Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A7-0011/2010)

  Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne meddele, at jeg støtter denne beslutning, selv om mit kort ikke fungerede i begyndelsen, og derfor kommer jeg med denne meddelelse. Nu til sagen. Mine damer og herrer, forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ændring af årsregnskaberne for mikroenheder. Dette forslag førte til en stormfuld diskussion på næsten alle niveauer, både i EU og i medlemsstaternes institutioner. Jeg er overbevist om, at vi skal udforme fælles EU-regler. Men jeg vil gerne understrege, at vi ved at mindske den administrative byrde på mikroenhederne ikke må forringe betingelserne for rimelig konkurrence hverken på medlemsstaternes indre markeder eller på EU's marked. Jeg mener, at der bør indføres en ensartet beskatning for mikroenheder, hvilket allerede findes i nogle lande. Hvis den kan beregnes, kan den enten beregnes ud fra antal medarbejdere, omsætning eller areal, afhængig af virksomhedstypen. Dette betyder, at disse virksomheder ikke længere vil være fristet til at beskæftige sig med ulovlige aktiviteter.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Med muligheden for at fritage mikrovirksomheder for pligten til at levere årsregnskaber går Europa-Parlamentet klart i retning af at afskaffe overflødigt bureaukrati. Med en lempelse på omkring 6,3 mia. EUR for hele EU skaber vi også et konkret incitament til vækst inden for den europæiske sektor for små og mellemstore virksomheder. Eftersom medlemsstaterne individuelt kan beslutte, om de vil indføre denne fritagelse for udarbejdelse af årsregnskaber, forventer jeg, at så mange lande som mulig, navnlig Tyskland, vil gøre brug af denne mulighed. Denne ordning vil ikke kun give de pågældende virksomheder mulighed for at spare tid og penge, omkring 2 000 EUR pr. virksomhed, men det er også et udmærket eksempel på, at Europa er mere borgervenligt, end mange tror. Det ville være fint, hvis dette eksempel her i salen kunne efterfølges af mange yderligere eksempler.

  Tiziano Motti (PPE) . – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte ikke for Lehne-betænkningen. Det beklager jeg, fordi den drejede sig om mikrovirksomheder, som er økonomiens rygrad, men det skyldes især, at jeg mener, at beslutningsforslaget i dets nuværende form skabte konkurrenceforvridning mellem virksomheder fra de forskellige medlemsstater, og dette er ikke, hvad vi ønsker, slet ikke under en krise. Det er faktisk effektivt og nødvendigt at føre regnskab, fordi det giver virksomhederne mulighed for at konkurrere på markedet og opnå bankkreditter, fordi ledelsens kvalitet måles ud fra regnskaberne for både virksomheder og mikrovirksomheder.

Jeg mener, at vi i stedet burde arbejde på at hjælpe mikrovirksomhederne med at få incitamenter til nedsættelse af skatten, at give unge iværksættere og familievirksomheder mulighed for at blive virkeligt konkurrencedygtige på markedet og i sidste ende give dem mulighed for at få kredit hos institutioner, som hidtil især har beskæftiget sig med større virksomheder.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for at kunne støtte Lehne-betænkningen, som vil bidrage til at reducere den administrative byrde på mikrovirksomheder.

Noget af det, der dukker op igen og igen, når man taler med de små virksomheder, er spørgsmålet om overregulering og bureaukrati, og at de drukner i en malstrøm af papirarbejde. De har et holdbart argument, når de siger, at det er fornuftigt, at de som mikrovirksomheder ikke skal være underlagt de samme regler og bestemmelser som større virksomheder.

Den beslutning, vi har truffet i dag, er fornuftig og et velbegrundet svar på bekymringerne hos de kæmpende mindre virksomheder i Europa. Det meste af tiden foreslår vi ny lovgivning her i Parlamentet, men i dag ændrede vi en retsakt. Dette vil føre til et bedre forretningsmiljø og forbedret konkurrenceevne for mindre virksomheder, og det var det hele værd.

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Lehne for hans betænkning. EU kigger nøje på erhvervslivet – hvilket vi har demonstreret i dag – og især min gruppe, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), har altid haft opbakning til små og mellemstore virksomheder som en af sine prioriteringer. Derfor mener jeg, at vores foranstaltning her, der har til formål at begrænse bureaukrati og nedbringe omkostningerne for mikrovirksomheder, er meget relevant. Denne foranstaltning udgør en konkret hjælpende hånd til mindre virksomheder i disse vanskelige tider.

Endelig er jeg enig i, at der er tale om en fleksibel foranstaltning, som giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage direktivet på det bedste tidspunkt. Formålet med dette er at undgå, at der opstår nogen former for ulovligheder på grund af en pludselig og overdreven afskaffelse af kontroller.

Beslutningsforslag RC-B7-0151/2010

  Philippe Lamberts, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at vores afstemning har været bemærkelsesværdig i to henseender. For det første fordi de tre store grupper besluttede at udarbejde et fælles beslutningsforslag, som de indgav seks minutter før fristen og derved forhindrede de øvrige grupper i at fremsætte ændringsforslag. Denne lukkede indstilling er uværdig for Parlamentet.

For det andet, kunne de da ikke have frembragt en tekst, der gav mening? På et tidspunkt, hvor Kommissionen med de samme politiske familier er i stand til at komme her med fem målsætninger, med seks politikker til støtte for disse målsætninger, kommer Parlamentet med et beslutningsforslag, der er absolut intetsigende med støtte fra de tre store politiske familier.

Jeg mener, at beslutningsforslaget i høj grad latterliggør Parlamentet, som i en så vigtig forhandling som EU 2020 ikke kan gøre andet end at sige det indlysende.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE). – (RO) Hr. formand! Det er velkendt, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa var blandt de første, der krævede en mere specifik tilgang til den økonomiske vækststrategi. Netop derfor vil jeg gerne hilse de ændringer, der indføres med EU 2020-strategien ud fra dette perspektiv, velkommen.

Men jeg mener dog, at fremskridtene på visse områder ikke har været tilstrækkelige. Derfor vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at 2020-strategien ikke indeholder noget præcist om forholdet mellem samhørighedspolitikken og denne strategi. Jeg mener, at samhørighedspolitikken som et finansielt instrument til især regionaludvikling fortsat skal være rettet mod regionerne.

I Kommissionens forslag tildeles Rådet og medlemsstaterne desuden hovedopgaven med at gennemføre og forvalte de politikker, der udspringer af denne strategi, mens man imidlertid overser den vigtige rolle, som de lokale myndigheder kan spille med henblik på at opnå konkrete resultater på regionalt og lokalt niveau.

Jeg mener, at strategiens succes hovedsagelig vil afhænge af, hvordan den gennemføres på nationalt, lokalt og regionalt niveau.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Stats- og regeringscheferne vedtog en erklæring på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar til støtte for Grækenlands bestræbelser på at rette op på sin økonomiske og finansielle situation. Desuden drøftede man, hvad EU skal stå for i 2020 i henhold til Lissabonstrategien.

Jeg mener, at denne afstemning drejer sig om solidaritet, for når vi kigger frem mod EU 2020, skal de fastlagte prioriteringer forfølges på en langt mere stringent måde, som dog giver mulighed for at udnytte de særlige kendetegn ved de enkelte regioner og for at løse de problemer, som de hver især står over for.

Den økonomiske konkurrenceevne skal fortsat styrkes for at kunne skabe nye arbejdspladser, mens der er behov for investeringer på forskellige områder, herunder uddannelse og forskning. Jeg tror fuldt og fast på, at de særlige problemer for de enkelte regioner og de enkelte EU-medlemsstater vil blive analyseret og håndteret korrekt i henhold til solidaritetsprincippet, så vi kan nå de mål, vi vil opstille for 2020.

Investering i uddannelse skal bakkes op af en infrastruktur, der understøtter den praktiske anvendelse af viden, social samhørighed og den samlede vækst i Europas økonomiske konkurrenceevne.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Det fremgår klart af Rådets konklusioner og af den efterfølgende forhandling i Parlamentet i Bruxelles samt af de efterfølgende udtalelser fra den kompetente kommissær og adskillige af medlemsstaternes ledere, at i krisetider, og når bestemte medlemsstater står over for alvorlige økonomiske problemer, har vi bl.a. inden for rammerne af den eksisterende monetære union behov for europæisk solidaritet og nye politikker for at reagere på spekulation imod bestemte medlemsstater.

Som sådan er erklæringerne i øjeblikket i forbindelse med oprettelsen af europæiske institutioner og strukturer, der skal tage sig af sådanne problemer, som f.eks. en europæisk valutafond, meget vigtige. Vi forventer os en hel del af Rådet i de kommende dage og ser frem til effektive foranstaltninger for at løse problemerne i denne kritiske periode

  Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne tale om EU 2020-strategien. I princippet støtter vi ethvert initiativ, der forbedrer situationen i EU, men dette betyder ikke, at der ikke er plads til kritik og forbedring. Efter min mening gælder dette også EU's 2020-strategi. Hvad enten vi ønsker det eller ej, er vi nødt til at udviske grænserne mellem nationalstaternes økonomiske regler. I dette tilfælde taler jeg naturligvis på ingen måde om områder som kultur, tradition eller nationalarv. Men vi skal ikke desto mindre understrege, at rent økonomisk er EU-markedet et fælles marked. Ellers vil det være, som om en enkelt stat var begyndt at anvende forskellige betingelser over for forskellige regioner. Derfor skal der, uanset hvor meget de store og små EU-medlemsstater er imod det, fastsættes en sidste frist for indførelsen af fælles økonomiske betingelser i EU. Jeg glæder mig også over, at man er opmærksom på udvikling af højteknologi, videnøkonomi og videnskab. Men jeg mener, at vi må erkende, at EU ...

  Formanden. – Jeg er ked af det, men jeg tror, at vi har hørt nok. Mange tak, hr. Uspaskich. Jeg har afbrudt Dem.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Jeg stemte imod beslutningen, fordi EU 2020-strategien bevæger sig ad den samme mislykkede neoliberale sti som Lissabonstrategien, der forstærkede de regionale og sociale uligheder, forøgede fattigdommen og arbejdsløsheden og var hovedårsagen til krisen i EU.

Vi har derfor brug for en radikal ændring af den ramme, som den økonomiske og sociale politik udøves indenfor, så fuld beskæftigelse og stærkere sociale rettigheder kommer i centrum.

Da krisen brød ud, dukkede EU's ledere hovederne på det uformelle topmøde og overlod det til hver enkelt medlemsstat at håndtere deres problemer, og nu vil de overvåge de offentlige underskud. De behandlede Grækenland som familiens sorte får, og de ønsker, at der iværksættes hårde foranstaltninger til skade for arbejdstagerne i Grækenland og andre lande.

Den antisociale og udviklingsbegrænsende stabilitetspagt skal derfor erstattes af en udviklings- og udvidelsespagt, som er omhandlet i det beslutningsforslag, der er stillet af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! EU har uden tvivl brug for en ny strategi, der kan hjælpe os og give os mulighed for at udforme vores foranstaltninger mod den økonomiske og finansielle krise. Et vigtigt element i strategien skal være en styrkelse af borgernes frie bevægelighed, og det skal være for alle grupper: arbejdstagere, forretningsfolk, forskere, studerende og endda pensionister, og det er omhandlet i vores beslutning. Et andet godt tiltag er den øgede vægt på støtten til små og mellemstore virksomheder. Uden udviklingen af sådanne virksomheder kan situationen i EU ikke forbedres.

Nogle mener, at strategien siger for lidt om samhørighedspolitikken. Jeg ved ikke, om det er tilfældet, fordi den indeholder faktisk en del om den grundlæggende betydning af samhørighedspolitikken for EU's fremtid. Jeg ved dog, at ingen strategi kan forbedre situationen, hvis dette ikke iværksættes.

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Hr. formand! Nu er det på tide, at vi bliver voksne rent politisk. Krisen har vist, at der kræves øget koordination og vejledning fra vigtige og førende fællesskabsagenturer, flere ressourcer til infrastrukturprojekter og mere fokus på tilvejebringelse af ægte støtte til små og mellemstore virksomheder.

Vi skal yde en betydelig indsats for fuldt ud at gennemføre det indre marked, og vi skal omgående søge at nå frem til en fælles skattepolitik. Tidligere vendte mange det blinde øje til det affald, som de amerikanske banker dumpede på det globale marked, og henviste til formålsløse formaliteter – endda inden for EU. Tiden er inde til ansvarlighed og mod. Den beslutning, som min gruppe og jeg stemte for, indeholder nogle af disse elementer, men formand Barroso, Rådet og Parlamentet skal efter min mening være mere modige.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Den nye EU-strategi er faktisk Lissabonstrategiens lillebror. Hvis den følger storebroderens eksempel, vil den ikke bestå sine eksamener eller kvalificere sig til noget som helst.

Samtidig med at lederne i EU talte om nødvendigheden af at vedtage Lissabonstrategien, begrænsede medlemsstaterne faktisk den frie bevægelighed for arbejdstagere og også for tjenesteydelser. Den nye strategi er naturligvis lidt bedre end versionen fra nogle måneder siden, som slet ikke omhandlede samhørighed. I øjeblikket er det dog nærmest en ønskeliste. Vi vil bekræfte strategien i EU's syvårsbudget fra 2014. Jeg håber, det bliver en strategi, som ikke vil bidrage til, at det nye EU domineres af det gamle EU's lande.

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg stemte imod EU 2020-strategien. Jeg stemte imod den, fordi den tydeligt bekender sig til den neoliberale økonomiske politik. Den anfører tydeligt, at den fordømmer protektionistiske økonomiske politikker, dvs. at staten spiller en rolle i økonomien. Alligevel har den finansielle og økonomiske verdenskrise vist, at vi ikke kan overlade alt til markederne. Dens imperiale holdning fremgår endvidere tydeligt. Det anføres, at reglerne automatisk træder i kraft, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører dem til tiden. Den søger at etablere en europæisk tilsynsmyndighed, og visse steder er det også tydeligt, at den søger at anvende bindende retsakter til at opnå resultater i stedet for at tillade autonome beslutninger. Derfor stemte vi imod den.

  Inés Ayala Sender (S&D). – (ES) Hr. formand! Som medlem af Budgetkontroludvalget vil jeg gerne sige, at jeg naturligvis stemte for EU 2020-strategien, fordi det efter min mening er vigtigt, at Parlamentet fremsætter sin holdning. Jeg har dog et forbehold, som jeg gerne vil forklare Parlamentet, nemlig at formuleringen af punkt 18 rejser tvivl om noget, som er falsk. Det er noget, som er sandt.

Det anføres, at Den Europæiske Revisionsret har kritiseret Kommissionen og medlemsstaterne, selv om det modsatte faktisk er tilfældet. Det skyldes, at 80 % af EU's budget ikke er blevet kritiseret. I stedet lykønskede Den Europæiske Revisionsret os for første gang i 11 år og gav os en revisionserklæring for de lidt mere end 33 % af budgettet, som medlemsstaterne forvalter, dvs. landbrugsudgifterne, og fordi overvågningssystemet er blevet forbedret og nu virker bedre.

Ordlyden af punkt 18 vil derfor skabe den misforståelse i offentligheden, at 80 % af budgettet forvaltes dårligt, og at vi er blevet kritiseret for det. Jeg vil gerne præcisere dette for Parlamentet og til gavn for den europæiske offentlighed.

Beslutningsforslag RC-B7-0136/2010

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE). – (RO) Hr. formand! Jeg stemte imod Goldstone-rapporten, selv om denne rapport oprindeligt var et velment initiativ til nøje at analysere konflikten mellem israelerne og palæstinenserne og kortlægge de bedste løsninger på situationen i regionen.

Denne rapport burde dog efter min mening have været mere objektiv i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeretten og den humanitære folkeret. Det var faktisk en ubehagelig overraskelse at konstatere, at den israelske regering i denne rapport blev målt efter samme målestok som Hamas, der som bekendt er en organisation, som optræder på EU's liste over terrororganisationer. Jeg mener derfor ikke, at denne rapport på nogen måde vil hjælpe med at løse konflikten mellem israelerne og palæstinenserne eller løse op for spændingerne og den generelle situation i regionen. Derfor stemte jeg imod rapporten.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Forfatterne til den rapport, som dommer Richard Goldstones team har udformet, er efter min mening internationalt anerkendte eksperter, hvis indsigt og objektivitet vi ikke har grund til at betvivle. Rapporten er upartisk og afbalanceret, og vi skal derfor skabe de forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre dens henstillinger. Jeg stemte for rapporten, selv om jeg ikke er enig i alle punkter i den, men det er godt, at vi står ved den holdning, der i dag er vedtaget i Parlamentet. Den vil forhåbentlig hjælpe med at begrænse de stridende parters overgreb og vil på lang sigt bidrage til den højtønskede og varige fred i Mellemøsten.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! I december 2008 iværksatte Israel et brutalt angreb mod Gazastriben, som resulterede i mere end 1 400 døde, hvoraf de fleste var civile og omfattede 450 børn. Ved hjælp af objektive metoder og vidtrækkende indsamling af vidneudsagn har Goldstone-rapporten eksponeret disse uhyrligheder og angivet, hvilke internationale regler Israel overtrådte med denne brutale handling. Jobbikdelegationen i Parlamentet stemte naturligvis for Parlamentets beslutning om gennemførelsen af Goldstone-henstillingerne, og vi undskylder samtidig over for de palæstinensiske ofre, at den ungarske regering så skamfuldt og i direkte modsætning til den almindelige holdning i Ungarn fortsat indtager en holdning mod Goldstone-rapporten i internationale fora.

  Peter van Dalen (ECR). – (NL) Hr. formand! Goldstone-rapporten er for ensidig. For mange ting bebrejdes Israel, og alligevel var det Hamas, der misbrugte civile mål og civile som skjulesteder, våbendepoter og menneskelige skjolde. Dette nævner Goldstone desværre slet ikke.

Denne ensidighed skyldes antageligt, at lande som Saudi-Arabien, Libyen og Pakistan ledede udarbejdelsen af rapporten i den kompetente komité i FN. Disse lande er ikke just verdensberømte for deres enestående historie, hvad angår demokrati og ytringsfrihed. Hvis man omgås lande af denne art, så smitter de. Det er desværre, hvad der også skete for Goldstone, og derfor stemte jeg mod Parlamentets fælles beslutning. Beslutningen er faktisk lige så ensidig som selve Goldstone-rapporten.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte mod Goldstone-rapporten. Det er en skændsel, at Parlamentet vedtog denne rapport, om end med et snævert flertal, fordi dette var et meget partisk træk, og det skal siges, at der var betydelig intern uenighed her i Parlamentet.

Jeg har en bemærkning til ét punkt. Mere end 600 medlemmer stemte helt korrekt for, at Hamas skal betragtes som en terrororganisation. Selv om vi enstemmigt vedtog, at Hamas er en terrororganisation, stemte vi – eller i det mindste flertallet – i Parlamentet for denne rapport og bifaldt tilsyneladende de foranstaltninger, den omhandler, og alle de 8 000 raketter, som Hamas har affyret mod civile områder i Israel.

Det er efter min mening Israel, som er truet, og derfor var landet nødt til at forsvare sin civilbefolkning. I betragtning heraf er det virkelig sørgeligt, at denne meget partiske rapport gik igennem, om end med et meget snævert flertal. Jeg håber, at vi aldrig igen vil se en så alvorlig skamplet på vores arbejde, men som europæere vil vi kæmpe hårdt for demokrati, menneskerettigheder og meningsfrihed og yde en større indsats for at bringe demokrati til Mellemøsten.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Dommer Goldstone kan bestemt ikke betegnes som et dydsmønster, når det gælder objektivitet. Jeg stemte imod denne rapport, fordi jeg har det indtryk, at rapporten forsøger at fremstille situationen i Mellemøsten i sort og hvidt, hvor Israel fremstår som den "mørke" karakter – skurken. Situationen er faktisk meget mere kompliceret. Vi bør undgå sådanne ensidige og utvetydige vurderinger. Jeg har personligt besøgt et sted kaldet Sderot – og jeg tror også, formanden har været der – som har været mål for flere hundrede missiler, der blev affyret af Hamas, som hr. Takkula fortalte for nylig. Jeg mener derfor ikke, at denne rapport er noget, som Parlamentet skal prale særlig meget af i fremtiden.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi har hørt meget om proportionalitet under denne forhandling, og jeg undrer mig over, hvad Israels modstandere ville betragte som proportionalt. Jeg undrer mig over, om de hellere ville have haft, at den jødiske stat blot tog den samme mængde artilleri og vilkårligt affyrede det mod Gaza. Ville det have været et proportionalt svar?

Jeg ville også gerne undersøge proportionaliteten eller manglen på proportionalitet i denne rapport. Når jeg læser Goldstone-rapporten, har jeg den uhyggelige fornemmelse, at jeg læser om et voldeligt overfald, hvor forfatteren dog har undladt at nævne, at begivenhederne fandt sted under en boksekamp. De nævnes uden for enhver sammenhæng.

Jeg siger ikke, at Israel er hævet over al kritik, og heller ikke, at Cast Lead er hævet over al kritik. Der er begået fejl. Israel ønsker at nå til et punkt, hvor der er en stabil palæstinensisk enhed, som kan være en god nabo, men denne politik med at forringe infrastrukturen har forsinket dette mål. Partiskheden og tonen i denne rapport har desuden skubbet idéen om en tostatsløsning, hvor en israelsk enhed og en palæstinensisk enhed lever side om side som fredelige naboer, endnu længere væk.

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Hr. formand! Delegationen fra det tyske FDP i Parlamentet stemte i dag mod beslutningen fra flere grupper om gennemførelsen af Goldstone-henstillingerne om Israel/Palæstina. Man kan ikke stemme for en rapport, hvor selv mandatet var særdeles kontroversielt – ikke én medlemsstat i EU havde givet sin støtte. En rapport, der ligestiller det demokratiske Israel med en gruppe, som EU officielt betegner som en terrororganisation, og en rapport, der ikke i rimelig grad omhandler de dybereliggende årsager til konflikten, er ikke en rapport, som vi kan stemme for.

Vores valg i forbindelse med afstemningen betyder dog ikke, at vi afviser en undersøgelse af begivenhederne i forbindelse med "Operation Cast Lead". Det modsatte er faktisk tilfældet. Israel skal bestemt gennemføre en grundig undersøgelse af alle aspekter af operationen, og hvis loven er blevet overtrådt, skal de straffes. Vores valg i forbindelse med afstemningen betyder heller ikke, at vi tilslutter sig den israelske regerings politik under fredsprocessen. Vi har glædet os meget over tegnene på, at drøftelser igen finder sted mellem Israel og palæstinenserne, om end indirekte i øjeblikket.

Den amerikanske vicepræsident Bidens besøg viser også, at Obama-regeringen er seriøs i indsatsen for at opnå varig fred i regionen. Den har vores støtte i denne indsats. Dette gør det endnu vanskeligere at forstå Israels tilrettevisning af vicepræsidenten, idet man godkendte opførelsen af yderligere bosættelser på Vestbredden, mens han stadig var i landet – et tiltag, der med rette blev kritiseret, ikke kun af palæstinenserne.

Beslutningsforslag RC-B7-0134/2010

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at EU skal sende et klart signal til Belarus om, at det er parat til at genoverveje de gensidige forbindelser, hvis Belarus ikke afholder sig fra at krænke menneskerettighederne og de demokratiske principper og ikke gennemfører afhjælpende foranstaltninger.

Samtidig vil jeg gerne udtrykke min forfærdelse over dekretet fra Belarus' præsident vedrørende kontrol over internettet, der på mange punkter er en klar fornægtelse af ytringsfrihed og pressefrihed. Sådanne retlige foranstaltninger begrænser friheden og demokratiet i Belarus og forværrer mistilliden blandt borgerne og andre lande, herunder i EU, til landets statslige myndigheder og deres repræsentanter. I forbindelse med de nylige arrestationer af repræsentanter for civilsamfundet og den demokratiske opposition kan man ikke undgå at bemærke den korte tidsperiode mellem dekretets ikrafttræden i juli i år og det kommende præsidentvalg i begyndelsen af næste år.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for at have udarbejdet denne beslutning og for dens vedtagelse i Parlamentet.

Ved at godkende denne beslutning har vi udtrykt støtte til forsvaret af borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder rettighederne for nationale mindretal. Det er samtidig et initiativ, der har til formål for at forsvare de grundlæggende principper om demokrati og tolerance, der er fundamentet for Europa. Jeg glæder mig over Parlamentets officielle holdning i denne sag, som støtter det polske mindretal i Belarus.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege, at EU's medlemsstater skal foregå med et godt eksempel for andre lande og vores naboer og skal sørge for, at de nationale mindretals rettigheder respekteres fuldt ud i vores medlemsstater.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte for vedtagelsen af Belarusbeslutningen. I beslutningen kræver vi legalisering af sammenslutningen af polakker i Belarus, som ledes af Angelika Borys, og vi udtrykker vores solidaritet med alle borgere i Belarus, der ikke kan udnytte deres borgerrettigheder fuldt ud.

I går modtog jeg et brev fra den belarussiske ambassadør i Polen. Han udtrykker bekymring over intentionerne blandt de medlemmer af Parlamentet, som ønskede at få beslutningen vedtaget. Efter hans mening er disse intentioner opstået som følge af en ikkeobjektiv dækning af situationen i de polske medier. Det er ikke sandt. Intentionerne bag beslutningen går langt dybere. Det handler om at respektere borgernes grundlæggende rettigheder, respektere mindretallenes rettigheder og sikre minimumsstandarder, og dermed handler det om almenvellet for Belarus og belarusserne.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede beslutningen om civilsamfundets og de nationale mindretals situation i Belarus, og i dag vil jeg igen udtrykke min dybe bekymring over de nylige krænkelser af menneskerettighederne i Belarus mod medlemmer af civilsamfundet og mod medlemmer af nationale mindretal og deres organisationer. Jeg vil erklære min fulde solidaritet med borgere, der ikke kan nyde deres fulde borgerrettigheder.

