Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bairbre de Brún for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr (KOM(2009)0268 – C7-0035/2009 – 2009/0077(COD)) (A7-0082/2009)

  Bairbre de Brún, ordfører. – (GA) Hr. formand! Dette er den første ændrede forordning, der præsenteres for plenarforsamlingen, og som falder ind under Lissabontraktatens bestemmelser. Jeg vil gerne takke skyggeordførerne – fru Soullie, fru Willmott, fru Vălean, fru Evans, hr. Nicholson og fru Rosbach – for deres hjælp under en række vanskelige forhandlinger. Og jeg er taknemmelig for den enestående støtte, jeg fik fra Parlamentets juridiske tjeneste og enheden for fælles beslutningstagning. Jeg vil også takke Rådet og Kommissionen.

Man blev enige om indholdet af miljøudvalgets dossier i starten af december, og fra begyndelsen af indeværende år har vi beskæftiget os med visse aspekter vedrørende gennemførelsen af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i forhold til dette dossier.

Indimellem så det ud til, at det aldrig ville lykkes os at nå til enighed, men det lykkedes til sidst. Vi blev enige om en løsning for dette dossier. Dermed sørgede vi for, at ejere af selskabsdyr fortsat kan krydse EU's landegrænser med deres selskabsdyr, samtidig med at en overgangsordning giver visse medlemmer mulighed for i forbindelse med visse sygdomme at anvende skrappere kontroller i en periode på 18 måneder.

I forslaget til en ændret forordning anerkendes de hidtidige fremskridt. For at sikre en fremtidig forbedring af rabiessituationen i EU bliver overgangsordningen udvidet i fem medlemsstater indtil den 31. december 2011. Til den tid vil bestemmelserne vedrørende ikkekommerciel transport af selskabsdyr være ens i hele EU. Det anbefales også at anvende overgangsordningen for bændelorme (Echinococcus multilocularis) og blodmider frem til den 31. december 2011.

Med hensyn til de nye procedurer, der kommer i stedet for udvalgets procedure, bør Kommissionen have bemyndigelse til i henhold til denne forordning at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i den nye traktat, hvormed Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen bemyndigelse til at vedtage ikkelovgivningsmæssige retsakter, der har generel anvendelse for at tilføje eller ændre ikkevæsentlige elementer.

For f.eks. at gøre det muligt at dæmme op for andre sygdomme end rabies – sygdomme, der kan tiltage som følge af transport af selskabsdyr – kan Kommissionen vedtage forebyggende sundhedsforanstaltninger gennem delegerede retsakter. For det andet kan Kommissionen for at tillade tekniske fremskridt ved hjælp af delegerede retsakter vedtage ændringer i tekniske krav til identifikation af dyr. Og for det tredje kan man med delegerede retsakter vedtage ændringer i tekniske krav vedrørende rabiesvaccinationer for at tillade en videnskabelig og teknisk udvikling.

Det lykkedes os at blive enige om ordlyden af alt dette og om ordninger vedrørende gennemførelsen af traktatens artikel 290 i forhold til dette dossier, og vi holdt det alt sammen så ensartet som muligt med hensyn til Europa-Parlamentets beføjelser i henhold til Lissabontraktaten.

Enigheden under førstebehandlingen viser, hvor vigtig uopsætteligheden af dette dossier er for alle de deltagende parter.

Til slut vil jeg gerne sige, at det faktum, at en ordfører fra en af de mindre grupper påtog sig et så kompliceret dossier med aktiv medvirken fra skyggeordførere fra andre politiske grupper, er et vigtigt demokratisk signal og noget, som denne institution kan være stolt af. Jeg vil endnu en gang takke alle de personer fra de tre institutioner – Parlamentet, Rådet og Kommissionen – der ydede en utrættelig indsats med dette dossier. Forhåbentlig vil kollegerne støtte denne indsats med deres stemmer.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for dets arbejde med dette dossier. Jeg vil i særdeleshed takke ordføreren, fru de Brún, for hendes indsats for at nå frem til en aftale om dette emne, der er meget følsomt for nogle medlemsstater. Vi er også klar over, at ordføreren ud over de involverede emner også måtte styre processen gennem den vanskelige del om delegerede retsakter. Mange tak.

Jeg er glad for, at de intense diskussioner mellem de tre institutioner har udmøntet sig i en kompromistekst, der fuldt ud afspejler de tekniske foranstaltninger, som Kommissionen foreslog, og som også ser på den nødvendige tilpasning af forslagene til Lissabontraktaten på en måde, som Kommissionen kan acceptere. Vores fælles indsats er blevet vanskeliggjort og forsinket af denne justering. Ikke desto mindre kan Rådet nu sørge for, at arbejdet færdiggøres til tiden.

