Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om syv forslag til beslutning om Venezuela, navnlig sagen om Maria Lourdes Afiuni⁽¹⁾.

  Santiago Fisas Ayxela, forslagsstiller. − (ES) Fru formand! Dommer Afiuni løslod Eligio Cedeño i henhold til venezuelansk lovgivning og efter en udtalelse fra FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse. Dette førte til hendes tilbageholdelse i et topsikret fængsel under forhold, der bringer hendes liv fare. Præsident Chávez har offentligt anmodet anklagemyndigheden om at idømme den højeste straf og opfordret parlamentet til at vedtage en lov, der øgede hendes straf med tilbagevirkende kraft.

Amnesty International og FN's højkommissær for menneskerettigheder har givet udtryk for stor bekymring.

Dette er ikke et en enkeltstående sag. Tværtimod er den et eksempel på den autokratiske og autoritære tankegang hos et regime, der parallelt med tilsyneladende demokratiske valg lukker oppositionens medier, beordrer beslaglæggelser og arresterer politiske modstandere uden hensyn til menneskerettighederne eller retsstatsprincippet.

Vi har derfor anmodet om dommer Afiunis omgående løsladelse.

  Renate Weber, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Endnu en gang drøfter vi situationen i Venezuela i Parlamentet – ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi er nødt til det.

Tingene har ikke forbedret sig siden vores forrige beslutning – tværtimod. Selve idéen om retsstatsprincippet forsvinder, når der lægges så meget pres på dommere og domstolene, og det påvirker udøvelsen af en række menneskerettigheder lige fra ytringsfrihed – navnlig mediefrihed – til privat ejendom.

Af artikel 26 i den venezuelanske forfatning fremgår det meget klart, at domstolene skal være uafhængige, og at præsidenten er ansvarlig for at sikre domstolenes uafhængighed. Alligevel dikterer præsident Hugo Chavez i stadig højere grad via offentlige taler, hvordan anklagemyndigheden og dommerne skal handle og træffe afgørelser.

Flere dommere er blevet ofre for sådan opførsel fra præsidentens side. Nogle er blevet fjernet fra embedet, mens andre har forladt landet. Sagen om dommer Maria Lourdes Afiuni er blot den seneste og mest prominente, idet en dommer er blevet fængslet og anklaget på grund af en afgørelse, hun har truffet. Hvordan kan de dommere, der behandler hendes sag, handle uafhængigt, når landets præsident offentligt omtaler dommer Afiuni som en forbryder og anmoder om den højeste straf i stedet for at afvente retssagen og domstolens analyse af bevismaterialet?

Maria Lourdes Afiuni har i syv måneder opholdt sig på et sted, hvor hendes fysiske helbred og endda hendes liv er i fare. Hun befinder sig i et fængsel med 20 kvindelige indsatte, som hun i årenes løb har dømt for meget alvorlige forbrydelser. Der er ingen tvivl om, at denne foranstaltning blev truffet for at ydmyge og skræmme hende.

Da jeg ikke nærer store forventninger til de venezuelanske domstole, vover jeg at anmode præsident Chavez om at tillade hendes løsladelse.

forslagsstiller. – (ES) Præsident Chávez! Dommer Afiuni skal løslades omgående. Der skal omgående gennemføres en retfærdig retssag med alle de nødvendige garantier for, at hun kan forsvare sig imod anklagemyndighedens beskyldninger. Dette vil ikke kun være fair fra Deres side, men også en betydningsfuld humanitær gestus.

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. − (FR) Fru formand! Handler sagen om Maria Lourdes Afiuni i Venezuela om bekæmpelse af korruption, hvilket er den officielle version, eller om forfølgelse af en politisk modstander, som er New York Times' version rapporteret af avisens korrespondent, Simon Romero?

Dette spørgsmål skal bestemt stilles, da begge kombinationer er almindelige i strenge regimer. Min gruppe har dog trukket sin undertegnelse af kompromisbeslutningen tilbage og er parat til at fremlægge sin egen beslutning. Jeg mener, De har overdrevet, mine damer og herrer, og jeg vil ikke bruge denne sag, som efter min mening skal afklares, til at kritisere hele det venezuelanske regime, hvilket De tilstræber.

