Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2769(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0068/2010

Forhandlinger :

PV 10/02/2010 - 8
CRE 10/02/2010 - 8

Afstemninger :

PV 10/02/2010 - 9.15
CRE 10/02/2010 - 9.15
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0025

Forhandlinger
Onsdag den 10. februar 2010 - Strasbourg EUT-udgave

8. Statusrapport 2009 for Kroatien – Statusrapport 2009 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – Statusrapport 2009 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om:

– Statusrapport 2009 for Kroatien [2009/2767(RSP)]

– Statusrapport 2009 for Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien [2009/2768(RSP)]

– Statusrapport 2009 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse [2009/2769(RSP)]

 
  
MPphoto
 

  Diego López Garrido, formand for Rådet. (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at gentage rådsformandens stærke engagement i udvidelsen af EU. Vores arbejde følger på dette område den fornyede enighed om udvidelsen, som Rådet vedtog i december 2006 og Rådets konklusioner af 8. december 2009, der også er blevet godkendt af det Europæiske Råd.

Som fremhævet i Parlamentets betænkning, som vi skal til at drøfte, bliver første halvdel af indeværende år afgørende for forhandlingerne med Kroatien. De er nu i den afgørende fase, men der er stadig meget, der skal gøres, inden vi kan nå frem til at vellykket resultat. Vi skal kigge på nogle vanskelige kapitler såsom konkurrence, fiskeri, retssystemet og grundlæggende rettigheder, miljø samt udenrigspolitik på sikkerheds- og forsvarsområdet. Vi bliver også nødt til midlertidigt at lukke nogle kapitler med økonomiske implikationer.

Derfor ligger der en stor mængde arbejde foran os. Den nye kommissær, Štefan Füle, der er min tidligere kollega fra min tid som Europaminister, og som jeg gerne vil byde velkommen og lykønske med udnævnelsen, har ekstremt travlt med udvidelsen i forhold til Kroatien, fordi vi allerede i næste uge planlægger at afholde en indledende regeringskonference på ministerplan for at åbne de to meget vigtige kapitler om fiskeri og miljø, der, som De kan forestille Dem, kommer til at kræve både et stort stykke arbejde og stort engagement.

Tillad mig at minde Dem om konklusionerne om Kroatien, vedtaget af Rådet i december. De kender dem allerede, men jeg vil alligevel gerne fremhæve et par punkter. Rådet roste Kroatien for den betydelige indsats, der var blevet gjort i det seneste år og de gode generelle fremskridt. Det refererede også til en række finansielle tiltag i forbindelse med Kroatiens forhandlinger om tiltrædelse og bemærkede, at forhandlingerne gik ind i den sidste fase.

Rådet understregede, at Kroatien, på trods af fremskridtene, stadig skal foretage betydelige forbedringer inden for helt grundlæggende emner som retssystemet, offentlig forvaltning og kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Det skal også garantere mindretalsrettigheder, herunder flygtninges tilbagevenden samt strafferetlig forfølgelse af krigsforbrydelser med henblik på at opbygge overbevisende resultater på dette område.

Rådet bemærkede også Kroatiens samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien, selv om det mente, at en yderligere indsats var nødvendig. Vi mener, at vi kan nå nye mål på dette område.

Vi bifaldt naturligvis også underskrivelsen af voldgiftsaftalen om den omstridte grænsekonflikt mellem Kroatien og Slovenien. Aftalen blev underskrevet den 4. november i Stockholm og ratificeret af det kroatiske parlament den 20. november. Rådet opfordrede Kroatien til at udbygge denne indsats med henblik på at løse alle udestående bilaterale problemer, især grænsekonflikter.

Rådet hilste også december måneds oprettelse af en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde et udkast til Kroatiens tiltrædelsestraktat velkommen. Endelig bliver gennemførelsen af det reviderede tiltrædelsespartnerskab afgørende for forberedelsen til landets eventuelle integration i EU. Som jeg sagde, ligger der et stort stykke arbejde foran os.

Eftersom dette er en forhandling under ét om Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet, vil jeg gerne pointere, at Vestbalkan er en af EU's hovedprioriteter. Stabilitet i det område er af afgørende betydning for os, og i 2010 vil vi opleve en række milepæle i områdets overgang: fremskridt med ansøgning om tiltrædelse – som vi netop talte om – fornyet fremdrift for netværket for stabiliserings- og associeringsaftalen, tættere regionalt samarbejde og fremskridt hen imod mere liberale visumregler.

Vi ved, at udsigten til at komme med i EU – det vi kalder det europæiske perspektiv for Vestbalkan – er den vigtigste katalysator for stabilitet og reformer i disse lande. Det er uden tvivl en mulighed, en reel mulighed, men det er ikke en automatisk rettighed.

Dernæst vil jeg gå videre til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og jeg vil gerne starte med en sammenfatning af landets generelle situation og med at referere til Parlamentets beslutning med Zoran Thaler som ordfører. I beslutningen præsenteres en dynamisk situation, fuld af muligheder for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på bedste vis. Den fremhæver mange af de udfordringer, landet står over for: manglende overholdelse af lovgivningen, korruption, gennemførelse af henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, tildeling af midler med henblik på effektiv decentralisering, adgang til retsvæsenet, større kvindedeltagelse i det politiske liv, støtte til organisationer i civilsamfundet, vedvarende høj arbejdsløshed, miljøproblemer osv.

I beslutningen understreges vigtigheden af en tidshorisont for indledning af forhandlingerne samt et fælles ønske om så hurtigt som muligt at finde en acceptabel løsning på problemet med landets navn, der, som De ved, for øjeblikket er genstand for en konflikt med Grækenland.

Jeg har et par kommentarer i forbindelse med de begivenheder, De refererer til i Deres beslutning, såsom de lokale valg i marts og april – som OSCE betragtede som havende levet op til de fastlagte standarder – og det sjette møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet afholdt i juli 2009, som vi afsluttede, og som afslørende, at landet reelt opfyldte sine forpligtelser i henhold til den indgåede aftale. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har fortsat med at arbejde på sine relationer til EU, hvorfor Kommissionen har udtalt, at landet har gjort reelle fremskridt og anbefalet, at forhandlingerne om tiltrædelse åbnes.

I sine konklusioner sidste december anerkendte Rådet de fremskridt, Kommissionen refererede til, og accepterede at vende tilbage til emnet inden for de næste par måneder. Parlamentet har, som De ved, noteret sig Rådets konklusioner af 8. december 2009.

Derudover trådte den visumfri ordning i kraft den 19. december for borgere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i overensstemmelse med Schengenaftalesystemet.

Vi bør også nævne et par specifikke punkter i forbindelse med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien: forholdet mellem etniske grupper, meningsforskelle mellem den slaviske befolkning i Makedonien omkring "antikken" i landet og meningsforskelle omkring relationer til nabolandene. Alle disse emner er afspejlet i forskellige afsnit i Parlamentets beslutning.

Kort sagt mener jeg, at visse aspekter fordrer særlig opmærksomhed ud over den blotte vedtagelse og anvendelse af loven. Visse emner falder under Ohridrammeaftalen, nogle er rent nationale anliggender, og andre har relation til nabolandene.

De europæiske institutioner mener, at fremtiden for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien involverer medlemskab af EU i form af fuld national tiltrædelse i overensstemmelse med Ohridrammeaftalen. Det er, hvad EU mener og vil vedblive med at mene.

Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at kigge mere detaljeret på status for Tyrkiets forhandlinger og præsentere det spanske formandskabs planer for dette vigtige udvidelsesemne.

Jeg vil gerne fra starten sige, at det er vigtigt, at vi fortsætter forhandlingerne med Tyrkiet og holder processen på sporet. Ved at bygge på arbejdet fra tidligere formandskaber håber vi at kunne overbevise alle om behovet for at skubbe denne proces fremad, når det er muligt.

Forhandlingerne er gået ind i en fase, som kan siges at være lidt mere kompliceret eller lidt mere problematisk, og som kræver, at Tyrkiet forstærker sin indsats for at kunne leve op til de fastlagte betingelser. Der venter os en række teknisk vanskelige forhandlingskapitler. Det er imidlertid vigtigt, og det vil jeg også gerne sige fra starten, at Tyrkiet gør fremskridt i forbindelse med de reformer, der angår EU.

Som den nye kommissær udmærket ved, fokuserer det tekniske arbejde for øjeblikket på fire forhandlingskapitler: offentlige indkøb, konkurrence, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik samt social- og beskæftigelsespolitik. Vi skal understrege, at energikapitlet også er vigtigt, og det er det især blevet efter underskrivelsen af Nabuccoaftalen.

Under sidste mødeperiode drøftede Parlamentet Tyrkiet og især landets demokratisering. Der er en modsætning imellem på den ene side den demokratiske initiativproces, som den tyrkiske regering kalder den, og på den anden side visse bekymrende beslutninger fra forfatningsdomstolens side vedrørende forbuddet mod et politisk parti, hvilket også er blevet nævnt her, og som er et meget følsomt emne.

Derfor er det på trods af fremskridtene nødvendigt med yderligere tiltag for at sikre, at Tyrkiet fuldt ud lever op til Københavnskriterierne inden for en række områder, inklusive ytringsfrihed, pressefrihed, religionsfrihed ved lov og i praksis for alle religiøse samfund, respekt for immaterielrettigheder, fagforeningsrettigheder, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, civil overvågning af militæret, kvinde- og børnerettigheder samt tiltag inden for forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene. Dette afspejles klart i både Parlamentets beslutning og i Rådets konklusioner af 8. december.

Jeg vil også gerne nævne nogle af de andre aspekter ved Rådets konklusioner. F.eks. fremhævede Rådet, at Tyrkiet utvetydigt skal forpligte sig til gode naborelationer og en fredelig konfliktløsning i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, der giver mulighed for, om nødvendigt, at bringe en eventuel sag for den internationale domstol. I den sammenhæng opfordrede EU Tyrkiet, som vi har gjort det under bilaterale møder med landet, til at undgå enhver form for trusler, spændinger eller handlinger, der kan skade gode naborelationer og en fredelig konfliktløsning.

Rådet bemærkede med dyb beklagelse, at Tyrkiet endnu ikke har gennemført tillægsprotokollen til associeringsaftalen, den såkaldte Ankaraprotokol, og at det ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af en normalisering af relationen til Republikken Cypern.

I første halvdel af 2010 vil vi i Associeringsrådet og under associeringsudvalgsmøder med Tyrkiet få mulighed for at bedømme udviklingen af vores relationer. Det vil være en god mulighed for at undersøge væsentlige problemer såsom de politiske kriterier, fremskridtene med at tilpasse national lovgivning samt anvendelse EU's acquis.

Vi har også planlagt en række politiske dialogmøder på ministerniveau mellem politiske ledere, hvilket vil gøre det muligt for os at se på vores relationer i en bredere international kontekst. I denne henseende forventer Rådet, at Tyrkiet støtter de løbende forhandlinger inden for FN-rammerne for det emne, jeg netop refererede til, nemlig Cypern-problemet i overensstemmelse med de relevante beslutninger fra FN's Sikkerhedsråd og i henhold til de principper, EU bygger på.

Jeg ser frem til at høre Deres synspunkter og svarer gerne på de eventuelle kommentarer og spørgsmål, De har til mig.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Jeg giver nu ordet til Kommissionær Füle. Jeg vil også gerne lykønske ham med hans første dag på kontoret.

 
  
MPphoto
 

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. Formand! Først og fremmest er jeg glad for, at min første officielle opgave siden min tiltrædelse for få timer siden finder sted her i Parlamentet. Jeg synes også tingene har taget en dejlig vending, således at den allerførste forhandling i Parlamentet med en ny Kommission handler om udvidelse. Jeg er glad for, at Parlamentet har givet udtryk for sin støtte til udvidelsen i tre betænkninger.

Beslutningerne er et bevis på Parlamentets engagement i tiltrædelsesmulighederne for Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet. Dette er et klart signal om, at udvidelsen forbliver en topprioritet for Parlamentet, og jeg vil, sammen med mine kolleger, gøre mit yderste fremme denne proces. Jeg er meget glad for, at min ven, statssekretær López Garrido, netop har bekræftet sin fulde støtte til denne proces på vegne af Rådet og dets formandskab.

Med hensyn til Kroatien glæder jeg mig over Parlamentets retfærdige og afbalancerede betænkning og vil gerne lykønske Hannes Swoboda, ordføreren. Betænkningen fremhæver de fremskridt, Kroatien har opnået ved at opfylde tiltrædelseskriterierne, men anerkender samtidig den indsats, der stadig er nødvendig, for at forhandlingerne kan afsluttes. Deres betænkning styrker budskaberne og understøtter det arbejde, Kommissionen har udført. Lad mig understrege, at en afslutning af forhandlingerne i 2010 stadig er en mulighed, under forudsætning af at Kroatien opfylder alle udestående benchmarks. Bolden er nu spillet over på Kroatiens banehalvdel.

Kroatien er kommet langt inden for de seneste år, men står stadig over for en række vigtige udfordringer. På det område er vores vurdering den samme. Kroatien skal især fokusere på yderligere reformer af dets retsvæsen og offentlige administration, kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, respekt for mindretalsrettigheder, herunder flygtninges tilbagevenden, samt retsforfølgelse af krigsforbrydelser og fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

Vi er fulde af fortrøstning over den nylige udvikling i kampen mod korruption. Vi håber, at undersøgelser af fejltagelser fører til konkrete resultater. Hvad angår samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien, hvilket er et grundlæggende krav, bekræftede chefanklager Brammertz, at et fuldt samarbejde endnu ikke er blevet opnået. Han anerkendte imidlertid nylige positive tendenser såsom oprettelsen af en taskforce til optrapning af undersøgelsesindsatsen. Jeg håber, at taskforcens arbejde inden for kort tid giver konkrete resultater. Endelig har voldgiftsaftalen af november 2009 mellem Slovenien og Kroatien om håndtering af det bilaterale grænsespørgsmål resulteret i fremskridt i forhandlingsprocessen, som jeg er sikker på, Kroatien vil kunne udnytte ved at intensivere indsatsen for at håndtere de tilbageværende udeståender.

Hvad angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, var 2009 et godt år for landets reformproces. Takket være politisk enighed mellem de væsentlige politiske kræfter kunne landet gøre store fremskridt inden for de vigtigste områder. Det resulterede i visumliberalisering, og Kommissionen kunne anbefale en indledning af tiltrædelsesforhandlingerne. Jeg er glad for at se, at der er stor enighed mellem Parlamentet og Kommissionen om, at tiltrædelsesforhandlingerne skal indledes, hvilket hr. Thaler også giver udtryk for i sin konstruktive og fremadskuende betænkning. Landets udfordring består nu i at fastholde reformmomentumet.

Selv om landet opfylder de politiske kriterier, er der stadig meget arbejde at gøre. En fælles vision for fremtiden og en effektiv politisk dialog mellem de politiske kræfter er afgørende for at sikre fremskridt. Der er brug for en yderligere indsats, især i forbindelse med gennemførsel af Ohridrammeaftalen og forbedring af forholdet mellem etniske grupper, sikring af retsstatsprincippet og af et uafhængigt retssystem samt retsforfølgelse af korruptionssager på højt plan.

Den økonomiske krise er ikke gået upåvirket hen over landet. Desværre havde landet allerede inden en af de højeste arbejdsløshedsprocenter i Europa. Nu er der mere end nogensinde tidligere behov for forsigtig makroøkonomisk ledelse og aktive arbejdsmarkedstiltag for at fastholde og siden hen reducere arbejdsløshedsniveauet.

Jeg er ligesom Dem overbevist om, at indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne er afgørende for at fastholde landets reformmomentum. Lige så vigtigt er det, at det vil udvide det europæiske perspektiv for den bredere region. Det er derfor i EU's strategiske interesse. Det er det, jeg vil sige til medlemsstaterne og landet for at skubbe processen i den rigtige retning.

Med hensyn til Tyrkiet vil jeg gerne takke vores ordfører, fru Oomen-Ruijten, for hendes fortsatte indsats for en retfærdig og afbalanceret tilgang i hendes betænkning om Tyrkiet. Kommissionen er fortsat engageret i tiltrædelsesprocessen med Tyrkiet, da der med denne proces opfordres til politiske og økonomiske reformer.

Arbejdet med de politiske kriterier er stadig af afgørende betydning, især i forbindelse med grundlæggende frihedsrettigheder. Der er blevet gennemført en række skelsættende reformer inden for det seneste år. Nogle af dem ville på det nærmeste have været umulige at gennemføre for bare et par år siden. I sidste uge blev sikkerhedsprotokollen, der tillod hæren at gribe ind uden tilladelse i tilfælde af sikkerhedstrusler, annulleret. Dette er et skelsættende resultat i forholdet mellem civilbefolkning og militær. Vi holder nøje øje med opfølgningen på denne forligsprocedure. Fremlæggelsen af et lovudkast til oprettelse af en uafhængig menneskerettighedsinstitution og den længe ventede strategi til bekæmpelse af korruption, der principielt blev vedtaget af den tyrkiske regering den 21. januar, tegner ligeledes godt.

Vi fortsætter med at støtte den demokratiske åbning, som regeringen har lanceret. Hvis dette initiativ skal blive en succes, skal alle politiske partier og alle dele af samfundet deltage og bakke op om det. Kommission er imidlertid bekymret efter forfatningsdomstolens beslutning om at forbyde det prokurdiske parti, DTP, der er repræsenteret i det tyrkiske parlament. Vi beklager ligeledes de arrestationer, der fandt sted i det sydøstlige Tyrkiet i slutningen af december. Vi fordømmer de terrorangreb, som fandt sted på samme tidspunkt. Intet af dette bidrager til gennemførelsen af den demokratiske åbning.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne takke Rådet og kommissær Füle for deres redegørelser om især Kroatien. Disse redegørelser viser, at både Rådet og Kommissionen er fast besluttet på at gennemføre denne proces så hurtigt som muligt. Jeg er enig med kommissær Füle i, at det på baggrund af den gode vilje og gennem de rette politikker vil være muligt at afslutte forhandlingerne med Kroatien i år. Det er selvfølgelig i særdeleshed også Kroatiens ansvar at tage de afgørende skridt.

Jeg vil gerne sige, at på dette punkt har Kroatien gjort store fremskridt, især inden for de seneste måneder, og det samme gør sig gældende på korruptionsområdet. Kroatien har vist, at alle er lige for loven, og at ingen kan fritages fra de tiltag, der er med til at bekæmpe korruption. Dette sender et vigtigt budskab. Kroatien har derudover også indgået en aftale med Slovenien og ratificeret denne aftale forholdsvis hurtigt i parlamentet, hvilket viser, at der er en stærk fælles beslutsomhed om at opfylde de nødvendige krav. Jeg håber, at det samme sker i Slovenien. Jeg er overbevist om, at den slovenske regering fuldt ud støtter aftalen, og jeg håber, at de hjemlige politiske problemer kan løses inden for kort tid, og at aftalen kan ratificeres.

Der er imidlertid stadig meget at gøre. Det er allerede blevet pointeret, at kampen mod korruption er et vigtigt element. Men situationen ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden. Der er mange uløste problemer på dette område, men jeg er sikker på, at regeringen og de relevante offentlige organer har viljen til at fortsætte kampen uden at udøve politisk indflydelse.

For så vidt angår reformen af retssystemet handler det ikke kun om at bekæmpe korruption, men også om en lang række andre områder, såsom uddannelse af dommere. Kroatien skal iværksætte mange foranstaltninger, for at der kan etableres et moderne retssystem, og jeg håber, at dette kommer til at ske snart.

Hvad angår samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien gav kommissær Füle os en meget præcis og omfattende beskrivelse af situationen. Hr. Brammertz har forsikret Udenrigsudvalget om, at der gøres meget på området. Det drejer sig udelukkende om at finde nogle dokumenter fra sagen mod general Gotovina, men hr. Brammertz har selv udtalt, at han ikke ved, om disse dokumenter stadigvæk eksisterer, eller om de allerede er blevet destrueret. Det er muligt, at nogle af dem aldrig har eksisteret. Ikke desto mindre håber jeg, at Kroatien gør alt, hvad det kan, i denne henseende. Jeg vil gerne sikre, at taskforcen, der blev omtalt af kommissær Füle, nyder bred opbakning fra eksperter fra andre lande, uden at det betyder, at man automatisk godkender de bestræbelser, Kroatien gør. Jeg mener dog, at der er blevet gjort store fremskridt på dette område. Jeg håber, at de få udeståender, der er tilbage, afvikles inden for de næste par uger eller måneder, så hr. Brammertz på den måde bliver overbevist om, at han modtager fuldt samarbejde fra alle sider.

Der er også opnået meget på området for flygtninges tilbagevenden og internt fordrevne personer. Der resterer stadig nogle få problemer på detaljeniveau, og disse problemer er vanskelige at løse. Når mennesker er flygtet fra huse, der ikke tilhørte dem, men hvor de var lejere, som f.eks. de sociale boligbyggerier, der fandtes i det tidligere Jugoslavien, er det vanskeligt at organisere deres tilbagevenden og sikre, at de har et hjem at vende tilbage til. Selv om mange principielt er interesserede i at vende tilbage, er det på grund af den økonomiske krise og arbejdsløsheden måske ikke praktisk muligt for dem at returnere i så store antal.

Det er sandt, at der er blevet gjort store fremskridt på dette område. Jeg er overbevist om, at den nuværende regering og, håber jeg, oppositionen arbejder sammen om at gøre det sidste. I de senere måneder er det gang på gang blevet klart i Kroatien, at en fælles tilgang til europæiske emner er den afgørende faktor. Der skal være bred opbakning til at løse de udestående problemer og på trods af interne forskelligheder gøre det klart, at vejen fører til Europa, og at Kroatien skal af sted så hurtigt som muligt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Zoran Thaler, forslagsstiller. (SL) Hr. formand! 2009 var et godt år for kandidatlandet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Dette er blevet bekræftet af Kommissionen og af Rådets formandskab, både det svenske og nu det spanske. Og det er også det, jeg har givet udtryk for i mit udkast til betænkning.

Myndighederne i Skopje har behandlet og opfyldt de centrale prioriteter i tiltrædelsespartnerskabet, almindeligt kendt som benchmarks. Derudover var Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien det første land i regionen, der opfyldte alle visumliberaliseringskrav. Det gjorde det allerede i juli sidste år, og den visumfri ordning trådte i kraft den 19. december. Landet har løst grænsekonflikten med Kosovo og har samarbejdet omkring regionale initiativer, såsom CEFTA og den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP). Det har også samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien i Haag. Forrige uge vedtog parlamentet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien en beslutning om Srebrenica.

Hvad er det, vi i Parlamentet forsøger at opnå med denne beslutning og med min betænkning om fremskridtene i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien? Først og fremmest ønsker vi at hjælpe. Vi ønsker at hjælpe Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med at opnå stabilitet og bane vejen mod EU. Vi skal ikke glemme, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien var den eneste tidligere republik i Jugoslavien, der helt gik fri af Milosevics krige.

Derudover ønsker vi at hjælpe Grækenland og dermed EU som et hele, for vi skal huske på, at et land kun trives så godt som dets naboer. Det er et beviseligt empirisk faktum. Derfor opfordrer vi Grækenland til at forsøge at løse dette problem sammen med regeringen i Skopje og til at nedtone sin indsats nord for landets grænser. Jeg opfordrer Grækenland til at udvise ægte, retfærdig og åbensindet lederskab og til at være mentor og sponsor for Balkanlandene. Det er det, Balkanlandene har brug for i dag.

I den forbindelse hilser jeg især Agenda 2014 velkommen, et initiativ der er blevet udarbejdet af den nye græske regering under hr. Papandreou. Stor cadeau for dette initiativ! Jeg er på Grækenlands side. Lad os gøre alt, hvad vi kan, for at nå dette mål. Lad os vise vores solidaritet med både Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Solidariteten skal være gensidig.

Vi skal huske på, at Balkanlandene er som et cykelfelt. Så lang tid rytterne bevæger sig fremad og træder i pedalerne, er alting mere eller mindre roligt, men hvis feltet støder på en forhindring, et dødt punkt, falder rytterne alle sammen af cyklen, og det samme gør sig gældende for os. Hvis vi stopper nu, bryder freden, stabiliteten, sikkerheden og den sociale samhørighed sammen.

