Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2514(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0046/2010

Forhandlinger :

PV 21/01/2010 - 3.3
CRE 21/01/2010 - 3.3

Afstemninger :

PV 21/01/2010 - 7.3
CRE 21/01/2010 - 7.3

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0007

Forhandlinger
Torsdag den 21. januar 2010 - Strasbourg EUT-udgave

3.3. Filippinerne
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks beslutningsforslag vedrørende Filippinerne(1).

 
  
MPphoto
 

  Fiorello Provera, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Rækken af drab, der finder sted i verden af politiske, religiøse og øvrige årsager, er desværre blevet en hverdagsforeteelse, men jeg er forbløffet over den grusomhed, hvormed 57 mennesker blev myrdet, mens de stod i kø ved et politisk møde for at støtte en præsidentkandidat på Filippinerne.

Der var tale om en koldblodig massakre udført af en bevæbnet gruppe på grund af en revolution, som det er vanskeligt at finde fornuft i. Dette massemord er ikke en isoleret hændelse i dette land, hvor der i nogle regioner som f.eks. Mindanao-provinsen har været væbnede opstande i årevis – inklusive religiøst motiverede opstande.

Ud over at kondolere i forbindelse med sådanne blodige hændelser bør vi efter min mening yde stærk støtte til den filippinske regering for at vise, hvordan Europa kan hjælpe med at løse alvorlige væbnede konflikter og modsætningsforhold, der bader dette stakkels land i blod.

 
  
MPphoto
 

  Martin Kastler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Massakren i Maguindanao-provinsen i Filippinerne den 23. november sidste år var en sort dag for menneskerettighederne og en barbarisk terrorhandling. 57 mennesker blev dræbt, kvinder blev voldtaget, folk blev såret – der blev sendt et blodigt budskab. Som journalist slog det mig især, at der var 30 journalister blandt de dræbte. Ifølge den berømte Internationale Krisegruppe er der ikke tidligere registreret flere mord på journalister på én gang. Det er derfor passende, at Europa-Parlamentet udsender en tydelig erklæring, sådan som vi gør i dagens beslutningsforslag.

Vi fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristlige Demokrater) ønsker imidlertid at neddæmpe den aktuelle tekst tre steder gennem en delt afstemning, fordi vi bør støtte den filippinske regering i dens kamp mod terror og vold og undlade overdrevet anklagende bemærkninger rettet mod regeringen. Jeg vil derfor på vegne af PPE-Gruppen anmode om delt afstemning om betragtning F, hvori Filippinerne beskyldes for at vise alle tegn på et ikkefungerende retssystem.

I afsnit 2 vil vi gerne have slettet insinuationen om det, der kaldes indledende forsinkelser i undersøgelsen.

Endelig hævdes det i afsnit 6, at nogle forsvundne personer er låst inde i filippinske fængsler. Det er også en insinuation, der ikke er beviser for, hvorfor den efter vores mening bør slettes.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Den skrækkelige forbrydelse i Maguindanao fortjener bestemt vores stærkeste fordømmelse. Den afslører, i hvor høj grad lovløsheden har slået rod i nogle dele af Filippinerne.

Der er mange årsager til denne nedslående udvikling: den store spredning blandt øerne i det filippinske øhav, den svage centralregering, korruption, fattigdom og det igangværende al-Qaeda-støttede islamistiske terroroprør i syden.

Forbrydelsen, der åbenbart var politisk begrundet, skal derfor betragtes i en bredere social og historisk kontekst. Vi skal ikke tilsidesætte den filippinske regerings indsats for at udvikle en mere demokratisk politisk kultur gennem de seneste 25 år efter den kleptokratiske diktator Ferdinand Marcos' fald. Vi må heller ikke undervurdere den eksistentialistiske trussel fra terrorgruppen Abu Sayyaf og dens destabilisering af hele det samfund, der nu udgør den filippinske stat.

