Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er de mundtlige stemmeforklaringer.

  Zoltán Balczó (NI). – (EN) Hr. formand! Må jeg bede om en pause på to minutter, mens folk er på vej ud af plenarsalen? Eller en pause på ét minut?

Betænkning af Vălean (A7-0016/2010)

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Hr. formand! Formålet med forordningen er positivt, nemlig at indsamle oplysninger fra medlemsstaterne om energiinfrastruktur, strukturere dem og på EU-plan stille dem til rådighed for økonomiske aktører. Der er således – helt med rette – tale om et markedsindgreb. Parlamentet har imidlertid vedtaget et udspil, der står i diametral modsætning til dette, og endda går så vidt som til at anse det for det politiske formål med forordningen. Jeg citerer: "Enhver foranstaltning, der foreslås eller træffes på EU-plan, bør være neutral og ikke udgøre et markedsindgreb". De fleste parlamentsmedlemmer her har intet lært af den globale finans- og økonomikrise. Man forsvarer de neoliberale dogmer, og selv på dette strategisk vigtige område stoler man på markedets selvregulerende mekanismer. Det er uacceptabelt, og jeg har således stemt imod beslutningsforslaget.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! En velfungerende infrastruktur i EU er en afgørende faktor for rimelig velstandsfremgang. Sammen med fødevaresikkerhed og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik spiller energipolitik en afgørende rolle. Alene af den grund er det uhyre vigtigt, at Parlamentet ikke blot deltager i denne drøftelse, men også har ret til indflydelse via den fælles beslutningsprocedure. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at indstille sin obstruktionspolitik og give Parlamentet ret til indflydelse via den fælles beslutningsprocedure.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Hele idéen er fuldkommen rigtig. Jeg kan især godt lide, at det miljømæssige aspekt er fremhævet. Når vi nu taler om dette, lad os så være konsekvente. Det var præcis spørgsmål om miljø og miljøbeskyttelse, der var de vigtige, faktuelle argumenter, som modstanden mod idéen om den nordlige gasledning byggede på. Disse meget velbegrundede, praktiske og videnskabeligt underbyggede argumenter blev forkastet, fordi de politiske aspekter vejede tungest. Når vi støtter dette projekt, skal vi efter min mening huske på ikke at være hykleriske i politiske sammenhænge. Det glemte mange EU-medlemsstater og mange af de politiske grupper i forbindelse med den nordlige gasledning.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! I begyndelsen af 2009 blev det tydeligt, at EU og medlemsstaterne ikke kunne hjælpe hinanden i tilfælde af forsyningsnedbrud vedrørende enten elektricitet eller gas. Det var tydeligt, at elforsyningsnettet i hhv. vest og øst ikke er forbundet med hinanden, har forskellige parametre og ikke passer sammen.

Det er derfor godt, at stater og netoperatører vil give helt afgørende oplysninger om deres energiforsyningskapacitet til Kommissionen, der så kan vurdere utilstrækkelighederne vedrørende forsyningsnettene og EU's energisikkerhedspolitik og kan informere de enkelte lande om reservekapaciteten i deres energisystemer. Set i det perspektiv mener jeg, vi bør støtte udspillet fra Rådet og Kommissionen om levering og indsamling af oplysninger inden for energiområdet til gavn for EU.

Forslag til beslutning RC-B7-0116/2010

  Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Hr. formand! Jeg vil navnlig gerne understrege min støtte til Ukraine, fordi der bliver afholdt demokratiske valg, hvor befolkningen har mulighed for at udtrykke sin frie vilje. Jeg kender Ukraine ret godt og kan se, at ikke blot regeringen, men selve samfundet aktivt følger en kurs mod demokrati og oprettelse af demokratiske institutioner. Jeg nærer også håb om, at valget vil bringe Ukraine endnu tættere på EU og måske endda kan forstærke samarbejdet mellem EU og Rusland. Jeg er også begejstret over, at selv et land i det tidligere Sovjetunionen muligvis snart kan indgå en aftale med EU om visumfritagelse.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Beslutningen om situationen i Ukraine er velafvejet og formidler et objektiv syn på virkeligheden. Man kan kun ønske Ukraine held og lykke med at overvinde de økonomiske problemer og den meget dybe splittelse i samfundet over Ukraines geopolitiske fremtid.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på den afgående præsident Viktor Jusjtjenkos beslutning om at tildele Stepan Bandera ærestitlen "Ukraines nationalhelt" og dekretet om at anerkende to nationalistiske organisationer, Organisationen af Ukrainske Nationalister og Den Ukrainske Oprørshær, som deltagere i kampen for Ukraines uafhængighed. Både Stepan Bandera og disse to organisationer var ansvarlige for etnisk udrensning og grusomheder begået mod den polske befolkning i 1940'erne i dele af det, der i dag er det vestlige Ukraine. Nationalisterne myrdede 120 000 polakker. Med de allerbedste ønsker for Ukraine håber jeg, at glorificeringen af ekstrem, kriminel nationalisme vil blive fordømt.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg havde den fornøjelse at være observatør for Europa-Parlamentet under den første runde af præsidentvalget i Ukraine. Jeg må sige, at den ukrainske befolkning bestod prøven. Valget var meget gennemsigtigt og demokratisk – til trods for de foretagne ændringer af valgbestemmelserne på falderebet.

Ukraine har i dag behov for politisk, administrativ og økonomisk stabilitet. Samtidig med at vi skal respektere det ukrainske folks demokratiske valg, skal vi derfor støtte og fremskynde de foranstaltninger, der kan være med til at Ukraine kan komme igennem de eksisterende problemer. EU skal sende et klart signal om, at døren står åben for Ukraines optagelse i EU. Hvis EU virkelig er interesseret i Ukraine, skal det første skridt i retning heraf være en ophævelse af visumkravet for ukrainske statsborgere. Beslutningen i dag vil forhåbentlig sætte skub i arbejdet med at føre disse tanker ud i livet. Det er baggrunden for, at jeg stemte for vedtagelse af beslutningen.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg havde den fornøjelse at være observatør under præsidentvalget i Ukraine ved både den første og den anden runde – ligesom jeg faktisk var det for flere år siden. Jeg vil gerne sige, at vi skal behandle Ukraine som en partner og ikke blande os i de ukrainske vælgeres sympatitilkendegivelser. Jeg mener, det er helt og aldeles unødvendigt, at en af lederne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, en liberal politiker, her i Parlamentet i går sagde, at den nye præsident vil være moskvavenlig. Den nye præsident i Ukraine kommer til Bruxelles på sit første officielle udlandsbesøg. Vi skal vurdere de ukrainske politikere ud fra det, de gør, og ikke ud fra, hvad de måtte have erklæret. Ukraine skal være vores politiske partner, og vi skal åbne vejen for, at Ukraine kan komme med i EU. Det glæder mig, at den nye præsident har erklæret, at han vil omstøde det dekret, som hr. Kalinowski omtalte, det skandaløse dekret, som anerkender en mand, der har tusindvis af polakkers blod på sine hænder, som Ukraines nationalhelt.

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Jeg stemte først og fremmest imod beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at det er et forsøg på indblanding i Ukraines indre anliggender, og at det indeholder selvmodsigende henvisninger. Det er ud fra det synspunkt uacceptabelt.

For det andet mener jeg, at det ukrainske folk kun vil komme til at lide ved at blive optaget i EU. Dette specifikke beslutningsforslag baner vejen for disse fremtidsudsigter, og der vil givetvis også skulle ske omstruktureringer undervejs – ligesom i så mange andre lande.

For det tredje er en af de grundlæggende årsager til, at jeg har stemt imod forslaget, henvisningen til Stepan Bandera. Det er fuldstændig med rette, at der i beslutningen henvises til ham. Men Parlamentet og EU bærer et kæmpestort ansvar dér, hvor noget sådant sker, ikke alene i Ukraine, men også i andre lande, i de baltiske lande, som man jo ved – og EU og Parlamentet bærer et kolossalt stort ansvar for, at vi er nået til et punkt, hvor krigsforbrydelser genfortolkes i et positivt lys.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Der er sket en forandring med det politiske lederskab i Ukraine, men der er ikke sket nogen forandring for den almindelige befolkning i Ukraine. Det er en befolkning, der måske nok er forarmet, men som lever i et land, der er særdeles rigt og har et enormt potentiale.

Set i det perspektiv mener jeg, at EU skal fortsætte dialogen med Ukraine og presse på for en mere intensiv og mere effektiv dialog. Ukraine har virkelig brug for hjælp fra EU, og det er frem for alt befolkningen, der har brug for den, ikke politikerne, men befolkningen i Ukraine, og et samarbejde mellem Ukraine og EU kan udmønte sig i et meget stærkt partnerskab samt et meget stærkt samarbejde og en meget kraftig saltvandsindsprøjtning til økonomien. Jeg vil gerne have, at vi udviser større initiativ på dette område.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Den sovjetiske kommunisme var den mest morderiske ideologi, som menneskeheden har udtænkt. Rent empirisk blev der myrdet flere mennesker end under nogen som helst anden politisk styreform, og disse mord fandt i uforholdsmæssig stor udstrækning sted i Ukraine.

Og tragedien bliver ved. Navnet Ukraine betyder, som jeg forstår det, "grænse" eller "kant", og her er det som en kant mellem to store blokke, splittelsen mellem de slavofile og de vestligt orienterede i landet, der bliver afspejlet i de rivaliserende ambitioner hos landets magtfulde naboer.

Hvad er det mest nyttige, vi kan gøre for at hjælpe landet? Vi kan tilbyde at åbne vores markeder. Ukrainere er et veluddannet og arbejdsomt folkefærd, men de nyder godt af et relativt lavt omkostningsniveau, og deres eksportvarer er relativt konkurrencedygtige. Hvis vi ganske enkelt lod dem komme helt med i en europæisk toldunion, ville vi forbedre deres livskvalitet ikke så lidt.

Det, vi i stedet er ved er gøre, er at opfordre til mere bureaukrati, opbygge en kapacitet, forsøge at trække dem ind i EU's samarbejdsstrukturer. Det beder de jo ikke om! De ønsker ikke vores almisser. Det eneste, de ønsker, er muligheden for at kunne afsætte deres varer.

Betænkning af Vălean (A7-0016/2010)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Det er menneskets natur, at vi, når der sker noget uventet, forsøger at tilpasse fakta til vores eksisterende verdensopfattelse. Psykologerne har et smart udtryk for det. De kalder det nemlig "kognitiv dissonans". F.eks. reagerer man, når der stemmes nej ved en EU-folkeafstemning, her i Parlamentet ved at sige, at befolkningen gerne ville have mere Europa. De stemte nej, fordi tingene ikke var føderalistiske nok.

Og sådan forholder det sig også med den aktuelle økonomiske krise. Vi befinder os i en krise, fordi vi er løbet tør før penge. Vi har brugt det hele, vi har tømt vores pengepung, vi har trukket vores kredit i bund, og nu siger man så i Parlamentet, at vi er nødt til at bruge flere penge. Vi skal have flere europæiske infrastrukturprojekter, vi skal have et større budget.

Men det er jo en yderligere dosis af den medicin, som i første omgang udløste sygdommen. Vi har siden 1970'erne set, hvor den proces fører hen. Den fører til et fald i BNP, den fører til arbejdsløshed, den fører til stagnation, og den fører til, at denne del af verden sakker stadig mere bagud i forhold til rivalerne.

Forslag til beslutning RC-B7-0123/2010

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede beslutningen, og som én af ordførerne vil jeg gerne lige sige et par ting om Goldstone-rapporten, som nævnes i beslutningen.

Goldstone-rapporten har endnu en gang vist, at undersøgelser foretaget af de stridende parter selv næppe nogensinde er upartiske og objektive. Rapporten er temmelig klar med hensyn til, at ingen af parterne har foretaget tilstrækkelige og effektive undersøgelser af deres militærstyrkers påståede krænkelser af krigens love.

Vi bør også hilse det velkomment, at rapporten for nylig er blevet revideret og gjort mindre kontroversiel, er formuleret mindre skarpt og derfor er mere acceptabel.

Og det vigtigste, vi bør lære af dette, er, at vi skal gøre en indsats for at få EU mere involveret i processen, ikke alene når det drejer sig om at undersøge påståede forbrydelser, men på en proaktiv, forebyggende måde som part i Mellemøstkvartetten.

  Martin Kastler (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne på vegne af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (De Kristelige Demokrater) og frem for alt på vegne af min kollega Elmar Brok sige, at vi er chokeret over, at Parlamentet i dag har forkastet det ændringsforslag, der ville have inkluderet kristne og andre religiøse mindretal i den foreliggende betænkning. Jeg mener, det er virkelig uhørt, at vi, selv om vi konstant fremsætter erklæringer om menneskerettighedsspørgsmål, ikke mener, det er værd at beskytte de dele af befolkningen, der forfølges på grund af deres religiøse baggrund. Det er en stor skam, at vi ikke kunne vedtage ændringsforslaget, som drejer sig om et spørgsmål, der har stor betydning for verdens fremtid. Hvis vi ikke formår at beskytte mindretal uanset af hvilken grund, har vi ikke længere ret til at påberåbe os, at Parlamentet er arnestedet for menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder og kampen for disse rettigheder i hele verden. Jeg har stemt imod beslutningsforslaget, fordi religiøse mindretal ikke skal holdes udenfor.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Som hr. Kastler lige sagde, havde vi i vores gruppe meget gerne set, at der blev stemt separat om punktet om religiøse mindretal, men flertallet i Parlamentet var desværre ikke af den opfattelse.

Vi er nødt til at indse, at forsvaret for religiøse mindretals rettigheder fuldt ud er lige så vigtigt som forsvaret for alle andre mindretalsgrupper.

EU bør gribe ind i det arbejde, der foregår i FN's Menneskerettighedskommission, fordi den i øjeblikket er fuldstændig handlingslammet og forudindtaget og ikke længere nyder almen tillid.

Goldstone-rapporten er kun ét eksempel på, hvordan FN's Menneskerettighedsråd er blevet overtaget af kræfter, der tjener forskellige antisemitiske elementers interesser. I øjeblikket vedrører 21 ud af de 25 rapporter om enkeltlande, som rådet har udarbejdet, Israel – som om Israel var verdens mest undertrykkende land, for så vidt angår menneskerettighederne. EU er nødt til at gribe ind det arbejde, der foregår i FN's Menneskerettighedsråd.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Siden den kolde krigs afslutning er der blevet indført en revolutionær ny doktrin for de 200 stater, som er med i FN. Der er opstået den idé, at love ikke skal udspringe af nationale lovgivende forsamlinger, som i en vis forstand har forbindelse til deres befolkninger, men snarere skal indføres af et internationalt teknokrati bestående af jurister, der kun står til ansvar over for deres egen samvittighed.

Vi er ved at omgøre 300 års demokratisk udvikling. Vi er ved at gå væk fra forestillingen om, at de mennesker, der vedtager lovene, på en eller anden måde skal stå til ansvar, når vælgerne står i stemmeboksen, og vi er ved at vende tilbage til den præmoderne forestilling om, at lovgivere kun skal stå til ansvar over for deres skaber eller sig selv.

Ved hjælp af disse retsakter vedrørende menneskerettighederne har disse internationale bureaukratiske organisationer evne til at nå ind bag medlemsstaternes grænser og påtvinge deres egne ønsker, der er i konflikt med lokalbefolkningernes ønsker.

Lad mig slutte af med et citat af den amerikanske dommer Robert Bork, der under Ronald Reagan blev forkastet som dommer til højesteret, og som indskrev sit navn i sproget, da han sagde: "Det, vi har afstedkommet, er et statskup – ganske langsomt og respektabelt, men ikke desto mindre et statskup."

Forslag til beslutning B7-0118/2010

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Spørgsmålet om ligestilling er nu kommet ind i en fase, hvor der opstår nye udfordringer. De fremskridt, EU i de seneste år har opnået på ligestillingsområdet, er som følge af den nuværende recession i fare for at ebbe ud – eller udviklingen kommer ligefrem til at gå i den modsatte retning.

Effektiv ligestillingspolitik kan imidlertid udgøre en del af løsningen på problemet med, hvordan vi kommer ud af krisen, samt underbygge genopretningen og styrke økonomien. Investering i politikker, der fremmer ligestillingen mellem kvinder og mænd, skal således være vores grundlæggende ambition og skal støttes markant af os alle – endnu mere, endnu mere tydeligt, i denne vanskelige økonomiske situation.

Betænkning af Vladimír Maňka (A7-0017/2010)

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! Parlamentet burde efter min opfattelse skamme sig lidt over den de facto-budgetændring, man lige har vedtaget med den foreliggende betænkning. Når alt kommer til alt, er mere eller mindre alle europæiske lande ramt af en enorm finans- og økonomikrise, og massevis af mennesker mister deres job, og det bedste, vi kan komme op med, er at bevilge os selv væsentlig flere ressourcer, flere medarbejdere og flere midler på skatteydernes bekostning. Derudover ved alle og enhver, at hensigten med disse yderligere indtægter og medarbejdere faktisk hovedsagelig er at sikre, at de forskellige socialdemokrater, der mistede deres mandat ved det seneste valg, ikke lider nogen økonomisk nød. Det har også før i tiden ført til andre væsentlige stigninger i støtten, bl.a. til de europæiske politiske partier og de europæiske politiske fonde. Det er slående, at vi igen og igen finder vellydende argumenter for at dykke endnu længere ned i denne institutions skatteyderbetalte pengekasse. Det er i disse krisetider en uacceptabel praksis.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at det ændringsbudget, vi lige har vedtaget, i størrelsesordenen 13 400 000 EUR med virkning fra 1. maj, dvs. for et halvt år, er meget uklogt.