Hvilket problem taler vi om her? Via en undtagelsesprocedure løslod dommer Afiuni en bankmand, der var beskyldt for at have stjålet 27 mio. USD fra en statslig myndighed ved hjælp af en falsk importaftale. Hun blev arresteret og varetægtsfængslet efter denne løsladelse. Det er sandt, at hun tilbageholdes under absolut frygtelige forhold ligesom alle andre i venezuelanske fængsler. Vi afholder dog ikke en hasteforhandling om fængsler her. Dette gør alligevel ikke dommeren til en menneskerettighedsaktivist – hun har aldrig udtalt sig om dette.

Ligesom Dem opfordrer jeg til en retfærdig og hurtig retssag med alle de tilknyttede garantier for forsvar, fortsættelse af kampen mod korruption inden for domstolene og streng adskillelse af politik fra de dømmende myndigheder. Det er jeg enig med Dem i, men jeg er ikke enig med Dem i resten.

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. − (ES) Fru formand! Jeg deler fru De Keysers holdning. Da vi for nogle dage siden anmodede om en hasteforhandling om denne sag, anførte jeg, at netop sagen om dommer Afiuni fortjente opmærksomhed. Måske ikke i form af en uopsættelig beslutning. Måske i form af en skrivelse, som flere medlemmer kunne underskrive, og som viste vores bekymring og beskrev den anmodning, vi fremsætter – eller snarere som vi burde fremsætte og endnu ikke har fremsat – om overholdelsen af retlige garantier i forbindelse med alle retssager, herunder sagen om dommer Afiuni.

Det var hensigten, og med denne hensigt stillede vores gruppe et forslag til beslutning, der omhandlede flere punkter, som er i overensstemmelse med de holdninger, der er givet udtryk for, og som vi efter min mening skal erindre.

Under denne proces har vi dog konstateret, at der i stedet for en beslutning om en specifik sag om krænkelse af menneskerettighederne eller den specifikke situation, som dommeren er udsat for i øjeblikket, er fremsat en påstand set med den venezuelanske oppositions øjne.

Alle er klar over, at der snart skal være valg. Alle er også klar over, at denne beslutning vil blive brugt politisk – politisk! – i Venezuela.

Jeg nærer ingen form for sympati – heller ikke politisk – for hr. Chávez. Slet ingen. Jeg ønsker dog ikke, at Parlamentet bruges i en kampagne for oppositionen, som i øjeblikket bruger en individuel sag til at skade troværdigheden af en hel politik, som man kan være mere eller mindre enig i, men som til enhver tid skal drøftes politisk. Det er ikke den forhandling, vi fører i dag, som kan gennemføres i en anden sammenhæng, men ikke i dag, ikke her og ikke nu.

Beslutningen om tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, demokrati og retsstatsprincippet har et meget specifikt mandat og et meget specifikt formål, og De har i lang tid brugt dette rum til andre formål, der ikke har nogen forbindelse til individuelle og specifikke rapporter om menneskerettighedskrænkelser. Det er efter min mening nødvendigt, at hele Parlamentet bruger tid på at overveje dette af hensyn til menneskerettighederne.

  Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Den rene demagogi fra Venezuelas præsident Hugo Chávez kender tilsyneladende ingen grænser. Han retter nu skytset mod domstolenes uafhængighed som den næste hindring for hans overtagelse af absolut magt. Arrestationen og fængslingen af dommer María Lourdes Afiuni Mora er indtil videre hans mest formastelige og skamløse forsøg på at bringe modstandere til tavshed og underminere magtens tredeling og retsstatsprincippet.

Hvordan denne dommer kan håbe på en retfærdig retssag, kan jeg ikke se. Chávez har allerede kaldt hende en forbryder, beskyldt hende for at modtage bestikkelse og udtalt, at hun bør fængsles i 30 år. Han har også sagt, at Simón Bolívar ville have fået hende skudt, en særdeles provokerende udtalelse i Chávez' stadig mere diktatoriske styre og efter min mening en uansvarlig tilskyndelse til vold.

Alligevel slipper Chávez af sted med denne opførsel, fordi han stadig er hysterisk kritiker af USA og derfor populær blandt mange venstreorienterede i Europa og i Parlamentet. Dette paradoks underminerer til stadighed EU's samlede indsats for at eksponere den alarmerende udvikling hen imod totalitarisme i Venezuela.