Jeg fordømmer også kraftigt arrestationen af Angelika Borys, formanden for sammenslutningen af polakker i Belarus, og også af Anatoly Lebedko, lederen af oppositionspartiet Det Forenede Borgerparti og UDF i Belarus, som ved flere lejligheder har været gæst i Parlamentet.

Befolkningen i Belarus vil desværre ikke få gavn af de mange projekter og forslag, som EU finansierer som en del af vores østlige naboskabspolitik.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Hvad angår situationen i Belarus, er det efter min mening meget vigtigt, at vi som europæere husker, hvad vores værdier er.

Jeg gør Dem opmærksom på dette på grund af det nylige beklagelige resultat af afstemningen om Goldstone-rapporten, og fordi vi i alle forhold – uanset om det drejer sig om Belarus, Mellemøsten, Fjernøsten eller Afrika – skal huske de grundlæggende principper, der leder os. De er demokrati, menneskerettigheder og meningsfrihed. Det gælder for hele EU. Det er de værdier, der forener os, og som motiverer os til at fremme disse mål. Vi skal få dette budskab til at trænge igennem i Belarus. Vi skal sikre, at mindretallenes rettigheder respekteres der, og vi skal sikre, at de religiøse mindretal, som på forskellige måder har været forfulgt i landet, anerkendes sammen med deres menneskerettigheder og rettigheder til at udøve deres religion.

Det er meget vigtigt, at vi som europæere sikrer, at vi også udbreder det europæiske budskab i Belarus, så vi dermed skaber et håb der.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Selv om jeg støtter en stor del af formuleringen af denne beslutning, er jeg ikke sikker på, at vi i vores position kan belære Belarus om manglerne i dets demokrati. Vi klager over, at Belarus har et svagt gummistempelparlament, men se Dem omkring. Her sætter vi ydmygt vores gummistempel på de beslutninger, som vores 27 medlemmer store politbureau træffer. Vi klager over, at de – selv om de har valg – manipulerer med dem. Vi har på den anden side folkeafstemninger, som vi afholder på ærlig vis, men som vi derefter ignorerer resultatet af. Vi klager over, at Sovjetunionens apparat stadig findes der, og alligevel fastholder vi vores fælles landbrugspolitik, vores sociale kapitel, vores arbejdsuge på 48 timer og resten af eurokorporatismens apparat.

Det kan ikke undre, at de gamle systemiske kommunistpartier i Comeconlandene ledede ja-kampagnerne, da deres lande ansøgte om at komme med i "Evropeyskiy soyuz". For nogle af dem var det faktisk som at komme hjem. Jeg kommer til at tænke på de uhyggelige sidste sider i "Kammerat Napoleon", hvor dyrene ser fra manden til grisen og fra grisen til manden og konstaterer, at de ikke kan se, hvem der er hvem.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg sætter spørgsmålstegn ved denne beslutnings faktiske indhold og også dens princip.

Franske, flamske, ungarske, tyske og østrigske patrioter er genstand for vedvarende retlig, professionel og politisk forfølgelse, og dette mødes med ligegyldighed og endda støtte fra Parlamentet, der hævder at foregå med et godt eksempel for praktisk talt hele verden og navnlig for landene uden for dets grænser.

I sidste uge vedtog vi f.eks. en beslutning om Ukraine, der omfattede en bestemmelse, som mange ukrainske patrioter med rette finder krænkende over for deres nationalhelt, Stepan Bandera. Jeg indrømmer, at han under usædvanlig vanskelige omstændigheder forsøgte at finde en vej mellem to former for totalitarisme, nemlig Hitlers og Sovjetunionens. Det gør ham ikke til en mindre helt for mange ukrainere, der med rette føler sig ydmyget af Parlamentets flertal.

Det er en kendsgerning, at nationalhelte generelt har kæmpet mod deres naboer. Bliver min ven, Nick Griffin, en ægte britisk patriot, krænket over, at Jeanne d'Arc for os er en national heltinde? Bestemt ikke! Personligt ville jeg foretrække, at Parlamentet udtrykte samme forbehold om andre landes helte.

Beslutningsforslag B7-0133/2010

  Kay Swinburne, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! ECR anerkender, at sektoren for finansielle tjenester ikke kan regne med at undslippe krisen uden skrammer. Der er sket enorm skade som følge af uansvarlighed, og omkostningerne til at rydde op skal bæres af de involverede. Der skal desuden indføres nye systemer for at sikre, at dette aldrig sker igen, og at midler er tilgængelige i nødsituationer med henblik på at stabilisere svigt i systemet.

Det er muligt, at tiden er kommet til en form for skat på finansielle transaktioner inden for rammerne af international enighed. Uanset tvivlen, hvad angår de praktiske muligheder for at indføre et sådant system, bør vi ikke udelukke nogen foranstaltninger, hvis blot de har hele det internationale samfunds støtte, og hvis blot der indføres sikkerhedsforanstaltninger, som kan sikre, at de fungerer og ikke kan omgås.

Størstedelen af dagens beslutning har vores støtte, dog ikke punkt 7 af to grunde. Vi er for det første imod nye skattemæssige beføjelser til EU. Dette punkt antyder – uanset hvor omhyggeligt det er formuleret – at det kan være det ønskede resultat. Hele formålet med en skat på finansielle transaktioner bør for det andet ikke være at rejse penge til yndlingsprojekter, uanset hvor værdige de måtte være. I stedet skal formålet være at sikre finansiel stabilitet og beskytte mod begivenheder af den type, der har forårsaget det nylige økonomiske kaos.

Denne beslutning er, som den ser ud nu, alt for fokuseret på en løsning baseret på en transaktionsskat og giver EU – ikke medlemsstaterne – skattemæssige beføjelser, hvilket tyder på, at de rejste penge vil blive brugt til at finansiere udviklings- og klimaændringsprojekter i stedet for at stabilisere den finansielle sektor, og at en EU-skat kan gennemføres uden global deltagelse. Vi stemte derfor imod dette specifikke beslutningsforslag.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om beslutningen om skat på finansielle transaktioner, fordi den er helt og aldeles utilstrækkelig, når det gælder om at håndtere den absurde antisociale spekulation, der foretages i hele verden af gigantiske hedgefonde og såkaldte "ansete" banker, som f.eks. Goldman Sachs.

The Wall Street Journal berettede for nylig om en privat middag i New York den 8. februar med deltagelse af 18 større hedgefonde, hvor man drøftede spekulation mod euroen. I månedsvis har disse finansielle hajer, der kaldes hedgefonde, og som kontrollerer mere end 2 000 mia. EUR, bevidst spekuleret mod euroen og navnlig mod Grækenland med det formål at skabe milliarder i privat profit.

Utroligt nok løfter Kommissionen ikke en gang pegefingeren over for dem, men konspirerer faktisk sammen med disse finansielle forbrydere ved at chikanere arbejdstagerne og de fattige i Grækenland, idet den kræver, at deres levestandard ofres for at betale den løsesum, som disse parasitter kræver.

Vi har ikke brug for en finansiel skat. Vi har brug for offentligt ejerskab og demokratisk kontrol af disse hedgefonde og storbanker, så vi kan bruge deres enorme ressourcer til investeringer, der vil afskaffe fattigdom og gavne samfundet i stedet for at ødelægge samfundet med privat grådighed.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand! Vi undlod at stemme, men mit primære formål var at indtage en holdning mod EU's og Kommissionens klare hensigt om at indføre en skat, som det fremgår kommissær Šemetas seneste udtalelser til European Voice om indførelsen af en minimumsafgift på emissioner, som antageligt er umiddelbart forestående.

Vi er imod idéen om at give EU beføjelser til at opkræve direkte skatter, et forfatningsstridigt krav i næsten alle medlemsstater, fordi det krænker princippet om ingen beskatning uden repræsentation. Vi vil på enhver mulig måde gå i mod ethvert forsøg på at indføre en direkte skat, idet vi også henholder os til den tyske forfatningsdomstols afgørelse fra juni 2009.

Jeg vil minde Dem om, at formand Van Rompuy antydede dette, da han under et mystisk møde ugen før sin udnævnelse til Bilderberggruppen, som ikke ligefrem er den mest gennemsigtige gruppe i verden, annoncerede – og endda forpligtede sig selv over for – forslaget om en europæisk direkte afgift på CO2, som ville medføre en omgående stigning i brændstofpriser, tjenesteydelser, osv. og derfor ville være skadelig for de europæiske borgere.

Dette forslag om en EU-skat er forfatningsstridigt.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg er ikke overbevist, når det gælder en skat på finansielle transaktioner, men jeg accepterer de oprigtige bevæggrunde for forslagets støtter. Dette er et spørgsmål, hvor velmenende mennesker kan komme til forskellige konklusioner.

Hvad der slet ikke er plads til, er indførelsen af en sådan skat udelukkende i EU. En Tobinskat, der kun anvendes regionalt, vil resultere i kapitalflugt til de jurisdiktioner, hvor en sådan skat ikke opkræves. Hvorfor har Parlamentet så med et så stort flertal netop stemt for et system, der vil sætte EU i en ufordelagtig situation?

Svaret er, at det rummer alle de nødvendige elementer for en bestemt type medlemmer af Parlamentet. Det angriber bankfolkene, det angriber City of London, og det giver først og fremmest EU en uafhængig indtægtsstrøm, som betyder, at EU ikke behøver gå til medlemsstaterne.

Sammen med de forskellige andre forslag, der fremsættes med henblik på harmonisering af det finansielle tilsyn, direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde osv. oplever vi en episk trussel mod City of London, og vi oplever et EU, der overlades til fattigdom og irrelevans.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Enhver, der betragter den nylige finanskrise, vil undre sig over, hvordan vi kunne tillade, at regulering og tilsyn førte til en situation, hvor vi stod med banker, der blev vurderet at være for store til at gå ned, og hvor milliarder af skatteydernes penge blev brugt til at holde disse banker oppe.

Når man overvejer denne idé om en global skat på finansielle transaktioner, virker den derfor rimelig, hvis vi ønsker at hjælpe ofrene for finanskrisen og også hjælpe befolkningerne i de fattigere lande.

Men hvis man overvejer, hvordan den faktisk vil blive indført, og den reelle indvirkning, og man følger den gennem kæden i de finansielle markeder, så vil man opdage, at bankerne sender disse omkostninger videre til deres kunder. Det ville også have en betydelig indvirkning på alle, der ønsker at handle med udviklingslandene, og iværksættere i udviklingslandene, der ønsker at handle med resten af verden, og det ville ramme prisen på forsikringer, som er en afgørende del af den internationale handel.

Hvis vi virkelig vil løse dette problem, skulle vi ikke udbetale milliarder af skatteydernes penge til korrupte eller inkompetente regeringer. Vi skulle sikre, at vi ophæver toldbarriererne i både EU og de fattige lande, så vi hjælper iværksættere i de fattigere lande med at skabe velstand og føre befolkningerne ud af fattigdom.

Beslutningsforslag B7-0132/2010

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Jeg sætter pris på EU's indsats i forbindelse med gennemførelsen af et fælles system for banktransaktioner i euroområdet.

På den anden side må jeg konstatere, at gennemførelsen af disse nye regler misbruges af bankerne til at hæve de gebyrer, de opkræver fra kunderne. Hvis vores banker på den ene side efter pres fra EU justerer betalingerne for grænseoverskridende SEPA-overførsler i euroområdet, så de er på samme niveau som indenlandske overførsler, ville gebyrerne for at indsætte og hæve penge i bankfilialer stige samtidig. Vi kan alle se, at bankernes omkostninger til håndtering af kontanter i bankfilialer ikke er ændret overhovedet i forbindelse med de nye regler.

Vi må derfor tydeligt sige, at bankernes udnyttelse af de nye regler i euroområdet til at øge deres overskud på bekostning af borgerne, er direkte dum. Vi har derfor pligt til nøje at overvåge, hvordan de nye forordninger om finansielle institutioner gennemføres.

Beslutningsforslag RC-B7-0154/2010

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte for vedtagelsen af beslutningen, fordi jeg som repræsentant for mine vælgere ikke kan acceptere, at der indgås aftaler bag deres ryg og mod deres vilje. Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye kompetencer, og derfor skal Parlamentet kunne vogte over borgernes rettigheder.

Jeg er enig med beslutningens ordførere, som kritiserer hemmeligholdelsen af Kommissionens forhandlinger om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning og manglen på samarbejde med Parlamentet i denne sag. Denne foranstaltning er rettet mod eksisterende EU-lovgivning om universel adgang til information om offentlige myndigheders aktiviteter, og den begrænser også retten til beskyttelse af privatlivets fred. Det er derfor godt, at Parlamentet har rejst spørgsmålet om gennemsigtigheden af Kommissionens forhandlinger samt spørgsmålet om forfalskning og forebyggelse heraf.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Hvad angår handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), mangler der fuldstændig gennemsigtighed i de nuværende forhandlinger. Brug af den aktuelle forhandlingsposition til at skabe en global aftale er fuldstændig i strid med de gennemsigtige og demokratiske processer, vi ville forvente af vores lovgivere. Uanset aftalens indhold er det uacceptabelt at undvige offentlig granskning, når der udformes politikker, som direkte vil berøre så mange europæiske borgere.

Hvad angår spørgsmålet om indhold, skal vi rette vores fulde opmærksomhed mod Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som udsendte en meget stærkt formuleret udtalelse om disse forhandlinger. Han opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe en offentlig og gennemsigtig dialog om ACTA. Han anfører også, at intellektuel ejendom er vigtig for samfundet, men den må aldrig sættes højere end enkeltpersoners grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, ret til databeskyttelse og andre rettigheder, som f.eks. uskyldsformodning, effektiv retlig beskyttelse og ytringsfrihed. Endelig udtaler han, at en "three strike"-politik for afbrydelse af internetforbindelser grundlæggende ville begrænse de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for EU's borgere.

Dette er et meget vigtigt spørgsmål for alle EU's borgere, og den måde, som det håndteres af Kommissionen og Parlamentet på, vil sige meget om ansvarlighed og gennemsigtighed.

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Et af de vigtige aspekter af dette beslutningsforslag er den kendsgerning, at det er lykkedes for os at skabe en alliance på tværs af Parlamentet.

Der var bred enighed om, at det, der i mangel af meningsfulde oplysninger om disse forhandlinger blev fremsat i blogmiljøet og andre steder, var rygter om forslag, som f.eks. konfiskation af bærbare computere og MP3-afspillere ved grænserne. Det var helt tydeligt på tværs af Parlamentet, at vores ønske var information og mere gennemsigtighed i forhandlingerne om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning.

Kommissæren hørte budskabet højt og tydeligt i aftes, og det glæder mig meget, at han har lovet at give os flere informationer. Hvis Kommissionen forhandler på vegne af 27 medlemsstater og på vegne af EU, er det afgørende, at vi har kendskab til forhandlingspositionen, og også at der gennemføres en udførlig konsekvensanalyse af det, der foreslås, så vi kan vise, hvad den vil betyde for EU's industri.

Jeg glæder mig over kommissærens bemærkninger i aftes og glæder mig til øget gennemsigtighed.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Det, der bekymrer mig, er Kommissionens fremgangsmåde og procedure ved forhandlingerne om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA).

Forhandlinger finder sted i hemmelighed, bag lukkede døre og uden tilstrækkelig orientering af Parlamentet og dets medlemmer, der i sidste ende skal godkende aftalen. Vi bør efter min mening ændre procedurerne for, hvornår Kommissionen forventer, at Parlamentet påtager sig ansvaret for de aftaler, det forelægges. Og vi vil ikke sende et godt signal til hverken den europæiske offentlighed eller verden udenfor, hvis vi gentagne gange sender internationale traktater tilbage til Kommissionen til revision. En sådan fremgangsmåde er ikke kendetegnende for god kommunikation mellem de vigtigste institutioner i EU.

Beslutningsforslag RC-B7-0181/2010

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Som mange af os ved, skal GSP-systemet revideres, og det nuværende system nærmer sig sin afslutning.

En af de meget vigtige ting i forbindelse med GSP og GSP+ er, at der under forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler var mange enkeltstater i de foreslåede regioner, der var imod indgåelsen af en aftale med EU.

Et af de elementer i de økonomiske partnerskabsaftaler, jeg altid har kritiseret, er, at de altid benytter én samlet tilgang til handel. Det var under forhandlingen med Kommissionen også alarmerende, at en af embedsmændene udtalte, at de økonomiske partnerskabsaftaler ikke kun drejer sig om handel, men også om at eksportere EU's model for regional integration.

Der er individuelle lande, som ønsker at indgå aftaler med EU, og som ønsker at kunne eksportere deres varer og tjenesteydelser til os på præferencegrundlag. Vi bør derfor foreslå, at de lande, der ønsker en handelsaftale, men som ikke opfylder kriterierne for økonomiske partnerskabsaftaler, tilbydes GSP+ som et alternativ, og vi bør tilstræbe at være mere fleksible.

Vi kan så forhåbentlig hjælpe iværksættere med at skabe velstand og bringe befolkningen ud af fattigdom i mange af disse lande.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Næsten ubemærket er Syd- og Centralamerika ved at glide over i en form for autokrati – en form for "neo-caudillismo". I Nicaragua, Venezuela, Ecuador og Bolivia har vi nu regimer, der, om end de ikke ligefrem er diktatoriske, bestemt ikke støtter parlamentarisk demokrati – mennesker, der – selv om de er legitimt valgte – derefter arbejder for at fjerne enhver kontrol af deres magt: valgkommissionen, højesteret, kamrene i deres parlamenter og i mange tilfælde ophævelse af deres forfatninger og ændring – "fornyet grundlæggelse", som de kalder det – af deres stater i overensstemmelse med socialistiske principper.

Mens alt dette sker, hvem vælger venstrefløjen så at kritisere i den del af verden? En af de få regeringer, der oprigtigt støttes af befolkningen, nemlig Álvaru Uribes regering i Colombia, der støttes af mere end tre fjerdedele af befolkningen, fordi han har genoprettet roen i dette ulykkelige land og har slået ned på både venstrefløjens og højrefløjens paramilitære grupper. Det er et tegn på en mærkværdig prioritering, at han er den person, som visse medlemmer af Parlamentet har valgt at slå ned på. De burde skamme sig.

(ES) Det er forkert at bane vejen for paramilitære grupper. Hvor skamfuldt!

Betænkning: Gabriele Albertini (A7-0023/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg takker min kollega, hr. Albertini, for hans fremragende arbejde i forbindelse med dette centrale aspekt af europæisk politik. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har EU fået større ansvar for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og jeg tror, at mange af os her håber, at den institution, vi tilhører, vil påtage sig et større ansvar og blive mere involveret i udenrigsanliggender.

Jeg er især enig i, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal høre det ansvarlige udvalg i Parlamentet, når der foretages udnævnelser til ledende stillinger i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er under etablering, og at hun skal sikre, at Parlamentet og Rådet har adgang til fortrolige oplysninger.

Jeg mener derfor, at den side, vi har vendt med denne betænkning, er et første og vigtigt skridt hen imod udformningen af en stærk europæisk udenrigspolitik, så EU kan spille sin rolle og bruge sin egen politiske vægt på den internationale scene.

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod ændringsforslag 17D og 19, som angreb NATO og opfordrede til fjernelse af NATO-baser her i EU. Et af de sidste argumenter fra dem, der tror på dette projekt, er, at EU har sikret freden i Europa i de sidste 50 eller 60 år. Jeg vil sige, at der er en løgn, og at det faktisk er NATO, der har sikret freden i Europa med sine styrker.

Det er en skam, at Parlamentet har tilladt, at der stemmes om et sådant ændringsforslag. Jeg bemærkede, at den gruppe, som stillede dette ændringsforslag, faktisk udgør levningerne fra en mislykket ideologi, der holdt deres befolkning bag mure og krænkede deres grundlæggende menneskerettigheder. Det var NATO's styrker, der beskyttede resten af Europa mod dette mareridt. Jeg vil gerne have min taknemmelighed mod USA, Canada og de øvrige NATO-lande for at have skånet os for dette mareridt ført til protokols. Det er efter min mening i Det Forenede Kongeriges interesse, at vi samarbejder med alle disse lande imod en ny form for totalitarisme, nemlig EU.

Betænkning: Arnaud Danjean (A7-0026/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte for, fordi jeg vil understrege, at håbet om øget synergi og samarbejde på det civile og militære område mellem EU og medlemsstaterne, samtidig med at visse ikketilpassede eller neutrale holdninger respekteres, er noget, som vi alle deler bredt.

Det er også vigtigt, at vi opretter en institution, der kan koordinere mekanismerne, som f.eks. et permanent operativt EU-center under næstformanden/den højtstående repræsentants myndighed med ansvar for den operationelle planlægning og gennemførelsen af militæroperationer. Formålet med dette ville være at eliminere de problemer, forstyrrelser og forsinkelser, der desværre stadig opstår i det nuværende system.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Tak for Deres tålmodighed. Jeg stemte imod denne betænkning, fordi den gentager de farlige retningslinjer for den europæiske sikkerheds- og forsvarsstrategi, der er anført i Lissabontraktaten. Den opfordrer med andre ord til en militarisering af EU, legitimerer militære indgreb, anerkender NATO's fortrinsstilling og det tætte forhold til organisationen og fremmer endda – i en tid med krise og alvorlige sociale behov – en udvidelse af den militære styrke.

På et tidspunkt, hvor verdens arkitektur er under granskning, bør EU efter min mening mere end nogensinde før indføre en fredelig politik og en anden politisk opfattelse af sikkerhed, følge en uafhængig udenrigs- og forsvarspolitik, som er frigjort fra USA, søge at afgøre internationale uenigheder med politiske midler og føre an, når det gælder folkeretten og FN's styrkede rolle.

En sådan politik giver efter min mening bedre udtryk for de europæiske borgeres holdning.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A7-0011/2010)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af denne betænkning med et stort flertal viser den bekymring, vi nødvendigvis må have for de små og mellemstore virksomheder. I øjeblikket har 5,4 mio. mikrovirksomheder pligt til at kompilere årsregnskaber, selv om deres aktivitetsområde er begrænset til et bestemt lokalområde eller en bestemt region. Hvis disse virksomheder ikke deltager i grænseoverskridende aktiviteter eller ikke en gang driver virksomhed på nationalt plan, har denne rapporteringsforpligtelse kun til formål at skabe en meningsløs administrativ byrde, som pålægger disse kommercielle virksomheder omkostninger (ca. 1 170 EUR).

Derfor anbefales det i denne betænkning, at medlemsstaterne opgiver kravet om årsregnskabsaflæggelse for kommercielle virksomheder, der opfylder følgende kriterier for at blive betragtet som mikrovirksomheder: De samlede aktiver skal være under 500 000 EUR, nettoomsætningen skal være lavere end 1 mio. EUR, og/eller de skal i gennemsnit have 10 ansatte i hele regnskabsåret. Mikrovirksomheder skal naturligvis stadig føre regnskab i overensstemmelse med den nationale lovgivning i hver medlemsstat.

Under den aktuelle krise, som Europa befinder sig i, skal den private sektor, der udgøres af små og mellemstore virksomheder (herunder også mikrovirksomheder), stimuleres, idet den under disse vanskelige omstændigheder også er et område, som kan absorbere de arbejdstagere, der er blevet afskediget af det offentlige eller de store private virksomheder.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for Lehne-betænkningen om årsregnskaberne for mikrovirksomheder, fordi jeg støtter aktive foranstaltninger for afbureaukratisering, og foranstaltninger, som støtter små og mellemstore virksomheder, der i Portugal og Europa tegner sig for den største jobskabelse. Jeg vil nævne spørgsmålet om skabelse af kommende uligheder på det indre marked. Når medlemsstaterne kan vælge, om de vil anvende denne foranstaltning eller ej, vil vi få lande med forskellige regler for de samme virksomheder.

Vi skal være omhyggelige med at sikre, at der ikke opstår negative følger af den måde, disse regler gennemføres på, hvad angår den aktuelle indsats for at bekæmpe svig og skatteunddragelse og også kampen mod økonomisk og finansiel kriminalitet (på både nationalt, europæisk og internationalt niveau). Vi skal også være omhyggelige med at beskytte aktionærer og kreditorer.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) De sidste to runder af EU's udvidelse har givet både de gamle og de nye medlemsstater adskillige fordele, men har også resulteret i en række udfordringer. Beslutningen om at tildele visse faciliteter til mikroenheder skal efter min mening reguleres på europæisk plan og ikke overlades til hver enkelt medlemsstat. Det er vores eneste mulighed for effektivt at reducere bureaukratiet for mikrovirksomheder og skabe balance. Vi skal navnlig fokusere på at fjerne alle de hindringer, der hæmmer mikrovirksomhedernes aktivitet og får borgerne til at afstå fra at søge om finansiel støtte fra EU.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I onsdags godkendte Parlamentet et forslag, som har til formål at afskaffe små og mellemstore virksomheders pligt til at offentliggøre deres årsregnskaber. I bestræbelserne på at mindske den administrative byrde foreslog Kommissionen, at lande, der ønsker det, kan fritage deres små og mellemstore virksomheder fra den årlige forpligtelse til hvert år at offentliggøre deres regnskaber, som den nuværende EU-lovgivning fastlægger. Jeg var imod denne ophævelse, fordi den harmoniserede europæiske lovgivningsramme vil forsvinde for mere end 70 % af Europas virksomheder.