Den del af det, der vedrører større menneskelige ressourcer til parlamentsudvalg og politiske grupper i størrelsesordenen 4 mio. EUR kan være velbegrundet, fordi der i Lissabontraktaten stilles nye lovgivningsmæssige krav til Parlamentet. En forøgelse af midlerne til parlamentsmedlemmerne til ansættelse af assistenter med 8 mio. EUR betyder imidlertid, at beløbet til næste år ikke vil være 8 mio., men 16 mio., og den stigning er helt klart for stor, da der i det kommende år er planlagt en ny stigning på 1 500 EUR om måneden for medlemmerne, hvilket ikke beløber sig til 16, men 32 mio. EUR. På et tidspunkt, hvor vi ser massearbejdsløshed og sociale kriser i alle vores lande, er det ikke holdbart at gå i retning af at øge ressourcerne til medlemmerne, medmindre vi samtidig har mod til at skære ned på de omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser, vi er berettiget til som medlemmer, og som bestemt ikke alle sammen er helt velbegrundede.

Jeg fatter ikke, hvordan et parlamentsmedlem for en rejsedag kan modtage 300 EUR i godtgørelse plus et beløb for rejseafstanden og et beløb for tidsforbruget – og at disse beløb så er helt skattefri. Vi kan skære ned på unødige omkostninger og så drøfte, hvordan vi kan øge vores midler til det lovgivende arbejde. Når vi ikke samtidig gør det, udviser vi ganske enkelt disrespekt for de problemer, vores vælgere står i. Vi har en pligt til at gå foran med et godt eksempel, men i dag fremstår vi som et dårligt eksempel.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget, at jeg er enig med hr. Portas og den kommunistiske gruppe om dette spørgsmål. I hele Europa, lige fra Irland til Letland, kæmper regeringerne en kamp for at komme videre efter finanskrisen, kreditstramningen, ved at reducere deres omkostninger, men her i Parlamentet – af alle steder – forøger vi markant vores udgifter både i relative og absolutte tal. Vi tilvejebringer flere frynsegoder og større budgetter til medlemmerne og de ansatte.

Begrundelsen i den foreliggende betænkning er yderst interessant, fordi det hedder sig, at vi er nødt til at bruge så meget ekstra på grund af de supplerende opgaver som følge af Lissabontraktaten. Det er på en måde rigtigt, men jeg tror nu ikke det er på den tiltænkte måde. Vi ser jo, at bureaukratiet vokser for at kunne servicere bureaukratiet. Det primære formål med Lissabontraktaten er at skabe yderligere arbejde og yderligere indtægter til alle de titusindvis af mennesker, der nu direkte eller indirekte er afhængige af EU for at tjene til deres daglige udkomme. Vi har bare glemt at spørge lige præcis vælgerne om denne sag, og jeg ville rigtig gerne se en sag som denne blive præsenteret for vælgerne for at se, om de ville sige god for, at vi med vores afstemning tildeler os selv yderligere indtægter på et tidspunkt, hvor de nu alle må spænde livremmen ind.

Betænkning af Patrão Neves (A7-0014/2010)

  Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Hr. formand! Jeg glæder mig i høj grad over den vedtagne beslutning om nye regler for fiskerisektoren. Fisk kan ikke ligesom andre dyr holdes inden for visse områder, så en vurdering af, hvorvidt det ene land tager bedre hensyn end det andet, ville man kunne strides om i det uendelige.

Hvis vi tager højde for ny videnskabelig forskning, der viser, at mange fiskearter i dag er på grænsen til at uddø, bliver behovet for en fælles beslutning endnu mere indlysende, ikke blot i EU-regi, men globalt. Dette EU-initiativ hilses derfor velkomment som et godt eksempel for tredjelande.

Jeg håber, at denne beslutning, hvor der også opfordres til fælles analyse, kan være til hjælp for både de virksomheder, der er aktive i fiskerisektoren, og de respektive lande uanset størrelse. Jeg håber også, at denne beslutning kan være med til at redde fiskearter, der er ved at forsvinde. Jeg vil gerne give udtryk for min helhjertede opbakning.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Det var ikke med glæde, at jeg i dag stemte imod en betænkning, der indeholder mange potentielt positive aspekter for fremtiden for vores fiskeri.

Alligevel står det stadig fast, at den fælles fiskeripolitik fortsat er ødelæggende for fiskeribranchen i mit hjemland.

På grund af Haag-præference-ordningen diskrimineres der hvert år mod Nordirlands fiskere ved at fratrække kvoter i tildelingerne til dem. Elleve års midlertidig lukning af Det Irske Hav har reduceret vores heltfiskerflåde fra over 40 trawlere til seks, og alligevel taler vi stadig om overkapacitet.

Så er der hele spørgsmålet om, at reglerne for fiskeri i Nordsøen finder anvendelse for Det Irske Hav. Det er en ensartet eller fælles fremgangsmåde, der ikke har noget hold i virkeligheden. Tænk blot på de maskemålere, man blev enige om af beundringsværdige årsager, men som EU påtvang fiskeribranchen, mens man svigtede totalt med hensyn til at informere om følgevirkningerne af den nye metode.

Jeg har derfor, selv om nogle af aspekterne i betænkningen er opløftende, stemt imod den.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen om grønbogen om retningslinjerne for en reform af den fælles fiskeripolitik. Jeg håber, at Parlamentet med dagens afstemning i det mindste har bidraget en smule til bevarelse af fiskerierhvervet og et sundt havmiljø såvel som til en reform af den fælles fiskeripolitik.

Som vi i Parlamentet ved, er 27 % af fiskearterne tæt på at uddø, og medmindre fiskeriet begrænses, vil de forsvinde. Vi ved også, at det ville være muligt at øge fiskebestanden med 86 %, hvis der ikke blev fanget fisk på en så intensiv måde. Vi ved ligeledes, at bestanden for 18 % af fiskearternes vedkommende er lav, og fageksperterne anbefaler, at vi øjeblikkelig skal indstille fiskeriet af dem.

Jeg håber og beder til, at EU har tilstrækkelig politisk vilje til ikke blot at udarbejde reformforslaget, men også til at gennemføre det.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg stemte for grønbogen om en reform af fiskeripolitikken, sådan som vores gruppe fik anbefalet af vores skyggeordfører, Carl Haglund.

Jeg vil ikke desto mindre gerne sige, at det er særdeles vigtigt at være mere opmærksom på fiskerierhvervet i EU og tilstanden i vores farvande. Det er en enorm udfordring her og nu. Jeg er særdeles bekymret for, at situationen er kommet ud af kontrol med hensyn til overfiskeri i EU – hvilket faktisk er det samme som tyveri – og at kvantitet har forrang frem for kvalitet.

Vi bør nu begynde at tænke mere seriøst over, hvordan vi kan opbygge fiskebestandene på en bæredygtig måde og sikre, at vi også er i stand til at fange fisk i fremtiden. Der skal her hovedsagelig fokuseres på vildlaks og bestande af vildfisk. Vi er nødt til at udarbejde et særligt program for genoprettelse af bestandene af vildlaks.

Jeg kommer fra Lapland i Finland. Vi er nødt til at få laksen tilbage i vores vandløb, hvor den gyder, og vi har brug for et program for at sikre, at bestandene af især vildlaks kan bevares og fremmes, og at laksen også kan fiskes på en bæredygtig måde fremover.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! I 11 år har jeg her i Parlamentet protesteret over den fælles fiskeripolitiks negative indvirkninger på mit eget hjemland. I henhold til international ret blev 65 % af fiskebestandene i Nordsøen for Det Forenede Kongerige omfattet af den fælles fiskeripolitik, men vi fik under kvoteordningen kun tildelt 25 % målt i mængder eller 15 % målt i værdi.

Argumentet er nu ved at blive akademisk, fordi fiskene rent faktisk er forsvundet. Bare i den tid, jeg har været her i Parlamentet, har der været en katastrofal nedgang i det, der burde have været en vedvarende ressource. I andre lande, der har fundet en måde, hvorpå man kunne gøre ejerskabstanken tillokkende, hvor man har givet fiskerne en grund til at behandle havene som en vedvarende ressource, har man formået at opretholde fiskebestandene – i Island, i Norge, i New Zealand og på Falklandsøerne. Men i Europa har vi haft den tragiske "fællesskabssituation", hvor vi sagde, at fisk var en fælles ressource, som alle fiskerfartøjer havde lige adgang til.

Man kan ikke overtale en skipper til at holde båden i havn, når han ved, at farvandene bliver udplyndret af nogen andre. Som sagt er striden nu rent faktisk akademisk. Det er slut. Vores både er trukket op på land. Vores fiskerihavne står gabende tomme. Vores have er tomme.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Vălean (A7-0016/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi den indeholder en række forbedringer af det nuværende system, hvilket giver bedre indberetning af oplysninger om investeringsprojekter vedrørende EU's energiinfrastruktur. Behovet for at forbedre indberetningssystemet skyldes den ændrede energisituation i en tid, hvor den mellemstatslige indbyrdes energiafhængighed er steget, og vi har et indre marked. Det har derfor gjort det nødvendigt for os at have instrumenter på EU-plan også med henblik på at gøre det nemmere for os at træffe beslutninger om energisektoren.

Jeg støtter den ændring af retsgrundlaget, som Kommissionen har foreslået, således at forordningen kan være baseret på Lissabontraktatens artikel 194. Det er målet at styrke den rolle, EU-institutionerne kan spille med hensyn til energipolitik, især vedrørende energimarkedets funktion og ressourcesikkerheden, fremme af energieffektivitet og udvikling af nye former for vedvarende energi samt støtte til sammenkobling af energinet.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for betænkningen om investeringer i energiinfrastruktur, der har til formål at sikre energiforsyningen og konkurrencepotentialet samt forstærke bekæmpelsen af klimaforandringerne. Med den foreliggende betænkning tvinges regeringerne i EU-landene til at give oplysninger til Kommissionen om investeringer i energiinfrastruktur, moderniseringsprojekter eller effektiv energiproduktion, hvilket kan bidrage til effektivitet, samarbejde og energiplanlægning i EU. Bekæmpelse af klimaforandringer, sikring af energiforsyningen og anvendelse af vedvarende energi er særdeles vigtige spørgsmål i EU, og der skal gøre en større indsats for at tilskynde til og sikre effektive, målrettede investeringer, og det skal påses, at disse spørgsmål fortsat er et centralt punkt i EU's energipolitik.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede den foreliggende betænkning. EU har opnået nye beføjelser på baggrund af Lissabontraktaten og skal sikre, at disse beføjelser bliver anvendt fuldt ud og effektivt. EU's kompetenceområde styrkes på det energipolitiske område, og etablering af et fælles energimarked har høj prioritet for Kommissionen. Den europæiske energipolitik kan dog ikke fremmes effektivt, uden at man sidder inde med fyldestgørende og klare oplysninger om den eksisterende og planlagte energiinfrastruktur samt investeringsprojekterne i EU.

Den nye forordning er en særdeles vigtig lovgivning i EU's energipolitik, og jeg håber inderligt, at loven kan fungere i praksis. Den europæiske energipolitik kan ikke fremmes effektivt, uden at man sidder inde med fyldestgørende og tydelige oplysninger om den eksisterende og planlagte energiinfrastruktur i EU.

Som bekendt var der ifølge den gamle forordning mange medlemsstater, som ikke overholdt indberetningsforpligtelserne, og det må ikke være tilfældet med den nye forordning. Kommissionen skal som vogter af EU-traktaten påse, at samtlige medlemsstater overholder bestemmelserne i forordningen og rettidigt fremsender alle de fornødne oplysninger om den forventede udvikling med hensyn til energiinfrastruktur.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) En konsekvent EU-energipolitik er en dødfødt idé, medmindre de 27 medlemsstater kan sørge for korrekt, omfattende indberetning af energiinvesteringerne i hver enkelt land. Det er imidlertid vigtigt for EU's ledelse at holde sig for øje, at man er nødt til at sikre fortroligheden af oplysninger fra nationale agenturer, da det drejer sig om følsomme oplysninger på et særdeles vigtigt marked.

Europas energisikkerhed er et vigtigt område, men Kommissionen skal være klar over, at de oplysninger, den får fra hver enkelt stat, ikke kan offentliggøres, især når oplysningerne er af rent kommerciel karakter. Indberetning om energiinvesteringsprojekter én gang hvert andet år vil sætte Kommissionen i stand til regelmæssigt at udarbejde en analyse, hvor den efterfølgende udvikling af EU's energisystem kan fastlægges. Det vil derfor gøre det muligt at gribe ind i tide, hvis der synes at være nogen huller eller problemer.

Der skal findes en mekanisme, hvormed man kan overholde Kommissionens indberetningsbetingelser i de tilfælde, hvor bestemmelserne i den tidligere forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur inden for Det Europæiske Fællesskab ikke blev overholdt af samtlige medlemsstater.

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. – (IT) Vi stemmer i dag for forordningen, der finder støtte i de øgede beføjelser, som Lissabontraktaten giver Parlamentet med hensyn til fastlæggelse af energipolitikken. Det er helt sikkert gavnligt at fortsætte med det interinstitutionelle samarbejde, der har til formål at planlægge EU's bidrag til udformningen og gennemførelsen af energiinfrastrukturprojekter på en systematisk, rationel og fremsynet måde. Jeg tænker her på de eventuelle fordele ved programmering af TEN-E og igangsættelse af pilotprojekter vedrørende CO2-oplagring, der repræsenterer den energimæssige fremtid. De informationsforpligtelser, der pålægges via forordningen, kan dog betyde, at politikken medfører en for stor påvirkning af økonomien, og at konkurrencen svækkes som følge af offentliggørelse af nyheder om projekterne. Det er derfor vigtigt at sikre, at der ved indsamling og bearbejdning af data sikres fortrolighed og respekt for virksomhedernes aktiviteter. Analyse af disse data vil bestemt gøre det nemmere at sikre, at der gøres bedst mulig brug af investeringerne. Men analysen skal ledsages af konkrete økonomiske foranstaltninger for at støtte disse projekter og tilvejebringe et incitament vedrørende private investeringer i sektoren. Margueritefonden for infrastruktur, energi og klimaforandringer skal styrkes. Initiativet er fornuftigt og nødvendigt, men fonden skal have tilført de EU-ressourcer, som allerede er tilgængelige i budgettet og knyttet til finansieringsforanstaltninger garanteret af Den Europæiske Investeringsbank og/eller andre finansieringsinstitutioner, således at fonden kan råde over en hensigtsmæssig andel af egenkapitalen i de respektive igangsatte offentlig-private partnerskaber.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har givet EU større beføjelser med hensyn til energipolitik.

Det er afgørende, at medlemsstaterne arbejder sammen for at garantere en energipolitik, der mere effektiv, sikrere og mindre bekostelig for borgerne. Det er yderst vigtigt, at man skaffer den stabilitet, der er nødvendig for at reducere risikoen for endnu en gaskrise mellem Ukraine og Rusland. Det ville sikre forsyningssikkerheden – som forventet af EU's medlemsstater og forbrugerne.

En af EU's største prioritetsområder er etablering af et energiområde. Klima- og energipakkens formål er at øge konkurrenceevnen for EU's industri i en verden, hvor der bliver flere og flere begrænsninger på CO2-emissionerne.

Denne forordning om investeringsprojekter i forbindelse med energiinfrastruktur internt i EU vil medvirke til at gøre markedet mere gennemsigtigt og forudsigeligt, idet det vil være til støtte for vores virksomheder og skabe et positivt miljø for konkurrenceevnen.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) For at Kommissionen effektivt kan udføre sit arbejde, for så vidt angår den europæiske energipolitik, skal den nødvendigvis holdes velinformeret om alle udviklingstendenser i den pågældende sektor. Det er en af årsagerne til, at jeg har besluttet at stemme for den foreliggende betænkning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96, da det vil gøre det muligt for Kommissionen at overvåge infrastrukturprojekterne og komme potentielle problemer i forkøbet, især miljøproblemer. Det er derfor værd at understrege betydningen af at vurdere miljøindvirkningen af energiinfrastrukturprojekter, således at anlæggelsen og nedlæggelsen deraf kan ske på en bæredygtig måde.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den betydning, som en integreret energipolitik har, ikke alene ved bekæmpelse af klimaforandringer og til reduktion af CO2-emissioner, men også med henblik på at sikre effektivitet og mindre energiafhængighed i Europa, er det særdeles vigtigt at få kommunikeret og videreformidlet oplysninger om investeringer og energiinfrastrukturprojekter.

Det er af afgørende betydning for den europæiske energipolitik, at Kommissionen har et opdateret overblik over tendenserne med hensyn til energiinvesteringer i medlemsstaterne, så den kan udvikle integrerede politikker for at fremme større energieffektivitet og investering i renere teknologier, hvilket sikrer en mindre energiafhængighed af eksterne leverandører og fossile brændstoffer.

På den baggrund støtter jeg forslaget om den nye forordning – og især, at den som fornødent bliver gennemført, hvilket ikke var tilfældet med den forordning, som det er tanken, at den nye skal afløse.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til en forordning medvirker til at etablere en europæisk energipolitik, der tager sigte på effektivitet, pålidelighed og sikkerhed. Energieffektivitet er en højt prioriteret politik for EU i betragtning af behovet for at bevare og få mest muligt ud af ressourcerne og opfylde de indgåede forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af klimaforandringer.

Jeg vil minde om, at man, inden man går i gang med nye projekter, skal tage højde for EU's målsætning om at nå målet på 20 % med hensyn til forøget energieffektivitet. Det indebærer, at investeringsprojekter i energiinfrastrukturer skal være forenelige med målet om at nå op på, at mindst 20 % af energien skal komme fra vedvarende energikilder senest i 2020. I den energipolitik, der forfægtes, skal man sikre lave CO2-emissioner, og den skal bygge på solidaritet og bæredygtighed. Systemets pålidelighed er vigtig, da det skal fungere hele tiden. Der skal tages højde for en forværring inden for energisektoren med hensyn til forsyningssituationen – både i og uden for EU. Det er også værd at fokusere på afgørende investeringer i infrastruktur, hvormed man kan undgå sikkerhedsproblemer med hensyn til energiforsyninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ordføreren mener, at dette helt klart er en vigtig brik i EU's energipolitiske puslespil ud fra den betragtning, at vi ikke effektivt kan fremme en europæisk energipolitik på EU-plan uden at have tilstrækkelige oplysninger om vores energiinfrastruktur. Ud over vores grundlæggende uenighed om europæisk energipolitik kan den foreliggende betænkning dog også ses i en juridisk sammenhæng eller inden for rammerne af det indre marked.