Afslutningsvis vil gerne understrege et yderligere faktum: Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har været kandidat siden 2005. Vi er alle sammen nødt til at være opmærksomme på konsekvensen af vores beslutninger eller mangel på samme. Når jeg besøger Skopje, gør jeg det altid klart over for dem, at de selv er ansvarlige for at finde en løsning med Grækenland, deres nabo.

Lad os derfor appellere til myndighederne i Skopje, Athen og Sofia samt til det spanske formandskab, kommissær Füle, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, fru Ashton, og Parlamentet: Lad os gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe med at løse dette problem. På den måde kan vi få et anderledes Balkan og et bedre Balkan, end vi har oplevet i de sidste 20 år.

 
  
MPphoto
 

  Ria Oomen-Ruijten, forslagsstiller. (NL) Hr. formand! Lad mig først og fremmest byde kommissær Füle velkommen. Tillykke med udnævnelsen, jeg ser frem til et godt samarbejde.

Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres konstruktive bidrag til betænkningen, som har gjort det muligt for os at opnå enighed på de fleste områder. Jeg vil også gerne gentage, at mit mål som ordfører for Parlamentet er, at nå frem til en situation, hvor vi sender et klart, afbalanceret og sammenhængende budskab. Det tror jeg kun vi kan, hvis vi sammen søger det store flertal.

Jeg har faktisk tre budskaber til Tyrkiet. Først, og det er også sådan betænkningen begynder, er der åben debat, derefter forfatningen og til sidst håndhævelse af lovgivningen. Jeg begynder med åben debat, demokratisk åbning. Fra et helt objektivt synspunkt hilser vi den brede debat, som den tyrkiske regering tog initiativ til i forhold til kurdernes og aleviternes rettigheder, hærens rolle osv., velkommen.

Dog sikrede afgørelsen fra forfatningsdomstolen sidste december, at terrorangreb vil forekomme igen. Der var en bølge af arrestationer af medlemmer af det demokratiske samfundsparti, og truslen om arrestationer hænger stadig over medlemmerne af det tyrkiske parlament. Resultatet ser ud til at være, at den åbne og positive debat, vi har oplevet siden sommer, stopper alt for tidligt. Som folkets repræsentant respekterer jeg naturligvis lovligt afsagte domme, men jeg kan også forstå, at forfatningsdomstolen har sagt om forbuddet mod politiske partier, at Tyrkiet nu i højere grad skal følge anbefalingerne fra Det Europæiske Råd og Venedigkommissionen. Det opfordrer jeg derfor Tyrkiet til at gøre, for at sikre at en så uheldig situation ikke opstår igen.

Det bringer mig frem til en anden af domstolens afgørelser, nemlig annulleringen af militærdomstolens jurisdiktion. Som parlamentsmedlemmer kan vi ikke tillade os at kritisere afgørelsen, men den viser endnu en gang, at grundlaget for disse afgørelser, forfatningen, er utilstrækkelig, i den forstand, – og her skal jeg være forsigtig i mit ordvalg – at den under alle omstændigheder giver grobund for, at sådanne afgørelser kan træffes. Derfor beder vi endnu en gang Tyrkiet om straks at iværksætte en revision af landets forfatning, for det er det eneste, der kan sikre de reelle reformer, der er så nødvendige for at modernisere det tyrkiske samfund.

Mit tredje grundlæggende punkt vedrører gennemførelsen og håndhævelse af den lovgivning, der er blevet vedtaget. På områderne kvinders rettigheder, religionsfrihed og dårlig behandling af mistænkte skal de fastlagte standarder ligeledes overholdes over hele Tyrkiet. Derfor beder jeg om, at der holdes særligt øje med håndhævelsesområdet.

Og nu til ændringsforslagene. Vedrørende Cypern forsøgte jeg at indgå et klart og bredt kompromis med skyggeordførerne. Tyrkiet skal vide, at den tillægsprotokol, der er opnået enighed om, straks skal accepteres. I punkt 34 bad jeg alle parter om at sikre, at der findes en løsning på problemet omkring opdelingen af Cypern. Med dette punkt beder jeg specifikt Tyrkiet om at udsende positive signaler.

Vi understreger i et nyt punkt 48, at begge ledere tilskyndes til at udvise mod, så der kan findes en løsning for øen meget snart. Det er absolut nødvendigt. Jeg vil gerne sige til fru Cornelissen, at om end Deres ændringsforslag vedrørende vold imod kvinder muligvis er en smule overflødigt, så støtter Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) det som forventet.

Slutteligt vil jeg gerne endnu en gang gentage, at det også i år er mit mål at udarbejde en betænkning, der sender et meget klart budskab, og som samtidig er både kritisk og afbalanceret. Det er min overbevisning, at hvis vi vedtager denne betænkning med stort flertal, så finder vi også en god løsning for Tyrkiet, der sikrer alle borgerne et mere moderne og velstående land

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt, for PPE-Gruppen. (DE) Hr. formand! Vi har høje forventninger til Kommissionen og Rådet. Vi forventer, at forhandlingerne med Kroatien afsluttes, og at forhandlinger med Makedonien indledes i år. Dette omfatter en anerkendelse af, at politikken omkring mindretalsgrupper i disse to lande er bedre end i mange af EU's medlemsstater, og at alle mindretal og etniske grupper i begge lande er repræsenteret i begge landes regeringer. Undskyld jeg siger det, men Kroatiens håndtering af spørgsmålet om flygtninges tilbagevenden kunne anvendes som model for andre medlemsstater. Derfor vil jeg gerne sige ganske klart, at vi selvfølgelig skal forklare begge lande, at de alligevel stadig skal gøre en indsats på området. Men at sige, at bolden udelukkende ligger på Kroatiens banehalvdel er fuldstændig uacceptabelt. Kroatien har ratificeret grænseaftalen, og jeg vil gerne tilslutte mig hr. Swobodas forslag om at bede det slovenske parlament gøre det samme. Rådet mangler stadig at åbne tre forhandlingskapitler. Jeg vil gerne bede den spanske repræsentant i Ministerrådet om at sikre, at de bliver åbnet under det spanske formandskab. Dette vil gøre det muligt for Kroatien at afslutte forhandlingerne i år, under forudsætning af at de behandles retfærdigt.

Hvad angår den forfærdelige blokade af Makedonien angående navneproblemet, ligger bolden heller ikke her kun på Makedoniens banehalvdel. Derimod ligger ansvaret hos EU's medlemsstater, der har opstillet en blokade i modstrid med international lov. Jeg vil gerne på dette tidspunkt gøre det klart, at EU skal optræde troværdigt, og at vi altså på den ene side skal forlange ting af andre, men på den anden side også leve op til vores egne standarder, da vi ellers vil miste al troværdighed. Efter en lang og vanskelig proces mener jeg, at det er vigtigt for os at arbejde hen imod en afstemning om Kroatien i år i Parlamentet. Så kan observatørerne komme her på samme måde som de tjekkiske, slovenske og ungarske observatører gjorde det. Jeg håber, at der kan gennemføres valg til Europa-Parlamentet i Kroatien enten næste år eller året efter, og at de kroatiske medlemmer vil hjælpe os her i Parlamentet med at forberede os på tiltrædelsen af andre østeuropæiske lande med Makedonien som det første.

 
  
MPphoto
 

  Kristian Vigenin, for S&D-Gruppen. (BG) Hr. formand, kommissær Füle! Jeg vil også gerne ønske Dem tillykke med Deres nye hverv i Kommissionen og sige, at det måske er et vigtigt tegn, at den første forhandling i Parlamentet, der involverer den nye Kommission, faktisk omhandler udvidelsen.

Vi behøver rent faktisk ikke gentage, at udvidelsen har vist sig at være en af EU's mest vellykkede politikker. Jeg ønsker Dem held og lykke. Parlamentet vil gøre sit yderste for at støtte Dem i disse bestræbelser, fordi vi her i Parlamentet faktisk er de stærkeste fortalere for udvidelsen af EU, der er en region med sikkerhed, velstand og borgerrettigheder.

I den forbindelse mener jeg, at redegørelserne fra de tre ordførere understregede det seriøse arbejde, som de personligt og Udenrigsudvalget har gjort. Jeg vil gerne lykønske dem med det og sige, at de tre betænkninger, vi diskuterer i dag, blev vedtaget med stort flertal i Udenrigsudvalget. Jeg tror også, det bliver tilfældet i dag.

Jeg vil gerne understrege, at vi, om end vores budskab nok i en vis grad udviskes af den generelle debat, også ønsker at bruge vores betænkninger til at komme med et klart budskab til de tre lande om, at vi stadig er engageret i processen, men at der er problemer, som vi ikke kan komme uden om, og som de tre lande skal løse. Disse problemer omhandler fortrinsvis det faktum, at Parlamentet hverken kan eller vil lukke øjnene for en række problemer med opfyldelsen af Københavnskriterierne om beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, pressefrihed og fri foreningsret samt beskyttelsen af mindretalsrettigheder, gode naborelationer osv.

Jeg vil gerne helt kort dvæle ved tre områder, der, efter min mening, har grundlæggende betydning for, at der kan gøres fremskridt med de landes tiltrædelse. Først og fremmest står det klart, at vejen er banet for Kroatiens medlemskab. Den aftale, som er blevet indgået med Slovenien, er ekstremt vigtig, og vi opfordrer til, at den bliver ratificeret så hurtigt som muligt, så der bliver mulighed for at afslutte forhandlingerne med Kroatien i slutningen af i år.

Hvad angår Makedonien håber vi, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udviser den fornødne fleksibilitet. Vi håber også, at den nye græske regering finder en løsning på navneproblemet, så Makedonien i år kan få en dato for indledningen af forhandlingerne.

Hvad angår Tyrkiet, kan Cypern-spørgsmålet ikke undgås. Indtil der er gjort fremskridt på dette område, kan Tyrkiet ikke forvente at gøre væsentlige fremskridt i tiltrædelsesprocessen.

 
  
MPphoto
 

  Ivo Vajgl, for ALDE-Gruppen. (SL) Hr. formand! Med beslutningen vedrørende Kroatien, som Parlamentet skal vedtage i dag, anerkender vi, at landet har gjort fremskridt vedrørende opfyldelse af kriterierne for tiltrædelse til EU, gennemførelse af demokratiske systemreformer og harmonisering af landets lovgivning i forhold til EU's acquis. Det placerer Kroatien øverst på listen over lande med mulighed for at blive fuldbårne medlemmer af EU. Som vi har angivet i vores betænkning, åbner det ligeledes op for Kroatiens mulighed for at afslutte forhandlingerne allerede i år.

Vi er meget glade for, at fru Kosor, den nye kroatiske premierminister, hurtigt og på så vellykket vis har truffet foranstaltninger på det område, hvor vi indtil videre har mødt så store forhindringer: i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, gennemførelsen af et administrativt reformprogram, håndtering af krigsforbrydelser og sikring af juridisk og forfatningsmæssig beskyttelse af etniske og andre mindretal.

Ved at underskrive voldgiftsaftalen om grænsedragningen med sin nabo Slovenien har den nye kroatiske regering ikke alene fjernet en forhindring i forhandlingsprocessen, men også banet vejen for en løsning af andre problemer. Det er vigtigt, at Kroatien bliver ved med at tage fat på grænsekonflikterne med sine andre naboer og sikre, at disse forhandlinger gennemføres i god tro og i overensstemmelse med pacta sunt servanda.

Jeg bør også understrege, at der i denne beslutning, der blev udarbejdet under fremragende vejledning af min kollega og ordfører, Hannes Swoboda, på objektiv og positiv vis også er fokus på de problemområder, hvor Kroatien stadig har en del arbejde at gøre. For bare at nævne nogle få omhandler det bl.a. samarbejde med Den Internationale Domstol i Haag, foreløbige tiltag i forbindelse med retsforfølgelse i korruptionssager, omstrukturering af økonomien og større indsats og oprigtighed i forhold til at fjerne hindringerne for Kroatiens serbiske befolknings tilbagevenden. Kroatien er også deres hjemland.

De positive rapporter om fremskridtet i Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal også ses som et klart signal om EU's åbenhed i forhold til en udvidelse, der omfatter alle lande på Vestbalkan og en bekræftelse af de forpligtelser, vi har indgået i forhold til disse lande, inklusive Tyrkiet, under forudsætning af at de lever op til alle relevante kriterier. Men det afhænger imidlertid primært af dem. Lad mig slutte med at ønske vores nye kommissær, hr. Füle, held og lykke. Jeg er sikker på, han vil gøre et fremragende stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Franziska Katharina Brantner, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! På vegne af Verts/ALE-Gruppen vil jeg gerne i første omgang byde kommissær Füle hjertelig velkommen. Vi er meget glade for at arbejde sammen med Dem og ser frem til vores fremtidige samarbejde. Jeg vil også gerne takke hr. Swoboda for det gode samarbejde med betænkningen om Kroatien. Jeg synes, vi arbejdede godt sammen om den proces, og det vil jeg gerne takke mine kolleger for.

Jeg vil gerne sige, at vi ville have foretrukket at have diskuteret landene enkeltvist, så vi i morgen havde haft alle tre lande, men i forskellige afsnit. Vi synes, det ville have givet mere mening i stedet for at blande dem sammen, men det er bare en sidebemærkning.

for Verts-ALE-Gruppen. (DE) Hr. formand! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er tilhænger af, at Kroatien tiltræder EU hurtigt, og vi hilser de hurtige fremskridt, landet har gjort, velkommen. Kroatiens hurtige tiltrædelse vil sende et vigtigt signal om sikkerhedspolitikken til hele Vestbalkan. Det betyder, at løftet om medlemskab, som stats- og regeringscheferne i Thessaloniki gav til alle lande på Vestbalkan, stadig holder. Dette løftes troværdighed og gyldighed repræsenterer et stort incitament for alle stater i regionen til at implementere omfattende reformer, der gør disse lande mere sikre, mere stabile og mere velstående.

Det er vigtigt i forbindelse med Kroatien at sige, at den offentlige forvaltning skal styrkes og gøres mere gennemsigtig. Den afgørende faktor er her ikke alene at vedtage ny lovgivning, men også en administrativ gennemførelse af denne lovgivning. Vi i Verts/ALE-Gruppen ønsker bedre resultater på dette område. Vi mener, at den eneste løsning på problemerne med korruption og organiseret kriminalitet er en konsekvent gennemførelse af nye love og direktiver. Det samme gælder retssystemet, og det særligt vigtige kapitel om retssystemet har endnu ikke været til forhandling. Den kroatiske regerings udtalelser er positive, men de skal følges op af handling, der fører til reelle forbedringer af situationen i domstolene. Vi ønsker også mere gennemsigtighed og mindre politisk indflydelse på dette område.

Derfor fremsætter vi fire ændringsforslag, som jeg gerne vil have Dem til at stemme for. Det første angår kampen mod korruption. Vi ser især gerne, at anlægs- og byplanlægningssektoren inkluderes, eftersom det er på dette område, de største offentlige kontrakter indgås.

For det andet vil vi gerne i punkt 19 have tilføjet en henvisning til det faktum, at de homoseksuelles situation er utilfredsstillende. Man har oplevet gentagne angreb på mennesker fra disse mindretalsgrupper. Den kroatiske regering har nu forsikret os om, at nogle af disse sager efterforskes. Vi mener, at det er et meget positivt tegn, og vil gerne opfordre de kroatiske myndigheder til at fremskynde gennemførelsen af lovgivningen mod forskelsbehandling.

Min sidste bemærkning er, at vi ikke har nogen vision for en ny energipolitik i Kroatien. Derfor beder vi om Deres støtte til vores ændringsforslag. Vi ser frem til, at Kroatien inden for kort tid tiltræder EU.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! ECR-Gruppen er for udvidelsen af EU. Vi ser ikke kun fordelene ved et større indre marked, men opfatter det også – i modsætning til visse medlemmer af Parlamentet – som en udvanding af den føderalistiske ambition i det centrale EU. Kandidaterne skal imidlertid underlægges de strenge og meget krævende standarder i henhold til Københavnskriterierne.

Derfor giver vi vores fulde opbakning til Kommissionens grundige tilgang til at forberede kandidater på medlemskab og dens vilje til at lære af tidligere erfaringer med udvidelser, især den seneste udvidelse med Bulgarien og Rumænien, hvor der udestod problemer med organiseret kriminalitet og korruption. Kroatien er, sammen med Island – hvis landet accepteres som kandidat – uden tvivl det land, der er mest klar til at indtræde i EU, og dets tiltrædelse vil kunne hjælpe til at stabilisere Vestbalkan. Vi anerkender, at der udestår en grænsekonflikt med Slovenien, men mener ikke, at bilaterale konflikter bør kunne forsinke Kroatiens medlemskab. Italien stoppede trods alt ikke Sloveniens tiltrædelse, selv om der herskede grænse- og mindretalskonflikter på det tidspunkt.

Som det understreges i Kommissionsrapporten, har Kroatien gjort store fremskridt i arbejdet for at opfylde forhandlingskravene og landets engagement i forhold til EU’s forventninger er stadig stærkt. Makedonien er nu tilbage på rette spor i forhold til medlemskab, og vi hilser landets EU-visumliberalisering velkommen, sammen med Serbien og Montenegro, og støtter opfordringer til Rådet om at åbne for forhandlinger om medlemskab for Makedonien.

ECR-Gruppen mener, at den nærmest komiske navnekonflikt med Grækenland skal løses fornuftigt og hurtigt. Præsident Ivanov har hjulpet til at styrke Makedoniens EU-ambitioner, og vi håber, at hans anmodning om et møde med den genvalgte græske præsident modtages venskabeligt og i god naboånd. Dog er Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab stadig problematisk, ikke mindst på menneskerettighedsområdet. Den nylige helt forfærdelige sag om en pige, der blev levende begravet, blot fordi hun snakkede med to drenge, er vand på møllen for dem, der siger, at Tyrkiet ikke har noget at gøre i EU. Landets manglende anerkendelse af Cypern og gennemførelse af Ankaraprotokollen samt langsomme ratificering af traktaten om at genetablere forholdet til Armenien er en skuffelse.

Afslutningsvis vil jeg gerne som Parlamentets faste ordfører for Montenegro tilføje, at jeg efter for nylig at have besøgt landet kan sige, at det er godt på vej til at opnå kandidatstatus, og at jeg håber, det sker så hurtigt som muligt.

Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til på vegne af min gruppe, ECR-Gruppen, at lykønske kommissær Füle med hans udnævnelse i går. Min gruppe vil give ham vores fulde samarbejde i de udfordrende opgaver, der venter.

 
  
MPphoto
 

  Takis Hadjigeorgiou, for GUE/NGL-Gruppen. (EL) Hr. formand! Vi vil gerne fra starten understrege, at vi er for optagelsen af Tyrkiet. Det er vores mening, og vi tror på det. Det er nødvendigt – primært for Tyrkiet selv – for at sikre alle mindretals rettigheder, reducere valgperioden for medlemmer af det tyrkiske parlament og sikre arbejdstagerrettigheder såsom retten til at strejke og til at føre kollektive forhandlinger.

Nogle af de problemer, Tyrkiet skal finde en løsning på, er at komme frem til en politisk løsning på det kurdiske problem, anerkende det armenske folkemord, normalisere forholdet til nabolandene og afslutte besættelsen af Cypern. Som Rådet understregende skal landet straks og uden yderligere forsinkelser fuldt ud og uden forskelsbehandling overholde tillægsprotokollen til Ankaraprotokollen.

Ved at ignorere international lovgivning forhindrer Tyrkiet Republikken Cypern i at udøve sine suveræne rettigheder i sin eksklusive økonomiske zone. Som sådan er vi uenige i holdningen om at åbne det relevante energikapitel.

Som afslutning vil jeg gerne nævne nogle af medlemmernes intentioner om at stemme for et ændringsforslag med henblik på at få alle interesserede parter til at hjælpe med at løse Cypern-problemet. Jeg er sikker på, at alle ønsker at hjælpe. Men er det ikke uacceptabelt, at alle gøres lige ansvarlige, at offeret og besætteren gøres lige ansvarlige? Hvis vi ønsker en løsning på Cypern-problemet, skal vi understrege Tyrkiets ansvar. Vi skal tale åbent til Tyrkiet, som vi, vil jeg gerne afslutningsvis nævne, støtter optagelsen af. Men det er Tyrkiets optagelse i EU, vi støtter, ikke EU's optagelse i Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen.(NL) Hr. formand! Med risiko for at igen at ophidse de tyrkiske diplomater – husk deres reaktion på en lang række af Europa-Parlamentets ændringsforslag – opfordrer jeg Rådet og Kommissionen til at sætte følgende fem punkter på dagsordenen ved de kommende forhandlinger med de tyrkiske myndigheder.

1. Tildeling af status af juridiske personer til alle religiøse samfund i Tyrkiet, hvilket er den fundamentale forudsætning for religionsfrihed i Tyrkiet.

2. Øjeblikkelig afslutning af den offentlige hadekampagne mod tyrkiske kristne under dække af tilladelsen af det dobbelt negativt ladede udtryk "missionsarbejde" i skolebøger og lokale medier, som om tyrkiske kristne pr. definition er ude på at undergrave staten.

3. Øjeblikkeligt ophør af den tydelige diskriminering af ikkeislamiske mindretal ved besættelse af vigtige civile og militære poster i det tyrkiske regeringsapparat.

4. Effektive foranstaltninger fra regeringens side mod den voksende antisemitisme i den tyrkiske offentlighed. En tyrkisk akademiker udtalte sig for nylig om en giftig atmosfære. Det glæder mig, at debatten stadig er så åben, at en akademiker åbent kan udtale sig om den slags. Der er derfor behov for effektive foranstaltninger fra regeringens side mod den voksende antisemitisme i den tyrkiske offentlighed, hvor særlig premierminister Erdogan må påtage sig en ledende rolle.

5. Endelig skal relationerne med Den Islamiske Republik Iran ændres, så de er i overensstemmelse med den transatlantiske politik vedrørende Teheran og dets kontroversielle atomprogram. Tyrkiet må gøre det klart, hvordan det forholder sig til det stadigt voksende problem med Teherans atomprogram. Som medlem af NATO og EU-kandidatland må Tyrkiet melde klart ud. Landet må træffe et klart valg.

Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage Københavnskriterierne og den af mig nævnte alvorlige kritik af Tyrkiet alvorligt, og jeg vil endnu en gang gerne ønske Dem held og lykke med Deres nye hverv, hr. kommissær! Jeg ser frem til konstruktive høringer, og jeg har også tiltro til, at De vil tage Københavnskriterierne alvorligt, og at vi vil kunne arbejde på en modernisering af Tyrkiet, et land jeg også ønsker at respektere.

 
  
MPphoto
 

  Barry Madlener (NI) . – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne byde kommissær Füle velkommen til Parlamentet. Det nederlandske frihedsparti (PVV), mit parti, har valgt at operere uafhængigt i Parlamentet. I denne sag har vi haft et godt samarbejde med Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati og med hr. Messerschmidt, som jeg gerne vil rette en stor tak til.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at PVV ikke går ind for udvidelse – hverken med Kroatien eller Makedonien og slet ikke med Tyrkiet. Tyrkiets besættelse af Cypern er ulovlig, det er alle her i Parlamentet enige om, men alligevel fortsætter vi med at samarbejde med Tyrkiet uden kraftigt at fordømme det herfor. Vi har – stort set – ikke pålagt Tyrkiet nogen sanktioner. For mig at se er dette en ekstremt svag tilgang, og jeg har derfor fremsat ændringsforslag om at fordømme denne besættelse og beordre Tyrkiet til straks at trække dets tropper tilbage fra Cypern. Jeg håber, at De også vil støtte dette forslag.

Derudover er pressefriheden i Tyrkiet under alvorligt pres. Da jeg besøgte Tyrkiet, blev pressen endda fjernet. Vi må fordømme dette på det kraftigste, og derfor har jeg fremsat ændringsforslag 16.

Nu kommer vi til slyngelstaten Iran. Den islamiske diktator hr. Ahmadinejad terroriserer sin egen befolkning, ønsker at fjerne Israel fra landkortet og udtaler sig åbent herom, afprøver jævnligt langdistancemissiler og begyndte i går at berige uran, der kan bruges til atomvåben. Vi kan kun udtrykke afsky for dette. Tyrkiet, der ønsker at blive medlem af EU, ser den iranske regering som en god ven og skal kraftigt fordømmes for dette. Derfor har jeg fremsat ændringsforslag 17. Jeg regner med Deres støtte.