Hvis mikroenheder fritages fra forpligtelsen til at udforme og offentliggøre årsregnskaber, vil det ikke mindske den administrative byrde. Jeg frygter nu, at vi vil få et opdelt indre marked, hvis medlemsstaterne anvender muligheden for at fritage mikroenheder på en inkonsekvent måde.

Derfor er de belgiske medlemmer af Parlamentet og den belgiske regering stærke modstandere af det europæiske forslag (Belgien har også samlet et blokerende mindretal i Ministerrådet, hvor man endnu ikke har stemt om forslaget).

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om forslaget til et direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer ophæver rammerne og udvider forpligtelsen til at indgive regnskaber, for så vidt angår mikroenheder. Formålet med denne foranstaltning er at mindske den administrative byrde og derved hjælpe med at styrke konkurrenceevnen og den økonomiske vækst i mikroenhederne. Jeg glæder mig over forslaget fra ordføreren, som giver medlemsstaterne frit valg og tillader dem at fritage mikroenheder fra forpligtelsen til at indgive årsregnskaber, dvs. fritage dem ud over direktivets anvendelsesområde. Hvis det drejer sig om enheder, der er begrænset til et regionalt og lokalt marked uden grænseoverskridende aktiviteter, bør de ikke belastes af yderligere forpligtelser som følge af den europæiske lovgivning, der gælder for det europæiske marked. Af de grunde, jeg har nævnt ovenfor, er jeg enig i betænkningens ordlyd.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Lehne-betænkningen, fordi en afskaffelse af regnskabsforpligtelserne for disse mikroenheder ikke vil reducere virksomhedernes reelle omkostninger og vil skabe betydelig retlig usikkerhed. En sådan fritagelse vil underminere den tillid, der kræves i forhold mellem meget små virksomheder og eksterne parter (kunder, leverandører og banker).

Pålidelige oplysninger skal vedligeholdes for at få kredit. Uden en regnskabsramme vil banker og andre berørte parter, der stadig kræver disse informationer, kunne finde en undskyldning for at reducere deres udlån. Denne situation vil være skadelig for meget små virksomheder.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (DE) I dag stemte jeg imod Lehne-betænkningen, fordi reduktionen af de administrative udgifter for små og mellemstore virksomheder efter min mening skal finde sted som en del af en ensartet og omfattende tilgang for hele EU.

Hvis dette forslag gennemføres, vil mere end 70 % af de europæiske virksomheder – og mere end 90 % i Luxembourg – blive fritaget fra kravet om at fremlægge standardiserede årsregnskaber.

Som følge deraf vil et vigtigt beslutningsredskab til den ansvarlige ledelse i de berørte virksomheder gå tabt.

Hvis medlemsstaterne ikke gennemfører denne fritagelse for mikrovirksomheder på en ensartet måde – hvilket er meget sandsynligt – vil det resultere i en fragmentering af det indre marked.

Denne foranstaltning er derfor upassende. Virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter vil blive dårligere stillet. Den eneste fornuftige løsning er at forenkle reglerne for alle mikrovirksomheder i Europa på EU-plan.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Navnlig på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise har ramt små virksomheder hårdt, har vi pligt til at arbejde for, at de får alle de faciliteter, der kan bidrage til deres genopretning og til deres støtte til den europæiske økonomi. I den forbindelse er det vigtigt at reducere bureaukratiet. Jeg glæder mig over den beslutning, der er vedtaget i dag. Jeg håber, at så mange medlemsstater som muligt vil gennemføre det på en ideel og effektiv måde til gavn for små iværksættere og økonomien generelt.

  Georgios Papastamkos (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Lehne-betænkningen, fordi den giver medlemsstaterne mulighed for at tage højde for de forskellige følger, som anvendelsen af direktivet kan have på deres indre anliggender, navnlig hvad angår det antal virksomheder, der falder inden for dets anvendelsesområde. Mikroenhedernes aktiviteter er af uvæsentlig grænseoverskridende betydning. Offentliggørelsen af årsregnskaber sikrer endvidere gennemsigtighed og er forudsætningen for mikroenheders adgang til kreditmarkedet, til offentlige indkøbskontrakter og til deres interne relationer.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Lehne-betænkningen og Kommissionens forslag. De repræsenterer et tilbageskridt med hensyn til det indre marked og repræsenterer en indlysende risiko for konkurrencefordrejning mellem små og mellemstore virksomheder i Europa.

Lad os sige det klart. Konsekvenserne af dette forslag er blevet grufuldt undervurderet. Der tages heller ikke højde for, at hver medlemsstat vil fastlægge sine regler for området, når der ikke foreligger et europæisk direktiv. Det er derfor ingen overraskelse, at alle organisationer, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, europæiske organisationer – og belgiske i mit tilfælde, UCM og Federation for Enterprises i Belgien – i overvældende grad er imod dette forslag.

Ja, tusinde gange ja til en reduktion af de administrative byrder for virksomhederne og navnlig for de små og mellemstore virksomheder, men en konsekvent reduktion, der gennemføres ved hjælp af et forslag til en generel revision af det fjerde og det syvende selskabsdirektiv.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det forslag, der er fremlagt i Parlamentet, betyder, at medlemsstaterne kan fritage visse virksomheder (mikroenheder) fra forpligtelsen til at udforme og offentliggøre deres årsregnskaber. Jeg er naturligvis stor fortaler for at reducere de administrative byrder for virksomheder og navnlig for små og mellemstore virksomheder og meget små virksomheder. Kommissionens forslag rammer dog helt ved siden af. Det er for det første ikke tydeligt, om det foreslåede system reelt vil reducere den administrative byrde for disse virksomheder (de statistiske oplysninger der aktuelt kompileres skal indsamles på anden vis). For det andet er der risiko for, at denne tekst, som giver hver medlemsstat mulighed for at afgøre, om fritagelsen skal anvendes, vil fragmentere det indre marked (i det særdeles sandsynlige tilfælde, at nogle medlemsstater vil anvende fritagelse, mens andre ikke vil). Dette forslag burde have været trukket tilbage, og spørgsmålet om forenkling af de administrative byrder for disse små virksomheder (selskabslov, forenkling af kravene til årsregnskaber, regnskab, revision osv.) bør overvejes som en del af den samlede revision af det fjerde og det syvende selskabsdirektiv, der er planlagt i nær fremtid. Jeg stemte derfor imod hr. Lehnes betænkning om årsregnskaberne for visse selskabsformer, for så vidt angår mikroenheder.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med dette forslag vedrører forenklingen af erhvervsmiljøet og navnlig kravene til fremlæggelse af regnskabsoplysninger, for så vidt angår mikrovirksomheder, med henblik på at styrke deres konkurrenceevne og vækstpotentiale.

I den forbindelse glæder jeg mig over ændringerne i betænkningen med hensyn til reduktion af den administrative byrde for mikrovirksomheder, der efter min mening er en vigtig foranstaltning i indsatsen for at stimulere den europæiske økonomi og bekæmpe krisen. Dette skyldes, at mikrovirksomhedernes aktiviteter er begrænset til enkelte lokale eller regionale markeder, hvor udarbejdelsen af årsregnskaber er en tyngende og kompleks forpligtelse.

Jeg støtter dog ikke idéen om at fritage mikrovirksomheder fra pligten til at indgive årsregnskaber. Det er faktisk op til hver medlemsstat at træffe den beslutning, da den kan have direkte indvirkning på bekæmpelsen af svig og skatteunddragelse og kampen mod økonomisk og finansiel kriminalitet samt på beskyttelsen af aktionærer og kreditorer.

Jeg mener derfor, vi skal finde afbalancerede løsninger med henblik på at tilpasse den måde, som denne foranstaltning anvendes på, i stedet for at indsætte en specifik forpligtelse i teksten til at føre regnskaber vedrørende kommercielle aktiviteter og finansiel status. Jeg stemmer derfor med visse forbehold for denne betænkning.

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Parlamentets vedtagelse af Small Business Act i marts 2009 kickstartede en række politiske forslag med henblik på at gøre erhvervsmiljøet i Europa mere venligt over for små og mellemstore virksomheder gennem administrativ forenkling og lignende. Afskaffelsen af regnskabssystemet for det, der betegnes som "mikroenheder", ligner ved første øjekast en betydelig administrativ forenkling, men i betragtning af vigtigheden af finansiel information for alle berørte parter, herunder långivere, skattemyndigheder og handelspartnere, vil dette tværtimod åbne døren for mere bureaukrati og højere omkostninger. Virksomheder vil desuden ikke have adgang til et nyttigt værktøj i forbindelse med intern virksomhedsoverdragelse.

Jeg støtter dog anmodningen fra Økonomi- og Valutaudvalget om, at indvirkningen af eventuelle fritagelser, der indrømmes mikrovirksomheder, vurderes grundigt og tages i betragtning under den samlede revision af det fjerde og syvende direktiv. Dette forslag indeholder efter min mening ikke de instrumenter, der er nødvendige for effektivt at løse problemet med bureaukrati.

Jeg stemmer derfor for en afvisning af Kommissionens forslag. Da betænkningen fra min værdsatte kollega, hr. Lehne, hviler på de samme principper som Kommissionens forslag, kunne jeg heller ikke støtte hans betænkning. Jeg glæder mig til, at Rådet træffer en klog og velovervejer afgørelse.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for forslaget om at fritage mikroenheder (små virksomheder) fra EU's lovgivning om regnskabsstandarder. Dette er et særdeles vigtigt forslag, da det vil reducere byrden af unødigt bureaukrati for små virksomheder og hjælpe mere end 5 mio. virksomheder med at spare ca. 1 000 GBP hver. EU har forpligtet sig til at reducere byrderne for små og mellemstore virksomheder med 25 % inden 2012, og denne foranstaltning er et afgørende skridt i indsatsen for at nå dette mål. Disse små virksomheder er ofte det første trin på stigen for kommende succesrige arbejdsgivere, og de skal næres, navnlig i en tid med recession.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Lehnes betænkning om årsregnskaberne for mikroenheder, fordi jeg ønsker at vedtage en holdning, der klart går ind for at forenkle de regnskabsforpligtelser, der pålægges de meget små virksomheder, selv om Kommissionens konsekvensanalyse efter min mening er ufuldstændig og utilstrækkelig. Fra et økonomisk og socialt synspunkt giver det ingen mening, at de meget små virksomheder skal være underlagt samme administrative begrænsninger som meget større virksomheder. Meget små virksomheder tegner sig for mere end 85 % af de europæiske virksomheder. De er med andre ord rygraden i vores økonomi, der omgående har brug for en indsprøjtning. En harmoniseret reduktion af deres forpligtelser er derfor efter min mening den rigtige vej, selv om det dog skal garanteres, at det ikke vil hindre deres adgang til kredit. Analysen skal derfor gennemføres på tværs af alle områder og skal omhandle hele det økonomiske miljø, der omgiver de meget små virksomheder, deres relationer med banker, med ledelsescentre – i tilfælde af franske virksomheder – og naturligvis med deres kunder. Vi skal ikke altid tænke i forpligtelser. Vi skal have tillid til vores iværksættere og vores håndværkere, der har brug for, at vi reducerer deres administrative byrder.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. − (FR) Jeg stemte imod dette forslag, fordi det på lang sigt uvægerligt vil give bagslag for de små og mellemstore virksomheder og vil fratage dem grundlaget for gennemsigtighed og tillid, der er afgørende for deres ledelse og for dynamikken i deres aktiviteter, fordi deres adgang til kredit reduceres. Jeg mener ikke, at man på den ene side kan kræve øget gennemsigtighed fra bankerne og kritisere dem for den uigennemsigtighed på de finansielle markeder, der førte til den aktuelle krise, og på den anden side søge at afskaffe de værktøjer for gennemsigtighed, der er afgørende for de økonomiske operatører selv og for de økonomiske reguleringspolitikker, vi ønsker at føre på europæisk plan. Forenkling af regnskabsforpligtelserne for små og mellemstore virksomheder og navnlig for de mindste er stadig et påtrængende krav. Kommissionen skal omgående revidere det fjerde og syvende selskabsdirektiv, der alene kan sikre en omfattende, retfærdig og konsekvent løsning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Lehne-betænkningen, som i høj grad vil bidrage til en reduktion af de administrative byrder for mikrovirksomheder. Små virksomheder klager ofte over unødig regulering, byrder og bureaukrati, som ofte bringer deres finansielle overlevelse i fare. Mikrovirksomheder hævder med rette, at de ikke burde være underlagt samme regler og bestemmelser som større virksomheder. Vi må håbe, at de regler, der foreslås i denne betænkning, vil skabe højere omsætning og øget konkurrenceevne for mikrovirksomhederne. Betænkningen giver stadig medlemsstaterne fleksibilitet til at gennemføre direktivet på det mest passende tidspunkt med henblik på at undgå de vanskeligheder, der kan opstå som følge af mindskelsen af regulering. Mikrovirksomheder vil dog fortsat kunne udforme årsregnskaber på frivilligt grundlag, indgive dem til revision og sende dem til det nationale register. Under alle omstændigheder skal mikrovirksomheder fortsat føre salgs- og transaktionsregnskaber med henblik på administration og skatteligning. I henhold til Kommissionen vil der i alt blive opnået besparelser på mellem 5,9 og 6,9 mia. EUR for de 5 941 844 mikrovirksomheder, hvis alle medlemsstater indfører denne fritagelse. I Portugal vil 356 140 portugisiske virksomheder være omfattet af fritagelse, hvis den indføres af den portugisiske regering.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod forslaget til et direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer, som blev vedtaget onsdag den 10. marts 2010. Jeg går ind for en betydelig reduktion af den administrative byrde, der bæres af små og mellemstore virksomheder, men jeg mener, at regnskabskrav også er et vigtigt ledelsesredskab for deres eksterne partnere (banker, kunder, leverandører osv.). Ved at reducere deres adgang til kredit vil dette forslag på lang sigt berøve de små og mellemstore virksomheder de betingelser for gennemsigtighed og tillid, der er uundværlige for deres ledelse og for dynamikken i deres aktivitet. Det er paradoksalt, at man på den ene side kræver øget gennemsigtighed fra bankerne og kritiserer dem for den uigennemsigtighed på de finansielle markeder, der førte til den aktuelle krise, og på den anden side søger at afskaffe de værktøjer for gennemsigtighed, der er afgørende for de økonomiske operatører selv og for de økonomiske reguleringspolitikker, vi ønsker at føre på europæisk plan.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet støtter ligesom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg det mål, som Kommissionen forfølger ved at fremlægge dette initiativ, der omhandler en fritagelse af mikroenheder fra administrative og regnskabsmæssige krav, som er dyre og fuldstændig uforholdsmæssige i forhold til behovene og de interne strukturer hos mikroenhederne og de primære brugere af finansiel information, så de kan vokse med de utallige strukturelle udfordringer, der findes i komplekse selskaber, takket være den fulde gennemførelse af det europæiske charter om små virksomheder og i overensstemmelse med den proces, der er integreret i Lissabonstrategien. Kommissionens forslag til forenkling er efter min mening positivt. Dets formål er at sikre, at den regulerende ramme hjælper med at stimulere iværksætterånd og innovation blandt mikrovirksomheder og små virksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige og udnytter potentialet i det indre marked bedst muligt. Mikroenhederne skal dog stadig føre regnskaber, der viser deres forretningstransaktioner og finansielle status efter en minimumsstandard, som medlemsstaterne kan vælge at udbygge med yderligere forpligtelser. Når alt kommer til alt, hjælper vi efter min mening de små og mellemstore virksomheder ved at reducere bureaukratiet, og det tilslutter jeg mig.

Beslutningsforslag RC-B7-0151/2010

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den fremmer styrkelsen af den økonomiske koordinering mellem de europæiske lande, øger sammenhængen mellem stabilitets- og vækstpagten og andre europæiske strategier, støtter gennemførelsen af en ambitiøs social dagsorden i kampen mod arbejdsløshed, øger fleksibiliteten, hvad angår pensionsalder, og støtter de små og mellemstore virksomheder.

Jeg understreger endvidere, at Kommissionen med reformen anmodes om at udvikle nye incitamenter for de medlemsstater, der gennemfører EU 2020-strategien, og i fremtiden straffer dem, der ikke overholder den. Eftersom de problemer, vi står overfor, er fælles og kræver en løsning på europæisk plan, er dette afgørende, hvis strategien skal gennemføres effektivt.

Jeg glæder mig over Rådets afgørelse om større strategisk realisme, hvilket skaber øget klarhed og færre, men målbare målsætninger.

Endelig vil jeg ikke undlade at nævne medtagelsen af landbrugssektoren i strategien. Den var nemlig ikke nævnt i det indledende forslag, og det er uden tvivl en vigtig målsætning, hvis Europa skal nå sine mål, uanset om det gælder økonomi, fødevarer og miljøet eller øget livskvalitet i landdistrikter, der vil skabe beskæftigelse.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) EU 2020-strategien skal løse de problemer, der er forårsaget af den økonomiske og finansielle krise gennem foranstaltninger, som er direkte målrettet mod følsomme punkter i medlemsstaternes økonomier. Hvis Lissabonstrategien ikke var helt igennem vellykket, fordi der var fastlagt for mange mål, skal en strategi for afslutning af krisen fokuseres på få klare og målbare mål, som f.eks. udformning af løsninger til effektiv bekæmpelse af arbejdsløsheden, navnlig blandt unge, fremme og tilvejebringelse af støtte til små og mellemstore virksomheder, som skaber flest arbejdspladser og fornyelser, og en stigning i den procentdel, der tildeles forskning og udvikling fra EU's og medlemsstaternes budgetter, til 3 %.

Vi skal være opmærksomme på, at manøvrerummet for de sociale politikker i Europa vil blive indsnævret i fremtiden som følge af befolkningsaldringen, samtidig med at stigningen i produktivitet kun kan komme fra øgede investeringer i teknologi og uddannelse. Hvis vi ønsker et mere konkurrencedygtigt arbejdsmarked, skal vi omstrukturere de sociale sikringsordninger og støtte mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Samtidig skal en sådan strategi støtte udviklingen af produktionsmetoder, som respekterer miljøet og menneskers sundhed.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Den 3. marts fremlagde Kommissionen sin EU 2020-strategi: "Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst". Kommissionen foreslår fem målbare EU-mål for 2020, som vil styre processen og blive omsat til nationale mål: for beskæftigelse, for forskning og udvikling, for klimaforandringer og energi, for uddannelse og for bekæmpelse af fattigdom.

Det er en strategi, der fokuserer på konkrete, realistiske og korrekt målbare mål, nemlig en stigning i beskæftigelsen fra 69 % til mindst 75 %, en stigning i udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP, en reduktion af fattigdommen på 25 %, en reduktion af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, fra de nuværende 15 % til 10 % og en stigning fra 31 % til 40 % i antallet af 30-årige med en højere uddannelse.

Jeg stemte for beslutningen om EU 2020-strategien, fordi de målsætninger, den omhandler, kortlægger den vej, som Europa skal følge, og fordi den på en klar og objektiv måde omhandler de problemer, der er skabt af den økonomiske og finansielle krise med hensyn til arbejdsløshed, finansiel regulering og kampen mod fattigdom. Disse problemer vil udgøre et referencepunkt, som sætter os i stand til at vurdere det fremskridt, der opnås.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Eftersom vi ikke kan løse de aktuelle sociale og økonomiske problemer på nationalt plan, skal vi løse dem på europæisk og internationalt plan. EU 2020-strategien skal først og fremmest være en effektiv foranstaltning til at overvinde den økonomiske og finansielle krise, idet målet for denne strategi er jobskabelse og økonomisk vækst.

Enorm arbejdsløshed i Europa er det vigtigste emne i de nuværende forhandlinger, idet medlemsstaterne står over for stadig stigende arbejdsløshed. Mere end 23 mio. mænd og kvinder er uden arbejde, hvilket har alvorlige sociale konsekvenser. Der lægges derfor størst vægt på skabelsen af nye arbejdspladser og bekæmpelse af social isolation i Parlamentets beslutning.

Parlamentet opfordrer desuden Kommissionen til ikke blot at tage arbejdsløshed og sociale problemer i betragtning, men også til at fremlægge effektive metoder til at løse disse, så denne nye strategi vil få en reel indvirkning på borgernes dagligdag. Jeg vil understrege, at Europa allerede har lært af sine fejl, eftersom EU ikke fuldt ud kunne gennemføre de mål, der tidligere var fastlagt i Lissabonstrategien. Den nye strategi for det kommende årti skal derfor baseres på et stærkt forvaltningssystem, og den skal garantere ansvarlighed. Ved at stemme for denne beslutning i dag opfordrer jeg derfor Kommissionen og Rådet til at fokusere på Europas væsentligste sociale problemer og til at fastlægge færre, men klarere og mere realistiske mål, som efterfølgende kan opfyldes.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over de nylige forhandlinger under det uformelle møde i Rådet den 11. februar om retningslinjerne for EU 2020-strategien, den nye strategi for Europa. Jeg lykønsker Kommissionen med dens initiativ og opfordrer til øget samarbejde med Parlamentet om en sag, der er så vigtig for Europas fremtid. Det er afgørende, at vi investerer i viden og i reformer, der skaber teknologisk fermskridt, innovation, uddannelse og undervisning, som kan fremme velstand, vækst og beskæftigelse på mellemlang og lang sigt. Jeg vil også fremhæve vigtigheden af konkrete idéer til denne strategi, som f.eks. den digitale dagsorden. Det er afgørende, at vi udnytter dette potentiale bedst muligt, så Europa kan komme på fode igen efter finanskrisen på en bæredygtig måde. Samhørighedspolitikken er lige så vigtig, når det handler om at støtte vækst og beskæftigelse. EU 2020 bør derfor i sin regionale dimension omfatte denne prioritet som en af søjlerne for at skabe et rigere, mere velstående og mere retfærdigt samfund. Jeg appellerer til behovet for at udvikle finansierings- og reguleringsmekanismer, der har en praktisk indvirkning på gennemførelsen af denne strategi.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Der var store forhåbninger til Lissabonstrategien, hvis økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger var lige så nødvendige, som de var ambitiøse. Den strategi, der efterfølger den, den såkaldte EU 2020-strategi, som vi stemte om i dag, forekommer mig langt mindre ambitiøs. Selv om den fastholder visse mål, der skal opfyldes, f.eks. at 3 % af BNP skal tildeles forskning, og bevaringen af stabilitets- og vækstpagten (3 %), er det stadig beklageligt, at beskæftigelse og miljø (som er meget reduceret) ikke indtager en horisontal position i den. Vi er stadig meget langt fra en ægte og global bæredygtig udviklingsstrategi.

Jeg støttede alligevel dette forslag, fordi det er meget tydeligt, at vi på baggrund af krisen og dens mange konsekvenser, navnlig for beskæftigelsen, ikke kan fortsætte med at se passivt til. Jeg glæder mig over vedtagelsen af punkterne om en ambitiøs social dagsorden og om forbedring af støtten til små og mellemstore virksomheder. Kort sagt er der behov for fornyet skub i tingene. Lad os håbe, at EU 2020-strategien kan give det. Lad os først og fremmest håbe, at de 27 medlemsstater vil gøre deres yderste for at gennemføre denne strategi.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) EU 2020-strategien skulle erstatte Lissabonstrategien. Den risikerer frem for alt at forlænge manglerne, at ende i den samme mangel på resultater og at forårsage samme skuffelse. Det er hverken en ægte genopretningsstrategi eller et nyt perspektiv for EU's økonomiske, sociale, budgetmæssige og skattemæssige politikker. Der er lige så mange gode hensigter som mangel på nye instrumenter til at gennemføre dem med.

Europa har brug for en anden ambition. Borgerne forventer mere overbevisende svar. Siden starten på krisen er arbejdsløsheden steget med 7 mio. Bankerne spekulerer igen, hedgefonde er ikke blevet reguleret, borgerne bliver bedt om at stramme livremmen ind, der gennemføres drastiske nedskæringer af offentlige ydelser, og de sociale sikringsordninger reduceres. Den græske krise viser vores mangel på solidaritet.

Derfor skal Europa forhandle om et andet syn på sin fremtid, et syn, der er baseret på ægte økonomisk koordination, en genopretning, der er kendetegnet ved solidaritet, en grøn vækststrategi, et energifællesskab, et samhørighedsbudget, egne ressourcer, investering i uddannelse, forskning, skattemæssig og social harmonisering, bekæmpelse af skattely og beskatning af internationale finansielle transaktioner.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om fortsættelsen af det uformelle møde i Rådet den 11. februar 2010. For at skabe en social markedsøkonomi, der er bæredygtig, mere intelligent og grønnere, skal Europa definere sine prioriteter og nå til enighed om disse. Ingen medlemsstat kan imødegå disse udfordringer alene. EU-politik må ikke kun blive summen af 27 nationale politikker. Ved at arbejde sammen mod et fælles mål vil resultatet blive bedre end summen af de enkelte dele.

Dette vil give EU mulighed for at udvikle en rolle som en verdensleder, der viser, at der er muligt at kombinere økonomisk dynamik med sociale og miljømæssige hensyn. Det vil give EU mulighed for at skabe nye arbejdspladser inden for områder, som f.eks. vedvarende energi, bæredygtig transport og energieffektivitet. Til det formål skal der være tilgængelige finansielle ressourcer, som vil sætte EU i stand til at gribe chancerne og udnytte nye kilder til global konkurrencedygtighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har offentliggjort EU 2020-strategien, som erstatter den mislykkede Lissabonstrategi, og som stiller Europa over for vigtige og ambitiøse udfordringer. Disse udfordringer vedrører grundlæggende fem områder, som Kommissionen betegner som strategiske: i) beskæftigelse, ii) forskning og udvikling, iii) klimaforandringer og energi, iv) uddannelse og v) bekæmpelse af fattigdom.