Der er dog også nogle positive aspekter i betænkningen, især hvor der står, at det er absolut nødvendigt at sikre fortroligheden af oplysninger, og at ethvert deraf følgende forslag er neutralt og ikke udgør et markedsindgreb på politisk niveau. Endvidere skal det være let at opfylde indberetningskravene for at undgå unødvendige administrative byrder for virksomhederne og medlemsstaternes forvaltninger eller Kommissionen.

Vores endelige beslutning blev dermed, at vi undlod at stemme.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Vălean-betænkningen om forslaget til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab.

Det er helt klart særdeles vigtigt at have et tilstrækkelig detaljeret overblik for bedre at kunne afveje energiudbud og -efterspørgsel på EU-plan og træffe afgørelse om de mest fornuftige investeringer i forbindelse med infrastruktur. Det vil også gøre det muligt at øge gennemsigtigheden på markederne (samtidig med at virksomhedernes data beskyttes) og forhindre energiafhængighed, for så vidt angår én bestemt energikilde eller ét bestemt forsyningssted.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Til trods for skuffelsen i København kan EU ikke tillade, at den manglende internationale konsensus skal forsinke vores egen indsats med hensyn til at føre en politik om vedvarende energi ud i livet. Den skotske regering er fortsat i front inden for vedvarende energi, og EU spiller også en betydningsfuld rolle med hensyn til at drive dagsordenen fremad. Effektiv fremme af vores energipolitik kræver tilstrækkelige oplysninger om infrastruktur, og jeg stemte således for betænkningen i dag.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Det er klart, at det er nødvendigt at foretage en omfattende indsamling af data om investering i energiinfrastruktur i EU. Man skal have et overblik over de væsentlige tendenser på området med henblik på korrekt fremadrettet planlægning og fokus på potentielle problemer. Energiinfrastruktur vil være fundamentet for vores fremtidige økonomiske vækst. Så på de områder, hvor Europa kan handle i fællesskab, skal der tilskyndes til det.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget viser virkningerne af den gasforsyningskrise, der opstod i januar 2009, hvor Kommissionen blev klar over, at EU's energiinfrastruktur ikke fungerer efter hensigten. Kommissionens mål, som Parlamentet til fulde bakkede op om, var at have et konstant ajourført overblik over energiinfrastruktursystemet. Der hersker i dag stor usikkerhed om, hvilke investeringsprojekter der bliver udført, og det er blevet forværret af den økonomiske og finansielle krise. Jeg mener, det er nødvendigt at gribe ind, og at de manglende ensartede data og oplysninger om investeringsprojekter skal fremskaffes. Uden disse data kan man ikke analysere den forventede udvikling af EU's infrastruktur og indføre tilfredsstillende overvågning med henblik på en tværsektoriel indfaldsvinkel. Desuden finder forordning (EF) nr. 736/96, som forslaget skal ophæve, ikke længere konsekvent anvendelse og er ikke i overensstemmelse med de seneste udviklingstendenser på energiområdet. Vi har derfor med dette forslag styrket det eksisterende system, idet vi gør det væsentlig nemmere at sammenligne oplysningerne, samtidig med at vi reducerer de dermed forbundne administrative byrder. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg stemte imod ændringsforslag 81 (hvor det var tanken, at hele kerneenergiområdet skulle være omfattet af de infrastrukturprojekter, som forordningen vedrører), eftersom der i forvejen er bestemmelser om disse forhold i Euratomtraktaten.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU's energipolitik er særlig relevant, hvis det i den nærmeste fremtid skal lykkes for os hovedsagelig at anvende vedvarende energi. Med Lissabontraktatens ikrafttræden skal beslutninger vedrørende spørgsmål om energipolitik træffes ifølge den fælles beslutningsprocedure, så det er nødvendigt at genjustere forordningerne på baggrund af den nye juridiske struktur internt i EU. Der er derfor, og således at alle medlemsstater kan indberette den planlagte udvikling for energiinfrastrukturprojekter på en tilfredsstillende og fordelagtig måde, brug for at gennemføre en ny forordning for at gøre processen lettere og hurtigere.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hele planen bygger måske nok på en god idé – nemlig evnen til at reagere på forsyningsmæssige flaskehalssituationer – men medlemsstaterne undlod i forvejen at opfylde deres indberetningsforpligtelser ifølge den gamle forordning. Det pågældende forslag ser ikke ud til at kunne råde bod på det. I sin nuværende form kan man dog hverken udelukke markedsindgreb eller uforholdsmæssig store administrationsudgifter for erhvervslivet. Jeg har af disse grunde – og for ikke at tilskynde til mere bureaukrati – stemt imod betænkningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at medlemsstaterne giver korrekte oplysninger om deres energiinfrastrukturprojekter. Så snart et projekt inden for energisektoren påbegyndes eller afsluttes, skal dette indberettes til Kommissionen, således at Kommissionen bliver i stand til at udarbejde nye eller ændrede projektforslag, hvorved den får betydelig indflydelse på energidiversiteten i de enkelte medlemsstater. Det er endnu et skridt i retning af større centralisering. Jeg har derfor stemt imod beslutningsforslaget.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Formålet med forslaget til forordning er at sikre, at Kommissionen regelmæssigt får korrekte oplysninger om investeringer i energiinfrastrukturprojekter i EU, så den bliver i stand til at udføre dens opgaver, især arbejdet med at bidrage til den europæiske energipolitik.

Den ophævede forordning anses for at være forældet, idet den ikke afspejler de væsentlige ændringer, der er sket inden for energisektoren siden 1996 (EU's udvidelse og aspekterne i forbindelse med energiforsyningssikkerhed, energi fra vedvarende energikilder, politikken om klimaforandringer og EU's nye rolle på energiområdet ifølge Lissabontraktaten). Jeg stemte for den foreliggende betænkning, idet europæisk lovgivning skal være opdateret på alle områder – og navnlig på energiområdet.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Den pågældende forordning er særdeles vigtig, fordi den sigter mod at sikre, at Kommissionen får nøjagtige og regelmæssige indberetninger om investering i energiinfrastrukturprojekter på både nationalt og tværnationalt plan, så EU sikrer, at det indre marked fungerer korrekt, og at alle medlemsstater har en sikker energiforsyning. Formålet er at ajourføre forordningen fra 1996, hvad angår EU's forpligtelser vedrørende forsyningssikkerhed, klimaforandringer og vedvarende energikilder efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Den foreliggende betænkning er især interessant, fordi der er tale om en styrkelse af den rolle, forordningen spiller som varslingssystem for manglende projekter med hensyn til sammenkobling af energidistributionsnet. Udvalget om Industri, Forskning og Energi har altid understreget behovet for at komme op på en sammenkobling mellem medlemsstaterne på 10 % som fastlagt af Rådet, og enhver bestemmelse med fokus på manglerne i den henseende er meget velkommen. Jeg har derfor stemt for den foreliggende betænkning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den endelige beslutning – hovedsagelig fordi det under afstemningen lykkedes at få indført, at Parlamentet skal inddrages via den fælles beslutningsprocedure, og det er en kæmpestor sejr, da vi nu for første gang via Lissabontraktaten har retsgrundlag for, at den fælles beslutningsprocedure mod Kommissionens vilje kan finde anvendelse på energiområdet. Endnu mere skelsættende lykkedes det os for første gang i den tid, jeg har været medlem af Parlamentet, at få fjernet Euratomtraktaten som retsgrundlag, selv om forordningen også omfatter gennemsigtighed for investeringer i kerneenergisektoren. Det blev bekræftet via den positive stemmeafgivning vedrørende ændringsforslag 30, hvor nukleart brændsel anføres som en primær energikilde, for så vidt angår forordningen. Vi kommer nu helt bestemt til at kæmpe for at holde fast i denne sejr i de kommende trepartsforhandlinger med Rådet og Kommissionen. Medlemsstaterne skal mindst fem år inden byggeriet påbegyndes, indberette omfanget og typen af investeringer i energiprojekter. Det er et virkelig klogt træk for at opnå bedre fremtidsscenarier med hensyn til energi, da Kommissionen vil få en bedre idé om, hvordan energimarkedet udvikler sig. Vedvarende energi, herunder decentraliserede anlæg, vil være fuldt omfattet af forordningen. Hver eneste gang, ordet "lav-CO2-", der er den trojanske hest, som kerneenergitilhængerne godt kan lide, var nævnt, er det blevet slettet.

(Stemmeforklaring forkortet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 170)

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod fru Văleans betænkning, fordi den er en opfordring til en liberalisering af energisektoren og en liberal europæisk energipolitik, og vi ved alle, hvilke tragiske konsekvenser det ville få for arbejderne i sektoren og for stadig flere af vores medborgere, der måske kommer til at opleve jævnlige strømafbrydelser.

I den foreliggende betænkning fastslås det, at markedet har forrang, at offentlige indgreb skal være neutrale, og at "økonomiske operatører" får en fremtrædende rolle. Vi kan være sikre på, hvis interesser de varetager. Vi kan frygte for bevarelsen af den eksisterende infrastruktur, når der i et ændringsforslag opfordres til, at der ydes garanti for, at investeringer skal prioriteres højere udelukkende af hensyn til energimarkedet.

Det er ikke nok blot at tilføje ordet "solidaritet" i et ændringsforslag for at gøre den europæiske energipolitik spiselig, når man desuden i selvsamme ændringsforslag forbyder EU at gribe ind i den måde, hvorpå markedet fungerer. Det giver en helt ny betydning af udtrykket "fair konkurrence".

Overordnet set burde formålet ikke være at fokusere på at forsøge at dække en stadig stigende efterspørgsel efter energi. Yderligere finansiering af nye investeringer i infrastruktur burde i stedet gå til at forøge energieffektiviteten.

Til trods for den aktuelle økonomiske krise ligger der stadig neoliberale dogmer bag mange af EU's politikker.

Forslag til beslutning RC-B7-0116/2010

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne beslutning og støtter helhjertet synspunkterne deri. Det glæder mig meget, at det afholdte præsidentvalg var udtryk for de betydelige fremskridt, Ukraine har gjort, og gik bedre end de tidligere valg, navnlig for så vidt angår respekt for borgernes rettigheder og de politiske rettigheder, herunder forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden. Overholdelse af internationale valgstandarder viser, at Ukraine er på vej til at blive et modent demokrati og indgå et tættere samarbejde med EU med udgangspunkt i gensidig respekt for EU's grundlæggende værdier. Vi skal tilskynde Ukraine til tage aktiv del i østpartnerskabet og støtte landets bestræbelser på at sikre mere demokrati og respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt forpligtelsen til at værne om markedsøkonomien, en bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er en af dem, der har været med til at udarbejde denne beslutning, og jeg stemte derfor for de deri indeholdte mål. Efter præsidentvalget skal Ukraine bevæge sig tættere mod EU. Det glæder mig meget, at Ukraine så resolut anlægger en kurs mod demokratiet, og at man forstår, at man har en retmæssig plads i fællesskabet af europæiske demokratiske lande. Døren til Europa skal stå åben for Ukraine.

Gennemsigtige valg er et vigtigt skridt i retning af at befæste principperne om den demokratiske stat. Selv om observatører kunne meddele, at det ukrainske præsidentvalg levede op til høje krav og demokratiske principper, skal Ukraines statsinstitutioner ikke desto mindre indføre klare valgregler. Ytringsfrihed og mediepluralisme i Ukraine skal sikres for alle borgere og valgkandidater.

Det er særdeles vigtigt, at Ukraine deltager i østpartnerskabet og i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, der samarbejder med Europa-Parlamentet. Ukraine er i dag et europæisk land, som har ret til at træffe beslutninger om Europa. EU skal arbejde intenst sammen med Ukraine for at forstærke den demokratiske proces og integrere landet i EU.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den nylig valgte præsident i Ukraine sender et vigtigt signal ved at vælge Bruxelles som bestemmelsessted for sit første officielle udlandsbesøg. Ukraine er en stat med europæiske ambitioner, og når præsident Janukovitj kommer til EU's hovedstad for at mødes med fremtrædende medlemmer af Kommissionen, understreget det, at Kiev orienterer sig mod vest.

Den nye ukrainske præsident står over for store udfordringer i en tid, hvor Den Internationale Valutafond har suspenderet den standby-aftale, der var undertegnet med Kiev, på grund af en lang række ikkeindfriede eller misligholdte forpligtelser. Det er vigtigt, at præsident Viktor Janukovitj ikke glemmer de løfter, han afgav den dag, han påtog sig sit embede. Ukraine har, som den nye leder i Kiev påpegede, brug for indre stabilitet samt for at bekæmpe korruptionen og konsolidere økonomien på et sundt fundament. Ukraine er nødt til at genvinde erhvervslivets og det internationale samfunds tillid for at kunne få held til at komme igennem den økonomiske recession, der forværres af et ustabilt politisk klima.

Afslutningen på valgkampen og præsident Janukovitjs embedsstart må være et tegn på, at det er slut med populistiske tiltag som f.eks. kunstigt at forøge befolkningens indtægter på et økonomisk uholdbart grundlag. Præsident Janukovitjs tiltrædelsestale giver håb for det internationale samfund om, at tingenes tilstand kan vende tilbage til det normale i Ukraine. Det vil så i den kommende tid vise sig, om disse ord også bliver fulgt op af handling.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at deltage i afstemningen, fordi jeg mener, at relationerne mellem EU og andre lande bør være kendetegnet ved lighed, gensidigt fordelagtige handelsforbindelser og økonomiske forbindelser, ikkeindblanding i den interne udviklingspolitik og de demokratiske processer i hvert enkelt land og naturligvis respekt for folkets vilje. Opbygning af et fredeligt Europa forudsætter, bortset fra alt muligt andet, muligheden for, at hvert enkelt land kan fastlægge sine internationale relationer uden påtrængenhed og pres. Da energisikkerhed er en yderst vigtig faktor for EU's medlemsstater, er Ukraines rolle betydningsfuld, og landet skal derfor tilskyndes til at afhjælpe sine energiproblemer ved at forbedre forbindelserne til Rusland via bilaterale aftaler. Det ville være til fordel for begge parter og ville sikre en uafbrudt strøm af naturgas til Europa.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg glæder mig over den udarbejdede kompromisbeslutning om Ukraine, hvor der ikke kun tages fat på spørgsmålet om, hvor demokratisk det seneste valg var, men hvor der også gives løsninger på problemet med transitforsyninger af olie og naturgas, og hvor Ukraine indtrængende opfordres til at vedtage energifællesskabstraktaten og en energilovgivning i overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF. Jeg er enig i, at en aktiv og positiv indfaldsvinkel til EU fra Ukraines side ikke er det eneste evalueringskriterium. Ukraine skal også prioritere gode forbindelser til nabolandene højt – landene i østpartnerskabet og Euronest. Jeg støtter forslagene og også de andre bestemmelser i denne kompromisbeslutning i sin helhed, og jeg stemmer for forslaget.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag, hvor det fremhæves, hvor vigtigt det er at styrke samarbejdet mellem EU og Ukraine. Den politiske og økonomiske stabilisering af landet og styrkelsen af samarbejdet mellem Ukraine og EU på energiområdet er forudsætninger for en anerkendelse af Ukraines forhåbninger i forhold til EU. EU's stabilitet afhænger også af stabiliteten i nabolandene.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg husker den fornemmelse af håb, der fulgte i kølvandet på den orange revolution og det brud med den sovjetisk påvirkede fortid, som omvæltningen indebar for det ukrainske folk. Jeg husker de løfter, ukrainerne på det tidspunkt fik – både internt i landet og fra udenlandsk side – om medgang, fremskridt, demokrati og samarbejde. På det tidspunkt syntes EU at være det sandsynlige endemål for et folk, der tydeligvis orienterede sig mod vest.

Nu hvor euforien er forduftet, virker det indlysende, at hovedpersonerne i den orange revolution ikke levede op til forventningerne. Skuffelsen blandt befolkningen over den måde, hvorpå landet regeres, er også meget iøjnefaldende.

Valget af den kandidat, der blev slået af Viktor Jusjtjenko i december 2004, viser enten en væsentlig splittelse i landet eller et skift i den offentlige mening, idet befolkningen nu er mere positivt stemt over for russisk indflydelse.

Jeg mener, det er vigtigt, at EU skal holde fast i muligheden for at blive betragtet som en attraktiv partner for Ukraine, og at der skal anvendes de forskellige til rådighed stående midler til at gøre dette. Jeg håber, at Ukraine ufortrødent fortsætter den interne demokratisering, og at landet i betragtning af dets fortid og historie vil gå i retning af konvergens med EU – en proces, der i sidste ende vil føre til optagelse i EU som fuldgyldigt medlem.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Efter østblokkens og Sovjetunionens opløsning har befolkningen og institutionerne i Ukraine – til trods for de problemer, der som regel er indbygget i en stat, som er i færd med at gendanne sin strukturelle organisation og sin politiske identitet – været stærkt engageret i demokratiseringen af landet og opbygningen af et moderne samfund via udvikling af en social, økonomisk og politisk styreform, som kan konsolidere retsstatsprincippet, og hvor menneskerettighederne bliver overholdt.

