Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2812(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0036/2010

Forhandlinger :

PV 20/01/2010 - 15
CRE 20/01/2010 - 15

Afstemninger :

PV 21/01/2010 - 7.4

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0008

Forhandlinger
Onsdag den 20. januar 2010 - Strasbourg EUT-udgave

15. EU-strategien for Donauregionen (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen (B7-0240/2009) af Silvia-Adriana Ţicău, Brian Simpson, János Áder, Hannes Swoboda, Eva Lichtenberger, Michael Cramer, Saïd El Khadraoui, Mathieu Grosch, Iuliu Winkler, Victor Boştinaru, Ioan Mircea Paşcu, Marian-Jean Marinescu, Ivailo Kalfin, Norica Nicolai, Dirk Sterckx, Csaba Sándor Tabajdi, Michael Theurer, Ismail Ertug, Inés Ayala Sender, Jiří Havel, Edit Herczog, Stanimir Ilchev, Iliana Malinova Iotova, Jelko Kacin, Evgeni Kirilov, Ádám Kósa, Ioan Enciu, Eduard Kukan, Gesine Meissner, Alajos Mészáros, Nadezhda Neynsky, Katarína Neveďalová, Daciana Octavia Sârbu, Vilja Savisaar, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Peter van Dalen, Louis Grech, Corina Creţu, George Sabin Cutaş, Vasilica Viorica Dăncilă, Cătălin Sorin Ivan, Tanja Fajon, Kinga Göncz, Antonyia Parvanova, Adina-Ioana Vălean og Rovana Plumb om EU-strategien for Donauregionen (O-0150/2009).

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău, spørger. – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle mine kolleger, som har støttet mig i at tage initiativ til denne forhandling på Europa-Parlamentets plenarforsamling, som i morgen vil blive efterfulgt af en afstemning om det fælles beslutningsforslag.

Donauregionen er af særlig betydning for EU, både på grund af de mange lande, som floden løber igennem, og fordi den løber ud i Sortehavet. Sammen med Rhinen og Mainkanalen forbinder Donau Nordsøen og havnen i Rotterdam, der er den største havn i EU, med Sortehavet og havnebyen Constanţa, som er den tiendestørste havn i EU.

I erkendelse af Donauregionens betydning bad Det Europæiske Råd i juni 2009 Kommissionen om at udvikle en EU-strategi for Donauregionen inden udgangen af 2010. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte høringer hurtigst muligt med alle de lande, som Donau løber igennem, og samtidig udarbejde en handlingsplan og et flerårigt operationelt program, som skal gennemføres sammen med deltagerlandene og baseres på modellen for strategien for Østersøregionen.

Udviklingen af transportinfrastrukturen er af afgørende betydning for Donauregionens udvikling. Jeg vil her blot nævne et par af prioriteringerne for udviklingen af regionens transportinfrastruktur, nemlig modernisering af havnene, integration af Donaus navigationssystemer, fjernelse af flaskehalsene på vandvejen Rhinen/Meuse-Main-Donau for at forbedre sejladsforholdene, forbedring af intermodaliteten i regionen og øget sammenkobling med Sortehavet via vej- og jernbaneruter, hvorved jeg mener godstogskorridorer og højhastighedstog.

Donauregionen spiller en vigtig rolle i EU's diversificering af energiforsyningskilder. Gennemførelsen af fælles projekter for energieffektivitet og vedvarende energi, investeringer i ny teknologi og udvikling af små og mellemstore virksomheder vil bidrage til at fremme den grønne økonomi i hele makroregionen omkring Donau.

Desuden er turisme et vigtigt instrument til fremme af økonomisk vækst i regionen. Sidst, men ikke mindst, vil udviklingen af ekspertisecentre, som kan konkurrere på internationalt plan, sammen med akademiske og kulturelle udvekslinger bidrage til at skabe samhørighed i Donauregionen.

Donauregionen og især Donaudeltaet omfatter særlig beskyttede områder og særlige bevaringsområder inden for rammerne af Natura 2000, der er et enestående, sårbart økosystem. Beskyttelse af miljøet i Donauvandområdet vil få stor betydning for udviklingen af landbruget og landdistrikterne i regionen.

Donaustrategien vil gennem en koordineret tilgang fremme en mere effektiv anvendelse og hurtigere udnyttelse af EU-midler uden dog at være begrænset til disse. Derfor opfordrer vi Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge midtvejsevalueringen af de finansielle overslag i 2010 og drøftelserne om de kommende finansielle overslag til at gennemføre målsætningerne for EU-strategien for Donauregionen.

Til sidst vil jeg sige, at Europa-Parlamentet bliver en permanent partner i udviklingen og gennemførelsen af EU-strategien for Donauregionen.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Tak, fordi De har rejst dette meget vigtige emne, strategien for Donauregionen, og også for Deres generelle støtte til de makroregionale strategier i Europa.

Kommissionen samarbejder med landene i Donausamarbejdsprocessen i denne sammenhæng. Det betyder følgende lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Bulgarien og Rumænien. Desuden deltager følgende lande: Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Moldova og Ukraine.

Status nu er, at vi i Kommissionen har oprettet en tværfaglig arbejdsgruppe med over 20 generaldirektorater, som skal udforme de vigtigste politiske prioriteringer for strategien. Samtidig har landene i Donauregionen hver udpeget et nationalt kontaktpunkt, og det første møde mellem disse kontaktpunkter og medlemsstaterne har fundet sted. Der vil blive gennemført en række begivenheder fra februar til juni i år for at skabe opmærksomhed om strategien og iværksætte drøftelser med de relevante interessenter. Den første begivenhed finder sted i Ulm i Tyskland den 1. og 2. februar.

Og nu til strategiens indhold. Jeg vil gerne understrege, at vi naturligvis kun står ved begyndelsen af processen med forberedelser og udarbejdelse af forslag. Indholdet vil blive drøftet i detaljer i løbet af de kommende måneder med de berørte lande, relevante interessenter, Kommissionens tjenestegrene og andre EU-institutioner.

Alligevel er det sandsynligt, at strategien bliver baseret på tre brede søjler, med andre ord følgende brede politiske prioriteringer: for det første at forbedre sammenkoblingen og miljøvenlige, bæredygtige kommunikationssystemer, for det andet at beskytte miljøet, bevare vandressourcerne og forbedre risikoforebyggende aktiviteter og for det tredje at styrke den socioøkonomiske, menneskelige og institutionelle udvikling. Disse tre søjler kommer til at bestå af en række konkrete handlinger baseret på bidrag fra medlemsstaterne, interessenter og Kommissionens tjenestegrene.

Endelig et par ord om de næste trin. Fra nu og til juni vil vi fortsat indsamle idéer og forslag fra medlemsstaterne, fra interessenter og andre interesserede parter gennem oplæg, møder, konferencer og ligeledes en offentlig høring via internettet. I september vil Kommissionen prioritere og organisere idéerne, som skal danne grundlag for et udkast til meddelelse om strategien og den ledsagende handlingsplan. Og endelig i december vil Kommissionen forberede vedtagelsen af dokumenterne. Fra og med næste år – 2011 – vil vi oprette styringssystemer og gå i gang med den konkrete gennemførelse af aktiviteter og projekter, som vil være planlagt og vedtaget på det tidspunkt.

Tak for Deres opmærksomhed. Jeg ser frem til at høre Deres indlæg i denne forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Marian-Jean Marinescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) tillægger Donaustrategien stor betydning. Rhinen-Main-Donau-vandvejen slår bro mellem øst og vest, mellem Nordsøen og Sortehavet. Den er direkte med til at sikre energisikkerhed og skaber forbindelse til Asien via Sortehavet og også til Middelhavet.

Derfor ønsker vi, at der udvikles en strategi for Donau i år i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn. Det glæder mig, at kommissær Rehn er blevet udnævnt, og vi ønsker, at denne strategi bliver godkendt sammen med en specifik handlingsplan, senest i begyndelsen af 2011.

Her vil jeg kort nævne de vigtigste prioriteringer for en sådan strategi: sikre, at der kan sejles på hele vandvejen, primært Donau-Rhinen-forbindelsen, og standardisere navigationssystemerne, modernisere flodhavnene og udvikle den tilknyttede infrastruktur, så de bliver integrerede multimodale systemer, udnytte Donaus energipotentiale effektivt, udvikle vandingssystemer for at undgå ørkendannelse, indføre et integreret system til overvågning af vandstand for at forbedre varslings-, forebyggelses- og indgrebskapaciteten i tilfælde af oversvømmelse, tørke eller forurening.

