Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Richard Ashworth for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forenkling af den fælles landbrugspolitik (KOM(2009)0128 – 2009/2155(INI)) (A7-0051/2010).

  Richard Ashworth, ordfører. – (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Vi befinder os i de allerførste faser af forhandlingerne, der skal munde ud i en reform af den fælles landbrugspolitik efter 2012. Jeg har i den foreliggende betænkning peget på nogle af de principper, som bør ligge bag den reviderede fælles landbrugspolitik. Det står klart, at der skal ske ændringer i landbrugserhvervet. Der bliver nødt til at ske ændringer med henblik på at afspejle både udfordringerne af i dag, men nok så vigtigt udfordringerne af i morgen.

Det vil være spørgsmål som f.eks. fødevaresikkerhed, markedsvolatilitet, klimaændringer og behovet for i tilstrækkelig grad at indfri forventningerne om tilvejebringelse af offentlige goder. Det er derfor klart, at den fælles landbrugspolitik skal ændres for at afspejle disse udfordringer, men det er også klart, at den måde, hvorpå vi anvender den fælles landbrugspolitik, skal ændres.

I forbindelse med fastsættelsen af de principper, der skal ligge bag den reviderede fælles landbrugspolitik, er jeg bevidst ikke gået for meget i detaljer. Det vil ske i senere betænkninger. Men det, jeg har arbejdet med, er to hovedtemaer. For det første skal den fælles landbrugspolitik være mere enkel, mere retfærdig og mere gennemskuelig, og for det andet skal kulturen omkring den fælles landbrugspolitik ændres, dvs. at en kommende revideret fælles landbrugspolitik bør være mere resultatorienteret og mindre tynget af uforholdsmæssig stram regulering.

Jeg har fremhævet fire måder, hvorpå vi kan reducere bureaukratiet for landbrugsbedrifterne. For det første skal vi sikre, at de krav, der stilles til sektoren, står i et rimeligt forhold til den vurderede risiko. For det andet kan vi harmonisere inspektionsstandarderne, og vi skal skære de overlappende inspektionsstandarder og -procedurer, som erhvervssektoren er pålagt, væk. For det tredje kan eller skal der være bedre mulighed for selvcertificering inden for landbruget, og for det fjerde skal vi sikre, at de sanktioner, landbrugsbedrifterne pålægges, står i et rimeligt forhold til overtrædelsens alvor frem for de nuværende uhensigtsmæssige enhedssanktioner – specielt i de tilfælde, hvor forseelsen ikke var landbrugerens skyld.

En af målsætningerne med den fælles landbrugspolitik skal efter min opfattelse være at hjælpe erhvervssektoren med at tilpasse sig til de nye udfordringer. Til det formål skal kulturen omkring den fælles landbrugspolitik ændres. Der skal indføres en mere fleksibel, forenklet tilgang. Der skal være større samråd med landbrugets aktører – især med henblik på bedre at kunne vurdere virkningen af den foreslåede regulering. Den fælles landbrugspolitik skal også være lettere at forstå. Med den reviderede politik skal det over for offentligheden kunne påvises, at sektoren leverer offentlige goder. Der skal findes måder, hvorpå man kan reducere sektorens udgifter til overholdelse af EU's krav, og endelig skal man på en effektiv, formålstjenlig og retfærdig måde kunne forvalte denne erhvervssektor.

Den foreliggende betænkning beskriver en række måder, hvorpå man kan opnå dette.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! De administrative byrder for landbrugerne skal så afgjort reduceres, og de metoder, der er fremhævet af ordføreren, er meget prisværdige. Nogle landbrugere har sagt, at de føler sig som forbrydere, når de prøver at tage kampen op med de forskellige administrative dokumenter og bestemmelser. Den fælles landbrugspolitik skal forenkles.

Det skal også nævnes, at det, når der sker stadig flere ændringer på markederne, og EU's importrestriktioner mindskes, også fremover vil være nødvendigt med administrative og reguleringsmæssige mekanismer for markedet. Der vil f.eks. også fremover være brug for optællingssystemer og muligvis reklameaktiviteter for eksportvarer.

