give afkald på sine nye institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse og politisamarbejde og således berøve sig selv muligheden for at spille en rolle i beslutningsprocessen for alle disse spørgsmål under den fælles beslutningsprocedure.

Jeg tror ikke, at vi er på rette kurs. Parlamentet må overtage sine nye beføjelser på disse områder fuldt ud. Med henblik herpå stemmer jeg for denne betænkning, som anmoder Rådet om at trække sit forslag tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Uden at forglemme Den Europæiske Politienheds (Europol) betydning og til trods for den almene støtte, den bør have som den tredje søjle, er dette et ekstremt relevant spørgsmål for sikkerheden i det europæiske område.

Jeg er følgelig enig i, at dette spørgsmål bør behandles under Lissabontraktaten i betragtning af dets indflydelse på samarbejdspolitikken.

 
  
  

Betænkning: Jan Philipp Albrecht (A7-0069/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg som parlamentsmedlem altid har haft særligt fokus på spørgsmål knyttet til kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed og politisamarbejde, anerkender jeg Europols fundamentale betydning for at skabe et sikkert europæisk område og forebygge kriminalitet i hele Europa samt behovet for, at det styrkes på forskellige niveauer, også dem, der er under behandling her.

Hovedspørgsmålet, der forhandles om her i dag, er imidlertid, hvorvidt Parlamentet her mindre end en uge inden Lissabontraktatens ikrafttræden bør give afkald på sine nye institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse og politisamarbejde og således berøve sig selv muligheden for at spille en rolle i beslutningsprocessen for alle disse spørgsmål under den fælles beslutningsprocedure.

Jeg tror ikke, at vi er på rette kurs. Parlamentet må overtage sine nye beføjelser på disse områder fuldt ud. Med henblik herpå stemmer jeg for denne betænkning, som anmoder Rådet om at trække sit forslag tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Albrecht-betænkningen tager listen over de tredjelande og organisationer, som Europol har til hensigt at indgå aftaler med, op til forhandling. Listen over tredjelande omfatter f.eks. også Republikken Moldova, mens listen over organisationer, som Europol har til hensigt at indgå aftaler med, også bør omfatte Det regionale center for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet med hovedsæde i Bukarest, som ligger i forhandlinger med Europol med det formål at indgå en samarbejdsaftale. Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har besluttet at stemme imod denne betænkning som gruppe på plenarmødet, så den kan gennemgå dokumenterne efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Det er netop, fordi dette emne er så vigtigt, at vi har besluttet at yde det en kolossal opmærksomhed, og vi vil starte forhandlinger med Rådet herom fra næste år på grundlag af fælles beslutningstagning.

 
  
  

Betænkning: Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0068/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er blevet præsenteret for fire initiativer inden for rammerne af Europol, som sigter mod at indføre nye bestemmelser for fortrolighed vedrørende informationer, idet de gennemfører spørgsmål vedrørende reguleringen af Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer, fastlægger listen over tredjelande og organisationer, hvormed der kan indgås aftaler, og gennemfører bestemmelser for analysedatabasen.

I betragtning af at Lissabontraktaten vil træde i kraft inden for få dage, og Parlamentet skal tildeles nye beføjelser vedrørende politisamarbejde, har de fire ordførere forsøgt at få udkastene forkastet på et juridisk grundlag. Jeg støtter derfor deres standpunkt om ikke at kommentere indholdet i disse udkast, at forkaste dem og opfordre Kommissionen og Rådet til at afgive en erklæring på plenarmødet om, at der seks måneder efter Lissabontraktatens ikrafttræden vil blive præsenteret en ny afgørelse. I praksis er det værd at huske på, at Rådet, hvad angår de nuværende incitamenter, som udelukkende er et høringsspørgsmål, vil kunne etablere en holdning inden årets udgang, eftersom de fire gennemførelsesskridt vil træde i kraft fra 1. januar 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg som parlamentsmedlem altid har været særlig opmærksom på spørgsmål knyttet til kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed og politisamarbejde, anerkender jeg Europols fundamentale betydning for at skabe et sikkert europæisk område og forebygge kriminalitet i hele Europa samt behovet for, at det styrkes på forskellige niveauer, også dem, der er under behandling her.