Som referencepunkt og et sted for fremme af fred og økonomisk, social og kulturel udvikling for borgerne har EU en forpligtelse til at påtage sig en afgørende rolle med henblik på at udvikle et demokratisk system i Ukraine, herunder en styrkelse af mekanismerne for europæisk integration. Det vil også medvirke til at løsne op for de regionale konflikter i landet, der har stor geostrategisk betydning for EU i betragtning af forbindelserne med Rusland og Centralasien, især for så vidt angår energi. I denne proces vil jeg også fremhæve det bidrag, som dette beslutningsforslag har ydet til EU-integration af en stor gruppe af indvandrede ukrainere – sammen med fremme af de unges og uddannelsesvæsenets rolle med hensyn til social, økonomisk og kulturel udvikling i Ukraine.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) På baggrund af dagens afstemning om beslutningsforslaget om situationen i Ukraine glædede vi os ikke blot over, at præsidentvalget blev udført i overensstemmelse med de demokratiske principper, men også over tiltrædelsen af den nye præsident, som vi forventer, vil føre en politik præget af åbenhed og samarbejde over for EU. Vi har fremhævet betydningen af at undertegne yderligere aftaler på energiområdet, hvorved der bliver garanti for energiforsyningssikkerheden. Vi glædede os også over, at vi med denne afstemning tilkendegiver, at der er behov for fortsat at drøfte en lempelse af visumreglerne. Ukraine er via det signal, vi sender i dag, blevet opfordret til fortsat at samarbejde med os, således at landet bliver helt og fuldt engageret med hensyn til at følge kursen mod demokrati. Vi har med stemmeafgivningen genbekræftet det, vi ligeledes har sagt ved andre lejligheder, nemlig at vi skal være åbne over for – via dialog og håndfaste forpligtelser – at give Ukraine den nødvendige tilskyndelse til at foretrække en udvikling i retning af EU. Ukraine skal imidlertid vise, at man er en pålidelig partner for os.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede ændringsforslag 2 fra ECR-Gruppen vedrørende det fælles beslutningsforslag om situationen i Ukraine, hvor der blev udtrykt bekymring for, at Nord Stream-rørledningsprojektet undergraver princippet om solidaritet i EU's energisikkerhed, og at det gennemføres for at slippe uden om Ukraine. Også selv om det ikke direkte er relevant for den aktuelle situation i Ukraine, deler jeg fuldt ud den opfattelse, at den russiske regering har udarbejdet Nord Stream-projektet som et primært politisk projekt med det formål at splitte Europa og isolere ikke alene Ukraine, men også en række nye medlemsstater. Dette ændringsforslag er en reminder om, at forhandlingen om Nord Stream ikke er afsluttet endnu, men skal fortsætte. EU, der er på vej mod et fælles energimarked med gennemførelse af et energisolidaritetsprincip, kan ikke sætte sin lid til et langsigtet forhold til et politisk orienteret statsejet monopol, der allerede har været en økonomisk fiasko og lader hånt om de grundlæggende EU-principper om åben konkurrence, gennemsigtighed og adskillelse af produktion, transport og distribution.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (De Kristelige Demokrater), fordi jeg mener, at EU skal hjælpe Ukraine med at gennemføre demokratiske reformer og indføre europæiske værdier samt garantere menneskerettighederne og rettighederne for personer tilhørende de nationale mindretal.

Den nye ukrainske præsident vandt valget på baggrund af et program om en garanti for mindretalsrettighederne, og EU skal støtte den reelle, langsigtede gennemførelse af programmet. Lovgivningen om gennemførelse af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog skal derfor vedtages og håndhæves. Tidligere foranstaltninger, der i voldsom grad begrænsede skolernes mulighed for at give undervisning på mindretallenes modersmål, skal ophæves. Repræsentation af mindretallene i lokale, kommunale, regionale og centrale institutioner i Ukraine skal forbedres. Det skal garanteres, at alle mindretallenes rettigheder overholdes i overensstemmelse med de europæiske standarder, heriblandt for russere, polakker, tatarer, bulgarere, grækere, rumænere, ungarere, jøder og romaer. Intet mindretal skal lades ude af betragtning.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på behovet for at bevare og genetablere den kulturelle og historiske arv i Chernivtsi-regionen, der er del af en jødisk, tysk-østrigsk, polsk, rumænsk, russisk og ukrainsk kulturarv. Jeg mener, at bevarelse af denne værdifulde europæiske tværkulturelle og tværreligiøse arv, herunder begravelsespladser, monumenter, bygninger og kirker i det nordlige Bukovina, skal prioriteres højt i samarbejdet mellem EU og Ukraine.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det nylige valg i Ukraine er på baggrund af udtalelserne fra OSCE/ODIHR's valgobservationsmission, der skønnede, at de fleste internationale standarder var blevet overholdt, et tegn på, at landet forsat udvikler sig positivt i retning af fremtidig integration i EU. Det er dog af afgørende betydning, at de ukrainske politikere og myndigheder går stærkt ind for snart at sørge for politisk og økonomisk stabilisering. Til det formål skal de nødvendige reformer af forfatningen gennemføres med en styrkelse af retsstatsprincippet, en indførelse af en social markedsøkonomi og en fornyet indsats mod korruption og en forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Beslutningsforslaget om situationen i Ukraine beskriver de nuværende forhold i landet og situationen omkring præsidentvalget overordentlig godt. Forslaget minder ukrainske politikere og regeringsorganer om behovet for politisk og økonomisk stabilisering, som navnlig kan opnås ved en reform af forfatningen, en styrkelse af retsstatsprincippet, indførelse af en social markedsøkonomi, en fornyet indsats mod korruption og en forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet. Ikke desto mindre går overvejelserne vedrørende landets hurtige indlemmelse i frihandelsområdet, dvs. EU's fælles indre marked, efter min opfattelse for vidt. Ukraine skal stadig opbygge og styrke sin økonomi og afklare sine egne behov. Uanset at Ukraine orienterer sig klart mod EU, må vi ikke glemme eller fortrænge landets dybe forankring i Ruslands interessesfære, og det skal vi tage hensyn til. Jeg har af de anførte årsager undladt at deltage i afstemningen om beslutningsforslaget.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Teksten indeholder nogle gode formuleringer såsom fordømmelsen af det kommunistiske styre. På den anden side mener jeg ikke, at det er fornuftigt med en vidtrækkende lempelse af visumrestriktionerne og en indlemmelse af Ukraine i det fælles marked. Jeg har derfor undladt at stemme.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg støttede Parlamentets beslutning om situationen i Ukraine. Jeg mener bl.a., at vi skal tage det meget alvorligt, at den nye præsident Janukovitj kommer til Bruxelles på sit første officielle udlandsbesøg. Det er et klart tegn på, at Ukraine forsætter sin integration med EU. Jeg mener, det er vigtigt, at EU i den nuværende situation udviser støtte til Ukraine ved at indgå en associeringsaftale og også garantere visumfrihed, forudsat at Ukraine opfylder sine mål. Døren til EU skal holdes åben for Ukraine.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg glæder mig over, at præsidentvalget i Ukraine blev afholdt i overensstemmelse med de demokratiske standarder. I begyndelsen af 2010 har ukrainsk demokrati vist, at det er i live. Det store vælgerfremmøde er særdeles bemærkelsesværdigt. I dag er udfaldet af det ukrainske valg i sig selv ikke årsagen til de forbehold, som måske resulterer i, at der bliver indledt en retssag om resultatet.

EU skal imidlertid gå videre end at komme med lovord om den måde, hvorpå valget blev gennemført. Det er af afgørende betydning at stille Ukraine et europæisk perspektiv med flere trin i udsigt. Det første trin skal være deltagelse i østpartnerskabet, og det sidste trin skal være medlemskab af EU. EU skal fastholde den åbne dørs politik over for Ukraine. Det er op til Ukraine at træffe afgørelse om graden af integration med forskellige fællesskaber – det skal komme an på en suveræn beslutning truffet af det ukrainske samfund.

En forbedring i relationerne mellem Ukraine og Rusland er af vital betydning for EU. For konsekvenserne af bilaterale relationer mellem Ukraine og Rusland vedrører også EU's medlemsstater. Jeg glæder mig over meddelelsen om, at disse relationer er forbedret.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Præsidentvalget i Ukraine overholdt internationale valgstandarder. Landet har taget et skridt i retning af europæisk demokrati. Det er et bevis på, at Ukraine i stadig større grad føler sig som en del af fællesskabet af europæiske demokratiske stater.

Lad os håbe, at den nye ukrainske præsident vil være en pålidelig partner, med hvem vi kan samarbejde for sammen med andre nabostater at styrke stabiliteten og den økonomiske udvikling i Østeuropa. Ét af de vigtigste praktiske initiativer vedrørende EU's forbindelser med Ukraine er forenklingen af visumreglerne, hvor slutmålet er afskaffelse af visumtvangen for ukrainske statsborgere, der rejser ind i EU.

Jeg stemte for beslutningen, fordi der tages højde for de positive forandringer i en så vigtig nabostat til EU, selv om der fortsat er mange komplikationer og spændinger mellem de forskellige statsinstitutioner i landet.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Under dette møde stemte vi om Parlamentets beslutning om situationen i Ukraine. Jeg støttede beslutningen, fordi den er en særdeles vigtig erklæring fra vores institution, hvor vi bekræfter, at vi nøje følger demokratiets udvikling i Ukraine. I beslutningen vurderes præsidentvalget i det store og hele at være forløbet godt, og der opfordres til at gøre en indsats for at sikre den politiske og økonomiske stabilitet i landet. Det er et centralt punkt, at det er af afgørende betydning at styrke samarbejdet mellem Ukraine og EU, navnlig på energiområdet. Der var i mine øjne to kontroversielle ændringsforslag. Det første vedrørte mindretallenes sprog. Jeg stemt imod dette ændringsforslag, fordi det gav større mulighed for at kunne anvende russisk i stedet for ukrainsk. Det andet ændringsforslag var forslaget om Nord Stream-rørledningen. Jeg stemte i dette tilfælde for ændringsforslaget, fordi jeg gerne ville tilkendegive min modstand mod etableringen af denne rørledning.

Forslag til beslutning RC-B7-0123/2010

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) EU agiterede for, at FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) skulle etableres, og har sammen med medlemsstaterne påtaget sig at spille en aktiv, højprofileret rolle til fremme af et effektivt organ, der tager sig af de aktuelle udfordringer i forhold til menneskerettighederne. Den nye institutionelle struktur, der er en følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, giver mulighed for at forbedre sammenhængen i og synligheden og troværdigheden af EU's indsats i UNHRC. Det er baggrunden for, at det er vigtigt, at EU på den 13. samling i UNHRC indtager en fælles, konsolideret holdning til alle de spørgsmål, der skal drøftes. EU skal have en reel indflydelse som en del af FN's udvidede system og fortsat gå stærkt ind for, at der findes en fælles holdning, samt udvise større fleksibilitet vedrørende mindre væsentlige spørgsmål, så man kan reagere hurtigere og mere effektivt i forhandlingerne om grundlæggende spørgsmål. EU skal frem for alt helhjertet og aktivt støtte, at der etableres dertil indrettede UNHRC-mekanismer, som hurtigt og effektivt kan reagere på krisesituationer for menneskerettighederne i Iran, Afghanistan, Irak og Yemen.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Menneskerettighederne krænkes stadig i mange lande, og det er uheldigt, at alvorlige krænkelser undertiden ikke håndteres rettidigt og behørigt af det internationale samfund. Vi mangler en samordnet tilgang i internationalt regi. EU's rolle som global aktør er blevet større i seneste årtier og den nylige oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i henhold til Lissabontraktaten kan være med til, at EU kan reagere mere effektivt med henblik på at tage globale udfordringer op og tage hånd om menneskerettighedskrænkelser på en mere sammenhængende, ensartet og effektiv måde. EU har nu rig mulighed for at styrke sin rolle i FN's Menneskerettighedsråd og bør fuldt ud benytte sig af den rolle til at øge synligheden og troværdigheden af EU's indsats på menneskerettighedsområdet.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Den kompromisbeslutning, der kom under afstemning her i Parlamentet, indeholder desværre passager, som forhindrer mig i at kunne stemme for beslutningen. UNHCR er et politisk organ, der er genstand for "ekstrem politisering", som man erkender i beslutningsteksten. Vi kunne dog – mener jeg – have sagt meget mere, især da det drejer sig om et spørgsmål, der er følsomt og vigtigt for så mange af os, nemlig menneskerettighederne. Efter at have læst teksten bed jeg mærke i en uheldig svaghed – muligvis ikke med hensyn til politisk diplomati, men så afgjort med hensyn til værdier – og den svaghed består i, at der mangler beslutsomhed i kritikken af de velkendte aspekter, der gør UNHCR til et meget kontroversielt organ. Vi kunne faktisk have udvist større beslutsomhed ved at udtrykke stærkere modstand mod Irans kandidatur til det næste valg til UNHRC. Der er ikke nogen udtrykkelig henvisning til den meningsløse sammensætning af UNHRC, hvor der sidder alt for mange medlemmer, der næppe er kvalificeret til at belære nogen om menneskerettighederne, og som tydeligvis har et endnu dårligere skudsmål med hensyn til at kunne dømme eller anklage nogen. Jeg undlader derfor at stemme, idet jeg forholder mig skeptisk til teksten. Jeg undlader at stemme i håbet om, at Parlamentet tager de diplomatiske fløjlshandsker af – det er ikke Parlamentets opgave at være diplomatisk – og mere modigt tilslutter sig kampen for værdier og for menneskerettigheder.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) På trods af at beslutningsforslaget indeholder positive elementer, undlod jeg at deltage i afstemningen, fordi nogle vigtige ændringsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre blev stemt ned, og indholdet var som følge heraf utilstrækkeligt. EU skal støtte FN's bestræbelser på at sikre, at menneskerettighederne overholdes i hele verden. EU skal spille en central rolle i denne type udspil – så meget desto mere i vore dage, hvor krænkelser har en tendens til at være reglen under autokratiske regimer, der griber til "kapitalistisk vold" for at påtvinge deres antisociale politikker. EU skal genoverveje sine relationer med Staten Israel, idet man i den grad skal tage højde for Israels militære aktiviteter på palæstinensisk territorium og for overgreb mod det palæstinensiske folks rettigheder, herunder retten til efterhånden at erhverve sit eget hjemland. EU skal afholde sig fra at deltage i USA's kampagner for "eksport af demokrati" og skal etablere nogle rammer for internationale relationer, hvor der er respekt for folkeretten, og FN spiller en større rolle.

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. – (SV) De svenske konservative medlemmer har i dag, den 25. februar 2010, stemt for det fælles beslutningsforslag om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd, B7-0123/2010. Vi vil dog gerne påpege, at vi mener, at EU's medlemsstater skal opfordres kraftigt til at tage afstand fra krænkelser af menneskerettighederne i almindelighed, og at det er beklageligt, at FN's Menneskerettighedsråd ikke har kunnet reagere tilstrækkelig hurtigt på alvorlige problemer med menneskerettighederne i andre lande, der ikke er anført i beslutningen, bl.a. i Cuba.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg må understrege, at det fortsat er en absolut nødvendig betingelse for at få retfærdig og varig fred i hele verden, at alle parter under enhver omstændighed overholder lovgivningen om internationale menneskerettigheder og den humanitære lovgivning.

Jeg tror, at man på EU-plan ved en samordnet indsats fra både EU's højtstående repræsentant for udenrigspolitik og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne, hvor man opfordrer til en markant fælles holdning, kunne garantere, at de personer, der er skyldige i overtrædelse af lovgivningen om internationale menneskerettigheder og den internationale humanitære lovgivning, bliver stillet til ansvar.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningen om FN's handlingsplan for ligestilling, hvor man udpeger, hvilke centrale initiativer der er nødvendige, for at EU kan opfylde de strategiske målsætninger om ligestilling mellem kvinder og mænd. Der er et klart behov for, at Kommissionen optrapper sin indsats med hensyn til at sammenstille sammenlignelige data om kritiske indikatorer for opfølgningen på handlingsplanen og omsætte den til en regelmæssig gennemgang af initiativer vedrørende integrering af ligestillingsaspektet på en række politiske områder. Det er især vigtigt at overvåge og påvirke kønsdimensionen i forbindelse med fattigdom og vold samt pigebørns behov. Ved opfølgningen på Kommissionens køreplan om ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 skal der tages højde for de langsigtede følgevirkninger af den økonomiske krise og klimaforandringerne i et samfund, der ældes og bliver mere etnisk diversificeret. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder skal anerkendes og fremmes i Europa og på globalt plan. EU bør nu blive part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, hvilket efter Lissabontraktatens ikrafttræden er et muligt juridisk skridt.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd. EU's nye institutionelle struktur giver en unik mulighed for at øge sammenhængen i og synligheden og troværdigheden af EU's indsats i FN's Menneskerettighedsråd. Indsatsen fra den højtstående repræsentant for udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er også med til at øge EU's mulighed for at samarbejde med lande fra andre regionale blokke med henblik på at standse menneskerettighedskrænkelser, herunder vold rettet specifikt mod kvinder og børn.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Politiseringen af Menneskerettighedsrådet og den igangværende blokade mod dem, der har indtaget en mere markant holdning med hensyn til at fordømme menneskerettighedskrænkelser i forskellige dele af verden, berettiger til en ændring i UNHRC's struktur og funktionsmåde. Irans kandidatur, som er blevet offentliggjort, er endnu et tegn på, at det for den kurs, som dette organ følger, nok skorter på troværdighed og sikkerhed, og at lande, som har en historie præget af gentagne menneskerettighedskrænkelser, kan bruge optagelse i UNHRC i et forsøg på at hvidvaske deres egne krænkelser.