Dernæst vil jeg gerne nævne forhandlingerne med Tyrkiet. Tyrkiet, der ser Iran som en ven, har besat Cypern, undertrykker kristne, undertrykker kvinder, er medlem af Den Islamiske Samarbejdsorganisations (OIC), anvender Sharialov, der begrænser menneskerettigheder, og er et islamisk land, kan aldrig blive medlem af EU. Vi må aldrig tillade dette, og derfor har jeg fremsat ændringsforslag 18 og 19, der har til formål at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne. Derfor håber jeg, at De alle vil støtte mine ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Eduard Kukan (PPE).(EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske Zoran Thaler med hans betænkning, og takke ham og alle andre kolleger for deres meget konstruktive arbejde med udarbejdelsen af dette beslutningsforslag. Jeg vil også ønske kommissær Füle velkommen og ønske ham held og lykke med hans fremtidige arbejde.

Det Europæiske Folkeparti mener, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gennemgået mange positive udviklinger i løbet af det seneste år. De fremskridt, landet har gjort i forbindelse med opfyldelse af kriterierne for indledning af tiltrædelsesforhandlinger med EU, er både betydelige og bemærkelsesværdige. Det faktum, at Kommissionen har anbefalet, at der indledes forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, skal ses som en klar tilkendegivelse af, at landet er på rette kurs.

Parlamentet bør derfor stå bag denne henstilling og ved at vedtage denne beslutning sende et positivt signal til landet og hele regionen. Jeg håber, at Rådet vil bekræfte Kommissionens beslutning og opfordringen i denne betænkning og straks giver grønt lys for forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i den nærmeste fremtid. Indtil dette sker, tror jeg også på, at forhandlingerne om navnespørgsmålet vil fortsætte, og at forholdet til nabolandene vil blive bedre.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bør tage udfordringen op og vise, at landet er parat til at opfylde alle Københavnskriterierne, der skal danne baggrund for vurderingen af dets ønske om at blive medlem af EU.

 
  
MPphoto
 

  Raimon Obiols (S&D). - (ES) Hr. formand! I mine øjne er det en positiv betænkning vedrørende Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, vi skal stemme om i dag. Den er direkte og kan være genstand for en vis kritik, men det er en afbalanceret betænkning, og jeg vil gerne lykønske ordfører fru Oomen-Ruijten med den.

Vores politiske gruppe ville naturligvis have lagt vægt på visse aspekter. Vi har dog forhandlet os frem til bred enighed, idet vi mener, at betænkningen skal have så bred støtte som muligt her i Parlamentet.

Det er vi nødt til at sende et klart signal om. Det skal være et positivt signal, der udviser god vilje, men det skal samtidig være et kraftigt signal, der fremmer forhandlingsprocessen og stimulerer reformer til modernisering og demokratisering af Tyrkiet. Vores holdning skal være klar og tydelig. Vi skal overvinde denne træge og ubeslutsomme fase af forhandlingsprocessen.

Ifølge meningsmålingerne er den tyrkiske offentligheds støtte til tiltrædelse blevet mindre, og denne offentlige opfattelse skal ændres. Den eneste måde at gøre dette på er at sikre, at forhandlingerne og reformerne fortsat skrider fremad, at EU er konsekvente i forbindelse med den forpligtelse, det har påtaget sig, samt at det undgår at udsende selvmodsigende signaler, der skaber usikkerhed. Tyrkiet skal naturligvis også tage afgørende skridt på vejen mod reformer.

Vi har to scenarier foran os: en ond cirkel af splittelser, konfrontationer og mistillid eller en god cirkel af seriøse og stramme men utvetydige forhandlinger.

Hvis denne betænkning blot yder et beskedent bidrag til fremskridt i den retning, mener jeg, at vi kan være tilfredse.

 
  
MPphoto
 

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE).(DE) Hr. formand! Som leder af delegationen vil jeg først og fremmest gerne lykønske hr. Thaler med denne meget afbalancerede betænkning. Skopje har gennemført reformer og er på vej til at tiltræde EU. Vi hilser dette meget velkommen og glæder os meget over det. Visumliberaliseringen var måske det klareste og tydeligste signal. Den var en milepæl i vores samarbejde. Dette mål har kun kunnet nås gennem tæt samarbejde med EU-medlemsstaterne. Den er et tegn på åbenhed, samspil og samarbejde.

Vi må dog ikke glemme, at Makedonien fik status som tiltrædelseskandidat for fire år siden, og at vi siden da konstant har spurgt os selv, hvornår landet endelig ville tiltræde EU. Jeg vil gerne opfordre alle parter til at sikre, at der findes en løsning på den navnekonflikt, der i øjeblikket er fokus på. Vi skal udnytte den fremdrift, der er skabt af Rådets afgørelse i december og af den nye græske regering. Denne fremdrift mindskes dag for dag. Jeg vil gerne forklare for parterne, at hvis vi koncentrerer os om andre emner nu – f.eks. finanskrisen – vil Makedoniens tiltrædelse blive skubbet i baggrunden. Vi ønsker ikke, at dette sker, og derfor skal vi fortsætte vores indsats på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Marije Cornelissen (Verts/ALE).(NL) Hr. formand! Jeg har i løbet af de seneste seks måneder ikke forpasset nogen muligheder for at rejse til Balkan og Tyrkiet og tale med folk der. Det er forbløffende faktisk at se, hvad der sker i disse lande med henblik på tiltrædelse: Store politiske gennembrud, men også, først og fremmest, helt praktiske ændringer, som befolkningen har glæde af.

F.eks. er eksistensen af homoseksualitet endelig blevet anerkendt i Montenegro. I Tyrkiet har kvinders krisecentre endelig opnået gode relationer til politiet, for blot at nævne to eksempler. Vi skal være glade for det, der bliver opnået i disse lande, og det, der går godt, men samtidig skal vi melde klart ud om det, der stadig mangler at blive gjort.

Europa-Parlamentet og medlemsstaterne skal fortsat insistere på de kriterier, vi har fastlagt ved begyndelsen på denne proces. Vi må dog heller ikke udvande tiltrædelsesprocessens styrke ved at skabe nye forhindringer.

Jeg vil gerne bruge et øjeblik til at sætte fokus på Makedonien. Vi er alle enige om, at det bilaterale problem med navnet skal løses. Vi er også alle enige i, at EU skal yde al mulig hjælp i denne proces. Bilaterale problemer må ikke i sig selv udgøre forhindringer for tiltrædelsesprocessen. Det gælder ikke kun for Makedonien, men også for Kroatien, Serbien, Tyrkiet, Kosovo og Island. Udsigten til tiltrædelse er alt for vigtig for disse landes befolkninger til, at den kan blive holdt som gidsel af løsningen af bilaterale uoverensstemmelser.

Jeg vil derfor bede Dem alle stemme for vores ændringsforslag, ændringsforslag 4, der har til formål at indsætte et nyt punkt 30(2) i betænkningen om Makedonien. I forbindelse med disse tre betænkninger vil jeg også bede Dem alle være meget opmærksomme på, hvor utrolig vigtig tiltrædelsesprocessen er.

 
  
MPphoto
 

  Tomasz Piotr Poręba (ECR). – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne starte med at lykønske kommissær Füle med valget til dette hverv. Jeg er sikker på, at vi vil få et frugtbart og effektivt samarbejde om yderligere udvidelse af EU. Jeg er sikker på, at De vil have afsluttet EU’s forhandlingsproces med Kroatien før årets udgang. Jeg er også sikker på, at De snart vil indlede forhandlingsprocessen med Makedonien. Jeg håber, at det også vil ske i år.

I denne tale vil jeg understrege Kroatiens særlige rolle som fremtidig medlemsstat i EU, særlig med henblik på forsvaret af vores fælles værdier og vores kontinents sikkerhed. Vi sætter pris på, at kroatiske enheder, som del af NATO, er til stede i Kosovo og Afghanistan. Omkring 300 kroatiske soldater, diplomater og politibetjente deltager i ISAF-operationer i tre regioner i Afghanistan. Vores nye allierede har modigt støttet vores kamp mod terrorisme under flere NATO-missioner. Jeg er overbevist om, at Kroatiens medlemskab af EU vil bidrage til fortsat stabilitet i en del af Europa, der for ganske få år siden oplevede en grusom konflikt og etnisk udrensning.

Hvis Kroatien gennemfører alle reformerne, vil landet kunne færdiggøre forhandlingerne med EU før årets udgang. Dette er en positiv målsætning, og jeg opfordrer alle til at støtte disse tiltag. Vi bør sætte pris på det faktum, at Zagreb har gennemført adskillige reformer, særligt inden for det juridiske system og den offentlige administration og i forbindelse med bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. Indlemmelsen af Kroatien som medlemsstat i EU er en del af vores strategi for opbyggelsen af et demokratisk og rigt kontinent. Dette Balkanland er et eksempel, der bekræfter os i, at EU’s udvidelsesproces er et kraftigt incitament til politiske og økonomiske reformer i lande, der har ambitioner om at blive medlem. Lad os også være opmærksomme på dette, når vi ser på Ukraine, vores nabo i øst.

 
  
MPphoto
 

  Niki Tzavela (EFD).(EL) Hr. formand! Tyrkiets skiftende udenrigspolitik har skabt forvirring både i det internationale samfund og i den sekulære del af det tyrkiske samfund. Hvor er Tyrkiet på vej hen? Er landet på vej mod et multikulturelt Europa eller en panislamisk stat?

Tillad mig kort at minde Parlamentet om dets politiske adfærd over for Iran, dets uacceptable diplomatiske sprogbrug over for Israel, striden med Egypten om Gazas grænser og den tyrkiske regerings nylige beslutning om at afskaffe indrejsevisa for syv arabiske lande. Som vi ved, huser mange af disse lande ekstremistiske islamiske sammenslutninger, hvis medlemmer nu har let adgang til Europa og vesten. Særligt afskaffelsen af visa har forarget det sekulære samfund i Tyrkiet.

Hvis vi indfører nye sanktioner mod Iran, vil Tyrkiets stilling i FN's Sikkerhedsråd være udgangspunkt for afklaringen af det moderne Tyrkiets fremtid, hvorefter vi vil tale anderledes om Tyrkiet her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Det er forståeligt, at den offentlige opinion i Europa er kraftigt imod optagelsen af det ikkeeuropæiske og islamiske land Tyrkiet. Den foregående Kommission lovede, at forhandlingerne med Tyrkiet ville blive suspenderet, hvis det kom frem, at Tyrkiet ikke levede op til dets demokratiske forpligtelser, og at forhandlingerne ville holde trit med reformprocessen i Tyrkiet. Ingen af disse løfter er blevet holdt.

Tværtimod er der gang på gang blevet åbnet nye kapitler, mens Tyrkiet snarere bevæger sig bagud end fremad. Politiske partier gøres ulovlige, kurdiske borgmestre fængsles og kristne udsættes for trusler, vold og administrative forfordelinger. Kristne forfattere og akademikere er nødsaget til at gå under jorden. Jeg er ikke engang kommet til fænomener som tvangsægteskaber og såkaldte æresdrab.

Hvilken frist vil Kommissionen give Tyrkiet til at anerkende alle EU’s medlemsstater? Hvornår skal Tyrkiet efterkomme Ankaraprotokollen? Hvornår vil den ulovlige militære besættelse af Cypern ophøre?

 
  
MPphoto
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE). - (ES) Hr. formand! Som mine kolleger vil jeg også lykønske kommissær. Füle med hans nye hverv, og jeg håber, at det fremragende indtryk, han gjorde under høringen i Udenrigsudvalget, vil blive bekræftet under hans mandat, særligt på det følsomme område udvidelse.

Jeg vil gerne sige et par ord om Tyrkiet, indledningsvist for at lykønske vores ordfører fru Oomen-Ruijten med de fremragende resultater, hun har opnået i udvalget.

Hendes betænkning, der omhandler 2008 og 2009, hverken over- eller underdriver tingenes tilstand. Den fremhæver Tyrkiets bestræbelser mod at opfylde Københavnskriterierne.

Det er dog min holdning, at disse bestræbelser skal ses i lyset af Tyrkiets aktuelle kontekst og politiske situation: syv år med hr. Erdogans moderate islamiske regering og forventet valg i juli 2011; et land, der raser over "operation sledgehammer"-sagerne, annulleringen af Emasya-protokollen, der gav militæret stor magt, og især den afgørelse, der har forbudt Det Demokratiske Samfundspartis aktiviteter i Tyrkiet.

Denne kontekst betyder, at Tyrkiets sag skal behandles med største forsigtighed. Tyrkiet skal leve op til betingelserne og kravene i Københavnskriterierne og skal selvsagt overholde Ankaraprotokollen. I denne specifikke kontekst og situation siger det dog sig selv, at det kan have alvorlige konsekvenser for EU’s sikkerhed, hvis der sendes forkerte signaler, særligt når regeringspartiet ikke har det flertal på tre femtedele, der skal til for at ændre forfatningen. Et sådant signal kunne give anledning til alvorlig uro i et i forvejen ustabilt land, der er en strategisk partner for Vesten i forbindelse med den atlantiske alliance.

Vi er nødt til at udvise stor forsigtighed i forhandlingsprocessen for ikke at begå fejltagelser.

 
  
MPphoto
 

  Richard Howitt (S&D).(EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne offentligt lykønske kommissær Füle. Vi fik Dem op tidligt i morges her på Deres første dag i jobbet, og jeg tror ikke, det bliver sidste gang, vi gør det.

Den tyrkiske offentlighed er skeptisk over for, om EU vil holde dets løfte, og på samme måde som De møder skepsis blandt offentligheden i nogle af medlemsstaterne, er det Deres udfordring at være rimelig og objektiv – og ja, det skaber tillid i offentligheden. Men De skal også være positiv over for udvidelse og overbevise den skeptiske offentlighed. Vores gruppe vil støtte Dem i dette.

I forbindelse med Tyrkiet er Den Socialdemokratiske Gruppe fortsat for tiltrædelse og for reformer. Kommissionens statusrapport angiver, at reformarbejdet er blevet genoptaget, men bør intensiveres. Vi er enige. Lad mig derfor med denne første betænkning i løbet af fem år her i Parlamentet i mine indledende bemærkninger fokusere på, hvordan vi i Parlamentet skal håndtere Tyrkiet. Henvendt til ordføreren vil jeg gerne sige, at jeg respekterer Deres engagement i sikring af konsensus her i Parlamentet, og jeg takker Dem for Deres samarbejde. For fremtiden håber jeg, at De vil søge at opnå de politiske gruppers enighed, før De fremsætter ændringsforslag i plenarforsamlingen vedrørende kompromiser, der allerede er opnået enighed om i udvalget, da vores uenigheder er små.

Men den virkelige prøve i forbindelse med Deres ordførerskab og for Parlamentet er at sikre, at vi bruger vores indflydelse til år efter år at sikre stabile fremskridt i vores hjælp til Tyrkiet på landets vej mod tiltrædelse, og det kræver lederskab både her og i landet.

Til vores cypriotiske kolleger vil jeg gerne sige, at vi forstår den uretfærdighed, De føler. I vores gruppe har vi søgt at tage fuldt ud hensyn til Dem i vores konsensus, men vi er på dette kritiske tidspunkt fast besluttet på at forsøge at tage et standpunkt, der støtter en forsoning, der vil yde retfærdighed til begge samfund og ikke på forhånd foregribe resultatet til fordel for nogen af parterne.

Til andre her i Parlamentet vil jeg sige, at der er behov for konstruktiv kritik af Tyrkiet. Vi er selv kritiske venner. Men til dem, der i denne debat taler imod Tyrkiet, vil vi sige, at De udgør et mindretal. Alt for mange af Dem er styret af religiøs intolerance over for islam og Deres søgen efter egne politiske fordele ved bevidst at skabe falsk frygt for indvandring. Disse argumenter er afskyelige og frastødende, og det samme er De.

Endelig må vi igen og igen til flertallet her i Parlamentet, der ønsker Tyrkiets tiltrædelse, sige: Vi må ikke lade nejsigernes skingre stemme overdøve os. Vi forventer, at vores tyrkiske kolleger fortsat vil foretage smertefulde ændringer i deres samfund med besværlige konsekvenser for deres indenrigspolitik til følge.

Disse reformer er positive i sig selv, men til de af os her i Parlamentet, der ønsker tiltrædelse, vil jeg sige: Vi skal sørge for, at det er smerten værd for dem ved selv at gøre, hvad vi siger, åbne og lukke kapitler efter fortjeneste, opfylde Rådets løfter og selv handle i god tro.

 
  
MPphoto
 

  Norica Nicolai (ALDE).(RO) Hr. formand! Jeg vil i min tale kun nævne Makedonien, da jeg ønsker at understrege, at betænkningen angiver fremskridt i Makedoniens situation og støtter en politisk beslutning om at indlede forhandlinger med dette land.

Jeg vil ikke nævne betænkningens balance og hvordan den detaljeret beskriver de positive og negative faktorer, landet slås med.

Jeg vil fremhæve to ting. Exit polls og meningsmålinger i Makedonien understreger, at landet er et af de mest eurooptimistiske" i regionen. I mine øjne er befolkningens støtte en forudsætning for succes i forhandlingsprocessen. For det andet mener jeg, at Grækenland som medlemsstat i EU må forstå de europæiske modeller for forsoning med historien og bestræbe sig fuldt ud på at sikre, at uoverensstemmelserne over navnet Makedonien ikke udgør en forhindring på landets vej mod Europa, da enhver anden holdning er i modstrid med Europas ånd og skæbne.

 
  
MPphoto
 

  Hélène Flautre (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske og byde kommissær Füle velkommen.

Den 12. høring i retssagen mod Hrant Dinks formodede attentatmænd blev afholdt i Istanbul i mandags. For første gang følte officielle observatører ved retssagen, at retten oprigtigt forsøgte at komme frem til sandheden, og at forbindelsen mellem denne retssag – mod Hrant Dinks formodede attentatmænd – og andre kommende retssager – såsom den vedrørende Ergenekon-netværket – er blevet understreget af anklageren.

Denne kendsgerning er af ekstremt stor betydning, da det er ethvert tilfælde af politiske attentater, intolerance i samfundet og den lovløshed, der stadig hersker, der her er under anklage. Endvidere er dette et synspunkt, der rammende blev udtrykt af familierne til ofrene for disse politiske attentater, da de – med henvisning til den tyrkiske "deep state" (dyb stat) – erklærede sig selv for Hrant Dinks "dybe familie". Jeg fortæller Dem dette, fordi tingene går fremad, og fordi der i det tyrkiske civile samfund er et ønske om og en bevægelse for reformer rettet mod fremme af demokrati og rettigheder, og dette ønske og denne bevægelse har meget stor magt.

Jeg vil også gerne nævne et andet eksempel, der i øjeblikket skaber overskrifter – æresforbrydelser i familier er allerede blevet nævnt – nemlig en 16-årig pige, der blev fundet begravet i et hønsehus, og som var blevet dømt af familierådet for at have talt med drenge. Det er frygteligt, og det er en forbrydelse. Medlemmerne af denne familie skal naturligvis i fængsel.

Det er en kendsgerning, at denne type forbrydelser for få år siden ikke skabte overskrifter. Det er derfor positivt i dag at se, at disse såkaldte "æresforbrydelser", der ikke er andet end barbariske forbrydelser, ikke længere tolereres i det tyrkiske samfund. Det tyrkiske samfund gennemgår mange forandringer, det er nærmest i oprør, og jeg mener at vi, når vi diskuterer Tyrkiet, skal være meget opmærksomme på, at alle reformer i landet har stor indvirkning på forholdet mellem borgere, det etablerede system, tyrkisk historie og demokrati. Dette er elementer af afgørende betydning.

Vores proces skal efter min mening være helt igennem oprigtig. Denne oprigtighed i vores proces er i dag anerkendt, og den stemmer overens med vores evne til at støtte den komplekse, kritiske og historiske proces i Cypern. EU skal i dag sige klart og tydeligt til Cypern, at vi er rede til at støtte og garantere – med alle midler, der står til vores rådighed, inklusive økonomiske og finansielle – enhver aftale, der indgås mellem nord og syd, og at vi også er fast besluttet på at sikre, at intet i EU-lovgivningen kan forhindre, at der opnås enighed i Cypern. Vi skal gå foran – Tyrkiets fremtid som medlem af EU afhænger også heraf.

 
  
MPphoto
 

  Geoffrey Van Orden (ECR).(EN) Hr. formand! Det sker ikke ofte, at jeg er enig med fru Flautre, men jeg er enig i mange af de ting, hun netop har sagt. Først og fremmest vil jeg gerne opfordre til større ærlighed i vores tilgang til Tyrkiet. Jeg er sikker på, at vi alle ønsker et godt forhold til Tyrkiet, og at mange af os, sandsynligvis flertallet, en dag ønsker at se Tyrkiet som medlem af EU, et EU, der er forskelligt fra det, der i dag udvikles. Årsagen til modstanden fra visse sider mod Tyrkiets tiltrædelse er, at de er klar over, at dette uundgåeligt vil ændre EU-projektets natur og føre det frem mod uønsket politisk integration.

Jeg har et par spørgsmål til Kommissionen. Hvad er der sket med forhandlingerne med Tyrkiet? Hvorfor er der taget så få emner op? I en tid hvor vi i alle vores lande bekymrer os meget om energisikkerhed, hvorfor er spørgsmålet om energi så ikke taget op, når nu Tyrkiet har så vigtig en placering i forbindelse med ruter for rørledninger fra Det Kaspiske Hav? Og med præsidentvalg undervejs i Cypern og igangsatte forhandlinger om genforening er Cypern så afgjort i vores bevidsthed. Tyrkiet kan naturligvis stort set ikke diskuteres her i Parlamentet uden at nævne Cypern, men måske ville det være til større gavn, hvis EU i stedet for altid at kritisere Tyrkiet i stedet gjorde mere for at yde landet støtte i dette spørgsmål. Hvorfor opfordrer vi blot Tyrkiet til at bruge dets indflydelse, når Grækenland og Republikken Cypern, der begge er medlemmer af EU, spiller en afgørende rolle?

Jeg er enig i, at den tyrkiske udstationering i det nordlige Cypern skal reduceres kraftigt. Faktisk foreslår jeg ofte for tyrkiske udsendinge, at ensidig nedskæring i antallet af tropper ville være et modigt tiltag til opbyggelse af tillid, men vi ved alle, at hvis Annan-planen var blevet sat i værk, ville de tyrkiske tropper være blevet reduceret til kun 650 og de græske til 950. Det er en skandale, at der ikke er sket fremskridt i åbningen af international handel med Nordcypern. Hvorfor har EU ikke holdt sit løfte fra maj 2004 og afsluttet isolationen af Nordcypern?

Af alle steder i verden, hvor EU kunne spille en nyttig rolle og udøve gunstig indflydelse, er Cypern en oplagt kandidat – og alligevel er vi ikke til stede. Lad os ikke give Tyrkiet skylden for EU’s interne problemer.

 
  
MPphoto
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL) . – (EL) Hr. formand! Vores holdning mod udvidelse af EU er i overensstemmelse med vores holdning imod integration af Grækenland, mit land, i EU og med kampen for at befri det fra den imperialistiske maskine.

Hele udvidelsesprocessen er i tråd med styrkelsen af NATO og NATO’s besættelse af Vestbalkan, med løsrivelsen af Kosovo og med destabiliseringen af Bosnien-Hercegovina, med EU’s anfægtelse af grænser og stabilitet i området, med tvang mod det serbiske folk, med nye gnidninger og modsætninger på Balkan.

For disse såkaldt bilaterale spørgsmål er slet ikke bilaterale spørgsmål. De er internationale spørgsmål, hvilket er årsagen til, at de behandles af FN. Samtidig er der en utrolig krise i Balkanområdet, der tydeligvis er forårsaget af de reformer, som borgerne i disse lande er blevet underlagt for at kunne tiltræde EU.

Denne proces er i tråd med Ankaras uforsonlighed i spørgsmålet om Cypern, med casus belli i det ægæiske område, der støttes af Frontex, som anfægter grænserne i området, og ved et effektivt forbud mod fagforeningsbevægelser og andre antidemokratiske tiltag i Tyrkiet.

Dette er endnu en årsag til, at vi støtter arbejderne i disse lande i kampen mod integration, så de kan kæmpe for deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Lorenzo Fontana (EFD). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De svenske og spanske formandskaber har gjort Tyrkiets medlemskab af EU til et prioriteret emne, som var det allerede en kendsgerning.