Inden afstemningen om kompromisteksten er jeg glad for at kunne bekræfte, at Kommissionen ikke agter at foreslå en yderligere forlængelse af overgangsordningen, der udløber den 31. december 2011. Det betyder, at reglerne vil være fuldt harmoniserede fra den 1. januar 2012. Kommissionen agter imidlertid at foreslå en revision af forordningen i sin helhed inden den 30. juni 2011 – i særdeleshed af aspekterne vedrørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Hvad angår bekendtgørelsen af delegerede retsakter vil Kommissionen også tage hensyn til institutionernes ferier for at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet kan udøve deres beføjelser inden for de tidsfrister, der er fastsat i de relevante retsakter.

Endelig kan jeg bekræfte, at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet har lovet, at bestemmelserne i denne forordning ikke skal anfægte yderligere holdninger fra institutionerne vedrørende gennemførelsen af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller individuelle retsakter, der indeholder sådanne bestemmelser. Forhåbentlig vil Parlamentet støtte kompromisteksten, der efter min mening helt klart tager hensyn til alle Europa-Parlamentets forbehold.

  Christofer Fjellner, for PPE-Gruppen. – (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Det er en meget vigtig betænkning, dels fordi den ser på, hvordan det kan gøres lettere for dyreejerne at transportere deres selskabsdyr over grænserne, og dels fordi den tager fat på, hvordan man kan forhindre den farlige sygdomsspredning via selskabsdyr i Europa.

Som svensk medlem af Europa-Parlamentet er jeg særlig interesseret i dette spørgsmål, fordi der er to sygdomme, som vi lykkeligvis endnu ikke har i Sverige, nemlig dværgbændelormen og i særdeleshed rabies.

Under drøftelserne om dette forslag har jeg flere gange været bange for, at vi i Sverige vil blive nødt til at ændre vores nuværende bestemmelser med det resultat, at dværgbændelormen og rabies kommer til Sverige. Det vil have forfærdelige konsekvenser – ikke mindst for udøvelsen af retten til offentlig adgang til Sveriges landområder eller med andre ord vores muligheder for at vandre frit rundt i skovene og på vidderne.

Jeg er glad for i dag at kunne konstatere, at Sverige i det mindste i en overgangsperiode vil kunne bevare sine nuværende dispensationer, så vi kan sikre os, at disse sygdomme ikke kommer ind i vores land.

Under hele processen kunne vi ikke tage et sådant resultat for givet. Selv helt til sidst var jeg nervøs for, at drøftelserne under komitologiproceduren kunne skabe usikkerhed og føre til proceduremæssige smuthuller, der kunne give disse sygdomme adgang til Sverige.

Jeg vil gerne takke alle, der har arbejdet hårdt for at finde løsninger, der giver mulighed for at transportere selskabsdyr rundt i Europa, samtidig med at man bevarer undtagelsesbestemmelser for lande, der ikke har visse sygdomme, så vi ikke behøver bekymre os om, at der bliver indført nye sygdomme i Europa som følge af dette forslag. Jeg vil gerne takke ordføreren, Rådet og kommissæren.

  Linda McAvan, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke fru de Brún, der tog ansvaret for dette dossier i forventning om, at det rimelig hurtigt kunne færdiggøres. Derefter blev det meget kompliceret, da vi pludselig forhandlede om nye delegerede retsakter uden præcedens for kommende retsakter, så jeg vil lykønske hende, Rådet og Kommissionen. Det bliver en af kommissærens første opgaver at finde en løsning.

En stor del af denne forhandling har handlet om de tekniske aspekter af denne lovgivning, men det er en vigtig retsakt for mange borgere, der gerne vil kunne rejse frit rundt i EU med deres selskabsdyr. Da vi først vedtog denne lovgivning for nogle få år siden, var der stor opbakning til den, men vi har denne overgangsperiode, som hr. Fjellner nævnte, og som er vigtig for at forhindre spredningen af sygdomme til nye lande.

Jeg glæder mig over Kommissionens opbakning til at udvide overgangsperioden, så alle lande vil have den samme lovgivning efter den nye lovgivnings ikrafttræden. Til den tid vil vi have langt bedre dyresundhed og dyrevelfærd i hele EU.