EU skal aktivt deltage i UHHRC's arbejde, samtidig med at vi er klar over organets begrænsninger og problemer, og forsøge at bibringe en velafvejet, men alligevel streng og fordringsfuld opfattelse af, hvad respekt for menneskerettighederne vil sige. Hvis EU gør dette, vil man kunne opfylde sine egne forpligtelser på dette område.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskerettighedsrådet (UNHRC) er en platform med specielt fokus på universelle menneskerettigheder og et specifikt forum for håndtering af menneskerettighederne i FN-regi. Fremme og sikring af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's juridiske, etiske og kulturelle regelværk og en af hjørnestenene i europæisk enhed og integritet.

Jeg er sikker på, at medlemsstaterne i EU er imod ethvert forsøg på at svække forestillingen om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige. Jeg regner med, at medlemsstaterne tager aktiv del i den årlige interaktive forhandling om handicappedes rettigheder og det årlige møde om barnets rettigheder… Jeg vil gerne fremhæve betydningen af den 13. samling i UNHRC med deltagelse af ministre og andre højtstående repræsentanter. Dagsordenen omfatter den økonomiske og finansielle krise samt FN-erklæringen om uddannelse og faglig uddannelse på menneskerettighedsområdet. Afslutningsvis glæder jeg mig over, at USA igen engagerer sig i FN's organer og efterfølgende er blevet valgt ind som medlem i UNHRC, samt landets konstruktive arbejde vedrørende ytringsfriheden på FN's 64. Generalforsamling.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er langt hen ad vejen enige i forestillingen om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige. På baggrund af selvsamme antagelser, er det dog nødvendigt at understrege selvmodsigelsen mellem denne opfattelse og det voldsomme angreb på arbejdernes og folkets rettigheder som følge af krisen i det kapitalistiske system, herunder den høje arbejdsløshed, øget fattigdom og stadig vanskeligere adgang til offentlige tjenester af god kvalitet og til overkommelige priser. Et flertal i Parlamentet har desværre ikke ønsket at tage passende højde for denne selvmodsigelse.

Vi beklager, at forslaget fra vores gruppe blev forkastet, især følgende punkter:

– påpeger, at FN's medlemsstater bør fremme fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed som redskaber til at mindske fattigdom og arbejdsløshed;

– glæder sig over den omstændighed, at en rapport fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om krænkelser af menneskerettighederne i Honduras efter statskuppet er opført på dagsordenen for den 13. samling; opfordrer EU's medlemsstater til at arbejde for og støtte en kraftig fordømmelse af statskuppet samt genindførelse af demokratiet og retsstatsprincippet i landet;

– udtrykker sin bekymring over situationen i Colombia, især opdagelsen af tusindvis af uidentificerede døde.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte først og fremmest for beslutningen om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd for at udtrykke stor glæde over initiativet til at få UNHCR til at sætte den globale økonomiske og finansielle krises indvirkning på gennemførelsen af alle menneskerettigheder øverst på dagsordenen. Jeg mener også, det er vigtigt at fremhæve behovet for en stærk fælles EU-holdning til opfølgningen på rapporten fra undersøgelsesmissionen om konflikten i Gaza og det sydlige Israel. Det er i den sammenhæng bydende nødvendigt, at anbefalingerne i Goldstone-rapporten gennemføres. Afslutningsvis vækker Irans kandidatur til valget til UNHRC i maj 2010 særlig bekymring og skal følges op af drastiske EU-tiltag for at forhindre, at lande med tvivlsomme menneskerettighedsforhold bliver valgt ind.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Da Menneskerettighedsrådet er et mellemstatsligt organ, hvis hovedformål er at håndtere menneskerettighedskrænkelser, og da én af hjørnestenene i europæisk enhed og integritet er respekt for og sikring af menneskerettighedernes universalitet, vil jeg gerne opfordre UNHRC til, at organet forhåbentlig fortsætter med at bekæmpe alle former for forskelsbehandling.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Vores beslutning er rettet til FN's Menneskerettighedsråd, der er en institution, som man kunne håbe på ville nå frem til at blive verdens politibetjent med hensyn til respekten for rettigheder, værdier og de mest grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg udtrykker mig noget hypotetisk, fordi UNHCR's legitimitet i den grad er udhulet i kraft af organets manglende upartiskhed.

Nu har vi så lige pludselig det yderligere spørgsmål om Irans kandidatur. Det er en provokation. Denne stat, denne regering, denne præsident håner mænds og kvinders rettigheder. Mindst 346 af landets borgere, herunder mindreårige, blev i 2008 enten hængt eller stenet til døde. Retssagerne dér er en ren farce. Der anvendes tortur. Der er en total mangel på ytringsfrihed, foreningsfrihed og pressefrihed. Mindretal, især Baha'ier, bliver forfulgt. Siden præsidentvalget i juni 2009 er enhver form for demonstration blevet undertrykt systematisk – og med blodsudgydelse. Jeg kunne blive ved.

Verden har brug for styreformer, der bygger på universelle værdier. Hvis FN gerne vil være forum for denne dialog, skal organisationen sikre, at dens organer er objektive. Irans kandidatur er meget mere end en test af FN's troværdighed. Det er en test af FN's levedygtighed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den endelige udgave af beslutningen, bl.a. fordi man bibeholdt punkterne vedrørende den fælles undersøgelse af forekomsten af hemmelige forvaringsanstalter, den nødvendige gennemførelse af anbefalingerne i Goldstone-rapporten og fra Den Internationale Straffedomstol (ICC), og fordi man også har medtaget GUE's ændringsforslag om Vestsahara. Jeg er også glad for, at anmodningen fra hr. Brok om at få en særskilt afstemning om punktet vedrørende religionskrænkelse, blev forkastet, og at punktet lyder som følger:

"Gentager på ny sin holdning til begrebet "religionskrænkelse" og mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at medtage dette begreb i protokollen om supplerende standarder vedrørende racisme, racediskrimination, fremmedhad og alle former for forskelsbehandling, skønt det erkender, at det er nødvendigt at tage grundigt fat på problemet med forskelsbehandling af religiøse mindretal; opfordrer FN's medlemsstater til i fuldt omfang at gennemføre de gældende standarder vedrørende ytringsfrihed og religions- og trosfrihed;"

Vi ville gerne beholde dette punkt, fordi vi ikke mener, at der er brug for en ny lovgivning på FN-plan, der skulle vedrøre begrebet religionskrænkelse, idet vi i forvejen har internationale standarder, især den nævnte protokol til forebyggelse af diskrimination af religiøse mindretal.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) EU's politik vedrørende respekt for menneskerettighederne er en af de vigtigste værdier, vi udmønter i praksis. Fællesskabspolitik vedrørende respekt for menneskerettighederne omfatter beskyttelse af civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det tillægges væsentlig betydning at støtte kvinders, børns og nationale mindretals rettigheder samt navnlig at bekæmpe racisme, fremmedhad og andre former for forskelsbehandling. Det er meget farligt, når lovgivning, der diskriminerer mod mindretal, anvendes til at krænke retten til religionsfrihed, eller når den begrænser adgangen til uddannelse og beskæftigelse, hvormed retten til arbejde bliver begrænset, hvilket igen begrænser retten til at opnå en tilstrækkelig levestandard. EU's arbejde på området til dato giver os ret til at kræve, at andre lever op til høje standarder med hensyn til demokrati og menneskerettigheder.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Vedrørende spørgsmålet om menneskerettigheder skal det på alle niveauer og alle områder i EU understreges, at vores forpligtelse som parlamentsmedlemmer ikke blot er at kritisere og udarbejde beslutninger om andre stater, men også nøje at holde øje med EU's medlemsstater og lægge mærke til selv den mindste negative ting, som krænker menneskerettighederne. I tilfælde af, at menneskerettighederne er krænket, udarbejder Parlamentet en beslutning, der er stilet til det pågældende land. Inden vi kritiserer andre, skal vi for det første have stoppet menneskerettighedskrænkelserne internt i EU, og derefter vil vi kunne kritisere andre og forsøge at hjælpe dem mest muligt.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede ikke denne beslutning, fordi man undlader at fremhæve betydningen af menneskerettighedssituationen for det kristne mindretal i Mellemøsten. Jeg beklager det manglende mod med hensyn til at fordømme overgrebene mod det kristne mindretal i Mellemøsten og henvise dette problem til Menneskerettighedsrådet. Generalforsamlingen i FN udråbte 2009 til at være "det internationale år for læring om menneskerettighederne", og EU har udråbt 2010 som "det europæiske år til bekæmpelse af fattigdom". Vi skal huske på, at FN har erkendt ekstrem fattigdom som værende en krænkelse af menneskerettighederne. I Europa-Parlamentets og Europarådets bygninger står ledemotivet for den 17. oktober – den internationale dag for udryddelse af fattigdom – indgraveret i marmor: "Når mennesker er dømt til at leve i elendighed, krænkes menneskerettighederne. Det er en hellig pligt at stå sammen for at sikre, at de bliver respekteret. Fader Joseph Wresinski." I vores beslutning undlader vi at udtrykke vores dybe bekymring over ekstrem fattigdom som en krænkelse af menneskerettighederne. Jeg opfordrer derfor medlemmerne af den europæiske komité i ATD Quart Monde til at sende en skrivelse med et lignende budskab til delegaterne til FN's Generalforsamling, hvor man udtrykker Parlamentets bekymring på dette område.

Forslag til beslutning B7-0118/2010

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende rettighed og en fælles værdi i EU. Det er også en forudsætning for at gennemføre EU's målsætninger om økonomisk vækst, beskæftigelse og social sammenhængskraft. Selv om der er sket betydelige fremskridt med hensyn til at nå målene i Beijinghandlingsplanen fra 1995, er der stadig ulighed mellem kønnene og kønsstereotyper.

Jeg mener, at man ved en revision af Lissabonstrategien skal fokusere mere på ligestilling, fastsætte nye mål og knytte stærkere forbindelser til Beijinghandlingsplanen, således at medlemsstaterne opnår konkrete resultater ved hjælp af specifikke politikker. Det er derfor nødvendigt yderligere at fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne på alle områder, der indgår i Beijinghandlingsplanen.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd. 15 år efter vedtagelsen af Beijingerklæringen og -handlingsplanen drøfter Parlamentet i dag de fremskridt, der er sket globalt med hensyn til ligestilling. Lige muligheder for mænd og kvinder er en af EU's grundlæggende værdier. I EU-traktatens artikel 2 fremhæves medlemsstaternes fælles værdigrundlag: pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. Selv om der er sket betydelige fremskridt på visse områder og i visse erhvervssektorer, er der stadig uligheder. EU skal i den henseende fortsat gøre en indsats for at løse disse problemstillinger. Ligestilling skal fremmes på hvert enkelt område. Når der på EU-plan udtænkes strategier til bekæmpelse af den økonomiske krise og følgevirkningerne af klimaforandringerne, skal Kommissionen også tage hensyn til den indvirkning disse strategier har på kvinder. Beslutningen ansporer til udvikling af de strategier og redskaber, der er nødvendige, for at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder kan få fastslået, hvordan ligestillingssituationen er.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd, da de strategiske mål for Beijinghandlingsplanen ikke er blevet nået, og der fortsat er ulighed og kønsstereotyper, idet kvinder fortsat er i en lavere position end mænd på de områder, som handlingsplanen omfatter.

Vi beklager, at der mangler rettidige, pålidelige, sammenlignelige data både på regionalt plan og EU-plan vedrørende de indikatorer, der er vedtaget for opfølgningen på Beijinghandlingsplanen, herunder kvinder og fattigdom, vold mod kvinder, institutionelle mekanismer, kvinder og væbnede konflikter samt pigebørn. Kommissionen skal yderligere udvikle den årlig evaluering af gennemførelsen af Beijinghandlingsplanen og bruge indikatorerne og de analytiske rapporter effektivt som et bidrag til forskellige politikområder samt som grundlag for nye initiativer med sigte på at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi vil gerne gentage behovet for systematisk gennemførelse og overvågning af integration af kønsaspektet i lovgivning, budgetudformning og andre vigtige processer og for strategier, programmer og projekter på forskellige politikområder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende beslutning, da vi i hele EU skal udvikle perspektivet om ligestilling mellem kvinder og mænd yderligere. Kommissionen bør udarbejde en handlingsstrategi med ligestillingsmæssige retningslinjer og tage hensyn til den økonomiske og finansielle krise, bæredygtig udvikling samt følgende aktuelle prioriteter for køreplanen: lige grad af økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd, forening af arbejde og familie- og privatliv samt lige deltagelse af kvinder og mænd ved beslutningstagning.

I øjeblikket mangler der tydeligvis data om ligestilling, vold mod kvinder og institutionelle mekanismer. Det er meget vigtigt, at medlemsstaterne samarbejder tættest muligt med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, hvis opgave det bl.a. er at sammenligne data. Instituttet vil udarbejde statistikker, foretage grundige undersøgelser med det formål at udarbejde analyser af ligestillingsspørgsmål og foretage undersøgelser af dataindikatorstatistik og dataforklaringer. De mål, der fremgår af instituttets arbejdsprogram, skal især gøre det nemmere at gennemføre de indikatorer, der blev fastsat i Beijing.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Ligestilling er i vores tid et grundlæggende princip, men der er stadig ulighed mellem kønnene, og de strategiske mål for Beijinghandlingsplanen er stadigvæk langt fra nået.

Jeg glæder mig over det beslutningsforslag, der skal stemmes om i dag i plenarsalen, da det er et incitament til forbedring af de institutionelle mekanismer til fremme af ligestilling mellem kønnene.

Integration af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet er helt afgørende for at kunne fremme et mere velstående, mere retfærdigt og rigere samfund.

Jeg vil gerne understrege den betydningsfulde rolle, som kvinder spiller inden for videnskab og teknologi. Kvinder vinder stadig mere terræn inden for videnskabelig forskning, men der er fortsat lang vej til toppen af deres karriereforløb og til beslutningstagerniveau. Det er uhyre vigtigt at udnytte dette potentiale til at fremme en fair og retfærdig balance og til at underbygge væksten og beskæftigelsen.

Det er af afgørende betydning at overveje integration af kønsaspektet på forskellige politikområder som en af de grundpiller, der kan sikre et mere velstående, mere retfærdigt og rigere samfund.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som en urokkelig forsvarer for menneskerettighederne og ligestillingsprincippet vil jeg ikke ødelægge initiativer, der har til formål at beskytte kvinders og pigers rettigheder. Disse rettigheder bliver ofte groft krænket i en verden, hvor kvinder stadig er de største ofre for forbrydelser mod deres fysiske trivsel og seksuelle selvbestemmelse.

Ligestilling mellem kønnene kan dog ikke et sekund dække over den naturlige, sociale og kulturelle forskel mellem kønnene. Lige rettigheder er ikke det samme som lige behandling. Mænd og kvinder skal behandles retfærdigt, idet de har de samme rettigheder, samtidig med at der tages hensyn til deres respektive behov. For kvinders vedkommende er dette især relevant på områder som støtte i forbindelse med barsel, forening af arbejde og familieliv samt særlig beskyttelse mod forbrydelser, der hovedsagelig bliver begået mod kvinder og børn, som f.eks. seksuel udnyttelse, menneskehandel eller overgreb.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at ethvert EU-initiativ på dette område ikke må være et forsøg på at give kvinder ret til abort under dække af seksuel og reproduktiv sundhed. Det spørgsmål skal kun de enkelte medlemsstater fortsat træffe afgørelse om.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i EU og er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EU har dermed en særlig mission i form af at fremme og integrere ligestillingen mellem kvinder og mænd. Der er ingen tvivl om, at den uheldige situation med kønsdiskrimination findes den dag i dag i både udviklingslande og udviklede lande – og specifikt i EU – på alle sociale, økonomiske og kulturelle niveauer. For effektivt at bekæmpe dette fænomen er det af afgørende betydning at sikre, at der er effektive mekanismer til identifikation af problemer og indsamling af oplysninger, uden at man støder på hindringer eller politiske begrænsninger, således at man kan få konstateret årsagerne og konsekvenserne på en klar og vedholdende måde med henblik på at kunne reagere fuldt ud. Dette strukturelle problem er en hindring for fremskridt og udvikling af lokalsamfund i særdeleshed og menneskeheden i almindelighed.

Jeg mener, at udryddelse af vold i hjemmet skal prioriteres meget højt. Til det formål vil det være af afgørende betydning at sikre kulturel, social og økonomisk ligestilling mellem kvinder og mænd. Den økonomiske og finansielle krise, følgevirkningerne af klimaforandringerne og et aldrende samfund er alle faktorer, som Kommissionen og medlemsstaterne skal tage hensyn til i de tiltag og politikker, som sigter på at fremme ligestilling.

  Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. – (SV) De svenske konservative medlemmer har i dag, den 25. februar 2010, stemt for beslutningen om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd, B7-0118/2010. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke mener, at der ved revisionen af Lissabonstrategien i 2010 skal indføjes et kapitel om ligestilling mellem kønnene, da det område i forvejen er omfattet af Romtraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Vi vil også gerne påpege, at vi mener, at kvinder skal have kontrol med deres seksualitet og reproduktion. Vi tror på individets evne til at træffe afgørelser vedrørende eget liv. EU bør ikke blande sig i dette. Større ligestilling er en af de store udfordringer for EU, hvor udviklingen i Sverige kan inspirere de andre medlemsstater i EU.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede den foreliggende beslutning, fordi vi 15 år efter Beijingverdenskonferencen om kvinder er nødt til at erkende, at der er sket for få fremskridt i forbindelse med ligestilling mellem kønnene, og at stereotype kønsrollemønstre stadig florerer på en lang række områder såsom beskæftigelse, uddannelse og politik. Jeg støttede også henvisningen til behovet for at forbedre den seksuelle og reproduktive sundhed for kvinder både i Europa og på globalt plan, og den tilskyndelse, fædrene skal have med hensyn til at dele ansvaret for familien ved f.eks. at gøre brug af forældreorlov. Afslutningsvis skal man ved revisionen af Lissabonstrategien prioritere målet om ligestilling mellem kønnene højt, idet der skal være en reel indvirkning i forbindelse med nationale foranstaltninger vedrørende social beskyttelse og social inddragelse.

