Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel med forhandling af Paolo De Castro, Véronique De Keyser, Jo Leinen og Adrian Severin, for S&D-Gruppen til Kommissionen om situationen ved Jordanfloden, især vedrørende området ved flodens nedre løb (O-0092/2010 - B7-0452/2010).
Paolo De Castro, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jordanfloden er et stort aktiv med ikke kun miljømæssig, men også landbrugsmæssig og økonomisk betydning for Jordan, Israel og De Palæstinensiske områder, og den nedbrydning, den er udsat for, kan ikke andet end bekymre os.
Det er vigtigt at understrege, at omkring 98 % af de 1,3 mia. m3 naturligt ferskvand i flodens nedre løb hvert år omledes, og lange strækninger af floden er i fare for at tørre ud. Det er ødelæggende ikke kun for biodiversiteten, men frem for alt for lokalsamfundenes adgang til vandressourcer. Flere internationale aktører, bl.a. Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet og USA's Senat, har taget problemet op med den svære nedbrydning af Jordanfloden.
Også vi må kræve indgreb ikke kun fra de lokale regeringer og myndigheder, men også fra Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne, så der ydes teknisk og økonomisk bistand til rehabilitering af floden. Som det er anført i den fælles beslutning, der er underskrevet af alle politiske grupper – som jeg gerne vil takke for deres helhjertede støtte – må vi navnlig bede Kommissionen om at indsætte en klar og konkret henvisning til dette projekt i ENP's handlingsplaner med Israel, Jorden og Den Palæstinensiske Myndighed.
Et indledende skridt kunne være at iværksætte en fælles undersøgelse af situationen vedrørende Jordanflodens tilstand. Vi er alle udmærket klar over, at vand er et dyrebart umisteligt aktiv, så jeg vil gerne understrege, at en retfærdig fordeling af vandet betyder, at der tages lige meget hensyn til behovene hos alle lokalsamfund i regionen. Det er en sag af allerstørste betydning, hvis vi vil opnå varig fred og stabilitet i Mellemøsten.
Vi har med et vist håb set fredsforhandlingerne mellem israelere og palæstinensere blive genoptaget i de seneste dage, eftersom forvaltning af vandressourcer er blevet fastsat som et af de væsentlige punkter i disse forhandlinger. Vi håber, at regeringer, lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer i de involverede lande og områder snarest muligt vil begynde at samarbejde effektivt for at redde det nedre område af Jordanfloden. Det er en pligt, ikke kun på grund af flodens høje symbolværdi, men frem for alt for at forbedre levevilkårene for lokalsamfundene.
Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for denne lejlighed til at drøfte den kritiske vandsituation i Mellemøsten.
EU anser vand for at være et alvorligt problem i regionen, og jeg deler fuldt ud parlamentsmedlemmernes bekymringer, eftersom regionen er præget af vandknaphed, overforbrug af vand og ødelæggelse af vandkvaliteten, hvilket følgerne af klimaforandringerne formentlig vil forværre yderligere.
Vi er klar over, hvilke følger dette kan have for menneskene i regionen, miljøet og den regionale sikkerhed. EU mener, at vand er en fredsprioritet i regionen, og denne regionale udfordring kræver en regional løsning.
Som De ved, har EU arbejdet for at fremme hasteforanstaltninger for at opnå en omfattende fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne, hvor vand er et af punkterne i den endelige status, som skal løses sammen med grænser, flygtninge, Jerusalem og sikkerhed.
EU anerkender den særlige situation omkring Jordanflodens nedre løb og behovet for en mere effektiv vandforvaltning, der omfatter dens bifloder. Vi er derfor engageret i en række aktiviteter på national, subregionalt og regionalt plan med alle parter, der grænser op til floden. Vi støtter vandreformer og -politikker, som fremmer anvendelsen af bæredygtig vandforvaltning.
Gennem den europæiske naboskabspolitik og andre foranstaltninger støtter EU tillidsskabende foranstaltninger, fremmer grænseoverskridende samarbejde og samler vandressourcefællesskaber, som nærer de samme bekymringer for vandet.
EU's aktiviteter er målrettet kapacitetsopbygning for forskellige vandmyndigheder og -brugere, indsamling og deling af data, adgang til renset spildevand, vandbeskyttelsesforanstaltninger, bl.a. vandforsyningsnet, og effektive vandingsanlæg.
EU's indsats gælder både vandsektorens udbuds- og efterspørgselsside og fastlægger betingelserne for en integreret forvaltning af vandressourcer i fremtiden.
