Formanden. – Næste punkt er en kortfattet forelæggelse af betænkning (A7-0130/2010) af Hella Ranner for Transport- og Turismeudvalget om sanktioner for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport (2009/2154(INI)).
Hella Ranner, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke alle medlemmerne af udvalget for deres konstruktive samarbejde. Betænkningen omhandler et vigtigt spørgsmål. Den påvirker alle dem, der bruger de europæiske veje. Den vedrører overholdelse af køretider og hvileperioder inden for godstransport, som er et område, hvor der er brug for væsentlige forbedringer.
Vores drøftelser i udvalget – og de mange drøftelser med en lang række interesserede parter fra alle sider samt drøftelser med repræsentanter fra medlemsstaterne – har vist, at det er afgørende, at gennemførelsen af bestemmerne om køretider og hvileperioder forbedres væsentligt.
Bestemmelserne om fartskrivere skal også forbedres. I maj 2009 forelagde Kommissionen en rapport, i hvilken den analyserede gennemførelsen af bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport i medlemsstaterne. Det må siges, at resultaterne var chokerende. Sanktionen for samme overtrædelse i forskellige medlemsstater varierede fra 500 EUR til 5 000 EUR. Derfor flygter førere, i det omfang det er muligt – hvilket primært vil sige i grænseområder – naturligvis til stater, hvor sanktionerne er lavere. Denne situation må ikke fortsætte. Forskelle i kontrollernes hyppighed skaber også stor usikkerhed hos førere og virksomheder.
Der er ikke kun forskel på bødernes størrelse, men også stor forskel på, hvilken type sanktioner der er tilgængelige, og på, hvordan forskellige overtrædelser kategoriseres. Denne situation må ikke fortsætte, da formålet med bestemmelserne ikke blot er trafiksikkerhed og beskyttelse af medarbejderne, men også – det må vi ikke glemme – loyal konkurrence. I krisetider kommer virksomheder under øget pres. Der er pres på priserne. Sikkerheden for dem, der bruger vejene, og ikke mindst de førere, der er direkte involveret, skal derfor garanteres.
Som vi udmærket er klar over, kan det kun ske ved hjælp af et effektivt straffesystem. Sanktionerne skal være klare, gennemsigtige og frem for alt sammenlignelige. Hvis vi ønsker, at bestemmelserne om køretider og hvileperioder skal blive overholdt, skal de også gennemføres på en fornuftig måde i medlemsstaterne – hvilket er det vigtigste budskab i betænkningen. Under alle omstændigheder har vi brug for hyppigere og bedre kontroller og information om reglerne, ikke kun for førere fra medlemsstaterne, men også for førere fra tredjelande. De har naturligvis ikke altid kendskab til vores systemer.
Det er derfor afgørende at sikre udveksling af information med udgangspunkt i Kommissionen. Et agentur med generel kompetence inden for vejtransport kunne få ansvar for dette. I den sammenhæng mener jeg, at det er irrelevant, hvilket kontor der samler kontrollerne og resultaterne. Det er dog indlysende, at der er brug for et sådant kontor. Lissabontraktatens artikel 83, stk. 2, gør det muligt at gribe ind i de enkelte medlemsstaters bestemmelser og undersøge, hvorvidt lovene harmoniseres korrekt. Der var ingen tvivl i udvalget – ingen gjorde indsigelser – om, at det er i vores alles interesse og i vores sikkerheds interesse at benytte denne mulighed.
Jeg skal nævne endnu en væsentlig faktor, inden jeg afslutter mit indlæg. Hvis vi vil have førerne til at overholde deres hvileperioder, skal vi tilbyde dem den nødvendige infrastruktur. I mange medlemsstater findes der ikke et tilstrækkeligt antal sikre parkeringsområder. Det er medlemsstaternes ansvar at stille dem til rådighed, da bestemmelserne kun på den måde kan få den ønskede virkning.