Et konstruktivt engagement og en målrettet bistand giver de bedste chancer for at hjælpe Filippinerne – et land der på mange måder deler vores fælles værdier – og for at hjælpe dem med at indlejre retsstatsprincipperne i den centrale og lokale regering.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I november 2009 havde jeg lejlighed til at byde Edita Burgos, der er mor til Jonas Burgos, velkommen i Europa-Parlamentet. Denne unge filippinske mand blev bortført af bevæbnede mænd i et tætpakket indkøbscenter i Manila den 28. april 2007. Siden da har hverken hans familie eller hans kære hørt nyt om ham. Jonas Burgos er én blandt hundredvis af mennesker, der er forsvundet eller blevet dræbt i Filippinerne. Mord begås helt ustraffet, og gerningsmændene bringes meget sjældent for en domstol.

I forbindelse med valgene i maj 2010 frygter vi en stigning i kriminaliteten og i antallet af bortførelser af alle modstanderne af den siddende regering. Som sådan fordømmer vi Maguindanao-massakren den 23. december 2009, og vi håber, at der bliver kastet lys over overfaldet på Ismael Mangudadatu-konvojen, hvor folk blev myrdet og torteret.

 
  
MPphoto
 

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand! For godt to årtier siden vakte Filippinerne stort håb rundt omkring i verden, da de startede en demokratisk bølge i Asien. Det fik os til at nære håb for menneskerettighederne i dette område samt håb om bedre rettigheder for ansatte, studerende, befolkningen samt vælgere og demokratisk normalitet i disse lande.

Nu, hvor verdens opmærksomhed er rettet mod andre steder, kan vi ikke lade den demokratiske situation i Filippinerne blive forringet. I de seneste par år har der været nogle meget foruroligende tilfælde af korruption og i særdeleshed vold og chikanerier mod oppositionen under valgene.

Den mest foruroligende begivenhed og genstanden for vores beslutning var Maguindanao-massakren – mordet på 46 mennesker, der havde fulgt valgkonvojen for oppositionskandidaten, hr. Mangudadatu. De blev angiveligt nedslagtet af en gruppe med forbindelser til den dominerende Ampatuan-klan i Maguindanao-provinsen.

Jeg vil bl.a. gerne gøre opmærksom på det faktum, at 30 journalister blev myrdet under denne massakre. Det er verdenshistoriens største massakre på journalister.

Europa-Parlamentet er åbenbart selv forvirret over det, vi her diskuterer, hvilket er en skam, men vi kan ikke lade verdens forvirring få Filippinerne til at glide fra at være det bedste eksempel på demokrati til det værste blot 25 år senere.

Denne massakre skal undersøges, og der skal stilles krav til præsident Gloria Arroyo fra Ampatuan-klanen om at føre undersøgelserne til ende hurtigst muligt. Det er også vigtigt for Filippinerne at vide, at Europa er opmærksomt og nøje følger udviklingen i landet.

 
  
MPphoto
 

  Barbara Lochbihler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Grunden til denne hast er de brutale mord på 57 mennesker, der ledsagede en politiker på vej hen for at blive registreret som kandidat til valgene til provinsguvernør. Gerningsmændene tilhører en lokal milits, og nogle lokale politibetjente var involveret.

Dette brutale angreb er et ekstremt eksempel på den faretruende stigning i politisk motiverede udenretslige henrettelser samt den udenretlige forsvinding af folk, der har fundet sted i årevis, uden at disse alvorlige forbrydelser nogensinde er blevet undersøgt.

Regeringen har ikke vist nogen mærkbar vilje til at tage afgørende skridt til bekæmpelse af denne udvikling. I hundredvis af sager er kun to blevet efterforsket, og ikke én eneste højtstående embedsmand er blevet retsforfulgt i denne forbindelse. I 2008 skrev FN's særlige ordfører om udenretslige henrettelser, at "disse drab har ryddet civilsamfundsledere af vejen inklusive menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsmedlemmer og fortalere for jordreformer, de har intimideret en lang række civilsamfundsaktører, og de har indsnævret landets politiske diskurs".