EU er ikke alene med sine bestræbelser. Medlemsstaterne og andre donorer er aktive, og vi samordner nøje vores aktiviteter med dem for at sikre komplementaritet.
Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, for PPE-Gruppen. – (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet tager et meget positivt skridt med at fremhæve den udfordring, Jordanfloden repræsenterer i dag. Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet har udarbejdet en særlig undersøgelse af Jordanfloden og Jordandalen og har i sine beslutninger opfordret til, at de bliver beskyttet, fordi Jordanfloden er et monument over vores globale arv, et religiøst og kulturelt symbol for millioner af mennesker i verden og en økologisk, turistmæssig og økonomisk ressource for området.
Målet i dag er derfor at sætte fokus på Jordanflodens problemer og behovet for en indsats for at beskytte den, at optrappe EU's bestræbelser – Kommissionen omtalte disse bestræbelser, og vi har berørt dem ved andre lejligheder under arbejdet med den fælles holdning – og at opfordre til regionalt samarbejde om retfærdig adgang for befolkningerne i landene langs Jordanfloden og til fælles ansvar for flodens beskyttelse.
Beslutningsforslaget fremhæver også god praksis, f.eks. den særlige generalplan, Israel har udarbejdet, hvori der efterlyses en udveksling af god praksis og af ekspertise, fordi Jordanfloden er et kollektivt anliggende for området. Vigtigt nok bliver der også sat fokus på de reelle risici, Ikke kun manglen på vand, ikke kun forurening, men også tabet af biodiversitet og risikoen for, at floden tørrer ud, med mindre der gøres noget.
Med henblik på at fremhæve dette internationale og regionale samarbejde indeholder beslutningen forslag til et særligt udvalg for Jordandalen, hvor de lande, der er direkte berørt af Jordanfloden (Israel, De Palæstinensiske Områder og Jordan), kan deltage sammen med andre lande i området, hvor Jordanfloden udspringer, som også har deres del af ansvaret såsom Libanon og Syrien. Jeg mener, at denne beslutning vil få opbakning på plenarmødet, og det budskab, Europa-Parlamentet sender ud, bliver et godt, målrettet og stærkt budskab.
Véronique De Keyser, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Som det er blevet sagt, er situationen vedrørende Det Døde Hav og Jordanfloden ekstremt bekymrende, eftersom det forudses, at floden simpelthen vil tørre ud, hvis der ikke sker ændringer i 2011.
Hvis der ikke på internationalt og regionalt plan træffes foranstaltninger til at standse denne udvikling, vil situationen medføre et særdeles stort tab for kulturarven, for biodiversiteten – som fru Kratsa-Tsagaropoulou nævnte – og også for regionens sikkerhed og økonomi.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på en ngo, der har taget et efter min mening helt igennem bemærkelsesværdigt initiativ. Ngo'en Jordens Venner Mellemøsten har besluttet at bringe palæstinensiske, jordanske og israelske borgmestre, der bor langs floden, sammen for at få dem til at tænke over, hvad de kan gøre for at forbedre situationen lidt.
Foreningen og borgmestrene har foretaget nogle interessante undersøgelser af, hvilke foranstaltninger hvert land kunne træffe, og hvilke indvirkninger de foranstaltninger ville få. De går lige fra tørklosetter til ændringer i landbrugsmetoder og ændringer i, hvilke typer afgrøder der dyrkes, fordi de absorberer for meget vand osv. Der kan træffes en bred vifte af foranstaltninger. Så dette er ikke en politisk forhandling, selv om vi alle er udmærket klar over, at tingene bliver politiske, lige så snart vi taler om vand i regionen.
Jeg tror, at alle kan støtte det, og jeg kunne godt tænke mig, om EU og Kommissionen kunne lade sig inspirere af de meget klare konklusioner på denne rapport i de relationer, de har med disse lande, især gennem handlingsplanerne.
Imidlertid er der et kort punkt, som jeg lægger meget vægt på – pkt. E – hvori det hedder, at de israelske bosættere overudnytter vandet. Det er sandt. Det er blevet bekræftet af rapporter fra Verdensbanken og Amnesty International. Det bringer os tilbage til den politiske kerne, men det er en sandhed, som undertiden skal fortælles. Vi har ikke gjort det til beslutningens kerne, men vi lægger meget vægt på det.
Antonyia Parvanova, for ALDE- Gruppen. – (EN) Hr. formand! Som næstformand i udvalget for energi, miljø og vand under Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet havde jeg lejlighed til at se den konkrete og dramatiske økologiske virkelighed for området ved Jordanfloden under et kontrolbesøg på stedet i februar i år.