Hovedspørgsmålet, der forhandles om her i dag, er imidlertid, hvorvidt Parlamentet her mindre end en uge inden Lissabontraktatens ikrafttræden bør give afkald på sine nye institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse og politisamarbejde og således berøve sig selv muligheden for at spille en rolle i beslutningsprocessen for alle disse spørgsmål under den fælles beslutningsprocedure.

Jeg tror ikke, at vi er på rette kurs. Parlamentet må overtage sine nye beføjelser på disse områder fuldt ud. Med henblik herpå stemmer jeg for denne betænkning, som anmoder Rådet om at trække sit forslag tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Uden at forglemme Den Europæiske Politienheds (Europol) betydning og til trods for den almene støtte, den bør have som den tredje søjle, er dette et ekstremt relevant spørgsmål for sikkerheden for det europæiske område.

Jeg er følgelig enig i, at dette spørgsmål bør behandles under Lissabontraktaten i betragtning af dets kommende indflydelse på samarbejdspolitikken. Jeg mener derfor, at enhver beslutning om dette følsomme emne er forhastet, så længe traktaten endnu ikke er trådt i kraft, eftersom den omhandler sikkerheden i det europæiske område.

 
  
  

Betænkning: Sofia Alfano (A7-0072/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Kriminaliteten er stadigt stigende i EU. Vi står over for en hær af organiserede kriminelle netværk såvel som computerkriminalitet, der bliver stadig mere udbredt. Som følge heraf må den europæiske politik på det kriminalpræventive område stadfæstes og styrkes, mens medlemsstaterne er nødt til at samarbejde bedre og tættere på grundlag af en slagkraftig fælles strategi på dette område. De fremskridt, som det kriminalpræventive net har opnået i løbet af de seneste par år, har været ret begrænsede. Faktisk er dets potentiale langt fra nået indtil videre. At udvide nettets ansvarsområder, etablere en klar, enkel og effektiv administrativ struktur såvel som sikre, at civilsamfundet, universiteter og ngo'er inddrages, er nøglebetingelserne for, at et sådant net skal kunne fungere og få succes.

Parlamentet vil få reelle lovgivningsbeføjelser og vil sammen med Rådet kunne træffe afgørelser om foranstaltninger under iagttagelse af den fælles beslutningsprocedure, som sigter mod at opmuntre og støtte medlemsstaternes virksomhed på det kriminalpræventive område. Jeg støtter derfor ordførerens forslag om at forkaste initiativet og forhandle om denne vigtige sag efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Den omtalte betænkning anmoder om, at ændringerne til det nuværende system med det europæiske kriminalpræventive net forkastes. Jeg tror og er enig med ordføreren i, at der er en række områder, som kræver forbedring, også hvad udkastet angår. De midlertidige foranstaltninger er ikke desto mindre tilstrækkeligt til at iværksætte vigtige ændringer så snart som muligt. Det er derfor, jeg har besluttet at stemme imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det europæiske kriminalpræventive net blev oprettet i 2001, men frem til nu har det stadig ikke skabt specielt gode resultater takket være utallige organisatoriske fiaskoer, som har forhindret det i faktisk at nå sit fulde potentiale, og det har allerede to gange været underlagt interne undersøgelser. Det nuværende initiativ forsøger at ophæve den afgørelse, som blev truffet i 2001, ved at foreslå en omstrukturering af nettet, hvilket jeg opfatter som værende noget begrænset og klart utilstrækkeligt som løsning på de nuværende problemer.

I lyset heraf er vi nødt til at indlede en reform af nettet, som er mere seriøs og mere ambitiøs, hvad dets organisation angår. Det svenske formandskabs insisteren på, at Parlamentet træffer en afgørelse inden Lissabontraktatens ikrafttræden, er derfor uacceptabel, ikke kun fordi det er et svagt initiativ, men også fordi det anmoder Parlamentet om at give afkald på de institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse, som Lissabontraktaten tildeler det, bare nogle få dage før den nye traktat træder i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg som parlamentsmedlem altid har haft særligt fokus på spørgsmål knyttet til kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed og politisamarbejde, anerkender jeg Europols fundamentale betydning for at skabe et sikkert europæisk område og forebygge kriminalitet i hele Europa samt behovet for, at det styrkes på forskellige niveauer, også dem, der er under behandling her.