Af mange årsager føler vi ikke, at Tyrkiets medlemskab er hverken realistisk eller en god idé. Først og fremmest fordi Tyrkiet ikke er geografisk placeret i Europa. For det andet fordi Tyrkiet bliver mere og mere islamisk, og fordi Ankara faktisk er et ledende medlem af den største internationale panislamiske organisation, OIC. For det tredje fordi religiøse mindretal forfølges, og fordi deres mindreværd er en indgroet del af samfundet. For det fjerde fordi Tyrkiet fortsat officielt benægter folkedrabet på halvanden million armenske kristne og besætter Cypern både militært og politisk i modstrid med folkeretten.

Vi må også huske på, at vi med Tyrkiet som medlem af EU ville have grænser mod lande som Irak, Iran og Syrien. Endelig skal vi også huske, at Tyrkiet med dets 90 mio. indbyggere i 2030 vil være det folkerigeste land i EU. Det ville således have det største antal medlemmer i Europa-Parlamentet og den største procentvise stemme i Rådet. Europas balance ville i særdeleshed blive destabiliseret.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Hr. formand! Som mange andre kolleger her i Parlamentet denne morgen vil jeg gerne opfordre til ærlighed og realisme i debatten, særlig i forbindelse med Tyrkiet. Jeg glæder mig over de kolleger, der har bedt om proaktiv støtte til Cypern i forsøget på at opnå en form for aftale med Tyrkiet.

Jeg vil gerne hurtigt rette opmærksomheden mod et aspekt i denne forbindelse, som jeg er blevet opmærksom på. Det er situationen for de borgere, som jeg repræsenterer, der lider alvorlige økonomiske tab som følge af ejendomssvindel i Tyrkiet. Siden jeg i juli blev medlem af Parlamentet, er jeg blevet kontakten af mange vælgere, der har investeret store summer i ejendomme, fra 50 000 EUR til 150 000 EUR, og som efterfølgende har tabt på disse investeringer, som følge af hvad der i mange tilfælde ser ud som grove ulovlige aktiviteter. Jeg vil opfordre Kommissionen til at undersøge dette og handle proaktivt i denne forbindelse.

 
  
MPphoto
 

  Elmar Brok (PPE).(DE) Hr. formand, hr. López Garrido, hr. kommissær! Indtil nu har udvidelsespolitikken været en succes, selv om vi, som vi har set i den sidste runde, skal fokusere nøje på særligt den interne udvikling i disse lande med hensyn til retsforhold, korruption og lignende emner. I mine øjne sker dette i de nuværende forhandlinger. Jeg mener, at vi har gjort meget positive fremskridt med Kroatien og hurtigt kan afslutte processen. Det er dog naturligvis vigtigt, at Københavnskriterierne opfyldes i hvert tilfælde, inklusive EU’s integrationskapacitet, da vi skal være opmærksomme på risikoen for, at vi gaber over for meget.

Vi vil opfylde vores forpligtelser over for Vestbalkan, men vejen i individuelle tilfælde kan vise sig at blive lang. Dette skal vi være opmærksomme på, så vi ikke vækker falske håb. På den anden side er det klart, at det europæiske perspektiv er et værdifuldt redskab og måske endda det eneste, der er tilgængeligt til opretholdelsen af et vist pres for at sikre, at den interne reformproces i disse lande fortsætter, både med hensyn til markedets modenhed og det politiske system.

Jeg har problemer med Tyrkiet, når jeg ser på dets opførsel over for Berlin, og når jeg tænker på Cypern, religionsfrihed, meningsfrihed, forbud mod politiske partier og lignende problemer. Jeg spørger mig selv, om de sidste nødvendige skridt – med henblik på mentalitet og ikke form – bliver taget for at sikre, at Tyrkiet kan blive medlem, og om vi kan være sikre på, at EU har kapacitet til at integrere Tyrkiet.

De har en vigtig mulighed, fordi De har flere ansvarsområder, der omfatter udvidelsespolitik og naboskabspolitik, kommissær Füle! Begge disse områder har relation til det europæiske perspektiv, men de kræver forskellige redskaber. Derfor har De en interessant opgave foran Dem, og jeg håber meget, De vil nyde den.

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman (S&D).(EN) Hr. formand! Jeg hilser betænkningerne om tiltrædelse velkommen, og jeg vil gerne tale specifikt om Makedonien og Kroatien og derefter Tyrkiet. Det glæder mig at følge min ærede ven hr. Brok, der nævnte Københavnskriterierne. Lad mig slå fast, at Københavnskriterierne ikke er til forhandling, særligt hvad angår mindretals- og menneskerettigheder, og Makedonien og Kroatien afspejler derfor ikke Fællesskabets acquis, særligt med hensyn til ikkeforskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering.

Jeg vil gerne sige til begge disse lande, at tiltrædelsesproceduren er en mulighed for at få bragt deres lovgivning i orden og forklare behovet herfor for deres befolkning. Jeg vil også sige, at når de bliver medlem af klubben, er det ikke ét stort tag-selv-bord. Vi vil håndhæve denne acquis uden undtagelse, og særligt artikel 19, der giver EU ret til at bekæmpe diskrimination på grund af – og det er en meget vigtig liste – race, etnisk oprindelse, religion, overbevisning, alder, handicap eller seksuel orientering. Hvorfor er det vigtigt? Fordi en person kan opleve diskriminering på hver enkel baggrund, og fordi ikke at handle i ét tilfælde svarer til at annullere alt det gode, man har gjort i andre tilfælde. Jeg vil derfor sige, at lesbiskes, bøssers og biseksuelles rettigheder ikke er til forhandling. Lav lovgivning mod forskelsbehandling nu. Enhver civilisations lakmusprøve er ikke hvordan, den behandler sit flertal på, men hvordan den behandler de mindretal, der udgør flertallet.

Angående Tyrkiet har der været fremskridt, og det glæder mig at citere Ban Ki-moon, der udtaler, at der er sket fremskridt med hensyn til Cypern. Det bør vi her i Parlamentet hilse velkommen. Fru Dodds har ret i, at hvis vi skal være en del af løsningen, skal vi være helt igennem troværdige og føre parterne sammen. Men igen, hvad ikkeforskelsbehandling angår, ønsker jeg, at de tager yderligere skridt.

Ikkeforskelsbehandling er en del af forfatningen, men den skal afspejles i lovgivningen, igen særligt i forbindelse med lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, der ofte myrdes uden anden grund, end at de er transseksuelle. Derfor skal Tyrkiet have lov til at fortsætte ad denne vej, på de samme vilkår og betingelser. Hvis vi underminerer principperne bag tiltrædelse, har vi slet ingen principper tilbage.

 
  
MPphoto
 

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE).(DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg er temmelig overrasket over, at hr. Cashman fra Det Forenede Kongerige, som jeg har stor respekt for, minder os om, at et land, der bliver medlem af EU, skal involvere sig i alle EU's aspekter og ikke bare kan forvente et tag-selv-bord. Det synes jeg er underligt.

Men jeg vil gerne diskutere spørgsmålet om Tyrkiet. Andre talere har sagt, at Tyrkiet er et samfund i forandring, og det er sandt. Men for at være ærlige skal vi forklare, at det ikke er en lineær bevægelse mod europæiske værdier. Tyrkiet bevæger sig frem og tilbage. Lad os bruge hæren som eksempel. Vi glæder os naturligvis over det dekret, der forhindrer hæren i at gribe ind uden politisk tilladelse. Det er en god ting. Men forfatningsdomstolens dom udgør også medaljens bagside, da den forhindrer ansatte i hæren i at blive bragt for civile domstole. Det er naturligvis en dårlig ting.

Hvis vi tager ytrings- og meningsfrihed som eksempel, er det sandt, at der er en livlig debat om en række emner, der tidligere var tabu, inklusive mindretals og seksuelle mindretals rettigheder. Vi mener, det er rigtig godt. Samtidig er der dog et forbud mod YouTube, og der er lovbestemmelser, som har skabt en struktur, der skaber juridisk usikkerhed om spørgsmålet om ytrings- og meningsfrihed, som er af stor vigtighed for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Der er også en "privat krig" mod Doğan-gruppen. Alt dette er meget uheldigt.

Et andet eksempel er kvinders rolle. Det er naturligvis godt, at de såkaldte æresdrab, der er en barbarisk forbrydelse, diskuteres i medierne, men tror vi virkelig på, at det tyrkiske samfunds bevægelse mod overtagelse af europæiske værdier og lighed er lineær? Det tror jeg ikke er tilfældet.

Jeg vil også gerne sige noget om det, hr. Howitt sagde. Det er sandt at vi har en proces – forhandlingerne om tiltrædelse – der skal finde sted i god tro. Det er dog ikke en automatisk proces. I løbet af denne proces er vi ikke kun ansvarlige for tiltrædelseskandidaterne. Vi har først og fremmest ansvar for EU. Vores udvidelsespolitik skal være troværdig, og vi skal have en ærlig og troværdig tilgang til tiltrædelseskandidaterne. Jeg må sige, at jeg af og til finder det skræmmende, at der er en alliance mellem De Grønne, der ønsker et stærkt Europa og udvidelse hurtigst muligt, og medlemmer såsom hr. van Orden, der ønsker at optage nye medlemsstater hurtigst muligt for at svække EU. Det synes jeg er meget mærkeligt.

Der er udsigt til tiltrædelser, men de kommer først, når alle kriterier er opfyldt.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort i henhold til artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman (S&D).(EN) Hr. formand! Hr. Lambsdorff rettede en anklage mod Det Forenede Kongerige. Jeg vil gerne bede ham fortælle Parlamentet, hvor Det Forenede Kongerige handler i strid med dets forpligtelser ifølge traktaten.

 
  
MPphoto
 

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE).(DE) Hr. formand! Jeg sagde ikke, at Det Forenede Kongerige handler i strid med dets forpligtelser ifølge traktaten. Jeg henviste blot til det faktum, at Det Forenede Kongerige har taget forbehold på vigtige politiske områder vedrørende integration såsom Schengen, euroen, det sociale charter og – hvis jeg har forstået det korrekt – chartret om grundlæggende rettigheder. Det er alle områder, der ikke ligefrem er underordnede.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE).(DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg sige til hr. Lambsdorff, at jeg afviser hans beskyldning. De sagde, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ønsker udvidelse for enhver pris. Vi er naturligvis godt klar over, at vi er for udvidelse, inklusive med Tyrkiet og Balkanlandene, men kun hvis kriterierne opfyldes. Vedrørende Tyrkiet vil jeg gerne sige, at jeg, på trods af alle de problemer, der er blevet nævnt i dag, tror, at den tyrkiske regering har viljen til at fortsætte. F.eks. har indenrigsministeren annulleret den protokol, der indtil nu har tilladt hæren uafhængigt at gribe ind i sikkerhedsspørgsmål. Dette er meget vigtigt. Jeg håber at flertallet i Parlamentet vil støtte vores ændringsforslag 10, der handler om at holde styr på målsætningen om tiltrædelse. Dette er den eneste måde, hvorpå EU kan bevare sin troværdighed med hensyn til de løfter, det har aflagt – målsætningen om tiltrædelse, når alle kriterier er opfyldt.

Vedrørende Makedonien er der sket store fremskridt på mange områder. Det anerkender jeg, og det glæder mig. Med henvisning til et punkt som hr. Cashman allerede har nævnt, er det dog ikke korrekt af en regering at indføre lovgivning mod forskelsbehandling, der ikke omfatter seksuel orientering. Det er EU-lovgivning. Menneskerettigheder er ikke til forhandling, og jeg håber, at flertallet her i Parlamentet også stemmer for disse fælles europæiske menneskerettigheder i vores ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Ryszard Czarnecki (ECR).(PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne lykønske Dem og sige, at jeg håber, at De bliver lige så god som kommissær, som De var som kandidat. Deres høring var intet mindre end fremragende. Jeg vil gerne forsikre hr. Lambsdorff om, at hr. van Orden elsker Europa meget højt. Han ønsker dog ikke, at EU-bureaukrati skal komme imellem Europa og dets indbyggere.

Vi taler i dag om udvidelse, og det er godt, for lad os ikke lægge skjul på, at EU er inde i en vis institutionel krise, så en måde at komme ud af den på er at udvide EU. Det kunne give os en vis energi og en vis kraft, så det er værd at gøre dette. Et Europa uden Balkan som dets lunge er ikke Europa. Tiltrædelsen af Kroatien, et europæisk land med europæisk kultur og historie, bør gennemføres hurtigst muligt. Lad os dog også være realistiske med hensyn til lade mulige lande som Serbien, Montenegro, Makedonien og Bosnien-Hercegovina tiltræde. Dette er meget, meget vigtigt. Tyrkiets medlemskab ligger meget længere væk, og det vil afgjort ikke ske i løbet af de næste 10 år.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL).(EL) Hr. formand! Den kendsgerning at vi som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre er for udvidelsen af EU, særlig hvad Vestbalkan angår, betyder ikke, at vi ikke er bekymret for to ting.

For det første er det i sidste ende ikke er et socialt sammenhængende og solidarisk Europa, der bliver skabt. Det er et Europa som marked, og for det andet er udvidelsespolitikken i visse tilfælde problematisk i forhold til folkeretten. Jeg henviser til den betænkning om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvori ordføreren ikke løser navneproblemet unilateralt, som i punkt 17, hvor han systematisk undgår at nævne, at der søges en løsning, og at den skal søges i FN. Denne henvisning gør problemet til et internationalt problem, som det da også er, ikke et bilateralt problem. Det sender et klarere signal frem for blot at håbe, at problemet løser sig selv.

Det faktum, o tempora o mores, kan man sige, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien deltager – jeg gentager deltager – i EU-militærmissioner i Afghanistan anses for vigtig for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, et land med en dårlig økonomi og ringe militære ressourcer. Det samme er den kendsgerning, at landet ensidigt anerkender Kosovo, i modsætning til FN/resolution 1244/1999.

Politisk udvidelse med problematiske relationer til folkeretten er, vil jeg mene, problematisk i sig selv.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Hr. formand! Jeg vil først gerne sige, at jeg synes, at betænkningerne om Kroatien og Makedonien er gode og velskrevne, og jeg synes, at vi bør rose ordførernes arbejde og støtte vedtagelsen af betænkningerne.

Hvad Tyrkiet angår, fornemmer jeg, at vi leger skjul på dette område. Udadtil giver de tyrkiske myndigheder udtryk for vilje til forandringer, men i den virkelige verden er der kun få ændringer i samfundet. Fædre sælger stadig deres døtre eller bytter dem væk for kvæg. De mænd, der køber deres koner, behandler dem som slaver.

Jeg er overbevist om, at det vil være en kompleks og lang proces for de to civilisationer at nærme sig hinanden, og det vil hverken være nemt for os eller det tyrkiske samfund. Jeg mener derfor, at vi i dette tilfælde må væbne os med tålmodighed og være forberedt på lange forhandlinger, men at vi under disse forhandlinger skal optræde korrekt og hæderligt og tale åbent om alle problemer. Det er i vores interesse og også i det tyrkiske folks interesse, og når dette problem er løst med succes, vil det være en stor bedrift for både Europa og Tyrkiet.

 
  
MPphoto
 

  Ioannis Kasoulides (PPE).(EN) Hr. formand! I PPE-Gruppen er alle for at følge Kommissionens anbefalinger om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Vi ved også, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland er nødt til at nå til enighed om navnespørgsmålet, så disse forhandlinger kan indledes.

Navnespørgsmålet er et vigtigt politisk emne i Grækenland. Ingen græsk regering kan overleve, hvis forhandlingerne indledes, uden at der er opnået en aftale om navnet. Dette er den politiske virkelighed. Uanset hvordan vores kolleger ser dette problem. Hvis vi vil være gode rådgivere, må vi give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien venlige og fleksible råd. Ved at afvise navnespørgsmålet og f.eks. kalde det komisk, er vi dårlige rådgivere for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og vil ikke være til nogen hjælp for dem.

Tyrkiet bør vide, hvor stor den tyrkiske sag er for et land med en befolkning af deres størrelse. Det har betydning for EU’s evne til at absorbere en sådan udvidelse, budgetbegrænsninger osv., så Tyrkiet må forstå, hvor meget lettere dets vej mod tiltrædelse vil være – og fri for forhindringer og lukkede kapitler – uden problemet med Cypern. Det skal bidrage vedrørende garantier, tilstedeværelsen af tropper og retten til ensidig militær indgriben, som Cypern ikke har behov for.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (S&D).(EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over alle Kroatiens bestræbelser og fremskridt mod landets tiltrædelse af EU. Dette vil bestemt være et stort skridt i retning af europæisk integration for hele det vestlige Balkan. Jeg håber, at 2010 vil være et godt år for Kroatien og også for Vestbalkan, men jeg vil også gerne understrege nødvendigheden af at overveje og behandle spørgsmålet om flygtninge og internt fordrevne personer korrekt.

Jeg henviser til den seneste rapport fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge. Som De ved, blev der i 2005 undertegnet en aftale i Sarajevo af Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro – den såkaldte Sarajevo-erklæring. Aftalen havde til formål at løse problemet med det meget store antal flygtninge og internt fordrevne personer, der var opstået som følge af konflikten i regionen. Dette problem er dog endnu ikke løst. Jeg vil ønske, at Kroatien endelig bekræfter, at landet er parat til at puste nyt liv i Sarajevo-erklæringen og får afsluttet denne situation, som jeg anser for at være meget følsom. Dette skal i det mindste ske før landets tiltrædelse.

Jeg glæder mig over Kommissionens tilsagn om at genstarte forhandlingerne til foråret, og jeg vil foran Dem alle gentage, at dette problem skal løses straks og frem for alt før Kroatiens tiltrædelse af EU.

En sidste bemærkning om Tyrkiet. I forbindelse med evalueringen af Tyrkiet bør vi ikke lytte til vores fordomme i forhold til religion, etnicitet og stereotyper.

 
  
MPphoto
 

  Lena Ek (ALDE).(SV) Hr. formand! Som næstformand i Parlamentets delegation til Kroatien ser jeg frem til den dag, hvor der sidder kroatiske medlemmer her i Parlamentet. Kroatien er nået langt i bestræbelserne på at opnå medlemskab og har truffet mange svære beslutninger i forhold til EU. Der er dog stadig nogle vigtige brikker, som skal falde på plads, inden medlemskabet er i hus.

Noget, der ligger mig meget på hjerte, er decentralisering – dvs. at de politiske beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt. Når der tilføjes et fjerde niveau i beslutningsprocessen som f.eks. i forbindelse med et EU-medlemskab, er det utrolig vigtigt, at folk er klar over, hvilke beslutninger der træffes på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan. Statusrapporten viser, at der i den forbindelse stadig er lang vej igen.

Andre uafklarede problemområder er retssikkerheden, bekæmpelsen af korruption og kvindernes position på arbejdsmarkedet – områder hvor Kroatien skal gøre en større indsats. Jeg kan dog se, at der sker vældig store fremskridt, og at den nye kroatiske regering også lægger stor vægt på disse spørgsmål. Jeg håber virkelig, at vi snart har vores kroatiske kolleger hos os her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Michail Tremopoulos (Verts/ALE).(EL) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at Balkanlandene i dag, ligesom de har gjort i hele det 20. århundrede, forsøger at finde en balance mellem den tunge nationalistiske arv og behovet for fælles europæiske perspektiver i den nærmeste fremtid.

Dagens beslutningsforslag om FYROM er et forsøg på at afspejle denne hårfine balance. Det lykkes imidlertid ikke helt. Der presses på for straks at indlede forhandlingerne, og det skaber frygt for at sende det forkerte signal i forhandlingerne om navnestriden. På den anden side kan udsættelse i det uendelige måske resultere i, at der endnu en gang intet sker.

Nogle af ændringsforslagene er positive. Jeg vil dog gerne understrege, at enhver form for nationalisme først og fremmest skader det pågældende land. Grækenland skal finde sin egen balance. Som græsk-makedoner opfordrer jeg til, at vi slår koldt vand i blodet. Det, vi har behov for i navnestriden, er, at de to selvbestemmende lande, der begge anvender navnet Makedonien, lever sammen side om side. Denne form for kompromis vil være en katalysator for opbygningen af den gensidige tillid, der er absolut nødvendig i en tid med miljøkrise, hvor ens nærmeste naboer skal ses som nødvendige samarbejdspartnere i forbindelse med bekæmpelse af krisen.

 
  
MPphoto
 

  Edvard Kožušník (ECR).(CS) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke alle mine kolleger i Parlamentet for at have udarbejdet denne betænkning. Samtidig vil jeg gerne byde den nye kommissær velkommen og ønske ham al mulig held og lykke med hans højst interessante portefølje. Jeg har blot tre bemærkninger, da der allerede er blevet sagt meget her under forhandlingen. Vi skal efter min mening også understrege, at en udvidelse i sig selv skal forstås som en af de mulige løsninger til genskabelse af økonomisk vækst i EU, og den kendsgerning skal ikke begynde at fortabe sig. Min anden bemærkning vedrører udtrykket "helhedsorienteret tilgang". Vi skal efter min mening anlægge et helhedsorienteret syn på Balkanspørgsmålet, og vi kan ikke nøjes med at fokusere på ét bestemt land, det være sig Kroatien eller Makedonien, men skal i forbindelse med dette spørgsmål anvende en helhedsorienteret tilgang, der også omfatter lande som f.eks. Serbien. For Tyrkiets vedkommende skal vi også tydeligt sige ja eller nej, idet man ikke skal stikke Tyrkiet blår i øjnene og love landet et eventuelt fremtidigt medlemskab. Vi skal tydeligt sige ja eller nej.

 
  
MPphoto
 

  Willy Meyer (GUE/NGL).(ES) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! EU burde i øjeblikket nøje følge de forhandlinger, som finder sted på højeste niveau mellem lederne af de to største befolkningsgrupper i Cypern.

Tyrkiet spiller en meget negativ rolle i disse forhandlinger. Man bakker ikke op om en fornuftig løsning, og EU skal derfor sende et klart, utvetydigt signal til Tyrkiet om, at man ikke kan blive ved med at have udstationeret de 40 000 soldater, som i strid med folkeretten holder den nordlige del af Cypern besat. Man kan ikke fortsat holde byen Famagusta besat i strid med resolutionen fra FN's Sikkerhedsråd. Man kan ikke fortsat sende bosættere til den nordlige del af øen – og som så undertrykker den tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe. Det er den kurs, Tyrkiet i øjeblikket følger.

EU, Kommissionen, Rådet og Parlamentet bliver nødt til at sende et utvetydigt signal til Tyrkiet om, at landet, hvis det står fast på sine synspunkter, aldrig vil kunne komme med i EU. Det er det signal, der bør sendes på dette kritiske tidspunkt i forhandlingerne om en genforening af Cypern, som jo er medlem af EU.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD).(EL) Hr. formand! Jeg er godt klar over, at Tyrkiet er et stort land, der imidlertid – bortset fra de indre sociale problemer, som fremgår af rapporten – optræder på en for mig selvmodsigende måde rent udenrigspolitisk.

Samtidig med at den tyrkiske regering forsøger at præsentere sig selv som værende moderat, fremstår landets væbnede styrker som aggressive både over for Grækenland, idet man konstant krænker det græske luftrum i det Ægæiske Hav, og over for Frontex, som man konstant chikanerer. Det skal bemærkes, at Tyrkiet på trods af, at Grækenland og Tyrkiet begge er NATO-lande og dermed er allierede, truer Grækenland med en casus belli i form af en udvidelse af dets territorialfarvande ved at afvise at anerkende staten Cypern, der jo er medlem af EU.

Afslutningsvis virker det også som om, den tyrkiske regering i øjeblikket ikke er i stand til at sikre folkesuveræniteten i landet og planlægger en ny slags osmannisk statssamfund, hvilket tydeligt fremgik af mødet i Sarajevo i starten af november, hvor minister Davutoglu deltog. Jeg undrer mig også over den tyrkiske regerings tilnærmelser til Iran, idet de er i strid med det internationale samfunds og EU's accepterede synspunkter.

Vi bør desuden heller ikke se bort fra, at Tyrkiet i strid med køreplanen tillader – og opmuntrer muligvis til – at illegale indvandrere færdes på landets territorium på vej til lande i EU, og ikke overholder forpligtelserne til at udstede doknings- og landgangstilladelser til cypriotiske skibe og luftfartøjer.