Den særlige rapport om situationen i Jordandalen, som jeg var ordfører for, satte fokus på det forhold, at alle de berørte parter – især Israel, Den Palæstinensiske Myndighed og Jordan, men også Libanon og Syrien – skal finde en fælles løsning på de to mest presserende problemer. En ligelig fordeling af vand, som respekterer behovet hos alle mennesker i regionen, og et sundt og beskyttet miljø for generationer fremover.
Det første skridt, der er anført i vores rapport, er, at Israel og De Palæstinensiske Myndigheder sammen skal blive enige om fælles data vedrørende tilgængeligt vand til fordeling og demografiske forhold som udgangspunkt for yderligere forhandlinger, eftersom de to sider indtil nu har fremlagt forskellige tal, og det samme gælder uafhængige rapporter.
En af vores hovedkonklusioner var, at det for at løse vandproblemet gennem samarbejde er nødvendigt at gennemføre planer for fælles administration og beslutningsproces på lige fod samt fælles forvaltning af vandressourcerne i regionen. Jeg mener, at henstillingerne i vores rapport svarer til områder, hvor EU har en reel ekspertise og kan komme med som en aktiv spiller, der kan bane vejen for fremtidigt partnerskab mellem de involverede parter.
Selv om der gøres bestræbelser på at genoptage drøftelserne hen imod en samlet fredsaftale, vil jeg afslutningsvis gerne minde om, at vi har ansvaret for ikke at udnytte situationen i Jordandalen til politiske og ideologiske formål.
Jeg håber, at vores forhandling i dag vil tjene alle parter i regionen og føre til konkrete og objektive konklusioner for EU's aktive engagement i retning af fremtidige bæredygtige løsninger.
Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Jeg er fuldstændig enig med de to foregående talere, men vil så benytte lejligheden til at sige, at jeg tror rigtig mange her overser, hvor umuligt det er at insistere på, at palæstinenserne skal bære deres del af ansvaret. For de har ikke lejlighed til at gøre det. Hvor mange herinde er klar over, at siden 1967 er 50 % af bredden til Jordan på Vestbredden blevet optaget af israelske bosættelser. 50 %! Oven i det er 45 % beslaglagt til militærområder og naturreservater. De er simpelthen udelukket! Og det frygtelige med palæstinenserne – ikke mindst i Jordandalen – er, at fordi vi ikke fra dem har set voldelig modstandskamp, så bliver de bare glemt! Hvis ikke der er militære aktioner, hvis ikke der sker et eller andet dramatisk, så bliver de bare glemt!
Det er jo en frygtelig lektie, vi her lærer ikke mindst de arme palæstinensere. At de bliver nødt til at gøre - endog støjende - opmærksom på sig selv. Dette problem skal løses. Men vi må ikke glemme, at de palæstinensiske lidelser om muligt - om muligt – er endnu værre i dette område end på resten af Vestbredden, og at de ikke har chancen, sådan som situationen er i øjeblikket, for at leve op til det ansvar, de burde have. Så der skal findes en samlet løsning, og derfor er man nødt til også at inddrage det politiske billede. Det er ikke kun Israel, og det er ikke kun Syrien, og det er ikke kun Jordan – nej! Men palæstinenserne kan ikke komme med, så længe de ikke har mulighed for det.
Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vand er bestemt et følsomt og potentielt brandfarligt emne i Mellemøsten. Højtstående delegationer fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed drøfter i øjeblikket vandrettigheder som led i den sammenhængende ramme for fred.
Som medlem af Kvartetten støtter EU en tostatsløsning som den endelige garanti for fred og stabilitet i regionen. Vi skal derfor være meget forsigtige med ikke at skade de vanskelige forhandlinger, der i øjeblikket er i gang i Washington. Hvis vi især lægger skylden for overforbrug af vand på de israelske bosættere, som fru De Keyser synes at gøre, sender vi netop det forkerte signal til den israelske befolkning – vores demokratiske allierede – om EU's erklærede position som uvildig mægler.
Beskyttelse af Jordanflodens afvandingsområde er en vigtig regional sag, som naturligvis ikke kun er begrænset til Israel og palæstinenserne, selv om Israels modstandere i Europa-Parlamentet og andre steder åbenlyst søger at udnytte denne sag som led i deres kampagne for at underminere den jødiske stat.
Hvis vi igen giver efter for denne antiisraelske dagsorden, risikerer vi, at israelerne opfatter EU som uværdig til den privilegerede rolle som partner for fred.