Med hensyn til komitologi støtter vores gruppe kompromisforslaget. Vi synes, at Parlamentet skal have paritet – ligestilling – med Rådet i lovgivningen. Hele spørgsmålet handlede om ekspertgrupper og udvælgelsen af eksperter. Vi vil gerne sige, at når der tales om høring af eksperter, skal det vedrøre alle eksperter, og Kommissionen ser med eksperter fra medlemsstaterne og fra ikkestatslige organisationer og måske også med eksperter, som Europa-Parlamentet anbefaler.

Jeg er meget glad for denne aftale. Den gør det muligt at nå til enighed om en overgangsperiode i god tid inden udløbet af undtagelsen, og vi ser frem til at høre Kommissionens nye forslag om den fremtidige lovgivning.

  Adina-Ioana Vălean, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Lad os huske på, at den frie bevægelighed har været en af hovedhjørnestenene for det indre marked, der har til formål at skabe øget konkurrence og større stordriftsfordele, og som giver EU dets største tiltrækningskraft. Med tiden er folks frie bevægelighed i EU ikke kun blevet en grundlæggende bestanddel af det indre marked, men også en grundlæggende rettighed.

Ved at fjerne hindringer i form af forskellige nationale love og bestemmelser sikrer man de europæiske statsborgeres samt virksomhedernes trivsel. Det har også stor betydning, at EU-borgerne har mulighed for at tage deres selskabsdyr med på rejser uden at være underlagt særlige nationale bestemmelser og standarder, da det kan reducere deres rejseanstrengelser og -udgifter ganske betydeligt. Jeg er glad for, at Kommissionens forslag peger i den retning.

Jeg glæder mig over den generelle pasordning, der vil harmonisere de dyresundhedsmæssige foranstaltninger og kontroller, som vil lette den frie bevægelighed for selskabsdyr. Samtidig er jeg enig i, at vi skal sikre en høj beskyttelse af menneske- og dyresundhed. Overgangsordningen giver mere tid til at få den rette infrastruktur og det rette personale på plads. Ud fra dette ræsonnement vil Parlamentet helt sikkert stemme for en forlængelse af overgangsordningen for nogle medlemsstater indtil udgangen af 2011, da disse lande angiveligt skal tage hensyn til særlige sundhedsrisici.

Det er imidlertid ikke første gang, at nogle medlemsstater har fået lov til at anvende strengere sundhedsmæssige betingelser end andre. I første omgang varede overgangsperioden indtil juli 2008. Så blev overgangsperioden udvidet til 2010. Nu er vi blevet enige om en ny forlængelse. Så skønt jeg har nogen forståelse for, at nogle medlemsstater føler deres selskabsdyr mere udsatte for visse sygdomme, og skønt jeg ved, at den foreslåede forlængelse samtidig kompletteres med EU-finansierede vaccinationsprogrammer for at udrydde sylvatisk rabies i nogle medlemsstater, skal dette efter min mening være den sidste forlængelse af disse landes særbehandling. Vi ved alle, at asymmetriske foranstaltninger og undtagelser ikke vil give de fulde fordele ved det indre marked på dette område. Så lad os alle blive enige om, at denne overgangsordning skal bringes til ophør, og at der hurtigst muligt skal skaffes lige konkurrencevilkår.

Interessant nok har det mest omtvistede emne i denne betænkning ikke været det indhold, der har ansporet en ophedet debat om anvendelsen af bestemmelserne i den nye Lissabontraktat vedrørende komitologiproceduren. Det er den første fælles beslutningstagningssag, hvor disse bestemmelser føres ud i livet. Med Parlamentets udvidede beføjelser under den nye traktat var det afgørende for os, at denne særlige forordning ikke skabte præcedens for fremtidige beslutninger.

I denne henseende glæder jeg mig over den skriftlige erklæring, som Parlamentet og Rådet blev enige om under trepartsmødet og ifølge hvilken, denne sag ikke skal danne præcedens.

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for hendes store indsats med denne betænkning. Det, som mange af os i starten troede ville være et problemfrit dokument, viste sig at blive langt mere indviklet end forventet.

Desværre var ordføreren nødt til at tage den værste tørn under størstedelen af forhandlingerne, men hun var bestemt nødt til at arbejde meget hårdt for at få betænkningen færdig inden for den nødvendige tidsramme, hvilket var meget vigtigt, da vi var under pres for at sikre en forlængelse af undtagelsen, der ville udløbe i juni måned i år.

Efter min mening er dette en lille, men vigtig retsakt, der beskytter de områder og lande, der er berørt af rabiestruslen. Denne sygdom findes fortsat i nogle dele af EU, og forhåbentlig vil vaccinationsprogrammer ved udgangen af 2011 én gang for alle have udryddet den.