 
  
MPphoto
 

  Gunnar Hökmark (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Swoboda for hans betænkning om Kroatien, hvor den kroatiske regerings indsats og resultater påskønnes. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at dette land nu er ved at komme tættere på EU-medlemskab, hvilket understreger – og jeg siger dette til formanden for Rådet – at man er nødt til at afslutte forhandlingerne med Kroatien i 2010.

Jeg synes dog også, det er værd at understrege, at Kroatiens indsats ikke er gjort for vores skyld. Indsatsen gør Kroatien til et bedre land og et bedre samfund for dets borgere, og dermed bliver Kroatien en bedre nabo og bidrager til Europa, fordi kampen mod organiseret kriminalitet eller korruption skal ske på tværs af grænserne, og det er en fordel for os at se de resultater, Kroatien har nået.

Det samme gør sig gældende for andre kandidatlande. Alle de resultater, vi kan se, gavner Europa, og jeg må sige, at i lyset af de erfaringer, vi har med udvidelsesforløbet, er der meget lidt at beklage sig over med hensyn til de opnåede resultater. Vi bør have den samme indfaldsvinkel, når vi taler om Tyrkiet, Makedonien eller de andre lande på Vestbalkan. Når de gennemfører reformer, bliver de til naboer. Når vi lukker døren, løber vi en risiko for at få nye problemer og nye trusler mod europæiske værdier. Vi bør understrege behovet for at komme videre i fællesskab med henblik på at nå frem til en bedre udvidelse af EU med udgangspunkt i de kriterier, vi bakker helt og fuldt op om.

 
  
MPphoto
 

  Luigi Berlinguer (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det kan lade sig gøre at nå målet om at afslutte forhandlingerne med Kroatien i løbet af 2010, og Swoboda-betænkningen er en velafvejet redegørelse for, hvor langt vi er kommet, og hvad der stadig mangler at blive gjort.

Retssystemet er nu det område, hvor der stadig er brug for gennemgribende reformer. Det er ikke nok at afslutte de fornødne reformer af systemet, indføre nye love og samarbejde som foreskrevet ifølge Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

Jeg vil understrege behovet for at opbygge en sand retskultur og -mentalitet i overensstemmelse med europæiske standarder. Og til det formål er domstolenes uafhængighed, der er af helt central betydning, og også uddannelsen og ansættelsen af samt karriereforløbet for dommere yderst afgørende, dvs. at regeringen ikke må stille dommerne betingelser af nogen som helst art. Jeg opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for gennemgribende foranstaltninger, hvor der tages fat på disse problemstillinger i forhandlingernes slutfase.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Duff (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige velkommen til kommissær Füle. Forhandlingerne mellem hr. Christofias og hr. Talat befinder sig som bekendt i en kritisk fase. For at forhandlingerne skal lykkes, skal en sådan bilæggelse af striden bæres af den offentlige mening. Der er hårdt brug for at få opbygget den gensidige tillid. Tyrkiet bør sende nogle signaler. Det virker som om, handelsområdet er gået helt i baglås, så en påbegyndelse af en troppeudtrækning er en vanskelig, men klog, gestus med henblik på at skabe opbakning i offentligheden i syd og nord for at vise, at udsigten til en varig bilæggelse faktisk er reel nok.

Vi er alle klar over, at hvis det cypriotiske problem ikke bliver løst nu, er udsigterne til fremskridt i Tyrkiets optagelsesforhandlinger rigtig dårlige. Det er nu, der skal handles. Jeg håber bestemt, at Kommissionen som led i sin reaktion på forhandlingerne vil vende tilbage til de adskillige talere, der har bragt det cypriotiske spørgsmål op.

 
  
MPphoto
 

  Mario Mauro (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi vil gerne bakke Kroatiens medlemskab op, og vi opfordrer derfor de kroatiske myndigheder til at sikre, at de aktiver, som blev konfiskeret fra italienske statsborgere ved afslutningen på Anden Verdenskrig, og som stadigvæk til trods for bestemmelserne i europæisk lovgivning ejes af statslige eller kommunale institutioner, overgives til deres retmæssige ejermænd.

Vi vil gerne bakke Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens medlemskab op, og derfor opfordrer vi til at holde sig til den konsensusorienterede fremgangsmåde, der er en del af EU's historie, og vi opfordrer EU's institutioner til at bakke velvilligt op om alle medlemsstaternes synspunkter, for så vidt angår de årsager, der stadig blokerer for denne vej.

Vi vil gerne sige tingene ligeud til Tyrkiet. Oomen-Ruijtens betænkning har den store fordel, at der ikke lægges skjul på, at vejen er tornefuld, og betænkningen er upartisk og holder fast i Københavnskriterierne som fast referencepunkt. Parlamentet gør derfor ret i kraftigt at fordømme menneskerettighedskrænkelserne og det manglende demokrati.

Men de kræfter, der gør vejen for denne ansøgning om medlemskab til næsten et paradoks, skal man ikke finde her i Parlamentet. De kan findes blandt talsmændene for mange regeringer, der ved hvert officielt møde lover det, som det er i deres interesse at benægte i korridorerne udenfor. På baggrund af Oomen-Ruijtens betænkning er det dog nyttigt fortsat at styrke redskaberne til privilegeret partnerskab, samtidig med at vi afventer tingenes gang – ikke som følge af fordomme, men alt afhængigt af fuld og ansvarlig indarbejdelse af indholdet i den gældende fællesskabsret.

 
  
  

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Kinga Göncz (S&D).(HU) Fru formand! Jeg vil gerne sige lidt om betænkningen om Kroatien og Makedonien. Jeg mener, det er vigtigt at tilkendegive, at fremdrift i forløbet med at få de sydøsteuropæiske lande med i EU helt klart er i EU's interesse, idet stabilitet, velstand og udvikling af reformer i regionen er af betydning ikke alene for kandidatlandene, men for hele EU. For begge landes vedkommende har problemstillinger i forhold til nabolandene fået forløbet til at gå i stå. Jeg mener, det er særdeles vigtigt at benytte sig af hensigtsmæssig politisk visdom, mod og gensidig god vilje for at løse problemstillingerne, ikke alene for disse kandidatlandes skyld, men også for EU-medlemsstaternes skyld. Det har kunnet lade sig gøre for Kroatiens vedkommende, og jeg håber virkelig, at engagementet fra det spanske formandskabs side også sætter skub i udviklingen med hensyn til navnestriden mellem Makedonien og Grækenland. Som det tredje medlem i trioformandskabet vil Ungarn gerne fortsætte og hjælpe med denne proces.

 
  
MPphoto
 

  Nadja Hirsch (ALDE).(DE) Fru formand! For det første vil jeg gerne ønske hr. Füle tillykke med udnævnelsen som kommissær. Jeg vil også gerne ønske hr. Swoboda, ordføreren, tillykke med hans betænkning. Det er en meget velafvejet præsentation af udviklingen i Kroatien. Samtidig gøres det helt klart, på hvilke områder Kroatien fortsat har et stykke vej at gå, inden tiltrædelsesforløbet er afsluttet.

Det er også vigtigt, at en statistik fra en Eurobarometerundersøgelse i efteråret sidste år viser, at 84 % af kroaterne ikke er tilfredse med demokratiet i deres land. Det betyder, at det ikke alene er nødvendigt med reformer af retssystemet, men at minoriteternes situation også skal forbedres. Det er også vigtigt at sikre, at der er garanti for pressefriheden. Reformerne skal sættes i gang og gennemføres, og de skal frem for alt finde støtte i befolkningen. Formelt set kan kriterierne givetvis opfyldes meget hurtigt, men hele befolkningen skal stå bag processen og bifalde Kroatiens optagelse i EU.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE).(PL) Fru formand! Tyrkiets optagelse i EU giver i visse kredse anledning til megen polemik. For at forløbet skal foregå i en atmosfære af gensidig forståelse, skal man sikre et højt kvalitetsniveau. Opfyldelse af strenge, men klare betingelser, som forstås og accepteres af begge parter, er grundlaget for optagelse af nye medlemmer, og det gælder også for Tyrkiet.

Jeg vil nu gerne takke ordføreren, fru Oomen-Ruijten, for en omfattende betænkning om Tyrkiets fremskridt i 2009. I år er betænkningen mere kritisk, og desværre kan der med rette gøres opmærksom på de beskedne fremskridt i Tyrkiet, navnlig vedrørende borgernes frihedsrettigheder og retssystemet. Der skete dog mere sidste år, end at demokratiseringsprocessen gik i stå, så man skal forholde sig kritisk til, om der ikke skete fremskridt, eller om situationen blev værre, men vi skal også vise, at vi sætter pris på ændringer til det bedre. På den ene side bliver behovet for at befæste retsstatsprincippet nemlig tilsidesat, og forfatningen bygger jo på det princip, så det punkt skal prioriteres højt. På den anden side lægger Tyrkiet et stort arbejde i de indledte forhandlinger, og jeg glæder mig over forandringerne og Tyrkiets ønske om at fortsætte reformerne med henblik på at opfylde Københavnskriterierne.

Men gode hensigter er ikke alt. Ankara har stadig mange udfordringer foran sig på vejen mod medlemskab af EU, og de udfordringer er ikke så ligetil at løse. Jeg har tillid til, at Tyrkiet vil kunne forcere alle hindringerne, og jeg ønsker landet held og lykke med at reformere sig selv.

 
  
MPphoto
 

  Debora Serracchiani (S&D).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Kroatiens medlemskab af EU understreger, at en europæisk identitet er ved at tage form – en identitet, der formår at udtrykke fælles værdier i vores nye Europa, samtidig med at de mange borgeres individuelle særpræg bliver inkluderet i helheden frem for at blive forbigået i stilhed.

Republikken Kroatien har gjort en betydelig indsats for at leve op til de nødvendige standarder, især i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet via nye foranstaltninger til bekæmpelse af mafiaen, men der skal gøres en yderligere indsats, specielt på det retlige område, inden forhandlingerne i 2010 kan afsluttes.

Institutionerne i Republikken Kroatien kan træffe yderligere foranstaltninger for at kunne leve op til kravene i den første protokol til den europæiske menneskerettighedskonvention, der blev undertegnet i Paris i 1952, ved at overveje at lade nationaliserede aktiver vende tilbage til deres retmæssige ejermænd.

 
  
MPphoto
 

  Sophia in 't Veld (ALDE).(EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg også gerne byde kommissær Füle velkommen til Parlamentet.

Ordføreren har forelagt et meget velafvejet beslutningsforslag. Tyrkiet har ganske rigtigt gjort store fremskridt, men mange problemområder skal løses snarest muligt. Det grusomme fænomen æresdrab skal udryddes, og ligeså skal drab på transvestitter og transseksuelle. Så sent som i går hørte vi for 117. gang om et drab på en transseksuel person – denne gang en kvinde i Antalya. Den tyrkiske regering skal hurtigst muligt sikre, at denne type drab ikke længere går ustraffet hen.

Jeg opfordrer endvidere endnu en gang den tyrkiske regering til at sikre foreningsfriheden og få stoppet de systematiske forsøg på at opløse BLTB-organisationer. I beslutningen opfordres der med rette indtrængende til at sikre religions- og ytringsfriheden. For en liberal politiker, er disse frihedsrettigheder helt centrale for vores demokrati og fuldstændig ufravigelige forudsætninger for et EU-medlemskab.

Men hvis vi beder Tyrkiet om at overholde EU's standarder, må vi sørge for, at vi også selv lever op til dem. Det er et spørgsmål om troværdighed og moralsk autoritet. Homofobi, obligatorisk religionsundervisning og begrænsninger af pressefriheden skal ligeledes bekæmpes i de nuværende medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Cristian Dan Preda (PPE).(RO) Fru formand! Som det også er fremhævet i Oomen-Ruijtens betænkning forpligtede Tyrkiet sig i 2009 helt klart til at følge en reformkurs og skabe gode naborelationer. Myndighederne har desuden tilskyndet til en offentlig debat om visse områder, der er af central betydning for reformprocessen som f.eks. retssystemets rolle, etniske minoriteters rettigheder og hærens rolle i landets politiske liv.

På den anden side har undertegnelsen af Nabuccoaftalen vist, at Tyrkiet er engageret i at etablere en sikker gasforsyning inden for Europa, sådan som det også blev vist i forbindelse med Tyrkiets forhandlinger om at komme med i det europæiske energifællesskab.

Tyrkiet har vist, hvilken central rolle det spiller som aktør i regionen, ved at oprette normale relationer med Armenien og forbedre relationerne med Irak og den regionale kurdiske regering. Vi må bestemt heller ikke glemme landets samarbejde i sortehavssynergien, der blev sat i gang for tre år siden med det formål at fremme stabiliteten og reformerne i landene omkring Sortehavet.

Afslutningsvis vil jeg godt have, at vi ikke glemmer nogle af de grundlæggende årsager, der taler for, at landet bliver optaget i EU. Tyrkiet er helt klart medlem af den europæiske familie og er en vigtig partner i dialogen mellem civilisationerne. Hvis man bringer et sekulært, demokratisk og moderne Tyrkiet tættere på EU, er det så afgjort et aktiv for vores fællesskab.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D).(HU) Fru formand! Jeg er meget glad for, at porteføljen for udvidelse kommer til at ligge hos kommissær Füle, der som centraleuropæisk politiker er i bedste position til at forstå den tunge byrde, som Sydøsteuropa og Vestbalkan bærer med hensyn til etniske og interetniske konflikter og bilaterale nabostridigheder. Vestbalkan og Balkan har aldrig været stabile områder undtagen i den korte æra under Titos Jugoslavien. Optagelse i EU er den eneste mulighed for at stabilisere regionen. Det blev bevist ved optagelsen af nye lande i 2004 og 2007, der f.eks. udmøntede sig i den markante positive indvirkning på relationerne mellem Ungarn og Rumænien.

Jeg vil samtidig gerne gøre kommissær Füle og Parlamentet opmærksom på, at alle interetniske problemer, alle væsentlige problemstillinger og spørgsmål vedrørende naborelationer skal løses inden tiltrædelse, da EU efter tiltrædelse vil stå magtesløs over for sådanne problemstillinger. Se bare på det uløste problem med russere i Letland eller på Slovakiet, hvor Fico-regeringens politik har ført til en forværring af relationerne mellem det slovakiske flertal og det ungarske mindretal.

Det er således for Vestbalkans vedkommende, hvor disse problemer er endnu mere komplicerede, særdeles vigtigt at bilægge dem i forhold til hvert enkelt land. Kroatien er nabo til Ungarn, så det er af allerstørste betydning, at Kroatien snarest muligt bliver medlem af EU. Det er særdeles vigtigt for Kroatien at erkende sine pligter i forbindelse med krigen og gøre det muligt for flygtningene at vende hjem. Det er et særdeles vigtigt punkt. Der skal hurtigst muligt indledes forhandlinger med Makedonien – som også hr. Thaler omtalte i sin fremragende betænkning. Afslutningsvis vil jeg med hensyn til Tyrkiet sige, at så længe kurderne ikke får tilbudt selvstyre i bredest mulig forstand, så længe rettighedssituationen for kvinder og seksuelle minoriteter ikke bliver løst, og Tyrkiet ikke undskylder det armenske folkedrab, kan Tyrkiet ikke blive medlem af EU.

 
  
MPphoto
 

  Metin Kazak (ALDE).(FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rose fru Oomen-Ruijten for hendes meget omhyggelige arbejde. Der er imidlertid i mine øjne en forskel mellem den tekst om Tyrkiet, der blev vedtaget sidste år, og den, som foreslås nu.

Parlamentet fokuserede i sin beslutning i 2009 på forhandlingerne i Cypern, men fastsatte ikke nogen forhåndsbetingelser i forbindelse med kolonierne eller situationen i Famagusta. Disse problemstillinger bliver behandlet i de seks forhandlingskapitler, der forhandles om i FN-regi. Jeg mener derfor, at Parlamentet ved at indtage en så markant, ensidig holdning måske kan skade forhandlingerne og gøre os forudindtagede.

Som den tidligere kommissær understregede den 16. november 2006, er tilbageleveringen af Famagusta til byens retmæssige indbyggere et spørgsmål, der skal håndteres i FN-regi som led i en samlet bilæggelse af Cypernspørgsmålet.

Jeg vil gerne citere fra en anden af Rådets konklusioner. I 2004 gav den tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe klart udtryk for sit ønske om en fremtid inden for EU. Rådet besluttede at indstille isolationen af denne befolkningsgruppe og gøre Cyperns genforening lettere ved at tilskynde til økonomisk udvikling for den tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  György Schöpflin (PPE).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne byde kommissær Füle og ministeren velkommen. Alle kan glæde sig over de fremskridt, Kroatien gør med hensyn til at afslutte tiltrædelsesprocessen. Helt afgørende områder vedrørende styreformen skal indpasses efter kravene i gældende fællesskabsret, og en række af disse ændringer – lad os sige det rent ud – kommer sandsynligvis på tværs af centrale traditioner og forventninger. Så forhandlingerne vedrørende omstillingen kræver stor politisk vilje.

Lad mig tilføje, at anstrengelserne godt kan betale sig, især for et relativt lille land som Kroatien eller for den sags skyld – og det samme gælder – for de andre lande på Vestbalkan. EU-medlemskab – jeg tror, vi kan tage det for givet – giver en række fordele rent politisk, økonomisk, kulturelt og sikkerhedsmæssigt.

Det største tilpasningsproblem ligger dog et andet sted. Én ting er at ændre strukturerne for en styreform, men det er noget ganske andet at ændre samfundets holdning i en markant anden retning, dvs. de former og det indhold, som er blevet udviklet i EU. De to størrelser ligger ofte langt væk fra hinanden, og der vil med sikkerhed være elementer i samfundet – og endda nogle, som er ganske magtfulde – der kun kan se ulemper for sig selv ved tingenes nye tilstand.

Lad os ikke foregøgle nogen noget her. De kroatiske myndigheder skal ikke alene afslutte deres forhandlinger med EU, men de skal samtidig også gøre, hvad de kan for at ændre den sociale indstilling. Det kan måske vise sig at blive den vanskeligste opgave.

 
  
MPphoto
 

  Maria Eleni Koppa (S&D).(EL) Fru formand! I de tre betænkninger, vi drøfter i dag, gives der udtryk for, at Parlamentets er fast indstillet på at fortsætte udvidelsesprocessen. Der er imidlertid væsentlige forskelle.

Lad mig begynde med at rose Hannes Swoboda for hans betænkning om Kroatien. Vi er alle rigtig glade for, at dette land inden længe kommer med i EU.

For Tyrkiets vedkommende er budskabet i den usædvanlig velafvejede betænkning fra fru Oomen-Ruijten det samme som i de foregående år. Tyrkiet er nødt til at opfylde alle sine forpligtelser, sådan som samtlige tidligere kandidatlande har gjort. Tiltrædelse er og skal fortsat være den endelige målsætning. Men vi kan ikke tilbyde en a la carte-tiltrædelsesordning, der er skræddersyet til Tyrkiet. Tyrkiet er et stort land, der er nødt til at acceptere, at fortsatte reformer, respekt for menneskerettighederne, passende medvirken til løsning af spørgsmålet om Cypern, gode naborelationer og fjernelse af casus belli mod en medlemsstat er tiltag, som vil bringe landet tættere på EU.

For så vidt angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, sender vi med hr. Thalers betænkning et positivt signal til landet. Grækenland opfordrer for sin del lederne af FYROM til at sætte sig til forhandlingsbordet i god tro, således at der i fællesskab kan findes en acceptabel løsning inden for rammerne af FN. Den græske regering ved, at processen kræver ny fremdrift, og er virkelig opsat på, at spørgsmålet skal løses. Vi forventer en lige så ærlig holdning fra den anden part.

 
  
MPphoto
 

  Andrey Kovatchev (PPE).(BG) Fru formand! Jeg vil gerne byde kommissær Füle velkommen til Parlamentet og ønske ham al mulig held og lykke med hans arbejde. Dernæst vil jeg gerne takke hr. Swoboda, hr. Thaler og fru Oomen-Ruijten for deres velafvejede, objektive betænkninger.

Parlamentet har ved talrige andre lejligheder tilkendegivet sit politiske ønske om, at landene på Vestbalkan kommer med i EU, og udtrykt sin beredvillighed til at bistå disse stater, så de hurtigt kan opfylde medlemskabskriterierne. Kroatien befinder sig nu i den afsluttende fase. Jeg håber virkelig, at tiltrædelsestraktaten for dette land bliver undertegnet i år. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort fremskridt med hensyn til at opfylde kriterierne for at indlede førtiltrædelsesprocessen. Rådet forventes at genbekræfte Kommissionens beslutning, der blev truffet i slutningen af 2009, og indlede tiltrædelsesprocessen. Til det formål mener jeg, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er nødt til at gøre en yderligere indsats for at løse problemerne med naboerne i en europæisk ånd. Hvis myndighederne i Skopje har den politiske vilje til ikke bruge historiske argumenter – uanset om de stammer fra en fjern fortid eller er af nyere oprindelse – og føre drøftelser om de nuværende politiske eller nationale hensigter, kan der nås et kompromis. Historien skal bringe os sammen og ikke skille os ad. Lad historieskriverne nå frem til deres akademiske konklusioner, men de skal ikke stå i vejen for den europæiske skæbne for noget ansøgerland. Såkaldt hadefulde ytringer skal ikke tolereres. Jeg vil gerne især nævne de lærebøger, som børnene bruger i skolen. De må ikke indeholde beskrivelser, der ansporer til en fjendtlig holdning over for andre medlemsstater.

Måden, hvorpå der kan opnås større tillid i Balkanlandene, går ikke alene via ordningen med visumlettelse, der nu kører godt og er noget, jeg glæder mig meget over, men efter min opfattelse også via fælles højtideligholdelse af historiske mærkedage og helteskikkelser, som er fælles for nogle af Balkanlandene. Jeg håber, at henstillingerne i betænkningerne bliver taget med i overvejelserne i de relevante institutioner i medlemsstaterne. Jeg ønsker Kroatien, Makedonien og Tyrkiet al mulig held og lykke på deres europæiske færd.

 
  
MPphoto
 

  Evgeni Kirilov (S&D).(EN) Fru formand! Vi bør fortsat gå ind for, at landene på Vestbalkan skal have stillet EU-medlemskab i udsigt. Hele processen underbygger stabiliteten, og vi skal holde dampen oppe.

Som ordfører for visumlettelse i Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien mener jeg, at indførelse af den visumfri ordning i landet var yderst opmuntrende for befolkningen. I den sidste rapport fra Kommissionen påpeges det, at FYROM har opnået fremskridt på mange områder, og det er rigtig godt.

Jeg kommer fra nabolandet Bulgarien, og vi ser som nabolande en række foruroligende tendenser. Navnestriden skal efter min mening ikke komme i første række. Makedonsk nationsopbygning begyndte efter Anden Verdenskrig, og en stor del af befolkningen identificerer nu sig selv som makedonere. Vi er imidlertid nødt til at holde fast i vores værdier. Vi kan ikke affinde os med, at nationsopbygning bliver blandet sammen med nationalistisk retorik eller med grov manipulation af historien, hvor man går meget langt tilbage i tiden. For det andet må det at bekende sig til ens nationale identitet ikke føre til fremmedfjendske følelser over for de borgere, der bekender sig selv som værende af bulgarsk oprindelse. Disse mennesker bliver udsat for verbale og fysiske overgreb og bliver endda retsforfulgt af opdigtede årsager.

 
  
MPphoto
 

  Marietta Giannakou (PPE).(EL) Fru formand! Jeg vil gerne ønske kommissæren tillykke og ønske ham al mulig held og lykke på det særdeles vigtige område, han har overtaget.

Det er en kendsgerning, at EU fortsat kan og har ret til at blive udvidet. Især på Vestbalkan har befolkningerne ret til en bedre skæbne og en rimelig andel af de reelle europæiske værdier.

Det skal dog bemærkes, at det for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien især ville være bedre, hvis et land, der gerne vil være medlem af EU, ikke efter forgodtbefindende gjorde brug af historien som redskab. Man må vænne sig til at være med til at få FN-procedurerne til at fungere og løse sine problemer med diplomati, ikke propaganda. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal således opfordres til at rette ind, hvis man gerne snart vil have en fremtid i EU.