(Bifald)

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) (Blåt kort-spørgsmål, jf. forretningsordenens artikel 149, stk. 8, til hr. Romeva i Rueda) Fru formand! Jeg vil gerne spørge hr. Romeva, om han er klar over, at ikke kun menneskerettigheder, men også demokrati og retsstatsprincippet er genstand for denne forhandling i henhold til forretningsordenen? Er han endvidere klar over, at hr. Chávez er en trussel mod demokratiet og retsstatsprincippet?

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. – (ES) Fru formand! Det er et spørgsmål om prioritering, hr. Posselt! For to måneder siden drøftede vi præcis dette spørgsmål i Parlamentet inden for rammerne af en uopsættelig beslutning om Venezuela. Jeg siger specifikt, at vi skal holde os det klart, hvad der er vigtigt, og hvilke prioriteter vi har. Hvis der er behov for at drøfte Venezuela i Udenrigsudvalget, så lad os gøre det, men vi bør ikke bruge dette møde til at gøre ting, der ikke har nogen forbindelse til grundlæggende, specifik og rettidig rapportering af menneskerettighedskrænkelser.

  Joe Higgins, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Denne beslutning, som foregiver at handle om menneskerettigheder i Venezuela, eksponerer en massiv skinhellighed blandt højrefløjspartierne i Parlamentet. Den reelle dagsorden her er ikke at forsvare menneskerettigheder, men faktisk at fremme omstyrtelsen af Hugo Chávez' regering i Venezuela og hjælpe Venezuelas højreorienterede opposition, som er venligsindet over for store virksomheder og kontrollerer store dele af de privatejede medier, selskaber og ejendomme, og som omfatter dem, der forsøgte et åbent statskup for mindre end 10 år siden.

Chávez-regeringen har gennemført visse progressive foranstaltninger, som har forbedret levevilkårene for de fattigste dele af samfundet, men det har betydet, at Chávez er gået imod de nyliberale økonomiske politikker, som EU og USA har påtvunget mange latinamerikanske lande. Det gælder politikker om deregulering, liberalisering og privatisering af deres økonomi primært til gavn for store multinationale selskaber med base i EU og USA. Derfor oplever vi denne bagvaskelseskampagne.

Jeg kræver, at denne dommer Afiuni og alle fanger i Venezuela behandles værdigt og sikres en fuldstændig retfærdig retssag. Jeg og mine socialdemokratiske kolleger i Venezuela, f.eks. Socialismo Revolucionario, har alvorlige problemer med visse aspekter af Chávez' politikker, herunder stigende tendenser hen imod bureaukratisering og en stalinistisk tendens til at misbruge og miskreditere oppositionen, der kommer fra venstrefløjen og arbejderbevægelsen i Venezuela. Vi ønsker statsligt ejerskab af de vigtigste ressourcer i Venezuela, men under et styre, som kontrolleres og forvaltes af demokratiske arbejdstagere, og som kan skabe et tilstrækkeligt grundlag for, at velstand og ydelser kan forbedre levevilkårene for det store flertal i Venezuela, så der sættes en stopper for frygtelige problemer, som f.eks. fattigdom og kriminalitet, men som også sikrer sociale rettigheder og menneskerettigheder til alle.

  Bogusław Sonik, for PPE-Gruppen. – (PL) Fru formand! I Parlamentet stiller vi ofte os selv et spørgsmål, som vi også stilles i vores valgkredse: Hvor effektiv er Parlamentets arbejde, når det drejer sig om at beskytte menneskerettighederne? Efter at have lyttet til de kommunistiske medlemmer, som siger, at indlæggene i dag kan føre til omstyrtelsen af et regime, er jeg tilfreds, og jeg håber, at diktatoriske regimer i Belarus, Zimbabwe og alle andre steder, hvor befolkningerne lider under sådanne regimer, vil falde på grund af det, der siges her i Parlamentet.

Jeg er også fyldt med tristhed over fru De Keysers og hr. Romeva i Ruedas holdning. For to måneder siden sagde De det samme – at dette hverken er det rette forum eller tidspunkt til at tale om Venezuela. Det sker dog her og nu, og vi skal beskytte disse mennesker uanset vores forskellige politiske sympatier. Præsident Chávez og det apparat, han kontrollerer, begår konstant utallige handlinger, der udgør politisk forfølgelse og chikane mod repræsentanter for den demokratiske opposition. I denne forbindelse kræver jeg, at dommer Afiuni løslades, og jeg opfordrer EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sende – jeg er lige ved at afslutte – et andragende til de venezuelanske myndigheder, som udtrykker EU's frygt for krænkelserne af menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet i Venezuela.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det glæder mig, at Parlamentet har sat sagen om dommer Afiuni på dagsordenen og protesterer imod menneskerettighedskrænkelser i Venezuela.