Indtil da har vi imidlertid fundet en vej, der giver os mulighed for fortsat at håndhæve vores egne strengere krav i overgangsperioden, inden vi i lighed med andre EU-medlemsstater går over til den generelle ordning.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Tak, Bairbre de Brún for dit enorme arbejde med opdateringen af denne tekniske forordning om at rejse med sit kæledyr inden for EU's grænser. For mange almindelige familier er det en udfordring med alle de vaccinationer og papirskriverier, man skal igennem, inden alle familiens medlemmer kan tage på ferie sammen. Men det er nødvendigt, for nogle lande kæmper en hård og årelang kamp mod ukontrollable dyresygdomme. Tiltagene er mange: Karantæner af forskellig varighed, dobbelttjek hos dyrlæger både før og efter en rejse afhængig af rejselandet, omkostningsintensiv tvangsvaccinering af vilde dyr på landsplan for blot at nævne nogle få. Så jeg kan godt forstå, at nogle medlemslande er bange for at slække på deres strenge nationale bestemmelser, og jeg ser det som en nødvendighed, at vi respekterer deres høje sikkerhedskrav, og ville ønske, at andre ville følge efter.

Derfor vil jeg gerne her spørge Kommissionen, om ikke det måske alligevel var en god idé at gennemføre en veterinær grænsekontrol, hvor man som kæledyrsejer viser, at dyret, man medbringer, er fri for farlige sygdomme, at det har sine vaccinationer og papirer i orden i forhold til rejselandet. Det giver også en mulighed for at kontrollere svine- og andre dyretransporter, der ikke opfylder EU-kravene, ligesom indsmugling af alt for unge hundehvalpe og kattekillinger også kan opdages ved en grænsekontrol.

  Horst Schnellhardt (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne rose ordføreren, der har gjort et godt stykke arbejde. Dokumentet dækker mange områder. I de seneste år har vi set en vækst i antallet af selskabs- og husdyr samt en naturlig stigning i ønsket om at tage disse dyr med på rejser. Det er ret og rimeligt, da det giver øget trivsel at kunne tage sine selskabsdyr med på rejser. Derfor skal vi imidlertid i Europa have bestemmelser, der kan forhindre spredningen af dyreepidemier. Dem har vi. Vi har udmærkede bestemmelser i direktiv 998/2003, og fra 2011 vil vi have det europæiske vaccinationskort, der præcist dokumenterer dyrenes vaccinationer. Fra 2011 vil elektronisk overvågning også forhindre forvekslinger og svindel.

I de seneste år har vi gjort meget for at bremse dyreepidemier og specielt rabies i Europa – også med hjælp fra Kommissionen, der først gennemførte og finansierede vaccinationen af ræve. Det er en meget vigtig sag, som vi bør anerkende. Disse særlige bestemmelser, der gentagne gange vedtages for nogle lande, er en byrde for borgerne. Her står udgifterne ikke i forhold til fordelene. Jeg har modtaget breve fra mange borgere, der klager over ubehageligheder ved grænserne. Jeg vil gerne nævne et eksempel fra Det Forenede Kongerige: Hvis man ankommer to dage for tidligt til et ophold af et halvt års varighed, udløser det en bøde på 3 000 EUR samt seks ugers karantæne for dyret. Vi bør overveje, om en sådan opførsel er korrekt. Jeg kan derfor acceptere ét år mere, men så må det også være slut. Vi har EU-bestemmelser, der gælder for alle. Risikoen for sygdomsspredning – hvis dyreepidemisituationen fortsætter som nu, må vi altid antage dette – findes ikke længere i denne form med selskabsdyr og husdyr.

  Jo Leinen (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Velkommen i Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne tilslutte mig hr. Schnellhardt ved at sige, at De har en vigtig opgave på dette område med at skabe helt ens betingelser for de 27 medlemsstater i 2010, så selskabsdyr uhindret kan transporteres fra et land til et andet.

Fri bevægelighed for hunde og katte var målet med 2003-forordningen. Nu gør vi for tredje gang en undtagelse. I EU tager nogle ting virkelig lang tid: 10 år for at tilpasse sådanne bestemmelser. Intet land i EU ønsker nye sygdomme, og det undrer mig også, at 22 lande accepterer tanken om at lade hunde og katte rejse med deres ejere, mens fem lande ikke gør det.