Jeg vil gerne rose fru Oomen-Ruijten for hendes fremragende betænkning om Tyrkiet og også rose hr. Swoboda og naturligvis hr. Thaler på trods af, at jeg er uenig i visse aspekter af hans indfaldsvinkel og hans betænkning.

Vi er nødt til fuldt ud at forstå, at problemerne vil dukke op igen i fremtiden, hvis man finder kompromisløsninger, der ikke afspejler sandheden og realiteterne. På den anden side vil jeg for Tyrkiets vedkommende gerne sige, at der er blevet gjort en indsats, men at der ikke er sket væsentlige fremskridt, som kan få os til at sige, at Tyrkiet er ved at løse sine problemer ad diplomatisk vej, dvs. ved at trække sine tropper tilbage – eller begynde at trække dem tilbage – fra et EU-land, nemlig Cypern.

 
  
MPphoto
 

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (S&D).(DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne ønske hr. Füle tillykke med hans nyudnævnelse og ønske ham held og lykke med denne særdeles vigtige opgave.

Han har allerede gjort det klart over for udvalget, at forhandlingerne med Tyrkiet handler om landets tiltrædelse og ikke om den vanvittige idé om et privilegeret partnerskab, som aldrig er blevet tilstrækkelig godt promoveret af dem, der går ind for den. Det stod imidlertid også klart – og det glædede vi os rigtig meget over – at begge parter, Tyrkiet og EU, skal opfylde deres forpligtelser og løfter. I det aktuelle tilfælde finder princippet om pacta sunt servanda ["aftaler skal overholdes"] anvendelse, hr. Posselt. Det udtryk er Dem vel bekendt i og med, at det blev anvendt af Tysklands tidligere, højt respekterede kansler.

Der er et andet punkt, som også er særdeles vigtigt for mig. Tyrkiet har jo stadig en del at gøre, men det har EU også, uanset om det drejer sig om Cypernspørgsmålet, gennemførelse af mindretalsrettigheder i Tyrkiet eller de politiske og militære aspekter. Men ét står dog klart. Processen vil aldrig være lineær. Det ved vi fra EU's historie. Man behøver blot at se på processerne og procedurerne i forbindelse med Lissabontraktaten. Der vil altid være fremskridt og tilbageskridt i processen i Tyrkiet.

Det er også indlysende, at Tyrkiet, når det har opfyldt alle kravene, når det kan acceptere den gældende fællesskabsret, vil være et helt andet land. Men Lissabontraktaten vil også have medført varige ændringer af EU. Det skal vi være os bevidst. Som sagt skal begge parter opfylde deres løfter.

 
  
MPphoto
 

  Alojz Peterle (PPE).(SL) Fru formand! Hvis EU virkelig ønsker at spille en mere betydningsfuld rolle på den internationale scene, skal man sørge for også at styrke sin rolle inden for Europa. Det indebærer, at man gør projektet med at forene Europa i det sydøstlige hjørne færdigt. Vi har ikke alene brug for et europæisk perspektiv, men også for dynamik og stimulering.

Det er dejligt, at vi kan glæde os over fremskridtene i alle de tre omhandlede lande, og jeg vil gerne rose ordførere, Ria Oomen-Ruijten, Zoran Thaler og Hannes Swoboda, for veludført arbejde. Jeg er overordentlig glad for, at alle tre lande har været særlig opmærksomme på at udvikle relationerne med deres naboer.

Voldgiftsaftalen mellem Slovenien og Kroatien er også blevet nævnt. Det er en kendsgerning, at den kroatiske og den slovenske regering ser det centrale i aftalen i et helt andet lys, der ikke just vækker gensidig tillid. Jeg opfordrer begge regeringer til at gøre brug af de bilaterale muligheder for at blive enige om en ensartet fortolkning af aftalen og fremme en atmosfære, der er præget af gode naborelationer, og som gør, at tiltrædelsesprocessen kan blive afsluttet med succes.

Jeg vil gerne takke kommissær Füle dybt for at have påtaget sig den ansvarsfulde rolle og ønsker ham al mulig held og lykke med at nå de ambitiøs mål. Ligeledes ønsker jeg, at det spanske formandskab får succes og handler med stor kløgt.

 
  
MPphoto
 

  Emine Bozkurt (S&D).(NL) Fru formand! Naboer passer på hinanden, de støtter hinanden. Når forholdene er gode i nabolaget, er de også gode for de mennesker, som bor der. Tyrkiet og Cypern er naboer. Når de kigger ud over deres respektive plankeværk, er det ikke hinanden de ser, men de tyrkisk-cyprioter, som befinder sig midt imellem to stole.

For at sikre at alle de mennesker, der bor på Cypern, endnu en gang kan komme til at leve i fællesskab, er der brug for en løsning, som kræver, at alle naboerne spiller deres rolle. FN's generalsekretær Ban Ki Moon gav i sidste uge udtryk for en tiltro til, at en løsning for Cypern kan være inden for rækkevidde. Parlamentet har en betydelig opgave at løse ved at bidrage positivt til situationen på Cypern, idet man konstruktivt skal søge efter løsninger og få forhindringer ryddet af vejen i stedet for at opstille dem. Ja, Tyrkiet skal bringes til at gøre en indsats for at få løsningen til at rykke tættere på. Det opfordrer vi til i den betænkning, vi skal stemme om. Det er imidlertid ikke blot Tyrkiet, der skal gøre en indsats. Alle de berørte parter skal udfylde deres rolle og skabe en positiv atmosfære, hvor man kan finde frem til en troværdig løsning. Det er jo i sidste ende det, vi alle sammen ønsker: en løsning.

Vi skal desuden vise forståelse for ansøgerlandet Makedonien, når det drejer sig om spørgsmålet om landets navn, så forhandlingerne kan komme i gang. Som EU-medlemmer må vi omhyggeligt sørge for, at vi ikke er en del af problemet, men at vi i stedet bidrager til at finde en løsning.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort mange fremskridt og kan fremstå som et godt eksempel for de andre lande på Balkan, samtidig med at muligheden for at opnå stabilitet i regionen bliver større. Vi er nødt til at gøre en indsats her, så vi kan se, at EU's vigtigste eksportartikler, nemlig værdibegreberne demokrati, menneskerettigheder, fred og sikkerhed, trives.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE).(SK) Fru formand! Kroatien viser, at man er fast besluttet på at komme med i EU, idet der træffes klare foranstaltninger med henblik på at opfylde kriterierne. Den politiske vilje er kommet til udtryk i reformer af den offentlige forvaltning og retssystemet samt i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. I retssystemet er der blevet større gennemsigtighed, færre uafsluttede retssager og kortere sagsbehandlingstid. En vigtig faktor er den fortsatte blotlægning af krigsforbrydelser, hvor Kroatien samarbejder helt og fuldt med Det Internationale Tribunal. Kroatien har i stor udstrækning fået harmoniseret sin lovgivning med den gældende fællesskabsret. Der sker markante lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer med det formål at bekæmpe den organiserede kriminalitet og mafiaen samt styrke det tværnationale samarbejde med de retshåndhævende myndigheder i nabolandene.

Banksektoren i Kroatien er sund, investorerne har tillid til økonomiens tilstand, og den makroøkonomiske stabilitet er blevet opretholdt. Der er stadig behov for at afslutte programmet vedrørende mindre privatiseringer og begrænse den statslige indblanding i økonomien. Forsoningen mellem etniske kroatere og etniske serbere, forbedret beskyttelse af mindretalsrettighederne og integration af flygtninge, herunder genopførelse af boliger, fortjener efter min mening især ros. Jeg opfordrer derfor kraftigt Kroatien til at fremme udviklingen af en kultur præget af politisk ansvar og til en offentlig debat om EU-medlemskab og konsekvenserne deraf, da det på nuværende tidspunkt kun er en tredjedel af befolkningen, som mener, at optagelse i EU vil være en fordel. Jeg vil også gerne ønske den nye kommissær, hr. Füle, tillykke og byde ham velkommen i hans job.

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne byde kommissær Füle velkommen, og jeg vil gerne rose forslagsstillerne for de tre velafvejede betænkninger. Der er ingen tvivl om, at udsigten til et EU-medlemskab har fået Tyrkiet til at ændre sig til det bedre. Når alt kommer til alt, er dette muslimske land unikt i og med, at det traf de første foranstaltninger med henblik på at tilpasse sig de europæiske værdier for næsten 100 år siden, og til trods for de forskellige historiske vinde fraveg landet ikke kursen. Tyrkiet er den mest vestlige af de østlige stater og den mest østlige af de vestlige stater, så landets unikke rolle er ikke alene europæisk, men også global.

Ankara skal sætte skub i sine reformer, mere beslutsomt søge kompromis omkring Cypernproblemet og træffe yderligere foranstaltninger om forsoning med Armenien. Men jeg bakker kraftigt op om den socialdemokratiske gruppes holdning om, at Tyrkiets udsigt til EU-medlemskab ikke skal udskiftes med nogen som helst "Ersatzlösung" eller varianter deraf.

 
  
MPphoto
 

  Francisco José Millán Mon (PPE).(ES) Fru formand! Lad mig først byde velkommen til kommissæren. I dette tiår har udvidelsespolitikken sammen med euroen været EU's største succes. Den politik skal ikke holdes tilbage. Desuden kan vi ikke bryde de løfter, vi har givet kandidatlandene, selv om vi også skal overholde de velkendte principper vedrørende konsolidering og konditionalitet.

Vi må heller ikke glemme EU's integrationskapacitet eller behovet for at kommunikere med borgerne om udvidelsen og dens fordele og konsekvenser.

På grund af den knappe tid har jeg blot nogle få korte kommentarer. Kandidatlande skal i princippet på forhånd løse alle de territoriale stridigheder og lignende spørgsmål, de måtte have med hinanden og med medlemsstaterne, så EU's funktionsmåde ikke senere bliver hæmmet.

For så vidt angår Tyrkiet, vil jeg navnlig gerne understrege, hvor vigtigt det er, at reformtempoet – idet der også skal ske reformer for Tyrkiets egen skyld – holdes og endda sættes i vejret.

Jeg glæder mig også over Tyrkiets seneste tilsagn vedrørende Nabucco, der er særdeles vigtig for energidiversificeringen i Europa. Jeg må dog indrømme, at jeg var noget forbavset over den tyrkiske regerings initiativ sidste efterår til støtte for de iranske myndigheder. Jeg mener faktisk, at et ansøgerlands udenrigspolitik skal være i overensstemmelse med EU's politik.

Afslutningsvis læste jeg i sidste uge et interview med den tyrkiske minister for europæiske anliggender, hvor det tilsyneladende blev antydet, at Tyrkiet havde afskaffet visumtvangen for lande som Syrien, Libanon og Libyen. Jeg var ret overrasket over at læse det, fordi et ansøgerland også skal bringe sin visumpolitik tættere på EU's regler, ikke gå i den modsatte retning.

Jeg vil gerne have disse oplysninger bekræftet.

 
  
MPphoto
 

  Antigoni Papadopoulou (S&D).(EL) Fru formand! Fru Oomen-Ruijten har gjort en enorm stor indsats for at kunne forelægge en velafvejet betænkning, og det siger vi tak for. Ændringsforslag 13 og 14 fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har skabt lidt uligevægt, og jeg opfordrer derfor indtrængende til, at man stemmer imod dem.

I de forhandlinger, der føres om Cypern, har Tyrkiet via hr. Talat fremlagt nogle uacceptable forslag og indtager fortsat en uforsonlig og maksimalistisk holdning. Det er derfor forkert at opfordre alle parter til at bakke op om de kommende forhandlinger. Den part, der skal lægges pres på, er Tyrkiet som besættelsesmagt. Tyrkiet skal straks trække samtlige tyrkiske tropper tilbage, afslutte besættelsen og ophøre med at holde den tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe som gidsel, fordi Tyrkiet, ikke græsk-cyprioterne, har ansvaret for den såkaldte isolation af tyrkisk-cyprioterne. Tyrkiet er nødt til at give den belejrede by Varosha tilbage og ophøre med at etablere ulovlige bosættelser og krænke græsk-cypriotisk ejendom.

Tyrkiet sidder inde med løsningen på Cypernproblemet og tiltrædelsesprocessens forløb. Det lille land Cypern anmoder om intet mere og intet mindre end en løsning i overensstemmelse med den europæiske gældende fællesskabsret, uden undtagelser, og med FN's resolutioner. Cyprioterne er ikke en slags andenklasses borgere i en osmannisk eller en anden koloni. Vi er europæiske borgere med europæiske rettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Doris Pack (PPE).(DE) Fru formand, mine damer og herrer! Det er på høje tid, at EU omsider indleder forhandlinger med Makedonien. Makedonien har opfyldt betingelserne og har siden 2005 ventet på, at forhandlingerne skulle begynde. Grækenland har oplevet så megen solidaritet fra de øvrige 26 medlemsstater, at det ikke bør nedlægge veto nu mod at indlede forhandlinger med nabolandet Makedonien. Navnestriden er et rent bilateralt anliggende, også selv om FN har ydet assistance desangående.

Vedrørende Kroatien vil jeg gerne sige, at landet nu bekæmper korruption i et sådant omfang, at andre lande, herunder en række lande i selve EU, burde tage ved lære af det. Mit andet punkt er – som hr. Boştinaru lige har nævnt – at hjemsendelsen af flygtningene efter min mening blevet håndteret på eksemplarisk vis. Som hr. Swoboda sagde, er der mange ting, som ikke kan løses på den måde, vi havde forestillet os.

Mit tredje punkt vedrører samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag. Kroatien overgav alle sine eftersøgte krigsforbrydere for flere år siden. De dokumenter fra krigen i hjemlandet, som man har udbedt sig, kan enten ikke længere fremskaffes eller har aldrig eksisteret. Man er derfor nødt til at bruge sin sunde fornuft i denne situation. Regeringen eftersøger dokumenterne, og man har nedsat en taskforce, men man kan ikke gøre andet end at søge. Hvis man ikke finder noget, er det vigtigt at komme videre i lyset af, at Kroatien i årevis har samarbejdet med tribunalet og derfor i stort omfang har opfyldt betingelserne. Jeg håber inderligt, at kapitlet snart bliver åbnet, så forhandlingerne med Kroatien kan afsluttes inden årets udgang.

 
  
MPphoto
 

  Ismail Ertug (S&D).(DE) Fru formand, hr. formand for Rådet! Jeg vil gerne ønske hr. Füle al mulig held og lykke med hans arbejde i fremtiden. Det er vanskeligt at se bort fra de ambivalente følelser i forbindelse med Cypernspørgsmålet. Vi skal i EU ikke affærdige tilsyneladende ubehagelige spørgsmål eller forsøge at lade som om, de ikke findes. Vi har ikke holdt vores løfte. Det er en kendsgerning, og vi skal forholde os til denne dobbeltmoral.

Vi ved, at Ankaraprotokollen skal gennemføres definitivt, for så vidt angår Cypernspørgsmålet. Det er dog også klart, som anført af Rådet i 2004, at isolationen af Nordcypern skal ophæves. Det glæder mig, at Sydcypern giver den nordlige del den fornødne opbakning, men det var ikke EU's hensigt. Hensigten var, at alle, hele EU, skal ophæve isolationen. For at overvinde den sidste forhindring på dette område, skal vi tage et skridt fremad og ophøre isolationen.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE).(EN) Fru formand! Tiden er nu inde, hvor Kommissionen – og jeg byder kommissær Füle hjertelig velkommen – skal forny EU's tilsagn om udvidelse ved at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien inden årets udgang og indlede forhandlinger med Makedonien.

Sidstnævnte har til trods for problemer i massevis gjort imponerende fremskridt og skal tilskyndes til at fortsætte. Jeg vil gerne opfordre begge parter til at få navnestriden løst på en åben og storsindet europæisk facon, sådan som Kommissionens formand, hr. Barroso, slog til lyd for i går.

Tyrkiet har også gjort betydelige fremskridt. Hvis vi ser på Ukraine, kan vi erkende den forskel selve udsigten til EU-medlemskab kan gøre. Tyrkiet skal være velkomment som medlem, når bare Københavnskriterierne er opfyldt. Der er med en ny kommissær ingen tid at spilde med hensyn til at få Tyrkiet til at begynde sin tilbagetrækning af tropper fra Cypern og gennemføre Ankaraprotokollen. Jeg mener, dette kan betragtes som en betingelse for at forsætte forhandlingerne. For mit eget vedkommende har jeg det fint nok med tyrkisk EU-medlemskab, når det er lige så let at bygge en kristen kirke i Ankara, som det er at opføre en moské i Bruxelles.

 
  
MPphoto
 

  Jürgen Klute (GUE/NGL).(DE) Fru formand! Jeg vil gerne kommentere to aspekter vedrørende spørgsmålet om Tyrkiet. Det er almindeligvis de etniske konflikter, der drøftes – og med god grund. Der er stadig noget at gøre i den retning, og nogle af problemerne er der stadigvæk. Folk overser imidlertid som regel, at der fortsat er væsentlige problemer i Tyrkiet, for så vidt angår fagforenings- og arbejdstagerrettigheder. Den tyrkiske regering modarbejder fortsat fagforeningerne – og i nogle tilfælde endda ved hjælp af politimagt – der yder støtte til deres medlemmer, dvs. til den tyrkiske arbejdede befolkning. Det er sket for nylig i striden omkring arbejderne i statsvirksomheden Tekel. Det er en af de ting, jeg gerne vil kommentere. Et demokratisk samfund skal beskytte arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder, og det er vigtigt at kæmpe for disse rettigheder. EU bakker også op om disse rettigheder, især i forbindelse med rollen som socialt EU.

Det andet aspekt er privatisering. Tyrkiet er ved at tilpasse sig til EU, herunder gennemførelse af privatiseringer. De ansatte i Tekel, hvor der i øjeblikket er 12 000, som strejker, risikerer som følge af privatisering af virksomheden at miste deres job eller har allerede gjort det. Det er dog ikke kun de ansatte i Tekel, der arbejder i tobaksindustrien. Ca. 500 000 mennesker, der arbejder med at dyrke tobak i det sydøstlige Tyrkiet, har mistet deres job i de senere år med det resultat, at Tyrkiet fra at være en storproducent og -eksportører af tobak nu er blevet importør i stedet. For en uge siden havde jeg mulighed for at tage til Ankara og tale med de ansatte i Tekel. Hvis man som følge af privatiseringer fortsætter med at skære arbejdspladser væk og ødelægge hele erhvervssektorer, vil befolkningen i Tyrkiet miste gejsten med hensyn til optagelse i EU. Vi skal derfor fokusere på det sociale aspekt af EU. Jeg vil gerne understrege dette endnu en gang.

 
  
MPphoto
 

  Krzysztof Lisek (PPE).(PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne ligesom alle andre byde hr. Füle hjertelig velkommen, og jeg ønsker for ham, at han de næste par år kan yde en ihærdig arbejdsindsats. Jeg ved godt, at vi den første dag ikke bør tale om afslutningen på den nye valgperiode. Jeg ønsker naturligvis, at hr. Füle får mange flere embedsperioder, men jeg ønsker for ham, at han, når han tager ordet her ved afslutningen på denne periode, vil kunne møde os i et nyt, udvidet EU - muligvis bestående af helt op til 30 medlemsstater.

Bortset fra hr. Füles arbejde med de vigtige lande, vi taler om her i dag, vil jeg gerne bede ham om også at være opmærksom på andre lande, der drømmer om EU-medlemskab. Ligesom jeg selv kommer han fra et land, der lige er blevet optaget i EU, og jeg tror, at han, jeg og alle kollegerne fra alle de nye medlemsstater forstår, hvor vigtigt det var for vores samfund, da vi kom med i EU. Vi ønsker det samme for de lande, vi taler om i dag.

Som polak har jeg en lille drøm, som jeg gerne vil slutte mit indlæg med. Den går ud på, at det måske kan lykkes for Kroatien – det land, som på nuværende tidspunkt har gjort de største fremskridt i forhandlingerne – at komme med i EU under det nært forestående polske formandskab.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI).(DE) Fru formand! Endnu en gang er rapporten om Tyrkiet ikke en statusrapport, men en mangelliste. EU opfordrer Tyrkiet til at gøre mere for mindretalsrettighederne, men i stedet for at løse problemstillingen med kurderne, som Tyrkiet havde sagt, man ville, planlægges det at forbyde det prokurdiske demokratiske samfundsparti Party (DTP). For fjerde år i træk har regeringen i Ankara undladt at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen, men via landets ambassadører opfordrer man de store EU-medlemsstater til at løse Cypernspørgsmålet. De med længsel ventede forhandlinger om Middelhavsøen er der efter min mening ikke nogen grund til at fejre, for det seneste tyrkisk-cypriotiske forslag går på en række punkter imod den bestående konsensus, hvilket vil sige, at der nærmest er tale om et tilbageskridt.

Nok om de positive resultater, som det spanske formandskab meddelte, at vi kunne forvente. Tyrkiet er ikke en del af Europa – hverken geopolitisk eller åndeligt eller kulturelt. Menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og folkeret er fortsat fremmedord for Tyrkiet. Den eneste ærlige reaktion, der er i overensstemmelse med EU-borgernes ønsker, er i mine øjne at indstille tiltrædelsesforhandlingerne og gå efter et privilegeret partnerskab.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Koumoutsakos (PPE).(EL) Fru formand! Vi vil gerne byde kommissæren velkommen og ønske ham al mulig held og lykke med hans arbejde. Vi drøfter i dag bl.a. Tyrkiets fremskridt i forhold til EU. I går drøftede vi den vanskelige økonomiske situation i visse lande i euroområdet, især den kritiske situation i Grækenland.

Disse to forhandlinger har et krydsningspunkt – der er en fælles indgangsvinkel. Denne fælles indgangsvinkel er Grækenlands enorme, uforanderlige forsvarsudgifter, idet ca. 5 % af landets bruttonationalprodukt er afsat til militærudgifter – og ikke med landets gode vilje. En del af dette beløb bruges selvfølgelig på at indfri forpligtelserne som medlem af NATO. Men langt de fleste penge bruges, fordi vi er nødt til at forholde os til en helt konkret politik, som et naboland og ansøgerland fører, nemlig Tyrkiet.

Der er en officiel tyrkisk politik, som går ud på at true Grækenland med krig, kendt som casus belli, og det er ikke blot en trussel på papiret. Tyrkiet har for vane at krænke luftrummet over og overflyve selv de beboede græske øer i den østlige del af det Ægæiske Hav.

Det må få en ende, og det skal være et markant budskab fra Parlamentet til Ankara. Hvis der sker forbedringer på området, vil der igen komme fremdrift i forbindelse med landets kurs mod EU – når samtidig alle de andre afgivne forpligtelser naturligvis også bliver indfriet.

 
  
MPphoto
 

  Monica Luisa Macovei (PPE).(EN) Fru formand! I forbindelse med EU's naboskabspolitik har formålet altid været at eksportere stabilitet og ikke importere ustabilitet.

Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne og kandidatlandene til ikke at rykke bilaterale konflikter op på EU-plan. Som advokat vil jeg gerne minde om, at Grækenland i kraft af interimsaftalen mellem Grækenland og FYROM fra september 1995 indvilligede i ikke at gøre indsigelse mod FYROM's ansøgninger til internationale eller regionale organisationer, hvis det skete under det navn, FN anvender, dvs. FYROM. EU's institutioner omtaler landet som FYROM. Disse bestemmelser er juridisk bindende, for så vidt angår folkeretten. Der er således ikke retsgrundlag for, at Grækenland kan blokere for FYROM's tiltrædelsesproces. Der skal træffes beslutninger på baggrund af de resultater, ansøgerlandet har opnået.

I forlængelse heraf bakker jeg op om forhandlingerne om de skete fremskridt og de områder, hvor der stadig skal ske forbedringer. Vi er nødt til at tale om realiteterne og nøje overvåge gennemførelsen af reformerne. På baggrund af de skete fremskridt foreslog Kommissionen, at landet fik oplyst en dato for, hvornår forhandlingerne kunne indledes. Jeg er enig med Kommissionen og opfordrer Rådet til at fastsætte en startdato for tiltrædelsesforhandlingerne på topmødet i marts 2010.