De er faktisk områder, som er grundlæggende, hvis Europa skal overvinde krisen og igen bekræfte sin rolle som en vigtig aktør på det globale marked med et højt niveau af udvikling og en konkurrencedygtig økonomi, der kan skabe velstand, beskæftigelse og innovation. EU har bestemt brug for ambitioner for at overvinde de udfordringer, krisen har medført, men disse ambitioner må ikke hindre indsatsen for at opnå den budgetkonsolidering, der kræves af medlemsstaterne i lyset af deres svage offentlige budgetter og uforholdsmæssigt store underskud. Derfor er det afgørende, at målene i EU 2020-strategien styrkes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Solidaritetsprincippet skal være grundlaget for EU 2020-strategien – solidaritet mellem borgere, generationer, regioner og regeringer. På den måde kan vi bekæmpe fattigdom og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed ved hjælp af bæredygtig økonomisk vækst. Dette solidaritetsprincip skal være garantien for den europæiske sociale model.

Vi skal overveje omstruktureringen af de sociale sikringsordninger og sikringen af sociale minimumsrettigheder på europæisk plan, der vil fremme den frie bevægelighed for arbejdstagere, specialiserede medarbejdere, forretningsfolk, forskere, studerende og pensionister. Effektiv udnyttelse af ressourcer vil blive en nødvendighed som følge af dette princip og som følge af behovet for bæredygtighed.

Denne strategi skal understøtte jobskabelsen. Vi kan ikke acceptere, at EU har ca. 23 mio. arbejdsløse mænd og kvinder. Det er derfor afgørende, at vi støtter iværksætterånd og reduktion af bureaukratiet og skattebyrden for små og mellemstore virksomheder.

Det betyder ikke, at vi skal glemme industrien eller landbruget. Vi skal genoptage genindustrialiseringen af Europa. Et bæredygtigt landbrug, der fremstiller kvalitetsprodukter, skal også være vores mål. For at opnå det skal vi sætte skub i den bæredygtige udvikling af vores primære sektor og indtage førstepladsen, når det gælder videnskabelig forskning, viden og innovation.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) EU 2020-strategien, den udråbte efterfølger til den såkaldte Lissabonstrategi, burde blive indledt med en passende vurdering af forgængerens metoder. Hvis det blev gjort, ville vi konstatere, at de tilgange, den gennemførte – nemlig liberalisering af vigtige økonomiske sektorer samt en dereguleret og mere fleksibel arbejdsmarkedslovgivning – var årsagerne til dens resultater i praksis: øget arbejdsløshed, usikkerhed, fattigdom og social udstødelse, økonomisk stagnation og recession.

Kommissionen og Parlamentet søger nu at benytte de samme tilgange. Den foreslåede vej er tydelig, og hverken den sociale eller miljømæssige retorik, som den forsøger at fastlægge, er nok til at skjule følgende: total fokusering på det indre marked, stræben efter liberalisering, kommercialisering af flere og flere aspekter af det sociale liv, mangel på jobsikkerhed og strukturel arbejdsløshed.

Den enighed, der findes mellem højrefløjen og socialdemokraterne om disse tilgange, ses ganske tydeligt. I den endelige analyse har de sammen været dens tro forkæmpere i de senere år. Denne strategi er basalt set intet andet end to tendensers reaktion inden for ét system på dette systems strukturelle krise. Ved at følge denne tilgang vil strategien selv blive årsagen til nye og dybere kriser. Ved at følge denne tilgang vil strategien uundgåeligt møde modstand og blive bekæmpet af arbejdstagerne og befolkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Afvisningen af vores beslutningsforslag er beklagelig. I det foreslog vi ikke kun en bred proces for forhandlingen af de forslag, som allerede er blevet fremlagt af Kommissionen, og en udførlig evaluering af resultaterne af Lissabonstrategien med henblik på at drage konklusioner til den nye EU 2020-strategi, vi fremlagde også et sæt nye forslag, der prioriterede øget produktivitet og skabelse af beskæftigelse med rettigheder, bekæmpelse af arbejdsløshedsproblemet og fattigdommen og garanti om ligestilling i det sociale fremskridt. De nye forslag ville have skabt en ny makroøkonomisk ramme, der kunne fremme bæredygtig udvikling, styrke efterspørgslen i EU og respektere miljøet på grundlag af forbedrede lønninger, fuld beskæftigelse med rettigheder samt økonomisk og social samhørighed.

Vi stemte imod den fælles beslutning, der blev vedtaget, fordi den ikke tager fat om problemets rod, ikke foreslår foranstaltninger, som udgør et alternativ til stabilitetspagten, og ikke foreslår et stop for den liberalisering eller arbejdsmarkedsfleksibilitet, der har forårsaget øget jobusikkerhed og lave lønninger. På denne måde tillader De, at Kommissionen fortsat argumenterer for mere eller mindre den samme tilgang, en tilgang, der allerede har ført til arbejdsløshed for mere end 23 mio. mennesker, og som har skubbet mere end 85 mio. mennesker ud i fattigdom.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) I de sidste to årtier har EU været succesrig på mange områder, der rækker fra tre ambitiøse udvidelser til indførelsen af den fælles valuta, euroen. EU's borgere arbejder mindre end amerikanerne og japanerne (10 % færre timer om året) og går tidligere på pension. Det er ikke nemt at bevare disse fordele på det aktuelle niveau under en krise, så det glæder mig at høre om de målrettede foranstaltninger fra Rådets og Kommissionens side med henblik på at fastlægge en omfattende økonomisk strategi – EU 2020.

Inden møderne i Rådet i marts og juni i år, hvor strategien fastlægges i sin endelige form, er der samtidig en række tvivlsspørgsmål i forbindelse med Kommissionens dokument, som blev fremlagt den 3. marts i år. Hvilke typer data vil der for det første blive brugt som grundlag for fastlæggelse af nationale mål for EU's 27 forskellige medlemsstater? Hvilke sanktioner eller belønninger gives der til de medlemsstater, som overholder eller ikke overholder strategiens mål? Hvilken rolle i hele processen er der endelig tildelt Parlamentet, eftersom EU 2020-strategien indtil videre udelukkende har været et projekt, som Rådet og Kommissionen har tegnet sig for? Vi skal finde svar på disse spørgsmål inden Rådets møde i juni. Ellers vil EU gå glip af sandhedens øjeblik for at citere hr. Barroso.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Efter den bitre fiasko for Lissabonstrategien, der egentlig skulle gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i 2010, står vi nu med EU 2020-strategien, som netop er en forlængelse af denne strategi. Fleksibilitet på arbejdsmarkedet, dvs. jobusikkerhed for arbejdstagerne, øget konkurrence på europæisk og internationalt plan, den liberale reform af de nationale socialsikringsordninger og absolut respekt for den dumme stabilitets- og vækstpagt …

Vi har alle ingredienserne til at gøre denne strategi til en strategi for national og social opløsning på samme måde som Lissabonstrategien før den. De eneste fornyelser er dem, der er inspireret af Deres nye påfund: at gøre europæisk økonomisk styring obligatorisk og bindende, selv om Bruxelles' Europa har vist sig at være fuldstændig ineffektivt over for den globale krise og hælder mod global styring i navn af den såkaldte globale opvarmning, der i stigende grad fremstår som et ideologisk påskud. Vi stemmer imod denne tekst.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi den ikke lægger nok vægt på målet om fuld beskæftigelse. Vores prioriteter skal dernæst i højere grad fokuseres på kampen mod fattigdom og på bæredygtig vækst. Parlamentet går også glip af muligheden for at fremhæve behovet for at bekæmpe alle former for usikker beskæftigelse ved hjælp af et direktiv om deltidsarbejde, indførelse af et sæt sociale rettigheder, der garanteres uanset typen af ansættelseskontrakt, og foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug i forbindelse med outsourcing og endda ubetalt arbejdserfaring. Endelig vælger denne beslutning at overse behovet for at harmonisere skattegrundlaget, hvilket er afgørende for etableringen af en europæisk social model. Der er ingen tvivl om, at Parlamentet er gået glip af en stor mulighed her, hvad angår opbygningen af et socialt og bæredygtigt Europa.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Vi har alle indset, at EU 2020-strategien ikke en gang rummer nok grønne politikker eller socialpolitikker. En anden relevant observation er, at målene er vage, og den økonomiske krise håndteres ikke på en måde, som står i forhold til dens alvor. Derfor mener jeg, at den beslutning, som Parlamentet stemte om på plenarmødet, kan yde et vigtigt bidrag til den europæiske vision for de kommende 10 år.

Selv om vores rolle som medlemmer af Parlamentet er begrænset i henhold til traktaten, kan vi stadig yde et væsentligt bidrag. Vi må dog forvente, at medlemsstaterne udviser politisk vilje og overvejer vores holdning på en konstruktiv måde.

Mål, som f.eks. "en social markedsøkonomi" og "et budget, der afspejler intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst", er afgørende, hvis vi skal overvinde virkningerne af den økonomiske krise.

Investering i uddannelse, fremme af mobilitet for studerende og undervisning i nye kompetencer, som opfylder arbejdsmarkedets behov, er områder, som vi skal udforme realistiske handlingsplaner for.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Inden for rammerne af EU 2020-strategien spiller landbruget en vigtig rolle for Europas fremtidige succes. Især når det gælder bæredygtig vækst og beskæftigelse, og når det gælder klimaforandring, har den europæiske landbrugspolitik stor betydning, da den spiller en uundværlig rolle i indsatsen for at fastholde arbejdspladser i landdistrikter og bynære områder. Vi må heller ikke glemme, at landbruget forsyner 500 mio. europæere med fødevarer af høj kvalitet, rummer 40 mio. arbejdspladser og er ansvarlig for en årlig omsætning på ca. 1,3 bio. EUR. Produktionen af vedvarende energi giver yderligere arbejdspladser og hjælper med at reducere CO2-emissionerne og afhængigheden af fossile brændstoffer. Landbruget er innovativt, skaber værdi og er den reelle kilde til bæredygtige regionale økonomiske cyklusser. Den europæiske landbrugspolitik skal derfor tillægges større betydning inden for rammerne af denne nye strategi.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil henlede opmærksomheden på et misforhold mellem målene i EU 2020-strategien og de virkninger, der vil opstå som følge af de foreslåede ændringer af budgetprioriteterne for 2014-2020. Et af disse mål er en forbedring af miljøforholdene. Ved ændringen af budgetprioriteterne begrænses de midler, der stilles til rådighed for den fælles landbrugspolitik, hvilket betyder, at landbruget i 2020 skal være højeffektivt eller endda ligefrem industrielt. Det vil udgøre en trussel mod miljøet, og det betyder igen, at EU skal afvige fra den europæiske landbrugsmodel, der lægger særlig vægt på miljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd, bæredygtig udvikling og landbrugsmiljøets sociale og kulturelle værdier. Der er et gammelt, klogt sigende, der siger, at "bedre" er "godt noks" fjende. Vi skal passe på, at vi ikke skader miljøet i indsatsen for at beskytte det.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Målet for EU's fremtidige strategi er at acceptere nuværende og kommende udfordringer og overvinde dem så godt som muligt. Inden for rammerne af EU 2020-strategien vil navnlig landbrugssektoren spille en vigtig rolle, hvad angår de nye EU-definerede udfordringer, herunder beskyttelse af miljøet og klimaet, vedvarende energikilder, biodiversitet og bæredygtig vækst og beskæftigelse, navnlig i landdistrikterne. Europa skal huske, at omkring 40 mio. arbejdspladser afhænger direkte eller indirekte af landbruget.

I lyset af fordoblingen af fødevareproduktionen inden 2050 skal topprioriteten dog fortsæt være sikkerheden for forsyning af højkvalitetsfødevarer til navnlig 500 mio. europæere. Den europæiske landbrugspolitik skal derfor tillægges større betydning i denne nye strategi.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU 2020-strategien er EU's seneste mulighed for at hævde sig som en verdensøkonomisk magtfaktor efter Lissabonstrategiens fiasko. I lyset af den globale økonomiske krise skal EU 2020-strategien være den model, som alle medlemsstater skal følge, så vi kan træde ind i en ny æra med nye paradigmer, der vil fremme bæredygtig udvikling baseret på god praksis.

Efter tabet af mange millioner arbejdspladser i hele EU skal bekæmpelsen af arbejdsløsheden være dens første "prøvesten". Vi skal kunne skabe arbejdspladser og sikre, at vores arbejdsstyrke bliver mere veluddannet og kvalificeret. Dette vil kun være muligt med støtte fra de små og mellemstore virksomheder, som tegner sig for skabelsen af flest arbejdspladser. Hvis EU 2020-strategien skal blive en succes, må vi ikke begå de samme fejl som i forbindelse med Lissabonstrategien, herunder navnlig manglen på forpligtelse og ansvar fra medlemsstaternes side.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Parlamentets fælles beslutningsforslag (RC-B7-0151/2010). Formålet med EU 2020-strategien er at fastlægge nye mål, ikke kun for politisk indsats, men også for den måde, vi tænker på. For at sikre en god genopretning efter krisen skal vi udforme fælles instrumenter og mekanismer, der ikke kun fjerner virkningerne af den aktuelle økonomiske krise, men som også sætter os i stand til at reagere effektivt på kommende kriser og endda til fuldstændig at undgå dem. Kommissionen, Parlamentet og alle EU-institutionerne skal huske, at arbejdet for de europæiske borgeres fælles bedste er en prioritet for dem. Det er borgernes problemer, der er de vigtigste for os, og det er borgerne, vi skal tjene gennem rådgivning, hjælp og foranstaltninger. Under krisen hører problemer, som f.eks. arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, til dagens orden. Hvis vi vil opbygge et moderne, fuldstændig innovativt, udviklingsbaseret og sammenhængende Europa, skal vi garantere borgerne fremtidig tryghed. Det skuffer mig, at landbrugssektoren var udeladt i de oprindelige forslag vedrørende EU 2020-strategien. Økonomisk genopbygning og opfyldelse af de miljøpolitiske mål indgår i landbrugspolitikken. Hvis denne politik ikke inddrages i EU 2020-strategien, har vi ingen chancer for at nå målene, hverken på de områder, jeg lige har nævnt, eller på mange andre.

  Georgios Papastamkos (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod anden del af punkt 6 i det fælles beslutningsforslag om EU 2020-strategien, fordi det indebærer en hensigt om yderligere at nedbryde den traditionelt opbyggede europæiske socialstat. EU skal gøre sin sociale union mere synlig ved at afvise det konkurrencemæssige pres på den internationale økonomiske scene fra kræfter, der enten har særdeles skrabede sociale velfærdsydelser og -strukturer, eller som anvender social dumping. Social- og beskæftigelsespolitikken tilpasses tilsyneladende selektivt og fleksibelt til markedskræfterne.

Den forenende strategi har tendens til at søge institutionel integritet i alt, hvad der handler om markedskræfter. Det vil dog tilsyneladende være utilstrækkeligt at regulere konsekvenserne af fænomener, der skaber splittelse (f.eks. arbejdsløshed, regionale uligheder og mange på social samhørighed). Det er i dag tydeligere end nogensinde før, at vi skal fremme et mere socialt Europa.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at EU 2020-strategien skal levere et effektivt svar på den økonomiske og finansielle krise og tilføre genopretningsprocessen i EU nyt liv og europæisk samhørighed ved at mobilisere og koordinere nationale og europæiske instrumenter.

Jeg er enig i behovet for bedre samarbejde med de nationale parlamenter og civilsamfund, idet inddragelse af flere aktører vil øge presset på de nationale regeringer for at levere resultater.

Samtidig skal den europæiske industri efter min mening udnytte sin rolle som pioner inden for bæredygtig økonomi og grønne mobilitetsteknologier ved at udnytte sit eksportpotentiale. Dette vil mindske afhængigheden og fremme overholdelsen af de nødvendige 20-20-20-klimaforandringsmål.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Europa er ikke verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. Langt fra. Med et fald i BNP på 4 % og 23 mio. arbejdsløse borgere er EU's sundhedstilstand ikke just fremragende. Hvis EU har brug for et alvorligt elektrisk stød for at få økonomien og beskæftigelsen tilbage i et effektivt kredsløb, skal det ske med samme mål, men med en helt anden metode end i forbindelse med Lissabonstrategien. Den skal også tage hensyn til de forudgående forhandlinger på områderne for energi, klimaforandring, industri og landbrug. Derfor støtter jeg den beslutsomhed præget af pragmatisme, der kendetegner den nye EU 2020-strategi. Vi skal sikre, at 75 % af borgerne i den arbejdsdygtige alder rent faktisk har et job, og at investeringen af 3 % af BNP rent faktisk betaler sig. Det er i dag mere end nogensinde før mål, som Europa skal opfylde. Om de 27 hovedstæder vil samarbejde, er dog en anden sag. Derfor opfordrer vi til, at EU 2020-strategien omfatter sanktioner og incitamenter til de gode elever og de slemme elever (punkt 14). Sanktioner på den ene side og incitamenter på den anden. Guleroden og staven. Det er en ældgammel metode, men den virker.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte "nej" til det beslutningsforslag RC7-0151/2010, der i dag blev forelagt Parlamentet til afstemning, af samme grund, som vi, De Grønne, ikke stemte for Barroso II-Kommissionen: på grund af manglende ambitioner. Det er nu Parlamentets største politiske gruppers tur til at skuffe, fordi de vedtager en beslutning, der alene er spil for galleriet. Den indeholder ikke et eneste økonomisk, socialt eller miljømæssigt forslag. Jeg tror, at europæerne har højere forventninger til Parlamentet.

Parlamentet blev sat på sidelinjen under udformningen af EU 2020-strategien. Nu hvor Parlamentet for sent har fået chancen for at reagere, går dets største politiske grupper sammen for at levere en tom beslutning. Vi gik dermed glip af chancen for at bringe Parlamentet i centrum for forhandlingen om indholdet og ind på den centrale scene som en institution.

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) Spørgsmålet om EU's position, når det gælder beskæftigelse og økonomisk udvikling i 2020, er af central betydning. Navnlig i tider med økonomisk krise som nu skal EU 2020-strategien fungere som en drivkraft, der kan bringe os ud af usikkerheden. Det gør det vigtigere at vælge målene på en måde, så de faktisk kan opfyldes. Politikken er ikke et mål i sig selv, men har til formål at skabe realistiske programmer, som befolkningen og økonomien kan holde trit med. Den bæredygtige økonomi skal være et pejlemærke i udformningen af den nære fremtid.

Dette er et mål, som vi skal opfylde trin for trin, ikke mindst på grund af klimaforandringerne. Problemet med forsyningssikkerhed for råvarer vil i fremtiden blive mere og mere alvorligt for Europa, og derfor skal vi nu bane vejen for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og føre den europæiske politik i denne retning.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod den fælles beslutning, fordi de tre største grupper tydeligvis bruger den til at godkende den "business-as-usual"-tilgang, som Barroso II-Kommissionen benytter. Mine vælgere forventer en anden tilgang og ønsker, at EU 2020-strategien munder ud i en "Green New Deal", en grøn revolution i det 21. århundrede, som forener menneskelig udvikling med jordens fysiske begrænsninger.

EU bekender sig stadig til politikken om ukritisk vækst i BNP. De Grønne og miljøforkæmperne ønsker dog at omdanne EU 2020-strategien fra en strategi, der alene efterstræber BNP-vækst, til et bredt politisk koncept for EU's fremtid som en social og bæredygtig union, der sætter mennesker og miljøbeskyttelse i centrum for politikkerne, søger at sikre velfærd for mennesker og skaber optimale muligheder for alle. Efter vores mening skal BNP omfatte et sæt velfærdsindikatorer og indikatorer, der tager højde for brede eksterne økonomiske faktorer og miljøproblemer. Min gruppe har derfor indgivet en tekst på otte sider, der i detaljer forklarer vores alternative tilgang. Jeg foretrækker den tekst frem for de tre største gruppers kompromis.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod beslutningen om EU 2020-strategien på grund af vedtagelsen af punkt 6, som nævner omlægning af de sociale sikringssystemer og taler om større fleksibilitet for arbejdstagerne. Beslutningen er desuden snarere et sammensurium af mere eller mindre gode hensigter på bekostning af præcise kvantitative og kvalitative mål. Den næsten fuldstændige fiasko for Lissabonstrategien er tilsyneladende ikke blevet taget i betragtning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) EU 2020-strategien søger at fastlægge en plan for fremtiden med henblik på at opnå økonomisk vækst og jobskabelse i EU. Dens tilgang baseres på mål, der omhandler en bæredygtig social markedsøkonomi, det bæredygtige vidensamfund og de små og mellemstore virksomheders rolle i indsatsen for at styrke beskæftigelsen.

Et stærk, moderne og fleksibel samhørighedspolitik skal være et centralt element i denne strategi. Samhørighedspolitikken, som er indeholdt i den nye Lissabontraktat gennem horisontal anvendelse, spiller en afgørende rolle i arbejdet for at imødegå EU's nye udfordringer. I den sammenhæng kan målet om europæisk territorial samhørighed betragtes som grundlæggende.

Prioriteterne for europæisk samhørighed må ikke kun været rettet mod styrkelse af konkurrencedygtigheden på europæisk plan gennem effektiv fordeling af finansiering, men skal også hjælpe dårligt stillede regioner med at overvinde deres sociale og økonomiske vanskeligheder og mindske de eksisterende uligheder.

De europæiske regioners aktive rolle i indsatsen for at fremme denne strategi skal også fremhæves. Vigtigheden af styring på forskellige niveauer skal fremhæves. En dybdegående deling af mål, opgaver og ansvarsområder i forbindelse med EU 2020-strategien mellem EU, medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder er ønskværdig.

Af ovennævnte grunde stemte jeg for beslutningsforslaget.

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Det er på kort sigt afgørende, at vi udformer en strategi for exit fra krisen, men der kræves mere på mellemlang sigt. Hvis vi virkelig ønsker at give den sociale markedsøkonomi, vores sociale model, en chance, har vi brug for mere økonomisk vækst, grøn vækst, der vil gøre os konkurrencedygtige og skabe nye arbejdspladser. Investering i forskning og udvikling, i innovative produkter, produktionsprocesser og tjenesteydelser er afgørende, hvis vi skal opretholde vores levestandard i den globale økonomi.

Dette fremskridt mod strukturreform afspejles i den EU 2020-strategi, som Kommissionen har foreslået. Det er også afgørende, at Kommissionen skifter spor og fokuserer på en række mindre mål, der kan måles og skræddersys til de enkelte medlemsstater. Som det med rette anføres i beslutningen, sikrer strategien ikke, at de anførte mål kan håndhæves. Manglen på en ægte sanktionsordning, hvis målene ikke opfyldes, eller hvis indsatsen i den henseende er utilstrækkelig, betyder, at EU 2020-strategien er behæftet med samme fejl som forgængeren.

Den fælles beslutning udgør et godt grundlag for videre drøftelser med Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råds formand. Jeg stemte derfor klart for denne beslutning.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det fælles beslutningsforslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa om EU 2020-strategien udtrykker den fælles beslutning fra kapitalens politiske ansigt om at bruge alle midler til at gennemføre monopolernes brutale angreb og antigræsrodsplaner mod arbejderklasserne og arbejderne i EU. EU 2020-strategien følger i fodsporene af og forlænger Lissabonstrategien mod græsrødderne ved at fastlægge monopolkapitalens strategiske mål og planer og ved at lægge arbejdernes grundlæggende lønmæssige og sociale rettigheder på en Prokrustesseng. Helt præcist har vi en udbredt anvendelse af det berømte "flexicurity" sammen med "livslang læring", "uddannelse og videreuddannelse" og "mobilitet" af arbejdere, afskaffelse af kollektive overenskomster, delte job, drastiske løn- og pensionsnedskæringer, forhøjelse af pensionsalderen og gennemgribende ændring inden for socialsikring, sundhed, velfærd og uddannelse. Den giver også kapitalen massive summer fra statskasserne i form af tilskud og incitamenter til "grøn udvikling". Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod Parlamentets beslutning om EU 2020-strategien.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) For længe siden sagde Jacques Delors altid, at man ikke kan forelske sig i et indre marked eller en fælles valuta. Jeg er forelsket i et EU, der tager de reelle behov i medlemsstaternes familier alvorligt i streng overensstemmelse med de nationale og europæiske kompetencer. Ved læsning af EU 2020-strategien og Parlamentets beslutning konstaterer jeg dog, at vores ambitioner er begrænset til genert flirten med den frie markedsøkonomi. Der er ingen anerkendelse af borgernes investering i social samhørighed eller solidaritet mellem generationerne. Burde vi ikke ændre vores syn på arbejdsmarkedet og skabelsen af merværdi, der gavner samfundet som helhed? Kommissionen foreslår et kvantificeret mål for bekæmpelse af fattigdom. Dette tiltag vil uundgåeligt bringe udhulingsprocessen tilbage, hvilket næppe vil hjælpe de fattigste borgere. Manglen på en liste over fattigdomsindikatorer viser utilsigtet en mangel på forståelse af, hvad fattigdom betyder. Fattigdom betyder meget mere end blot at være uden arbejde, og alle, der har oplevet fattigdom i det daglige, leder ikke kun efter et job. De ønsker reel adgang til eksisterende rettigheder. EU 2020-strategien skal give et mere entusiastisk og beslutsomt svar på denne situation. Jeg undlod at stemme.

Beslutningsforslag RC-B7-0136/2010

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg har læst både dommer Richard Goldstones rapport og ambassadør Dora Holds konklusioner, som imødegår mange af de argumenter, der fremlægges i rapporten fra den FN-kommission, som dommer Goldstone har ledet. Ved en sammenligning af dem bemærkede jeg den forudindtagede tone i Goldstone-rapporten, og derfor har jeg ikke støttet beslutningen om gennemførelsen af Goldstone-henstillingerne om Israel/Palæstina.