Hovedspørgsmålet, der forhandles om her i dag, er imidlertid, hvorvidt Parlamentet her mindre end en uge inden Lissabontraktatens ikrafttræden bør give afkald på sine nye institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse og politisamarbejde og således berøve sig selv muligheden for at spille en rolle i beslutningsprocessen for alle disse spørgsmål under den fælles beslutningsprocedure.

Jeg tror ikke, at vi er på rette kurs. Parlamentet må overtage sine nye beføjelser på disse områder fuldt ud. Jeg stemmer derfor for denne betænkning, og anmoder om, at Rådet ikke formelt vedtager initiativet inden Lissabontraktatens nært forestående ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det europæiske kriminalpræventive net (EUCPN) blev oprettet i 2001 på grund af et behov for at etablere foranstaltninger og udveksle aktiviteter for at forebygge kriminalitet, såvel som at styrke det netværk af nationale myndigheder, som er ansvarlige for at forebygge kriminalitet.

Syv år senere efter en ekstern vurdering af EUCPN var konklusionen, at der var god plads til forbedring af den måde, institutionen arbejder på.

Det er yderst vigtigt at udvikle forskellige aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau, såvel som at støtte forebyggelsen og bekæmpelsen af tilfælde af national og lokal kriminalitet.

Med henblik på de i betænkningen omtalte spørgsmåls følsomme natur er jeg enig i beslutningen om at anmode om et nyt udkast fra Rådet under iagttagelse af den fælles beslutningsprocedure, i overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser.

 
  
  

Betænkning: Timothy Kirkhope (A7-0071/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Da jeg som parlamentsmedlem altid har haft særligt fokus på spørgsmål knyttet til kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed og politisamarbejde, anerkender jeg Europols fundamentale betydning for at skabe et sikkert europæisk område og forebygge kriminalitet i hele Europa samt behovet for, at det styrkes på forskellige niveauer, også dem, der er under behandling her.

Hovedspørgsmålet, der forhandles om her i dag, er imidlertid, hvorvidt Parlamentet her mindre end en uge inden Lissabontraktatens ikrafttræden bør give afkald på sine nye institutionelle beføjelser vedrørende kriminalitetsforebyggelse og politisamarbejde og således berøve sig selv muligheden for at spille en rolle i beslutningsprocessen for alle disse spørgsmål under den fælles beslutningsprocedure.

Jeg tror ikke, at vi er på rette kurs. Parlamentet må overtage sine nye beføjelser på disse områder fuldt ud. Med henblik herpå stemmer jeg for denne betænkning, og anmoder om, at Kongeriget Sverige og Kongeriget Spanien trækker deres initiativ tilbage.

 
  
  

Europolpakken (Timothy Kirkhope (A7-0065/2009), Sophia in ’t Veld (A7-0064/2009), Jan Philipp Albrecht (A7-0069/2009), Agustín Díaz de Mera García Consuegra (A7-0068/2009), Sofia Alfano (A7-0072/2009), Timothy Kirkhope (A7-0071/2009))

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for in ’t Veld-betænkningen, for Kirkhope-, Albrecht- og

Díaz de Mera García Consuegra-betænkningerne om en foranstaltningspakke for Europol, og for Alfano-betænkningen om det europæiske kriminalpræventive net, som opfordrer til at forkaste Rådets udkast på disse områder. Målet med at forkaste udkastene var at forsvare Parlamentets beføjelser i forhold til så følsomme spørgsmål som politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Parlamentet er blevet bedt om at afsige sin dom inden for en særlig kort tidsramme om, hvad der ikke desto mindre er meget følsomme spørgsmål. Der er imidlertid intet, der berettiger en så forhastet handling, medmindre de procedurer, der blev gennemført under den tredje søjle, vil udløbe efter 1. december og vil være nødt til at blive genstand for en ny procedure under den almindelige "lovgivningsprocedure". Vi forkaster disse udkast for at sende et stærkt signal til Rådet om, at vi er utilfredse med det pres, der pålægges parlamentsmedlemmerne, og med det indlysende ønske om at omgå de nye procedurer for indlemmelse af Parlamentet i lovgivningsdebatten.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg har i overensstemmelse med henstillingen fra Udvalget om Borgerlige Rettigheder stemt imod udkastet til afgørelse. Med Lissabontraktatens forestående ikrafttræden bør afgørelser på dette område træffes under iagttagelse af de nye lovgivningsprocedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer imod vedtagelsen af Europolpakken. Jeg stemte for at forkaste hele pakken, da jeg mener, det er skandaløst, at Kommissionen og Rådet stadig forsøger at presse pakken igennem, inden Lissabontraktaten træder i kraft.