De skal undersøge, om virkeligheden og hindringerne stadig svarer til disse særlige bestemmelser. Jeg ved, at der finder meget vanskelige drøftelser sted på nationalt plan, men nu er vi ét juridisk rum, og senest i 2011 skal vi indføre fri bevægelighed i form af et indre marked for selskabsdyr. Dyreeksperten, hr. Schnellhardt, har allerede nævnt betingelserne, nemlig at der er et vaccinationskort, og at man vil anvende instrumenter såsom elektronisk overvågning, hvilket så vil give borgerne adgang til de fem lande, når de ønsker at tage deres selskabsdyr med på ferie- eller forretningsrejser.

Denne forordning om selskabsdyr vil gå over i historien. Det er faktisk den første retsakt siden Lissabontraktaten, og vi ønskede lige konkurrencevilkår med Ministerrådet i bemyndigelse af Kommissionen for delegerede retsakter. Det gik tungt, men det var anstrengelserne værd. Jeg lykønsker fru De Brún med betænkningen og med indledningen af en ny æra. Derfor er den så vigtig, fordi der måske er et par hundrede retsakter om året, men 6 000 delegerede retsakter, og herfra kan vi måle, hvor vigtigt det er at få den nye procedure på rette spor helt fra starten.

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg har blot nogle få rosende bemærkninger til lovgivningen. Jeg kan forstå, at den bygger på Det Forenede Kongeriges rejseordning for selskabsdyr, der blev indført for omkring et årti siden. Den hjalp os til en kraftig reducering af de tidligere karantænebestemmelser i vores land, der havde givet anledning til store kvaler for både selskabsdyr og deres ejere. Jeg kan forstå, at det første dyr, der nød godt af rejseordningen for kæledyr, var en hund ved navn Frodo Baggins, og at hundredtusindvis af dyr sidenhen har kunnet rejse mere frit.

Så indførte EU denne lovgivning efter lignende principper for omkring fem år siden, og det har vist sig at være en stor succes. Hundredtusindvis af dyr rejser nu hvert år rundt i Europa sammen med deres ejere. Jeg hører, at 60 % af dem er britiske dyr, hvilket måske siger noget om den britiske karakter, men vi kommer der ikke i dette forum. Vi har selvfølgelig også bevaret den rette balance. Man ønskede bevægelighed uden sygdomsspredning, og det er lykkedes at holde rabies under streng kontrol – fra 2 700 tilfælde for 20 år siden til mindre end 300 tilfælde i fjor og ikke et eneste tilfælde i forbindelse med transport af selskabsdyr under denne ordning.

Jeg er noget skuffet over, at der ikke transporteres så mange fritter, som jeg oprindeligt forventede. Da man oprindelig diskuterede denne lov, spurgte mange britiske fritteejere mig, om ikke loven også kunne gælde for deres dyr. De ønskede at tage dem med til fritteudstillinger i hele Europa. Kommissæren ser overrasket ud, men der var en debat. Man kan åbenbart vaccinere en fritte mod rabies, men vaccinationen viser sig ikke, så det var problematisk. Til slut besluttede vi, at forekomsten af rabies blandt tamme fritter var så lille, at vi også kunne medtage dem, men der har åbenbart været relativt få transporter. Som svar på Jo Lienens spørgsmål kunne det tænkes, at en af grundene hertil kunne være, at fritter i nogle lande som f.eks. Portugal fortsat er klassificeret som skadedyr, og at fritteejere derfor er tilbageholdende med at tage deres dyr med til disse lande. Det kunne være værre – som f.eks. i Kina.

Afslutningsvis vil jeg sige til kommissæren, at det er en stor fordel for mig, at jeg nu kan se mine vælgere i øjnene, og når de spørger mig, hvad EU har gjort for dem, så kan jeg svare, at vi har gjort det muligt for dem at tage deres selskabsdyr – deres hund, kat eller fritte – med på ferie.

  John Stuart Agnew (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg forstår, at den oprindelige idé om indførelse af pas til selskabsdyr kom fra "the Official Monster Raving Loony Party" (det officielle parti for rablende vanvittige) i Storbritannien, hvilket nok bedst opsummerer denne farlige ordning.

I mit land var der tidligere en tvungen seks måneders karantæneperiode for selskabsdyr. Under EU's passystem for selskabsdyr blev dette vigtige bolværk mod sygdomsspredning uden videre fjernet. Den uvalgte Kommission kunne underkende den demokratisk valgte britiske regering og indføre et system uden en karantæneperiode, der er afhængig af vaccinationer og præcist papirarbejde.

Som landmand kender jeg noget til vaccinationer. De er på ingen måde en garanti for, at dyr ikke bærer sygdomme over grænserne. Vaccinationernes effektivitet kan bringes i fare af mange ting inklusive vaccinationer af dyr, der allerede har sygdommen. Vaccinerede dyr kan også være bærere af sygdomme uden at have symptomer. Der er også sandsynlighed for at støde på partier af vaccine af svingende kvalitet samt forfalskede papirer.