Handlinger skal analyseres på en gennemsigtig og upartisk måde for begge sider af konflikten. Goldstone-rapporten nævner ikke, hvad der udløste den israelske operation i Gaza: næsten 12 000 raket- og morterangreb mod israelske civile. Efter tilbagetrækningen af israelske styrker fra Gaza er antallet af raketangreb steget med 500 %. I 2004 og 2005 blev der lanceret henholdsvis 281 og 179 raketangreb mod israelsk territorium. Efter den israelske tilbagetrækning fra Gaza i september 2005 er antallet af angreb steget til 946 i 2006, 783 i 2007 og 1 730 i 2008.

Ikke én eneste EU-medlemsstat har stemt for vedtagelsen af Goldstone-rapporten som en del af FN's Menneskerettighedsråd. Overholdelse af folkeretten skal være en prioritet for alle involverede parter.

  Andrew Henry William Brons (NI), skriftlig. – (EN) Vi besluttede at undlade at stemme i alle afstemninger om Palæstina og Israel. Vi kunne ikke stemme for beslutninger, der foregav at give EU beføjelser til at føre udenrigspolitik, eller som ikke var i overensstemmelse med vores politik om neutralitet i konflikten. Vi indtager en neutral politisk holdning mellem Israel, palæstinenserne og de øvrige arabiske og muslimske lande. Vi er dog ikke ligegyldige i vores neutralitet. Vi anerkender navnlig, at angreb mod civile fra både stater og organisationer er fuldstændig uacceptable. Det ville endvidere glæde os, hvis konflikten blev afsluttet gennem et retfærdigt forlig.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg besøgte Gaza tidligere på året og så selv, hvor afgørende det er, at Parlamentet handler på dette felt. Goldstone-henstillingerne skal gennemføres fuldt ud, og jeg vil holde øje med problemet i de kommende måneder.

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) Jeg anerkender, at konflikten i Gaza og på Vestbredden er en humanitær tragedie, men jeg støtter med mine stemmer ikke eksistensen af europæiske institutioners internationale indflydelse, ligesom jeg ikke anerkender EU. Mine stemmer i Parlamentet den 10. marts 2010 afspejler min samvittighed i denne sag.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne beslutning, som understreger, at respekt for internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret er en grundlæggende forudsætning for retfærdig og varig fred i Mellemøsten. Den udtrykker bekymring over det pres, der lægges på ngo'er af myndighederne i Israel og Gaza, fordi de har været involveret i udarbejdelsen af Goldstone-rapporten. Den opfordrer til en ubetinget ophævelse af blokaden mod Gaza og opfordrer Europa til offentligt at opfordre Israel og palæstinenserne til at gennemføre Goldstone-henstillingerne. I selve Goldstone-rapporten konkluderes det, at det særdeles høje dødstal blandt civile, herunder mere end 300 børn, skyldes, at Israel bevidst brugte uforholdsmæssig magt i strid med folkeretten. Det konkluderes også, at belejringen af Gaza er lig med kollektiv afstraffelse af de 1,5 mio. borgere i strid med folkeretten. Den anbefaler, at Genèvekonventionernes parter, herunder Irland, iværksætter retsforfølgning mod de ansvarlige for disse politikker og deres gennemførelse. Jeg er i gang med at udarbejde en formel anmeldelse til det irske politi baseret på Goldstone-rapportens resultater med henblik på at sætte den offentlige anklager i stand til at overveje retsforfølgelse af de ansvarlige i Irland.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater mener ikke, at Hamas skal være opført på EU's liste over terrororganisationer. Vi er meget kritiske over for Hamas og ikke mindst deres angreb mod den israelske civilbefolkning, men vi er samtidig bekymret for, at en ubetinget fordømmelse fra EU's side kan forværre situationen og få Hamas til at isolere sig endnu mere. Vi mener ikke, at EU's beslutning om at fortsætte den politiske isolation af Hamas efter dets succes i et frit og demokratisk valg er rigtig. Vi mener, at EU skal sammenligne muligheden for at opnå succes ved hjælp af isolation og sanktioner med brugen af kritisk dialog og samarbejde.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Alle, der som jeg har fulgt konflikten mellem israelerne og palæstinenserne i mange år, kan kun med beklagelse konkludere, at en stor del af den oprigtige indsats for at opnå varig fred stadig ikke er nok til at overtale og motivere dem, der har valgt volden for at afskaffe den én gang for alle. Hamas' valgsejr og delingen af det palæstinensiske territorium i to dele med hver sin myndighed har i alvorlig grad forværret en allerede grum situation.

Så længe Hamas ikke accepterer den legitime eksistens af Staten Israel, vil enhver dialog kun være spil for galleriet. Israel skal fra sin side passe på, at de holdninger, landet vedtager, er passende og forholdsmæssige, ellers vil det bringe landets nuværende internationale legitimitet i fare. Ligesom Yitzhak Rabin mener jeg, at diplomatisk fred ikke er reel fred, men den er et afgørende skridt på vejen. Vi skal arbejde i denne retning og fjerne alle hindringer mod reel fred. Dommer Goldstones rapport bemærker visse hindringer, som begge parter har lagt i vejen for processen, nemlig misbrug og alvorlige forbrydelser, der skal undersøges, dømmes og straffes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Vi skal være opmærksomme på den konflikt, der blev indledt i Gaza den 27. december 2008 og sluttede den 18. januar 2009, og som medførte døden for mere end 1 400 palæstinensere og 13 israelere. Tabet af menneskeliv var koblet sammen med en ødelæggelse af størstedelen af den civile infrastruktur.

Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne skal arbejde hen imod en fælles EU-holdning til reaktionen på undersøgelsesmissionens rapport om konflikten på Gazastriben og det sydlige Israel.

Jeg vil understrege, at respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret er grundlæggende, hvis vi skal opnå retfærdig og varig fred i Mellemøsten.

Jeg er enig i opfordringen til den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til aktivt at overvåge gennemførelsen af henstillingerne i Goldstone-rapporten gennem høring af EU's eksterne missioner og ngo'er, der er aktive på dette område.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Parlamentets vedtagelse af denne beslutning om konflikten i Gaza var et positivt skridt, da den anerkender Israels overtrædelser af folkeretten. Det beviser den indvirkning, som Goldstone-rapporten har haft på fredsprocessen i Mellemøsten, ved at bringe Israels konstante krænkelser af folkeretten til Parlamentets kendskab.

Sandheden er, at Goldstone-rapporten indeholder klare beviser for de krænkelser af den internationale humanitære folkeret, som blev begået af de israelske styrker på palæstinensisk territorium under Israels militære operationer i 2008.

Vi ønsker derfor, at denne rapports konklusioner straks vedtages, og at dens henstillinger gennemføres. Samtidig opfordrer vi EU's tjenestemænd til at sikre, at associeringsaftalen mellem EU og Israel ikke styrkes, så længe der ikke er sat en stopper for de krænkelser af folkeretten og de grundlæggende menneskerettigheder, som Israel stadig begår i de besatte palæstinensiske områder.

  Charles Goerens (ALDE), skriftlig. – (FR) Dette er endnu en retrospektiv vurdering af de fejl, som begge parter i konflikten har begået. Hvis disse sager har de samme konsekvenser, så er der ingen grund til at betvivle sagerne, fordi konsekvenserne altid er katastrofale. En sådan sag sender raketter ud over israelske byer. En sådan sag er Staten Israels uforholdsmæssige modangreb. En sådan sag er den frygtelige situation for indbyggerne i Gaza. En sådan sag er også de mest radikale fraktioners udnyttelse af deres elendighed. Her er en idé: Hvorfor ikke begynde at støtte kun de to kræfter i de to lejre, der reelt har valgt freden? Disse kræfter findes på begge sider, og de beskyldes alle alt for ofte for at svigte deres eget folk, fordi de drømmer om et scenarie, hvor forskellene i en region, der længe har været scenen for en af de farligste konflikter på jorden, kan nedbrydes.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om gennemførelsen af Goldstone-henstillingerne, fordi det er afgørende, at vi får de israelske og palæstinensiske myndigheder til at forpligte sig til at gennemføre uvildige og gennemsigtige undersøgelser af Gazatragedien i 2008-2009, ikke på en aggressiv måde, men på en beslutsom måde. Medlemsstaterne skal på deres side arbejde endnu hårdere for at forsvare en klar holdning og skal forpligte sig til at fastholde kravene til deres israelske og palæstinensiske partnere. Den humanitære folkeret skal overholdes af alle parter i konflikten, og EU's mål skal være at sikre respekt for disse principper.

  Joe Higgins (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den understreger de frygtelige omstændigheder, som størstedelen af den palæstinensiske befolkning i Gaza lever under i dag, og navnlig opfordrer til "omgående" og "ubetinget" åbning af alle Gazas grænseovergange. Jeg støtter fuldt ud den palæstinensiske befolknings ret til selvbestemmelse og til at forsvare sig mod de gentagne angreb fra Israels hær og statslige styrker. Jeg er dog meget uenig i de idéer, der fremføres af højreorienterede islamister og Hamas. Jeg er også imod individuelle angreb på jødiske arbejdere, som skaber yderligere splittelse mellem israelske og palæstinensiske arbejdere. Dette giver kun den israelske regering og andre grupperinger på den ekstreme højrefløj i Israel et påskud til at iværksætte yderligere angreb mod den palæstinensiske befolkning. Den israelske regering tjener ikke de palæstinensiske massers interesser og heller ikke den israelske arbejderklasses interesser. Angreb på levestandarder og demokratiske rettigheder skal i fællesskab bekæmpes af israelske og palæstinensiske arbejdere. Den eneste løsning, der kan sikre varig fred i regionen, er et socialistisk Israel parallelt med et socialistisk Palæstina, hvor grænserne gensidigt aftales mellem parterne og er en del af en demokratisk socialistisk konfederation i Mellemøsten.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter på det kraftigste resultaterne af Goldstone-rapporten, og det glæder mig, at Parlamentet har godkendt dens henstillinger. Jeg håber, at processen hen imod varig fred gennem en tostatsløsning vil få støtte af Goldstone-resultaterne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU bør bekymre sig dybt om løsningen af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne, der ud over de ofre, den har resulteret i, i årtier har skabt enorm ustabilitet i regionen og i verden.

Alligevel mener jeg, at der er forskel mellem Israel, som er en demokratisk og suveræn stat, der deler og fremmer de vestlige samfunds grundlæggende værdier, og radikale bevægelser, som f.eks. Hamas, der nægter at anerkende eksistensen af Staten Israel. Dette er en hindring mod en fuldstændig løsning af konflikten.

Dette forhindrer os ikke i at fordømme enhver form for vold, der er begået på begge sider af konflikten, som har chokeret verden, og som kun kan motivere og forpligte os endnu mere til at finde muligheder for at fremme forståelsen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Dagens fælles beslutningsforslag om Goldstone-rapporten giver endnu en gang udtryk for EU's ønske om en retfærdig vurdering og gennemgang af begivenhederne under Gazakonflikten. Den 26. februar 2010 opfordrede FN's Generalforsamling igen de to parter til at gennemføre troværdige undersøgelser og indgive yderligere rapporter inden for fem måneder. De palæstinensiske myndigheder har nu nedsat et uafhængigt undersøgelsespanel, hvilket er en særdeles god nyhed. EU's optræden på den internationale scene skal være styret af streng respekt for principperne og målsætningerne i FN-pagten og folkeretten. Overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning fra Israels og palæstinensernes side er grundlæggende elementer i en fredsproces, som skal føre til, at to stater kan leve side om side i fred og sikkerhed. Med denne beslutning forsøger EU at nå frem til en stærk fælles holdning til opfølgningen af rapporten fra FN's undersøgelsesmission under ledelse af dommer Goldstone om konflikten i Gaza og det sydlige Israel. Beslutningen opfordrer også til, at det offentligt kræves, at rapportens henstillinger gennemføres, og at gerningsmændene bag alle krænkelser af folkeretten, herunder påståede krigsforbrydelser, drages til ansvar, og derfor stemte jeg for.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det fælles beslutningsforslag om Goldstone-rapporten redegør retfærdigt og i detaljer for EU's ønske om en undersøgelse af begivenhederne i forbindelse med Gazakonflikten. Den 26. februar 2010 gentog FN's Generalforsamling sin opfordring til at gennemføre en undersøgelse af begivenhederne og de påståede alvorlige krænkelser af menneskerettighederne inden for fem måneder. I henhold til de seneste oplysninger har kun den palæstinensiske side imødekommet opfordringen, hvilket er en stor skam. EU skal efter min mening aktivt involvere sig i internationale organisationer og udvalg for at sikre overholdelse og gennemførelse af folkeretten. Netop respekten for overholdelse af den humanitære folkeret og standarderne i den internationale menneskerettighedslovgivning fra begge parters side i konflikten er en grundlæggende forudsætning, hvis der skal opnås reelt fremskridt i den mellemøstlige fredsproces, som nu endnu en gang kan blive sat alvorligt tilbage på grund af Israels planlagte opførelse af bosættelser. Den fælles beslutning opfordrer til, at henstillingerne fra rapporten fra FN's undersøgelsesmission under ledelse af dommer Goldstone om konflikten i Gaza og det sydlige Israel gennemføres, og derfor stemte jeg "ja".

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Menneskerettigheder skal overholdes af alle sider i konflikten i Mellemøsten. Enhver mistanke om, at menneskerettighederne er blevet krænket af en af parterne, skal undersøges. Der skal dog benyttes den samme tilgang over for alle parter i konflikten. Goldstone-rapporten er et dokument, der har vakt store følelser og foranlediget betydelig strid. Den er blevet mødt af adskillige beskyldninger om partiskhed. Mange har påpeget, at rapporten ikke behandler alle de faktorer, der førte til konflikten, på samme måde. Det internationale samfund må dog ikke vende konflikten ryggen. Goldstone-henstillingerne omfatter et forslag om at gennemføre internationale undersøgelser af forbrydelser, der påstås at være begået af en af konfliktens parter. Realiteterne i konflikten i Mellemøsten sætter et spørgsmålstegn ved muligheden for at gøre dette. Der er en alvorlig fare for, at Parlamentet ikke kan overvåge de foranstaltninger, der iværksættes af Hamas, men kun de foranstaltninger, der iværksættes af Israel. På baggrund af disse omstændigheder valgte jeg at stemme imod vedtagelsen af den fælles beslutning i den endelige afstemning.

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg har ikke støttet den fælles beslutning fra socialdemokraterne, de liberale, venstrefløjen og De Grønne om gennemførelsen af henstillingerne i Goldstone-rapporten om Israel. Denne rapport blev vedtaget af FN's Generalforsamling i november sidste år, men kun af fem af EU's 27 medlemsstater. Det skyldes, at rapporten ikke blev analyseret ansvarligt af Menneskerettighedsrådet, og Generalforsamlingen stemte derfor om en ubalanceret rapport, der beskriver Israel som en terrororganisation. Jeg er en af de politikere, der ønsker en objektiv og kompromisløs undersøgelse af alle tilfælde af påstående krænkelser af menneskerettighederne i Gazakonflikten. Det drejer sig dog om troværdigheden af undersøgelsens konklusioner. Vi kan ikke tillade politiseringen af en igangværende undersøgelse, som endnu ikke er afsluttet. Målet bør trods alt være en fredelig løsning på konflikten mellem israelerne og palæstinenserne og den fremtidige velstand for to uafhængige stater, Israel og Palæstina, og ikke en magtkamp mellem Europa og USA om indflydelse i regionen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget RC7-0136/2010 om Goldstone-henstillingerne, navnlig fordi den gentager opfordringen til en stærk holdning fra EU's side til opfølgningen af Goldstone-rapporten og til offentligt at kræve, at rapportens henstillinger gennemføres, og at gerningsmændene bag alle krænkelser af folkeretten drages til ansvar. Den opfordrer alle parter til at gennemføre undersøgelser, der opfylder internationale standarder, inden for fem måneder, og den opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til aktivt at overvåge gennemførelsen af henstillingerne i rapporten. Den føjer endvidere nye punkter til det, som Parlamentet allerede tidligere har sagt. Den opfordrer f.eks. næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at vurdere resultaterne af undersøgelserne foretaget af samtlige parter og til at rapportere tilbage til Parlamentet om disse vurderinger, understreger, at EU og medlemsstaternes ansvarlighed og troværdighed kræver, at disse undersøgelser overvåges fuldt ud, udtrykker sin bekymring over det pres, der lægges på ngo'er, der har været involveret i udarbejdelsen af Goldstone-rapporten og i opfølgningsundersøgelser, og henviser i den forbindelse til foranstaltninger, der indskrænker disse organisationers aktiviteter.

  Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Dette er ikke et godt tidspunkt til at vedtage en beslutning om Israel. Vi kan snart forvente at modtage en udførlig evaluering af Goldstone-rapporten, og jeg mener ikke, vi skal foregribe den. Situationen er følsom, og konflikten mellem parterne er blevet polariseret. Vi må ikke forværre situationen ved at vedtage en beslutning, der bestemt vil blive betragtet som utilfredsstillende af de involverede parter. Det er efter min mening endvidere mærkeligt, at EU kan vedtage en beslutning om et mandat, der ikke blev støttet af nogen af EU's medlemsstater i FN's Menneskerettighedsråd.

  Marek Siwiec (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg mener ikke, at den fælles beslutning om gennemførelsen af Goldstone-henstillingerne om Israel/Palæstina fuldt ud afspejler de synspunkter, som medlemmerne af Parlamentet gav udtryk for under den forhandling, der fandt sted i Bruxelles den 24. februar. Beslutningen repræsenterer ikke i tilstrækkelig grad holdningen blandt flertallet af de politiske grupper, som hjalp med at udforme dokumentet. Den rapport, som beslutningen omhandler – Goldstone-rapporten – er partisk og behandler ikke alle de faktorer, der førte til konflikten, på samme måde. Den fælles beslutning nævner endvidere ikke de omstændigheder, der førte til konflikten, og den omtaler heller ikke de 8 000 angreb på israelske civile, som Hamas og andre væbnede grupper var ansvarlige for. Der er heller ingen oplysninger om den måde, som Hamas har ignoreret våbenhvilen på.

I punkt 7 i det dokument, jeg henviser til, anføres det blot, at Parlamentet ikke kan overvåge de foranstaltninger, der iværksættes af Hamas, men kun de foranstaltninger, der iværksættes af Israel. En sådan holdning mindsker troværdigheden af Israels retssystem og også af de israelske institutioner og underminerer deres evne til at gennemføre undersøgelser. I den endelige afstemning stemte jeg derfor imod vedtagelsen af den fælles beslutning.

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. – (FR) Nedkogningen af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne til en simpel sammenligning af dødstallene i den ene eller den anden krigslejr kan kun forvrænge vores syn på denne krig, der nu har varet alt for længe. Vi er alle enige om, at det er vanskeligt at finde en løsning på denne konflikt, fordi årsagerne er komplekse og har dybe rødder. Vi kan derfor ikke se tingene i sort/hvid i denne del af verden.

Den mission, der blev ledet af dommer Goldstone, fik alene til opgave at opregne krænkelserne af folkeretten. Selv om ikke alle konklusioner i rapporten er ubegrundede, forekommer det mig at være den mest ærlige intellektuelle løsning, hvis jeg stemte imod disse beslutninger, der godkendte tilgangen og konklusionerne i en tekst, der efter min mening er blevet håndteret på en partisk måde og frem for alt på grundlag af ufuldstændige målsætninger.

Ja, vi skal tage afstand fra og stoppe de krænkelser, der begås af begge krigsførende parter i regionen, men vi skal være meget omhyggelige med hensyn til den anvendte procedure, hvis vi ønsker, at der skabes retfærdighed i regionen, som kan føre os i retningen af varig fred.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for den fælles beslutning om Goldstone-rapporten, ikke mindst fordi den anerkender, at befolkningen i Gaza fortsat lever under afskyelige forhold som følge af blokaden, og fordi den opfordrer til omgående, permanent og ubetinget åbning af grænseovergangene. Den vedtagne tekst opfordrer til, at Goldstone-rapportens henstillinger gennemføres, og at gerningsmændene bag alle krænkelser af folkeretten, herunder påståede krigsforbrydelser, drages til ansvar. Rapporten er resultatet af en afbalanceret og grundig undersøgelse, der var baseret på feltbesøg og vidneudsagn.

I henhold til rapporten krænkede de involverede parter den humanitære folkeret. I henhold til rapporten er officerer i den israelske hær ansvarlige for vilkårlig brug af fosfor, for manglende skelnen mellem civile og soldater, for de menneskelige konsekvenser af blokaden, der er et instrument til kollektiv afstraffelse, og for overtrædelse af den militære undtagelsestilstand.

Rapporten indeholder nok elementer til at kræve, at FN's Generalsekretær og Sikkerhedsråd iværksætter en retssag, hvilket ville være den bedste garanti for, at alle tvivlsspørgsmål og diskussioner omkring begivenhederne i Gaza elimineres. Det er beklageligt, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ikke har gjort sin indflydelse gældende i forbindelse med denne tekst.

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen anerkender ikke en væsentlig del af Goldstone-rapporten, og derfor stemte vi ikke for PPE-Gruppens beslutningsforslag og det fælles beslutningsforslag. ECR-Gruppen har alvorlige betænkeligheder ved legitimiteten og den partiske karakter af den rapport, som dommer Goldstone har udformet, og ønsker navnlig ikke medlemmer af IDF eller politikere anklaget for krigsforbrydelser. Vi støtter fortsatte forhandlinger om fred og sikkerhed i regionen. Vi støtter en tostatsløsning, og vi anerkender de humanitære problemer, som den aktuelle konflikt har skabt i regionen.

  Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Som global aktør skal EU ikke kun tænke på sine borgeres ve og vel, men skal også tage resten af verden i betragtning. Derfor skal beslutninger, der træffes af medlemmer af Parlamentet, være baseret på en virkelighed, der er mere end blot europæisk. Det er en fejl at stemme om beslutningen om gennemførelsen af Goldstone-henstillingerne, inden rapporten er vedtaget af FN.

Bortset fra at vi ikke har haft tid nok til at forhandle rapporten, fik vi ikke en præsentation af rapporten, der gav en omfattende dækning af de modstridende argumenter. Når EU's medlemsstater ikke viser vilje til at iværksætte konsekvente foranstaltninger vedrørende Israel og Palæstina, bidrager Parlamentets vedtagelse af nogen form for beslutning ikke til fredsprocessen i Mellemøsten.

Derfor undlod jeg at stemme i afstemningen om beslutningen fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og stemte imod det fælles beslutningsforslag fra de andre partier. Jeg har særlige forbehold mod betragtning J og punkt 10 i den fælles beslutning, der ikke forklarer, at dette er et direkte resultat af Hamasstyret – en gruppe, som det internationale samfund betragter som en terrororganisation, selv om de understreger den tragiske situation for indbyggerne på Gazastriben. Jeg er desuden ikke enig i punkt 2 og 4 i den fælles beslutning, der opfordrer til, at henstillingerne i Goldstone-rapporten gennemføres, fordi de ikke alle er legitime.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Takket være Goldstone-rapporten har det været muligt at fremhæve behovet for, at uafhængige undersøgelser gennemføres hurtigt med henblik på at fastlægge de faktiske begivenheder og de involverede parters ansvar, og drage konklusioner vedrørende krænkelser af folkeretten og den humanitære folkeret under Gazakonflikten. Disse undersøgelser skal gennemføres på en redelig måde af de palæstinensiske og israelske myndigheder. Jeg håber, de dermed kan fremme en genoptagelse af forhandlingerne, og jeg støtter derfor uden forbehold princippet for undersøgelserne. Jeg vil også understrege, at denne konflikt i Gaza har medført ødelæggelse af mange projekter, som EU har finansieret, og som har haft til formål at mildne den humanitære krise for befolkningen, der lider under en mangel på primære næringsmidler og manglende adgang til grundlæggende offentlige tjenester. Indbyggerne skal gives håb, så de fortsat kan tro på en hurtig løsning af problemet mellem israelerne og palæstinenserne. Kun under disse omstændighederne kan der skabes et grundlag for en retfærdig og varig fred mellem en palæstinensisk stat og en israelsk stat som levedygtige, sikre og fredelige naboer.

Beslutningsforslag RC-B7-0134/2010

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er ikke længe siden, jeg mindede Parlamentet om, at valg ikke er frie i Belarus, at der ikke findes ytrings-, forenings- og meningsfrihed, og at der har været et stigende antal undertrykkende foranstaltninger fra myndighedernes side. Politiske fanger er desuden stadig ikke blevet løsladt, dødsstraffen er ikke blevet afskaffet, og der er ikke givet garanti for hverken deling af magten, herunder navnlig domstolenes uafhængighed, eller respekt for menneskerettigheder.

Den nylige indsættelse af politiet mod sammenslutningen af polakker i Belarus og afvisningen af de rettigheder, de søger at opnå, er endnu to episoder, der må svække den europæiske tillid til det belarussiske diktatur. De opfordrer alle europæiske demokrater, navnlig europæiske institutioner og medlemsstaternes regeringer, til at være på vagt og indtage en fast og koordineret holdning over for myndighederne i Minsk, der fortsat er loyale over for den værste arv fra kommunismen. EU kan ikke indgå i partnerskab med Belarus, som ikke respekterer hverken sine egne statsborgere eller folkeretten. Som det siges i mit land: "Hellere være alene end i dårligt selskab!".

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU bør ikke anerkende det belarussiske parlaments legitimitet, før end der afholdes frie valg i landet. Jeg opfordrer derfor de belarussiske myndigheder til at gennemføre en fuldstændig reform af landets valglove i overensstemmelse med henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder.