 
  
  

Betænkning: Vital Moreira (A7-0060/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Georgien har været udsat for en utrolig økonomisk nedgang, især efter konflikten i 2008 med Rusland. Takket være bl.a. Georgiens strategiske betydning har Kommissionen foreslået at yde makrofinansiel bistand til Georgien. Selv om jeg er enig i, at Parlamentet har brug for mere information om sagen, har jeg besluttet at støtte ordførerens anbefaling og således stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har altid forfægtet nødvendigheden af, at EU yder solidaritetsstøtte til lande, der har behov for det, og argumenteret for, at denne støtte bør rettes mod projekter, der er af reel interesse for landets befolkning.

Den "støtte", som EU har givet, synes imidlertid at have haft meget lidt med solidaritet at gøre. Store pengeinteresser, hvad enten de er økonomiske eller finansielle, samt stormagterne, fortrænger altid solidaritetsinteresser.

Dette gælder også støtten til Georgien, som vi netop har stemt om. Finansiel bistand sigter hovedsageligt mod at finansiere Den Internationale Valutafonds anbefalinger og dens strukturtilpasningspolitik, dvs. dens understregning af præcis de samme neoliberale politikker, som skabte den økonomiske og finansielle krise, landet nu står over for.

Det er de samme begrundelser, der ligger bag vores stemmeundladelse for de resterende betænkninger. Der er desuden ikke nogen garanti for, at den finansiering, der er besluttet, ikke, om end indirekte, vil gå til genoprustningen af Georgien efter georgiske troppers angreb på befolkningerne i provinserne Sydossetien og Abkhasien, som førte til krig med Rusland.

Vi kunne ikke se gennem fingre med en beslutning, som kunne føre til større militarisering mellem lande i det kaukasiske område, hvis energi, velstand og geostrategiske værdi er vigtigt for EU og dets monopoler.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Olgierd Kurski (ECR), skriftlig. – (PL) Georgien blev brutalt angrebet i august 2008 af Den Russiske Føderations hære, og har ud over skader i stort omfang og utallige dræbte også oplevet en alvorlig forværring af sin økonomiske situation. EU kan ikke forblive passive over for Georgiens økonomiske problemer og bør være rede til at yde Georgien særlig makrofinansiel bistand, så landet kan blive genopbygget efter den russiske invasion sidste år. Finansiel bistand fra Bruxelles vil også hjælpe Georgien med at bekæmpe virkningerne af den økonomiske og finansielle verdenskrise. I betragtning af ovenstående omstændigheder såvel som Georgiens strategiske betydning for EU i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik og det nyligt etablerede østlige partnerskab, støttede jeg beslutningen om Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Georgien.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det makrofinansielle bistandsprogram er livsvigtigt for at forbedre den økonomiske stabilitet i europæiske nationer, som nylig har gennemlevet en væbnet konflikt, hvis omskiftelser har efterladt dem med økonomiske vanskeligheder i form af budgetunderskud og problemer med betalingsbalancen.

Denne bistand er altafgørende for genopbygningsprocessen i disse lande, forudsat at den gennemføres på fredelig vis, noget der kun er muligt med international støtte. Bistanden sikrer også, at disse ustabile områder ikke bringer sikkerheden og freden i Europa i fare, især på grund af de flygtninge og fordrevne befolkninger, som skabes af sådanne konflikter.

Således skal EU være et område med solidaritet, som kombinerer denne bistand til Georgien med førnævnte hensigtsmæssige aspekter.