Samordnet handling er en forudsætning, for hvis blot en enkelt flodstat ikke inddrages, risikerer vi, at hele processen bliver blokeret. Finansielle ressourcer er også nødvendige. Derfor håber jeg, at den nye Kommission vil overveje dette spørgsmål og ikke vil vige uden om finansiering baseret på offentlig-private partnerskaber.

Rumænien er den af flodstaterne, der har den længste Donaustrækning. Derfor ønsker Rumænien at få denne strategi udviklet hurtigst muligt, da den vil styrke denne flod, som er så vigtig for hele Europa.

 
  
MPphoto
 

  Constanze Angela Krehl, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand! Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet støtter initiativet til udvikling af en strategi for Donauregionen. Det er et vigtigt projekt for os, også fordi det på bedste vis styrker den territoriale samhørighed, som nu er kommet med i Lissabontraktaten for første gang i en traktat. Det giver os en mulighed for at gøre det helt klart, hvad vi forstår ved territorial samhørighed. Jeg håber, at hr. Rehn også har fortalt de mange partnere, som han har talt med, at Europa-Parlamentet vil blive behørigt inddraget i udformningen af den fælles strategi for Donauregionen. Desværre hørte jeg ikke ordet Europa-Parlamentet nævnt i Deres indlæg, men vi vil naturligvis deltage i denne forhandling. Det glæder mig, at vi har den første vigtige forhandling i plenarforsamlingen i dag.

Ud over den territoriale samhørighed er det også vigtigt at gøre det klart, at denne strategi medfører grænseoverskridende samarbejde, noget, vi altid har været tilhængere af og har tilskyndet til inden for samhørighedspolitikken og rent faktisk allerede ønskede at styrke i denne finansieringsperiode. Jeg håber, at dette bliver en endnu større succes i de næste par år, også i forbindelse med Donaustrategien.

Jeg vil gerne påpege, at vi med denne Donaustrategi opnår europæisk merværdi, virkelig fysisk konkret merværdi, især for dem, der bor i regionen. De bør derfor inddrages direkte i strategiens udformning og også have mulighed for at overvære dette europæiske projekt. Mit dybtfølte ønske er, at vi ikke overbebyrder strategien med alt for mange prioriteringer, men at vi fokuserer på det, vi ønsker at opnå. For mig er det meget vigtigt, at vi bruger de eksisterende ressourcer mere effektivt, og at vi f.eks. opbygger eller udvider varslingssystemer, så de kan advare om naturkatastrofer såsom oversvømmelser, men også f.eks. industriulykker, som kan resultere i forurening af Donau og naboregionerne. Her findes der fælles aktivitetsområder.

En vellykket Donaustrategi og vellykkede projekter i denne region kan også tjene som model for andre regioner. Uden altid at skulle opfinde en ny strategi med det samme, kan vi bruge dette som et eksempel på, hvordan man kan løse problemer sammen i et grænseoverskridende europæisk samarbejde og – hvis det lykkes for os at få tredjelande med i strategien også – også udvikle en naboskabspolitik, som jo er noget, der er vigtigt for alle os i EU, og som vi bør arbejde for at få indført.

 
  
MPphoto
 

  Michael Theurer, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Betydningen af Donauregionen er indlysende alene af den grund, at 80 mio. mennesker i seks EU-medlemsstater og i fire nabolande bor langs Donau. I Schwarzwald – 100 km væk i fugleflugtslinje – har Donau sit udspring, og så løber den ud i deltaget og ud i Sortehavet. Derfor støtter vi i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa opfordringen til at udvikle en Donaustrategi, og vi i Europa-Parlamentet har her i aften en meget vigtig forhandling på dagsordenen, nemlig Donaustrategien.

Tyve år efter Jerntæppets fald og efter at have fået samlet det delte Europa er Donau igen blevet symbolet på forening. Fra et af EU's grundlæggende lande, Tyskland, via Østrig, som kom med i 1995, gennem de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa, der kom med i 2004, skaber Donau også forbindelse til nabolande som kandidatlandet Kroatien, og også andre nabolande, der ønsker at blive medlem af EU. Man kan derfor næsten se Europa genforenet langs Donaus løb.

Nu skal vi – og det er noget, som ligger ALDE-Gruppen meget på sinde – træffe de rette foranstaltninger for også at gøre Donaustrategien til en regionalpolitisk prioritering i den nye finansieringsperiode. Det kan man gøre på mange forskellige måder. En mulighed er at lade små og mellemstore virksomheder indgå gensidige partnerskaber.

Der er naturligvis andre vigtige opgaver på infrastrukturområdet. Det er særlig vigtigt for ALDE-Gruppen, fordi de historiske transportforbindelser blev afbrudt som følge af opdelingen af Europa og siden ikke er blevet moderniseret. Udviklingen af Donau som en indre vandvej, moderniseringen og forbedringen af flodhavne, sluser og sejlbarhed vil skabe en miljømæssigt sund transportform. Men der skal stadig gøres noget for vej- og jernbanenettet. Det er også vigtigt, at vi inddrager kommuner, byer, distrikter og borgerne i området.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! En udviklingsstrategi for Donauregionen er noget, vi længe har ønsket, og som er meget vigtigt. Det er også en meget ambitiøs opgave, som ikke kan sammenlignes med noget andet, vi har gjort i forbindelse med regionaludviklingen. Donau er ikke bare en vandvej, og det er ikke en vej. Donau er en naturskat. Jeg ved godt, at det er noget, mange her ikke bryder sig om at høre, men det er dette aspekt med at være en naturskat og også et område med potentiale for bæredygtig, moderne turisme, som vil gøre det muligt for de små og mellemstore virksomheder at udvikle denne region, især omkring Donaudeltaet, men også de smukke flodstrækninger, på en yderst positiv måde.

Donau er en meget speciel flod, det står vist klart for enhver, som især er følsom over for menneskelig aktivitet. Det har vi allerede set bevis for i forbindelse med Gabčíkovokraftværksprojektet. Den dag i dag kan vi stadig se de skader, som dette projekt forvoldte, og det var kun takket være beboernes og borgernes enorme indsats, at det var muligt at forhindre større skader som følge af udvidelsen af denne kraftværkskæde. Det førte til en sænkning af vandspejlet med uberegnelige konsekvenser for landbruget. Det var ikke uden grund, at min kollega nævnte den tætte forbindelse mellem undergrunden under Donau og områdets grundvand. Det er noget, vi især bør have i tankerne i denne forbindelse.

Her kan vi lære noget vigtigt. Donau, ja, alle floder, er en livline, som skal beskyttes, og vi skal have en bæredygtig tilgang til den. Det betyder, at vi ikke skal have hensynsløse udgravninger i naturområder, men at vi simpelthen skal tage floden seriøst, bruge den til sejlads, men tilpasse skibene til floden og ikke omvendt. Når man ønsker at iværksætte et vigtigt projekt, køber man ikke først møblerne for så at bygge huset omkring dem. Det er netop sådan, vi skal nærme os Donau. Bæredygtighed og omsorg for det naturlige miljø er af største betydning her. Lad os ikke gentage fortidens fejl!

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák, for ECR-Gruppen. – (CS) Fru formand! Donauregionen er en meget speciel og indiskutabelt enorm region. Som vi alle ved, er Donau efter Volga Europas næstlængste flod, der løber gennem eller danner den internationale grænse til 10 lande. Dens afvandingsområde dækker helt op til 19 europæiske stater. Derfor er det bestemt positivt, at denne region nu får særlig opmærksomhed. Jeg mener dog stadig ikke, at vi direkte skal forsøge at skabe en specifik form for Donaustrategi her i Europa-Parlamentet. En velfungerende, makroregional strategi skal fastlægges nedefra, mens de europæiske institutioner kun bør skabe rammerne, lette kommunikationen på mellemstatsligt niveau og støtte de enkelte aktører med hjælp til metodologi, oplysninger osv. Kommissionen skal ikke udvikle en makroregional strategi, men snarere være fødselshjælper, da det faktiske indhold bør defineres af medlemsstaterne, regionerne og de enkelte byer og landsbyer.