De belarussiske myndigheders foranstaltninger mod medlemmer af den organisation, der repræsenterer det polske nationale mindretal, er absolut forkastelige, og det samme er de politisk forudindtagne retssager og den kendsgerning, at de retlige myndigheder tilsyneladende modtager ordrer fra regeringen. EU kan ikke acceptere de belarussiske myndigheders beslutning om at begrænse adgangen til internettet eller manglen på garantier om pressefrihed, frihed til fredelige forsamlinger, foreningsfrihed og frihed til at bekende sig til andre kirker end den belarussiske ortodokse kirke samt andre rettigheder og politiske frihedsrettigheder.

Niveauet af Fællesskabets samarbejde med de belarussiske myndigheder skal efter min mening stå i direkte forhold til niveauet af respekt for menneskerettigheder i landet. Jeg deler bekymringerne over erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om undertrykkelsen af det polske nationale mindretal, som var svag og forsinket.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Siden afslutningen af den kolde krig har forholdet mellem Belarus og vesten bevæget sig hen imod udviklingen af en ny forståelse, og EU har udviklet en positiv dialog med hensyn til at give Belarus incitamenter til at skabe fremskridt på områderne for demokrati og menneskerettigheder.

Uanset ovenstående kan EU ikke acceptere handlinger, der er i strid med internationale principper og lovgivning vedrørende nationale mindretals rettigheder. EU kan ikke indtage relative holdninger, når det gælder menneskerettigheder.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (ET) Som medordfører for Parlamentets beslutning om civilsamfundets og de nationale mindretals situation i Belarus stemte jeg for beslutningen. Selv om hr. Lukashenkos regime sidste år løslod politiske fanger og er blevet noget mildere, kan EU ikke se den anden vej, når det stilles over for de nylige krænkelser af menneskerettighederne, der er begået mod medlemmer af sammenslutningen af polakker i Belarus. Det er kun muligt at give de belarussiske borgere fordelene ved EU's østlige partnerskab, hvis den belarussiske regering garanterer belarussernes menneskerettigheder og borgerrettigheder og indleder demokratiske reformer. Regimets indrømmelser indtil videre har været utilstrækkelige, og arrestationen af lederen af sammenslutningen af polakker i Belarus, Angelika Borys, afvisningen af at give bevægelsen tilladelse til at blive registreret og fastfrysningen af dens aktiver er endnu et slag mod forholdet til EU. Efter den fortsatte krænkelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet har EU intet andet valg end at overveje at genindføre sanktionerne mod den belarussiske regering.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af Parlamentets fælles beslutningsforslag (RC-B7-0134/2010). For nogle måneder siden vedtog Parlamentet en beslutning, der opfordrede de belarussiske myndigheder til at standse brugen af dødsstraf mod landets borgere. I dag taler vi igen om Belarus og om krænkelser af menneskerettighederne og principperne for civilsamfundet. EU har åbnet op over for Belarus. Vi har iværksat de rigtige foranstaltninger, f.eks. inddragelse af Belarus i det østlige partnerskab. Den tillid, vi har vist Belarus, skulle have indledt et skifte til sporet mod demokratisering og respekt for borgerrettigheder. Det er desværre ikke sket. I lyset af det skal EU stå fast og vedtage en stærkere holdning, hvad angår forbindelserne til Belarus, og skal iværksætte effektive foranstaltninger, der vil garantere, at mindretallenes rettigheder respekteres. Jeg håber, at den nuværende beslutning vil sætte gang i forandringer i den ønskede retning. Hvis det ikke sker, forventer jeg en revision af EU's tilgang over for Belarus og indførelse af passende sanktioner. En ineffektiv løsning vil være tegn på vores svaghed.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, der faktisk var en tekst, som alle de store grupper, herunder vores, var enige om. Beslutningen blev vedtaget enstemmigt.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Manglen på ytringsfrihed, problemer med at registrere politiske og endda sociale organisationer og brugen af statslige medier til propagandaformål er symptomatiske for en stat, der handler for autoritært. EU har rakt en hjælpende hånd ud mod Belarus i form af inddragelsen i det østlige partnerskab, et program, der har til formål at styrke demokratiet og retsstatsprincippet. De belarussiske myndigheders handlinger opfylder ikke de internationale standarder for regler for adfærd mod oppositionen og ngo'er eller standarder vedrørende beskyttelse af nationale mindretal. Det er vigtigt, at vi finder en passende vej ud af situationen, hvor EU skal vise sin misbilligelse via specifikke foranstaltninger, f.eks. sanktioner eller visumbegrænsninger, men vi må samtidig ikke isolere Belarus fra resten af Europa, fordi hele det belarussiske samfund vil lide under dette – ikke kun de myndigheder, der fordømmes af EU. Vi skal vise Belarus, hvor meget det vil opnå via samarbejdet med EU, og give udtryk for, at det omfang, hvori Belarus overholder EU's krav, vil blive afspejlet i den støtte, som Belarus kan regne med.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Det glædede mig at høre resultatet af dagens afstemning. Vi har vedtaget en beslutning, hvori vi fordømmer de nylige eksempler på undertrykkelse af de polske mindretal i Belarus. Vedtagelsen af teksten med akklamation har en særlig betydning. Det er en stemme fra hele Parlamentet, fra alle de politiske grupper og fra repræsentanterne for EU's 27 medlemsstater. Jeg forestiller mig ikke, at Belarus vil få gavn af det, der tilbydes under det østlige partnerskab, uden først at have relegaliseret sammenslutningen af polakker i Belarus og givet dens ejendom tilbage og uden først at have løsladt politiske fanger, som f.eks. Andrei Bandarenko, Ivan Mikhailau og Arystom Dubski. I dag sendte vi Belarus et klart signal. Nu afventer vi et svar.

Beslutningsforslag B7-0133/2010

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Det Europæiske Råd har understreget, at det er vigtigt at forny den økonomiske og sociale kontrakt mellem de finansielle institutioner og det samfund, de betjener, og at sikre sig, at offentligheden tilgodeses i gode tider og er beskyttet mod risici. I denne forbindelse har Det Europæiske Råd opfordret IMF til i dens undersøgelse at overveje alle muligheder, inklusive en skat på finansielle transaktioner på globalt plan. Jeg støtter denne beslutning og mener, at EU skal nå til enighed om en fælles holdning til dette spørgsmål.

Kommissionen skal udarbejde en konsekvensanalyse af en global skat på finansielle transaktioner, der viser både fordele og ulemper. Jeg tilslutter mig også punktet i beslutningen om, at vi på fællesskabsplan skal analysere, hvordan finanssektoren kan yde et fair og væsentligt bidrag til betaling af de byrder, den har påført realøkonomien, eller som er forbundet med regeringernes indgriben for at stabilisere banksystemet.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det nuværende beslutningsforslag, som kommer i kølvandet på de G20-forhandlinger, der blev gennemført som en del af Pittsburghtopmødet og på opfordring af en række internationale organer, f.eks. IMF, fremlægger muligvis en løsning på, hvordan vi kan undgå nye finansielle katastrofer, og hvordan vi kan geninddrive de summer, som skattekasserne har stillet til rådighed for bankerne for at redde dem fra kollaps. Vedtagelsen af sådanne foranstaltninger i Frankrig og Belgien – som de første lande – er glædelig (og Det Forenede Kongerige undersøger også muligheden for at indføre tilsvarende foranstaltninger), og vi forventer at se deres indvirkninger.

I henhold til franske vurderinger vil skatten på 0,005 % hente mere end 20 mia. EUR fra de franske bankers kistebunde. Men hvordan vil banksektoren reagere? Vil den begrænse antallet af spekulative transaktioner, der vurderes at være skadelige, eller vil den udnytte kapitalens mobilitet og fortsat gennemføre sådanne transaktioner via bankfilialer i lande, hvor denne form for skat ikke findes?

Det er grunden til, at en vellykket gennemførelse af sådanne skatter efter mening kræver en global tilgang, hvilket også betyder, at den skal forelægges internationale organer, herunder FN. Selv om vi gør det, er det stadig vanskeligt at tro på, vi kan opnå en fælles global indsats (sammenlign med offshorelovgivningerne).

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Ved at støtte den beslutning, der i dag blev vedtaget med et meget stort flertal (536 ja-stemmer, 80 nej-stemmer og 33 hverken/eller), har den franske delegation fra den demokratiske bevægelse gentaget sit ønske om, at Kommissionen udarbejder en konsekvensanalyse og praktiske forslag vedrørende indførelsen af en skat på finansielle transaktioner. Vi opfordrer Kommissionen til at udforme et forslag med henblik på at fastlægge en fælles europæisk holdning, der kan fremlægges på G20-mødet i juni. Det ville også være en god idé at evaluere, hvorvidt en sådan skat kan hjælpe med at stabilisere de finansielle markeder. De spørgsmål, som Kommissionen skal besvare, vedrører brugen af denne skat til at støtte udviklingslandenes tilpasning til klimaændringerne og finansieringen af udviklingssamarbejdet, men også de instrumenter, Kommissionen kan bruge til at overtale sine partnere til at deltage i gennemførelsen af denne skat, så migrationen af kapital forhindres. Frem for alt skal der dog gennemføres en dybdegående konsekvensanalyse med henblik på at sikre, at denne skat ikke mindsker EU's konkurrenceevne eller bæredygtige investeringer og heller ikke har negative følger for små og mellemstore virksomheder og individuelle investorer.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) I 2000 fremsatte jeg sammen med den tværpolitiske gruppe om globalisering den første beslutning, som opfordrede Kommissionen til at undersøge muligheden for at gennemføre en skat på spekulative kapitalstrømme. Beslutningen blev ikke vedtaget, da den lige manglede de sidste stemmer for at blive vedtaget. Det er gået 10 år, G20 udelukker ligesom flere medlemsstater ikke længere idéen om en sådan skat, og finanskrisen har frem for alt vist os den skade, som ustabile finansielle markeder kan forårsage.

Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af beslutningen om en skat på finansielle transaktioner med en stor margen. Dette er kun et lille skridt, men budskabet er klart. Parlamentet opfordrer Kommissionen til endelig at tage fat om problemet og arbejde for et gennemførelsesprojekt. En skat som denne ville have den dobbelte fordel, at den ville hjælpe med at stabilisere markederne og samtidig generere enorme indtægter, som kunne hjælpe udviklingslandene med at finansiere deres tilpasning til klimaændringerne og bekæmpelsen af fattigdom.

Modstanderne fortæller os, at den kun vil være effektiv, hvis den er global, men vi skal tage det første skridt, som nogle lande har taget med indførelsen af en skat på flybilletter. En vent og se-politik fører ikke til noget. Vi skal vise vejen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den finansielle sektor skal påtage sig sit ansvar for den økonomiske krise, der stadig plager os. Indtil nu har realøkonomien, skatteyderne, forbrugerne, de offentlige tjenester og samfundet som helhed båret en væsentlig del af omkostningerne ved og konsekvenserne af finanskrisen. Adskillige medlemsstater har ønsket en skat på finansielle transaktioner.

Konteksten for politiske foranstaltninger på dette område er ændret. Der er nye lovgivningsmæssige initiativer, som foranstaltninger mod skattely, fjernelse af smuthuller uden om regnskaberne, krav til børshandelen og anvendelse af transaktionsregistre til registrering af derivater.

EU bør enes om en fælles holdning inden for den internationale ramme af G20-møderne. For at gøre det skal Kommissionen vurdere effekten af en global skat på finansielle transaktioner inden det næste G20-topmøde.

Denne analyse skal navnlig vurdere virkningerne af indførelsen af en skat på finansielle transaktioner i EU i modsætning til gennemførelsen heraf på globalt plan. Omkostningerne skal fastlægges, og det skal afgøres, om skatten vil bidrage til en stabilisering af de finansielle markeder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De forskellige erklæringer i præamblen til den beslutning, der nu er godkendt af et stort flertal i Parlamentet, er positive. Dette gælder navnlig erklæringen om, at finanssektoren skal yde et fair bidrag til genopretning af økonomien, da væsentlige omkostninger ved og konsekvenser af finanskrisen bæres af realøkonomien, skatteyderne, forbrugerne, de offentlige tjenester og samfundet som helhed. Ud over dette var der næsten beklagelse over enhver foranstaltning, som kunne bidrage til indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, idet der anføres så mange begrænsninger for gennemførelsen af beslutningen. Derfor undlod vi at stemme.

Gennemførelsen af nye lovgivningsmæssige initiativer og styrkelsen af indsatsen mod skattely, fjernelse af smuthuller uden om regnskaberne, krav til børshandelen og anvendelse af transaktionsregistre til registrering af derivater er desværre blevet forsinket. Vi skal skabe afgørende fremskridt og ikke fortsætte i disse mudrede vande, som kun tjener de finansielle spekulanters og store kapitalisters interesser.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter en skat på finansielle transaktioner, og det glæder mig at dette initiativ har opnået en sådan støtte. For at være effektiv skal det være en global skat, og jeg støtter foranstaltninger, der har til formål at indføre et sådant gebyr på finansielle transaktioner.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Vi har med stort flertal stemt for at fastholde det politiske momentum bag en global skat på finansielle transaktioner. Tiden er tydeligvis inde til radikale foranstaltninger for at sikre, at den finansielle sektor betaler sin andel i kølvandet på krisen, og en skat på finansielle transaktioner kan være et vigtigt redskab. Den har stærk støtte i befolkningen samt hos ngo'er og fagforeninger i hele Europa. En skat på finansielle transaktioner kan hjælpe med at reducere ustabile og risikable finansielle transaktioner, samtidig med at der rejses milliarder til at hjælpe med at håndtere virkningerne af klimaændringerne og hjælpe de udviklingslande, som finanskrisen har ramt hårdest. Beslutningen opfordrer Kommissionen til at analysere mulighederne for en sådan skat og sender et klart signal om, at Europa vil arbejde målrettet for en global aftale, der besvarer offentlighedens krav om handling. Det er skuffende, at ECR-Gruppen og dens konservative medlemmer, der er klare modstandere af enhver form for skat på finansielle transaktioner, i deres erklæringer bevidst har valgt at forvanske dagens afstemning til en opfordring til en skat på finansielle transaktioner for EU alene. Hvis Europa ikke gør noget og ikke når frem til en holdning, lukkes vi ude fra den internationale debat – vores stemme i dag er i stedet et mandat til Europa til at hjælpe med at lede denne debat.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det Socialdemokratiske Parti i Portugal er generelt imod indførelsen af europæiske skatter. Det skal også erindres, at skatter er vigtige redskaber, som medlemsstaterne råder over, og det gælder endnu mere i vanskelige tider som den nuværende krise. Endelig vil de forskellige beskatningsmuligheder, uanset om det sker via skatter eller bidrag, der benyttes i de forskellige medlemsstater, uden tvivl tilføre den pågældende skat en mere eller mindre sanktionerende karakter, så der kan opstå uligheder på europæisk plan, hvilket ikke giver mening.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For mig er det en absolut kendsgerning, at den finansielle sektor skal yde et fair bidrag til genopretning af økonomien, da væsentlige omkostninger ved og konsekvenser af finanskrisen er blevet pålagt realøkonomien, skatteyderne, forbrugerne, de offentlige tjenester og samfundet som helhed. En potentiel skat på finansielle transaktioner kan reducere den enorme mængde af spekulationskapital, der igen har skadet realøkonomien for nylig, og repræsenterer dermed også et skridt hen imod bæredygtig vækst. Inden vi overvejer at indføre en sådan skat, skal vi dog nøje afveje fordelene og ulemperne. Denne proces er netop det, der foreslås i det beslutningsforslag, som Økonomi- og Valutaudvalget har stillet, og derfor stemte jeg for beslutningen. Et afgørende punkt, der kun nævnes i forbifarten i teksten, men som skal defineres tydeligt, inden der træffes en afgørelse, er den mulige anvendelse af de midler, der genereres af en sådan skat. Skatten skal efter min mening opkræves dér, hvor transaktionen finder sted, og skal med andre ord gavne de lande, hvor de relevante børser er beliggende. Den præcise beregningsmetode er endnu ikke fastlagt. Hvis EU insisterer på selv at opkræve skatten, skal den under alle omstændigheder modregnes de pågældende medlemsstaters nettobidrag. Vi kan under ingen omstændigheder tillade, at dette tilfører EU en skattekompetence.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte i dag for beslutningsforslaget B7-0133/2010 om en skat på finansielle transaktioner, og det glæder mig, at Parlamentet for første gang har krævet en vurdering af gennemførligheden og indvirkningen af indførelsen af en skat på finansielle transaktioner på EU-plan. Dette er et betydeligt fremskridt. Vi skal nu lægge pres på Kommissionen for at få den til at foreslå konkrete foranstaltninger. De europæiske borgere forventer, at omkostningerne ved finanskrisen bæres af de parter på de finansielle markeder, der forårsagede den. Vi kan derfor ikke stilles tilfredse med en minimalistisk løsning som det amerikanske forslag, der ville generere et par milliarder euro – et relativt lille beløb i betragtning af de enorme omkostninger. Bekæmpelse af fattigdom, kampen mod klimaændringer og håndtering af finanskrisen kræver yderligere indtægter på flere hundrede milliarder euro. En dygtigt udformet skat på finansielle transaktioner vil sikre en sådan indtægt, samtidig med at den vil begrænse spekulationen på de finansielle markeder.

Beslutningsforslag B7-0132/2010

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA), der har til formål at fremme etableringen af et integreret marked for betalingstjenester, hvor der foretages betalinger i euro, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke sondres mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro.

SEPA fungerer stadig ikke perfekt og opfylder ikke de reelle behov hos brugerne. EU skal fastsætte en passende og bindende tidsfrist for brugen af SEPA-instrumenter, hvorefter alle betalinger i euro skal ske ud fra systemets standarder. Det er lige så vigtigt, at vi sikrer, at indførelsen af systemet ikke fører til yderligere omkostninger for den europæiske offentlighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Oprettelsen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) er grundlæggende for øget integration af markedet for betalingstjenester. Det vil øge konkurrencen ved at behandle grænseoverskridende og nationale betalinger i euro på samme måde, og det kan have en direkte positiv indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag.

Det er derfor påtrængende, at de nationale regeringer gennemfører SEPA-tjenester og udformer regler, som kan regulere dette initiativ på tilstrækkelig vis, så der faktisk opnås en forenkling af den nuværende situation, hvad angår betalingstjenester, og en reduktion af omkostningerne til gavn for forbrugerne.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det fælles eurobetalingsområde (SEPA) bliver et integreret marked for betalingstjenester, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke sondres mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro. Vi skal fastsætte en retligt bindende tidsfrist for overgangen til SEPA-instrumenter. Offentlige myndigheders overgang til SEPA ligger under vores forventninger.

Det er derfor vigtigt, at alle berørte parter – lovgiverne, banksektoren og brugerne af betalingstjenester – inddrages i gennemførelsen af SEPA. Den fortsatte retlige gyldighed af eksisterende direkte debiteringsfuldmagter skal sikres i alle medlemsstater, da forpligtelsen til at undertegne nye fuldmagter under overgangen fra de nationale direkte debiteringsordninger til SEPA-systemet ville være dyr.

Kommissionen skal derfor fastsætte en klar, hensigtsmæssig og bindende frist, som ikke bør være senere end den 31. december 2012, for overgangen til SEPA-instrumenter, hvorefter samtlige betalinger i euro skal foretages ved hjælp af SEPA-standarder. Kommissionen skal hjælpe offentlige myndigheder i overgangsprocessen ved at udvikle integrerede og synkroniserede overgangsplaner.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det fælles eurobetalingsområde (SEPA) skal hurtigt omdanne sig til et integreret marked for betalingstjenester. Der skal dog gøres meget, inden dette kan opnås. Trods eksistensen af direktiver, der fastlægger rammerne for SEPA-kort og SEPA's direkte debiteringsordning, er det en kendsgerning, at disse systemer endnu ikke er i drift. Vi skal derfor overvinde alle hindringerne for gennemførelsen af SEPA-systemet, så det reelt kan sættes i drift så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at overgangsperioden ikke afsluttes senere end den 21. oktober 2012.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Det fælles eurobetalingsområde (SEPA) er et system, der vil gøre dagligdagen lettere for millioner af europæere, når det indføres. Uanset hvilken medlemsstat borgerne bor i, kan de nemt foretage hurtige og billige betalinger til personer eller virksomheder i en anden medlemsstat med de samme omkostninger som ved handel inden for deres eget lands grænser. I en tid med internetbanker vil dette øge konkurrencen mellem bankerne, og dette vil gavne kunderne. Indførelsen af SEPA er næste skridt hen imod realiseringen af en af de fire grundlæggende friheder i det indre marked – den frie bevægelighed for kapital. Det er overordentlig vigtigt, at SEPA resulterer i en økonomisk tilnærmelse mellem landene i euroområdet og de lande, der ikke er en del af euroområdet, selv om de er medlemmer af EU, samt de øvrige lande i EFTA.

Jeg støtter derfor fuldt ud Parlamentets beslutning om gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA). Samtidig opfordrer jeg Kommissionen til at prioritere private bankkunders interesser og spørgsmål vedrørende systemets sikkerhed og til samtidig at overvåge arbejdet med indførelsen af SEPA-systemet.

Beslutningsforslag RC-B7-0154/2010

  Kader Arif (S&D), skriftlig. – (FR) Beslutningen om ACTA, der blev vedtaget i dag, og som jeg er en af initiativtagerne til, er særdeles symbolsk, fordi den er enstemmig. Den sender et klart signal til Kommissionen, som har forhandlet denne aftale i yderste hemmelighed i to år. Parlamentet kræver fuldstændig gennemsigtighed, hvad angår de igangværende forhandlinger, samt respekt for traktaterne, der giver det ret til at modtage de samme oplysninger som Rådet. Uanset om det drejer sig om metoden eller det, som vi ved om sagen, er jeg imod den måde, som ACTA-forhandlingerne er blevet ført på. Vi har mange bekymringer med hensyn til den tvivl, der sås ved den gældende fællesskabsret. Bortset fra risikoen for at genindføre det "fleksible" svar kan der sættes spørgsmålstegn ved respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, hvad angår ytringsfrihed, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, og princippet om ansvarsfrihed for internetudbydere og -værter. Parlamentet har allerede bevist sit engagement i disse principper. Hvis Kommissionen ikke ændrer sin strategi, vil jeg lede kampagnen mod Parlamentets ratificering af ACTA, som allerede er lykkedes i forbindelse med SWIFT-aftalen.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning. Bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering er uden tvivl vigtige problemstillinger i EU og resten af verden, og jeg glæder mig over åbningen af forhandlingerne på internationalt plan med henblik på at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpe forfalskning og piratkopiering mere effektivt. Jeg er dog skuffet over den måde, disse forhandlinger føres på.

I henhold til Lissabontraktaten skal Kommissionen øjeblikkelig udlevere fuldstændige oplysninger til Parlamentet på alle trin i forhandlinger om internationale aftaler, hvilket ikke sker i forbindelse med ACTA-aftalen. Parlamentet skal endvidere godkende ACTA-aftalens ordlyd, før aftalen træder i kraft i EU. Hvordan skal vi kunne gøre det, hvis vi ikke orienteres? Jeg håber, at Kommissionen vil opfylde sin forpligtelse og udlevere alle de nødvendige oplysninger om status for forhandlingerne.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om gennemsigtighed i og status for ACTA-forhandlingerne, fordi jeg deler ordførernes skepsis med hensyn til forhandlingernes forløb indtil videre. Disse finder sted under en "begrænset" ordning, hvilket betyder, at kun Kommissionen og medlemsstaterne har adgang til forhandlingsdokumenterne. Parlamentet holdes helt udenfor, og alligevel er Parlamentets godkendelse en væsentlig forudsætning for aftalens ikrafttræden. Digitalt indhold og håndteringen heraf bør efter min mening ikke indgå i aftalens tekst. Hvis det medtages, bør de pågældende bestemmelser ikke være repressive. Jeg er overbevist om, at ACTA-aftalen ikke bør gå ud over rammerne for den gældende lovgivning for intellektuelle ejendomsrettigheder, og at sanktioner for kopiering af digitalt indhold skal overlades til de enkelte landes skøn. Beskyttelsen af privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger skal forblive en søjle i den europæiske lovgivning, som ikke må blive undermineret af internationale retlige aftaler. Jeg er tilhænger af en ACTA-aftale, der bekæmper forfalskninger, som repræsenterer en reel fare for økonomien og forbrugerne, og som uden tvivl krænker intellektuelle ejendomsrettigheder. Kopiering, der foretages udelukkende til eget formål, skal på den anden side ikke være omfattet. Hvis det omfattes, vil vi efter min mening gribe ind i retten til personlig frihed og information. Forfalskning og kopiering kan kort sagt ikke behandles på samme måde.

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) Vi stemte som gruppe mod ACTA-beslutningen onsdag den 10. marts 2010, og det gjorde vi ud fra et princip om, at selve ACTA-aftalen ikke bør eksistere i nogen form. Den er en katastrofal krænkelse af individuel privat ejendom. Hvis vi havde stemt for beslutningen, havde vi anerkendt eksistensen af en sådan lovgivning, men vi besluttede på det grundlag ikke at anerkende aftalen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Trods Lissabontraktaten og den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med international handel forhindrer Kommissionen og medlemsstaterne, at der gennemføres en offentlig debat om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Denne mangel på gennemsigtighed skaber ægte mistillid, som kun kan fjernes ved at høre offentligheden og Parlamentet. Bekæmpelsen af forfalskning er bestemt legitim og nødvendig, og ACTA-aftalen ville styrke forfatteres rettigheder og copyright. Skal internetudbydere have lov til at kontrollere udvekslinger af digitale filer og pålægge brugere sanktioner, herunder afbrydelse af deres internetforbindelse? Omkostningerne til denne form for overvågning ville blive enorme for udbyderne, og kontrollen ville blive kompliceret. Piratkopiering på internettet er endnu ikke defineret som en forbrydelse i hverken europæisk eller international lovgivning. Idéen om systematisk indførelse af sanktioner i et så vidtrækkende omfang er derfor ubegrundet, navnlig eftersom adgang til internettet som følge af retten til adgang til information stadig er en grundlæggende frihedsrettighed. Kommissionen skal forelægge Parlamentet et dokument, der beskriver forhandlingerne og alle de forhold, der drøftes. Hvis den ikke gør det, kan Parlamentet afvise denne tekst, der er forhandlet i hemmelighed, sådan som den afviste SWIFT-aftalen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om gennemsigtighed i og status for ACTA-forhandlingerne, fordi jeg støtter gennemsigtighed i forhandlingsprocesser.