Jeg opfordrer endvidere den venezuelanske regering til at respektere den venezuelanske befolkning og de internationale chartre om menneskerettigheder og til at iværksætte reelle foranstaltninger med henblik på at sikre et ægte demokrati med respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

Dommer Afiunis sag er en trist påmindelse om Venezuelas negative holdning til menneskerettigheder. Fængslingen af dommer Afiuni er en krænkelse af hendes personlige grundlæggende rettigheder og en meget alvorlig trussel mod domstolenes uafhængighed.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Fru formand! Vi drøftede den fortsatte undergravning af demokratiet i Venezuela ved en tidligere lejlighed i Parlamentet for seks måneder siden. En særlig alarmerende og synlig udvikling er regeringens angreb på medierne og internetfriheden samt lukningen af aviser, radiokanaler, websteder og tv-stationer. Vi kender sandsynligvis ikke hele baggrunden, men vi skal undersøge problemerne og principperne i forbindelse med situationen. I sin åbne forfølgelse af dommer Afiuni har præsident Chávez påtaget sig en rolle, hvor han angriber domstolenes uafhængighed, selv om han skulle være den første til at beskytte domstolene.

Tredelingen af magten er grundlaget for demokrati og forfatningsstaten, og mediernes frihed er grundlæggende for demokrati og respekten for grundlæggende frihedsrettigheder. Ytrings- og meningsfrihed er garantien for deltagelsen i den demokratiske proces og muliggør frie og retfærdige valg og god regeringsførelse. Forhåbentlig er der ingen i Parlamentet, som vil hævde det modsatte.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (EN) Fru formand! Demokratiet i Venezuela er i fare, og jeg vil gerne tilføje endnu en sag, som vedrører regeringens begrænsning af ytringsfriheden og dens kontrol over civilsamfundet.

En nylig situation med betydning for hele regionen er Venezuelas forsøg i juni 2010 på at ændre et beslutningsforslag om civilsamfundets deltagelse i Organisationen af Amerikanske Stater. Venezuela ønskede, at civilsamfundets deltagelse skulle være underlagt den nationale lovgivning. Det skaber en farlig præcedens. En lignende bestemmelse i traktaten om interamerikanske konvention mod korruption blev udnyttet af Venezuela til at forhindre ngo'er i at rapportere om korruption i landet.

Kommissionen og Rådet skal stærkt og åbent støtte civilsamfundet i Venezuela og skal nøje overvåge de kommende parlamentsvalg. Legitimiteten af det næste parlament er afgørende i disse tider, hvor demokratiet svækkes. Endelig vil jeg tilslutte mig kravet om dommerens løsladelse.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne gentage, at beskyttelse af menneskerettigheder altid har været og stadig er en prioritet for os. Det er derfor naturligt, at vi er bekymrede over de forhold, hvorunder sådanne retssager gennemføres, og over fremgangsmåderne ved tilbageholdelser.

Vi skal efter min mening sikre, at retssager er retfærdige, gennemsigtige og i overensstemmelse med de grundlæggende standarder i retsstatsprincippet. Jeg mener dog ikke, at vi bør bruge sådanne sager, som vi ikke altid har fuldt kendskab til, som et påskud for intern politisk uenighed.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Jeg er bestyrtet over den måde, præsident Chávez regerer på i Venezuela. Hans form for venstreorienteret styre minder om de værste kommunistiske regeringer i Øst- og Centraleuropa inden Berlinmurens fald.

Maria Lourdes Afiuni er blevet fængslet med urette, og hendes grundlæggende rettigheder er blevet krænket ligesom hendes frihed til at træffe afgørelser som dommer. Det er klart, at domstolene ikke er uafhængige i denne sag, og at Venezuela og Chávez forhåner demokratiet.

  Gabriel Mato Adrover (PPE). – (ES) Fru formand! Dette er ikke første gang, jeg taler om Venezuela og de menneskerettighedskrænkelser, der begås i dette smukke land, og jeg er bange for, at det ikke bliver den sidste.