 
  
  

Betænkning: Vital Moreira (A7-0059/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det makrofinansielle bistandsprogram er også livsvigtigt for at forbedre den økonomiske stabilitet for europæiske nationer, som har gennemlevet den nylige globale krise og lidt under denne krises indflydelse på deres største handelspartnere, i Armeniens tilfælde særligt Rusland. Økonomiske ubalancer skyldes spørgsmål omkring budgetter og betalingsbalancen.

Denne bistand er vigtig, hvis Armenien skal kunne håndtere krisen mere konsekvent og forebygge social ustabilitet, hvilket kunne fremskynde masseudvandring af emigranter og føre til problemer i Europa.

Således skal EU optræde som et solidaritetsområde, der kombinerer denne bistand til Armenien med førnævnte hensigtsmæssige aspekter.

 
  
  

Betænkning: Miloslav Ransdorf (A7-0061/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Hvad Serbien angår, er det makrofinansielle bistandsprogram livsvigtigt for at forbedre landets økonomiske stabilitet, eftersom Serbien i tillæg til den globale krise også har gennemlevet en væbnet konflikt, hvis virkninger stadig mærkes.

Denne bistand er et vigtigt redskab til økonomisk stabilitet i Serbien, og til at konsolidere stabiliseringen af situationen i hele Balkanregionen. Serbien og dets økonomi spiller en nøglerolle i den regionale integrationsproces, og dets deltagelse i den europæiske integration er ligeledes afgørende.

Således skal EU optræde som et solidaritetsområde, der kombinerer denne bistand til Serbien med førnævnte hensigtsmæssige aspekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I løbet af næste år er det planlagt, at Serbien skal modtage makrofinansiel bistand på indtil 200 mio. EUR i form af et lån. Disse penge skal støtte landets økonomiske stabilisering, finansiere dets eksterne betalingsbalancebehov og være med til at afhjælpe konsekvenserne af den globale økonomiske og finansielle krise. Jeg opfatter den makrofinansielle bistand til Serbien, der vil støtte landets økonomiske stabiliseringsprogram under den nuværende krise, som et vigtigt redskab til at fremme stabilisering i hele Balkanregionen. Serbien og dets økonomi spiller en nøglerolle i den regionale integration, og Serbiens deltagelse i den europæiske integration er ligeledes af største betydning. Derfor har jeg stemt for hr. Ransdorfs betænkning og således for makrofinansiel bistand til Serbien.

 
  
  

Betænkning: Iuliu Winkler (A7-0067/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det makrofinansielle bistandsprogram er livsvigtigt for at forbedre den økonomiske stabilitet i Bosnien og Hercegovina og for at bekæmpe den globale krises ødelæggende virkning på landets økonomi. Denne bistand vil afspejle sig i en forbedring af landets økonomi, hvad angår budgetunderskuddet og betalingsbalancen.

Bosnien befinder sig også i en følsom region, så derfor er landets økonomiske og finansielle stabilitet ekstra vigtig, da den vil bidrage til at skabe større stabilitet i hele Balkanregionen.

Således skal EU optræde som et solidaritetsområde, der kombinerer denne bistand til Bosnien med førnævnte hensigtsmæssige aspekter.

 
  
  

Makrofinansiel bistand

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Vi accepterer ikke, at europæiske lån og subsidier skal være underlagt restriktioner fra IMF. Vi vil stemme imod forslaget til makrofinansiel bistand, som fremlægges for Parlamentet i dag. De kan se, hvilke betingelser det medfører, nemlig umulige deadlines, mangel på information ... Uanset hvordan man ser på det, så trodser dette de demokratiske krav, som bør karakterisere EU.

Vi støtter ikke desto mindre befolkningerne i Serbien, Bosnien og Hercegovina, Armenien og Georgien. Vi ønsker ikke, at de skal lide mere, end de allerede gør, under det forældede og farlige neoliberale system, som IMF forsøger at bevare for al fremtid.