Parlamentet skal som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden godkende ACTA-aftalens ordlyd, før aftalen træder i kraft i EU. Parlamentets bidrag er afgørende for at garantere, at midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke hindrer innovation, konkurrence, beskyttelse af personoplysninger og den frie bevægelighed for information.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Varemærkeforfalskning er en af plagerne i den globale økonomi, og uanset indsatsen for at bekæmpe dette fænomen er det tydeligt, at individuelle lande ikke har kapacitet til at føre denne kamp til en vellykket afslutning. Vi kan i dag tydeligt se de trusler mod forbrugernes sundhed og sikkerhed, som køb af visse produkter udgør.

Fra et kommercielt og industrielt synspunkt svækker denne parallelindustri, som ulovligt snylter på andres kreativitet og berømmelse, værdien af varemærker og gør deres særlige rolle mindre effektiv. Selv om det er vigtigt at skabe et åbent, frit og retfærdigt marked, kan det derfor kun opnås, hvis forfalskning generelt afvises og bekæmpes af hovedproducenterne. ACTA-aftalen kan være en vej, der er umagen værd at gå, men den skal på forhånd forstås og drøftes på en gennemsigtig måde i modsætning til det, der er sket indtil videre.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I 2008 indledte EU og andre OECD-lande forhandlingerne om en ny plurilateral aftale, der har til formål at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering. I fællesskab blev de enige om en fortrolighedsklausul. Enhver aftale, som EU indgår om ACTA, skal overholde de juridiske forpligtelser, der påhviler EU med hensyn til privatlivets fred og databeskyttelse, som bl.a. er fastlagt i direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol. Parlamentet skal som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden godkende ACTA-aftalens ordlyd, før aftalen træder i kraft i EU. Kommissionen har endvidere forpligtet sig til øjeblikkelig udlevering af fuldstændige oplysninger til Parlamentet på alle trin i forhandlinger om internationale aftaler. Et retligt grundlag skulle derfor have været etableret, inden ACTA-forhandlingerne blev indledt, og Parlamentet skulle have godkendt et forhandlingsmandat. Kommissionen bør indgive forslag inden næste forhandlingsrunde.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Parlamentets generelle fordømmelse med hensyn til Kommissionens tilbageholdelse af information om de igangværende forhandlinger om ACTA-aftalen og de begrænsninger, Kommissionen gennem sine handlinger har forsøgt at indføre for granskning og demokratisk kontrol, har været ganske tydelig. Det er derfor vigtigt, at beslutningen påpeger, at Kommissionen "er juridisk forpligtet til at underrette Parlamentet øjeblikkeligt og fuldt ud om alle faser af internationale forhandlinger".

Der kræves demokratiske og gennemsigtige procedurer under gennemførelsen af forhandlinger og offentlig debat om deres indhold, noget, som efter vores mening er positivt. Vi understreger endvidere argumentet for behovet for at respektere "grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed og retten til privatlivets fred og samtidig sikre fuld respekt for nærhedsprincippet" samt beskyttelsen af personoplysninger. Derfor stemte vi for.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Udkastet til denne handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning, ACTA-aftalen, ligner måske en god idé, så alvorligt lider den europæiske økonomi og de europæiske arbejdspladser under disse uretfærdige fremgangsmåder i verden med overdreven fri handel, der pålægges os. Som altid når noget er grundlæggende skadeligt i en aftale, der forhandles af Kommissionen, sker alt i hemmelighed.

Jeg tænker på Blair House-aftalen, som ofrede det europæiske landbrug for at tilfredsstille de amerikanske multinationale landbrugsfødevareselskaber. Jeg tænker også på den skandaløse MAI, den multilaterale aftale om investeringer, der forsøgte at fritage multinationale selskaber fra den gældende lovgivning i de lande, de havde aktiviteter i. Heldigvis så aftalen ikke en gang dagens lys. I dette tilfælde er det afsnittet om internettet i ACTA, det drejer sig om. Det kan bogstavelig talt koges ned til indførelsen af en monstrøs og verdensomspændende Hadopilov.

Toldere kan gennemsøge MP3-afspillere, mobiltelefoner og bærbare computer, der tilhører enhver borger, som mistænkes for ulovligt at have hentet en fil. Adgangsudbydere kan tvinges til at afbryde kundernes forbindelse eller udlevere information om dem. Dette er uacceptabelt, og derfor har vi stemt for denne beslutning, der opfordrer til fuldstændig gennemsigtighed i forhandlingerne og truer med at bringe Kommissionen for domstolene, hvis den afviser det.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den beslutning, der har til formål at sikre fuldstændig gennemsigtighed fra Kommissionens side, hvad angår forhandlingerne om ACTA-aftalen, der i øjeblikket gennemføres i hemmelighed. Bortset fra risikoen for at genindføre det "fleksible" svar kan der sættes spørgsmålstegn ved respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, hvad angår ytringsfrihed, beskyttelse af privatlivets fred og personlige oplysninger, og princippet om ansvarsfrihed for internetudbydere og -værter. Det følger, at Parlamentet som de europæiske borgeres stemme ikke kan holdes uden for disse forhandlinger og skal modtage samme oplysninger som Rådet. Det er et demokratisk krav. Endelig må ACTA ikke kompromittere adgangen til generiske lægemidler. I den sammenhæng og i betragtning af metoden i denne fase og de bekymrende rygter om aftalens indhold kan jeg kun stemme for en beslutning, der er kritisk for en sådan aftale.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) I den beslutning, der er blevet vedtaget, erklærer Parlamentet tydeligt sin støtte til øget gennemsigtighed i Kommissionens forhandlinger om ACTA-aftalen. Piratkopiering og forfalskning er et voksende problem for den europæiske økonomi og for andre økonomier i verden.

Udviklingslandenes økonomier bliver i stigende grad videnbaserede økonomier. Vi har derfor brug for klare og effektive principper for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der ikke hindrer innovation og konkurrence, ikke belaster handel, der gennemføres i overensstemmelse med lovgivningen, og beskytter retten til privatlivets fred og vores grundlæggende rettigheder, som f.eks. ytringsfrihed. Derfor drager den beslutning, vi har vedtaget i dag, ikke selve idéen om at indgå aftalen i tvivl. De forhandlinger, som Kommissionen fører, skal dog være åbne.

Parlamentet og de europæiske borgere underrettes ikke løbende om status for forhandlingerne. Denne mangel på information giver anledning til bekymring. Vi ønsker øget gennemsigtighed fra Kommissionens side. Vi vil i dag vide, hvilke forpligtelser Kommissionens forhandlere accepterer på vegne af 500 mio. EU-borgere.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Forhandlingerne om ACTA-aftalen vedrørende bestemmelser om copyright og bekæmpelse af varemærkeforfalskning samt produkt- og internetpiratkopiering repræsenterer uden tvivl et vigtigt skridt hen imod beskyttelsen af intellektuel ejendom. Kommissionens informationspolitik i forbindelse med forhandlingerne lader dog desværre meget tilbage at ønske.

Manglen på gennemsigtighed, hvad angår status for forhandlingerne, gør det vanskeligt for Parlamentet at spille en konstruktiv rolle i udformningen af bestemmelserne og dermed på forhånd sikre, at europæernes borgerrettigheder ikke begrænses, og at direktiverne om databeskyttelse ikke overtrædes. Jeg støtter beslutningsforslaget (RC7-0154/2010) og dermed Parlamentets opfordring til Kommissionen om at føre en mere gennemsigtig, komplet og dermed mere helhedsorienteret informationspolitik i forbindelse med ACTA-forhandlingerne.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Gennemsigtighed i ACTA-forhandlingerne er af afgørende betydning, og det glæder mig, at Parlamentet har opfordret til fuldstændig fremlæggelse med et så stort flertal. Det glæder mig at høre forsikringerne om, at enkeltpersoner ikke kriminaliseres for personlig anvendelse, og at ACTA-aftalen ikke vil blive anvendt til at forhindre, at generiske lægemidler når frem til udviklingslandene, men jeg håber, at Parlamentet vil få adgang til alle dokumenter og mulighed for at overvåge forhandlingerne for at sikre, at dette står ved magt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Manglen på gennemsigtighed i forhandlingerne om ACTA-aftalen er i strid med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er afgørende, at Rådet og Kommissionen omgående fremlægger alle dokumenter, der har været grundlag for forhandlingerne. Hvis Kommissionen og Rådet ikke opfylder denne grundlæggende forpligtelse, kan Parlamentet iværksætte retlige procedurer for at få adgang til disse dokumenter, et tiltag, der kan skade anseelsen for de berørte europæiske institutioner.

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg takker ordførerne og alle de medlemmer, der er ansvarlige for, at Parlamentet har givet klart udtryk for sin kompromisløse holdning med et så stort flertal imod den ikkegennemsigtige forhandling af en så vigtig international aftale. Vi forventer, at aftalen vil åbne op for en ny international dimension i kampen mod forfalskninger, men uden at reducere de europæiske borgeres ret til beskyttelse af privatlivets fred.

Det er efter min mening også et problem, at Kina ikke er blevet inviteret til forhandlingerne. Under forhandlingen i går oplyste Kommissionen mig, at den mente, at dette ville være en strategisk fejl. Det er urealistisk at tro, at Kina, som er den største kilde til forfalskninger i verden, senere vil undertegne en forhandlet aftale. Jeg er sikker på, at vores kritiske beslutning vil få Kommissionen til at genoverveje tilgangen over for Parlamentet, som takket være Lissabontraktaten har fået fælles beslutningstagningsbeføjelser inden for nye områder, herunder udenrigspolitikken.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutning RC7-0154/2010 om ACTA-aftalen, og det glæder mig, at et stort flertal i Parlamentet gjorde det samme. ACTA risikerer at blive kendt som aftalen om manglende gennemsigtighed i Kommissionen. I forhandlingerne om ACTA burde Kommissionen overholde principperne om gennemsigtighed, menneskerettigheder og Parlamentets retmæssige ret til information. I stedet dumper Kommissionen i denne afgørende test af Kommissionens vilje til at overholde pligten til at informere Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten. EU kan ikke fortsætte forhandlingerne om ACTA, hvis befolkningen ikke får mulighed for at deltage i processen.

Det er også en fuldstændig absurd og uacceptabel situation, hvis medlemmer af Parlamentet bag lukkede døre skal spørge Kommissionen om indholdet af de aftaler, vi skal stemme om. Parlamentet har desuden vist, at det ikke accepterer hemmeligholdelse, og at det hylder et åbent internet for alle. Medlemmer af Parlamentet har også vist, at Parlamentet ikke vil acceptere at blive behandlet som en dørmåtte. Kommissionen er indtrængende blevet opfordret til fuldt ud og omgående at informere os om ACTA-forhandlingerne.

Beslutningsforslag RC-B7-0181/2010

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Den nuværende generelle præferenceordning (GSP) nærmer sig sin afslutning. Jeg stemte for beslutningen, som har til formål fuldt ud at inddrage Parlamentet i dens revision inden 2012. Denne handelsordning giver 176 udviklingslande præferenceadgang til det europæiske marked til gengæld for deres ratificering af ILO-konventioner om sociale rettigheder og FN-konventioner om menneskerettigheder.

Dens gennemførelse er dog utilfredsstillende. Derfor kræver vi inden revisionen en rapport om, hvor langt ratificeringen og gennemførelsen er nået, en konsekvensanalyse vedrørende virkningerne af GSP-ordningen i perioden 2006­2009, medtagelsen af en betingelse om, at 27 grundlæggende FN-konventioner skal gennemføres, og mere gennemsigtige undersøgelsesprocesser, der navnlig omfatter regelmæssig høring af Parlamentet.

Det er beklageligt, at et ændringsforslag, der opfordrede til gennemførelsen af en undersøgelsesprocedure i Colombia vedrørende de mange drab på fagforeningsaktivister og massegravene med hundredvis af dræbte i regionen La Macarena, ikke blev vedtaget som følge af opposition fra højrefløjen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU er verdens største yder af humanitær hjælp og udviklingsstøtte. Vi ved, at EU og medlemsstaterne hvert år yder millioner til samarbejds- og udviklingsprogrammer, at hjælp er nødvendig, og at dette i mange tilfælde gør hele forskellen.

Som tilhænger af markedsøkonomien er jeg dog overbevist om, at udviklingsbistand kan (og skal) ydes gennem handelspolitikker, der gavner udviklingslandene. I den forbindelse anerkender jeg betydningen af GSP, som giver de udviklede lande mulighed for at tilbyde ikkegensidig præferencebehandling for produkter med oprindelse i udviklingslande.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det kan på ingen måde siges med sikkerhed, som beslutningen gør, at den nuværende generelle præferenceordning (GSP) er en ordning, som hjælper udviklingslandene. Ordningen har en række virkninger, som forstærker disse landes økonomiske afhængighed, da den resulterer i produktion til eksport, hvilket er til skade for deres hjemmemarked. I vid udstrækning er det de store multinationale selskaber, som i nogle tilfælde kommer fra EU-lande, der opnår fordele ved dette system, snarere end befolkningen i udviklingslandene.

Nogle af hensigterne bag GSP skaber derfor de direkte modsatte resultater i virkeligheden.

På den anden side er det på baggrund af det stigende pres for at liberalisere den internationale handel, at EU har udnyttet denne forordnings formål som en form for afpresning til at opnå accept af førnævnte frihandelsaftaler gennem et uacceptabelt niveau af diplomatisk og økonomisk pres på disse lande.

Hvis GSP skal blive en ordning for udviklingsbistand, vil det, som vi foreslår, blive nødvendigt at afskaffe og derefter genforhandle både den og andre politikker for udviklingsbistand med henblik på at skabe effektiv solidaritet og bekæmpe økonomisk afhængighed og den udnyttelse af mennesker og naturressourcer, som økonomiske grupper i EU er ansvarlige for.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De foranstaltninger, som Fællesskabet har gennemført siden 1971 i forhold til udviklingslandene gennem handelspræferencer under den generelle præferenceordning (GSP), er en metode til at gøre verdenshandelen mere retfærdig og samtidig hjælpe disse lande med at skabe vækst og økonomisk udvikling.

De nuværende forordninger udløber i 2011, og vi skal derfor straks indlede arbejdet på et nyt instrument, der kan opretholde og om muligt yderligere øge de fordele, som dette system har givet udviklingslandene, hvilket er endnu vigtigere, når det gælder om at lade den internationale krise bag os. Hvis vi skal undgå uretfærdighed, er det dog afgørende, at landene på den nye liste over lande, som får gavn af systemet, er realistiske om deres økonomiske situation.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I sidste ende stemte jeg for den fælles beslutning om generelle toldpræferencer (GPS) (RC7-0181/2010), selv om jeg er meget ked af og oprørt over, at det er lykkes for den colombianske ambassade at overtale nogle af vores kolleger til at udelade næsten alle referencer til behovet for at undersøge menneskerettighedskrænkelserne i Colombia og på grundlag af resultaterne afgøre, om toldpræferencerne for colombianske varer skal annulleres.

Betænkning: Gabriele Albertini (A7-0023/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Parlamentets betænkning om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kortlægger sammen med den tilsvarende betænkning om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som er udarbejdet af antigræsrodsalliancen af konservative, socialdemokrater og liberale i Parlamentet, den vedvarende støtte fra kapitalens politiske talerør til fremme af endnu større militarisering af EU, navnlig efter den reaktionære Lissabontraktats ikrafttræden, og deres aktive rolle i indsatsen for at fremme EU's imperialistiske politik og de interventioner og krige, de har påført tredjelande og befolkninger i alle afkroge af verden for at tjene monopolkapitalens interesser og suverænitet på baggrund af eskalerende imperialistisk nærkamp.

Betænkningen opfordrer til:

a) effektiv organisation af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (oprettet i medfør af Lissabontraktaten), den nye politiske/militære arm til tilrettelæggelse, støtte og gennemførelse af EU's imperialistiske interventioner

b) stigning i bevillingerne fra EU-budgettet til militære og politiske interventioner

c) øget sammenfletning af EU's politiske og militære kompetencer, hvor en stærkere forbindelse mellem EU og NATO er omdrejningspunktet i den mere effektive udøvelse af EU's imperialistiske interventioner med militære midler.

Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod og fordømmer denne uacceptable betænkning, som ene og alene er en manual for imperialistiske angreb mod folket.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) EU skal udvikle sin strategiske autonomi gennem en magtfuld og effektiv udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at forsvare sine interesser globalt, sikre borgernes sikkerhed og fremme respekten for menneskerettigheder og demokratiske værdier i hele verden. Gennem mere effektive europæiske sikkerhedsaftaler skal medlemsstaterne vise, at de er parate til at gøre EU til en større aktør på den internationale scene.

Rådets næste årsrapport om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) skal efter min mening direkte omhandle gennemførelsen af EU's udenrigspolitiske strategi og vurdere dens effektivitet samt fastlægge forudsætningerne for etablering af en specifik og direkte dialog med Parlamentet, som fokuserer på udformning af en strategisk tilgang til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 18, da dette ændringsforslag efter min mening indeholder et paradoks. Det tager afstand fra logikken bag militarisering i indledningen og konkluderer, at FUSP skal baseres på fredelige principper og demilitarisering af sikkerhed. Min personlige holdning er i overensstemmelse med mit lands internationale neutrale status, og da ændringsforslaget slet ikke er klart, besluttede jeg, at jeg ikke kunne stemme for eller undlade at stemme.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning, da en klar og koordineret fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter min mening kan yde et betydeligt bidrag til styrkelsen af EU's indflydelse på internationalt plan. Et af de vigtigste FUSP-spørgsmål er uden tvivl EU's stigende energiafhængighed af forsyningskilder og transitruter og behovet for at begrænse EU's energiafhængighed af tredjelande. Jeg vil gerne opfordre næstformand i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, til uden tøven at gennemføre Parlamentets henstillinger vedrørende udformningen af en konsekvent og koordineret politik ved først at fremme EU's samhørighed i opretholdelsen af en konstruktiv dialog med energileverandører, navnlig Rusland, og transitlande, ved at støtte EU's energiprioriteter, ved at forsvare medlemsstaternes fælles interesser, ved at udvikle en effektiv diplomatisk indsats på energiområdet, ved at fastlægge mere effektive kriseforanstaltninger og ved at fremme spredningen af energileverandører, brugen af bæredygtig energi og udviklingen af vedvarende energi. Jeg er overbevist om, at EU kun kan sikre uafbrudt og sikker gas- og olieforsyning til medlemsstaterne og øge hele EU's energiuafhængighed, hvis vi gør en fælles indsats.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater mener, at partnerskabet mellem EU og NATO ikke udelukkende skal udvikles på grundlag af FN-pagten. Vi mener derfor, det er vigtigt, at teksten omhandler medlemsstaternes holdning til dette spørgsmål og tager hensyn til de forskellige traditioner og holdninger i medlemsstaterne, hvad angår udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Ligesom mange af medlemsstaterne (hvis ikke alle) står EU over for et budget, der er meget mindre storslået end dets ambitioner, og som på ingen måde er tilstrækkeligt til alt det, det gerne ville gøre. Listen over de mange europæiske værdier og forventninger på dette område understreger denne asymmetri.

Den kendsgerning, at politik for at opnå fremragende resultater er en aktivitet, hvor det er nødvendigt at forudsige og iværksætte foranstaltninger, bliver særlig relevant, når de aktuelle spørgsmål er så afgørende for vores fælles liv, som f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Lissabontraktaten og den deraf følgende oprettelse af institutionen for den højtstående repræsentant viser medlemsstaternes overbevisning om, at der er et reelt behov for hurtighed, koordination og konvergens i den europæiske indsats på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Først efter en praktisk indsats vil vi kunne se, om bestemmelserne i traktaten er tilstrækkelige, og om det, der er fastlagt i traktatens tekst, spiller sin rolle på en vellykket måde.

Jeg håber, at EU vil kunne reagere effektivt på denne vigtige udfordring.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi er et årligt dokument fra Parlamentet, der vurderer den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og fremlægger forslag til forbedring af effektiviteten og synligheden af denne politik. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har EU's indsats udadtil fået en ny dimension og betydning. Parlamentet spiller en grundlæggende rolle her som vogter af den demokratiske legitimitet af indsatsen udadtil. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil fungere som EU's diplomatiske korps og instrument, der indtil videre kun har været afhængig af national repræsentation. Det er dog afgørende, at EU har de nødvendige budgetressourcer til rådighed for at nå målene om repræsentation udadtil.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne henvise til et par punkter i afsnittet "Det vestlige Balkan" i betænkningen om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2008.

Vi skal tænke på, at det på mødet i Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) i februar 2008 blev besluttet, at hver EU-medlemsstat i overensstemmelse med national praksis og international lovgivning skulle afgøre deres forhold til Kosovo.

Samtidig forventes Den Internationale Domstol i første halvdel af året at fremlægge sin rådgivende udtalelse om, hvorvidt den ensidige uafhængighedserklæring, der er fremsat af de foreløbige selvstyreinstitutioner i Kosovo, er i overensstemmelse med international lovgivning.

Vi skal opretholde en afbalanceret tilgang i vurderingen af udviklingen i stabiliseringsprocessen i Kosovo, idet det skal erindres, at der blev konstateret visse spændte situationer i 2009, herunder i løbet af valgperioden i november. I den henseende er der efter min mening adskillige udfordringer, som skal overvindes, navnlig med hensyn til lovhåndhævelse, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, beskyttelse af serberne og andre mindretal, forsoning mellem samfundsgrupper og gennemførelse af økonomiske og sociale reformer.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten gav Parlamentet nye ansvarsområder, hvad angår udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og vi er parate til at påtage os dette ansvar og til at bidrage til valget af både politikker og enkeltpersoner, som skal repræsentere disse politikker i verden, ved at vurdere de personer, der er nomineret til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, herunder også de særlige repræsentanter for EU. EU skal vise det internationale samfund, at det har en udenrigspolitik, der bliver mere og mere repræsentativ, sammenhængende, systematisk og effektiv. EU skal i stigende grad blive den primære katalysator bag opbygningen af verdensfred.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod om årsrapporten 2008 fra Rådet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), fordi FUSP efter min mening bør have til formål at definere EU's udenrigspolitik, ikke at forsvare dets territorium. Jeg er ikke enig i den forbindelse mellem EU og NATO, som Lissabontraktaten etablerer. Jeg støtter i stedet demilitarisering og nuloprustning. Jeg fordømmer logikken bag militarisering af EU, som er blevet intensiveret med vedtagelsen af Lissabontraktaten og de ændringer, den indførte, som f.eks. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og den højtstående repræsentants rolle. Vi oplever i øjeblikket den højeste grad af militarisering i historien. Våbenudgifterne er højere end under den kolde krig. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre kræver tilbagetrækning af alle militære baser, der tilhører USA og andre lande, som findes på EU-medlemsstaternes territorium, og vi ønsker, at militærudgifterne bruges til civile formål med henblik på at opfylde milleniumudviklingsmålene.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Denne betænkning forsøger at positionere EU som en stærkere global aktør. I den forbindelse anføres der ingen klare målsætninger og ingen klar retning for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Kravet om stærkere finansielt fodfæste skal derfor afvises på denne baggrund. I fremtiden skal internationale engagementer faktisk vurderes ud fra, hvor fornuftige de er, og deres fordele for EU. I sidste ende bør der udvikles en strategibaseret tilgang i FUSP. Jeg mener generelt ikke, at princippet om enstemmighed bør afskaffes. Dette gælder navnlig, hvis formålet er at etablere et tættere partnerskab med NATO, som det er blevet nævnt flere gange. EU skal kunne etablere sine egne strukturer og skal naturligvis have de nødvendige ressourcer til sådanne strukturer. Hvad angår de adskillige operationer og missioner, bør mange af de 23 forskellige aktioner, som EU er involveret i, genovervejes. Navnlig i Afghanistan må den strategi, som følges der under ledelse af USA, betragtes som en fiasko.

EU's engagement skal derfor omgående genovervejes. Inden for rammerne af det østlige partnerskab skal det endnu en gang påpeges, at Ruslands interesser skal tages i betragtning af historiske, kulturelle og geografiske årsager, og at ensidig handling fra EU's side skal undgås. Da betænkningen reelt ikke tager dette i betragtning, og da den også er mangelfuld på andre områder, stemte jeg imod den.

  María Muñiz De Urquiza (S&D), skriftlig. – (ES) I forbindelse med Albertini-betænkningen og Danjean-betænkningen om EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik vil jeg understrege, at stemmerne fra den spanske delegation i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet bekræfter ikkeanerkendelsen af Kosovo som en uafhængig stat. Kosovo er ikke blevet anerkendt af Spanien eller af fire andre EU-medlemsstater eller af 100 andre lande i FN.