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (HU) Målsætningerne i Beijinghandlingsplanen, der blev vedtaget for 15 år siden, er til dato ikke blevet gennemført, og på de fleste områder vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd er der næppe sket andet end beskedne fremskridt. Det er uheldigt, at der på både medlemsstats- og EU-plan lægges så lidt vægt på bekæmpelse af ekstrem fattigdom og de mange forskellige former for diskrimination, der rammer kvinder.

Vi skal sikre meget bedre harmonisering mellem Beijingmålsætningerne, der blev vedtaget i FN-regi, og gennemførelsen af den nye EU-køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd. I dette europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er det særlig vigtigt, at kvinder, der med nød og næppe befinder sig over fattigdomsgrænsen, kan nyde godt af en passende beskyttelse, da en ændring i deres beskæftigelses- eller familiesituation – som f.eks. mistet arbejde, skilsmisse, enkestand og endog barnefødsel – betyder, at faren for forarmelse stiger eksponentielt for dem. Det er opløftende, at der i programmet fra det spansk-belgisk-ungarske trioformandskab lægges stor vægt dels på opfølgningen på gennemførelsen af Beijingmålsætningerne og dels på tilkendegivelsen af hensigten om at anlægge en helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom, der rammer kvinder og børn. Disse perspektiver vil forhåbentlig også blive behandlet med behørig seriøsitet på det planlagte FN-møde i starten af marts. For at kunne vurdere og revidere politikker med sigte på opnåelse af lige muligheder mellem mænd og kvinder er der brug for pålidelige data brudt ned på køn, og det er også værd at overveje at indføre standardiserede, fælles indikatorer til måling af ulighed mellem kønnene.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for punkt 9 i beslutningen om Beijing +15 FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd, hvor man stadfæster kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Seksuelle og reproduktive rettigheder bygger på alment anerkendte rettigheder til legemlig integritet, ikke-forskelsbehandling og den højeste opnåelige sundhedstilstand. Disse rettigheder er nedfældet i folkeretten (bl.a. i artikel 12 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvor de deltagende stater anerkender "ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed", og artikel 12 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder om at afskaffe "diskrimination imod kvinder på sundhedsområdet for, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, at sikre adgang til sundhedsvejledning, herunder familieplanlægning"). Konsensusdokumenter (som f.eks. Cairohandlingsprogrammet fra 1994 og Beijinghandlingsplanen fra 1995) er også eksempler på regeringernes forpligtelse med hensyn til (kvinders) seksuelle og reproduktive rettigheder. Mange af mine vælgere i Rumænien deler denne opfattelse.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ulighederne mellem mænd og kvinder på forskellige niveauer – det være sig med hensyn til faggrupper, brancher eller forskellige fastlåste kønsrollemønstre – er gennem årene blevet noget udvisket. Det er en kendsgerning, at der stadig oftere findes ligestilling mellem kvinder og mænd i EU, og selv om der stadig er eksempler på forskelsbehandling, kan vi begynde at se meget positive udviklingstendenser.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Forsvaret for kvinders rettigheder er også af stor betydning for mig. Men jeg mener ikke, at anvendelse af kvoteordninger, såkaldt positiv særbehandling, er en fornuftig vej at gå. Det er kvalifikationer, der her skal være afgørende – ikke køn. Det bør være grundreglen for såvel mænd som kvinder. Jeg har af den grund undladt at stemme.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi det er obligatorisk at gennemføre ligestilling på samtlige områder.

For Rumæniens vedkommende er der i disse 15 år kun sket fremskridt på visse af de områder, der er nævnt i Beijinghandlingsplanen. Tilstedeværelsen af kvinder i rumænsk politik på beslutningstagerniveau efter valget i 2009 er på omkring 11 % i parlamentet, og kun en eneste kvinde blev udnævnt til at sidde i regeringen. Mænds vold mod kvinder, menneskehandel og kvinders repræsentation i beslutningstagende organer er prioritetsområder, vi skal gøre noget alvorligt ved.

Vi kan kun gøre noget ved alt dette, hvis kvinder vil træffe afgørelser for kvinder! Hvis man ikke får kvinderne med i alle sociale og politiske udøvende organer, går man glip af 50 % af den intellektuelle kapacitet og repræsenterer i realiteten heller ikke alle borgeres interesse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for den endelige udgave af beslutningen, fordi man indføjede vores anmodning til Kommissionen om i køreplanen for 2010-2014 ikke alene at tage hensyn til den økonomiske og finansielle krise, men også til følgevirkningerne af klimaforandringerne for kvinder samt understregede, at ulighed og kønsstereotyper varer ved i EU, og at kvinder fortsat er i en lavere position end mænd på de områder, som Beijinghandlingsplanen omfatter, og fordi beslutningen er med til at fremme ligestilling, navnlig hvad angår fædreorlov.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen, fordi der fokuseres på de fremskridt, der stadig mangler at blive gjort af de 189 stater, som har undertegnet Beijinghandlingsplanen, hvis der skal gennemføres reel ligestilling mellem kvinder og mænd. Jeg støtter især det punkt, hvor det understreges, at "seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder udgør en integreret del af dagsordenen for kvinders rettigheder". Jeg vil i den sammenhæng gerne påpege, at de fleste parlamentsmedlemmer, da min betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd blev vedtaget i 2009, støttede den opfattelse, at kvinder skulle have let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte sammen med mine kolleger fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre for fru Svenssons beslutningsforslag om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd. Hendes evaluering giver indtryk af, at situationen er noget broget.

Der er godt nok sket fremskridt, men hvordan kan vi være tilfredse, når der stadig er en lønforskel mellem kønnene på mellem 14 % og 17,5 %?

Det er endvidere uacceptabelt, at et flertal af parlamentsmedlemmerne har vedtaget et yderst tvetydigt ændringsforslag,⁽¹⁾ der blev fremsat af De Europæiske Konservative og Reformister, hvor det antydes, at kvinder, der er nødt til at vælge en abort, ikke træffer en informeret og ansvarlig beslutning. Det er et indirekte angreb på retten til abort

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) Medlemsstaterne i EU har undertegnet FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og Beijinghandlingsplanen. Vi føler derfor ikke, det er nødvendigt for EU som helhed at "blive medunderskriver af konventionen", og vi er modstander af, at EU optræder på denne statsagtige måde. Selv om ECR-Gruppen lægger stor vægt på ligestilling mellem alle mennesker, er vi imod yderligere lovgivning på EU-plan. Vi mener, at spørgsmålet om ligestilling bedst drives fremad på nationalt plan med inddragelse af civilsamfundet i lokalsamfundene. Vi har af disse grunde stemt imod beslutningen.

Betænkning af Vladimír Maňka (A7-0017/2010)

  Alexander Alvaro, Jorgo Chatzimarkakis, Nadja Hirsch, Silvana Koch-Mehrin, Holger Krahmer, Britta Reimers og Alexandra Thein (ALDE), skriftlig. – (DE) Ifølge Parlamentets beslutning om forslaget til almindeligt budget for regnskabsåret 2010, vedtaget den 17. december 2009, blev der i dag stemt om ændringsbudgettet for Parlamentet efter parlamentsadministrationens reviderede beregninger. Parlamentsmedlemmerne fra FDP undlod at stemme, fordi der var et punkt i pakken med ændringsforslag, som vi ikke kunne forlige med vores overvisning. Medlemmerne fra FDP har under drøftelserne i udvalget allerede udtrykt deres modstand mod en stigning i sekretariatsgodtgørelsen til 1 500 EUR. Parlamentsmedlemmernes assistenter får deres løn via denne sekretariatsgodtgørelse. Medlemmerne fra FDP mener ikke, at argumentet om, at der er brug for flere penge på grund af det ekstraarbejde, parlamentsmedlemmerne har efter Lissabontraktatens ikrafttræden, holder stik, da tidligere erfaringer ikke giver noget belæg for dette. På grund af Lissabontraktaten, som jo lige er trådt i kraft, får Parlamentet givetvis samlet set brug for ekstra kapacitet til det lovgivningsmæssige arbejde, men med indførelsen af statutten for medlemmernes assistenter fra begyndelsen af indeværende valgperiode er der stadig intet belæg for, at parlamentsmedlemmerne rent faktisk har behov for flere assistenter. Der er således god grund til at nære bekymring for, at der kommer yderligere krav om tillægsforhøjelser eller en udvidelse af kontorkapaciteten. Medlemmerne af FDP i Parlamentet har derfor undladt at stemme.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Maňka-betænkningen, som første gang blev fremlagt på mødet i Budgetudvalget den 25. januar 2010, er kendetegnet ved tre kritiske punkter, som har gjort, at jeg har besluttet at undlade at stemme.

For det første er der den pludselige og lovlig sene – i betragtning af, at 2010-budgettet blev vedtaget i december 2009 – erkendelse af, at loftet på 20 % for udgifter under "udgiftsområde 5" var blevet overskredet. Aftalen om at flytte problemet fra december til januar, ønsket om ikke at offentliggøre den budgetmæssige belastning som følge af Lissabontraktaten og den forhastede måde, hvorpå emnet blev bragt op, uden nogen mulighed for, om nødvendigt, at forlange mere effektiv udnyttelse af de i øjeblikket disponible ressourcer, har ført til en reel forvanskning af fakta.

For det andet er jeg uenig i beslutningen om at anvende reserven, der er afsat til bygningspolitik, til at dække det nye behov for likviditet. Det er et kontroversielt spørgsmål, der skal tages fat på i løbet af de næste måneder, når vi er sikre på, at vi kan regne med at disponere over de fornødne finansielle midler.

Endelig mener jeg, at beløbet på 1 500 EUR som månedlig bevilling til medlemmernes assistenter ikke ser ud til at være tilstrækkeligt, da minimumsbeløbet for udnævnelse af en ny niveau I-akkrediteret assistent er 1 649 EUR.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten indebærer større beføjelser til Parlamentet. I en globaliseret verden bliver spørgsmålene ikke desto mindre stadig mere komplekse, og beslutningerne skal teknisk set være fornuftige og underbygget af videnskaben.

Det er af afgørende betydning, at politiske beslutningstagere har kendskab til de seneste videnskabelige udviklingstendenser, da det vil sætte dem i stand til at træffe de bedste beslutninger.

Med dette budget skal der træffes beslutninger om nedskæringer på udgiftsområdet til bygninger og en stigning i udgifterne til teknisk støtte til medlemmerne, hvormed Parlamentet får de fornødne ressourcer til at kunne udføre sit hverv godt nok – og med den videnskabelige og tekniske opbakning, der er så nødvendig i det 21. århundrede.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod den foreliggende betænkning, fordi EU's budget fortsat udgør en minimal procentdel af det europæiske BNP (0,97 %), hvilket ikke dækker behovet for at styrke de svage økonomier og samfund og finansiere udvidelser. Behovet for en dristig forøgelse af budgettet til mindst 5 % bliver mere akut, især under den aktuelle økonomiske krise, som har ramt hele EU, for at vi kan gøre noget ved de sociale behov og droppe de offentlige nedskæringer. Det er inden for disse rammer, at problemerne med de operationelle behov og harmoniseringen af Parlamentets og EU's udgift skal håndteres.

  Jürgen Creutzmann (ALDE), skriftlig. – (DE) Ifølge Parlamentets beslutning om forslaget til almindeligt budget for regnskabsåret 2010, vedtaget den 17. december 2009, blev der i dag stemt om ændringsbudgettet for Parlamentet efter parlamentsadministrationens reviderede beregninger. Parlamentsmedlemmerne fra FDP undlod at stemme, fordi der var et punkt i pakken med ændringsforslag, som vi ikke kunne forlige med vores overvisning.

Medlemmerne fra FDP har under drøftelserne i udvalget allerede udtrykt deres modstand mod en stigning i sekretariatsgodtgørelsen til 1 500 EUR. Parlamentsmedlemmernes assistenter får deres løn via denne sekretariatsgodtgørelse. Medlemmerne fra FDP mener ikke, at argumentet om, at der er brug for flere penge på grund af det ekstraarbejde, parlamentsmedlemmerne har efter Lissabontraktatens ikrafttræden, holder stik, da tidligere erfaringer ikke giver noget belæg for dette. På grund af Lissabontraktaten, som jo lige er trådt i kraft, får Parlamentet givetvis samlet set brug for ekstra kapacitet til det lovgivningsmæssige arbejde, men med indførelsen af statutten for medlemmernes assistenter fra begyndelsen af indeværende valgperiode er der stadig intet belæg for, at parlamentsmedlemmerne rent faktisk har behov for flere assistenter. Der er således god grund til at nære bekymring for, at der kommer yderligere krav om tillægsforhøjelser eller en udvidelse af kontorkapaciteten. Medlemmerne af FDP i Parlamentet har derfor undladt at stemme.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Maňka-betænkningen, der er det første skridt i retning af at ændre Parlamentets budget for 2010 med henblik på yderligere budgetmæssige og menneskelige ressourcer for at sætte Parlamentet i stand til at kunne udfylde den mere krævende rolle. De yderligere ressourcer omfatter en stigning i det månedlige beløb til parlamentsmedlemmerne til dækning af assistance som følge af den større lovgivningsmæssige rolle i henhold til Lissabontraktaten. Lissabontraktaten bringer Parlamentet på lige fod med Rådet som medlovgiver – dvs. for omkring 95 % af de lovgivningsmæssige procedurer. Det lovgivningsmæssige område omfatter nu f.eks. frihed, sikkerhed og retfærdighed, landbrug, fiskeri, forskning og strukturfonde. Parlamentet skal også give sit samtykke til forhandling og indgåelse af internationale aftaler, der kræver detaljeret ekspertbistand. Det er uhyre vigtigt, at parlamentsmedlemmerne kan disponere over det nødvendige antal medarbejdere for at kunne udføre det fornødne arbejde.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater mener, at der skal tilføres forstærkning til de udvalg, der vil få en større arbejdsbelastning efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Det berettiger til en stigning i antallet af medarbejdere til Parlamentets og de politiske gruppers sekretariater i disse udvalg. Vi deler dog ikke den opfattelse, at vi som parlamentsmedlemmer har brug for yderligere medarbejdere. Vi havde frem for alt gerne set, at Parlamentets ressourcer blev forøget ved hjælp af omfordelinger og effektivitetsfremmende foranstaltninger, frem for at det samlede budget bliver forøget.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af Parlamentets nye rolle i forbindelse med Lissabontraktaten og dets nye funktioner og set i lyset af den afgivne forpligtelse, da 2010-budgettet blev vedtaget, giver denne stigning i midler, der er tilgængelige til Parlamentets drift, god mening, idet beløbet sikrer, at dette organ har alle de materielle og menneskelige ressourcer, der skal til for at løse de nye opgaver i de nye institutionelle rammer med akkuratesse og ekspertise.

Stigningen i tilførte midler må dog ikke sætte den budgetmæssige holdbarhed og regnskabernes nøjagtighed over styr, da disse ting er yderst vigtige i enhver institution. Forvaltningen af de midler, der gøres disponible i henhold til dette budget, skal desuden være omgærdet af nøjagtighed og gennemsigtighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette ændringsbudget for regnskabsåret 2010 vedrørende Parlamentets budget (Sektion I i det almindelige EU-budget) er nu oppe på 1 616 760 399 EUR, hvilket udgør 19,99 % af det oprindelige udgiftsområde 5, vedtaget ved førstebehandlingen. I dette ændringsbudget har vi reduceret bygningsreserven fra 15 mio. EUR til 11 mio. EUR.

Behovet for dette budget skyldes Lissabontraktatens ikrafttræden. Parlamentet påtager sig nye sagsområder og nye forpligtelser. Lovgivningsmæssig kvalitet er nu en prioritet for os. For at sikre dette er det vigtigt, at parlamentsmedlemmerne, udvalgene og de politiske grupper råder over tilstrækkelige midler. Dette ændringsbudget opfylder de juridiske og budgetmæssige standarder og god finansdisciplin. Som ordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (De Kristelige Demokrater) for dette budget mener jeg, at det nu mere end nogensinde før er nødvendigt i hele gennemførelsesfasen at have budgetdisciplin og forsøge at foretage besparelser. Jeg kan derfor genbekræfte, hvor vigtigt det er at udvikle en nulbaseret budgetpolitik, som vil sikre yderligere disciplin og gennemsigtighed, og jeg anmoder også om oplysninger så snart som muligt om Parlamentets faste udgifter. Jeg skal også fastholde behovet for langsigtet planlægning af bygningspolitikken med henblik på at sikre budgetmæssig bæredygtighed.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) I går var der titusindvis af mennesker på gaderne i Athen, og Grækenland var lammet af en generelstrejke i protest mod den stramme spareplan, som EU, Den Europæiske Centralbank i Frankfurt og IMF har pålagt landet. Ganske vist er det rigtigt, at Grækenland ikke altid har været så barsk, som man burde have været i omgangen med de offentlige regnskaber og EU-midler. Det er imidlertid en skandale, at det største positive træk ved spareplanen skulle være, at den beroliger markederne – de selvsamme markeder, der i øjeblikket spekulerer i det græske gældsproblem, og som har udløst hele den kaotiske situation. De selvsamme markeder, hvor staterne nu takket være Deres ultraliberale love bliver nødt til at låne penge til en høj rente. Samtidig tildeler parlamentsmedlemmerne – under påskud af en angivelig stigning i arbejdsbyrden på grund af Lissabontraktatens ikrafttræden og Parlamentets formodede betænkeligheder vedrørende kvaliteten af lovteksterne – sig selv en "lille" budgetstigning på ikke mindre end flere millioner euro, således at der kan ansættes mere personale til de politiske grupper! Tag derfor og brug Deres småtskårne kontrolsystemer på Deres egne udgifter og vær lige så barsk, som De insisterer på, at medlemsstaterne skal være! Vi stemmer imod denne tekst.