Jeg er fast overbevist om, at selv om Donaustrategien bliver koncentreret om fremtiden, vil vi ved gennemførelsen af den næppe kunne undgå at tage hensyn til arven fra fortiden. Under den kolde krig dannede Donau grænse mellem øst og vest, f.eks. i det daværende Tjekkoslovakiet. Der findes stadig et element af det delte Europa i Donaus afvandingsområde, hvilket faktisk begrænser integrationstendenserne i Europa. Derfor bør strategien være koncentreret om dette særlige problem. Donaus udviklingspotentiale kan ikke udnyttes fuldt ud, så længe der stadig findes internationale, interregionale og lokale transportnet, som ikke er forbundet, mens der stadig ikke findes et tæt samarbejde om fysisk planlægning og strategisk udvikling, og mens der stadig består mentale hindringer. Fortidens problemer skal løses, hvis vi skal gøre mere effektive fremskridt.

Det er rosværdigt, at vi, mens vi taler om makroregionale strategier, ikke taler om administrative enheder, enkelte stater eller NUTS-enheder og regioner, men i stedet taler om et område inden for Europas grænser.

Denne tilgang kræver ikke blot en ændring af teknologien eller af gennemførelsesmetoden for samhørighedspolitikken, men i langt højere grad en filosofisk ændring. Det er nødvendigt virkelig at håndhæve administrationen af offentlige anliggender på mange forskellige niveauer, hvis vi skal løse de problemer, som dette område står over for, uanset de eksisterende administrative barrierer.

Makroregionale strategier er vejen til en fremtid, som i høj grad kommer til at bestå af enestående projekter af hidtil uset omfang og art i EU. Formålet er at sikre samarbejde mellem medlemsstaterne, deres regionale og lokale selvstyrende myndigheder og andre relevante organer, baseret på princippet om partnerskab, og så gøre det muligt for dem selv at løse deres problemer.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! For fem år siden tog jeg som nyt medlem af Europa-Parlamentet ordet i en debat i Transport- og Turismeudvalget, og her afslørede jeg en stor hemmelighed, nemlig at den længste flod i EU er Donau. Siden da er mine kolleger ikke blevet overraskede, når de har hørt det, og som en af initiativtagerne er jeg meget glad for at kunne støtte arbejdet med at udvikle en strategi for Donauregionen. Denne strategi bør dække en lang række aspekter og især aspekter i relation til miljø og miljøbeskyttelse, bæredygtig økonomisk udvikling og udvikling af transportinfrastruktur. Logisk nok bør alle de lande, der udnytter regionens vandressourcer, inddrages i arbejdet. Det er helt ligegyldigt, om disse lande er medlem af EU eller er vores naboer. Transportpotentialet, som hidtil kun er blevet udnyttet i minimal grad, hvilket også gælder andre udviklingsmuligheder, kræver, at hele projektet iværksættes hurtigst muligt. I det lys støtter jeg den relativt stramme tidsplan for Kommissionen, som er fastsat i dette beslutningsforslag, og jeg glæder mig til, at udviklingsstrategien for Donauregionen fra næste år bliver en af EU's vigtigste udviklingsplaner. GUE/NGL-Gruppen giver sin fulde støtte til hensigterne som beskrevet i beslutningsforslaget, og vi vil naturligvis også støtte det til afstemningen.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Fru formand! I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2009 indledte Kommissionen forberedelserne til en EU-strategi for Donauregionen med henblik på at forbedre samarbejdet mellem landene langs Donau og bidrage til at styrke dynamikken i den økonomiske og sociale udvikling i denne region.

Den foreslåede strategi bør danne grundlag for de deltagende landes koordineringsaktiviteter inden for de igangværende EU-programmer uden yderligere krav i form af specifik finansiering, institutioner eller lovgivning. Kommissionen vil yde teknisk og koordineringsmæssig støtte. Projektet har også til formål at skabe muligheder for samarbejde med tredjelande.

Jeg vil gerne rose Det Europæiske Råds initiativ med udformning af en EU-strategi for Donauregionen og give den min støtte. Jeg tror virkelig, at et sådant koordineret internationalt samarbejde vil gøre det muligt at beskytte Donaus økosystemer mere effektivt gennem fælles foranstaltninger i alle de lande, floden løber igennem. For millioner af europæere afhænger drikkevandskvaliteten af, hvor ren Donau er. Derfor er det naturligt, at beskyttelse af vandløbet og det omgivende område mod forurening bør være en af de vigtigste søjler i det privilegerede samarbejde mellem de deltagende lande.

Et andet ambitiøst mål for Donaustrategien er at færdiggøre Donauvandvejen i henhold til de parametre, som Donaukommissionen har vedtaget. Dette vil tilføje en vigtig ny økonomisk dimension til øst-vest-vandtransportkorridoren og gøre nogle af de større af Donaus bifloder sejlbare. En sådan ny tilskyndelse til økonomisk vækst vil også skabe mange arbejdspladser.

På et tidspunkt, hvor Europa er på udkig efter vedvarende, miljøvenlige energikilder, er Donau en kolossal og uudtømmelig kilde til netop det. Vi skal bare børste støvet af nogle af vandkraftanlæggene, foretage en miljøvurdering af dem og en vurdering af deres rentabilitet og tage dem i brug.

Jeg tror fuldt og fast på, at tanken om en fælles EU-strategi for Donauregionen er rigtig og fortjener vores politiske støtte.

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI). (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Donau en af de største miljøkorridorer for Ungarn og EU og den syvende paneuropæiske korridor. Donau spiller derfor en nøglerolle, og Jobbik-partiet støtter de internationale forpligtelser, som Den Ungarske Republik har påtaget sig med henblik på at gennemføre dette projekt, som Kommissionen har betegnet som værende højt prioriteret, inden 2020. Denne udvikling vil i høj grad passe ind i konceptet for havets motorveje, som også er med i EU's hvidbog om europæisk transportpolitik. Men jeg vil gerne henvise til, at Jobbik-bevægelsen i Ungarn i modsætning til andre gerne vil støtte dette, men ikke for at opnå et overskud. I gennemførelsesfasen ønsker vi, at alle internationale miljøstandarder skal overholdes, således at man garanterer den optimale afvandingsbredde for Donau og den nødvendige vandgennemstrømning for besejling. På den måde vil vi undgå at beskadige vandressourcerne og naturskattene langs Donau. Vi er overbeviste om, at man kun kan gøre Donauregionen til en stabil region i Europa ved at ophæve Benešdekreterne, som er diskriminerende over for tyske, østrigske og ungarske borgere.

 
  
MPphoto
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE). (NL) Fru formand! Indimellem opstår der mulighed for at gå nye veje, også i europæisk politik. Hvis vi skal være ærlige, har medlemsstaterne hidtil opstillet meget klare prioriteringer for deres eget område. Jeg er fra Nederlandene. Jeg bor lige på den anden side, nedstrøms ved Rhinen og Meuse, og min bror har en mælkebedrift i et område, som er udpeget til oversvømmelsesområde, når der er for meget vand. Hvordan kan der være for meget vand? En af årsagerne er naturligvis regn, men det skyldes også, at man ikke har indført foranstaltninger for at holde midlertidigt på vandet i flodens øvre løb. Det betyder, at min brors gård er et risikoområde.

Det, jeg gerne vil sige, er, at dette i bund og grund drejer sig om, hvorvidt vi er i stand til samarbejde om at udforme den nye målsætning for den territoriale dimension, der fastsættes i Lissabontraktaten. Dette indebærer, at vi bestræber os på at indgå gensidige aftaler for hele flodens afvandingsområde og får nogle af vores egne ønsker med i disse programmer – vedrørende transport, miljø og økonomi – og løser en række problemer i fællesskab. Det ved jeg, fordi vi også har anvendt denne metode sammen, trin for trin, på den anden side af Europa. Der er ingen nemme løsninger i denne henseende, og deltagelsen skal virkelig være antihierarkisk. Derfor er jeg tilhænger af dette beslutningsforslag. Her sigter vi mod at løse de administrative problemer i forbindelse med denne brede tilgang i fællesskab og beder Kommissionen slutte sig til os. Jeg er enig med fru Krehl fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet i, at vi ikke skal lægge alle vores politikker for hele den store region i én stor kurv. I stedet skal vi have modet til at tage en række emner op, som bedre kan løses på europæisk niveau. Jeg giver derfor dette initiativ min helhjertede støtte og glæder mig til at modtage det relevante dokument fra Kommissionen.

 
  
MPphoto
 

  Inés Ayala Sender (S&D). (ES) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Ţicău for i september 2008 at have sørget for, at en delegation fra Transport- og Turismeudvalget kunne rejse langs hele Donau og desuden besøge flodens udmunding, deltaet, hvor den møder Sortehavet.

Derfor var jeg kolossalt imponeret over historien og det kolossale potentiale ved denne i sandhed europæiske flod, der krydser 10 lande, hvoraf de seks allerede er medlemmer af EU, mens de andre er naboer og ansøgerlande.