Willy Meyer, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Der er ingen problemer i, at fru De Keyser foretager en særlig vurdering, slet ikke. Sagen er imidlertid, at det ifølge den fredstraktat, som Israel og Kongeriget Jordan indgik i 1994, blev aftalt at samarbejde om økologisk genopretning af Jordanfloden langs de fælles grænser og om beskyttelse af flodens vandressourcer.
Det var en aftale, som Israel i lighed med andre aftaler, det undertegnede i 1994, ikke overholder. Det er det problem, vi har med Israel. Det overholder ikke de aftaler, det indgår.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at præsident Chiracs opfordring fra 2008 til oprettelse af et initiativ for Jordandalen, får indhold og bliver støttet af EU.
Vi finder det meget vigtigt, at der bliver oprettet en kommission for Jordandalen som et trilateralt forum, der skal samarbejde om genopretning af floden ved at udarbejde og gennemføre vandbevarings- og genopretningspolitikker. Det er rigtigt, at palæstinenserne, da de ikke har overholdt fredsaftalen fra 1994, er blevet udelukket fra det israelske sikkerhedsområde, som er etableret på Vestbredden langs Jordanflodens nedre løb, og at bosætterne ulovligt holder land besat, som ikke tilhører dem. Eftersom besættelsen ledsages af ureglementeret og ulovlig vandudnyttelse, bliver der tilføjet et nyt problem ud over det politiske, nemlig problemet med miljømæssig bæredygtighed.
Da det er besluttet, at nye spildevandsanlæg skal sættes i drift i 2011, håber jeg, at EU vil støtte og fremme oprettelsen af den kommission for Jordandalen.
Cristian Dan Preda, (PPE). – (RO) Hr. formand! Dagens forhandling om situationen vedrørende Jordanfloden er særdeles vigtig for den gruppe, jeg tilhører, og jeg vil gerne udtrykke min glæde, navnlig her i Parlamentet, over vores kollega og næstformand i Europa-Parlamentet Rodi Kratsas engagement i denne sag.
Jeg vil også gerne understrege, som alle udmærket ved, at miljøbeskyttelsesorganisationer længe har advaret om Jordanflodens kritiske økologiske tilstand. Det er en flod, som ser ud til at være ved at dø af noget, der tangerer generel ligegyldighed.
På den anden side har jeg læst i pressen, at kristne, især ortodokse, fortsat bliver døbt i Jordanfloden til trods for de særdeles kritiske forhold.
Der er imidlertid fare for, at floden vil tørre ud i 2011, hvilket vil have dramatiske følger for regionens allerede skrøbelige økosystem, især for Det Døde Hav. Det betyder, at i hundredtusindvis af palæstinensere, jordanere og israelere vil blive ramt af en økologisk katastrofe.
Men bortset fra det økologiske aspekt – som andre af mine kolleger også har fremhævet her i Parlamentet – og som er et aspekt, der afgjort skal løses hurtigt med EU's hjælp, er Jordanflodens situation også særdeles vigtig til at fremme regionalt samarbejde.
Jeg mener, vi må undgå en situation, hvor vandet udnyttes ensidigt uden hensyntagen til regionens vandforsyningssikkerhed.
Samarbejde mellem de stater, der grænser op til floden og lokalsamfundene, er derfor altafgørende for genopretning af denne ressource, som er en betingelse for den økonomiske udvikling. Det kan sikre, at Jordanfloden igen bliver et symbol på samarbejde og sameksistens, også set under en kulturel synsvinkel, hvis der er en stærk politisk vilje hertil.
Endelig er Jordanflodens situation også vigtig i forbindelse med genoptagelsen af de direkte palæstinensisk-arabiske forhandlinger, idet kontrol af vandressourcer er blandt de uløste problemer.
Proinsias De Rossa (S&D) . – (EN) Hr. formand! Må jeg sige til hr. Tannock, at det overhovedet ikke hjælper at se bort den virkelighed, at bosætterne bevidst vælger steder, hvor de har god vandforsyning, og at det derefter fratager palæstinenserne deres vandforsyning. De er ikke det eneste problem i forbindelse med vand i området, men de spiller bestemt en rolle.
Jordanfloden bliver desværre berøvet noget i retning af 98 % af sine vandressourcer, fordi de er blevet omledt af andre stater, bl.a. Israel. Det er en grænseoverskridende flod, og der grænser sådan noget som fire stater, bl.a. Den Palæstinensiske Vestbred, op til floden. Hvis det håndteres rigtigt, og hvis Europa spiller sin rolle i området tilfredsstillende, kan det potentielt blive en kilde til forsoning gennem fremme af fælles forvaltning af det, som er en vigtig kulturel, religiøs og også økonomisk ressource for regionen.