 
  
  

Betænkning: Udo Bullmann (A7-0055/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg opfatter denne betænkning om forslag til Rådets direktiv, der sigter mod at ændre det fælles merværdiafgiftssystem, som en vej til et mere forenklet og harmoniseret system. Faktisk vil vi ved at kombinere visse aspekter vedrørende momsordningen gældende for levering af naturgas, elektricitet og varme eller kulde med momsbehandling af fællesforetagender, der er oprettet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 171, med identificering af visse konsekvenser af EU-udvidelsen og med betingelserne for udøvelse af retten til at fratrække indgående moms, opnå større effektivitet ved anvendelsen af merværdiafgift.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Rådets forslag sigter mod at afklare visse spørgsmål om import af og beskatningssted for gas- og elektricitetsforsyninger for at indarbejde de ændringsforslag, der er vedtaget for optagelsen af Bulgarien og Rumænien i EU i direktivets anvendelsesområde, og at afklare og understrege grundreglen om fradragsretten, der siger, at nærværende ret kun indtræder, hvis varerne og ydelserne anvendes af en afgiftspligtig person og til vedkommendes erhvervsaktiviteter.

Den betænkning, der vedtages i dag, stemmer imidlertid ikke overens med visse specifikke omstændigheder på nationale markeder som f.eks. anvendelsen af butan- og propangas. I Portugal såvel som i andre europæiske lande, hvor borgere har lave indtægter, og hvis relativt nylige indlemmelse i det europæiske naturgasnetværk er ekstremt dyr, er anvendelsen af butan- og propangas i husholdninger og i mikrovirksomheder og små virksomheder en uundgåelig realitet.

Endvidere er de mennesker, som søger tilflugt til denne form for energi, som regel dem, der er fattigst, hvilket betyder, at momsdirektivet hellere diskriminerer denne gruppe end dem med højere indtægter.

Desuden synes ændringerne til betænkningen at indskrænke medlemsstaternes handlemuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at stemme om Bullmann-betænkningen. Selv om jeg rigtignok mener, at Rådet har pligt til at lytte til Parlamentets synspunkter, da det er EU's eneste direkte valgte institution, mener jeg ikke, at afgiftssystemer bør harmoniseres. Ifølge subsidiaritetsprincippet er beskatning et område, som bedst overlades til EU's nationer.

 
  
  

Betænkning: Anna Rosbach (A7-0051/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav for så vidt angår lagring af kuldioxidstrømme i geologiske formationer, da jeg mener, at tilstedeværelsen af et retsgrundlag og retningslinjer for lagring af kuldioxidstrømme i geologiske formationer vil bidrage til at beskytte havmiljøet på såvel kort som lang sigt, forudsat at målet er at opbevare kuldioxiden permanent i disse formationer, og forudsat at der ikke opstår markante skadevirkninger for havmiljøet, menneskers sundhed og anden legitim anvendelse af Europas havområder, herunder specielt Portugals, og ikke mindst Azorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Rosbach-betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af ændringerne til bilag II og III til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen), for så vidt angår lagring af kuldioxidstrømme i geologiske formationer. Det er ikke desto mindre vigtigt at sikre, at teknologien for geologisk opsamling og lagring af kuldioxid, som er temmelig uafprøvet, anvendes i overensstemmelse med de strengeste sikkerhedsnormer, som fastlagt i direktivet herom.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Geologisk lagring af kuldioxid er blevet identificeret som en mulig løsning for at afhjælpe virkningerne af en øget menneskeskabt koncentration af denne gas i atmosfæren. Denne løsning rejser ikke desto mindre en række spørgsmål om dens fremtidige anvendelighed, særligt i betragtning af at udviklingen af den nødvendige teknologi stadig er på begynderstadiet, at den forventes at blive dyr, og at der er potentielle risici knyttet til den. Det er værd at følge op på de undersøgelser, som er blevet gennemført om emnet, idet man må huske på, at nogle af de resultater, der er opnået indtil nu, er positive i denne henseende.

Det er imidlertid værd at bemærke, at opfølgningen på undersøgelser om denne mulighed eller dens eventuelle implementering i fremtiden under ingen omstændigheder må true det nødvendige skift i energiparadigme, som sigter mod en betydelig reducering af den nuværende afhængighed af fossile brændstoffer. På den anden side må såvel miljøvirkningerne som lagringsteknologiernes sikkerhed undersøges omhyggeligt. Den vedtagne beslutning sikrer, at dette bliver gjort, og det er derfor, vi stemte for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Rosbach-betænkningen. Opsamling og lagring af kuldioxid kan være et markant bidrag til bestræbelserne på at håndtere global opvarmning, og mit hjemland Skotland vil spille en vigtig rolle i at udvikle den nødvendige teknologi. Dette ændringsforslag til OSPAR-konventionen vil betyde, at EU og Skotland kan indtage en førerposition på dette område.