  Sylvie Goulard (ALDE), skriftlig. – (FR) Krisen er her, og det er rigtigt, at en lang række virksomheder og borgere ikke har det nemt. Desuagtet stemte jeg for en stigning i udgifterne til parlamentarisk assistance, fordi Lissabontraktatens ikrafttræden øger Parlamentets ansvarsområder. Vi har mere arbejde og flere forpligtelser, vi skal opfylde for vores medborgere. Denne udgiftsstigning vil kun komme medlemmernes assistenter til gode. Parlamentsmedlemmerne selv kommer ikke til at opleve nogen lønstigning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Sammen med min gruppe gav jeg i dag betinget støtte til en stigning i sekretariatsgodtgørelsen på nuværende stadium. Denne støtte er betinget af vurderingen af godtgørelsens anvendelse som krævet i Maňka-betænkningen. Vores endegyldige holdning til godtgørelsesstigningen vil være afhængig af resultatet af denne vurdering.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte med overbevisning for denne budgetændring. Det er ikke et spørgsmål om, at vi beder om penge til os selv, sådan som det hævdes i pressen. Vi er imidlertid nødt til at forsyne institutionen Europa-Parlamentet med de ressourcer, der er nødvendige til at indfri de europæiske borgeres forventninger til dette forum. Jeg ved, at vi er ikke alene gennemlever en vanskelig tid rent økonomisk, men at budgetnedskæringerne i mange stater også er vældig store. Dette budget virker dog ikke ekstravagant. Der er foretaget besparelser – og det vil der også blive gjort fremover.

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for Maňka-betænkningen, selv om jeg ikke var enig i budgetstigningen vedrørende sekretariatsgodtgørelsen til parlamentsmedlemmerne. I forklaringen på vores stemmeafgivning gav fru Trüpel, der i denne sag er den ansvarlige i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, på vegne af hele gruppen udtryk for, at vores stemmeafgivning for betænkningen er betinget af, at der sker en vurdering af sekretariatsgodtgørelsen, inden stigningen bliver en realitet. Jeg mener, at de to andre punkter – nemlig stigningen i poster til udvalg og politiske grupper – er fornuftige og nødvendige som følge af Parlamentets nye lovgivningsmæssige beføjelser ifølge Lissabontraktaten. Vi ønsker og vil gerne som medlemmer tage disse beføjelser meget alvorligt og derved tage behørigt højde for vores rolle som de eneste folkevalgte repræsentanter for de europæiske borgere.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (EN) Godkendelsen og den efterfølgende ikrafttræden af Lissabontraktaten har betydet, at Parlamentet får et større ansvar med de administrative byrder, som det indebærer. Eftersom lovgivningsmæssig kvalitet er en af Parlamentets prioriteter, skal medlemmerne have de materielle og menneskelige ressourcer til at føre det ønske ud i livet. Det nye budget skal imidlertid overholde udnyttelsesgraderne for beløbsstørrelserne under udgiftsområde 5 (administrative bevillinger) i den flerårige finansieringsramme (FFR), som blev fastsat til 20 % af beløbsstørrelsen for dette udgiftsområde med henblik på at opretholde budgetmæssig bæredygtighed.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. – (SV) I betragtning af alle nedskæringerne i hele Europa er vi nødt til at udvise solidaritet med de lande, der finansierer EU's budget, ved ikke at forøge vores udgifter, og jeg stemmer derfor imod forslaget om et ændringsbudget vedrørende Parlamentet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod den foreliggende betænkning, hvor der forudses en udgiftsstigning til ansættelse af og godtgørelser til medlemmernes assistenter med 1 500 EUR om måneden pr. 1. maj 2010. Heldigvis er der via et ændringsforslag fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance indført bestemmelser om en vurdering af det godtgørelsessystem, der har været gældende siden valget i 2009, i sin nuværende form. Stigningen i sekretariatsgodtgørelsen skal imidlertid træde i kraft betingelsesløst, uden at der nødvendigvis skal tages hensyn til resultaterne af vurderingen. I betænkningen forudses der også en styrkelse af Parlamentets udvalg og de politiske grupper. Denne operation koster 13,3 mio. EUR årligt, hvoraf 8,832 mio. EUR går til godtgørelse til medlemmernes assistenter.

Dette er en dårlig beslutning. Den skader denne institutions omdømme. Den er ikke blevet tænkt igennem. Der slet ikke tænkt over de videre konsekvenser. Hvor skal de nye assistenter sidde? Skal det være i en ny bygning? Vil det betyde endnu flere omkostninger? Desuden er jeg bange for, at disse pengemidler for størstedelens vedkommende vil blive brugt til ansættelse af ikkeakkrediterede assistenter i henhold til nationale lønvilkår. Netop det system har i nogle tilfælde givet anledning til svinestreger. Nu lader vi muligvis døren stå på vid gab for misbrug. Jeg opfordrer derfor kraftigt til en forudgående klar vurdering af det eksisterende system. Først derefter kan vi træffe en informeret beslutning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har ført til vedtagelse af et forslag om at ændre 2010-budgettet med henblik på at opfylde Parlamentets yderligere behov i den forbindelse. Eftersom lovgivningsmæssig kvalitet er en af Parlamentets prioriteter, vil jeg understrege, hvor vigtigt det er, at medlemmerne, udvalgene og de politiske grupper disponerer over de midler, der er nødvendige til at gennemføre denne målsætning – sammen med midlerne til at dække deres samlede behov vedrørende den langsigtede bygningspolitik.

Ændringsbudgettet for regnskabsåret 2010 beløber sig derfor nu til 1 616 760 399 EUR, hvilket svarer til 19,99 % af det oprindelige udgiftsområde 5, vedtaget ved førstebehandlingen, og reserven til bygninger er blevet skåret ned fra 15 mio. EUR til 11 mio. EUR. Jeg vil gerne fremhæve betydningen af, at det i betænkningen nævnes, at der skal udarbejdes en nulbaseret budgetpolitik, som sikrer større budgetmæssig bæredygtighed, og at dette skal ske i overensstemmelse med årsprogrammet for lovgivning. Af ovennævnte grunde stemte jeg for betænkningen, der gør, at Parlamentet kan få tilstrækkelige midler til at dække omkostningsgodtgørelserne i forbindelse med den nye rolle efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

  Helga Trüpel (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance giver betinget støtte til en stigning i sekretariatsgodtgørelsen på nuværende stadium. For vores gruppes vedkommende er vurderingen af sekretariatsgodtgørelses anvendelse som krævet i Maňka-betænkningen af afgørende betydning. Vurderingen skal foretages så betids, at budgetmyndigheden kan træffe en beslutning om det tilsvarende ændringsbudget senere på foråret. Vores gruppe vil evt. genoverveje vores støtte til stigningen i assistenternes godtgørelse alt efter udfaldet af vurderingen og interne drøftelser i vores gruppe.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg vil virkelig gerne støtte parlamentsmedlemmerne og samtidig udtrykke min bekymring over, at man især i en krisetid sætter de forskellige godtgørelser til både parlamentsmedlemmerne og de ansatte på deres hold i vejret. Jeg vil især gerne gøre opmærksom på den type omkostningsgodtgørelser, som det er vanskeligt at føre kontrol med, eller som man slet ikke fører kontrol med. Præcis den type omkostninger bør i en krisetid ikke sættes i vejret.

Betænkning af Maria do Céu Patrão Neves (A7-0014/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) I betænkningen udtrykkes der støtte til EU's fælles fiskeripolitik, som under foregivende af at beskytte fiskebestandene har resulteret i, at et stort antal små fiskerbåde i Grækenland er blevet hugget op, at en lang række små og mellemstore fiskevirksomheder har måttet dreje nøglen om, at en lang række kystområder er dømt til forfald og arbejdsløshed, og at aktiviteterne bliver koncentreret i hænderne på de store fiskevirksomheder. EU-politikkens monopolvenlige karakter illustreres af, at 2/3 af fællesskabsmidlerne er blevet kanaliseret ud til de store virksomheder (fiskevirksomheder, dambrug, forarbejdningsindustrien), mens den resterende 1/3 er gået til fattige fiskere og fiskere i mellemindkomstgruppen, så de har kunnet hugge deres både op og skifte erhverv. Foranstaltninger med henblik på at udskifte/forbedre fiskerfartøjer er kun kommet de store virksomheder til gode. I betænkningen fordeler man ligesom i grønbogen ansvaret for de formindskede fiskebestande ligeligt imellem de store fiskerivirksomheder og ikkeindustrielt kystfiskeri. Der skelnes ikke mellem de foranstaltninger, der er brug for på forskellige fiskeriområder, og man ser bort fra de individuelle særpræg. EU's fælles fiskeripolitik gavner de store fiskerivirksomheders ambitioner, som fortsat vil bestå i at plyndre havene for deres rigdomme, og støtter de store virksomheder inden for dambruget. Denne politik, hvis eneste kriterium er rentabilitet for kapitalen, resulterer i, at havmiljøet og økosystemerne bliver ødelagt.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over, at der indledes en ny strategi med sigte på at løse spørgsmålet vedrørende fiskeriet i EU. Overfiskeri, ulovligt fiskeri, forurening og klimaforandringer er faktorer, som bringer havets økosystemer i fare. Interesse for højkvalitativ akvakultur i Europa vil derfor give økonomiske fordele, men samtidig også miljømæssige fordele.

Det er af afgørende betydning for os at bevare den rette balance mellem økonomisk vækst, fisketraditioner i visse regionale lokalsamfund og den bedste fiskepraksis. Det vigtigste er, at vi indser, at fremme af akvakultur, der er bæredygtig og økonomisk effektiv på lang sigt, først og fremmest er afhængig af, hvor miljøvenlige vi er.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Fiskerisektoren i Europa er ude i stormvej. Fiskerne mister deres eneste indtægtskilde, og det gør sig især gældende i de EU-regioner, hvor der kun er få sociale og økonomiske alternativer. Jeg støtter derfor helhjertet Kommissionens forslag, jf. grønbogen, om, at der skal en fundamental og omfattende reform af fiskeripolitikken til, hvorved man kan tilpasse denne sektor til det omskiftelige marked. Det er beklageligt, men der er gået 27 år siden udarbejdelsen af den fælles fiskeripolitik, og sektoren fungerer ikke, som den skal, og problemerne bliver ikke løst hurtigt nok. Problemerne fra 2002 er der stadigvæk, og de er blevet endnu værre af de seneste begivenheder i forbindelse med den økonomiske krise og klimaforandringernes indvirkning på fiskebestandene. De højst prioriterede områder ved en reform af den fælles fiskeripolitik skal fortsat være genoprettelse af bestandene, bæredygtig forvaltning og opretholdelse af fiskernes eksistensniveau. Fiskeriet er særdeles vigtigt for hele EU, og det skal derfor ikke blot ses som en aktivitet, men som en sektor, der er en direkte kilde til beskæftigelse.

  Gerard Batten, John Bufton, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark, William (The Earl of) Dartmouth, Nigel Farage og Paul Nuttall (EFD), skriftlig. – (EN) Godt nok er der i den foreliggende betænkning tegn på en noget mindre forfærdelig fælles fiskeripolitik end det misfoster, vi har nu, men ikke desto mindre henstilles det, at fiskeriet fortsat skal være under røverisk kontrol af den udemokratiske og antidemokratiske såkaldte europæiske union, og UKIP kan derfor ikke støtte betænkningen.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Fremme af en fælles interesse blandt producentorganisationer med hensyn til at overholde de af EU forfægtede principper er ved at blive et centralt element i forbindelse med reform af fiskeripolitikken. EU kan ud fra de økonomiske realiteter ikke forvente, at Europas fiskerflåder finder deres nye størrelse på naturlig vis. Overkapaciteten her otte år efter det globale topmøde om bæredygtig udvikling og de fortsat faldende fiskebestande er yderligere grunde til at foretage en vidtrækkende reform af den fælles fiskeripolitik. Man må dog ikke glemme, at der er hele lokalsamfund i EU's kystområder, hvis eksistens kredser om fiskeriet. Som det også er anført i betænkningen om reform af den fælles fiskeripolitik, er denne aktivitet en del af den kulturarv og de traditioner, som ingen ønsker skal gå tabt.

En revision af den fælles fiskeripolitik er i hver medlemsstats interesse, således at det hovedformål, der blev vedtaget på topmødet i 2002 – dvs. at fiskebestandene når et niveau, der giver mulighed for at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015 – kan opfyldes, hvilket vil sikre, at EU ikke længere er nødt til at importere halvdelen af de fisk, der er brug for, fra andre markeder.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Fiskerisektoren er strategisk vigtig for kystsamfundenes samfundsøkonomiske velfærd, den lokale udvikling, beskæftigelsen samt bevarelse og skabelse af økonomisk aktivitet.

Det er af afgørende betydning at sikre en bæredygtig udvikling i denne sektor, både rent økonomisk og socialt, men det er lige så nødvendigt at sikre, at der opretholdes gode miljøforhold i alle havene i EU.

Gennemførelse af den fælles fiskeripolitik er direkte knyttet til spørgsmål som f.eks. miljøbeskyttelse, klimaforandringer, sikkerhed, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og regionaludvikling, intern og international handel, forbindelserne med tredjelande og udviklingssamarbejde, og det er af afgørende betydning at sikre en retfærdig og omhyggelig afvejning af alle disse områder.

Jeg vil gerne understrege behovet for en sammenhængende ramme for det europæiske forskningsrum til fremme af bæredygtig udnyttelse havene.

Det er også vigtigt at overveje karakteren af de begrænsninger, som berører regionerne i den yderste periferi, og hvis vedvarende, intensive og kumulative karakter, adskiller dem fra de andre regioner i EU med geografiske og/eller demografiske problemer.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om den fælles fiskeripolitik på trods af, at den indeholder en række elementer, der udgør en positiv udvikling sammenlignet med den nuværende situation. Men desværre er de grundlæggende punkter i betænkningen i konflikt med, at havets ressourcer er fælles offentlig ejendom, der ikke kan privatiseres, og et ændringsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre om dette punkt blev forkastet. I den pågældende betænkning undlader man at kombinere den fornødne beskyttelse af havmiljøet, bevarelse af fiskebestandene og social og økonomisk beskyttelse for fiskerne, især ikkeindustrielt fiskeri, med katastrofale konsekvenser for miljøet og et levedygtigt fiskeri samt en negativ indvirkning for både fiskere og forbrugere, der skal betale den endelige pris for produktet, hvor fortjenesten går til de store private virksomheder og ikke til småfiskerne. Det lykkes i betænkningen ikke reelt at tage højde for de forskellige betingelser i de enkelte EU-medlemsstater, og det lykkes derfor heller ikke at åbne mulighed for de nødvendige, behørigt justerede politikker.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne rose fru Patrão Neves for hendes fremragende betænkning om reformen af den fælles fiskeripolitik. De utallige problemer og udfordringer med den fælles fiskeripolitik blev fastslået tilbage i 2002, men er nu blevet forværret på grund af den økonomiske og energimæssige krise samt klimaforandringernes skadelige virkninger. Hvis den fælles fiskeripolitik skal tjene det moderne fiskeris interesser, skal der indføres en række gennemgribende forandringer, som sikrer en retfærdig og rimelig balance mellem bevarelse af ressourcerne og sektorens levedygtighed ved at åbne op for nye forvaltningsordninger for de forskellige former for fiskeri internt i EU.

Jeg noterer med tilfredshed interessen for at decentralisere og afbureaukratisere den fælles fiskeripolitik samt at regionalisere forvaltningen af fiskeriet inden for grænserne ifølge Lissabontraktaten og også behovet for at sikre, at behandlingen tilpasses til hhv. ikkeindustrielt kystfiskeri og industrielt fiskeri, samtidig med at de miljømæssige, økonomiske og sociale forudsætninger respekteres. Jeg vil også understrege betydningen af at beskytte EU's fiskeriinteresser. Der er dog i den forbindelse brug for hensigtsmæssig overvågning via de nationale regeringer, som skal gøre fiskeriet til et strategisk prioriteret område for at sikre de lokale kystsamfunds økonomiske og sociale levedygtighed.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg tror, der skal udarbejdes planer til forvaltning og fremme af den langsigtede genoprettelse af fiskebestandene for alle former for fiskeri og samtlige geografiske fiskerizoner i EU. Der skal først og fremmest tages højde for de kæmpestore forskelle, der er i Europa med hensyn til fiskeri. Der skal være større ansvarlighed i forbindelse med fiskerizoner, og der skal ske forbedringer med den traditionelle kvoteordning. EU er nødt til at vælge en stærk, fælles tilgang til forvaltning af fiskeriressourcer, herunder en kontinental og markedsmæssig dimension for sektoren samt en fangstsektor og akvakulturindustri i overensstemmelse med EU's nye integrerede havpolitik og med interesse i bæredygtig vækst i kystregioner.

