Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Parlamentets prioriteringer for FN's Menneskerettighedsråd (Genève, 1.-26. marts 2010).

  Vittorio Prodi (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det 13. møde i FN's Menneskerettighedsråd er fantastisk vigtigt.

Jeg vil blot nævne et par sager, som man ikke hører om så ofte. Med hensyn til fængsler, men ikke fængsler for terrorister, vil jeg gerne pege på de virkelig umenneskelige forhold i fængslerne i Rwanda og Libyen, hvor fuldkommen uskyldige mennesker, der sidder fængslet, dømmes til døden.

Desuden vil jeg også gerne nævne spørgsmålet om befolkningen i Vestsahara, der stadig er uløst efter alle disse år, og jeg vil også gerne nævne rettighederne for klimaflygtninge, der tvinges væk fra deres lande af dramatiske former for klimaændringer. Dette er alt sammen faktorer, som man må tage hensyn til, især fordi de også er grundpillerne i vores samfund.

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Hr. formand! Til sin 60-års fødselsdag i 2005 forærede FN sig selv to nye strukturer. Den første var den fredsskabende kommission, og den anden var Menneskerettighedsrådet. Mens den fredsskabende kommission udfører sit arbejde ret effektivt og stort set har levet op til forventningerne, kan man selv med den bedste vilje ikke sige det samme om Menneskerettighedsrådet. Det er blevet sagt her – og det siges også i beslutningsforslaget – at der er hårdt brug for en reform. Menneskerettighedsrådets arbejde er for ensidigt – det har mine kolleger været inde på – f.eks. diskuteres Israel ud fra et ensidigt perspektiv. For at være helt ærlig er jeg ikke tilfreds med, at det eneste spørgsmål, som formandskabet har fremhævet her, er Goldstone-rapporten, som bestemt er værd at diskutere, men den er ikke det centrale.

Hvis hr. Howitt siger, at indvælgelsen af Iran – hvis det lykkes – vil være dødsstødet for Menneskerettighedsrådet, vil jeg gerne vide, hvad det betyder. Jeg vil gerne have, at vores medlemsstater forholder sig ens til dette, og det samme gælder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, for hvis tingene fortsætter på denne måde, må vi alvorligt overveje at flytte vores fokus for menneskerettighedsarbejdet i FN-regi tilbage til den tredje komité, som i det mindste har en universel repræsentation og større legitimitet.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! De ved det, vi ved det, FN's Menneskerettighedsråd er en stor farce. Menneskerettighedsrådet holdes som gidsel af Den Islamiske Samarbejdsorganisation, der består af lande, der beskytter hinanden, og som forsøger at provokere den fine stat Israel og retter falske beskyldninger mod landet.

Hr. formand, dette såkaldte Menneskerettighedsråd går imod alt, hvad menneskerettigheder drejer sig om, navnlig ytringsfrihed. Det er en skændsel og foragteligt, at Parlamentet skal tage dette forfærdelige Menneskerettighedsråd alvorligt. Hr. formand, hvis Parlamentet virkelig tror på menneskerettigheder, skal det fordømme den stadige strøm af beslutningsforslag, hvor man forsøger at kvæle ytringsfriheden, samt de åbenlyse menneskerettighedskrænkelser, der begås af lande med sæde i Menneskerettighedsrådet. Hr. formand, ud over Saudi-Arabien, Pakistan, Indonesien og Egypten, som hører til de værste krænkere af menneskerettigheder i verden, ønsker Iran nu også at blive medlem af Menneskerettighedsrådet. Jamen, så mangler vi bare at få Nordkorea med i klubben, og så har vi stort set alle slyngelstaterne siddende hyggeligt side om side.

Hr. formand, for mit parti er sagen klar, nemlig at FN's Menneskerettighedsråd er et forfærdeligt organ, som man ikke kan tage alvorligt. Parlamentet skal øjeblikkelig og utvetydigt tage afstand fra Menneskerettighedsrådet og kategorisk afvise enhver dialog med denne bande slyngler.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at minde Dem om, at da Menneskerettighedsrådet blev oprettet som et enestående organ, der skulle forsvare menneskerettighederne som led i FN-systemet, indgød det håb, og navnlig håb om at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder på verdensplan.