Jeg håber, at Kommissionen fortsat vil tage dette problem alvorligt, og jeg er overbevist om, at Parlamentet skal og vil bakke op om det. Betænkningen må ikke være enden på arbejdet med dette spørgsmål. Måske er den kun begyndelsen. Det handler om reelt at arbejde sammen om at opnå bedre kontrol og harmonisering, og jeg forventer, at Kommissionen forelægger en rapport inden for det kommende år om mulige harmoniseringstiltag, herunder tiltag i henhold til den nye bestemmelse i Lissabontraktaten.
Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes fremragende betænkning. Det er en kendsgerning, at sanktioner, sanktionernes art, bøder og sanktionernes kategorisering – det er det, jeg ønsker at fremhæve – varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Det er netop årsagen til, at der i betænkningen lægges vægt på, og ordføreren med rette sidst i betænkningen konstaterer, at vi har brug for specifikke harmoniseringstiltag fra Kommissionens side.
I Grækenland er der mange og hyppige ulykker, og der sker mange overtrædelser, og det er indlysende, at vi, hvis det ikke lykkes for os at koordinere lovgivningen på europæisk niveau, hvis det ikke lykkes for os at harmonisere praksisserne og i sidste ende sikre, at kontrollerne gennemføres på en mere specifik og koordineret måde på EU-niveau, desværre ikke vil kunne begrænse dette enorme problem.
Især for Grækenland er det et meget følsomt emne, og vi mener derfor, at betænkningen vil være et godt udgangspunkt for yderligere tiltag.
Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne – både personligt og på vegne af min kollega, hr. Kallas, som jeg afløser – takke Hella Ranner for hendes betænkning om et særlig vigtigt aspekt af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport.
Kommissionens oprindelige rapport understregede de betydelige forskelle mellem medlemsstaternes sanktioner for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport. Sanktionerne varierer, for så vidt angår deres art og kategorisering, og for så vidt angår bødernes størrelse. En fører, der eksempelvis overskrider den maksimalt tilladte daglige køretid, risikerer en bøde, der kan være ti gange større i Spanien end i Grækenland.
Kommissionen bifalder Parlamentets beslutning om at følge op på den rapport, som den har udarbejdet. Parlamentet understreger, præcis hvor utilfredsstillende den nuværende situation er, fordi førere og vognmænd risikerer at tro, at det er mindre alvorligt at begå overtrædelsen i én medlemsstat end i en anden. Det er naturligvis til fare for trafiksikkerheden og konkurrencen. Parlamentets betænkning er derfor et værdifuldt bidrag til Kommissionens indsats for at koordinere den harmoniserede gennemførelse af de gældende bestemmelser.
I betænkningen foreslås det bl.a. at indføre minimums- og maksimumsstraffe for de enkelte overtrædelser af bestemmelser på det sociale område, og det understreges, at Lissabontraktatens artikel 83 giver mulighed for at indføre minimumsstraffe, som nævnt af ordføreren. Kommissionen vil inden for kort tid undersøge, i hvilket omfang og hvordan disse nye bestemmelser i traktaten kan anvendes til at forbedre gennemførelsen af bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport.
Jeg bifalder denne særlig konstruktive betænkning og kan forsikre om, at de spørgsmål, der rejses, og de forslag, der stilles af Parlamentet, vil blive undersøgt af Kommissionen.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen, tirsdag den 18. maj 2010.
Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Dagens drøftelse har gjort os bevidst om de betydelige forskelle mellem sanktioner for alvorlige overtrædelser af bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport i henhold til lovgivningen i de 27 EU-medlemsstater. Jeg synes derfor, at det ville være en særlig god idé at udarbejde en flersproget brochure, der ville give førere og virksomheder klar information om bestemmelser på det sociale område i de forskellige medlemsstater. Brochuren bør indeholde en liste med overslag over de sanktioner, der kan pålægges førere for overtrædelsen af en bestemt bestemmelse. Et andet interessant aspekt er anvendelsen af RDS-TMC-teknologi frem for GPS med henblik på at holde førerne informeret i realtid om gældende sanktioner i det land, som føreren befinder sig i.