Hvis man indtager hr. Tannocks holdning og siger, at alt, hvad der involverer den mindste kritik af Israel, på en eller anden måde er et angreb på Israel, ser man ganske enkelt bort fra realiteterne. Der er også andre, som har omledt vand. Jordens Venner understregede f.eks. på et seminar for nylig, som blev afholdt af min gruppe, Socialdemokraterne, at Jordanfloden engang førte gennemsnitligt 1,3 mia. m3 ferskvand til Det Døde Hav. Det er nu blevet reduceret til 20-30 mio. årligt. Ved udgangen af næste år er det måske en udtørret flod, hvis ikke vi gør noget.
Alexandra Thein (ALDE). – (DE) Hr. formand! For det første ønsker jeg at afvise de mange anklager udefra og i nogle tilfælde også fra Parlamentet om, at vi drøfter dette emne på et forkert tidspunkt, efter at fredsforhandlingerne er indledt. Den parlamentariske forespørgsel, som jeg hjalp med at udarbejde, blev fremsat på et tidspunkt, hvor ingen af os troede, at direkte fredsforhandlinger ville begynde igen. Jeg har arbejdet med dette område siden begyndelsen af 1990'erne, og dette emne er blevet diskuteret i Parlamentet længe.
Det handler i sidste ende om at forhindre, at Jordanflodens nedre løb tørrer ud. Den nedre del af floden er allerede blevet reduceret til en ubetydelig strøm. Det indeholder kun spildevand og slet ikke noget ferskvand. Alle forskere er enige om, at Jordanflodens nedre løb vil være så godt som død om et eller to år.
Jeg finder det foruroligende, at Israel, Jordan, Syrien og Den Palæstinensiske Myndighed i beslutningen omtales på samme måde. Jordanflodens nedre løb er i sin helhed beliggende i område C, hvilket betyder, at Den Palæstinensiske Myndighed end ikke har adgangsret til området, for slet ikke at tale om administrative rettigheder eller nogen indflydelse over det overhovedet. Det er allerede blevet sagt, at Den Palæstinensiske Myndighed ikke kan gøre noget i dette område. Derfor bør beslutningen rettes mod andre lande.
Når et land, i dette tilfælde Israel, bruger 75 % af det vand, der er til rådighed i Jordanflodens nedre løb, selv om en del af vandet allerede er blevet taget af andre lande, og næsten ikke efterlader noget vand, palæstinenserne kan leve af, er det et politisk problem. Dette problem skulle forestille at være løst i Oslo II-aftalen, og vi har ikke gjort fremskridt siden da.
Den særlige vanskelighed i øjeblikket er, at palæstinenserne konstant forsøger at bore brønde, som omgående bliver ødelagt, og også at den israelske vandmyndighed, der er et monopol, ikke borer brønde til palæstinenserne, men kun til ulovlige bosættelser.
Nicole Kiil-Nielsen (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lige begynde med at hylde den koalition af økologer, som vi for nogle måneder siden tog imod i Bruxelles, en sammenslutning af israelere, jordanere og palæstinensere. Den har udarbejdet nogle glimrende rapporter om situationen i regionen, om Jordanflodens tilstand og om risikoen for, at den forsvinder.
EU, som bevilger betydelige midler til udviklingsprojekter i Mellemøsten, må spille en større rolle med at udarbejde og gennemføre en redningsplan for floden, hvor alle parter i regionen inddrages. De lande, der grænser op til floden, såsom Syrien, Jordan og Israel, omleder størsteparten af den, mens palæstinenserne – som en eller anden lige sagde - kun får omkring 5 % af ressourcen.
I Jordandalen forbruger de israelske bosættere seks gange mere vand end palæstinenserne, især gennem det forurenende intensive landbrug med henblik på eksport af landbrugsprodukter til Europa. Udvidelsen af disse bosættelser med deres frodige vegetation må stoppe, og det gælder også ødelæggelsen af beduinlejre og deres vandtanke, som det skete igen i sommer, for nogle uger siden. Det er vanvid!
Bevarelsen og den retfærdige fordeling af vand i regionen skal være en prioritet for os.
Mário David (PPE). – (PT) Hr. formand! Den miljøkatastrofe, vi diskuterer i dag, berører os alle som europæere, selv om den sker uden for EU's område.
Begrebet bæredygtig udvikling, som vi tror på, indebærer ikke administrative grænser eller religiøse trosretninger. Her opfattes kloden som et hele, ikke som en sum af sine dele. Derfor er Jordanfloden et problem for hele menneskeheden, ikke kun de mennesker og samfund, der er direkte berørt af vandmangel eller dårlig vandkvalitet. Vores sunde fornuft tilsiger os at "tænke globalt og handle lokalt". Det er det, vi er her for at gøre i dag, at tænke globalt.