 
  
MPphoto
 

  Eleni Theocharous (PPE).(EL) Fru formand, hr. kommissær! Selv hvis den meget markante beslutning i Tyrkiets favør vedtages i dag, vil landet ikke ophøre med udvise et væsentligt demokratisk underskud, idet man åbenlyst overtræder menneskerettighederne for millioner af mennesker og holder Republikken Cypern, der jo er medlem af EU, besat.

For så vidt angår Cypern, er der dog mange, som insisterer på at offer og gerningsmand er lige gode om det. Vi kan ikke acceptere strafbare handlinger og væbnet vold og komme med opfordringer til alle de involverede parter – opfordringer om at gøre hvad? Vi kan ikke her i demokratiets hellige haller, Europa-Parlamentet, sidde og høre utilstedelige udtryk som Nord- og Sydcypern og tale om valg i Nordcypern, hvor 70 % af det såkaldte vælgerkorps er illegale nybyggere.

Det er klart, at hvis løsningen ikke overholder den cypriotiske befolknings menneskerettigheder, står hele EU's værdimæssige system på spil. Forhandlingerne fortsætter naturligvis, men de er kørt fast på grund af Tyrkiets maksimalistiske krav. Da det er Tyrkiet frem for de andre lande, vi evaluerer, opfordrer vi Tyrkiet til at få forhandlingsprocessen til at glide ved at træffe nogen selvindlysende foranstaltninger. For det første skal man straks begynde tilbagetrækningen af besættelsestropperne, og for det andet skal man overgive den besatte by Famagusta til de retmæssige beboere.

 
  
MPphoto
 

  Giovanni Collino (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi anerkender den indsats, Kroatien har gjort i de senere år for at opfylde kravene med hensyn til EU-medlemskab. Vi bakker op om erklæringen fra hr. López Garrido her i formiddag.

Der er ikke desto mindre fortsat én uløst sag, der skal afklares under forhandlingerne om de bilaterale forhold mellem Kroatien og Italien, og som risikerer at kaste en skygge over tiltrædelsesforløbet. Jeg tænker her på den manglende økonomiske og moralske kompensation for den lidte skade og den manglende tilbagelevering af løsøre, der blev konfiskeret fra de italienere, som efter Anden Verdenskrig blev landsforvist fra disse landområder.

Nu hvor Kroatien ansøger om at komme med i EU, opfordrer jeg landet til at fremskynde processen med at nå frem til en forsonlig, konstruktiv og glædelig afslutning på denne triste og stadigvæk uløste situation.

Vi opfordrer Kroatien til bl.a. i overensstemmelse med europæisk lovgivning at overholde rettighederne for de mennesker, der så længe har ventet på det.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE).(EN) Fru formand! Jeg har en kort kommentar om Tyrkiet.

Tyrkiet har stadig meget alvorlige problemer med menneskerettighederne. Et af de udestående emner er fastsættelse af rettigheder for etniske og religiøse mindretal – kurdere, kristne, aleviter og andre. Disse mindretal lider under konstante krænkelser af deres rettigheder. Cypern og Grækenland er og vil fortsat være af yderste vigtighed for EU.

Så vi er nødt til at gøre det klart for vores tyrkiske partnere, at det er meget vanskeligt at tale om Tyrkiets integration i Europa, så længe problemerne i forbindelse med Tyrkiets religiøse og etniske mindretal ikke er løst.

 
  
MPphoto
 

  Kyriakos Mavronikolas (S&D).(EL) Fru formand! Vi er nødt til under dagens forhandling at nå frem til klare budskaber til Tyrkiet og holde os for øje, at det ikke har krævet nogen særlig indsats at løse forskellige problemer med nabolandene.

Specielt hvad angår Cypern-spørgsmålet, mener jeg – i betragtning af at vi har hørt forslag om at indbefatte en reference til problemet med tyrkisk-cyprioternes isolerede situation i betænkningen – at EU skal og bør agere inden for rammerne af FN's resolutioner. Det betyder, at de ulovligt besatte områder ikke kan anerkendes; tværtimod skal alle former for hjælp ydes via den lovlige stat, som det er tilfældet nu.

Samtidig skal Tyrkiet trække hæren tilbage for at fjerne denne store hindring for den overordnede indsats, der gøres for at overvinde vanskelighederne ved at kontakte tyrkisk-cyprioter.

 
  
MPphoto
 

  Jelko Kacin (ALDE).(SL) Fru formand! Jeg lykønsker alle ordførerne med deres afbalancerede betænkninger, og jeg ønsker kommissæren alt mulig held og lykke i den nye, meget vigtige rolle.

Jeg vil gerne understrege, at EU's medlemsstater ikke kommunikerer på den bedste måde med landene på Vestbalkan. Nogle af dem kaster om sig med helt urealistiske datoer. 2014, en dato, der er blevet foreslået af en række medlemmer i dag, afføder falske håb, urealistiske forventninger og er vildledende for politikere og offentligheden i disse lande. Kun ved at beslutte os for en realistisk tilgang og opføre os hensigtsmæssigt styrker vi de proeuropæiske kræfter. Falske løfter er ødelæggende både for dem og for os. Lad os være fair, lad os være korrekte, og lad os være troværdige.

 
  
MPphoto
 

  Konrad Szymański (ECR).(PL) Fru formand! Jeg er klar over, hvor svært det er under Tyrkiets sociale omstændigheder for regeringen i Ankara at gøre noget som helst for at forbedre demokrati og menneskerettigheder. Jeg er udmærket klar over det, men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et problem, som har fået meget lidt opmærksomhed i denne forhandling. Jeg tænker på problemet med religionsfriheden, som stadig er begrænset i Tyrkiet, i særdeleshed for kristne. I Tyrkiet har vi stadig et problem med de hindringer, religiøse samfund står over for med hensyn til deres retsmæssige status. Kristne samfund har på trods af indførelsen af loven om stiftelser alvorlige problemer med at få konfiskeret ejendom tilbage. Det økumeniske patriarkat har begrænset ret til at uddanne præster og til frit at vælge den økumeniske patriark. Jeg er ordføreren dybt taknemmelig for at have understreget alle disse aspekter i betænkningen. Samtidig beklager jeg, at hr. López Garrido i sit indlæg fuldstændig forbigik dette spørgsmål. Jeg har en personlig kommentar til hr. López Garrido, nemlig at man ikke bør blande ideologi og menneskerettigheder sammen.

 
  
MPphoto
 

  John Bufton (EFD).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne komme med et indlæg i Tyrkiet-spørgsmålet.

Det bekymrer mig, at det britiske Uafhængighedsparti, som jeg er medlem af, i 2003 i Europa-Parlamentet udtalte, at det ville få frygtelige konsekvenser med hensyn til migranter fra nye medlemsstater, som ville komme til vores land, Det Forenede Kongerige. Jeg frygter, at hvis Tyrkiet kommer ind, vil 70 mio. mennesker få lov til at komme ind i Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige er fyldt op. Vi har millioner af arbejdsløse. Der hviler et utroligt pres på vores offentlige kontorer. Tanken om, at Tyrkiet tiltræder, er slet ikke på tale.

Vi har ikke fået mulighed for at vælge. Vores befolkning har ikke fået mulighed for at stemme om Lissabontraktaten. I vores land har vi helt klart brug for en diskussion om, hvorvidt vi skal være i Europa-Parlamentet eller ej. Jeg frygter, at Tyrkiets tiltrædelse vil være den tue, der får læsset til at vælte. Jeg er overbevist om, at vi nu befinder os i en situation, hvor Europas situation smuldrer, med euroen osv. Tyrkiets tiltrædelse vil bare gøre situationen meget, meget værre.

Det er Deres første dag på arbejde, hr. kommissær! Jeg vil gerne komme med en bemærkning. Tro mig, som kommer fra Wales i Det Forenede Kongerige: Vi ønsker ikke Tyrkiet i EU.

 
  
MPphoto
 

  Zoltán Balczó (NI).(HU) Fru formand! Med hensyn til Tyrkiets tiltrædelse er der et grundlæggende spørgsmål, som skal afklares: Hvad mener vi, at EU skal være? Mener vi stadig, at værdierne, de europæiske værdier, er vigtige? Disse værdier er baseret på den kristne lære, uanset hvor stor en andel af befolkningen, der er aktivt religiøse. Mener vi, at Europas arv er vigtig som en sammenhængende styrke? Hvis svaret er ja, er der ikke plads til Tyrkiet i EU. Vi skal naturligvis bestræbe os på at etablere det bedst mulige partnerskab med Tyrkiet. En anden vigtig pointe er, at Tyrkiets tiltrædelse ville skabe præcedens. Den israelske udenrigsminister har udtalt, at de er tålmodige, men de ønsker helt afgjort at blive medlem af EU. Jeg må slå fast, at Israel heller ikke passer ind i EU.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sógor (PPE).(HU) Fru formand! Hvad angår mindretalsbeskyttelse, er der sket fremskridt i Kroatien og Makedonien, men disse lande er stadig langt fra at ligge i førerfeltet på dette område. Hvad kan vi gøre? EU kunne opmuntre disse lande via sin eksemplariske beskyttelse af minoriteter, men hvad sker der lige nu i EU? Det ville være et positivt tegn, hvis Frankrig ratificerede det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog, hvis Slovakiet trak sine diskriminerende foranstaltninger over for mindretal (se sprogloven) tilbage, og hvis Grækenland indrømmede, at der lever mindretal på landets område, og garanterede deres rettigheder som individer og samfund. I Rumænien kommer der forhåbentlig en lov om mindretal, selv om man stadig er langt fra at have mindretalsmedlemmer på topposterne i hæren, og man frygter selvstyre mere end den 14. russiske transdnestriske armé. Parlamentet kunne opmuntre eksisterende medlemsstater til at være et godt eksempel ved at fastsætte standarder for beskyttelse af mindretal, som skal være obligatoriske for hele EU's område.

 
  
MPphoto
 

  Danuta Jazłowiecka (PPE).(PL) Fru formand, hr. kommissær! Ifølge en beretning fra Den Internationale Krisegruppe skulle 2009 havde været afgørende for Tyrkiets integration i EU. Der skulle enten have været et gennembrud i tiltrædelsesforhandlingerne eller en nedlukning af forhandlingerne. I dag er der stadig forhandlinger i gang om yderligere områder med forbindelse til tiltrædelsen. Det er rigtigt, at det spanske formandskab siger, at det ønsker, at Ankara slutter sig til Fællesskabet snarest muligt, men det er stadig tydeligere, at Ankara omdefinerer sin plads i verdensordenen, og at landets medlemskab af EU ikke har førsteprioritet. Ophævelse af visumpligt i forhold til Jordan, Libyen, Iran og Syrien, en forværring af forholdet til Israel, styrkede forbindelser til Sudan, underskrivelse af en aftale om diplomatiske forbindelser med Armenien og blokade af en forståelse med Cypern – alt dette viser, at Ankara i stigende grad vender sig mod samarbejde med sine naboer, selv på bekostning af en svækkelse af sin stilling i optagelsesforhandlingerne.

Spørgsmålet om energisikkerhed og Tyrkiets afgørende geografiske beliggenhed betyder imidlertid, at landet lige så stille bliver uundværligt for sikringen af europæiske interesser. Det kan derfor ikke vare længe, før Tyrkiets tiltrædelse af EU bliver vigtigere for os end for Tyrkiet. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at omdefinere Tyrkiets muligheder for medlemskab af EU.

 
  
MPphoto
 

  Alf Svensson (PPE).(SV) Fru formand! Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi også anerkender og fremhæver de fremskridt, der gøres i de kandidatlande, vi fører forhandlinger med. Jeg mener, at det er meget vigtigt af rent psykologiske årsager. Desuden kan man ikke nægte, at forhandlingerne med EU har skabt bedre betingelser for borgerne i disse lande. Forhandlingerne er i sig selv positive.

Jeg er sikker på, at vi alle er enige om, at Tyrkiet skal gøre en betydelig indsats, og at religionsfrihed, ytringsfrihed og trykkefrihed er hævet over enhver tvivl. Jeg mener dog også, at det skal stå klart, at forhandlingerne med Tyrkiet ikke blot er forhandlinger med staten eller landet Tyrkiet, men at Tyrkiet også udgør en bro til hele regionen. Vi skal derfor huske, at EU's forbindelser med regionen vil forringes betragteligt, hvis døren blev lukket igen.

 
  
MPphoto
 

  Chrysoula Paliadeli (S&D).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne have tid til at forklare medlemmerne af Parlamentet, hvorfor det græske folk er så ømfindtligt med hensyn til navnet på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Det tager desværre mere end et minut.

Denne historie, som går tilbage til slutningen af 1940'erne, er en sørgelig historie, der i sidste ende skabte en forkert opfattelse af dem. Jeg kan forsikre Dem om, at grækerne hverken er nationalister eller ekspansionistiske. Det eneste, de gør, er at gøre modstand mod brugen af et navn, som er en del af deres ældgamle historiske og arkæologiske tradition.

Jeg kan forstå, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien som ny, uafhængig stat gennemgår en forsinket etnografisk fase. Seriøse akademikere i Skopje støtter ikke deres premierministers nationalistiske tilbøjeligheder. De foretrækker at tie og ikke udtrykke sig imod de smarte fraser, der, som det helt korrekt bemærkes i Thaler-betænkningen, kan øge spændingerne.

Parlamentet og den nye Kommission bør forsøge at bidrage til at finde en løsning på navnespørgsmålet, ikke ved at stimulere de nationalistiske tendenser i regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, men ved at støtte den græske side, der kæmper for et mindeligt kompromis, som i sidste instans kan være mere tilfredsstillende for befolkningen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien mere end for det græske folk.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis (S&D).(LT) Fru formand! Dagens forhandlinger har vist, at selv om medlemmerne har forskellige meninger om Tyrkiets fremskridt, så er vi sandsynligvis alle enige om, at den grundlæggende forudsætning for EU-medlemskab er en hensigtsmæssig gennemførelse af grundlæggende reformer. Jeg mener, at det i dag er for tidligt at fastsætte konkrete datoer, men vi bør observere og kræve fremskridt af Tyrkiet, da begivenheder for nylig, hvor politiske partiers aktiviteter blev forbudt, vækker bekymring og ikke viser Tyrkiets vilje til at respektere civile og politiske friheder og rettigheder. Vi skal dog give Tyrkiet en mulighed for at gøre rede for sine handlinger og håbe, at Tyrkiet i fremtiden vil være et demokratisk, frit land.

 
  
MPphoto
 

  Petru Constantin Luhan (PPE).(RO) Fru formand! Kroatien er fortsat længst fremme blandt landene på Vestbalkan på vejen mod EU-tiltrædelse. De kan sætte et eksempel for landene i regionen med hensyn til deres udsigter til tiltrædelse, hvad angår opfyldelse af tiltrædelseskriterier og -betingelser.

Jeg glæder mig over de fremskridt, der er registreret vedrørende interne reformer, som det også angives i statusrapporten 2009. Tilgangen til opfyldelse af de nødvendige tiltrædelseskriterier, især dem, der hører under kapitel 23, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, er en vigtig milepæl i dette lands fremskridt mod at nå europæiske standarder.

Vi støtter Kroatiens tiltrædelse af EU, under forudsætning af at den er baseret på en stringent opfyldelse af tiltrædelseskriterierne, herunder fuldt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

Kroatien afslutter sine tiltrædelsesforhandlinger i år. Parlamentets beslutningsforslag om statusrapporten, som vi forhandler om her i dag, vil være det sidste. Vi er sikre på, at vi næste år vil være i stand til at stemme om traktaten for Kroatiens tiltrædelse af EU, hvilket vil være et positivt signal for hele regionen.

 
  
MPphoto
 

  Milan Zver (PPE).(SL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne lykønske kommissæren med hans nye stilling og ønske ham held og lykke.

Jeg er meget glad for, at de tre rapporter er positive, og at ordførerne har ment, at disse lande har gjort fremskridt med hensyn til modernisering, som vi opfatter det i et europæisk perspektiv. Det vigtigste er, at alle tre lande bevarer en høj standard, når vi taler om respekt for menneskerettighederne. Europa er nødt til at være streng på dette punkt, og Europa er også nødt til at være streng og opfordre disse lande til at få styr på deres forbindelser med deres naboer.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke støtter beslutningsforslaget om Kroatien, hovedsagelig fordi det ikke behandler Slovenien fair.

 
  
MPphoto
 

  Iuliu Winkler (PPE) . – (RO) Fru formand! EU's mest effektive eksterne udvidelsespolitik for Vestbalkan er at ekspandere i denne region. Dette vil garantere fred og bringe demokrati til et område, som desværre kun har fået sit ry som EU's krudttønde forstærket af den nyeste historie.

Samtidig er den mest effektive udenrigspolitik for de nye lande på det vestlige Balkan at høre til EU's område med stabilitet og fremgang. Vi har brug for instrumenter i denne proces. Jeg er derfor glad for statusrapporterne for Kroatien og Makedonien, som er værdifulde instrumenter.

Jeg mener også, at der er behov for økonomiske instrumenter sammen med regionalt, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, også hvad angår investeringer, som allerede har vist deres effektivitet. Jeg mener, at Kommissionen og Kroatiens og Makedoniens regeringer skal overveje disse instrumenter.

 
  
 

(Taleren stillede fru Flautre et spørgsmål under proceduren med det blå kort (forretningsordenens artikel 149, stk. 8))

 
  
MPphoto
 

  Barry Madlener (NI) . – (NL) Fru formand! Jeg ønskede faktisk at stille lederen af den tyrkiske delegation, fru Flautre, et spørgsmål. Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det nu – derfor mit blå kort. Kan jeg stille fru Flautre et spørgsmål?

I lyset af de rædselsvækkende æresdrab i Tyrkiet vil jeg gerne spørge Dem, om De er enig i, at vi burde fremsende en anmodning om en bred undersøgelse af æresdrab i Tyrkiet, fru Flautre? I mit hjemland, Nederlandene, har vi en chokerende høj udbredelse af æresdrab blandt tyrkere, som der også er i Tyskland, og jeg mener, at dette blot er toppen af isbjerget, og at der er en frygtelig masse æresdrab i Tyrkiet. Kan vi bede kommissær Füle om at gennemføre en undersøgelse af æresdrab i Tyrkiet?

 
  
 

Fru Flautre indvilgede i at besvare et spørgsmål under proceduren med det blå kort (forretningsordenens artikel 149, stk. 8))

 
  
MPphoto
 

  Hélène Flautre (Verts/ALE).(FR) Fru formand! Et spørgsmål, ja, men hvilket? Stilet til hvem og med hvilket formål? Jeg mener, at vores delegation, som De er medlem af, har engageret sig og fortsat engagerer sig kraftigt i menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene og i ethvert initiativ, der tages til at kæmpe imod vold mod kvinder.

Jeg har lige nævnt dette i mit indlæg. Jeg mener, at de såkaldte æresforbrydelser, som er forbrydelser organiseret på familie- eller stammebasis, er totalt umulige at forsvare, og at det i dag er en glæde at se, at ingen i Tyrkiet længere accepterer denne form for gammeldags forbryderisk praksis.

 
  
MPphoto
 

  Diego López Garrido, formand for Rådet.(ES) Fru formand, mine damer og herrer! Tak for denne brede forhandling, som har koncentreret sig om nogle fremragende beslutningsforslag fra Parlamentet, og tillad mig at lykønske forslagsstillerne, hr. Swoboda, hr. Thaler og fru Oomen-Ruijten.

Jeg synes, at vi kan sige, at langt de fleste medlemmer har talt til fordel for udvidelsesprocessen som et væsentligt led i den europæiske integration. Som hr. Brok har sagt, så har udvidelsen været en succes for EU, og andre medlemmer har nævnt nogle af eksemplerne på succes i udvidelsesprocessen. Det er også et livsnødvendigt element i fremskridtene mod demokratiske reformer og demokratiets rodfæstelse i disse lande, som tilnærmer sig EU, dem, der har påbegyndt deres tiltrædelse af EU, og dem, der har udsigt til medlemskab. Som hr. Mauro har understreget, omfatter dette altid et tilsagn om at opfylde Københavnskriterierne, som er et andet element, der bygger på bred konsensus, og derfor om at respektere menneskerettighederne fuldt ud.

Jeg er helt enig med hr. Cashman, når han siger, at behandlingen af mindretal er det, der skiller et land ud, og ikke dets behandling af flertallet, selv om det naturligvis også er vigtigt. Det er derfor den måde, som vi skal måle respekten for menneskerettighederne på og følgelig opfyldelsen af Københavnskriterierne.

Et andet punkt, der var bred enighed om, var, at for Vestbalkan er det europæiske perspektiv et grundlæggende element i deres fremskridt – som fru Giannakou og hr. Winkler understregede – og det er ikke alene i disse landes interesse, men – som fru Göncz sagde – i EU's interesse.

Hvad angår Kroatien, er vi også generelt enige om behovet for at åbne nye kapitler snarest, men det skal understreges, at der indtil videre allerede er blevet åbnet 28 ud af 35 kapitler, og 17 af disse er blevet midlertidigt lukket. Det spanske formandskab vil fortsat arbejde på at skabe nye fremskridt i forhandlingerne sammen med Det Europæiske Råd og Rådet med henblik på snarest at bringe dem ind i den afgørende fase. Det er derfor, jeg tidligere nævnte, at tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien begynder snarest.

Det er vores forventning, at køreplanen for medlemskabsforhandlingerne færdiggøres i år, som ordføreren, hr. Swoboda, har foreslået, og som nogle medlemmer har anmodet om, herunder hr. Hökmark, hr. Berlinguer og hr. Lisek, som udtrykte håb om, at det polske formandskab ville opleve Kroatiens tiltrædelse af EU.

Så der er, som hr. Poręba har understreget, sket fremskridt med hensyn til Kroatien. Men vi har stadig arbejde, der venter. På det lovgivningsmæssige område f.eks. er der, som fru Serracchiani understregede, en række mangler.

Derfor mener vi, at vi er nået til en vigtig afsluttende fase i Kroatiens tiltrædelse, og vi håber, at forhandlingerne vil blive afsluttet, og at Kroatien snarest vil blive optaget i EU efter ratificeringen af de relevante EU-traktater.

Hvis vi går over til Makedonien, så drejede forhandlingen sig især om dets navn. Navnet er naturligvis ikke et af Københavnskriterierne, men det er indlysende, at gode naborelationer spiller en afgørende rolle, når kandidatlandene udformer deres nationale politikker.

Kandidatlande såvel som medlemsstater skal derfor udvise meget stor sensitivitet i den slags sager. Vi skal også huske, at udgangspunktet for forhandlinger er enstemmighed, med andre ord en enstemmig aftale mellem de eksisterende medlemsstater.

Den løsning, som hr. Posselt, hr. Kasoulides, fru Cornelissen, hr. Chatzimarkakis, fru Göncz og fru Paliadeli tidligere var fortalere for, har sine rødder både i forhandlinger under FN's auspicier og i bilaterale kontakter mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland. Selv om dette naturligvis er et meget vigtigt spørgsmål, deltager EU selv faktisk ikke i sådanne forhandlinger under FN.

Derfor mener jeg ikke, at vi lige nu nøjagtigt kan sige, hvornår den konflikt løses. Jeg kan ikke desto mindre helt sikkert sige, at det spanske formandskab gratulerer premierminister Gruevski og premierminister Papandreou med den genoptagne direkte dialog. Dette viser lederevner hos dem begge, og det vil uden tvivl føre til en atmosfære og en holdning af åbenhed, som hr. Tremopoulos refererede til i sit indlæg.

Vi mener, at regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil kunne bringe disse forhandlinger videre på rette spor. Udsigten til at komme med i EU har altid været meget vigtig for hele landet, også for dets etniske grupperinger, både de små og de store.

Endelig har der været mange indlæg om Tyrkiet, og jeg vil til en start gerne sige, at forhandlingerne fortsætter i et rimeligt tempo – de er ikke blevet indstillet – og dette siger jeg som svar på hr. Van Ordens bemærkning vedrørende forhandlingstempoet.

Vi håber at åbne andre forhandlingskapitler under det spanske formandskab. Jeg har nævnt nogle af dem, men naturligvis kan vi ikke forudse forhandlingstempoet, fordi forhandlingerne afhænger af fremskridtene i Tyrkiets reformer og af, om Tyrkiet opfylder kriterierne. Som De alle er klar over, er der desuden i hvert eneste tilfælde, på hvert eneste stadium og for hvert eneste kapitel i processen behov for enstemmige aftaler.