De store uligheder og forskellige fokusser i de forskellige medlemsstater gjorde også stort indtryk på mig. Nogle ser den som en sand perle efter at have nået den højeste grad af velfærd og udvikling ved flodens bredder. De skal vende tilbage til oprindelsen for en flod, der er blevet styret i århundreder. Jeg må også sige, at jeg blev chokeret over at se kolonier af fugle, der er vant til at leve ved floden, og som netop på grund af genopretning, på grund af tilbageskridt, mister deres levesteder ved floden, og hvor de tidligere var vant til at dyppe deres fødder i vandet, ved jeg ikke, hvor de er i dag.

Andre opfatter den efter mange års forsinket udvikling netop som et løfte om udvikling og en kilde til rigdom, kommunikation og energi. De har nu desuden fået deres rettigheder efter så mange år, hvor floden blev set som et symbol på manglende kommunikation, en blokering, underudvikling eller sågar konflikt. Jeg er enig med dem i, at der er et kolossalt, umiddelbart og tvingende behov for at genetablere Donau som en vandvej til bæredygtig transport – vi har Marco Polo-programmet, der stadig udnyttes for dårligt – eller som en vektor for en enestående turismeudvikling – for naturligvis er landskabet fantastisk – eller som kilde til vedvarende energi.

De af os, der ikke er så heldige at have sådanne europæiske og tværnationale floder, fordi vi bor på en halvø i et hjørne af EU – selv om vi har floder mellem Portugal og Spanien, og den fælles og grænseoverskridende forvaltning af disse floder er et eksempel på den europæiske dimension – så er det korrekt, at vi kigger misundeligt på Donau.

Derfor skal vi udvise vores uforbeholdne støtte til behovet for denne nødvendige strategi for Donauregionen, så Europa kan blive mere fuldstændigt, harmoniseret og bæredygtigt.

 
  
MPphoto
 

  Filiz Hakaeva Hyusmenova (ALDE). (BG) Fru formand! Donaustrategien kan rumme potentiale til en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken i denne geografiske region. Medlemsstaterne er interessenter her og vil fremsætte forslag om dette inden månedens udgang. Men hvor mange af dem er blevet drøftet offentligt? Hvor mange af landene har iværksat en offentlig høringsproces?

Jeg vil navnlig understrege den centrale rolle, som regioner og byer langs Donau bør spille ved udformningen af denne strategi. Jeg tænker på lokale regeringsinstanser, ikkestatslige organisationer, virksomheder og almindelige borgere. Deres inddragelse kan sikre, at strategien vil imødekomme de relevante krav, løse problemer og bidrage til udvikling af byer og landsbyer samt af makroregionen som helhed. Jeg har tillid til, at Kommissionen vil give dem mulighed for at deltage i processen med udformning af strategien.

Jeg vil gerne advare imod faren for, at møder, konferencer og information i videste forstand og i forbindelse med dette engagement vil fokusere på nogle få hovedbyer, mens resten holdes uden for disse processer. Sidstnævnte kan også overveje deres stilling nu i god tid og deltage i vedtagelsen af beslutninger, der påvirker dem. Selv mindre byer og landsbyer vil til en forandring kunne skitsere deres foranstaltninger, udforme betingelser og bidrage til at nå målene.

Strategiens høje profilering vil lette en vidtgående, intensiv og samtidig udvikling i de forskellige sektorer, som også er en betingelse for hurtig vækst af høj kvalitet. Det skal være det endelige mål for Donaustrategien, eftersom EU's fattigste områder også ligger i den nedre Donauregion. I det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse erklærer vi, at løsning af problemerne med fattigdom og ulighed i Donauregionen er en udfordring, der skal løses via denne strategi. Situationen i de fattigste regioner med forskellene i muligheder og ressourcer rejser også det særlig vigtige spørgsmål om investeringer. Man bør overveje at etablere en dedikeret europæisk Donaubank for de pågældende lande.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI). (DE) Fru formand! I lighed med hr. Theurer, som netop har talt, kommer jeg også fra det europæiske vandskelsområde. Vi er rent faktisk rhinlændere, men er ikke desto mindre meget interesserede i Donau, selv om den rent faktisk løber i en retning, som ikke har så meget med vores tilværelse at gøre.

Nu vil jeg gerne bede Dem om ikke kun at anskue strategien for Donauregionen inden for de rammer, der blev skitseret af mange af de foregående talere, men også som en mulighed for kulturel integration. Med udgangspunkt i eksemplet fra Donau kan især unge mennesker få en forståelse af, hvordan man kan bekæmpe en forfejlet nationalisme, hvordan disse kolossale kulturrigdomme – hvad enten det er nobelprisvindere for litteratur eller den berømte avantgardemusik på Donaueschingenfestivalen helt ud til deltaet – kan sanses og forstås. Mit ønske er – det er stadig muligt at ønske noget mere på dette tidlige tidspunkt – at De også medtager kulturel identitet og samhørighed i strategien som helhed, især for unge.

 
  
MPphoto
 

  Evgeni Kirilov (S&D). (EN) Fru formand! Jeg går i høj grad ind for, at man udarbejder denne EU-strategi for Donauregionen. Historisk set har floden Donau forbundet Vest- og Østeuropa, og det at tilhøre Donauregionen har udviklet en fællesskabsfølelse hos befolkningen. Vi kan sige, at dette har lettet det kulturelle og økonomiske samarbejde, længe før tanken om europæisk integration blev født.

Denne strategi er en mulighed for at omsætte de værdifulde principper om solidaritet og samarbejde i praksis. Dokumentet skal baseres på en antihierarkisk metode, hvilket nogle af kollegerne, bl.a. fru Hyusmenova, allerede har påpeget. Prioriteringerne bør komme fra kommuner, distrikter og byer langs Donau, og det er meget vigtigt, at de regionale myndigheder og civilsamfundet opfatter strategien som deres værktøj til at opnå bedre samarbejde og koordinering. Så der er behov for et virkeligt ejerskab til processen her.

Donaulandene står over for de samme miljø- og infrastrukturproblemer. De stræber mod en stærk socioøkonomisk udvikling og bestræber sig på at opnå højere levestandarder for deres borgere. Jeg er overbevist om, at Donaustrategien vil bidrage til at nå disse mål og løse fælles problemer gennem en mere effektiv udnyttelse af de til rådighed stående midler, at den vil lette gennemførelsen af fælles projekter, og at Europas borgere derefter vil nyde godt af resultaterne.

Jeg er også enig i, at der er behov for en fælles fremgangsmåde, som ikke rummer alt for mange prioriteringer. Donaustrategien bliver et fremragende instrument, der virkelig kan forbedre det grænseoverskridende samarbejde i denne region, og jeg tror og håber virkelig, at Kommissionen vil gøre sit bedste for at yde fuld støtte til gennemførelsen ved at tildele supplerende økonomiske ressourcer.

 
  
MPphoto
 

  János Áder (PPE). (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Politikere citerer hyppigt talemåden "Vi arver ikke Jorden fra vores forfædre, vi låner den af vores børn." Det er vores ansvar at sørge for, at vores børn, børnebørn og oldebørn har ren luft at indånde og rent vand at drikke. Der ligger utrolige ferskvandsressourcer under Donaus bund. Min prioritering og Ungarns prioritering er at beskytte dette ferskvand mod alle former for forurening. Der findes vigtige emner som transport, turisme, kultur og bevarelse af kulturarven, men alle disse er mindre vigtige end beskyttelse af vores vandressourcer. Jeg ved ikke, om vores initiativ vedrørende Donauregionen, temaet for vores nuværende forhandlinger, bliver en succes eller ej. Det, vi allerede er enige om, er mere principperne og de indlysende ting. Men som vi alle ved, ligger Djævelen i detaljen. Derfor vil jeg gerne slå det helt fast, at hvis vi bevæger os ud over principperne og begynder at diskutere detaljerne, er der et bestemt princip, som jeg aldrig vil give køb på. Når vi taler om Donau, er den eneste form for intervention, den eneste form for investeringer og den eneste form for udvikling, der er acceptabel, efter min mening dem, som ikke vil true vores drikkevandsforsyning. Jeg vil gerne kunne se mine børn og børnebørn i øjnene uden at rødme og sige, at vi har kunnet bevare Donau, som vi overtog den, og det samme gælder for andre europæiske floder som Tisza. Vi har ikke ødelagt den. De kan også bruge den uden problemer.