Jeg kan forstå, at der ikke findes nogen standardisering med hensyn til håndhævelsen af ordningen. Nogle lande kræver det formelle pas, mens andre accepterer alle former for dokumentation og en tredje gruppe slet ikke accepterer passet som vaccinationsbevis. Mange luftfartsselskaber kan ikke give detaljerede oplysninger om de formelle procedurer, og deres personale er dårligt uddannet.

Der er med andre ord en truende ulykke forude. I mit hjemland lyder et ordsprog: "Hvorfor reparere noget, der ikke er gået i stykker?". Sådanne råd er spildt på Kommissionen.

(Taleren indvilligede i at acceptere et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil bare spørge det ærede medlem, om ikke hans salut mod EU havde været mere effektiv, hvis ikke den britiske regering havde indført en lignende lovgivning, før EU gjorde det?

  John Stuart Agnew (EFD). – (EN) Hr. formand! Efter min mening er EU blevet alt for stort, det har alt for mange kulturer, og jeg stoler ganske enkelt ikke på systemet. Og det hele bliver værre endnu.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil byde kommissæren velkommen og takke ordføreren for hendes arbejde. Som opfølgning på hr. Agnews pointe om, at man ikke skal reparere noget, der ikke er gået i stykker, vil jeg sige, at det er præcist, hvad vi gør i dette tilfælde. Vi forlænger undtagelserne, hvor medlemsstaterne har bedt om det, men vi tillader transport af selskabsdyr. Jeg er sikker på, at gæsterne i tilhørerlogen troede, at det var ganske enkelt at transportere selskabsdyr omkring i medlemsstaterne, men fordi det handler om dyresundhed – og menneskers sundhed – er det slet ikke så enkelt endda. Vi har brug for strenge regler og kontroller, samtidig med at vi skal erkende, at mange briter og indbyggere fra andre medlemsstater gerne vil tage deres selskabsdyr med på rejser.

Jeg frygtede, at denne betænkning risikerede at drukne i formaliteter i livet efter Lissabontraktaten, som masser af mennesker uden for mødesalen helt ærligt ikke skal bekymre sig om eller behøver vide noget om, men det havde betydning for os som parlament. Jeg synes, at ordføreren har ordnet sagen udmærket på vores vegne, og hun er blevet lykønsket for indsatsen. Faren var den, at hvis det var sluppet gennem nettet, ville vi ikke have haft foranstaltninger, der kunne løse bekymringerne hos Sverige, Irland, Det Forenede Kongerige med flere. Men nu er vi nået til det rette sted.

Efter min mening er fremtiden langt vigtigere. Kommissæren nævnte, at han planlægger at se på en ny lovgivning i denne henseende. Det finder jeg det relevant at tale om på nuværende tidspunkt. Alle medlemmerne af Europa-Parlamentet ønsker høje sundhedsstandarder for både dyr og mennesker, hvilket den lovede nye lovgivning skulle sikre.

Jeg vil derfor rose ordføreren og de øvrige involverede i denne betænkning for, at de er nået så vidt med den, som de er i dag. Betænkningen har taget hensyn til alle bekymringer – måske ikke hos alle, der sidder yderst til venstre for mig, men hos de fleste af os. Forhåbentlig vil De gennemføre en klog og omfattende høring om, hvad der skal med i en ny lovgivning om transport af selskabsdyr. Vi har brug for enkle, men effektive regler for selskabsdyr, sådan som vi har for husdyr.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Hr. formand! Kommissionen har udarbejdet et positivt forslag om ændring af forordningen om dyresundhedsmæssige betingelser for transport af selskabsdyr. Jeg er særlig glad for, at det giver os mulighed for at udvide den periode, hvori en række lande som f.eks. Sverige kan bibeholde deres skrappere bestemmelser vedrørende rabies og dværgbændelorm.

Ifølge det svenske landbrugsministerium, der er den relevante myndighed i Sverige, vil f.eks. bændelormen sandsynligvis etablere sig i Sverige, hvis ikke det længere er muligt at have særlige kontroller. Det vil have en negativ indflydelse på den frie adgang til naturområderne, hvilket spiller en vigtig rolle for folks dagligdag i et land som Sverige.

Jeg vil gerne takke Kommissionen, ordføreren og skyggeordførerne for at have lyttet til vores krav og for at have gjort det muligt at indføre det, der i første omgang er en midlertidig løsning.