Indførelsen af mekanismen for en universel periodisk revision, der var blandt de vigtigste nyskabelser inden for FN's nu hedengangne Menneskerettighedskommission, skulle efter planen løse de relevante problemer, den overdrevne politisering og den selektive tilgang til håndteringen af tilfælde af alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Denne mekanisme er vigtig, for at Menneskerettighedsrådet kan opfylde sit mandat på alle mulige måder. Men det skal understreges, at de gamle dæmoner ikke er forsvundet helt, og at arbejdet i dette organ fortsat er præget af en overdreven grad af politisering. På den anden side må vi sige, at mekanismen med den universelle periodiske revision ikke er tilstrækkelig til at sikre en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne.

Når Rådet ikke reagerer hurtigt nok, således som det skete med Guinea for nu bare at give Dem et enkelt eksempel, har det kolossalt alvorlige konsekvenser. Dette kan betyde, at de, der krænker menneskerettighederne, ganske enkelt føler, at de ikke har noget at frygte. Menneskerettighedsrådets troværdighed afhænger derfor at dets evne til at reagere hurtigt og konsekvent, når der forekommer alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

I denne henseende er det vigtigt for EU at fremme oprettelsen af mekanismer inden for Menneskerettighedsrådet, der er specifikt beregnet på at reagere på kriser som dem, vi i øjeblikket er vidne til i Afghanistan, Guinea Conakry, Iran, Yemen og Irak. Jeg mener, at det er i Europa-Parlamentets interesse, at dette organ, Menneskerettighedsrådet, er så vægtigt og effektivt som muligt, for jeg vil sige, at vi har brug for en troværdig partner i dialogen om menneskerettigheder.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om situationen i Gazastriben, der, som De ved, er en konstant kilde til bekymring med hensyn til menneskerettighederne, navnlig på grund af den forværrede situation efter sammenstødene sidste vinter. Jeg mener ikke, at vi kan se, hvem der har lidt mest under denne konflikt. De militære aktioner fra begge sider har desværre betydet, at mange civile lider. Men på grund af situationen på stedet er det utrolig vanskeligt at skelne mellem soldater og civile blandt palæstinenserne. På den anden side har Hamas' raketter terroriseret civile på den israelske side.

Jeg har besøgt området under konflikten og set de problemer og den frygt, der præger begge sider. Jeg tror, at ethvert forsøg på at skyde skylden for de begivenheder, der er sket, på kun denne ene af parterne, strider mod virkeligheden. De blodige sammenstød i Gazastriben og de tragiske humanitære konsekvenser udgør en smertefuld bøn om en koncentreret indsats i alle klodens brændpunkter, især over for årsagerne til, at forsvarsløse civile skal lide, og om et mere omfattende og effektivt engagement fra de internationale organisationers side med henblik på at sætte gang i en fredsdialog. Dette er et område, hvor EU ikke blot har den nødvendige kapacitet og troværdighed, men også en pligt til at handle mere konsekvent på globalt plan.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! En af Parlamentets prioriteringer er også at behandle den alarmerende situation, hvor Menneskerettighedsrådets aktiviteter har ført til en ekstrem grad af politisering. Det er derfor af den største betydning, at EU's medlemsdelegationer står fast på, at der skal indføres kriterier for medlemskab af Menneskerettighedsrådet. Dette gælder navnlig minimumskrav om samarbejde i henhold til særlige procedurer og imødegåelse af forslag om ikke at gribe ind, som har forhindret vedtagelsen af resolutioner om visse stater, der er ivrige efter at undgå kritik af deres menneskerettighedspolitik.