Det står klart, at der ikke er nogen nem måde, hvorpå man kan opretholde disse systemer. Især når der er tale om vanskeligt håndterbare produkter som f.eks. mælk, skal vi etablere et reguleringssystem svarende til et kvotesystem, for ellers bliver produktion i ugunstigt stillede regioner en umulighed.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren, eftersom ikke alene hans konkrete forslag, men hele filosofien bag er fremragende. Fremragende fordi det i betænkningen er tanken, at der i fremtiden skal gives støtte til dem, der aktivt driver landbrug, dvs. de landbrugere, som rent faktisk dyrker jorden. Jeg mener også, det er fremragende, at det er et vigtigt punkt at få sat en stopper for sektorrelaterede og andre skævvridninger i den kommende fælles landbrugspolitik, og her vil jeg endnu en gang gerne understrege diskriminationen af de nye medlemsstater. Det er ligeledes særdeles vigtigt, ikke alene at fællesskabets bestemmelser bliver forenklet, men meget afhænger af gennemførelsen i medlemsstaterne. Lad mig give et typisk eksempel. For to år siden vedtog Rådet en beslutning om ændring af en forordning om krav til obligatorisk individuel elektronisk identifikation af alle får og geder, der skal slagtes, og som er under 12 måneder gamle. For de forholdsvis fattige medlemsstater, hvor staten ikke kan yde støtte, har denne regel været et meget hårdt slag for sektoren og bragt den i en håbløs situation. Det er en yderligere illustration af den måde, hvorpå en uforholdsmæssig skrap regulering og et alt for stort bureaukrati ofte kan volde betydelig skade som følge af den fælles landbrugspolitik – og det er endnu en grund til, at hr. Ashworths betænkning såvel som hr. Dorfmanns og hr. Le Folls har stor betydning.

  Herbert Dorfmann (PPE). – (DE) Hr. formand! Tak til hr. Ashworth for denne fremragende betænkning. Den fælles landbrugspolitik er en vellykket politik, men vi tilslører nogle gange denne succes med alt for meget bureaukrati. Det gælder i lige så høj grad for den første søjle af landbrugspolitikken som for den anden. Det gælder dog især små bedrifter, hvor der ganske enkelt nogle gange er et misforhold mellem bureaukratisk input og indtægtsmæssigt output.

I forbindelse med reformen af vores landbrugspolitik skal vi overveje, om vi skal have nogle bestemmelser for små producenter, og hvordan vi kan finde en meget enklere fremgangsmåde for disse landbrugsbedrifter, som vi ud fra en række budgetkapitler ofte giver et samlet beløb på blot nogle få hundrede eller nogle få tusinde euro i præmie – uden at vi taber vores målsætninger af syne og skaber manglende klarhed i forbindelse med proceduren for tildeling af støtte. Det må kunne lade sig gøre – og det skal vi stræbe efter.

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Hr. formand! Richard Ashworths betænkning om den fælles landbrugspolitik indeholder nogle fremragende forslag. Den er især prisværdig, fordi man har behandlet spørgsmålet ud fra landbrugernes synsvinkel. Det er naturligvis også vigtigt, at skatteydernes penge bliver anvendt på den overhovedet mest legitime måde. Det er imidlertid kun et middel, ikke et mål. Målet er at få løst alle opgaverne i forbindelse med landbrugspolitikken. Landbrugsmyndigheder blander ofte disse to ting sammen, og det betyder, at man ikke når målet. Der er behov for en gennemgribende ændring af indfaldsvinklen. I stedet for at have det, man kunne beskrive som en kultur, hvor klienter, landbrugere og tjenestemænd indtager en underordnet stilling, skal vi have en samarbejdsorienteret kultur. Kommissionen bør også udarbejde en forordning, hvor landbrugsmyndighederne pålægges en pligt til at yde kompensation og idømme sig selv sanktioner, hvis landmændenes interesser lider skade på grund af myndighedernes fejl. Vi skal sikre, at de parter, der har nogle rettigheder, også har ret til at tage sagen op i en uvildig domstol med henblik på anmodning om retsmidler. Dette kan dog endnu ikke lade sig gøre i Ungarn.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Forenkling af den fælles landbrugspolitik er en smuk tanke, og det er vanskeligt at forestille sig, at nogen ville have nogen indvendinger imod det. Forenkling indebærer en reduktion i antallet af inspektioner, en begrænsning af administrationsomkostningerne og en tidsbesparelse for landmanden. Det er jo faktisk helt fantastisk.