I mit tidligere indlæg omtalte jeg journalister. I dag omtaler jeg dommere, som f.eks. dommer Afiuni, og som altid almindelige venezuelanere, der ligesom de tusindvis af kanariefugle, som lever der, kun ønsker at leve i fred og frihed. Disse mennesker ønsker at beskytte deres land og deres tilværelse uden konstant at være usikre på, hvad der vil ske i fremtiden.

Venezuela har været et tilflugtsland for mange. I dag er det desværre et land, hvor ytringsfrihed samt andre frihedsrettigheder og rettigheder er fortid. Vi taler i dag om menneskerettigheder og dem, der krænker dem. Vi støtter her dommer Afiuni og alle, der bor i Venezuela, i håb om, at politiske frihedsrettigheder igen bliver en realitet.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! EU overvåger nøje situationen i Venezuela. I den henseende vil jeg gerne bemærke, at vi deler de bekymringer, der udtrykkes her, med hensyn til omstændighederne omkring arrestationen og tilbageholdelsen af dommer María Lourdes Afiuni og de venezuelanske myndigheders efterfølgende udtalelser om hendes arrestation.

Det skal bemærkes, af FN's særlige rapportør om dommerstandens uafhængighed og FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse har betegnet arrestationen af dommer María Lourdes Afiuni som et dybt foruroligende anslag mod domstolenes uafhængighed. FN-eksperter gik videre ved at udtale, at repressalier mod dommere for udøvelsen af deres forfatningsmæssigt garanterede funktioner og opbygningen af en atmosfære af frygt blandt dommer- og advokatstanden ikke tjener andet formål end at undergrave retsstatsprincippet og hindre retfærdigheden, og kræve omgående og betingelsesløs løsladelse af dommer Afiuni. Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission har anmodet om sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dommer María Lourdes Afiuni og har fremhævet ansvaret for at beskytte hendes liv og fysiske integritet og også overføre hende til et sikkert sted. Selv om de venezuelanske myndigheder har oplyst, at hun tilbageholdes adskilt fra fængslets øvrige fanger, sidder hun stadig, som det er nævnt her, bag tremmer i det nationale kvindefængsel, hvis indsatte kan omfatte kvinder, som hun har dømt.

I forbindelse med vores dialog med de venezuelanske myndigheder har vi altid understreget betydningen af fuldstændig respekt for internationale forpligtelser og tilsagn på menneskerettighedsområdet, herunder ytringsfrihed, respekt for retsstatsprincippet og navnlig respekt for domstolenes uafhængighed. Disse spørgsmål er eftertrykkeligt blevet rejst i vores dialog med de venezuelanske myndigheder, og dette er et område, som – om end myndighederne har hævdet, at denne fængsling er i overensstemmelse med venezuelansk lovgivning – bekymrer os dybt på grundlag af vurderingen fra FN og Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission og vores egen vurdering.

Vi følger tendensen til fornyet politisk polarisering med bekymring. Parlamentsvalgene i september betragtes bredt som en milepæl for landets fremtid, og EU bør nu understrege vigtigheden af, at disse valg afholdes i et fredeligt, gennemsigtigt og fuldstændig demokratisk miljø. Jeg vil benytte lejligheden til at understrege, at EU opfordrer alle aktører til at deltage i valgprocessen med tolerance, samfundsånd og respekt for meningsforskellighed.

Vi vil fortsat nøje følge udviklingen i Venezuela inden for rammerne af og baseret på vores ønske om at støtte og styrke demokrati og fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden, også i Venezuela.

(Bifald)

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Sagen om Maria Lourdes Afiuni er ganske forfærdelig for enhver, der forsvarer demokratiske værdier. Den viser, at retsstatsprincippet ikke er andet end et meningsløst begreb i Venezuela. Politiseringen af domstolene er øget, siden Hugo Chávez kom til magten. Domstolene tør normalt ikke gå imod regeringen. Hvis det sker, er konsekvenserne dramatiske. Det er uacceptabelt, at en dommer, som kun gør sin pligt ved at garantere borgerne deres grundlæggende rettigheder, udsættes for sådanne repressalier. Den venezuelanske regering skal hurtigt løslade dommer Afiuni og standse sine angreb mod domstolenes uafhængighed.

Samtidig skal vi se denne sag i forbindelse med parlamentsvalget i september. Kriminaliseringen af regeringsmodstandernes handlinger skal ophøre ligesom alle forsøgene på at begrænse både ytrings- og pressefriheden. Chávez-regimets autoritære tendenser er særdeles bekymrende, og det må vi ikke være bange for at sige.