Det er i dette klima, at Filippinerne forbereder valgene i maj. Der er fare for yderligere politiske mord. Det er derfor yderst vigtigt, at den filippinske regering træffer effektive foranstaltninger for at sætte en stopper for dette.

Jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag. I afsnit 6 står der: "til at løslade alle forsvundne personer, som stadig holdes i fangenskab". Det vil vi gerne have erstattet med: "til at gøre sit yderste for at sikre, at alle bortførte kan vende sikkert hjem til deres familier".

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis, for S&D-Gruppen. (LT) Hr. formand! Hvis en centraleuropæisk borger blev spurgt, hvad der foregår i Filippinerne, ville vedkommende sandsynligvis ikke være i stand til at svare, og vedkommende ville sige, at der ikke er noget om det i fjernsynet, og at alting sikkert er roligt. Dagligdagen i Filippinerne byder imidlertid på politiske mord, klankrige, levende begravelser af mennesker, motorsavsmassakrer, en krigstilstand. For ganske nylig blev 57 mennesker myrdet, og halvdelen af dem var journalister. Det er det største antal dødsofre nogensinde blandt journalister i verden. Vi opfordrer regeringen til straks at standse sådanne hændelser, til at opløse de private militser og til at standse straffriheden. Det er særlig vigtigt under de kommende valg.

 
  
MPphoto
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D).(PL) Hr. formand! Der er planlagt præsident- og lokalvalg i Filippinerne den 10. maj. Nu er tiden inde til at sikre, at valgene bliver retfærdige. Det er først og fremmest nødvendigt at finde de ansvarlige for november måneds mord på 57 journalister samt familiemedlemmer og medarbejdere til Ismael Mangudadatu, der var guvernørkandidat i Mindanao-provinsen. Indtil videre har de lokale politimyndigheder ikke udvist den store fasthed i bestræbelserne på at finde gerningsmændene til denne massakre. Der er lavet så mange fejl under undersøgelsen, at det næsten berettiger til magtanvendelse i politik. Den filippinske regering skal som minimum gøre front mod de folk fra den kriminelle verden, der har benyttet muligheden under de nylige valgkampagner til at foretage en lang række politisk motiverede kidnapninger og myrde over 100 kandidater.

Filippinerne bør også træffe foranstaltninger for effektivt at udnytte alle tilgængelige midler under EU-Filippinerne retsplejestøtteprogrammet, der er oprettet for at styrke det juridiske system og opbygge civilsamfundet. Valgene i maj vil derfor ikke kun blive en kontrol af de filippinske myndigheders effektivitet, men også af effektiviteten af vores bistandsinstrumenter.

 
  
MPphoto
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE).(ES) Hr. formand! Jeg vil ganske kort sige, at vi befinder os i et nyt år med en ny traktat, men med de samme dårlige vaner som tidligere. Vi savner fortsat Rådets tilstedeværelse i denne type forhandlinger om uopsættelige anliggender, og vi savner også fortsat den interinstitutionelle dialog, der skulle sætte os i stand til at håndtere sådanne sager.

I den konkrete sag med Filippinerne må jeg endnu en gang påpege, at skønt denne situation ikke har samme effekt som f.eks. katastrofen i Haiti, så er det faktum, at næsten 1 000 mennesker er forsvundet eller døde i det seneste årti, ensbetydende med et strukturelt problem, der kræver strukturelle foranstaltninger.

Vi kan ikke altid handle på basis af overskrifter. Vi er nødt til at handle på basis af problemer, og det faktum, at ofrene primært er menneskerettighedsforkæmpere og journalister, betyder ikke alene, at vi ikke kan forbigå situationen i tavshed, men også at vi skal gøre en kraftig indsats.