 
  
  

Betænkning: Geringer de Oedenberg (A7-0058/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg må indrømme, at jeg lærte noget nyt af disse to betænkninger af fru Geringer de Oedenberg. Jeg lærte nemlig, at de lande, som valgte ikke at deltage i civilretligt samarbejde, ikke desto mindre også havde mistet deres suverænitet.

Det er faktisk sådan, at Danmark, som var i stand til at forhandle sig til en undtagelse, men som også som en suveræn stat forsøgte at indgå en aftale med Fællesskabet for at deltage i visse aspekter af dette samarbejde, i dag er forpligtet til at anmode Kommissionen om tilladelse til at indgå nye internationale aftaler af denne art med andre! Danmark har med andre ord mistet sin ret til at træffe fuldstændig uafhængige afgørelser på et af sine udenrigspolitiske områder.

Mens jeg fra et intellektuelt synspunkt kan forstå, at der kræves konsekvens inden for og uden for Fællesskabet for at etablere dette samarbejde, har jeg noget vanskeligere ved at acceptere, at Kommissionen er eneansvarlig for denne form for internationale traktater, at den, ja endog delvist, kontrollerer en medlemsstats mulighed for at indgå traktater, og i endnu højere grad at EU-lovgivning har forrang over al anden lovgivning.

Vi har kun stemt for disse betænkninger, fordi der ikke er nogen grund til at forhindre Danmark i at indgå de aftaler, som landet vil indgå, og der er få muligheder for at gøre det på anden måde under de nuværende omstændigheder.

 
  
  

Betænkning: Carmen Fraga Estévez (A7-0046/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om ændringer af genopretningsplanen inden for rammerne af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav. Internationale fiskeriorganisationer er afgørende for forvaltningen af de globale marine ressourcer. Jeg mener imidlertid, at det er uheldigt, at det er EU, som forhandler med vores nordatlantiske naboer. Selv om Lissabontraktaten nu har skrinlagt dette princip, mener jeg stadig, at der er mulighed for, at fiskeriforvaltningen gives tilbage til fiskerinationerne og de maritime regioner.

 
  
  

Betænkning: Dieter-Lebrecht Koch (A7-0053/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) De seneste par år er der, især hvad jernbanegods- og langdistancetransport angår, sket en vis ændring til det bedre. Vi må imidlertid ikke glemme passagererne i dette. Bestemmelser om kompensation for forsinkelser i internationale banetjenester er ikke tilstrækkeligt. Vi må sikre, at regionaltransporten i iveren efter at globalisere ikke marginaliseres fuldstændigt, og at hele regioner afskæres.

Vi må ligeledes sikre, at den hidtidige forblændede understregning af privatisering ikke fører til massive forsinkelser og sikkerhedssvigt ligesom i Det Forenede Kongerige. Det er vigtigt at overvinde forhindringer og tekniske vanskeligheder for grænseoverskridende jernbanetrafik, og ikke bare af miljøårsager. Det er derfor, jeg stemte for denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Diana Wallis (A7-0062/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg hilser Fællesskabets afgørelse om at underskrive Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, fordi protokollen bringer en længe ventet og yderst nødvendig afklaring af reglerne for lovvalg, som suppleres af Haagerkonventionen af 23. november om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer.

Harmoniseringen af reglerne vil skabe retssikkerhed for personer, som er berettiget til underholdsbidrag, og give mulighed for at træffe foranstaltninger uden at være underkastet forskellige retssystemer. Takket være de særlige regler vil det også begrænse unddragelsen af underholdspligt, hvor bidragsberettigede er ude af stand til at sikre sig underhold i henhold til loven i det land, de normalt opholder sig i. Muligheden for at afvise at anvende en ret, som er fastlagt i henhold til protokollen, er begrænset til kun at gælde i tilfælde, hvor virkningerne ville være åbenbart uforenelige med den offentlige orden i pågældende domstols hjemland. Jeg vil også gerne udtrykke dyb beklagelse over, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i Rådets afgørelse om Fællesskabets indgåelse af protokollen.