Som EU må vi bidrage til den lokale handling, fordi det er en måde, hvorpå vi kan minimere og vende den fortsatte nedbrydning af Jordanflodens løb og kvalitet. EU har allerede en lovgivningsmæssig og institutionel ramme og værktøjer til rådighed med henblik på at handle eller hjælpe med at handle. Jeg taler om Middelhavsunionen, dens sekretariat og lånefaciliteten for investeringer og partnerskab mellem EU og Middelhavsområdet (FEMIP), som forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank. Det er naturligvis en sag, Parlamentets delegation, som jeg er formand for, vil følge tæt i vores forbindelser med landene i Mellemøsten.
Det er klart, at enhver foranstaltning, der fører til løsningen af denne miljøtragedie, i første omgang bør træffes af stater og lokale myndigheder, hvis befolkning vil få direkte gavn af den. På den baggrund vil jeg gerne understrege to idéer, der er anført i beslutningen. Den første er oprettelsen af en kommission, der kan forvalte hele Jordandalen, bestående af repræsentanter for de stater eller myndigheder, som bruger vandet. Europa kan hjælpe her, f.eks. ved at dele erfaringerne fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Rhinen. For det andet kan god praksis støttes og formidles om fælles EU-projekter, der inddrager jordanere, israelere og palæstinensere, især dem, der bakkes op af Jordens venner i Mellemøsten, som hr. De Rossa allerede i dag har opfordret til at hjælpe med en effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af vandressourcerne i Jordandalen.
Endelig vil jeg gerne – og i en bredere sammenhæng – fremhæve det eksempel på samarbejde og fredelig sameksistens, som denne plan viser. På et tidspunkt, hvor vi glæder os over, at den nye proces med direkte dialog mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed er kommet i gang igen, og fremmer den, selv om vi beklager, at EU er fraværende i processen, hilser vi den direkte inddragelse af begge parter velkommen.
Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Hr. formand! Udtørringen af Jordanfloden er uden tvivl et alvorligt regionalt miljøproblem, som påvirker økosystemet i hele området og indbyggernes liv og sundhed. Langvarig og overdreven vandudvinding sammen med forurening og tørke samt manglende evne til at sikre effektiv vandforvaltning er hovedårsagerne til situationen.
Som nogle medlemmer allerede har sagt, udvindes over 90 % af flodløbet til drikkevandsforsyning og især til kunstvanding i landbruget og til industri. Den årlige vandføring er faldet fra et tidligere niveau på 1,3 mia. m3 til omkring 100 mio. m3. Den politiske konflikt gør det klart vanskeligere at løse dette miljøproblem.
Vand behøver dog ikke være en kilde til konflikt. Det kan også være et eksempel på positivt praktisk samarbejde i regionen og kan spille en central rolle i opbygningen af gensidig tillid. Fred baseret på dagligt samarbejde og fælles værdier har en større chance end nogen løsning fra et forhandlingsbord.
Malika Benarab-Attou (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den gradvise udtørring af Jordanfloden er en direkte følge af den tragedie, Palæstina oplever. Vand er et stærkt politisk problem. Det må vi ikke glemme.
Lad os få nogle kendsgerninger på bordet. Verdensbanken fortæller os, at de 1,5 mio. indbyggere i Gazastriben i to år har været uden klorin, som er væsentlig til desinficering af vand. 50 % af husholdningerne havde ikke adgang til vand før bombningerne i januar 2009, så forestil Dem, hvordan det er nu. Læger uden Grænser siger, at 90 % af det vand, indbyggerne forsynes med efter den israelske hærs angreb på infrastrukturen, er uegnet til konsum. Hver dag bliver 80 mio. liter spildevand, der ikke kan renses, ledt ud i Middelhavet, fordi infrastrukturen i Gaza er ødelagt.
Ganske vist har Baroness Ashton besøgt Gaza ved flere lejligheder, men hvor er det politiske mod til stille de samme krav til Israel, som vi har i Europa? Skal rent vand, ligesom jorden, monopoliseres af de israelske bosættere? Derfor må EU suspendere associeringsaftalen med den nuværende israelske regering, som vender det døve øre til alle vores krav, mens besættelsen og bosættelserne, som er ulovlige, består. Uden retfærdighed bliver der ingen fred.
Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Som vi har hørt mange gange i dagens forhandling, og vi kommer sikkert til at høre det igen, er Jordanfloden af uvurderlig kulturel, miljømæssig og økonomisk betydning, og naturligvis også af politisk og strategisk betydning. Udnyttelsen og misbruget af floden er derfor uacceptabel. Siden 1964 er dens løb blevet omledt til Israel og også til andre lande, til Jordan, Libanon, Syrien og andre lande, som er blevet nævnt her. Mange af disse lande ødelægger floden og forurener den. Ifølge miljøforkæmpere har misbruget af Jordanfloden næsten ødelagt hele flodens økosystem. En genopretning fra dens nuværende tilstand vil tage mange år.
Ifølge skøn er Jordanfloden et af de hundrede – miljømæssigt set – mest truede steder i verden. Naturligvis skyldes det også en situation, hvor Israel og de omliggende arabiske stater er ude af stand til at blive enige om at bevare og beskytte floden, og jeg er derfor overbevist om, at EU må og skal engagere sig meget aktivt i processen ved at yde finansiel bistand til udviklingsprojekter i mellemøstlige områder, som er afhængige af f.eks. en genopretning af flodens nedre løb.
Richard Howitt (S&D). – Hr. formand! Konkurrence om vand kan forværre – eller endog starte – en konflikt, hvad enten det er gletsjerne i Jammu og Kashmir, der trækker sig tilbage, spændingerne mellem centralasiatiske lande over den reducerede Aralsø, rivaliserende stammer, der strides om det samme vand mellem Sudan og Somalia, eller, som vi ser det her i denne forhandling, om Jordanflodens nedre løb.
Genopretningen af Jordanfloden og det samarbejde, der er nødvendigt for at sikre den, kunne måske også styrke udsigterne til fred. Den flod er blevet udødeliggjort i jødedommens, kristendommens og islams hellige skrifter med henvisninger, der knytter den til profeterne Moses og Elias, og som gravplads for fire af profeten Muhammeds følgesvende. Israelitterne krydsede Jordanfloden under Joshua, og det var her miraklet skete, hvor Jesus gik på vandet.
Vi burde ikke have brug for et andet mirakel, for at vandet kan blive beskyttet til gavn for befolkningerne i regionen i dag, og for at fremtidige generationer kan leve der i fred og velstand.
Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg mener, at en forudindtaget beslutning eller tilgang til situationen omkring Jordanfloden er uhensigtsmæssig i forbindelse med genoptagelsen af fredsforhandlingerne mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed.
Vandressourcer er et ømtåleligt emne i Mellemøsten og bør drøftes hen imod slutningen af forhandlingerne for at undgå at skade fredsprocessen. EU skal undgå – helt unødvendigt – at gøre det til et politisk problem og tilskynde til underskrivelse af en regional aftale om genopretning af Jordanfloden.
Da jeg betragter Jordanfloden som et regionalt spørgsmål, ser jeg positivt på det fortsatte samarbejde mellem israelske og palæstinensiske myndigheder om vandforvaltningen. Det fælles bidrag fra begge stater har ført til den seneste godkendelse af 61 ud af 96 projekter, som blev foreslået med henblik herpå. Ikke desto mindre er problemet med utilstrækkelige vandressourcer stadig uløst.
Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Genopretningen af Jordanfloden er et mangesidet problem, da den er af universel historisk og religiøs betydning. Problemerne vedrører økologiske og humanitære spørgsmål samt international sikkerhed, og de er alle indbyrdes forbundet.
Jeg mener, at den aktuelle debat hovedsagelig skal handle om, hvordan floden kan reddes fysisk, og ikke skal gå ud på at kritisere den ene eller anden af de involverede parter. Hvis redningsprojektet lykkes, kan det have en positiv indvirkning på alle de andre aspekter. I den forbindelse synes jeg ikke, at pkt. E i beslutningsudkastet hænger direkte sammen med emnet, hvilket kan skabe uønsket forvirring.
EU må og skal bidrage betydeligt til at foregribe de negative virkninger, det kan få, hvis den berømte flod bliver ødelagt helt og i sidste instans forsvinder. EU må indtage en langt mere aktiv rolle i forhandlingerne mellem de involverede parter og hjælpe med at sikre en vis balance.
Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Vi ved, at Jordanfloden spiller en vigtig rolle i mellemøstlig politik på grund af sin beliggenhed langs forskellige landes grænser. Skønt floden har hjulpet med til at skabe fred mellem Israel og Jordan som følge af traktaten, der giver Jordan lov til at udvinde større mængder vand, er situationen med hensyn til Syrien omvendt. Det er en åben hemmelighed, at Israels frygt for, at dets vand skal blive taget af Syrien, er den virkelige årsag til, at Israel nægter at give Golanhøjderne tilbage.