Men jeg vil gerne pege på to situationer, der kræver en noget anderledes tilgang. For det første er der særlige produktionsområder, hvor det er vanskeligt at forenkle støtteværktøjerne. Jeg tænker her på tobak, humle og andre lignende specialprodukter. Den anden situation drejer sig om opretholdelse af produktionen i ugunstigt stillede områder, hvor det er nødvendigt at gøre brug af helt specifikke instrumenter til støtte af produktionen, hvilket en tidligere taler allerede har nævnt. Jeg har også den samme opfattelse som hr. Ashworth, nemlig at den fælles landbrugspolitik, dvs. politikken fremover, skal være klar og gennemsigtig, men den skal også være effektiv, og effektivitet er noget, der ikke altid harmonerer lige godt med forenkling.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! EU's landbrugspolitik skal gøres mere enkel, mere gennemsigtig og lettere at forstå. Det er budskabet fra ordføreren, hr. Ashworth, og det er et godt budskab og det helt rette budskab.

Hensigten med vores betænkning er at tilskynde Kommissionen til at øge bestræbelserne på at forenkle den fælles landbrugspolitik på en konkret måde. Det ville spare vores landbrugere for en masse tid og penge og ville øge samfundets accept af den fælles landbrugspolitik.

Landbrugerne i EU ville også igen kunne koncentrere sig om de reelle arbejdsopgaver, nemlig fremstillingen af fødevarer. Jeg så derfor gerne, at en forenkling af den fælles landbrugspolitik bliver en fortløbende opgave her i Parlamentet og i Kommissionen.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Forenkling og bedre regulering har høj prioritet i Kommissionen. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Ashworth, for en fremragende betænkning på dette temmelig komplicerede og vanskelige område.

Kommissionen er fuldt ud enig i, at en forenkling og begrænsning af de administrative byrder navnlig skal komme landbrugerne til gode. Det vil sætte landbrugerne i stand til at bruge mere tid på deres primære landbrugsvirksomhed. Kommissionen hilser betænkningen velkommen. Den omhandler i det store og hele de vigtigste problemområder for EU's landbrugere og giver Kommissionen nye idéer og betragtninger, for så vidt angår en forenkling af den fælles landbrugspolitik.

I de seneste år har Kommissionen gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at forenkle den fælles landbrugspolitik. Jeg vil gerne blot komme med et bevis herpå. Stoiber-gruppen, der rådgiver Kommissionen i spørgsmål om administrative byrder, har nemlig givet klart udtryk for, at omfanget af bureaukrati for landbrugere er blevet væsentlig mindre som følge af Kommissionens forenklingsaktiviteter. Men forenkling er en fortløbende proces – og arbejdet fortsætter i 2010.

Desuden er der nogle overordnede overvejelser omkring fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Vi har allerede indledt en offentlig debat, og det betyder, at vi alle skal samarbejde for at finde effektive måder, hvorpå vi kan reducere de administrative byrder, samtidig med at vi både opretholder et højt beskyttelsesniveau vedrørende EU's finansielle interesser og har et meget effektivt landbrug. I forbindelse med denne proces vil jeg også advare mod ét ønske, og jeg vil blot nævne et eksempel herpå. Nogle gange skal forenkling ikke ske på bekostning af den udfordring, vi godt ville kunne klare. Som eksempel kan nævnes sporbarhed. Vi har i de senere år haft en fredelig situation uden nogen væsentlige skandaler eller udbrud af epidemier, men samtidig er det sporbarhed, som er nøgleordet. Vi bør ikke bare afskaffe det system, fordi vi ikke har haft nogen kriser. Så jeg mener, at vi igennem hele processen skal være meget forsigtige, når vi gennemfører forenklinger. Vi må ikke glemme det, vi har lært af fortidens fejl, og begrundelsen for, at vi har indført specifikke bestemmelser. Så Kommissionen vil arbejde videre med denne proces, og vi vil være meget omhyggelige med ikke at glemme det, vi har lært af vores erfaringer.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om to ugers tid under den næste mødeperiode i Bruxelles.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Den nye ordning skal bygge på objektive og retfærdige kriterier. For at nå dette mål er det af afgørende betydning at reducere forskellene med hensyn til betalinger i de forskellige medlemsstater. Prisen for transport af varer, landbrugsmaskiner og gødning samt arbejdsomkostningerne er underlagt et lignende loft i mange lande. For at konkurrencebetingelserne på det indre marked skal være de samme, skal niveauet for grundlæggende direkte betalinger være det samme eller sammenligneligt i hele EU. Tiden er inde til at principper, som er gældende på andre områder af økonomien, også skal være gældende på landbrugsområdet. Man skal også huske på, at de nye medlemsstater har brug for betydelige midler som støtte til modernisering og genopbygning af landbrugssektoren med henblik på at komme på omgangshøjde med de 15 lande i "det gamle EU".