 
  
MPphoto
 

  Nadezhda Neynsky (PPE). (BG) Fru formand! Jeg vil gerne begynde mit indlæg med en udtalelse af Erhard Busek, den særlige koordinator for stabilitetspagten, der engang sagde, og jeg citerer efter hukommelsen: "Vi må ikke lade nogen borger, der bor langs Donaus bredder, udvikle en følelse af provinsialisme." Sandheden er, at der er gået temmelig lang tid siden da, og udviklingen af den europæiske strategi for Donauregionen er stadig undervejs. Faktisk ved vi meget lidt om dens aktuelle status.

Rent faktisk er målsætningen for Donaustrategien, at kommuner, regioner og lande langs Donau skal udvikle sig sammen. Dette initiativ omfatter 14 lande med en befolkning på mere end 200 mio. Men der er forskel på disse landes økonomiske udvikling. Landene ved Donaus nedre løb har den laveste økonomiske status. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på tre spørgsmål af betydning for mit land, Bulgarien, som efter vores mening skal løses sammen med behovet for at genindføre bropenge, samt at Bulgarien forlænger vejene mellem Byala og Ruse og mellem Ruse og Shumen.

Den bulgarske del af floden, med undtagelse af byerne Ruse, som har den eneste bro mellem Donaus to bredder, Vidin og Silistra, er måske det område, hvor kommunerne er de mest økonomisk underudviklede. Disse kommuner, 39 i alt, ligger i periferien, og for dem udgør Donau stadig en uovervindelig hindring snarere end en mulighed. Til sammenligning er der alene i Budapest ni broer over Donau, mens der er en enkelt bro i hele Bulgarien. Denne analyse danner grundlag for forslaget fra borgmestrene i de bulgarske kommuner, der ligger langs Donau, om at gennemføre et projekt med en panoramarute, som forbinder mindre og større byer langs Donau. Dette projekt er allerede blevet forelagt ministrene for regional udvikling. Det andet spørgsmål vedrører en løsning af de geoøkologiske problemer langs Donau og problemer med vandets renhed.

 
  
MPphoto
 

  Olga Sehnalová (S&D). (CS) Fru formand! EU's strategi for Donauregionen er vigtig for udviklingen af hele regionen i Donaus afvandingsområde. Der findes mange fælles temaer. Jeg vil gerne nævne nogle af de emner, som også er af betydning for de lande, der falder inden for Donauregionen i bredere forstand, som f.eks. Den Tjekkiske Republik. Et af dem er forvaltning af vandressourcer samt bekæmpelse af oversvømmelser. Eftersom ødelæggende oversvømmelser er forekommet gentagne gange i denne region, er der stort behov for en integreret fremgangsmåde.

Et andet emne er omfattende investeringsaktiviteter, der har til formål at sikre bedre transportforbindelser inden for regionen samt regionens forbindelser med naboregionerne. Det vil være hensigtsmæssigt også at tage hensyn til dette makroregionale aspekt ved den planlagte revision af TEN-T-netværket. De enkelte projekter må ikke konkurrere mod hinanden. Det er vigtigt at opstille klare prioriteringer, mens projekterne bør have en bæredygtig karakter, være miljøvenlige og have støtte fra lokale og regionale selvstyrende myndigheder samt befolkningen. Ikke isolerede projekter, men snarere samarbejde inden for regionen med et overregionalt perspektiv, der kan sikre den bæredygtige udvikling af Donauregionen fremover. Samtidig kan den europæiske strategi for Donauregionen vise sig at være en forståelig og stabiliserende udviklingsramme for medlemsstaterne samt for lande uden for EU, som ønsker at samarbejde, enten som kandidatlande eller på grundlag af naboskabspolitikken.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI). (DE) Fru formand! Strategien for Donauregionen er et af de vigtigste nuværende europæiske regionalpolitiske projekter, fordi Donau altid har været en livline mellem de forskellige lande i Central- og Østeuropa, som historisk set har givet mulighed for økonomisk samarbejde, men også for kulturel udveksling. Her tænker jeg også på de positive resultater af det tidligere østrig-ungarske monarki.

Hvad forventer vi? Vi forventer en hel del af dette projekt, herunder udvikling af en miljømæssigt forsvarlig mobilitet, væk fra vejene og om bord på skibene, flytning af godstransport til jernbanen, modernisering og klynger af industristrukturer på hensigtsmæssige steder, samarbejde inden for miljøspørgsmål og turisme – især økoturisme er ønskværdigt – og naturligvis prioritering af forskning og udvikling samt mange andre ting. Men jeg forventer også en effektiv udnyttelse af ressourcerne, både økonomiske og menneskelige. Den rigdom af erfaring og viden, som folkene i denne region besidder, skal samles. Jeg forventer en forbedring af livskvaliteten samt talrige gode og inspirerende idéer.

 
  
MPphoto
 

  Eduard Kukan (PPE). (SK) Fru formand! Som slovakisk medlem af Parlamentet vil jeg gerne hilse initiativet om at udforme, vedtage og indføre en EU-strategi for Donauregionen velkommen. Jeg tror, at projektet vil bidrage til, at regionen kan udvikle sig mere aktivt. Jeg er også glad for, at denne strategi blev medtaget i 18-månedersprogrammet for de kommende formandskaber for EU. Jeg håber, at det bliver en reel prioritering for den kommende periode.

Jeg er også overbevist om, at dette projekt vil bidrage til udvikling af transport og miljøbeskyttelse og på mange områder blive en hensigtsmæssig platform for et tættere samarbejde mellem de involverede regioner. Samtidig vil jeg gerne gøre Dem opmærksom på, at man ved udformningen af denne strategi bør lægge større vægt på miljøbeskyttelse, især beskyttelse af drikkevand. Det vil formentlig ikke vare længe, før drikkevandsreserver får en kolossal strategisk betydning, ikke bare i et lokalt perspektiv, men også i et europæisk perspektiv.

I denne forbindelse bør man i den fremtidige strategi være opmærksom på at forbedre de underjordiske drikkevandsreserver og bekæmpe forureningen af Donau. Jeg vil også gerne udtrykke min støtte til, at man medtager visse tredjelande i projektet, navnlig Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro samt yderligere to lande. Jeg håber, at dette projekt vil bidrage til at forbedre samarbejdet mellem EU og disse lande i regionen.

Sammenfattende vil jeg gerne bede Kommissionen anvende en så ansvarlig metode som mulig ved arbejdet med denne strategi og basere den på realistiske mål og ressourcer, så meget desto mere fordi visse lande i øjeblikket har urealistiske forventninger til den.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis (S&D). (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over, at mine kolleger insisterer på en strategi for Donauregionen.

Jeg kommer fra Litauen og er fuldt ud klar over, at medlemsstaterne ikke selv kan skabe betydelige fremskridt med hensyn til økonomisk udvikling, miljøbeskyttelse, bæredygtig transport og turisme, energi og mange andre områder. Jeg er sikker på, at regionale strategier kan være mere effektive og bør fremmes, fordi medlemsstaterne her handler i deres fælles interesse.

Jeg ønsker mine kolleger al mulig succes med gennemførelsen af deres mål, og jeg tror, at deres stemme vil blive hørt af den nye Kommission, især fordi bæredygtig regionaludvikling er blandt topprioriteringerne på Kommissionens dagsorden.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Donauregionen har traditionelt været en makroregion med et stort økonomisk, socialt og kulturelt potentiale, hvor integration og en bæredygtig økonomisk vækst skal styrkes systematisk og effektivt. Derfor glæder jeg mig over og støtter bestræbelserne på at udvikle en sammenhængende og omfattende strategi for Donauregionen på EU-niveau.

Jeg mener, at indholdet af strategien for Donauregionen bliver et ægte resultat af ekspertdrøftelser baseret på en retfærdig behandling af alle parter, så ingen medlemsstater eller grupper af stater får særlige fordele og særbehandling.

Jeg mener, at transportinfrastruktur, bæredygtig økonomi og miljøbeskyttelse er nøgleområder. Som en europæisk transportrute skal Donauvandvejen udgøre grundlaget for et netværk af transportkorridorer til alle transportformer. Dette vil lette presset på vejtransporten og samtidig bidrage til at erstatte den med den mindre miljøintensive og økonomiske belastende vandtransport.

For at Donau skal blive en drivkraft for økonomisk udvikling, vil det blive nødvendigt at gøre bestemte bifloder sejlbare og færdiggøre forbindelser til andre hovedtransportkorridorer. Udviklingen af infrastruktur bør ophæve isolationen af grænseområder, fremme små og mellemstore virksomheder samt bidrage til udvikling på det sociale område.