 
  
  

Betænkning: Tadeusz Zwiefka (A7-0054/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Sabine Lösing (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Den 9. november 2009 blev betænkningen om anmodning om beskyttelse af Tobias Pflügers immunitet og privilegier (A7-0054/2009) sat under afstemning og vedtaget i Parlamentets Retsudvalg (JURI).

Denne betænkning er baseret på ukorrekte fakta.

Det centrale punkt er, at betænkningen nævner en dom i første instans, som er blevet ophævet. Dommen er ugyldig, fordi den regionale domstol i München afviste sagen mod Tobias Pflüger den 21. juli 2009 i anden og sidste instans. Der blev ikke afsagt dom. Derfor er alle bebrejdelser ugyldige.

Det er politisk uacceptabelt, at denne betænkning, som indeholder ukorrekte fakta, blev vedtaget i plenarforsamlingen i dag (24. november 2009).

Vi har forsøgt at få denne ufuldstændige og derfor ukorrekte betænkning taget af dagsordenen, desværre uden held.

Den form for fremgangsmåde i Parlamentet skaber indtryk af, at man støtter forfølgelsen af politisk aktive personer, i dette tilfælde München II's statsadvokatur over for et tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Den 9. november 2009 blev betænkningen om anmodning om beskyttelse af Tobias Pflügers immunitet og privilegier (A7-0054/2009) sat under afstemning og vedtaget i Parlamentets Retsudvalg (JURI).

Denne betænkning er baseret på ukorrekte fakta.

Det centrale punkt er, at betænkningen nævner en dom i første instans, som er blevet ophævet. Dommen er ugyldig, fordi den regionale domstol i München afviste sagen mod Tobias Pflüger den 21. juli 2009 i anden og sidste instans. Der blev ikke afsagt dom. Derfor er alle bebrejdelser ugyldige.

Det er politisk uacceptabelt, at denne betænkning, som indeholder ukorrekte fakta, blev vedtaget i plenarforsamlingen i dag (24. november 2009).

Vi har forsøgt at få denne ufuldstændige og derfor ukorrekte betænkning taget af dagsordenen, desværre uden held.

Den form for fremgangsmåde i Parlamentet skaber indtryk af, at man støtter forfølgelsen af politisk aktive personer, i dette tilfælde München II's statsadvokatur over for det tidligere medlem af Europa-Parlamentet Tobias Pflüger.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Den 9. november 2009 blev betænkningen om anmodning om beskyttelse af Tobias Pflügers immunitet og privilegier (A7-0054/2009) sat under afstemning og vedtaget i Parlamentets Retsudvalg (JURI). Denne betænkning er baseret på ukorrekte fakta. Det centrale punkt er nemlig, at betænkningen nævner en dom i første instans, som i mellemtiden er blevet ophævet. Dommen er ugyldig, fordi den regionale domstol i München afviste sagen mod Tobias Pflüger den 21. juli 2009 i anden og sidste instans. Der blev ikke afsagt dom. Derfor er alle bebrejdelser ugyldige. Det er politisk uacceptabelt, at denne betænkning, som indeholder ukorrekte fakta, blev vedtaget i plenarforsamlingen i dag (24. november 2009). Vi har forsøgt at få denne ufuldstændige og derfor ukorrekte betænkning taget af dagsordenen, desværre uden held. Den form for fremgangsmåde i Parlamentet skaber indtryk af, at man støtter forfølgelsen af politisk aktive personer, i dette tilfælde München II's statsadvokatur over for det tidligere medlem af Europa-Parlamentet Tobias Pflüger.

 
  
  

Betænkning: József Szájer (A7-0036/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg betragter udelukkende Parlamentets rolle som effektiv, hvis det kan opretholde virkningen af lovgivningen. I den forbindelse giver gennemførelsen af forordningen om "forskriftsprocedure med protokol" mulighed for en forudgående overvejelse af lovfæstede forslag. Denne betænkning nuancerer Parlamentets rolle og fremmer vores evne til at kontrollere og overvåge gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne.

 
Seneste opdatering: 16. april 2010Juridisk meddelelse