Hvis Jordanfloden virkelig er blevet et spildevandsløb på grund af konstant vandudvinding – og det er sandsynligvis den pris, der skal betales for at gøre ørkenen grøn – vil situationen i Mellemøsten utvivlsomt blive værre i den nærmeste fremtid, især da nogle ledere af Hamas taler om, at befrielsen af hele regionen mellem Middelhavet og Jordan er en moralsk og religiøs pligt.
Imidlertid har vandmanglen i Jordanfloden også videre følger, for i takt med at Jordanfloden tørrer ud, bliver mængden af vand, der når Det Døde Hav, også mindre. Derfor vil potentialet for konflikt og selve konfliktområdet øges. Det bør vi tage højde for i vores mellemøststrategi.
Véronique De Keyser (S&D). – (FR) Hr. formand! Tak, fordi jeg må tydeliggøre et punkt, som jeg åbenbart ikke fik behandlet overbevisende lige før.
Vedrørende spørgsmålet om vandudnyttelsen og bosættelsernes overudnyttelse af vand vil jeg gerne henvise mine kolleger til den særlige rapport om situationen i Jordandalen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet. Den indeholder mange citater fra beretningen fra Verdensbanken med titlen "Assessment of restrictions on Palestinian Water Sector Development" og fra Amnesty Internationals rapport med titlen "Troubled Waters" osv. I disse rapporter sættes der præcise tal på denne udnyttelse, som er fire til fem gange større blandt israelerne. Jeg har tal fra en til seks. Så det er kendsgerningerne, jeg beklager, men de er ikke dokumenteret af mig.
Mariya Nedelcheva (PPE). – (BG) Hr. formand! EU er en ansvarlig partner og deler ansvaret for de begivenheder, der sker over hele kloden, gennem sin udenrigspolitik. Som donor, der er involveret i finansieringen af udviklingsprojekter i Mellemøsten, og som aktiv deltager i fredsprocessen i Mellemøsten må EU og navnlig Europa-Parlamentet anlægge deres strategi for et muligt bidrag til genopretningen af Jordanfloden, så den bevarer sin betydning som kilde til liv for regionen.
For bare nogle få måneder siden advarede ngo'en Jordens Venner i Mellemøsten om, at Jordanfloden kan tørre ud om et år, hvis landene i regionen ikke gør noget ved det. Faldet i vandstanden i floden har også konsekvenser for hele klimaet og landskabet i regionen. Situationen udgør en reel trussel for eksistensgrundlaget for befolkningen i regionen, hvor kunstig vanding er vanskelig. Bortset fra det rent pragmatiske aspekt af disse problemer må vi ikke glemme, at Jordanfloden er et stærkt åndeligt symbol.
Et af EU's særlige kendetegn er balancen mellem værdier og pragmatisme. Lad os derfor fortsætte med at være ansvarlige politikere og endnu en gang vise vores enestående EU-tilgang gennem vores bekymring for Jordanfloden.
Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Grænseoverskridende udfordringer kræver en fælles indsats. Europa-Parlamentet har med rette gjort opmærksom på behovet for en samarbejdsstrategi på dette område. EU fremmer den samarbejdsånd, der er nødvendig for at løfte Mellemøstregionens alvorlige vandudfordringer, og arbejder for at behandle problemerne ved kilden og ikke kun de efterfølgende symptomer.
Lad mig slutte af med at bekræfte, at EU vil fortsætte med at bidrage til indsatsen for at afhjælpe vandunderskuddet i denne region og sikre forsyningen af rene vandressourcer under bevarelse af miljøet og beskyttelse af drikkevandet for regionens befolkning. EU vil fortsat støtte aktiviteter, der kan føre til en fremtidig genopretning af Jordanfloden og til en mulig etablering af fælles og integreret forvaltning af flodområdet i fremtiden, hvis det er det, landene i regionen vælger.
EU vil fortsat støtte dialog og fremme grænseoverskridende samarbejde om vandspørgsmål mellem de forskellige naboer i regionen og bidrage til opbygningen af tillid. Der er behov for seriøse bestræbelser og politisk engagement fra naboerne selv for at skabe balance mellem de tilgængelige ressourcer og efterspørgslen. Det gælder ikke kun regeringer, men også civilsamfundet. Som i Europa må enkeltpersoner, virksomheder og lokale myndigheder bidrage til den bæredygtige forvaltning af vandressourcerne. Det er en udfordring, vi alle står over for.
Formanden. – Jeg har modtaget fem forslag til beslutning(1), som er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk. 5.