Når man formulerer strategien, må man imidlertid ikke glemme spørgsmålet om transportsikkerhed, miljøsikkerhed, oversvømmelsesbeskyttelse og kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Øget samkvem med lande, der ikke er en del af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, må ikke lette adgangen for international kriminalitet eller gøre smugling og menneskehandel lettere. Jeg vil også gerne understrege, at man ved gennemførelsen af strategien skal tage hensyn til medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders rettigheder, idet disse er tæt på borgerne og kender deres behov.

 
  
MPphoto
 

  Evelyn Regner (S&D). (DE) Fru formand! Strategien for Donauregionen kan være et fantastisk eksempel på en regional strategi for brug af de tilgængelige ressourcer på en koordineret måde i en geografisk og kulturelt forenet region, hvor man løser problemer og frem for alt nedbryder barrierer i folks sind.

Der er især to områder, der skal lægges vægt på i denne forbindelse. Det første er at sikre, at arbejdsmarkedet ikke bare er åbent, men også reguleret på en hensigtsmæssig og samarbejdsbaseret måde. Hjerneflugt og pendling er dagligdags foreteelser i Donauregionen, arbejdsmarkedet er under pres, og fra 2011 vil regionen mere eller mindre udgøre et integreret arbejdsmarked. Vi har brug for koordinerede udligningsmekanismer her. Det andet vigtige aspekt i denne forbindelse er, at dette er en mulighed for innovation og forskningssamarbejde. Jeg tænker især på sejlads på indre vandveje, som virkelig kunne bruge et skub i retning af en miljømæssigt forsvarlig teknologi.

 
  
MPphoto
 

  Ádám Kósa (PPE). (HU) Fru formand! Jeg vil gerne hilse Donaustrategien velkommen. Den medtages ved udformningen af adskillige EU-politikker. Den vedrører turisme, eftersom den er meget vigtig, og beslutningsforslaget skal også indeholde en passus om, at ikkestatslige organisationer, med andre ord civilsamfundet, også skal medtages i denne strategi. Når vi taler om udviklingen af Donau, skal vi også kigge på uddannelse, social integration og accept. I strategien står der, at TEN-T-netværk også skal støttes. Hvis jeg må, vil jeg også gerne fremhæve turismens betydning, eftersom det netop er den type af aktivitet, der kan understøtte Donaus fremtid.

Efter min mening er Donau en forbindelse mellem forskellige kulturer, og det er også en metode til at skabe forbindelse mellem flertalskulturer, som er et af de grundlæggende principper for EU. Det er også vigtigt at understrege, at vi fortsat skal være realistiske. Vi må ikke bare fremføre fromme ønsker og drømme, og vi skal kun medtage opnåelige mål i strategien. Vi har trods alt vidst siden 1830, at vi har brug for en overnational politik. Og det er sket siden grev Széchenyi, en af de største ungarere, gjorde en stor indsats for at gøre dette til et overnationalt politikområde. Donaustrategien er beviset på, at Donau virkelig er en overnational flod.

 
  
MPphoto
 

  Karin Kadenbach (S&D). (DE) Fru formand! Efter min mening er det overordnede mål for politik at skabe rammebetingelserne for at opnå den bedst mulige livskvalitet. Det er ud fra denne præmis, at jeg gerne vil anskue EU's strategi for Donauregionen. Donau er en livline, som vi har hørt i dag, og Donauregionen er leveområdet. Donau bør og skal være en transportrute. Den er en kraftkilde – vi har en lang række kraftværker. Donau er et naturreservat og skal beskyttes for at bevare sin biodiversitet, men den er også et beskyttet område til fritid og turisme. Donau er en kilde til liv for landbrug og fiskeri, men – som fru Regner også nævnte – også til fremtidige arbejdspladser. Men Donau er også en kilde til fare – man behøver blot tænke på oversvømmelserne sidste år.

For at fortsætte med at udvikle denne livskvalitet for alle i Donauregionen har vi brug for en fælles, bæredygtig og frem for alt miljømæssig forsvarlig udvikling af hele Donauregionen for at gøre den til en nøgleregion i Europa i det 21. århundrede. Målet skal være at gøre de tilgængelige ressourcer mere effektive gennem territorialt samarbejde og at udnytte dem mere effektivt.

 
  
MPphoto
 

  Petru Constantin Luhan (PPE). (RO) Fru formand! Jeg mener, at udformningen af en velgennemtænkt strategi og tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske ressourcer kan medføre en betydeligt forbedret livskvalitet for befolkningen i Donauområdet. I øjeblikket findes der finansieringsinstrumenter til infrastrukturprojekter og økonomiske udviklingsprojekter og til miljøbeskyttelse, men disse ressourcer kan kun anvendes af medlemsstaterne og deres nabolande.

Man skal være særlig opmærksom på dette aspekt, og for fremtiden må vi ikke udelukke muligheden af at finde andre finansieringskilder ud over EU-midler. Det er velkendt, at de andre stater ikke råder over de nødvendige finansielle ressourcer, hvilket gør enhver sammenhængende udvikling langs Donau umulig ud fra et infrastrukturmæssigt og økonomisk perspektiv. Derfor reagerer de regionale myndigheder på forskellig måde over for de problemer, de står over for.

Så vidt vi ved, overvejer Kommissionen at føre diskussioner med lokale partnere med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling. Spørgsmålet er, om Kommissionen også overvejer at samarbejde med ekspertgrupper på regionalt plan, når den skal udforme strategien. Spørgsmålet er stadig, om strategiens mål skal medtages som led i gennemførelsen af samhørighed ved at udnytte Donaus økonomiske og transportmæssige potentiale og beskytte floden, dens økosystem og vandkvalitet.

Jeg vil også gerne nævne, at Donau er prioriteret projekt nr. 18 inden for TEN-T (transeuropæiske transportnet), og Kommissionen har netop indledt en omfattende proces med henblik på at revidere politikken for transeuropæiske transportnet, hvor der efter planen skal komme en meddelelse om emnet i maj 2010.

Dette giver anledning til spørgsmålet om, hvordan vi forventer, at de forskellige aspekter vedrørende transportpolitikken i EU's medlemsstater skal knyttes sammen gennem denne strategi, hvor man naturligvis også tager hensyn til tredjelandene i Donauregionen.

 
  
MPphoto
 

  Monika Smolková (S&D). (SK) Fru formand! Slovakiet glæder sig over dette initiativ. Det forhold, at den nationale koordinator er vicepremierministeren, er en understregning af, at Slovakiet tillægger Donaustrategi stor betydning. Det oprindelige udkast til Slovakiets holdning til Donaustrategien er blevet drøftet af Rådet, og ministre, selvstyrende regioner, kommuner og virksomheder arbejder videre med strategien.

De tre søjler, som Kommissionen foreslår, sammenkobling, miljøbeskyttelse og socioøkonomisk udvikling, bør danne grundlaget for hele strategien. Efter min mening skal vi ude over disse søjler lægge vægt på samarbejde mellem både medlemsstater og tredjelande i Donauregionen. For at finde en samlet løsning for udviklingen i Donauområdet skal landenes prioriteringer behandles ligeværdigt og gensidigt.

Derfor vil jeg gerne spørge, hvilket samarbejde tredjelande er gået med i. Jeg er særlig interesseret i Moldova og Ukraine.

 
  
MPphoto
 

  Iosif Matula (PPE). (RO) Fru formand! Jeg mener, at vi bør udtrykke vores støtte til en EU-strategi for Donauregionen, så meget desto mere fordi en stor del af flodens løb på mere end 2 800 km med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse befinder sig på EU's område.

Østersøstrategien har været vigtig for åbningen af mulighederne for makroregioner. Donaustrategien markerer et nyt skridt i samme retning. En af prioriteringerne i Donaustrategien bør være at fokusere på den økonomiske sektor, nærmere bestemt udviklingen af den energikapacitet, som både Donau og naboområdet har at tilbyde. Som et resultat af gaskrisen i januar 2009 forsøger Rumænien allerede nu på europæisk niveau at sammenkoble sine gasnet med nettene i nabolandene gennem projekterne Arad-Szeged, Giurgiu-Ruse, Isaccea og Negru Vodă. Men der er også behov for en øget indsats for at finde alternative vedvarende energikilder.

Jeg glæder mig over, at EU-strategien for Donauregionen skal tage højde for analysen og målsætningernes egnethed såsom udvikling af energiinfrastrukturer, især nye transportnet og ny produktionskapacitet til elektricitet, fremme af energiproduktion fra vedvarende kilder, nye vandkraftværker, vindkraft, biobrændsel og videreførelse af programmer for udvikling af atomkraftværker som værket i Cernavodă.