Jeg vil gerne henvise til to andre prioriteringer for Parlamentet. Først Belarus. Menneskerettighedssituationen er mod forventning ikke blevet forbedret, men bliver tværtimod værre. Jeg vil gerne understrege hr. Milinkevichs budskab. EU har nu en reel mulighed for at lægge pres på Lukashenkos regime for at få ham til at gennemføre konkrete forbedringer som en betingelse for fortsat økonomisk bistand og samarbejde fra EU's side.

For det andet vil jeg gerne opfodre til, at vi støtter den offentlige erklæring i sidste uge fra de 18 russiske menneskerettighedsaktivister, herunder vinderen af Sakharovprisen, hr. Kovalev, som er særdeles bekymret over et yderligere angreb mod uafhængige, russisksprogede satellit-tv-stationer, hvilket Kreml har opnået ved at udøve pres.

Det er virkelig skadeligt for EU's værdier at rose menneskerettighedsforkæmpere som hr. Kovalev og samtidig give efter for hr. Putins påstande om, at transmission af alternative informationer på russisk via europæiske satellitter er en fjendtlig handling.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed her ved dagens forhandling på sagen med den israelske soldat Ghilad Shalit, der blev kidnappet i Kerem Shalom i juni 2006 i en alder af bare 19 år. I sidste uge deltog jeg i Europa-Parlamentets officielle delegationsrejse til Israel, og vi holdt bl.a. et møde med Ghilad Shalits far, Noam Shalit. Til trods for artikel 13, 23 og 126 i Genèvekonventionen om krigsfangers rettigheder har man ikke overholdt Ghilads, som også har fransk statsborgerskab, rettigheder med hensyn til besøg af familien og Det Internationale Røde Kors, en human behandling og information om, hvor han helt nøjagtigt holdes fanget. Jeg vil understrege, at man selv i artikel 77 i rapporten fra Goldstone-kommissionen, som ellers er kritisk over for Israel, anbefaler, at Ghilad Shalit bør have de rettigheder, der garanteres i Genèvekonventionen. På den anden side respekterer Israel fangers rettigheder.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Hr. formand! På martsmødet i FN's Menneskerettighedsråd skal EU utvetydigt erklære, at det internationale samfund ikke må forblive tavst over for krænkelser af menneskerettighederne, ikke kun dem, der sker i udviklingslandene, men også krænkelser, der kan iagttages i de udviklede lande. Erklæringen om rettigheder for personer tilhørende nationale eller etniske, religiøse eller sproglige mindretal, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 18. december 1992 er lige bindende for udviklingslande og udviklede lande, herunder EU's medlemsstater. I det første punkt i erklæringens artikel to hedder det, at personer tilhørende nationale mindretal har ret til at tale deres eget sprog både privat og offentligt uden indblanding eller nogen form for diskrimination. I øjeblikket overtrædes denne artikel også i EU's medlemsstater. EU kan kun være troværdigt, hvis vi finder en løsning på krænkelser af menneskerettighederne inden for EU, så vi kan foregå med et godt eksempel for hele verden.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! De næste to år bliver vigtige for konkretiseringen af FN's rolle på menneskerettighedsområdet, for som De ved, offentliggøres den mellemstatslige gennemgang af Menneskerettighedsrådet i 2011.

Der findes en risiko for, at de lande, som mine kolleger henviste til, og som ikke sætter dette område særlig højt, vil forsøge at begrænse FN's rolle i denne periode.

Jeg vil gerne føje følgende til det, der allerede er blevet sagt. For det første er EU – og jeg har tillid til, at det fortsat vil være – en af de vigtigste faktorer i forsvaret af menneskerettighederne, og derfor bør en af vores prioriteringer være, at vi taler med én stemme og så vidt mulig undgår indbyrdes uenighed på den internationale scene.

For det andet skal vi intensivere vores samarbejde med USA i forsvaret af menneskerettighederne.

For det tredje og sidste skal – og kan – Europa-Parlamentet nøje overvåge de specifikke procedurer, der vil følge efter den universelle periodiske revision af Menneskerettighedsrådet, således at vi kan yde et reelt og væsentligt bidrag til at fremme menneskerettighederne i alle FN's medlemsstater.