FORSÆDE: McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Nessa Childers (S&D). – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke min kollega, fru de Brún, for hendes store indsats med denne betænkning.

Sagen om en 38-årig kvinde, der døde på hospitalet Royal Victoria Hospital i Belfast i fjor var en lille påmindelse om den konstante trussel fra rabies mod Irland. Det antages, at hun blev smittet med sygdommen, da hun forsøgte at standse en slåskamp mellem to hunde under en arbejdsferie i Sydafrika.

Siden da har fire mennesker fået forebyggende indsprøjtninger i Dublin, efter at en angiveligt illegalt importeret kattekilling begyndte at opføre sig besynderligt og bed dem.

Rabies er en af de ældste zoonotiske sygdomme, der berører mennesker, og som uvægerligt er fatale, når først symptomerne har vist sig. De globale rejsemønstre er ensbetydende med, at sygdommen aldrig er langt borte.

Det er grunden til, at Irland praktiserer strenge karantæneperioder for importerede dyr, og det er kun på grund af disse strenge foranstaltninger, at vi kan bevare vores status som rabiesfri nation. For at bevare denne status er det helt afgørende, at den overgangsaftale, som det aktuelle forslag vil udvide indtil udgangen af næste år, ikke får lov til at bortfalde i juli 2010.

De foreslåede ekstra sikkerhedsforanstaltninger er også helt afgørende for både dyrs og menneskers sundhed, da de vil medvirke til at løse kampen mod ikke blot rabies, men også mod særlige blodmider og bændelorm, som i øjeblikket ikke findes i Irland.

Ved at acceptere dette forslag vil Europa-Parlamentet lette kampen mod rabies og skabe et grundlag for dens udryddelse i Europa. Derfor er det vigtigt at understrege sagens uopsættelighed.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg er enig i forslaget om ændring af forordningen om dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr, der de facto fremmer transport på tværs af EU's landegrænser.

Jeg vil også gerne anerkende ordførerens indsats med udarbejdelsen af en kvalitetsbetænkning, der bl.a. indeholder foranstaltninger, der vil føre til vaccinationer mod rabies og andre sygdomme samt andre forebyggende tiltag. Jeg er overbevist om, at vi alene med et sådant tiltag fuldt ud vil harmonisere standarderne på EU's indre marked og bevæge os i retning af en meget omfattende eliminering af truslen om overførsel af disse sygdomme.

Jeg er imidlertid klar over de vedvarende risici og farer ved dyretransport, og derfor støtter jeg en fornuftig udvidelse af overgangsperioder for medlemsstater som f.eks. Malta, Irland og Sverige, der har strengere interne standarder. Det er en klog tilgang, der lægger særlig vægt på forebyggelse og tager hensyn til de respektive landes særlige karakteristika.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske ordføreren med hendes store indsats samt alle andre, der muliggjorde dette kompromis. Jeg er glad for, at betænkningen giver medlemsstaterne mulighed for at gennemføre deres beskyttelsesforanstaltninger mod spredningen af rabies, ligesom den vil resultere i fri og sikker transport af selskabsdyr i hele Europa efter 2011.

Jeg synes, at det er et godt kompromis og en effektiv reaktion, hvor medlemsstaterne har berettigede bekymringer vedrørende spredningen af visse sygdomme, samtidig med at den giver garanti for, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af uddelegerede beføjelser vil rådføre sig med en række eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne, ngo'er eller nationale parlamenter.

I en bredere sammenhæng har vi modtaget skriftlige forsikringer om, at denne betænkning ikke vil danne præcedens for brugen af uddelegerede beføjelser i fremtiden. Følgelig vil man tage hensyn til Parlamentets bekymring vedrørende præcedens for den nye komitologiprocedure under Lissabontraktaten.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! EU's indsats for at bremse eller helt udrydde dyreepidemier og -sygdomme som f.eks. rabies er naturligvis utrolig prisværdig, og det er bestemt meget positivt, at der træffes foranstaltninger for at fremme grænseoverskridende turisme med selskabsdyr.

Et europæisk vaccinationskort, vaccinationsprogrammer eller tilmed elektronisk overvågning af kæledyr er bestemt fornuftige foranstaltninger, der gør det lettere at nå dette mål. Jeg ved imidlertid fra vores erfaringer i Østrig, at visse fænomener truer denne indsats. F.eks. fører den ulovlige indsmugling af dyreunger fra billige østeuropæiske lande til Centraleuropa eller EU gentagne gange til indførelse af sygdomme.