Vi har derfor støttet de ændringsforslag, der var i overensstemmelse med vores holdning, i både Udenrigsudvalget og i dag i Parlamentet. Den spanske socialdemokratiske delegation er dog positiv over for den stabiliserings- og udvidelsesproces, som Vestbalkan, Tyrkiet og Island nu deltager i.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte i sidste ende for betænkning A7-0023/2010, den såkaldte årsrapport om FUSP, navnlig fordi to af vores fem ændringsforslag blev vedtaget (det ene om den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger og det andet om forventningen om, at der vil blive udviklet strategiske forbindelser mellem EU og Kina). Endelig var der ingen væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forslag eller overraskelser i de vedtagne ændringsforslag. Betænkningen blev i sidste ende vedtaget med 592 stemmer for (herunder vores) og 66 mod.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (SV) Jeg stemte imod betænkningen, som anfører, at EU's værdier og interesser skal fremmes i hele verden ved at uddybe styrke Unionens kollektive strategiske tænkning. Dette ligner en nykolonial tankegang. I henhold til hr. Albertini skal EU's kompetence omfatte alle udenrigspolitiske områder og alle sikkerhedsspørgsmål, herunder en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar. Europa er splittet i dette spørgsmål. Parlamentet opfordrer også til øgede budgetbevillinger fra medlemsstaterne. Dette har navnlig til formål at sikre, at EU hurtigt kan etablere en stor tilstedeværelse i FN, der taler med én stemme. EU's medlemsstater vil naturligvis bevare deres egne pladser i FN, men EU vil med sin ene stemme have en væsentlig indflydelse på dem. Parlamentet mener også, at EU og NATO skal udvikle et intenst og effektivt partnerskab. Det er i strid med mit lands politik om alliancefrihed. Europas borgere har aldrig haft mulighed for at udtrykke deres holdning til dette spørgsmål, fordi nogle af medlemsstaterne afviste at afholde folkeafstemninger om Lissabontraktaten.

Betænkning: Arnaud Danjean (A7-0026/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) EU-betænkningen om EU's FUSP er en generel krigserklæring fra EU's imperialistiske centrum mod folket. Den markerer en ny eskalering i konkurrencen mod andre imperialistiske centre.

Betænkningen:

roser de 70 000 medlemmer af EU's 23 militære og "politiske" missioner i verden, som i de fleste tilfælde gennemføres i samarbejde med USA og NATO

glæder sig over den imperialistiske maritime overvågning af Somalia, der udføres af EU's flådestyrker, og opfordrer EU til at etablere en sudanesisk statspolitik og en egentlig hær i udlandet, der ikke må omstyrte landets regering.

Den støtter oprettelsen af et civil-militært direktorat for krisestyring og -planlægning og oprettelsen af et permanent operativt EU-center.

Den opfordrer til en intensivering af statsterrorisme og til kvælning af demokratiske rettigheder under dække af indsatsen for at "bekæmpe terrorisme og radikalisering".

Den fremmer hurtig organisation af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med politiske og militære kompetencer.

Den opfordrer til organisation af militære og politiske interventioner, endda i EU's medlemsstater, inden for den ramme af påstået gensidig støtte, der er fastlagt ved Lissabontraktatens "solidaritetsbestemmelse".

Folkets eneste interesse er at omvælte denne helt igennem imperialistiske antigræsrodspolitik og selve EU's konstruktion.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Parlamentet har med EU-borgernes stemme fået flere beføjelser på områder, som f.eks. budgettet, og kontrol over udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Under disse omstændigheder skal Parlamentet inddrages af de andre EU-institutioner i beslutningsprocessen og i udnævnelsen af personale, der skal repræsentere EU internationalt. De beføjelser, som Parlamentet fik tilført gennem Lissabontraktaten, har til formål at øge legitimiteten af beslutningerne vedrørende den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Dette begrunder anmodningen om at oprette et forsvarsråd inden for rammerne af Rådet for udenrigsanliggender og et permanent operativt EU-center med ansvar for den operationelle planlægning og gennemførelsen af militæroperationer. Drøftelserne af antimissilskjoldet i den form, der aktuelt foreslås af den amerikanske regering, skal finde sted på tværs af hele EU med aktiv deltagelse af Parlamentet.

Det skal dog præciseres, at EU har eneret til at fastlægge forsvars- og sikkerhedspolitikken, og at tredjelandes interventioner ikke kan tillades. EU afgør, hvordan borgernes sikkerhed bedst kan garanteres, hvilket skal baseres på enighed mellem medlemsstaterne og ikke gennem inddragelse af lande uden for EU.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU er blevet betegnet som både en økonomisk gigant og en politisk dværg, og det skal antageligt indikere, at EU ikke har fået tilført de midler, der er nødvendige for at forfølge nogle af dets mål, navnlig på det udenrigspolitiske område. Der har været mange tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har udvist enstemmighed med hensyn til vilje og handling.

Jeg tvivler på, at denne situation kan ændres på kort sigt. Jeg mener snarere, at denne situation er som forventet i betragtning af det antal lande, der udgør EU, og deres særlige historie og interesser. Spørgsmålet om en fælles udenrigspolitik, et område, der påvirker selve essensen af suveræne beføjelser, har historisk set altid vakt mistillid i de europæiske lande, og selv i dag fortjener det med rette særlig omhyggelighed.

Dette må ikke forhindre os i at arbejde for dybere samarbejde og koordination med henblik på at forbedre vores fælles sikkerhed og forsvar. Selv om EU som sådan er en blød magt, bør EU overveje reelt at blive den anden søjle i en atlantisk alliance, hvor vi ikke fortsat kræver, at USA yder alle ofrene.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som forener den konservative højrefløj og socialdemokraterne, er et farligt symptom på det, som vi mange gange har taget afstand fra i forbindelse med Lissabontraktaten, nemlig dens bidrag til en uddybning af neoliberalismen baseret på føderaliseringen og militariseringen af EU som NATO's europæiske søjle.

På befaling af stormagterne forsøger EU at bilægge sine modsætninger og repositionere sig i en proces, hvor styrker arrangeres på internationalt plan ud fra en vision, der involverer konkurrence mellem magtfaktorer om naturressourcer og markeder og øget bekræftelse af EU som en økonomisk, politisk og militær blok med ambitioner om globale interventioner.

Her har flertallet i Parlamentet tilbudt den recept, som det har været fortaler for i mange år:

– militarisering af de internationale forbindelser og den interne sikkerhed på grundlag af ovennævnte kamp mod terrorismen

– stigning i budgetterne på disse områder og oprettelse af nye militære institutioner, der vil bidrage til et nyt våbenkapløb

– tilpasning til den opfattelse af forebyggende krige, det deler med USA og NATO, og øget intervention på globalt plan.

Resultatet af denne udvikling kan være flere konflikter, udnyttelse og fattigdom som følge af den krise, kapitalismen har kastet verden ud i.

Vejen mod fred kræver, at vi bryder med disse politikker.

  Charles Goerens (ALDE), skriftlig. – (FR) Med forbehold af følgende bemærkninger stemte jeg for Danjean-betænkningen. 1) Betænkningen opfordrer til en afskaffelse af Den Vesteuropæiske Union (WEU). Man søger derfor forgæves efter den mindste henvisning i betænkningen til den indsats, som forsamlingen har ydet for at fremme den europæiske integration. Det er en skam, at arbejdet i Parlamentets Udenrigsudvalg roses hele dagen lang, selv om det ofte er mindre prisværdigt end de idéer, som forsamlingen i Paris indtil videre er kommet med. 2) Den parlamentariske kontrol med europæiske forsvarsforhold skal tage behørigt hensyn til bidraget fra de nationale parlamenter. Det er jo dem, som beslutningen om at stille nationale tropper og national kapacitet til rådighed for EU til EU's militære operationer vil afhænge, og det vil den gøre langt ind i fremtiden. Det samme gælder finansieringen af militære operationer, der skal betales ud af de nationale budgetter. Ønsket om at forhindre et demokratisk underskud i europæiske forsvarsforhold skal være grundlaget for vores indsats for at finde frem til en institutionel løsning, der virkelig kan accepteres på parlamentarisk niveau.

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. – (EN) Labour-Partiets medlemmer af Parlamentet glæder sig over denne årsrapport om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig i lyset af de ændringer, som ratificeringen af Lissabontraktaten har medført, og glæder sig i den henseende navnlig over den rolle, der er tildelt den højtstående repræsentant Baroness Cathy Ashton, i den tilhørende forhandling i Parlamentet.

Vi stemte for betænkningen som helhed, men valgte at stemme nej til punkt 20, som foreslår, at der oprettes et permanent operativt EU-center. Det har længe været vores og den britiske regerings holdning, at der ikke er behov for et sådant center, der unødigt ville overlappe eksisterende strukturer. Vi undlod at stemme om ændringsforslag 20, selv om vi helhjertet glæder os over skridtene hen imod en verden uden atomvåben. Vi gør opmærksom på unøjagtigheden i dette ændringsforslag, idet amerikanske våben i denne sammenhæng repræsenterer NATO i stedet for amerikansk kapacitet, og vi mener, at fjernelsen af atomsprænghoveder fra Tyskland og andre steder som sådan er en forhandling, der skal føres mellem medlemmerne af NATO, herunder USA. Dette er ikke en forhandling for EU som en separat multilateral enhed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er to grundlæggende søjler, som sætter EU i stand til at blive det internationale samfunds hovedaktør i kampen mod de udfordringer og trusler, der udpeges i den europæiske sikkerhedsstrategi.

Selv om EU mener, at FN's Sikkerhedsråd skal være hovedansvarlig for opretholdelse og sikring af fred og sikkerhed i verden, skal EU have politikker, der er effektive og fælles for alle medlemsstater, så EU kan reagere effektivt over for disse udfordringer og trusler, der er af global art.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod Danjean-betænkningen, fordi den foreslår en kommende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som fokuserer på fremme af militariseringen af EU og interventioner fra EU's side. Den foreslår ikke et civilt og fredeligt fokus eller løsninger på konflikter, men fokuserer i stedet på forsvar og militarisering af EU. Jeg er også modstander af denne tekst, fordi den henviser til Lissabontraktaten og dens anvendelse. Den fremmer en udvikling hen imod en centralisering af magten uden en parlamentarisk kontrolmekanisme, hvilket vil omdanne EU til en militær aktør på den internationale scene. I stedet for permanent, struktureret samarbejde mellem EU og NATO, som betænkningen går ind for, skal alle aktiviteter efter min mening alene gennemføres inden for rammerne af FN-pagten og folkeretten med streng adskillelse af de to institutioner.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hr. Danjeans betænkning om gennemførelse af den europæiske sikkerhedsstrategi og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er meget omfattende og omhandler adskillige emner, der er vigtige for Europa. Der mangler dog klart fokus på den grundlæggende etablering af EU's udenrigspolitik i de næste par år, og der mangler også en streng politisk linje. Betænkningen søger på den ene side at styrke EU's autonomi over for andre globale aktører, navnlig over for USA, ved at have en stærk, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, og det er noget, som jeg kan tilslutte mig. Alligevel taler betænkningen igen for et stærkt samarbejde mellem EU og NATO og ønsker f.eks. at etablere fælles institutionelle strukturer. Opfordringen til, at der udarbejdes en hvidbog for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som klart definerer målsætningerne for politikken, er derfor mere end relevant. Selv om jeg forholder mig kritisk over for den øgende centralisering i EU, støtter jeg oprettelsen af et permanent operativt EU-center.

Et sådant center vil sætte os i stand til både at planlægge og gennemføre forskellige operationer mere effektivt. Hvis vi undgår at overlapninger i indsatsen, kan vi desuden opnå omkostningsbesparelser. Den solidaritetsbestemmelse i tilfælde af naturkatastrofer, der henvises til, er ligesom indførelsen af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke uden tvivl umagen værd og noget, som vi bestemt skal efterstræbe. I lyset af den uklare holdning på visse områder var jeg dog nødt til at undlade at stemme.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod i sidste ende at stemme i den endelige afstemning om årsrapporten om gennemførelse af den europæiske sikkerhedsstrategi (A7-0026/2010). Dette var en meget kompleks og vanskelig betænkning for os, men vi har klaret det godt. To og en halv af vores 11 ændringsforslag blev vedtaget (herunder et meget vigtigt ændringsforslag, der opfordrede næstformanden/den højtstående repræsentant til at udligne den manglende balance mellem civile og militære planlægningskapaciteter). Der blev ikke vedtaget andre væsentlige ændringer. Betænkningen blev i sidste ende vedtaget med 480 stemmer for og 111 mod. Jeg undlod som sagt at stemme sammen med resten af min gruppe.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (SV) Jeg stemte imod betænkningen. Dette dokument er et af de mest militaristiske, jeg har læst i alle mine år i Parlamentet. Parlamentet opfordrer til oprettelsen af et permanent operativt EU-center med ansvar for den operationelle planlægning og gennemførelsen af militæroperationer og til styrkelsen af samarbejdet med NATO. Det Europæiske Forsvarsagentur skal udvikle den militære rumovervågning. Desuden ønsker man at udvikle maritim overvågningskapacitet bl.a. for at begrænse "illegal" indvandring. Betænkningen opfordrer også flere medlemsstater til at deltage i EU's militære operationer end hidtil. EU og Parlamentet skal inddrages i forhandlingerne om et strategisk koncept for NATO. Som borger i et alliancefrit land kan jeg ikke støtte denne vidtgående betænkning.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg takker mine kolleger i Parlamentet for den støtte, de har givet mig ved på plenarmødet at stemme for ændringsforslag 34 til Danjean-betænkningen om den europæiske sikkerhedsstrategi.

Jeg stillede ændringsforslag 34 for at ændre teksten i punkt 87 i betænkningen, som henviste til udviklingen af antimissilskjoldet i Europa i kølvandet på en bilateral aftale mellem USA og visse medlemsstater, herunder Rumænien. Ændringsforslaget foreslår, at anbefalingen om at udvikle dette system "i dialog med Rusland" udgår og erstattes med den mere afbalancerede ordlyd "i en dialog på kontinentalt plan". Det nye amerikanske projekt vedrørende udviklingen af antimissilsystemet er et forsvarssystem og garanterer sikkerheden for hele Østeuropa og Vestbalkan. Projektet er ikke målrettet mod Rusland. Jeg mener derfor ikke, der er grund til at gøre Rusland til deltager og evt. beslutningstager i forbindelse med udviklingen af projektet.

Disse overvejelser var grundlaget for ændringsforslag 34. Det glæder mig, at dette ændringsforslag blev godkendt med 358 ja-stemmer. Antallet af ja-stemmer viser, at den støtte, der blev givet, overskrider grænserne for politiske grupper og nationale tilhørsforhold, hvilket viser betydningen af beslutningsforslaget og eksistensen af et europæisk flertal, der deler samme synspunkt.

Beslutningsforslag RC-B7-0137/2010

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Styrkelsen af indsatsen for at forhindre spredning af kernevåben og skabe en verden uden kernevåben er efter min mening en absolut og vigtig prioritet. En styrkelse af traktaten om ikke-spredning af kernevåben ved at få alle medlemsstater til at undertegne og gennemføre den er omfattet af denne ramme. Jeg undlod at stemme om netop dette beslutningsforslag, fordi det indeholder et grundlæggende punkt, som jeg er modstander af, og som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre forgæves forsøgte at ændre. Jeg henviser til sætningen og overtagelsen af det synspunkt, at EU kan "gøre brug af alle disponible instrumenter for at forhindre, afskrække fra, standse og om muligt afskaffe spredningsprogrammer, der vækker bekymring på globalt plan". For at være specifik er brugen af eller truslen om brugen af militære midler, navnlig over for Iran, overordentlig farlig, vil ikke sikre positive resultater for freden og er i strid med venstrefløjens opfattelse af EU's militære indsats.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De principper, der ligger bag underskrivelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben, og som går tilbage til koldkrigstiden, er stadig relevante i dag og er endnu mere påtrængende. Sovjetblokkens fald førte til en spredning af kernemateriale til forskellige lande, og ophøret af forenet kontrol over dets anvendelse og oplagring giver anledning til frygt for uansvarlig udnyttelse eller endda ødelæggelse med utænkelige konsekvenser for sundheden og sikkerheden i den pågældende region.

Stigningen i antallet af medlemmer af "atomklubben", terrortruslen og den relative lethed, hvormed masseødelæggelsesvåben i dag kan fremstilles, forstærker yderligere den urolige atmosfære, som vi i dag lever i. EU skal kunne vedtage en fælles og sammenhængende holdning til disse spørgsmål med henblik på at skabe en verden, der er sikrere og i stigende grad fri for våben.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Internationale ændringer giver nye muligheder, når det gælder spørgsmålet om ikke-spredning. I begyndelsen af sin valgperiode sagde præsident Obama, at han ønskede en verden uden kernevåben, og han forpligtede sig til aktivt at arbejde for USA's ratificering af et fuldstændigt forbud mod amerikanske atomprøvesprængninger. EU skal imødegå udfordringerne i forbindelse med ikke-spredning, navnlig udfordringerne fra Iran og Nordkorea, der stadig er de største trusler mod den internationale sikkerhed. Hvad angår reduktionen af kernevåbenlagrene, prioriteres reduktionen af de to største lagre, dvs. Ruslands og USA's lagre, som indeholder 95 % af verdens eksisterende kernevåben. Parlamentet forventer en fælles og ambitiøs holdning fra EU på den næste gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Nedrustning af kernevåben på internationalt plan er af afgørende betydning. Det begrunder behovet for at fremme og styrke traktaten om ikke-spredning af kernevåben og sikre, at alle lande ratificerer den. I det aktuelle internationale klima er risikoen for et nyt kernevåbenkapløb en reel bekymring.

Indførelsen af nedrustning og ophøret af udviklingen, fremstillingen og oplagringen af nye kernevåben er grundlaget for ånden og bogstavet i traktaten om ikke-spredning. Den aktuelle uenighed om Irans kerneprogrammer kræver en fredelig løsning baseret på forhandlinger, og det er vigtigt, at de genoptages. Enhver militær aktion eller trussel om brugen af magt vil være undergravende og have konsekvenser, der kan være farlige for regionen. I den henseende skal vi vise vores klare modstand mod planer, der på nogen måde kan åbne døren for begrundelsen af militære interventioner, som f.eks. i punkt G i præamblen til det fælles beslutningsforslag, der er vedtaget.

  Charles Goerens (ALDE), skriftlig. – (FR) Det iranske problem er kernen i de forhandlinger, der gennemføres som forberedelse til den kommende gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben. For at opsummere opgav Iran ved godkendelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben muligheden for at erhverve med kernevåben over tid. Hvis Iran ikke længere overholder sine forpligtelser, har vi to problemer. På kort sigt vil det være en trussel mod stabiliteten i en region, hvor de fleste aktører har tendens til at indtage radikale holdninger. På mellemlang og lang sigt vil Irans afvisning af at overholde bestemmelserne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben danne en farlig præcedens, hvad angår den regionale og bestemt den globale sikkerhed. Tilsyneladende er agitationen blandt medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, der har vetoret, plus Tyskland ikke længere nok til at få styr på tingene. Et stærkt signal fra USA og Rusland, som viser, at de begge unilateralt er parate til at reducere deres kernevåbenlagre, kunne hjælpe med at øge ansvarligheden blandt de gennemsnitlige atommagter, som også er parate til at nedruste. Endelig kunne en markant gestus fra stormagterne måske overtale de lande, der er i gang med at udvikle nuklear knowhow, til at opgive deres projekter.

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. – (EN) Labour-Partiets medlemmer af Parlamentet vil gerne udtrykke dyb forpligtelse over for målet om en verden uden kernevåben. Vi er stolte over, at Det Forenede Kongerige som atommagt leder indsatsen for at opnå en ikke-spredningsaftale i maj i New York med global konsensus. Vi har støttet denne beslutning med det klare mål at sende et budskab om, at Parlamentet og Labour-Partiets medlemmer af Parlamentet vil støtte enhver indsats for at sikre, at vi bevæger os væk fra de onde gamle dage med atomkonfrontationer og garanti om gensidig tilintetgørelse.

Vi undlod at stemme om ændringsforslag 2, da militære doktriner efter vores mening falder ind under medlemsstaternes kompetence og ikke Parlamentets. Vi støttede sammen med vores politiske gruppe også ændringsforslag 3, da alle lande efter vores mening har ret til at udvikle civil kernekraft, men disse lande bærer ansvaret for at afvise udviklingen af kernevåben. Labour-Partiets medlemmer af Parlamentet vil fortsat støtte nedrustningen blandt de stater, der råder over kernevåben, med henblik på at forhindre spredning til nye stater og i sidste ende opnå en verden uden kernevåben.

  Sabine Lösing (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg er fuldt ud bekendt med, at international nuklear nedrustning og dermed styrkelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben og alle landes ratificering heraf er af afgørende betydning, og at der skal ydes enhver mulig indsats for at gennemføre alle aspekter af traktaten. For at sikre effektive multilaterale foranstaltninger skal de gennemføres inden for rammerne af en velformuleret vision for opnåelsen af en kernevåbenfri verden så hurtigt som muligt. Vi skal insistere på kernevåbenlandenes forpligtelse i henhold til artikel VI i traktaten om ikke-spredning af kernevåben til fuldstændig nedrustning, da dette var et centralt løfte, og fordi så mange lande har underskrevet traktaten og dermed permanent givet afkald på kernevåben. Vi tager afstand fra følgende ordlyd i den fælles beslutning (betragtning G): "... gøre brug af alle disponible instrumenter for at forhindre ...".

Navnlig med hensyn til Iran vil jeg advare om, at enhver militær aktivitet med henblik på at forhindre spredning vil være fuldstændig undergravende og særdeles farlig. Jeg er overbevist om, at problemet med spredning bedst kan løses ved at opgive atomenergi én gang for alle, fordi den civile anvendelse heraf i sig selv indebærer store risici, og fordi det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, at civil nuklear teknologi udnyttes til militære formål.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Spredningen af masseødelæggelsesvåben er i sandhed en alvorlig trussel mod menneskeheden, mod freden og mod den internationale sikkerhed. Ekstrem terrorisme, som er ukontrolleret og ofte fundamentalistisk, får verden til at frygte og forsøge at forhindre, at grupper og regeringer med skruppelløse ledere får fat i denne teknologi.

Det er derfor vigtigt, at regeringer, der besidder denne form for våben, progressivt viser, at de agter at reducere deres lagre og dermed foregår med et godt eksempel. Det næste topmøde, der afholdes i april i år, kan yde et meget vigtigt bidrag til dette, og der er store forventninger til skærpet regulering af og skærpet kontrol med uautoriseret handel med nukleare materialer.

Vi må håbe, at USA og Kina kan spille en vigtig rolle i kernevåbennedrustningen på Den Koreanske Halvø. Det er stadig vigtigt, at lande ikke distancerer sig fra traktaten om ikke-spredning af kernevåben, da den vedrører os alle og ikke kun bestemte lande.

  Zuzana Roithová (PPE), skriftlig. – (CS) Det glæder mig, at Parlamentet klart har vedtaget betænkningen om ikke-spredning af kernevåben. Som kristen glæder jeg mig over, at repræsentanter for den vestlige civilisation mere end 60 år efter krigens afslutning har indset, at eksistensen af kernevåben er en enorm global risiko, og derfor har forsøgt at reducere deres antal. Den kendsgerning, at Iran og Den Demokratiske Folkerepublik Korea ikke agter at underskrive traktaten om ikke-spredning af kernevåben, repræsenterer en betydelig risiko. Disse lande opfylder heller ikke deres internationale forpligtelser på området for nuklear sikkerhed. Den kendsgerning, at Iran nægter at åbne sine nukleare anlæg for IAEA's inspektører, er en reel sikkerhedsrisiko – ikke kun for landene i dets umiddelbare nærhed, men også for EU. Til sidst vil jeg takke medlemmerne for deres indsats for at gøre beslutningens tekst så afbalanceret som muligt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte "ja" til denne komplekse beslutning (RC7-0137/2010) om traktaten om ikke-spredning af kernevåben. Grundlæggende er jeg glad for, at den oprindelige tekst, som PPE, socialdemokraterne, ALDE og Verts/ALE havde fremlagt, blev bekræftet, og at et af vores fire ændringsforslag blev vedtaget (331 for, 311 imod), især fordi det overraskende var det forslag, der opfordrer alle parter til at tage deres militære doktrin op til revision med henblik på at give afkald på "førsteslag". PPE-Gruppens indsats for at fjerne punktet om kernevåbenfri zoner, herunder i Mellemøsten, blev nedstemt.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Der er mange elementer i beslutningen, som vi er enige i. Vi er stærke tilhængere af en robust og effektiv traktat om ikke-spredning af kernevåben. Som beslutningen er udformet, indeholder den dog visse nyttesløse elementer, og derfor undlod ECR-Gruppen at stemme. Betragtning L sætter spørgsmålstegn ved lagrene af taktiske kernevåben i fem europæiske lande, der ikke er kernevåbenmagter. Vi går ind for den fortsatte tilstedeværelse af sådanne våben, da de bidrager til byrdedeling og garanterer amerikansk militær forpligtelse over for den europæiske sikkerhed. I en række tilfælde rettes der underforstået kritik mod vores nære allierede, hvor vores kritik egentlig burde være rettet mod dem, der udgør en trussel for den internationale sikkerhed. Hverken Det Forenede Kongerige, Frankrig eller USA producerer fissilt materiale til våben i dag. Det er noget andet end at sige, at de i denne fase skal demontere alle deres etablerede anlæg til fremstilling af fissile materialer. Opfordringen til etableringen af en kernevåbenfri zone i Mellemøsten er tydeligvis rettet mod Israel. Israel står over for en eksistentiel trussel fra naboerne, som i flere tilfælde tidligere har udviklet kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben, og mindst ét land, Iran, fortsætter i denne retning.