Øverst på prioriteringslisten står beskyttelse af miljøet i Donauregionen. Med dette in mente skal EU sammen med landene langs Donau engagere sig i bevarelsen af Donaudeltaets økosystem, hvilket også betyder, at Bâstroekanalprojektet skal indstilles fuldstændig. Vi må ikke lade misforståede økonomiske interesser hos et af EU's nabolande forårsage en miljøkatastrofe i Donaudeltaet.

 
  
MPphoto
 

  Danuta Maria Hübner (PPE). (EN) Fru formand! I dag kender mange af de udfordringer, vi står over for, ingen grænser, hverken politiske eller administrative. Antallet af fælles problemer og udfordringer er steget i Europa, og det samme gælder behovet for at løse dem gennem en fælles indsats.

Derfor udformede Kommissionen inspireret af Europa-Parlamentet og som reaktion på Rådets afgørelse Østersøstrategien og er nu gået i gang med at udarbejde Donaustrategien. Disse strategier giver de involverede regioner og lande mulighed for at levere et fælles svar på de nuværende problemer og for at udnytte de eksisterende muligheder i fællesskab. Takket være disse strategier er der mulighed for et intensiveret samarbejde og samhørighed i EU og herigennem mere vækst og beskæftigelse, forbedret konkurrenceevne og en bedre livskvalitet for vores borgere.

I Europa-Parlamentets REGI-Udvalg forventer vi, at Donaustrategien bliver en handlingsorienteret strategi baseret på en bedre koordinering blandt interessenterne og på en bedre udnyttelse af synergier mellem politikker og de tilgængelige midler. Som formand for REGI-Udvalget, Europa-Parlamentets korresponderende udvalg for denne strategi, kan jeg forsikre kommissæren om vores støtte og åbenhed med henblik på at etablere et godt samarbejde med Kommissionen i alle faser af Donaustrategien.

 
  
MPphoto
 

  Jan Olbrycht (PPE). (PL) Fru formand! Efter at have lyttet til denne forhandling har jeg indtryk af, at de fleste af os diskuterer målsætninger, retninger og prioriteringer, mens der er opstået grundlæggende spørgsmål vedrørende gennemførelsesmetoderne. Bliver der tale om en horisontal politik, hvor vi anvender instrumenter fra forskellige politikker, mens vi har en central politik, eller bliver der i stedet tale om et system med partnerskab og samarbejde uden separate specialinstrumenter og uden et separat institutionelt system? Disse spørgsmål er meget vigtige, for vi ønsker ikke at skuffe forventningerne til strategien. Vi skal vide helt præcis, om vi har at gøre med en ny makroregional metode eller med et system for udvidet territorialt samarbejde. Disse spørgsmål skal besvares hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). (HU) Fru formand! Inden for et eller to årtier vil ferskvand og fødevarer blive strategiske produkter, som råolie og naturgas er i dag. Forvaltning og bevaring af vores vandressourcer er derfor af kolossal betydning for hele EU og navnlig for Donauregionen. I øjeblikket bekæmper vi oversvømmelser og overskudsvand, og samtidig løber dette vand blot gennem vores område. I Ungarn, i området mellem floderne Donau og Tisza, forekommer der rent faktisk alvorlig ørkendannelse på den sandede slette.

Derfor har vi brug for en hurtig gennemførelse af denne Donaustrategi, som bliver en prioritering for det ungarske formandskab i 2011. Derfor glæder jeg mig over dagens forhandling, fordi vi har en kompleks metode, der giver os mulighed for at styrke områderne regionalpolitik, miljøbeskyttelse, sejlads, økonomisk udvikling, jobskabelse og turisme på samme tid. Og dagens forhandling har vist, at Donau kan skabe fred mellem stater, mellem hvilke der hersker uenighed og spændinger, som vores store digter Attila József en gang sagde.

 
  
MPphoto
 

  Elena Băsescu (PPE). (RO) Fru formand! Lige fra det øjeblik, jeg opstillede til Europa-Parlamentet, har jeg følt, at Donau rummede et vigtigt potentiale for EU, som ikke var udnyttet maksimalt. Transportvandvejen Rhinen-Main-Donau, som forbinder Nordsøen via Rotterdams havn og Sortehavet via Constanţas havn, kan blive Europas rygrad.

Det ser ud til, at den nye Donaustrategi vil blive vedtaget, formentlig under det ungarske formandskab. Den vil fokusere på områder som transport, økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse. En af de største hindringer for udviklingen af transporten på Rhinen-Main-Donau-vandvejen er de forskellige sæt af standarder, som skibene skal benytte. Desværre har det hidtil skortet på den nødvendige politiske vilje til at harmonisere disse bestemmelser.

Ulmkonferencen, som jeg deltager i den 1.-2. februar, markerer det første skridt i høringsprocessen. Rumænien har tilbudt at afholde en række konferencer om dette emne, herunder ministerkonferencen i juni 2010.

 
  
MPphoto
 

  Ivaylo Kalfin (S&D). (BG) Fru formand! Der er kommet talrige initiativer i årets løb vedrørende udviklingen af samarbejdet langs Europas største flod inden for transport, miljø, kultur, uddannelse og handel for blot at nævne et par stykker, hr. kommissær. Men alle disse projekter udgør i øjeblikket et problem. De bidrager ikke med en løsning. Resultatet er præcis det modsatte af det forventede. Vi savner et hensigtsmæssigt og effektivt samarbejde, der er ingen koordinering, ingen fælles mål eller synergi for indsatsen. Det, vi ønsker gennem den synergi, som Kommissionen skal sikre, er, at det ikke bliver et i en række af instrumenter for samarbejdet langs Donau, men rent faktisk bliver et instrument, der skaber en fælles synergi, letter koordineringen og kombinerer mulighederne fra de forskellige initiativer i regionen. Dette er kombineret med et engagement fra de største interessentgrupper, herunder Europa-Parlamentet og borgerne, den eneste måde, hvorpå man kan skabe en synergi, der gavner alle borgere i de 14 lande langs Donau. Dette er også et budskab, som jeg ønsker at overbringe Dem fra en vigtig konference, som de studerende ved universitetet i Ruse afholdt for et par uger siden.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE). (PL) Fru formand! EU's styrke ligger i samarbejdet mellem stater og regioner om at løse fælles problemer og ligeledes gennemførelsen af udviklingsprogrammer. Vi har nogle gode eksempler på sådanne foranstaltninger. Der er f.eks. Middelhavspartnerskabet, Østersøstrategien og det program, vi behandler i dag, Donaustrategien. Denne tanke er et meget godt eksempel på territorial samhørighedspolitik, som er baseret på det naturlige miljøs, økonomiens og samfundets bæredygtighed. Dette initiativ vil bestemt bidrage til yderligere samarbejde mellem de gamle og de nye samt eventuelle fremtidige medlemsstater. Vi har mange initiativer og samarbejdsformer af denne art. Vi bør derfor bestræbe os på at harmonisere EU's politik og koncentrere os om at styrke strategiens præg af at være et fælles initiativ. Hvordan har EU til hensigt at styrke og integrere eksisterende samarbejdsprogrammer i regionen? Hvor langt er man med strategien og dens gennemførelse?

 
  
MPphoto
 

  Katarína Neveďalová (S&D). (SK) Fru formand! Donau var tidligere et symbol på frihed for os slovakker. I dag opfatter vi den som et symbol på samarbejde. Den samler både medlemsstater og tredjelande, og det regionale samarbejde i Donauregionen udgør et meget fint grundlag og skaber gode betingelser for samarbejdet, så disse tredjelande kan integreres i EU.

Det er meget vigtigt for denne region at have en strategi, ikke kun på grund af behovet for at skabe en transportkorridor og forbindelse mellem Nordsøen og Sortehavet, men også fordi denne region har de største drikkevandsreserver i Europa. I lyset af den globale opvarmning og klimaændringerne vil dette aspekt blive stadig vigtigere.