Massetransporten af dyr i EU inklusive Østrig kan også føre til nye forekomster af farlige sygdomme. Vilde dyr er også tilbøjelige til at ignorere grænser, og de kan naturligvis også føre til spredning af dyreepidemier som f.eks. rabies. Det bliver nødvendigt at træffe foranstaltninger på dette område.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg synes, at vi alle kan være stolte over de hastige fremskridt vedrørende dette dokument, der er blevet udarbejdet under et utroligt tidspres og i en vanskelig juridisk kontekst.

Den 18-måneders forlængelse af overgangsordningen for regulering af transporten af selskabsdyr ind i fem medlemsstater vil give dem tid til at tilpasse sig denne ordning, der gælder for resten af EU. Jeg har også bekræftet, at Kommissionen ikke ønsker at foreslå en yderligere forlængelse af denne overgangsperiode.

Det vil samtidig sætte Kommissionen i stand til at udarbejde et omfattende forslag til revision af forordningen i sin helhed og i særdeleshed til at bringe de gamle komitologibestemmelser i overensstemmelse med Lissabontraktatens ånd og bogstav.

Jeg er enig i, at dette er et vigtigt dokument for de europæiske statsborgere, og jeg er glad for den vellykkede afslutning.

  Bairbre de Brún, ordfører. – (GA) Hr. formand! Jeg vil også gerne byde kommissær Dalli velkommen i Europa-Parlamentet, og jeg glæder mig over muligheden for at samarbejde med ham. Jeg bifalder hans redegørelse her i aften. Som sagt er indholdet af min betænkning i overensstemmelse med holdningen i Kommissionens forslag.

Jeg vil også takke alle talerne under aftenens forhandling. De fleste af dem støtter det foreslåede system, og der er blot nogle få modstandere.

I Kommissionens forslag og min betænkning bruges en videnskabeligt baseret tilgang. I lyset af de forskellige situationer vedrørende rabies i medlemsstaterne valgte Kommissionen en sikker og forsigtig tilgang. Det er hensigtsmæssigt, at afslutningen på den foreslåede forlængelse falder sammen med den periode, hvori Kommissionen forventes at afslutte EU-finansieringen af et vaccinationsprogram, der skal udrydde rabies hos vilde dyr i nogle medlemsstater.

Som kommissær Dalli og fru Vălean sagde med hensyn til den foreslåede dato, kan den aktuelle struktur ændres, og det eksisterende personale kan omskoles. Overgangsordningen bliver forlænget i fem medlemsstater indtil udgangen af 2011, og til den tid vil der være ens bestemmelser vedrørende ikkekommerciel transport af selskabsdyr i hele EU. I mellemtiden vil folk kunne krydse EU's grænser med deres kæledyr, men overgangsordningen vil være på plads, så nogle medlemsstater kan anvende skrappere kontroller i den pågældende periode.

Jeg vil endnu en gang takke alle, der har hjulpet med dette arbejde. Ind imellem var arbejdet kompliceret, men skønt det var hårdt, var det umagen værd til slut. Mange tak alle sammen.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag d. 9. marts 2010).

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Formålet med forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæsige betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr, der trådte i kraft den 3. juli 2003, var at gøre det lettere for folk at rejse udenlands med deres selskabsdyr. Det skulle foregå ved at indføre et pas, der kan dokumentere, at et dyr er blevet vaccineret mod rabies, og ved at kræve obligatorisk mærkning af dyr, så de tydeligt kan identificeres. Ud over at gøre den oprindelige betænkning mere teknisk specifik udvider ændringsforslaget atter den periode, i hvilken rejser med hunde og katte til Finland, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige er underlagt skrappere krav. Forskellene i førnævnte beskyttelsesforanstaltninger – specielt de forskellige tidsfrister for vaccinationer, serologiske undersøgelser og parasitundersøgelser – komplicerer sagerne unødvendigt og øger omkostningerne ved at rejse med selskabsdyr i EU. I praksis betyder det, at et betydeligt antal EU-borgere udsættes for unødvendig forskelsbehandling i yderligere halvandet år, når de udøver deres ret til at bevæge sig frit mellem EU-landene. De gentagne forlængelser af tidsfristen kan tyde på, at Kommissionen fastsatte en forkert tidsfrist i det oprindelige direktiv uden hensyn til den aktuelle situation, eller at visse medlemsstater var uvillige eller ude af stand til at gennemføre forordning nr. 998/2003 til tiden. Under alle omstændigheder viser sådanne undtagelser ikke en upartisk tilgang fra Kommissionens side med hensyn til gennemførelse af generelle ordninger i EU's medlemsstater.