Beskyttelse af menneskerettighederne og opfyldelse af Københavnskriterierne er emner, der er blevet nævnt i mange indlæg, og der er klart henvist til disse aspekter i fru Oomen-Ruijtens betænkning, og det skal nævnes, at Tyrkiet må gøre en større indsats her. Tyrkiet skal gøre en større indsats, og det siger jeg som svar til hr. Belder, hr. Salafranca og andre, og til hr. Angourakis og hr. Klute, der har talt om at fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

De har ret, men det er også korrekt at sige, at forhandlingsprocessen er EU's væsentligste instrument til at påvirke de fremskridt, der er sket, og der er vitterlig sket fremskridt, men de er utilstrækkelige. Dette er også blevet nævnt i indlæg fra andre medlemmer som f.eks. hr. Obiols, fru Flautre, fru Lunacek, hr. Preda og hr. Balčytis. Jeg mener, at vi fortsat skal være meget opmærksomme på det, når vi foretager en afbalanceret vurdering af vores forhandlinger med Tyrkiet.

Cypern har ligeledes været emnet for en lang række indlæg. Cypern vil naturligvis være et afgørende emne over de kommende måneder. Det bør nævnes, at de forhandlinger, der lige nu pågår mellem lederne af øens to samfund, er positive, og at der er etableret en mere tillidsfuld atmosfære.

Det siger sig selv, at en løsning på Cypern-spørgsmålet ville rydde denne forhindring af vejen, eller alle forhindringerne eller i det mindste nogle af de forhindringer, der kan ligge i vejen for Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse, og lige meget hvad der sker, ville det sende et vigtigt, positivt signal til hele regionen, med forsoning som det grundlæggende mål, som hr. Howitt så rigtigt udtrykte det.

Vi er naturligvis alle enige om, at Tyrkiet skal opfylde tillægsprotokollen. Der har løbende været opfordringer hertil, og hver gang vi er i dialog med Tyrkiet, erindrer Rådet landet om, at den forpligtelse skal imødekommes. Den 8. december 2009 vedtog Rådet konklusioner, hvori det blev slået fast, at hvis der ikke skete fremskridt på dette område, ville Rådet fastholde de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2006, hvilket ville have en blivende indvirkning på de overordnede fremskridt i forhandlingerne.

Fru Koppa og hr. Salavrakos har også henvist til andre episoder: krænkelse af luftrummet og episoder i Det Ægæiske Hav. Så jeg gentager, at gode naborelationer er et uomgængeligt krav, når Tyrkiets fremskridt skal måles i forhandlingerne. Rådets konklusioner fra 8. december, som jeg har nævnt mange gange, sendte Tyrkiet et budskab om det emne. Jeg forsikrer Dem om, at formandskabet vil følge dette emne meget tæt og forfølge det på alle niveauer, når det er relevant.

Under alle omstændigheder er formandskabets holdning til forhandlingerne med Tyrkiet helt klar. Vi er enige i den fornyede enighed om udvidelsen, som Rådet vedtog i december 2006, og det betyder, at målet for forhandlingerne helt sikkert er Tyrkiets fremtidige tiltrædelse til EU.

 
  
MPphoto
 

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen.(EN) Fru formand! Jeg er meget taknemmelig for, at jeg så tidligt fik mulighed for at deltage i denne meningsudveksling med Dem om tiltrædelseslandene. Under min høring lovede jeg, at jeg ville komme og høre på og få Deres råd, og dagens forhandling var et klart bevis på den rigdom, visdom og indsigt, der er samlet her i Parlamentet.

Lad mig komme med to generelle bemærkninger. For det første tager jeg de løfter, jeg afgav under høringerne, meget alvorligt. Jeg er ikke interesseret i to monologer, men i én dialog med Parlamentet, som ville afspejle den sande ånd i Lissabontraktaten.

Tillad mig også at komme med en anden generel bemærkning, som jeg refererede til et par gange under min høring. I mine samtaler med kandidatlandene og de potentielle kandidatlande fremhævede jeg altid følgende fire principper. Det første er nøje forpligtelse til Københavnskriterierne – det står ikke til diskussion. Det andet er nøje forpligtelse til de grundlæggende frihedsrettigheder og rettigheder, herunder religions- og mindretalsrettigheder og naturligvis kvinders rettigheder. Det tredje er, at processen skal være ærlig og afspejle troværdighed på begge sider og på alle niveauer. Det fjerde er, at jeg aldrig vil undervurdere evnen til integration.

Vedrørende Kroatien fremhæves det i både Parlamentets beslutning og Kommissionens holdning, at Kroatien kan betragte Parlamentet og Kommissionen som troværdige allierede. Hvis landet kan opfylde alle udestående betingelser, har jeg fuld tillid til, at forhandlingerne kan afsluttes i år. Jeg tror, at Kommissionen og det nuværende og fremtidige formandskaber samt Europa-Parlamentet vil støtte Kroatien i at nå dets mål.

Med hensyn til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil jeg gerne endnu en gang understrege, at landet gjorde sig fortjent til en Kommissionshenstilling om at indlede tiltrædelsesforhandlinger på grundlag af egne resultater. Landet står ikke desto mindre stadig over for mange presserende udfordringer, herunder de politiske kriterier. Som det blev pointeret under forhandlingen, er der nu en række muligheder for at løse navneproblemet, og jeg er helt klar til at støtte de igangværende forhandlinger.

Når det drejer sig om Tyrkiet, så er vi alle klar over, at vi ikke har en let vej foran os, hverken for Tyrkiet eller for EU, som det blev gjort helt klart af mange under forhandlingen. Jeg ved dog, at den tyrkiske regering stadig er engageret i den demokratiske mulighed. Hvem ville for bare fem år siden have forestillet sig, at det tyrkiske samfund og de tyrkiske politikere åbent og intenst diskuterede det kurdiske spørgsmål, civil-militære forbindelser, genåbningen af Halki-seminaret eller forbindelser med Rumænien?

Jeg er dog stadig bekymret over begrænsningerne i pressefriheden og mediepluralismen. Der er endvidere brug for lovændringer for at beskytte journalister, menneskerettighedsaktivister og politikere mod forfølgelse og domsfældelse for at udtrykke ikkevoldelige meninger.

Med hensyn til tiltrædelsesforhandlingerne er åbningen af det vigtige miljøkapitel i december sidste år en opmuntrende udvikling, der bringer antallet af åbne kapitler op på 12. Jeg håber, at vi vil være i stand til at åbne yderligere kapitler i år. Tyrkiet vil dog være nødt til at gøre sig yderligere anstrengelser for at kunne opfylde de krævende benchmarks. Det er derfor vigtigt, at de nødvendige forberedelser fortsættes ufravigeligt.

Kommissionen glæder sig også over den forstærkede dialog med Tyrkiet om migration, som skal føre til konkrete resultater, i særdeleshed hvad angår tilbagetagelse og grænsekontroller. Som svar på et konkret spørgsmål fra en af Deres kolleger vil jeg gerne sige, at Kommissionen er klar over, at Tyrkiet for nylig har ophævet kravet om visum for Libanon og Syrien. Kommissionens generaldirektør med ansvar for disse emner tager til Ankara i næste uge til samtaler. Dette er et af de emner, han vil diskutere ved den lejlighed, og jeg vil rapportere om disse samtaler.

Lad mig også på opfordring give udtryk for Kommissionens holdning til følgende: Alle foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået og truffet, har altid været rettet mod at bringe det tyrkisk-cypriotiske samfunds isolation til ophør og dermed lette genforeningen af Cypern i tråd med Rådets konklusioner fra april 2004. Vi gennemfører hjælpepakken på 259 mio. EUR til bæredygtig social og økonomisk udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og dets fulde deltagelse i EU efter en bilæggelse og en genforening. Rådets forordning om den grønne linje letter økonomisk og personlig kontakt mellem tyrkisk- og græsk-cyprioter. Handelsforordningen om særlige betingelser for handel for det tyrkisk-cypriotiske samfund ligger til behandling hos Rådet.

For Tyrkiet skal reformprocessen fortsætte, og EU skal fortsat fremme processen og fremskridt. Kommissionen er fortsat engageret i tiltrædelsesprocessen med Tyrkiet. Vores løftestangsvirkning og indflydelse i Tyrkiet vil blive så meget desto mere troværdig og effektfuld, hvis vores engagement forbliver entydigt.

Jeg ser frem til et meget frugtbart og nært samarbejde i de næste fem år.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har modtaget tre beslutningsforslag som afslutning på forhandlingen fra Udenrigsudvalget i henhold til forretningsordenens artikel 100, stk. 2(1).

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) I denne betænkning anerkendes visse positive skridt, som Tyrkiet, der har været kandidatland siden 2005, har gjort hen imod tiltrædelse af EU, selv om landet indtrængende opfordres til at sætte farten op i reformprocessen. Jeg husker, at forhandlingerne i december 2006 blev delvist suspenderet, da landet nægtede at anvende toldunionen med EU over for Cypern. Konflikten med Cypern skal løses, og landet skal fortsat gøre fremskridt inden for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption, forbedret pressefrihed, behovet for politisk gennemsigtighed og et hurtigere og mere effektivt retsvæsen, konsolidering af antidiskriminationslove, hvad angår køn, seksuel orientering og etniske og religiøse mindretal samt reform af den offentlige forvaltning. Den tyrkiske regering viser stadig den politiske vilje til at gå videre med reformer, og den har i væsentlig grad forbedret de grundlæggende frihedsrettigheder og den demokratiske udvikling i landet. Vi skal derfor fortsat gøre fremskridt i forhandlingerne hen imod Tyrkiets tiltrædelse som et land med en afgørende rolle som bindeled i konflikter mellem Israel og Palæstina og som en platform, hvor Irak og Iran kan finde fælles fodslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Statusrapporten indeholder bestemt nogle interessante punkter, selv for mig og mange af Dem, som er imod at give Tyrkiet EU-medlemskab. Rapporten illustrerer Tyrkiets undertiden alvorlige manglende evne til at opfylde de grundlæggende betingelser for at slutte sig til EU. Visse passager i Udenrigsudvalgets beslutningsforslag er også ret strenge. I disse dokumenter modsætter man sig ikke Tyrkiets teoretiske fremtidige tiltrædelse af EU. Men jeg er meget glad for konklusionerne, som Parlamentet har til hensigt at offentliggøre vedrørende Tyrkiets angiveligt manglende fremskridt. De, der som mig, er modstandere af, at Ankara slutter sig til EU, finder her bekræftelse på deres egen traditionelle modvilje mod tiltrædelsen. I Tyrkiet er der stadig begrænsninger på grundlæggende frihedsrettigheder, krænkelser af menneskerettighederne, en aggressiv holdning til Cypern og Grækenland samt diskrimination af etniske og religiøse mindretal – alle sammen problemer, som Europa helt klart ikke kan sidde overhørig. Alt dette falder godt i tråd med de sædvanlige bekymringer om de kulturelle og geografiske forskelle mellem Tyrkiet og Europa og om de problemer, der ville opstå ved at optage et land, som deler grænser med over 80 mio. indbyggere. Faktorer, som fortsat styrker mig i min urokkelige overbevisning om, at Tyrkiet ikke bør tiltræde EU, hvis enhed over alt andet er baseret på den kristne ånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig.(CS) På den ene side er tilgangen til og omfanget af den tyrkiske demokratiseringsproces og tilnærmelsesprocessen til EU helt centrale. På den anden side kan diskussionen om Tyrkiets fremtidige medlemskab af EU ikke bare blive overladt til den ene side. Enhver udvidelse omfatter budgetmæssige overvejelser om, hvorvidt et givet lands tiltrædelse af EU vil skabe merværdi, eller om økonomiske tab vil være fremherskende. Jeg frygter, at vi i den aktuelle krisesituation for den fælles landbrugspolitik og underforstået for det europæiske budget ikke kan tillade en udvidelse, som involverer et land, hvor 7 mio. indbyggere er afhængige af landbrug som deres udkomme (i EU er tallet 10,4 mio.) Til sammenligning: Under de nuværende betingelser ville udgifterne for Tyrkiet frem til 2025 ligge på omkring 10 mia. EUR, mens de for alle de 10 nye medlemsstater fra "østudvidelsen" ville ligge på op til 8 mia. EUR. Direkte betalinger til tyrkiske landmænd og betalinger til udvikling af landdistrikter og markedsstøtte ville med de nuværende lovgivningsmæssige ordninger være ensbetydende med total undergang for Europas landbrug og landmænd. I betragtning af dette kandidatlands enorme størrelse, indbyggertal og økonomiske situation ville Tyrkiets tiltrædelse lægge en kolossal byrde på EU-budgettet og indebære en nedgang på 9 % i bruttonationalproduktet pr. indbygger Af disse grunde skal vi igen i detaljer diskutere Tyrkiets tiltrædelse af EU samt de beslægtede reformer af den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Kastler (PPE), skriftlig.(DE) Det er prisværdigt, at det unge makedonske demokrati har gjort yderligere fremskridt på alle områder af samfundet og i forretningsverdenen. Det glæder mig meget, at præsident- og lokalvalgene i marts 2009 forløb glat. Dette er et tegn på den voksende demokratisering i hele regionen, som blev afspejlet i Makedonien. Makedonien har opfyldt alle kriterier for liberalisering af visumbestemmelserne, og af den grund har landets indbyggere fra den 19. december 2009 opnået visumfri status. Dette er et stort skridt fremad. Men der er stadig en række reformer, der skal gennemføres i Makedonien. Jeg håber meget, at vi kan gøre brug af de erfaringer, vi har indsamlet i denne første fase af EU-udvidelsen mod øst, til at hjælpe i processen. I den sammenhæng tænker jeg på gennemførelsen af institutionelle reformer, hvor politiske foreninger og forskellige ngo'er har opnået så meget. Der er to områder, hvor vi burde styrke vores samarbejde med hensyn til omstilling og EU-standarder. Det drejer sig om reform af den offentlige forvaltning, retsvæsenet og politiet. Personligt så jeg gerne ordet strid mellem Makedonien og Grækenland forsvinde i den nærmeste fremtid. Det er vigtigt, at fremskridt hen imod foreningen af Europa ikke går i stå på grund af bilaterale uenigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Kroatien skal på grund af landets geopolitiske situation og historiske relationer uden tvivl tiltræde EU så hurtigt som muligt. Trods betydelige spændinger med naboer og de etniske konflikter, der opstod under borgerkrigen, kan jeg ikke forestille mig et fuldt integreret og forenet Europa uden Kroatien. Forhandlingerne, som blev indledt i 2004, var en lovende udvikling, og hvis der ikke opstår forstyrrelser, bør de blive afsluttet i år, idet der er 28 områder, som skal afsluttes. Kroatiens tiltrædelse til NATO i april 2009 har bestemt styrket landets krav om tiltrædelse til EU. Stabilisering i det, der historisk er kendt som Balkanheksekedelen, kan kun garanteres ved Kroatiens tiltrædelse. Jeg håber, at jeg, når jeg i begyndelsen af 2012 indtager min plads i Parlamentet, vil kunne hilse på kolleger fra Kroatien.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg glæder mig over Kroatiens fremskridt, navnlig med hensyn til bekæmpelse af korruption. Der skal iværksættes foranstaltninger mod korruption inden for institutionerne. Der skal desuden ske en ændring i grundholdningen, og befolkningen skal gøres mere opmærksom på korruption, som desværre stadig er en del af dagligdagen i Kroatien. Hvad angår Kroatiens forhold til dets naboer, er det glædeligt, at et kompromis om grænsestriden med Slovenien nu er i sigte. Jeg håber også, at Kroatiens anerkendelse af Kosovo ikke vil resultere i øgede spændinger på Vestbalkan, navnlig over for Serbien, der forståeligt nok er bekymret. På baggrund af det indlysende fremskridt, som Kroatien har opnået, og min overbevisning om, at Kroatien kulturelt, politisk og historisk er en del af Europa, stemmer jeg for beslutningsforslaget. Hvis Kroatien opfylder alle betingelserne, bør landet efter min mening snart få mulighed for at blive medlem af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (ET) Med henvisning til min tale den 20. januar er jeg interesseret i, hvilken form for foranstaltninger den tyrkiske regering har gennemført i henhold til Rådets og Kommissionens oplysninger for at inddrage befolkningen i den demokratiseringsproces og de reformer, der kræves for integration med EU. I Tyrkiets statusrapport for 2009 påpeges en række mangler i opfyldelsen af Københavnskriterierne med særlig vægt på politiske kriterier, der omfatter gennemførelsen af demokrati og retsstatsprincippet, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretallenes rettigheder. I statusrapporten bemærkes det, at Tyrkiet i det sidste år fik tildelt 567 mio. EUR via instrumentet til udviklingsstøtte. De tildelte midler var primært rettet mod gennemførelsen af udestående reformer i de politiske og retlige systemer samt udviklingen af civilsamfundet. Samtidig blev det præciseret, at anvendelsen af disse instrumenter var blevet decentraliseret, så de tyrkiske myndigheder forvaltede støtten i overensstemmelse med Kommissionens godkendelse. Då Rådet og Kommissionen ønsker at gennemføre forhandlingerne om medlemskab med Tyrkiet så hurtigt som muligt, hvilket betyder, at de nuværende mangler skal afhjælpes, skal de have gennemført en nøjagtig synopsis af de konkrete foranstaltninger, som den tyrkiske regering har gennemført med henblik på at nå dette mål. På sit websted har Kommissionen visuelt fremlagt nogle projekter, der har til formål at standse brugen af børnearbejde, etablere grundlæggende uddannelse, inddrage af handicappede i samfundet og etablere en fortrolig telefonlinje for kvinder i Tyrkiet, som udsættes for vold i hjemmet. Men er disse foranstaltninger nok til at skabe den nødvendige offentlige støtte blandt græsrødderne til omgående og vellykket gennemførelse af de nødvendige reformer? Hvilke yderligere omgående foranstaltninger eller projekter planlægges der på baggrund af statusrapportens indhold med henblik på at overvinde de hindringer, der er opstået på problematiske områder?

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Da en række lande i Central- og Østeuropa tiltrådte EU på dagen for den store udvidelse den 1. maj 2004, blev jerntæppets opdeling af Europa endelig fjernet. Ikke alle lande i Central- og Østeuropa kom på daværende tidspunkt med i den europæiske familie. Det blev dengang også tydeligt, at den "store udvidelse" skulle fortsættes med tiltrædelsen af endnu en række lande i regionen. I 2007 blev Rumænien og Bulgarien medlem af EU. Disse landes tiltrædelse må dog ikke opfattes som afslutningen af EU's udvidelse.

I øjeblikket er det land, som er tættest på at tiltræde EU, Kroatien. Jeg støtter fuldt ud afslutningen af forhandlingerne med Kroatien så hurtigt som muligt, så landet snarest muligt kan tiltræde EU. Jeg appellerer til begge sider af forhandlingsbordet om at udvise maksimal fleksibilitet og vilje til at nå til enighed. Jeg appellerer desuden til den kroatiske side om at øge indsatsen for at tilpasse sig fællesskabskravene på områder, som f.eks. tilrettelæggelse af den offentlige forvaltning og domstolene og forbedring af systemerne til effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. Jeg vil desuden tilslutte mig appellerne til Kroatien om at udvise maksimal velvilje i samarbejdet med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Som en forudsætning for at afslutte den forhandlingsproces, som blev indledt med Tyrkiet i 2005, skal Tyrkiet opfylde alle Københavnskriterierne, og det skal i alle henseender opfylde EU's integrationskrav. Tyrkiet er begyndt at gennemføre de forventede reformer på dette grundlag, udvikle gode naboforbindelser og gradvis bringe sig i overensstemmelse med kriterierne for EU-medlemskab. Jeg støtter disse foranstaltninger, og jeg støtter Tyrkiets tiltrædelse til EU, naturligvis hvis betingelserne for medlemskab opfyldes fuldt ud. I dag bekymrer det mig dog, at der på det seneste er blevet langt imellem de positive budskaber om gennemførte reformer, og der er stadig alvorlige problemer i Tyrkiet med gennemførelsen af retlige standarder, navnlig sektioner, der vil sikre kvinders rettigheder, ikkeforskelsbehandling, ytrings- og trosfrihed, nultolerance over for tortur og foranstaltninger mod korruption. Jeg opfordrer Tyrkiet til at fortsætte og styrke indsatsen for fuldt ud at opfylde Københavnskriterierne og konsolidere støtten i det tyrkiske samfund til de nødvendige reformer, som kan sikre lighed mellem alle mennesker, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, tro eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Det er efter min mening i både EU's og Tyrkiets interesse, at udvidelsesprocessen fortsættes. Derfor skal Tyrkiet intensivere reformprocessen for at opfylde de forpligtelser, landet har påtaget sig.

Jeg vil komme med et par eksempler i denne forbindelse. Lovgivningen om ligestilling mellem kønnene er blevet harmoniseret, men der skal gøres en større indsats for at gennemføre den med henblik på at mindske forskellene mellem mænd og kvinder, hvad angår deres deltagelse på arbejdsmarkedet, i politik og i beslutningsprocessen, og hvad angår adgang til uddannelse. Der er opnået fremskridt med miljøbeskyttelse, navnlig med underskrivelsen af Kyotoprotokollen i denne tidsalder med tilpasning til virkningerne af klimaændring. Der er dog stadig meget at gøre, hvad angår vandkvalitet, naturbeskyttelse og gmo'er (genetisk modificerede organismer).

Jeg glæder mig over Tyrkiets fremskridt, men samtidig støtter jeg anmodningen til Ankara om at yde en større indsats i reformprocessen, så landet kan komme med i den europæiske klub.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Et af de afgørende Københavnskriterier, der uden tvivl skal opfyldes, inden et land kan blive en af EU's medlemsstater, er respekt for menneskerettighederne. Jeg vil henlede opmærksomheden på berygtede tilfælde af krænkelser af kvinders rettigheder.

Næsten daglig beretter medierne om yderligere drab på kvinder, der betegnes som "æresdrab". Medierne omtaler i øjeblikket den 16-årige Medine Memi, som brutalt blev myrdet af sin egen far og bedstefar. Det er i sig selv chokerende, at disse to slog pigen ihjel, fordi hun havde talt med drenge, men den måde, denne ugerning blev begået på, er endnu mere chokerende. Obduktionsresultaterne viser, at Medine, som blev begravet i en hønsegård, stadig var i live, da hun blev begravet, og var ved bevidsthed lige til det sidste. De utænkelige lidelser blev påført den døende teenager til gengæld for at have "bragt skam" over familien. Det er skræmmende, at Medines tilfælde ikke er et isoleret tilfælde, men et udbredt og barbarisk fænomen. Pigen, som frygtede for sit liv, havde meldt sin frygt til politiet flere gange – forgæves, fordi hun blev hver gang sendt hjem.

Mord, som har været en dybt forankret tyrkisk tradition i generationer, tolkes ofte gunstigt for mænd, der antages at handle for at redde familiens ære. Et land, der endnu ikke har kunnet løse dette problem, vil fortsat være adskilt fra Europa med en bred skillelinje, fordi Europa kæmper for at forsvare grundlæggende rettigheder. Denne forskel er en alvorlig hindring for opbygningen af en fælles identitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg håber, at dette års evalueringsrapport vil motivere Tyrkiet til at forbedre koordineringen af landets udenrigspolitik med EU's. Sortehavsregionen skal være et prioriteret område, hvor Tyrkiet som EU's nøglepartner vil hjælpe med at opfylde de europæiske målsætninger, der er fastlagt som en del af Sortehavssynergien.

Tyrkiets deltagelse i indsatsen for at garantere EU's energisikkerhed er lige så vigtig. Sidste år glædede jeg mig over Tyrkiets deltagelse i Nabuccoprojektet med underskrivelsen af den mellemstatslige aftale. Jeg udtrykte dog også dyb betænkelighed over Tyrkiets planer om at samarbejde med Rusland om South Stream-projektet. Jeg opfordrer derfor Tyrkiet til udtrykkeligt at forpligte sig til at gennemføre Nabuccoprojektet.

Jeg glæder mig over ordførerens opfordring til at harmonisere energipolitikkerne mellem Tyrkiet og EU, navnlig ved at åbne tiltrædelsesforhandlingerne om energikapitlet og ved at inkludere Tyrkiet i energifællesskabet.

 
  
  

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

 
  

(1)Se protokollen.

Seneste opdatering: 7. maj 2010Juridisk meddelelse