  Mariya Nedelcheva (PPE). – (FR) Hr. formand, fru Georgieva, hr. López Garrido! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på punkt 13 i denne resolution om Irans kandidatur til FN's Menneskerettighedsråd.

Den 15. februar blev Iran underkastet en universel periodisk revision, hvor man undersøger situationen med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i landet. Det iranske regime påstod, at overholdelsen af menneskerettighederne er garanteret der. Jeg vil gerne fremhæve en række punkter vedrørende disse påstande fra det siddende regime.

Så sent som i går gav fru Radjavi os her i Parlamentet en oversigt over de vilkårlige arrestationer og den tortur, som iranske kvinder og modstandere af regimet udsættes for. Vi beklager også de politiske forhold, som fangerne udsættes for, og Ashraf-lejren er blevet et symbol på den manglende overholdelse af menneskerettighederne. Mine kolleger fra Parlamentet kom med adskillige øjenvidneberetninger under sessionen i januar.

I dag kan vi ikke acceptere, at Iran bliver medlem af den højeste myndighed i forsvaret af menneskerettigheder. Derfor spørger jeg, hvilket budskab vi skal udsende til andre stater, der virkelig overholder menneskerettighederne. Europa skal tale med én stemme, udvise konsekvens, og som Baroness Ashton sagde i sin erklæring, må vi sige, at Irans kandidatur for indeværende er helt utænkeligt.

  Alf Svensson (PPE). – (SV) Hr. formand! I vores gruppes fælles beslutningsforslag om FN's Menneskerettighedsråd er jeg særligt glad for punkt 6 og 25, hvor vi gentager EU's stærke støtte til landespecifikke resolutioner. I de tilfælde, hvor menneskerettighederne systematisk krænkes, er landespecifikke resolutioner et utrolig vigtigt instrument, både i Menneskerettighedsrådet og i FN's Generalforsamling. I mange tilfælde, hvor et lands regering længe har undladt at indgå i en dialog eller deltage i programmer for at forbedre situationen, udgør landespecifikke resolutioner den eneste tilbageværende foranstaltning, som det internationale samfund kan indføre over for disse forbrydelser.

Det drejer sig ikke om at hænge bestemte lande ud med navns nævnelse, som nogle kritikere tror, og det skyldes heller ikke, at vi europæere holder af at stikke næsen i andre landes indre anliggender. Det drejer sig simpelthen om at vise, at vi ikke vil acceptere et regimes systematiske misbrug og undertrykkelse af sin egen befolkning. Det drejer sig om at vise, at vi står på frihedens og ikke på undertrykkernes side. Derfor er det vigtigt, at EU-lejren bliver ved med at forsvare eksistensen af landespecifikke resolutioner inden for FN-systemet.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! EU-landene bør feje for egen dør, inden de begynder at pege fingre ad andre. Mange EU-medlemmer forfølger og fængsler folk, der udnytter deres ytringsfrihed på ikkevoldelig vis. De forsøger navnlig at gøre enhver modstand mod indvandring til en strafbar handling. Bogafbrændinger lever i bedste velgående. Politiske partier forbydes som i Belgien, eller man forsøger at få dem forbudt på grundlag af konstruerede beviser som i Tyskland, eller man forsøger at indføre et forbud ad bagdøren som i Det Forenede Kongerige, hvor mit eget parti har fået forbud mod at optage nye medlemmer i en ubegrænset periode gennem en retskendelse, som regeringen har bestilt.

Det er ikke tilstrækkeligt, at lande kalder sig for demokratiske, men de skal også respektere ytringsfriheden, de skal respektere foreningsfriheden, og de skal respektere valgfriheden.

  Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg glæder mig over medlemmernes indlæg vedrørende dette absolut væsentlige og vigtige spørgsmål, der, som jeg var inde på i mit første indlæg, er et af de centrale elementer for EU, nemlig forsvaret af menneskerettighederne.