 
  
MPphoto
 

  Ryszard Czarnecki (ECR).(PL) Hr. formand! Forsvaret af menneskerettigheder er EU's varemærke. Jeg beklager dybt, at det spanske formandskab ikke finder dette varemærke vigtigt, og at der i øjeblikket ikke er repræsentanter for Rådet til stede. Det er en meget foruroligende og ligefrem skandaløs situation. Vi taler om menneskerettigheder, og vi ønsker at forsvare dem, men der er ingen repræsentanter fra Rådet eller fra det land, der styrer EU i de næste seks måneder. Det er en helt uacceptabel situation.

Jeg vil fatte mig i korthed, da vi gerne vil stemme. Filippinerne er et land med en kristen tradition, der går tilbage til en delvis europæisk kultur. I netop dette land bør menneskerettighederne respekteres, fordi de ofte ikke respekteres på dette kontinent. Vi må tale åbent herom og udvise solidaritet med alle, der lider under forskelsbehandling i Filippinerne. Det er Europa-Parlamentets opgave at tale i denne sag.

 
  
MPphoto
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg repræsenterer højkommissæren og Kommissionen.

Massakren i Maguindanao på øen Mindanao den 23. november 2009, hvor 57 mennesker blev dræbt, har sat fokus på de mangeårige menneskerettighedsspørgsmål i Filippinerne vedrørende forsvindinger eller uforklarede drab samt en reel straffrihed for gerningsmændene.

Denne gang har regeringen handlet hurtigt og truffet afgørende foranstaltninger for at retsforfølge gerningsmændene. Det er meget kærkomment. Det er vigtigt at bryde kulturen med straffrihed for drab og gøre en ende på dem.

Regeringen har taget nogle vigtige skridt for at styrke menneskerettighederne. Præsident Arroyos regering har afskaffet dødsstraffen, og sammen med ASEAN har den slået til lyd for at medtage menneskerettighedsbestemmelser i det nyligt vedtagne ASEAN-charter.

Man mangler fortsat at nå målet om at afslutte den 40 år gamle konflikt med muslimske oprørere i Mindanao med en fredsaftale, der er rimelig for alle parter. Der synes at være nye fremskridt, og der er øget håb om en aftale senere på året. Det skal bemærkes, at massakren i Maguindanao fandt sted mellem politiske familier – der i øvrigt alle var muslimske – og at den som sådan ikke handlede om konflikter mellem de to samfund.

EU har en solid dialog med den filippinske regering, hvor begge sider diskuterer en lang række spørgsmål inklusive menneskerettigheder. Vi forhandler også med Filippinerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale, der vil omfatte vigtige menneskerettighedsforpligtelser. Vi støtter aktivt regeringens bestræbelser på at forbedre respekten for menneskerettighederne.

Efter aftale med regeringen har vi iværksat en "retsplejebistandsmission mellem EU og Filippinerne". Det er en yderst aktuel kapacitetsopbyggende aktion for de retlige myndigheder i Filippinerne inklusive politi og militærpersonel, der kan hjælpe dem med at undersøge sagerne om udenretslige drab og retsforfølge morderne. Vi skal også indføre et overvågningssystem for at skabe tillid. EPJUST skal i første omgang vare 18 måneder og finansieres under stabilitetsinstrumentet, men den kan udvides til at vare længere tid. Vi har også igangværende projekter på lokalt plan til at fremme respekten for menneskerettigheder. De omfatter tilsyn med gennemførelsen af internationale forpligtelser, aktioner til støtte for ratifikation af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og vælgeroplysning.

I øjeblikket hjælper EU også til med Mindanao-fredsprocessen – primært gennem støtte til sociale tjenester og tillidskabende aktiviteter – men vi er klar til at gøre mere, hvis processen skrider fremad.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted om lidt.

Jeg vil gerne minde fru Lochbihler om, at hun skal stille mundtlige ændringsforslag på det rette tidspunkt under afstemningen.

 
  
  

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

 
  

(1) Se protokollen

Seneste opdatering: 16. april 2010Juridisk meddelelse