Det er nødvendigt at beskytte Donauregionen mod oversvømmelser og sikre dens bæredygtige udvikling for de kommende generationer. Donau skal forblive et symbol også for de kommende generationer. Floden forbinder adskillige hovedstæder, herunder de to tættest beliggende hovedstæder i verden, Bratislava og Wien samt Bratislava og Budapest, og dette er virkelig vigtigt og symbolsk for os, befolkningen i Centraleuropa. Jeg vil gerne takke Silvia-Adriana Ţicău for, at denne forhandling kan finde sted i Europa-Parlamentet takket være hendes entusiasme.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sógor (PPE). (HU) Fru formand! Donau former livet og historien i Central- og Sydøsteuropa. I 1823 fik Andrews og Prichard eneret til flodsejlads i de østrigske områder. De oprettede et aktieselskab med hovedsæde i Wien. Som følge af Paristraktaten fra 1856 blev Donaus nedre løb gjort sejlbart, og dette bidrog til regionens økonomiske udvikling. I dag er den varige fred og velfærd, som EU har skabt, en garanti over for eventuelle udfordringer. I lyset af den historiske baggrund kan vi spørge, hvorfor det første skridt, jeg tænker på Intergruppen, var noget haltende. Måske var det, fordi de ungarske, rumænske, tyske og østrigske interesser ikke kan forenes. Vi skal huske på vores historie. Regionen handlede rigtigt, da det lykkedes os at forene ofte modstridende interesser uden at skade værdierne.

 
  
MPphoto
 

  Kinga Göncz (S&D). (HU) Fru formand! Jeg vil også gerne glæde mig over det engagement, vi påtager os her, som kan være et første skridt i retning af gennemførelsen af de planer, vi drøfter her i dag. For Ungarn er Donau særlig vigtig. Dette afspejles også i prioriteringerne for vores formandskab i 2011. Ungarn er det eneste land, som ligger helt inden for Donaus afvandingsområde med de tilhørende risici og fordele. Nogle aspekter er allerede blevet nævnt. Jeg vil gerne tage en lidt anden ting op end det, der er blevet nævnt nogle gange i løbet af dagens forhandling. Hvis denne strategi viser sig at være en succes, kan den virkelig bidrage til udvikling af en Donauidentitet, hvor vi sætter os ud over historiske konflikter og traumer og fremmer sameksistens mellem de forskellige befolkninger langs Donau og et langt mere intensivt civilt samarbejde end hidtil. Vi håber virkelig, at vi vil bevæge os i denne retning.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har deltaget i denne forhandling på dette ret sene tidspunkt.

Jeg vil gerne lykønske Dem med Deres interesse og engagement i dette emne. Jeg må også sige, at jeg er imponeret over den viden om og erfaring med Donauregionen, der er kommet til udtryk ved denne forhandling. Jeg mener, at dette er et meget værdifuldt aktiv for EU ved udformningen af Donaustrategien. Jeg er sikker på, at Kommissionen og Parlamentet vil samarbejde tæt i denne forberedelsesfase. Det er mit svar til min ven og tidligere kollega Danuta Hübner og mange andre, som har været inde på dette aspekt af samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet.

Det er virkelig vores fælles udfordring at forbedre miljømæssigt bæredygtige kommunikationssystemer, veje og broer samt at beskytte miljøet og bevare vandressourcerne i Donauregionen. Vi skal redde og modernisere "die schöne blaue Donau" og regionen i bred forstand.

Så sammenfattende vil jeg gerne takke Dem for Deres støtte til Donaustrategien. Lad os arbejde sammen. Kommissionen er rede til og villig til at lytte nøje til Deres kommende forslag og til at samarbejde for at fremme denne meget vigtige strategi i de kommende måneder.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. Jeg har modtaget fem beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5. Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted torsdag den 21. januar 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) Sortehavsområdet, hvor EU kun har udformet en synergi, hvori man understreger dets samlende, geostrategiske position, men også EU's egen tøven over for at tage fat på de komplicerede geopolitiske forhold i området, hænger tæt sammen med Donaufloden. Vi må ikke glemme, at i 1856, da verdens opmærksomhed også var rettet mod dette område, blev et af resultaterne en regulering af Donaus status på europæisk niveau. Dengang blev Donaukommissionen, et organ, der stadig eksisterer i dag, oprettet og flodens søfartssektor etableret. Også i dag fortjener Donau opmærksomhed, fordi EU rent fysisk er blevet en aktør i Sortehavsområdet. Men til forskel fra Sortehavsområdet er Donau under næsten total EU-kontrol. Nu vil den største blokering af floden – situationen i Serbien – blive fjernet, og vi skal udnytte denne mulighed for at vie floden vores fulde opmærksomhed og derigennem gøre den til en i sandhed europæisk vandvej, som vi alle vi få fordel af.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) Gennem historien har Donau spillet en central rolle i Europa. Nationalstaterne med interesser i dette område havde en aktiv samhandel, længe inden EU blev oprettet. Derfor er det et vigtigt skridt nu at bruge Donaustrategien til at bringe disse lande endnu tættere sammen inden for rammerne af en regional politik. Der findes mange kontaktflader i denne sammenhæng. Naturligvis på det økonomiske område, men også inden for kultur, miljøpolitik, energisikkerhed og naboskabspolitikken. Makroregioner er ideelle instrumenter til løsning af grænseoverskridende udfordringer. En grundig og langsigtet planlægning er vigtig, hvis makroregionen for Donau skal få succes i det lange løb. Den europæiske merværdi ved en makroregion bliver særlig tydelig inden for områderne bevaring af biodiversitet og bæredygtig energiproduktion.

For at gøre dette samarbejde til en succes kan det være en god idé at sammenligne med strategien for Østersøregionen, der allerede betegnes som et vellykket europæisk projekt. Som østriger, som regionalpolitiker og ordfører for adskillige vandrelaterede EU-retsakter støtter jeg fuldt ud dette initiativ og håber, at Donaustrategien vil åbne for nye dimensioner af territorial samhørighed for landene langs Donau.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig. – (EL) Vedtagelsen af en strategi for Donauregionen bliver kronjuvelen i samarbejdet mellem medlemsstater, lokale myndigheder, ngo'er, civilsamfundets organisationer og andre interessenter i området på både nationalt og regionalt niveau. Det centrale aspekt ved dette samarbejde er, at det forløber sindigt og krydser nationale, regionale, lokale og endda administrative grænser, fordi det er svaret på reelle behov i befolkningens dagligdag i området, et svar udformet i kraft af initiativ og deltagelse på forskellige forvaltningsniveauer og ikke noget, der påtvinges andetsteds fra, hvilket beviser, at forvaltning på flere niveauer kan føre til disse løsninger på lokalt plan. Selv om Donauområdet ikke bare påvirker EU's medlemsstater, men også kandidatlande og stater, der hænger direkte sammen med den europæiske naboskabspolitik, viser virkeligheden, at selv om alle de involverede interessenter ikke er medlemmer af EU, har de nogle fælles udfordringer, som ikke standser ved EU's grænser, og som kræver en fælles indsats, hvis de skal løses effektivt. Vedtagelsen af strategien vil vise, at EU har til hensigt at udnytte alt det, der hidtil er opnået i området via europæiske ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Iuliu Winkler (PPE), skriftlig. – (HU) Jeg vil gerne hilse det fælles beslutningsforslag om EU-strategien for Donauregionen velkommen, fordi det passer perfekt sammen med de nye europæiske procedurer, der er indført sammen med Lissabontraktaten. I kraft af sin styrkede rolle beviser Europa-Parlamentet sin evne til at tage initiativer i vigtige spørgsmål som Donaustrategien. Efter min mening bør vi under vores diskussioner om strategien tænke på mere end blot summen af økonomiske, miljømæssige, transportmæssige og turistmæssige aspekter, og jeg vil derfor gerne fokusere på strategiens politiske betydning, det forhold, at planlægningsprocessen og samarbejdet involverer alle landene langs Donau, herunder tredjelande som Serbien og Ukraine. For disse lande er deres rolle i Donaustrategien en vigtig mulighed for at tilnærme sig EU og dermed også lette deres fremtidige tiltrædelse. Som ungarsk medlem af Europa-Parlamentet fra Rumænien er jeg overbevist om, at dette initiativ og potentialet i naboskabspolitikken vil forbedre forholdene for de ungarske sprogsamfund i Serbien og Ukraine. Jeg vil gerne tilføje, at de ungarske medlemmer i Europa-Parlamentet har et fælles engagement i den europæiske fremtid for de ungarske sprogsamfund, der lever i Karpaterområdet, men uden for EU's grænser. En af de mest farverige multikulturelle regioner i Europa ligger langs Donau, og derfor kan bevarelsen og formidlingen af historiske og samfundsmæssige traditioner, kulturel dialog og den fælles beskyttelse af historiske bygninger og monumenter blive komponenter i Donaustrategien, der styrker regionen og gør den enestående.

 
  

(1)1 Se protokollen.

Seneste opdatering: 19. april 2010Juridisk meddelelse