I denne henseende mener vi, at deltagelsen i FN's Menneskerettighedsråd, herunder opbakning til dets eksistens, bør være EU's holdning. EU har altid været fortaler for, at der skulle oprettes et Menneskerettighedsråd som erstatning for den tidligere Menneskerettighedskommission, som jeg var inde på tidligere. Desuden har vi ment, at der bør være et instrument, der kan tage sig af menneskerettighedsproblemer verden over på en hensigtsmæssig måde i situationer, hvor FN og FN's medlemmer må gribe ind, indtage en holdning eller udsende en erklæring.

Formandskabet for EU, formandskabet for Rådet, har altid systematisk deltaget i drøftelserne på de forskellige møder i Menneskerettighedsrådet på EU's vegne, og det vil vi fortsat gøre. Formandskabet for Rådet i EU vil deltage i det næste møde i Menneskerettighedsrådet på Rådets vegne. Dette er naturligvis foreneligt med erklæringerne og synspunkterne hos EU's enkelte medlemsstater og hos Kommissionen som en anden EU-institution.

Derfor jeg gerne sige, at vi er tilhængere af, at dette organ findes, og at vi går ind for, at hele dets potentiale skal udnyttes, hvilket lykkes i nogle tilfælde og ikke i andre. Der findes naturligvis bestemte situationer, hvor EU og EU's medlemsstater som følge af afstemningsresultatet ikke når alle deres mål. Der findes virkelig positive eksempler som f.eks. i forbindelse med Somalia. Der forekommer krænkelser af menneskerettighederne i den region. Der findes andre tilfælde, hvor målene ikke er nået, men det positive opvejer altid det negative.

Jeg vil gerne sige, at vi skal tale om nogle af de lande, der er blevet nævnt i de forskellige indlæg.

Jeg vil også gerne tale om Iran, for man har gentagne gange været inde på spørgsmålet om Irans kandidatur. Som De ved, har man løbende fremsat erklæringer om dette. Her foran mig har jeg tre erklæringer bare fra i år fra EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om situationen i Iran, hvor hun fordømmer og udtrykker bekymring over tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og henrettelser, der har fundet sted i Iran.

Med hensyn til spørgsmålet om kandidaturet skal vi for det første sige, at det er et spørgsmål, som i øjeblikket fortsat hører under den nationale kompetence (holdningen til kandidatur for lande, der ønsker at komme med i Menneskerettighedsrådet). Under alle omstændigheder skal spørgsmålet om menneskerettighedssituationen i Iran og krænkelserne af menneskerettighederne og dermed spørgsmålet om, hvorvidt Irans kandidatur til Menneskerettighedsrådet vil blive accepteret, håndteres forsigtigt for ikke at forårsage den modsatte virkning af den ønskede. Vi forstår derfor, at EU i denne sag skal søge at have den bedst muligt koordinerede position (hvilket vi arbejder på i øjeblikket), idet vi samtidig tager hensyn til de nationale kompetencer og som sagt optræder forsigtigt.

Kort sagt anser vi Menneskerettighedsrådet for at være et sted, hvor vi skal forsvare EU's holdninger, og vi mener, at det er det rette sted at gøre det. Desuden har vi altid bestræbt os på at sikre, at det ikke medfører, at den universelle bevægelse til forsvar af menneskerettighederne går den gale vej, navnlig med hensyn til menneskehedens resultater, hvor menneskerettighederne betragtes som en universel værdi, en universel værdi, der skal forsvares hen over grænser, traditioner og forskellighed, fordi det er noget, der hænger sammen med selve det menneskelige væsens essens.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle Parlamentets medlemmer for deres henstillinger. Vi vil sørge for at bringe dem videre til den højtstående repræsentant.

Jeg har fire bemærkninger som svar på specifikke spørgsmål og kommentarer.