  William (The Earl of) Dartmouth, Nigel Farage og Paul Nuttall (EFD), skriftlig. – (EN) Godt nok er der i den foreliggende betænkning tegn på en noget mindre forfærdelig fælles fiskeripolitik end det misfoster, vi har nu, men ikke desto mindre henstilles det, at fiskeriet fortsat skal være under røverisk kontrol af den udemokratiske og antidemokratiske såkaldte europæiske union, og UKIP kan derfor ikke støtte betænkningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik, fordi der er gjort nogle uhyre vigtige indrømmelser, som tydeligvis har været med til at forbedre det oprindelige forslag. Jeg vil gerne understrege betydningen af, at der anlægges en miljømæssig og social tilgang, når der skal etableres nye forvaltningsordninger for fiskeriressourcerne, som skal supplere den nuværende ordning på baggrund af princippet om relativ stabilitet.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte imod betænkningen om grønbogen og reformen af EU's fiskeripolitik. Et flertal i Parlamentet forkastede prioriteringen af miljømæssig bæredygtighed og stemte for et ændringsforslag, hvor der står, at vores politik over for lande uden for EU skal styres af europæisk fiskeris interesser. Vi finder dette uacceptabelt og har derfor valgt at stemme nej. Vi er også skeptiske omkring, at Parlamentet ønsker at stille flere midler til rådighed for den fælles fiskeripolitik – det er noget, vi ikke ønsker at være med til, medmindre formålet er at foretage en markant ændring af politikken.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg vil gerne starte med at rose den fremragende betænkning af fru Patrão Neves. Fiskersamfundene gennemlever i øjeblikket en tid, der er kendetegnet ved en alvorlig forværring i fiskebestandenes situation. Dette har en indvirkning på fødevareforsyningen for den almindelige befolkning og på sammenhængskraften i regionerne i EU's yderste periferi. Der er derfor brug for en integreret og helhedsorienteret tilgang til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Jeg tror, det er akut og absolut nødvendigt, at EU involverer sig effektivt med henblik på at sikre bedre betingelser for økonomisk bæredygtighed for fiskerne inden for nogle rammer, hvor der tages hensyn til de særlige træk i hver enkelt region, og at det er nødvendigt med en anden tilgang for ikkeindustrielt fiskeri. Det er værd at påpege henstillingen om at iværksætte konkrete foranstaltninger som f.eks. en reduktion af antallet af mellemmænd i kæden mellem producent og forbruger. På den anden side kan reformen ikke isoleres fra en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer i et teknisk og videnskabeligt vurderingsforløb, der er blevet grundigt kontrolleret, og som bidrager til fred og fordragelighed i sektoren og har en indvirkning på kvalitet og fødevaresikkerhed for forbrugerne. For så vidt angår en ændring af fiskeriets kapacitet, vil jeg gerne betone virkningen af at modernisere udstyret for fiskernes faglige værdighed og sikkerhed i en branche, hvor tab af menneskeliv er almindelig forekommende.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Når et flertal i Parlamentet har forkastet det forslag, vi stillede, hvor vi afslog at privatisere fiskeressourcerne, indikerer det, hvilken er vej, Parlamentet forsøger at gå med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik. Parlamentet undlader ikke alene at forkaste Kommissionens forslag om, at der skal indføres (privat) ejendomsret for adgangen til at udnytte et offentligt gode. Man åbner også op for, at den intention kan blive helt officiel. Det er en mulighed, der ikke sikrer bæredygtighed for ressourcerne, og det vil uundgåeligt føre til en koncentration af aktiviteterne i enheder med større økonomisk og finansiel magt overalt i EU, hvilket i betydelig grad vil true ikkeindustrielt kystfiskeri, som mere end 90 % af fiskerflåden i Portugal er beskæftiget med.

Vi bemærkede godt nok nogle positive punkter i betænkningen, hvoraf nogle stemte overens med de forslag, vi stillede, men vi kan ikke undlade at gøre opmærksom på, at man i rapporten overordnet set holder fast i en markant liberal indfaldsvinkel – og en indgangsvinkel, der i høj grad begrænser medlemsstaternes suverænitet over havets ressourcer. Man undlader også at opstille et gennemarbejdet svar på en af de vigtigste problemstillinger i sektoren, nemlig arbejdsindtægten. Vi kan kun påpege, at det forslag, vi stillede, og som tog sigte på forbedrede afsætningsmulighederne for sektoren, hvilket ville øge fiskernes indtjening, blev forkastet.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg bakker op om, at man udvider kystgrænserne fra 12 til 20 sømil som en af de centrale reformer af den fælles fiskeripolitik. Vi skal desuden holde op med at smide fisk fra sårbare bestande ud. Det er vigtigt at fastholde det nuværende kvoteforvaltningssystem, og jeg går ikke ind for obligatorisk privatisering af kvoterne.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen indeholdt mange gode og vigtige elementer, og der hersker konsensus om, at den centraliserede standardmodel for den fælles fiskeripolitik har været en katastrofe. En række af de ændringsforslag, jeg selv stillede, blev vedtaget, og i betænkningen erkender man således relativ stabilitet, behovet for at fremme bestræbelserne på at bevare bestandene og den succes, som den nationale kontrol inden for 12-sømilezonen har været. I betænkningen hedder det imidlertid videre, at de historiske rettigheder skal tages op til revision. Fiskeriforvaltningen skal vende tilbage til fiskerinationerne, og disse fiskerinationer må ikke miste deres historiske rettigheder. Jeg har derfor stemt imod en betænkning, der opfordrer til et angreb på de grundlæggende traditionelle rettigheder til adgangen til fiskebestandene.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) En grundlæggende og omfattende reform af den fælles fiskeripolitik skal hilses velkommen, især for så vidt angår bæredygtig forvaltning af fiskeressourcer. Dette skal ske ved at forfine og standardisere rammebetingelserne, bedre kontrol fra medlemsstaternes side og en forenkling af beslutningstagningsprocessen. Selv om Østrig som et land uden adgang til havet ikke er direkte berørt, påvirker det stadig stigende forbrug af saltvandsfisk fiskeriet. Vi har brug for praktiske og effektive løsninger, der giver sektoren et grundlag for tilstrækkelig levedygtighed via et godt fiskebestandsniveau, sikrer forsyningerne til forbrugerne og samtidig garanterer opretholdelsen af fiskearternes diversitet samt sikrer det marine økosystem som helhed.

  Isabella Lövin (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den foreliggende betænkning er et bredtfavnende dokument, der dækker alle aspekter af den fælles fiskeripolitik, fra akvakultur til lystfiskeri, fra Østersøen til fiskeriaftaler med lande i den tredje verden. De Grønne er godt tilfredse med mange af de ændringsforslag til betænkningen, som det lykkedes os at få vedtaget, såsom grundlæggende principper om krav til bæredygtighed for dem, der vil have ret til at fiske, krav om vurderinger af fiskeriaktiviteters indvirkning på miljøet, erklæringen om, at EU ikke skal konkurrere med lokale fiskere i henhold til fiskeriaftalerne, men kun have lov til at fiske, når der er et overskud af fisk, og også forslaget til alle EU-institutioner om at sætte ulovligt fiskeri øverst på den internationale dagsorden i alle relevante fora for at beskytte verdenshavene samt fødevaresikkerheden. Der var desværre også nogle helt uacceptable og selvmodsigende punkter, der blev vedtaget i den endelige udgave, som f.eks. målsætningen om, at den fælles fiskeripolitik i sin eksterne dimension skal beskytte og fremme europæiske fiskeriinteresser, at miljømæssig bæredygtighed ikke skal prioriteres højere end social og økonomisk bæredygtighed, og at alle politikområder skal bidrage til at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger. De Grønne kan derfor ikke støtte betænkningen, men har undladt at stemme.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den fælles fiskeripolitik, der senest blev revideret i 2002, er endnu ikke tilstrækkelig udviklet til at kunne klare sig igennem omskifteligheder i denne følsomme sektor. Det er derfor nødvendigt at analysere de nye faktorer, som påvirker sektoren og finde nye løsninger for at gøre den fuldt ud levedygtig, især for så vidt angår økonomi, sociale forhold og miljø. Jeg henstiller derfor til, at der træffes nye foranstaltninger for at sætte fiskerisektoren i stand til at slippe ud af den nuværende farlige situation.

Fiskeribranchen er særdeles vigtig i EU. Det er derfor absolut nødvendigt, at den nye fælles fiskeripolitik tager højde for rationel og ansvarlig forvaltning af ressourcerne, og at den drejer sig om at beskytte havets ressourcer og opretholde livsstilen for dem, der altid har tjent til dagen og vejen ved fiskeri. Den nye fælles fiskeripolitik skal kunne løse produktivitetsproblemer inden for sektoren, stabilisere markederne og sikre en god levestandard for familier, der er afhængige af sektoren. Sektoren skal imidlertid analyseres i sin helhed, og ikke i små bidder, så vi kan integrere alle problemerne og de omskiftelige forhold med henblik på at få løst dem til alle de involverede parters tilfredshed og få bugt med de største problemer, dvs. overfiskeri, overkapacitet, overinvestering og spild.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) At fiskeriet har en lang tradition i Europa og forhåbentlig også vil have det fremover, skal man glæde sig over. Udviklingstendenserne i de sidste par år viser ganske bestemt, at det bliver markant mindre attraktivt at arbejde i denne erhvervssektor. Grunden hertil er, at store koncerner med massevis af fiskeprodukter trykker detailpriserne i bund, indtil de små fiskerivirksomheder bliver udkonkurreret. Som følge heraf bliver sektoren i stadig større grad et område, hvor arbejdstagere fra tredjelande er beskæftiget. Da dette beslutningsforslag ikke i tilstrækkelig grad kommer ind på disse spørgsmål, har jeg stemt imod forslaget.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at deltage i den endelige afstemning om Neves Patrão-betænkningen, fordi den indeholdt både positive og negative punkter. På den ene side bifaldes det, at der skal gives prioriteret adgang til dem, der fisker på den miljømæssigt mest bæredygtige måde, hvilket fører til mindre udsmid, flere arbejdspladser og mindre anvendelse af energi, og det fremhæves, at retten til at fiske skal bygge på miljømæssige og sociale kriterier, snarere end på hvem der fangede flest fisk for 30 år siden. Det er mange års overfiskeri, der har ført til den aktuelle krise, så det er absurd at lade de samme fiskerflåder fortsætte med at gøre skade. Andre positive punkter omfatter, at miljømæssig bæredygtighed gøres til den grundlæggende forudsætning for den fælles fiskeripolitik, og anerkendelsen af, at EU's fiskerflåder ikke længere skal overfiske i farvandene i udviklingslandene. Der er desværre også mindre konstruktive tanker i betænkningen som f.eks. en afvisning af at acceptere den negative indvirkning, som subventioner har. Af rapporten fremgår det også, at den fælles fiskeripolitik skal være den dominerende politik i EU, idet miljø- og udviklingspolitikken spiller en underordnet rolle. Det er denne holdning om at skulle bevare fiskeribranchen for enhver pris, der har ført til ødelæggelsen af det marine økosystem og de fiskersamfund, der er afhængige af det.

  Britta Reimers (ALDE), skriftlig. – (DE) De tyske medlemmer af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stemte vedrørende to punkter forskelligt fra gruppen som helhed. Det første punkt drejer sig om ændringsforslag fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Medlemmerne af FDP har stemt imod, fordi en gennemgribende decentralisering af fiskeripolitikken som foreslået i forslaget med overdragelse af beføjelser og ansvar til medlemsstaterne og til lokale beslutningstage ikke kan forenes med EU's fælles fiskeripolitik. Idéen her er netop at finde fælles fremadrettede løsninger på EU-plan. Medlemmerne af FDP støttede ændringsforslag 33, fordi det er en opbakning til det vigtige princip om relativ stabilitet, der er så vigtigt for tyskerne. Det drejer sig om grundlaget for kvotetildelinger.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Den europæiske fiskeribranche befinder sig på oprørte vande. Fiskebestandene styrtdukker, 400 000 europæiske fiskere og deres familier er bekymret for deres fremtid og spekulerer på, hvor effektiv den fælles fiskeripolitik, der indtil nu har været spændt ud som et sikkerhedsnet, er.

I lyset af de konstaterede strukturproblemer, dvs. overfiskeri, manglende investeringer, fiskerflådens overkapacitet og spild (hvor mange ton fisk smides daglig ud i havet, fordi de ikke egner sig til forbrug?) skal en reform af den fælles fiskeripolitik have meget høj prioritet. Det er klart, at der ved enhver reform skal tages højde for de individuelle træk ved de forskellige fiskeriområder, og man skal for enhver pris undgå en standardforvaltningsmodel. De fisketeknikker og fiskerfartøjer, der anvendes i Nordsøen, er helt forskellige fra dem, der anvendes i Biscayen. Derfor er den reform, der er foreslået af Kommissionen, som bygger på regionalisering, og som blev vedtaget af Parlamentet her i eftermiddag, uhyre vigtig.

Ved en ansvarlig politik skal der også tages højde for realiteterne, jf. følgende tal: EU står for ca. 4,5 % af verdens fiskeriproduktion og aspirerer ikke til at blive en "gigant" på området. Det er endnu en grund til, at vi skal vælge ikkeindustrielt, innovativt og bæredygtigt fiskeri.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Kommissionens grønbog om dette spørgsmål var en hård dom og en ærlig erkendelse af, at den fælles fiskeripolitik ikke har fungeret. Den har tværtimod bidraget til en række problemer, der fortsat har økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. For bare to uger siden stemte Parlamentet for at suspendere den internationale handel med almindelig tun, fordi bestandene befinder sig på et kritisk lavt niveau – en situation, der er endnu et tegn på, at vores nuværende fiskeriniveau er uholdbart og har alvorlige konsekvenser for den biologiske mangfoldighed og fremtiden for fiskerisektoren. Vi må erkende, at der er brug for en ny strategi. En decentraliseret politik med flere midler vil gøre det muligt, at forskellige regioner kan tilpasse sig individuelt og reagere alt efter de lokale omstændigheder – noget, som den tidligere "topstyrede" politik har forhindret. Det bør føre til bedre forvaltning af bestandene og få en positiv indvirkning på havmiljøet. Jeg støtter fuldt ud Kommissionens tilsagn om en storstilet og grundlæggende reform, som helt med rette har fundet opbakning i Fiskeriudvalget. Det er af afgørende betydning, at vi handler således, at vi sikrer, at EU gennemfører en virkelig bæredygtig fiskeripolitik med henblik på at beskytte bestandene, miljøet og europæiske arbejdspladser på lang sigt.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede de fremsatte ændringsforslag om at ændre den fælles fiskeripolitik på en måde, der ville have sat en stopper for nogle af de skævvridninger, der findes på nuværende tidspunkt.

Øget finansiering til fornyelse af fiskerflåder eller fastsættelse af fiskepriserne på centralt niveau er meget konkurrenceforvridende og åbner op for større anvendelse af støtteordninger.

Fiskerne i Det Forenede Kongerige, især langs sydkysten i 10-meter-både, bliver ofte hårdt ramt af uafvejede kvote- og støtteordninger til andre nationale fiskerflåder. Mike Foster, der er parlamentsmedlem i England for valgkredsen Hastings and Rye, har gjort mig opmærksom på behovet for, at de britiske fiskerimyndigheder (Marine and Fisheries Agency) og Kommissionen ophører med den diskriminerende og konkurrenceforvridende praksis, især ved fangst af torsk langs Det Forenede Kongeriges sydkyst, og navnlig hans egen valgkreds, Hastings and Rye, som vi begge repræsenterer.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg undlod at deltage i afstemningen om betænkningen om den fælles fiskeripolitik, idet den indeholder for mange punkter, som ikke blot er i strid med en række andre punkter i betænkningen, men også går imod min politiske holdning til europæisk fiskeripolitik. På den ene side står der i betænkningen, at europæiske fiskerflåder ikke længere må overfiske i udviklingslandenes farvande, men på den anden side står der, at den fælles fiskeripolitik altid har forrang i forhold til miljø- og udviklingspolitikken. Denne holdning er tydeligvis i uoverensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 208, hvor der står, at vores udenrigspolitik ikke må svække udviklingsmålsætningerne i de fattige lande. Den politik, der foreslås af Parlamentet, gavner med sikkerhed mest Europa, men uden for europæiske farvande gør EU kun noget for sine egne fiskerflåder og ikke for de lokale fiskebestande og fiskere. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har derfor undladt at stemme. Selv om det i betænkningen erkendes, at der er et alvorligt problem med overfiskeri, og at bæredygtighed skal udgøre udgangspunktet for politikken, undlader man desuden at erkende, at flådekapacitet og støtte- og kvoteordninger er kilden til problemet. Det forklarer, hvorfor vi undlod at stemme.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I den betænkning om grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik, som vi vedtog i dag, revideres de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af denne politik med det formål at definere en ny tilgang til løsning af de resterende problemer i sektoren. Jeg vil gerne gentage, at prioritetsområder såsom større effektivitet ved forvaltning af fiskeressourcer og en strategi vedrørende økonomisk støtte til dem, der er beskæftiget i sektoren – sammen med en garanti for bæredygtighed i sektoren via bevarelse af fiskearterne – er uhyre vigtige i forbindelse med reformen, og de skal gennemføres på regionalt niveau. I dette dokument fastholdes det, at der skal ske reformer i fiskeribranchen, som er af enorm stor betydning i regionerne i den yderste periferi, især Madeira, hvor denne aktivitet i høj grad er vigtig for den lokale udvikling og for lokalbefolkningens liv.

Jeg vil gerne gentage tankerne i betænkningen om en mere aktiv medvirken fra de forskellige aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan, for så vidt angår gennemførelsen og de tekniske foranstaltninger, der skal træffes i fiskerisektoren. Af alle ovenstående grunde stemte jeg for den foreliggende betænkning, der vil markere begyndelsen på en ny fase i EU's fælles fiskeripolitik.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod fru Patrão Neves' betænkning, fordi man forkastede de ændringsforslag, som havde til hensigt at etablere en balance mellem miljøinteresser og bevarelse af ikkeindustrielt fiskeri.

Jeg beklager også, at det ændringsforslag, hvor der blev opfordret til at indlede en tilbundsgående dialog med fiskerne inden gennemførelse af reformen, blev forkastet.

På dette grundlag kan jeg ikke se, hvordan det er muligt at vedtage en reform, der er acceptabel for fiskerne, og hvormed man gør det fornødne med hensyn til at bevare en fælles fiskeripolitik, der er sit navn værd.

  Formanden. - Protokollen for mødet forelægges for Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af næste møde. Hvis der ikke er nogen indvendinger, vil jeg straks lade de på dagens møde vedtagne beslutninger gå videre til de personer og agenturer, som de er stilet til.