For det første vedrørende Iran og Irans kandidatur. Jeg støtter i høj grad det spanske formandskabs holdning. Jeg kan kun understrege, at alle de medlemmer, der vælges ind i Menneskerettighedsrådet, forventes at efterleve den højeste grad af beskyttelse og fremme af menneskerettigheder i praksis.

Med hensyn til det meget triste dødsfald i Cuba, hr. Orlando Zapatas død, vil jeg gerne på Kommissionens vegne kondolere hans familie og på det kraftigste fordømme den fortsatte fængsling af mere end 200 politiske afvigere i Cuba samt andre former for manglende respekt for de grundlæggende menneskerettigheder. Kommissionen opfordrer Cuba til at ændre sin politik og leve op til sine forpligtelser i henhold til folkeretten. Vi vil fortsat tage menneskerettighedsspørgsmålet op i vores dialog med Cuba, med landets myndigheder, og vi vil benytte denne dialog som et redskab til at presse på for at sikre respekten for menneskerettigheder.

Kommissionen bakker på enhver måde op om opfordringerne fra mange sider til, at EU skal tale med én stemme i spørgsmål om menneskerettigheder.

Det fjerde punkt vedrørende Gaza. Jeg mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at tage dette punkt i den næste forhandling om Goldstone-rapporten.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 4.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg har mange forbehold vedrørende UNHCR's overordnede troværdighed. Under alle omstændigheder håber jeg, at tilstedeværelsen af en delegation fra Underudvalget Menneskerettigheder på det næste møde i Menneskerettighedsrådet vil give de europæiske institutioner mulighed for at tage det påtrængende spørgsmål om had mod kristne op. Vi er udmærket klar over, at vi ikke behøver at skrue tiden tilbage for at finde alvorlige tilfælde af forfølgelse af kristne. Vi taler ikke om fortiden, men om nutiden, og desværre efter al sandsynlighed også om fremtiden, for hver dag får vi bekymrende og tragiske nyheder om kristne, der angribes, diskrimineres og dræbes i alle dele af verden. Vi ved også, at dette er et følsomt spørgsmål, og selv om det ikke er blevet løst ordentligt endnu, har det ikke kun været på grund af den diplomatiske balance, som deltagerne på møder som i UNHCR er nødt til at opretholde, men naturligvis også på grund af den antikristne politik, der føres af lande, som måske ikke ligefrem er fjender af kristendommen, så i det mindste tolererer angreb på kristne.

Det følger heraf, at EU og Parlamentet ved en lejlighed, hvor hele det verdenspolitiske spotlys er rettet mod os, bør kæmpe for en ny tilgang til spørgsmålet om fjendtlighed mod kristne i det internationale samfund, således at dette universelt og øjeblikkelig anerkendes som en alvorlig krænkelse af menneskerettigheder og religionsfrihed, og så samfundet griber ind for at standse den bekymrende udbredelse af dette fænomen.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag, hvor vi bl.a. opfordrer EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at arbejde for en stærk fælles EU-position om opfølgningen på Goldstone-rapporten og kræver, at dens anbefalinger gennemføres, samt fastlæggelse af ansvar for alle krænkelser af folkeretten, herunder påståede krigsforbrydelser, og opfordrer alle parter til at gennemføre undersøgelser, der opfylder internationale standarder for uafhængighed, upartiskhed, gennemsigtighed, beredvillighed og effektivitet i henhold til FN's Generalforsamlings resolution A/64/L.11. Man understreger desuden, at alle parters overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og den internationale humanitære lovgivning under alle omstændigheder er en væsentlig forudsætning for at opnå en retfærdig og varig fred i Mellemøsten. I beslutningsforslaget opfordrer man også til, at EU's højtstående repræsentant og medlemsstaterne aktivt skal overvåge gennemførelsen af anbefalingerne i Goldstone-rapporten ved at høre EU's eksterne missioner og ngo'er i marken og opfordrer til, at anbefalingerne og de tilhørende bemærkninger skal medtages i EU's dialoger med alle parter samt i EU's positioner i multilaterale fora.